Kommunikatøren nr. 5, 2014

KOMMUNIKA TØREN nr. 5 ° Oktober 2014

AKTIV ELLER REAKTIV PÅ SOCIALE MEDIER – NOGLE KAN SELV SIDE 5

TEMA

Agenda-setting

SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

Ingen Huffington Post i sigte ‘Hvad nu hvis den løsning, man leder efter, slet ikke er derude?‘

Man behøver ikke være statistiker for at se, at avisernes oplag kun går én vej. I filmen om Ekstra Bladet sætter Poul Madsen selv to streger under facit: Papiravisen lukker, og det kan blive i hans tid som chefredaktør. Men printmediernes krise vedrører os alle.

Der er mange udfordringer for printmedierne. Så mange, at man kunne fristes til at tro, at det er nemmere at starte helt forfra og bygge nye medi­ er op end at vende en supertanker med dalende indtægtskilder. Men kig­ ger man ud over Danmark og Europa, er der ret få eksempler på, at det kan lykkes. Selv i USA kan de fleste af os kun komme i tanker om Huffing­ ton Post og Upworthy, som ikke leverer nyheder i traditionel forstand.

Danske medier konkurrerer om annoncekronerne med store amerikanske spillere som Google og Facebook, og om brugernes opmærksomhed med sociale medier og selfmade youtube-stjerner. Samtidig er medierne i s­tigende grad afhængige af trafikken fra Facebook og må tilpasse deres artikler, så det giver flere likes og delinger.

En anden udfordring kommer fra danske virksomheder, som har fået øjne­ ne op for, at de ikke behøver medierne som besværligt og fordyrende mel­ lemled for at nå ud til brugerne. Med content marketing som how-to-videoer, magasiner og blogs i stigende kvalitet opbygger de deres eget publikum.

Forskellen er bare, at virksomhederne giver indholdet væk gratis, da de har andre produkter, de tjener penge på. Medierne ønsker til gengæld at leve af at sælge indhold.

Det er desværre alt for nemt at pege fingre ad de gamle medier. Alle dan­ ske medier arbejder på højtryk på at finde alternative indtægter, som, i hvert fald delvist, skal findes på nettet. Der ikke er én løsning på, hvordan man kan tjene penge på indhold i fremtiden, og medierne må afsøge mu­ lighederne i hver deres niche. Stor respekt for dem, der forsøger. Men man må også begynde at operere med worst case-scenariet: Hvad nu, hvis den løsning, man leder efter, slet ikke er derude?

Astrid Haug

2

Kommunikatøren l Oktober 2014

Storbyens snigende sundhedsfare Novo Nordisk inviterer de kommunikationsstuderende til at hjælpe med at bekæmpe Urban Diabetes i årets ComCaseCompetition.

side 18

Hootsuite – et cockpit til de sociale medier Mød Realdanida-direktør Jesper Nygård, der tweeter og liker både privat og professionelt – og et helt nyt redskab til at bringe en slags orden i det sociale medieflow.

side 26

TEMA: Agenda-setting 4 Temaintro 5 Digital agendasetting – de dygtige og de uheldige 8 Farlig dribling for fagforeningen 10 Folkekirkens Nødhjælp i offensiven 12 Da formanden tabte agendaen 14 Velux går den visuelle vej 16 Få Wikipedia med i strategien

Kommunikatøren | 5. Oktober 2014 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

2 4

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Kell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.)

Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse) Pernille Hermann, bedretekster.dk (red) Nina Faurby, RelationsPeople Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, A. P. Møller-Mærsk A/S Trine Nebel, trinenebel.dk Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Kristoffer Soelberg, DKF Maria Andersen, UngKom Nanna Elming, UngKom Caroline Osterwald-Lenum, UngKom Annie Toldbod Jakobsen, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio december 2014 Deadline for artikler 10. november 2014 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Anders Ladekarl fra Røde Kors fotograferet af Tomas Bertelsen Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l Oktober 2014

18 21 22 24 25 26 26 28 30 32 33 34

Leder: Temaintro: Aktion eller reaktion I agenda-setting er det ikke nok at være proaktiv og udfarende og beredt på det værste. Vi skal direkte i clinch med de autonome initiativer og modreaktioner, der kan forpurre selv den bedste strategiplan.

Storbyens farer Urban Diabetes er udfordringen fra Novo Nordisk i årets ComCaseCompetition.

Jysk passer godt på nattesøvnen Hent inspiration fra virksomheder, der bruger de sociale medier til anderledes fortællinger.

De vandt Sprogprisen i år Det gælder ikke kun om at skrive målrettet og korrekt. Årets tre vindere udtrykker respekt og hjælpsomhed over for borgerne.

Finanskonference Når regler og følelser tørner sammen Den finansielle sektor er fødte tabere i sager, der handler om mennesker i krise.

Bliv effektiv og autentisk på de sociale medier Hootsuite er et helt nyt redskab til at bringe en slags orden i det sociale medieflow.

På udkig efter automatisering BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

3

TEMA l Agenda-setting

TEMAINTRO

Aktion eller reaktion 18. november er der KomDag‘14 hos DI i Industriens Hus, og under overskriften ‘Grib magten‘ vil nogle af de stærkeste eksempler inden for politik, erhvervsliv og organisationer blive foldet ud til debat om, hvad magt i grunden er, og hvordan man opnår den ved professionel agenda-setting.

Man kan roligt slå fast, at det er de færreste, der opnår magt ved et tilfælde. Derimod kan man miste den så brat som et tordenskrald, og det er ikke altid, man opdager i tide, at det rumler i horisonten.

De fleste af os arbejder nok for virksomheder og organisationer, der har rigeligt at se til med at bevare magten og handlefriheden i eget hus.

Mange steder er ordet magt i dårlig kurs, fordi vi hellere taler om samspil, indflydelse og strategi. Agenda-setting er også med i familien af plus-ord.

I dette temanummer har vi fundet tendenser og cases, der alle peger i samme retning: Det er ikke nok at være proaktiv og udfarende og beredt på det værste. Vi skal direkte i clinch med de autonome initiativer og modreaktioner blandt kunder, borgere, politikere og aktionærer, der kan forpurre selv den bedste strategiplan.

Det uventede kommer i stigende grad til os via de sociale medier, og der finder pressen også stadig flere historier. Derfor er temaet om agendasetting i høj grad også kommet til at handle om, hvordan man kan genvinde agendaen under pres. Hurtig og imødekommende reaktion kan være lige så vigtig som den proaktive handleplan.

Først og sidst handler det om at være på, så omverdenens aktion og reaktion bliver håndteret professionelt i hverdagen – ikke først, når sagen er eksploderet.

Andreas Ladekarl fra Røde Kors (forsiden) optræder ofte på alle hjælpeorganisationernes vegne, når de under ét bliver anklaget for ineffekti­ vitet eller fejlslagne strategier. Han lægger pondus til at forsvare en hel branche og gør det dermed sværere at trænge igennem med kritik.

Det er kun ét af mange eksempler på, at de klassiske dyder også har værdi i den nye verden. Men det må være helt slut med agenda-setting, hvor håndteringen af de sociale medier kun er et underpunkt.

God læselyst!

Pernille Hermann

4

Kommunikatøren l Oktober 2014

Caroline Wozniacki – en mediedarling, der også kan kunsten at redde æren.

Sæt dagsorden på sociale medier Det digitale tryk er blevet en uundgåelig del af virksomhedens agenda-setting.

Den virksomhed, der ikke mestrer det digitale tryk, vil kunne se det på bundlinjen og på sit omdømme Nogle brands, topledere og politike­ re lander altid på benene, når de er i modvind i pressen. Akkurat som de altid bliver rost ekstra meget, når de har medvind. Vi kender det i yderste potens fra fx Lego og Margrethe Vestager. Næsten uanset hvad de gør, er det et langt triumftog.

Kresten Schultz Jørgensen har beskrevet journalisternes kamp for at skrive mest positivt om dem og trækker paralleller til kriseforskeren Timothy Coombs’ Halo- og Velcro­ teorier: Nogle har kassekredit som en lysende Haloring omkring sig, mens andre bare altid har dårlige sager klæbende til sig som Velcro.

Heldig brandopbygning og dyg­ tig pressehåndtering? Ja, naturl­ig­ vis. Bag de allerstørste og mest suc­ cesfulde brands arbejder dybt

Kommunikatøren l Oktober 2014

professionelle kommunikations- ­ og pressefolk.

Stands selv blødningen Men der er en grund til, at nogle brands styrtbløder, når de har en dårlig sag, og andre blot ender med at være lettere forpjuskede. De op­ søger også heldet selv, blandt andet på sociale medier.

En ting er, som Falck-direktør Pe­ ter Goll har sagt, at brandet skabes indefra, men reception og percepti­ on af brandet og brandets sager kan formes – ved at sidde på samta­ len og dreje den i den retning, som brandet selv ønsker.

Det var agenda-setting, når Vestager først selv breakede sit poli­ tiske forlig eller tweetede fra rege­ ringsforhandlinger i det sorte tårn.

Radikale satte sig på hver eneste samtale og diskussion, der flyder ud af Margrethes tweets som konse­ kvens.

Det er dygtig agenda-setting, når Spies Rejser kan lave en succesfuld kampagne om, at vi skal bestille fle­ re rejser for at dyrke sex og få flere børn, mens Just Eat ryger i fyrings­ runder for at foreslå Bøf og blow­ job-koncepter.

Det er agenda-setting, når Saxo Bank og Bjarne Riis lader os vide, at Contador cyklede 18 kilometer med et brækket skinneben, før han måt­ te stå af i Tour De France. Også selv om skinnebensbruddet viste sig se­ nere at være en lille ‘microfraktur‘.

Akkurat som det er digital agendasetting, når Wozniacki smider et bil­ lede på Instagram af sin løbetur da­

5

TEMA l Agenda-setting

Foto: Jakob Dall.

Saxo Bank fik max ud af Alberto Contadors benskade ved årets Tour de France.

gen efter drukgilde med Serena Williams, der får hug for at melde fra t­ il pressemøde på grund af en lidt for våd aften. Wozniacki bør tage Bendtner på digitalt kursus, når han vælger at poste Instagram-bille­ der af sig selv og sit skridtbind.

Samtalen – fortællingen – sandheden Den, der ejer fortællingen, ejer også sandheden. Og den fortælling udgø­ res i højere grad end tidligere af hundredevis af små nålestik: masser af soundbites, småcitater, Instagrambilleder, Facebook-statusser og 140 tegn gange mange på Twitter.

Den, der sidder på de pip og tale­ linjer, sidder også på fortællingen og kan dreje den til noget mere positivt.

De brands, der er bedst til det, ren­ der rundt med en lysende halo-isring om hovedet og sparer masser af goodwill op, så deres konto aldrig ryger i minus.

Andre arbejder langsomt med de­ res brand og sætter nye kroner på kontoen, som fx Lars Løkke, der ef­ ter bilagsskandale med jakkesæt-, kaviar og champagne-historier po­ ster et Facebook-billede af sig selv i cykeltøj med en Cola Light. Asketisk bliver han aldrig, men han serverer

6

et lille nålestik til opfattelsen af sit brand.

Lancering og receptionsfase Vi ser en stor forskel på brands lige nu i Danmark: Dem, der bare lance­ rer deres nyheder, som de gjorde før Twitter og Facebook, og drypper alle solo-historier til pressen. Og så dem, der ved, at der er en perceptions- og receptionsfase blandt meningsdan­ nerne, når solohistorien i morgenavi­ sen rammer sociale medier.

De tider er ovre, hvor ISS kunne smide en opfordring til landets fi­ nansminister om at udlicitere til det private – uden at gå ind i samtalen på sociale medier, når opfordringen rammer Tv2 og Berlingske.

Røde Kors ved det også – der bliver ikke skrevet en artikel om, at NGO’er bruger penge på svindel og admini­ stration, uden at Anders Ladekarl ba­ sker det ned på Twitter og sætter sig på samtalen og sandheden.

Lancerer man en kampagne, skal man forme samtalen med de 2241 journalister og cirka 3000 største meningsdannere på Twitter som et uundgåeligt led.

Vi har set en S- og SF-akse i rege­ ringen, der i DONG-sagen, betalings­ ringssagen og masser af andre sager

Nicklas Bendtner smider sig selv og sit skridtbind – digital agenda-setting gone wrong.

for sent forstod at forme fortællin­ gen på sociale medier. Som konse­ kvens virkede sagerne som ét langt stormløb mod regeringen.

Pressemeddelelsen på 140 tegn Ritzau og Berlingske Nyhedsbureau skal nok overleve sociale medier. Der vil stadig være brug for, at store or­ ganisationer kan sende deres vigtig­ ste pressemeddelelser ud med tele­ gram og sætte sig på fladen og hele dagsordenen.

Men der er flere eksempler på, at pressemeddelelsen på virksomhed­ ens hjemmeside også skal leveres med Twitter-bud direkte ud i hånden på journalisten, der sidder på journa­ listernes intranet og interesserer sig for sagen. Det er hurtigere end de ekstra mails, som måske, måske ikke rammer journalisterne, før nyheden allerede er ude.

Lanceringer og nyheder skal have et digitalt medtryk, og evt. misfor­ ståelser skal ryddes af vejen, mens artiklerne forhandles direkte med journalisterne på sociale medier - før de rammer klassiske medier og hr. og fru Danmark.

Aflæs det på bundlinjen Sociale medier er ofte benzin på de

Kommunikatøren l Oktober 2014

Lars Løkke Rasmussen med cola light – direkte fra egen facebookside.

historier, der sætter dagsorden i for­ vejen. En vindersag skal bæres hjem i receptionsfasen blandt menings­ dannerne på netaviser, blogs, Twitter og Facebook, og en tabersag dulmes tilsvarende i de samme kanaler.

