Kommunikatøren nr 3 2015 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNIKA TØREN nr. 3 ° Juni 2015

Anne-Marie Skov

- om at prioritere arbejdslivet rigtigt Smid Tøjet Danmark - en sjælden nyskabelse Parlamentsvalget i England

– 17-årig satte spin til vægs Få MAX ud af Folkemødet! TEMA

Folkemødet – Danmarks politikfestival

SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

Disse 5 typer skal du holde øje med på Folkemødet ‘Folkemødet er en unik mulighed for live at studere nogle af de typer, som vi selv agerer eller understøtter med vores arbejde‘

Folkemødet går under tilnavnet Djøfstortion. Men også for kommunikatører er Folkemødet en gavebod af muligheder. Folkemødet er som hashtagget #dkpol, blot IRL. En levende demonstration af, hvad folkestyret kan, når det for mig at se er allerbedst: Politikere i øjenhøjde, i dialog med hinanden og borgerne, samt på slap line med en øl i hånden. Folkemødet har på blot 5 år udviklet sig til at være en selvstændig kommunikationsdisciplin. Enhver organisation eller virksomhed med styr på sagerne har en folkemødestrategi. Hvad end man har eget telt eller låner en scene hos andre, eller man aktivt tager del i andres debatter og konfronterer udvalgte politikere og interessenter med ens mærkesager. Folkemødet er en unik mulighed for live at studere nogle af de typer, som vi selv agerer eller understøtter med vores arbejde: 1. Taleren. Den nedskrevne tale, som når partilederne én efter én leverer på scenen om lørdagen. Hvem kommer ud over rampen, hvem leverer nogle klare budskaber, hvem har publikum i sin hule hånd? 2. Debattøren. Hvem får sine synspunkter bedst igennem, hvem får tilskuerne til at grine, hvem virker mest troværdig? 3. Lobbyisten. De beholder jakkesættet på og holder udkig efter den næste kunde, den næste forbindelse til en politiker og den seneste sladder. 4. Netværkeren – der ikke kan få nok af at møde gamle bekendte som nye mennesker. Netværkeren gør arbejdet mellem teltenes mange debatter og slår især til efter happy hour. 5. Teambuilderen. Det er ikke nogen nem opgave at agere leder på folkemødet, når man selv og medarbejderne er stuvet sammen i et sommerhus eller telt og skal kombinere arbejde og fornøjelser. Den mest yndede disciplin på Folkemødet af dem alle er dog people-watching – at sidde på hovedgaden i Allinge og holde øje med, hvem der går forbi, hvem der snakker med hvem, og hvad de har på. For det er i lige så høj grad alt det, der sker mellem, rundt om og efter de politiske arrangementer, der bidrager til den særlige stemning i Allinge. Vi ses! Astrid Haug

Kommunikatøren Nr. 3. Juni 2015 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio august 2015 Deadline for artikler 27. juli 2015

Redaktion Torben Dan Pedersen, direktør (ansv.) Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk

Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Annoncer Sekretariatet, Torben Dan Pedersen 3393 9098, torben@komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside: Anne Marie Skov

Kommunikatøren l Juni 2015

INDHOLD Nr. 3 ° Juni 2015

Folkemødet – politikfestivallen

4 5 8 10 12 14

Temaintro: Folkemødet. Festival for kommunikatører. Troværdighed afgør vælgernes valg mellem målgrupper og mavefornemmelser. Valget er udskrevet, og hvad vil vi have? Få MAX ud af Folkemødet! Vi har interviewet Folkemøde-entusiasten Anders Dybdal. Slut med spin. Ny aktivisme på vej i kampagnekommunikation Valget i UK er overstået. Med en artig overraskelse som resultat. Nyhedsmedierne og valgkampen 2015 ‘Vi lever i den permanente valgkamps alder‘, påstår Mark Blach-Ørsten. Dansk Kommunikationsforening har debat under Folkemødet. Her er programmet.

Anne Marie til kamp for fællesskabet. Interview med Anne Marie Skov, om at vælge det, der giver mest lyst og energi.

19 20 22 22 26 28 29 30 32 34

Sådan vinder du et valg med OST… Alastair Campbell – gennem 14 år særlig rådgiver for Tony Blair – forklarer, hvordan man vinder et valg ved at bruge de tre bogstaver i OST.

Klummen. ”Dine peers er vejen til dit næste job” Bag tasterne på SMWCPH. Læs, hvad der gemmer sig bag bogstaverne. Mennesker følger mennesker – ikke budskaber Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen fra Tænketanken Cura argumenterer for at ”me” bliver til ”we”. Smid tøjet var en sjælden nyskabelse Dansk Røde Kors’ kampagne om at indsamle brugt tøj gav jackpot på alle parametre.

Bestyrelsesuddannelsen fra DKF Boganmeldelser Medlemmer i nye job Arrangementer 2015 Guide til branchen

Kommunikatøren l Juni 2015

TEMA l Folkemødet – Danmarks politikfestival

TEMAINTRO

Folkemødet. Festival for kommunikatører Sidste år var jeg på Folkemødet for første gang. Og var pænt spændt. Så spændt, at jeg tydeligt mærkede de bløde knæ, da jeg stod og faciliterede en debat i et fyldt telt torsdag eftermiddag. For jeg stod jo pludselig her midt i landets demokratiske, politiske brændpunkt og skulle få et panel og nogle tilhørere til at engagere sig og debattere med hinanden. Ville deltagerne overhovedet sige noget? Ville det lykkes at skabe en spændende og vedkommende debat? Ville deltagerne overhovedet blive i teltet? Men jo, det lykkedes. Overraskende let endda. Fordi deltagerne VILLE bare diskutere. Fordi der VAR holdninger. Fordi der KOM nerve i argumenterne. Jeg blev hooked med det samme! Og sådan var det alle fire dage, debat på debat, samtale på samtale. Fordi Folkemødet ganske enkelt er demokrati, når det er aller-aller bedst! Men det er OGSÅ kommunikation. Måske det endda mest af alt er kommunikation? Fordi budskaber, holdninger og synspunkter kun kan prøves af, når der er tænkt over, hvordan de skal lanceres. Fordi der kun kommer deltagere til debatten, når den er kommunikeret. Fordi hele settingen med placering, dramaturgi, lyd, slides, prioritering af argumenter, budskaber og alt det andet, også er en del af enhver debat. Derfor er Folkemødet ikke blot Danmarks Politikfestival. Det er i høj grad også en festival for kommunikatører. Velkommen ombord i vores tema. Vi ses på Folkemødet!

Foto: Johan Wessmann

Torben Dan Pedersen Direktør i Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l Juni 2015

Et eksempel på at Enhedslisten er deres vælgeres talerør.

What you see is what you get.

Troværdighed afgør vælgernes valg Mellem målgrupper og mavefornemmelser Vælgerne vil have klar besked, konsistent kommunikation og handling bag politikernes ord. Væk med de evindelige politiske floskel-fabrikker og fedtspils-kommunikationen Af Jon Kiellberg, politisk rådgiver og analytiker i Kiellberg Kommunikation

‘Action speaks louder than words‘ lyder et klassisk amerikansk ordsprog. Det gælder også for partierne. Eller rettere: For vælgernes kryds ved valget. Vælgerne er ganske enkelt dødtrætte af brudte løfter, politiske floskler og banale budskaber, som det ene efter det andet parti fyrer af i en lind strøm. Vælgerne vægter handling og konsistent kommunikation frem for tomme løfter og fluffy ord. Vælgerne vil have politikere, der tør tage stilling, tage ansvar og som handler derudfra. Derfor ser vi også at Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har haft stor succes de seneste par år. Og står til fremgang ved valget. De er

Kommunikatøren l Juni 2015

klare i mælet, de har en konsistent kommunikation, vælgerne forstår deres budskaber og deres handlinger. Der er en klokkeklar sammenhæng mellem hvad de siger, og hvad de gør. Kald det konsekvens-kommunikation. Kald det klar besked. Kald det anti-konsensus-kommunikation. Det vender vi tilbage til.

Den engelske definition på ’Practise what you preach’: ‘To do the things that you advise other people to do: He´s such a hypocrite! He never practises what he preaches.‘ Kilde: Cambridge Dictionaries Online.

Sporene skræmmer Problemet er, at en stor del af partierne uanset farve i Folketinget langt fra altid praktiserer det. Altså at der altid er handling bag ordene. At partierne og politikerne faktisk står fast på deres standpunkter, holdninger og budskaber. For ikke at tale om, hvad de ikke vil tale om, hvad de ikke vil kommunikere og hvad de ikke komme med konkrete politiske eksempler på. Det er kun blevet langt værre her tæt på valget. Politikerne er blevet ’borg’lamme af frygt for at blive spiddet af medierne i forhold til konkrete forslag og løfter. Og naturligvis er de bange for at skræmme vælgerne bort, inden stemmerne er talt op på valgdagen.

TEMA l Folkemødet – Danmarks politikfestival

Vælgernes opfattelse og partiets egen selvforståelse: ‘ Du ved, hvad vi står for.‘

Grænsebommene og –kontrollen er konkret kommunikation i øjenhøjde med vælgerne.

Derfor ser vi store overordnede politiske udmeldinger malet med den brede politiske pensel frem for konkrete politiske initiativer. Så hellere sige ingenting, tale i ring eller tåger for at ikke at blive hægtet op på konkrete handlinger. Her skræmmer sporene fra 2011-valget og ‘Fair løsning‘ samt ‘Fair forandring‘ den dag i dag. Ikke kun hos SF og Socialdemokraterne. Men hele vejen rundt. Parametre for politisk succes Der skal være en balance mellem politikken, politikeren og vedkommendes måde at leve på, agere og reagere på. Med andre ord skal der være en syleklar overensstemmelse mellem partiets ideologiske afsæt, partilederens linje og personlighed og så de konkrete politiske budskaber og handlinger. Dertil kommer evnen blandt partiet og partilederen til at sætte sig ind i vælgernes verden, til at læse den of-

Ingen kan være i tvivl om, at DF (også) er pensionisternes parti.

fentlige meningsdannelse og høre græsset gro blandt sine egne og de andre partiers vælgere. De partier, som har størst succes med deres politiske og kommunikative linje, kender deres målgrupper som deres egen politiske baglomme. Og de har en god mavefornemmelse for, hvor vælgerne er, hvad de er optaget af, hvad de synes om en given og potentiel sag. Det samme gælder vælgernes vurdering, og hvor de sætter deres kryds. Det er ofte ud fra deres mavefornemmelse om partiet og den enkelte politiker.

Der skal være en klar identifikation hos vælgerne mellem politikeren som politiker og som privatperson. Samtidig skal vælgerne associere den enkelte partilede med bestemte emner. Fx forbindes Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl med en stram udlændingepolitik. Det samme gælder styr på økonomien, når vælgerne tænker på Venstre. Omvendt så træder Socialdemokraterne og Helle ThorningSchmidt positivt frem, når vælgerne vurderer, hvem som er bedst til velfærd, beskæftigelsespolitik og evnen til at skabe jobs.

Der skal være en klar sammenhæng mellem: 1. Partiets ideologiske afsæt – politiske mærkesager og budskaber til… 2. Politikerens personlighed og karakter til… 3. Hvordan partiet og partilederen reagerer i forhold til kommende sager (konsistent kommunikation)

Derfor rammer de skiven Men hvorfor fremhæve Enhedslisten og Liberal Alliance og til dels Dansk Folkeparti? Fordi der især hos disse tre partier går en lige linje mellem partiets målsætninger, partilederens personlige politiske brand, og så hvad partiet og politikeren rent faktisk gør i ord og handlinger. Partilederen og

Kommunikatøren l Juni 2015

Ingen er i tvivl om, hvad Samuelsen og LA kæmpe for. Og mener.

Hvad du konkret får ud af at stemme på Enhedslisten.

Ikke ord. Men tal. Fakta. Konkret politik og kommunikation.

