Kommunikatøren nr.1, 2015

KOMMU NIKA TØREN nr. 1 ° Februar 2015

TALER DIN LEDER SOM ET NYHEDSBREV? SIDE 12 KLAVS VALSKOV

DU SKAL KUNNE BIDRAGE TIL FORRETNINGEN SIDE 16

Foreningens farverige eminence SIDE 22

TEMA

Mundtlig eller skriftlig organisation

SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

TID TIL FORANDRING ‘Sonja har en stor del af æren for det helt særlige faglige fællesskab, man oplever i Dansk Kommunikationsforening, og som man ikke finder på samme måde andre steder‘

Mærk papiret. Det er anderledes, end det plejer, ik? Timingen er tilfældig, men alligevel symbolsk, for forandringens vinde blæser over Dansk Kommunikationsforening i 2015.

Vi siger farvel til vores direktør gennem mange år, Sonja Sukstorff. Jeg har som hhv. bestyrelsesmedlem og formand sat stor pris på samarbejdet med Sonja og alle de fantastiske arrangementer, som hun har sørget for. Hende kan du heldigvis læse mere om inde i bladet. Hun overleverer en god forening med stærkt medlemsengagement og masser af aktiviteter. Sonja har en stor del af æren for det helt særlige faglige fællesskab, man oplever i Dansk Kommunikationsforening, og som man ikke finder på samme måde andre steder. Her møder man folk, der er lige så optagede som én selv af at gøre kommunikationsfaget endnu skarpere og fagligheden endnu højere.

DKF fungerer som en konkurrencefri zone, hvor virksomheder, bureauer og offentlige aktører finder sammen og deler nye indsigter og erfaringer. Der er naturligvis masser af hensyn at tage, men udvekslingen sker altid med stor respekt for hinandens faglighed og viden.

Den respekt for faget er ligeledes til stede, når vi hvert år på KomDag i november hylder de bedste kommunikationsindsatser. Også KomPrisen kommer til at forandre sig i 2015, men mere om det på et senere tidspunkt.

Så hvordan kan medlemmerne bidrage til fagets udvikling i 2015? Det er faktisk ret simpelt. Fortæl om et spændende projekt, en kampagne eller en forandringsproces i jeres virksomhed eller organisation i en artikel på hjemmesiden – eller bliv vært for et GåHjemMøde. Når vi hver især deler vores viden og erfaringer, er det med til at gøre os alle sammen lidt klogere.

Astrid Haug

Kommunikatøren | 1. Februar 2015 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Kell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.)

Pernille Hermann, bedretekster.dk (red) Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse) Bent Bøkman, TEKNIQ Jon Kiellberg, Kiellberg Kommunikation Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, VELUX FONDEN Trine Nebel, trinenebel.dk Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation

2

Maria Andersen, UngKom Nanna Elming, UngKom Caroline Osterwald-Lenum, UngKom Annie Toldbod Jakobsen, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio april 2015 Deadline for artikler 23. marts 2015 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk

Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk

ISSN 1399-6878

Design: Bysted Layout: Ivar Grafik

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Forsidefoto: Klavs Valskov fotograferet af Poul Christensen Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

Kommunikatøren l Februar 2015

INDHOLD Nr. 1 ° Februar 2015

TEMA: Mundtlig eller skriftlig organisation

4 5 8 10 12

10

Temaintro: Det kan være svært at skifte side, uden der går noget tabt.

Holder I tungen skævt i munden En skæv balance kan koste dyrt i ineffektive arbejds­ processer og elendige beslutninger.

Den store spareøvelse på ord Jysk har som mål at halvere det skriftlige materiale til medarbejderne. Det skal give mere tid til kunderne.

Seminar via web – et webinar Ingeniørforeningen, IDA, har sine medlemmer spredt over hele verden, men kan samle de fleste på skærmen.

Taler lederen som et nyhedsbrev?

Den mundtlige kommunikation på hverdagens møder skal også tænkes ind i den strategiske kommunikation.

14 16 18 20 22

26 26 28 30 31 32 34

ComCaseCompetition

Boganmeldelser

5 skarpe om medieforbruget i 2015 Danskerne ændrer vaner med både de traditionelle og de helt nye medier.

Ingen genvej uden om talfolkene Kommunikatører har en unik chance for at gøre sig gældende.Vejen går gennem tørre tal – og med­arbejderne.

PR for de skarpeste 5 bureauer giver deres bud på kundernes krav og forventninger.

Nye åbenhedskrav presser erhvervsfonde Nogle af de mindre fonde kommer i klemme, fordi reglerne er lavet til de store.

Sonja og DKF Sonja Sukstorff har været Kommunikationsforeningens utrættelige drivkraft og organisator gennem 16 år.

22

Medlemmer i nye job Nye medlemmer Arrangementer Guide til branchen

Kommunikatøren l Februar 2015

3

TEMA l Mundtlig eller skriftlig organisation

TEMAINTRO

talen

Når eller skriften dominerer

Der mangler en artikel i dette tema om mundtlig versus skriftlig kultur i organisa­tionerne.

Det skyldes, at projektet for længst er nedlagt, så hvem har lyst til at fortælle om det? Nu gør jeg det så alligevel: I et par år i Post Danmarks distributionsafdeling var jeg ansvarlig for at sætte den interne information i faste rammer med nogle ’infopakker’. Målet var ensartet kvalitet og service landet over. Og at høj som lav skulle vide nøjagtigt, hvad de selv skulle gøre hvornår.

Indholdet kunne være nye regler for sikkerhedssko, afleveringsfrister, taskernes indretning – alt muligt, og altid kun ét emne ad gangen. Alligevel fik infopakkerne et vokseværk, der nærmede sig det groteske.

Vi satsede på både mundtligheden og det visuelle, og det krævede stadig flere dokumenter. Dias til ledermøder, talepapir til distributionslederen, plakater til ophængning og illustrerede ’flyveblade’ til omdelerne. Infopakkerne sneg sig op på 6-8-10 dokumenter – hver især så korte som muligt, men alligevel. En ny chef kom til og sparede det hele væk, og posten kommer stadig ud.

Eksemplet viser, at skriftlighed og mundtlighed er forbundne kar, og det er svært at skifte side, uden at der går noget tabt. Er organisationen båret af skriftlighed, vil mange mene, at de ikke er informeret, hvis de kun har hørt det på et møde.

Da de fleste har størst erfaring med den skriftlige del af kommunikationsarbejdet, er retorikerne og deres rådgivning på banen i de temaartikler, der åbner bladet.

Det kan vi alle sammen blive klogere af!

Pernille Hermann

4

Kommunikatøren l Februar 2015

Holder I tungen skævt i munden – eller skriver I jer ind i problemerne?

Der er flere balancer, som skal holdes i en organisation. En af de velkendte er work-life-balancen. I denne artikel præsenteres en ny balance, som de færreste er opmærksomme på: Tale-skrift-balancen. Den er afgørende for en organisations måde at virke på; hvis kulturen tipper over, kan den udvikle sig til et skrifthelvede eller en snakkeklub. Begge dele koster dyrt i ineffektive arbejdsprocesser og elendige beslutninger Mit første møde med overdreven skriftlighed fandt sted på universitetet. Jeg havde været til intro-lektion i tilvalgsfaget ‘engelsk oversættelse’ og fór vild på gangene. Inde på et kontor med en åben dør sad en ældre mand af professoralt udseende bøjet over sine papirer. Jeg bankede på dørkarmen og spurgte om vejen ud.

Kommunikatøren l Februar 2015

Minuttet der fulgte, er årsagen til at jeg aldrig har glemt denne ellers ubetydelige episode. Først skete der intet, udover at mandens diminutive håndbevægelser over papirerne hørte op. I 5-10 sekunder sad han i nøjagtig samme stilling. Derpå drejede han, ekstremt langsomt, hovedet i min retning. Da vi fik øjenkontakt, formede han læberne til et ‘o’, men der kom ingen lyd ud. Så opgav han sit forehavende og smed i stedet armen ud til siden, pegende i retning af udgangen: ‘Dér!‘ Jeg har sidenhen ofte tænkt på den lille episode. Ikke fordi den var besynderlig, men fordi jeg har genkendt lignende professorale træk hos mig selv og andre. På dage hvor jeg skriver meget, bliver jeg ofte kaldt ‘distræt’. I perioder hvor jeg taler meget – fx underviser eller holder foredrag – er jeg socialt set skarpere. Jeg er mere adræt i tanken, rappere i replikken og skifter mere ubesværet mellem emner og synsvinkler.

Hvis dit arbejde veksler mellem intense perioder med enten skrive- eller taleopgaver, genkender du det sikkert fra dig selv. Du ved sikkert også, at det ikke betyder, at den mundtlige

kommunikation er overlegen i forhold til den skriftlige.

Det er rigtigt, at talen kan noget, som skriften ikke er særlig god til, fx afstemme holdninger og håndtere konflikter. Effektiv mundtlig kommunikation er nøglen til eksekveringkraft og agilitet i en organisation. Men du kan også udvirke mirakler på papiret, som ikke lader sig gøre i det mundt­ lige rum. Med skriften kan du fastholde komplekse data og sammenligne dem på kryds og tværs. Du kan gå i dybden med dine ræsonnementer og analysere komplekse problemstillinger. Du kan fortælle en historie med et plot, der er så raffineret, og virkemidler, der er så sindrige, at kun et geni ville kunne udvikle noget lignende i fri tale.

Tale og skrift – to slags klogskab Tale og skrift har hver sine forcer. Vel brugt fremmer de hver sin form for ‘klogskab’; i balance kan de få en gruppe mennesker til at performe langt ud over summen af individernes evner. Skriften fremmer analyse og struktur, talen iderigdom og empati; sammen kan de bygge bro mellem fornuft og følelser.

5

TEMA l Mundtlig eller skriftlig organisation

Det begavede spørgsmål er nu, om vi bruger talen og skriften til det, de hver for sig er bedst til. Formår vi at balancere dem, så vi får både analyse- og eksekveringskraft? Ofte er det modsatte tilfældet. I nogle or­ ganisationer er balancen tippet og ­kulturen har udviklet sig i retning af enten et skrifthelvede eller en snakkeklub. En sådan ubalance kan have en kollosal negativ betydning for organisationens trivsel og performance.

Når balancen tipper mod skriftlighed Siden min studietid har jeg arbejdet som ekstern retorisk rådgiver i en hel del organisationer, især ministerier, styrelser, kommuner, fagforeninger og store private virksomheder. Jeg er langt fra kommet ind under huden på dem alle, men det jeg oftest ser spor efter, når jeg stikker nålen ind i disse ‘vidensvirksomheder’, er tegn på en skriftskultur, som er gået over gevind.

For år tilbage vandt mit firma en stor opgave for en interesseorganisation: Vi skulle udvikle en værktøjskasse med opskrifter på kommunikation i forskellige genrer og undervise samtlige ledere og medarbejdere i dem. Udbudsprocessen havde varet 3/4 år (!), så det kom som en overraskelse, at de faktisk gennemførte projektet.

Knap havde jeg fået armene ned, før projektlederen i deres kommunikationsafdeling bad om det første skriftlige oplæg, og så det næste og det næste. Nu forstod jeg bedre, hvorfor udbudsprocessen havde været så træg. Det gik op for mig at det var fast praksis, selv til mindre møder med projektgruppen. Og ikke nok

6

med det; jeg fik oplæggene retur med grundige kommentarer, hvorpå jeg forventedes at levere det endelig oplæg. Det havde jeg ikke indregnet i tilbudet!

Kommentarerne var unægteligt med til at kvalificere mit arbejde, men det må have taget en krig, også for dem. Nogle af rettelserne fik mig til at gå bagover. I et oplæg til et seminar for direktionen rettede selveste kommunikationschefen to aktive verber til passive verber. Det ændrede ikke tekstens mening, gjorde den bare en anelse mere formel – i direkte modstrid med den nye værktøjskasse, som chefen selv havde godkendt!?

Da forstod jeg, at skriftlighed kan være en vane, et indgroet træk i kulturen, som gør organisationen langsom og dræner den for energi.

Når balancen tipper mod mundtlighed I en styrelse under et af de tunge ­ministerier var balancen tippet den anden vej. Direktionen havde klaget over, at de skriftlige beslutningsgrundlag var for dårlige.

Da vi tog fat på at analysere problemet, fandt vi ganske vist nogle eks­empler på den ‘akademiske syge’, dvs. lange og komplekse tekster forfattet i højt lixtal og fagsprog. Det må forventes i en styrelse med højtuddannede medarbejdere.

Men vi fandt endnu flere tekster som var både korte og tyndbenede – øjensynligt skrevet med søsters hånd.

Syntaksen var ubehjælpsom, der var slå- og stavefejl, og en del af teksterne var ikke selvbærende. Hvis direktøren tog sagen med hjem i weeken-

Snakkeklubben Snakkeklubben er er indrettet med storrumskontorer, hvor enkelte medarbejdere sidder foran deres computere; de øvrige står eller sidder i klynger og snakker om løst og fast.

På en etage er der indrettet et lyst rum med pøller, tavler, tusser og post-it-sedler.

Her råder HR-konsulenterne; blandt temaerne er positiv tænkning, mindfullness og ledelsesteorier af angivelig indiansk oprindelse.

De fleste gode ideer udvikles reelt ved kaffemaskinerne for derefter at blive solgt med stor gennemslagskraft på det næstfølgende møde.

Det kan sagtens lade sig gøre, fordi der holdes et utal af møder, hvor ingen kender dagsordenen, fordi den aldrig er skrevet ned. Derfor består møderne ofte af hyggesnak, faglige drøftelser eller, som nævnt, oplæg fra denne eller hin karismatiker, som har en idé at sælge.

