Kristeligt Dagblad den 3. februar 2015 by Kristeligt Dagblad

tirsdag 3. februar 2015 Nr. 104 · 119. årgang Løssalg 23,00 kr.

www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk Telefon 3348 0500

tro | etik | eksistens

” I k k e v e d m a g t o g i k k e v e d s t y r k e , m e n v e d m i n å n d, s i g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ”

Marianne Jelved får ros for defensiv kirkepolitisk linje

Retursystem til slidt tøj på vej

DR UnderholdningsOrkestret er nedlagt, men musikerne nyder stadig stor opbakning, da de spiller videre under nyt navn. Kultur side 6 F oto : I r i s

Af Nanna Schelde schelde@k.dk

For præcis et år siden tiltrådte Marianne Jelved (R) som kirkeminister. Hun har trods en kuldsejlet kirkereform leveret varen ved at få skabt ro om kirkepolitikken, vurderer både eksperter og kirkefolk af johannes henriksen jhenriksen@k.dk

Der lød et lettelsens suk vidt omkring i folkekirkelige kredse, da kultur- og kirkeminister Marianne Jelved (R) i dag for præcis et år siden overtog Kirkeministeriet efter nuværende socialminister Manu Sareen (R). Og selvom hun efter sin håndtering af den kontroversielle sag om lukningen af DR’s underholdningsorkester ligger fjerdesidst i en aktuel popularitetsmåling fra Epinion, er det svært at finde kritikere af Marianne Jelved (R), når det kommer til kirkepolitikken. Det skyldes ikke mindst, at hun efter Manu Sareens aktivistiske kirkepolitik har genetableret en lang tradition for en afbalanceret og defensiv forvaltning af folkekirken, vurderer politisk kommentator fra Altinget Erik Holstein. ”Jelved har først og fremmest været driftsikker på et område, hvor man sætter pris på konsensus. Som kirkeminister kan du derfor opleve det for en politiker lidt besynderlige at blive populær på

ikke at lave noget, fordi det er med til at sikre folkekirken, som vi kender den,” siger Erik Holstein. Alligevel må det betragtes som et klart politisk nederlag, at det ikke lykkedes hende at gennemføre regeringens stort anlagte reform af folkekirkenss struktur, vurderer han. ”Man kommer ikke uden om, at den mislykkede kirkereform vejer tungt i vurderingen af Jelveds indsats som kirkeminister. Her fejlvurderede hun tilsyneladende modstanden i en del af Venstre, og i hvilket omfang Venstres ledelse ville tage hensyn til DF. Derfor var det en taktisk fejl af hende åbent at understrege nødvendigheden af et bredt flertal og dermed reelt give Venstre vetoret i forhandlingerne,” siger Erik Holstein.

Noget tilsvarende påpeger Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock, som var blandt de ivrigste fortalere for en kirkereform. ”Jeg tror ganske enkelt, hun undervurderede mod-

WW Jelved har

først og fremmest været driftsikker på et område, hvor man sætter pris på konsensus.

Erik Holstein, kommentator hos Altinget

standen fra VK. Men da Jelved er en klog kvinde, fandt hun ud af, at reformen ville blive totalt udvandet, hvis VK’s krav skulle opfyldes, og derfor lagde hun den fra sig,” vurderer Mette Bock. Overordnet mener hun dog, at Jelved har klaret sig godt som kirkeminister. ”Generelt er Jelved langt bedre end Sareen. Hun ved, at en kirkeministers vigtigste opgave er at holde folkekirken udstrakt i den ene arm og Folketinget udstrakt i den anden, så de to krigeriske institutioner ikke støder direkte sammen,” siger Mette Bock.

Positive toner lyder også i folkekirkens egne rækker. Fra redaktør af Tidehverv Agnete Raahauge, som mener, at Jelved ”har sans for folkekirken” til formand for Evangelisk-Luthers Netværk Henrik Højlund, der gerne selv havde set kirkereformen gennemført, men tager hatten af for, at Jelved ikke forsøgte at presse noget ned over folkekirken. Leder af GrundtvigAkademiet og redaktør af Dansk Kirketidende Birgitte Stoklund Larsen fremhæver ministerens fokus på folkeoplysning og civilsamfund. ”Jelved har taget opgaven som kirkeminister alvorligt og har været god til at lytte sig ind på det kirkelige landskab. Samtidig har hun blandt andet i kraft af initiativet ’Kirken på landet’ formået at placere kirken i den kulturelle samfundsdebat og dermed på en konstruktiv måde udfodret folkekirkens indimellem selvtilstrækkelige kirkelighed,” siger Birgitte Stoklund Larsen.

Kirke&Tro side 4

F oto : C l au s F i s k e r / S c a n p i x

Joakim Skovgaards klassiske udsmykning i Viborg Domkirke formidles på ny måde, der gør kalkmalerierne mere levende. Kultur side 6

Iran arrangerer satirekonkurrence om holocaust

73-årige Niels Thomsen cyklede for 25 år siden Danmark rundt. Nu er han gået i træning for at gentage bedriften. Udover cykelture står hverdagen også på sund – men speciel – kost.

Satirekonkurrence skal udstille Vestens hykleriske syn på ytringsfrihed, men blotlægger i stedet det iranske styres moralske kompas, mener jurist

krak@k.dk

I protest mod det franske satiremagasin Charlie Hebdos nylige tegninger af den muslimske profet Muhammed har to iranske kulturorganisationer udskrevet en karikaturkonkurrence om holocaust. Det er Irans Tegneseriehus og Sarcheshmeh Kulturcenter, der afholder den internationale konkurrence. Den bedste satiretegning om at benægte det jødiske folkemord bliver præmieret med 12.000 dollar (knap 80.000 kroner), skriver Tehran Times. Arrangørerne har forklaret, at hensigten er at vise Vestens dobbeltmoral i forhold til ytringsfrihed. Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, mener, at det iranske synspunkt giver mening så langt, at der

stadig er europæiske lande, hvor benægtelse af holocaust er forbudt. Men moralsk er sammenligningen absurd: ”Budskabet med Muhammed-tegningerne er, at muslimer skal indgå på samme vilkår som alle andre i et demokratisk samfund. Hvis man mener, at den pointe er lige så sårende som at gøre grin med, at seks millioner jøder blev tilintetgjort på den mest brutale vis i Europas nære fortid, siger det noget om ens eget moralske kompas,” siger han. De franske Muhammedtegninger blev bragt, efter at Charlie Hebdos kontor i Paris i januar var centrum for et terrorangreb, hvor 12 mennesker blev dræbt. Iran fordømte officielt angrebet, men har også i kraftige vendinger kritiseret den efterfølgende udgivelse af magasinet, hvor en tegning af den muslimske profet dækkede forsiden.

Løgumkloster Refugium Ro og refleksion - inspiration og fordybelse

Påske på refugiet 1. ‐ 7. april 2014

Tilbring påskehøj�den i stemningsfulde omgivelser med spændende foredrag, musikoplevelser, udugter, fællessang og hyggeligt samvær. Oplev bl.a. fortællinger v. Doris O�esen, mød refugiets nye forstander, Helle Skaarup og Kingokoret fra Færøerne. Hør også Faurés Requiem i den nyrenoverede klosterkirke.

www.loegumkloster‐refugium.dk

Tlf. 74 74 33 01 ◦ mail@loegumkloster-refugium.dk

Det er ikke første gang, at der bliver afholdt en karikatur-konkurrence om holocaust i Iran. I 2006 vakte det største dagblad, Hamshahri, international opsigt, da den lancerede en tilsvarende konkurrence som reaktion på Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer. På samme måde har Irans tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad også ofte gjort sig bemærket ved at sige i officielle taler, at han mener, holocaust er en myte.

Ifølge Knud Bjarne Gjesing, pensioneret lektor og forfatter til bogen ”Hån, spot og latterliggørelse” om arabiske satiretegninger er antisemitisme et hyppigt brugt tema i Mellemøsten: ”Antisemitisme er bestemt et emne, der fylder noget i mellemøstlige karikaturer. Der er en tilbøjelighed til at se næsten hvilket som helst

problem i den arabiske verden som et led i en zionistisk konspiration.” Af samme grund er formanden for Center for Organisationer af Holocaust-overlevere i Israel, Colette Avital, heller ikke overrasket. ”Vi tolererer ikke manglende respekt for religioner og religiøse symboler. Men én ting er at afbilde politiske og religiøse ledere på en satirisk måde. Noget andet er at gøre grin med en massakre på millioner af mennesker og dermed tolerere vold og mord,” siger hun. Den iranske konkurrence løber frem til den 1. april. Efterfølgende vil de bedste tegningerne blive udstillet på Det Palæstinensiske Museum for Nutidig Kunst i hovedstaden Teheran samt en række andre steder i byen.

Leder side 10

F oto : B o A m st r u p/ S c a n p i x

Seniorliv side 9

Læs også i dag • Danmark, Debat og Kronik: Der var fyldt til sidste kirkebænk, da Per Ramsdal for første gang – siden kontroverserne om hans syn på opstandelsen – deltog i en gudstjeneste Side 3, 10 og 11 • Danmark: Familien betyder mest for danskerne, men det betyder ikke nødvendigvis, at den bliver prioriteret Side 3 • Udland: Skal det være lovligt at blande genetisk materiale fra tre britiske forældre for at skabe et sundt barn? side 5

Allerede nu indsamler store virksomheder i modebranchen gammelt tøj til genbrug og genanvendelse. Det danske børnetøjsmærke Name it omdanner brugt tøj til bamser og underlag til legepladser. Og i 2013 indsamlede den svenske tøjgigant H&M i Danmark 112 tons nedslidt tøj til genanvendelse. Den slags tiltag er gode, men bør være tilgængelige for alle danskere, mener Svend Erik Nissen, som er projektleder i Innovationsnetværket Livstil – Bolig & Beklædning i Herning. Sammen med en lang række danske virksomheder i ryggen er han i gang med at udvikle det anlæg – en slags tekstilmølle – som vil kunne omdanne kasseret tøj og tekstiler til brugbare materialer. Tekstilmøllen vil efter planen være klar til brug om to år.

Fortsætter side 2

Denne side er redigeret af Hannibal Erngaard

Tilgivelsens bog Med egne erfaringer, øvelser og bønner lærer DESMOND OG MPHO TUTU dig at gå tilgivelsens firfoldige vej.

23.08.2010

Af Nikolaj Krak korrespondent i Mellemøsten

Et retursystem til tøj, som det man kender fra flaskepant eller en særlig container på genbrugsstationen til udtjente tekstiler, kan meget vel blive en del af fremtiden. Ifølge centrale aktører i den danske modebranche er der behov for et samlet retursystem for tekstiler, som sikrer, at hullede sokker og udtjente lagner vil blive genanvendt til blandt andet nye metervarer, tråd og isolering frem for som i dag at ende på forbrændingen. Ifølge Miljøministeriet er der er i dag i Danmark 24.000 tons kasseret tøj, som årligt ender med at gå op i røg. Det svarer til cirka 18 millioner T-shirts. Næste måned indsender brancheorganisationen Danish Fashion Institute derfor en ansøgning til Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen for at få støtte til et retursystem, der skal gøre det enkelt for borgere over hele landet at komme af med tøjet. Planen er at søsætte projektet efter sommerferien, fortæller organisationens udviklingsdirektør, Jonas EderHansen. ”I Danmark er vi rimelig gode til at genbruge, men vi er ikke gode til at genanvende. Lige nu afleverer størsteparten kun det tøj til genbrug, som er godt nok til at sælge igen. Vi bør have et system, der tager højde for, at tøj har en værdi, selvom det lugter og har huller. Det kan for eksempel laves om til bilsæder eller til isolering. Men det bliver først rigtig interessant ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, når man kan lave nye cowboybukser af gamle jeans. Det giver både mulighed for at tjene penge og udnytte ressourcerne,” siger udviklingschefen, der i sit udspil lægger op til et stærkt samarbejde med velgørenhedsorganisationer og myndigheder.

sukí skin care • Jane Iredale • John Masters Organics • Logona m. fl.

make-up i 24 farver Jane Iredale:

-10% over 400 kr. i butikken

Mineralpudder i 24 farver fra Jane Iredale med concealer, foundation, pudder og SPF-20 i ét produkt - vælg fast, løs eller flydende pudder

”En bog med teologisk dybde [...] båret af en sjælesørgerisk omsorg for det enkelte menneske.” KARSTEN NISSEN i KRISTELIGT DAGBLAD

Få professionelle råd om make-up og farvevalg af kosmetologer i Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade

KRISTELIGT DAGBLADS foRLAG

Butik: Grønnegade 36 • København K • Tlf. 33 17 00 70 Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr. • GRATIS GAVE

Skandinavisk Orgelcentrum Flygler og klaverer - nye / brugte Vi har et stort udvalg af nye og brugte flygler og klaverer i vort showroom. Mange forskellige modeller og prisklasser. Hornung & Møller Brdr. Jørgensen Hindsberg Fukuyama Steinberg Kemble Yamaha - og mange flere...

Instrumenter til privat brug, institutioner, sangkor, konfirmandstuer, kirker og kapeller

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

2 | Danmark

Denne side er redigeret af Poul Nielsen

KONTAKT

Der er penge i hullede sokker og slidte T-shirts

Adresse Kristeligt Dagblad Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon 33 48 05 00 Fax 33 48 05 01 post@k.dk

KORT NYT

OW Bunkers møbler sælges på auktion Det konkursramte selskab OW Bunker havde udsmykket sine lokaler i Nørresundby med dyre møbler og kunstværker, som nu skal sælges på auktion. Bruun Rasmussen Kunstauktioner skriver i en pressemeddelelse, at der udbydes en række kunstværker fra firmaet i de kommende uger, herunder værker af Cathrine Raben-Davidsen og JensFlemming Jørgensen. Foruden kunst sættes det kuldsejlede selskabs designermøbler til salg. Det gælder blandt andet Erik Jørgensen-sofaer, Verner Panton- og Arne Jacobsen-stole samt italienske borde og lamper. /ritzau/

Giro 6 40 01 24 Reg. nr. 4183, ISSN 0904-6054

I Region Midtjylland vil Danmarks første tekstilmølle forvandle udtjent tøj til brugbare tekstiler. Oplagt, mener formanden for Folketingets Miljøudvalg

Abonnementsservice Telefon: 33 48 05 05 lørdag dog 33 48 05 00 abonnement@k.dk www.k.dk/abonnement

AF NANNA SCHELDE

Annoncer Telefon: 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 annonce@k.dk

... Retursystem til slidt tøj på vej

Ekspedition mandag til fredag kl. 8.30–16 lørdag kl. 8.30–12 Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager Redaktionschef Jeppe Duvå redsek@k.dk Nyheds- og indlandsredaktør Morten Rasmussen rasmussen@k.dk Kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen kirke@k.dk historie@k.dk ide@k.dk

FORTSAT FRA FORSIDEN

Udlandsredaktion udland@k.dk

”Vi skal lave et lukket kredsløbet for genanvendelige tekstiler. Virksomhederne i branchen kan virkelig mærke, at råvare-, energi- og vandpriserne stiger, og hvis ikke man bremser det amokløb, ender det med at komme ud af proportioner. Det vil helt sikkert være en økonomisk gevinst for virksomhederne, men det skaber også værdi i form af nye samarbejder og nye jobs,” mener Svend Erik Nissen. Også den svenske møbelmastodont Ikea er i Norge og Holland i gang med en række forsøg med at indsamle tekstil med henblik på genanvendelse. Sustainability manager Jonas Engberg siger: ”Vi har en vision om at sikre, at langt flere materialer bliver genbrugt. Tekstil og bomuld bliver en mangelvare i fremtiden, og da vi i vores produktion bruger cirka én procent af verdens samlede bomuldsproduktion til for eksempel viskestykker og møbelstoﬀer, vil vi –ud over at vi arbejder med at nedbringe påvirkningen fra produktionen af bomuld – også gerne finde ud af, hvordan vi kan genanvende materialerne bedst muligt”. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) er begejstret for, at mode- og tekstilindustrien tager initiativ til at etablere retursystemer og klædemøller – og hun håber på, at flere følger trop. Kirsten Brosbøl er selv på vej med en strategi for affaldsforebyggelse, men synes, at det er vigtigt, at modebranchen selv går forrest i tekstilanvendelsen, da det er virksomhederne selv, der har en interesse i at få materialerne igen. ”Hvis branchen peger på nye barrierer i reglerne, så vil jeg meget gerne hjælpe til, så det er muligt at lave de her nye forretningsmodeller,” siger hun.

Debat- og kronikredaktør Jakob Holm debat@k.dk kronik@k.dk Kulturredaktør Michael Bach Henriksen kultur@k.dk Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl Hansen livogsjael@k.dk familieliv@k.dk seniorliv@k.dk sundhed@k.dk Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen indland@k.dk Rejseredaktør Mie Petersen rejser@k.dk Navnemedarbejder Søren Kronholm navne@k.dk Kommerciel direktør Hans-Christian Kock Abonnementschef Tue Boserup Jacobsen Annoncechef Pernille Gram Onlinechef Troels B. Jørgensen Distributionschef Jørgen Schmidt Skriv til Kristeligt Dagblad, hvis du opdager faktuelle fejl og mangler i avisens journalistik. Vi bestræber os på at behandle alle henvendelser hurtigt: klager@k.dk Læs mere om avisens behandling af klager på k.dk/klager

Kristeligt Dagblad på nettet www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk www.kirku.dk www.foredragslisten.dk www.pilgrimsvandring.dk www.mindet.dk www.bogbasen.dk

Citater fra avisen Artikler i Kristeligt Dagblad må gerne citeres, hvis det sker inden for citatreglerne med angivelse af Kristeligt Dagblad som kilde. Erhvervsmæssig affotografering af avisens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt.

Kristeligt Dagblad er trykt på FSCcertificeret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over.

schelde@k.dk

Hullet, slidt og ildelugtende tøj, som vi i dag opfatter som aﬀald, bliver i fremtiden en ressource. Stigende råvarepriser og fokus på bæredygtighed betyder, at modeindustrien nu begynder at tænke på, hvordan den kan få noget af al det tøj og de tekstiler tilbage, som den i en lind strøm har sendt ud på markedet. Selv den mest slidte og plettede T-shirt kan trevles op og genanvendes til nye formål. Det kunne for eksempel være til isolering i huse, til bilsæder, nye metervarer og tråd. Det handler om at tænke cirkulært – i kredsløb – så der ikke bare ophober sig bjerge af affald, når vi er færdige med at bruge vores tøj og tekstiler. Det mener Svend Erik Nissen, som er projektleder i Innovationsnetværket Livstil – Bolig & Beklædning i Herning. Et netværk, som i øjeblikket arbejder på at udvikle Danmarks første industrielle tekstilmølle, et stort anlæg, som om cirka to år kan forvandle kasserede tekstiler og tøj til nye materialer, der kan indgå som halvfabrikata i ny produktion. Tekstilmøllen kommer til at ligge i Region Midtjylland og kan blive starten på en ny industri. ”Vores mål er, at der i fremtiden slet ikke er noget, som hedder aﬀald. Det skal opfattes som en værdifuld ressource, der kan indgå som råmateriale i ny produktion,” siger han og fortsætter: ”Hvert år er der 24.000 tons tøj, som ender på forbrændingen. Vi skal lave en smart udnyttelse af genanvendelige materialer. Ved at tage tekstilerne ind i et anlæg kan vi splitte tøjet op og ved hjælp af udvikling af nogle teknologiske enheder få rene materialestrømme af for eksempel bomuld, viskose eller uld ud, som vi kan spinde til nye garner og tråde,” forklarer Svend Erik Nissen. Hvis man opfatter alt det

Dansk-tjetjener dræbt i kampe i Ukraine En dansk-tjetjensk mand er blevet dræbt i kampe i det østlige Ukraine nær byen Debaltsevo, oplyser TV 2 News. Den døde er Isa Munajev. Oplysningen om hans død kommer fra foreningen Frit Kaukasus, der har været i kontakt med Isa Munajevs kone. Isa Munajev er en af flere danske mænd, der er rejst til Ukraine for at kæmpe. /ritzau/

Kriminaliteten faldet til 1980’er-niveau Med et fald på 6,7 procent er kriminaliteten efterhånden dalet ned til et niveau, der ligner det fra 1980’erne. Hos Rigspolitiet er der glæde over udviklingen, som især skyldes, at antallet af indbrud er faldet. Også på virksomhederne plages folk sjældnere af opbrudte vinduer. På visse områder er der dog mørke skyer. For eksempel bedragerier på nettet. Derfor har politiet besluttet at opruste den særlige enhed, der bekæmper it-kriminalitet./ritzau/

Færre har problemer med at betale termin

tøj samt alle de industrielle tekstiler, der årligt bliver kasseret, som en værdi, er der masser at komme efter. Danmark er det land i Norden, der har det største tøjforbrug. Ifølge en analyse af modebranchen lavet af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte i 2013 ”Fashioning Sustainability 2013” forbruger hver dansker i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det svarer til 16 par jeans. Som altså er penge værd, hvis de kommer igennem tekstilmøllen, påpeger Svend Erik Nissen. ”Der er altid penge i cirkulær økonomi. De virksomheder og kommuner, der er kommet i gang med denne omstilling, kan se en økonomisk gevinst ved det. Det kan måske først mærkes direkte i stor skala om et par år. Målet er, at den såkaldte grønne omstilling er værdiskabende og skal kunne betale sig på

Hun mener, det er helt oplagt, at man ved hjælp af et samlet retursystem og ved etableringen af en tøjmølle får lavet en ordning for at genanvende tekstiler i Danmark. Lige nu kan man aflevere brugt tøj hos tøjkæderne H&M og Name it, og det er fint, men hvis Lone Loklindt skal bestemme, skal bør det foregå mere systematisk, så alle danskere på en nem måde kan komme af med deres gamle tøj. ”Jeg anerkender bestemt, hvad tøjkæderne gør i forhold til at indsamle tøj. Men skal man aflevere sit tøj, hvor man har købt det, så bliver det til private indsamlingsordninger, og det gør det vanskeligt for forbrugerne at gennemskue. Derfor skal vi have lavet et samlet retursystem. Det vil også være interessant for den danske tøjbranche generelt at få fingre i de materialer i forhold til at

bundlinjen, samtidig med at man bidrager til en bedre klimabalance, et mere eﬀektivt energi- og vandforbrug, så der på jorden er ressourcer nok til den milliard flere menenesker i 2030, der tilhører mellemklassen” siger han.

For at fodre tekstilmøllen skal der indføres et landsdækkende retursystem for indsamling af kasserede tekstiler og tøj. Både tekstilmøllen og retursystemet er vigtige initiativer, mener formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt fra De Radikale. ”Jeg har i flere år været optaget af, hvordan vi kan undgå tøjspild, dels gennem bedre retursystemer, dels ved at udnytte tøjets levetid langt bedre. Ligesom ved madspild er der jo i vores tøjforbrug et kæmpe ressourcespild, som ikke giver mening,” siger hun.

Danskernes boligøkonomi er sundere end længe set. Det viser tal fra Realkreditrådet, der har opgjort, hvor mange af landets 1,5 millioner boligejere, der var bagud med terminen i fjerde kvartal sidste år. Det drejer sig om cirka 3700, hvilket ikke alene er 750 færre end kvartalet forinden, men også er det laveste antal i seks år. /ritzau/

bruge ressourcerne optimalt,” siger Lone Loklindt. Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver på kemikalieområdet i Det Økologiske Råd, mener ligeledes, at tanken om et retursystem er god: ”Vi ser meget gerne, at vi genanvender vores ressourcer. Idéen med at få genanvendt tøj og tekstiler er god. Det er den cirkulære økonomi, vi arbejder hen imod. Det er bestemt den rigtige vej at gå frem for at afbrænde tøjet, som i høj grad sker nu. Der er også et aﬀaldsproblem i forhold til de kemikalier, der er i tøjet og i vaskemærkerne i nakken, når det bliver brændt af. Vi vil gerne have tøjet ud af aﬀaldsledet. Og vi ser meget gerne, at branchen laver det regnskab for det forhåbentligt positive aftryk, som genanvendelsesprocessen vil have på miljøet,” siger hun.

Rettelse

I artiklen ”Islamkritiker ønskes afskediget”, bragt i Kristeligt Dagblad i fredags, blev psykolog Nicolai Sennels citeret for at have udtalt, at ”muslimer er indavlede og genetisk disponerede for vold og vrede”. Dette citat er ikke korrekt gengivet, og Kristeligt Dagblad beklager fejlen. Nicolai Sennels har derimod blandt andet på den islamkritiske hjemmeside Gates of Vienna skrevet, at ”hvis der er to ting, der karakteriserer islam, er det indavl og terrorisme. Den nyeste forskning viser, at disse to ting kan være tæt forbundne”.

Vejret VEJRET I MORGEN, ONSDAG DEN 04. FEBRUAR

VEJRET I EUROPA I MORGEN

VEJRET DE NÆSTE FEM DAGE

TEMPERATURER VERDEN RUNDT I MORGEN

 Vekslende sky-

1 -1

-1

LET

-1

JÆVN

LET

Thorshavn 5

Søndag

5 0

LET

Normal

Trondheim -3 Oslo -3

0 -10

Stockholm -1

Amsterdam Berlin 3 London 1 5 1 Prag Luxembourg 1 Paris 5 Wien 4 Geneve 5 -1 Venedig Lissabon 11

Madrid 4

Malaga 12

-5

Helsinki -2

Dublin

Temperaturer i Danmark i februar

LET

Lørdag

-15 ONSDAG: Vekslende skydække med snebyger. -1/2 grader. Let vind fra nord. TORSDAG: Tørt med nogen eller en del sol. -3/3 grader. Let vind fra nordøst. FREDAG: Mulighed for lidt eller nogen sol. -5/0 grader. Let vind fra nord. LØRDAG: Mest tørt og skyet vejr. 0-4 grader. Let vind, mest fra sydvest. SØNDAG: Mulighed for nogen sol. 0-3 grader. Let vind fra sydvestlig retning.

-1

Fredag

-10

LET JÆVN

Torsdag

-5

-1 0

Onsdag

LET

JÆ

-1

Kirkenes -12

Rejkjavik 3

LET

dække og snebyger hist og her. Temperaturer mellem -1 og 2 grader med let til jævn vind fra nord og nordøst. Om natten mest skyet vejr med risiko for byger.

Nice 9 Rom 12 Cagliari 12

Moskva -2

Riga 1

Warszawa 2 Kiev 2

Budapest 4 Beograd 8

Bukarest 9

Antalya 15 Bangkok 35 Barcelona 7 Beijing 6 Buenos Aires 29 Hongkong 19 Istanbul 12 Jerusalem 13 Johannesburg 27 Kabul 6 Kairo 21 Kanariske Øer 19 Kangerlussuaq Lagos 29 Los Angeles 19 Mexico City 22 Miami 23

letskyet solrigt skyet skyet regnbyge skyet skyet skyet regnbyge solrigt letskyet skyet skyet byger letskyet solrigt skyet

Nairobi 28 New Delhi 21 New York 5 Nuuk Oslo Ottawa Phuket 30 Rio de Janeiro 30 Santiago 33 Singapore 27 Stockholm 1 Sydney 23 Teheran 15 Tokyo 7 Vancouver 7 Washington DC 9 Wellington 21

Nedbør i Danmark i februar målt frem til i går kl. 00 40

Normal

Nedbør til dato

20 Palermo 15

Athen 15

solrigt solrigt skyet sne letskyet let sne solrigt byger solrigt tordenbyge overskyet regnbyge skyet skyet skyet letskyet solrigt

10 0

I alt 1 mm

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

Danmark | 3

Denne side er redigeret af Poul Nielsen

Familien betyder mest for danskerne

Minister om psykiatersag: Det må ikke ske igen

Familie og venner er vigtigere for danskerne end arbejde, viser en ny undersøgelse. Det betyder dog ikke, at det afspejler sig i vores daglige prioriteringer, mener eksperter

/ritzau/

Sundhedsministeren har i går bedt Sundhedsstyrelsen om en opfølgning i sagen om en vestjysk, privatpraktiserende psykiater, der fik lov at praktisere i ni år, til trods for at han havde en hjerneskade. Sagen er ikke ny, og styrelsen har tidligere beklaget forløbet og gentog sin beklagelse i går. I 2013 redegjorde Sundhedsstyrelsen over for Folketingets Sundhedsudvalg, hvordan den behandlede sagen i de ni år fra 2004 frem til 2013, da psykiateren fik frataget sin autorisation. Styrelsen skriver i en pressemeddelelse, at fra 2009 til 2013 har Sundhedsstyrelsen gennemført i alt 12 indgreb eller handlinger over for psykiateren og indskrænket hans ordinationsret for at sikre patientsikkerheden. ”Den her sag er dybt tragisk, men den er ikke ny. Men det er vigtigt, at man lærer af en sag som den her, så vi kan undgå, at noget lignende sker igen, og jeg har i dag (mandag, red.) bedt Sundhedsstyrelsen om en opfølgning på redegørelsen, siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i en kommentar.

I en række sager har Sundhedsstyrelsens tilsyn ikke været, som man kunne forvente, konstaterer Nick Hækkerup. Derfor har Styrelsen i dag en ny ledelse og forandret sin organisation for at styrke tilsynet med sager som den aktuelle. ”Det tilsyn, vi har i dag, er altså ikke det tilsyn, der var dengang,” siger Nick Hækkerup. I juni sidste år fik Sundhedsstyrelsen besked om at komme med en handlingsplan for, hvordan styrelsen ville rette op på de problemer, der havde været. Handlingsplanen lå klar i september, og den er nu i fuld gang med at blive rullet ud, oplyser sundhedsministeren. ”Den skal sikre, at vi fremover undgår sager som den, 21 Søndag tog op i går.” ”Det er helt uacceptabelt, at psykiatere som i det her tilfælde er til fare for patienterne. De skal stoppes i tide, og tilsynet skal fungere,” siger Nick Hækkerup. Ifølge DR Nyheder har den pågældende psykiater været involveret i både dødsfald og meget voldsomme fejlbehandlinger, før han blev stoppet af sundhedsmyndighederne. Alligevel gik der ni år fra den første advarsel, og indtil Sundhedsstyrelsen tog autorisationen fra psykiateren i 2013.

af sidsel Drengsgaard drengsgaard@k.dk

0 Det var koldt, og Frederiksholm Kirkes dør lyste indbydende kirkegængerne i møde, da de deltog i Per Ramsdals lysgudstjeneste, som var hans første offentlig fremtræden, efter at debatten om hans syn på opstandelse brød løs. Der var forbud mod at fotografere i kirkesalen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Per Ramsdal mødte sin menighed Der var stuvende fyldt til sognepræst Per Ramsdals første offentlige fremtræden i Frederiksholm Kirke, siden sagen om hans syn på Jesu opstandelse ramte medierne. Til en lille, stille lysgudstjeneste på kyndelmisseaftenen måtte der hentes ekstra stole Af Claus Vincents vincents@k.dk

Ud af mørket og snefoget kom den ene kirkegænger efter den anden. Det var sognepræst Per Ramsdals første offentlige fremtræden, efter at sagen om hans opstandelsessyn på få dage fyldte medierne. Sådan en råkold kyndelmisseaften havde over 50 mennesker fundet vej til Frederiksholm Kirke i den københavnske sydhavn, og det store, solidariske fremmøde kom åbenbart bag på kirketjeneren, som til sidst måtte hente ekstra stole ind. Sognepræst Per Ramsdal gjorde sig bemærket, da han udtalte, at Jesu fysiske opstandelse var lidt for overnaturlig i hans øjne. Derfor gjorde han ind imellem brug af en nødløgn til for eksempel begravelser når der blev talt om den dødes opstandelse. Det medførte øjeblikkelig en indkaldelse til en tjenstlig samtale fra hans biskop, Peter Skov-Jakobsen. Nu skal Per Ramsdal gennem føre et halvt års mentorforløb med

tidligere professor i dogmatik, Theodor Jørgensen, for at styrke de teologiske kundskaber.

Hver den første mandag i måneden er der lysgudstjeneste i Frederiksholm Kirke efterfulgt af fællesspisning. Denne aften var det fiskefrikadellerne, som duftede fra kælderen og helt op i kirken. Til lysgudstjenesterne bruger man det nederste af kirken tæt på orglet, fordi der traditionelt deltager omkring 40. Denne mandag aften skal der nok have været måske 15 ekstra, som kom udensogns fra. ”Det er vigtigt, at vi markerer kampen mod en bogstavtro opfattelse af Bibelens tekster, sådan som vi gør det i forhold til andre religioner,” siger Søren Stokkeby, der havde taget turen ind til hovedstaden fra sommerhuset ved Isefjorden. ”Det er den samme opfattelse, vi er imod, når det gælder andre trosretninger. Det er 500 år siden, at vi kom ud af middelalderen og ind i renæssancen. Det er metaforer, vi taler om, så der skal være

WW Per Ramsdal var præst i Brorson Kirke

Sogn, hvor jeg bor, og vi var glade for ham. Han er efter min mening en sand kristen. Det handler jo om at finde nogle fortolkninger på Bibelens begivenheder og begreber.

kirsten Knudsen, kirkegænger

plads til en moderne fortolkning af bibelteksterne, ellers kan vi ikke leve i en globaliseret verden. Vi er nødt til at vise vejen for andre religioner.”

Hos mange af kirkegængerne var opfattelsen, at denne sag ”kan vi ikke blive ved med at snakke om. Per Ramsdal skal ikke fyres, og desuden har han sagt undskyld,” lød en af vurderingerne. Kirsten Knudsen trodsede

vintervejret på sin trehjulede knallert. ”Per Ramsdal var præst i Brorson Kirke Sogn, hvor jeg bor, og vi var glade for ham. Han er efter min mening en sand kristen. Det handler jo om at finde nogle fortolkninger på Bibelens begivenheder og begreber. Men det er efterhånden svært at finde ud af, hvad teologerne hver især egentlig mener ud fra de mange indlæg i Kristeligt Dagblad.”

Per Ramsdal læste blandt andet fra Johannesevangeliet om ordet: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” I en af de bønner, Per Ramsdal læste, lød det blandt andet: ”Kære Gud, lys for os, når vi mangler tro, og lad os aldrig tage lyset fra nogen.” I løbet af lysgudstjenesten blev der sunget ”Det er hvidt herude”, ”Vor sol er bleven kold”, og ”Stille, hjerte, sol går ned”, inden menigheden bad Fadervor og modtog Herrens velsignelse. Per Ramsdal ønskede efter gudstjenesten ikke at udtale sig til Kristeligt Dagblad om sagen, men han gav dog Deres udsendte et venligt håndtryk.

Debat side 10 og 11 Kronik side 11

Familien har størst betydning i danskernes liv, hvis man spørger dem selv. Det viser en ny Epinionsundersøgelse foretaget for tænketanken CURA, der bygger på 1144 interviews med repræsentativt udvalgte danskere. I meningsmålingen angiver 68 procent af de adspurgte, at familien har størst betydning for deres liv. Til sammenligning angiver kun fire procent arbejdet som det mest betydningsfulde. For Danmarks udvikling og fremtid gælder det tre procent. Peter Lüchau, postdoc på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og én af forskerne bag Den Danske Værdiundersøgelse fra 2008, peger på, at det nære oftest opleves mest betydningsfuldt. Vi bevæger os fra familie over venner til fritid og arbejde for at ende ved det mere fjerne fællesskab som nationalstaten udgør. ”Små fællesskaber er stærkest, fordi vi der har ansigt til ansigt-kontakt,” siger Peter Lüchau. Han understreger, at undersøgelsen forholder sig til, hvad danskerne angiver som det, der har størst betydning for dem og ikke nødvendigvis, hvad de tidsmæssigt prioriterer højest. ”Vi bruger som oftest mere tid på vores arbejde end vores familie, men når vi angiver, at familien er det vigtigste, handler det om, at det er den, der fylder mest i vores bevidsthed,” siger han.

Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen ser også det modsætningsfyldte i, at familien angives som det mest betydningsfulde samtidig med, at arbejdet fylder så meget for mange. Han mener, at det blandt andet er et udtryk for, at vi i et individualiseret, turbulent risikosam-

WW Små fælles-

skaber er stærkest, fordi vi der har ansigt til ansigt-kontakt.

Peter Lüchau, postdoc på Sociologisk Institut på Københavns Universitet

fund har brug for en base, som familien kan udgøre. ”Engang var en masse livssammenhænge givet os gennem kulturen, sociale klasser og lokalitet. I dag er vi i langt højere grad henvist til os selv, og vi er pinligt bevidste om, at vi selv skal skabe sammenhænge. Det tror jeg giver en grundlæggende utryghed, som gør, at man i højere grad søger at værne om den base, som familien udgør. Derfor får den en førsteplads, når de adspurgte skal pege på det mest betydningsfulde i deres liv,” siger han. Per Schultz Jørgensen forklarer, hvordan familien bliver det overskuelige, det hyggelige og det, der giver livet mening i en ellers turbulent og omtumlet hverdag.

Direktør for den idépolitiske tænketank Cura Karen Lumholt mener, at resultatet er et udtryk for, at danskerne generelt ønsker at prioritere deres nærmeste højt. Hun peger på, at den måde, vi har indrettet vores samfund på, kan være en hindring for det ønske. ”Vi er blandt top tre i Europa, når det gælder familiens samlede arbejdstid. Samtidig er vi et af de lande i verden, der institutionaliserer vores børn og unge mest. Når familie og venner opleves som det mest betydningsfulde for de adspurgte, kan det forstås som et udtryk for en ubalance mellem den måde, vi har indrettet samfundet på, og den måde, danskerne ønsker at leve på,” siger hun.

Det betyder mest for danskerne 331. Familie 332. Venner 333. At du behandles med respekt 334. Fritid 335. Arbejde 336. Bekendte 337. At du gør noget for andre 338. Danmarks udvikling og fremtid 339. Religion/tro Kilde: Epinion for tænke-tanken Cura. I menings-målingen er de adspurgte blevet bedt om at rangere de ni punkter efter, hvad der betyder mest for dem.

Ældre på plejehjem genoplives stadig mod deres vilje Sundhedsstyrelsens forsøg på at dæmme op for, at ældre bliver genoplivet mod deres ønske, har ikke virket, siger Danske Patienter og efterlyser en mere systematisk tilgang og foreslår, at ældre tilbydes en samtale om genoplivning, når de kommer på plejehjem AF RIKKE GUSTAVSEN gustavsen@k.dk

Det stigende antal hjertestartere på landets plejecentre og plejehjem udfordrer etikken, for hvis en ældre ikke har fået noteret sit ønske i forhold til genoplivning, kan plejepersonalet komme til at genoplive en, der ikke ønsker det, siger blandt andre Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd. Dilemmaet fik i januar sidste år Sundhedsstyrelsen til at udsende en vejledning til plejepersonalet uden for landets sygehuse, der blandt an-

det præciserer sundhedspersonalets handlepligt i tilfælde af hjertestop og vigtigheden af, at det så vidt muligt bliver afklaret på forhånd, om en borger vil genoplives ved et eventuelt hjertestop, for i udgangspunktet har sundheds- og plejepersonalet pligt til at genoplive.

Men selvom intentionen med vejledningen var god, har den, et år efter at den blev udsendt, ikke ændret noget i praksis, lyder det fra Danske Patienter, en paraplyorganisation for blandt andre Hjerteforeningen, Kræftens Be-

kæmpelse og Nyreforeningen. Det fremgår af et svar til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med en evaluering af vejledningen. ”Vejledningen indeholder mange gode aspekter, den præciserer for eksempel borgerens selvbestemmelsesret, men vi efterlyser en mere operationel tilgang til problemstillingen, blandt andet en samtale, når borgeren kommer til plejehjemmet eller plejecentret, hvor borgerens holdning til genoplivning kan blive registreret,” siger Henrik Steen Hansen,

WW Som det er i dag, har plejecentrene ofte

ikke overblik over den ældres ønske, og så kan der opstå en situation, hvor man kommer til at genoplive en ældre, som ikke ønsker at blive genoplivet.

Henrik Steen Hansen, medlem af forretningsudvalget i Danske Patienter samt formand for Hjerteforeningen

medlem af forretningsudvalget i Danske Patienter samt formand for Hjerteforeningen. ”Som det er i dag, har ple-

jecentrene ofte ikke overblik over den ældres ønske, og så kan der opstå en situation, hvor man kommer til at genoplive en ældre, som ikke

ønsker at blive genoplivet. Der er behov for en mere systematisk tilgang til området,” siger Henrik Steen Hansen. I dag kan en borger undgå at blive genoplivet, hvis en læge har noteret det ønske i journalen, eller hvis det er indskrevet i livstestamentet.

Jacob Birkler er dog ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt at notere ønsket i en journal. Han efterlyser også, at personalet giver sig tid til at forhøre sig om den enkeltes ønske. Han erkender dog, at der ikke altid er tid til det

på landets plejehjem og plejecentre: ”Der er stor forskel på, om personalet ved, hvad de ældre ønsker. Jeg bliver ofte spurgt, hvem der bør træffe beslutning om genoplivning, når en ældre falder om. Svaret ligger ikke i sekundet, men i at personalet har set den enkelte og lyttet til den enkeltes ønsker, inden denne falder om. Men det er der ikke altid mulighed for eller tid til.” Han tilføjer, at Sundhedsstyrelsens vejledning ikke kan stå alene. ”Når vi hænger hjertestar-

tere op, hænger vi også et dilemma op. En lang række plejehjem og plejecentre har opsat hjertestartere, det er både godt og skidt. Jeg har besøgt mange plejehjem, og hjertestarterne volder kvaler, for personalet er i udgangspunktet forpligtet til at genoplive, og det er et dilemma, hvis de ikke ved, om den ældre ønsker at blive genoplivet, for der er en stor sandsynlighed for, at livet efter en genoplivning vil blive meget anderledes end før hjertestoppet,” siger Jacob Birkler.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

4 | Kirke&Tro

Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

Præster mister arbejdsglæde under skolereform 4 ud af 10 sognepræster synes, at den nye placering af konfirmandundervisningen har været negativ eller meget negativ. Det er blandt andet svært at få forberedelsen sidst på eftermiddagen til at fungere sammen med præstens andre opgaver og familieliv Af Claus Vincents vincents@k.dk

”Alle ens arbejdsrutiner er ændret, begravelses- og dåbssamtaler må ligge tidligt på eftermiddagen eller om formiddagen. Det er svært at forklare folk, så derfor er den sene konfirmandundervisning et tilbagevendende irritationsmoment.” Sådan lyder det fra en af landets sognepræster på spørgsmålet om, hvordan skolereformen har påvirket dagligdagen i sognet. En undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter blandt landets sognepræster viser, at skolereformen har påvirket store dele af folkekirkens konfirmationsforberedelse, for ek-

sempel ved at der er flyttet undervisningstid fra formiddag til eftermiddag, endda indimellem uden for den officielle skoletid. Det er sket i en sådan grad, at 42 procent af præsterne har oplevet en nedgang i arbejdsglæden. 800 præster har deltaget i hele undersøgelsen om konfirmationsforberedelsens tidsmæssige placering under skolereformen, mens flere end 1300 præster har svaret på delspørgsmål. ”Det, som har overrasket mig mest, er de forholdsvis mange steder, hvor konfirmationsforberedelsen er røget helt ud af den officielle skoletid mellem klokken 8 og 16,” siger lektor og ph.d. ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Leise Christen-

sen, der har gennemført undersøgelsen og skrevet rapporten. Heri svarer cirka 20 procent af dem, der har fået flyttet tiden for konfirmationsforberedelsen, at den er røget ud af skoletiden, som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad. ”Mange præster har oplevet deres arbejdsglæde udfordret af omlægningen af konfirmationsforberedelsen. Det er klart, at når så stor en del af undervisningen placeres om eftermiddagen, vil det kollidere med andre af præstens opgaver. Hvis undersøgelsen gentages i det nye skoleår, kan den dog vise, at flere præster har fundet sig tilrette med en ny måde at indrette arbejdsliv og familieliv på,” siger Leise Christen-

sen, som understreger, at præsternes samarbejdsrelationer med skolerne er udmærkede.

Undersøgelsen viser også, at præsternes pædagogiske metode og arbejdstilrettelæggelse er blevet påvirket, fordi langt flere timer nu ligger om eftermiddagen. Det betyder, at præsterne må tage hensyn til, at eleverne er mere trætte. Brugen af foredrag har tydeligvis været faldende, mens fysiske udfoldelser er den aktivitet, der er steget mest i kirkernes konfirmationsforberedelse. Den Danske Præsteforening erkender, at præsterne står over for markante udfordringer. ”Dels oplever mange en

WW Politikerne skal

Skolereform og konfirmation

Per bucholdt andreasen, formand for præsteforeningen

3374 procent af de adspurgte præster har oplevet, at tidspunktet for konfirmationsforberedelsen har ændret sig. I de fleste tilfælde til om eftermiddagen, siger 54 procent. 33Spørgsmål: I forhold til din arbejdsglæde oplever du da ændringen af tidspunktet som: Meget positivt: 3 procent Positivt: 18 procent Hverken/eller: 36 procent Negativt: 31 procent Meget negativt: 11 procent

være mere opmærksomme på, at der skal være en større del af ligeværdighed mellem skole og kirke.

Tallene er afrundede tal og giver derfor ikke sammenlagt 100 procent

nedgang i deres arbejdsglæde, men dels er der også nogle, som føler, at de er blevet kørt over af skoleledelser eller kommunalbestyrelser, når man ikke har kunnet blive

Kilde: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: Skolereform og konfirmationsforberedelse. Spørgeskema sendt til alle præster. 800 har gennemført hele undersøgelsen, mens flere end 1300 har svaret på delspørgsmål.

Mexicanere valfarter til stor Jesus-figur

enige,” siger foreningens formand, Per Bucholdt Andreasen. ”Uden tvivl har skolereformen ændret på meget med hensyn til konfirmationsforberedelsens placering og dermed givet en række sognepræster dårligere arbejdsvilkår. Det skal der rettes op på ved nye forhandlinger til foråret. Politikerne skal være mere opmærksomme på, at der skal være en større del af ligeværdighed mellem skole og kirke. Skolen skal være mere opmærksom på, at forberedelsen bliver placeret i skoletiden, som loven tilsiger, at den skal,” siger Per Bucholdt Andreasen, som er i løbende dialog med landets biskopper om problemstillingen.

Svenske politikere vil give plads til kristendom ved skoleafslutninger Ulrik Strøjer kappel skriver fra sverige kappel@k.dk

0 I GÅR VALFARTEDE MEXICANERE til San Jacinto-kirken i byen Ixtapaluca. Her findes nemlig en af de formentlig største figurer af Jesus-barnet. Figuren er fem meter lang og vejer et halvt ton, og den er særligt aktuel i forbindelse med kyndelmisse, i Mexico kaldet Día de Candelaria (lysets dag). At Jesusbarnet har så fremtrædende en rolle her, skyldes, at det er 40 dage siden, han blev født. Efter gammel jødisk lov er kvinden uren 40 dage efter fødslen, så den 2. februar, kyndelmisse, er dagen, hvor barnet bliver vist frem i kirken første gang. – Foto: Demotix/Scanpix.

Om præsten må tale om Gud og eleverne synge salmer, har længe været til debat i Sverige. Nu er religiøse indslag kun tilladt i religionsundervisningen, og som følge deraf har mange skoler tolket reglerne på den måde, at skoleafslutningen ikke må holdes i kirken, selvom det også i dag er muligt. Derfor vil et politisk flertal bestående af de borgerlige alliancepartier og Sverigedemokraterne nu lovmæssigt sikre, at man godt må, og samtidig åbne for, at man i modsætning til tidligere også må inddrage religiøse elementer ved skoleafslutninger, så de svenske skoleelever allerede til sommer kan synge ferien ind med salmesang. Man vil dog ikke tvinge de ikke-kristne elever til at deltage eller synge med. ”I Sverige er kristendommen en vigtig del af kulturarven, og den arv mener jeg, man skal kunne tale om,” siger Folkepartiets uddannelsesordfører, Christer Nylander, til svensk statstv, Svt. Det nationalkonservative Sverigedemokraterne hilser idéen velkommen og vil stemme for, når spørgsmålet ifølge Svt kommer til afstemning i Rigsdagen til april.

”Sverige har været et kristent land i tusind år, og vi mener, at man skal forsøge at bevare de traditioner. Hvis en skole vil fejre afslutningen i en kirke, skal den have lov til det,” siger Stefan Jakobsson, medlem af uddannelsesudvalget for partiet, til Svt. En undersøgelse viste for nylig, at Sverige i dag er verdens næstmest sekulariserede land, hvor man for længst har afskaffet kristendommen som fag i skolen, og hvor Svenska Kyrkan ikke har været statskirke siden 2000. Carl-Henric Jaktlund, lederskribent på den kristne avis Dagen og tidligere præst, mener, at forslaget er udtryk for, at kristendommen lever i Sverige, og at man fremover vil se flere skoler holde arrangementer i kirken. ”Tidligere var det en selvfølge, at skoleafslutninger blev holdt i kirken med et tydeligt kristent indhold. Men på trods af at sekulariseringen har fjernet religionen fra staten, er der stadig en dyb arv af kristne traditioner, og den position lever videre politisk og i samfundsdebatten,” siger han til Kristeligt Dagblad og peger på, at præsterne højst sandsynligt vil være særdeles påpasselige med at dosere det religiøse indhold, men at de ikke længere skal lade, som om de ikke er troende.

Det utaknemmelige ministerium Kirkeministeriet er Danmarks mindste ministerium, og samtidig er det politiske handlerum for en kirkeminister i praksis begrænset. Spørgsmålet er, om ministeriet på sigt ender med blive så lille, at det bliver overflødigt, lyder det fra eksperter af anne katrine restrup restrup@k.dk

Skal man være en afholdt kirkeminister, skal man helst afholde sig fra at gøre alt for meget. Sådan kan erfaringerne fra skiftende kirkeministre i løbet af de senere år helt groft opsummeres, lyder det fra Tim Knudsen, politisk kommentator og professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet. ”Folkekirken er et meget specielt ressortområde for en minister. Her hverken kan eller skal man nødvendigvis gå ind og styre meget. Faktisk foretrækker store dele af kirken, at man holder sig fra det. Der er også nogle grænser i forhold til kirkens indre anliggender, man som minister skal passe på at røre for meget ved. Folkekirken er et sted med mange aktører, som

tit har meget forskellige interesser og meninger. Derfor er det også meget nemt at komme til at træde nogen over tæerne. Det er sjældent, at man bliver rost som kirkeminister for at ville foretage reformer. Det har i mange år været et noget utaknemligt ministerium. Den erkendelse tror jeg, at de erfarne ministre som Marianne Jelved (R) har. De ved godt, at man ikke får noget ud af at ville alt for meget alt for hurtigt,” siger Tim Knudsen i forbindelse med, at Marianne Jelved i dag har etårsjubilæum som kirkeminister. ”Man har ikke det store handlerum som kirkeminister politisk set. Næsten ligegyldigt hvad man gør, kan man ikke finde en stor gruppe, der er helt enig om, hvordan større tiltag skal udformes. Det ved en så trænet politiker som Marianne Jelved

godt, og derfor holder hun også en temmelig lav profil,” siger han. Men hvad kan så tale for, at man fortsat har et særskilt kirkeministerium, hvis ministerens muligheder alligevel er begrænsede? ”Man kan godt argumentere for, at det ikke er nogen særlig brillant konstruktion, fordi handlerummet for en kirkeminister er begrænset, og derfra kan man begynde at diskutere, hvorvidt man overhovedet skal have én. Omvendt er der også mange, der er tilfredse og synes, at vi har verdens bedste kirkeordning i Danmark. Hal Koch (dansk teolog og kirkehistoriker, red.) kaldte den engang for et velordnet anarki, og det kan der være noget om, men nogle gange ligner det nu mest et anarki,” siger Tim Knudsen.

Som systemet er udformet i dag, er der dog intet til hinder for, at en kirkeminister kunne lave større reformer og indtage en mere indgribende politisk rolle, end senest Marianne Jelved har gjort det, påpeger tidligere stiftamtmand Peter Christensen, der også har været formand for Selskab for Kirkeret. ”Som det er indrettet lige nu, kunne man godt som minister lave store forandringer, hvis man ville. Når det sjældent sker, hænger det blandt sammen med, at der ikke er opbakning til det blandt personalet i kirken, der har en høj grad af indflydelse på, hvordan tingene skal se ud. Det var en stor ulykke, at kirkereformen fik lov til at kuldsejle, for folkekirken har brug for at blive tidssvarende og kunne bestemme over sine egne anliggender. Det var der så ikke politisk opbakning

KIRKEMINISTERIET 33Kirkeministeriet har primært folkekirken som sit ressortområde. Kirkeministeriet, som ligger ved Frederiksholms Kanal i København, har 70 ansatte. Til sammenligning har Beskæf-tigelsesministeriet 1983 og Kulturministeriet 3816 ansatte (opgjort for 2013). 33Kirkeministeriets væsentligste arbejds- og ansvarsområde er den danske folkekirke. Dette omfatter tre hovedområder: folkekirkens økonomi, folkekirkens styrelse og folkekirkens personale. 33Da Kirkeministeriet blev oprettet i 1848, udgjorde det sammen med Undervisningsministeriet Kultusministeriet, men det har fra 1916 været et selvstændigt ministerium. Kilde: Den Store Danske og Moderniseringsstyrelsen

0 Kirkeministeriet er med 70 ansatte Danmarks mindste ministerium. – Foto: Leif Tuxen.

til,” siger han med henvisning til regeringens plan om en større reform af folkekirkens styring, der i efteråret 2014 blev afblæst efter manglende opbakning fra de borgerlige partier. Var reformen blevet gennemført, havde det

men, havde det været svært at begrunde, hvorfor man skulle have et decideret ministerium og ikke et direktorat. Nu er reformen ikke blevet til noget, men hvis den var, havde vi formentlig ikke haft et kirkeministerium om fem år.

stillet Kirkeministeriet i en ny situation, for da ville man for alvor kunne begynde at tale om, at der ikke længere ville være mange gode argumenter for at bevare ministeriet, mener Peter Christensen. ”Havde man indført refor-

Det ville ganske enkelt ikke have nok at lave. I dag er situationen mere uklar, men der er ikke tvivl om, at ministeriet i forvejen er meget lille, og at det næppe kan blive meget mindre, før det ikke giver mening,” siger han.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

Udland | 5

Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

Kort nyt

USA overvejer våben til Ukraine Washington USA har ikke truffet nogen beslutning om at levere våben til Ukraine, så landet kan tage kampen op mod de russisk-støttede separatister i den østlige del af landet. Det sagde en talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium Jen Psaki i aftes. Udtalelsen kom, efter at avisen The New York Times havde skrevet, at der er stigende opbakning i Det Hvide Hus til at støtte Ukraine med våben i kampen mod separatisterne. Det fik tidligere i går den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, til at beskylde USA for at søge en militær løsning på konflikten i Ukraine. /ritzau/Reuters

Putins judo-ven får kontrakt på Krim-bro Moskva Den russiske regering har tildelt præsident Vladimir Putins barndomsven og tidligere judomakker Arkadij Rotenberg en milliardkontrakt på at opføre en bro, der skal forbinde Krimhalvøen med det russiske hovedland. Projektet til over 20 milliarder kroner har ikke været sendt i offentligt udbud. I stedet har premierminister Dmitrij Medveded udpeget entreprenørselskabet Stroygazmontasj, der k ontrolleres af Arkadij Rotenberg, til opgaven, skriver Vice News. /ritzau/

Bilbombe tæt på Nigerias præsident Gombe En bilbombe eksploderede i går nær et stadion i byen Gombe i det nordøstlige Nigeria kun få minutter efter, at Nigerias præsident Goodluck Jonathan har forladt stedet. Jonathan forsøger at blive genvalgt som præsident ved valget den 14. februar i Nigeria, hvor den nordøstlige del af landet i månedsvis har været præget af terror og vold begået af den radikale islamistiske gruppe Boko Haram. /ritzau/AFP

Pakistan tester kortdistanceraket Islamabad Pakistan foretog i går en prøveaffyring af en kortdistanceraket, som har kapacitet til at medtage både atomsprænghoveder og konventionelle sprænghoveder, oplyser landets forsvar. Prøveaffyringen sfandt sted, netop som USA og Indien har indgået en epokegørende civil atomaftale. /ritzau/dpa

Tidligere præst dømt for bedrageri Drammen En tidligere præst og leder i den velgørende religiøse stiftelse Betanien blev i går ved retten i den norske by Drammen idømt tre års fængsel for bedrageri til næsten 16 millioner norske kroner. Pengene er brugt på sexfester og luksusprostituerede i Spanien. Den tidligere præst Are Blomhoff har erkendt at have snydt sig til de mange penge. /ritzau/NTB

Islamkritik er på tilbagetog i Frankrig Franskmændene skelner i stigende grad mellem islam og islamisk ekstremisme, viser frisk meningsmåling Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig pedersen@k.dk

Frankrig er i krig efter terrorangrebene i Paris. Men ikke mod islam. Det er konklusionen på en meningsmåling, som bekræfter tidligere tegn på, at franskmændenes syn på islam som religion ikke er blevet mere negativt i kølvandet på de angreb, der kostede 17 mennesker livet i januar. 51 procent mener stadig, at islam er uforenelig med det franske samfunds værdier. Men det er et fald på 12 procentpoint i forhold til januar

2014 og 23 point mindre end året før igen. Ifølge målingen, som er blevet gennemført 10 dage efter terrorangrebene og offentliggjort i dagbladet Le Monde, mener 66 procent af franskmændene, at islam er en lige så fredelig religion som alle andre, og at jihadismen er en pervertering. Halvdelen af franskmændene svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt landet er i krig efter terrorangrebene. Men fjenden er radikal islam, ikke islam i sig selv, konstaterer Brice Teinturier, leder af opinionsinstituttet Ipsos, der har gennemført målingen.

WW Et flertal

skelner klart mellem islam og jihadistisk terror.

Brice Teinturier, leder af opinionsinstituttet Ipsos

”Franskmændene ønsker en forstærket indsats mod terror, viser undersøgelsen, men kun 33 procent mener, at kimen til vold og intolerance er iboende i islam. Et flertal

skelner klart mellem islam og jihadistisk terror og anerkender, at de muslimske ledere i Frankrig på en overbevisende måde har fordømt angrebene. Det har ført til en afklaring, som landets politiske ledere fra både regeringen og oppositionen også har bidraget til ved at undgå at blande islam og terror sammen,” mener Brice Teinturier. Han peger på, at den store mobilisering om milliondemonstrationerne den 11. januar har vist franskmændene et billede af et land, der står sammen. ”Det billede, franskmæn-

dene fik af sig selv, var ikke et billede af et splittet samfund med konkurrerende parallelsamfund i kamp mod hinanden, men billedet af et Frankrig der var forenet omkring fælles værdier. Selvom virkeligheden selvfølgelig er mere kompleks end som så, har det haft en betryggende virkning,” siger Brice Teinturier.

Frankrig har længe skilt sig ud som det land i Europa, hvor synet på muslimer er mindst negativt. Det amerikanske forskningscenter PEW dokumenterede i foråret 2014, at 72 procent af fransk-

Brand på russisk bibliotek rammer kulturhistorie Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk

Et kulturelt Tjernobyl. Sådan beskrives en voldsom brand, der ramte universitetsbiblioteket The Institute of Scientific Information on Social Sciences i Moskva, Rusland. Biblioteket, som blev oprettet i 1918, rummer 14 millioner bøger, historiske tekster og andre betydningfulde dokumenter, hvoraf nogle kan dateres tilbage til det 16. århundrede. Det indeholdt en af verdens største samlinger af slaviske sprogværker, som er registreret hos den internationale organisation Folkeforbundet og FN’s kulturorganisation, Unesco. Lige godt én million dokumenter – svarende til 15 procent af samlingen – er blevet ødelagt i branden, der opstod i fredags og fortsatte hele dagen i lørdags. Beskadigelsen er primært sket på grund af vandet fra brandslukningen, fortæller formanden for det russiske videnskabsakademi, Vladimir Fortov. Med branden har Rusland mistet et stykke af sin kulturhistorie, siger han. ”Det er et stort tab for videnskaben. Det er den største samling af sin art i verden,” siger Vladimir Fortov til russiske medier. Han fortæller, at man på biblioteket kunne finde unikke dokumenter, som alle socialvidenskaber anvendte. ”Det, der er sket her, minder om Tjernobyl, ”siger han og refererer til den ukrainske atomkatastrofe i 1986. Også Juri Pivovarov, der er direktør på instituttet, har kaldt branden for en katastrofe, og oplyser, at kun en brøkdel af bibliotekets indhold er blevet digitaliseret. Biblioteket rummer ud over den slaviske litteratur også dokumenter fra Storbritannien, Italien og USA. 200 brandmænd var i aktion for at slukke ilden, som menes at være opstået på grund af en elektrisk kortslutning.

Susanne Utzon skriver fra Italien udland@k.dk

Når den 73-årige Sergio Mattarella i dag bliver taget i ed i Quirinale-paladset i Rom, så får Italien en ny præsident med en dramatisk og bevægende livshistorie, der sammen med en fast tro har styret hans gerning. I lørdags valgte det italienske parlament den tidligere forsvarsminister og forfatningsdommer, som kommer ud en traditionel katolsk familie. Han er vokset op i Palermo på Sicilien og var ung i de år, mafiaen terroriserede med blodige attentater. Hans far var blandt stifterne af det i årtier så magtfulde kristendemokratiske parti og minister

Britisk forslag vil tillade tre forældre

BJARNE NØRUM SKRIVER FRA STORBRITANNIEN norum@k.dk

Det britiske parlament stemmer i dag om at lovliggøre en teknik, der gør det muligt at skabe børn med genetisk materiale fra tre forældre. Storbritannien vil i givet fald være det første land, som går fra forsøgsstadiet til at gøre behandlingen lovlig. Forud for dagens afstemning har der været en intens etisk debat, hvor særligt kirken har udtrykt bekymring over metodens implikationer. På den anden side hævder forskere, at indgrebet ikke er mere kontroversielt end en blodtransfusion. Målet er at undgå arvelige sygdomme ved at fjerne dna, der indeholder den genetiske sygdom mitokondrie fra moderens æg og erstatte det med dna fra en sund donor. Dermed vil der teknisk set være tale om to mødre. For den anglikanske Church of England er der stadig for mange ubesvarede spørgsmål til, at de kan anbefale teknikken, som repræsenterer en etisk skillelinje. ”Det vil være rigtigt at være forsigtig, og det kræver en dybtgående debat, og en vis grad af konsensus om etik, sikkerhed, og hvor effektive de teknikker er,” hedder det i

en udtalelse fra præsten Brendan McCarthy, der er kirkens rådgiver om lægevidenskabelig etik. En tilsvarende advarsel kommer fra den katolske biskop John Sherrington. ”Intet andet land har tilladt denne procedure, og det internationale videnskabelige samfund er ikke overbevist om, at denne procedure er sikker og effektiv,” siger han. Men professor Robert Winston, der er en af pionererne bag behandlingen, afviser kritikken. ”En ændring af mitokondrier vil ikke ændre farven på barnets hår eller forbedre styrke og intelligens. Forskerne forsøger udelukkende at sikre, at invaliderende og til tider dødelige sygdomme forebygges,” siger han til avisen Daily Telegraph. Det anslås at 2500 britiske kvinder bærer arvelige sygdomme, som kan fjernes ved at indsætte dna fra en tredje forældre. Jeremy Farrar, chef den videnskabelige forskningsfond Wellcome Trust, kritiserer i avisen The Times kirken for at tilsidesætte al den forskning, som er fundet sted i metoden de seneste syv år. I Danmark er en sådan behandling ikke tilladt, og i 2010 frarådede Det Etiske Råd brugen af teknikken.

USA’s højesteret gransker gifthenrettelser sidsel Nyholm Skriver fra USA

0 Brandmænd foran det delvist udbrændte bibliotek i Moskva. – Foto: Sergej Fadeitjev/Tass/Scanpix.

nyholm@k.dk

Den praktiserende katolik Sergio Mattarella blev politiker, da storebroderen blev dræbt af mafiaen ad flere omgange, og sønnen brugte meget tid i katolske ungdomsorganisationer. ”Det var de år med Det Andet Vatikanerkoncil og pave Johannes den 23., der skabte mig,” har han engang forklaret, ”de gav mig min mening med livet og personlighed.” Mens storebroderen, Piersanto, også blev politiker og præsident for Sicilien for kristendemokraterne, tog Sergio Mattarella juraeksamen og underviste på universitetet i sin hjemby. Indtil den dag i januar for 35 år siden, da storebroderen, i sin bil, på vej til kirke med sin kone ved siden af og børnene på bagsædet, blev skudt af to mænd, udsendt af mafiaen. Fordi han havde forsøgt at stoppe nogle af Cosa Nostras korrupte politiske håndlangere. Fra den dag blev også

lamisk terror i andre dele af verden og sameksistensen med muslimer i Tyskland,” sagde Bertelsmann Stiftungs direktør, Stephan Vopel til tysk presse efter offentliggørelsen af undersøgelsen dagen efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo. ”Sammenlignet med Tyskland har debatten om indvandring og om islam længe været på dagsordenen i Frankrig, og nogle spørgsmål er måske mere uddebatterede i Frankrig,” påpeger Jérôme Fourquet, leder af afdelingen for opinionsundersøgelser ved analyseinstituttet Ifop.

Church of England advarer mod at tillade genetisk materiale fra tre forældre for at fjerne arvelige sygdomme

Ny italiensk præsident er stærk i troen portræt

mændene har et positivt syn på muslimer. Bundrekorden har italienerne med 28 procent. I Tyskland har tænketanken Bertelsmann Stiftungs religiøse forskningsprojekt, Religionsmonitor, netop offentliggjort en undersøgelse, der viser at 57 procent af tyskerne oplever islam som en trussel, mens 61 procent mener, at islam ikke hører til i Vesten. Her er det modsat Frankrig mistroen til islam, der er i vækst. ”Mange i Tyskland blander to meget forskellige problemstillinger sammen, nemlig is-

Sergio Mattarella politiker. ”Arven fra min bror er, at man skal bruge livet, som Bibelen siger, ved at få det bedste ud af sine talenter,” skrev han engang til en katolsk hjemmeside, en af de meget få gange, han har udtalt sig om personlige forhold.

2 Sergio Mattarellla har tidligere modarbejdet den lov, der banede vej for Silvio Berlusconis succes og politiske magt. Han overtager præsidentposten fra den 89-årige Giorgio Napolitano, der den 14. januar meddelte sin afgang. – Foto: Guiseppe Lami/EPA/Scanpix.

Som sin far og bror blev han aktiv hos kristendemokraterne, hvor han hørte til på partiets midtsøgende venstrefløj, inspireret af Aldo Moro, der blev bortført og dræbt af De Røde Brigader, inden han nåede at realisere sin vision om et samarbejde med de italienske kommunister. Mattarella er et godt eksempel på en ”katolsk-demokrat”, skriver avisen l’Espresso. Fra en politisk kultur, der står for mådehold, balance, dialog med modstandere og

Democratico, PD. Også dér blev han minister i flere omgange, inden han trak sig ud af politik og blev dommer ved forfatningsdomstolen. Sergio Mattarella er den 12. præsident for republikken, og den første sicilianer. Posten er overvejende symbolsk, men præsidenten har magt til at opløse parlamentet, udskrive valg og udpege en premierminister.

respekt for staten og institutionerne. Han nåede at sidde på flere ministerposter, inden han først modarbejdede og siden gik af i protest over den lov, der banede vejen for, at Silvio Berlusconi kunne udbrede sit medieimperium, sætte

sig på store dele af landets tvflade og senere den politiske magt. Hvilket var en stor del af årsagen til, at Berlusconi ikke ville have ham som præsident. Senere var Sergio Matterella blandt stifterne af forløberen til det nuværende Partito

Tre dødsdømte fanger, der skulle være henrettet i den amerikanske delstat Oklahoma i de kommende uger, har fået forlænget deres liv. Det sker, efter at USA’s højesteret har besluttet at udskyde deres henrettelser, mens domstolen tager stilling, om brugen af en kontroversiel giftcocktail må fortsætte. Giftblandingen genantændte sidste år en etisk og juridisk debat om dødsstraffen i USA, da den var skyld i adskillige forkludrede henrettelser i Oklahoma, Ohio og Arizona, hvor dødsdømte døde langsomt og tilsyneladende smertefuldt. Kontroverset er udmundet i en sag i højesteret, der i løbet af foråret afgør, om brugen af giftblandingen krænker forfatningens forbud mod ”grusom og usædvanlig afstraffelse”. Den ene af de dødsdømte i Oklahoma, Richard Glossip, skulle have været henrettet i sidste uge, mens de to andre, John Grant og Benjamin Cole, var ventet i dødskammeret i de kommende uger. Ifølge de tre mænds sagførere kan giftblandingen ikke sikre, at den dødsdømte gøres bevidstløs under henrettelsen og er der-

for en umenneskelig aflivningsmetode. Den voksende debat om giftindsprøjtninger, der siden 1980’erne har erstattet andre henrettelsesmetoder de fleste steder i USA, har gjort det vanskeligere for delstater at gennemføre henrettelser. Lægestanden tager afstand fra dem af etiske årsager, og medicinalfirmaer nægter at sælge de kemikalier, som indsprøjtningerne gør brug af. Det har fået delstater som Oklahoma til at købe unavngivne og videnskabeligt uprøvede præparater af ukendte leverandører. Inden for de seneste år har flere delstater indstillet henrettelser af dødsdømte med henvisning til de mange svagheder i retssystemet og problemer med giftblandinger. I 2014 var der 35 henrettelser fordelt på syv delstater i USA, hvilket er det laveste antal i 20 år. Den amerikanske befolknings opbakning til dødsstraffen er dalende, men stadig solid takket være en moralsk konservativ tilgang til retfærdighed og straf. Ifølge en nylig Gallup-måling bakker 63 procent af amerikanerne op om dødsstraffen. Højesterets afgørelse om den omstridte giftblanding ventes offentliggjort i juni.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

6 | Kultur

Denne side er redigeret af Thor Dam

Alle kan blive klogere på Skovgaards kalkmalerier Skovgaard Museet i Viborg står bag ny digital formidling af udsmykningen i Viborg Domkirke, der offentliggøres i dag med besøg af kulturminister Marianne Jelved (R) Af Dorte Washuus washuus@k.dk

Med 140.000 årlige besøgende er Viborg Domkirke ubetinget byens største turist attraktion. Ikke mindst Joakim Skovgaards kalkmalerier i kirken trækker publikum til, men mange kunne få meget mere ud af at kigge på billederne. Det mener Anne-Marie Villumsen, der er leder af Skovgaard Museet lige over for Domkirken, og som er med initiativtager til et nyt, digitalt formidlingsprojekt. Et projekt, der har til formål at stille nysgerrigheden hos de besøgende i kirken. Projektet hedder den digitale domkirke og består af en app til smartphones og tablets. Gamle fotografier, filmklip, lydoptagelser og kunstværker digitaliseres, og ved et tryk på appen kan historierne bringes til live. Dermed kan der føjes nye dimensioner til oplevelsen i kirken uden at ændre på kirkens særlige ka-

0 Marina Bouras bærer hele forestillingen, og hun leverer en oprivende god performance. – Foto: Aarhus Teater.

Ny norsk dramatik er hårde løjer 888888

Arne Lygre: Jeg forsvinder. Aarhus Teater, Studio. Instruktør: Annika Silkeberg. Scenograf: Rebekka Bentzon. Spiller til den 28. februar. Ny dramatik er i fokus på Aarhus Teater, som i denne sæson har dedikeret sin kælderscene Studio til at fremme fremtidens teater og skabe røre i vandene, både på formog indholdssiden. Nu er turen kommet til den norske dramatiker og forfatter Arne Lygre, der har overladt sin tekst ”Jeg forsvinder” til instruktør Annika Silkeberg og fem kompetente spillere. Sammen har de skabt et vanvittigt spændende og aktuelt formog fortælleeksperiment. Handlingen i ”Jeg forsvinder” udspiller sig under en unavngivet katastrofe. Den unavngivne hovedperson ”jeg” (Marina Bouras) må flygte sammen med veninden (Camilla Gjelstrup) og hendes

datter (Marie Kristine Marschner) og med eller uden sin mand (Thomas Bang). Omstændighederne og karaktererne udfolder sig gradvist, som scenerne skrider frem – som et mysterium, der åbner sig for os. Undervejs skifter fortællingen fokus til andre ulykkelige skæbner fortalt i tredje person af de medvirkende, og det greb skærper vores bevidsthed om de samtidige eksistenser, der omringer os. Vi kigger rundt på vores medpublikummer og overvejer, hvem de er, har de mon tragiske oplevelser i bagagen, og hvad tænker de på lige i dette øjeblik? Man må konkludere, at man ikke kan sætte sig i andres sted: ”For mig selv er jeg mest mine tanker. For andre er jeg, hvad de ser. Jeg forstår ikke liv uden for mig selv. Jeg kan ikke begribe hans sorg.” Forestillingen leger med forskellige perspektiver, og karaktererne skifter mellem førstepersons- og tredjepersonsfortælling, fra et indre til

WW ’Jeg forsvinder’ er også en aktuel dommedags fortælling, der formidler en uro af næsten Beckettske proportioner.

et ydre fokus. Fortællelegen understøttes af et kamera, som projicerer nærbilleder af karaktererne op på store tvskærme. Det giver et dobbeltperspektiv, idet vi ser dem både bag kameraet og på skærmen, mens de krænger deres hjerter ud og minder os om det moderne menneskes konstante trang til at iscenesætte sig selv og sin identitet.

”Jeg forsvinder” er et litterært-dramatisk formeksperiment, som udforsker fortællemediernes forskellige styrker og mekanikker: Litteraturen fortæller og gengiver indre tilstande, billedmedierne viser ydre tilstande – mens teatret kan betragtes som en hybrid, der fødes som litteratur og gøres til levende billeder. I denne forestilling springer teksten frem, undertrykker handlingen og gør ”Jeg forsvinder” til en slags levende roman. Rundt omkring i det nøgne, sorte kælderrum står stabler af malerbøtter. Væggene er tomme lærreder, malingen er blæk – potentiel tekst, latente historier. Men ”Jeg forsvinder” er også en aktuel dommedagsfortælling, der formidler en uro af næsten Beckettske proportioner. Marina Bouras’ ”jeg” bærer hele forestillingen, og hun leverer en oprivende god performance. Som hun sidder dér over for kameraet på publikumsrækkerne og stiller sit ansigt til skue på skær-

kim Skovgaards motiver. Det har været en stor succes og nu vil vi gerne give den samme viden til Viborg Domkirkes mange besøgende,” siger hun.

Anne-Marie Villumsen erkender, at kendskabet til Bibelen ikke er det samme i dag, som det var på Joakim Skov gaards tid, og derfor vil mange mennesker have svært ved at relatere kalkmaleriernes motiver til evangeliernes tekst. Men den sammenhæng kan de besøgende nu få fortalt digitalt. Det er tidligere biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, arkæolog på Viborg Museum Jesper Hjermind, konservator Tom Egelund og Anne-Mette Villumsen, der formidler deres viden og har indtalt den lyd, der kan høres via appen. Formidlingsprojektet er støttet med 1,3 millioner kroner af Velux Fonden og ind vies i dag af kulturminister og kirkeminister Marianne Jelved (R).

Romantisk musikaften

Arne Lygres ”Jeg forsvinder” på Aarhus Teater er et formog fortælleeksperiment, der fejer gamle spindelvæv ned og skaber røre i vandene

teater

rakter som rum for andagt og ritualer. ”Om man kommer med en interesse for de bibelske motiver i kalkmalerierne, kisterne i kirken eller bare almindelig nysgerrighed, vil man nu kunne gå på opdagelse i Viborg Domkirke på en måde, som ikke kan opleves nogen andre steder i landet. Dermed åbnes der nye perspektiver for at forstå og værdsætte den unikke, danske kulturarv, som Viborg Domkirke og Joakim Skov gaards udsmykning rummer,” siger Anne-Marie Villumsen, der finder det vigtigt, at alt det gamle formidles på nye måder. Især fordi Joakim Skov gaards malerier i kirken er Danmarks svar på Michelangelos værker i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom, mener hun. ”Allerede i 2008 begyndte vi med et digitalt projekt til vores konfirmandgrupper, der dermed blev klogere på, hvad det er, der foregår i Joa-

men, er hun grådlatent og ustabil, petite og hærget. Hun får os til at tro på de små og store katastrofer, der vægter hos hende. Det må være grusomt hårdt at skulle sende sig selv derud, forestilling efter forestilling, hvor man er ved at knække. Absolut beundringsværdigt. Som publikum har man det heller ikke let. Dommedagsstemningen ligger som en tung dyne over det sortklædte rum, malerbøtterne vælter ned omkring os, og der er ingen komiske lyspunkter at søge tilflugt i, mens vi venter på enden. Uroen kryber ind under huden. ”Jeg forsvinder” er et dybdegående værk, der sætter subjektet og medierne i fokus og fejer gamle spindelvæv ned. Det er hårde løjer, men et ”must-see” for enhver, der er nysgerrig efter, hvor teatret – og også litteraturen – er på vej hen. Lise Majgaard kultur@k.dk

Copenhagen Phil kronede Schumann-festival med en flot koncert

koncert

888888

Schumann: Strygekvartet, opus 41 nr. 1, 3. og 4. sats, klaverkvintet, opus 44, 1. sats. Chopin: 2. klaverkoncert. Schumann: 4. symfoni, opus 120. Copenhagen String Quartet, Copenhagen Phil. Dirigent: Lawrence Foster. Klaver: Marianna Shirinyan. Ved fire koncerter spredt over en halv snes dage har Copenhagen Phil (om sommeren kendt som Tivolis Symfoniorkester) gennemført en Schumann-festival under ledelse af orkestrets amerikanske æresdirigent, 73-årige Lawrence Foster. Den sidste aften i januar blev der sat et fornemt punktum med et højromantisk program. Lidt utraditionelt bød man først på en omgang kammermusik, idet den nye Copenhagen String Quartet – med den 33-årige rumæner Eugen Tichindeleanu som førsteviolinist – spillede de to sidste satser af en strygekvartet (opus 41, nr. 1) af Schumann fra 1842, efterfulgt af førstesatsen af hans klaverkvintet i Es-dur, opus

44. Denne form for opsplitning var givetvis valgt for allerede i den kammermusikalske afdeling at give publikum lejlighed til at nyde Marianna Shirinyans udsøgte klaverspil. Den armensk-danske pianist er en musiker af højeste klasse. Det demonstrerede hun også til fulde i sin tolkning af Chopins anden klaverkoncert i f-mol, der egentlig er den første, men begge værker stammer fra 1830, det sidste år, den polske komponist endnu befandt sig hjemme i Warszawa. Shirinyan glædede os i alle tre satser med et såre naturligt, perlende Chopin-spil, og hun blev fint akkompagneret af Copenhagen Phil, hvor man eksempelvis kunne hæfte sig ved Karen Lassens fine passager på fagotten.

Efter pausen gjaldt det så Schumanns fjerde symfoni, et uforligneligt værk fra den tysk-romantiske periode i midten af 1800-tallet. Den første version så dagens lys i 1841 og var dengang Schumanns anden symfoni, men

10 år senere valgte komponisten at omarbejde den, og den har siden været kendt og skattet som hans fjerde symfoni. Inden Lawrence Forster hævede taktstokken, holdt han en engageret tale om de fire, nej, nu kun tre symfoniorkestre i København. Niveauet er så højt som aldrig nogensinde tidligere, erklærede han og tilføjede advarende og med tydelig adresse til DR’s nedlæggelse af UnderholdningsOrkestret, at tingene kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Og til musikerne sagde han afslutningsvis med et smil på læben, at ”nu bliver I altså nødt til at spille ekstra godt!” Og det gjorde de så. Med raske tempi, men ikke så raske, at symfonien tabte sit herlige romantiske schwung. Jeg mindes ikke at have hørt Copenhagen Phil spille så fremragende som denne lørdag aften, hverken i det gamle radiohus på Frederiksberg eller i Tivolis Koncertsal. peter dürrfeld kultur@k.dk

Orkestret, der ikke vil dø Massiv opbakning til støttekoncert for Danmarks Underholdningsorkester

koncert

888888

Den første Mozart – støttekoncert til fordel for Danmarks Underholdningsorkester. Dirigent: Adam Fischer. Henriette Bonde-Hansen, sopran. Musikere fra Danmarks Underholdningsorkester. Sjældent er et orkester i den grad blevet hyldet, inden det overhovedet er begyndt at spille. Musikerne fra Danmarks Underholdningsorkester (DU), som ensemblet nu kalder sig, efter at det under stor medieopmærksomhed blev nedlagt af DR i efteråret, blev budt velkommen med stående ovationer af en tætpakket sal i det gamle radiohus på Frederiksberg. Mange positive kræfter

havde forenet sig, for at denne støttekoncert kunne blive realiseret: først og fremmest musikerne selv, der i hvert fald den 1. februar endnu ikke var spredt for alle vinde, og dernæst deres populære chefdirigent siden 1999, Adam Fischer. Alle medvirkede uden honorar i den gode sags tjeneste, også skuespilleren Henrik Koefoed, der i få, men velvalgte ord bød velkommen til ”orkestret, der ikke ville dø”. Og efter at ”præsentator” Claus Johansen med knap så få ord havde holdt sit indlæg – han havde valgt at fokusere på Mozarts talrige sygdomme og død – gik man i gang med det, støttekoncerten drejede sig om: Mozarts musik. Programmet bestod af tre relativt korte værker. Man

indledte med Mozarts 25. symfoni, KV 183, ”den lille gmol-symfoni”, der har fået sit tilnavn for at adskille den fra den berømte 40., KV 550, der også står i g-mol og er et hovedværk i genren. Adam Fischer og hans orkester havde ikke ændret stil i den korte tid, de havde tilbragt i dvale. Fischer dirigerer naturligvis stadig Mozart med fynd og klem, lægger større vægt på det dramatiske og heftige end på musikkens sangbare karakter, selvom han tog andensatsen – en andante, som vel kun Mozart kunne have komponeret den – med beundringsværdig følsomhed. Og gennem alle fire satser kunne man nyde Radi Radevs smukke obospil. Så måtte man bære over med en smule slinger i hornene.

