2 minute read

Prazsky Krysarik

Next Article
Tibetansk Terrier

Tibetansk Terrier

Racerepræsentant: Heidi Ravn tlf. 22 93 35 55 . heidiravn88@gmail.com Suppl.: Karina Nielsen - Tlf.: 2078 1967 noname_nielsen@hotmail.com

Turen går til ……..

Advertisement

Det var blevet september, og det var endelig blevet tid for at starte bilen, meeeeget tidligt, for at samle et par rejsefæller med hunde op, og sætte GPS´en til Brno i Tjekkiet. Det var tid for World Dog Show ……….. En lang tur ventede, men med 3 piger med

snakketøjet i orden, benzin fyldt på bilen, forplejning fyldt op og så lige 3 glade hunde – så var vi på vej. Vi var åbenbart heldige og gled igennem uden synderlig kø på vejen. Glade var vi, da vi var vel fremme – jo jo efter et par lufte/mad stop, bevares – og fandt den lille hybel, der skulle være vores base den næste lille uges tid. Hundene fik brændt noget energi af i den lille park der meget passende viste sig at være vores nabo. Allerede dagen efter, var vi afsted på den første af, for os 3 udstillinger, i Brno. Og det må siges at det var noget af et set-up de havde fået stablet op der. Et par haller var i brug, og der var madboder udenfor og alt i udstyr kunne købes, hvis vi ellers havde haft plads i bilen  Vi fik en rigtig fin start på udstillingen, med et CZCH til den ene af vores hunde. Et par ”fridage” havde vi så, hvor vi fik shoppet, spist og shoppet lidt mere. Vi tog på tur til Bratislava, i den gamle bydel, sammen med hundene, for at se lidt andet end lige Brno. Og det lå nærmere på, end Prag, så det blev en tur i fint vejr og udendørs frokost – det er da fedt i oktober måned ;) Udstillingsdag nummer 2, var en klubudstilling. Der var en del flere udstillere der, for det viste sig desværre, at det var for dyrt for mange af de lokale, at deltage i WDS, men de stillede så til raceudstillingen. Det blev også en god dag for os, for det blev til CZCH til den 2. hund og en CZJUCH til den 3. hund, så det var en flok meget tilfredse piger og hunde der gik hjem fra den udstilling. Udstillingsdag nummer 3. ventede. Vi havde fået pakket bilen, så vi var klar til turen retur til Sjælland, efter udstillingen. Fulde af forventning, var hunde og vi klar til en god oplevelse i ringen. Vi gjorde det bedste vi kunne, og endte med at have en World Junior Winner 2021 med hjem i bilen, vildt flot. Alt i alt en fantastisk tur, med rigtig gode venner. Nye venskaber er knyttet og det er jo det at hundene og udstillingerne også kan. Tak for en god oplevelse, og stort tillykke med fine resultater til Prazsky folket.

This article is from: