Oyster Trophy Week 2014 Aktørfolder

Page 1

2014

10.-19. OKTOBER

EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE

VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? Oyster Trophy Week er en hyldest til en af de mest eksklusive madvarer, der kommer fra det kolde nord: vores delikate og helt friske østers. Derfor fejrer vi sæsonstarten på de danske østers fra Vadehavet og fra Limfjorden med en festival med østersarrangementer i hele Danmark. Festivalen løber fra 10.-19. oktober. Har du lyst til at deltage med et arrangement?


ØSTERSFESTIVAL I HELE DANMARK På grund af den lave vandtemperatur i Danmark vokser de danske østers så langsomt, at de opnår den ganske særlige smag og konsistens, der har gjort dem kendt og efterspurgt verden over. De danske østers er langt mere kødfyldte og karakterfulde i smagen end deres mere salte franske pendanter. Derfor har vi lavet en festival, der hylder denne fantastiske råvare. Arrangementerne spænder lige fra delikate østersmenuer på de gode spisesteder og cykelsafarier rundt til forskellige restauranter for at smage deres signaturretter med østers, til skønne naturoplevelser, hvor man selv kan hente dyret direkte fra vandet.

En festival fyldt med østersarrangementer Hovedpersonen i festivalen er selvfølgelig østers. Derfor er det meget vigtigt, at dit arrangement på en eller anden måde tager afsæt i råvaren. Det duer ikke at lave et arrangement med en buffet, hvor én af retterne indeholder østers. Husk, at alle arrangementerne skal være unikke smagsoplevelser og begivenheder, som ikke finder sted uden for festivalen, og som dermed bidrager til at skabe en festival bestående af nye og særprægede oplevelser. Vi forbeholder os retten til at kvalitetssikre arrangementerne, og ligeledes afvise arrangementer, som ikke lever op til kravet om at have østers som omdrejningspunkt. Vi er dog altid klar til at hjælpe med at udvikle dit arrangement med gode ideer og inspiration.

FORMÅLET MED FESTIVALEN ER AT SKABE EN BRED NATIONAL VIFTE AF ARRANGEMENTER, DER GØR DET MULIGT FOR DANSKERE OG TURISTER AT OPLEVE DELIKATESSEN FRA DET KOLDE NORD.


SOM AKTØR I OYSTER TROPHY WEEK BLIVER DIT ARRANGEMENT SYNLIGGJORT PÅ: Hjemmeside Festivalens hjemmeside www.oysterweek.dk fungerer som festivalens centrale element, hvorfra alle interesserede kan få information om kampagnen og læse om arrangementerne. Festivalfolder Alle aktører i festivalen, turistbureauer og sommerhusudlejningsbureauer i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland får tilsendt en kasse med festivalfoldere, hvor alle ugens østersarrangementer samles. Folderne skal uddeles til gæster inden festivalen. Plakat Alle aktører modtager sammen med folderne en festivalplakat. På plakaten vil arrangementerne ikke være udspecificeret, men skal få besøgende ind på festivalens hjemmeside.

FIND OS PÅ INSTAGRAM PÅ @OYSTERTROPHYWEEK OG HASHTAG DIT ARRANGEMENT UNDER: #OYSTERWEEKDK #OYSTERTROPHYWEEK FIND OS PÅ FACEBOOK UNDER FACEBOOK.COM/OYSTERTROPHYWEEK SEND OS GERNE BILLEDER OG SJOVE HISTORIER AF DIT ARRANGEMENT, SOM VI KAN BRUGE PÅ DE SOCIALE MEDIER!

DEADLINES 11. august skal du indsende dit arrangement, som skal i den nationale flyer. Hvis du ikke når at planlægge dit arrangement inden 11. august, så fortvivl ikke. Du kan stadig nå at komme på hjemmesiden. Tekster, der skal med på hjemmesiden, skal indsendes inden 1. oktober 2014.


HVORDAN KOMMER JEG MED I FESTIVALEN MED MIT ARRANGEMENT? For at være med i festivalen skal du fra d. 10.-19. oktober 2014 afholde et arrangement, som har østers som hovedelement. Derudover skal du skrive en tekst og sende et billede (i en opløsning på 300 dpi), som præsenterer dit arrangement, og som illustrerer, hvad gæsterne kan forvente. Teksten skal fortælle, hvad dit arrangement går ud på, hvornår det er, og hvad det koster, samt et evt. link til billetbestilling. Teksten og billeder skal du sende til den projektleder, der er ansvarlig i din region:

Region Nordjylland Line Myrup Gregersen, Limfjordsmuseet Tlf: +45 98671805 Mail: line@limfjordsmuseet.dk Region Midtjylland Inger Lise Dahl, Skiveegnens Erhvervsog Turistcenter Tlf: +45 9614 7677 Mail: ild@skiveet.dk Region Syddanmark Colin Seymour, Varde Erhvers- og turistråd Tlf: 7652 2572 Mail: cojs@vardeet.dk

HVIS DU ALLEREDE NU VED, HVAD DIT ARRANGEMENT SKAL INDEHOLDE, SÅ OPFORDRER VI DIG TIL AT SENDE OPLYSNINGERNE SÅ HURTIGT SOM MULIGT, SÅ VI KAN FORTÆLLE JOURNALISTER OM DE SPÆNDENDE TILTAG.

København, Konvers Nanna Kammersgaard Tlf: 2515 1560 Mail: nanna@konvers.dk

TIP! På billetto.dk kan du gratis oprette og sælge billetter til dit arrangement. Der bliver pålagt et gebyr (0-15 kr.), som kunden betaler ved billetkøb. Det er en nem måde at holde styr på, hvor mange billetter der er solgt. Se mere på billetto.dk. Husk at skrive, at dit arrangement er en del af Oyster Trophy Week.


RAMME FOR BESKRIVELSE AF EVENT TIL OYSTERWEEK.DK Navn på event: Max. 23 anslag (med mellemrum) Dato og tid: Prisinformation: Sted:

Teasertekst til programmet: Lille tekst som får læseren til at ville besøge dit arrangement (ca. 300 anslag med mellemrum)

Beskrivelse af arrangementet: Der er også mulighed for at sende billeder og links til en youtube video (embedded link) og link til egen hjemmeside (hvis der er mere information at hente). I denne hovedtekst er der ingen max. anslag

Billetsted: Behøver ikke blive udfyldt, men kan udfyldes, hvis der bliver solgt billetter til arrangementer

SKAB EN GOD OPLEVELSE Hensigten med Oyster Trophy Week er at skabe en masse gode oplevelser for de gæster, der kommer til arrangementerne. Men hvordan gør man lige det...? Herunder får du en guideline til, hvilke ting du bør tage hensyn til og overveje, når du laver et østersarrangement. Listen skal ikke ses som en facitliste, men derimod et redskab og inspiration til udarbejdelse af en oplevelse. Indtænk din målgruppe allerede i starten af ideprocessen. Skal arrangementet appellere til børnefamilier, gastronørden eller naturentusiasten eller noget helt fjerde? Når målgruppen er på plads, er det lettere at lave et arrangement, som fokuserer på netop de elementer, som matcher det valgte segment.

Skab de rette rammer for dit arrangement

Det gør en verden til forskel om arrangementet bliver afholdt i en skummel kælder, et lokale med masser af genklang eller ude i det fri. Alt kan fungere, men det skal gennemtænkes, så det passer til resten af historien.

Sikre kvaliteten af dit arrangement!

Det er vigtigt, at der er en rød tråd i arrangementerne, så der eksempelvis ikke bliver serveret en skinkesandwich fra Lidl, mens fortællingen handler om dansk gastronomis særlige karakter.

Indtænk den gode/personlige historie

Det handler om at tilføre noget ekstra, og en måde at skabe et univers omkring et produkt eller arrangement er gennem historiefortælling. Historier kan nemlig skabe forestillinger og stimulere gæstens fantasi.

Appeller til gæsternes følelser, så begivenheden sætter sig fast i gæstens erindring Vær involverende og skab et element af vidensdeling. Det er meget sjovere selv at få lov til at åbne en østers end blot at se en video om, hvordan man gør.

Appeller til sanserne

Vores sanser styrer en stor del af vores adfærd og dejlige dufte, smukke omgivelser og lækre smage kan være afgørende for den gode oplevelse.

Overrask

Giv dine gæsterne mere end hvad de havde forventet, da de trådte ind ad døren, så er sandsynligheden for, at de kommer tilbage større.


HVEM STÅR BAG? Oyster Trophy Week vokser sig større og større for hver år, og derfor har Oyster Trophy Week indgået samarbejde med både Fiskebranchen, Danmarks Fiskehandlere, FOOD (Food Organisation of Denmark), Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland for at lave en endnu bedre festival. På det operationelle plan… Oyster Trophy Week er udviklet af konceptog kommunikationsbureauet Konvers, der arbejder ihærdigt på at skabe en masse gode og involverende madoplevelser rundt om i hele Danmark. Konvers står også for de landsdækkende fejringer af blåmuslinger (”Blåt Guld”) og stenbiderrogn (”Nordens Kaviar”). Vil du høre mere om hvad Konvers kan gøre for at understøtte jer i at skabe liv og oplevelser på en bestemt destination, så kontakt Nanna Kammersgaard på nanna@konvers.dk eller 25 13 13 60.

Projektet gennemføres med støtte fra EU og Fødevareministeriet. Den Europæiskefiskerifond: Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.