Henriette Bonde-Hansen gjorde efter pausen sin entré for at synge sopranstemmen i et af Mozarts mest populære kirkelige værker, koncertarien ”Exultate, jubilate”, KV 165, der i lighed med den 25. symfoni blev til i 1773. Det gjorde hun med hørbart overskud, og Fischer og orkestret fulgte hende med vanlig energi til dørs i det afsluttende ”Halleluja”. Den usædvanlige eftermiddag blev kronet af Haffnersymfonien, KV 385, nr. 35 i den lange række af Mozartsymfonier. Den stammer fra jubelåret 1782, hvor Mozart blev viet til sin Constanze og fik sin første store operasucces, ”Bortførelsen fra Seraillet”. Symfonien er næsten eksplosiv i sin karakter, og ikke mindst finalen ligger per-

fekt for Adam Fischer, for her kan han til fulde få musikken til at slå gnister, og det er jo nærmest hans varemærke. Bifaldet var kolossalt. De knap 1100 tilhørere bestod af lutter venner, og breder denne begejstring sig i større kredse (og også gerne til pengestærke fonde) får Henrik Koefoed måske ret i sin spådom: Danmarks Underholdningsorkester vil ikke dø. Radiolyttere kan opleve koncerten onsdag den 4. februar klokken 19.20 på P2. Fischer og DU giver nye koncerter den 15. marts og 3. maj 2015 med værker af Beethoven og Mozart på programmet.

peter dürrfeld kultur@k.dk

0 DR Underholdningsorkestret er blevet til Danmarks Underholdningsorkester og blevet budt velkommen af publikum. –Arkivfoto: Scanpix.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

Bøger | 7

Denne side er redigeret af Thor Dam

Litterær lystsejlads med Mærsk Forfatteren Kristen Bjørnkjær har været med Mærsk øst for Suez. Det er der kommet en munter og causerende bog ud af, der kredser om både Mærsk og om forfatterens egen historie

bog Kristen Bjørnkjær: Øst for Suez. 250 sider. 299,95 kroner. People’sPress. Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme: Jeg fik et stik af misundelse, da jeg så Kristen Bjørnkjærs bog ”Øst for Suez. En rejse med Mærsk – og gennem livet”. Bjørnkjær er blevet inviteret med ud at sejle med et Mærsk-containerskib for at kunne skrive om det. Selv søgte jeg for år tilbage ØK og senere Lauritzen om at komme med som passager på et fragtskib. Jeg ville en tur i kølvandet på de digtere, der i det 20. århundredes første halvdel fik mulighed for at komme omkring i verden med et ØK-skib. Johannes V. Jensen og Tom Kristensen kom til Østen på den måde. Men jeg fik af forskellige grunde afslag begge steder – og jeg overvejede ikke rigtig at forhøre mig hos Mærsk. Alene hovedkvarteret på Esplanaden med de blåspejlende vinduer inviterede ikke til nogen form for tilnærmelse. Men Bjørnkjær fik altså chancen, og det har han skrevet en frit flydende og underholdende bog om. Bjørnkjær – det er ham med bestselleren ”Kærestesorg” fra 1970’erne – fortæller ikke blot om sine rejseoplevelser med Mærsk, men også om sit liv. Bogen er altså også en slags erindringer, der rækker til barndommen i 1950’erne og til en landbokultur i opløsning og frem til forfatterens tid som kulturredaktør på dagbladet Information. Han kommer fra roerne til Aarhus og siden til København og langt ud i den vide verden. Han fortæller om alt det i anekdotens form og uden mange hensyn til en stor og sammenhængende historie. Heller ikke bliver der plads til private bekendelser, og det er også godt det samme. Det her er en 70-årigs hyggetur med Mærsk og med sig selv. Hvad der står på spil for ham, er blot hans ære som kritisk journalist og forfatter. Kan man rejse med Mærsk og skrive om det uden at blive

Indvandrer- roman vækker opsigt i Norge For første gang skildres indvandreropvækst i Norge i romanform. Bogen sammenlignes med Yahya Hassans debutdigtsamling ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk

0 Kan man rejse med Mærsk og skrive om det uden at blive en ussel lakaj for kapitalen? Forfatteren Kristen Bjørnkjær gør forsøget, og han gør det med charme fra Gdansk til Aarhus og fra Singapore til Shanghai. – Arkivfoto: Scanpix.

en ussel lakaj for kapitalen? Og er Mærsk måske ikke en af de største miljøsyndere, når det gælder udledning af CO2? For den venstresnoede Bjørnkjær var den slags selvfølgelig ikke gået i de marxistiske 1970’ere, men nu er tiden også en anden. Alle er gået mod højre, som han bemærker, det er han også selv. Også han kan – ved hjælp af sin barndomsven, rejseledsager og professorven – regne ud, at Mærsk samlet set udgør en stor del af Danmarks økonomi. Han kan også se, at hvis ikke Mærsk sejler med

containere og pumper olie op i Nordsøen, så er der bare andre, der gør det. Kineserne, for eksempel. Så det er ok med Mærsk. Det er ok med en kontrolleret kapitalisme, som vi har i Danmark. Og så kan rejsen begynde.

Bjørnkjær lægger ud med en lille prøvesejlads med det store containerskib ”Edith Mærsk” fra Gdansk til Aarhus. Skibet kan medbringe 15.000 containere og sejles af bare 15 mand. Så flyver han et stykke tid efter til Singapore for at påmønstre skibet igen,

nu for at sejle med det til både kinesiske og koreanske havne. Han afmønstrer i Shanghai. Den tur tager vel ikke meget mere end et par uger, for havnebesøgene er så korte – 10-20 timer – at man dårligt kan nå at komme en tur i land. Den gamle romantik med sømænd, der har en pige i hver en havn, er der ikke noget tilbage af. Man er stort set kun på skibet, og her er der ikke noget med at slå rommen i glasset. Man fjoller ikke rundt i en brandert med et skib, der er forsikret for flere milliarder kroner.

Hvad Bjørnkjær ikke kan nå på land, kan han få via Google. Både containertrafikken og internettet har været med til at skabe den ”globale landsby”, hvor alt, hvad vi ønsker af viden og ting, er lige inden for rækkevidde. At alle de oplysninger, man kan finde på Google, også kan være en faldgrube, kommer Bjørnkjærs bog også til at demonstrere. Han skriver om alt fra Ford-biler til lokalhistorie i stadige digressioner, når han er fanget på skibet. Her kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere konfrontation

med virkeligheden øst for Suez. Lidt mere til både sanserne og fantasien. Bjørnkjær bevæger sig på overfladen af både Mærsk, af folkene, han interviewer undervejs, og af sit eget livs historie. Det kan måske lyde som en ligegyldig affære, men den slags kan også gøres med humor og charmerende lethed. Og det er lige det, causøren Bjørnkjær gør så fint under hele turen med Mærsk – og med sig selv. Lars Handesten kultur@k.dk

I 2013 udgav Yahya Hassan sin digtsamling om opvæksten i et indvandrermiljø i Aarhus, og nu har også Norge fået en åbenhjertig og kritisk stemme fra ghettoen. Med debutromanen ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” skriver den 20-årige Maria Navarro Skaranger på indvandrerslanget kebab-norsk om ghettoliv og kriminalitet i et samfund bag mørklagte ruder. Til forskel fra den danske pendant er målet ikke et opgør med indvandreropvæksten, men at sprede fortællingen om en verden i det østlige Oslo, som sjældent når det etablerede Norge. ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” fik allerede inden udgivelsen stor opmærksomhed og er blevet modtaget særdeles positivt af anmelderne. ”Debuten er noget så sjældent som en roman om en virkelighed, vi næsten aldrig hører om i norsk samtidslitteratur (…) Den fortæller også om, hvor langt der faktisk er – både i konkret og overført betydning – fra Romsås (indvandrertung forstad, red.) til Oslo centrum,” skriver Aftenposten i en anmeldelse af bogen, der roses for nyskabelsen i sproget, som konsekvent har forkerte sætningskonstruktioner, rå indvandrerslang og bryder med retskrivningen. Dette af blandt andre Bente Ailin Svendsen, der er professorer i sprogvidenskab ved Universitetet i Oslo. ”Skaranger gør det, andre skandinaviske forfattere har gjort før hende – som Yahya Hassan i Danmark og Jonas Hassen Khemiri i Sverige. Og det er vigtigt, at Skaranger giver os et norsk blik på det, selvom sproget ikke er en tro kopi af virkeligheden,” siger hun til avisen VG. I en af de mere opsigtsvækkende passager fortæller hovedpersonen – teenagepigen Mariana – om, at hun hader

Med Grønland som det naturlige bagtæppe Forfatteren Charlotte Inuk fyldte 50 år i går. Det fejres af venner og forskere med en vægtig antologi med både personlige og forskningstunge bidrag

bog Marianne Larsen og Moritz Schramm (red.): Mine drømme har en anden vir kelighed. Charlot te Inuk og hen des forfatterskab. 338 sider. 325 kroner. Syddansk Universitetsforlag. Den 2. februar – for 50 år siden – blev Charlotte Christina Hoff Hansen født i Aarhus. Efternavnet Inuk tog hun senere. Det er grønlandsk og betyder menneske, og menneskebarnet Charlotte tilbragte da også tre år af sin spæde teenagetid i Menneskenes Land. I dag bor hun i København, når hun da ikke lige er ude på en af sine mange rejser. Bag sig har hun 14 romaner, fire børnebøger, en erindringsbog og et hav af bidrag til antologier. I anledning af fødselsdagen udgiver digteren og vennen Marianne Larsen og litteraten (anmelder ved nærværende dagblad) og ægtemanden Moritz Schramm en antologi, der fejrer mennesket og forfatteren Charlotte Inuk. ”Mine drømme har en anden

virkelighed – Charlotte Inuk og hendes forfatterskab” er et mangfoldigt kor sammensat af 34 vidt forskellige stemmer (og på flere sprog). Redaktørerne har opdelt bogen i sektioner kaldet henholdsvis ”Minder og møder” og ”Læsninger”, der er fire af den første og tre af den næste slags, der bevæger sig kronologisk frem gennem forfatterskabet. Det virker generøst og rummeligt både at inkludere vidt forskellige (både nye og ældre tekster), personlige bidrag om mennesket Charlotte Inuk og dybtgående læsninger i hendes forfatterskab.

De personlige tekster gør det tydeligt, at Inuk er et menneske, der sætter aftryk i folk. Møderne med hende har betydet noget for de skrivende. Nok kan hun synes æterisk med sit lyse hår og blå øjne (tidligere var alting blåt, det var i 1980’erne, det var drømmens farve, der blev foldet ud), men hvis nogen piller ved hendes kommaer eller anfægter hendes metaforer, så er der kamp til stregen. En blå tråd gennem Charlotte Inuks forfatterskab er hendes modstand mod de dikotomiske briller, vi af for-

skellige årsager ser verden igennem: sort eller hvid, god eller ond, mand eller kvinde. Hvorfor har vi det sådan, at alting først føles trygt, når det kan rubriceres i en kasse? Hvem er det, der sætter grænserne, og er de i virkeligheden begrænsende for vores forståelse af hinanden?, synes hun stadigt at spørge. Således protesterede hun højt som 17-årig ung, da hendes to første romaner blev læst som ungdomslitteratur: Er litteratur ikke altid litteratur, og kan man ikke være temmelig gammel som ung og omvendt? På samme måde forholder det sig med kønnene. Man elsker vel den, man elsker, fordi han/hun er det menneske, han/hun er, først derefter kommer det med køn til. Og hvad nu, hvis man som hovedpersonen, Charlotta, i Inuks seneste roman, ”Store dyr” fra 2008, faktisk heller ikke helt skelner mellem dyr og menneske?: ”Tilstanden handler primært om spontant at opleve omgivelserne som fauna, men kan have som registreret sideeffekt, fortalte min læge, at man ophører med at skelne han fra hun. Man ser dren-

WW Hvorfor har vi

det sådan, at alting først føles trygt, når det kan rubriceres i en kasse? Hvem er det, der sætter grænserne, og er de i virkelighe den begrænsende for vores forståelse af hinanden?, synes hun stadigt at spørge.

gen i Enya og pigen i Robyn, blot som eksempel; det er givetvis set fra et lægevidenskabeligt synspunkt en alvorlig affære, men mig har det aldrig foruroliget eller generet; tilsyneladende og heldigvis ej synderligt heller de to.” ”Fødselsdagsgaven” begynder med det tidlige forfatterskab, hvor blandt andre Anne-Marie Mai laver en fin læsning af debutromanerne ”Maria Mia” og ”Mona Måneskinsdatter”, som hun læser ind i 1980’er-digternes poetiske univers, et univers, hvor det, med Michael Strunges ord, var muligt at ”folde drømmens faner ud” på en sitrende blå baggrund af nattehimmel, melankoli og byens elektricitet. De mest udfoldede læsninger er tilegnet Charlotte Inuks seneste udgivelser, romanerne ”Sultekunstnerinde” fra 2004, og ”Store dyr” fra 2008. ”Sultekunstnerinde” handler om en dansk piges opvækst i Nuuk i årene op til indførelsen af det grønlandske hjemmestyre den 1. maj 1979. Pigen Charlotta/Charlie gennemgår en alvorlig spiseforstyrrelse, og romanen handler om hendes mod-

stand mod at skulle blive voksen og indskrives i endnu et system, det absolut kønnede, men handler i lige så høj grad om en oplevelse af ekstrem fremmedhed, som mange børn af såkaldt udsendte forældre vil kunne genkende. Ingen steder hører man hjemme, ikke hos sine egne voksne, der repræsenterer en form for hvid magt, men heller ikke blandt de lokale børn, hvor man hurtigt falder igennem med en forkert hårfarve og heller ikke kan indgå i sprogfællesskabet. Kirsten Thisted læser Inuks roman ind i en sammenhæng med blandt andre Arthur Krasilnikoff, der i romanen fra Færøerne ”Hvalens øje” har skildret nogle af de samme koloniale erfaringer. I en efterfølgende artikel, skrevet sammen med Moritz Schramm, går hun skridtet ud og diskuterer, hvor meget Inuks egne tre år i Grønland egentlig betyder i forfatterskabet, om disse tre år måske var udslagsgivende for, at hun måtte finde sin egen base i sproget. Det er en meget interessant artikel, fordi den rokker ved en besværlig kategori, nemlig nationalitet. Om Inuk er en grønlandsk forfat-

ter, som Thisted foreslår, er måske at tillægge disse tre år for meget vægt, men befriende er det at åbne for en mindre rigid tænkning omkring det nationale. Der er flere interessante læsninger af romanen ”Store dyr”, men også læsninger, hvor afsættet næsten forsvinder i teoretikerens eget projekt. Moritz Schramm læser Inuks problematisering af vores omgang med dyr ind i en kontekst med nazisternes opdragelse til at kunne udføre inhumane handlinger. Det er naturligvis et dilemma at være samboende med en forfatter og samtidig bedrive litterær analyse af vedkommendes værker. Gennem værket optræder Schramm udelukkende som figuren litterat, men egentlig kunne man godt have ønsket, at han i et af sine bidrag lagde den figur til side, trådte over den grænse og talte om de diskussioner og fællesskaber, som man i høj grad fornemmer også er en del af romanen ”Store dyr”s univers. Mai Misfeldt kultur@k.dk

WW Debuten er

noget så sjældent som en roman om en virkelighed, vi næsten aldrig hører om i norsk samtids litteratur.

Anmeldelse af ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” i den norske avis Aftenposten

muslimernes ånde under ramadanen, fordi de ikke børster tænder, inden de går i skole. Et andet sted lægger den chilenske far hver dag en bibel under sine børns hovedpude og taler om, at alle indvandrere burde smides ud af landet. Handlingen er en blanding af fiktion og egne oplevelser, hvor Maria Navarro Skaranger, som også i virkeligheden har en katolsk chilensk far og en norsk mor, roses for at skrive åbent om fordomme og realiteter fra livet i parallelsamfundet Romsås. Desuden er bogen allerede udråbt som en af de vigtigste nye samtidsromaner. ”Hun er blot 20 år, men man skal tage hende alvorligt. ’Alle udlændinge har lukkede gardiner’ vidner om et talent med noget meget vigtigt på hjerte,” skriver Brynjulf Jung Tjønn i VG, men peger samtidig på, at norsk samfundskritisk litteratur ikke er mættet af denne ene stemme. ”Det er ikke den store indvandrerroman, mange venter på. Til det er bogen for lille (106 sider, red.). Men det kan være en vigtig døråbner for flere bøger med en multikulturel hovedperson,” skriver han. Bogen er udkommet i Norge på Forlaget Oktober og er solgt til danske Gyldendal.

Museer opfordres til at købe mere kunst af kvinder De danske museer skal indkøbe og udstille langt flere kunstværker af kvindelige kunstnere. Det mener Akademiraadet, der er nedsat til at rådgive staten i kunstneriske spørgsmål, og som for nylig har udsendt et brev til samtlige statsanerkendte og statslige kunstmuseer i Danmark. Dermed skal museerne gøre op med, at mandlige kunstnere er stærkt overrepræsenterede på museerne: »Der bliver uddannet lige mange mandlige og kvindelige kunstnere fra kunstakademierne. Derfor er det virkelig problematisk, at kønsfordelingen er så skæv,« siger billedkunstner og næstformand i Akademiraadet Milena Bonifacini med henvisning til en undersøgelse fra efteråret, der blandt andet viste, at Arken mellem 2002 og 2012 indkøbte 120 værker af mandlige kunstnere og 20 af kvindelige, og at Statens Museum for Kunst mellem 2005 og 2012 har haft 31 særudstillinger med mænd og fem med kvinder. Det skriver Information. Direktør Mikkel Bogh fra Statens Museum for Kunst fortæller, at museet fra nu af vil have fokus på problemstillingen.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

8 | Mennesker Dagens navn: blasius Blasius, død cirka 300, var biskop af Sebaste i det nuværende Tyrkiet og søgte under kristenforfølgelserne tilflugt i en hule, hvor fugle bragte ham føde, og vilde dyr opsøgte ham for at få lægt deres sår – ifølge legenden. Da han blev opdaget, blev han fængslet, tortureret og til sidst henrettet. Ingen danske mænd ser ud til at hedde Blasius, men fem personer hedder Blasius til efternavn.

Golfspiller Iben Tinning, 41. - Filmfotograf David Katznelson, 44. Koncernchef, adm. direktør Jakob Holmen Kraglund, 48.

Teolog Marianne Gaarden, 51. - Teolog, professor Kirsten Busch Nielsen, 53. - Teolog, underviser Marianne Bresson, 56. - Forfatter Josefine Ottesen, 59.

Sognepræst Stig Lønsborg Saxbjørn, 60. - Adm. direktør Mogens Elsberg, 60. - Billedkunstner Ruth Campau, 60. - Overlæge, dr.med. Jens Benn Sørensen, 61. - Vicedirektør Peter Aakjær, 62. - Komponist, musiker og producer Kim Sagild, 63. - Teknisk direktør, civilingeniør Anders Thanning, 64. - Afdelingschefchef Lars Mortensen, 64. - Sognepræst Ingeborg Kaels, 65. - Anklager, cand.jur. Flemming Havemann, 65. - Skuespiller Arne Lundemann, 68. - Fotochef Jan Unger, 69.

Danmarks ældste holdt af livet til det sidste Indtil i fredags var Marie Jensen fra Sevel ved Holstebro Danmarks ældste nulevende person. Nu er den 110 år gamle kvinde død, men hun holdt af livet helt indtil det sidste

nekrolog

Fødselsdag i morgen Skuespiller, standupkomiker Jonatan Spang, 37. - Sognepræst Marie Louise ØstergaardHansen, 39.

Denne side er redigeret af Søren Kronholm

Centerdirektør Johannes Jakobsen, 70. Afdelingsdirektør Lars Thygesen, 70. - Lektor, fhv. rektor Peter Kramhøft, 71. - Professor emer., dr.scient. Ole Jørgen Hamann, 71. - Advokat Nils-Erik Norsker, 72. - Overlæge Hanne Elling, 72. - Læge Erling Dreisler, 72. - Gårdejer, fhv. folketingsmedlem Jens Kirk, 73. - Fhv. borgmester, fhv. folketingsmedlem Erling Christensen, 73. - Præst Jørgen Flensted-Jensen, 74. Direktør, fhv. folketingsmedlem Thure Barsøe Carnfeldt, 74. - Bestyrelsesformand Leif Ærtebjerg, 75. - Billedkunstner, fhv. bogbinder Ernst Rasmussen, 76. - Adm. direktør Henning Rasmussen, 77. Fhv. direktør Ole Forsting, 77. - Provst emer. Helge Qvist Frandsen, 78. - Direktør Eyvind Nielsen, 78.

Pastor emer. Bent Ole Pedersen, 81. - Advokat Per Aabye-Hansen, 82. Læge, med.lic. Gunilla Josefsson, 82. - Pastor emer. Ellen Lili Sommer, 83. - Fhv. postdirektør Esbern Midjord, 84. Fhv. direktør, civilingeniør Peter Knop, 88.

2 Marie Jensen i sin stue hjemme på gården. Billedet er fra sidste år. – Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk

un havde fødselsdag på grundlovsdag, og da kalenderen i sommer skrev den 5. juni, blev Marie Jensen lykønsket af omkring hundrede venner, familiemedlemmer og hjemmehjælpere i anledning af sin 110-årsfødselsdag. ”Det var en enestående dag. Hun var lige der, hvor hun gerne ville være: i festens midtpunkt,” fortæller barnebarnet, Arne Jensen. Marie Jensen holdt fødselsdagsfesten i laden på sin gård, som ikke havde været brugt til festligheder siden hendes sølvbryllup i 1952. Dengang var hendes mand stadig i live, men til fødselsdagsfesten godt 60 år senere havde Marie Jensen ikke blot mistet ham, men også sin søn. Man overlever mange af sine bekendte, når man er Danmarks ældste kvinde. Men nu overlever Marie Jensen fra Sevel ved Holstebro ikke flere. Danmarks ældste borger døde fredag aften i sit hjem, oplyser familien. Marie Jensen – hvis fulde navn lyder Marie Elisabeth Børsting Jensen – havde oplevet mere end de fleste får lov til på ét menneskeliv. Som syvårig fik hun meddelelsen om ”Titanic”s forlis af en skolelæ-

rer. Hun levede under 26 forskellige statsministre, oplevede to verdenskrige og så de tyske flyvemaskiner flyve over sit hjem den dag i 1940, hvor Danmark blev besat. Marie Jensen boede på den samme gård i Sevel i knap 90 år. Det var her, hun levede med sin mand, Christen E. Jensen, indtil han døde

i 1965. Det var her, at hun arbejdede hårdt i marken fra tidlig morgen til sen aften – parret havde kun én karl, og ellers klarede de alt på gården selv. Det var her, at deres søn, Kristian, voksede op. For otte år siden døde Marie Jensens søn, og derfor boede hun de sidste år af sit liv alene på gården i

Sevel sammen med sin svigerdatter, Grethe Jensen. Svigerdatteren hjalp Marie Jensen med at lave mad og holde huset i stand, særligt de sidste par år af hendes liv, hvor Marie Jensen sad i kørestol, efter at lægerne i 2013 måtte sætte hendes ene ben af over knæet på grund af et dårligt blodomløb.

Han fik en god idé efter hård oplevelse

Døde v Forhenværende direktør, cand.merc. Knud Rasmussen, Virum, er død, 84 år. Knud Rasmussen blev cand.merc. i 1963, og efter ansættelser hos jernstøberi Kongeaa 1956-1960 hos Brdr. Henze blev han underdirektør og 1970-1977 direktør sidstnævnte sted. I slutningen af 1970’erne blev han di-

rektør i Uni-Bolt, og fra 1980 var han i NKT, fra 1988 som koncerndirektør. Desuden var han direktør for NKT’s datterselskaber. I årene 1963 til 1984 var Knud Rasmussen undervisningsassistent ved Handelshøjskolen i København. Knud Rasmussen var tillige formand for og medlem af adskillige bestyrelser.

Min kære mand vor kære far, svigerfar, bedstefar og oldefar

Jakob Andreas Mortensen * 4. februar 1922 sov fredfyldt ind på Hospice Sydvestjylland Varde, den 1. februar 2015 Dagny Bent og Britta Britta og Torben Bjarne og Anni børnebørn og oldebørn Begravelsen foregår fra Sct. Jacobi Kirke fredag den 6. februar kl. 12.30 S e n d n y t o m n av n e t i l av i s e n Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af:

3 Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper

mv), mindeord (som højst kan være på 3600 tegn, inkl. mellemrum), ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med tilhørende foto. Send materialet til navne@k.dk eller pr. post til: Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Email/indsend venligst materialet så tidligt som muligt. Vi skal have det i hænde senest tre hele hverdage inden begivenheden. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes.

I n d l e v e r i n g s f r i st f o r d ø d s a n n o n c e r Der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon,

3 telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.

Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun finde sted telefonisk kl. 9-11.30. Telefon: 3348 0500 Fax: 3348 0501 Mail: annonce@k.dk

Lø s n i n g på dag e n s m i n i - k ry d s o r d Vandret: Nikotin. Økologi. Jokere. Ens. Snu. Re. Akne. Eros. Eg. G. Skema. Noter. Enetale. N. Ti. Diakoni. Edda. Es. Lodret: Nøjeregnende. Ikoner. On. ID. Koks. Ostemad. Ole. Asket. KA. Torsk. Erato. Igennem. Line. Ni. Uegale. Is. Løsning på dagens sudoku

portræt

2 Fødselaren har en meget stor sportsinteresse og dyrker den blandt andet som formand for Nørre Alslev Boldklub, ligesom han er formand for kommunegruppen i DBU LollandFalster. – Foto: Ingrid Hovgaard.

navne@k.dk

øren Knudsen er uddannet i 1988 som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Efter næsten 20 års journalistisk arbejde uden for Lolland-Falster vendte Søren Knudsen i 2007 også arbejdsmæssigt hjem til fødeøen, da han tiltrådte som chefredaktør for Lolland-Falsters Folketidende. I forvejen var Søren Knudsen bosat i Sortsø på nordsiden af Falster, hvor han er født og opvokset. Derfor var det et drømmejob at blive chef for det lokale mediehus efter en lang karriere med lederstillinger hos både TV2 og DR, blandt andet som chef for TV-Avisen i fem år og en periode som kommunikationschef i biotech-virksomheden Novozymes. Men i september 2011 måtte Søren Knudsen forlade drømmejobbet fra den ene dag til den anden, da bestyrelsen besluttede at skære ned på ledelsen for at få økonomien til at løbe rundt. Og chefredaktøren var blandt dem, der måtte gå.

”Frygteligt. Det er ikke noget, man ønsker for sin værste fjende. Der er man virkelig nede at snappe efter luft,” fortalte han i et avisinterview på afstand af den chokerende oplevelse. Idéer har Søren Knudsen imidlertid altid været god til at få, og det blev også den gode idé, der reddede ham, da

han skulle bygge sig selv op igen. Han stiftede konsulentfirmaet soren-knudsen.dk, der beskæftiger sig med rådgivning og løser opgaver inden for blandt andet PR og sociale medier, journalistik, kommunikation og ledelse. Stadig med base hjemme på Falster, hvilket også var tilfældet, da han havde fuld fart

på karrieren i hovedstaden. ”Det er et meget bevidst valg. Hvis du ikke finder noget, hvor du kan koble totalt af i din fritid, så overlever du ikke i denne branche,” som han forklarede i et avisinterview. Søren Knudsen er gift og har to børn. /ritzau/

lermester med værksted på hjemadressen Solvej 10, hvor han boede med sin kone, Ruth Lund Jensen. De sidste 21 år har han boet i Rådhusstræde med udsigt til slottet. Det er 17 år siden, vi sagde god rejse til vores mormor, Ruth, der døde efter længere tids sygdom. Og mon ikke hun står og tripper i de højhælede og glæder sig over at se Aage igen. Vi andre har sagt farvel til ham ved bisættelsen tirsdag i denne uge. Det var trist. Men med sorgen er fulgt alle minderne om alt det, vores morfar stod for. Han var altid positiv og glad.

Han brokkede sig aldrig over noget eller dem, han mødte på sin vej. Han havde evnen til altid at udstråle ”pyt med det”. Som børn fik vi lov til at rode med stempler, gennemslagspapir og frimærker på hans kontor i kælderen på Solvej. Vi fik lov til at trampe op og ned ad trapperne i mormors høje hæle og alt for store tøj. Og han og mormor spillede yatzy, hjerterfri og rummikub med os i havestuen, til vi ikke gad længere. Vi følte os alle sammen velkomne på Solvej. Og morfar havde evnen til at lytte og

samtidig snakke med. En sjælden sag i en familie med et overtal af snakkesalige kvinder. Måske kom al den overbærenhed netop af, at han var ene mand i en forsamling af kvinder med Ruth og deres tre døtre. Måske lå det i generne? I så fald håber vi på, de er givet videre til børn, børnebørn og oldebørn. Om ikke andet tager vi i hvert fald det hele med os som en evig påmindelse om, at en positiv tilgang til verden giver et langt og godt liv. Tak for det. Æret være Karl Aage Jensens minde.

Guldbryllup fejret i Hørning

Årets installatørpris uddelt

Ditte Hertha, født Bertelsen, og civilingeniør Ole Friis Sørensen, Adslev Højgaard i Hørning, har den 30. januar fejret guldbryllup.

Jesper Trane Hansen fra Hvidovre har med et gennemsnit på 11 og en bestået autorisationsprøve udmærket sig som årgangens bedste vvs-in-

stallatørstuderende på KEA (Københavns Erhvervsakademi). Han har netop modtaget TEKNIQs Installatørpris, som blev

overrakt af installatør og kredsformand for TEKNIQ EL København, Benny Nielsen. To medstuderende opnåede samme høje karaktergennemsnit, men Jesper blev af skolen samlet set vurderet som årgangens dygtigste elev.

Mindeord Ved Karl Aage Lund Jensens død skriver hans børnebørn Camilla, Birgitte og Kristina følgende mindeord: Vi har mistet vores morfar og oldefar til vores børn, Karl Aage Lund Jensen, der døde som 96-årig i Hillerød den 22. januar. Vi kommer til at savne ham. Det milde smil, glimtet i øjet, en humoristisk bemærkning – leveret lidt tørt som et oldebarn sagde – og så hans vid. Han havde nemlig det hele i behold til det sidste. Han blev født i Hillerød på Solvej 13 og blev på Solvej størstedelen af sit liv, hvor han også huserede som ma-

Aktuelle navne

SUDCL_ 1252

548 367 192 937 251 486 261 894 735 152 789 364 793 645 821 486 132 579 874 916 253 625 473 918 319 528 647

Søren Knudsen, der fylder 50 år i dag, har været chef for både TV-Avisen og Lolland-Falsters Folketidende. Nu har han sin egen virksomhed

Svigerdatteren mindes Marie Jensen som en person, der var åndsfrisk, social og positiv til det sidste: ”Hun var et flinkt, rart og behageligt menneske. Når man spurgte hende om, hvordan hun havde det, svarede hun altid, at hun havde det skønt,” siger Grethe Jensen. Den opfattelse deler Arne Jensen, der er barnebarn. Han fortæller, at Marie Jensen så sent som torsdag aften inden sin død sad i sin kørestol inde ved stuebordet og snakkede, hvilket ifølge ham er udtryk for, at hun ”levede til det sidste”. ”Hun var tilfreds og glad for sin tilværelse lige til det sidste,” fortæller han og fremhæver sin farmors gæstfrihed og stadig store vennekreds som noget, der har været med til at holde hende ved godt mod. ”Måske var det hendes positive holdning til livet, der var årsag til, at hun levede i så lang tid,” afslutter Arne Jensen. Foruden sin svigerdatter og sit barnebarn efterlader Marie Jensen sig to oldebørn og lillesøsteren Dagny, der er 97 år gammel. Marie Jensen begraves på fredag klokken 13.30 fra Sevel Kirke.

Rundt i dag

Pastor emer. Bent Gamél von Benzon, Ølsted, er opvokset på Frederiksberg, hvor hans far var bedemand. Som 16-årig begyndte Bent Gamél von Benzon som organistvikar ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Senere blev han organistvikar ved mange kirker på Frederiksberg og i København og omegn, samtidig med at han hjalp han sin far i dennes forretning. Som 20-årig blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og bestod i 1970 den kirkemusikalske eksamen. Herefter rejste han til Frankfurt am Main for at påbegynde sit længe ønskede katolske præstestudium, men i foråret 1972 måtte han opgive dette studium på grund af trosvanskeligheder. Han blev da organist og kantor ved Hellerup Kirke, hvor han konverterede til den evangeliske kirke. Bent von Benzon begyndte at læse teologi efter den daværende paragraf 2-ordning, og i september 1974 blev han sognepræst ved Frederiksholm Kirke i Københavns Sydhavn. Fra 1. februar 1979 blev han sognepræst ved Buddinge Kirke i Gladsaxe, og fra 1. februar 1988 blev han sognepræst i Lynæs/Torup Pastorat, Hundested, hvor han blev til sin afsked i februar 2010. Han har været en meget kendt og afholdt præst, hans humor har sat sig spor, og han er stadigvæk kendt for sin dybe sjælesorg. Som afskedsgave til sit sogn skrev han dobbeltbogen ”Storm i sind – ly for vind” og ”Præstetanker”. Den første bog er en selvbiografi, hvor han blandt andet kommer ind på sin konvertering fra den katolske til den evangeliske tro, men han beskriver også sin kamp mod depression, som han har lidt under siden barndommen. ”Præstetanker” indeholder salmer og digte, som han har skrevet, mens han var i Lynæs. Bent Gamél von Benzon har skrevet et væld af salmer, blandt andet ”En ny midsommersalme”, som har været bragt i Kristeligt Dagblad. Han fungerer stadig som præst, når der er brug for det, og som organistvikar blandt andet i Hillerød Provsti. Bent Gamél von Benzon er også en kendt foredragsholder med eksempelvis ”Fra katolsk messedreng til præst i folkekirken”, foredrag om hans egne salmer og om den

salmeskat, vi har i Den Danske Salmebog. Frelsen ved nåden alene er Bent Gamél von Benzons teologiske rygrad. Han kalder sig selv for ”rundkirkelig”, ikke kun af statur, men også således forstået, at han gerne vil komme og tale overalt, hvor evangeliet forkyndes.

Regulatorisk direktør, cand.pharm. Helen Shennan, København, har efter endt uddannelse som farmaceut specialiseret sig inden for godkendelse af lægemidler. I over 20 år har registreringsarbejdet været en vigtig del af hendes liv. Hun har nu hos Astra-Zeneca 20 medarbejdere fordelt i Norden og Baltikum. Helen Shennan er formand for Lægemiddelindustriforeningens Regulatoriske Udvalg. Nødvendige og tilstrækkelige dokumentationskrav er nøgleordene. Ud over jobbet underviser hun studerende på Københavns Universitet, på Medicademy og i brancheorganisationen.

Der var engang, hvor Sascha Dupont var fast inventar på DR 1 i primetime. Ved pianobænken krydsede den 24-årige musikpædagog klinger med børneværten Sigurd Barrett i musikalsk viden i quizprogrammet ”Hit med sangen”. Den unge musikpædagog var på rekordtid blevet en del af dansk primetime. Den foreløbige top i hendes karriere. I 2000 udgav hun pladen ”Sascha Dupont”. Det anerkendte danske musikblad Gaffa gav pladen fire stjerner og forudså, at hun ”med tiden nok skal blive kendt for sin (egen) musik”. Året senere forsøgte hun sig igen med pladen ”Den Anden”, men Gaffa skrev ”en helt igennem ligegyldig udgivelse” og gav den to stjerner. Siden da var Sascha Dupont oftest gæst i medierne for at kommentere sit privatliv. I 2007 kom det tredje album, ”Promises”, som skulle kombinere ambitionerne om en musikalsk karriere og vise verden hendes kærlighed til den nye ægtemand, men den blev heller ikke det gennembrud, hun havde håbet på. I stedet tog hun med sin mand til Los Angeles i USA. På den måde blev ”Hit med sangen” hendes foreløbig nærmeste kontakt med berømmelsens tinder.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

Seniorliv | 9

Denne side er redigeret af Thor Dam

Flere ældre inaktive skal op på racercyklen 73-årige Niels Thomsen holder formen ved lige med cykling, løb og tennis. Han har aldrig ondt og mener, han kan takke sin livsstil for det daglige velvære Af Birgit Søes Rasmussen seniorliv@k.dk

I 1990 cyklede Niels Thomsen Danmark rundt. Ruten gik fra Skagen til Tønder, videre over Als til Fyn, Langeland, Lolland-Falster og Sjælland, inden han efter kun otte dage på rullende hjul nåede hjemmet i Beder syd for Aarhus. En pæn bedrift af en 48-årig mand. En god ven sagde: ”Det kan du ikke gøre om 25 år.” Hertil svarede Niels Thomsen prompte: ”Jo da, hvad skal vi vædde?”. Klogt nok betingede han sig lidt mere tid, denne gang 14 dage, til 2015-udgaven af sin personlige Danmark Rundttur. Og her i vinter er han gået i hård træning. For hver måned indtil turstart i august planlægger han at supplere de ugentlige 60-70 kilometer på racercyklen med yderligere 100 kilometer om måneden. I februar vil han køre 200 kilometer mere pr. måned, i marts 300 kilometer og så fremdeles indtil august. Træningen, hvad enten det er på cykel eller i løb, foregår i Guds frie natur, som Niels Thomsen har lige uden for hjemmet i landsbyen Mose lund vest for Silkeborg. Til den ene side af lejeboligen, hvor han har slået sig ned midlertidigt, er der kig til

træer og skov, og til den anden side ligger landevejen med græssende heste på markerne ved siden af. Den nu pensionerede farmaceut er en mand i konstant bevægelse. Han har arbejdet på apoteker i blandt andet Haderslev, Esbjerg, Fredericia og Aarhus. Da den aktive erhvervskarriere stoppede for fem år siden, gav han sig i kast med nye projekter. Sammen med amerikanske dyrlæger har han udviklet et økologisk baseret loppemiddel til hunde, som han har sat i produktion. P.t. arbejder han sammen med en sønderjysk dyrlæge om en bog om hunde. Dertil kommer foredrag om levealderen i Danmark, mestendels i Ældre Sagens lokalafdelinger. Han er optaget af, hvordan levealderen påvirkes af faktorer som kost, motion, uddannelse, bopæl, køn og socialt netværk. Hvad angår kost og motion kan vi selv bidrage positivt til en sund livsstil, og lige præcis her ærgrer det Niels Thomsen, at alt for mange af os er for inaktive. Også ældre mennesker. ”Hvordan kan det være, at Bent Fabricius-Bjerre på 90 år stadig kan spille tennis? Det er da, fordi han har holdt det ved lige livet igennem. Mange flere ældre mennesker burde komme på banen. Pulsen

skal op, så falder blodtrykket. Løb en tur, tag en hård spurt på cyklen. Det giver ikke nok at gå rundt på golfbanen. Fra mig selv ved jeg, at motion giver velvære, masser af energi og en god nattesøvn. Og sidstnævnte er helt essentiel for at kunne fungere godt i hverdagen,”siger Niels Thomsen.

Han mener, at danskernes levealder har taget en uheldig drejning både i forhold til de vestlige lande, vi normalt sammenligner os med, og på verdensplan. I 1972 lå vi på en tredjeplads i verden, men i årenes løb er vi haltet bagefter og er havnet så langt nede som på en 48. plads, viser en opgørelse fra 2011. Ud over kombinationen af for lidt motion og for dårlig kost, som må tage en stor del af ”æren” for den dårlige placering, peger han på mænds sjusk med deres helbred som en faktor, der trækker ned. ”Mænd er for dårlige til at gå til lægen, og sygdomme opdages derfor ofte først, når det næsten er for sent. Skilsmisser spiller også ind. Mange af min generations mænd er blevet skilt i 35-45-årsalderen. I mangel af bedre er der så nogle, som har fundet sig en ny omgangskreds på det nærmeste værtshus. Danskernes alkoholforbrug er

Middellevetid 33Den danske middellevetid vokser, men når vi alligevel sakker bagud, er det, fordi levetiden vokser hurtigere i andre vestlige lande. 33I 1972 kunne danske mænd forvente at leve 70,8 år og kvinder 76,3. Det steg i 1990 til 72,2 år og 77,8 og middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og var i 2012-2013 78,0 år for mænd og 81,9 år for kvinder. Kilde: Danmarks Statistik

0 ”Mange flere ældre mennesker burde komme på banen. Pulsen skal op, så falder blodtrykket. Løb en tur, tag en hård spurt på cyklen. Det giver ikke nok at gå rundt på golfbanen,” siger Niels Thomsen. – Foto: Bo Amstrup/Scanpix.

stadig skyhøjt og trækker ned i levetid. Derimod er rygningen, takket være en offensiv politik på området, på rette spor,” mener Niels Thomsen. Selv er han skilt to gange.

Han har fire børn i alderen 20-39 år. Han har en kæreste, som bor i Aarhus. At bo alene passer ham fint, for han holder af selv at kunne tilrettelægge sin hverdag. Så er han

også fri til at spise den specielle diæt, som bekommer ham så godt. Om morgenen går han i køkkenet og skærer dagens ration af bananer, æbler, appelsiner, melon, gu-

lerødder og rødbeder i mindre stykker. Sammen med kakaomælk og proteinpulver blendes det alt sammen til en tyk masse rig på vitaminer, proteiner og fibre. Og voila –

så er der mad nok til hele dagen og energi nok til lange cykelture, løb i skoven eller et slag tennis. Om aftenen står menuen på salat plus fede fisk rige på gode fedtsyrer eller et stykke magert kylling. Hvidt brød, pasta, ris og kartofler holder han sig fra. ”Jeg fejler jo ingenting, og det er vel det bedste parameter for, at min kost er i orden. Sådan lever jeg, men når jeg er på besøg hos andre, kan jeg sagtens spise andre ting. Jeg er ikke fanatisk og kunne ikke drømme om at prædike for andre.”

”Kristenlivet er en glæde, der vil forplante sig” For professor i teologi Mogens Müller er en linje fra en salme af Grundtvig en ledetråd i hverdagen

ord der tæller Af Nanna Schelde schelde@k.dk

Det var tilbage i 1980’erne, da Mogens Müller arbejdede indgående med Matthæus evangeliet, at han for alvor fik øje på et af de udsagn, der har været med til at præge hans kristendomssyn. Det er linjen fra Grundtvigs salme ”Nåden hun er af kongeblod”, hvori det hedder: ”Nåden vil høste, hvad den sår, vil ikke nøjes med mindre”. Han havde kendt salmen i mange år, men i forbindelse med tekstarbejdet, begyndte han for alvor at værdsætte den og forstå dens betydning. ”Af forskellige årsager har jeg som bibelfortolker især beskæftiget mig med Matthæusevangeliet. Og her er det om noget sted tydeligt, at evangeliet, det gode budskab om Guds nåde, som indbyder os til at se på os selv som hans kære børn, vil sætte sig spor i vores liv med hinanden,” fortæller Mogens Müller. ”Linjen fra Grundtvig udtrykker en grundlæggende forståelse for, at kristenlivet er en glæde, der vil forplante sig. Hvis den ikke gør det, så er det, fordi den ikke er der. Det er noget, der ikke kan leve uden sit udtryk,” tilføjer han. Den i dag 69-årige teologiprofessor ved Københavns Universitet mener, at netop disse ord har sat sig i hans kristendomsforståelse og været vejledende for ham. ”Her bliver det sagt meget tydeligt, at kristenlivet ikke er noget med meninger, det er heller ikke noget med bekendelser for den sags skyld. For alt det er ingenting, hvis ikke du finder vej til andre mennesker gennem kærlighed og barmhjertighed.”

Det var ikke nødvendigvis givet, at det lige skulle være ord fra Grundtvig, som blev en ledetråd i Mogens Müllers liv. Han voksede op i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, hvor hans far var forstander, ligesom farfaderen også havde været det. Diakonissehuset var in-

Med dukaPC er Karens kogebog på størrelse med internettet. Den friskbryggede kaffe er lige løbet igennem, og Karen tager en kop med sig ind på sit østvendte kontor. Hun sætter sig foran sin dukaPC. Det er formiddag. Hele familien kommer til middag om aftenen, og Karen er på jagt efter en opskrift. Hun finder en opskrift på internettet, printer den ud, og er nu klar til at gå på indkøb.

Gratis printe r Lige nu får d u en gratis printe r ved køb af en dukaPC . Værdi 595 k r.

0 Professor i teologi Mogens Müller har navnlig beskæftiget sig med Matthæusevangeliet i sit virke. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

WW Grundtvig er

genial til at fange noget ind, som man kan bruge. Kristenlivet har en gernings- eller handlingsside.

Mogens müller

dremissionsk, så det var ikke, fordi Grundtvig var noget, der blev dyrket i barndomshjemmet. ”Vi var ikke grundtvigianere, men det var heller ikke et ugrundtvigsk hjem. Man kan sige, at vi var grundtvigianere med salmebogen, men ellers ikke. Det var dog en meget ukonfessionel udgave af Indre Mission,” fortæller Mogens Müller, der ikke som voksen har været organisatorisk involveret i Indre Mission. I dag bærer han ordene med sig både fagligt og privat. Og han har dem med som en del af budskabet, når han to-tre gange om året står på prædikestolen som præst enten i Sankt Lukas Stiftelseregi, eller ved fastegudstjenester i Københavns Domkirke og nogle få gange som vikar

for sin kone, Lisbet Kjær Müller, der er præst ved Linde vang Kirke på Frederiksberg. Han mener dog ikke, at linjen om, at nåden vil høste, hvad den sår, er en specialitet. ”Budskabet i den er nærmere en grundtone. Hvis man først har øje for det, så toner det frem i salmer og andre tekster. Det ligger næsten i det, at man skal give det videre som handling og ikke som fordring. Giver man det videre som en fordring eller et krav, så forsvinder evangeliet. Det er den indre ledetråd. Det er ikke så opløftende, når kristendommen reduceres til en eksercits i meninger og korrekte opfattelser. Det er bare ikke nok til at nå nerven.” Ifølge Mogens Müller er det netop kendetegnende for Grundtvigs salmer: ”Grundtvig er genial til at fange noget ind, som man kan bruge. Kristenlivet har en gernings- eller handlingsside. Ikke fordi man skal prøve at gøre indtryk på Gud med sine gode gerninger. Slet ikke. Der er tale om noget, der kun er der, hvis det forplanter sig. Det er en gave.” Klummen udgår i dag på grund af pladsmangel

Som medlem af Ældre Sagen får du de første 3 måneders abonnement uden beregning - ved køb af en dukaPC. Spar op til 747 kr. Ring 77 34 18 18 og bestil en dukaPC eller se den hos en af vores mange forhandlere.

Priser: Bordmodel 6.995 kr., bærbar 4.995 kr. Når du køber en dukaPC, følger der automatisk et serviceabonnement med, som giver dig en lang række fordele; bl.a. kundeservice, opdateringer, virusbeskyttelse og forlænget garanti. Abonnementet koster 150 kr./måned. Internet kan tilkøbes. Tilbuddet er gældende i perioden 12. januar til og med 28. februar 2015 - så længe lager haves. Se mere på www.dukapc.dk.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen

WW Et af de få opløftende aspekter i forholdet til Rusland er EU’s evne til at optræde

Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad Grundlagt 1896

og handle samlet. Stik imod de flestes forventning har EU vist sig i stand til at stå sammen om en reaktion, der er på én gang moderat og klar.

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Tryk: Dagbladet i Ringsted

BO LIDEGAARD, CHEFREDAKTØR, I POLITIKEN

10 | Debat leder

Gensidighed og religiøs dialog Sammenligning af holocaust og Muhammed-tegninger er grotesk

om det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag har to iranske kulturorganisationer nu udskrevet en karikaturkonkurrence om holocaust. Ifølge avisen Tehran Times vil den bedste satiretegning om at benægte det jødiske folkemord bliver belønnet med knap 80.000 kroner. Konkurrencen kommer i protest mod det franske satiremagasin Charlie Hebdos nylige tegninger af den muslimske profet Muhammed. Begrundelsen for konkurrencen er med arrangørernes egne ord ”at udstille Vestens hykleri og dobbeltmoral i forbindelse med ytringsfrihed”. Den slags kan man åbenbart godt tillade sig i Iran, måske blandt andet fordi man fra oﬃcielt hold godt ved, at ingen iranske ambassader i Vesten vil blive sat i brand på grund af nogle banale tegninger. Men sammenligningen mellem holocaust og satiretegninger halter, for nu at sige det mildt. Som direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, siger i avisen i dag, er ”Budskabet med Muhammed-tegningerne, at muslimer skal indgå på samme vilkår som alle andre i et demokratisk samfund. Hvis man mener, at den pointe er lige så sårende som at gøre grin med, at seks millioner jøder blev tilintetgjort på den mest brutale vis i Europas nære fortid, siger det noget om ens eget moralske kompas.”

Stop den småtskårne diskussion. Jesu opstandelse kan ikke proppes ned i et spørgeskema AF MARIANNE CHRISTIANSEN

”JEG TROR PÅ én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.” Sådan bekender vi i trosbekendelsen. Det vil sige i den såkaldte nikænske trosbekendelse (eller rettere: den nicænokonstantinopolitanske trosbekendelse – den står bagest i salmebogen), som er en af folkekirkens og de øvrige kristne kirkers bekendelser. Det synliges og det usynliges skaber. Det synlige er måske det nemmeste for os, for det er, hvad vi kalder den fysiske virkelighed. Tilsyneladende. Men de, der ved noget videnskabeligt om fysik, fortæller, at langt det meste af den fysiske verden er skjult for vores

fra debatten på religion.dk Når Kristus opstår fra de døde og ”sidder ved Faderens højre hånd”, tager han del i Guds almagt og allestedsnærvær. Kristendom uden opstandelsestro bliver til jesendom: Så

bliver Jesus reduceret til en god healer og en fabelagtig historiefortæller. NIELS HENRIK GREGERSEN, PROFESSOR I TEOLOGI

S Å DA N S K R I V E R D U T I L AV I S E N Kronikker: højst 7500 anslag inklusive mellemrum.

3 Kommentarer: højst 3500 anslag inklusive mellemrum.

Læserbreve: højst 900 anslag inklusive mellemrum.

Alle indlæg forsynes med navn, adresse og stilling. Medsend gerne portrætfoto. Indlæg, der sendes til Kristeligt Dagblad, må ikke sendes til andre aviser. Kronik- og debatredaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indlæg. Efter at et indlæg har været bragt i Kristeligt Dagblad, er det alene avisen, der har retten til at publicere det på sociale medier og andre steder på internettet. Alt stof, der bringes i avisen, arkiveres i elektroniske arkiver, herunder Infomedia, og publiceres på avisens egen hjemmeside kristeligt-dagblad.dk Kommentarer og læserbreve til: debat@k.dk. Kronikker til: kronik@k.dk eller send til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K.

delse var/er fysisk eller ikkefysisk? Mon ikke alt det synliges og usynliges skaber har muligheder og veje til at skabe opstandelse, som overgår vores forstand? Det vil jeg sandelig meget håbe, for hvis det skal begrænses til, hvad vi vil acceptere som ”fysisk”, altså noget, vi forstår med vores kuglerammer og vinkelmålere, så går vi glip af langt det meste af både den synlige og usynlige virkelighed. JEG MØDER I DISSE DAGE en del mennesker, der spørger: ”Jamen, skal man da tro på, at Jesus stod fysisk op af graven?”. Alene spørgsmålet viser, at diskussionen i kølvandet på Morgenavisen Jyllands-Postens afkrydsningsskema måske er tiltrængt. For troen er ikke noget, man skal eller kan. Den er en gave. Den er i sig selv opstandelse. Troen er ikke en sammenbidt mening om, hvordan

WW Troen er ikke en sammenbidt mening om, hvordan Jesus så ud, og hvor meget han vejede, da han sprængte stenen fra graven. Jesus så ud, og hvor meget han vejede, da han sprængte stenen fra graven eller skubbede den langsomt væk som spire gennem frossen jord eller gik sin vej, uden at stenen rokkede sig. Troen er en gave af tillid til, at han virkelig og i sandhed stod op, og blev ved og bliver ved at tale og trøste og hele de elendige og sørgende – os elendige og sørgende. Og troen er håbet om, at opstandelsen er den virkelige virkelighed i sidste ende

i samtlige dimensioner, synlige som usynlige. Man bestemmer ikke selv, om man tror på det eller ej – det er, som når Jesus pludselig kommer gående og siger ”godmorgen” til dem, der kom grædende til hans grav. Alt det synliges og usynliges skaber er ikke til at få proppet ned i et afkrydsningsskema, og det er Jesu opstandelse fra de døde heller ikke. Den overgår al forstand, og hvis vi forstod den, havde vi ikke brug for den. Mon vi kan lære at leve med, at det største og det mindste, det synlige som det usynlige, det fatter vi ikke, skønt vi lever af det? Og så i øvrigt lade troen være en gave og en kilde til glæde og ikke en regelsamling i stift bind til at slå andre folk i hovedet med. Marianne Christiansen er biskop i Haderslev Stift

”Nu er det bare slået fast med syvtommersøm, at der er børn og unge med ordblindhed (...) Det, der har været problemet, er, at de ordblinde elever bliver opdaget alt for sent.”

acob Mchangama har fat i en vigtig pointe, nemlig den, at ”muslimer skal indgå på samme vilkår som alle andre i et demokratisk samfund”. Det gør langt de fleste muslimer, der er bosat i den vestlige verden, men i verdenssamfundet forholder det sig noget anderledes. Siden afslutningen på den kolde krig har der været flere konfrontationer mellem Vesten og den muslimske verden, fra Salman Rushdie til den nuværende ballade over det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor essensen i alle stridighederne har været en muslimsk sårethed og fordømmelse af det ”blasfemiske” Vesten, som ikke respekterer islam eller den muslimske profet. Hvis den muslimske verden er så følsom på det religiøse område, kan det undre, at antisemitisme er et ofte gentaget tema i karikaturtegninger i mellemøstlige aviser, og man kan undre sig over, at man nu i Iran ligefrem udskriver en satirekonkurrence om holocaust. Jødiske følelser kan åbenbart ikke krænkes eller hvordan? Gensidigheden i den store globale religionsdialog mangler fra muslimsk side. De muslimske landes idé om, at man i FN-regi kan forbyde og straﬀe kritik af religion, viser med al tydelighed, at der er lang vej hjem. Dialog er godt, men den skal være ærlig og gensidig. I en fri verden kan man ikke forbyde kritik af religion eller satire. Derfor skal iranerne selvfølgelig have lov at tegne– selvom respekten for jødeholm dommen her glimrer ved sit fravær.

øjne og sanser. For vi sanser som mennesker kun fire dimensioner: højde, bredde, længde og tiden (og den forstår vi alligevel ikke). Men ud fra målinger af universets spredning slutter nogle af de lærde sig til, at der findes mindst 11 fysiske dimensioner og dermed usandsynligt meget mere stof i universet, end vores sanser har adgang til. Vi kan ikke se det, men det er der – imellem os og i den verden, vi lever i, ”indfoldet” i universet. Det kan man måle – altså se, at man ikke kan se det. Anslået fatter vi fire procent af den virkelighed, vi lever i. 96 procent er skjult for vores øjne. Det synes jeg er stærkt opmuntrende viden – og giver grund til endnu større lovsang til det synliges og usynliges skaber. Mon så ikke vi glade kan forlade den småtskårne diskussion af, om Jesu opstan-

CH RISTI N E ANTORI N I (S), U N DERVISN I NGSMI N ISTER, I MORGENAVISEN JYLLAN DS-POSTEN

Fredelig sameksistens. Hvad kan vi gøre for at bidrage til fred? AF DORTHE ENGER

SIDSTE SOMMER interviewede jeg lederen af retrætehuset Lassalle-Haus i Schweiz, den katolske jesuiterpater Tobias Karcher SJ. Dette sted har erfaring med interreligiøs dialog. Huset tilbyder blandt andet kurser i kristen spiritualitet og zenmeditation. Der foregår refleksionsrejser til Auschwitz samt et arbejde for forsoning mellem palæstinensere og jøder i Israel. Jeg spurgte Tobias Karcher, hvilke krav for eksempel krisen i Syrien stiller. Hans svar var vigtigheden af, at man arbejder for fred og forsoning på trods af forskelle. Det var det, man i sidste ende skulle stå til ansvar for, ifølge hans kristne overbevisning. Jeg mener ikke, at vi bidrager til fred ved verbalt at genspejle den ”os og dem”-retorik, som karakteriserer radikaliseret islam. Kristne præ-

ster og kirkeledere svigter, når de skaber et fjendebillede af islam ved at udpege islam som en religion med et indbygget terrorgen. Når jeg henviser til kristendommens blakkede fortid og nutid, er det ikke for at svine min egen baggrund til og bagatellisere den terror, der retfærdiggører sig gennem islam, men fordi jeg ønsker at relativere grænsefladen mellem de ”gode” og ”de onde” Jeg synes, at det er vigtigt at mindes egne skygger og identificere deres nutidige form, således at man ikke tildeler sig selv rollen som helt og den anden som skurk. Jeg mener ikke, at vi bidrager til fred ved at forsøge at omvende radikaliserede mennesker. Når de gode og onde er klart og entydigt identificerede, som de er det ud fra det radikaliserede perspektiv, er der ikke så meget at snakke om. Det nytter slet ikke at komme med sin religionskritik og missionere værdien af en modernisering af islam og vestli-

ge værdier. Over for de radikaliserede må man beskytte sig mod volden gennem forskellige tiltag, hvor det forebyggende arbejde er meget vigtigt. Jeg er derfor enig med kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen, der i Kristeligt Dagblads leder den 28. januar kritiserer udeladelsen af imamer i den politisk vedtagne antiradikaliseringspakke. Religiøse ledere har stor betydning, og derfor er det vigtigt, hvad og hvordan de videreformidler. I samme leder skelnes der mellem radikaliseret islam og ikke radikaliseret islam. Jeg er glad for, at avisen ikke støtter den destruktive generalisering af islam med terror. VI KAN BIDRAGE til fred ved – som vi gør – sammen med muslimer at bekæmpe Islamisk Stat. Antallet af muslimske ofre for Islamisk Stat er enormt, og motivationen for reformer inden for islam styrkes måske af det interne kaos. Hvis en sådan reformpro-

WW Det nytter slet ikke at komme med sin religionskritik og missionere værdien af en modernisering af islam og vestlige værdier.

ces kommer i gang, kan vi bidrage til fred ved at støtte muslimer i at finde ressourcer i deres egen baggrund. Jeg tænker her blandt andet på en integration af islams fortid med dens fokus på filosofi og videnskab. Ganske som de kristne historisk kæmpede indbyrdes om udformningen af deres troslære, kæmpede muslimerne om islams grundlæggende dogmer. I islam vandt traditionalisterne over rationalisterne, og Koranen endte med at blive defineret som evig og uskabt. Der er moder-

ne muslimer, der i dag identificerer sig med rationalisterne og ønsker en ”afmytologisering” af Koranen. Vi kan bidrage til fred ved at stå inde for vores egne værdier og ikke assimilere dansk kultur til den muslimske i misforstået imødekommenhed. Dette er falsk harmonisering og en dørmåtteideologi, der i sidste ende skaber bitterhed og den form for aggression, som avler radikalisering. Vi kan bidrage til fred ved at støtte muslimer, der udsættes for pres i deres miljøer. Vi kan bidrage ved at tage ansvar for Vestens rolle i den sociale og politiske udvikling i de muslimske lande og ved at støtte fredsprocesser og opbyggelsen af fungerende nationalstater inspireret af for eksempel det arbejde, der foregik i Sydafrika efter apartheidstyret.

ordet Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Matt. 20,9

Når vi besøger udviklingslandene, kan vi blive forargede over de sociale kontraster. De rige bor i store, flotte ejendomme, omkranset af mure og med vagtposter ved indgangen. Men på den anden side af gaden ligger de faldefærdige hytter, hvor folk kæmper med sult og elendighed. Også her i Danmark lever vi tilsyneladende fint med den kendsgerning, at der findes mennesker, som er udstødt af fællesskabet. Det er, som om det ikke rigtig rører os. Vi har jo et socialvæsen og en velfærdsstat. Men i Guds vingård er der plads også til dem, der er lejet i den ellevte time. Vi er kaldet til at være Guds medarbejdere. Vi må ikke blot leve i vores egne, lukkede cirkler. Hvad ville den danske velfærdsstat have været i dag uden de mennesker, som så en opgave i at hjælpe der, hvor ingen andre ville eller kunne? Og hvad ville den kristne kirke have været uden dem, der stillede sig til rådighed som budbringere af Guds kærlighed og retfærdighed fra menneske til menneske? I Guds øjne er alle mennesker lige og lige værdige. De, der var blevet lejet i den ellevte time, havde stået næsten hele dagen til spot og spe på torvet. Men også de fik arbejde og til samme løn som de andre. I troen finder vi en lodret dimension: troen på Guds trofasthed, forbindelsen mellem Gud og os. Men vi finder også en vandret dimension: vores ansvar for medmennesket, forbindelsen fra menneske til menneske. At de to linjer danner et kors, vidner om forbindelsen mellem søndagens og hverdagens gudstjeneste. Det liv, som blev dit. Den gerning og det arbejde, som du har – det er den vingård, Gud sender dig ud at arbejde i. Vi skal ikke slå os selv for brystet og sige: Se, hvor god en kristen jeg er! Men vi skal have åbne øjne og varme hjerter over for dem, vi møder i vores hverdag. KARSTEN NISSEN ordet@k.dk

Dorthe Enger er er forfatter, lektor og cand.mag. i engelsk, religion og filosofi

kort sagt En ny trosbekendelse? ORLA SIDELMANN forhenværende faglærer, Særkærparken 173, Holstebro

Efter at have læst kronikken den 2. februar har jeg lyst til at fortælle, hvad jeg gennem lang tid har overvejet. Det har været svært mange gange gennem et langt liv at sige klart ja til trosbekendelsen. Ofte betragter jeg unge dåbsforældre, der ærligt skal sige ja til trosbekendelsen. Jeg vil efter moden overvejelse gerne foreslå en omformulering af vores trosbekendelse, sådan at flere

med ærlighed kan sige ja: Vi vil undgå alt det onde, og alle dets gerninger, og alt dets væsen. Vi tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber, og den, som holder kærligheden i live. Vi tror på Jesus Kristus, Guds eneste søn, som er født i guddommelig renhed af Jomfru Maria. Han har lært os Guds sande væsen gennem sit liv. Blev pint under Pontius Pilatius, korsfæstet, død og begravet. Fra dødsriget opstod han på tredjedagen og er nu i Guds himmel ved Guds højre

Liv og planlov JAN BENDIX civilingenør, Nørskovvej 13, Venø, Struer

hånd, hvor han vil dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, som hjælper os at forstå syndernes forladelse. Vi ønsker en hellig kirke, og vi tror på et gensyn i det evige liv.

Liv og planlov er hinandens modsætninger. Det er tilfældet, når det drejer sig om livet og mulighederne for udvikling af lokalsamfundene på de danske småøer. Til trods for at planloven åbner for dispensation for småøernes forhold, administreres loven rigidt. Kristeligt Dagblads lederskribent og intellektuelle storbyboere har i avisens lørdagsudgave tilsyneladende en opfattelse af, at øboere ønsker at tilplastre

strandområder med anlæg og bygninger, der ødelægger natur og naturoplevelser for øens gæster og øboerne selv. Øboerne ønsker, at deres øer udgør levedygtige helårssamfund, der ikke skal være på ”støtten”. Det kræver ændret brug af bygninger og areal, så der kan skaﬀes erhvervsmuligheder, og naturværdier samtidig fastholdes. Velkommen til virkeligheden – vi viser gerne eksempler på planlovens begrænsninger, men allerhelst ser vi, at planloven administreres, så livet på øerne bliver til gavn og glæde for både øboerne og øernes gæster.

teologisk tanke Julian af Norwich (1342-1416), engelsk mystiker, i ”Kærlighedens åbenbaring”: ”Gud ønsker at blive kendt, og det behager Ham, når vi hviler i Ham. For det, som er under Ham, rækker ikke til for os, og det er derfor, ingen sjæl kan finde hvile, før alt, som er skabt, regnes for intet i forhold til ham.”

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen

”Solgte jeg ligklæder, ville folk holde op med at dø”

WW De nordeuropæiske lande, herunder Danmark, bør være lydhøre over for den sydeuropæiske kritik. Den Merkel’ske sparepolitik risikerer at sende Europa endnu længere ned i hængedyndet.

– EGYPTISK ORDSPROG

HOLGER K. NIELSEN, (SF), UDENRIGS- OG EU-ORDFØRER, I BERLINGSKE

Debat | 11

Efter Ramsdal. Måske skulle vi kigge lidt på ordlyden i trosbekendelsen AF ERIK NIS OSTENFELD

DET ER BÅDE utroligt, så meget røre og forvirring Ramsdal har skabt, og egentlig også ganske naturligt. Naturligt, fordi han jo er et barn af tiden, og for så vidt er han blot som kanariefuglen i minen, der afslører manglen på ilt, eller drengen i ”Kejserens nye klæder”, der siger sandheden. Men det er også utroligt og glædeligt, at der virkelig kommer røre i andedammen og forhåbentlig også i den krog af dammen, der udgøres af universiteterne og præsteuddannelserne. Ramsdal nægter, efter hvad man forstår, at tro på fysisk opstandelse. Det gør biskop Skov-Jakobsen og Ramsdals kommende mentor, professor Theodor Jørgensen, åbenbart også (se avisen den 21. januar). Hvad er så problemet? Nødløgnsdebatten efterlod fornemmelsen, at Ramsdal overhovedet ikke tror på en objektiv opstandelse. Han udtaler senere, at ”der er noget, der lever videre”, og at det ”ikke slutter med den fysiske død”, og at ”hans ånd ikke kunne slås ihjel”, ”hans budskab og fortælling lever stadig videre i os”. Man kan have sine tvivl om, hvorvidt det drejer sig om andet end subjektive forestillinger. Biskoppen på sin side hælder til ”poetisk-mytiske dimensioner”, hvilket egentlig må ligge tæt på Ramsdal, mens Theodor Jørgensen mere objektivt og tekstnært henviser til Paulus’ tale om et ån-

WW Vi tror nemlig

med Det Nye Testamente og den nikænske trosbekendelse ikke på kødets opstandelse, men på de dødes opstandelse eller på menneskets opstandelse.

deligt legeme, ”hvad man så skal forstå ved det”. Disse to reaktioner afslører, hvorfor almindelige mennesker og desværre også præster kan komme til at tvivle, når de hører den apostolske trosbekendelses ord om ”kødets opstandelse”. Taget for pålydende er det svært at tro for et moderne menneske. Folk er ærligt talt undskyldt. Ramsdal er nok mindre undskyldt, da han er en slags fagmand og burde kende nogle nuancer, lige som også andre mere skriftkloge, der støtter Ramsdal. Problemets kerne forekommer at være den apostolske trosbekendelse, der med sin formulering om kødets opstandelse helt unødigt støder moderne mennesker. Unødigt, fordi der med ”kødet” menes ”mennesket”, altså det hele menneske (”Ordet blev kød”). Man burde ændre formuleringen til: vi tror på ”menneskers opstandelse” eller, med evangelisterne, Paulus og den nikænske trosbekendelse, til: forventer ”de dødes opstandelse”. Så ville man i hvert fald ikke være fastlåst i en unødig misfor-

2 Tid til justering? Vi tror med Paulus ikke på kødets opstandelse, men på de dødes opstandelse eller på menneskets opstandelse. Så måske burde vi ændre på ordlyden i trosbekendelsen, mener Erik Ostenfeld. – Foto: Scanpix.

her er altså, at Jesus dukker op, i fysisk skikkelse (kød og knogler, naglegab), men denne fysiske skikkelse er dog ikke hans egen: Han genkendes nemlig ikke umiddelbart. Først efter en tid ses personen som Jesus. Hans pludselige kommen og gåen, og især gåen gennem lukkede døre, er påfaldende og svært forenelig med en normal fysisk skikkelse. Det må derfor antages, at der her netop ikke er tale om normal fysisk skikkelse. Jesus er med Paulus’ ord ”forvandlet”, men endnu ikke ”steget op” til Faderen (Joh. 20,17). Det vil sige, hans opstandelseslegeme er fysisk på en fremmed måde og endnu ikke åndeligt eller himmelsk (1. Kor. 15, 42-49). Med hensyn til menneskets opstandelse adresserer Paulus i Første Brev til Korintherne netop det problem, der plager moderne mennesker, der har det svært med opstandelsestroen. ”Hvordan opvækkes de døde? Og hvilket legeme kommer de med” (kap. 15, 35ﬀ ). Paulus henviser til, at der er mange forskellige legemer allerede her, både på Jorden og i Himlen. Et særligt eksempel, han bruger, er det antikke græske billede med kornet, der lægges i jorden og dør for så at ”opstå” med ny krop. Gud giver det krop, sådan som han har besluttet. Ligeså med mennesker: Der bliver sået en krop med sjæl, og

ståelse. Hermed naturligvis ikke sagt, at opstandelsestroen er gjort forståelig. Hvordan skal vi da forstå Kristi opstandelse? Det oplagte er at gå til kilderne. Jesus mødte Maria Magdalene og den anden Maria med et ”God morgen”, da de var ude at se graven, der var tom (Matt. 28, 8-10). Maria Magdalene troede, det var havemanden, men erkendte, det var Jesus, da hun hører hans stemme. Hun må ikke holde ham tilbage, da han endnu ikke er hos faderen (Joh. 20, 11-18). Han gik gennem lukkede døre, men viser sine hænder og sin side (Joh. 20, 19ﬀ ), og den vantro Thomas opfordres senere, da Jesus igen gik gennem lukkede døre, til at efterprøve naglegabene og stikket i siden (24-29). Thomas fulgte ikke opfordringen. Han var allerede overbevist. Disciplene på vej til Emmaus følges med ham, spiser med ham, ser ham bryde brødet og genkender ham først der, hvorefter han forsvinder pludseligt (Luk. 24, 13-35), og da disciplene vendte hjem til de 11 og andre, der var forsamlet i Jerusalem, dukkede Jesus op igen. Man troede, det var en ånd, men han viste sine hænder og fødder og bad dem føle på sig: En ånd, siger han, har ikke kød og knogler! Han bad om noget at spise og fik stegt fisk! (3643, se også Ap.G. 10, 36-43). Han viser sig i forskellig skikkelse for dem, der havde været sammen med ham (Mark. 16, 9-14 muligvis uægte). Det gennemgående træk

kronik | Kristus opstod og talte som ven til ven, som menneske i kød og blod til menneske i kød og blod i denne verden af kød og blod, vand, luft, ild og jord. Man kan ikke komme uden om de fuldstændig klare vidnesbyrd om, hvad disciple, kvinder og apostle så og vidnede, men man kan selvfølgelig afvise dem

der bliver opvækket en åndelig krop. Kød og blod arver ikke Gudsriget (1. Kor., 50). Vores nuværende krop fortsætter altså ikke, men forvandles og iklædes uforgængelighed. Paulus tror altså heller ikke på såkaldt ”fysisk” opstandelse, men heller ikke på poetisk-mytisk opstandelse (hvis det betyder subjektive forestillinger uden hold i virkeligheden). Det første menneske var jordisk (Adam) og bar et jordisk billede, det vil sige legeme (af sjælen). Det andet menneske (Kristus) er himmelsk og bærer et himmelsk billede (af ånden). Vi skal alle forvandles i et nu, ved dommedag, hvor de døde skal opstå. I et ”åndeligt legeme”. Han understreger, at menneskelig opstandelse hænger sammen med Kristi (endelige) opstandelse og er intet uden denne. Paulus er altså helt klar i mælet: Kød og blod kan ikke arve Guds rige (1. Kor., 50). Altså ingen tale om kødets opstandelse. Derfor vil det være en rigtig god idé at justere eller i hvert fald klargøre den meget senere apostolske trosbekendelses tredje artikel på det punkt, der misforstås af så mange, også præster. Vi tror nemlig med Det Nye Testamente og den nikænske trosbekendelse ikke på kødets opstandelse, men på de dødes opstandelse eller på menneskets opstandelse. Menigheden i Korinth levede naturligvis i en anden tid, men de og urmenigheden sloges med samme problemer som vi i denne henseende og fik god hjælp af Paulus. Erik Nis Ostenfeld er universitetslektor emeritus og dr.phil.

KRISTELIGT DAGBLADS KRONIK 3. FEBRUAR 2015 AF TORBEN BRAMMING

Stak Jesus så røveren på korset en nødløgn? DET HAR VÆRET TRIST AT SE, hvordan teologer, biskopper og præster har nedskrevet opstandelsen til noget begribeligt, til livspoetisk humanisme om, at ”ordet” opstår, at der er en poetisk sandhed og mening og så videre. For det, som lyser ud af disse teologiske overvejelser, er, at man gør Kristus mindre og sig selv og sin filosofi større. Karakteristisk i denne nyere teologi er, at man i forhold til Jesus på korset fæstner sig ved det håbløse, (som Lars Sandbeck), ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!”, men skærer Salme 22’s egentlig mening om opstandelse og frelse væk. Man gør Guds søn, der er en evig frelser, til et veluddannet vestligt menneske anno 2015 og må følgelig kalde Jesu løfte til røveren på korset om, at han i dag skulle være med ham i Paradis, for en nødløgn (medmindre man simpelthen hævder, at det kan han ikke have sagt), der skulle få røveren til at føle sig bedre og mere tryg i de sidste timer på Golgata. Men Bibelen er den historiske kilde, der er de klude, som Kristus er svøbt i, og mennesker har skrevet deres beretninger om Kristus ud af tro, fordi de så, mødte, spiste med og stak fingeren i siden på Kristus. Vi kan selvfølgelig vælge at gøre os selv større og sige, at de lyver eller har set fatamorganaer, for den slags kan man ikke bilde en biskop i København eller en teologisk professor ind anno 2015. ”Hvorfor i alverden skal denne begivenhed fanges ind af fysik og biologi”, spørger biskoppen den 21. ja-

nuar i Kristeligt Dagblad, fordi Gud skabte en fysisk og biologisk verden og vil genløse den, fordi vi skal være Jorden tro og ikke lade billederne danse i det, der ikke bliver til andet end en fantasifuld bekræftelse på tidens humanisme. Kristus opstod og talte som ven til ven, som menneske i kød og blod til menneske i kød og blod i denne verden af kød og blod, vand, luft, ild og jord. Man kan ikke komme uden om de fuldstændig klare vidnesbyrd om, hvad disciple, kvinder og apostle så og vidnede, men man kan selvfølgelig afvise dem. Luther og Reformationens mennesker kendte også fristelsen til at omtolke og afvise det, man ikke kunne forstå, men Luthers gode skriftprincip er måske endnu mere nødvendigt i dagens danske folkekirke end tidligere. Luther anbefalede, at, var man i tvivl om, hvad Skriften betød, her opstandelsen, så skulle man læse den sådan, at man gjorde sig selv mindre og Kristus større. Det er ikke sket i særlig stort omfang i denne debat, man har tværtimod gjort sig selv større ved at svinge med de for tiden gældende hermeneutiske og filosofiske moderetningers palmer ud fra den præmis, at jo længere vi kommer fra begivenhederne omkring opstandelsen, jo klarere kan vi se, hvad de betyder i virkeligheden, for vi ved jo bedre som oplyste vestlige mennesker, der har gået på universitetet. Tag dog anfægtelsen af disse kilder alvorligt! For de er de klude, vi møder

WW Når evangeliet gør en

pointe ud af, at Jesus gik på vandet, men Peter sank i på grund af manglende tro, så kan denne pointe passende sættes ind i den nuværende diskussion om opstandelsen, hvor man vitterlig ser mange præster, biskopper og teologer synke i, når de gør sig selv større og Kristus mindre.

Kristus indhyllet i. De må, kan og skal ikke fejes af bordet. Derfor læser vi dem ved hver gudstjeneste – og fordi biskoppen i København ikke kan forstå eller tro på kødets fysiske opstandelse, hvad Markus, Paulus og Johannes klart vidner om, betyder det jo ikke, at det er usandt. Vi er alle anfægtede af den trosgrund, som kødets opstandelse fra de døde udvirker i et menneskes sind. Det er ikke noget nyt, som man foregiver. Der har altid været afvisning af opstandelsen fra de døde fra antikken til i dag, men det er vores trosgrundlag i den danske folkekirke, vores udgangspunkt, som vi får at vide er et glædeligt budskab fra Gud, givet for at vi skal forkynde det videre som det glædelige budskab om kødets opstandelse og det evige liv. SOM DEN GAMLE reformationsbiskop Niels Palladius skriver ud fra Melanchthons overvejelser om kødets opstandelse til det anfægtede menneske, der siger: ”Kan ske, når jeg er død og rådnet op i jorden, at jeg står aldrig op igen af de døde? Men hertil skal man dels svare med en række bibelsteder om opstandelsen og dels huske på, at ’kunne Gud ikke gøre større ting, end vi kunne begribe, da var han ikke Gud… O Herre Kriste, du sagde på korset til røveren, i dag skal du være med mig i paradis, und også mig at være i det evige Paradis. O Herre, du sagde på korset, Fader, i dine hænder befaler jeg min ånd, ligeså befaler jeg nu min arme sjæl i dine hellige hænder’.”

Når man taler om ”fysisk opstandelse” med foragt, så er det ens indsigt i det moderne naturvidenskabelige univers, man roser sig af over for Skriftens vidnesbyrd. Det er ens egen bedre indsigt i moderne fysik og biologi end den, Johannes, Markus og Paulus havde, som er autoriteten for, hvad der kan tros. Hvem andre end Per Ramsdals teologiske mentor, Theodor Jørgensen, bringer fysikken ind som moderne trumf, når han understreger, at Kristus ikke kunne gå gennem lukkede døre, hvis han var fysisk opstået fra de døde? Men den trumf betinges af, at fysikken og naturvidenskaben anno 2015 er sandheden og alt, hvad der kan vides om den sag. Vores udgangspunkt i folkekirken er bekendelsesskrifterne. Det er derfor, vi aflægger løfte på dem. Når vi bekender, vi tror på kødets opstandelse, og at Thomas stak sin finger ind i såret i Jesu side, så giver det ingen kristelig mening at tale om ikke at ville forstå det fysisk, men som metafor. Det er jo netop det, kødets opstandelse betyder: Han, som den han var, er og kommer, når vi skal dø, er i sandhed opstået for os, derfor døbes vi til Kristi død og opstandelse. At benægte det vil jo svare til, at man hævdede, at Kristus, der kunne skabe det fysiske univers, ikke lavede vand til vin fysisk, men at gæsterne ved brylluppet i Kana bare troede, at det postevand, de fik, var vin. Jesus som nødløgner eller hypnotisør, der får en fra publikum til at tro, han er på Hotel Dagmar til middag, til latter for det øvrige publikum.

Men Johannes kalder både dette mirakel, Lazarus’ opvækkelse og korsfæstelsen for tegn på, hvem Jesus virkelig er, nemlig den opstandne almægtige Guds søn. Hvis vi ikke tror på opstandelsen som kødets opstandelse, så er vores egen død det sidste ord, der er at sige om os, og så er der ikke mere at sige om os, end at vi er en mindre form for samme religiøse livspoesi, som Jesus var udtryk for – uanset hvor fantasifulde vi er. DET ER KLART, at biskop Peter SkovJakobsen ikke kan genopstå fysisk, når han dør, uanset hvor meget han prøver, og at hans ord og betydning derfor godt kan leve videre alligevel, men at lægge de samme begrænsninger ned over Guds søn, som har været med ved skabelsen af det fysiske univers, forekommer lettere storhedsvanvittigt. Når evangeliet gør en pointe ud af, at Jesus gik på vandet, men Peter sank i på grund af manglende tro, så kan denne pointe passende sættes ind i den nuværende diskussion om opstandelsen, hvor man vitterlig ser mange præster, biskopper og teologer synke i, når de gør sig selv større og Kristus mindre i tolkningen af kødets opstandelse og det evige liv. Torben Bramming er sognepræst i Ribe og Seem

KRONIKKEN I MORGEN: Flora Ghosh og Yildiz Akdogan: Skal vores unge være til salg

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

12 | Radio&Tv dagens anbefalinger

om tro, etik og eksistens

Overraskelser ved skilsmisse

Propagandakompagniet

DR 1 20.30 Det overrasker mange ægtefæller, hvordan ejendele og formue skal fordeles ved en skilsmisse. Men skal man kunne gifte sig til penge, eller bør hver ægtefælle have sit? En ny lov kan vende op og ned på, hvem der skal have hvad, når ægtefæller går fra hinanden. I ”DR1 Dokumentaren: Til ægteskabet os skiller” følger vi skilsmisseramte danskere.

DR K 14.25 Mange af de kendte optagelser fra Anden Verdenskrig er filmet af kameramænd fra propagandakompagniet, Det Tredje Riges militære propagandaenhed. Spørgsmålet er, om denne til rettelagte virkelighed stadig farver vores opfattelse af krigen.

Van Goghs redningsbåd DR K 13.35 ”At male”, skrev van Gogh, ”er redningsbåden, der redder os ind på kysten efter forliset”. Undertiden beroliger det ham at male, men som oftest bliver krampagtig energi omsat til kraftige penselstrøg og nådesløs usikkerhed og angst til intensive, vilde farver. Se mere i ”Vilde værker: Van Gogh”.

Radio P1

mellem 18:00 og 06:00 kun på digital radio

12:00 Radioavisen 12:15 P1 Debat P1 Debat sætter hver dag fokus på et aktuelt emne og lader to skarpe debattører krydse klinger om det. 13:03 Videnskabens Verden Et naturvidenskabeligt program med nyheder, reportager og gæster i studiet. Forskning fra ind- og udland sættes i perspektiv og krydres med besøg i de miljøer, hvor forskerne har deres hverdag. 14:03 P1 Eftermiddag Døren står åben, når Karen Secher og Tore Leifer blander samfund og kultur med undren og nysgerrighed i to timers direkte radio. 16:07 Orientering 18:05 P1 Debat 18:50 Danmark Kort Classic Jens Harpøth – en original fra Ringkøbing. Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 1. december 2003). 18:55 Nyheder fra Grønland på dansk 19:03 Eksistens: Ulige uretfærdighed (G) Uretfærdighed kan have mange ansigter. Når uretfærdighed rammer mennesker, lokalsamfund og befolkningsgrupper i udviklingslandene, har det ofte ekstra store konsekvenser. Sådan lød en del oplægget til Danmarks-indsamlingen i weekenden. Men er global ulighed uretfærdigt? Og hvis det er hvem har så det største ansvar for at gøre noget ved det?. 20:03 Natursyn: En bybonde bliver professionel (G) Mads Boserup Lauritsen blev en del af den globale byhavetendens, da han lavede en tomathave på taget af skraldeskuret i sin baggård på Nørrebro i København. Siden har han taget skridtet videre, kvittet jobbet som kommunal byplanlægger og er blevet iværksætter med virksomheden TagTomat. Men hvordan skaber man vækst og job ud af byhaver med inspiration fra cirkulær økonomi? Dorte Dalgaard besøger bybonden på haveværkstedet i København. 20:45 Laika på P1 – gid det gav mening (G) Så er Laika tilbage i æteren – i denne uge med bl.a. Katja & Kulturen, gode råd om hvordan kvinder skal behandles og et sextilbud fra en undertøjsmodel. Og i Tanker på Tinge kommer et stort organ på tværs af et ellers interessant interview. Satireprogram med Stine Schrøder Jensen, Troels Malling og Troels Thorsen. Teknik og montage: Gianna Giacomello. Producent: Dorthe Riis. 21:03 Religionsrapport Et journalistisk magasin, der går i dybden med tendenser og nyheder fra den religiøse verden, både herhjemme og i resten af verden. Med nyheder, reportager, debat og kommentarer vil vi udfordre vanetænk-

ning og fremme dialogen mellem grupper med forskellig tro – eller uden tro. 21:30 Apropos Historieløshed og 70’erne. 1970’erne var en tid med mange eksperimenter, og de gik ikke alle sammen lige godt. Men det var også en tid, hvor man begyndte at interessere sig for miljø og bæredygtighed, og hvor kampe for for eksempel ligestilling og homoseksuelles rettigheder blev kæmpet. Alligevel er 1970’erne et årti, mange af os tager afstand fra – blandt andet ved at latterliggøre det. Og det er synd, fordi vi glemmer de værdier, vi også har fået med os fra den periode – det mener dagens gæst i Apropos. 22:03 Orientering 00:05 Verden ifølge Gram: Frihandel med USA 01:03 P1 Eftermiddag Døren står åben, når Karen Secher og Tore Leifer blander samfund og kultur med undren og nysgerrighed i to timers direkte radio. 03:03 Orientering 05:00 Radioavisen 05:03 Harddisken: De usynlige assistenter (G) En gammel teknologisk drøm er at skabe en digital butler, der kan være et nærmest usynligt apparat, som hjælper dig gennem dagen. Ikke ulig en forlængelse af dit nervesystem eller dine sanser. Harddisken besøger Nikolaj Hviid i München, der har opfundet en personlig assistent i form af et sæt hovedtelefoner, som han har rejst over tre milloner dollar til på Kickstarter. Og designeren Gadi Amit fortæller, hvordan man designer næsten usynlige genstande. 06:07 P1 Morgen 09:05 Kulturknuserne Kulturknuserne giver konstruktive, kærlige og kritiske klaps til kulturlivet. Der er forbud mod vanetænkning, når panelet bestående af tre konsulenter diskuterer ugens tre aktuelle udfordringer og kommer med gode råd til beslutningstagerne. 10:03 Skønlitteratur på P1 Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. 11:03 Mennesker og Tro: At rejse sammen Ulla Bruun og Ove Gibskov besøger skurvognen for at tale om religion i et ægteskab, hvor tro og ikke-tro bor under samme tag. 11:30 Apropos - historieløshed Apropos er et levende og varieret program om alt det, der kommer os ved som mennesker.

dagens film

Eksistens – om uretfærdighed DR P1 19.03 Uretfærdighed kan have mange ansigter, men er glo bal ulighed uretfærdigt? Hvis ja, hvem har så det største ansvar for at gøre noget ved det? Medvirkende: professor i moralfilosofi Thomas Søbirk og lektor i statskundskab Søren Flinch Midtgaard.

Send flere penge! DR 2 23.00 I 1990’erne ville kendisser som Bob Geldof og Bono gøre en forskel for de fattigste i Afrika. Koncerter og kampagner skulle indsamle millioner af dollars til Afrika. Men har deres ind sats gjort en forskel og virkelig hjulpet millioner ud af fattigdom?

Radio P2

mellem 06:00 og 18:00 kun på digital radio

12:00 Radioavisen 12:15 Værket Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1. Solist: Karen Gomyo. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Kirill Karabits. 13:03 Grammofon – med Helge Baun Sørensen. Ikke så meget snak ... (Sendt første gang oktober 2014). 15:03 Amadeus Eftermiddag med Frank Jensen. Godt selskab, musik, overraskende historier og en quiz, hvor du skal slå ørerne ud. 18:05 Domino Håndplukket klassisk præsenteret af Claus Berthelsen. 19:20 P2 Koncerten Lotusblomsten. Fjernøstlig og vestlig kormusik, som kredser om lotusblomstens symbolik. Schumann: Die Capelle og Die Lotusblume. Brahms: Kanon, opus 113, for damekor. Guo Wenjing: Echoes of Heaven and Earth. Niels W. Gade: Die Wasserrose. Toru Takemitsu: Wind Horse. Toshio.Husokawa: Die Lotusblume. Hommage a Robert Schumann. Ying-Hsueh Chen, kinesiske og japanske trommer. DR VokalEnsemblet. Dirigent: Kaspars Putnins. (Christians Kirke, København 1. februar). Ca. 21:00 Thomas Dausgaard og Det Svenske Kammerorkester spller Schuberts Symfoni nr. 4. og 5. 22:00 Natsværmeren – med klassisk musik og det, der ligner. 00:05 Værket 00:50 Intermezzo 01:03 Hej P2 03:03 Natsværmeren 05:00 Radioavisen 05:03 Grammofon – med Helge Baun Sørensen. Ikke så meget snak . 07:05 P2 Morgenmusik Klassisk musik med Claus Berthelsen. 08:05 Morgenandagten Præludium: Jens Ramsing: Preludio fluent. Fra det G.T.: Salme 30,2-6. Salme: 308 "Helligånd, vor sorg du slukke". Fra det N.T.: 1. Petersbrev 5,2-7. Korvers: Asger Pedersen: Hos dig er livets kilde (Tekst: Sl. 36, 10). Salme: 609 "Dybt fornedres skal enhver". Postludium: Jens Ramsing : Preludio semplice. 08:23 P2 Morgenmusik – fortsat. 10:03 Hej P2 Den direkte vej til P2. Spørg om klassisk musik, del dine oplevelser eller ønsk musik. Kontakt os på mail, facebook eller twitter med #hejp2. hejp2@ dr.dk.

Johan Falk: Operation Nattergal

Breakfast at Tiffany’s

DR 1 22.30 Et trafficking-netværk, der henter unge øst europæiske kvinder til Göteborg, hvor der venter dem en tilværelse som prostituerede, skal afsløres. Johan Falk rekrutterer en ung polsk pige til at infiltrere net værket, men tingene spidser til og bliver livsfarlige.

DR K 02.30 Diamanter er en piges bedste ven, og Holly Golightly elsker at stå og drømme foran Tiffany’s. For fatteren Paul Varjak bliver betaget af hende og undrer sig over, hvordan hun har råd til at opretholde sin livs stil, når hun aldrig arbejder. Hvem betaler regningerne?

Radio P3

øvrige radiokanaler

12:00 Nyheder P3 Nyheder holder dig opdateret på de seneste nyheder fra indland og udland mellem 6 og 18. 12:03 Sporten 12:05 Smag på P3 Smag på P3 er programmet, der handler om musik – her guider værten dig gennem ny musik, quizzer, musikminder og friske musiknyheder. 15:04 Pressen på P3 Alle hverdage 15 – 17 vendes dagens vigtigste historier og nyheder af Tony Scott og Tue Blædel. 17:04 P3 med Signe Amtoft 18:04 P3 med Pelle Peter Jensen 21:03 P3 med Cathrine Nissen 00:05 Natradio 05:00 Radioavisen 05:03 Natradio 06:04 Go' Morgen P3 – musik, nyheder, journalistik, satire og sport starter den nye dag. 09:04 GANDHI Verden er et storslået sted! Også trist ind imellem – men heldigvis mest storslået. Spørgsmålet er, om vi kan gøre den endnu mere storslået ved lige at skrue på nogle knapper og dreje på nogle håndtag. Det vil vi undersøge og afprøve – og vi har brug for jeres hjælp! GANDHI – hverdage 9-12 på P3.

Radio 24syv

Radio P4 12:00 Radioavisen 12:18 P4 Play 12:30 Regionale nyheder 12:33 P4 Play 13:03 Madsen 14:03 Den lille forskel 15:06 P4 Eftermiddag 16:50 Radiosporten 16:53 P4 Eftermiddag 18:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller trænger du bare til lidt go' musik som akkompagnement til din aften – så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits og gamle kendinge. Vi sender direkte frem til 21.00, hvor du kan sende dit musikønske ind. 21:03 Madsen 22:03 Dansktimen 23:05 P4 Aften 00:05 P4 Natradio 05:00 Radioavisen 05:03 Morgenstund Regionale nyheder 5.30. 06:05 P4 Morgen Aktuelle reportager, sport, vejr, musik og trafik. 10:03 Formiddag på 4'eren

12:00 24syv Nyheder. 12:05 Den Korte Radioavis. Værter: Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun. 13:00 24syv Nyheder. 13:05 Aflyttet (G). 14:00 24syv Nyheder. 14:05 Elektronista (G). 15:00 24syv Nyheder. 15:05 Bæltestedet. Værter: Simon Jul og Jan Elhøj. 16:00 24syv Nyheder. 16:05 Reporterne, fortsat. 17:00 24syv Nyheder. 17:05 Reporterne, fortsat. 18:00 24syv Nyheder. 18:05 AK 24syv. Et sprængfarligt kulturmagasin. 19:00 24syv Nyheder. 19:05 AK 24syv, fortsat. 20:00 24syv Nyheder. 20:05 Efter Otte. Vi samler op på dagen. 21:00 24syv Nyheder. 21:05 Efter Otte, fortsat. 22:00 24syv Nyheder. 22:05 Efter Otte, fortsat. 23:00 24syv Nyheder. 23:05 Datolinjen. Flere sider af samme dag. 00:00 24syv Nyheder. 00:05 Nattevagten. Når Danmark går I seng vågner nattevagten. 01:00 24syv Nyheder. 01:05 Nattevagten, fortsat. 02:00 24syv Nyheder. 02:05 Nattevagten, fortsat. 03:00 24syv Nyheder. 03:05 Råbånd. Uredigerede optagelser til ugens 24syv Dokumentar. 04:00 24syv Nyheder. 04:05 Nattevagten Highlights. 05:00 24syv Nyheder. 05:05 Mikrofonholder (G). 06:00 24syv Nyheder. 06:05 24syv Morgen. Claus Cancel og Maria Dohn giver dig overblik og morgenro. 07:00 24syv Nyheder. 07:05 24syv Morgen, fortsat. 08:00 24syv Nyheder. 08:05 24syv Morgen, fortsat. 09:00 24syv Nyheder. 09:05 Millionærklubben. Hvor der handler, der tales. 10:00 24syv Nyheder. 10:05 Rushys Roulette. Rushy Rashid forsøger at genstarte og revitalisere indvandrerdebatten i Danmark. 11:00 24syv Nyheder. 11:05 Rushys Roulette, fortsat.

Radio Klassisk 18:00 Radio Klassisk aftentoner. 00:00 Radio Klassisk nattetoner. 06:00 Radio Klassisk morgen. 10:00 Radio Klassisk.

Svensk Radio P2 12:44 Mozartalmanackan. 13:00 SR på persiska. 13:30 SR på romani. 14:00 SR på kurdiska. 14:30 SR på arabiska. 15:30 Nyheter. 15:35 Rádio Sápmi Med. 16:00 Sisu-uutiset. 16:10 Studio Sisu. 16:50 Roketti. 17:00 P2 på hemväg. 18:09 Kulturnytt. 18:14 P2 på hemväg. 19:00 Ekonyheter. 19:03 P2 Live: Folk. 20:30 P2 Live: Jazz. 22:00 Musik mot midnatt. 00:00 Notturno. 06:00 Huomenta Ruotsi. 06:30 Sisu-uutiset. 06:35 Oddasat. 06:40 Nyheter. 06:50 Klassisk morgon. 08:54 Kulturnytt. 09:00 Ekony-

heter. 09:02 Klassisk morgon. 10:00 Ekonyheter. 10:03 Klassisk förmiddag.

NDR Kultur 13:00 Klassisk musik a la carte. 14:00 Klassisk musik - undervejs. Reportager og musik fra Nordtyskland. 19:00 Kultur- og musikjournalen. 19:30 Musica. 20:00 Kulturforum. 21:00 Musikkens verden. 22:00 Oplæsning. 22:35 Nocturne. 23:00 NDR Kultur Neo - musik mellem genrerne. 00:00 Natkoncert. Bl.a. Lehar: Guld og sølv, vals opus 79. Schubert: Sonate a-mol D 845. 06:00 Klassisk morgenmusik. 08:30 Oplæsning. 09:00 Klassisk matiné.

radio i morgen og overmorgen Radio P2 12:00 Radioavisen. 12:15 Værket. Jan Ladislav Dusik: 12 Melodiske etuder, opus 16. Vincenzo Paolini, klaver. 13:03 Grammofon. – med Peter Filtenborg. Ikke så meget snak . 15:03 Amadeus. Eftermiddag med Frank Jensen. Godt selskab, musik, overraskende historier og en quiz, hvor du skal slå ørerne ud. 18:05 Domino. Håndplukket klassisk præsenteret af Stine Rosengren. 19:20 P2 Koncerten. Danmarks Underholdningsorkester. Underholdningsorkestrets første koncert i eget regi efter adskillelsen fra DR. Mozart: Symfoni nr. 25. Exsultate, jubilate. Symfoni nr. 35, Haffner. Henriette Bonde-Hansen, sopran. Dirigent: Adam Fischer. (Konservatoriets Koncertsal 1. februar). 22:00 Natsværmeren. – med klassisk musik og det, der ligner. 00:05 Værket. Jan Ladislav Dusik: 12 Melodiske etuder, opus 16. Vincenzo Paolini, klaver. 00:50 Intermezzo. 01:03 Hej P2. 03:03 Natsværmeren. 05:00 Radioavisen. 05:03 Grammofon (G). – med Peter Filtenborg. Ikke så meget snak . 07:05 P2 Morgenmusik. Klassisk musik med Claus Berthelsen. 08:05 Morgenandagten. Præludium: Jesper Madsen: Ramus-vignet. Fra det G.T.: Salme 36,6-10. Salme: 31 "Til himlene rækker din miskundhed, Gud". Fra det N.T.: 2. Petersbrev 1,3-9. Korvers: Asger Pedersen: Hos dig er livets kilde (Tekst: Sl. 36, 10). Salme: 159 "Min Jesus, grund til al vor lyst". Postludium: Chr. Præstholm: Til himlene rækker din miskundhed, Gud. 08:23 P2 Morgenmusik. – fortsat. 10:03 Hej P2.

øvrige tv-kanaler TV 2 NEWS

TV 2 Sport

12:00 Nyheder. 12:35 Optakt til Folketingets spørgetime. 13:00 Folketingets spørgetime. 14:00 Analyse af Folketingets spørgetime. 14:30 Nyheder, sport, vejr. 16:00 NEWS i dag. 17:00 NEWS i dag med 17 Finans. 18:00 Nyheder. 18:10 Tirsdagsanalysen. 19:00 Nyhederne. 19:25 Kulturen på NEWS. 20:00 Nyheder. 20:10 Tirsdagsanalysen. 21:00 21'eren på NEWS. 21:30 Kulturen på NEWS. 22:00 Nyhederne. 22:27 NEWS Night. 00:00 Nyheder.

12:50 Håndbold: VM - Rusland-Danmark (m). 14:10 Håndbold: VM - Danmark-Polen (m). 15:35 Håndbold: VM - Island-Danmark (m). 17:00 Håndbold: VM - Danmark-Spanien (m). 18:30 Sportscenter. 18:55 Alpint: VM – Super-G (k). 20:00 Sportsquizzen. 20:25 Sportscenter: Update. 20:40 Fodbold: Breda-PSV Eindhoven. 22:30 Sejlsport: Volvo Ocean Race. 23:00 Sportscenter. 23:10 Håndbold: VM - Danmark-Slovenien (m). 00:25 Håndbold: VM -

Kroatien-Danmark (m). 01:35 Basketball: Detroit-Miami. 04:10 Fodbold: Vitesse-Ajax.

TV 2 Fri 12:05 [=] Loppe Deluxe. 12:35 [=] Loppe Deluxe. 13:05 Skjulte skatte. 13:50 Sæt pris på dit hjem. 14:35 Location, Location, Location. 15:30 Location, Location, Location. 16:20 Bolighjælp på vej. (G) 17:05 Bolighjælp på vej. 17:55 [=] Liebhaverne. 18:20 [=] Liebhaverne. (G) 18:50 Fantasifulde rum. (G) 19:45 Fantasifulde rum.

20:40 [=] Ulla Terkelsen i Italien. (G) 21:10 Ulla Terkelsen i Italien – Ekstra. (G) 21:45 To madglade italienere. (G) 22:50 Spørg kokken. 23:40 Coast. 00:45 Projekt flodpram. 01:20 Jagt & fiskeri. 02:05 Jagt & fiskeri.

DR Ramasjang 12:05 ((S)) SYV. 12:35 ((S)) Skæg med tal. 12:55 ((S)) Tilde og vennerne. 13:05 Bamses Billedbog. 13:30 ((S)) Kære Sebastian. 13:55 ((S)) Eghjorten Buller. 14:20 ((S)) Fjeldgården i Trondhjem.

14:35 ((S)) Bullerfnis. 15:00 ((S)) Gurli Gris. 15:05 ((S)) Ellevilde Ella. (G) 15:15 ((S)) Abevej 64. 15:25 ((S)) Lille Nørd. 15:55 ((S)) Gæt med Emil. 16:05 ((S)) Dora udforskeren. 16:30 Bamses Billedbog. (G) 17:00 ((S)) Vilde venner. 17:20 ((S)) Thomas og hans venner. 17:30 ((S)) Lille Nørd. 18:00 ((S)) Timmy-tid. (G) 18:10 ((S)) Ridder Mikkel. (G) 18:20 ((S)) Junglebogen. 18:30 ((S)) Vilde venner. 18:50 ((S)) Thomas og hans venner. 19:05 ((S)) Lotte fra Spektakelmagergade. 19:35 ((S)) Tinga Tinga fabler. 19:45

((S)) Små kartofler. (G) 19:50 ((S)) Godnathistorier.

dk4 12:00 Naturligvis. 12:30 Hjemmeyoga. 12:55 Kostråd om. 13:00 Reklameinfo. 13:10 Den gamle mand og hvalpen. 13:40 Et ekko af middelalderen. 14:10 Reklameinfo. 14:20 How2Scrap. 14:50 Kniv og gaffel. 15:20 En dansker i Europa. 15:50 Reklameinfo. 16:00 Tirsdags Bingo. 17:00 Reklameinfo. 17:10 Anne-Vibeke rejser. 17:40 Folkeuniversitetet på

dk4. (G) 18:30 Teatermøde med Vivienne McKee. 19:00 Peter Schepelern om Michael Haneke. 19:15 Restauranter i Europa. 19:45 Elsk din skygge. 20:00 Fit Talk. 20:30 Selskabsadvokaten. 20:50 Hvordan. 20:55 På ski igen, igen, igen. 21:30 Dinas Talkshow. 22:30 Koncert med Jørgen Klubien. 23:35 Stjernetræf. 00:05 Qvortrups valg. 01:00 Costa del Golf. (G) 01:35 Spring ud for globale rettigheder. 02:00 Teatermøde med Solbjørg Højfeldt. 02:30 AnneVibeke rejser. (G) 03:00 Lærerliv. 04:00 Nat-tv.

TV3 12:30 The Kardashians. 15:00 Luksusfælden. 16:00 Bones. 17:00 NCIS. 18:00 Masterchef 2015 – Danmarks største madtalenter. 19:00 Masterchef 2015 – Danmarks største madtalenter. 20:00 Luksusfælden. 21:00 Mit plastikmareridt. 22:00 Familien fra Bryggen 6. (G) 23:00 Tattoo Salonen. (G) 00:00 Kræsne købere. 01:00 Paradise Hotel 6. 01:55 Unforgettable 2. 02:50 Wedding Band. 03:30 FILM The Devil's Teardrop. Am.-can. tv-krimi fra 2010.

Lad din avis støtte et godt formål, mens du er på ferie Giv dine ferieaviser til Kristeligt Dagblads Venner, så sørger de for, at mennesker, der normalt ikke har mulighed for at læse avisen, nu får chancen. Ring og hør mere hos Kristeligt Dagblads abonnementsservice på 33 48 05 05.

I øjeblikket sørger Kristeligt Dagblads Venner for, at der uddeles gratis aviser til ca. 100 hospitaler, fængsler og sociale væresteder.

Kristeligt Dagblad Tirsdag 3. februar 2015

Radio&Tv | 13 Blasfemi hører under trosfriheden mediekommentar Af Jesper Bacher

”BLASFEMI HØRER UNDER TROSFRIHEDEN”. Sådan lød ordene fra redaktør på Charlie Hebdo Gérard Biard, da han optrådte i DR 2-programmet ”Krasnik og ytringsfriheden”. Programmet, hvor Martin Krasnik lader forskellige stemmer ytre sig om ytringsfriheden, dens væsen og dens grænser. Ikke tilfældigt var Krasnik i Paris, hvor

DR1

2 I programmet ”Krasnik og ytringsfriheden” på DR 2 lod journalisten Martin Krasnik forskellige stemmer ytre sig om ytringsfriheden, dens væsen og dens grænser. – Foto: Scanpix.

stødt og krænket. Ytringsfriheden var, når det kom til stykket og islam, mest til pænt brug. Men som Gérard Biard anførte, så hører ”Blasfemi under trosfriheden eller samvittighedsfriheden”. Biard var i øvrigt bekendende ateist, og det er jo en trist religion, som han i øvrigt mente skulle være statsreligion for at sikre verdsligheden. Religion var noget, som skulle holdes i privatsfæren og ikke blive til politisk diskurs. Biard syntes blind for, at det religiøse bidrag til den politiske diskurs ikke nødvendigvis er teokratisk. Den kristne kulturarv præger endnu Vesterlandet, men

ytringsfriheden som bekendt kostede flere menneskeliv så sent som sidste måned. Det er selvfølgelig en vigtig debat, som vel for alvor tog fart med Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammedtegninger i 2005-2006. Jeg kan imidlertid stadig tage mig i at undres. Indtil da troede jeg faktisk, at der i Vesten og da frem for alt i Danmark var næsten total konsensus om ytringsfriheden. Det skulle vise sig temmelig naivt. Nok gik alle ind for ytringsfriheden som princip, men i praksis var det en anden sag. Man burde helst ikke ytre sig, så de forkerte menneske følte sig

DR2

ko- 12:00 [=] Antikduellen (G) (4048) 12:30 [=] Auktionshuset (2:8) (6241) 13:00 [=] Kære nabo – gør bras til bolig – Ribe (45777) 13:45 [=] Skattejægerne (123357) og 14:10 Kriminalkommissær Foyle Eng. og krimiserie fra 2003 (5) (9060834) 15:50 Columbo: En sag om ære Am. krimiserie fra 1976 (5767845) :00 17:00 Downton Abbey III (7:10) (90628) ne. 17:50 [=] TV-avisen Nyheder (8081311) 18:00 [=] Antikduellen (17:30) (5970) mol 18:30 [=] TV-avisen Nyheder (52203) 18:55 Vores vejr (3505999) né. 19:05 [=] Aftenshowet (8184357) 19:55 TV-avisen Nyheder (5884661) 20:00 Auktionshuset IV (5) Dansk dokumentarserie. Det er en stor dag i Auktionshuset. For med Jesper Bruun Rasmussen i spidsen indledes firmaets største auktion siden finanskrisen. Over den kommende tid skal der sælges varer til en samlet vurdering af n 74 millioner kroner, så alle i huset holder vejret. (70) 20:30 [=] DR1 Dokumentaren: Til ægte- skabet os skiller. Det overrasker og chode- kerer mange ægtefæller, hvordan ejendele dt og formue skal fordeles ved en skilsmisse. Det kan udløse lange og bitre opgør. Men skal man kunne gifte sig til penge, eller bør hver ægtefælle have sit? En ny lov kan 0 vende op og ned på, hvem der skal have hvad, når ægtefæller går fra hinanden. I ets dette program følger vi skilsmisseramte sen danskere og den hårde kamp for at få delt ate, formuen. (40425) iet- 21:30 [=] TV-avisen Nyheder (52680) 21:55 [=] Madmagasinet Magasin. Salget rt- af proteinprodukter boomer, og kure med masser af protein er det nye. Men har vi r. overhovedet brug for så meget protein, og kan vi få for meget? Værter: Mette Frisk og Adam Aamann. (201574) 03 22:20 Sporten (8405086) 22:30 Johan Falk: Operation Nattergal (21951) 00:00 Dirty Sexy Money (18:23) (60487) sk 00:40 Hamish Macbeth (14:20) (3186636) 01:30 Water Rats Aust. actionserie fra al- 1997 (27:177) (6443568) æk- 02:15 Mord i centrum (25:84) (6988617) .: 03:00 Der er noget i luften (49:320) der- (4375758) 6, 03:25 Der er noget i luften (50:320) al (2129619) 03:50 Der er noget i luften (51:320) Gud. (9463891) 03 04:20-04:50 Hvor ingen skulle tro, at nogen kunne bo (4) (3080926)

DR K

TV 2

12:25 [=] Nak & Æd - En helleflynder i Norge (5:10) (G) (8790086) 13:05 [=] Horisont: Kinas bizarre boligmarked Magasin (66296048) 13:30 Behandlingsgymnasiet Eng. dokumentar fra 2011 (7224406) 14:10 [=] Den vilde monsun (5:5) (G) (5018222) 15:05 [=] P1 Debat på DR2 (42102406) 15:50 [=] AnneMad i New York (4:8) (1599661) 16:20 [=] Nak & Æd - en rype i Norge (6:10) (3392195) 17:00 [=] DR2 Dagen (3220999) 18:00 Sagen genåbnet: Livstid Eng. krimiserie fra 2002 (1:2) (8349503) 18:55 [=] Xinxin og de fortabte indvandrere (1:4) (7662999) 19:25 Den Sorte Snog Eng. komedieserie fra 1983 (1:6). Ved en fejl kommer hofsnogen Edmund til at hugge hovedet af Englands konge, Richard III. Dermed gør Edmund sin egen far til konge – og sig selv til den mest sleske og kujonagtige prins i Englands historie. (9001970) 20:00 [=] Jersild minus spin. Mens valgtrommerne buldrer mere og mere er dansk politik i voldsom forandring – men hvad er det egentlig, der sker? Jens Olaf Jersild og hans panel skærer igennem spin og mediebilleder for at finde svarene. (6283067) 20:45 Dokumania: Tre år i helvede Ty.Dokumentar. Den 19-årige Basset er målmand på det syriske fodboldlandshold. Da revolutionen bryder ud, begynder han at skrive populære sange, der afspejler drømmen om en fredelig befrielse fra Assads brutale regime. Vennen Ossama er en 24-årig medieaktivist og pacifist, der bruger sit kamera til at indfange revolutionen. Men da hæren angriber igen og igen, og deres elskede by Homs bliver en udbombet spøgelsesby, beslutter de to fredelige demonstranter endelig at gribe til våben og forvandle sig til bevæbnede oprørere. Den syriske instruktør Talal Derki har fulgt Basset og Ossama og deres venner fra 2011-2013, mens sult, tørst, udmattelse og den stadig mere ulige David og Goliatkamp mod hæren tærer på både helbred og sind. (7019319) 22:30 [=] Deadline (6378048) 23:00 [=] Send flere penge! Dan. dokumentar fra 2012 (3602680) 23:55 [=] Jersild minus spin (G) (17597338) 00:40 Dødsgangen – Sidste chance Eng. dokumentar fra 2014 (52091839) 01:30 Til kamp for Bin Laden Eng. dokumentar fra 2011 (G) (6182810) 02:00-06:15 Deadline Nat (54486742)

12:00 [=] Nyhederne (7883) 12:30 Regionale nyheder Nyheder (65609) 12:40 [=] Hvem vil være millionær? Dan. quiz (9359446) 13:25 [=] Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed Jagten på drømmeboligen (3:8) (1773116) 14:15 Hjemme bedst Engelsk boligprogram. (12) (650951) 15:10 [=] CPH Lufthavnen (2294067) 15:35 [=] CPH Lufthavnen Reportageserie om Københavns Lufthavn (7) (G) (7497661) 15:55 Grænsepatruljen - på job med grænsevagterne i Canada (8218319) 16:25 [=] Razzia – SKAT rykker ud - med SKATs specialenheder på job (7:11) (G) (888593) 17:00 [=] Nyhederne (34932) 17:12 Regionale nyheder Nyheder (207422067) 17:20 [=] Go' appetit Inspirerende hverdagsmad på 25 minutter (86951) 17:50 [=] Vejret Dokumentar (5352970) 18:00 [=] Nyhederne (65203) 18:14 Regionale nyheder Nyheder (400852777) 18:25 [=] Dit vintervejr Dokumentar (6273357) 18:30 [=] Go' aften Danmark Dokumentar (3406) 19:00 [=] Nyhederne (9425) 19:30 Regionalprogram Nyheder (8796) 20:00 [=] Årgang 0 Parallelle liv (4:4) (31680) 20:50 [=] Holder Danmark i live 24 timer i det danske sundhedsvæsen (5) (3107086) 21:40 [=] Station 2 Politirapporten På patrulje med politiet - døgnet rundt (446970) 22:00 [=] Nyhederne (5845) 22:27 Regionale nyheder Nyheder (205410767) 22:45 Natholdet Med Anders Breinholt og Uffe Buchard (2680864) 23:15 Top 20 Funniest Underholdning (8791357) 00:05 Grænsepatruljen Aus. reportageserie (57966) 00:35 Grænsepatruljen Aus. reportageserie (3479742) 01:05 Cold Case Amr. krimiserie (129:156) (1673742) 01:55 Castle Amr. krimiserie (85) (2394100) 02:45 Natholdet (6412549) 03:15 Kongen af Queens Amr. komedieserie. (32:216) (2784907) 04:00-06:00 Nyhederne (8681520)

borgerne afkræves ikke en kristen bekendelse og forbydes ikke at vende kristendommen ryggen. Ufortalt Biards ateisme havde han ret i, at sand trosfrihed indebærer retten til blasfemi. Blasfemi er jo den anden side af skarp religionskritik – og undsigelse. Hvis man erklærer andre menneskers hjerteblod og helligste køer for løgn og illusion, så føles det næsten uvægerligt som blasfemi. Jesus blev anklaget for at spotte Gud, og i Koranen kan man læse, at kristne er forløjede på grund af deres tro på Kristus som Guds søn. Den koraniske hensynsløshed i forhold til de kristnes følelser har dog, så vidt vides, endnu ikke udløst nogen undskyldninger fra muslimsk side. Der er forskel på folk, og hvordan man forvalter de religiøse følelser. Det tog Martin Krasnik fat i, da han in-

DR3

06:20 New York - Brooklyn (2:5) (90480406) 07:00 [=] Nordisk Rum - køkkenet Reportage (G) (66077319) 07:30 [=] Nordisk Rum – badeværelset Dokumentar (66070406) 08:00 P2 Radioavis (21264319) 08:05 Morgenandagten på DR K Præludium: Charles Tournemire: Intermezzo. Fra det G.T.: Salme 51,3-5 og 9-12. Salme: 5 „O, havde jeg dog tusind tunger“. Fra det N.T.: 1. Petersbrev 4,7-11. Korvers: Asger Pedersen: Hos dig er livets kilde (Tekst: Sl. 36, 10). Salme: 697,1-2 „Herre, jeg vil gerne takke“. Postludium: Jesper Madsen: O, havde jeg dog tusind tunger. (80905777) 08:26 Dagens sang – sunget af et af DR's kor. (119065864) 08:35 [=] Merete Pryds Helle – Mine to verdner (49633135) 09:05 [=] Taxa (21:56) (G) (91698241) 09:45 [=] Taxa (22:56) (91600086) 10:25 Gæt og grimasser (1:15) (44228609) 11:00 [=] Hund og hund imellem (5:10) (74816749) 11:30 Dad's Army (21:68) (G) (71666226) 12:00 Dad's Army (22:68) (70216785) 12:30 [=] Normannerne (6:9) (G) (94429999) 13:00 [=] Normannerne (7:9) (15459680) 13:35 Vilde værker: Van Gogh (18912932) 14:25 Propaganda-kompagniet Fr. dokumentar fra 2013 (22435661) 16:00 [=] Det er med hjertet, man ser om Ib Spang Olsen Dan. dokumentar fra 2011 (96710131) 17:00 [=] De skabte Danmark Dan. Dok.serie (3:4) (G) (46116593) 17:40 [=] De skabte Danmark Dan. Dok.serie (4:4) (81990048) 18:20 [=] Store danskere – A.P. Møller Portrætserie (81995593) 19:00 Charles Lindbergh i farver Fr. dokumentar fra 2014 (G) (46960932) 19:55 Dagens sang (G) (39951222) 20:00 Paris - Lysets by (1:3). (66089154) 21:00 [=] Smagsdommerne (69431067) 21:40 Edvard Munch: Hør skriget! No. kunstprogram fra 2014. (28863970) 22:30 FILM James Dean Am. tv-drama fra 2001 (James Dean). Medvirkende: James Dean: James Franco og Winton Dean: Michael Moriarty. Instr.: Mark Rydell (92419241) 00:05 [=] Filmselskabet (G) (97614549) 00:35-05:15 Nat-tv

terviewede Lekbir Kotbi, der er direktør i den franske sammenslutning af islamiske organisationer, som har lagt sag an mod Charlie Hedbo. Journalister, kunstnere, komikere og satirikere føler ikke nogen trussel, når de tager kristendommen, jødedom eller buddhismen under behandling, mens de muslimske reaktioner gør anderledes tilbageholdende. Hvorfor er det sådan? Lekbir Kotbi svarede: ”Måske fordi profeten har en helt særlig plads i muslimers liv”, men betonede samtidig, at flere religioner var mod blasfemi, og muslimerne ikke skulle regnes for et fremmedelement i Frankrig eller i det øvrige Europa. Men bør det ikke være fremmed for et frit land at fritage religion for ytringsfrihed, om den er nok så kras? Jesper Bacher er sognepræst

TV 2 Charlie

12:00 Homolesbians - udseendet (3:4) (G) (19773425) 12:30 [=] Spørg Mig om Alt (3:8) (G) (75593999) 13:00 Rig, rigere, russer (4:9) (G) (91528845) 13:45 FILM Save the Last Dance Am. drama fra 2001 (Save the Last Dance). Medvirkende: Sara Johnson: Julia Stiles og Derek Reynolds: Sean Patrick Thomas. Instr.: Thomas Carter (71975785) 15:35 Girls II (9:10) (67209628) 16:05 Girls II (10:10) (14419390) 16:30 På dykkereventyr med Ellis og Scott (3) (G) (56011203) 17:15 Modelliv i London (3:8) (G) (12287357) 18:00 [=] Spørg Mig om Alt (3:8) (G) (53568951) 18:30 The Tonight Show med Jimmy Fallon (79543883) 19:10 Family Guy (25) Amerikansk animationsserie. (84501357) 19:35 Family Guy (26) Amerikansk animationsserie. (30198723) 20:00 Crowning New York Am. dokumentar fra 2013 (83963048) 20:45 DR3 Dok: Ufo-konspirationen Am. dokumentar fra 2013. Hvordan den amerikanske regering skabte en myte. E.T. på besøg, nedstyrtede ufoer og hemmelighedskræmmeri fra regeringen. Det er en mytologi, der har tryllebundet adskillige i mange generationer. Men hvad nu hvis det amerikanske militær har fremstillet myterne og konspirationerne som en del af deres koldkrigsspionage? For første gang står nogle af disse personer frem og afslører en surrealistisk, foruroligende og til tider tragisk historie om en skyggeverden, hvor hver løgn indeholder elementer af sandheden – men hvor sandheden er langt mærkeligere, end man skulle tro. (92429280) 21:45 The Walking Dead V (5). Abraham og hans gruppe kommer i seriøse problemer på vej til Washington D.C. Og Eugene afslører en chokerende hemmelighed. (68176672) 22:30 FILM Ali Am. drama fra 2001 (Ali). Medvirkende: Muhammad Ali: Will Smith og Drew Brown: Jamie Foxx. Instr.: Michael Mann (24807628) 01:00 The Tonight Show med Jimmy Fallon (G) (12156094) 01:45 Modelliv i London (4:8) (38311425) 02:30 Homolesbians - reproduktion (4:4) (76269723) 03:00-05:02 Natten på DR3 (99942075)

12:45 En sag for Frost Eng. krimiserie fra 1997 (98123116) 14:30 Lov og uorden (2918319) 15:25 Lov og uorden (18700319) 16:15 Kommissær Rex (2:172) (21625796) 17:10 Små og store synder Eng. dramaserie fra 1997 (85:373) (5076501) 18:05 Små og store synder (86:373) Engelsk dramaserie. Nick bliver mistænksom, da en lægprædikant bliver såret af et vådeskud. Imens udvikler Ginas forhold til Steve sig, men glæden får et skår, da hun får at vide, at George aldrig vil kunne genoptage sit arbejde på pubben. (3698425) 19:05 Doc Martin Eng. komedieserie fra 2007 (18) (5579357) 20:00 Fint skal det være Eng. komedieserie fra 1993 (28:44). Hyacinth har meldt sig frivilligt til at eskortere en pensioneret kommandør fra togstationen og til frokosten i de fine damers klub. Hun er nemlig sikker på, at hun ved lieg præcis, hvordan man kommer ind på livet af sådan en gammel søulk. (1886999) 20:40 [=] FILM Hvor er liget, Møller? Dan. komedie fra 1971 (Hvor er liget, Møller?). De to mesterdetektiver, Hårlung (Dirch Passer) og Møller (Preben Kaas), drager på en ekspedition til Sankt Thomas. På vej til øen møder de en ganske dejlig, ung dame, som har arvet et hus på øen – og som har diverse skumle sagførere og banditter i hælene. Og det sætter virkelig de to superdetektiver på en prøve.. Medvirkende: Hårlung: Dirch Passer og Møller: Preben Kaas. Instr.: Preben Kaas (2804951) 22:15 [=] Pejs Girls Da. underholdning (1:2). Gordon Kennedy, Farshad Kholghi, Mikkel Schrøder og Joachim Knop giver den gas som "Pejs Girls" på scenen i Pejsegården. Der er garanti for gode grin, god musik og sort humor, når de herrer - eller skal vi sige "de damer" - udfolder deres talenter i en unik blanding af revy, show, sang og musik. På programmet i anden del er bl.a. "Here Comes the Sun", der er et Beatles-medley, "Børnehuset", "Nessun Dorma", "Noget på krogen" og "Op & tis". Det er Donald Andersen, som bl.a. står bag Hjørring Revyen, der har instrueret "Pejs Girls", der kunne opleves på Pejsegården i efteråret 2014. (23762357) 23:10 Tavse vidner Eng. dramaserie fra 1998 (17:152) (89971048) 00:05 The Good Wife (90) (17469029) 00:55 For himlens skyld (114:169) (37106704) 01:45 Lov og uorden (G) (38283704) 02:40-03:25 Lov og uorden (G) (25150988)

øvrige tv-kanaler TV3+ 12:00 Bones. (G) 13:00 Bones. 14:00 NCIS L.A.. (G) 15:00 NCIS L.A.. 16:00 Simpsons. 16:30 Simpsons. 17:00 How I Met Your Mother. (G) 17:30 How I Met Your Mother. (G) 18:00 How I Met Your Mother. 18:30 How I Met Your Mother. 19:00 NCIS L.A.. (G) 20:00 NCIS L.A.. 21:00 FILM X-Men 2. Am. fantasyfilm fra 2003. 23:45 FILM X-Men. Am. sci-fifilm fra 2000. 01:45 Simpsons. 02:10 Simpsons. 02:40 Man vs. Food. 03:05 Man vs. Food. 03:30 Fear Factor USA.

04:15 Bilfælden. 04:40 Bilfælden.

Sverige TV1 12:45 [=] Idrættens himmel og helvede. (G) 13:15 [=] Kroppsgranskarna. (G) 13:45 [=] Spørg lægen. (G) 14:30 [=] FILM I dag begynder livet. Sv. drama fra 1939. 16:10 [=] Godmorgen Sverige. 16:30 [=] Gårdhuset på Strömsö. 17:00 [=] Hjertevenner. 17:30 [=] Sverige i dag. 17:55 [=] Sport. 18:00 Rapport. 18:10 Regionale nyheder. 18:15 [=] Go'aften. 19:00 [=] Kulturnyt.

19:15 Regionale nyheder. 19:30 Rapport. 20:00 TH Familier på eventyr. 21:00 Ishockey: Champions Hockey League - Finale. 23:00 [=] Svenske skihelte. 23:45 [=] Rapport. 23:50 FILM Parfumen: Historien om en morder. Ty. drama fra 2006. 02:15 Nat-tv.

Sverige TV2 16:00 [=] Rapport. 16:05 SVT Forum. 16:20 [=] Videnskabens verden. (G) 17:20 [=] Nyheder på tegnsprog. 17:30 Nyheder på samisk. 17:45 Nyhe-

der på finsk. 18:00 [=] Touchdown. 18:30 Alpint: VM - Super-G (k). 20:05 Ishockey: Champions Hockey League. 21:00 [=] Aktuelt. 21:40 [=] Kulturnyheder. 21:45 Regionale nyheder. 21:55 [=] Nyheder. 22:00 [=] Sport. 22:15 Nurse Jackie. 22:45 [=] 90'ernes modescene. 23:40 [=] Laleh – jeg er ikke klar til at dø. (G) 00:55 24 Vision. 01:00 Rapport. 01:05 Nat-tv.

ZDF 12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland rundt. 13:00 Middags-

magasinet. 14:00 Nyheder. 14:15 Kokkeduellen. 15:00 Nyheder. 15:05 TH Gang i gryderne. 16:00 Nyheder. 16:10 TH Politidistrikt Kitzbühel. 17:00 Nyheder. 17:10 Hallo, Tyskland!. 17:45 Stjernedrys nyt om de kendte. 18:05 TH Politidistrikt Köln. 19:00 Nyheder. 19:10 Vejret. 19:15 Alpint: VM - Super-G (k). 20:15 Karneval a la Köln. 22:45 Nyheder. 23:15 Anstalten. 00:00 Nyheder. 00:15 Nyt i biografen. 00:20 Savages. 02:20 TH Politidistrikt Köln. (G) 03:05 TH På det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

03:35 TH Politidistrikt Wismar. (G) 04:20 TH Politidistrikt Kitzbühel. (G)

ARD 12:00 [=] Nyheder. 12:15 [=] ARD-buffet. 13:00 [=] Middagsmagasinet. 14:00 [=] Nyheder. 14:10 [=] Røde roser. 15:00 [=] Nyheder. 15:10 [=] Kærlighedens storm. 16:00 [=] Nyheder. 16:10 TH Panda, gorilla og co.. 17:00 [=] Nyheder. 17:15 [=] Brisant. 18:00 [=] Quizduellen. 18:50 [=] Blandt banditter. 19:45 [=] Viden før otte - mennesker. 19:50 [=]

Vejret før otte. 19:55 [=] Finans før otte. 20:00 [=] Nyheder. 20:15 TH For himlens skyld. 21:00 TH I al venskabelighed. 21:45 [=] Rapport fra München. 22:15 [=] Nyheder. 22:30 [=] Sportsnyt. 23:30 [=] Maischberger har gæster. 00:45 [=] Nyheder. 01:05 [=] Max Schmeling. 02:58 Nyheder. 03:00 [=] Maischberger har gæster. (G) 04:15 Brisant. 04:58 Nyheder.

NDR 12:15 I al venskabelighed. 13:00 Typisk!. 13:30 ((S)) Bri-

sant. 14:00 ((S)) Nyheder. 14:15 ((S)) Billedbogen. 15:00 ((S)) Nyheder. 15:15 ((S)) Ved foden af Rocky Mountains. 16:00 ((S)) Nyheder. 16:10 ((S)) Min eftermiddag. 17:10 ((S)) Panda, gorilla og co.. 18:00 ((S)) Regionale nyheder. 18:15 ((S)) Tæt på naturen. 18:45 ((S)) Aftenstudiet. 19:30 ((S)) Regionale nyheder. 20:00 ((S)) Nyheder. 20:15 ((S)) Konsultation. 21:15 Panorama - reporterne på farten. 21:45 ((S)) Nyheder. 22:00 Gerningsstedet. 23:30 ((S)) Billeder fra hele verden. 00:00 Nat-tv.

Læsertilbud

Smukt litografi af Maja Lisa Engelhardt t

siv Eksklu afi litogr

I samarbejde med Maja Lisa Engelhardt tilbyder Kristeligt Dagblad avisens læsere litografiet ”Rose i landskab”. Maja Lisa Engelhardts tanke bag værket er at skildre et udtryk, som ikke underlægger sig forstandighed, men tro. Du kan få del i et af de bare 500 eksemplarer for kun 980 kr. inklusive porto. Litografiet måler 42 x 55 cm.

Motivet går til kant og er færdigtrykt på Mourlos litografiske værksted i Paris. Leveres uden ramme.

Køb det på

Tirsdag 3. februar 2015

709614 392734

vEJRET I DAG

2°- -2°

Orangeriets februarglæder

dagens flue

533 922

T e l e f o n 33 48 05 00 | A b o n n e m e n t 33 48 05 05

00006

Mest skyet med lidt sne eller snebyger, men i eftermiddagens løb mest tørt og især i de vestlige egne lidt eller nogen sol. Svag til jævn, stedvis frisk vind mellem nordvest og nordøst.

Denne side er redigeret af Britta Søndergaard og Poul Nielsen

Det er en stor lykke, når vintersolen lyser på citrusplanterne. Det er et dagsarbejde at fjerne lus og gøde, men resultatet er anstrengelserne værd, skriver Bjarne Nielsen Brovst

havebrev

Huskeseddel

af Bjarne Nielsen Brovst

33Pudse citron- og appelsinblade af for skjoldlus. 33Husk citrusgødning mod gule blade. 33Læs Lotte Møllers bog ”Citron” om citronen i Europas historie. 33Læs Claus Dalbys bog ”Drivhusdrømme” udgivet på forlaget Klematis.

bagsiden@k.dk

Det er jo et privilegium af de helt store at eje et orangeri, som vi har gjort det her på Nordgården i det nordjyske siden 2010. Det var et ret kostbart byggeprojekt, som stod på i flere måneder. 12 meter gange 3 meter med otte vinduer ud mod sydøst, to døre mod øst og vest, tre loftsvinduer én gange to meter, også til at åbne, akkurat som fire af vinduerne mod sydøst kan åbnes eller stå på klem. For det er vigtigt sommer og vinter, at der kan luftes ud som nu i dag, hvor solen – endelig – står stærkt ind i orangeriet. Der har været nok af regn-og sluddage de seneste 14 dage. Så er orangeriet en stor lykke. Her er altid i vintertiden mindst 5 til 15 grader celsius. Vi har tre termometre i rummet: mod øst, mod syd og et elektronisk hængende på den murede væg ind mod stuen. Her kan en dør også åbnes, hvis temperaturen en sjælden gang ryger ned under fem grader. Det er helt afgørende for citrusplanter, at temperaturen ikke kommer under den temperatur.

”Det er meget foruroligende, jeg er begyndt at gå og snakke med mig selv.” ”Jamen, du kan jo lade være med at svare.”

DAGEN historisk set 1966: Sovjet foretager verdens første ubemandede måne-

landing med rumsonden ”Luna 9”.

1969: Yassir Arafat vælges til leder af PLO. 1982: Danskfødte Claus von Bülow anklages i USA for mord-

forsøg på sin velhavende hustru.

Sol og måne Solen går ned klokken 16.45. Den står op i morgen klokken 08.00. Dagens længde er tiltaget med 1 time og 48 minutter siden solhverv. Alle klokkeslæt er i København. Det er årets 34. dag. Månen står op klokken 16.47 og går ned klokken 07.12. Døgnets middeltemperatur er 0,6 grader i Karup og 0,8 grader i Kastrup.

mini-krydsord

Citrusplanter skal have masser af lys, har brug for kølighed, men ikke høj stuevarme. Lige nu er der en masse citrusfrugter. Vi har i alt 17

Løsningen findes på side 8.

0 Citrusplanter har brug for masser af lys, kølighed og ikke for høj stuevarme. – Illustration: Kræsten Krum Byskov.

krukker med blandt andet Mandarino citrus reticulata. Den blomstrer en stor del af året – hvilken duft! Planten skal vandes regelmæssigt med regnvand og ikke med vand fra hanen, og det gælder alle citrusplanterne. Lige nu er det tiden at pudse hvert enkelt blad for at fjerne fedtede lag, som de ir-

riterende skjoldlus afgiver. Det er virkelig et stort arbejde. Og det skal gøres. Gudrun har siddet der i dagevis og tørret af med sin blanding af lunkent vand med brun sæbe og atamon. Vi har også købt citrusgødning for at holde bedre kontrol med – som der står – mikronæringsstofferne. Jernindholdet i dunken er

tilpasset citrusplanternes høje forbrug for at kunne udvikle deres frugter bedst muligt og netop for at modvirke gule blade og bladfald, som vi heldigvis ikke har så meget af.

En af de planter, vi har så meget glæde af i orangeriet, er Kuele Fortunella margarita krydset med Citrus clementi-

ne. Den kan kun anbefales. Vi har to af den. Én mod øst og én stående i en lerkrukke mod syd. Den har stærkt duftende blomster. De vandes regelmæssigt fra marts til november og med en sjat citrusgødning i vandkanden. En pragtplante i orangeriet er den to en halv meter høje Calamondin Citrus mitis, som

vi købte i 2010, da et gartneri solgte ud ved et ophørsudsalg. Dengang var grenene espalieret hen over bambusstokke syv gange. Nu er vi nået op på 10 espalierede grene og på vej til den 11. Den blomstrer i maj og juni og kommer med mange frugter og bliver derfor stærkt beundret. Den kan godt tåle kølighed og står derfor op ad muren. Vandes og gødes moderat; men det er et dagsarbejde at vaske bladene for skjoldlus, ikke mindst på grund af de mange lange, spidse pigge. Så har vi også to krukker med citron, Citrus lemon. Det er en middelhavsplante med stærkt duftende blomster, og de giver også mange frugter. Jo, vi avler selv nok til smagfuld marmelade. Vi vander den regelmæssigt fra marts til november. Planten skal stå lyst – og husk, at den har små pigge, som man helst ikke skal stikke sig på.

Plastikkirurgi er den moderne kvindes burka At ændre ansigt og krop ved kosmetiske operationer kan sammenlignes med at bære burka, hedder det i et diskussionsoplæg, der i denne uge skal drøftes i Vatikanet 2 Mens undertrykte kvinder i for eksempel Afghanistan bærer burka, så er de omsiggribende skønhedsoperationer en form for vestlig kvindeundertrykkelse, mener en gruppe rådgivere, der har udarbejdet et arbejdspapir for Vatikanet. – Foto: Scanpix.

Af Britta Søndergaard soendergaard@k.dk

Sudoku

9 8 4

5 4 2 1 7

1 7 3 9 1 6 4

SUDCL_ 1252

3 2 2 6 8 5 2 7 9 6 6 8 7 9 5 3

1 9 1 4

De millioner af kvinder, der lægger sig på plastikkirurgens operationsbriks for at få fjernet rynker, skåret fedtdepoter væk eller gjort bryster større, bærer i virkeligheden ”en burka lavet af kød”. I det hele taget er kirurgiske ændringer af ansigt og krop en ”amputation” af det menneskelige udtryk og ”en manipulation af kroppen”. Så skarp er fordømmelsen af skønhedsoperationer i et diskussionsoplæg udarbejdet af en gruppe kvindelige rådgivere for Vatikanets pontifikale råd for kultur forud for et møde i Rom i denne uge. Oplægget, der refereres i den britiske avis The Indepen-

dent, betegner plastikkirurgi som værende ”aggressivt” mod den kvindelige identitet og sammenligner indgrebet

med spiseforstyrrelser og depression. Efterspørgslen på kosmetiske operationer vokser eks-

plosivt over hele verden i disse år. Tal fra Det Internationale Selskab for Plastikkirurger viser, at der på ver-

densplan foretages mindst 23 millioner skønhedsoperationer om året. Fænomenet er især i vækst i lande som USA og Brasilien. ”Plastikkirurgi, der ikke tjener som medicinsk helbredelse, kan være aggressivt mod den feminine identitet. Operationerne er en fornægtelse af kroppen,” hedder det blandt andet i dokumentet med titlen ”Kvinders kultur, lighed og forskelle”.

Arbejdspapiret skal diskuteres på et seminar, der begynder i morgen og ledes af den italienske kardinal Gianfranco Ravasi. Oplægget kritiserer også de kvindelige skønhedsidealer i medierne. ”Samtidig med at vi i dag har frihed til at vælge, lever vi

så under et nyt kulturelt åg, hvor en bestemt feminin model dominerer,” lyder det fra arbejdsgruppen, der også kritiserer, at kvinder udelukkes fra ledende poster i den katolske kirke stik modsat tendensen i resten af samfundet. ”I dag tilbringer kvinder ikke længere eftermiddagene med at deltage i religiøse ceremonier. De arbejder ofte nogle gange som topdirektører og er mindst lige så engagerede som deres mandlige kolleger,” hedder det blandt andet i arbejdspapiret. Heri konkluderes det, at mange af de kvinder, der ”har arbejdet hårdt” for at opnå prestige i samfundet, ikke har tilsvarende indflydelse og medbestemmelse i den katolske kirke.

1 7 3 9 1 6 4

Sådan løses sudoku Alle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver vandret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9. Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side 8.

FREDDIE

5 4 2 1 7

HUNDEN

9 8 4

SUDCL_ 1252

3 2 2 6 8 5 2 7 9 6 6 8 7 9 5 3

1 9 1 4

STEEN & STOFFER

Sværhedsgrad

14 lande kæmper om at have årets træ LONDON England deltager i år for første gang i konkurrencen om at have ”Årets træ” i Europa. Englænderne stiller op med en meget berømt og gammel eg, nemlig en 1000 år gammel sag fra Sherwood-skovene, som siges at have været gemmested for Robin Hood og hans slæng. Men englænderne er ikke optimister, og det hænger sammen med, at Skotland og Wales har valgt at indstille

deres egne træer, så man er bange for, at stemmerne bliver spredt, skriver nyhedsbureauet dpa. Konkurrencen har sit udspring i Tjekkiet, og siden 2011 er antallet af deltagerlande steget fra fem til 14. Danmark deltager ikke. Der kan stemmes på hjemmesiden treeoftheyear.org. Konkurrencen åbnede i søndags, og den kører frem til den 28. februar. /ritzau/

S k r i v t i l b ag s i d e n Send dine idéer og forslag til bagsiden@k.dk eller med post

3 til Kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K.