De fleste gode ideer huskes som et sus gennem mødelokalet; hold da op, hvor er han skarp, nøj, hun kan da løfte loftet.

Det man ikke hører er medarbejderens suk, når ideen skal implementeres. Hvad var det helt præcis, det gik ud på, og er der afsat midler til det?

Intet af det fremgår af referatet, og når medarbejderen vil spørge, er chefen taget til møde ude i byen.

Og så går der tid med det.

Kommunikatøren l Februar 2015

Foto: Andrew Magill.

den, var hun på herrens mark.

Skribenterne gik tilsyneladende ud fra, at direktørerne kendte baggrunden og var lige så godt inde i sagerne, som de selv. Ofte virkede teksterne som en art løse talepapirer eller noget, som var skrevet efter mødet – et pligtskyldigt referat. Et interview med en af aftagerne, en kontorchef i departementet, afslørede at man havde fundet fordrejede citater og faktuelle fejl i nogle af styrelsens notater.

Hvis den slags går videre i systemet og smutter med ind i ministerens tale, så er helvede løs på jord. Derfor var departementet begyndt at tage styrelsens indstillinger med et gran salt, og man omskrev og gennemtjekkede dem altid, før de blev sendt opad eller ud, fx til andre ministerier. I 0-fejlssystemer er sjusk opskriften på tabt

troværdighed.

Jo mere vi borede, jo tydeligere trådte billedet frem af en kultur præget af opfindsomhed og teknisk snilde, kombineret med et fravær af analyse som burde forarge enhver skatteborger med respekt for sin pengepung. Som en kontorchef formulerede det: ‘Jeg frygter at vi af og til løser problemer, som ikke findes.‘ Jeg spurgte ham, hvad det kunne føre med sig, og han svarede: ‘Risikoen er, at vi sætter dyre og smart tænkte projekter i værk, selvom de nuværende løsninger fungerer ganske udmærket.‘ Retorikerens bekendelse Det er svært for en retoriker at erkende, at mundtligheden har sine begrænsninger. Men det har den. Den begejstring, der kan optænde grup-

Skrifthelvedet Skriftshelvedet er indrettet med lange gange med rækker af døre, som fører ind til små kontorer med hvert deres skrivebord, computer og medarbejder. Den gennemgående lyd er klakken fra tastaturer.

Her hersker kontorcheferne gennem de røde penne. Gode ideer og farverige formuleringer, som overlever selvcensuren, slettes af chefen, hvis fornemmeste opgave er at afværge fejl og sikre overholdelsen af regler og procedurer. Et gennemgående plusord er ‘seriøsitet’. At skrive i aktivt sprog og bruge metaforer kaldes for ‘journalistik’. Det er ikke positivt ment.

Medarbejdernes tid går med at forberede møder for ledelsen. Til hvert mødepunkt udarbejdes notater, som ledelsen typisk skimmer. De fylder i gennemsnit otte A4-sider og munder ud i konklusioner som: ‘Problemstillingen er kompleks og kræver yderligere analyse.‘

per af talende mennesker, den idérigdom en brainstorm kan udløse, de aftaler som kan bindes med personlige bånd, alt dette, som motiverer os og får os til at stå op om morgen, det kan også føre til kaos og rod og vrede kunder. Med mindre det balanceres af den mere kølige og analytiske skriftlighed.

3 steder, hvor du kan sikre taleskrift-balancen i din organisation 1. Ledertalen Alt for mange ledere er elendige talere – til gengæld taler de ofte uafbrudt.

Lær dem at forberede sig på skrift, også til de små, uformelle taler, fx på morgenmødet. Det behøver ikke at tage mere end 10-15 minutter at gennemtænke formål, fokus, eksempel og evt. vaccine mod indvendinger.

2. Mødet Dårlige møder er en af de helt store tidsrøvere. Styrk mødekulturen – indfør korte, skriftlige mødeoplæg, som formulerer problem og forslag til løsning. Lær mødelederne at facilitere dialogen, så den holder sig på sporet.

Skriv beslutningsreferater.

3. Klagesager Skriftlige klagesager kan udvikle sig til årelange mareridt for visse virksomheder. Giften skyldes, at kunden eller borgeren læser djævlen ind mellem linierne. Grib telefonen eller foreslå et møde, før klageren forvandler sig til kværulant. Dialogen afslører ofte, hvor skoen egentlig trykker.

Arbejdsprocessen bag notaterne er præget af iterationer, dvs. de gennemlæses på hvert chefniveau, og ofte sender en chef den tilbage nedad i hierarkiet med rettelser og spørgsmål, som indarbejdes i teksten på et lavere niveau. Herpå sendes

Om Kell Jarner Rasmussen

den opad i kæden igen. Sådan kan et notat let cykle 3-4 gange op og ned i hierarRetoriker og adm. direktør i Rhetor

kiet, før det vedlægges dagsordenpunktet i godkendt stand.

Og så går der tid med det.

- rådgivende retorikere og medlem af redaktionen.

Kommunikatøren l Februar 2015

7

TEMA l Mundtlig eller skriftlig organisation

skærer ned Medarbejderne i Jysk er i gang med den helt store spareøvelse – på ord.

Målet er at halvere omfanget af alt skriftligt materiale og få bedre tid til kunderne

Jysk er på én gang en meget ung og meget konceptstyret organisation, hvor alt skal være genkendeligt, uanset hvilken af de over 2.200 butikker man går ind i.

På den anden side er stifteren Lars Larsen kendt for at være innovativ og en handlingens mand, og Jysk er da også en værdistyret organisation, hvor der er grundlag for en meget åben og innovativ kultur i organisationen med plads til de gode ideer.

Fagligt er det derfor interessant at få et indblik i, hvordan man fra førersædet i kommunikationsafdelingen arbejder med balancen i en kultur, der er båret af både skriftlighed og mundtlighed i den interne kommunikation.

Nice eller need - Vi har sat gang i en proces, hvor målet er at halvere omfanget af alt skriftligt materiale, fortæller kommunikationsdirektør Jonas Schrøder.

- Jysk er konceptstyret med mange nedskrevne retningslinjer og procedurer for en lang række forhold. Problemet er, at der kommer mere til, mens man aldrig som led i det daglige arbejde skærer ned, forklarer han.

I forbindelse med en ny strategi med overskriften Customer First skal der skæres ned på det skriftlige materiale for at frigøre mere tid til kunderne.

- Vi har ikke lavet en præcis beregning på, hvad læsetiden koster i ressourceforbrug. Men det siger sig selv, at hvis vi kan frigøre tid fra at skulle læse en masse, bliver der mere tid til at fokusere på kunden. Så målet er at

8

Jonas Schrøder er kommunikationschef hos Jysk.

spare tid. Kan vi halvere omfanget, vil det klart reducere læsetiden og dermed have en voldsomt stor effekt.

Bare ti minutter sparet hver dag for 20.000 ansatte udgør en anselig ressource, der kan bruges på det direkte salg.

Al information er tænkt i et effektiviseringsperspektiv og sorteret efter, om det er nice-to- eller need-to-information. Helt konkret er forsiden på intranettet delt op i to indgange, netop med betegnelsen ‘Need-to-know‘ og ‘Nice-to-know‘.

Kritisk gennemgang Jysk har et meget åbent intranet, hvor rigtig mange har mulighed for at lægge materiale op og skrive ud til deres gruppe af kolleger.

- Det betyder, at der er mange, der lægger stof ud, og derfor kan det skriftlige materiale også blive unødigt omstændeligt og langt. Som gammel journalist har jeg den holdning, at alt – populært sagt – kan skæres ned til det halve, uden at det nødvendigvis går ud over betydningen. Derfor har vi nu bedt alle om at gå igennem det materiale, de har lagt ud på intranet-

tet, med henblik på at vurdere, om alle instrukser og procedurer nu også er strengt nødvendige og skaber værdi.

Hvis det er tilfældet, så skal de selvfølgelig fortsat være der, men så skal den ansvarlige forholde sig til, om det så ikke kan skrives kortere eller visualiseres, fortæller Jonas Schrøder.

Samtidig med denne kritiske gennemgang og oprydning arbejder Jysk målrettet med at få konverteret så meget som muligt af deres skriftlige materiale til visuel kommunikation. Perspektivet er igen tid og effekt, da det er meget hurtigere at afkode et billede eller en tegning end at skulle læse sig

’Men det siger sig selv, at hvis vi kan frigøre tid fra at skulle læse en masse, bliver der mere tid til at fokusere på kunden. Så målet er at spare tid‘ gennem en masse ord. Samtidig reducerer visuelle elementer omfanget af fejltolkninger. Som eksempel nævner Jonas Schrøder konceptbeskrivelser for indretning af butiksområder, hvor billeder og tegninger erstatter lange tekstdokumenter.

Skab plads til forskellighed Umiddelbart har oprydningen ikke til formål at ændre den eksisterende kultur fra at være båret på skriftlighed til i højere grad at blive mundtlig – og derved skabe rum for mere in-

Kommunikatøren l Februar 2015

ned på ordene

Medarbejderne konkurrerer indbyrdes og inspirerer hinanden, ikke mindst via de sociale medier.

novation og plads til forskellighed, siger Jonas Schrøder.

- Hele ideen bag Jysk er et klart koncept, som skal gælde i alle 37 lande, men oprydningen skal også være med til at give plads til, at man i lidt højere grad kan tilpasse den enkelte butik i forhold til kulturen i de enkelte lande og den konkrete beliggenhed. Fx skal man afsætte mindre plads til en udelounge i en storby end i et landområde, hvor der vil være flere kunder til den vare. På den måde kan man sige, at vi går over til, hvad man i det offentlige ville kalde mere rammestyring eller afbureaukratisering.

Innovation på Facebook - Selv om Jysk er meget konceptstyret, så er ikke alt bygget omkring skriftlighed. Mundtligheden fylder langt mere, når vi taler om uddannelse og træning af medarbejdere. Her arbejder organisationen ud fra et stærkt værdibaseret afsæt med et koncept, ‘Train the trai-

Kommunikatøren l Februar 2015

ner‘, hvor træningen i sidste ende foregår lokalt ude i den enkelte butik.

Her er der færre nedskrevne retningslinjer. Her skal man lokalt – fx via workshops – selv være med til at sætte ord på, hvad der er god kundeservice og salg.

- Vi har tænkt innovation, ideudvikling og gensidig inspiration ind i oprydningen på intranettet, og vores lukkede facebookgrupper har helt klart den funktion for organisationen, forklarer Jonas Schrøder.

- Vi har skriftlige koncepter for butiksdrift, men herunder ligger en stærkt værdidrevet virksomhedskultur – hvor vi oplever, at vores kolleger deler viden og konkurrerer internt. De lægger fotos op og inspirerer i det hele taget både hinanden og os centralt. I en organisation, der er så decentral, har de sociale medier stor værdi, da vores kolleger her kan mødes på tværs af butikkerne og dele viden.

Hvor tidligere strategier i Jysk i høj grad har været ledelsesstyret, bygger den nye strategi i langt højere grad

på en styret innovativ proces, hvor 12.000 forbrugere og en masse medarbejdere har været involveret gennem interviews, fokusgrupper og workshops. I en international butikskæde skal man ifølge Jysk ikke overlade for meget til de tilfældigheder, som kan være resultatet af udelukkende at have en mundtlig kultur.

Om Karin Sloth Underviser og rådgiver om strategisk kommunikation i mit firma Karin Sloth Kommunikation. Jeg har specielt fokus på sammenhæng mellem retning, eksekvering og effekt samt koblingen til forretningen.

DKF ComBrain&Breakfast Knowledge production in private and public network 19. maj 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

9

Foto: IDA

TEMA l Mundtlig eller skriftlig organisation

Webinarerne virkede så godt, at IDA har investeret i et fuldt professionelt TV-studie.

Webinarer –

det digitale seminar Webinarer er ikke det samme som e-learning eller et video-møde.

Det er et seminar – via web – og det griber om sig Webinarer, er det ikke noget med, at man bruger det første kvarter på at undskylde, at teknikken ikke virker?

Det er en af de reaktioner, jeg møder, når jeg fortæller, at jeg arbejder med webinarer. Mange har hørt om webinarer, men få ved, hvad det går ud på.

I Ingeniørforeningen, IDA, lavede vi det første webinar i 2012, og i 2014 blev det til 70 webinarer med i gennemsnit lige ved 100 tilmeldte.

IDA gik tidligt ombord i denne nye kommunikationsform med baggrund i en klart formuleret vision, der i sin essens talte om at være tæt på medlemmerne 24/7/365 dage om året, fri af tid og sted.

Visionen adresserede den udfor-

10

dring, at flere og flere af IDA’s medlemmer arbejder ude på det globale arbejdsmarked. Samtidig bringer globaliseringen masser af udenlandske ingeniører til Danmark, så hvordan kan IDA fremadrettet være en organisation, der er interessant for dem, der rejser ud – og interessant for alle de nye, der kommer til udefra?

Et blandt mange svar på den udfordring har været webinarer. Startende i det små i 2012 med et kamera i et mødelokale og leje af licens til et webinarsystem. Det var simpelt og primitivt, kvaliteten var ikke den bedste, men det virkede. Og da 2012 var gået, havde ca. 3.500 IDA-medlemmer set webinarer fra Ingeniørfor-

eningen – og det vel at mærke uden at antallet af fremmødte til de almindelige medlemsmøder faldt.

Live eller forskudt Lidt firkantet sagt ser tilskueren til webinaret oftest to skærmbilleder: Et af oplægholderen og eventuel studievært eller moderator – og så ved siden af et skærmbillede af fx oplægsholderens powerpoint.

I IDA bliver webinarerne annonceret lige som et medlemsmøde, hvor man melder sig til. Ved den direkte sending på aftalt dato og tid kan man som seer chatte ind undervejs med spørgsmål. Ser man det på et senere tidspunkt, må man nøjes med at høre

Kommunikatøren l Februar 2015

svarene på de andres spørgsmål.

Erfaringen i IDA er, at godt 60% af de tilmeldte vælger at følge webinaret i live-sendingen, resten ser dem på alle mulige andre tidspunkter, hvor det passer ind. Længden på IDA’s webinarer er 60 minutter, men man kan også sagtens lave et webinar på bare 45 eller 30 minutter.

60 minutter er ifølge vores erfaring en god længde, men målgrupper er jo forskellige. Om folk hopper af undervejs, afhænger ikke så meget af om det er 30, 45 eller 60 minutter.

Det afhænger alene af emne og oplægsholder.

Ved det traditionelle seminar skal man som tilhører nok være lidt mere utilfreds, før man rejser sig op i en

mødesal og udvandrer. Ved et webinar skal du bare trykke på en knap, hvis du keder dig.

Foto: IDA

Gode råd og faglige emner IDA’s webinarer kan opdeles i to typer: Gode råd om eller Sådan gør du.

Det kan være om lønforhandling, karriereplanlægning, undgå stress, bedre nattesøvn, bliver bedre på sociale medier, at arbejde i udlandet, crowdfunding og meget andet.

Eller det kan være fagligt betonede emner, som i IDA’s tilfælde optager ingeniører, for eksempel 3D-printere, solceller etc.

I 2014 var topscoren i IDA et webinar om bedre nattesøvn med 825 tilmeldte, mens nummer to var ‘Har du

Sådan ser skærmbilledet ud for dem, der følger et webinar i IDA. Her fra et webinar for udenlandske ingeniører, der søger arbejde i Danmark.

5 gode råd 1) Bliv klar på jeres målgruppe 2) Beslut jer for tre eller fem pilot-webinarer, og afsæt de nødvendige resurser til opgaven 3) Husk, at et webinar er et seminar på web – altså ikke e-learning 4) Sørg for tv-træning til oplægsholder og studievært/moderator – der er forskel på at optræde foran et levende publikum og til et kamera 5) Annoncer webinaret i en kort, men intens periode, fx tre uger før. Folk beslutter sig først i sidste øjeblik – modsat et seminar med fysisk fremmøde Så mange IDA-medlemmer så mindst ét webinar 2012: 3.500 - 2013: 4.200 - 2014: 6.600 IDA har i alt lige ved 90.000 medlemmer.

travlt med det rigtige‘ med 645 tilmeldte. Topscoren i det hele taget i IDA var et webinar i 2012 om solceller med over 1.500 tilmeldte.

IDA’s erfaring er, at vi med webinarerne også når ud til de medlemsgrupper, som har en travl hverdag med fuldt blus på karriere og familie, og som ikke altid har tid til at afsætte en dag eller en aften til et seminar.

Men en time foran pc’en, når ungerne er lagt i seng eller på vej ind i toget, det vil man godt.

Kom godt i gang Da vi hurtigt fandt ud af, at det her fungerede og gav værdi for vores medlemmer, besluttede IDA at investere i et fuldt professionelt TV-studie til godt en halv million kroner og at lave en licensaftale med et amerikansk firma, InterCall, om brugen af deres webinar­system.

Beslutningen om investeringerne bundede i erkendelsen af, at hvis vi skulle videre af denne vej, skulle vi flytte performance og det visuelle udtryk fra ‘glade amatører‘ til professionel performance med flot lyd, billede og præsentation.

Der er IDA i dag, og det virker!

Via IDA Mødecenter kan eksterne nu leje en samlet webinarpakke med tvstudie og webinarsystem inklusive studiebetjening og systemsupport.

Hvis I vil afprøve webinar-formen uden at skulle ud i de store investeringer - og samtidig gerne vil vise et webinar i en ordentlig kvalitet – kan det være en god genvej til en rimelig pris.

Men har I selv mod på at gå i gang, er der i dag mange udbydere af mere eller mindre simple webinarsystemer, bl.a. fra Google+ og 23Video.

Af Teddy Østerlin Koch Kommunikationsrådgiver i YourStory. dk og senest i Ingeniørforeningen, IDA, hvor arbejdet med webinarer gav mig mod på at arbejde selvstændigt med det.

Kommunikatøren l Februar 2015

11

TEMA l Mundtlig eller skriftlig organisation

Taler lederen som et nyhedsbrev?

Den mundtlige kommunikation på hverdagens møder skal også tænkes ind i den strategiske kommunikation

De fleste ledere taler jævnligt til forsamlinger, fx deres eget team.

Indimellem går det galt, fordi lederen mangler bevidsthed om talegenrens særlige krav og muligheder. En ledertale kræver en anden forberedelse end fx en debat, og helt galt går det, når lederen stiller sig op og taler som et nyhedsbrev.

’Godmorgen, og velkommen til årets første morgenmøde’. Rummet er fyldt godt op – mere end det plejer at være på de månedlige morgenmøder, hvor ledelsen orienterer organisationen om stort og småt. Måske fordi lederen er ny? Måske fordi det er årets første morgenmøde? ’Jeg vil i dag komme med et par uddybninger af det nyhedsbrev, jeg sendte ud til jer for et par dage siden’. Lederen deler rundhåndet ud af diverse informationer. Der er dog få klare budskaber i talestrømmen.

Få ord og vendinger, der i kondenseret form opsummerer pointerne. Og få passager, hvor medarbejderne kan mærke personen bag talestrømmen.

12

Mange forlader mødelokalet med et udtryk, der indikerer, at de ikke helt forstod formålet med mødet.

Eksemplet er fiktivt, men rummer flere ligheder med virkelighedens verden. Morgenmøder, seminarer og samlinger, hvor ledelsen kommunikerer mundtligt, fylder godt op i organisationerne. Trods de gode intentioner kommer mange af disse mundtlige seancer ikke i mål, og det ville være en overdrivelse at kalde dem for effektiv kommunikation.

Strategien på stand-by En del af forklaringen ligger i en manglende forståelse af, hvordan man tænker og tilgår mundtlig kommunikation strategisk. Problemet er med andre ord ikke (kun) af performativ karakter, og at mange ledere ikke kommer ud over rampen, når de taler. Her ligger ellers det typiske fokus, når vi taler mundtlig kommunikation.

Problemet er snarere, at vi ikke er nok bevidste om, hvordan vi på organisationsniveau kan udnytte ledernes mundtlige kommunikation. Den strategiske tænkning, der gennemsyrer de fleste organisationers kommunikation, synes med andre ord at bli-

ve sat på stand-by i de mundtlige genrer.

Kristian Madsen har skrevet taler for både Helle Thorning-Schmidt og Harald Børsting og siger følgende i bogen ‘Skriv bedre taler‘: - Langt de færreste organisationers kommunikationsstrategier udnytter de muligheder, som den klassiske tale giver. Og langt de fleste taler skrives og afholdes, uden at organisationens strategier og kommunikationsplaner skænkes en tanke.

Skal den mundtlige kommunikation tjene organisationen, må den underlægges en række strategiske overvejelser. Her følger tre eksempler.

Mundtlig kommunikation kræver genreforståelse Mange mundtlige seancer afvikles som en blanding af monolog, dialog, Q&A og diskussion. Det er i sig selv uproblematisk, men der er tale om

Kommunikatøren l Februar 2015

Foto: Ivyq.

mundtlig kommunikation fordrer genrekendskab, idet hver genre stiller sine specielle krav til kommunikationen. Der er stor forskel på de mundtlige genrer, men lederens indlæg på morgenmødet var en ledertale og burde være forberedt som en sådan. Her er en repetition af nyhedsbrevet næppe nok.

vidt forskellige genrer, som kalder på en radikalt forskellig forberedelse.

Man kan ikke forberede en tale på samme måde, som man forbereder en samtale eller en debat. En god tale kræver få, velovervejede pointer, der gennemsyrer kommunikationen, mens en samtale eller en debat kræver åbenhed og villighed til at skifte perspektiv.

Navnlig de mange seancer, som i deres form minder om egentlige taler, lider under en for løs forberedelse. Jeg hører jævnligt mundtlig kommunikation, hvor lederen i en sammenhængende form søger at sætte rammen om en sag eller situation, men har forberedt sig på en måde, der hører den uformelle samtale eller diskussion til. Her er ingen pointer, der gentages, og ingen koncise formuleringer, der gør pointerne lette at huske.

Derfor: En strategisk tilgang til

Kommunikatøren l Februar 2015

Vil du videregive information eller sætte dagsordner?

Allerede i 1973 slår den amerikanske retoriker Richard E. Vatz en vigtig pointe fast: To say the President is speaking out on a pressing issue is redundant.

Vatz’ pointe er simpel, men ikke banal. Præsidenten – eller lederen – taler ikke om en sag, fordi den er presserende. Den er presserende, fordi han taler om den.

Heri ligger endnu en vigtig overvejelse i forhold til organisationens mundtlige kommunikation. Det, lederen taler om, taler organisationen om. Frem for at tænke i, hvilke informationer det er vigtigt at videregive (det er skrifttekstens logik!), må man overveje, hvilke sager og situationer det er vigtigt at italesætte.

ganisationen. Og til at portrættere lederen på en hensigtsmæssig måde.

Man må med andre ord altid stille to – og ikke kun ét – spørgsmål, når man forbereder sin mundtlige kommunikation: Hvad vil jeg sige i min tale? Og hvad siger talen om mig?

Det er langtfra altid tydeligt, hvem der er afsender af nyhedsbreve og rapporter, men altid klart, hvem der er afsender i en tale.

Strategiske ethos-overvejelser bør derfor være fast inventar, når man som leder kommunikerer mundtligt.

Særligt når man er ny leder i organisationen, er det en fejl-læsning af situationen kun at tænke i information og budskaber.

Læs mere Jonas Gabrielsen & Mette Møller (red.)

Ledere, der taler – taler der leder Frydenlund Academic (2014) Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen Talens Magt. 2. udgave Hans Reitzels Forlag (2010) Kristian Madsen Skriv gode taler Gyldendal Business (2010) Richard E. Vatz The Myth of the Rhetorical Situation Philosophy and Rhetoric, Vol. 6, No. 3. (1973)

‘Mundtlig kommunikation kan også bruges til at gøre lederen synlig i organisationen. Og til at portrættere lederen på en hensigtsmæssig måde’ Frem for at søge mod nyhedsbrevet burde lederen fra vores eksempel have spurgt sig selv: Hvad vil jeg invitere til, at der tales om i organisationen? Hvilke temaer ønsker jeg, at medarbejderne forholder sig til – og måske ligefrem har en mening om?

Af Jonas Gabrielsen Jeg er lektor i retorisk kommunikation på RUC – og ser klassisk retorik og mundtlig kommunikation som grundlægende elementer i moderne organisationer og ledelse. Jeg udgav sidste år en antologi om leder-

Mundtlighed skaber synlighed I en række situationer er det ikke det, der siges, der er det centrale – men den, der siger det. I det mundtlige rum smelter tale og taler sammen, og det er derfor vigtigt at være sig bevist, at talen kan mere og andet end at formidle et budskab.

Mundtlig kommunikation kan også bruges til at gøre lederen synlig i or-

talen for at sætte ledertalen på dagsordenen som en del af kommunikationsstrategien.

DKF-kursus Skriv til øret – retorik for taleskrivere 18. maj 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

13

Martin Ove Rasmussen, Mindshare

5 skarpe SÅDAN BLIVER DANSKERNES MEDIEFORBRUG I 2015 Mediebilledet har siden Gutenberg været uløseligt forbundet med den teknologiske udvikling. Derfor er et bud på danskernes medieforbrug i lige så høj grad et bud på vores brug af nye og gamle teknologier. Dette har især været tilfældet siden ‘osteklokken‘ over vores lokale danske medielandskab for alvor blev fjernet med digitaliseringen og internettets udbredelse i slutningen af 90’erne.

Vi er nu en del af et globalt medielandskab. Mere end halvdelen af danskernes mediebrug foregår i dag på globale medieplatforme, og udviklingen er fuldstændig dikteret af den internationale udvikling, uanset lokale mediepolitiske tiltag. Femten års grundlæggende strukturel forandring af det danske medielandskab er accelereret de seneste tre år - og den kulminerer i 2015.

skerne har nu adgang til tv og musik on demand, mobilt bredbånd, HD-tv, flere mobile devices (smartphone, tablet og bærbar), en profil på flere sociale netværk, og de foretager en Google-søgning som det mest naturlige i verden.

Fastnet-telefonen er ved at uddø, antallet af sms’er falder dramatisk, og selv brugen af e-mail begynder at ­aftage. Der sælges stadig masser af udstyr, men det er i højere grad den nyeste model frem for et reelt teknologiskifte for den enkelte. Penetrationen har toppet, og vi venter på det næste store.

Ifølge den netop overståede forbrugerelektronikmesse i Las Vegas ­bliver det wearables og connected devices, som til at begynde med i mindre grad vil influere direkte på mediebilledet.

1 Strukturel forandring aftager Vi ser en aftagende vækst i mange af de seneste nye medietyper, platforme og teknologier. Vækstraterne for on-demand tjenester som Netflix og Spotify aftager, og salget af tablets stagnerer. Størstedelen af dan-

2 De store har toppet Det globale medielandskab har været domineret af indflydelse fra den amerikanske vestkyst de seneste ti år, hvor især virksomheder som Google, Facebook og Apple har forandret måden, hvorpå vi tilgår og

14

bruger nyheder, underholdning og indhold. Men udviklingen og deres dominans har toppet, og vi vil allerede i løbet af 2015 se en aftagende tendens for dem alle tre.

Søgning er som tidligere nævnt nu en integreret del af de flestes liv. Men selvom mobilsøgning er i vækst, så finder vi i højere grad svar via dedikerede apps fremfor via googles klassiske søgemotor, når vi er på mobilen.

Penetrationen af Facebook har toppet – de ældre er kommet med, og de yngre finder nye sociale medier. De aggressive reklamemodeller får endda en gruppe af brugere til at vende Google og Facebook ryggen. Apples tidligere så revolutionerende indholdsplatform iTunes er i mellemtiden blevet overhalet af andre, mens Apple har haft for travlt med andre ting.

3 De traditionelle medier er her stadig Mark Twain-citatet ‘rygterne om min død er stærkt overdrevne‘ er et meget godt ordbillede på situationen for de traditionelle medier. Mange af dem vil stadig opleve et fald i brugen i 2015, men faldet vil være aftagen-

Kommunikatøren l Februar 2015

Martin Ove Rasmussen er CEO i Mindshare Denmark & Nordics.

Han har et indgående kendskab og dyb indsigt i medieforbrug og giver her et bud på danskernes medieforbrug anno 2015.

de, som vi allerede oplevede for både tv-sening og dagbladslæsning i 2014, og tendensen vil fortsætte i 2015.

Flere klassiske medier klarer sig endda ganske fint.

Biografen har ikke haft det bedre i de seneste 25 år, og radio får måske en mindre vitaminindsprøjtning med øget fokus på digitalisering.

4 Alternative betalingsformer Danskerne bliver mere og mere trætte af reklamer, og der bliver flere og flere af dem. Flere reklamer på flere og flere platforme er nemlig svaret på forbrugernes svigtende lyst til brugerbetaling. Det er dyrt at producere godt indhold (både nyheder og underholdning), og folk vil hellere bruge penge på ny teknologi og hurtigere internetadgang. Men et sted skal pengene jo komme fra.

Samtidig har medieglobaliseringen betydet, at annoncørerne kan spille på flere platforme, og det har presset priserne – og dermed de ­mulige reklameindtægter. Hertil kommer finanskrisen og dens efterdønninger, digitalisering med nye muligheder for at ramme forbruger-

Kommunikatøren l Februar 2015

ne mere selektivt – og en strukturel forandring, hvor flere virksomheder bruger egne medier.

Medierne har i de seneste ti år forsøgt at kompensere med blot at udbyde endnu mere reklameplads, hvilket blot har forværret situationen.

Antallet af reklamer er fordoblet, men omsætningen er den samme som før, eller svagt faldende.

De seneste forsøg med brugerbetaling på nettet (fx dagbladenes paywalls) har ikke virket, så i 2015 vil vi se flere og flere alternative betalingsformer: native advertising (forklædt reklame) og sponseret indhold, udvidede partnerskaber mellem indholdsleverandører og virksomheder som fx Telmore Play og nye forsøg fra de etablerede bladhuse med on demand-tjenester inspireret af iTunes, Spotify og Mofibo. Der bliver mange nye eksperimenter i løbet af 2015.

5 Samarbejde og konvergens Den svære økonomi i mediebranchen og det stigende behov for nytænkning vil fremtvinge mere tværgående samarbejde mellem konkurrerende medier, og der vil opstå flere partner-

skaber mellem nicheaktører og etablerede spillere.

Begreber som digital first, video og visualisering, datadreven journalistik og artikel-singler vil give brugerne nye medieoplevelser i 2015. Det har vi netop set med TV2 og Berlingskes nye on demand-kanal for erhvervsnyheder.

Af Nanna Elming Jeg læser til cand.soc. i politisk kommunikation & ledelse på CBS, arbejder som social media konsulent i Mindshare og er bestyrelsesmedlem i UngKom. Nysgerrig på medielandskabet og opsøgende på nyeste trends og tendenser var det oplagt at sætte Martin Ove Rasmussen stævne.

DKF Kursus Kommunikationsafdelingen som newsroom 26. august og 9. september Tilmeld dig på komforening.dk

15

MIT LIV I BRANCHEN Chefens toprådgiver?

Så er det nu eller aldrig Topledelser lytter ikke længere til reklamefolk, og kravet om dialog mellem virksomheder og stakeholdere giver kommunikatører en helt unik chance. Men det er nu, der skal slås til, siger Klavs Valskov, der er dansker i London og rådgiver nogle af verdens største virksomheder - Kommunikationsfolk har i mange år talt om at blive ledelsens strategiske rådgivere. Her i efterdønningerne af den globale krise er chancen her, hvis man kan sætte sig ud over fagets ubehag ved at beskæftige sig med det, som kan vejes og måles. Nu er det i endnu højere grad talfolkene, som fører ordet i virksomhederne, og vi kan kun bidrage til forretningen, hvis vi får ørenlyd hos dem.

Ordene kommer med bestemthed fra Klavs Valskov. Efter år med kommunikationsposter i firmaer som L’Oreal, Accenture og Nordea har han nu base i London som selvstændig rådgiver for giganter som HSBC og GE. Svendeprøve i Maersk Klavs Valskov har allerede slået sit navn fast som Mr. Intern Kommuni-

16

kation. Sin svendeprøve bestod han i Maersk Line, der i årene efter 2008 gennemførte en dybtgående forandringsproces med intern kommunikation som et af de afgørende værktøjer, der siden gik over i eksterne PR-kampagner.

Som verdens største rederi stod Maersk Line med mildt sagt dårlige regnskaber, utilfredse kunder og en nærmest forstenet struktur, der forsinkede vigtige beslutninger. Klavs Valskov var nybagt kommunikationschef og satte gang i en proces, der skulle bringe konkrete og troværdige budskaber ud til hver enkelt medarbejder over hele verden.

For første gang havde rederiet en intern kommunikationsplatform baseret på dialog, og med anvendelse af alle internettets muligheder. Rederiet er i dag tilbage på mindst fordums styrke.

Klavs Valskov fik dermed anerkendt kommunikation som ledelsesværktøj i det traditionsrige rederi, og den interne proces blev siden basis for en tilsvarende succesrig fornyelse af Maersk Lines udadvendte aktiviteter, der også har hentet internationale priser.

Talfolkene skal lytte - Kommunikatører kan lære meget af de talfolk, som har overtaget virksomhederne efter krisen. Vi skal have bedre metodik i vores arbejde. Vi skal investere i analyser, og vi skal først og

fremmest rapportere i et format, som er overskueligt. Vores input til forretningens fremdrift skal have rødder i data, fastslår Klavs Valskov: - Kommunikation eller Corporate Affairs skal skabe plads og gehør for sin organisations budskab og produkter på en markedsplads med stigende komplekse interessentforhold. Hvad er relevante issues, hvem er vores stakeholdere, og hvad er de optaget af i dag og i morgen? Som kommunikationsfolk skal vi simpelthen tidligere med i processen – ikke for vores egen skyld, men for virksomhedens.

I det hele taget er det Klavs Valskovs filosofi, at man skal gøre sig fortjent til de stjerner, man ønsker på skuldrene.

- Det er jo i virkeligheden sjældent, at andre bare køber dine idéer eller planer uden bevisbyrde. De dage er forbi, hvor ledelser kaldte medieeksperter ind til at kloge sig en halv times tid baseret på deres mavefornemmelse.

Fokus er skiftet Klavs Valskov ser internationalt et skifte i de kvalifikationer, der kræves af kommunikationschefer. Den trend vil også nå Skandinavien: - Mange funktioner er her baseret på traditionelle presserelationer med chefer, som er journalist- eller PR-uddannede. De store virksomheder har opdaget en meget mere holistisk tilgang til kommunikationen, hvor det

Kommunikatøren l Februar 2015

‘De dage er forbi, hvor ledelser kaldte medieeksperter ind til at kloge sig en halv times tid baseret på deres mavefornemmelse’ Klavs Valskov CV MA i kommunikation, RUC Marketingmedarbejder, Accenture Kommunikationsmedarbejder, Erhvervs­ ministeriet Kommunikationsrådgiver, Danish Management Group Kommunikationsrådgiver, LÓreal Kommunikationsrådgiver, Nordea 2008 – 2013 Kommunikationschef, Maersk Line 2013 - selvstændig kommunikations­ rådgiver i London Medlem af Advisory Board og gæste­ forelæser ved CBS Næstformand i International Association of Business Communicators (IABC)

lyttende og dialogen er grundlaget.

Her skelner man ikke mellem intern og ekstern, og her anerkender man efterhånden virkelig, at det hele begynder med medarbejderne og ikke journalisterne.

- Du er nødt til at være i tune med markedet, for det er hele tiden i forandring. Og her er det altså ikke nok at bruge de sociale medier, som det tit sker for øjeblikket: til push af glossy produkter. Det er en taktik, der har en meget kortsigtet succes.

- Vores fag skal synkroniseres med det skiftende fokus i virksomheder, hvor man ikke mere bare sælger en egentlig fysisk vare, men i højere grad til en anerkendelse af virksomhedens værdier. Sådan et value-sale har en mere individuel tilgang til firmaets stakeholdere. Den skal være baseret på forståelse og dialog, og løsningerne er mere skræddersyede. I sådan en proces kommer hele teams af kommunikatører til at spille en større rolle.

Fremgangsmåden er mere konkret, end det kunne lyde. Klavs Valskov fortæller, at det drejer sig om at formidle brandets fortælling på en enkel og tilgængelig måde på de steder, hvor ens modtagere opholder sig – inklusive medarbejderne. Det hele

Kommunikatøren l Februar 2015

går ud på at fastslå en klar opfattelse af, hvem firmaet er, og hvordan det kan hjælpe kunderne.

Reklame er yt - De klassiske reklamebureauer er yt, hvilket efterhånden er meget tydeligt, også i Danmark. Man behøver bare at studere årsregnskaberne for branchen. Traditionel marketing opfylder ikke kravene til den dialogbaserede kommunikation og er faktisk død.

- Det giver omvendt andre typer kommunikatører deres store chance.

De store koncerner diskuterer netop nu, om der overhovedet er behov for en traditionel marketingafdeling. Ingen køber længere et produkt efter en traditionel annonce, men forbrugeren anvender sociale medier eller sine venner til at holde sig orienteret.

Så spørgsmålet er: hvordan influerer du dem, der influerer dem?

- Kunderne vil også have indflydelse på selve produktet, og de vil gerne med i den tekniske udvikling. Eller de er optagede af produktets aftryk på miljøet eller arbejdernes vilkår. Kunderne kræver et tillidsforhold mellem dem og brandet. Men at etablere tilliden er blevet meget mere kompliceret: husk hvordan medielandskabet

ser ud – de sociale medier har fuldkomment ændret spillereglerne.

Begynd med jer selv - Vi arbejder som kommunikatører i et miljø, hvor vores kunder eller stakeholdere sommetider ved mere om vores brand, end vi selv gør. For at arbejde i firmaets interesse må du derfor mere end nogensinde arbejde i kundens interesse, siger Klavs Valskov.

Så det gode råd til dagens kommunikatører lyder, at den dialog, vi ønsker med vores kunder, passende kunne starte med en samtale med vores kolleger.

Af Tom Pedersen Kommunikationsrådgiver, PlusPublic Kommunikation, journalist DJ, med speciale i budskabsudvikling, krisekommunikation og medietræning.

DKF ComAcademy Sort bælte i intern kommunikation April 2015 til februar 2016 Tilmeld dig på komforening.dk

17

?

2015 i PR-krystal- kuglen Hvad skal PR-bureauerne være opmærksomme på i 2015?

Her er fem bud på tidens krav og tendenser

Morten Holm, adm. direktør og stifter, Holm Kommunikation Branchen får mere travlt – det går langsomt fremad igen. Året vil også byde på kortere deadlines, i takt med at vores kunders hverdag er blevet endnu mere ‘her og nu‘ og mindre ‘det lange seje træk‘. Vi tror på endnu mere tværgående, strategisk rådgivning hvad angår alle former for kommunikation, uafhængig af platforme. Vi skal i endnu højere grad være dem, der kan komme med de nye og kreative idéer til kunderne.

PR handler ikke kun om at placere

Kasper Kankelborg, Director hos Burson-Marsteller Globaliseringen, den teknologiske udvikling og den deraf afledte demokratisering af information samt de fortsatte efterdønninger af finanskrisen bliver ved med at forandre verden og drive markante ændringer i vores forbrugeradfærd. Det skaber et goldt marked for nogle virksomheder, mens andre virksomheder som fx Netflix, Spotify og Airbnb vokser frem på nye markeder.

Fælles for fremtidens vindervirksomheder er, at de er i stand til at forklare deres rationale og strategi,

18

årsregnskab eller opkøb i Børsen. Vi skal være ærlige over for kunderne om, hvad der giver dem mest for pengene. Politik vil fylde endnu mere, og kunderne er blevet stadig mere opmærksomme på, at politisk påvirkning har betydning for forretningen.

den kontekst, de indgår i og deres samfundsbidrag. Med andre ord er behovet vokset for et klart kommunikeret corporate purpose, der kan skabe emotionelle bånd internt til medarbejdere og eksternt til kunder.

Et purpose, der rækker ud over et profitskabende formål, differentierer sig og skaber legitimitet og tillid.

Det er trenden for 2015, og indsatsen belønnes med højere loyalitet og et bedre omdømme. Se bare på Lego, Novo Nordisk, Mærsk og ikke mindst Vestas, som igen har fået vendt vindretningen.

Kommunikatøren l Februar 2015

Mads Byder, direktør og ejer Help PR Jeg håber ikke, at 2015 bliver den samme snak om sociale medier og forskydningen i mediebilledet. Vi er midt i det, men det vil vi også være om fem år. Jeg ser to nøgleord for PR-branchen: Proces og forretningsforståelse. Proces for processens skyld er virksomhederne ved at være godt trætte af.

Pia Hammershøy Splittorff, Director hos Radius Kommunikation A/S PR-bureauerne skal være opmærksomme på mange tendenser, men én ting er sikkert. Vi er på vej til at se den endelige integration af discipliner. Med internetsalget som en af de helt store drivere (to tredjedele af alle købsrejser starter på nettet) sker der det, at PR, marketing, salg, kundeservice, CRM og alt muligt andet smelter sammen.

Det er ikke nødvendigvis PR-bureauets job at levere på alle elemen-

terne, men som PR-rådgiver skal man have forståelse for samspillet mellem de forskellige discipliner og den rejse, som en forbruger går igennem. Det kræver dygtighed ud over blot at agere som del-leverandør af en pressemeddelelse eller en medietræning. Til gengæld åbner det også for muligheden for at komme med helt ind i maskinrummet og hjælpe virksomheden på et meget højt strategisk niveau.

Michael Buksti, adm. direktør hos Communiqué

snævert og traditionelt PR-felt, men på alle områder. PR-bureauer vil i endnu højere grad komme til at fingere som konsulenter med speciale i kommunikation og ikke bare et traditionelt PR-begreb.

Den traditionelle og gammeldags PR dør. Efter mange års snak er væggene mellem de forskellige afdelinger i virksomhederne for alvor brudt ned.

Udfordringen er at kommunikere ­relevant over for kunder i alle de berøringspunkter, de har med virksomheden. At håndtere dette er en totalopgave for alle i virksomheden og de bureauer, de anvender.

For at PR-bureauer kan komme med relevant rådgivning til virksomheder, skal man derfor i endnu ­højere grad have indsigt i markedet, kunderne, forretningen og interessenterne. Man skal være i stand til at kommunikere dialogisk og engagerende med kunder og tilbyde kreative løsninger – ikke bare inden for et

Kommunikatøren l Februar 2015

Alle konsulenter har naturligvis brug for forberedelse og analyse, men vi skal ikke gøre vores fag sværere, end det er. I dagens mediebillede er én sides Q&A i stedet for ti sider ofte nok, og sådanne eksempler kan der gives mange af. En anden tydelig tendens jeg oplever i min dialog med virksomheder og virksomhedsledere er, at PR- og kommunikationsbureauer, som ikke formår at sætte sig ind i kundens forretning, udspiller deres egen rolle. Du skal forstå kundens forretning i alle detaljer, og du skal kunne rådgive om meget mere end morgendagens Berlingske.

Om Mikkel Luplau Schmidt Konsulent hos Help PR, hvor jeg rådgiver en række nationale og internationale virksomheder. Jeg interesserer mig for nye tendenser inden for PR og kommunikation.

DKF Konference og Generalforsamling Fremtidens Kommunikation 23. marts 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

19

Nye krav til fondes ledelse Ny lov for erhvervsdrivende fonde indeholder krav om øget transparens og åbenhed i fondsbestyrelserne. Fint, lyder det – men i nogle fonde skyder man måske gråspurve med kanoner

nuften taler for, at der burde være en bagatelgrænse.

Professor Anker Brink Lund fra CBS vurderer i tråd hermed: - De store, professionelle fonde lever allerede op til de fleste af anbefalingernes krav, så det er nok mest en udfordring for de mindre fonde at leve op til anbefalingerne.

Den 1. januar 2015 trådte en ny lov for erhvervsdrivende fonde i kraft. Ligeledes skal de erhvervsdrivende fonde forholde sig til Anbefalinger for god Fondsledelse, hvilket stiller nye krav til fondsbestyrelsernes kommunikation, da de nu skal forklare sig over for offentligheden, i det omfang de ikke følger de nye anbefalinger.

Erhvervsdrivende fonde har et formål, der er fastlagt af stifteren. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at fondens ledelse alene varetager fondens formål og interesser samt at fonden forvaltes i overensstemmelse hermed.

Den grundlæggende forskel mellem erhvervsdrivende fonde og virksomheder er, at erhvervsdrivende fonde ikke har nogen ejere. Det betyder, at erhvervsdrivende fonde ikke har en årlig generalforsamling, hvor ejerne beslutter, hvem der skal sidde i bestyrelsen, ligesom der ikke er nogen ejere, der fører kontrol med, at bestyrelsen udfører sit hverv på en forsvarlig måde.

Der burde være en bagatelgrænse Det overordnede formål med Anbefalingerne for god Fondsledelse er derfor at bidrage til, at fondsbestyrelsen varetager fondens formål og interesser – og forvalter fonden i overensstemmelse med god skik for ledelse i erhvervsdrivende fonde.

Anbefalingerne vækker dog ikke udbredt begejstring i fondsverden.

Gangstedfonden er en af de mindre fonde, som støtter aktiviteter om-

20

Følg reglerne, eller forklar Anbefalingerne indeholder 16 konkrete forslag, der fordeler sig i tre kategorier: • Åbenhed og kommunikation • Bestyrelsens opgaver og ansvar • Ledelsens vederlag

kring sygdom og sygdomsbekæmpelse, børn og unge, humaniora, jura og anden samfundsforskning. Her siger formanden, advokat Christian Gangsted-Rasmussen: - Jeg går ind for mere åbenhed og transparens i fondene, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor en mindre fond som fx Gangstedfonden skal følge samme regelsæt som de store fonde, der har en kæmpe samfundsmæssig betydning og et meget større administrativt sekretariat end os. For-

Rapportering af anbefalingerne skal ske ved brug af ’følg eller forklar’-princippet. Det betyder, at manglende efterlevelse af en anbefaling ikke er et regelbrud, men et udtryk for, at bestyrelsen har valgt at indrette sig på en anden måde end det, der fremgår af anbefalingen. Dog skal de erhvervsdrivende fonde redegøre for, hvorfor de har valgt ikke at følge en anbefaling og hvilke tiltag fonden i stedet tager.

Fondene sættes dermed i en position, hvor de presses til at være åbne om forhold, hvor de har valgt en anden løsning end den, som anbefales.

Fondsbestyrelsen kan altså ikke undgå at kommunikere om anbefalingerne, hvorfor anbefalingerne kom-

Kommunikatøren l Februar 2015

Christian Gangsted-Rasmussen er

Helle Sofie Kaspersen er partner i Pluss

advokat og bestyrelsesformand i

Leadership A/S og rådgiver blandt andet

Gangstedfonden.

om god fondssledelse.

mer til at påvirke de erhvervsdrivende fondes eksterne kommunikation.

åbenhed, men primært fordi de ser det som en administrativ byrde, der bare skal overstås. Dette vil specielt være tilfældet for de mindre fonde, som ikke har et stort administrativt set-up, siger hun.

På trods af skepsis omkring de nye anbefalinger er Christian Gangsted positiv over for formålet med anbefalingerne: - Vi bliver tvunget til at kommunikere mere og se os selv i øjnene for at reflektere over, om vi gør det rigtige. Men vi er stadig underlagt en fundats, som vi skal følge uagtet de nye anbefalinger. For eksempel vil vi ikke ændre praksis for vores medlemmers valgperiode, selvom anbefalingerne foreslår, at et bestyrelsesmedlem maks. kan sidde i fire år.

Stor byrde for små fonde Pluss Leadership rådgiver blandt andet fondsbestyrelser, og her siger partner Helle Sofie Kaspersen, at der helt sikkert vil komme flere eksempler på større åbenhed hos nogle fonde, dels i kommunikationen om anbefalingerne, men også fordi nogle fonde vil benytte lejligheden til at opgradere deres hjemmeside mere generelt.

- Men i den modsatte ende vil vi også se eksempler på fonde, som vil gøre meget for at holde deres kommunikation på et minimum. Ikke nødvendigvis fordi de ikke ønsker

De nye anbefalinger - Bestyrelsen skal sikre åbenhed og gennemsigtighed - Bestyrelsen skal oplyse om honorar til hvert medlem og direktion - Medlemmer udpeges for højest fire år ad gangen - En fjerdedel af bestyrelsen skal være uafhængige - Bestyrelsen skal redegøre for sine kompetencer - Bestyrelsen skal oplyse sin politik for uddelinger af fondens midler - Gennemsigtig proces for udpegning af nye medlemmer - Bestyrelsen skal evaluere sit arbejde

Kommunikatøren l Februar 2015

Obligatorisk værktøjskasse Anbefalingerne kan således medvirke til, at fondsbestyrelserne bliver mere refleksive i forhold til sig selv, da de indeholder emner, som kan danne grundlag for gode diskussioner i bestyrelserne. Overordnet kan man stille sig spørgsmålet, hvad god fondsledelse egentlig er. For er det god ledelse at lave et skema og hakke af, hvilke anbefalinger man følger og ikke følger? Som udgangspunkt nej.

Hvis reglerne for god fondsledelse skal have værdi, er det noget, som tager tid at debattere og evaluere i hvert enkelt bestyrelseslokale. Hensigten med anbefalingerne er i høj grad

at sikre balance mellem respekt for stifterens vilje og offentlighedens ønske om transparens og åbenhed om fondenes aktiviteter.

Derudover kan anbefalingerne ses som en værktøjskasse for fondene som de dog ikke kan undlade at forholde sig til. Om anbefalingerne er et godt redskab eller en administrativ byrde kommer nok an på, hvor der spørges. Faktum bliver, at vi kommer til at høre mere fra fondene i fremtiden.

Læs mere om den nye lov og anbefalingerne her - Komitéen for god Fondsledelse - Fondshåndbogen fra PwC - Erhvervsstyrelsens hjemmeside - Erhvervsfondsudvalgets rapport - Lov om erhvervsdrivende fonde

Af Stine Mølbak Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS med speciale i erhvervs­ drivende fonde.

DKF Kursus Forretningstrategisk kommunikation 27. april 2015 Læs mere på www.komforening.dk Tilmeld dig på komforening.dk

21

Foreningens

Der var ikke tid til hvedebrødsdage, da DPRF og FIKAS i 1999 havde slået sig sammen. Bogstaverne dækkede over foreningerne for henholdsvis den private PR-branche og de offentligt ansatte informationsmedarbejdere. De udgjorde nu Dansk Kommunikationsforening, som hurtigst muligt skulle i gang med at etablere sig som branchens samlingssted.

Sonja Sukstorff blev den første ansatte i DKF. Med titel af sekretariatschef sad hun alene i et lille, lånt kontor i København K og udviklede medlemstilbud. Og ikke mindst skaffede de penge, som var nødvendige for at få ambitionerne op at stå.

farverige eminence

Sonja Sukstorff forlader direktørposten i Dansk Kommunikationsforening, som hun har sat sit helt personlige præg på gennem 16 år

22

Kommunikatøren l Februar 2015

Foto: Lisbeth Eckhardt-Hansen

Ja, Sonja var med i det hele, når som helst, hvor som helst.

Hvis man bare nøjes med at tælle de medlemsarrangementer, hun har deltaget i uden for normal arbejdstid, bliver det gennem årene til mindst 500.

- Det er sjældent at møde et menneske, som i den grad forener en usædvanlig viljestyrke med dyb faglighed og loyalitet over for en sag og en bestyrelse. Sådan lyder i dag skudsmålet over Sonja fra DKFs første formand, daværende kommunikationschef i Københavns Kommune, Jan Horskjær.

Ingen novice Sonja var da heller ikke nogen novice, da hun gik ombord i den krævende opgave. Allerede i 1981 startede hun i PR-bureauet Brinkmann Kommunikation, og hun fortsatte som omdrejningspunkt hos Burson-Marsteller, der dengang var branchens talentfabrik.

Kommunikatøren l Februar 2015

Her grundlagde Sonja sit ry som en effektiv administrator med et uopslideligt humør. (Nogle ville allerede dengang mene, at så længe hun sidder i forkontoret, så behøver et firma ikke nogen direktør). Men egentlig snusede Sonja til kommunikationsbranchen endnu tidligere, da hun i 1968 direkte fra den lollandske muld tiltrådte et job i Dansk Essos Informationsafdeling, som man kaldte sig dengang.

Den nye sekretariatschef havde altså kontakterne i orden, og ’døgnbrænderen’, som Jan Horskjær kalder Sonja, fik med en utrolig energi s­tablet en KommunikationsDag på benene allerede i foreningens første leveår. Efterfulgt af en KommunikationsPris året efter. Begge begivenheder er blevet institutioner i den danske kommunikationsbranche, hvor de år efter år samler talenter, cases og spændende oplægsholdere.

Medlemsbaseret forening Sammen med bestyrelsen udviklede Sonja hele den medlemsbaserede struktur, som i dag er styrken i DKF: Mødeudvalg, Uddannelsesudvalg og Bladredaktion blev skudt i gang, alt sammen med base i det lille enmandsbetjente kontor. GåHjemMøder blev introduceret som kilder til ny inspiration for medlemmerne og ikke mindst pleje af netværk. DKF fik et professionelt medlemsblad, Kommunikatøren, med tilhørende redaktion af frivillige. Senere har også nettet fået sit eget udvalg og redaktion, og der findes et Markedsføringsudvalg.

René la Cour Sell har som formand arbejdet tæt sammen med Sonja og roser hende i dag for ikke altid at have føjet sig for bestyrelsens vilje, men altid kun at have rettet øjnene mod, hvad der var bedst for

DKF. - Hold op, hvor vil jeg savne Sonja i centrum af foreningen. Det bliver noget af en opgave at tage over, siger han.

Ja, Sonja var med i det hele, når som helst, hvor som helst. Hvis man bare nøjes med at tælle de medlemsarrangementer, hun har deltaget i uden for normal arbejdstid, bliver det gennem årene til mindst 500.

- Sonja har engagement, udstråling og glæde, fastslår endnu en forhenværende formand, Ole Schmidt Pedersen. Hendes personlighed har givet DKF profil, siger han – og understreger dermed et særligt kendetegn ved Sonja: foreningen bærer i den grad hendes præg, men hun tager aldrig æren for en succes. Hun er med i alt, men bringer aldrig sig selv i forgrunden. Sonja er DKFs eminence, ikke en grå af slagsen, men foreningens farverige eminence.

Professionelt sekretariat Kommunikationsforeningen voksede i 00-erne ud af det lille kontor, og i Store Kongensgade blev der i en årrække plads til nye ansatte og flere medlemsaktiviteter. Sonja satte kronen på værket med flytningen til 2900 Hellerup (Strandvejen 100, naturligvis..), hvor hun selv byggede faciliteterne op med professionelt sekretariat og tidssvarende møde- og undervisningslokaler. DKF har i dag omkring syv ansatte til at holde styr på foreningens mange aktiviteter, men kernen er stadigvæk, helt efter Sonjas ønske, de mange medlemmer, som yder en frivillig indsats i bestyrelse, udvalg og efteruddannelse.

De kommende generationer af kommunikatører har altid haft Sonjas kraftige bevågenhed. Hun ved, at en forenings trivsel står og falder med den inspiration og det engagement,

23

n -Hanse Eckhardt beth Foto: Lis

farverige eminence

som nye medlemmer kommer med.

Hun støttede meget aktivt dannelsen af UngKom, der udsprang af UPRF, og i dag er en landsdækkende ungdomsafdeling af DKF, som samler studerende og nyuddannede fra de syv læreanstalter, der i dag udklækker kandidater med kommunikationskompetencer.

Kvinden uden alder De unge medlemmer sætter præg på foreningens aktiviteter. Det skyldes også, at Sonja er en kvinde uden alder, hos hvem den grønne CBS-studerende føler sig lige så velkommen som den mere satte kommunikationsdirektør. Annemette Nielsen, den længst siddende formand for UngKom, takker for, - at Sonja med sin karismatiske udstråling har samlet et unikt netværk af såvel branchens sværvægtere som studerende og nyuddannede.

- Sonja er ikke en person, som dækker sig bag en facade. What you see, is what you get, fastslår Tina Donnerborg, også en af de tidligere formænd for DKF: - Det betyder, at samarbejdet med Sonja altid har været åbent og direkte. Det er dejligt.

Ole Schmidt Pedersen supplerer (NB: med et glimt i øjet!): - Ved sjældne lejligheder har jeg oplevet Sonja som en rå børste, men altid med et stort hjerte.

Det med skure-redskabet bunder sandsynligvis i en af Sonjas mest markante egenskaber, som mange mennesker i tidens løb har stiftet bekendtskab med. Sonja tager ikke et nej for et svar. Aldrig. Det skal ikke

24

Foto: Ernst Tobisch

n Foto: Lisbeth Eckhardt-Hanse

Foreningens

misforstås som nævenyttighed, men som ildhu og engagement. Hvis hun havde ladet sig nøje med det første og bedste ’nej’, var foreningen overhovedet ikke kommet flyvende fra start, og Sonja havde ikke kunnet bemande de mange udvalg med frivillige, der er foreningens nervesystem. Hun havde aldrig skaffet de kontakter og kunnet argumentere for den mere materielle velvillighed, der også er et afgørende grundlag for mange aktiviteter.

Ikke i rampelyset Når DKF åbner sine konferencer, generalforsamlinger og andre store arrangementer, er det ikke Sonja, der byder velkommen i rampelyset. Det er til gengæld hende, som har forhandlet lokalerne. Og bespisningen, som altid trækker kokkehuer. Alle som har været i kontakt med Sonja, ved at hun kræver kvalitet. Så kommunikatørerne har gennem årene forsamlet sig i intet mindre end Festsalen på Københavns Rådhus, Børssalen, Danmarks Radios Koncerthus, det nye Atrium i Industriens Hus og hos CFL. Sonja blev i 2006 udnævnt til foreningens første direktør. Hendes afgang som direktør i år afspejler naturligvis også hendes personlighed.

Processen er planlagt i god tid, og offentliggørelsen fandt sted, så foreningen i ro og orden kunne finde hendes afløser.

Hvad så nu?

Blandt DKFs medlemmer efterlader Sonja et stort hul i rækkerne. Men hvad med hende selv, hvad er hendes

fremtidsplaner? Svaret tyder ikke på et helt afslappende pensionistliv: - Nu står jeg af ræset og kan i god tid planlægge teatre- og biografture, og jeg kan gøre noget ved mit golf, og så vil jeg gerne lære spansk og mange andre dejlige ting, der ligger forude i mit nye job som livsnyder. Men jeg vil komme til at savne både gamle og nye kolleger og vores mange frivillige medlemmer helt, utroligt, vildt meget. De gør mig så stolt og glad. De er virkelig nerven i DKF. Og selv med ovenstående program er energibundtet næppe tilfreds. Og der skal nok være en del af de mange kontakter, der allerede ved offentliggørelsen af Sonjas fratræden har gjort sig tanker om, hvordan de kunne gøre fremtidig nytte af hendes egenskaber. Eventuelle nye opdragsgivere skal så lige vide, at der med i pakken også følger en lille, fræk, firbenet Ferdinand. Med charmeklud.

Og personlighed.

Af Tom Pedersen Kommunikationsrådgiver, PlusPublic Kommunikation, journalist DJ, med speciale i budskabsudvikling, krisekommunikation og medietræning.

Dejligt at få mulighed for at skrive om Sonja, som jeg har kendt siden 1975.

Reception i DKF Kom og sig farvel til Sonja Sukstorff 25. februar 2015 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2015

Generalforsamling konference og netværksmiddag i dkf Hos Center for Ledelse, CFL, i København 23. marts kl. 13-22 Konference 13.30

Generalforsamling 17.30

FREMTIDENS KOMMUNIKATION

Dagsorden

Kommunikation er et af de områder, der er forandret mest i samfundet de seneste 10-15 år.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Der kommer flere kommunikationsjobs, og i dag må også ledere, HR medarbejdere og mange andre faggrupper lære kommunikationens kunst.

Men hvad sker der fremover?

• Er vi rustet til fremtidens megatrends?

• Hvor ligger de største udfordringer for faget?

• Hvilke kompetencer har fremtidens kommunika­ tører brug for?

• Og hvordan kan kommunikationsbranchen præge udviklingen?

Kommunikationsforeningen giver med konferencen bolden op til en proces, hvor vi involverer medlemmer og eksperter i at definere scenarier, temaer eller tendenser for fremtidens kommunikation. Vi skal høre om de store megatrends, blive klogere på medie- og teknologiudviklingen og stille skarpt på de udfordringer, globaliseringen stiller, og diskutere konsekvenserne for fremtidens kommunikation.

Målet er at ruste branchen til fremtiden. Få inspiration og deltag selv i debatten om fagets fremtid.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent Valg af formand - ASTRID HAUG er på valg og genopstiller Valg af bestyrelsesmedlemmer - SVEND BIE er på valg og kan ikke genopstille - LARS SANDSTRØM er på valg og genopstiller - JACOB WINTHER er på valg og gen­opstiller ikke - METTE AAGAARD HERTZ er på valg og genopstiller ikke - RASMUS KLEIS NIELSEN genopstiller ikke Bestyrelsen forslår kommunikationsdirektør MARION HANNERUP, Dansk Industri, professor og forsker MARK ØRSTEN, Roskilde Universitet, kommunikationschef LISE KORSGAARD, Statens Museum for Kunst Ikke på valg - JENS ALMEGAARD - FARID FELLAH - BIRGITTE THINGHOLM 7. Valg af revisor og revisorsuppleant - OLE SCHMIDT PEDERSEN genopstiller - LARS SCHEVING genopstiller ikke 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være for­ eningen i hænde senest to uger før generalforsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@komforening.dk

NETVÆRKSMIDDDAG KL. 19-22 TILMELD DIG OG SE PROGRAM FOR GENERALFORSAMLING OG KONFERENCE PÅ www.komforening.dk 725 kr. for medlemmer af DKF, 925 kr. for medlemmer af DJ, KS, DIRF og Dansk Erhverv, 1325 kr. for ikke-medlemmer og 245 kr. for DKFs medlemmer, der er studerende, pensionerede, ledige eller på orlov. Prisen inkluderer konference, drink og netværksmiddag.

DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen.

TAK TIL der lægger rammer til dagen på Folke Bernadottes Allé 45, København Ø Kommunikatøren l Februar 2015

KLS

GRAFISK HUS

og sponsor 25

Vinderne af ComCaseCompetition Jeppe Fisher, Katrine Bach

Niels Lund, Vice President, Corporate Public Affairs, Lars Pallisgaard, Media

Mølkjær, Terese Holm Faurholt, Anna Teresia Berner Møller, Ma-

Relations Manager, Mike Rulis, Senior Vice President, Corporate Communi-

ria Nissen Homann fra CBS og Aarhus Universitet.

cations og Mette Moffett, Programme Manager, Novo Nordisk.

Kan en privat virksomhed drive sundhedspolitik? Årets case competition i kommunikation satte fart i debatten om, hvordan Novo Nordisk kan involvere byerne i at bekæmpe diabetes og starte en sundhedsbevægelse

Novo Nordisk fik gode ideer til at bekæmpe diabetes et skridt af gangen med fodaftryk og nudging fra årets vindere af ComCaseCompetition i global kommunikation, som Dansk Kommunikationsforening, Copenhagen Business School og Unge Kommunikatører stod bag med Novo Nordisk som partner.

ComCaseCompetition blev afholdt 27.-28. januar for 11 udvalgte hold med i alt 51 studerende fra 11 lande, 8 universiteter og 22 studieretninger.

De blev bedt om at komme med forslag til kommunikationsaktiviteter, der kan sætte diabetes højere op på dagsordenen og hjælpe Novo Nordisk med at involvere stakeholdere i at bekæmpe diabetes i byerne.

26

Novo Nordisk har lanceret initiativet Cities Changing Diabetes, hvor virksomheden samarbejder med bystyret i indtil videre 5 metropoler, København, Houston, Mexico City og de to kinesiske byer Tianjin og Shanghai, som har henholdsvis 11 og 24 millioner indbyggere.

- Der er en voldsom vækst i Diabetes 2-tilfælde, især i de store metropoler og især blandt de fattigste i disse områder. Mange steder får kun halvdelen en diagnose, og kun halvdelen af disse får en form for behandling. Og når diabetes ikke behandles korrekt, opstår de meget alvorlige bivirkninger i form af blindhed, amputation af lemmer m.m. Det er den virkelige og alvorlige udfordring, vi står overfor. Og vi har hårdt brug for at finde nye veje til at bekæmpe diabetes i byerne. Vi vil gerne have de studerendes bud på, hvordan vi får skabt opmærksomhed om problemet og får flere byer med i kampen, fortæller Mike Rulis, Senior Vice President, Corporate Communications, Novo Nordisk.

Et skridt af gangen Han glæder sig over, at vinderholdet, der består af Terese Holm Faurholt,

Anna Teresia Berner Møller, Katrine Bach Mølkjær, Maria Nissen Homann og Jeppe Fisher fra CBS og Aarhus Universitet har lavet et forslag, som benytter sig af redskabet ’nudging’, hvor enkle og positive greb opmuntrer målgruppen til adfærdsændringen.

- Det er en god idé, der baserer sig på en enkel og nemt gennemførlig kampagne, om at få folk til at gå mere. Den spiller fint sammen med andre aktiviteter i Novo Nordisk, siger Mike Rulis.

Gruppen foreslog bl.a. at der kommer fodaftryk i bybilledet, der lokker folk til at gå mere. Desuden er der forslag til en række onlineaktiviteter, hvor borgerne kan måle effekten og konkurrere med venner eller lade byer kappes med hinanden.

Sundhedspolitisk partner Spørgsmålet om en privat virksomhed kunne være en del af sygdomsbekæmpelse og sundhedspolitik blev drøftet flere gange undervejs. En af de studerende spurgte panelet fra Novo Nordisk, om Novo Nordisks aktive deltagelse kunne skabe tvivl om kampagnes uafhængighed og formål.

Hertil svarede Mike Rulis:

Kommunikatøren l Februar 2015

Dommerkommitéen i arbejde. TIMOTHY CLARK, professor, Durham

Robyn Remke, CBS, modererede Q&A session med Laura Storm,

University, LINE AARSLAND, Vice President, Egmont, ANNE VILLE-

direktør, Sustania, Majken Schultz, professor, CBS og Claus Me-

MOES, Danish Crown, KENTH KÆRHØG, Senior Vice President, ISS

yer, Gastronomisk iværksætter og kok.

World Services A/S, professor LARS THØGER CHRISTENSEN, CBS, MATTHIAS BODE, lektor, SDU, ASTRID HAUG, formand, DKF, KRISTIAN BJERREGAARD, UngKom DKF.

Et højdepunkt i kandidatuddannelsen - Det er ikke Novo Nordisk’s opgave at lave sundhedspolitik. Det er politikernes. Men det er vores forpligtelse at stille vores viden og erfaringer til rådighed for at modarbejde en så voldsom stigning i antallet af Diabetes 2-ramte, som der sker i storbyerne. Byerne har heldigvis taget godt imod vores initiativ.

Sundhedsborgmester Ninna Thomsen Københavns Kommune, som gæstede finalen, mener også, at der er brug for alle ressourcer i kampen mod diabetes og andre livsstilssygdomme.

- Vi er meget glade for partnerskabet med Novo Nordisk. Diabetes er dyr at behandle, men billig at forebygge, så det er bare med at komme i gang med at finde nye veje til at forbedre livsstilen i byerne, siger hun.

Om Eva Kistrup evakistrup.dk. Mit hjertebarn er den årlige ComCaseCompetition, som jeg har været med til at starte, og som giver studerende en enestående mulighed for at prøve virkelighedens udfordringer og ikke mindst bygge netværk.

Kommunikatøren l Februar 2015

Rasmus Thomsen, Aalborg Universitet og formand for UngKom Nordjylland synes, det var enormt udfordrende, men også utroligt givende at være med i ComCaseCompetition 2015.

- Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet en så stor faglig og personlig udvikling på én gang. Jeg studerer på Aalborg Universitet og dét at komme ind i et mere business-minded og virkelighedsnært miljø og sam­ tidig blive udfordret af nogle af de dygtigste folk inden for branchen, det er noget af det fedeste, jeg har prøvet i forbindelse med mine studier. Et klart højdepunkt på min kandidatuddannelse. Derudover er der også hele netværksaspektet i kon­kur­­­ rencen. Man får udvidet sit netværk rigtigt meget og på en helt anden måde end en tilfældig LinkedIn-kontakt.

Om ComCaseCompetition ComCaseCompetition blev arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School i samarbejde med Novo Nordisk A/S. Målet er bl.a. at bygge bro mellem uddannelser og erhverv, ruste de studerende til arbejdsmarkedet og tydeliggøre studerendes kompetencer for arbejdsgiverne. De studerende, der er blevet valgt til at deltage i dette års ComCaseCompetition, kommer fra: 8 Universiteter: Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, IT-Universitetet og Pompeu Fabra DERE i Grækenland.

11 lande, Danmark, USA, Ukraine, Tyskland, Brasilien, Lithauen, Rusland, Spanien, Grækenland, Rumænien og Canada.

22 studieretninger bl.a. Corporate Communication, Media and Communication Science, Brand and Communications Management, Brand Management & Marketing, Learning & Innovative Change, Digital Design and Communication, Marketing, Corporate Communication. Performance Design, Public Health.

Billeder, slides, deltagerliste og meget mere på www.comcasecompetition.dk

27

boganmeldelser / OPSKRIFT PÅ MOTIVATION

Thomas Milsted Arbejdsglad – sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere Gyldendal Business 200 sider, 300 kr.

Stresskurven har gennem de seneste 15 år bevæget sig den forkerte vej, og i Danmark giver 15 procent udtryk for, at de ofte eller altid føler sig stressede. Thomas Milsted giver i sin indledning al mulig grund til at fortsætte læsningen, for det er tydeligt, at der er et problem med, at flere og flere medarbejdere bliver syge af stress.

I sin tilgang til stress gør Thomas Milsted op med det individfokus, der ofte er i håndteringen af stress. Han fokuserer i stedet på, hvordan rammerne kan gøres fleksible, ‘så de passer til den enkelte for på den måde at opnå optimal produktivitet, effektivitet og arbejdsglæde’.

Frem for at fokusere negativt på begrebet stress beskriver Thomas Milsted, hvordan man som leder skaber trivsel med udgangspunkt i medarbejdernes behov.

Bogen rummer mange gode og håndgribelige råd til at skabe trivsel og arbejdsglæde ved blandt andet at afstemme forventninger hos både leder og medarbejder, ved at kigge på den enkeltes ressourcer og ved at kigge på de rammer og vilkår, som medarbejdere skal fungere i.

Her fokuserer Thomas Milsted på de grundlæggende psykologiske faktorer, der kan motivere mennesker, som for eksempel tryghed, mening i arbejdet og anerkendelse.

Thomas Milsted er foredragsholder inden for ledelse, trivsel, stress og arbejdsglæde, og han er blandt andet medlem af ‘Stresstænketanken’ og forfatter til en række bøger om stress og trivsel på arbejdspladsen.

Af Christine Holm Donatzky Udviklingsselskabet Carlsberg Byen

28

Læs flere på komforening.dk KREATIVITET I METERMÅL

Peter Holdt Christensen Kreative Rum Hans Reitzels Forlag 236 sider, 250 kr.

Kan man indrette sig til kreativitet? Det er hovedspørgsmålet i Peter Holdt Christensens bog. Han gennemgår derfor arbejdspladsudviklingen fra små kontorer til storrum og undersøger, hvor vidt de forskellige former og modeluner er befordrende for medarbejdernes kreativitet.

Det er ikke noget entydigt svar, og forfatteren begiver sig derefter videre til en dybere undersøgelse af selve begrebet kreativitet.

Bogen er en god oversigt over teorier og praksis inden for området. Men efter de mange undersøgelser er bogens konklusion faktisk det enkle udsagn, at kreativitet kræver både fællestid og alenetid.

Bogens målgruppe er studerende og undervisere på videregående uddannelser og efteruddannelser.

Peter Holdt Christensen er lektor ved ­Copenhagen Business School og forsker i, hvordan mennesker opfører sig på arbejdspladsen. Han forsker især i motivation, videndeling, og i hvordan de fysiske rammer påvirker menneskers interaktion.

Af Eva Kistrup Kommunikationsrådgiver Evakistrup.dk

Leder, der taler – taler, der leder

Jonas Gabrielsen og Mette Møller SAXO

God bog om ledertaler Jeg elsker fiberrige bøger, som er kortfattede, velkomponerede og velskrevne. Det er denne bog. Hovedbudskabet er, at ledere skal bruge deres taletid, for taler leder medarbejderne i langt højere grad end det skrevne ord. Så hvis ledere skal flytte medarbejdere, give retning eller fejre milepæle, så brug talen - den ægger og vækker. Og det gør den i langt højere grad end intranet, nyhedsbrev og mail. Tale er guld, men talen får sjældent den opmærksomhed den fortjener.

Derfor læs denne bog, og find motivationen frem til at få at prioritere din tid og til at planlægge dine talte ord.

Bogen indleder med 3 ledere, som skriver hver deres kapitel om deres erfaringer: Ulrik Bülow om Matas og Egmont, Lene Skole om koncerndirektør for Coloplast, og Johan Roos om ny rektor på CBS. De er alle 3 illustrative leder-eksempler og underbygger den overordnede påstand: Taler kan gøre en forskel – brug muligheden. Derefter er der andre forfattere, fx 2 af ledernes konsulenter, som giver gode anbefalinger og klarhed, og Mette Møller, som skriver om at lede med humor.

Bogen bliver rundet af af forfatterne Jonas Gabrielsen og Nico Mouton med at sætte talen ind i to teoretiske perspektiver: retorikken og organisationsteorien – hvor ledertaler hører hjemme.

Af Signe Bonnen Artefakt kommunikation

Kommunikatøren l Februar 2015

KAMPEN OM VELFÆRDSSTATEN

Mikael R. Lindholm Kampen om velfærdsstaten – ledelse af samfundsudfordringer Gyldendal Business 112 sider, 250 kr.

‘Kampen om velfærdsstaten’, er en del af Den danske ledelseskanon, der handler om, hvorfor det danske velfærdssamfund blev til, hvilken ledelsespræstation det indebar, og hvad velfærdssamfundet har betydet for det danske samfund. Der er i alt udgivet 12 bøger i ledelseskanonen, som handler om ledelsesindsatser, der på mange måder er særlig dansk og bygger på meget danske værdier.

De moderne velfærdssamfund blev formet efter Anden Verdenskrig som et svar på 1930’ernes økonomiske kollaps og sociale sammenbrud, hvor menneskelig nød nærede politiske ekstremismer som kommunismen, fascismen og nazismen. Den mest vidtgående form for forandringsledelse er den, som forandrer et helt samfund, og herhjemme er opbygningen af velfærdsstaten den største forandring efter Anden Verdenskrig.

Dannelsen af velfærdsstaten er kanoniseret som en af de vigtigste ledelsesbedrifter i Danmark. Og ’Kampen om velfærds­staten’ giver historien om, hvordan vel­­­færds­­staten gennem kampe og forlig er blevet skabt samt en diskussion om, hvor velfærdsstaten er på vej hen. Bogen giver et historisk indblik i, hvordan de første streger til den danske velfærdsmodel blev dannet efter Anden Verdenskrig. Den skildrer vigtige politiske begivenheder, som har haft afgørende betydning for velfærdsstatens udvikling og ender med at reflektere over, det danske velfærdssamfunds fremtid.

Der konkluderes, at velfærdssamfundet er et projekt, som er under konstant udvikling. Den næste fase i velfærdssamfundets udfoldelse kan blive udviklingen og anvendelsen af en form for socialkapitalistisk ingeniørkunst, hvor velfærdssamfundets sociale institutioner bliver koblet med konkurrenceøkonomiske styrkepositioner. Hvordan det kommer til at forløbe, og hvem der bliver fremtidens videre og rollemodeller, kan kun fremtiden vise os.

Læs bogen, hvis du gerne vil blive klogere på de politiske historiske begivenheder, som har været med til at forme vores velfærdssamfund, ligesom bogen giver et reflekterende indblik i, hvordan fremtidens velfærdssamfund kan tænkes at blive formet.

Af Stine Mølbak - Personlig assistent for direktøren af VELUX FOUNDATION

Kommunikatøren l Februar 2015

AT LEVE

FORNUFT, ERFARING OG GODE RÅD Ariana Huffington At Leve Gyldendal Business 236 sider 299 kr.

Den anden side af Arianna Huffington Når man ser en bog af Arianna Huffington, forventer man at læse succeshistorien om verdens hidtil mest vellykkede projekt om at lave avis på nettet. Men Huffingtons nyeste bog beskriver et projekt, der er mindst lige så meget en hjertesag som Huffington Post, nemlig vejen til et godt liv i menneskelige termer.

I 2007 kollapsede Arianna Huffington på grund af overanstrengelse. Det blev startskuddet til en proces om at finde de rigtige forudsætninger for at leve et godt liv på alle måder. Hendes nye mantra blev trivsel, visdom, forundring og gavmildhed.

Bogen er fuld af ikke alene egne erfaringer og opdagelser, men mixer forskning anekdoter, gode råd og livserfaringer fra kendte og ukendte kilder.

Arianna Huffington konkluderer, at evnen til at holde pause og beskæftige sig med andre områder end de karrieremæssige, styrker ens udvikling og basalt nok også ens professionelle liv.

Bogen er fuld af litteraturlister og resumeer, der gør det nemt at finde mere information om de metoder, den enkelte læser vil gå videre med.

Af Eva Kistrup Kommunikationsrådgiver Evakistrup.dk

Astrid Haug Sig du kan li’ mig Gyldendal 216 sider, 300 kr.

Denne guide til indholdsstrategi for sociale medier svulmer af eksempler og snusfornuftige råd, mens den undgår de abstrakte paroler. Hvis du er blevet skuffet et par gange, kan du med stor fordel begynde her, og der er ingen nemme løsninger: - Det er det lange, seje træk og hårde arbejde, der giver resultater. Der er ingen hurtige tricks, der kan klare ærterne for dig. Der skal knokles, skriver Astrid Haug.

De mange praktiske pointer og letforståelige kommunikationsmodeller kobles sammen med velvalgte eksempler. Vi hører om trestrenget indholdsstrategi hos JYSK, hvordan Ældre Sagen sled sig til en overvældende stigning i Facebook-engagement, og hvordan Søstrene Grene bruger sociale medier til at vurdere potentialet for nye butikker.

Denne form - hvor rigtige mennesker gør sig ægte overvejelser om sejre og fiaskoer - gør bogen særdeles læsevenlig.

Forfatteren trækker desuden på sin erfaring som rådgiver for organisationer i alle størrelser. Hun kender problemerne, frustrationerne og den kroniske mangel på tid hos virksomheder, hvor arbejdet ikke er forankret i en succesfuld strategi.

De, som famler sig frem uden et klart mål for øje, får et veritabelt arsenal af gode råd og ideer til en forbedret indsats. Større organisationer, som kæmper mere med ansvarsfordeling og en overflod af indhold, vil ikke finde svarene i denne bog (men måske i den næste?).

Læseren får gang på gang slået fast, at der skal opelskes nye kompetencer inden for visuel og følelsesbåret kommunikation, mens det svære valg af platform kun behandles på strategisk niveau, for i morgen er billedet måske et andet.

Fornuft er i det hele taget et nøgleord for ‘Sig du kan li’ mig’. Som læser blændes man ikke af højtflyvende ideologi, men præsenteres for summen af praktiske råd til det dag­ lige arbejde med sociale medier anno 2014.

Det er befriende konkret og forbilledligt brugbart.

Af Jonas Heide Smidt Digital redaktør Statens Museum for Kunst

29

MEDLEMMER I NYE JOB / Af Sonja Sukstorff Jacob Holst Andersen starter som kommunikationschef i Ungdommens Røde Kors. Jacob kommer fra en stilling som chefkonsulent i kommunikationsbureauet LEAD Agency og har tidligere været kommunikationschef i styrelser under Finansministeriet og Kulturministeriet.

Ole Dreyer tiltrådte ny stilling som Kommunikationschef for Tinderbox festival, den nye store musikfestival i Odense. Ole Dreyer har siden 1981 arbejdet i musikbranchen med alt fra personligt management til musikforlag.

Jeg afsluttede i 2011 en MPK (Master i Professionel Kommunikation på RUC), og har siden drevet egen konsulentvirksomhed, i eget navn. Ole fortsætter som formand for brancheforeningen DMFF - Dansk Musikforlæggerforening og bl.a. som bestyrelsesmedlem i KODA Christian Hørdum Andersen ny konsulent hos Hansen Agenda. Christian kommer fra en stilling som redaktør og kommunikationsrådgiver hos Dansk Iværksætterforening og har stor erfaring med pressearbejde, events og strategiudvikling – også fra WWF Verdensnaturfondens klimakampagne Earth Hour Christian er cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS. Mette Lundorf er startet som Senior Communication Advisor i Open ApS. Mette har tidligere været kommunikationschef i Vejdirektoratet og hos A.P. Møller - Mærsk.

