2 minute read
Bolognese
Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen tlf: 2720 2622 - mail@waginns.dk Suppl. Karina Lykke Andersen tlf. 2680 6957 karinalykke1975@gmail.com
Året lakker mod enden når i sidder og læser denne måneds blad. 2021 har for os her i husholdningen budt på store forandringer i hundeholdet. Vi sagde i starten af foråret velkommen til vores længe ventede italiener Sally. Og kunne med hende endelig igen tage af sted på udstillinger og have et håb om avl i fremtiden. Vi fik midt på sommeren en hvalp ind i huset af anden race – hvid schweizisk hyrdehund. En baryler med stort B, og beslægtet med vores anden af samme race. Og i sensommeren måtte vi desværre alt for tidligt sige farvel til Asger, som måtte over regnbuebroen pga. smerter fra en gammel skade. Vi havde set det komme snigende et stykke tid, men derfor er det altid hårdt, når man siger farvel. Især når det er ens egen avl, som man selv har taget imod ved fødslen og fuldt til den sidste ro ved dyrlægen. Og her sidst på året er vi pga. en ekstrem trist situation, blevet beriget med endnu en bologneser – Betty på 2.5 år. Betty er en skøn og dejlig hund, som er hjertelig velkommen til at dele hovedpude med os i sengen. Det er mange forandringer på kort tid. Men vi har heldigvis nogle gode fornuftige hunde, som nyder hinandens selskab. Det er vist mest vi mennesker, der lige skal følge med. Få styr på følelserne og finde os til rette i alt det nye. Vi glæder os til at nyde de dejlige dyr, og vores alle fælles hobby i 2022 med udstillinger, gode ture med dyrene og gode snakke omkring vores skønne hunderace Bolognesen. I det nye år vil jeg også byde velkommen tilbage som racerepræsentantsuppleant til Bettina Mentz. Og sige mange tak for godt samarbejde og nogle gode år til Karina.
Advertisement
Guld, sølv og bronze - bologneser
Racens interne årskonkurrence for KSS-medlemmer havde en pause sidste år – grundet manglende udstillinger. Men i år er der godt
gang i point tildelingen. Karinas Carla er stormet frem fra start og har på nuværende tidspunkt inden Herning-udstillingerne og afsluttende KSS-udstilling i Brørup, samlet sig ikke mindre end 29 point. Det spændende bliver derfor ikke, hvem der tager guldet i år, men hvordan sølv og bronze skal fordeles. Freddy, Chilli og Sally har henholdsvis 5, 4 og 3 point, og derfor kan alt ske med fordelingerne af evt. point i Herning og Brørup. Når I læser bladet her, vil det være afgjort – men i må vente i spænding med at se resultatet og billeder af vinder-hundene ☺ Ellers vil jeg blot ønske jer rigtig glædelig jul og godt lykke bringende nytår til jer, hundene og jeres familier.
Moses
I foråret 2017 fik jeg aflivet min bolognese han Vaxx, pga en diskusprolaps, han blev desværre kun 4 år. Nu har jeg endelig fået en ny bolognese, denne gang fra Sverige. Han er født i juli 2021 og hedder Moses (Aquavit Holy Moses) Jeg håber selvfølgelig, at han bliver en ny udstillings stjerne og evt. avlshund. Han har et fantastisk temperament, så jeg tænker at det er særdeles lovende.
Mvh Bettina Mentz