Den virksomhed, der ikke mestrer det digitale tryk, vil kunne se det på bundlinjen og sit omdømme. En re­ gering, der ikke taler sine gode sager hjem, vil se det på meningsmålinger­ ne. Den virksomhed, der får ødelagt sine gode idéer og lanceringer blandt meningsdannere og journali­ ster på Twitter i fasen efter lance­ ring, vil kunne se det på omdømme­ målingerne. Og de, der mestrer det digitale tryk og medtryk og forstår at nuancere samtaler og vinkle historier på sociale medier, vil lande blødere eller sejre større.

I øjeblikket er Anders Ladekarl fra Røde Kors, Poul Madsen fra Ekstra Bladet og Magnus Heunicke i Trans­ portministeriet eksempler på tweets, der selv opsøger heldet på Twitter, mens SKAT og Caroline Wozniacki på Instagram dulmer de dårlige for­ tællinger og skaber nye gode.

Anders Ladekarl er hurtig til at svare igen – også på de sociale medier, hvor et enkelt nålestik kan berigtige samtalen og sætte agendaen.

Professionel surhed sikrer omdømmet Man skal have noget at byde på, og man skal være på sociale medier selv.

Ellers skal man ikke være der.

Sådan fortæller Anders Ladekarl fra Røde Kors om sit eget engagement på Facebook og Twitter. Ladekarl har brugt Facebook massivt til at sætte tonen som leder og generalsekretær for Røde Kors, blandt andet i sager, hvor Røde Kors er blevet hængt ud og i sager omkring Center Sandholm.

Her var Facebook tilbage i 2012 ka­ nalen, hvor Ladekarl kunne klæde de trofaste Røde Kors-tilhængere på til at forstå, hvad der faktuelt var op og ned – det blev delt over 200 gange og var med til at sætte tonen for sagen.

Andre gange basker Ladekarl til ny­

Af Benjamin Rud Elberth Jeg er digital chef hos Geelmuyden

DKF Kursus

Kiese og tidligere digital chef for Socialdemo­

Facebook i praksis – Få styr på din Face­

kraterne. I augustnummerets politiske tema

book-strategi

skrev jeg om, hvordan stadig flere partier og

11. november i Vejle

politikere overhaler nyhedsmedierne på de so­ ciale medier. I virksomhederne kan de samme manøvrer aflæses på bundlinjen og i image­ målingerne.

Kommunikatøren l Oktober 2014

hedsmedierne, når de skriver noget, der kan påvirke folks forståelse af dan­ ske NGO’er med ‘professionel surhed‘, som Anders Ladekarl selv beskriver det.

Anders understreger, at han gør alting selv – der er ham og hans tweetdeck, hvor kolonnerne hedder nøgleord og hashtags som #dkaid, #dkpol, Mogens Jensen og Martin Lidegaard (de to mi­ nistre).

Og dér står kampen om dagsorden – og om at bide til på de samtaler, hvor fortællingerne har brændstof nok til at farve Røde Kors’ omdømme. Understre­ get ved Anders’ eget udsagn på Faglig Dag 2014: - Tv2 News er væk fra min skærm.

Den er optaget af Tweetdeck.

12. november i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

7

Foto: Kaspar Roelle.

TEMA l Agenda-setting

Fans vælger fodbold før fagbevægelse Da Spillerforeningen i august varslede strejke mod Divisionsforeningen, truede det dansk deltagelse i fodboldens Champions League og trak store overskrifter. Men LO holdt sig på sidelinjen og nøjedes med råd og støtte til ‘familiens’ mindste medlem For at begynde med slutningen: Par­ terne nåede til enighed, strejken blev afblæst og fodboldklubberne FCK og AaB kunne stille i stærkeste opstilling til de afgørende kvalifikationskampe til Champions League (som de så i øv­ rigt tabte).

Men inden da havde historien trukket en masse overskrifter: I Tips­ bladet havde FCK’s træner kaldt hele situationen ‘til grin’. Flere medier havde omtalt et hemmeligt brev fra en gruppe FCK-spillere til Spillerfor­ eningen. Og BT havde brugt det me­ ste af en sportssektion på at vise de amputerede startopstillinger, som FCK og AaB måtte stille med, hvis strejken blev en realitet.

Når et konfliktvarsel fra et med­ lem af LO-familien trækker over­ skrifter i landsdækkende medier, så

8

følger fagbevægelsens hovedorgani­ sation naturligvis også med.

Kenneth Thue Nielsen, du er kommunikationschef i LO. Kriblede det ikke i dig efter at komme ind på banen og bringe den større fortælling om fagbevægelsens kamp for løn- og arbejdsvilkår i spil?

- Jo, det er klart. Det er jo altid godt med historier, hvor man kan få fortalt, hvem man selv er.

Kommunikationschefen holdt sig imidlertid i skindet og blev på sidelin­ jen. Her følger et indblik i forløbet set med Kenneth Thue Nielsens briller.

Risikofyldt landskab Da rygterne om en mulig konflikt be­ gyndte i juni, var LO og Spillerforenin­ gen i tæt dialog om strategien.

- Vi mente på den ene side, at vi

havde en god sag. Noget af det, som Divisionsforeningen kom med, var uden for skiven i en grad, så vi ærligt talt ikke forventede, at de selv troe­ de på det. På den anden side var vi bevidste om, at vi bevægede os ind i et risikofyldt landskab.

Kenneth Thue Nielsen fremhæver en interessent, som fik særligt fokus: Fodboldfans.

- Hvis fans skal vælge mellem fag­ bevægelse og fodbold, vælger de fodbold. Så jo tættere, vi kom på en konflikt, jo større var risikoen for, at vi fik fans imod os.

Så arbejdsdelingen blev lagt fast: LO holdt sig på sidelinjen, mens Spillerforeningen tog sig af kommu­ nikationen med særligt fokus på fansene.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Foto: Agnete Schlichtkrull.

En svær lønkamp At kommunikere om fodboldspillere og lønvilkår er en udfordring, når nogle af de største profiler i Superli­ gaen har væsentligt højere lønninger end det gennemsnitlige LO-medlem.

- Her var en sårbarhed. Begyndte historierne at rulle om, at fagbevæ­ gelsen kæmpede for løn til spillere, der tjener flere hundrede tusinde kroner, så kunne vi hurtigt stå med en tabersag.

Spillerforeningens statistikker vi­ ste imidlertid, at fodboldlønninger er fordelt som et isbjerg. Der er langt fra de bedst betalte profiler til kon­ traktspillere, der får ned til 2.000 kroner om måneden.

Kenneth Thue Nielsen, LO’s kommunikationschef: - Vi holder os til at gå på banen i de helt overordnede kampe.

LO’s hovedbestyrelse bemyndigede LO’s daglige ledelse til at konflikt­ understøtte Spillerforeningen. Der­ med sendte vi et signal til Divisions­ foreningen om, at vi stod sammen, Fodboldspillere på Twitter og at der var spændt et stærkt øko­ - De dårligst betalte omfatter også en nomisk sikkerhedsnet under Spiller­ gymnasieelev fra FC Blokhus, for foreningen. hvem et par tusinde kroner er fint Dernæst handlede det om at vise, nok. Men kigger vi hen over rækker­ at de øvrige LO-forbund også var ind­ ne fra Superligaen til 2. Division, så stillede på selv at bru­ kan 30-40 procent af de professionelle - Jo tættere, vi kom på ge konfliktvåbnet til fodboldspillere ikke en konflikt, jo større at støtte Spillerfor­ eningen. leve af at spille fod­ var risikoen for, at vi - Vi diskuterede bold. og beskrev eventuel­ Derfor brugte fik fans imod os. le sympatikonflikter.

Spillerforeningen Og så sørgede vi for at lade Divisions­ kræfterne på en social medie-kam­ foreningen vide, at vi tænkte i de ba­ pagne, der involverede både kendte ner. og ukendte spillere og primært fore­ Den sidste del af arbejdet foregik gik på Twitter: på de interne linjer: - Der blev blandt andet tweetet – Vi har stillet betydelig ekspertise billeder af spillere, der fremholdt til rådighed for Spillerforeningen. papskilte med budskaber som ‘Fod­ Først og fremmest i form af juridisk boldspillere har også ret til ordent­ bistand, men også i form af hjælp og lige vilkår’ og ’Jeg støtter op om rådgivning fra os i kommunikations­ Spillerforeningen mod Divisionsfor­ afdelingen. eningen’. Det fungerede ret godt. I hvert fald oplevede vi ikke, at de ne­ Forbundene kender medlemmerne gative historier om lønningerne fik At LO kommunikationsmæssigt holder luft under vingerne. sig på sidelinjen, når medlemsforbun­ dene er involveret i konflikthistorier, er Signaler fra familien ikke et særsyn.

Mens Spillerforeningen knoklede løs - Vores medlemsforbund er selv­ på banen, hjalp LO til fra sidelinjen og stændige forbund, der kender deres spillede samtidig med musklerne over medlemmer bedre, end vi gør, og har for modparten. større og mere detaljeret indsigt i, - Det vigtige for os var at få kom­ hvordan man bedst kommunikerer munikeret nogle få centrale signaler med dem. Derfor er det naturligt, at til Divisionsforeningen på LO-famili­ de sætter dagsordenen i den slags ens vegne. Første trin bestod i, at

Kommunikatøren l Oktober 2014

sager, og derfor har mange af dem også selvstændige kommunikations­ afdelinger, i hvert fald i de store for­ bund.

Hvornår kommer LO så selv på banen?

- Det gør vi i de helt overordnede kampe, der er vigtige for hele LO-fag­ bevægelsen: Jobskabelse, uddannelse, social dumping og den danske model.

Spillerforeningskonflikten er så et godt eksempel på, hvem vi også er.

Når et lille forbund kommer og beder om hjælp, så stiller vi jurister og kom­ munikationsafdeling til rådighed.

Af Simon Lund-Jensen Senior kommunikationsrådgiver i KMD og medlem af redaktionen.

Jeg havde billet til FCK’s CL-kvalifikations­ kamp mod Bayer Leverkusen den 19. august.

Måske derfor hæftede jeg mig særligt ved histo­ rien. Men jeg hæftede mig også ved LO’s fravær i en dagsorden, der involverede noget for dem så relevant som en strejke for bedre løn og ar­ bejdsvilkår. Det gjorde mig nysgerrig efter at vide mere om, hvilken overvejelser LO gjorde sig om forløbet.

DKF Kursus Forretningsstrategisk kommunikation master­class i kommunikation, der virker på bundlinjen 25. november i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

9

TEMA l Agenda-setting

En kampagne, der taler med kritikerne Med sociale medier har organisationer fået en unik mulighed for at sætte dagsordener, der tager udgangspunkt i de emner, brugerne rent faktisk taler om. Folkekirkens Nødhjælp bruger lytte set-ups, der overvåger samtalerne på nettet, til at imødegå de mest udbredte myter og fordomme Sociale medier er efterhånden en fast del af de fleste organisationers arbej­ de, ligesom arbejdet med at sætte dagsordener er et område, de fleste praktiserer. De to, for nogle tilsynela­ dende afkoblede fagområder, er dog oplagte at få til at spille sammen, hvilket mange organisationer gør.

Mange topledere og pressechefer forsøger at præge dagsordener via sociale medier – navnligt er Twitter blevet udnævnt til en kerneplatform med masser af potentiale for at få holdninger hørt og dagsordener igennem. At engagere sig i bruger­ nes samtaler er altså en disciplin, rig­ tig mange forstår vigtigheden af.

Men hvor mange mestrer mon at gribe disse samtaler og skabe kon­ krete kampagner ud af det?

Fordomme på dagsordenen Folkekirkens Nødhjælp er en af de NGO’er, der har taget skridtet videre i samspillet mellem arbejdet med dags­

10

ordener og sociale medier. Folkekir­ kens Nødhjælp planlægger nemlig en kampagne, der har sit udspring i de fordomme og myter, som man har re­ gistreret, at de kritiske brugere taler om på en række sociale platforme.

- Vi møder de samme fejlagtige fordomme og spørgsmål igen og igen fra vores kritikere: At Folkekir­ kens Nødhjælp er partipolitisk, at indsamlede midler altovervejende går til administration og lønninger, eller at man ved at donere til vores indsamlinger støtter korruption i ud­ viklingslandene i stedet for reelt hjælpearbejde. Det er nogle af de di­ rekte forkerte udsagn og fordomme,

- Med den her kampagne møder vi vores kritikere der, hvor de reelt befinder sig. vi ønsker at tage fat på i den kom­ mende kampagne, fortæller Christi­ an Sophus Ehlers.

Viden og holdning hos målgruppen Folkekirkens Nødhjælp går ind og adresserer præcis det, de kan se, at man taler om blandt den del af dan­ skerne, der er kritiske over for at give udviklingsbistand. Christian pointerer, at kommunikationen vendes på hove­ det, så i stedet for at kommunikere om det, man som organisation gerne vil fortælle, vil man tage udgangs­ punkt i det, der rent faktisk optager den kritiske gruppe af brugere.

- Med den her kampagne møder vi vores kritikere der, hvor de reelt befinder sig, både vidensmæssigt og

holdningsmæssigt - i stedet for der, hvor vi tror de er, eller der, hvor vi ønsker, de er. Vi ønsker et styrket modtagerperspektiv frem for at være for afsenderorienterede.

Strategiske keywords At arbejde med kampagner, der ud­ springer af sociale medier, er for Chri­ stian ikke noget, der udelukkende sker ved intuition og ved at ’føle sig frem’. Erfaring og en fornemmelse for ens brugere er en vigtig del af det samlede regnestykke, men et profes­ sionelt lytte-set-up, hvor man ved hjælp af en række værktøjer måler, hvad brugerne rent faktisk taler om på de sociale medier, er mindst lige så essentielt.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Ronja Gustavsson kan blandt andet hjælpe med at gøre big data mere handlingsorienteret.

Lyt, søg og sortér Ronja Gustavsson er Head of Marketing i Falcon Social og arbejder til daglig med rådgivning om blandt andet brug af lytte-set-ups. Hun ser tydelige ten­ denser og potentialer for kampagner, der udspringer af brugernes samtaler.

