1 minute read
Yorkshire Terrier
Racerepræsentant: Kontakt klubben på telefon 74 87 15 88 - 74 43 02 20
En æra er slut
Advertisement
Vi startede 1989 i Korsør på en udstilling og fik herefter smag for udstillingslivet.
Vores første udstillings-yorkie i eget navn hed Lundgren’s Bubber og Lundgren’s Kiki. Begge hunde blev både finske og danske champions. Kiki blev grundstammen i vores opdræt, og hun blev mor til den danske champion Lundgren’s Chili Stardust. I Chili’s linier var hundene velkroppede, som en yorkie efter vores mening skal være, og det gav bonus på sigt.
En søn af Chili, DKCH KLBCH Lundgren’s Don Amoroso Stardust blev far til flere tophunde i andre kenneler. Hertil kan nævnes DKCH KLBCH Lundgren’s High Society Stardust, DKCH Lundgren’s Cirkeline Stardust, og DKCH DKKV05 Lundgren’s Candy Stardust løb faktisk af med sejren som racevinder i DKK, tæt forfulgt af en søn efter vores helt stor stjerne DKCH SECH NOCH INTCH KLBCH NORDCH KLBV02 DKKV02 Lundgren’s Blue Luigi Stardust.
Luis blev født 16-07-99 og nåede at blive udstillet på Cruft som den første yorkie fra Danmark.
Dengang var det første gang englænderne så en yorkie med lang naturlig hale, så selvom dommeren godt kunne lidt hans type, og han ikke røg ud som de første, så kørte debatten om halekupering dengang på højtryk derovre. Og han måtte sendes ud af ringen lige før, at hundene skulle placeres. naturlig hale på på en yorkie. Dog kom den engelske formand for klubben ned til os bagefter for at se den smukke yorkie med fin hale på. Så et stort indtryk gjorde Luigi både i indog udland. Luigi var far til mange titeltagere igennem tiden, og han har også en racevinder iblandt sine hvalpe. Vi har nydt og elsket vores tid med denne skønne race og de mange udstillinger, så vi vil gerne sige tak til alle, som har været med igennem tiden og sender en varm tanke til dem, som ikke er iblandt os mere.
Nu går vi på pension og vil nyde at se vores eftermæle i de skønne yorkier, som udstilles i dag og fremover. Birthe og Preben Lundgren