Højskoletillæg Forår 2023

Højskoleliv

Elever på Kalø Højskole tager livtag med tidens dilemmaer på ”Dannelsesrejsen”. Side 14-15

Pit-stopperne: Flere tager på højskole midt i studietiden. Side 4

Højskolen Marielyst byder igen kunstnere ind på refugium. Side 22

En ny højskolerute, et kommende teologispor og planer om en borgerlig højskole. Det bobler af nye idéer og initiativer i højskoledanmark, og en række af dem kan du gennem interviews, reportager og baggrundsartikler stifte bekendtskab med her i tillægget Højskoleliv. Tak, fordi du læser med.

Benedikte Christine Rasmussen, tillægsredaktør og jourhavende, Kristeligt Dagblad

indhold

4 Nyhed Flere tager på højskole som pause fra studierne

6 Tre gode råd Lær hele livet, lad være at stresse på de unges vegne og smil til jeres spejlbillede

8 Reportage Nye vandreruter skal bringe højskoletanken ud i landskabet

12 Interview Nyt fag på Børkop Højskole skal puste til unges interesse for teologi

14 Kort nyt om højskoleliv

14 Reportage Dannelse kan bygge mennesket op til det gode liv

16 Voxpop Tre elever

fortæller: Her er vores mest og mindst elskede højskolesange

18 Debat Ny højskole: Borgerlige skal ind i kampen for unges dannelse

20 Kulturhistorie Holger

Drachmann og Franz Kafka var her. Nu vil Højskolen Marielyst igen byde kunstnere velkommen

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå | Redaktør: Benedikte Christine Rasmussen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

FOTO: WWW.MICKFRIIS.DK

FOTO: JULIE MELDHEDE KRISTENSEN

Flere tager på højskole som pause fra studierne

Da Anton Brix blev færdig med sin bachelor, valgte han at tage et ”pitstop” på en højskole, ligesom et stigende antal andre unge vælger. Det kan handle om et behov for at trække tiden, inden man skal ud på arbejdsmarkedet, siger ekspert

nyhed

Juliane Sigurdsson sigurdsson@k.dk

I stedet for at gå den direkte vej og begynde på sin kandidatgrad, da han blev bachelor i filosofi fra Københavns Universitet, valgte

Anton Brix at gøre noget andet. Han pakkede sine ting og drog mod Hadsten Højskole i Østjylland.

”Det var slet ikke i mine tanker at tage på højskole, inden jeg begyndte på studiet. Det var først, da jeg på studiet lærte andre at kende, der havde været på højskole, at jeg tænkte, at det ville jeg også,” fortæller han.

Når man tager på højskole, mens man er indskrevet på en uddannelse eller gør det mellem en bachelor og en kandidatgrad, kaldes det i højskoleregi, at man tager et ”pitstop”. De seneste år har højskolerne oplevet, at der er kommet flere af de såkaldte pitstoppere. Faktisk bruger 12 procent af alle højskoleelever opholdet som en pause væk fra deres videregående uddannelse, hvilket er den største andel, siden højskolerne begyndte at måle det i 2011. Det viser en intern undersøgelse udarbejdet af Folkehøjskolernes Forening, som lige knap 1000 højskoleelever har svaret på.

”Det er helt klart vores indtryk, at der er kommet flere pitstoppere, og at der også vil komme endnu flere i fremtiden. Det er ikke et fænomen, vi kendte for bare 10 år siden,” siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening, inden hun uddyber:

”Der er nogle, der har brug for lige at stoppe op, tænke sig om og hente ny appetit til deres uddannelse. I stedet for at holde op vælger de at tage en tænkepause.”

Når de studerende vælger at hive et halvt år ud af studiekalenderen for at synge fællessang og bo på værelse med andre, vælger de ikke højskolefag ud fra, hvad der passer til deres studium. De vælger fag som keramik, skydning og naturliv, fortæller Lisbeth Trinskjær.

Det samme gjorde Anton Brix.

”Jeg har specifikt fravalgt fag, der hænger sammen med, at jeg læser filosofi. For det første er meget af det, der bliver gennemgået i filosofi på højskolen, noget, jeg allerede har lært. Men det er også, fordi jeg ville bruge højskoleopholdet på netop at udvide min horisont og lave nogle andre ting,” fortæller han.

Uddannelsesspeeder og pauseknap

Det er ikke, fordi Anton Brix er i tvivl om sit studium, at han har valgt at tage på højskole, og han har da også tilmeldt sig kandidatuddannelsen med start til sommer.

”Men mit pitstop er helt sikkert et tilvalg af højskolen og ikke et fravalg af studiet,” siger den 25-årige højskoleelev.

Og sådan er det faktisk generelt for pitstoppere, for langt de fleste fortsætter på deres uddannelse, når deres højskoleophold er færdigt. Når de alligevel har brug for en pause, kæder Lisbeth Trinskjær det sammen med, at der i mange år er blevet trykket på

det, hun kalder ”uddannelsesspeederen”.

”Eleverne er meget målrettede under deres uddannelser, og de har ofte været i et uddannelsessystem i mange år, hvor de er blevet målt og vejet på deres præstationer. De oplever en uddannelsestræthed. På højskolerne får man styrket sin nysgerrighed og sin lyst til at lære. Det sker, fordi man får lov til at fordybe sig i noget, man ikke nødvendigvis er god til uden at blive vurderet og uden at skulle præstere,” siger hun.

Den tendens genkender Søren Christian Krogh, der er ph.d. i sociologi ved Aalborg Universitet og som forsker i unge og præstationskultur ved Center for Ungdomsforskning.

”Når unge vælger at tage på højskole under deres uddannelse, kan det være en form for funktionel pause, hvor de trækker stikket og tager ud og oplever noget, inden de skal gøre sig klar til at træde ind på arbejdsmarkedet og have et job fra mandag til fredag. Jeg tror helt klart, at det kan være en måde at frakoble sig samfundets præstationskrav og udsætte tiden, inden man går ind i en voksentilværelse,” siger han.

For tiden bliver der også trykket på uddannelsesspeederen fra politisk side. Regeringen har luftet planer om en kommende reform på uddannelsesområdet, hvor man vil skære i kandidatuddannelserne, så halvdelen kommer til at vare ét år frem for de to år, som de fleste lige nu varer. Det ville ikke undre Søren Christian Krogh, hvis det ville få flere studerende til at tage et pitstop på højskole.

”Sammenlignet med den måde, unge tidligere har reageret på, når der er blevet accelereret på uddannelsesområdet fra politisk side, tror jeg helt sikkert, at det kan få flere til at tænke på, hvordan man kan forlænge ungdommen. Højskoler kunne være én af de måder. Det er en måde, unge kan modarbejde dét, at de skal skynde sig igennem en uddannelse,” siger han.

Facaderne falder

Men der er også en anden åbenlys grund til, at flere lige netop i de her år vælger at trække stikket fra uddannelsen og søge mod højskolerne, fortæller Lisbeth Trinskjær. Grunden hedder coronakrisen.

”Vi ved, at de, der er studerende lige nu, har været påvirkede af corona i deres studietid på den ene eller anden måde. De har været meget isolerede og arbejdet derhjemme og har ikke nødvendigvis så mange sociale relationer på deres studie, som de havde ønsket. Det kan vi mærke på pitstopperne. De søger i høj grad mod højskolerne for at danne sociale relationer,” fortæller hun.

En undersøgelse fra 2023 udarbejdet af Center for Ungdomsforskning viser, at unge i stigende grad har svært ved at hvile i de venskaber og sociale fællesskaber, de indgår i. Og netop af den grund vurderer Lisbeth Trinskjær, at mange af pitstopperne vælger at tage på højskole som en pause fra deres studium fremfor at tage ud og rejse eller få et arbejde, der ikke har noget med deres studium at gøre.

”På højskolen falder facaderne, fordi man

4 Foto øverst: Flere og flere unge bruger et højskoleophold som en pause fra studierne. Her ses en gruppe studerende på Københavns Universitet.

Da Anton Brix (ovenfor i midten) valgte at tage på højskole som et pitstop, var det, fordi han gerne ville blive mere tryg ved at være i større sociale sammenhænge. Her ses han sammen med højskolevennerne Jon Ringström (bagerst) og Rikke Crawford (forrest). – Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix/ og privatfoto.

Hvad er et pitstop?

Når man vælger at tage på højskole, mens man er indskrevet på en videregående uddannelse eller mellem en bachelor og kandidat, kaldes det i højskoleregi, at man tager et pitstop. Der har aldrig før været så mange pitstoppere som nu.

wbor sammen. Man ser hinanden, når man er grimmest og sjovest og klogest og i tvivl. Man kan ikke stemme hinanden hjem. Det er udfordrende, men man lærer noget om sig selv og om andre, som man ikke lærer andre steder. Man er nødt til at behandle hinanden ordentligt,” siger Lisbeth Trinskjær.

Det var netop på grund af det sociale på højskolen, at Anton Brix valgte at tage af sted mod Hadsten.

På studiet havde han en oplevelse af, at det krævede en ekstra indsats at være social. Noget, der forhåbentligt ville komme mere naturligt på højskolen.

”Det er ikke, fordi jeg er dårlig til at være social overhovedet, men jeg ville gerne være mere udadvendt. Og blive bedre til at være åben over for andre. Jeg har heller ikke været på efterskole, så jeg følte lidt, at jeg manglede det her sociale sammenhold, som man kan få på en højskole,” siger han og fortæller:

”Jeg er helt sikkert også blevet mere udadvendt og blevet mere tryg ved at være i større sociale relationer.” J

procent af alle højskoleelever var i 2022 pitstoppere

Ung visdom

Lær hele livet, lad vær at stresse på de unges vegne, og smil til jeres spejlbillede. Sådan lyder rådene fra tre unge elever fra Vallekilde

Højskole til den ældre generation

Tre gode råd

fra Hellerup nord for København

Jeg fanger ofte mig selv i at lægge mærke til de egenskaber eller materielle ting, andre besidder, som jeg ikke selv gør. Det er en grundlæggende trang, vi mennesker har til at sammenligne os med dem omkring os. Vi spejler os i hinanden. Vores tanker sår frø, og pludselig er hovedet fyldt med åndssvage vrangforestillinger. Sammenligningskulturen forbindes ofte med ungdommen. Det skyldes nok, at fænomenet tit knyttes til sociale medier. Men jeg tror ikke, at problemet begrænser sig hverken til sociale meFor nylig havde jeg min familie på besøg til brunch. Der blev peget fingre ad os unge og hvor meget tid, vi bruger på sociale medier. Men så gik snakken videre om et dameblad, som min moster læste. Bladet var spækket med sunde madretter, ny mode til kvinder over 40 år og kendte, der fortalte om en hverdag, som virkede meget overskudsagtig. Og falsk. Min moster kunne slet ikke forstå, hvordan man kan have så meget overskud som dem fra bladet.

Der gik det op for mig, at i stedet for at pege fingre ad os unge, bør der være en større bevidsthed om, at perfekthedskulturen også findes blandt de ældre. Både på sociale medier, som mange ældre benytter, men også gennem bladene, de læser, programmerne, de ser i fjernsynet, og dem de omgås på arbejdspladsen.

Jeg tror ofte, at den ældre generation oplever de samme følelser og scenarier af usikkerhed som de unge. Det er følelser, det kræver et hårdt mentalt arbejde at modvirke. Lige nu går jeg på højskole, hvor 150 forskellige unge mennesker er samlet. Alle er kreative og dygtige på hver deres måde, og alle ser helt forskellige ud. Det er ikke en dans på roser, og det kan virke skræmmende at spejle sig i andre mennesker. Dog er det inspirerende at se, hvordan folk støtter op om hinanden og hviler nok i sig selv til at skabe et fællesskab, der er inkluderende for alle.  Den effekt, højskolen har på eleverne, kunne alle lære af, og det er noget, vi generelt burde tænke mere over i samfundet. Hvis vi modarbejder følelsen af misundelse og omfavner hinandens forskelligheder, så vil vi alle finde en større indre ro. Og blive bedre til at kigge os selv i spejlet og smile.

Nicolaj Sørensen, 21 år, fra Hillerød

Som en 21-årig mand, der går på højskole og stadig ikke er sikker på, hvad jeg vil med mit liv, har jeg et råd til de ældre generationer: Lad ungdommen slå sig løs, og lad os bruge lige så lang tid på at finde ud af vores fremtid, som vi har brug for.

Den seneste tid har der været meget snak om, at vi unge skal tage færre sabbatår, så vi hurtigere kan komme ud på arbejdsmarkedet. Og når vi mødes med bedsteforældre, onkler og tanter, konfronteres vi altid med spørgsmål om vores fremtid: ”Har du fundet ud af, hvilken uddannelse du tage?”, ”Hvor tænker du, at du gerne vil flytte hen?”.

Den ældre generation bør ikke have så travlt på vores vegne. Ellers risikerer vi at ende på afsporede uddannelsesveje med trivsels- og identitetskriser til følge. Det er hverken i ungdommens eller samfundets interesse.

Heldigvis kan jeg se, at de unge ikke tager færre, men flere sabbatår end tidligere. Det er en positiv udvikling. Selv er jeg i gang med mit andet sabbatår, og jeg har kun én plan for fremtiden: at gå i gang med mit tredje. Man bruger sabbatårene på at vælge sine værdier og finde ud af, hvad man vil beskæftige sig med. Vi lærer, hvem vi er og at stå på vores egne ben, inden vi for alvor træder ud på arbejdsmarkedet. I mit eget sabbatår har jeg desuden lært meget om arbejdsmarkedet ved at arbejde som lærervikar og pædagogmedhjælper.

Jeg har derfor et råd til den ældre generation: næste gang I finder på at spørge os unge om ting, vi i virkeligheden ikke har noget svar på, så foreslår jeg, at I i stedet spørger os: ”Hvordan går det med dit liv?”. Eller: ”Har du det godt med det, du laver nu?”. Selvom man ikke har nogle konkrete mål i sigte for øjeblikket, så betyder det ikke, at ens liv ikke har et formål. Livet kan stadigvæk have indhold og værdi. Og det gælder, ligegyldigt hvor gammel man er.

Bliv ved med at lære – også fra de unge

Det er, som om at de sidder fast i en tidskapsel og retfærdiggør, at de ikke behøver at lære mere.

Mit råd er: Stop aldrig med at lære. Ligesom vi får visdom fra ældre generationer, kan de ældre få en visdom fra os, som er helt anderledes end den, de er vokset op med.  Jeg har en mormor, som alle kan lære noget af. Selvom verden forandrer sig, og især den teknologiske omlægning er svær for hende at følge med i, så er hun altid åben for at lære nyt. Da hun ved, at jeg er åben for den visdom, hun giver mig, er hun også modtagelig over for den læring, som jeg giver hende. Desværre er det, som om at mange ældre ikke er på samme måde.

Når jeg taler med ældre mennesker, oplever jeg ofte, at mine tanker og meninger bliver negligeret. Især fra min mormors generation møder jeg arrogance over for mine synspunkter på grund af min alder. Foden sættes ned, og der sættes et punktum i samtalen, inden den får lov at åbne sig, for jeg skal dæleme ikke belære dem om noget.

Min generation vil gerne lære af de ældre, og det gør vi også hele tiden. Men hvis de ældre tillader det, kan de også lære meget af ungdommen. Vi kan blandt andet løsne op for nogle af de kategorier og fastlåste grænser, mange ældre oplever i verden. For min generation er grænserne mere flydende. Med flydende grænser skabes der større plads til forskellighed. Jeg tror, at mange ældre mennesker inderst inde har følt, at der ikke var plads til dem, og her kan de unge åbne for nogle mere inkluderende fællesskaber.

Hvor ungdommen har bløde værdier, er de ældres værdisæt ofte mere materialistiske, fordi de har skullet kæmpe for materialistisk velstand. Det har jeg respekt for, men igen bør respekten gå begge veje. Det er en udbredt misforståelse blandt de ældre, at de unges bløde værdier udspringer af et privilegeret sted. For de udfordringer, de ældre generationer stod over for, er ikke nødvendigvis værre end eksempelvis de trivselsudfordringer, som unge står over for i dag.

Man skal bare stoppe med at kalde hinanden for privilegerede, for så mister man respekten mellem generationerne. J

Julie Westh Nielsen, 21 år, fra København

Unge som ældre lever i et spejlkabinet –smil til dit spejlbillede

ikke ved, hvad de vil med deres liv

Nye vandreruter skal bringe højskoletanken ud i landskabet

En række østjyske

højskoler har udviklet et net af vandreruter, der bugter sig mellem skolerne. Her kan vandreren blive udfordret til at reflektere over livets store spørgsmål

reportage

Jacob Weinkouff Hansen jhansen@k.dk

Mellem Djurslands Folkehøjskole og Den Europæiske Filmhøjskole, de to østligt beliggende højskoler på Djursland, er det nu muligt at vandre ad en såkaldt højskolerute. Det samme er muligt fra Egmont Højskolen til Odder Højskole og imellem højskolerne Silkeborg og Ry.

Og det er ikke tilfældigt, at alle disse ruter pludselig er opstået mellem de østjyske højskoler, der ligger tæt på hinanden. Det er nemlig en del af et projekt, der helt simpelt kaldes Højskoleruten: et stort net af vandreruter, der forbinder de 14 østjyske højskoler, og som blev indviet den 1. april på Idrætshøjskolen Aarhus, hvor Kristeligt Dagblad var med.

Før de mange deltagere ved åbningsarrangementet kunne prøve kræfter med ruten, skulle den mere officielle del afvikles. Et par hundrede mennesker var samlet i højskolens fællessal, hvoraf de fleste var gæster udefra. Der blev, som det hører sig til, sunget fra den blå og velkendte højskolesangbog, og så var der store forventninger til den officielle åbningstale fra forhenværende folketingsmedlem, forhenværende minister og livslange højskolemand Bertel Haarder (V). Og han havde gjort sit hjemmearbejde – i helt bogstavelig forstand.

”Jeg har læst mig til – på nettet –, at

” Det er højskolekultur i en ny udgave og meget vigtigt for højskolernes videre gang gennem danmarkshistorien.

her på Aarhus Idrætshøjskole startede man initiativet med det formål at ’tage højskolernes kerneydelser ud i den østjyske natur og gøre dem tilgængelige for alle,’” lød det.  Og det er netop kernen i projektet: højskolens tanker og kultur skal bredes ud på en måde, hvor alt og alle kan være med, så længe de bevæger sig lidt ud i naturen, som det beskrives på Højskolerutens egen officielle hjemmeside. Den idé hilser Bertel Haarder hjerteligt velkommen.

”Det er godt set af initiativtagerne og de skoler, der er med. Derfor vil jeg sige tak til dem og til de folk, der engagerer sig i det. Højskolernes kerneydelse er livsoplysning, fremmelse af den demokratiske dannelse og fortrolighed med folkelige og frie fællesskaber. Men det er skoler uden sikkerhedsnet,” sagde Bertel Haarder og uddybede, at højskolerne derfor er tvunget til hele tiden at finde den rette balance mellem at holde fast i de gode gamle højskoleværdier- og tanker, samtidig med at man fornyer sig.

”Højskoleruterne kan give oplevelser med den skønne natur, som alt for mange overser. De kan give oplevelser med de frie fællesskaber, og de kan få vores blik væk fra os selv, så vi kan lære noget om kultur, historie og for så vidt også naturvidenskab. Det er højskolekultur i en ny udgave og meget vigtigt for højskolernes videre gang gennem danmarkshistorien,” sagde han.

Inden Bertel Haarder officielt erklærede højskoleruten for åben, kom han med et ønske:  ”Jeg håber, at ruterne vil blive velsignet med godt vejr, og at mange deltagere med åbne øjne og modtageligt sind vil få den forundringsparathed, som man skal have, hvis man vil have noget ud af et højskoleophold eller en tur på en højskolerute.”

Efter de resterende af dagens talere havde forladt podiet, var det tid til, at deltagerne kunne bevæge sig ud under

den forårsblå østjyske himmel.

Det hele på mobilen

Det var dog med lidt tekniske udfordringer fra begyndelsen. De i alt 29 vandreruter, der enten går fra en højskole til en anden eller begynder og slutter mellem samme højskole, fungerer via en app på telefonen, der for flere af deltagerne krævede lidt tilvænning. Via app’en kan man finde en rutevejledning med en række punkter undervejs, hvor vandrene kan gøre holdt. I app’en kan man ligeledes se informationsvideoer om det sted, man befinder sig, finde refleksionsøvelser, aktiviteter, ordsprog, og ikke mindst tekst og melodi til en højskolesang.

Det hele har til formål at kæde lokalområdet og især naturen sammen med højskoletanker og refleksioner over det levede liv. Og i den forbindelse har naturen den fordel, at i den er der ”altid god tid,” som det lød fra initiativtager til ruten og underviser ved Idrætshøjskole Aarhus Søren Møller.

To af de deltagere, der havde sat sig for at gå den rute, der fra Idrætshøjskolen Aarhus strækker sig ned gennem Risskov og slutter tilbage på samme sted, var parret Birgit Andersen og Palle Nielsen, der bor lidt vest for Aarhus.

Da teknikken var kommet på plads satte de kursen mod rutens første stop, Vejlby kirke. Undervejs gik snakken om, hvorfor de synes, projektet er en god idé.  ”Vi har ikke selv været på højskole, men det her er en god mulighed for både at få noget information om de højskoler, man kan gå imellem og de lokalområder, man bevæger sig i. Det lægger op til, at man bliver inspireret til at tale om noget andet, end man ellers ville gøre på en gåtur. Og så tænkte vi simpelthen også, at det var en god mulighed for en lør-

0 To af de deltagere, der havde sat sig for at gå på en del af den nye højskolerute ved rutens åbning, var parret Birgit Andersen og Palle Nielsen. "Vi har ikke selv været på højskole, men det her er en god mulighed for både at få noget information om de højskoler, man kan gå imellem og de lokalom-råder, man bevæger sig i,” sagde Birgit Andersen. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Højskoleruten

Alle ruterne, deres informationer, opgaver og lignende tilgås via app’en ”Højskoleruten”

Det nye netværk af vandreruter strækker sig fra Silkeborg Højskole i vest til Djursland Folkehøjskole i øst og fra Den Skandinaviske Designhøjskole ved Randers i nord til Egmont Højskolen ved Hou i Syd.

I alt er 14 højskoler med i projektet. De har alle en rute, der begynder og slutter ved højskolen selv, og derudover en rute der fører vandreren videre til en anden højskole. I alt er der 29 vandreruter. Det bemærkes i øvrigt af initiativtagerne, at det ikke er et krav at gennemføre alle opgaver og ej heller at gå den fulde rute.

Nye vandreruter ...

fortsat fra side 8

at det var en god mulighed for en lørdagsudflugt,” siger Birgit Andersen, inden Palle Nielsen tilføjer:

”Og selvom man ikke selv har været på højskole, kan man jo godt være fascineret af det menneskesyn og den måde at møde verden på, som højskolerne har. Eksempelvis som her, hvor man både kan blive kloge på sine omgivelser og måske også sig selv.”

Leg med sproget

Da Vejlby kirke var nået, åbnede Birgit Andersen og Palle Nielsen den informationsvideo, der hører til stedet, i app’en. Her fortalte en lærer fra Idrætshøjskolen Aarhus om kirken, men også generelt om områdets historie. Om hvordan det, der i dag er Vejlby-Risskov området, har været beboet allerede i vikingetiden. Og om de unikke kalkmalerier, der i kirken.

Men der blev også tid til den ordleg, der i app’en hører til netop dette stoppested på ruten. Birgit Andersen læste op:

”Første deltager skal starte med at sige et sammensat ord. Den næste skal så finde på et sammensat ord, som begynder med det sidste ord. For eksempel: Kædesav – savværk – værksted –stedlige – ligestilling – stillingsannonce.”

Herefter fortsatte parret legen, der har til hensigt åbne vandrernes bevidsthed om det danske sprogs mange spidsfindigheder og muligheder.

De bemærkede også det opløftende ordsprog, som var noteret i appen ved dette punkt.

”Godt begyndt er halvt fuldendt,” lød det, inden lørdagsvandringen fortsatte med en opfordring fra app’en i baghovedet:

”Læg mærke til omgivelserne, du kommer forbi. Hvad gør det ved dig? Hvad gør det ved dér, hvor du kommer fra?”

Nyt fag på Børkop Højskole skal puste til unges interesse for teologi

Snart kan de, der drømmer om at blive teologer, få sig en smagsprøve. Børkop Højskole syd for Vejle har netop oprettet linjen ”Teologisporet” med start fra foråret 2024 interview

meget tæt samarbejde med de institutioner, der udbyder teologi som studie, altså landets universiteter og Menighedsfakultetet. I løbet af højskoleopholdet kan elever fra ”Teologisporet” både besøge teologistudiet og møde undervisere fra Aarhus Universitet.

5 Bør man kun tilmelde sig ”Teologisporet”, hvis man ved, at man vil studere teologi?

hvor elever tager rundt til kristne fællesskaber, primært ungdomsfællesskaber, og prøver sig selv af som forkyndere, prædikanter og undervisere. Og for teologieleverne kan vi lave praktikaftaler med teologer, der er i job som præster eller er ansatte i kirkelige organisationer. Eleverne kan så følge dem i en uge og få oplevelsen af, hvad det vil sige at arbejde med faget teologi i en praktisk tjeneste. J

Teologisporet

på

Børkop Højskole

Frida

Holm Nim nim@k.dk

5 Robert Bladt, du er forstander på Indre Missions bibelskole, Børkop Højskole. Hvorfor mener du, at der er behov for at oprette et teologispor?

Vi følger jo med i udfordringen med rekruttering af præster, og derfor tænkte vi, at det ville give rigtig god mening at give elever mulighed for at snuse til teologifaget, så nogle måske kan blive afklaret med, om det er den vej, de vil gå.

5 Hvordan ser fagindholdet ud på sporet?

Vi vil gerne præsentere eleverne for teologiske fagdiscipliner som etik, religionsfilosofi, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, dogmatik og praktisk teologi. Vi ønsker at give eleverne en idé om, hvordan teologi som et akademisk fag ser ud. Derudover har vi et

Vores tanke er, at sporet er for dem, der er ret sikre på, at de vil søge om optagelse på teologistudiet, og som gerne vil være godt klædt på, inden de begynder. Men sporet henvender sig også til dem, der bare overvejer studiet. Og så er det også for elever, der bare har lyst til at være en del af et miljø, hvor man arbejder med Bibelen på en akademisk måde og fra en anden vinkel, end når det alene er til ens personlige tro.

5 Hvordan kan man som elev på sporet mærke, at man går på højskole, selvom man dykker ned i et akademisk fag?

Den akademiske fordybelse kan sagtens kombineres med højskolefølelsen. For eksempel har vi talt om at lave en lille introduktion til sproget græsk, samtidig med at vi taler med eleverne om, hvordan det kan gøres personligt, eksistentielt og dannelsesmæssigt relevant. Det kunne for eksempel være, at eleverne skal skrive en lille refleksion eller en andagt, som kan bruges i højskolefællesskabet.

5 Kan teologieleverne komme i praktik?

I forvejen har Børkop Højskole en praktikuge,

”Teologisporet” bliver højst sandsynligt for første gang udbudt som et langt kursus med begyndelse i januar 2024.

Eleverne kan blandt andet fordybe sig i teologisk dogmatik, etik og praktisk teologi. Som en del af undervisningen kommer elever fra ”Teologisporet” i en uges praktik og har også mulighed for at deltage i ekskursioner til blandt andet Etiopien.

Børkop Højskole er en indremissionsk bibelskole med plads til 67 højskoleelever. Otte elever skal være tilmeldt, for at ”Teologisporet” oprettes.

Frederik Thormann Wagner bliver underviser på ”Teologisporet”. Han er bachelor i teologi ved Menighedsfakultetet og tager nu en kandidatgrad i teologi ved Aarhus Universitet.

0 Robert Bladt er højskoleforstander på Børkop Højskole, som er Indre Missions bibelskole. – Foto: Stefan Møller Høeg.

kort nyt

Rekordstor støtte til grønne højskoletiltag

Nordea-fonden giver op til to millioner kroner i støtte til højskoler, som indfører energivenlige løsninger eller underviser i bæredygtighed, oplyser Folkehøjskolernes Forening.

Nordea-fonden har igangsat et projekt, som i første omgang løber over tre år og går ud på, at højskoler kan søge fondsmidler til tiltag, aktiviteter og undervisningsforløb, som fremmer bæredygtighed. Princippet er, at højskolernes selv definerer disse tiltag, så de passer til deres eget værdigrundlag, fagprofil og placering i landet. Hver højskole kan søge op til to millioner kroner  i støtte til udvikling af nye fag, større arrangementer eller nye faciliteter, der bidrager til en bæredygtig udvikling. Dette er ifølge formanden for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær et rekordstort pengebeløb til nye højskoletiltag og en samfundsmæssig satsning, der ” vil sætte aftryk langt ind i fremtiden”.

”Hvis vi som samfund for alvor skal lykkes med at skabe de forandringer, en bæredygtig fremtid kræver, skal mange små og store løsninger udvikles. Højskolerne er allerede spirende laboratorier for den udvikling, og vi ser, hvordan håbet engagerer til handling,” lyder det i en meddelelse på Nordea-fondens hjemmeside fra Lisbeth Trinskjær.

Til at holde styr på de kommende initiativer har Folkehøjskolernes Forening nedsat en projektgruppe, som stiller sig til rådighed for højskoler med vejledning i at udarbejde ansøgninger til fonden. Projektgruppen skal derudover står for koordination, kommunikation og evaluering af de forskellige grønne højskoletiltag, så de erfaringer, man høster lokalt, kan bruges som inspiration bredt i det danske samfund. /mikkelsen

Ny Grundtvigsk

folkehøjskole på vej i Gellerup

Tilbage i sommeren 2022 kunne de første elever på Gellerup Højskole i Brabrand ved Aarhus dykke ned i kortere musik- og byplanlægningskurser. Men højskolen, der ligger i det udsatte boligområde Gellerup, har nu en vision om, at den store betonbygning, som tidligere har huset både en bodega og et teater, i 2026 skal samle 120 højskoleelever på lange kurser.

De lange kurser kommer primært til at henvende sig til unge, der ønsker en pause mellem en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. På Gellerup Højskoles hjemmeside kan man læse om det tætte forhold mellem folkehøjskolerne og det danske demokrati, og at bestyrelsen tror på, at man kan ”revitalisere den brobygning og fælles handlekraft i Gellerup, hvor skolen vil være placeret mellem flere end 80 nationaliteter, et hav af kulturer og livstolkninger”. /nim/

Dannelse kan bygge

Udsyn og indsigt. Sådan kan ledestjernerne for Kalø Højskoles linjefag ”Dannelsesrejsen” kort beskrives. På årets forårshold tages der gennem oplæg, diskussioner og udflugter livtag med tidens udfordringer og dilemmaer

reportage

Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Hvor finder man i samme rum filosoffen Søren Kierkegaards samlede værker, en plakat af den amerikanske sanger Bob Dylan, en vinyl med klavervirtuosen Franz Liszt og et farverigt billede af 36 markante kvinder i verdenshistorien?

Det spørgsmål rummer muligvis flere svar, men et af dem er langs væggene i undervisningslokalet ”Harmonien” på Kalø Højskole.

Midt i det sidder syv unge mennesker mellem 19 og 27 år. Foran dem ligger et udprintet uddrag fra den danske forfatter

Glenn Bechs bog og samfundsmanifest ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”.

Disse syv elever udgør Kalø Højskoles forårshold på ”Dannelsesrejsen”, der som linjefag blev søsat for bare halvandet år siden – et humanistisk sammensurium af fag som filosofi, historie, antropologi, kultur, kunst og religion – kort sagt, et linjefag om dannelse.

Kristeligt Dagblad er en forårsdag i marts taget til det sydlige Djursland, hvor den tidligere sproghøjskole ligger blot en kort gåtur fra Kalø Slotruin og svøbt i Nationalpark Mols Bjerges overvældende natur.

På dannelseslinjen tages der i denne uge fat på fænomenet ulighed. Med en vis højskoleselvfølgelighed lægger underviser Michael Kruse Nielsen det indledende oplæg fra land med Grundtvig-citatet:

”Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt.”

Herfra kører undervisningsog samtaletoget. Er uligheden et problem i Danmark? Er den i så fald af kulturel eller økonomisk karakter? Har vi i dag et klassesamfund, og hvad med uligheden mellem forskellige etniske og seksuelle samfundsgrupper?

Trods elevgruppens klejne størrelse spænder holdningerne i rummet bredt, og uenighederne gødes af dagens vidt forskellige oplægsholdere udefra: Formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Katrine Evelyn Jensen, efterfulgt af branchedirektør og borgerlig debattør Andreas Paulsen.

Netop et rum for uenighed og debat er afgørende for Michael Kruse Nielsen, der har undervist på højskolen siden 2015, heraf på ”Dannelsesrejsen” fra linjens begyndelse i efteråret 2021.

Han vil nødigt kortlægge det vide og lettere diffuse dannelsesbegreb for kategorisk. Skal han alligevel forsøge sig, beskriver han det som en slags værktøjskasse af viden og perspektiver for at kunne forholde sig til samfundets og livets udfordringer.

”Måske har man tænkt det til alle tider,

0 På Kalø Højskole findes linjen Dannelsesrejsen, hvor eleverne gennem det lange kursus introduceres for alt, hvad dannelsesbegrebet indeholder. I denne uge sætter skolen fokus på ”ulighed”. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

men vi synes som samfund at stå i et vadested – en slags hyper-refleksiv modernitet –som gør, at især unge mennesker synes, de skal forholde sig til en masse problemfelter. Derfor prøver vi her at udvikle et sprog, præsentere nogle ord og begreber, så man kan identificere og måske håndtere samtidens tendenser og udfordringer,” siger Michael Kruse Nielsen til Kristeligt Dagblad efter at have sagt tak for i dag til de syv diskussionslystne elever.

Han fremhæver, at højskolen har de ideelle rammer til den eftertænksomhed og debat, der knytter sig til linjens aktiviteter. Det skyldes, siger han, at eleverne bedre tid og ro end på eksempelvis gymnasiet, hvor et pensum presser, og hvor den enkeltes præstation med karaktergivning i højere grad er central.

Dannelse er også empati og etik

En af de unge rejsende i dannelsens vide verden er 20-årige Astrid Katholm fra Helsingør. Som mange andre er hun taget på højskole i løbet af sine sabbatår mellem gymnasiet og universitet, og ligesom sin underviser er hun begejstret for det frie rum, som højskolen faciliterer.

”I gymnasiet var karakterer en slags begrænsning, fordi man fokuserede på at sige det rigtige i forhold til, hvad læreren gerne ville høre. Her er der ikke rigtigt og forkert, og man tør sige sin holdning. Der er ikke et loft over, hvad man kan snakke om,” siger Astrid Katholm.

0 I 2020 overtog Kenneth Degnbol tøjlerne som forstander på Kalø Højskole, som i årene op til havde

Hun har egentlig altid interesseret sig meget for humanistiske fag, men har dog besluttet at studere medicin, når hun sandsynligvis til sommer skal videre på universitet.

Det gjorde dog i hendes øjne et højskoleophold endnu mere oplagt, da hun så stor værdi i at lave noget helt andet inden de

kæmpet et for lavt elevoptag. I dag er højskolen fyldt, og det skyldes blandt andet en ny strategi om at appellere bredere. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

” Jeg tror, at dannelse kan være en slags medicin mod den stigende mistrivsel blandt unge.

KENNETH DEGNBOL, FORSTANDER PÅ KALØ HØJSKOLE

mennesket op til det gode liv

ber, at fordelingen på linjerne de kommende år vil udjævne sig, så holdet på ”dannelsesrejsen” kan blive større end de nuværende syv. I hans øjne er behovet for dannelse nemlig ikke for nedadgående.

”Jeg tror, at dannelse kan være en slags medicin mod den stigende mistrivsel blandt unge. På tysk hedder dannelse bildung, som betyder at bygge op. Dannelse kan bygge mennesket op til at kunne udleve det gode liv. Mange unge er rundtossede af at afsøge, hvilke krav samfundet stiller, og hvordan man lever op til dem,” siger Kenneth Degnbol, der på skolen også underviser i valgfaget filosofi.”

Nogle vil jo mene, at et højskoleophold i sig selv er en dannelsesrejse. Hvorfor lade det være en selvstændig linje?

” En del af dannelse er også empati og etik, og det tror jeg, er meget brugbart – både som læge og i livet generelt.

”Det kunne have heddet mange ting. Det er jo et gammelt begreb for at tage ud i verden og blive klogere på både den og sig selv. Det er nok det, vi gerne vil med linjen. At give kursisterne et kritisk blik og et blik for det levede liv – både deres eget og det omkring dem.” J

årelange, naturvidenskabelige studier.

”Desuden tror jeg, at man bliver en langt bedre læge, hvis man forstår mennesker som mere end bare kød og blod. En del af dannelse er også empati og etik, og det tror jeg er meget brugbart – både som læge og i livet generelt,” siger Astrid Katholm.

Foruden ugens tema om ulighed kommer det lille forårshold omkring flere forløb, der kvalificerer sig til kategorien dannelse – formidlet gennem oplæg, litteratur, diskussion, kunst og rejser rundt i og uden for landet.

Det være aktuelle emner i tiden som menneskets forhold til naturen og klimaet, køn, krop og seksualitet, men også mere tidløse emner som eksistens og tro.

Til sidstnævnte besøger holdet eksempelvis den lokale sognepræst, mens en større pilgrimsvandring til et dansk kloster er i vente.

Forstander på Kalø Højskole siden 2020, Kenneth Degnbol, beskriver ”Dannelsesrejsen” som del af en større forandring af skolens profil. Den blev i 1952 grundlagt som sprogskole for danske elever, der ville lære fremmedsprog.

Men da det blev bredt tilgængeligt for unge at rejse ud i verden blev den slags skole til en vis grad overflødig, og den ændrede derfor målgruppe til internationale studerende, der kommer hertil for at lære dansk.

Ifølge forstanderen førte den danske flygtningepolitik fra 2015 dog til, at elevgrundlaget fra udlandet blev reduceret, og det affødte nogle svære år for Kalø Højskole. Derfor besluttede man sig i 2019 for at gå fra bare én til fire linjer, hvorfor først ”Outdoor Ranger” og i 2021 ”Dannelsesrejsen” og ”Gro” blev etableret.

Resultatet? For første gang i årevis er højskolen med sine omkring 75 elever fyldt op. Det glæder Kenneth Degnbol, som dog hå-

Dannelsesrejsen

”Dannelsesrejsen” er en linje på Kalø Højskole etableret i 2021, hvor eleverne gennem undervisning, foredrag, debatter, kunst og rejser beskæftiger sig med eksempelvis idéhistorie, filosofi og kultur. Holdet har desuden blandt andet ekskursioner til udlandet, Folkemødet på Bornholm, et dansk kloster og kunstinstitutioner i Aarhus. Underviserne er historiker Michael Kruse Nielsen og antropolog Helene Aggerbeck Biering.

Kalø Højskole

Højskolen beliggende i Nationalpark

Mols Bjerge på Djursland blev grundlagt i 1952 som sprogskole under den daværende Kalø Landboskole.

Siden har højskolen ændret kurs og har nu fire linjefag: ”Dansk Sprog og Kultur”, ”Outdoor Ranger”, ”Gro” og ”Dannelsesrejsen”.

Derudover tilbyder højskolen også mere end 30 valgfag. Forstander har siden 2020 været Kenneth Degnbol, tidligere underviser på Rønde Højskole og uddannet i musik og historie.

ASTRID KATHOLM, ELEV PÅ KALØ HØJSKOLES DANNELSESLINJE

0 20-årige Astrid Katholm er glad for at diskutere og blive udfordret, især når der ikke skal uddeles standpunktskarakterer. Hun har overvejet at læse en humanistisk bachelor, men går i stedet i forældrenes fodspor ved at læse medicin. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

voxpop |For mange elever er Højskolesangbogen en uundværlig og elsket del af opholdet. Hvilke sange, man bedst og mindst kan lide at synge med på, er imidlertid en individuel sag.

Højskoleeleverne Clara, Esther og Kristine fortæller her om deres højskolesangpræferencer

Tre elever fortæller: Her er vores mest og mindst elskede højskolesange

Clara Mensberg

19 år, Kalø Højskole på Djursland i Jylland, følger linjen Dannelsesrejsen. Fra Vinderup i Vestjylland

Favoritten: ”Så tag mit hjerte” af Tove Ditlevsen, Højskolesangbogen nummer 468

Det er en stille og rolig kærlighedssang, der handler om, hvordan en person hengiver sig fuldstændigt til et andet menneske og lægger sit hjerte i dets hænder. Den er meget melankolsk, teksten. Jeg synes, den er utrolig smuk. Det lyder måske en smule banalt, men jeg kan også godt lide den, fordi den er virkelig fin og nem at synge på samme tid. Melodien er ret hyggelig, og den er sådan lidt lullende og vuggeviseagtig.

Det er ikke en af de sange, vi har sunget allermest, og jeg tror heller ikke, det er en, de fle ste kender. Jeg kendte den i hvert fald ikke, inden jeg be gyndte på høj skole. Den før ste gang, vi sang den, var det vores forstander, der foreslog den til en morgensamling, hvor vi bare sang en mas se sange. Jeg mindes, at han sagde, at det var, fordi han selv godt kunne lide den, og at den fortalte noget meget fint om kærlig hed.

Den mindst elskede: ”Let It Be”

af John Lennon og Poul McCartney, nummer 113 Altså, det er ikke, fordi jeg decideret hader den her sang. Den er jo egentlig ret fin. Men der er bare det ved den, at vi har sunget den rigtig meget. Rigtig, rigtig meget. Det er sådan lidt go-to-sangen, når man ikke ved, hvad man skal synge. Det er den nok, fordi alle kender den, og fordi den er ret nem at synge med på. Og så tror jeg også, det handler om, at vi kun har én, der kan spille klaver, og det er vores forstander. Så når han ikke skal spille klaver, er der en af lærerne, der kan spille guitar, og jeg tror,  at ”Let It Be” er ret nem at spille på guitar.  Det er mit indtryk, at alle er ret trætte af den, og det er sådan lidt ”åhh…”, når vi skal synge den. Men måske hvis vi ikke sang den resten af højskoletiden, ville jeg godt kunne lide den igen. Der er jo nogle sange, hvor man kan lade være med at høre dem i måske et halvt år, og så høre dem igen og være sådan: ”Vent, de var da egentlig meget gode.” Og så tror jeg da også, at jeg vil komme til at tænke tilbage på højskolen, når jeg hører den.

” Jeg tror,  at ”Let It Be” er ret nem at spille på guitar.

Esther Staurup

20 år, Odder Højskole i Østjylland, følger hovedfagene keramik og beklædningsdesign. Fra Bagsværd og Gladsaxe på Sjælland

Favoritten: ”What a Wonderful World” af Louis Armstrong, Højskolesangbogen nummer 122

Det er en sang, vi har sunget en del på vores højskole. Jeg tror, at folks yndlingssange hænger meget sammen med, hvad man synger på sin højskole, for så kommer de automatisk til at betyde noget specielt. Men jeg kendte den også i forvejen og har altid syntes, at den var rigtig god. Der er mange på min højskole, der også har kendt den før, vi startede, og det gør den også ret speciel at synge. Der er ligesom et fællesskab omkring den.

Den er meget rørende og smuk, og så ligger der også en ret fin reminder i den. Han skriver om alle de smukke ting, som man normalt ikke lige lægger mærke til. Han skriver om venner, der taler med hinanden og gør sig umage for at forstå, hvad hinanden egentlig mener. Jeg synes, den fortæller, at man lige skal huske at kigge rundt, og at det smukke ofte er lige foran næsen på én. Den er virkelig fin, kort og simpel og siger rigtig meget med meget få ord.

Den mindst elskede: ”I Am a Photographer” af Peter Laugesen, nummer 154

Først vil jeg lige sige, at alle højskolesangene kan noget hver især. Og jeg har også lige prøvet at læse lidt om ”I Am a Photographer”, og jeg synes, at når man lige sætter den i perspektiv, kan den må ske noget. Jeg tror, den handler om noget med jan telov og noget med en opsang til unge mennesker. Noget med, at man ikke skal gå rundt og være vildt snobbet.

Kristine Mygind

21 år, Rødding Højskole i Sønderjylland, følger hovedfagene tekstil og håndværk. Fra Aarhus

Favoritten: ”Et hav, der vugger sig til ro” af Juliane Preisler, Højskolesangbogen nummer 593

Det er en meget smuk sang.Den har nogle virkelig smukke naturbeskrivelser, og der er nogle meget flotte beskrivelser af farver. Man synger for eksempel om ”sommernatteblå”, hvilket jeg bare synes er en superfin beskrivelse. Man ved lige, hvilken farve det

Jeg kan særligt godt lide den lige nu, fordi jeg glæder mig til sommer og til at være på højskole, mens det er varmt, og dagene er lange. I sidste vers synger man et eller andet med, ”mens vi holder hænder”, og det synes jeg, giver en ret højskolesammenholdsagtig energi. Jeg tror, det bliver så-

Det er også en meget rolig og kort sang. Det er en aftensang, og vi synger den kun om aftenen, og det giver bare en ret afslappet stemning. Vi synger den tit, når vi har haft nogle ret begivenhedsrige dage. Sidst havde vi været på tur hele dagen og kom hjem, faldt til ro, spiste kage og drak aftenkaffe og sang den. Det var meget beroligende og en god måde lige at falde ned på.

De nævnte sanges numre tager udgangspunkt i Højskolesangbogens 19. udgave.

dårlig. Den har sådan en ikke-rytme, der gør den virkelig svær at synge. Man aner ikke, hvornår præcist på klaverspillet, man skal synge de for skellige linjer. Og så er den meget kort og stopper meget brat, hvilket bare er underligt. Når jeg har talt med andre på højskolen om, hvil ken sang jeg skulle vælge, som jeg mindst bryder mig om, har de og så sagt, at de ville vælge den. Vi har måske sunget den én gang på højskolen, og det var nok for mig.

” Han skriver om alle de smukke ting, som man normalt ikke lige lægger mærke til.

Den mindst elskede: ”I Am a Photographer” af Peter Laugesen, nummer 154 Faktisk er det den sang, hele højskolen bryder sig mindst om.

Den er sådan meget monoton og vred, og man synger bare det samme om og om igen: ”I am a photographer, I am a filmmaker, I am painter…”. Den er så monoton, at selvom man synger det samme, får man den ikke på hjernen. For den har næsten ingen melodi.

Den er også lidt en joke på højskolen, for det er sådan, at når man har tjansen at ønske en sang til morgensamling, skal man give pianisten besked en dag i forvejen. Og hvis man ikke gør det, straffer pianisten os med at vælge ”I Am a Photographer”. Så vi synger den uforholdsmæssigt meget taget i betragtning af, hvor dårlig den er, og hvor lidt vi bryder os om den. Vi sang den senest i forrige uge.

” Vi synger den tit, når vi har haft nogle ret begivenhedsrige dage.

Ny højskole: Borgerlige skal ind i kampen for unges dannelse

Den nye Rahbeks Højskole vil bringe borgerligheden ind i kampen for dannelsen af unge. Hvorvidt, der i dag er en venstredrejet politisk slagside i højskolemiljøet, er der dog ikke enighed om blandt højskoleaktører

debat

Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Der går en rød tråd gennem unges tilværelse i uddannelsessystemet.

I hvert fald hos dem, der afløser folkeskoleog gymnasietiden med et højskoleophold. Her vil man som elev sandsynligvis modtage undervisning fra en lærer, der stemmer rødt til folketingsvalg.

I rundspørger fra henholdsvis Højskolebladet, Gymnasieskolen.dk og Folkeskolen.dk i 2015 og 2019 svarede 80-85 procent af de ansatte fra de respektive skoletilbud, at de foretrækker et parti til venstre for den politiske midte.

Om det samme vil gøre sig gældende for de kommende foredragsholderne på den nye Rahbeks Højskole er nok tvivlsomt. Projektet er en ny højskole stiftet af en kreds af borgerlige, der i første omgang materialiseres som et sommerkursus i samarbejde med Grundtvigs Højskole, mens folkene bag arbejder for at finde midler og lokaler til at løfte initiativet til en reel folkehøjskole.

I front for projektet står borgerlig debattør og selvstændig erhvervsdrivende Mia Amalie Holstein. Hun agter at melde borgerligheden ind i kampen for dannelsen af de unge. En rolle, som venstrefløjen ifølge hende længe har påtaget sig uden nævneværdig modspil.

”Borgerligheden er i nyere tid blevet en smule perverteret, hvor for meget har handlet om markedet – om penge og profit. Mennesket og eksistensen har været for lidt i fokus, og her er dannelse en helt afgørende brik. Vi vil gerne bryde med tendensen, at de røde tager sig af dannelse og kultur. Her har vi borgerlige sovet i timen,” siger Mia Amalie Holstein.

Formanden for højskolen understreger, at initiativet er et ”indadvendt projekt”, og dermed ikke er søsat i protest mod det øvrige højskolemiljø. Det er dog hendes indtryk, at venstrefløjen generelt har været bedre til at gøre sig gældende i den danske højskoleverden.

”Hvor man ved nogle højskoler fornemmer, at de politisk ligger til venstre ud fra undervisere, fag og kurser, der lægger vi os i den anden side. Med udgangspunkt i ideen om medborgerskab vil vi forvalte oplysningsprojektet i en borgerlig retning, hvilket man blandt andet kan se på valget af undervisere,” siger Mia Amalie Holstein.

Hvilke venstreorienterede fag er det?

”Jeg har ikke lavet en gennemgang af højskolernes kurser. Jeg kan bare sige, at vi nok ikke kommer til at lave mad efter FN’s verdensmål eller have kurser om, hvordan man udøver aktivisme.”

At der i højskolemiljøet kan være en politisk slagside til venstre for midten, er også fornemmelsen hos Rasmus Meyer, der er forstander på Krogerup Højskole ved Humlebæk i Nordsjælland. Han byder det nye initiativ velkommen i højskolefolden og tilskynder i den anledning til drøftelser om, hvordan de øvrige højskoler kan tiltrække flere borgerligt sindede unge.

Foredragsprofiler på Rahbeks Højskole

Blandt foredragsholdere og undervisere på Rahbeks Højskoles sommerkursus er borgerlige stemmer som:

Debattør Christopher Arzrouni, Ceposanalysechef Otto Brøns-Petersen, historiker

Christian Egander Skov, forfatter Birgithe Kosovic, direktør Anders Krab-Johansen, sognepræst Kathrine Lilleør, antropolog

Dennis Nørmark og litteraturhistoriker

Marianne Stidsen

Formand og

talsperson for Rahbeks Højskole er Mia Amalie

Holstein (foto), medlem af etisk

råd, borgerlig debattør og selvstændig. Hun er tidligere vicedirektør, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark og var før det velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

”Langt de fleste højskoler har historisk set ikke delt sig efter politisk eller ideologisk anskuelse. Men jeg tror desværre, det passer, at mange elever, lærere og forstandere på landets højskoler er venstreorienterede. Det ærgrer mig, for det giver en masse kvalitet, når mennesker mødes på tværs af oprindelse, alder og politisk ståsted. Vi andre må derfor kigge indad og få diskuteret, hvordan vi får unge uanset politisk observans til at træde ind på vores højskole,” siger Rasmus Meyer.

Når jeg kigger på jeres udbud af valgfag, støder jeg eksempelvis på ”feministisk selvforsvar”, ”klimaaktivisme”, ”moderne mænd” og ”koloniens stemmer”. Forstår du, hvis det kan appellere bedre til unge på venstre- end højrefløjen?

”Man kan sagtens kritisere vores fagudbud for at have en politisk slagside. Jeg forstår godt, hvis nogle af de politiske fag anses som venstreorienterede. Når jeg har Christian Egander Skov eller Sørine Gotfredsen (borgerlige debattører, red.) heroppe for at tale, tilbyder jeg dem altid at blive undervisere, fordi det ville klæde skolen,” siger Rasmus Meyer og pointerer, at han ikke betragter sig selv som synderligt venstreorienteret.

”En overordnet udfordring er også, at højskolemiljøet tiltrækker nogle bestemte mennesker. Jeg bokser selv med, hvordan man knækker den nød. Jeg tror, at livsformen på en højskole har noget kollektivistisk over sig, som måske taler til nogle og skubber andre væk. Kombineret med eksempelvis vores fagudbud forstår jeg godt, at man kan opfatte nogle højskoler som venstreorienterede. Men helt sort/hvidt er det ikke. Jeg indleder et af mine egne fag med at læse Jacob Knudsen (1858-1917 – præst og konservativ forfatter, red.), og han kan vel næppe kritiseres for at være venstresnoet,” siger Rasmus Meyer.

Som medlem af Rahbeks Højskoles højskoleråd sidder Søren Peter Hansen, der er tidli-

gere provst, sognepræst og højskolelærer på Testrup Højskole og nuværende direktør for Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) i Aarhus.

Han vurderer ikke, at danske højskoler overordnet set er venstreorienterede. Men ligesom Mia Amalie Holstein mener han derimod, at borgerlige i for lang tid har været for dårlige til at komme på banen, når det drejer sig om dannelse af unge.

”Flere generationer af borgerlige synes at have nøjes med handelshøjskolen og har desværre glemt at komme forbi folkehøjskolen. På den måde har det at være borgerlig kredset meget om markedet, men der mangler ånd. Rahbeks Højskole udtrykker et behov for en drøftelse af, hvor det borgerlige nu skal hen. Hvordan det liberale, konservative og folkelige skal spille sammen,” siger Søren Peter Hansen, der også er tidligere byrådskandidat i Norddjurs for Det Konservative Folkeparti.

Han er selv jævnligt ude og besøge højskoler i arbejdsøjemed og oplever ligesom Rasmus Meyer her, at elevfordelingen hvad angår politisk observation ikke er helt repræsentativ i forhold til et eventuelt folketingsvalg.

Det får ham ikke til at rette kritik mod højskolerne, men derimod mod skiftende regeringers førte uddannelsespolitik de seneste årtier, hvor man førhen blandt andet har belønnet unge karaktermæssigt for hurtigt at begynde på en videregående uddannelse.

”Man har jo længe italesat perioden efter gymnasiet, hvor de fleste tager på højskole, som fjumreår – især blandt borgerlige politikere. Det er simpelthen så dumt,” siger Søren Peter Hansen.

Hos Højskoleforeningen modtager man højskoleprojektet med åbne arme. Formand Lisbeth Trinskjær bifalder, at man vil bruge højskolen som platform for borgerlig tænkning. ”Udbuddet af højskoler afhænger af, hvem der føler sig kaldet til at åbne en. Det står alle frit for. Jeg kender relativt mange borgerlige, i hvert fald liberale, højskoleforstandere. Vi har kristne, blandt andet indremissionske, højskoler, som er meget traditionelle, vi har aktivistisk socialistiske skoler, og så har vi en masse midt imellem,” siger Lisbeth Trinskjær.

Hun erkender, at der ”nok vil være en overvægt af ikke-borgerlige” i højskolernes lærerstand, men modsat Rasmus Meyer og Søren Peter Hansen tror hun dog ikke, det samme gælder for elevgruppen.

”For tiden hører jeg, at der på skolerne er et stort fokus på at skabe rum til uenighed. Hvis alle var enige, var det jo overflødigt. Der er masser af spændingslinjer på højskolerne, eksempelvis det at være ’woke’ over for personlig frihed. Generelt er mange i denne ungegeneration ganske liberale, og det slår også igennem på elevgrundlaget ved nogle højskoler,” siger Lisbeth Trinskjær.

”Men jeg tror til gengæld, det er rigtigt, at ’formen’ på en højskole i mindre grad appellerer til meget resultatorienterede eller individualistisk-orienterede unge. Men det kan man jo også være uden at være borgerlig, og jeg køber ikke, at borgerlige ikke vil på højskole.” J

Rødt flertal blandt højskoleansatte

I 2015 viste en rundspørge fra Højskolebladet, at 80 procent af undervisere og forstandere på de danske højskoler ville stemme på et parti på venstrefløjen – herunder næsten hver tredje på enten Enhedslisten eller Alternativet. Mediet spurgte dengang 278 højskoleansatte landet over, hvoraf 163 svarede. Der er ikke foretaget lignende undersøgelser siden.

FOTO: SØREN BIDSTRUP/RITZAU SCANPIX.

Holger Drachmann og Franz Kafka var her. Nu vil Højskolen Marielyst igen byde kunstnere velkommen

Ingen af 1800-tallets

kunstnerkolonier

eksisterer længere. Til gengæld blomstrer landets

kunstnerrefugier, og et sådant bliver nu etableret på Højskolen Marielyst kulturhistorie

Amalie Høgsbro Jørgensen ajoergensen@k.dk

For mere end 100 år siden dyppede Holger Drachmann tæerne i Falsters vande. Det kan man i hvert fald let forestille sig. Dengang lå der nemlig et badehotel i den lille by Marielyst på Sydfalsters kyst, som den danske digter og kunstmaler besøgte i sommeren 1906.

Holger Drachmann efterlod sig et lille digt om Badehotellet Marielyst Østersøbad, som han skrev den 28. juli samme år. Det lød:

”Pragtfuld Strand og grønne Enge, Dejligt Bad og bløde Senge; Skygge i en gammel Have, Frue, som kan god Mad lave.

Holder Værten, hvad han lover, Hurra! Livets Haab og Trøst –Hurra! Østersøens Vover –Falsters Fryd, Marielyst!”

Det var overretssagfører og ven af Holger Drachmann Frederik Graae (18961938), der i 1906 lod en firlænget bindingsværksgård ombygge til badehotel på en grund, som han købte af en gårdejer. Efter en stormflod i 1872 var jorder-

ne så gennemvædede af saltvand, at det var svært for gårdejeren at få noget fornuftigt ud af dem.

Frederik Graaes forhåbning var, at Marielyst med sine vide sandstrande og østersøiske lys ville blive trækplaster for det bedre borgerskabs malere, forfattere og skuespillere, sådan som andre danske kystbyer var blevet det.

Både scenekunstnere og rekvisitører tog med tiden dertil, omend i en lidt anden sammenhæng. 15 kilometer fra badehotellet lå nemlig et sted kaldet Thalia. Det var Dansk Skuespillerforbund, der også havde øje for Marielyst, som i 1939 indviede et rekreationshjem for forbundets medlemmer. Fem sommerhuse blev bygget og siden revet ned og erstattet af fire nye i 1988-1989.

I 2015 satte Dansk Skuespillerforbund sommerhusene til salg efter flere års underskud.

Den naturskønne by på Falster opnåede i begyndelsen af 1900-tallet ikke et omdømme på højde med samtidens kunstnerkolonier som den i Skagen. Men en af eftertidens helt store kunstnere besøgte dog Marielyst: Tysktalende, tjekkiskfødte Franz Kafka, der lagde vejen forbi badehotellet – dog vistnok uden at være specielt begejstret at dømme efter hans dagbogsskriverier; sengen var ukomfortabel, og badebroen snoldet, lod han forstå.

Døren åbnes for seks kunstnere

I dag er Badehotellet Marielyst Østersøbad et overstået kapitel. Til gengæld er den gamle gård nu byens kulturelle samlingspunkt i kraft af seniorhøjskolen Højskolen Marielyst.

Der er Jannie Lehmann viceforstander,

og hun har sammen med sin mand, højskolens forstander, Christian Schou, ambitiøse planer om at styrke lokalsamfundets kulturhistoriske sammenhængskraft. Det vil de forsøge at gøre ved at etablere et kunstnerrefugium på seniorhøjskolens grund.

”Det ligger lige for at tage opgaven på os, fordi vi i forvejen er Sydfalsters største klub- og kulturhus og en kulturinstitution, som kører året rundt. Vi vil gerne styrke Falster som en ø, der er andet end ferieland og badeliv,” siger Jannie Lehmann.

Derfor åbner forstanderparret i 2023 dørene for i første omgang seks kunstnere, der hver har fået tilbudt et to uger langt ophold. Gæstekunstnerne er udvalgt af forstanderparret, så de adskiller sig fra hinanden i type og kunstart. De bliver indlogeret på et af skolens værelser, og de må benytte sig af alle seniorhøjskolens faciliteter.

”De kan sætte sig i møderummet, gå til koncert i koncerthuset eller selv sætte sig ved vores Steinway-flygel og spille,” siger hun.

Alle dagens måltider kan de hente i højskolens kantine. Hvorvidt de tager en tallerken med ind på værelset eller spiser sammen med kursisterne, står dem helt frit for. De må også gerne deltage på de udbudte undervisningshold eller tage med på arrangerede udflugter, hvor de måske kan finde inspiration.

Modydelsen for et ophold er, at de besøgende kunstnere skal deltage i en enkelt såkaldt søndagssalon, hvor kursister og borgere fra lokalområdet inviteres til boller og lagkage efterfulgt af cirka en times samtale mellem kunstneren og en af seniorhøjskolens medarbejdere.

”Samtalen går ud på at lære menneskerne bag deres kunstarter bedre at kende. De kan blive stillet spørgsmål

0 Højskolen Marielyst skal være refugium for kunstnere. I begyndelsen af 1900-tallet var den firlængede gård et badehotel, som Holger Drachmann (foto til højre) besøgte i sommeren 1906. – Foto: Privatfoto / Wikipedia

0 Xinxin Ren Gudbjörnsson, forfatter og tv-vært, indlogerede sig på højskolen i marts måned og fremhævede efterfølgende kontakten med de øvrige kursister, og at der var fuld pension.

– Foto: Thomas Lekfeldt /Ritzau Scanpix.

Holger

fortsat fra side 20

om, hvem de var som femårige, hvad de interesserer sig for, og hvorfor de har truffet de valg i livet, de har,” fortæller Jannie Lehmann.

Det første kunstnerophold er allerede blevet afviklet. Det blev det i marts, hvor forfatter Xinxin Ren Gudbjörnsson lod sig indlogere.

Forfatteren var udadvendt og deltog i alle måltiderne, observerede Jannie Lehmann. Fuld pension og spændende samtaler med kursisterne var da også de ting, forfatteren lagde mest vægt på i sin evaluering af opholdet.

”Her på højskolen bliver kunstnerne hevet væk fra deres hverdag og vante cirkler, og de bliver tilbudt et frirum, hvor de ikke behøver at tænke på at handle ind og hente unger,” siger Jannie Lehmann.

Vil opføre kunstnerboliger

Forstanderparret vil i løbet af 2023 evaluere kunstnerbesøgene for at gøre sig erfaringer frem mod det egentlige kunstnerprojekt i Marielyst.

I 2024 håber forstanderparret at have finansieringen til et nyt byggeprojekt på plads, således at de i 2025 kan igangsætte byggeriet af minimum tre kunstnerboliger på højskolens grund.

Når boligerne står færdige, vil opholdene ikke længere kun vare i to uger.

”Til den tid kan kunstnere vælge, om de vil være her i en, to eller tre måneder, så de kan gå ind i en dybere proces. De vil skulle betale et mindre beløb for at bo i en af kunstnerboligerne. Forhåbentligt vil de også deltage aktivt i højskolelivet ved for eksempel at stå for en morgensamling eller invitere malerholdskursister op i deres atelier til en samtale,” siger seniorhøjskolens viceforstander.

Risikerer man ikke, at kunstnerne således bliver en slags billig arbejdskraft for højskolen?

”Sådan er vi slet ikke her. Det er slet ikke det, der er formålet. Formålet er at styrke den kulturhistoriske fortælling om Marielyst som en kunstnerkoloni,” siger

Jannie Lehmann.

Kunstnerophold tager ny form

Hvad der historisk har skullet til, for at et sted kunne kaldes en kunstnerkoloni, kan seniorforsker ved Skagens Kunstmuseer Mette Bøgh Jensen forklare.

”Koloni var et begreb, man brugte lidt i flæng i 1800-tallet om steder, hvor kunstnere kunne tage hen for at søge inspiration. En nyere form for kunstnerophold kaldes artist in residence (på dansk huskunstner, bruges om et ophold hvor en professionel kunstner indgår et samarbejde med en organisation eller institution, red.),” siger hun.

Findes der eksempler på kunstnerkolonier i dag?

”Ikke som man så det i slutningen af 1800-tallet, hvor kunstnere fandt sammen i uformelle faglige og sociale fælles-

skaber på landet – ofte et godt stykke væk fra byerne,” siger Mette Bøgh Jensen.

Kunstnere har op gennem tiden haft tradition for at søge mod inspirerende miljøer, hvor det desuden også gerne måtte være billigt at bo. Derudover har det til alle tider været attraktivt at indgå i et socialt og fagligt fællesskab. På ét afgørende punkt har drivkraften imidlertid ændret sig. For 150 år siden søgte tidens største danske kunstnere ud i naturen af kunstneriske årsager.

”Samtidens kunstnere var meget interesserede i at male friluftsmotiver. For nogle af dem var det karrierefremmende at tage til de danske kyster, fordi det gav kunstnerne en mulighed for at male et landskab og en befolkning, som ikke før var blevet portrætteret,” siger Mette Bøgh Jensen. Selvom nutidens kunstnere i mindre grad opsøger maleriske landskaber, fremhæver seniorhøjskolens viceforstander, Jannie Lehmann, alligevel naturen som værende en særligt attraktiv grund til at besøge Marielyst.

”Sindet bliver stille i Marielyst. I hverdagen er vi digitale slaver. Vores hverdag foregår i et hamsterhjul med konstante forstyrrelser. Det er en persons egen pligt at styre disse forstyrrelser. På Marielyst er der liv og leben indendørs, men når man går ud gennem hoveddøren, er der stille,” siger hun og uddyber, hvad det er, man finder dér:

”Vi har et ufatteligt smukt lys her på Sydfalster, der ligger på en smal tange, som går helt ned til Gedser. Det er et skønt sted med lys, luft og 300 meter til kysten, hvor jeg forestiller mig, at fortidens gæster blev draget af strandens gule

marehalm og hvide sand.”

Jannie Lehmann tror på, at den endnu uberørte natur og et bedre kendskab til Marielysts lokalhistorie fremadrettet vil kunne styrke sammenhængskraften i den lille kystby.

”Man kan altid finde på nye udviklingsperspektiver, men hvis man er en smule tro mod et sted og dets kulturhistorie, er jeg overbevist om, at det styrker den udvikling, man sætter tanker, kræfter og økonomi bag,” siger hun. J

Søndagssaloner på Højskolen

Marielyst i 2023

Arrangementerne begynder klokken 14.00 med servering af nybagte boller, kaffe/te og lagkage i højskolens spisestue. Selve salonen begynder klokken 14.30. Billetpris 125 kr. + gebyr inklusive kaffe/te, boller og kage.

11. juni: Multikunstner

Lone Wernblad

10. september: Forfatter

Kåre Bluitgen

8. oktober: Skuespiller

Fritze von Hedemann

29. oktober: Billedkunstner

Karin Lykke Groth

19.november: Filminstruktør

Mikkel Stolt

0 Forstanderparret Christian Schou og Jannie Lehmann byder i løbet af 2023 seks kunstnere velkommen på Højskolen Marielyst. – Privatfoto.

0 I 1906 grundlagde overretssagfører Frederik Graae et badehotel i Marielyst på Sydfalster. Hensigten var at tiltrække Københavns bedre kunstneriske borgerskab. Byen er sidenhen blevet et populært sommerhusområde, og badehotellet har siden 1971 været Højskolen Marielyst. – Privatfoto.

Drachmann og Franz Kafka .

” Vi vil gerne styrke Falster som en ø, der er andet end ferieland og badeliv.

JANNIE LEHMANN, VICEFORSTANDER PÅ

HØJSKOLEN MARIELYST