- Organisationer kan skabe dagsordener ved at lytte til meningsfulde samtaler, identificere kommende trends og indarbejde disse som en del af kommunikationen og produktudviklingen. Det er også den udvikling, vi ser, nemlig at al den big data, man indsamler, skal gøres mindre og mere handlingsorienteret ved at integrere den i forretningsgangene, siger hun.

Ronja Gustavsson giver her et lynindblik i, hvordan et lytteværktøj egentlig fungerer: - Vores lytteværktøj gør organisationer i stand til at monitorere mere end 6 millioner data - alt fra sociale medier til blogs og online aviser. Værk­ tøjet bruges til at udskille de kilder, du ønsker at monitorere, og til at defi­ nere keywords af særlig interesse.

Ved at bruge særlige parametre til at definere forespørgslen bliver det muligt at rense resultaterne fra lytteværktøjet og derved ekskludere irrele­ vante ord. Når parametrene er defineret, går værktøjet igennem al omtale af dine keywords i de kilder, du har specificeret.

- Der er hård konkurrence om at have ejerskab på de keywords, der betyder noget for ens organisation, siger Christian Sophus Ehlers,

brugerne - og til at være først til at identificere samtalerne og potentielt også nye kampagneområder.

projektleder for nye medier i Folkekirkens Nødhjælp.

- Uanset hvilken organisation man er, er det virkelig vigtigt at have et ordentligt lytte-set-up. Vi benytter blandt andet Meltwater Buzz, som gør, at vi kan lytte til brugere både nationalt og internationalt. Så gæl­ der det om at identificere nogle stra­ tegisk udvalgte keywords, som har en betydning for den organisation, man er, fortæller Christian.

Han påpeger samtidig, at der er hård konkurrence om at have ejer­ skab på de keywords, der betyder noget for ens organisation. Derfor må man være forberedt på at afsæt­ te ressourcer til at gå i dialog med

Kommunikatøren l Oktober 2014

Af Nanna Elming Jeg studerer cand.soc. i politisk kom­ munikation og ledelse, er student i Danske Ad­

Samtaler som platform Folkekirkens Nødhjælps kommende kampagne er et eksempel på, hvor­ dan man som organisation kan arbej­ de videre med samspillet mellem so­ ciale medier og agenda-setting. Her er man gået fra tidligere at have over­ våget samtaler til nu at skabe konkre­ te kampagner ud fra disse.

Du kan lade dig inspirere af Folke­ kirkens Nødhjælp og overveje, om samtalerne på dine sociale platforme kan være startskuddet til den næste kampagne. Arbejdet med dagsorde­ ner står på mange måder stærkere, når det udspringer af reelle samtaler i stedet for det, man som organisati­ on ønsker at fortælle.

vokater og bestyrelsesmedlem i DKFs Unge Kommunikatører og Red Barnet Ungdom.

Artiklen udspringer af min nysgerrighed for tendenser og udvikling i kommunikationsarbej­ de inden for non profit-sektoren.

DKF kursus Kampagne med effekt – Fra strategi til idé, eksekvering og evaluering 10. november i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

11

TEMA l Agenda-setting

Da formanden tabte agendaen

Der er mere end en SMUKFEST på spil for lærerne ‘Nej, jeg fortryder ikke‘, sagde Dan­ marks Lærerforenings formand til bt.dk den 8. august. Det var efter den ’berømte’ tweet, der lød: ’Mange på Smukfest. Ikke lærere pga. af oldnordiske ufleksible arb.tidsregler.

Suk! #skolechat’.

Men hvad Anders Bondo Christen­ sen ikke selv fortrød, gjorde skole­­lederen Camilla Ottsen (og en del menige lærere), der tweetede: ’@ANDERSBONDO helt ærligt... dine medarbejderes omdømme tager altså skade af tweets som dette, hvis jeg var lærer ville jeg rive mig i håret.’

Undertegnede fristes til at være enig. Og kender lærere, der faktisk rev sig i håret, men også lærere, der på forældremøder har lagt mere eller mindre (uprofessionel) afstand til den reform, der er resultatet af en helt le­ gitim konflikt på arbejdsmarkedet.

Men Lærerforeningsformanden

12

stod fast: ‘Det er da fantastisk, at det kan være en provokation, at læ­ rerne skal have samme fleksibilitet i deres arbejde, som tusindvis af andre danskere har.‘ ‘Vi er stadig sure‘ Set fra et kommunikationsstrategisk perspektiv er agenda-setting i lærernes favør en del af Danmarks Lærerfor­ ening og Anders Bondo Christensens opgave og legitimitet. Så man fristes til at spørge, hvori det fantastiske ved Bondos tweet og andre medierede mishagsytringer egentlig består?

Det er ikke nyt eller overraskende, at Anders Bondo Christensens indlæg i debatten synes fastlåste i et ’vi er stadig sure’-toneleje, hvor alle (an­ dre end skolelærere), der ser an­ derledes på folkeskolen end Dan­ marks Lærerforening gør, skal ha’ med pegepinden.

Vi, der er mere eller mindre uden­ forstående, fatter tilsyneladende hverken Bondos egen eller DL’s versi­ on af agenda-setting og den fortolk­ ning af lærernes professionalisme, som ellers var et af de absolutte nøg­ lebudskaber, lærerne betjente sig af under lockouten sidste år.

To perspektiver på agenda Vil en fagforening arbejde med eget omdømme – for strategisk at påvirke en modtager og derigennem sætte en dagsorden, der vinder indpas (i dette tilfælde påvirke samfundsper­ ceptionen) – kan man grundlæggen­ de starte to steder: 1) Tage udgangspunkt i, hvordan man som afsender selv opfatter situationen 2) Tage udgangspunkt i, hvordan modtagerne synes at opfatte situa­ tionen

Kommunikatøren l Oktober 2014

Vælger man det sidste, hvad man­ gen en rådgiver formentlig ville anbe­ fale, må Danmarks Lærerforening tage bestik af, at netop samfundsper­ ceptionen i overvejende grad er, at lærerne tabte agenda-settingen un­ der konflikten, og at vi nu trænger til, at lærerne påtager sig netop dén pro­ fessionalisme, som de under lockout­ en påberåbte sig.

Ikke mere brok. En reform er ved­ taget (endda med ret bred politisk opbakning), og nu vil vi gerne se, hvordan fagfolkene implementerer selv samme reform med al den faglig­ hed, ekspertise og professionelle ge­ fühl, lærerne kan mønstre.

- Nej, jeg fortryder ikke, sagde Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen til bt.dk den 8. august.

Det bedste våben, lærerne kan alli­ ere sig med, er sympati for deres sag og derigennem opbakning til deres Mere tid ved katederet agenda. Det får de ikke med en for­ Jeg har selv en fortid som folkeskole­ mand, der i store træk altid virker tvær lærer i næsten ti år, og var der noget, og fornærmet over, der kunne få mit Lærerne må have deres at omverdenen ikke faglige blod til at suse i venerne, var professionalisme i spil fatter en tøddel af noget som helst. En det undervisning af og stoppe klynkeriet, formand, der nær­ eleverne. Det var det, jeg følte, jeg hvis de skal genvinde mest udstråler mild foragt for de ander­ var uddannet til. Alt sympatien. ledes tænkende, der det andet udenoms hånes på tv og Twitter for manglende brændte mig langsomt ud, men ikke indsigt og modernitet. selve konfrontationstimerne med ele­ verne, hvor lærergerningen for mig Er I med os eller mod os gik op i en højere enhed.

For alle, der ikke er har været ansat Jeg ville til enhver tid have under­ på en folkeskole, er samfundspercep­ vist fem ugentlige timer mere, hvis tionen ellers, at lærernes tilgang til jeg havde kunnet slippe for noget af arbejdstid er forkælet. At lærernes til­ alt det administrative og møderelate­ gang til arbejdet er mere til lærernes rede ved lærerjobbet og få mulighed egen fordel end elevernes. Og at læ­ for at gøre mere af det, som gav mig rernes tilgang til arbejdsfleksibilitet daglig arbejdsglæde. sander til i optælling snarere end fo­ Siden valgte jeg en anden karriere­ kus på kerneydelsen, som er under­ vej, og jeg har ikke set mig tilbage. visning af eleverne.

Men ser - det gør jeg dog stadig.

Så længe Danmarks Lærerforening holder fast i en agenda om: ‘Vi har Den tabte agenda ret, vi er (stadig) fornærmede, og de, Jeg ser en lærerforening, der har for­ som ikke holder med os, er imod os tabt sig i en agenda, ingen for alvor og i øvrigt oldnordiske (jf. Bondos orker at lytte til: at lærerne er presse­ Skanderborg-tweet)‘, får lærerne ikke de (mere end andre), at lærerne ikke den sympati, de angler efter og ej har fleksibilitet nok (i forhold til an­ heller held med deres agenda-setting. dre), at lærerne er professionelle (hvis Lærerne har savet i den omdøm­ vi troede noget andet), at lærerne me-gren, de sidder på. Vejen tilbage blev krænkede (over udfaldet af lock­ til at sætte en ny agenda, som om­ outen) og at lærerne stadig er påvir­ verdenen faktisk orker at bemærke kede (af en faglig og professionel og forholde sig til, er at begynde at konflikt på deres arbejdsområde).

Kommunikatøren l Oktober 2014

udvise netop den 360 graders profes­ sionalisme, som lærerne selv mener, kendetegner dem. Set fra et modta­ ger- og IKKE afsenderperspektiv vil det konkret betyde, at lærerne i al deres kommunikation, herunder især formandens, må virke superdygtige, lydhøre, (arbejds)moralske, imøde­ kommende og uselviske.

Når perceptionen af disse indsatser begynder at forplante sig i samfunds­ perceptionen, er der et publikum, ­ der vil bakke op om de nye og ikke mindst fremadrettede agendaer, lærerne sætter.

Af Trine Nebel Nye undersøgelser viser, at det, virk­ somheder og organisationer frygter mest, er et beklikket omdømme, der gør det svært at agere og agendasætte. Som kommunikatør med særinteresse for netop omdømme finder jeg Danmarks Lærerforenings ageren og for­ søg på agenda setting interessant og værd at bemærke.

Jeg har 15 års undervisningserfaring, en di­ plomuddannelse i kommunikation, en master i retorik og en læreruddannelse bag mig.

DKF ComAcademy Kommunikationsledelse 24. november 2014 til 22. april 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

13

TEMA l Agenda-setting

Infografik skaber et fælles sprog Overskuelig og meget konkret infografik giver medarbejderne i Velux Gruppen indsigt i, hvordan kunderne og markedet tænker og reagerer - Vi havde en klar ambition om at være mere markedsorienterede, men vores folk havde ofte svært ved at få overblik over de analyser, vi havde om vores markeder og kundesegmenter.

Risikoen for, at noget blev glemt, var stor, og samtidig blev der spildt me­ gen tid på at samle informationer.

Marie Elkjær, Brand Strategy i Vel­ ux Gruppen, forklarer om baggrun­ den for afdelingens arbejde med at få formidlet de mange data og ana­ lyser om markederne. Resultatet er blevet en faglig inspirationskilde, hvor kommunikationsfolkene tester muligheden for at formidle visuelt i stedet for i ord.

- Vi havde en ambition om at for­ midle data på en ny måde, så vores produktansvarlige kunne komme tæt­ tere på kunderne og få et overblik over den viden, vi har om vores mål­ grupper, fortæller Marie Elkjær.

- Den almindelige form, som ana­ lyser og målinger afrapporteres i fra bureauerne, kan være så detaljeret, at det er svært at få et simpelt over­ blik. Desuden får vi viden ind fra mange kilder, som skal med i et fæl­ les billede, siger Marie Elkjær. Her har det vist sig, at den visuelle formidling er brugervenlig, fordi den giver et hurtigt overblik over et stort udvalg af analyser og undersøgelser.

Fra fakta til fortælling Udfordringen for afdelingen Brand Strategy var at skabe et levende bille­ de af målgrupperne i en ingeniør- og produktionsvirksomhed, hvor kultu­ ren er fakta- og talbaseret, men hvor den menneskelige hjerne - som hos alle andre mennesker - bedst husker historier og visuelle fortællinger.

14

- Vi havde en formodning om, at målgruppeportrætterne ikke alene kunne være kvalitative og case-base­ rede – der skulle tal på bordet. Men kolonner med mange tal og om­ fangsrige analyser er samtidig uover­ skuelige og kan ikke huskes. Løsnin­ gen blev derfor at lave en serie faktabaserede portrætter, formidlet med infografik, som kunne være både appetitvækkende og troværdi­ ge i forhold til vores kolleger, forkla­ rer hun.

Hvor personamodellen tegner por­ træt af en konkret, men konstrueret

person, har man i Velux Gruppen valgt at give byggestenene til målgruppe­ portrættet i form af fakta og udtalel­ ser, som tilsammen skaber indtrykket af de enkelte målgrupper. Det er så op til brugerne af de grafiske fremstillin­ ger at tale sig frem til, hvad det bety­ der i forhold til den konkrete situation.

Fælles værktøj, fælles sprog - Første runde i formidlingsarbejdet var at udvælge, hvilke elementer der var centrale for vores kolleger rundt omkring i organisationen i forhold til at få indsigt i målgrupperne. Her fo­ kuserede vi på seks centrale elemen­ ter, der går igen i alle beskrivelserne af de enkelte målgrupper, fortæller Marie Elkjær.

Arbejdet med grafiske forklaringer stiller ekstra krav til de fakta og analyser, der ligger bag, påpeger Marie Elkjær.

- Vi sammensatte herefter ti grup­ per – en for hver af kernemålgrup­ perne – med folk, der havde stort kendskab til de respektive grupper.

- Processen er meget lig den, vi kender fra arbejdet med personas.

Den viste sig at være utrolig nyttig og blev stepping stone til en udbygning af de enkelte målgruppers beslut­ ningsproces i forhold til køb af vores produkter.

De ti plancher bliver nu brugt som et aktivt værktøj og fungerer som et fælles sprog, når forskellige grupper skal arbejde sammen. Blandt kolleger­ ne oplever Marie Elkjær, at plancherne fungerer som et nyttigt værktøj i for­ hold til prioriteringer og beslutninger i forskellige sammenhænge.

- Hos os er det vigtigt, at doku­ mentationen er på plads. Derfor skal plancherne på samme tid give et overblik, være konkrete og have kil­ dehenvisning og links, så brugerne kan dykke ned i fakta og finde den bagvedliggende dokumentation, for­ klarer hun.

Visuel kulturændring I kølvandet på den første pixibog med 10 scenarier har succesen bredt sig i koncernen.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Opbygningen af de enkelte plancher for de konkrete målgrupper er fælles med citater, der giver udtryk for gængse holdninger i gruppen til fx. byggeri, klima, holdning til / anbefaling af VELUX brandet, hertil kommer kort data om personer fra gruppen, hvad der er afgørende for deres valg samt ikke mindst deres proces fra overvejelser, inspiration og frem til beslutning / køb.

- Vores egne grafikere har ladet sig inspirere og laver gerne infografikker, og vi er blevet bedre til at tænke visu­ aliseringer ind i vores afrapporteringer og vores kommunikationsarbejde, si­ ger Marie Elkjær.

- Tidligere havde vi tendens til at være meget teksttunge i vores kom­ munikation om fx bæredygtighed, men nu har vores grafikere udviklet en serie ‘fakta-bobler‘, som formidler budskaberne langt mere slagkraftigt.

Det er der blevet taget rigtig godt imod i hele Europa.

- Det, vi skal være opmærksomme på, er at have fuldstændigt styr på kilderne til vores ‘fakta-bobler‘. I et land som Frankrig er det et lovkrav, at der skal være kildehenvisning til en autoritativ uafhængig kilde, når man bruger fakta i sin markedsføring.

Oprydning er krævende Det store spørgsmål er selvfølgelig: prisen. Hvad koster det at få omsat data til en visuel form?

- Mindre end man skulle forvente,

Kommunikatøren l Oktober 2014

er Maries svar. Det, som kræver mest tid og ressourcer, er at mappe og ka­ tegorisere eksisterende data.

Udfordringen på sigt kan være, at analysebureauerne, som man handler med, ikke nødvendigvis har den fagli­ ge ekspertise til at afrapportere i et vi­ suelt format, men det kan man stille som krav, når man handler. Hvis man har grafikere in-house, så koster det nogle timer, men det er givet godt ud i forhold til, at analyserne så bliver brugt.

Ifølge Marie Elkjær er oprydnings­ arbejdet det mest ressourcekrævende i forbindelse med visualiseringer.

- Når man begynder at arbejde med infografik, bliver man tvunget til kritisk at gennemgå de analyser, man får udarbejdet, og de data, man ind­ samler. Man skal stille sig selv spørgs­ målet: Er det de rette analyser og data, vi indsamler, når de ud til de ret­ te folk - og bliver de brugt? Og hvis ikke, er det så formidlingen, der halter, eller er de ikke relevante?

- Er det sidste tilfældet, skal de ikke

laves, og er det formidlingen, så skal vi bruge vores faglighed og vælge en for­ midling, der er brugervenlig, så den vi­ den, vi indsamler, bliver brugt.

Om Karin Sloth Underviser og rådgiver, ejer af Karin Sloth kommunikation.

Som mange brugere af personamodellen har erfaret, skal man ofte overvinde en troværdig­ hedsbarierre for at få andre til at acceptere den i beslutningsprocesser. Velux’ egen model er umiddelbart troværdig, fordi brugerne får ud­ drag af konkrete data og selv er medfortolkende.

DKF Kursus Design management - værktøjer og inspiration til at styre organisationens visuelle identitet 20. november i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

15

TEMA l Agenda-setting

Få Wikipedia med i strategierne Wikipedia er verdens sjettemest besøgte hjemmeside og det mest brugte opslagsværk. Mange virksomheder er repræsenteret på Wikipedia, og de står over for en markant udfordring, der kræver praktisk og teoretisk nytænkning Wikipedia blev skabt i 2001 som en åben og frit tilgængelig encyklopædi, der skulle tilbyde viden til alle. Motto­ et om at skabe en fri encyklopædi er stadig det samme den dag i dag, og opslagsværket kan uden tøven karak­ teriseres som en bragende succeshi­ storie. Men Wikipedia er ikke blot et onlineleksikon, hvor alle med en in­ ternetforbindelse kan søge informati­ oner. Det har en klar strategisk værdi for de organisationer og virksomhe­ der, der er omtalt i leksikonet.

En simpel Google-søgning på en tilfældig virksomhed vil i 9 ud af 10 tilfælde give et udslag, hvor virksom­ hedens Wikipedia-side står listet som et af de tre første resultater. Nogle af verdens førende praktikere og eks­ perter omkring Wikipedia og PR me­ ner, at denne faktor alene giver an­ ledning til en opprioritering af mediet.

Men hvad er det, der skal opprio­ riteres? Hvad er det egentlige pro­ blem? Og hvor svært er det at kon­ trollere sit image på et leksikon?

Reglerne har strategisk betydning Foruden de højtrangerende resulta­ ter på Google og Wikipedias enorme popularitet gør det unikke koncept bag Wikipedia det til en interessant og værdifuld kilde for kommunikati­ ons- og PR-folk. Opslagsværket har utallige regler og etiske retningslinjer, og strider din virksomheds indhold mod disse, eksempelvis ved at være for reklamerende eller uden verifice­ rede kilder, bliver artiklen udstyret med en skabelon, et ’tag’, der adva­ rer og påpeger fejl og mangler.

16

5 tips til indsatsen på Wikipedia 1. Dit profilnavn skal indeholde et navn og navnet på den organisati­ on, du repræsenterer.

2. Introducer dig selv på virksomhed­ ens diskussionsside samt på din egen profils diskussionsside.

3. Tilbyd konkrete kilder og informati­ oner på diskussionssiden, så andre editorer kan hjælpe med at opdate­ re opslag.

4. Indgå i dialog med editorerne, og vær åben for, at dine løsninger ikke altid er de bedste.

5. Acceptér, at du ikke kan kontrollere alt, hvad der skrives om din virk­ somhed eller kunde.

Nogle af de vigtigste regler er con­ flict of interest og neutral point of view, der begge skal sikre, at indhol­ det på Wikipedia er skrevet neutralt og kommer fra en objektiv kilde. For Wikipedia er et leksikon – ikke en platform for pral og lir. Netop derfor kan virksomheder, der vil involvere sig på Wikipedia, komme i klemme, hvis de ikke sætter sig grundigt ind i reg­ lerne.

Novo Nordisk er et eksempel på en virksomhed, hvis Wikipedia-opslag er præget af tags. Når man klikker ind på Novo Nordisks engelske op­ slag, bliver læseren helt oppe i top­ pen advaret om reklamerende ind­ hold og mangel på verificering.

Det er næppe et særligt positivt signal at sende til sine kunder, med­ arbejdere, investorer, journalister og

lignende. Der findes i massevis af lig­ nende eksempler, hvor virksomheder ikke bliver fair og fyldestgørende be­ skrevet på Wikipedia, og det tjener hverken til virksomhedernes eller Wikipedias fordel.

Læs og forstå reglerne Med Wikipedias mange regler og kla­ re ambition på den ene side, og virk­ somhedens eller direktørens forma­ ninger om et bedst muligt brand på den anden side, kan der hurtigt opstå konflikter, og skaden kan være sket, allerede inden indsatsen reelt er påbe­ gyndt. Derfor er der høje krav til den PR-professionelle, der har en afgøren­ de opgave, før der reageres: Sæt dig grundigt ind i reglerne, inden du be­ væger dig ind på Wikipedia!

Eksempelvis skal en virksomheds­ repræsentant deklarere sit klare for­ mål og sin forbindelse til de artikler, vedkommende involverer sig i. Dette gøres for at sikre overholdelse af reg­ lerne om conflict of interest og neu­ tral point of view.

Objektivitet og dialog Hele kernen i at agere på Wikipedia - både som virksomhedsrepræsen­ tant og almindelig bruger - er at forholde sig objektivt og neutralt til tingene. Hvis der er tvivl eller dis­ kussioner, så søger man dialog og konsensus for at undgå at ende med en ligegyldig meningsudveks­ ling om, hvem der synes hvad.

Begge parter, virksomheden og brugermiljøet, skal overholde disse regler og søge at skabe neutralt ind­ hold, der på en fair og fyldestgørende måde beskriver emnet.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Tre trin på vejen til Wikipedia-strategien Hvis din virksomhed vil engagere sig på Wikipedia, er der nogle helt centrale elementer, I skal holde jer for øje.

1. Mapping Lær reglerne og få overblik Start med at kortlægge og afdække, hvilke opslag der er interessante og vigtige for indsatsen: På hvilke sprog skal virksomheden fx have selvstæn­ dige opslag? Det afhænger af virksomhedens placering og markeder. An­ dre relevante opslag kan være direktøren, datterselskaber, projekter, pro­ dukter og samarbejdspartnere.

Disse opslag er alle med til at udvide virksomhedens eksponering og generere trafik til hovedopslaget. Det er også i dette indledende skridt, at I sætter jer grundigt ind i reglerne og de etiske kodekser på Wikipedia.

2. Assessment Vælg de konkrete løsninger Nu skal I lægge ambitionsniveauet for indsatsen. Er det kun en enkelt arti­ kel på et enkelt opslag? Skal der oprettes helt nye artikler? Her er det af­ gørende, at den ansvarlige opererer distinktivt mellem virksomhedens øn­ sker og forventninger på den ene side og Wikipedias ambitioner og regler på en anden.

3. Dialogue Start løsningen her Her starter opgaveløsningen for praktikeren, der indtræder i Wikipedias brugermiljø og først og fremmest præsenterer sig selv. Hvilken forbindelse har du til emnet, og hvilke forbedringer har du til en eksisterende artikel?

Der findes konkrete teknikker såsom request edit, hvor man kan udtryk­ ke et ønske om, at der bliver lavet en specifik ændring. I denne fase er praktikerens vigtigste rolle at tilbyde og assistere andre brugere med infor­ mation og kilder, der kan bruges til at styrke og forbedre det pågældende opslag. Dette foregår via artiklens diskussionsside, hvor brugerne har en dialog om, hvilke ændringer der skal skrives ind.

Derfor er Wikipedia vigtig • Wikipedia er verdens sjettemest besøgte hjemmeside.

• Wikipedia er verdens mest an­ vendte opslagsværk. Den en­ gelske udgave har over 4,5 mil­ lioner artikler og vokser med 800 artikler om dagen.

• Høje Google-ratings. Søg på en virksomhed, og i 9 ud af 10 til­ fælde vil Wikipedia være i top 3 for søgeresultater.

• Wikipedia er det moderne menneskes hukommelse. Ifølge en rapport fra Columbia Uni­ versity bliver vi dårligere til at huske ting, fordi vi har konstant adgang til viden på nettet. De to primære kilder til viden er Google og Wikipedia.

• Viden og informationer bliver deponeret på nettet. Fejl og mangler om en virksomhed kan hænge fast på Wikipedia, hvis der ikke rettes op.

Af Nikolaj Wiinholt Kandidat i kommunikation og filoso­ fi og Wikipedia-rådgiver i Imagepedia ApS. Jeg har altid interesseret mig for krydsfeltet mellem etik og kommunikation, og med den­ ne artikel vil jeg gerne være med til at gøre den fremtidige indsats på Wikipedia lettere for virksomheder, PR-professionelle, kommu­ nikationsfolk og andre interesserede.

Læs mere om os på www.imagepedia.dk.

Danske Novo Nordisk har siden 2011 haft et advarsels-tag om reklamerende indhold på deres engelske Wikipedia-opslag. Siden 2008 har der været en advarsel om, at opslaget mangler kilder.

The Wiki zone

Corporate objectives

DKF GåHjemMøde

The Wiki zone

The objectives of Wikipedia – neutrality of aim

En model kan lidt groft skitseres for brugernes bidrag og Wikipedias krav om objektivitet.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Overser du Wikipedia som en del af KomStrategien?

12. november hos SBS Discovery Media Tilmeld dig på komforening.dk

17

Storbyens farer Novo Nordisk inviterer studerende til at hjælpe med at bekæmpe Urban Diabetes i årets case competition for kommunikationsstuderende Den globale urbanisering har skabt sundhedsudfordringer i form af et øget antal livsstilssygdomme, heri­ blandt et galopperende antal af bor­ gere med type 2-diabetes. Et af de største problemer er, at kun halvde­ len af de 382 millioner mennesker i verden med sygdommen bliver diag­ nosticeret.

- Men det er langtfra det eneste problem, fortæller Mike Rulis, Cor­ porate Vice President i Corporate Communications hos Novo Nordisk.

For kun halvdelen af de diagnostice­ rede får behandling, og heraf når kun halvdelen behandlingsmålet. Af dem opnår kun halvdelen at leve et liv uden diabetesrelaterede kompli­ kationer. Man kalder det The Rule of Halves.

Virksomheden har på baggrund heraf taget initiativ til en global ind­ sats, ‘Cities Changing Diabetes’ for at bekæmpe udviklingen af type 2-diabetes i storbyer, hvor problemet er størst. Deraf betegnelsen Urban Diabetes.

Lanceringen fandt sted i Mexico City i marts 2014. København kom med i august, og Novo Nordisk for­

18

venter, at flere internationale stor­ byer går med i kampen.

Globalt oplysningsarbejde Mike Rulis håber, at der er mange studerende, som har lyst til at arbejde med problemerne med Urban Diabe­ tes til årets ComCaseCompetition.

- Type 2-diabetes og andre livs­ stilssygdomme er en tikkende bom­ be i storbyer verden over, og der er stort behov for at involvere både of­ fentlige og private parter i at be­ kæmpe udviklingen. Vi håber, at stu­ derende vil spille ind med nye ideer til at involvere byerne i arbejdet.

Store virksomheder bakker op Det er femte år, at Dansk Kommuni­ kationsforening, UngKom og Co­ penhagen Business School arrange­ rer case competition for kommunikationsstuderende. De foregående år har Coloplast, Carls­ berg, Maersk og Egmont været case­stillere, og de store virksomhe­ der er stadig dybt involveret i kon­ kurrencen.

- Vi har fået en fantastisk flot op­ bakning fra de store danske virksom­

Mike Rulis, Corporate Vice President i Corporate Communication hos Novo Nordisk, glæder sig til se de studerendes ideer, om hvordan man involverer byerne i kampen mod Urban Diabetes.

heder, og det betyder, at vi kan give de studerende en spændende mulig­ hed for at komme tæt på de globale kommunikationsudfordringer i den virkelige verden, fortæller Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef i Dansk Kommunikationsforening.

Kommunikatøren l Oktober 2014

ComCaseCompetion’15 er en konkurrence, hvor kandidatstuderende i kommuni­ kation kappes om at komme med gode løsninger på en global case fra Novo Nor­ disk. Ti hold med hver max fem studerende får 24 timer til at finde frem til den bedste løsning på casen. Tre finalister præsenterer deres anbefalinger for en dom­ merkomite og et bredere publikum, som gæster finalen.

ComCaseCompetition er arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, Ung­ Kom og Copenhagen Business School i samarbejde med Novo Nordisk. Målet er blandt andet at bygge bro mellem uddannelser og erhverv, ruste de studerende til arbejdsmarkedet og tydeliggøre studerendes kompetencer for arbejdsgiverne.

Studerende får netværk og viden Flere af de studerende fra de tidlige­ re hold er involveret i årets konkur­ rence. Det skaber kontinuitet, og faktisk er flere deltagere blevet ansat som studerende eller praktikanter hos virksomheder, som er involveret i ComCaseCompetition.

En undersøgelse blandt deltager­ ne sidste år viser, at deltagerne ser konkurrencen som en unik mulighed for at teste sig selv fagligt og per­ sonligt med kun 24 timer til at løse en svær og reel problemstilling. Del­ tagerne vægter også netværk højt.

- Man får styrket sit netværk til andre studerende fra andre uddan­ nelser og til de mange eksperter og virksomheder, som stiller op som dommere og vejledere. Min deltagel­ se i ComCaseCompetition har gjort, at jeg er langt bedre stillet til min professionelle karriere, da jeg nu kender folk i branchen og mine egne kompetencer meget bedre, siger Lars Pallisgaard, vinder i 2012.

Novo Nordisk-case Fight Urban Diabetes Novo Nordisk inviterer de studerende til at komme med bud på, hvordan man kan involvere byerne i at bekæmpe diabetes. Kommunikationsudfordringerne er mange: • Hvordan kan man starte en sundhedsbevægelse i byerne?

• Hvilke stakeholders skal involveres?

• Hvordan kan Novo Nordisk balancere mellem lokale og globale udfordringer?

• Hvilke kommunikationskanaler skal i spil?

• Hvad er den gode kreative idé?

• Hvordan skal Novo Nordisk håndtere sit brand, når byerne involveres i bevægelsen?

Lars Pallisgaard er i dag Media Re­ lations Manager i Novo Nordisk og endnu en gang involveret i Com­ CaseCompetion, denne gang på casevirksomhedens team.

International udveksling Konkurrencen er åben for kommuni­ kationsstuderende fra hele verden.

Sidste år meldte studerende fra xx forskellige nationaliteter sig til kon­ kurrencen, og i år regner UngKom også med deltagelse fra flere lande.

- Vi har den europæiske studen­ terorganisation AIESEC som samar­ bejdspartner, og de har lovet at gøre konkurrencen endnu mere synlig for internationale studerende, siger Ca­ roline Osterwald-Lenum, som sam­ men med UngKom i alle regioner selv planlægger at synliggøre kon­ kurrencen på kommunikationsud­ dannelserne på landets universiteter.

- Globaliseringen stiller krav til

mere international udveksling og samarbejde. Med et internationalt deltagerfelt giver vi de studerende mulighed for at måle sig med andre nationaliteter og ikke mindst knytte relationer, siger lektor Karl-Heinz Pogner, studieleder ved Copenhagen Business School.

Af Eva Kistrup Arbejder efter mange år som bu­ reauejer nu med StartUps og UpStarts med særlige kommunikationsbehov og blogger om ballet. Medlem af Markedsføringsudval­ get i DKF og styregruppen for ComCase­ Competition. Se www.evakistrup.dk.

ComCaseCompetition’15 Kickoff event 26. november kl. 16 – 17.30 på Copenhagen Business School Se mere på komforening.dk/ccc

Kommunikatøren l Oktober 2014

19

Invitation til konference 22. oktober 2014

FINANS AGENDA 2014

Deltag i debatten om, hvordan • digitaliseringen udfordrer forretning og kommunikation • finanserne bliver til at forstå • omdømme flytter forretning

I samarbejde med

Mediepartner

Sponsorer KLS

GRAFISK HUS

Plus .dk

Kom på hjemmebane på de sociale medier Få dem til at sig’ de kan li’ dig - som man siger på Jysk.

Ny bog giver systematiske anvisninger Når det kommer til sociale medier, er der to ting, som skal slås fast med syvtommersøm: Brugerne er på hjem­ mebane - du er på udebane.

Du og din virksomhed skal lære at navigere i en kultur, der er defineret af brugerne. De kommer ikke på be­ søg på din side - du er heldig (eller god, forstås), hvis du får lov at kom­ me ind til dem i deres, man fristes til at sige allerhelligste: deres newsfeed.

Og hvordan kommer man så det?

Det er ikke sådan lige til at gennem­ skue, og det ved de kommunikatører, der har prøvet.

Man producerer en tekst og et bil­ lede til virksomhedens Facebookside.

Der er tjekket for kommafejl, billedet ville få Roland Barthes til at hoppe af begejstring, og I udgiver jeres post i sød forventning om en like-storm.

Fem timer senere er der kommet 14 likes, hvoraf 8 er fra medarbejde­ re. Skuffelsen er på størrelse med Læsø, og ligeså er frustrationen. Hvad gik lige galt?

Husk lige strategien Ifølge Astrid Haugs nyeste bog ‘Sig du kan li’ mig‘ kan en af dem være, at fodarbejdet og indholdsstrategien mangler.

Indholdsstrategien er i høj grad es­ sentiel for struktur og relevans, men den kan virke som en lidt uoverskue­ lig ting – for ved man i virkeligheden hvad folk vil have, inden man begyn­ der at poste og ser, hvad de kan li’?

Både ja og nej. I hvert fald, hvis du følger bogens fem trin: 1) Strategi og formål 2) Relevans for brugerne 3) Det gode indhold 4) Planlæg & mål 5) Få organisationen med

Kommunikatøren l Oktober 2014

En sjov idé til soveværelsets indeklima: Logo-gåsen har fået istap på næbbet.

En case der holder Anders Lunde, social media manager hos Jysk, leverer i bogen en overra­ skende og god historie om virksom­ heder på Facebook.

Først og fremmest er der lagt en klar strategi om, at indholdet på Jysks facebookside omhandler søvn. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i, at de sælger dyner, men man må også huske, at de sælger mange andre ting og dermed har taget et aktivt valg om, hvad deres kernekommuni­ kation på Facebook skal være.

Dernæst bliver der taget højde for, at posts ikke bare handler om søvn, men at de har relevans for brugerne.

For eksempel er der artikler om et bedre indeklima i soveværelset for at optimere søvnen.

Det gode indhold bliver produceret hen ad vejen og holdes autentisk ved brug af telefonkamera til både video og billeder. Et rigtig fint eksempel er billedet af Jysks logo-gås med en is­ tap på næbet. Her går relevansen for

kunderne, virksomhedens profil og teksten op i en højere enhed – og når det gør det, er der ingen skade sket ved at afvige en smule fra søvn-ind­ holdsstrategien.

Anders Lunde nævner, at han ­bruger Facebooks analyseredskab In­ sights til at holde øje med bl.a. spam­ scoren på de enkelte posts. Dermed lærer han meget om, hvad brugerne kan lide og ikke kan lide. Insights er blot én af mange metoder til at plan­ lægge og måle sit engagement på de sociale medier, men helt sikkert også en vigtig en af slagsen.

Også når det gælder at inddrage organisationen, brillerer Jysk-casen med et fremragende eksempel på, hvordan man kan tage ud til forskelli­ ge butikker for at producere små film med medarbejderne. Resultatet er, at medarbejderne føler et større ejer­ skab i forhold til Jysks sociale platfor­ me, og dermed øges sandsynligheden for, at de optræder som online am­ bassadører.

Af Anne Toldbod Jeg arbejder til daglig som community manager hos bureauet Very. ­Research til artiklen bragte både genken­ dende nik og dét-giver-mening-nu oplevel­ ser. Blandt meget andet fik jeg lige frisket op, hvorfor det giver mening at bruge halv­ slørede billeder fra telefonkamera på virk­ somhedernes sociale medier.

DKF Kursus Content Strategi - værktøj til succesfulde websites 26. november i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

21

Sprogblomster, der går rent ind Sprogdagen og Sprogprisen hylder de klassiske dyder i nye rammer.

I år er to af de tre vindertekster om emner, der gælder liv og død De har i den grad sat sig i modtagernes sted. Man får ren besked. Tonen er venlig og direkte, uden at gå for tæt på.

Man føler sig taget alvorligt i situationen.

Det er fællesnævnerne for de tre tekster, der vandt Sprogprisen i år. Vinderne er fra Falck, DSB og Københavns Kommune, og der var både blomster og sprogblomster fra dommerkomiteen, der motiverede deres valg på Sprogda­ gen den 23. september i Kulturstyrelsens lokaler, hvor Dansk Sprognævn har til huse.

Se, husk og red liv I allerbedste piktogramstil agerer Falck på Facebook med de vigtigste råd om førstehjælp – i dette tilfælde ved slagtilfæl­ de eller noget, der ligner. Er der talebesvær? Hængende mundvige? Lammelser? Svarene og indsatsen kan gøre for­ skellen på liv og død, og Falck følger kvikt og kontant op på de spørgsmål, der bliver stillet på facebooksiden.

De fleste kan finde ud af at trykke 112 på mobiltelefo­ nen, men det er indsatsen til ambulancen når frem, der

22

tæller her. Den superkorte tekst – med visuel støtte fra pikto­grammerne – kan redde liv, og Falck fik prisen for årets bedste tekst på sociale medier.

En nyttig base af viden Mindre akut, men lige så tynget af alvor, er emnet bag pri­ sen til Københavns Kommune for bedste hjemmesidetekst.

Kommunen har opbygget en vidensbase, hvor alle tekster er omhyggeligt målrettet til at hjælpe borgerne i konkrete situationer, og vinderteksten handler om, hvordan man kan få hjælp til at pleje døende i hjemmet. Svært emne, godt og nænsomt løst.

Teksterne i Vidensbasen er skrevet i tæt samarbejde med kommunens borgerservice og andre med tæt kontakt til borgerne, og der er også brugt kræfter på at gøre adgan­ gen til digital selvbetjening lettere med direkte links. Det er så stor en succes, at det nu er besluttet, at resten af kom­ munens hjemmesider skal skrives ud fra Vidensbasens Skri­ veguide, når hele kk.dk relanceres i det nye år.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Glade vindere af Sprogprisen ’14, Falck, DSB og København Kommune sammen med dommerkomiteen.

Et godt og grundigt svar Hvad er værst – at der er klam varme eller kulde og træk i togvognen? DSB har fået prisen for årets bedste svarbrev til en kunde, der klager over temperaturen.

Skønt svarbrevet er formuleret, så det kan bruges i beg­ ge ender af temperaturskalaen, er der ikke noget præg af masseproduceret standardsvar. Som kunde får man indtryk af, at klagen er læst og taget alvorligt. Der er en venlig be­ klagelse af, at rejsen blev generet af temperaturforholdene, og også en forklaring på, hvordan togene er indrettet til at holde en konstant temperatur og luftfugtighed.

Et fælles sproggartneri Sprogdagen og Sprogprisen er et fælles projekt for Dansk Kommunikationsforening, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Modersmål-Selskabet, RetorikMagasi­ net, sproget.dk og Syntaksis – i år med kulturminister Mari­ anne Jelved som første taler på programmet.

For alle, der går op i sproget som redskab og udfordring i kommunikationsarbejdet, er Sprogdagen et godt sted at mødes. Fordi man bliver inspireret og får luget ud i sine egne sproglige vildfarelser. Fordi man får udbygget og vedli­ geholdt sit netværk af sprognørder – også med folk, der har en anden tilgang end den, man selv kommer med – og fordi der også er tid til, at det er rigtig hyggeligt.

Dommerkomiteen bestod af formanden, journalist Kurt Strand, instruktør og teaterchef Peter Langdal, ph.d. i retorik Anne Katrine Lund, direktør og bestyrelsesmedlem Charlotte Sahl-Madsen og kommunikations- og HR-direktør Søren P. Espersen, Sampension.

Af Pernille Hermann Journalist, kommunikationsrådgiver – og sprognørd. Jeg var fak­ tisk ikke med i år, men det var så en ekstra god grund til at gå på nettet og studere de tekster, der vandt.

Læs mere på www.sprogprisen.dk

DKF Kursus Få styr på det journalistiske håndværk 24. november og 1. december i Hellerup 25. november og 2. december i Aarhus Tilmeld dig på komforening.dk Kommunikatøren l Oktober 2014

23

Strategien stiller krav til eksekveringen Grænserne mellem de digitale og analoge platforme er

Virvaret af leverandører gør det svært at sikre ensartethed,

ophævet. Effektiv kommunikation flyder ubesværet mellem

og det betyder en fragmenteret eksekvering. For at opnå det

platforme og italesætter kernebudskaberne og aktiverer

bedste resultat og skabe en bedre proces med færre briefs

strategien på tværs af alle typer medier.

og misforståelser, kan man overveje sin strategi omkring

Det stiller ikke kun krav til strategien. Det stiller også krav til

leverandørvalg.

eksekveringen – og dermed også valg af leverandør.

kAilow – full-service produktionsbureAu Aktiver strAtegien på Alle medier

Hos Kailow er vi specialister i eksekvering. Vi har alle

Det er essentielt for en effektiv kommunikationsindsats, at

kompetencer og understøtter samtlige medieplatforme med

der er sammenhæng og konsistens mellem platformene,

udgangspunkt i din konkrete udfordring.

når kommunikation eksekveres.

I laver strategien og vi skaber en højere grad af sammen­

Den overordnede strategi binder det hele sammen og en

hæng, hvor indholdet eksekveres ensartet på alle platforme.

ensartet og kompetent eksekvering skaber synergi og

Og udover det så er det bare nemmere med en leverandør

aktiverer både målgruppen og kernebudskaberne. Men

frem for mange.

hvordan sikrer man som kommunikationsafdeling sammen­ hæng i eksekveringen? creative

et brief eller syv briefs?

Det er normalt at have mange forskellige leverandører. Men når det samme indhold i fremtiden skal fungere på samtlige platforme, er det ikke den optimale løsning.

Man har en fotograf til billedsiden, et digitalbureau til web­

Design, layout, tekst, oversættelser, korrektur, web, sociale medier og app’s.

management

Målgruppeanalyse og antropologiske studier.

studio

Fotooptagelser, videoproduktion, udvikling af storyboard og speak.

graphic

Trykkeri, distribution og lagerløsning.

til magasinet, et produktionsselskab til brandvideoen, et

visual

Udstillings­, event­ og konferenceløsninger.

social media­bureau til Facebook, et trykkeri til flyers og

express

Kopiopgaver og offline kampagnestyring.

sitet, et designbureau til den visuelle identitet, en tegnestue

posters og et mediebureau til indrykning.

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk Kailow er en af Danmarks største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Kailow består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Management, Kailow Studio og Kailow Express. Kailow er nyligt kåret som branchens mest innovative virksomhedsgruppe, vi har flere gange været Gazellevirksomhed og senest er Kailow Visual blevet udnævnt som den hurtigst voksende virksomhed i hele medieindustrien. Det er Kailows vision at være Danmarks mest ansvarlige virksomhedsgruppe og vi arbejder struktureret og målrettet med klima, samfundsansvar, miljø og arbejdsmiljø. Det sker blandt andet gennem vores internationale certificeringer samt tilslutning til FNs Global Compact. Kailow er grundlagt i 1976, beskæftiger 110 medarbejdere og omsatte i 2013 samlet for 150 mio. kr.

Når regler og følelser tørner sammen

Der er lang ved hjem fra Tyrkiet.

Foto: Pernille Hermann

Det er ikke kun aktiekurser og shareholders, der skal plejes på de bonede gulve.

Den finansielle sektor er fødte tabere i sager, der handler om mennesker i krise PenSam har lige prøvet det – at være næsten handlingslammet i en sag, hvor de ikke har kunnet svare på stri­ bevis af angreb, fordi man aldrig dis­ kuterer kundeforhold offentligt.

I august startede der på Facebook en indsamling til en kvinde, der blev alvorligt syg på en ferierejse i Tyrkiet.

PenSam havde ifølge medierne smæk­ ket kassen i, da det viste sig, at kvin­ den var kronisk syg og ikke havde søgt og opnået forhåndsgodkendelse, så­ dan som rejseforsikringen foreskriver.

Fra Facebook gik historien videre gennem både B.T., Ekstra Bladet og flere andre medier. Reaktionerne var vrede over for PenSam og hele forsik­ ringsbranchen, men der kom det gode ud af det, at familien gennem Face­ book fik bidrag nok til at betale for både hospitalsopholdet og en 7.000 kilometers køretur i ambulance.

Fakta og reel empati - I den slags sager har vi ikke mange muligheder for at svare igen, for de handler jo meget mere om følelser end om de faktuelle forhold. I det

Kommunikatøren l Oktober 2014

konkrete tilfælde handlede det om liv og død. Så er folk ret ligeglade med forsikringsreglerne, men det kan vi jo ikke være.

- Det bedste, vi kan gøre, er at være helt afklaret om fakta og vores eget ståsted - og så vise empati og beklagelse over for et menneske i en meget svær situation. De faktiske for­ hold er vi normalt helt afskåret fra at kommentere, forklarer PenSams pres­ seansvarlige, Søren Dijohn.

- Specielt i denne sag var vi så hel­ dige, at familien på et tidspunkt selv udsendte en pressemeddelelse, der gav os mulighed for at forklare forsik­ ringsreglerne konkret i forhold til situ­ ationen. Men det forudsætter igen, at der er fejl og misforståelser i det, der bliver lagt frem.

Detaljerne drukner - Desværre handler det også om, at journalisterne har en hård vinkling, hvor vigtige elementer i rollefordelin­ gen mellem kunde og forsikringssel­ skab træder i baggrunden, så vi let bliver skurken, tilføjer Søren Dijohn.

- De faktiske forhold er vi normalt helt afskåret fra at kommentere, forklarer Søren Dijohn.

- Det kom for eksempel til at stå, som om vi smækkede kassen i. Det gjorde vi ikke. Den var ikke åbnet, men det er generelt i branchen, at vi betaler de første dages hospitalsop­ hold, mens vi får undersøgt sagen til bunds. Den sikkerhed har man som kunde i alle forsikringsselskaber, men det gav anledning til misforståelser.

Af Pernille Hermann Journalist og kommunikationsrådgi­ ver – og redaktør af dette blad, hvor vi hermed leverer et ekstra input til Finanskonferencen den 22. oktober.

25

Er du både effektiv og autentisk på sociale medier?

Brugen af sociale medier glider hurtigt ind som en naturlig og integreret del af mange jobfunktioner. Det giver grobund for værktøjer til at effektivisere personers og virksomheders sociale profiler, men giver den nye ‘social media management‘ mindre autenticitet?

Væksten i antallet af jobopslag som ‘social media manager‘ i USA er hal­ veret det seneste år. Opsigtsvækken­ de fordi væksten i årene inden var nærmest lodret. Men det betyder ikke, at virksomheder er uinteressere­ de og mister interessen for sociale medier. Tværtimod.

Det, som en gang var en eksklusiv arena for digitale guruer med teknolo­ giske eller mediemæssige interesser, er nu ved at blive allemandseje. Face­ book, Twitter, Instagram og LinkedIn spiller en voksende rolle i mange funk­ tionsområder og brancher. Sociale me­ dier og ‘social business‘ er ved at være en integreret del af hverdagen mange andre steder end i kommunikationsaf­ delingen og marketingfunktionen.

For virksomhederne stiller de socia­ le medier særlige krav til dialog og opmærksomhed, og mange har for­ søgt at leve op til de nye krav ved at rekruttere en social media manager.

Men titlen ‘social media manager‘ gennemløber nu samme cyklus som ‘webmaster‘ gjorde for omtrent et årti siden. I starten var den digitale kom­

3.

munikation ny og eksotisk for senere at flade ud og blive hverdag, og det afspejlede sig i et hurtigt boom i ef­ terspørgslen på web-redaktører.

Nu kommer den samme integrati­ on af sociale medier, og som et led i professionaliseringen opstår værk­ tøjerne til at effektivisere og analysere de sociale medier.

- Vi behøvede et værktøj, hvor vi kunne styre flere profiler i samme interface.

Så vi strikkede ét sammen.

Et cockpit til det hele - Vi behøvede et værktøj, hvor vi kun­ ne styre flere profiler i samme inter­ face. Så vi strikkede ét sammen. Ikke noget smukt syn, men den virkede, fortæller grundlægger og topchef Ryan Holmes fra det Vancouver-base­ rede Hootsuite.

- Inden længe spurgte vores kunder os om det nye webværktøj, som hånd­ terede Twitter, Facebook og LinkedIn

fra én skærm. Vi lancerede en tidlig version som gratis app, og på en må­ ned havde vi flere tusind downloads.

Det gik viralt, forklarer han.

Dengang i 2008 arbejdede Ryan Holmes på et digitalt reklamebureau, men den virale succes var startskuddet til firmaet Hootsuite (www.hootsuite. com), som er en virksomhed i katego­ rien ‘social media management‘.

Ideen er at samle og effektivisere tilstedeværelsen på flere sociale medi­ er fra ét dashboard og bruge dette cockpit til at planlægge og tidsstyre tweets og opdateringer, til at måle gennemslagskraft og til at analysere trafikken på de sociale medier.

I dag praler Hootsuite af over 9 mio. brugere i 175 lande og en tilste­ deværelse hos 744 af verdens 1000 største selskaber. Men Hootsuite er ikke alene om at tilbyde effektivisering og analyse på sociale medier. Blandt øvrige leverandører inden for social media management finder man kø­ benhavnske Falcon Social (www.fal­ consocial.com) og en række andre værktøjer.

På udkig efter automatisering Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård, er aktiv på LinkedIn, Facebook og Twitter, og han opdaterer, poster og tweeter altid selv

26

Det bliver til 10-20 tweets om ugen for Jesper Nygård, oftest med relation til jobbet i Realdania. Det kan være et re-tweet af en nyhed eller et syns­ punkt fra en anden kollega eller sam­ arbejdspartner, et synspunkt relateret til oplevelsen af en international event eller måske en hyldest til en

Brøndby-sejr. Han poster lidt hyppige­ re på Facebook med også helt private emner, og endelig kommer han med en opdatering eller to om måneden – typisk om nye jobs i egen organisati­ on – på LinkedIn. Vel at mærke ved siden af en kalender tæppebombet med møder og arrangementer og en

Kommunikatøren l Oktober 2014

Hvem vil ikke gerne fotograferes sammen med en (ex)præsident? Jesper Nygård kom før Helle Thorning på Facebook i 2012.

samlet arbejdsuge godt over 60 timer.

- Jeg bruger 20-25 minutter om da­ gen på det. Længere må det ikke tage. 10 minutter om morgenen, 5-10 minutter midt på dagen, og måske 10 minutter om aftenen, siger han.

- Det kunne være ret nyttigt, hvis jeg kunne lave fem tweets eller re­ tweets færdige og så tidsforskyde dem, så de dryppede ud i løbet af dagen. Jeg har været på udkig efter automatisering, men jeg har ikke fundet de rigtige løsninger eller hjælpeværktøjer endnu. Så jeg er stadigvæk 100 % håndholdt, siger Jesper Nygaard med et smil.

For en topleder uden for it- eller mediebranchen er Jesper Nygård sandsynligvis overgennemsnitligt ak­ tiv på sociale medier, og han kan alt­ så indtil videre klare sig på ren ‘ma­ nuel‘ vis. Men han føler sig stærkt hjulpet af gode klippeværktøjer og er vant til at copy og paste og bruge og genbruge. Teknologiangst lider han ikke af, og før han blev adm. di­ rektør for snart 20 år siden, arbejde­ de han som selvlært it-chef i et mel­ lemstort rådgivende ingeniørfirma.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Legebarn med shortcuts - Jeg er helt grundlæggende et ­legebarn, og jeg elsker at finde shortcuts. Desuden er jeg enormt ­systematisk. Derfor tror jeg også, at jeg på et tidspunkt får hul på bylden med at bruge et værktøj til at styre tilstedeværelsen på sociale medier.

- Jeg har otte års jubilæum på Twitter, men det tog mig lidt tid at se lyset.

Det bliver noget, jeg kommer til at sidde og lege med i en ferie på et tidspunkt, siger Jesper Nygård.

Jesper Nygård har eksempelvis mellem 1000 og 2000 undermapper i sin Outlook, og det er ‘hele hans liv‘, der ligger dér. Et par hjemmela­ vede makroer skrevet i Visual Basic hjælper ham med at styre og auto­ matisere de mange emails.

På samme vis har han sine 35 mest brugte formuleringer liggende i et bibliotekshjælpeprogram til et

clipboard klar til at blive sendt ind i én af dagens emails. Den første går som regel afsted ved 5-tiden om morgenen.

- Jeg har otte års jubilæum på Twitter, men det tog mig lidt tid at ­ se lyset. Nu bruger jeg det som min primære nyhedskanal. Ved at følge omkring 100 opinionsdannere og medier får jeg en filtrering af medie­ billedet med et hurtigt og kvalificeret overblik over, hvad der sker i dansk politik. Det er ufatteligt effektivt med 140 tegn plus et link og måske et bil­ lede. Nu bruger jeg mindre tid på de traditionelle medier, siger han.

Indtil videre kan en arbejdshest som Jesper Nygård klare sig med sy­ stematik og disciplin og fastholde det personlige touch på brugen af sociale medier. Mon ikke mange an­ dre storkommunikerende berømt­ heder har en stab på opgaven?

På den lange bane kommer social media management måske til at dre­ je de sociale medier mod at blive en stadig kraftigere kanal for traditionel virksomhedskommunikation. Og pri­ sen for at højne effektiviteten kan komme til at gå ud over det personli­ ge og autentiske på de sociale medi­ er. Den pris har en leder som Jesper Nygård ikke villet betale.

Social media management Her er tre lister over aktører i feltet: http://blog.visual.ly/15-tools-every-socialmedia-manager-should-use/ http://www.searchenginejournal.com/top10-tools-managing-social-media-ac­ counts/87843/ http://dashburst.com/best-social-mediamanagement-tools/

Af Sven Hauge Selvstændig kommunikationsråd­ giver i TRIALOG aps. Mine kunder er typisk b2b-virksomheder, hvor talsmænd og med­ arbejdere skal finde en balance mellem den professionelle rolle og den personlige stil på sociale medier. Derfor stak jeg næsen ind hos Hootsuite i Vancouver, da jeg var på fe­ rie på de kanter.

27

boganmeldelser / TAG HÅND OM KLAGERNE

Søren Bechmann og Pernille Hirshals Gør kunden god igen - om at arbejde strategisk og praktisk Gyldendal 200 sider, 300 kr.

Det er vel de færreste virksomheder, der jubler over kundeklager. Men det burde de. Bogen vender tingene på hovedet og viser det kæmpe potentiale, der ligger i klagerne.