Ingen er i tvivl om, hvad og hvem Enhedslisten kæmper for.

partiet er tro mod den politiske linje. Man kan mene om de tre partier, hvad man vil. Men du får, hvad du ser og hører. Om det gælder Ø´s kamp mod multinationale virksomheder, kontanthjælps- og dagpengeforringelser, skattely og social dumping eller LA’s økonomiske 2025-plan med offentlige besparelser og massive skattelettelser, og så Dansk Folkepartis konsekvente insisteren på at være velfærdsbevarende på linje med Enhedslisten, en hårdere og stram(mere) rets- og udlændingepolitik end alle andre partier samtidig med at det er partiet for manden på bænken, på gulvet og pensionisten og for alle dem, som mangler en stemme uden for Borgens bonede gulve. Man kunne med rette kalde det politisk antikonsensus-kommunikation. Som vælger ved du, hvad der står på hylderne i butikken. Alligevel træder Dansk Folkeparti lidt uden for i flere tilfælde. Thulel-

sen-Dahl var selv med til at foreslå en dagpengereform og en halvering af dagpengeperioden i 2010. I dag er partiet lodret imod med begrundelsen, at de er blevet klogere. Den præmis har vælgerne købt indtil videre. Dels fordi partiets og partilederens troværdighedskonto er stor og langt fra overtrukket endnu, dels har partiet brandet sig selv som den lille ´mands´ beskytter og de svages stemme. Derfor ser vi i den nye DF- og Kristian Thulesen Dahl kampagne, at de netop brander sig på troværdigheden i sig selv. Kendetegnende for de tre nævnte partier er, at de er dødeligt opmærksomme på deres målgrupper, at de er gode til at navigere i forhold til deres vælgere og reagerer i samklang med dem i opståede politiske sager. Det skal naturligvis understreges med fed og versaler, at det er langt nemmere at være enten et fløjparti (gerne lille), som ikke er en del af re-

Kommunikatøren l Juni 2015

geringen eller magten, end at være et (stort) altomfavnende folkeparti, som vil det hele. Men lad os slutte af med tre pejlemærke for de tre partiers succes med den tidligere spindoktor for Tony Blair, Alastair Campells egne ord, da han for nyligt gæstede København i forbindelse med valgkampen: Skal man vinde i politik og vinde et valg, så er der tre ting, som skal være på plads: - Et stort og modigt mål, en strategi og en taktik. Og så skal man holde sig til det, man har sat sig for, når der opstår problemer, forklarer Alastair Campell til Berlingske. Om Jon Kiellberg

Jon er politisk analytiker og kommunikationsrådgiver i KIELLBERG Kommunikation. Har i årevis skrevet en række analyser og artikler om politisk kommunikation og er fast kommentator for en række landsdækkende medier.

TEMA l Folkemødet – Danmarks politikfestival

Hvordan finder man som deltager frem til lige præcis de rigtige arrangementer? Hvordan møder man nye mennesker og udvider sit netværk? Hvordan undgår man at blive frustreret over de mange tilbud? Og hvordan forbereder man sig? Anders Dybdal - områdedirektør i Operate A/S - har svarene…

Få MAX ud af Folkemødet! - Uanset om valget er udskrevet eller ej, er Folkemødet i år simpelthen mere spændende end nogensinde før. Hvad er det for en virkelighed, vi går ind til i de kommende fire år? Det bliver det absolut største tema under Folkemødet. Og det vigtigste i årevis. Jeg glæder mig vildt meget… Anders Dybdal har svært ved at skjule sin begejstring for Folkemødet. - Det er jo et fuldstændig genialt koncept: Du fylder en ø med alle de vigtigste personer overhovedet i dansk politik, foreningsliv og organisationsarbejde, supplerer med en række private virksomheder, spicer det op med en ordentlig bunke embedsmænd fra stat, regioner og kommuner og topper det hele med masser af anledninger til at mødes både til spændende og relevante arrangementer og til mere uformelle anledninger. Samtidig sikrer du dig, at det på det nærmeste er umuligt at slippe væk fra øen i et par døgn… Det bliver bare ikke bedre!

Mød dem du IKKE kender! Anders Dybdal har i Operate gennemført en analyse af Folkemødet i samarbejde med Folkemødesekretariatet. Analysen viser blandt andet, at folkemødedeltagerne har svært ved at få indfriet deres forventninger til at møde NYE mennesker. Hvorimod vi til fulde får samlet op på alle de gamle bekendte fra netværket. - Og det er et super interessant resultat, siger Anders Dybdal. Det betyder nemlig, at vi ‘putter‘ os lidt for meget og mest netværker med dem vi kender i forvejen i stedet for at bruge Folkemødet til virkelig at få udvidet vores netværk. Det er noget, jeg fint kan genkende fra mit første år på Folkemødet, hvor jeg mest af alt gik rundt for at mærke stemningen, møde alle mine bekendte og i det hele taget være lidt høj over at være så tæt på alle mulige spændende og indflydelsesrige mennesker. Men nu er jeg begyndt at forberede mig minutiøst og målrettet, så jeg er sikker på at møde dem, jeg VIL møde, deltage i de debatter, der er vigtigst for

mig og sikre mig, at jeg leverer input og kommentarer de rigtige steder. Jeg rådgiver mine kunder til at gøre det samme. Det lyder enkelt – og det er det også. Men det virker! De fleste debatter rummer jo ikke mere end 30-50 deltagere, så det er relativt let at komme til orde. Og man bliver altid taget alvorligt! Folkemødet er win-win - På Folkemødet samler og blander man det politiske Danmark med baglandet, med interesseorganisationerne, med de professionelle og med de almindelige danskere. Og der bliver skabt fælles samtaler, åbne debatter, stemning og holdning. Vi flytter samtalerne fra at være bilaterale til at være multilaterale. Det er jo smukt! Og det er særligt skandinavisk, fordi vi lykkes med at skabe vigtige, ligeværdige og politiske samtaler, hvor alle kan deltage. Folkemødet er det tætteste vi kommer på idealet om et samtaledemokrati. Der er ingen tabere. Det er vaskeægte win-win!

Kommunikatøren l Juni 2015

Anders’ tre ‘must see‘ 1. Statsministerens tale og oppositionslederens tale. Der MÅ bare være kød på de taler i år. Jeg glæder mig til mening, holdning og retning uden for meget tomgang. 2. Gæstgiveren. Ikke så meget for de politiske debatter, men fordi det er her, det uventede sker. Man møder hele tiden nye mennesker og bliver introduceret for nye. Paraderne er nede og samtalerne bliver mere ligefremme og personlige. 3. Debatten i Operates eget telt sammen med Netværk Danmark torsdag eftermiddag. Paneldebat om netFoto: Johan Wessmann

working i et samfundsperspektiv

Sådan taler du med en, du ikke kender 1. Ha’ en god ‘samtaleåbner‘ klar,

Sådan får du mest ud af Folkemødet

med toppolitiker, erhvervsleder og departementschef.

Af Torben Dan Pedersen Jeg er direktør i Dansk Kommunika-

1. Tag ordet tidligt under en debat og

tionsforening og har arbejdet med kommuni-

sæt dagsordenen. Forbered på for-

kation i 30 år. Jeg var første gang på Folkemø-

som fx ‘Hvad er din største Folke-

hånd et ultrakort synspunkt eller et

det sidste år og deler fuldt ud Anders’

møde-oplevelse i år?‘ eller ‘Hvad

spørgsmål. Man kan vinde utroligt

begejstring. Jeg glæder mig til DKF’s arrange-

brænder du for i dit job‘?

meget ved at engagere sig i debat-

ment lørdag morgen i Primetimes telt.

2. Vær grundlæggende nysgerrig på den person, du taler med. Væk fra ‘hvor længe har du været hos X-or-

terne. Men tag ordet tidligt i stedet for at ‘vente og se‘. 2. Planlæg din tid omhyggeligt. Læs

ganisation?‘ til ‘hvordan løser I je-

programmet grundigt igennem,

res udfordringer‘? Stil aktive

planlæg og prioriter. Det er lidt lige

spørgsmål.

som på Roskilde, man skal have en

3. Hvad er din ‘elevatortale‘? Forbere-

målrettet plan. Brug programtek-

de dig på DIN forklaring på, hvem

sten til at bringe perspektiv ind i

du er, hvad du brænder for, hvad

debatten gennem fx et nøgletal el-

du i virkeligheden arbejder for, der

ler en case. Så er det dig, der for-

skal ske. 4. Giv før du tager! Det betyder, at du

mer debatten. 3. Kom ud af din ‘comfort zone‘. Tag

Gå-hjem-møde om

selv må åbne dig og levere noget,

initiativ, gør noget, du ikke plejer

Folkemødeanalysen 2015

som også giver værdi til den, du ta-

og skab nye relationer. Folkemødet

Tirsdag den 8. september kl. 17.00 hos Dan-

ler med. Del din viden – det betaler

er det mest effektive netværkssted

ske Regioner, Dampfærgevej 22, præsente-

sig!

overhovedet. Men du skal arbejde

rer Anders Dybdal resultaterne fra analysen

for at skabe resultater.

om Folkemødet 2015. Analysen udarbejdes

5. Husk visitkortet! Og husk ALTID at skrive på bagsiden, hvad I talte om.

af Folkemødesekretariatet i samarbejde med

Så er det lettere at følge op bag

Operate A/S.

efter med en mail eller en opringning.

Kommunikatøren l Juni 2015

Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l Folkemødet – Danmarks politikfestival

Slut med spin –

ny aktivisme på vej i kam Det engelske valg bød på artige overraskelser. Og i landet, hvor spin blev opfundet, var en af overraskelserne, hvor lidt man i virkeligheden kan forudse og planlægge. For var valgets egentlige vinder den 17-årige Abby? Og har vi endelig fået svar på, hvordan man lukker munden på en hær af kommentatorer?

Marie Scott Poulsen har mere end 12 års erfaring som kommunikationschef i organisationer, på Københavns Rådhus og i den private sektor. i 2014 flyttede hun til London med sin familie til et job som Kommunikationsdirektør i den internationale klimaorganisation C40. Her har hun ansvar for organisationens samlede kommunikationsindsats - i år med særligt fokus på klimatopmødet i Paris. C40 har 75 medlemsbyer – megacities – og repræsenterer mere end en halv milliard mennesker og 25% af den globale økonomi. Marie skriver for DKF om kommunikation og tendenser i internationalt perspektiv.

Brodermord og 17-årige Ed Miliband er frygtelig klog og frygtelig nørdet. En opvækst på de fineste engelske skoler og et broderopgør, der får Poul Nyrup og Svend Aukens til et blegne, banede vejen for den nu forhenværende Labour-leder. Det, og så Abby. Abby på 17 introducerede, da valgmaskinen var på sit højeste, #Milifandom som blev et politisk twitterfænomen uden lige, hvor man kunne opleve partilederens ansigt photoshoppet ind på Putins, Batmans og Justin Biebers krop. Eller smykket med hjerter og blomsterkrans i håret. På alle måder en Ed Miliband anti-tese. Hysteriet bredte sig og med det sjove analyser: Får han flere fans end One Direction? Er dette at gøre grin med demokratiet eller en hel genial måde at få unge til at interessere sig for politik på? Og Abby brugte de mere end 15.000 fans til at diskutere stemmeret for unge, nye medier og nærværende politik. Kampagnekontoret bedyrede, at de intet havde med sagen at gøre, og det lignede længe et helt utroligt held at netop Miliband blev gjort til genstand for beundring fra en målgruppe, der ellers er umulig at nå.

løs modelkrop, der giver den gas på Ibiza. Men også af unge vælgere, der er taknemmelige for, at de fik en stemme i politik. For det er det, der gælder – at have en stemme. Ikke mindst for den helt absurd store hær af spinfolk og analytikere omkring Westminster. Og for dem viste det sig denne gang, at fakta og exit polls kan ende som ubehagelige sandheder. Under valget har man gjort en dyd ud af nødvendigheden med ’The Spin Room’, hvor det ikke alene er legitimt, men ligefrem meningen, at journalister interviewer kommentatorer, der interviewer kampagneledere, der

Når man løber tør for ord Miliband tabte. Labour ikke alene tabte, men blev decideret udraderet. Men #Miliband3 gav ikke op: ‘I will always be a #milifan‘ ledsaget af billeder af Ed’s ansigt på musku-

Kommunikatøren l Juni 2015

kampagnekommunikation

interviewer analytikere. Da den første exit poll blev offentliggjort, et minut efter valgstederne var lukket, så det ud til at de konservative ville få 316 mandater og Labour 239 (her skal man tælle til 326 for at opnå flertal). Få minutter inden havde den omtalte kommentator-hær forudset 275 sæder til de konservative og udbredt sig om risikoen ved koalitioner og et sammensat parlament, der går under det fantastiske navn: ’a hung parliament’. Da resultatet af denne første exit poll kom, blev der stille i ’The Spin Room’. Kommentatorerne løb tør for deres eneste egentlige handelsvare: ord. Og inden de genvandt deres analytiske sans, havde indtil flere lovet at spise både hat og kilt, hvis de første forudsigelser holdt. Det var vildt overraskende tal. Vi vågnede op dagen efter til

331 sæder til de konservative og 232 til Labour, og det stod klart, at selv den mest garvede, politiske flok ikke kan forudse hvordan folket agerer. (Og et sjovt rygte var, at det eneste analyseinstitut, der havde noget, der mindede om det rigtige resultat holdt deres analyse tilbage, fordi de ’vidste, at den ikke ville holde’. Se, det bringer jo mindelser om exit prognosens storhed og fald ved sidste folketingsvalg i DK).

kommunikationen. Der var ikke en valgplakat i hele London, men små posters i vinduerne hos helt almindelige folk. De fortæller, hvordan man stemmer og skaber engagement, nysgerrighed, identifikation og snak over hækken. En masse frivillige ude at stemme dørklokker. Det virker nemlig. Og lokale og nationale ledere på gader og stræder udstyret med god viden om lokalområdet og hverken roser eller balloner. De konservative vandt stort – men Labour havde en 17årig med en sjov ide, og det er klart, at aktivismen er tilbage. Også i form af en digital klon mellem Bieber og Miliband. Og det havde selv ikke den mest trænede engelske spin-ekspert set komme!

‘I will always be a #milifan‘

Kommunikatøren l Juni 2015

Aktivismen er på vej tilbage Det engelske valg var dramatisk og endte blodigt med tre partilederes afgang. Kampagnerne stod tilbage som nogenlunde sobre, og i hvert fald efterlod de en oplevelse af, at aktivismen er på vej tilbage i kampagne-

TEMA l Folkemødet – Danmarks politikfestival

Nyhedsmedierne og valgkampen 2015 Af Mark Blach-Ørsten, professor, Roskilde Universitet

Vi lever i den permanente valgkamps tidsalder. Det betyder, at politikere og nyhedsmedier i Danmark på mange måder opfører sig som, der er valgkamp hver dag og ikke kun, når der rent faktisk er udskrevet valg. Den permanente valgkamp kommer blandt andet til udtryk ved, at nyhedsmedierne også mellem valgene flyder over med nyheder fra Christiansborg og at der næsten dagligt publiceres meningsmålinger, som måler styrkeforholdet mellem den til en hver tid siddende regering og oppositionen. Læg yderligere hertil nyhedsmediernes stadig flittigere brug af politiske kommentatorer, politiske blogs samt det stadigt større fokus på politiske skandaler, og det bliver næsten umuligt at forestille sig, hvad medierne kan gøre for at skrue op for den politiske dækning, når der rent faktisk udskrives valg. Men bare rolig, der bliver skruet op. Også selv om et forskningsprojekt om valgkampen 2005 fra Modinet og Huset Mandag Morgen faktisk viste, at jo mere intenst

nyhedsmedierne dækkede valget, jo mindre tilfredse og engagerede blev vælgerne, der fulgte dækningen. Der er med andre ord god grund til, at nyhedsmedierne overvejer deres valgdækning både i forhold til, hvor meget dækning et valg egentligt skal have, men også i forhold til hvordan. Her er tre ting som nyhedsmedierne

Befolkningen tror nemlig i høj grad på deres politikere. med fordel kunne reflektere over i forbindelse med den (fortsatte) kommende valgkamp: 3. Præsidentialiseringen af valgkampen. Med dette menes nyhedsmediernes (og politikernes) tendens til at efterligne en amerikansk valgkamp, hvor kampen står mellem kun to kandidater. I Danmark ses dette i forhold til nyhedsmediernes fokus på rød blok overfor blå blok og ’præsidentkam-

pen’ mellem de to repræsentanter for hver blok. Partier uden en præsidentkandidat, fx De Radikale og Dansk Folkeparti, har på forskellige tidspunkter problematiseret denne dækning både internt på Christiansborg og over for nyhedsmedierne selv. Frygten er, at præsidentkampen skygger for de andre partiers politiske budskab dels ved, at størstedelen af nyhederne fokuserer på den ene eller den anden præsidentkandidat, dels ved, at selv når andre partier kommer i fokus, så skal de i overvejende grad forholde deres politik til præsidentkandidaternes politik. Derved har partier uden en præsidentkandidat sværere ved at sætte fokus på mærkesager, som de selv kæmper for, og vælgerne risikerer at overse, at uanset hvilken præsident, der vinder valgt, vil han eller hun være afhængig af en række støttepartier med hver deres egen politiske dagsorden, når valget engang er overstået. 2. De politiske kommentatorer De politiske kommentatorer hører til blandt den permanente valgkamps

Kommunikatøren l Juni 2015

‘De politiske kommentatorer hører til blandt den permanente valgkamps elitesoldater. Dels lægger de stemme til alle de næsten daglige meningsmålinger, dels vurderer de i skrift og tale de to præsidentkandidaters op og nedture i daglige detaljer.’ elitesoldater. Dels lægger de stemme til alle de næsten daglige meningsmålinger, dels vurderer de i skrift og tale de to præsidentkandidaters op og nedture i daglige detaljer. Men som en analyse udført af Infomedia og Roskilde Universitet af de politiske kommentatorers arbejde under den seneste valgkamp viste, så har de politiske kommentatorers arbejde også en slagside. For det første fokuserer de politiske kommentatorer i høj grad på meningsmålinger. I 2011 var meningsmålinger en del af mere end halvdelen af alle de artikler eller indslag, som de politiske kommentatorer optrådte i – hvilket kan være problematisk, når man tænker på den grad af usikkerhed, som rent faktisk er forbundet med brugen af meningsmålinger. For det andet brugte de politiske kommentatorer meget lidt plads til at forholde sig til det realpolitiske niveau i valgkampen – altså, hvad vil politikerne rent faktisk, når de er ble-

Kommunikatøren l Juni 2015

vet valgt, og kan det lade sig gør? Og for det tredje viste analysen, at selv om de politiske kommentatorer kommer fra vidt forskellige medier, er deres fokus ofte overraskende ens. I 2011-valgkampen havde de politiske kommentatorer stort fokus på kritik af de forskellige partiledere. Men et parti – nemlig de radikale – slap igennem alle de analyserende indslag og artikler på tværs af medier uden kritik. Brugen af politiske kommentatorer har derfor en tendens til at forstærke præsidentialiseringen af en valgkamp, fordi kommentatorerne hovedsageligt forholder sig til personspørgsmål og præsidentkandidaterne, men glemmer realpolitik. 3. Faktatjek. Faktatjek, eller mere korrekt, faktajournalistik kan beskrives som en ny journalistisk genre, der er dukket op i Danmark i de senere år, men som særligt tages i brug i forbindelse med valgkampe. Formålet med faktajournalistik er ikke først og fremmest at høre de relevante kilder udtale sig om en sag, men i højere grad at undersøge de relevante kilders udsagn - helt præcist, om det kilderne (og kilder kan her også være andre nyhedsmedier) siger, rent faktisk er sandt. Faktajournalistik er en dyr og langsom form for journalistik, målt i forhold til den almindelige nyhedsjournalistik, og er derfor heller ikke lige populært hos alle redaktører. Det kræver ekstra mandskab at lave faktajournalistik, og faktajournalistikken kan også ende med at afsløre, at det er det selv

samme nyhedsmedie, der har udført faktajournalitikken, som andet sted i sin nyhedsproduktion ikke selv har styr på fakta. Politikere bryder sig heller ikke særligt meget om faktajournalitikken, fordi en politiker, der i en valgkamp bliver fanget i ikke at have styr på fakta, eller at have manipuleret fakta til egen fordel, kan blive mindet om en sådan fejltagelse af både nyhedsmedier og andre politikkere gennem en hel valgkamp – og nogle gange også bagefter. Men selv om faktajournalistik er både dyr og politisk upopulær, er der grund til, at nyhedsmedierne holder fast i den også i den kommende valgkamp. Befolkningen tror nemlig i høj grad på deres politikere. Så hvis politikerne fortæller dem, at der afsat så og så mange milliarder til et nyt tiltag, eller at så og så mange hundredetusinde danskere er på overførselsindkomst, så vil en stor del af vælgerne tro på dem. Lige indtil et faktatjek måske kan afsløre, at det alligevel ikke var tilfældet. Med disse forbehold og ønsker: God (medie)valgkamp.

Om Mark Blach-Ørsten Mark Blach-Ørsten forsker i politisk journalistik og kommunikation. Når valget bliver udskrevet, skal han, i samarbejde med DR 2, lave daglige analyser af nyhedsmediernes dækning af valgets forskellige partier og kandidater. Mark er desuden valgt til DKFs bestyrelse.

TEMA l Folkemødet – Danmarks politikfestival

Dansk Kommunikationsforening er på Folkemødet 2015 Er det på tide at gentænke de politiske kampagner i Danmark? Tre spændende runder og en uformel morgenmad sætter gang i debatten. Og refleksionerne

Kan man vinde valget på nettet? Hvor langt kan vi komme med at argumentere med fakta og data? Hvad sker der med de gode, gamle metoder? Kan vi lære noget fra den kommende amerikanske valgkamp? Og kan de nye metoder fra valgkampen bruges i de andre kommunikationskampe? Dansk Kommunikationsforening er igen i år vært ved et levende, sprudlende og udfordrende debatarrangement i Primetimes telt lige ved Allinge Røgeri. Lørdag den fra kl. 8.30 10.30. Her er programmet: Kl. 8.30 – 09.00 Ambassadors Breakfast. Kom til morgenmad i teltet fra morgenstunden og mød USA’s ambassadør i Danmark Rufus Gifford under uformelle rammer sammen med alle de andre kommunikatører, der er på Folkemødet. Kl. 09.00 – 09.30

Kl. 10.00 – 10.30

Tredje runde: Hvilken kampagne og hvilket redskab vinder valgkampen - data eller de sociale medier? Dør de gamle metoder? Og kan vi bruge de nye metoder i valgkampen i de andre kommunikationskampe? ASTRID HAUG, digital kommunikationsrådgiver og formand for Dansk Kommunikationsforening og aktuel med TV2 magasinet #dkpol sætter fokus på redskaberne sammen med TOBIAS ENNE, PrimeTime Kommunikation og ekspert i, hvor langt vi kan komme med data og vælgersegmentering. MARION HANNERUP, kommunikations direktør Dansk Industri, JAKOB ULLEGÅRD, Direktør for politik og analyse, Danmarks Rederiforening, LISE KORSGAARD, kommunikationschef, Statens Museum for Kunst samt JACOB WINTHER, kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension perspektiverer, udfordrer og vurderer, hvad vi kan lære og bruge som kommunikatører.

Første runde: ‘Messaging and political fundraising‘. Rufus Gifford er vores Key note Speaker og vil udpege de vigtigste tendenser for den kommende amerikanske valgkamp – som allerede så småt er i gang. Efter oplægget er der debat og spørgsmål. Kl. 09.30 – 10.00

Moderator bliver Dansk Kommunikationsforenings nye direktør, TORBEN DAN PEDERSEN.

Anden runde: Skal valget og kampagnerne vindes med personlig kommunikation i de sociale medier? Folketingspolitikerne PIA OLSEN DYHR, PERNILLE SKIPPER, IDA AUKEN, KRISTIAN JENSEN & BRIAN MIKKELSEN deler ud af deres erfaringer og ideer fra valgkampen: Hvilke kampagnekanaler og -metoder fungerer? Hvilke fungerer ikke?

Kommunikatøren l Juni 2015

FÅ DIPLOM I KOMMUNKATION

Styrk dit arbejde og dit CV med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse. Kurserne er målrettet professionelle kommunikatører og journalister, og du er sikret de allerbedste undervisere.

1 4

Se og bestil efterårets katalog på dmjx.dk/katalog

Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig: 1 SKAB VÆRDI MED DIN KOMMUNIKATION

2 RÅDGIVERENS GENNEMSLAGSKRAFT

3 PROFESSIONEL PROFIL I SOCIALE MEDIER

4 KOMMUNIKATIONSPLANLÆGNING

København, start 2. november.

København, start 6. oktober

København, start 21. september

København, start 30. september

Undervisere: Jesper Højberg & Mikkel Jørnvil Nielsen

Underviser: Anne Katrine Lund

Undervisere: Peter Svarre & Kristian Strøbech

Underviser: Helle Petersen

Skab værdi ved at integrere dit kommunikationsarbejde med organisationens overordnede mål og eksekvere strategien effektivt. Lær at navigere i feltet mellem strategi og praksis og at sætte ind med dine kompetencer netop der, hvor det giver mening.

Uanset om du laver medietræning, håndterer organisatoriske udfordringer eller arbejder som indholdsproducent, har du brug for en stærk personlig gennemslagskraft som rådgiver. På dette kursus får du styr på rollen, retorikken og de psykologiske aspekter i relationen med dem, du rådgiver.

Dette kursus er for dig, der vil have sat retning på den del af din personlige indsats i sociale medier, som er vendt mod det professionelle liv. På kurset får du redskaber til at opbygge en tydelig personlig profil, som andre vil finde attraktiv og værdifuld. Samtidig får du indblik og færdigheder i cutting edge digitale teknologier.

Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommunikationsindsats kan nå konkrete mål. Kurset giver dig en teoretisk funderet værktøjskasse, der styrker dit arbejde med at analysere, planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i virksomheden.

dmjx.dk/skabvaerdi

dmjx.dk/raadgiver

dmjx.dk/profprofil

dmjx.dk/komplanlaegning

Den nye stilling som direktør for Tuborgfondet er bestemt ikke nogen retrætepost for Anne-Marie Skov – tværtimod skal den ærværdige fond nu til virkelig at kommunikere med sine stakeholdere.

Kommunikatøren l Juni 2015

Anne-Marie til kamp for fællesskabet Efter 30 års højt profilerede topjobs i kommunikationsbranchen vil Anne-Marie Skov nu slå nogle slag for frivillighed og fællesskab

Tuborgfondet? Dér kan hun da ikke sidde stille. Sådan var vi en del, der tænkte, da det i vinter kom frem, at bryggerigiganten Carlsbergs internationale kommunikationsdirektør, Anne-Marie Skov, havde besluttet at forlade sin højt profilerede stilling til fordel for den ærværdige, velgørende fond. Men sidde stille, det kommer den nye direktør heller ikke til, kan vi allerede nu afsløre. Og kommunikation bliver fortsat omdrejningspunktet, når Anne-Marie Skov om kort tid præsenterer en opdateret strategi for Tuborgfondet. - Den nye strategi har fået titlen ‘En del af fællesskabet‘. Vores fokus er ‘Frivilligheden‘ og vi vil gøre vores til, at endnu flere mennesker får mulighed for at være med i engagerende fællesskaber inden for kultur, musik, idræt, det grønne og det sociale. Tuborgfondet har siden sin stiftelse i 1931 støttet en mangfoldighed af foreninger og frivillige initiativer over hele landet og det skal vi blive ved med. Men fremover er det vores ambition at spille en mere aktiv rolle i forhold til de folkelige fællesskaber og initiativer, som samfundet får mere og mere brug for i takt med, at det offentlige må skære ned på mange af de områder, som i mange andre lande udføres af frivillige.‘ Spontant engagement - Jeg ved godt, at man siger, at de unge er sig selv nok, og at de ikke

Kommunikatøren l Juni 2015

har lyst til at udføre noget for andre. Det passer ikke: de unge vil meget gerne gøre et stykke frivilligt arbejde. Men de vil gøre det på en anden måde end forældrenes generation. De unge er meget engagerede, men deres engagement er meget mere spontant og det skal vi forstå, når vi udvikler nye frivillighedsinitiativer‘, siger Anne-Marie Skov og henviser til de sociale mediers ændring af vores adfærd. Tuborgfondets nye strategi bliver at holde øjne og ører åbne for nye sider af frivillighed. Støtte projekter, hvor erfaring går hånd i hånd med de unges engagement. Et godt eksempel, som allerede er i fuld gang, er støtten til en lang række frivillighedsprægede projekter under Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. Selv om strategien altså bliver opdateret, er fondets formål fortsat ‘at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter‘. Internationalt er den arbejdsform ved at være kendt som katalytisk filantropi, altså at bevæge sig fra blot at yde økonomisk støtte til at fokusere på en udfordring og i aktive partnerskaber udvikle projekter, der bliver bæredygtige løsninger. Det er ikke første gang, at AnneMarie Skov er blandt pionererne for banebrydende nye begreber i kommunikationsverdenen. I dag ved enhver i faget, hvad Stakeholder Relations betyder. Men sådan var det ikke,

da hun som nyuddannet og arbejdsløs cand.mag. i engelsk og dansk (med speciale i lyriske metaforer…) tiltrådte en stilling som informationsmedarbejder i det daværende naturgasselskab HNG. En helt ny verden - En helt ny verden åbnede sig for mig. Jeg havde jo været på barrikaderne i studietiden, men havde heldigvis lige nået at få et grundkursus i erhvervsliv for akademikere, griner Anne-Marie i dag. - Jeg opdagede, hvad det komplekse samspil mellem et firmas kunder, ejere, ledelse, medarbejdere, leverandører og eksterne beslutningstagere og interessenter betyder for en organisation. Det var nyt dengang at systematisere den slags relationer, og da jeg kom til Novo lidt senere, var jeg meget tiltrukket af, at denne store koncern allerede var i fuld gang med dialogen med omverdenen. Også begrebet Corporate Social Responsibility blev Anne-Marie Skov frontløber for i Danmark. - I Novo havde vi jo både insulinog enzym-forretningen. En stigende del af produktionen på begge områder byggede på gen-teknologi. Allerede dengang var der voldsom mistro og mange myter forbundet med denne nye teknologi. Den modstand vi mødte, lærte os grundlæggende at have styr på vores stakeholders, at få lavet ærlige analyser, at kommunikere og få bygget alliancer.

Anne-Marie til kamp for fællesskabet - Kommunikation har spillet en hoNovozymes, som vi kom til at hedde, Ingen uægte dialog vedrolle i udviklingen af Carlsbergs var der en særlig pionerånd, en passi- Og når vi taler om Social Ansvarligfælles værdisæt, ambitioner og en on, som gennemsyrede hele den nye hed, så skal omdrejningspunktet være strategi med initiativer, som har bragt organisation. Og her fik jeg virkelig ærlighed og transparens. Man skal vores ledere og 45.000 medarbejdere lejlighed til at praktisere, hvad der i ikke give sig ind i en dialog, hvis man tættere på hinanden på tværs af kuldag kaldes Change Management. i forvejen ved, hvad man vil og ikke er turer og landegrænser. Selv om der Vores grundlag var jo hele Novo-ånparat til at lære og ændre undervejs. stadig er meget at gøre, er vi nået den, vi var jo samme familie, men til Det er uægte og fører ingen steder langt, siger Anne-Marie Skov. gengæld skulle vi nu til at gøre os hen. Man skal være transparent og stærke og selvstændige og skabe voparat til åbenhed, også når noget går Ingen karriere-plan res egne værdier og identitet. galt, understreger Anne-Marie Skov. Med den imponerende karriere er det Missionen lykkedes så åbenlyst - I 1990-erne oplevede jeg mange, nærliggende at tro, at den nybagte godt, at der var bud efter Anne-Marie som arbejdede med CSR, som de ‘sidfonds-direktør har haft en gennemarSkov andre steder fra. Også fra Carlsste dages hellige‘. Min erfaring er, at bejdet plan for sit liv. Men det er fakberg, der ikke på det tidspunkt havde CSR skal integreres i forretningen for tisk ikke tilfældet. Men adspurgt vil mange kommunikationsudfordringer. at fungere. Du skal kunne forklare de hun da gerne give et par gode andre i ledelsen, hvordan CSR kan ses på bundlinjen, så CSR ‘Min erfaring er, at CSR skal integreres råd til kommunikations-kolleger, der vil frem i verden: skal absolut ikke være en parali forretningen for at fungere. - Jeg har altid været ambitiøs lel organisation i organisatiopå egne og fagets vegne. Jeg nen. Og CSR skal ikke bare bruDu skal kunne forklare de andre i har også været heldig at være i ges til at forebygge kriser, det ledelsen, hvordan CSR kan ses på virksomheder, hvor intern lederskal først og fremmest bruges til afdækning af nye muligheder. bundlinjen, så CSR skal absolut ikke uddannelse var højt prioriteret, for de som var motiverede. Man Da Novo og Novozymes for være en parallel organisation i skal trives med store udfordrin15 år siden blev splittet op i to ger, og man skal forstå, at komselvstændige koncerner, var der organisationen‘ munikation og forretning hænogså dengang nogle i kommuger sammen. En - Rigtig mange sagde til mig: hvad nikationsbranchen, der undrende løfkommunikationsstrategi, der ikke jeg dog ville i en virksomhed, der ikke tede øjenbrynene over Anne-Marie støtter den forretning/organisation du havde en kommunikationskultur. Men Skovs valg. Hun var på det tidspunkt arbejder for, er lige til skraldespanselvom det var svært at forlade Novoubestridt Mrs. Novo med et af branden. Og som øverste chef skal du algruppen efter så mange år, var det jo chens mest betydningsfulde jobs som tid kunne stå på mål for, hvordan den det, der var den spændende udforkommunikationschef for den internastøtter og skaber værdi. dring. tionale medicinal-gigant. - Men først og fremmest: man skal kunne sit håndværk, man skal lytte, Skabe en samlet familie Den lille frække og man skal opsøge folk, der har viDet var den daværende bryggerichef Hun gik i stedet til Novozymes, et nyt den. Og så: Vis hvad du duer til, før Niels Smedegaard Andersen, der fik og meget mindre selskab, der nu du kommer og beder om en MBA. hende lokket over med løftet om, at skulle stå på egne ben i en konkurnu skulle der kommunikeres. Og det rencepræget verden. blev der: Anne-Maries job blev igen - Novozymes var jo den lille frækat skabe en samlet familie ud af en ke, der flyttede hjemmefra. Det kunkompleks og meget geografisk spredt ne jeg rigtig fint identificere mig med, Af Tom Pedersen Carlsberg-koncern med titusinder af smiler Anne-Marie. medarbejdere i selskaber over hele - Jeg har altid trivedes med store Kommunikationsrådgiver, PlusPubkloden. I de sidste ti år har koncernen udfordringer. Det fik jeg så her. Jeg lic Kommunikation, journalist DJ, med speciale i budskabsudvikling, krisekommunikation udviklet sig fra en mindre regional havde muligheden for at fortsætte i og medietræning. brygger til en af verdens største. mit gode, interessante job, men i

Kommunikatøren l Juni 2015

Dine peers er vejen til dit næste job Af @Nanna Elming Jeg er næstformand i Unge Kommunikatører, arbejder som social media konsulent ved bureauet Mindshare og læser en kandidat i politisk kommunikation. Jeg larmer hvor og når, jeg kan komme til det om værdien af et stærkt netværk som studerende og nyuddannet. For nogle uger siden talte jeg med en god bekendt om karriere og job efter endt studietid. Jeg opfordrede ham til at komme til et arrangement, vi skulle afholde i Unge Kommunikatører, der omhandlede netop dette – ‘og så kan du jo samtidig få netværket lidt‘, sagde jeg til ham. Og så var det, han smed en kommentar, der gjorde, at jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen: ‘Ja, men der er jo kun studerende, og så er det jo ikke rigtig at netværke‘. STOP, HOLDT, SPOL TILBAGE og lad os lige dvæle lidt ved dén kommentar. Begrundelsen for kommentaren var, at der til arrangementet jo ikke kom nogle direktører eller højtrangerede profiler fra branchen. Og derfor var det ikke rigtig at netværke. For det er jo kun de allerhøjeste i hierarkiet, der skal ansætte en efter endt uddannelse.

Glem ikke dine peers Og der siger al min erfaring mig bare, at det i mange tilfælde ikke er korrekt. Jo, i sidste ende er det selvfølgelig, men vejen til direktørens hjerte går ofte gennem de anbefalinger, de unge medarbejdere giver. Og hvem er det nu, de unge medarbejdere er? Dem, du møder til arrangementer som ovenstående. Ham, du sidder ved siden af til forelæsningen eller hende, du lige hilste på til den sidste #twedagsbar. Derfor, kære studerende, lad nu være med at underkend det netværk, der er så tæt på dig – nemlig dine peers. Det er højest sandsynligt dem, der er vejen til dit næste job! Pip dig til et stærkere netværk Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft enormt glæde af Twitter i forhold til mit netværk. Twitter er lidt som en reception. Alle

kan tale med alle, og folk vil virkelig gerne i kontakt med nye mennesker. Også de unge studerende der har noget at byde på. Derfor: Skynd dig ind og begynd at leg med de 140 tegn. Del ud af din viden og hjælp andre – så tør jeg godt love, at du får mindst lige så meget tilbage. Se bare på alle de gode svar jeg modtog, da jeg tweetede ud, om nogle havde gode råd til studerende, der gerne ville skabe et netværk. Det er Twitter love, når det er bedst! Og de råd har du også glæde af nu. Rådene kommer direkte fra gode folk, der har forstået princippet om at give ud af sin viden – så skal den nok komme 200 gange igen på den ene eller anden måde. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du vil have opstartshjælp eller bare sparre lidt om, hvordan du kan bruge Twitter. Brug @nannaelming. Vi netværkes ved!

Læs mere på ungkom.dk

Kommunikatøren l Juni 2015

Bag tasterne på Der er en uge hvert år i februar, hvor de fleste social media-nørder har afsat en hel del tid til, hvad der for mange er svaret på deres Roskilde Festival. Men som med enhver anden festival, der har et fantastisk line-up, ligger der en hel del arbejde i det, før selve ugen går løs. Social Media Week Copenhagen er ikke anderledes, og i dette tilfælde gør det sig særligt gældende for én gruppe mennesker: Community Managers

Af: Mie Falkenstrøm, Nanna Elming og Casper Vahlgren. Vi sidder alle i UNGKOM bestyrelsen og var en del af teamet på seks personer, der var community management partnere på SMWCPH. I vores team var også tre andre mega seje UNGKOM’ere, nemlig Jesper Lange, Helena Mandsberg og Caroline Osterwald. Kæmpe highfive til jer for en fed uge!

Det var mandag morgen. Klokken var 06.00, da vi første gang tjekkede Komfo. Social Media Week Copenhagen 2015 stod for døren, og cirka 100 events, oplæg og workshops skulle afholdes fra den 23.-27. februar. SMW er en uge, der samler nørder og noobs fra nær og fjern, og alle, der har et bankende hjerte for social, bør give sig selv lov til at deltage. Unge Kommunikatører (UNGKOM) har i alle de tre år, SMW er blevet afholdt i Danmark, været community management partner. Det vil sige, at vi står for SMW’s egne sociale medier – Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn. Vi elsker tjansen, erfaringerne og netværket, og derfor bruger vi glædeligt de +12 timer dagligt under ugen. Nu hvor I alle var med på linjen gennem denne uge, hvorfor så ikke dele nogle af de overvejelser og beslutninger vi tog i forbindelse med ugen. Hang on!

Planlægningsmode: ON Der er ingen tvivl om, at planlægning er key, når man skal afdække et så omfattende arrangement. Vi mødtes mange weekender i træk for at schedulere tweets og posts, som vi vidste skulle udgives. Fx årets nye koncept #SMWCPHnow, der fungerede som et servicetweet 10 minutter inden start på samtlige +100 afholdte events. Der blevet lavet content planer for alle kanaler, udarbejdet en FAQ og beredskabsplan, og udtænkt forskellige scenarier, så vi kunne imødekomme de potentielt mulige udfordringer. Men... Når ugen sparkes i gang, alle løber med 110 km/t og der

pludselig opstår situationer, man på ingen måde kunne forudse, må man også sande, at man ikke kan planlægge sig ud af enhver situation. Vi sad klar til, at en helt stor shitstorm skulle sprede sig i vores SMW cyberspace, men alle jer fantastiske SMWgængere lod ikke til at opleve problemer der var værd at udbasunere på social om. Vi forsøgte at imødekomme potentielle udfordringer med afmeldinger, registreringer, og bekræftelser forud for ugen, og da intet ramaskrig opstod, fandt vi ro i, at systemet virkede (det meste af tiden), og at vores meddelelser muligvis have haft en effekt.

Kommunikatøren l Juni 2015

SMWCPH

Om Unge Kommunikatører

Vi siger det igen: Video, video, video Som Rasmus Fisker og alskens andre branchefolk slog fast samme uge, så hitter video-content stort på social. Som I måske bemærkede, var det også et format vi testede, (først vertikalt – beklager endnu engang) og vi kan jo kun stemme i, når trend- og fremtidsforskere siger, at det batter. Vi brugte formatet, da vi fandt, at det kunne bringe en ekstra dimension til ugen og oplæggene. Det var især de populære og hurtigt udsolgte events vi dækkede med video-content, så de der havde været så uheldige ikke at få en billet, stadig have chancen for at høre oplæggets pointer. SMW med sidebonus Én ting er læring, en anden værdifuld bonus er, at vi kan bruge det i vores personlige branding. En automatisk sideeffekt af at skulle dække så mange af SMW’s fantastiske events er, at man får mulighed for selv at live tweete, og gøre sig bemærket på Twitterscenen - hvis man altså selv tager initiativet, og er med på beatet. Som

Kommunikatøren l Juni 2015

community manager fra årgang 2.0 skal man ikke kimse af at opnå +37.000 tweet-eksponeringer som ene mand på blot fem dage. Det er fantastisk, at branchen tager så godt imod os, og vi vil gerne sige tusind tak til branchefolkene for opbakningen, tak til vores chefer for at give os timerne til det, og tusind tak til teamet bag SMW med Mads Erhardt i spidsen for denne fede og lærerige mulighed. Vi har kaffen - har du ideen? Vi håber, vores indsigter gav dig indblik i tjansen som SMW Community Manager. Vi kan røbe, at UNGKOM igen i 2016 skal være community management partner på SMWCPH, og vi glæder os allerede som små børn til juleaften. Vi pønser nemlig på spandevis af gode ting som eksempelvis endnu flere videoer, masser af billedemateriale og et vildt Instagramkoncept - men hvis du har en fed ide, vil vi altid gerne drikke en kop kaffe – find os på Twitter @ UNG_KOM.

Unge Kommunikatører (UNGKOM) er en landsdækkende, kompetenceskabende forening for studerende og nyuddannede kandidater. Vi beskæftiger os med kommunikation på tværs af kommunikationsretninger. Vores formål er at bygge bro mellem studie- og erhvervsliv og styrke vores medlemmers faglighed og viden. UNGKOM arrangerer årligt en lang række foredrag, workshops, cafeer og andre gå-hjem-møder med virksomheder og kommunikationseksperter, der kan give vores medlemmer både unik brancheindsigt og konkrete kompetencer. Vi er et fagligt nysgerrigt og involverende forum, der aktivt tager aktuelle problemstillinger op til diskussion og har stor fokus på netværk mellem studieretninger inden for de forskellige kommunikationsdiscipliner. UNGKOM har i øjeblikket over 400 medlemmerfra RUC, CBS, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og IT-universitet. Vi er en underafdeling af Dansk Kommunikationsforening.

Mennesker følger mennesker – ikke budskaber Af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen, Tænketanken Cura.

Mennesker er relationelle. I en verden med informationsoverload er relationer blevet endnu vigtigere. Også i kommunikation og ledelse. Der er budskaber nok. Det er relationer og mening, vi går efter

Som borgere bliver vi mere og mere trætte af det upersonlige. Selv nok så perfekte tryksager, websites og film imponerer os ikke i sig selv. Vi føler os uværdigt behandlet af henvendelser, hvor vi føler os som et nummer i rækken. Til gengæld holder vi af det personlige møde – med en pædagog, en butiksansat, en læge. Vi vil gerne indgå i relationer til dem. Vi vil helst ikke være hverken forældresegment, patienttype eller kundegruppe. Nogen skal ville os noget - som person. Det er tankegangen bag bøgerne Det personlige samfund og Det relationelle menneske, som også kan inspirere kommunikatører. Og det var hovedresultatet af en Epinion-undersøgelse foretaget for tænketanken Cura for nylig. Ikke mig-alene men mig-i-verden Handler dette om mig-mig-mig generationen og narcissisterne, der gerne vil ses og høres? Nej, det handler tværtimod om generationen, der har fået nok af individualiseringens Palle-alene-i-verden. Som har følt på egen krop, at jeg er ikke nogen, hvis ingen beder mig om at bidrage med noget. At kun hvis

nogen vil mig noget, er jeg i verden. Jeg bliver til i relationen. At nydelse, forbrug og status kun giver lidt mening i sig selv. Jeg må dele det, jeg har med nogen - eller på anden måde give det mening. Og den mening ligger ofte uden for mig selv. Det personlige samfund kan blive det nye paradigme. Men det skal hjælpes på vej, for stærke kræfter i både det offentlige bureaukrati og forbrugersamfundet fastholder os i det upersonlige, er analysen. Hvorfor kommer kravet om et mere personligt samfund nu?

Samfundet har med fem stærke tendenser – individualisering, digitalisering, kommercialisering, bureaukratisering og globalisering – i mange år bevæget sig væk fra det personlige møde - mellem borger og myndighed, mellem forbruger og virksomhed, mellem naboer og mellem kolleger, generationer og sociale klasser. Denne udvikling strider på mange måder mod menneskers grundlæggende behov for relationer, engagement og personlig værdighed. Det viser massive studier i lykke, tillid, værdier, arbejdslyst og velfærd, som er gennemført de senere år. Vi baserer dette på lykkeforskningen, både den amerikanske og danske, fx Institut for Lykkeforskning, og på studier-

ne i værdier, fx Danskernes værdier, som er gennemført gennem en årrække. Uafhængigheden og ensartetheden, som i mange år har været en vigtig præmis for forbrugersamfundets og senere også velfærdssamfundets vækst, har en bagside, som mennesker i bund og grund ikke trives med: afpersonalisering. En følelse af at vi som mennesker er reduceret - til et nummer i rækken, til forbruger, kunde, patient, klient, borger, bruger. Vi vil helst opfattes som de hele mennesker, vi er – med følelser, motiver, historie og relationer - noget som den udbredte brug af personas i kommunikation forsøger at honorere. Et omvendt -68 oprør Individualiseringen, som har været dominerende siden ca. 1970, med dens budskaber om uafhængighed og individets selvrealisering, har på mange måder udspillet sin historiske rolle. Et oprør, som manifesterer sig på flere måder - fra bytteøkonomi, lykke-BNP, opgør med djøficering og New Public Management, er ved at tage form. Et nyt -68, bare omvendt: nu skal vi ikke realisere os selv, men realisere hinanden. Med de to udgivelser, Det relationelle menneske og Det personlige samfund, vil Tænketanken Cura vise, hvordan ledelse, kommunikation, omsorg, velfærd, politisk kultur, med mere vil ændres, når vi erkender, at vi først og fremmest er relationelle. Påstanden er, at der er behov for en alvorlig nytænkning af, hvordan samfundets institutioner og sektorer i højere grad kan imødekomme menneskets inderste relationelle natur.

Kommunikatøren l Juni 2015

Cura og bøgerne Tænketanken Cura er en relativt ny, netværksbaseret tænketank, der arbejder for stærkere civilsamfund, familier og fællesskaber udenfor marked og stat. Cura er kritisk over for den stigende markedsgørelse, styring og institutionalisering af borgernes liv. Cura vil påvirke samfundsudviklingen ved at stille spørgsmål og finde svar, bringe viden og ideer i spil, skabe netværk og pege på nye løsninger. Se www.cura.dk og www.personalisme.dk.

Foto: Søren Kjeldgaard

Jonas Norgaard Mortensen har introduceret personalismen til Danmark med bogen ‘Det fælles bedste. Introduktion til personalismen‘. Karen Lumholt er direktør i tænketanken Cura. De har sammen redigeret antologierne ‘Det personlige samfund. Personalisme i praksis‘ og ‘Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv‘. Desuden arbejder de begge professionelt med kommunikation i hhv. Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation og NORGAARD.com.

At sætte respekten for mennesket i centrum Både Det relationelle menneske og Det personlige samfund tager afsæt i filosofien personalismen. En tænkning, der er udbredt i bl.a. UK og USA, men relativt ukendt herhjemme, skønt store ledere som fx Martin Luther King Jr. og Desmund Tutu var og er dybt inspirerede af den. Personalismen adskiller sig fra individualismen ved at betone menneskers relationelle natur og menneskets

engagement i sin næste. Personalismen adskiller sig samtidig fra kollektivismen ved at betone det enkelte menneskes uendelige værdighed – at det ikke kan reduceres eller nedgøres til noget ikke-menneskeligt; en flok eller en hob. Et mere cirkulært kommunikations-paradigme Overført til kommunikation er personalismens betoning af menneskers værdighed et radikalt opgør med det

Relationerne er det vigtige – også i historierne Personalismens betoning af relationernes betydning, finder genklang i historiefortællingens verden, hvor det også er relationerne, der tryllebinder os: i film, litteratur, teater og journalistik. • Når mennesker, som vi kan identificere os med, kæmper for noget, bliver vi revet med. • Når personer, som er engageret i os, forventer noget af os, vil vi gerne deltage. Vi er med på forandringer og på at prøve noget nyt, hvis de der beder os om det, er nogen vi har knyttet os til. • Vi vil gerne kæmpe for det vi har kært, hvis vi kæmper sammen med dem, vi har kær. • Vi ser op til dem, der uden egen vinding giver sig hen - til familien, slægten, landsbyen og det fælles bedste. Især hvis de i bund og grund er helt almindelige mennesker af kød og blod, lige så afhængige af andre som dig og mig.

Kommunikatøren l Juni 2015

lineære kommunikationsparadigme – forestillingen om en afsender, der med større eller mindre præcision rammer sin målgruppe. Modtageren vil altid være en person, som kan påvirke afsenderens tænkning og budskaber. Dette stemmer godt med det cirkulære kommunikationsparadigme, som i høj grad gælder for de digitale og sociale medier, og som allerede Niklas Luhmann forsøgte at beskrive: modtageren er selv blevet afsender af budskaber - og afsenderen er selv modtager af de budskaber, som kommer retur fra målgruppen. De største film og historier handler om mennesker, der gjorde noget helt ekstraordinært for andre, modsat alle odds. Eller som omvendt svigtede deres medmennesker. Så også kommunikation må adressere, at individualismens tidsalder kan rinde ud. Spørgsmålet er ikke længere ‘What’s in it for me‘, men ‘What’s in it for us‘. Me er blevet til we.

‘Smid tøjet‘ var en sjælden nyskabelse Røde Kors kampagne for indsamling af tøj udløser jackpot på alle afgørende parametre i NGO-branchen: Det var nyskabende, profitabelt og skete i tæt samarbejde med erhvervslivet

Af Jesper Malm, chefrådgiver hos Operate.

Lørdag aften klædte danskerne sig af på TV2. Ikke for at gå i seng, men for at give deres gamle kluns videre til Røde Kors i et stort anlagt tv-show. Det kunne til forveksling ligne endnu en lørdagstung indsamlingsevent med en masse kendte mennesker i den gode sags tjeneste. Men reelt var det en sjælden nyskabelse i denne verden. I partnerskab med COOP, TV2 og med hjælp fra 800 virksomheder formåede Røde Kors at stable en kampagne på benene, som reelt skaber en økonomisk forskel for organisationens arbejde. Det hører ellers til sjældenhederne at en humanitær organisation sammen med erhvervslivet udvikler nye metoder til at støtte hjælpearbejdet med rigtige penge. Altså de såkaldte ‘frie midler‘, som kan bruges til driften og betale lønningerne. Og det er ikke fordi ingen prøver. Tværtimod. Det er bare sværere end det lyder at koble to forskellige verdener med helt forskelligt mål og livssyn. Jackpot til Røde Kors Vi kender endnu ikke det økonomiske overskud for ‘smid tøjet-kampagnen‘. Men det ser lovende ud. For nej, tøjet bliver ikke sendt til de fattige børn i Afrika, som så kan svede under sidste års sweater fra H&M. Det skal sælges. Til højestbydende. Den bedste del tages fra til salg i landets største tøjkæde, nemlig Røde Kors’ 235 butikker, mens resten (og hovedparten) afsættes til internationale grossister pr. ton.

At en del af tøjet så i sidste ender på markeder i den tredje verden er så en anden sag. Regner vi lidt på resultatet, så gav danskerne 1421 tons gammelt tøj væk udnder eventen. Det svarer til en fjerdedel af, hvad Røde Kors normalt samler sammen på et år. I 2014 var overskuddet på genbrug 53 mio. kr. Formår organisationen at sælge det indsamlede ekstra tøj, burde overskuddet ideelt kunne indbringe omkring 13 mio. kr.

‘De fleste NGO’er må med forundring sande, at det er yderst få virksomheder i Danmark, der har lyst til at rive en kvart eller en halv mio. kroner op af lommen uden at få noget meget værdifuldt igen‘ Det lyder måske ikke som en guldgrube. Men faktisk er det en ren jackpot af ‘frie midler‘ i denne verden. Til sammenligning skrabede Red Barnet 8 mio. kr. ind ved deres seneste landsindsamling, som ellers regnes for branchens cash-cow. Nyt vækstmarked Røde Kors viser med deres kække kampagne, at det kan lade sig gøre at finde nye samarbejdsformer med erhvervslivet, som giver nye indtægtsog vækstmuligheder for nødhjælpsindustrien. Og det er tiltrængt. Sagt lidt businessagtigt er NGO’erne pressede på deres traditionelle

markeder. Den offentlige støtte til hjælpearbejde er nedadgående. De fattige lande er ikke så fattige længere og dansk udviklingsarbejde tænkes i stigende grad sammen med erhvervsudvikling. Alene at ministeren for området både er handels- og udviklingsminister, er udtryk for et paradigmeskifte i denne verden. NGO’erne er nødt til at finde nye finansieringskilder. Og de er nødt til at blive mere erhvervsrettede for at holde fast i dem, de har. Og det er her virksomhederne kommer ind i billedet. For måske kan de to udtænke nye indsamlingskoncepter eller forretningsmodeller. Eller virksomhederne kan blot legitimere de store kontrakter hos Danida. Så derfor er alle nødhjælpsorganisationer med respekt for sig selv i gang med et eller andet erhvervsprogram, hvor virksomheder eksempelvis tilbydes guld, sølv og bronzepakker med varierende indhold. Samarbejde er svært Men når nu alle er i gang, hvorfor findes der så blot få reelle partnerskaber som gør en forskel på bundlinjen i nødhjælpsindustrien og kan bidrage med frie midler (modsat øremærkede midler som skal gå til et særligt formål)? Ja, for det første er forretnings modellerne rigtig svære at finde. Men dernæst strander samarbejdet ofte på manglende evne til at tale og forstå hinanden. De fleste NGO’er må med forundring sande, at det er yderst få virksomheder i Danmark, der har lyst til

Kommunikatøren l Juni 2015

Fakta om Røde Kors’ Smid tøjet kampagne: • Røde Kors indsamlede 1.421 tons tøj • 800 virksomheder samlede tøj ind på arbejdspladsen • COOP samlede tøj ind i containere i kædens 1200 butikker • Røde Kors indsamlede i 2014 6.000 tons tøj. • I 2014 var omsætning på genbrugstøj i Røde Kors 127 mio. Overskuddet var på 35 mio. kr.

at rive en kvart eller en halv mio. kroner op af lommen uden at få noget meget værdifuldt igen. Hvis det endelig sker, er det oftest til et konkret formål som i forbindelse med en katastrofe som den i Nepal. Omvendt må virksomhederne erkende, at NGO’erne ikke alene kan anvende gode intentioner og ønsket om at gøre en forskel. Der skal penge på bordet. Nogle virksomheder tilbyder f.eks. deres medarbejderes viden eller forærer deres produkter til hjælpearbejdet og tænker, det må være en win-win-situation. Men det er ofte naivt. De undervurderer hjælpeorganisationernes egne kompetencer, innovative kraft og evne til eksekvering under ekstreme vilkår. Kun få virksomheder kan komme spadserende ind fra gaden og gøre en forskel i udviklingsarbejdet. Desuden lader virksomhederne sig ofte forvirre af NGO’ernes manglede forretningsmæssige sprog og misfortolker det som mangel på professionalisme. Omvendt kan organisationerne virke indforståede og en smule

Kommunikatøren l Juni 2015

Mening i galskaben. Guide til en lettere dialog mellem NGO’er og virksomheders sprog Organisation Virksomhed Hjælpeorganisation Succeskriterier Overholdelse af budget Almindelige ord – med samme vigtige betydning Marked

At gøre en forskel for dem som har behov for hjælp Inddragelse

Konkurrence Samarbejde

Professionalisering

Frivillig indsats

Public Affairs

Fortalervirksomhed

Bundlinje Hjælpearbejde

Økonomi Frihed

Top-down Bottom-up

Branding

Forretning Forening

Effektivitet

Folkelig forankring

Branding

Folkelig forankring

selvforherligende samtidig med de udviser mindreværd overfor virksomhedernes corporate tilgang med masser af buzzwords og højere lønninger. Alt sammen hæmmer den direkte dialog. Det tager derfor tid. Masser af tid

Fokus på sagen

at lære hinanden at kende og forstå hinandens virkelighed og behov. Det starter med simpel dialog. Derefter kommer mulighederne. Her følger en hurtig guide til de vigtigste ord i de to verdener.

Af Trine Nebel

Sådan vinder du (og Folket fatter sympati med profiler, der er gået meget igennem og er kommet ud på den anden side. Sådan lød det fra Alastair Campbell, der i fjorten år var særlig rådgiver for den tidligere premierminister Tony Blair, og Campbell ved, hvad han taler om. Dels har han personligt været meget igennem, for tredive år siden bøvlede han med alkohol og siden depressioner, hvad han taler åbent og autentisk om. Dels har han siddet til højbords i det britiske parti Labour i årevis og for nylig har Alastair Campbell researchet og interviewet adskillige profiler om deres vindermentalitet. Hvad der skal til for at vinde - ikke kun i politik forstås - men også i sport og i erhvervslivet. Det er der kommet Winners and how they succeed ud af. Bogen, valget i Storbritannien og måske en lille smule Helle Thorning-Schmidt, bragte den 12. maj 2015 den tidligere super-spindoktor til København, hvor Berlingske, i samarbejde med brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation, havde inviteret til minikonference om #WhatitTakes. Det korte ord er OST, forstået som et akronym for objekter, strategi og taktik. Uden OST kan man kigge i vejviseren efter sejre. Og kan afsenderen – der kunne være et parti – ikke selv sanse, hvordan det vil føles at vinde,

er man reelt hægtet af gamet, for nu at blive i sportsmetaforerne. Det er ifølge Alastair Campbell ikke nok at have lyst til at vinde, der skal være en decideret sult - gennemsyret af OST lod Campbell os små hundrede fremmødte forstå, mens han morede sig over, at OST på både norsk og dansk ‘means cheese’. Remember OST, that is what is takes! Men ud over at Alastair Campbell fandt initialforkortelsen morsom, var hans pointer ramme alvor. Vil man vinde, må man have nogle klare og visionære målsætninger, Objekter, der tilsammen udgør en vision. Sig det med ét eneste ord Ét ord - én sætning - ét afsnit - én side - én tale - én bog og, tillader kommunikationsforeningens udsendte at tilføje, også ét tweet, da sociale medier, ifølge Campbell, har givet udvidede muligheder for alle, der gerne vil vinde. Men muligheder, der skal tænkes både ind i strategien og ud af de små bobler, hvor opdateringer ofte cirkulerer. For det er - i politik ude hos midtervælgerne, at valgene afgøres, og ikke inde i et hashtag eller en lukket klub for politiske feinsmeckere. Og disse midtervælgere, eller kampagnemæssige tvivlere, skal føle, at de har en aktie i succesen,

hvis de skal overbevises. Ingen gider nemlig være på taberholdet, så hvordan vil partier, der gerne vil vinde valg, overbevise de afgørende midtervælgere om, at de har adgang til vinderholdets succes? I svaret ligger nøglen til at vinde politiske valg, mente Alastair Campbell. Vil man vinde generelt, og ikke bare i politik, men med en kampagne, skal der foruden O’et også være ST; altså en strategi og en taktik. Og strategien skal holdes. Det nytter ikke at skifte strategi for ofte, bare fordi ‘life is tough’. Den målrettede vindertype holder sig til strategien og analyserer sine tab ned til mindste detalje, for: ‘En vinder er en taber, der analyserer sine tab fuldstændigt‘. What it takes Alastair Cambell var en god taler og han talte om noget, han vidste meget om, hvilket i sig selv gjorde et vist kommunikativt indtryk. Med charme, vid, inspiration og mundtlig naturlighed talte han uden oneliners og lod de fremmødte forstå, at han var: “Biased, actually extremely biased‘, når det kom til socialdemokratisme i almindelighed og for så vidt #dkpol Helle Thorning-Schmidt i særdeleshed. Hun har nemlig, hvad en vinderprofil skal have, lod Alastair Campbell

Kommunikatøren l Juni 2015

En politisk vinderprofil skal have troværdighed, når det kommer til økonomistyring og en ‘strong sense of leadership’

så et valg) med OST salens fremmødte forstå med et partsindlægs klare og genkendelige farve. En politisk vinderprofil skal have troværdighed, når det kommer til økonomistyring og en ‘strong sense of leadership’. Campbell har tidligere ladet forstå, at han vil bistå Thorning i valgkampen og er i hyppig kontakt med statsministeren. Dog var det langt fra venstre side af det politiske spekter, der var mødt frem i Pilestræde den 12. maj. Ej heller centrum-venstre folket. Der var både folketingskandidater, politiske journalister, forhenværende særlige rådgivere fra navnlig partiet Venstre, der i næsten ens blå/sorte jakkesæt nikkede bifaldende, når Alastair Campbell talte om strategi og taktik. Blandt publikum var desuden en kristendemokratisk dansk partileder, kommunikationsfolk fra diverse organisationer og altså også Dansk Kommunikationsforening. Alastair Campbell talte i 45 minutter, lod til at trives i rollen og nåede efterhånden til T’et i OST. Taktikken skal nemlig også være på plads, hvilket vil sige, at alle - med streg under alle - i kampagnen eller organisationen, der vil vinde vel at mærke, skal vide akkurat hvad de skal gøre, hvornår. Da super-spindoktoren nævnte dette, lod foreningens udsendte tan-

Kommunikatøren l Juni 2015

kerne fare til hin politiske kampagne, hvor kun toppen i partiet synes at vide, hvad strategien er, og hvor menige partisoldater anses som i bedste fald nyttige. Når man ikke vinder - alligevel Men engang imellem så vinder man ikke. Valgsejren for Labour kom således ikke i hus, fordi ham Cameron tog det hele: ‘And frankly, I don’t like him‘, betroede Campbell os med et glimt i øjet, inden han ubesværet talte videre med erfaringer, humor og åbenhed, som det var svært ikke at lade sig betage af, thi det er så sjældent set i politik, strategisk kommunikation og ej heller på rådgiverniveau. Og der er faktisk plads til at gøre det bedre og kommunikere bedre, også politisk, sagde Alastair Campbell, der understregede, at: ‘Doing okay is never enough‘, hvorfor man altid skal kigge faktiske vindere over skuldrene. Hvad har de gjort, for ikke bare at blive bedre, eller være rigtig gode, men være bedst? Og hvordan lader man sig inspirere? Svaret gav Alastair Campbell selv med et eksempel på, hvordan alle mennesker kan starte deres egen færd mod at blive bedst. Tag nogle få kendte profiler og beskriv kort, hvad der inspirerer ved deres adfærd, habitus eller kommuni-

kation. Tag derpå nogle få modsatte profiler og beskriv kort, hvad der frastøder ved deres adfærd, habitus eller kommunikation. Når de to yderpunkter er opgjort, har man en retning eller forklaret med Campbells ishockeymetafor; Det handler om hvor pucken skal hen, ikke hvor pucken er nu, og derpå lægge en strategi for at nå målet samt en taktik for medspillerne på banen: ‘That is what it takes‘, og hvis visionen formidlet med ét ord er innovation, skal innovation blive en sindstilstand for den, der vil vinde og ikke bare ord, som vi har nok af, lod Labour- og Thorning-spindoktoren os forstå, inden han signede undertegnedes nyindkøbte vinder-bog med akronymet OST, nogle ulæselige (men formentligt kloge) kragetæer og hastede videre.

Om Trine Nebel Jeg gik til mødet hos Berlingske for at lytte til Tony Blairs tidligere rådgiver, Alastair Campbell, der har meddelt at han vil være wingman for Thorning under #fv15 Trine Nebel er forfatter og kommunikationsrådgiver med speciale i omdømme, hun underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tidligere været involveret i fem valgkampe.

Bestyrelsesuddannelsen Kom i gang med din bestyrelseskarriere. I samarbejde med Danske Advokater og DJØF. Her er HELT NY mulighed for at udvikle dine kompetencer som

forening udbyder vi i samarbejde med Danske Advokater og

bestyrelsesmedlem eller som deltager i din virksomheds besty-

DJØF denne uddannelse, som ruster dig til at tage aktivt del i en

relsesmøder. Og måske få en bestyrelseskarriere, hvor du kan

virksomheds bestyrelse.

bidrage med din kommunikationsfaglighed. Her er kurset, der ruster dig til at træde ind i en virksomheds bestyrelse. Ofte er det kommunikationen, der er med til at skabe nye

Målet er at træne dig til at blive et godt bestyrelsesmedlem. Du får konkrete færdigheder i bl.a. økonomisk styring og regnskabsvæsen, strategiudvikling og -planlægning, godt bestyrelses-

forretningsmuligheder gennem identitetsprogrammer, bran-

arbejde, roller i bestyrelsen, legale forhold og krisestyring. Ud-

ding etc. Eller fundamentet for beslutninger gennem analyser.

gangspunktet vil i vidt omfang være små og mellemstore

Mere end nogensinde er der behov for stærke kommunikatører

virksomheders forhold, hvor der fokuseres på forretnings- og

i danske virksomheders bestyrelser. I Dansk Kommunikations-

virksomhedsforståelse.

3 moduler

Hvem skal du møde?

Uddannelsen er bygget op over tre moduler af to dages varighed med mulighed for en opfølgningsdag.

Underviserne består af erhvervsledere, erfarne bestyrelsesmedlemmer, professorer, advokater og journalister. Du møder bl.a. • Karsten Holbek, virksomhedsrådgiver, cand. oecon, med solid international erfaring både som administrerende direktør og gennem bestyrelsesarbejde. • Søren Elmann Ingerslev, advokat, MBA, strategivejleder på CBS og sammen med Karsten Holbek tovholder på uddannelsen. • Peter Barklin - dansk trods navnet - senior partner i CIMID. Peter Barklin formår at gøre vanskeligt økonomisk stof tilgængeligt og forståeligt. • Thomas Ritter, Dr., prof. CBS. Thomas Ritter er kendt fra publikationer og foredrag om virksomhedsstrategi og marketing – altid med en praktisk indfaldsvinkel. • Anja Plougmann, Bred ledelsesbaggrund bl.a. i HR fra koncerner. Bestyrelses- og Private Equity erfaring; cand scient pol. og E*MBA • N.E. Nielsen, Advokat hos Lett, og er en af Danmarks mest kendte bestyrelsesadvokater. • Jeppe Skadhauge, Advokat hos Bruun & Hjejle, har stor erfaring med at gennemføre dilemmaspil, og har også i international sammenhæng arbejdet med krisestyring. • Torsten Jansen, journalist og forhenværende udenrigskorrespondent på TV-Avisen og redaktør. Nu medlem af Partnergruppen, ledelsen i LEAD og arbejder med rådgivning for Public Affairs og PR.

• Modul 1 giver værktøjer til måling af en virksomheds finansielle helbredstilstand og økonomiske behov, træning i regnskabsanalyse, vurdering af indtjeningsevne og kapitalbehov. • Modul 2 har fokus på strategi og forretningsmæssig værdiskabelse. Strategi, værdiskabelse og godt bestyrelsesarbejde er det der belyses med foredrag fra erfarne bestyrelsesmedlemmer og gennem eksempler og fiktive bestyrelser. Deltagerne udfordres i cases, herunder som bestyrelsesmedlemmer/ -formænd. • Modul 3 omhandler risikohåndtering, krisestyring, bestyrelsesansvar og håndtering af med pressen. Erfarne journalister udfordrer deltagerne gennem en række dilemmaer. • Nogle måneder efter uddannelsen er afsluttet er der mulighed for at deltage i en opfølgningsdag, hvor vi sætter fokus på hvordan vi får brugt uddannelsen og hjælper kursusdeltagerne i gang med at få bestyrelsesposter: Hvem er lykkedes med det? Hvad gjorde de? Hvad kan andre lære af dem?

Uddannelsen foregår hos Danske Advokater, Valencia, Vesterbrogade 32, København. Hvert modul er på to dage den 28. - 29. september 2015, 26. – 27. oktober 2015 og 30. november til 1. december 2015 fra 10.00 – 17.00. Pris 35.000,- kr. for 3 moduler for medlemmer af DKF. Ring til udviklingschef Lisbeth Eckhardt Hansen på 33 93 90 98 og hør nærmere. Eller læs mere om kurset på kommunikationsforeningen.dk

Kommunikatøren l Juni 2015

boganmeldelser / Kom øverst på Google

Anders Hingeberg, Jakob Hebsgaard og Camilla Kjærsgaard Pedersen Online markedsføring Kursusfabrikken 338 sider, 495 kr. Den nye bog ‘ Online markedsføring – Den Store Grundbog‘ er en bog med store ambitioner. En bog i ord og billeder som viser dig, hvordan online markedsføring virker, og hvilke muligheder du har for at få dine hits. Online markedsføring kan bruges som opslagsværk for den der har et vist kendskab til SEO, SEM og e-mailmarkedsføring og alle de andre finurligheder, som nettet giver adgang til. Er kendskabet ikke så højt vil jeg anbefale, at den læses fra A-Z, så forståelsen og eks emplerne opbygges i takt med læsningen. Allerbedst vil det være, at din tablet er parat, mens du læser, så du med det samme kan tjekke vejledningerne af 1:1. Bogen er udformet som en praktisk guide, som du kan have ved hånden, når du begiver dig ud i den digitale verden. I bogen vil du kunne læse og lære om blandt andet: • Online annoncering med Google AdWords • Søgemaskineoptimering (SEO) • Webanalyse i Google Analytics • Konverteringsoptimering • Sociale medier • Kundeloyalitet og e-mail markedsføring • Strategiske råd om online markedsføring • og meget mere. Bogen er relevant for alle, der arbejder med hjemmesider, online-markedsføring og branding på nettet. Der gives vejledning i, hvordan du lægger en SEO-strategi, finder de bedste søgeord og optimerer indholdet på din hjemmeside. Du præsenteres for en række forskellige muligheder og vejledes i, hvornår de enkelte virker bedst og hvordan de er afhængige af hinanden. Bogen afsluttes med en oversigt, som forklarer de ord og begreber, der er de mest brugte begreber inden for SEO-området.

Læs flere på komforening.dk Er vores fag seriøst på vej ud?

Robert Phillips: Trust Me, PR is Dead Unbound 300 sider, 9,98 £

Svaret er ja ifølge bogens forfatter, Robert Phillips, der har drevet eget bureau og haft ledende stillinger hos Edelman, et af verdens største PR konglomerater. Phillips tager temperaturen på en branche, han ikke selv længere er stolt af at tilhøre. En branche, der var stolt af sine egne resultater og som samtidig så ned på reklamebranchen, som man nu for øvrigt snuppede en del ideer og teknikker fra. Robert Phillips ser og forbinder PR-branchens største trusler med branchens selvforelskelse og manglende erkendelse af bevisførelse for egne triumfer. Hovedårsagerne er ifølge Phillips: 1. Manglende forståelse for betydningen af data Meget få at de betydelige summer, der er generet i branchen, er investeret i systemer, der kan analysere data. Det har reklamebranchen bedre erfaring med og kan derfor både identificere og dokumentere muligheder og effekter. 2. Manglende forståelse for og metoder til at måle resultater Robert Phillips ser den manglende dokumentationsevne som årsagen til marginalisering af PR-faget. Han nævner også fokusering på storytelling frem for dokumentation som årsag til at PR ikke kan indregnes som videnskabelig. 3. Hierarkier frem for netværk PR-funktionerne retter sig stadig primært mod traditionelle hierarkiske systemer og overser betydning af netværk. Det understreges af den fortsatte brug af pressemeddelelser, der entydigt fokuserer på afsenderen. Robert Phillips mener, at et moderne publikum ser lige igennem selvroseriet og afviser budskaberne. Modtagerne er bedre uddannet og rustet til at danne deres egen opfattelse. En industri der stadig kommunikerer som i 1950erne, har ikke et ben at stå på.

Håndbog for PR-branchens omdømme

Kresten Schulz Jørgensen Virksomhedens omdømme Med PR-specialisten på arbejde Gyldendal Business 292 sider, 350 kr. Denne bog handler om virksomhedernes omdømme, og hvordan man kan styrke dem igennem en strategisk, målrettet og relationsskabende PR-indsats. Men i bund og grund er det i langt højere grad grundstoffet for PR-branchens omdømme og legitimitet. Bogen som burde være pligtlæsning for alle, som nærer en afgrundsdyb mistro mod kommunikationsbranchen og alskens PR-folk. Og ja, det er grund til at være skeptisk. Men det er historisk betinget grundet K-lykkeriddere, tidligere tiders manglende faglig ryggrad og går-den-så-går-den-tilgang. De dage er ovre. Og Kresten Schulz Jørgensen spidser pennen og giver her opskriften på hvorfor Public Relations – i ordets oprindelige og fineste form – er til for at styrke gennemsigtigheden, relationerne, ledelserne og samfundsforståelsen blandt borgere, bestyrelser og den brede offentlighed. Med ´Virksomhedens omdømme´ kommer vi så og sige i arbejdstøjet og på tur med PR-specialisten. Grundbogen – hvad man med rette kunne kalde den – er ikke alene ambitiøs og grundig i forhold til balancebommen mellem teori og praksis. Den er også generøs. Kresten Schulz Jørgensen deler rundhåndet ud af en række konkrete cases inden for de forskellige PR-discipliner, som konkretiserer hovedpointerne og budskaberne i bogen. Så kære professionelle kommunikationsfolk rundt om i landet. I kan roligt løbe ned til jeres lokale boghandlerpusher og erhverve jer ´Virksomhedens omdømme´. Dels bygger den ovenpå allerede velkendte teoretiske veje inden for PR-disciplinerne. Dels giver den god ammunition til den modstand vi af og til møder i den brede offentlighed, når snakken falder på lobbyisme, Public Relations og krisekommunikation.

Læs hele anmeldelsen på komforening.dk

Af Michael von Bülow Strategisk direktør vonbülow.co

Kommunikatøren l Juni 2015

Af Eva Kistrup Kommunikationsrådgiver Evakistrup.dk

Af Jon Kiellberg Kommunikationsrådgiver og analytiker KIELLBERG KOMMUNIKTION

MEDLEMMER I NYE JOB / Af Torben Dan Pedersen Freja Eilertzen ny community manager hos Royalista.com. Freja Eilertzen er ny community manager hos Royalista. com, under Aller Medier. Freja er tidligere community manager hos Untold, og har stor erfaring med digital kommunikation og sociale medier fra blandt andet UNGKOM, Social Media Week Copenhagen og DKFs eget Markedsføringsudvalg. Freja får ansvar for at udvikle Royalistas online community og social media platforme. Klavs Valskov ny brandingdirektør for GE Oil & Gas. Klavs Valskov er nu brandingdirektør for GE Oil & Gas med base i London. Klavs har siden 2013 været CEO for det London-baserede bureau Agenda Strategies og i samme periode udgav han bogen Internal Communications – A Manual for Practitioners. Allerede som 33-aarig blev Klavs kommunikationsdirektør for Maersk line, en stilling han holdt i knap fem år frem til sommeren 2013. Han er desuden valgt ind som formand for IABC Europe, MiddleEast & North Africa for 2015/16. Natalie E. Weber ny Communication Partner hos GN. Natalie E. Weber er per 4. maj ansat som Communication Partner hos GN Store Nord. Natalie har tidligere været ansat hos blandt andet Scandinavian Tobacco Group og Danisco. Natalie er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet. Jakob Ullegård ny direktør i Danmarks Rederiforening. Danmarks Rederiforening har ansat Jakob Ullegård som ny direktør for Rederifor-

eningens afdeling for Politik og Analyse. Som ny direktør for afdelingen Politik og Analyse får Jakob Ullegård pr. 1. juni 2015 ansvaret for varetagelse af danske rederiers erhvervspolitiske interesser og driften af Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening. Jakob Ullegård kommer fra en stilling som kommunikationschef i Dansk Energi, og har tidligere været blandt andet særlig rådgiver for daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), chef for Public Affairs i Landbrug og Fødevarer, direktionsassistent og PA-medarbejder i TDC og ansat i Venstres Politisk-Økonomisk Sekretariat. Anette Stöckel ny Senior Research Executive i TNS Gallup. Anette Stöckel er per 1. marts tiltrådt som Senior Research Executive i TNS Gallup. Anette skal være med til styrke den i forvejen stærke udvikling i TNS Gallups enhed for PR analyser, og Anette kommer primært til at beskæftige sig med internationale projekter og den finansielle sektor. Anette kommer fra en tilsvarende stilling i Infomedia, og har siden 2007 beskæftiget sig med medie- og omdømmeanalyser. Anette har en baggrund i filosofi og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, og har desuden tidligere både arbejdet som journalist og kommunikationskonsulent.i TDC og ansat i Venstres Politisk-Økonomisk Sekretariat. Eva Tingkær ny kommunikationschef i Dansk Energi 30. Apr 2015. Eva Tingkær er ny kommunikationschef i Dansk Energi, hvor hun hidtil har været ansat som pressechef. Hun har tidligere været journalist

og rådgiver hos Kontrabande, journalist i DR Undervisning, journalist hos Reuters Finans og kommunikationsmedarbejder i Vindmølleindustrien. Eva er uddannet journalist og cand.public. Anna Brill Jørgensen ny Digital Strategist hos MARVELOUS. Anna er ny Digital Strategist hos MARVELOUS, som er kreativt, digitalt bureau for bl.a. TOPTOY, Københavns Lufthavn og Microsoft. Anna kommer fra Komfo, hvor hun de sidste 4 år har arbejdet strategisk med en række kunder, særligt i den offentlige sektor, samt haft marketing- og kommunikationsansvaret i Komfo. Anna er uddannet Cand.merc. MCM fra Copenhagen Business School og har tidligere været næstformand i UngKom. Er pt. medlem af Webredaktionen i Dansk Kommunikationsforening. Anders Monrad Rendtorf new Group Senior Vice President for Vestas. Anders Monrad Rendtorff to become Group Senior Vice President for Communications, Brand and Public Affairs, and a member of the Executive Committee at Vestas Wind System A/S. Anders Monrad Rendtorff, currently Senior Vice President and Head of Communications and Human Resources at Coloplast, will join Vestas in his new position starting on September 1, 2015. He succeeds Morten Albæk, who will remain with Vestas until June 30, 2015. Vestas CEO Anders Runevad says, “I am delighted that Anders Monrad Rendtorff will join Vestas. He has the experiences and competences required to support Vestas’ continued positive development, both in Den-

Kommunikatøren l Juni 2015

Man får adgang til toprådgivning for få penge, når man er med i Dansk Kommunikationsforening Kommunikationschef FARID FELLAH, Henning Larsen Architects

mark and internationally, and we look forward to welcoming him onboard”. Anders Monrad Rendtorff adds, -I am excited to join such a fantastic company in a globally important industry. Vestas has a great brand and reputation, market-leading technology, and world-class leadership. I look forward to contributing to Vestas’ ongoing success. Anders Runevad concludes, ‘I also want to thank Morten Albæk for his more than six years at Vestas. I wish him the best of luck in his new endeavours‘. About Anders Monrad Rendtorff Anders has been part of Coloplast’s success over the last six years with global responsibility for Corporate Communications, Human Resources, Corporate Social Responsibility, and Public Affairs. Before joining Coloplast, Anders was Vice President of Communications and HR at Telia Denmark. Anders was also Director of Communications at Copenhagen Business School and Director of Marketing Communications at Ericsson in Stockholm. He has a Master’s Degree in Public Relations, has studied at INSEAD in France, and holds an Executive MBA from Copenhagen Business School. Carlsbergs pressechef, Jens Bekke, stopper. Carlsbergs pressechef gennem de sidste ti år, Jens Bekke, forlader det store bryggeri til fordel for et job i vindues-

Kommunikatøren l Juni 2015

koncernen Velux. Han kom til bryggeriet fra Nordea i 2005 og har inden da arbejdet i kommunikationsbranchen i en række andre stillinger. Henrik Beck ny politik- og kommunikationschef i Danske Speditører. Den 19. maj 2015 er Henrik Beck startet som politik- og kommunikationschef i Danske Speditører, hvor han skal arbejde med politikudvikling, lobbyisme, organisationsudvikling, kommunikation og presse. Henrik har tidligere været med til at opnå betydelige resultater med presse og politik i blandt andet Danmarks Apotekerforening, Dansk Sygeplejeråd, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og Danmarks Jægerforbund. Tobias Enné ny chef for sociale og digitale medier i PrimeTime Kommunikation. Tobias Enné er udnævnt til chef for sociale og digitale medier i PrimeTime Kommunikation A/S. Tobias har arbejdet i kommunikationsbranchen i en årrække senest som kommunikationsrådgiver i PrimeTime Kommunikations område for integreret markedskommunikation. Han har desuden været en central medarbejder i PrimeTime Kommunikations udvikling af rådgivning og ydelser inden for sociale og digitale medier. Tobias er uddannet cand.merc. kom. fra CBS.

Camilla Borggaard ny seniorrådgiver i PrimeTime Kommunikation. Camilla Borggaard er udnævnt til seniorrådgiver i PrimeTime Kommunikation A/S. Camilla har arbejdet i kommunikationsbranchen i en årrække senest som kommunikationsrådgiver i PrimeTime Kommunikation, hvor hun, udover arbejdet med strategisk kommunikationsrådgivning og klassisk PR, har specialiseret sig i rådgivning inden for corporate branding og livsstil i PrimeTime Kommunikations område for integreret markedskommunikation. Camilla er uddannet MA i Corporate Communication fra Aarhus School of Business/ Aarhus Universitet.

Send en notits eller pressemeddelelse til Torben Dan Pedersen Dansk Kommunikationsforening torben@komforening.dk

Arrangementer 2015 / Af Torben Dan Pedersen ComAcademy ComAcademy i intern kommunikation Opstart 7. og 8. september i internat. ComAcademy kører over 7 dage fra september 2015 til juli 2016

ComAcademy I INTERN KOMMUNIKATION september 2015 – juni 2016

Kursus Kommunikationsafdelingen som newsroom 26. august i Hellerup Organisationer og virksomheder kan med fordel se på sig selv som nyhedsproducenter og mediedirigenter på lige fod med de traditionelle nyhedsredaktioner. Det har aldrig været nemmere: Kilderne er gået hen og blevet konkurrenter til medierne. Det betyder, at I selv kan arbejde med agendaer med samme

KomNetværk Energi- og klimakommunikation - Sådan håndterer vi udfordringerne og aktiverer mulighederne Opstart 1. september 2015. Netværket mødes 6 gange i København fra september 2015 til maj 2016

ENERGI & KLIMA KOMMUNIKATION KomNetværk september 2015 - maj 2016

Mød en række kyndige kommunikationseksperter fra virksomheder og forskning ANDERS MONRAD RENDTORFF, Senior Vice President, People & Communications, Coloplast KARIN SKJØDT HUNDKJÆR, kommunikationsdirektør i Coop MARGRETHE LYNGS, Lyngs Kommunikation ANDERS SCHROLL, Vice President Corporate Communication, H. Lundbeck A/S TORBEN BUNDGÅRD, Head of Leadership Communication, Corporate Communications I Novo Nordisk A/S MORTEN DAL, Communications Manager i MT Højgaard METTE AAGAARD HERTZ, Corporate Vice President, Novo Nordisk A/S MANUEL VIGILIUS, Global Media Relations Manager, ISS CLAUS LETORT, stifter og partner, Corporate News A/S ASTRID HAUG, selvstændig digital virksomhedsrådgiver Akademileder PELLE NILSSON, partner og ledelsesrådgiver I Resonans Kommunikation. Pelle er en af de mest erfarne i feltet med 15 år med rådgivning af ledere og kommunikatører.

metoder som ethvert medie. Hvorfor ikke udnytte det til at sætte jeres eget proaktive præg på nyheds- og samfundsbilledet? Kursusleder SUSANNE HEGELUND er med års central placering på Berlingske Tidende, TV2 Nyhederne og DR en af nyhedsbranchens tunge spillere som bl.a. chef for TV Avisen. I dag rådgiver hun i ledelse og strategisk kommunikation som partner i HEGELUND & MOSE, ligesom hun bruger sine erfaringer fra tv-branchen som medie- og budskabstræner for topchefer.

Netværket arbejder med temaerne energi som sektor, fra monopol til frit marked, klimakommunikation, borgerinvolvering, energi på den politiske dagsorden og energi og klima i medierne. Styrk dine egne kompetencer og mød personer, der arbejder med sektoren og alt det, der påvirker den indefra og udefra. Netværksledere CLAUS KAAE-NIELSEN, Pressekoordinator hos DI med lang erfaring i energi- og klimakommunikation fra bl.a. Klima, Energi og Bygningsminsiteriet, og Danmarks Radio. MIKKEL BRANDRUP, Public Affairs- og Kommunikationsrådgiver hos Operate og har solid erfaring med kommunikation og pressearbejde indenfor energi, miljø og klimaområdet. Mikkel har senest været ansat som kommunikationschef hos energiselskabet Natur-Energi A/S og har været med i DKFs programredaktion for konferencen om klima og energikommunikation. Kommunikatøren l Juni 2015

Kurser August 2015 Infografik – omsæt data og information til visuelle historier 24. august i Hellerup Mulighed for at søge støtte fra Pressens Uddannelsesfond

ComBrain&Breakfast

ComBrain

Breakfast

Digital strategi 2.0: Eksekvér, eksekvér, eksekvér 25. august i Hellerup

Kvalitet i mediebilledet 23. september kl. 8-10 hos Paludan Bogcafé

Kommunikationsafdelingen som newsroom 26. august og 9. september i Hellerup

Mød professor IDA WILLIG, Journalistisk, Roskilde Universitet, giver indblik i udviklingen i nyhedsværdier og den danske mediekultur.

September 2015 Kommunikationsstrategi – den nye værktøjskasse 2. og 3. september i Aarhus Mulighed for at søge støtte fra Pressens Uddannelsesfond Jura for kommunikatører 10. september i Hellerup Lederkommunikations – få andre til at følge dig 15. og 16. september i Hellerup Kommunikationsstrategi – den nye værktøjskasse 21. og 22. september i Hellerup Mulighed for at søge støtte fra Pressens Uddannelsesfond

Oktober 2015 Giv din virksomhed forandringskraft 5. oktober i Hellerup

Forsker foredragsrække september - november 2015

Journalistik fra klimaforhandlinger til grøn omstilling 29. oktober kl. 8-10 hos Paludan Bogcafé Lektor, dr. comm. OLUF DANIELSEN, Roskilde Universitet fortæller med baggrund i sin doktorafhandling, ”Klimaet på dagsordenen. Dansk klimadebat 1988-2012.” om de danske, landsdækkende avisers behandling af de internationale klimaforhandlinger. Big Data 26. november kl. 8-10 hos Paludan Bogcafé Studieleder, lektor ph.d. MIKKEL FLYVERBOM, Copenhagen Business School, forsker i Big Data. Han fremlægger nyt forskningsprojekt, der viser, hvordan data og algoritmiske operationer skaber nye typer viden og synligheder, og skaber behov for organisatoriske omstillinger og udviklinger af nye kompetencer på kommunikationsfeltet.

Webinar – kom godt i gang med det digitale seminar 20. oktober i Hellerup Nyhedsbreve – få flere åbninger og kliks 27. oktober i Hellerup

KomNetværk KomNetværk oktober 2015 - juni 2016

DIGITAL ROLLEMODEL @

Netværk for digitale kommunikatører der vil give det digitale et kreativt løft. Du skal have mod på at udvikle dig til en digital rollemodel med nye digitale kompetencer og en analytisk og strategisk tilgang til den digitale kommunikation. Netværksleder LARS SANDSTRØM, der er rådgiver og direktør hos Corporate Relations. Her rådgiver han offentlige og private virksomheder i strategisk kommunikation, relationsudvikling, digitale medier og branding.

Kommunikatøren l Juni 2015

Tilmeld dig på Komforening.dk Gratis DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

RABAT OVER STOREBÆLT Krydser du Storebælt, får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

banner_105x30.indd 1

19/12/13

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

314893_Ou

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

coreworkers.dk EMPLOYER BRANDING, EMPLOYEE ENGAGEMENT AND TALENT SOURCING

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

14/08/13

11.38

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Kommunikatøren l Juni 2015

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

Ny viden om kommunikation

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

overskrift

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

lyt online

www.overskrift.dk

Få styr på billeder billeder Fådin styrvirksomheds på din virksomheds Prøv gratis på www.skyfish.com Prøv gratis på www.skyfish.com

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l Juni 2015

SERIOUSLY

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

FÅ DET SOM DU VIL HA’ DET!

VI SÆTTER DINE MÅL I FOKUS.

www.infomedia.dk

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK