Bichon Frise

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 inge.nybo@gmail.com Suppl.: Kolla Ævarsdottir tlf.: 3053 3236 inge.nybo@gmail.com

Aflysning af årskonkurrencer

Vi har i vores Facebookgruppe stillet spørgsmålet, om vi trods de mange Corona aflyste udstillinger skulle gennemføre vores årskonkurrencer eller ej. Der var bred opbakning til, at vi aflyser vores interne konkurrencer i år. Der er jo ikke noget ved at blive guldhund, hvis der på årsbasis er halvt så mange udstillinger som normalt – eller færre. Vi glæder os til at genoptage konkurrencerne i 2021.

Kolla og Inge

Hejsa med jer!

Af Ninna Groot Bicia

Lidt om giraffer og krokodiller

Avl er et fælles ansvar for tæve- og hanhundeejerne. Jeg får ofte opringninger fra søde mennesker, som har en ”klappehund”. Altså ikke avlsgodkendt eller tjekket på nogen måde. Og et af de spørgsmål, jeg får, er: ”Jeg har en sund, voksen hanhund og vil gerne, at han nu bliver far til nogle hvalpe. Så jeg vil lige høre, hvor ofte han kan parre?” Jo, en sund, voksen hanhund kan parre omkring 3 gange pr. uge eller hver anden dag, uden at hans sædkvalitet forringes. Men så er det, at min etik i forhold til avlen kommer forbi mit gamle opdrætterhjerte. Måske skulle spørgsmålet snarere lyde: ”Hvad er bevæggrunden for at sætte min hund i avl? Ved jeg, hvad jeg selv ønsker at gøre med mine linjer, og hvad tillader min moral?” Vi har efterhånden frie tøjler til at gøre, hvad vi selv finder bedst. Og selv om nogle af os holder fast i de gamle normer, er der også flere og flere, der letter på det. Dette er ikke ment som en anklage, men hvad man kan se ud fra en let og simpel søgning på Hundeweb.

Kend forhistorien

Har man en hund med titler, ja så skal den da også benyttes i avl, så snart det er muligt. Og vores genpool i Danmark er ikke stor. Derfor risikerer vi at lukke os selv lidt inde, hvis vi alle går samme vej, fx ved at bruge de samme hanhunde igen og igen. Avl er ikke blot at sætte to hunde af samme race sammen. Det kræver også, at man kender forhistorien. Hvad er der tidligere kommet ud af disse hunde, hver for sig, og hvad har de givet videre? Når man som tæveejer skal finde en hanhund, skal den gerne ”rette op” på tævens eventuelle mangler. Som fx hvis man har en tæve med lang ryg – med gode, lange ben – skal man ikke parre med en han, som har en meget kort ryg og korte ben. Her vil man få et kuld, som er lidt giraffer og lidt krokodiller. I stedet skal man finde en korrekt bygget han med rigtig ryglængde og rigtig benlængde. Og husk, at hvalpene arver fra begge forældre! Ingen hunde er perfekte – der vil altid være noget, man kunne ønske bedre.

Råd og vejledning

Jeg har oplevet lidt af hvert, siden jeg fik mit første kuld i 1994. Som ny opdrætter benyttede jeg mig af hjælp fra ”de gamle” – og jeg blev vejledt lidt skævt i starten. Jeg havde en gennemsnitlig tæve med fint pigment, gåpåmod og en medium pels. Jeg blev vejledt til en han, som ikke var stærkt pigmenteret, med en kanon stor pels og et lidt tilbageholdende temperament. Resultatet blev rigtig megen pels på de små, en god portion viljestyrke og et virkelig ringe pigment. Heldigvis var pigmentet ikke så vigtigt for hvalpekøberne, men jeg skal da love for, at jeg de næste år måtte hjælpe dem en del med de store pelse! Med en mindre tæve blev jeg rådet til en alt for stor hanhund. De gav flotte hvalpe sam-

men, men nok ikke dem, som man ville ønske at se på en udstilling dengang. De havde meget lange halse og utroligt flotte lange ben. Dog var en tæve helt, som hun skulle være. Hun blev solgt til en familie, som senere valgte at få et kuld hvalpe. Det gav virkelig nogle afkom i alle retninger. Når vi sælger vores hvalpe, kan vi vejlede, men ej bestemme. Her er eller bør det være op til en dommer at afgøre, om en hund skal godkendes eller ej. For skader det racen, at den hund får et enkelt kuld? Jeg var så heldig at komme i lære hos skønne, garvede opdrættere i flere lande. Samt at have modet til at gå egne veje. Det har gjort, at jeg har sagt farvel til hunde, som ikke skulle videre i avl. Men avl er med til at forme flere generationer fremadrettet, og selv om det er en hobby, er vi ansvarlige for hvalpene langt ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt for både hanhunde- og tæveejere vigtigt at tænke etik og moral ind i opdræt. Vær åbne om tidligere kuld, hvalpe, dyrlægebesøg mv., så vi kan træde ind i næste generation på en rigtig god måde.

Nyt blod

Avl kan kræve lidt søgning efter nyt blod eller linjer, der er lidt længere ude. Men hvis vi nu fik vores hvalpekøbere til at slå et slag for racen ved at få hundene avlsgodkendt direkte hos KSS, uden at lokkerne behøver at sidde som til en udstilling – og hvis hundene så også fik en knæattest og en øjenlysning – så ville vi hurtigt have en bredere palet af hunde at benytte i avl! Ja, jeg skrev øjenlysning, som måske for nogle er gået lidt i glemmebogen de seneste år. Det er synd. Jeg stod selv forrest for at øjenlysning skulle være et arbejdsredskab for vores skønne race. Jeg ved, at det koster penge, men ikke at gøre det er vel lidt som at spille russisk roulette. Vi ved jo, at der er øjensygdomme i racen. Hvis vi kan være åbne og ærlige og hjælpes ad, når vi skal have en parring, både som tæve- og hanhundeejere, vil det gavne vores smukke, fantastiske race fremadrettet. Jeg har selv stået i den situation, at en hanhundeejer ikke oplyste mig om alle fakta, og det er bare ikke fair, hvis vi skal fremad og ikke et par skridt tilbage. Jeg glæder mig til at møde jer alle igen, når vi igen må forsamles!

Hundens Tænder

Af Bettina Starup Mentz Tandproblemer kan give alvorlige helbredslidelser. Pas derfor godt på din hunds tænder. En Bichon frisé skal have saksebid samt et fuldt tandsæt dvs. 42 tænder. Dog tolereres et tangbid. Overbid / underbid er diskvalificerende fejl (på en udstilling / avlsgodkendelse). Hunden skifter tænder fra 4-månedersalderen. Det er vigtigt at lære hvalpen at få kigget på tænderne og blive pillet i munden. Hvis det bliver til en god vane, så er grunden lagt til senere at kunne kigge og børste efter behov. Også i forhold til dyrlægebesøg. Hold også øje med, at hvalpen taber alle sine mælketænder. Især hjørnetænderne på de små racer sidder ofte fast, selv om den blivende tand er på vej ud. Hvilket kan give sår i ganen eller fejlbid, hvis de sidder forkert. Du skal helt ind og tjekke kindtænderne, da disse kan sidde som trykknapper / en skal oven på den blivende tand. Hunden kan bære på arveanlæg, der giver risiko for tilbageholdte mælketænder. Hvis mælketænderne ikke falder ud af sig selv, så er det vigtigt at få dyrlægen til at fjerne dem hurtigst muligt (i fuld narkose selvfølgelig). Det er også meget vigtigt at holde øje med, om biddet er korrekt. For eksempel kan både over- og underbid give alvorlige problemer hos nogle hunde, og det er væsentligt nemmere at behandle problemet, mens hunden endnu er ung.

Sådan forebygger du tandsten

Der findes mange ting, man kan købe til hunde for at hjælpe med at holde tænderne rene.

For eksempel tandstensforebyggende foder, tyggeben og legetøj til hunde. Ingen af de produkter kan erstatte effekten af få børstet tænder, men de kan supplere tandbørstningen. Og hos hunde, som man ikke kan få lov til at børste tænder på, vil brugen af nogle af produkterne være bedre end slet ikke at gøre noget. Det gælder om at holde en god mundhygiejne og at undgå tandsten og tandkødsbetændelse, hvilket er smertefuldt for hunden. Især de små racer har tendens til at få tandsten tidligt. Langt den hyppigste årsag til tandkødsbetændelse er, at hunden ganske enkelt bruger sine tænder for lidt. Hunden er fra naturens side skabt som et rovdyr og har derfor fået kraftige tænder, der kan flænse og tygge, f.eks. hud, knogler og råt kød. I moderne hundefoder kan der være for få fibre og for lidt struktur, og det betyder, at hunden ikke får brugt sine tænder tilstrækkeligt. Hold løbende øje med hundens tænder, evt. hver gang I vasker eller børster hunden. Tjek for belægninger på tænderne, tandsten, knækkede eller skadede tænder, slidte tænder og lugt fra hundens mund. Hvis der er problemer, som skal undersøges nærmere, er bedøvelse af hunden nødvendig. Under bedøvelsen undersøges alle tænder grundigt. Har dyrlægen mistanke om parodontose, eller er der knækkede tænder, skal hunden oftest røntgenfotograferes. Derved kan dyrlægen vurdere skaden på tanden eller dens rod og se, om der er tegn på parodontose eller tandrodsbetændelse. Tandproblemer kan betyde, at bakterier ”vandrer” fra munden til hjertet og giver betændelse i hjerteklapperne. God tandhygiejne handler altså ikke ”bare” om tænderne! Der findes dyrlæger, der har speciale i tænder bl.a. Tanddyreklinikken i Måløv. Tanddyrlæge Jens Ruhnau har lavet en youTube-video, der viser, hvordan man børster tænder på sin hund. https://www.youtube.com/watch?v=5cdgaMCQrGk&sns=fb&fbclid=IwAR2h5gzrUQrJ27eo3k74Fn6uThs-ncDSLiP0HINuFcasvuIe6m-2yzOIezw