Søren Bechmann har tidligere udgivet bogen ‘Service er markedsføring’, og den nye bog er en direkte fortsættelse, der er tæt på at være en ny grundbog for klage­ håndtering. Pernille Hirshals er finanssekto­ rens første kundeambassadør. Hun har blandt andet været med til udviklingen af Nykredits klagehåndteringspolitik og –me­ tode.

Indledningens gennemgang af alle de tvivlsomme krumspring, virksomheder laver for at undgå at få klager, er meget sigende og morsom. De ville kunne vinde så meget ved at modtage og bruge dem strategisk.

Forfatterne går grundigt til værks med indføring i klagens natur, den klagende kunde og de forskellige strategier, virksom­ heder lægger til grund for deres håndte­ ring. Hovedparten af bogen er dog dedike­ ret til praktikken med en strategisk og målrettet behandling af klager.

Bogens centrale omdrejningspunkt er The Service Recovery Paradox: De kunder, der oplever, at virksomheden retter op på fejl, kan ende med at blive endnu mere til­ fredse og loyale end kunder, der aldrig op­ lever fejl.

‘Gør kunden god igen’ er fascinerende, morsom og meget oplysende læsning. Men da de to forfattere holder virksomhederne ud i strakt arm som skræmmeeksempler, vil ledelser uden den store selvindsigt for­ mentlig lægge bogen fra sig allerede efter indledningen.

Som kunde kan man så bare håbe, at Søren Bechmann og Pernille Hirshals’ bud­ skab vil blive almindeligt kendt og aner­ kendt, og fantastisk klagehåndtering en så udbredt konkurrencestrategi, at virksomhe­ derne med tiden vil blive tvunget til at føl­ ge trop.

Af Sophie Egede-Schrøder, selvstændig rådgiver, Wiaw Communications og bloggen KommunikationDetox

28

Læs flere på komforening.dk

FÅ STYR PÅ BEGREBERNE

Mie Femø Nielsen Strategisk kommunikation 2. reviderede udgave Akademisk forlag Business 230 sider, 300 kr.

Aktantmodel, corporate identity, brandplat­ form, stakeholder mapping, PEST, SWOT og TOWS. Det skorter ikke på analytiske model­ ler og kommunikationsfaglige begreber i denne opdaterede udgave af Mie Femø Nielsens analysebog. Et godt sted at starte, hvis man er ny i branchen eller gerne vil op­ dateres på de vigtigste og mest gængse mo­ deller og metodiske termer.

I et letforståeligt og professionelt sprog føres man metodisk igennem udvalgte ned­ slag i det vigtige analysearbejde, der ligger forud for en egentlig kommunikationsstra­ tegi - og længe forud for en potentiel ekse­ kvering af analysen på taktisk og operatio­ nelt niveau.

Sidstnævnte berøres dog slet ikke i bo­ gen, der således ikke lever helt op til sin ti­ tel. Der er heller ingen cases eller henvisnin­ ger til konkrete eksempler på virksomheder, der har iværksat kommunikationsaktiviteter på baggrund af deres analysearbejde.

Forfatteren beskriver selv bogen som en enkel introduktion til et stort fagområde, og det er netop, hvad den er. I dybden kommer den aldrig med de enkelte teorier, men det forekommer heller ikke at være formålet.

Snarere er bogens pointe, at den indle­ dende analyse og dokumentation er uhyre vigtig for at lykkes med sin kommunikation, og at det skal gribes struktureret og meto­ disk an. Det gælder for så vidt lige meget, om det er public relations, public affairs, CSR eller en helt fjerde kommunikationsdi­ sciplin, man beskæftiger sig med til daglig.

Vil du i dybden med et af fagområderne, er andre bøger således mere oplagte. At have de mest kendte og typisk anvendte modeller og metoder samlet ét sted i et let­ forståeligt sprog er dog ganske bekvemt – både for nybegyndere og for mere erfarne kommunikatører.

Af Nina Faurby, kommunikationskonsulent RelationsPeople

FANTASTISK INSPIRATION

Robert Ibsen Real Negotiations Samfundslitteratur 185 sider, 250 kr.

Virkeligheden i forhandlinger er, at du ikke nødvendigvis får, hvad du har fortjent – men du får, hvad du har forhandlet dig til. Og ef­ tersom vi i bund og grund konstant befinder os i forhandlingssituationer, er der en god grund til at gøre en indsats for at optimere sine forhandlingsevner.

Gode forhandlingsevner er essentielle – også for andre end jurister. Uanset stilling bliver stadigt flere involveret i forhandlinger, og ofte endda uden at man ser den situati­ on, man befinder sig i, som en forhandling.

Robert Ibsen har med den engelskspro­ gede bog ‘Real Negotiation’s skrevet en læ­ rebog henvendt til studerende på handels­ højskoler, universiteter og andre uddannelser på BA-niveau, men den bør som sådan ikke begrænses hertil.

En god forhandlingsposition er afgøren­ de i mange facetter af kommunikation og relationer, og med Robert Ibsens bog får du fantastisk inspiration til at gøre din forhand­ ling reelt værdiskabende.

Bogen tager praktisk og konkret læseren igennem de ‘must have’-kompetencer, det kræver at kunne forhandle sig til en god po­ sition. Bogens kapitler giver et dybt og ope­ rationelt indblik i de mange facetter af for­ handlingens kunst og er desuden nem at orientere sig i.

Hvert kapitel giver en række brugbare modeller og tjeklister, man kan bruge i eget virke, ligesom der opsummeres efter hvert kapitel, så man selv lige kan tænke situatio­ nerne og bogens cases igennem og fastlæg­ ge egne mål, styrkepositioner og afhængig­ heder i en forhandling.

Bogen rummer en række emner, som støder op til forhandlingssituationer, så man får perspektiv på sit eget udgangspunkt og mål. Dermed er man godt klædt på til egne udfordringer.

Af Petter Pablo SommerfeltVenegas, Vice President ADtomic Communications

Kommunikatøren l Oktober 2014

KOMPLEKSITET I TOMGANG

Anders Nørgaard og Tomas Lykke Kompleksitet – virksomhedens største udfordring Gyldendal 181 sider, 300 kr.

Denne bog taler lige ind til enhver medar­ bejder og mellemleders hovedpine. Uendeli­ ge møderækker og balanced scorecards, uafklarede mandater, herreløse projekter og nye tiltag, der aldrig får fat i roden af pro­ blemerne, så der kan blive gjort op med den manglende produktivitet og negative bund­ linje.

Voksende kompleksitet bliver kaldt en af de største trusler imod virksomheders værdi­ skabelse og hovedansvarlig for både frustre­ rede medarbejdere og utilfredshed blandt kunderne.

Anders Nørgaard og Tomas Lykke illu­ strerer problematikken med en kompleksi­ tetskurve, hvor virksomheder, der vokser, bliver mere og mere komplekse. Med den voksende succes kommer der flere produk­ ter, flere medarbejder og flere filialer. Men på et tidspunkt når kurven sit toppunkt, og kompleksiteten tager magten.

De fem hyppigste symptomer fremhæves som stress, lav forandringsevne, høje om­ kostninger, lav produktivitet og illoyale kun­ der, men det nytter ikke kun at symptombe­ handle. En helhedsplan med forankring i topledelsen skal begynde med analyse af alle virksomhedens flow og processer.

Bogen gennemgår både teori og praksis og har cases fra Danfoss, Telmore, Lego, TDC og GF Forsikring. De giver et godt ind­ tryk af de forskellige måder, kompleksitet kan opstå, hvilke konsekvenser det kan have, og endelig hvilke redskaber der med succes kan tages i brug for at komme den til livs.

Et gennemgående budskab er, at over­ flødige og urentable processer og produkter skal minimeres. Dette gentages mange gan­ ge samtidig med understregningen af, at al kompleksitet skam ikke er af det onde.

Der er ingen tvivl om, at forfatteren har deres faglighed i orden, men desværre for­ mår de ikke at tage egen medicin. Bogens første halvdel kunne have stået på under 20 sider. De er selv fanget i det hamsterhjul, de advarer imod.

Af Sophie Egede-Schrøder, selvstændig rådgiver, Wiaw Communications og bloggen KommunikationDetox

Kommunikatøren l Oktober 2014

Sådan leder du et webprojekt

Helle Baagø Sådan leder du et webprojekt Forlaget Indblik 122 sider, 279 kr.

Når virksomheder skal have et nyt website, lander projektet ofte hos medarbejdere, som ikke har prøvet at lede en webudvikling. Det er bogens udgangspunkt, og Helle Baagø forsøger at klæde dem på til at kunne vare­ tage opgaven – og gerne føre projektet til ende med et godt resultat, inden for budget­ tet og uden stress.

Bogen kommer bredt omkring og gen­ nemgår processerne nøje og i kronologisk rækkefølge: den indledende research, hvor­ dan man organiserer virksomhedens forskel­ lige funktioner til at deltage i projektet, samarbejdet med bureauet og håndtering af indholdet på den nye platform.

Helle Baagø identificerer de steder, hvor der typisk kan opstå gnidninger – internt i virksomheden eller mellem virksomheden og bureauet, der udvikler den digitale plat­ form. Og hun præsenterer tjeklister, der fint opsummerer, hvad man skal være opmærk­ som på i de enkelte steps undervejs.

Bogens svaghed er, at den gerne vil have alle med. Findes der fx en marketing- eller kommunikationsmedarbejder, der ikke er bevidst om, at sociale medier skal indtæn­ kes i en samlet digital strategi? Eller som ikke er klar over, at deres specifikke mål­ gruppe skal med i overvejelserne af udform­ ningen af den digitale platform?

Til gengæld kunne man godt have ofret lidt mere end ti linjer ud af de 122 sider på et område som it-lovgivning - eller være gået ind i fordele og ulemper ved at vælge henholdsvis et licensbaseret CMS eller Open Source.

Når det så er sagt, er bogen en udmær­ ket introduktion til webudviklingsprojekter, hvis det er et område, man er ny i. Om man så rent faktisk også når i land inden for budgettet og uden stress, hvis man følger alle bogens trin, må stå hen i det uvisse. Hel­ le Baagø trækker delvist i land et stykke inde i bogen, hvor hun siger: ’…slutfasen vil altid opleves hektisk og presset’.

MERE AF DET GODE Har du en kollega, en medarbejder eller en ven, som også kan have glæde af at være med i vores fællesskab?

Vi giver et halvt års medlemskab til alle, der melder sig ind NU. Giv tilbuddet videre til en god ven, som kan betale kontingent for et år og få medlemskab for halvandet år med adgang til • 40 GåHjemMøder om året + 50 KomKurser og KomNetværk og konferencer til spotpris • Magasinet Kommunikatøren 6 gange om året • Nyhedsbrev hver uge • Netværk og fagligt ståsted Jo hurtigere de melder sig ind, jo mere får de for pengene.

Kender du nogen, der også skal være medlem af Dansk Kommunikationsforening?

Så send dem en hilsen og et link

BLIV MEDLEM www.kommunikationsforening.dk/ blivmedlem

Af Marie Fisker webredaktør DKF

29

MEDLEMMER I NYE JOB / Karina Cook er ansat som brand strategist hos IDna Group. Karina har været selvstændig som ejer af Cook Consulting i København og New York, hvor hun bl.a. arbejdede med virksomheder som Anthon Berg og House of Knipchildt. Hun har tidligere arbejdet som konsulent for Dansk Industri samt Reputation Institute i New York, hvor hun også har siddet som bestyrelsesmedlem for Djøf. Karina har en bachelor i in­ ternational business administration og en kandidatgrad i business admi­ nistration og management commu­ nication.

Mette Dyrby Kloch er ansat som seniorkonsulent og associeret partner hos Resonans Kommunikation.

Mette har mange års erfaring som rådgiver for ledere på alle niveauer og har som kommunikationschef i kommune og stat stået i spidsen for udvikling af intern og ekstern kom­ munikation, digitalisering, kampag­ ner, udviklingsprojekter mv. i store organisationer. Mette driver sidelø­ bende egen virksomhed.

Morten Reedtz Kjellev er ansat som kommunikati­ onschef i Bravida Dan­ mark, som er Skandinavi­ ens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser til bygninger. Bravida har omkring 8.000 medarbejdere og findes på cirka 150 lokationer i Sverige, Nor­ ge og Danmark, hvoraf 15 ligger i Danmark. Morten kommer fra en stilling som kommunikationschef i energiselskabet SEAS-NVE. Bo Skovfoged starter nu som selvstændig rådgiver inden for PR, marketing og kommunikation i egen virksomhed Waldfuss. Bo kommer fra stillinger som rådgiver hos Dis­ cus Communications, kommunikati­ onsansvarlig hos Exformatics samt senest som seniorrådgiver hos LEAD

30

af Sonja Sukstorff

Et medlemskab af DKF viser, at du går op i din faglige udvikling. Det er et klart plus i en jobsamtale Per Rystrøm, direktør, Operate

Agency. I Waldfuss udfører han en bred palet af kommunikationsopga­ ver for kunder inden for bl.a. it og teknologi samt sport.

Mikkel Luplau Schmidt er ansat som kommunikati­ onsrådgiver hos Help PR & Kommunikation.

Han tilknyttes kommuni­ kationsvirksomheden som et led i deres f­ okus på presseeksekvering.

Evner inden for vinkling, gode pres­ sehistorier og de rigtige, dagsaktu­ elle idéer er efterhånden forsvundet fra langt de fleste PR-konsulenter, fordi analyse og præsentationer fyl­ der mere og mere, lyder det fra Help PR & Kommunikation. Mikkel er en ægte pressemand, der tænker på journalistens præmis, travlhed, krav mv. I Help PR & Kommunikati­ on skal han arbejde med en række af virksomhedens kunder som Net­ flix, REMA 1000 og Semler. Mikkel kommer fra en stilling som konsu­ lent hos Holm Kommunikation. Før da var han kommunikationsrådgiver hos Communiqué. Mikkel er cand. scient.soc. i Public Relations fra Ros­ kilde Universitet.

Mette Aagaard Hertz er udnævnt til Corporate Vice President i Novo Nor­ disk med ansvar for HR i koncernens Research & Develop­ ment område. Mette, der er cand. comm. og medlem af bestyrelsen for Dansk Kommunikationsforening, har været i Novo Nordisk i 10 år – de seneste fem hos koncerndirektør Lise Kingo og rykker nu videre til koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen.

Julie Strecker Leitner er startet som CRM Manager hos Autobutler. Julie får ansvar for ledelse og ud­ vikling af dialogdrevet CRM og email marketing programmer i Danmark, Sverige, England og Tyskland. Julie kommer fra en stilling som kontakt­ chef hos Director og har tidligere bl.a. arbejdet hos Wunderman.

Fødselsdage 40 Lise Kirkegaard, kommu­ nikations- og marketingdi­ rektør i elbiloperatøren CLEVER, 40 år.

I mere end 15 år har Lise Kirke­ gaard arbejdet med strategisk kom­ munikation og markedsføring. Fokus har gennem hele Lises arbejdsliv ­været strategisk og politisk kommunikation og branding – helst i virksomheder med komplekse stake­holderrelationer og stor offentlig bevågenhed, hvor hun kan udnytte sin evne til at sam­ tænke kommercielle, politiske, medie­ mæssige og offentlige interesser. Lise er journalist fra DJH og har siden sup­ pleret med en HD i innovation foran­ dringsledelse, samt en proceskonsu­ lentuddannelse.

50 Henriette Rald, direktør i Djøf med ansvar for kom­ munikation, public affairs, presse og hvervning, 50 år.

Henriette karriere spænder fra bl.a. projektleder ved K ­ VINFO, samt pres­ se- og informations­sekretær for den daværende økonomiminister Marian­ ne Jelved i årene 1998-2001.

Kommunikatøren l Oktober 2014

Inden tiden i Djøf var Henriette kommunikationsdirektør hos DR, og før det havde hun samme stilling i Forsikring og Pension. Henriette har en cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Københavns Universi­ tet fra 1995.

50 Kresten Schultz-Jørgensen, forfatter, direktør, kommunikationsrådgiver, lektor og markant menings­ haver, 50 år.

Kresten er stifter og adm. direktør for kommunikationshuset Lead Agen­ cy med 25 ansatte. Han er cand. scient.pol. fra Københavns Universi­ tet, hvor han også fik sit første job som fuldmægtig i Undervisningsmini­ steriet. Siden har han gjort det godt i medie- og kommunikationsbranchen bl.a. som ministersekretær i Forsk­ nings- og Teknologiministeriet, chef­ redaktør på Dagbladet Aktuelt, kom­ munikationsdirektør i Coca-Cola og Det Kongelige Teater.

Kresten var med til at starte Dag­ bladet Dagen op som ansvarshavende chefredaktør og nåede i dagbladets korte levetid at få del i æren af at modtage Dansk Kommunikationsfor­ enings KomPris i 2002 for innovativt arbejde med stakeholder relationer.

Kresten er desuden forfatter til flere bøger. Den seneste om public relati­ ons hedder ’Virksomhedernes om­ dømme’.

I Dansk Kommunikationsforening har vi haft fornøjelsen af Kresten Schultz-Jørgensen i mange sammen­ hænge. Kresten har været med i re­ daktionen af bladet Kommunikatø­ ren, kursusleder og ordstyrer på KomDag og forfatter til en række spændende artikler.

Invitation

KomDag’14

18. november hos DI - Industriens Hus

GRIB MAGTEN Agenda-setting 2014 Hver dag udkæmper der sig en kamp i det offentlige rum om, hvem der har ret. Med andre ord – hvem der sætter dagsordenen. Hvem kommer først, og hvem præsenterer sagen, så den vinder gehør?

Kommunikation er aktørernes foretrukne middel til at sætte agendaen og gribe magten.

• • • •

Men hvordan gør man det i praksis?

Hvem har magt og indflydelse i det offentlige rum i dag?

Hvad skal der til for at sætte en agenda?

Hvordan sikrer vi civilsamfundet en stemme i debatten, hvor professionelle virksomheder, myndigheder og meningsdannere kæmper om ordet med tunge skyts?

• Hvilken forskel kan professionelle kommunikatører gøre i en tid, hvor flere aktører end nogensinde har adgang til det offentlige rum?

Tilmeld dig og deltag i debatten på KomDag’14 på komforening.dk Vi uddeler KomPris’14 til årets bedste kommunikatører.

Dagen slutter med networking og fælles middag.

KomDag’14 sponseres af

Øvrige sponsorer Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

Kommunikatøren l Oktober 2014

KomPris’14

KLS

KomPris’14 sponseres af

105x30_Infomedia.indd 1

25/11/11 09.41

lVAR

GRAFISK HUS

31

velkommen til Nye MEDLEMMER / Jacob Egelund Cand.comm.

2614 5837 Andreas Foss Tilrettelægger Strategy & Stories 5052 4142 Charlotte Friis Eriksen Kommunikationsmedarbejder Kähler Design 3115 3860 Nikolaj Grøn 2010 0693 Mette Kjærsgaard Kommunikationskonsulent Danica Pension 4513 2246 Jens Frederik Kofoed Director of Business Development MusicBusiness 2020 2594 2539 Rune Lindberg Kommunikationskonsulent PensionDanmark 3371 8000 Ann Christine List Specialkonsulent Forsvaret 2334 3185 Eva Manor Paulsen Pressekonsulent Region Hovedstaden 5144 0455 Steen Jørgensen Nielsen 3543 8126 Ane Nygaard Meyer Kommunikationsansvarlig Kähler Design 3115 3860 Pia Bune Trust Sommunication partner Novo Nordisk A/S 3079 5441

32

Paul Tyler Founder Handling Ideas 3033 2236 Kim Østergaard Senior Account Manager Retriever Danmark A/S koe@retriever.dk

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Sara Maria Ashour Studerende 2757 2640 Sasha Bakholt Stud.cand.mag.

2258 1407 Amalie Barfod Studerende 6038 4400 Mathilde Frydenbjerg Christensen Stud.cand.merc.(kom.)

2324 3983 Helena Daugaard Stud.cand.ling.merc 2636 3981 Susann Delff Studerende 2858 6030 Eliz Elif Erdem Studerende 2233 6233 Trine Frederiksen Stud.cand.merc.(kom.)

2979 9122 Emil Theilgaard Glud Stud.cand.merc.(kom.)

6013 5392

Af Sonja Sukstorff

Carina Henriksen Studerende 6014 2662

Carina Sandholm Stud.ling.merc 4231 6886

Cathrine Højbjerg Stud.cand.merc.(kom.)

2244 5055

Pernille Serup Omak Stud.HA.(kom) 2111 1102

Andreas Monberg Jensen Stud.cand.merc.(kom.)

2215 9979

Ragnhild Skeid Studerende 5055 9155

Hildur Juliusdottir Stud.cand.merc.(kom.)

3113 1013

Stine Skou-Madsen Studerende 2989 1988

Line Kloch Stud.cand.merc.(kom.)

2860 0605

Signe Strøbech Damgaard Stud.cand.merc.(kom.)

6019 2321

Lukas Lambert Studerende 3121 3183

Camilla Taasti Studerende 2615 3355

Heidi Lybecker Stud.cand.soc 2273 7119

Sidsel Vestergaard Studerende 2012 2432

Anders Kun Nielsen Stud.cand.merc.(kom.)

2623 0485

Nicolai Worsøe Studerende 2264 3505

Line Lund Pedersen Stud.cand.merc.(kom.)

2078 0705

Frederik Zoëga Studerende 4078 2212

Nadialil Petersen Studerende 3177 9451 Ioana Ruxandra Postelnicu Studerende 7181 3654

Kommunikationsforeningen giver unik mulighed for at udveksle tanker og ideer om udfordringer med kolleger fra andre virksomheder Svend Bie kommunikationschef Dansk Arbejsgiverforening

Lea Provstgaard Stud.cand.merc.(kom.)

2870 0123 Emilie Rolighed Studerende 2232 5170 Mark Rossil Stud.cand.merc.(kom.)

6054 1617

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

Kommunikatøren l Oktober 2014

Arrangementer 2014 /

Af Sonja Sukstorff

GåHjemMøder

ComAcademy

Konferencer

Ledertalen – den direkte vej til opbakning og forandring HØR lektor JONAS GABRIELSEN og direktør i Otto Mønsted A/S Ulrik Bülow 5. november 17-19 Tandlægeforeningen

Kommunikationsledelse

Finans Kommunikation

JP/Politikens nye erhvervsmedie Finans Hør NICOLAI RAASTRUP fortælle om den nye platform.

21. oktober 17-19 JP-Politikens Hus Overser du Wikipedia som en del af KomStrategien?

Hør NIKOLAJ WIINHOLT, Wikipedia-råd­ giver, Imagepedia, OLE PALNATOKE, system­udvikler, formand for Wikimedia Denmark og Anders Dybdaj, Operate 12. november 17-19 SBS Discovery Media Nyt til din næste årsberetning Inspiration og nye krav med 5 korte og konkrete indlæg MØD bl.a. DAVID VESTENGEN HOPKINS og MICHAEL BASLAND, EY, THOMAS EINFELDT, Einfeldt Kommunikation, LARS SANDSTRØM, Bysted, og MAX STOUGAARD, Mannov.

30. oktober kl. 16-19 hos Ernst & Young GodMorgenMøde Jakob Høyers første 100 dage i DBU. Mød Jakob Høyer og stil dit spørgsmål. Hør om, hvor DBU er på vej hen. Hvordan balan­ cerer man mellem at udvikle forretningen og de sportslige resultater.

10. december 8.30-10 hos Dansk Erhverv

Du bliver rustet til at lede og drive strate­ gisk kommunikation, får indblik i den kommu­n ikerede chefs faglige og person­ lige kom­petencer og bliver desuden opda­ teret på udviklingen inden for væsentlige kommunika­t ionsdiscipliner.

Mød blandt andre

ComA

ca

demy

ComAcademy ledes af

RENÉ LA COUR SELL, direktør i Karrierefinder A/S og Normativ, har mange års erfaring med top­ ledelse.

IDA AUKEN Radikale

ANNE-MARIE SKOV Carlsberg

MADS TWOMEY MADSEN Novozymes

/ KomPris‘14 Invitation til KomDag’14

GRIB MAGTEN Agendasetting 2014

CLAUS SKOVHUS Berlingske Business Magasin

18. november HOS DI - Industriens Hus

Hver dag udkæmper der sig en kamp i det offentlige rum om, hvem der har ret. Med andre ord – hvem der sætter dagsordenen.

Hvem kommer først, og hvem præsenterer sagen, så den vinder gehør? Kommunikati­ on er aktørernes foretrukne middel til at sætte agendaen og gribe magten.

MARK BLACH-ØRSTEN RUC

NIELS ÅKERSTRØM ANDERSEN CBS

PETER KJÆR RUC

ANDERS SCHROLL Lundbeck

Mød blandt andre Finansminister B ­ JARNE CORYDON, US Ambassador in Denmark, Mr. RUFUS G ­ IFFORD, adm. direktør KARSTEN DYBVAD, DI, professor OVE KAJ PEDERSEN, ­Department of Business & Politics, Copen­ hagen Business School, direktør MICHAEL ­GYLLING, Læger Uden Grænser, ANNE ­METTE SVANE, chefredaktør på Politiken, MICHAEL DYRBY, nyhedsdirektør hos TV2.

Og vi uddeler KomPris‘14 18. november kl. 9 - 22

MORTEN ØSTERGAARD, ­Økonomi- og Indenrigsminister

TONNY THIERRY ANDERSEN, formand for Finansrådet

ANDERS HVID, CEO og Co-funder af DARE DISRUPT

Mød kyndige kommunikationseksperter:

ANDERS MONRAD RENDTORFF Coloplast

KomDag‘14

Konferencen stiller skarpt på, hvordan kommunikation bidrager til at løse bran­ chens aktuelle udfordringer. Undervejs ser vi på digitale trends, nye konkurrenter, kundernes finansielle forståelse, medie­ billede og image.

ASTRID HAUG atridhaug.dk

Akademiet løber over 7 dage fra november 2014 til april 2015. Opstart 24. + 25. november 2014 i internat på Egelund Slot i Fredensborg.

22. oktober 2014, Finansrådet Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2014

Kurser Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik 5. november i Hellerup Kampagne med effekt - fra strategi til idé, eksekvering og evaluering 10. november i Hellerup Facebook i praksis - få styr på din Facebook-strategi 11. november i Vejle 12. november i Hellerup Design management - til at styre organisationens visuelle identitet 20. november i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 24. november og 1. december i Hellerup 25. november og 2. december i Aarhus Forretningsstrategisk kommunikation, der virker på bundlinjen 25. november i Hellerup Content Strategi - værktøj til succes­fulde websites 26. november og 3. december i Hellerup

TILMELD DIG PÅ KOMFORENING.DK GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensi­ onerede deltager gratis i DKFs GåHjemMøder når kon­ tingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

Kommunikatøren l Oktober 2014

33

GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

1

14/08/13

11.38

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30.

30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

banner_105x30.indd 1

19/12/13

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

7+ mio. billeder Priser fra 7,50 kr.

Colourbox.com 34

Kommunikatøren l Oktober 2014

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: get.mynewsdesk.com Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation.

Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

www.ramboll-management.dk

Ny viden om kommunikation

Best and Brightest Public Relations & Public Affairs

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11: ørstedhus

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

1

30/01/09 13.19 P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

2/4/0

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

Web-TV Audio Podcast

OutCom_miniannonce.indd 1

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407 Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

time label.indd 1

mal ann

12/10/11 11.09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

17/06/09 15:24:00

BANNER til tryk 105x30mm.pdf

1

27/09/2013

09:17

Plus2.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

The Most Inspiring Company

www.stagis.dk

MAN, MUSIC & MOTION

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Kommunikatøren l Oktober 2014 Kommunikatøren l December 2009

Tjeksproget.dk_tryk.indd

1

08-10-2009, 15:41 35

35

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

FÅ DET SOM DU VIL HA’ DET!

VI SÆTTER DINE MÅL I FOKUS.

www.infomedia.dk

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK