Kofoeds Avis, december 2012

Page 1

December 2012

NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER

side 2

DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN...

side 4

50% DÆMON OG 50% ENGEL

side 6

INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN

side 9


NYE tider, NYE idéer og NYE måder! Hver dag kan vi åbne aviserne og læse om krise og nedskæringer. Forholdene for socialt udsatte bliver forringet. Rådet for Socialt Udsatte har i en undersøgelse dokumen­ teret, at kommunerne skærer ned på området for socialt udsatte. Socialt udsatte mærker i højere grad end resten af befolkningen kommunernes budget­ besparelser. Hvor de samlede kommunale budgetter i gennemsnit er blevet barberet ca. 4 procent, er der i gennemsnit skåret 8,2 procent af udgifterne til de socialt udsatte. Kofoeds Skole går ikke ram forbi og udfordringerne er store. De kommende år vil bevillingen fra Social­ ministeriet blive gradvist mindre, samtidig med at der fra kommunalt hold bliver brugt færre penge på akti­ vering af udsatte grupper.

LEDER

Indsamlinger og virksomhedssamarbejde Der er derfor behov for at optimere indsatsen, så ele­ verne på trods af besparelserne stadig får den bedst mulige service på skolen. Samtidig må vi afprøve nye veje og idéer for at tilvejebringe indtægter, så vi kan opretholde den nødvendige sociale indsats. I den kommende tid vil der igen være behov for at indsamle penge hos private og virksomheder. Vi skal blive bedre til at arbejde med de digitale muligheder for at øge de private bidrag. Samtidig rækker vi også en hånd ud til vores nuværende medlemmer i håbet om at I vil overveje at øge støtten til os i fremtiden. På det digitale område kommer Facebook og hjemme­ sider, der hjælper frivillige organisationer med at samle penge ind, i spil. Samtidig ligger skolen sig også i selen for at skabe samarbejde med virksom­ heder og finde fælles interesser, hvor vi sammen kan skabe bedre muligheder for socialt udsatte.

SIDEN SIDST

Robert Olsen, forstander

KROPPEN I BYEN

Fra 3. til 25. november udstillede Atelierets kunsthold en række værker på Stadens Museum for Kunst – i daglig tale også kaldt Gallopperiet – i Christiania. Udstillingen åbnede med en fernisering hvor Akustikats og

2

Socialøkonomi Samtidig vil vi sætte øget fokus på den social­ økonomiske del af Kofoeds Skole. Social­økonomi er kodeordet og modeordet i socialt arbejde lige nu. En socialøkonomisk virksomhed har ikke til formål at tjene penge til ejerkredsen, men at skabe et indtægtsgrundlag gennem involvering af socialt udsatte i forskellig slags produktion. For os på Kofoeds Skole er socialøkonomi blot en ny måde at sige ’Kofoeds’ på. Hans Christian Kofoed startede i sin tid de første arbejdsstuer på en idé om, at skabe indtægter gennem fx børstenbinderi, kurve­ flet og legetøjsproduktion. Det var med til at grund­ lægge fundamentet for skolen – og selvom det både dengang og i dag er svært at få socialøkonomiske virksomheder til at løbe rundt, har skolen et godt ud­ gangspunkt i kraft af mange års erfaring og gode faci­ liteter. I Produktionsværkstedet kommer dagligt mere end 50 mennesker og tager del i pakke-, samle- og monteringsopgaver. De modtager til gengæld spise­ billetter og Kofoed-dollar som tak for indsatsen. Dette princip skal vi udvikle, ikke blot i Produktionsværkste­ det, men også i andre dele af skolens virksomhed. Det er ikke mindst i krisetider, man skal tænke fremad og finde nye svar på samfundets udfordringer. Vort samfunds historie og Kofoeds Skole har mange eksempler på, at det er i krisetider vi lægger funda­ mentet for en nyorientering og bedre tilbud.

Kofoeds Avis | december 2012

Salsaorkestret optrådte, og har været rigtig godt besøgt. Temaet for udstillingen var ’Kroppen i byen’, og de enkelte værker kom med bud på de følelser og oplevel­ ser, som vækkes i mødet mellem krop og by. -thop


GENBRUGSTØJ dækker over mere end bar‘ hud For Kofoeds Skoles Tøjdepot er genbrugstøj langt mere end blot en nødvendig fysisk indpakning. Her skaber det donerede tøj udgangspunktet for både akuthjælp, selvhjælp og socialt samvær. Og her kan en tynd sommerkjole, en veludført arbejdsopgave eller bare et lille smil varme mindst lige så meget som en ulden striktrøje. ”På grund af Tøjdepotet tænker jeg ikke på, om det bliver en kold vinter – så jeg håber også, I er der næste gang, jeg har brug for jeres hjælp og varme på en kold dag.“

REPORTAGE Tekst: Mai Lindegaard Pedersen Foto: Klaus Pedersen

Vi er atter gået ind i den kolde tid, og det ses tydeligt på morgenkøen foran Tøjdepotets butik. Bag kulis­ sen arbejder Tøjdepotets elever på højtryk for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vinter­ støvler, varme sweaters og forede jakker. Der sorteres og fyldes op på butikkens stativer og hylder, alt imens snakken går lystigt blandt de arbejdende og de besøgende.

”Det er alletiders med Tøjdepotet - især i disse krisetider. Vi har mange under fattigdomsgrænsen.“ -LEILA, ELEV

”Altid en fornøjelse at komme på besøg. Godt I er til, så vi kan få tøj på kroppen.“ -MAI-BRITT, ELEV

”Det er en gave.“ -ANE, ELEV

-LARS, ELEV

• Tøjdepotet videreformidler genbrugstøj doneret af private • Elevarbejdet består bl.a. af sortering, opfyldning og kundebetjening • Frasorteret tøj sendes til Belgien, hvor det genbruges på anden vis • 40 elever besøger i gennemsnit Tøjdepotet hver dag

Grobund for vækst Som elev i Tøjdepotet kan der prøves kræfter med hele processen – lige fra det donerede tøj kommer ind ad døren og til det forlader butikken igen i favnen på en ny, glad ejer. Arbejdet ryster både er­ faringer, kvalifikationer og sociale kompetencer af sig. Og så hjælper man endda både sig selv og andre. Det giver mening og ikke mindst grobund for at vokse – i sig selv og nærmere andre.

Varme Tilbage i butikken hilses der goddag og farvel. Her vendes både verdens­ situationen og de mere nære problem­ stillinger, mens pasformen tjekkes og varmen breder sig. ‚Fru Jensens‘ donerede sweater giver varme gen­ nem hele Tøjdepotet og med eleverne videre ud. Mai Lindegaard Pedersen er ansat i løntilskud på Kofoeds Skoles Tøjdepot

Kofoeds Avis | december 2012

3


DIN STØTTE betyder alverden for Kofoeds Skoles arbejde Kofoeds Skole har altid været afhængig af opbakning fra privatpersoner i form af økonomiske bidrag og anden hjælp. Nu bliver nødvendigheden for de private bidrag endnu større på grund af støt faldende bevillinger fra det offentlige.

STØTTE

Tekst: Maria Melanie Larsen Foto: Thomas Pedersen

Siden første person mødte op på Kofoeds Skole i 1928 på Christianshavn, har skolen mod­ taget støtte fra private i form af penge og frivillig arbejdskraft. Dengang tog Hans Christian Kofoed selv rundt i landet og bad om penge til hjælpeforetagendet. Heldigvis har der altid været støtte at hente til Kofoeds Skole, men vi har også oplevet et sti­ gende behov for at samle ind. Der er i dag et par tusinde menne­ sker i støttekredsen og flere støtter med faste bidrag. Vi har sågar valgt at navngive støttekredsen for Kofoeds Venner. Kofoeds Venner er helt uundværlige Kofoeds Skole kunne ikke være til uden Kofoeds Venner og de private støttebeløb. Tal fra 2011 viser, at vores privatindsamlede midler (inkl. legater og fonde) ud­ gør 14,8 % af de samlede indtæg­ ter. Resten udgøres af indtægter fra samarbejde med kommuner og en stor del kommer fra offentlige tilskud. Som nævnt i avisens leder er de offentlige midler desværre stærkt faldende. Vi starter derfor snart en op­ ringningskampagne til Kofoeds Venner, som vi håber vil give os en endnu større opbakning for frem­ tiden – vi har brug for den.

4

Kofoeds Avis | december 2012

Stadig 150 undervisningstilbud, botilbud, akuthjælp, projekter for misbrugere og meget andet Kofoeds Skole er stadig forkæm­ per for hjælp til selvhjælps-prin­ cippet, og behovet for Kofoeds Skole har kun vist sig at vokse med årene. Til de i gennemsnit 600 mennesker, som hver dag kommer ind ad døren på hoved­ skolen i Nyrnberggade i København, i Aarhus, Aalborg eller Esbjerg, er støtten ofte livs­ nødvendig. De mange lærere, socialrådgivere og psykologer skal levere lige præcis den hjælp til selvhjælp, som den enkelte person behøver. Om det så er til socialt udsatte arbejdsløse, hjemløse, misbrugere eller psykisk syge. Lige nu har vi for eksempel fo­ kus på at gøre julemåneden lettere for eleverne. Vi afholder Jule­ marked på skolen (13. dec. kl. 12-16), Juleaften for 350 elever og deres børn, julekoncerter og ekstra hygge i hverdagen på skolen. Din private støtte er med til at muliggøre dette. Vil du hjælpe de socialt udsatte elever videre? Vi sætter stor pris på alle jer, der støtter Kofoeds Skole! Vi håber, at I i jeres hverdag vil fortsætte med at prioritere vores arbejde for socialt trængte mennesker.

HJÆLP ER MANGE TING Du kan give din støtte til Kofoeds Skole på den måde, der passer dig bedst. Du kan: • Oprette dig som medlem • Blive fast bidragsyder • Øge dit bidrag • Oprette en gavebrevsaftale • Tilmelde din støtte til Betalingsservice og spare gebyr og turen til posthuset • Donere et engangsbeløb • Opfordre en anden til at blive Kofoeds Ven • Donere tøj og møbler • Starte din egen indsamling til fordel for Kofoeds Skole på Betternow.dk/kofoedsskole • Testamentere din arv til Kofoeds Skoles arbejde • Opfordre din arbejdsplads til at indgå i virksomhedssamarbejde med Kofoeds Skoles værksteder Vil du hjælpe? Skriv til stoettekreds@kofoedsskole.dk eller ring på 41 73 32 80 og fortæl, hvordan du ønsker at støtte.


Socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder har været genstand for megen debat på Kofoeds Skole i efteråret. Her blandt deltagerne i konferencen, Bæredygtig Social Vækst i september måned.

SOCIALØKONOMI ØKONOMI

Tekst: Ole Meldgaard Foto: Thomas Pedersen

Kofoeds Skole har i efteråret arbejdet med forståelse af begreberne socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder. Overvejelserne fandt sted på baggrund af faldende statsbevillinger til skolen og reducerede indtægter fra aktiveringsydelser. Det betyder færre penge til skolens elevarbejde. Skolen overvejer derfor, om der kan findes andre kilder til finansiering, herunder fra socialøkonomisk virksomhed. En socialøkonomisk virksomhed er kort fortalt en virksomhed, som: • fungerer på markedsmæssige vilkår • arbejder ud fra et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål • geninvesterer overskuddet i formålet • bygger på partnerskaber på tværs af sektorer • har lokal forankring og involverer brugerne • beskæftiger ressourcesvage grupper • er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor Det er altså den gode samfundsmæssige ide og sociale værdier, der driver værket, ikke et ønske om profit til virksomhedens ejere. Andre veje til bedre velfærd Socialøkonomi og socialøkonomiske virksomheder er blevet et interessant emne i den offentlige debat. Det skyldes at den økonomiske krise har afdækket store udfordringer i økonomi og beskæftigelse. De offentlige budgetter i kommunerne skæres ned, så den kommunale service forringes, og det alminde­ lige arbejdsmarked kan ikke optage alle ledige. Forskellen mellem rige og fattige øges. Danmark har derfor brug for nye supplerende må­ der at organisere produktion og serviceydelser på, som tjener almennyttige formål og giver beskæftigelse til

de ledige. Især er der store forventninger til, at social­ økonomiske virksomheder kan skabe arbejdspladser til de knap så ressourcestærke og skabe en bedre velfærd. Begrænset økonomi Imidlertid skal socialøkonomiske virksomheder skabe indtægter til dækning af udgifterne og til fremtidige investeringer, og det er Kofoeds Skoles foreløbige vurderinger, at socialøkonomi kun kan erstatte en begrænset del af de offentlige midler, som skolen mister. De socialøkonomiske virksomheder fungerer på markedsvilkår, og hidtil er det begrænset, hvad virk­ somheder, som arbejder med socialt udsatte grupper, har kunnet skabe af økonomi. Virksomhederne er gode til at løse sociale udfordringer, men de er i vid udstræk­ ning fortsat afhængige af offentlige midler. Det økono­ miske bidrag fra produktion og serviceydelser på mar­ kedsvilkår er forsvindende lille. De socialøkonomiske virksomheder står derfor ofte i den situation, at de ud fra en økonomisk betragtning må vælge mellem beskæftigelse af en ressourcesvag gruppe eller en mere rentabel produktion. Folkelig forståelse Skal socialøkonomiske virksomheder blive en sam­ fundsmæssig succes, som løser almennyttige opgaver på markedsvilkår, må der skabes bred folkelig forstå­ else for, at gode sociale, sundhedsmæssige og miljø­ mæssige forhold skal prioriteres økonomisk. Vi må lære at tænke og handle mere almennyttigt og priori­ tere flere penge til almennyttige formål. Men økono­ misk vækst er fortsat det eneste, investorer tør stole på. Måske den økonomiske krise kan lære os, at det ikke kun er de rene økonomiske forbrugsgoder og indivi­ duel behovstilfredsstillelse, som betyder noget. At god økonomi ikke kun er et spørgsmål om vækst og effekti­ visering af produktionen og et bruttonationalprodukt, som ikke er i stand til at indregne menneskeligt velbe­ findende for psykisk sårbare eller værdien af sociale fællesskaber for udstødte og hjemløse – et bruttonatio­ nalprodukt, som måler alting undtagen det, som gør livet værd at leve, som Robert F. Kennedy udtrykte det. Et samfund med gode sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold er så vigtigt for menneskers livskvalitet, at de må supplere økonomisk vækst som det afgørende parameter. Det vil også bevirke, at der skabes bedre markedsmæssige vilkår for socialøkono­ miske virksomheder.

Kofoeds Avis | december 2012

5


50% DÆMON

Inde i Nicolai har en dæmon og en engel udkæmpet en boksekamp i mange år. Nu ser det ud til at englen har fået overtaget.

”Jeg vil gerne svare jer alle sammen. Jeg VED det er noget lort, men det er faktisk meningen, for jeg ville lave noget underligt og noget specielt, som ingen nogen sinde har lavet før. Jeg ved det ikke passer sammen, men jeg havde heller ikke tænkt, at det skulle ligge på top 10 listen. Måske har jeg muligheden for at komme på top 10 som en af de dårligste. Det er jo bedre end ingenting.” INTERVIEW

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Ordene er Nicolai Laursen Aagaards, og man kan finde dem i et svar til de mange mennesker, der har kommenteret en af hans musikvideoer, som kan fin­ des på hans kanal på youtube.com, nicolai-la. Det er ikke pæne ord, Nicolai får med på vejen. Han vil godt anerkendes for sin musik, men ved også, at der er lang vej igen før han – måske – opnår det. Sker det ikke, gør det ikke så meget, for musikken har allerede givet ham andre gaver. Musik har erstattet et massivt misbrug af stoffer gennem flere år, og er samtidig blevet Nicolais vej til at kommunikere med verden og møde andre menne­ sker. Musik er hans indre engel, som tog kampen op med hans indre dæmon – og vandt. Resten af denne artikel handler om denne kamp. En vagabond flytter ind Nicolai har boet på Haugegaard, som er en del af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, i lidt over to år. Beboerne er unge mennesker med kognitive problem­ stillinger som hjerneskader, autisme, ADHD og OCD. Nicolai har både en hjerneskade og en ADHDdiagnose at slås med. Som han selv siger det, har han fået ’hele pakken’. Det betyder blandt andet, at han er et ’enten/eller’-menneske. At de ting, han kaster sig ud i, bliver gjort 100 %, og nogen gange lidt til. I årene før han flyttede ind på Haugegaard, var det stoffer, der fyldte det hele. Hver dag var en evig jagt

6

Kofoeds Avis | december 2012

o


og

L E G N E 50%

efter hash, amfetamin, ketamin og kokain med deraf følgende kriminalitet for at skaffe penge til misbruget. Han omgangskreds var mennesker, der så langt fra var Guds bedste børn, og ved sin ankomst til Haugegaard lignede Nicolai en vagabond, har perso­ nalet sidenhen fortalt ham. Det startede…. ikke så godt På grund af sin hjerneskade og ADHD-problematik fik Nicolai hjælp af et privat firma til at etablere sig i en lejlighed og komme i gang med arbejde og ud­ dannelse. Han flyttede fra Helsingør til Nykøbing Falster, men tilværelsen væk fra hjemmet var ikke nem at administrere.

Dæmon eller engel? Nicolai har begge sider inden i sig. Før i tiden var dæmonen stærkest, men nu har englen fået overtaget.

-Det gik ikke så godt, konstaterer Nicolai selv med et ironisk grin. I løbet af tre et halvt år boede han tre for­ skellige steder og blev hver gang smidt ud, fordi han festede og larmede for meget. -Jeg tænkte kun på at tage stoffer. Hver dag skaf­ fede jeg det, jeg kunne, og blev nødt til at gå ud og stjæle. Om aftenen havde jeg det elendigt, fordi jeg havde dårlig samvittighed over for de mennesker, jeg stjal fra. Til sidst greb Nicolais mor ind, og han flyttede hjem til Helsingør. Men det betød ikke et farvel til stofferne. -Jeg var hele tiden dér, hvor der var stoffer, og var tit væk hjemmefra i flere dage. Kommunen sendte mig på arbejde i et gartneri. Det gad jeg ikke, men jeg gjorde det alligevel 5 timer om dagen for at få penge. Jeg havde abstinenser og var sur hele tiden, når jeg var på arbejde. Det gik ud over min mor, men stof­ ferne fik mig til at slappe af, og jeg tænkte, at jeg aldrig ville komme ud af mit misbrug. Engle og dæmoner Selvom Nicolai i lang tid følte, at stofferne var det, der gjorde livet værd at leve, var der alligevel noget inde i ham, der begyndte at røre på sig. Han tog selv initiativ til at komme i behandling for sit misbrug og tilbragte fire måneder på et behandlingscenter på Langeland. -I det første stykke tid lovede jeg mig selv at starte med stofferne igen, når jeg kom hjem. Jeg skulle tilbage og bo et sted, hvor jeg kunne gå ud og tage stoffer. Efter nogle måneders ophold ankom en ung fyr til behandlingsstedet, som ikke havde helt tomme lom­ mer. Det varede ikke længe, før de to unge mænd røg sig en joint sammen. For Nicolai var det først en dejlig oplevelse at ’falde i’. -Jeg kunne mærke glæden komme tilbage. Det er det her mit liv er. Stofferne og ikke noget som helst andet. Men jeg fik også dårlig samvittighed. Nu havde jeg haft 100 dage, hvor jeg var clean, og så ødelagde jeg det hele for mig selv. Det var 50 % dæmon og 50 % engel, som boksede mod hinanden og begge dele sagde, ’Hvad laver du mand?’.

Kofoeds Avis | december 2012

7


Tourettes syndrom På behandlingscentret fandt Nicolai ud af, at hans stofmisbrug havde fået noget til at gå i stykker i hans talecenter i hjernen. Han begyndte at få ’tics’, hvor han rystede på hovedet og kom til at sige frække ord, fx ’pik og patter’ uden at kunne kontrollere det. Tourettes syndrom, kaldte lægen på behandlings­ centret det, og fortalte samtidig, at det er en diagnose, som man ikke rigtig kan gøre så meget ved. -Det er lige som et hak i pladen. Det gør, at jeg ikke kan styre, hvad jeg siger. Det første lange stykke tid kunne jeg ikke leve med det, men nu er jeg ved at have accepteret, at det er noget, jeg skal lære at leve med, siger Nicolai. Touretteanfaldene rammer Nicolai som lyn fra en klar himmel. De er særligt pinlige, når han er ude blandt mennesker, han ikke kender, fx når han kører i tog. -Det er ikke særligt sjovt. Folk kigger på én og tænker, ’Hvad pokker er han for en ham dér?’ Jeg har øvet mig på at styre det, det er svært, men jeg er begyndt at kunne en lille smule. Men nogen gange smutter det, og hele toget hører det. Derfor kan jeg ikke li’ at køre i tog, men jeg er nødt til at øve mig i det, for jeg kan jo ikke regne med, at nogen gider køre mig rundt hele tiden. Haugegaard Fra behandlingscentret flyttede Nicolai direkte ind på Haugegaard, hvor han i starten isolerede sig selv på sit værelse. Enkelte gange skete det at lysten til at tage stoffer tog overhånd, men personalet gjorde det klart, at det var en betingelse for at blive boende, at han stoppede med stofferne og begyndte at deltage i aktiviteterne i huset. Presset fik Nicolai til at se anderledes på sig selv, og en dag traf han en vigtig beslutning. -Jeg kan huske, at jeg sad ude foran Haugegaard i en havestol i solen og tænkte. Skal jeg være narko­ man resten af mit liv, eller skal jeg opnå noget, jeg gerne vil? På den ene skulder sad en djævel og sagde ’du skal ta’ stoffer, Nicolai, ’og på den anden skulder sad en engel og sagde, ’nej, du skal holde den gode stil og stoppe.’ Og til sidst var det englen, der løb af med sejren, selvom det bestemt ikke var let at komme ud af mis­ bruget. Nicolai kom i gang på Kofoeds Skole. Først i Håndværkerhuset og siden i TV-værkstedet, hvor han begyndte at arbejde på en dokumentarfilm om sit liv med Tourettes.

8

Kofoeds Avis | december 2012

Alligevel kom kedsomheden af og til snigende, og sammen med den også lysten til at vende tilbage til stofferne. Men så fandt Nicolai ind i musikken. Han begyndte at skrive raptekster og producere sine egne numre. Musikken fjernede hans opmærksomhed fra stofferne, og nu har Nicolai rundet sin 1-års fødsels­ dag som stoffri, og for nylig rundede en af hans musikvideoer på Youtube 20.000 visninger. -Musikken betyder alt for mig. Den har fået mig ud af den fortid, jeg ikke vil være en del af længere. Det er blevet min erstatning for stofferne. Det er meget bedre. Jeg er blevet en hel anden person, selvom det er lidt svært at forklare, slutter Nicolai.

Nicolai har for nylig fejret sin 1-års fødselsdag som stoffri. Han over­ vejer i øjeblikket at tage en uddannelse i TV-produktion på TV Glad.


Inspiration til social­ ministeren I oktober besøgte socialminister Karen Hækkerup Kofoeds Skole for at høre om Forwards arbejde med misbrugere. MISBRUG

Steffen Ipland viste Karen Hækkerup rundt på skolen som et led i besøget. Her er de i Glasværkstedet, hvor eleverne arbejder med fremstilling af smykker og glasfade.

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Der bruges mange penge på misbrugsbehandling i Danmark, blandt andet fordi mange misbrugere falder tilbage i misbruget, når de har været igennem en be­ handling. Det er svært at sætte noget andet i stedet for misbruget, når man skal etablere en ny hverdag uden alkohol og stoffer. Tidligere på året efterlyste socialminister Karen Hækkerup initiativer, som kan afhjælpe tilbagefalds­ problemet. Det fik daglig leder Steffen Ipland i Forward på Kofoeds Skole til at invitere ministeren til et besøg på skolen og fortælle hende om Forwards arbejde med at hjælpe tidligere misbrugere til at holde fast i det stoffri liv. Fra misbruger til medarbejder Steffen Ipland og hans medarbejdere i Forward er bro­ byggere, der kombinerer terapeutiske, socialpædago­­ giske og erhvervsrettede metoder. I forhold til eleverne arbejder teamet med fire dimensioner, som samlet set bidrager til en langsigtet forbedring af livskvaliteten og forbereder den enkelte til arbejdsmarked, uddannelse og i sidste ende selvforsørgelse. De fire dimensioner er: • Motivation til behandling af misbrug / fastholdelse af stoffrihed • Styrkelse af sociale kompetencer • Styrkelse af personlig udvikling • Styrkelse af forståelse for arbejdsmarkedet og behovet for at handle på det Tilsammen giver de fire dimensioner en helhedsoriente­ ret indsats, der bygger på en grundlæggende respekt for den enkelte elev. Kombinationen af Forwards unikke til­ gang til misbrug og Kofoeds Skoles mange forskellige værksteds- og undervisningstilbud har kastet gode resul­ tater af sig. Af de 162 elever, som har været indskrevet i

Forward i årene fra 2007-2011 er mere end 75 % udskre­ vet til uddannelse, arbejde, behandling eller anden af­ klaring. Vejen fra at være misbruger til at blive medar­ bejder er stadig lang og snørklet, men kombinationen Forward og Kofoeds Skole har altså hjulpet mange deltagere til at gennemføre turen. Inspirerende besøg -Det er utrolig vigtigt, at man ser på flere aspekter af et menneskes liv, når man skal hjælpe en misbruger videre. Derfor synes jeg, at det var meget inspirerende at høre om Kofoeds Skoles arbejde med misbrugere, og om hvor­ dan man lægger vægt på, at man i samarbejde med del­ tagerne ser på både de sociale og de job- og uddannel­ sesmæssige kompetencer hos den enkelte, udtalte Karen Hækkerup efter besøget. Karen Hækkerup blev også vist rundt i nogle af skolens værksteder for at opleve hverdagen på Kofoeds Skole. I øjeblikket fremstilles der mange forskellige slags produkter, der skal sælges på julemarkedet i december måned. -Det var rigtig spændende at se den store aktivitet og produktion, der var i gang på alle værkstederne frem til det årlige julemarked. Der er noget for enhver smag, og jeg må sige, at jeg var meget imponeret over elevernes kreativitet og flid, siger Karen Hækkerup.

Kofoeds Avis | december 2012

9


Henning Palludan er død Forhenværende politifuldmægtig og direktør Henning Palludan var i en menneskealder en trofast støtte for Kofoeds Skole. Han brændte for skolens arbejde. Palludan blev med­ lem af repræsentantskabet i 1963. Den post bevarede han lige til det sidste – de senere år som æresmed­ lem. Palludan var medlem af besty­ relsen fra 1967 til 2005 med særligt ansvar for skolens økonomi. Mange vil huske hans både muntre og sag­ lige gennemgang af skolens regn­ skaber på repræsentantskabs­ møderne. I et interview i 2003 fortalte Henning Palludan om nogle af de udfordringer, der har været under­ vejs. Palludan mødte Kofoed i 30erne. ”Mit første indtryk var en bundtrist institution med massevis af brudte menneskeskæbner. Det føltes som en kolossal opgave at skulle rette op på disse mennesker, samtidig med at det foregik under økonomisk beskedne kår.” Da Henning Palludan blev med­ lem af bestyrelsen, udtalte han øn­ sket om, at skolen måtte blive lettet for de stadige økonomiske vanske­

ligheder, man sloges med. ”Det tog den daværende bestyrelsesformand, C. P. Lauritzen stærkt afstand fra. De økonomiske vanskeligheder var et af de stærkeste argumenter for at skaffe penge til skolen og dens ar­ bejde.” I 1976 fik skolen driftsoverens­ komst med Socialstyrelsen og kom senere på finansloven. ”Men den økonomiske situation er stadig usik­ ker. Der er ingen garanti for at sko­ len kan fortsætte, som vi gør nu.” Selvom økonomien flere gange har truet skolens eksistens, har det al­ drig givet Henning Palludan søvn­ løse nætter. ”Bestyrelsen delte de vanskeligheder, der har været, og jeg har altid haft troen på, at vi nok skulle klare det.” I interviewet hæfter Henning Palludan sig ved skolens mangfol­ dighed af opgaver. ”Kofoeds forud­ sætninger var, at de arbejdsløse først og fremmest skulle have noget at spise og et pænt udseende, så de havde noget at stå imod med. Dengang kunne man nå langt med et måltid mad og et bad, men det er ikke nok i dagens samfund. Folk

kommer ikke i job, hvis ikke de har nogle kvalifikationer. Det er det bæ­ rende i uddannelsesafdelingen.” ”Med udgangspunkt i, at man vil rette mennesker i social nød op, er noget af det, vi er dygtige til, at akti­ vere folk. Jeg tror det ligger i, at vi gør det indi­viduelt. At vi ser på den enkelte elev og prøver at komme helt ind bag ved og til bunds i, hvor den enkeltes problem ligger.” Lige til det sidste bevarede Henning Palludan en levende inte­ resse for skolens arbejde. Henning Palludan blev 92 år. Æret være hans minde. Ole Meldgaard, Chefkonsulent

Henning Palludan

Plads til forbedring – hjemløsedag 2012 REPORTAGE

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Nytorv var fyldt op med boder, mu­ sik og glade mennesker. Der blev sunget og danset, holdt taler og ud­ delt priser i anledning af hjemløse­ dagen, d. 17. oktober. I 2011 blev mere end 4000 mennesker sat ud af deres lejligheder. I mange tilfælde på grund af manglende hus­ lejebetaling, fordi kommunen har stoppet kontanthjælpen. Paradoksalt nok er en udsættelse ofte langt dyrere for samfundet end omkost­

10

Kofoeds Avis | december 2012

ningerne til at give den økonomiske hjælp, der skal til, så udsatte men­ nesker kan blive i egen bolig. Bureaukrati er et problem Forstander Robert Olsen var blandt talerne på Hjemløsedagen og efter­ lyste blandt andet en større grad af engagement og kreativitet i det of­ fentlige i forhold til udsatte borgere, som ofte kun har de frivillige organi­ sationer til at hjælpe sig med at rede

trådene ud og få den hjælp, de har krav på. -Det er et problem, at det bureaukrati, vi har bygget op i vel­ færdsstaten, ikke kan levere den hjælp, som er nødvendig til udsatte borgere. De mister troen på, at syste­ met kan hjælpe dem. Det kunne vi gøre langt bedre med et større enga­ gement i det offentlige system, sagde Robert Olsen, og understregede, at det er en politisk opgave at tilveje­ bringe løsninger på hjemløseområdet.


Julemarked på Kofoeds Skole 2012

KOM TIL d. JULEMARKED PÅ KOFOEDS SKOLE Torsdag 13. december fra kl. 12.00-16.00 Torsdag den 13. december kl. 12–16 Nyrnberggade 1, 2300 København S

Kofoeds Skoles årsskrift udgår Vores mange boder sælger ting og produkter lavet på Kofoeds Skoles værksteder.

Her vil være glas og julekort, juledekorationer, malerier, div. skind- og tekstilprodukter, genbrugstøj, loppemarked og meget, meget mere.

Vi glæder os til at se jer!

Arbejde søges til Produk­tions­ værkstedet

Vores julemarkedscafé serverer kaffe, te og julekager. Café Himmelblå byder på en særlig julemenu.

Der skal også være lidt til ørerne, så to musikscener sørger for underholdningen.

Kofoeds Skole har i mange år udgivet et stort årsskrift med be­ retninger fra året der gik, samt statistik og dokumentation for sko­ lens arbejde. Med udbredelsen af digital kommunikation er tiden løbet fra denne type udgivelser, som også er ret dyre at producere. Skolen har derfor besluttet, at års­ skriftet i sin nuværende form ud­ går. I stedet bliver martsnummeret af Kofoeds Avis fremover et årsbe­ retningsnummer, mens statistik og dokumentation kan findes på skolens hjemmeside. Samtidig blev det besluttet at rykke skolens repræsentantskabsmøde frem til april måned. -thop

Til vores elever i produktions­ værkstedet søger Kofoeds Skole arbejdsopgaver af forskellig slags. Vi kan blandt andet udføre sam­ ling af komponenter, pakkearbej­ de, sortering, optælling og mange andre arbejdsopgaver. Alt arbejde overvåges og kontrol­leres af an­svarlige medarbejdere, lige­som tidsfrister og kvalitetskrav over holdes. Har du, eller kender du nogen, som har behov for at få løst denne type arbejdsopgaver, så kontakt Produktionsværkstedet på tlf. 41 73 31 49. -thop

Dobbeltopkrævning Enkelte af vores medlemmer og faste bidragsydere blev opkrævet dobbelt 1. november 2012 på Betalingsservice eller via girokort. Årsagen var en fejl i vores opkræv­ ningssystem. Det beklager vi me­ get! Fejlen er nu rettet, og det eks­ tra opkrævede beløb er automatisk tilbageført 1. december 2012 til dem, der har en betalingsaftale med Kofoeds Skole. Har du modtaget et girokort med et for højt beløb, håber vi, at du selv har rettet be­ hjælp løbet eller udeladt indbetalingen. r DIN ug fo r b r e ha dsatt at Hvis du pga. dette mangler ialt u s soc k r a Danm betale årskontingentet for medlem­ skab (100 kr. eller 200 kr.) eller et fast bidrag, kan du til enhver tid anvende et blankt girokort (ex på bagsiden af Kofoeds Avis). Tak for din støtte! Har du spørgsmål, så kontakt Støttekreds telefonen på tlf. 41 73 32 80.

t inpos Magas.: 42416 ID nr

res me de drag bi ødekom vi im hjælp. Alle r kan t tione langsigte dona ivate ve akut og pr d pr. ligt, vi og gi er. Me et ov ementer er måned ng e land beløb nr., så sørg agss Skol holde arra dr Ret fast r, Kofoed med se dit CP m fast bi ve et øtte ly So er på te projekte gi st . op ev nt så el 0 ge r og iden og . ar sk at ca. 60 d fx at st res elever agsyde . Bare hu ligt kontin r. Du kan a hjemmes er dr m bi ve m te st r vo i SKAT ed et årrangemen service vii Danmark. behov dag ko ive fa kel fo Hver rskellige r en fors kan bl kkes fra øtte m tte s ar talings er. Du 2012 træ nner og st Åbent Hu ab til Be cialt udsa vidt fo tioner gø til fra re måd r so ft, na msk s Ve OLE og do S SK Skole på fle krone kan af Kofoed atis adgang ler medle arbejdet fo veafgi ar ED le el ta eds r til KOFO støtte drag .a. gr edlem r at be STØT støtte Kofot. Hver en så blive m fordele, bl dit faste bi re penge gå get fo n e og er frita rækk . Tilmeld jde, og fle e Du ka l eller årlig. Du kan ol en or be s Sk te: kvartadberetning m opnår du et nedenf rative ar Kofoed testamen bejde. v& for in ler medle ed girokort s administ oles ar ion om Ar . el re yder bidrag m er du vo at eds Sk 3282 tt E r Kofo ed. Inform tlf. 4173 enkelt ail, så le . r VIDER rdel fo gh m støtte MEN ente til fotil din rådi kole.dk elle n eller M ka n du 80. VSFLA testam istand foedss 32 hvorda GIV LI oprette et advokatb alenea@ko e, og r tlf. 4173 is n m arbejd le . Du ka stiller grat rsson på ersson vores le.dk el xand 12 og vi e Alexande e Ale st 20 se om foedssko len læ Ma . augu du ko n og Malen d. 16 ttet Larse k kan ekreds@ d. slu lanie r. KT tt kole.d | Re hede ria Me kelig -2654 KONTAw.kofoedss ation: stoe øj, Ma ns 04 rh va 16 le s Aa N: rm w Jona n socia | ISS På w ere info de), ker i else rse en es giv de av nn an Pe svarsh kilde omas til me Yderlig d (an O: Th jælp rsen adt me selvh blad Pede RSIDEFOT ryk till lp til omas Næste er Eftert N: Th abye | FO mm r er hjæ 0 | KTIO udko Sa der yd : 18.50 REDA : Rikke cembe tion, undlag. . Oplag 1. de 12 UT 17 gr stitu phics LAYO 20 de in lkeligt 95 62 w Gra : 32 lvejen og fo : Kailo – Fax 88 45 le.dk en se istent 00 TRYK er dssko ole på et kr 9 11 68 02 kofoe r .: 32 Postgiro: eds Sk tion@ | Tlf Kofo n arbejde | unika avn S ole.dk komm dk Skole ssk benh eller skole. 00 Kø w.kofoed 32 80 foeds AKT 1, 23 n@ko 41 73 KONT rggade le.dk – ww be ikatio ds Skole un Nyrn foedssko komm akt Kofoe ks@ko NEN: nt KTIO T: Ko REDA TILSEND V TIL IS S AV SKRI FOED FÅ KO

Læs om medlemsfordele på www.kofoedsskole.dk -marial

kr.

foed til Ko

AG BIDR GIV ET t udsatte social

s Skol

es ar

reg.n benyt vn tbank er na via ne msnr. ell dle taling Ved be oplys me at Husk

bejde

r. 9541

med

konto

1884 nr. 91

5.

Åbent Hus arrangementer Vi fortætter vores Åbent Hus dage i 2013 med en række nye temaforedrag. Konceptet er det samme – 1 times foredrag og 1 times rundvisning på skolens værksteder. Onsdag d. 6. februar: Vores pædagogiske metoder / v. sektionsleder Falk Bærentzen Torsdag d. 21. marts: Arbejdet med (ex)misbrugere (Projekt Forward) / v. teamleder Steffen Ipland Tirsdag d. 16. april: (FYRAFTEN kl. 17-19): Kofoeds Skole før og nu / v. kommunikationsmedarbejder Thomas Pedersen Arrangementerne er kl. 10.00-12.00 (på nær Fyraften d.16/4). Tilmeld dig ved at sende en mail med navn, adresse og tlf.nr. til: stoettekreds@kofoedsskole.dk. Der er et begrænset antal pladser. Pris: 50 kr. pr. deltager. Arrangementet er gratis for Kofoeds Venner. (Se hvordan du bliver medlem på www.kofoedsskole.dk) -marial

Kofoeds Avis | december 2012

11


Magasinpost – UMM ID nr.: 42416

Hver dag kommer ca. 600 elever på Kofoeds Skole landet over. Med private donationer kan vi imødekomme deres vidt forskellige behov ved fx at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

STØT KOFOEDS SKOLE Du kan støtte Kofoeds Skole på flere måder. Du kan blive fast bidragsyder og støtte med et fast beløb månedligt, kvartalsvis eller årligt. Hver en støttekrone kan fra 2012 trækkes fra i Skat. Bare husk at oplyse dit CPR-nr., så sørger vi for indberetning. Du kan også blive medlem af Kofoeds Venner og støtte med et årligt kontingent. Som fast bidrags­yder eller medlem opnår du en række fordele, bl.a. gratis adgang til Åbent Hus arrangementer. Du kan også give et enkelt bidrag med girokortet nedenfor. Tilmeld dit faste bidrag eller medlemskab til Betalingsservice via hjemmesiden eller mail, så letter du vores administrative arbejde, og flere penge går til arbejdet for socialt udsatte i Danmark.

GIV LIVSFLAMMEN VIDERE Du kan oprette et testamente til fordel for Kofoeds Skoles arbejde. Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift, og vi stiller gratis advokatbistand til din rådighed. Information om Arv & testamente: Malene Alexandersson på malenea@kofoedsskole.dk eller tlf. 4173 3282.

KONTAKT På www.kofoedsskole.dk kan du læse om vores arbejde, og hvordan du kan støtte. Yderligere information: stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 4173 3280. REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Mai Lindegaard Pedersen, Maria Melanie Larsen, Ole Meldgaard og Steffen Dalsgaard. LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Klaus Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 16. november 2012 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer 1. marts 2013

SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplys medlemsnr. eller navn

kr.

Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.