Löwchen

Racerepræsentant: Janni Pedersen lions.of.denmark@gmail.com Suppl. Jesper Olsen - tlf. 2224 5407 Jesper-olsen1986@hotmail.com

Tur til USA

Min mor og jeg har været i USA og sikke en tur. Vi havde selvfølgelig tilmeldt Murphy på 4 udstillinger derovre og vi havde allieret os med en rigtig god amerikansk veninde, som kunne guide os igennem oplevelsen. Og en oplevelse det må man sige at det var. Vi kørte til Københavns lufthavn tidlig onsdag morgen og alt gik efter planen. Det er nemt at flyve med hund i kabinen, når hunden opfører sig som om den aldrig har lavet andet. Han lagde sig ned når vi stod i tætpakkede køer, hilste på alle der ville snakke og tog sig endda en lur da vi ventede på at boarde flyet. Flyveturen tog 7 timer og Murphy sagde ikke en lyd og sov hele vejen. Velankommet i Toronto, Canada, hvor turen herefter gik til Niagara Falls. Når man kører den vej, ville det være dumt ikke at køre indenom. Murphy var næsten en større attraktion end vandfaldene. Folk spurgte om de måtte få taget billeder med ham og spørg lige om Murphy elskede opmærksomheden - OH YES!!! Han hilste og kyssede handikappede børn, folk med turban, indere, japanere og selvfølgelig amerikanere og canadiere. Første udstillingsdag kom og nervøsiteten bredte sig i min krop. Hvordan skulle det gå? Ville dommeren kunne lide Murphy? Endda bedre end hans konkurrenter? Det må man sige at hun kunne. Trods startproblemer med en alt for nervøs handler og en Murphy der måtte dirigere sin handler (mig), tog han Bedst i racen, Best owner-handled, winners dog og 2 point mod titlen til Amerikansk champion.. WAUW!! Så var det bare at vente på store ring. I USA kan man få en stor nok indkomst som professional handler, at nogle mennesker har det som deres job og derfor har de gruppen ”owner-handled”, som betyder at du ejer den hund du fremviser. Så derovre skal man i store ring to gange hvis man er så heldig at vinde både Bedst i racen og best owner-handled in breed, som Murphy jo havde vundet. Vi gik ind i owner-handled group, med tanke på oplevelsen, men endte med at vinde gruppen! Vi var hermed videre til BIS mod 7 andre

smukke gruppevindere. Murphy satte ikke en pote forkert og endte som BIS2. Over The moon er vist det man kalder det!! Alle de tre efterfølgende dage tog Murphy Bedst i racen, Best owner-handled, winners dog, 2 x BIG 2 og 1 x BIG 3. Vi har fået så mange oplevelser med hjem og har lært så meget nyt. Også ting som vi som danskere, hundeudstillings elskere og handlere kan lære noget af. Bevares der findes områder som amerikanerne kunne lære af os. Vi har heldigvis regler om at hunde ikke må efterlades i galger på trimmebordet, når de er færdig groomet eller bare skal vente. Vi har også regler om, at når hundene skal op på bordet, må vi ikke løfte dem i hals/udstillingsline og bagende. Man må heller ikke lære sin hund, at når den står på bordet foran dommeren, skal den stå stille ellers falder den på gulvet. Selvfølgelig lærer vi dem at stå stille, men ikke ved at løfte dem, lade deres forben være på kanten af trimmebordet, lade dens bagben svinge i luften så den tror den falder ned hver gang den bevæger sig på bordet. Når det så er sagt så kan vi også lære noget af amerikanerne, for vi elsker jo alle den samme sport og /eller race. Amerikanere hilser på hinanden, bare en lille gestus som ”hi, how are you?”. De lykønsker vinderen af både racen og gruppen, og hvis man ikke gør det, så ses det som dårlig sportmanship og man bliver set ned på. Man bestemmer selv om man lykønsker 2’eren, 3’eren og 4’eren. Stemningen på udstillingerne er laidback, hyggelig og glad. Folk kommer for at vinde, men ikke for enhver pris, og uvenskab racen iblandt kan ikke ”lugtes” på flere kilometers afstand. De komplimenterer ens handling måde og ens hund hvis de kan lide den måde man gør det på eller måden ens hund ser ud på. Jeg håber på at komme tilbage en dag og færdiggøre Murphys amerikanske champion titel. Indtil da vil jeg nyde at en af mine største drømme er gået i opfyldelse og at det var en virkelig god oplevelse med gæstfrie mennesker, fantastisk natur, vidunderlig hjertevarm atmosfære og masser af glæde. Og jeg kan ikke takke vores veninde og hendes mand nok, for at åbne deres hjem for os og for at følge os på udstilling og vise os området. Isabella