Anja Damm ny seniorråd­ giver i PrimeTime Kommunikation. Anja har arbejdet i kommunikationsbranchen i en årrække senest som projektleder og redaktør i PrimeTime Kommunikation, hvor hun har specialiseret sig i rådgivning omkring sprog og sprogbrug, intern kommunikation samt konceptudvikling. Anja er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet.

30

DKF holder liv i debatten om fagets udvikling LARS L. NIELSEN, PA-direktør, PrimeTime Kommunikation A/S

Tina Hindsbo er ny Media Relations Manager i DSV A/S. Tina kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i DSV Road A/S. Mark Ørsten er ny i DKFs bestyrelse. Dansk Kommunikationsforening er glade for at kunne fortælle, at professor og forsker Mark Ørsten, RUC, har sagt ja til at overtage pladsen i DKFs bestyrelse efter Rasmus Kleis Nielsen.

Mark er forsker og professor i politisk journalistik og politisk kommunikation ved Journalistik på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet.

Jubilæum Effector fejrer jubilæum: 15 år med danskernes sundhed som drivkraft Der er sket en hel del, siden Effector blev stiftet i dag for 15 år siden og den første pressemeddelelse blev faxet ud fra 7-11 butikken på Christianshavn. I dag er bureauet Danmarks førende inden for sundhedskommunikation med flere end 20 lægemiddel- og medicovirksomheder som aktive kunder. Drivkraften er at forbedre danskernes sundhed.

- Det er en spændende rejse, vi er på. Og jeg er meget stolt og taknemmelig for den store opbakning, vi oplever i Effector. Et af målene var at blive det foretrukne bureau inden for sundhedskommunikation både blandt kunder og medarbejdere. Det er fantastisk, at det rent faktisk er lykkedes, siger Elisabeth Tissot Ludvig.

Planen med Effector er, at udvikle bureauets stærke position i Danmark til at omfatte hele Skandinavien.

Fødselsdag 50 Direktør og partner i PrimeTime Kommunikation A/S, Lise Westphal, er fyldt 50 år.

Lise Westphal stiftede i 2001 PrimeTime Kommunikation sammen med journalist Peter Sterup. Siden da er PrimeTime Kommunikation vokset støt og sikkert, været Gazelle-virksomhed i Børsen tre gange og er i dag et af landets tre største PRog kommunikationsbureauer med 36 ansatte. Virksomhedens centrale kompetencer ligger inden for strategisk kommunikation, medierådgivning, krisekommunikation, public affairs og tvtræning.

Lise har således mange års erfaring i at rådgive større på topledelsesniveau.

Hun er oprindeligt journalist og arbejdede på Politiken fra 1991 til 1995 og siden som presserådgiver i Den Konservative Informations- og Pressetjeneste i Folketinget på Christiansborg og har desuden været ansat i en konsulentvirksomhed i Genova, Italien, og været direktør og partner i kommunikationsbureauet CO-BRUS ApS. Siden 2010 har Lise været medlem af en bestyrelsesgruppe faciliteret af Fakultetet for Executive Management i samarbejde med Deloitte.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2015

velkommen til Nye MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff Rune Bech Kommunikationsdirektør Saxo Bank A/S 2311 9999

Susanne Moustgaard Virksomhedskonsulent Roskilde Tekniske Skole 3018 0143

Annika Reinhold Bjørn Kommunikationskonsulent Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 6318 3613

Jane Buntzen Møller Chefkonsulent/teamleder for kommunikation Søfartsstyrelsen 9137 6106

Frederikke Bryde Senior CSR Advisor DONG Energy 9955 9066 Helene Holm Burén Kampagnekonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed 4119 1556 Lisbet Fibiger Kommunikationkonsulent EDC-gruppen 2234 6629 Mette Kramshøj Flinker Kommunikationsrådgiver Boligkontoret Danmark 2333 9181 Rikke Houkjær Kommunikationschef Madkulturen 5050 6249 Niklas Ingerslev Digital Kommunikationskonsulent Boligkontoret Danmark 2982 7393 Iben Johannesen Senior Vice President COWI 4176 3636 Pui Ling Lau COO Realdania pll@realdania.dk Hanne Lind Cand.comm.

6134 3653 Sofie Lund PR- og Kommunikationsansvarlig eBay sofie@foldenlund.dk Kristian Levring Madsen Teamleder Institut for Idræt og Ernæring 4048 1684 Helle Mayor Head of Communication The Velux Foundations 2461 1070

Kommunikatøren l Februar 2015

Fie Dømler Studerende 6118 2029

Alena Mizintseva Studerende 5017 2030

Jeppe Fischer Studerende 2726 5879

Katrine Mølkjær Studerende 2463 8588

Anne Kristine Gadeberg Studerende 2639 8437

Anna Teresia Berner Møller Studerende 2683 1779

Kitte Nottelmann Overtandlæge Brøndby Tandpleje 4328 2632

Greta Galginaite Studerende 5013 0197

Christoffer Nors Social medieredaktør Copydan Verdens TV 3544 1492

Maja Plesner Kommunikationskoordinator Gyldendal Uddannelse 4118 4572

Amalie Sophie Hallahan Projektassistent DKF 2297 7999

Alex Randrup Studerende 2782 0189

Daniel Ravn Cand.ling.merc.

2246 9613

Terese Holm Faurholt Studerende 2297 2087

Dovile Remezaite Studerende 4256 5752

Lotte Malene Ruby Kommunikationschef Cyklistforbundet 2086 6428

Cathrine Holstein Studerende 2338 1441

Anja Falk Rye Olsen Studerende 6016 3263

Maria Homann Studerende 2030 5066

Julia Schmid Studerende 5290 2692

Mariam Idris Studerende 2278 3391

Mikkel Szlavik Studerende 5184 2213

Marian Jarzak Studerende 9186 4899

Laura Kirstine Brandt Trampe Studerende 2815 4642

Cathrine Frost Jensen Studerende 5176 4871

Halfdan Trolle Studerende 5363 0603

Julie Jørgensen Studerende 2868 0516

Cecilie van de Louw Stud.merc.(kom).

6074 0447

Christian Keller Hansen Studerende 2758 3998

Louise Vollerup Projektassistent DKF 2534 0295

Søren Toft Direktør Toft Kommunikation 2619 0119 Connie Maria Westergaard Lead Web Editor Wonderful Copenhagen 2320 0547

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Lelizaveta Babenko Studerende 5039 8109 Erica Baena Kato Studerende 4251 3133 Blake Brigman Studerende 5279 5444 Adina Roxana Buculeu Studerende 2141 1106

Peter Christian Kofoed Thomsen Studerende 2548 1415 Lærke Kristensen Studerende 2857 0067

Ligita Zujyte Studerende 9226 9431 Birgitte Ølgod Studerende 2835 1708

Stephanie Hay Kristensen Studerende 2991 4121

Tea Lukman Christensen Studerende 2466 4588

Kristian Selch Larsen Producer Signifly ApS 2237 3735

Sofie Damgaard Jakobsen Studerende 2425 3715

Naja Laursen Studerende 2094 5455

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

31

Arrangementer 2015 / Af Sonja Sukstorff ComAcademy Sort bælte i intern kommunikation Opstart 23.-24. april i internat. ComAcademy kører over 7 dage fra april 2015 – februar 2016.

ComAcademy

SORT BÆLTE I INTERN KOMMUNIKATION april 2015 – februar 2016

Mød en række kyndige kommunikationseksperter fra virksomheder og forskning ANDERS MONRAD RENDTORFF, Senior Vice President, ­ People & Communications i Coloplast KARIN SKJØDT HINDKJÆR, kommunikationsdirektør i Coop Danmark A/S MARGRETHE LYNGS, Lyngs Kommunikation ANDERS SCHROLL, Vice President Corporate Communication i H. Lundbeck A/S TORBEN BUNDGÅRD, Head of Leadership Communication, Corporate Communications i Novo Nordisk A/S MORTEN DAL, Communications Manager I MT Højgaard METTE AAGAARD HERTZ, Corporate Vice President hos Novo Nordisk A/S MANUEL VIGILIUS, Global Media Relations Manager, ISS CLAUS LETORT, stifter og partner, Corporate News A/S ASTRID HAUG, selvstændig digital virksomhedsrådgiver Akademileder PELLE NILSSON, partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation. Pelle er en af de mest erfarne kompetencer på feltet med 15 år med rådgivning af ledere og kommunikatører

KURSUS Få styr på det journalistiske håndværk 15. og 29. april i Hellerup Som kommunikationsmedarbejder skal du mestre det journalistiske håndværk. Det gælder både, når du kommunikerer internt til kollegaer og medarbejdere, og det gælder, når du vil afsætte historier og budskaber i medierne. Jo bedre du er til at vinkle

KomNetværk

DEN NYE FINANSIELLE SEKTOR April 2015 - Januar 2016

32

skarpt, bruge nyhedskriterierne, skrive fængende rubrikker og bruge et journalistisk sprog, desto mere villige er folk til at læse det, du skriver.

Kursusleder SØREN MARQUARDT FREDERIKSEN underviser i journalistik og retorik på CBS og Københavns Universitet. Søren driver firmaet Talerbloggen.dk og er forfatter til en række bøger om journalistik, retorik og PR.

KomNetværk Den nye finansielle sektor Opstart 29. april 2015. Netværket mødes 6 gange i København fra april 2015 – januar 2016.

Styrk dine egne kompetencer og mød personer, der arbejder med sektoren og alt det, der påvirker den indefra og udefra.

Alle seancer vil indeholde et oplæg fra eksperter i og omkring branchen, en diskussion af temaerne og de kommunikationsmæssige konsekvenser af dette.

Netværksleder Netværksleder: NICOLAJ TAUDORF ANDERSEN, stifter af og bestyrelsesformand i Radius Kommunikation A/S

Kommunikatøren l Februar 2015

Kurser

GåHjemMøder

Marts 2015

Kom i de rigtige hænder - lær at bruge mobilen som kommunikationskanal

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 9. og 10. marts i Hellerup 16. og 17. marts i Vejle Brug journalistikken til at forandre den interne kommunikation 11. marts i Hellerup Facebook i praksis 18. marts i Hellerup Virksomhederne og de nye meningsdannere – politisk deltagelse i sociale medier 24. marts i Hellerup Digital Strategi 2,0 26. marts i Hellerup

April 2015 Få styr på det journalistiske håndværk 15. og 29. april i Hellerup Intranet og digitale arbejdspladser - Best Practice 2015 21. april i Hellerup Human Brands - autentisk kommunikation og markedsføring 22. april i Hellerup 28. april i Aarhus Forretningsstrategisk kommunikation 27. april i Hellerup

Maj 2015 Kampagne med effekt – fra strategi til idé, eksekvering og evaluering 4. maj i Hellerup

Telefonen som værktøj i hverdagen Du møder: SIDSEL KERSTINE DUE, cand.scient.pol, projektleder i Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark. METTE TANDRUP HANSEN, presse- og kommunikationsansvarlig i Nationalt Videnscenter for Demens 4. marts i Tandlægeforeningen, Amaliegade Sådan vinder du slaget om de mobile kunder Du møder: MORTEN ESKILDSEN digital chef, Zupa, C­HRISTOPHER WALSH, Channel Marketing Manager, Samsung Electronics Danmark. THEIS SØNDERGAARD, COO og Co-founder af Vivino 10. marts hos Zupa Sunde involverende apps Du møder: TINE KASTRUP-MISIR, teamleder, Apotekerforeningen, PERNILLE MØGELHØJ, konsulent, Viscom, MIKALA DØMGAARD, analyse- og projektkonsulent, Diabetesforeningen, samt TOVE LINDHARDT seniorforsker, Herlev Hospital 25. marts hos Akademikernes, Vester Farimagsgade Skab forandring på madfronten Du møder: CAMILLA UDSEN, Forbrugerrådet og BENTE SVANE NIELSEN, projektchef GoCook, Coop April

Kommunikér med infografik, video og kort God kommunikation kræver ofte andre virkemidler end blot tekst. Lær hvordan du formidler kompleks viden hurtigt og effektivt ved brug af infografik, animationsvideo og webkort.

Du møder BIRGER MORGENSTJERNE, partner og Managing DIrector i Ferdio, MARTIN SOMMER indehaver den grafiske design­virksomhed Flot Martin og LARS KRISTIAN ENGELSBY HANSEN, løsningsstrateg hos Informi GIS 29. april hos Informi GIS, Jægersborg Alle

Superslides til Powerpoint 7. maj i Hellerup Korrekt komma i en fart 11. maj i Hellerup

Tilmeld dig på Komforening.dk

Reception RECEPTION I DKF Sonja Sukstorff stopper i Dansk Kommunikationsforening.

Vi glæder os til at se foreningens medlemmer, gamle og nye kolleger, venner og familie og samarbejdspartnere.

Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, Hellerup Reception 25. februar kl. 15.30-18

Kommunikatøren l Februar 2015

Gratis DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs GåHjemMøder når kontingentet er betalt.

Nedsat pris til ledige Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

Krydser du Storebælt får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

33

GUIDE TIL BRANCHEN Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

banner_105x30.indd 1

19/12/13

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

314893_Ou

www.bysted.dk

AL

7+ mio. billeder

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Priser fra 7,50 kr.

Colourbox.com

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

1

14/08/13

11.38

:: :: :: :: :: ::

34

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Kommunikatøren l Februar 2015

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation.

Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

Ny viden om kommunikation

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Få styr på billeder billeder Fådin styrvirksomheds på din virksomheds Prøv gratis på www.skyfish.com Prøv gratis på www.skyfish.com

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l Februar 2015

35

SERIOUSLY

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

FÅ DET SOM DU VIL HA’ DET!

VI SÆTTER DINE MÅL I FOKUS.

www.infomedia.dk

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK