Scene&Kultur februar 2025

Scene&Kultur &Kultur

Holberg spejler vores tid

Denne sæson byder på to opsætninger af ”Jeppe på Bjerget”. Men hvorfor er et 303 år gammelt stykke stadig relevant i vor tid? side 16

Skuespillerne

Preben Kristensen og Arian Kashef er blevet venner på tværs af alder og tro side 10

I Holstebro bliver unge klædt på til karrieren på de skrå brædder –og livet uden for side 22

Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen, Kristeligt Dagblad

indhold

4 Interview Hvilke forestillinger skal du se i den kommende tid? Kristeligt Dagblads anmeldere kommer med deres bud.

8 Nyhed Mange demente fravælger kulturelle oplevelser. Men sådan bør det ikke være, siger ere kulturinstitutioner.

1O Interview Preben Kristensen er kristen, Arian Kashef muslim, og de to skuespillerkolleger nder begge håb og ro i deres tro.

14 Baggrund Hvordan håndterer man presset, når man hver aften skal indtage scenen? To skuespillere fortæller om sceneskræk.

16 Baggrund Ludvig Holberg skrev om mennesker, så vi i dag, over 300 år senere, kan genkende os i dem, siger to eksperter.

”Verden er en scene, hvor mænd og kvinder spiller deres roller.” Sådan skrev William Shakespeare i sin komedie ”Som man behager” for omkring 425 år siden, men når man ser på verdensscenen i disse dage, er komikken nu til at overskue. Med dette tillæg tilbyder jeg og mine kolleger et pusterum fra hverdagen og inviterer dig med ind på teatrenes scener, der byder på gode oplevelser, glæde og håb. Tak, fordi du læser med.

22 Reportage På Dansk Talentakademi i Holstebro kan unge mellem 16 og 25 år snuse til livet som udøvende kunstner.

26 Reportage Kostumer skal tåle mere slid end almindeligt tøj. Vi går Det Kongelige Teaters kostumer efter i sømmene.

30 Baggrund Flere teaterstykker bygger på litteratur af samtidsforfattere og ikke af dramatikere.

32 Interview Teater Møllen tager fat på tunge emner som depression. Ved publikums hjælp bliver det til en forestilling om håb.

34 Interview Hvordan forbereder du dig til en forestilling? Det fortæller en operasanger, en danser og en musiker om.

38 Kort nyt Kort om teater og scene landet over.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

STINE

FOTO: JENS BACH FOTO:

FOTO: POLFOTO/RITZAU SCANPIX

“Absolut en anbefalelsesværdig udstilling som nu kan opleves på Trapholt –her er der saf t, kraft og energi!”

Kulturkongen

“En kropslig og kunstnerisk tour de force.”

Avisen.nu

“Vildskab og mildhed i samme kunstneriske pakke.”

Kulturinformation

”Denne udstilling skal du ikke snyde dig selv for.”

Kulturkapellet

“Mesteren, magikeren og maleren Mie Olise Kjærgaard har tændt håbets flamme på Trapholt.”

POV International

16.01. 23.11.25

4 | Scene&Kultur

anbefalet |Sæsonen byder på gode, gamle klassikere, nyskrevet dramatik og en forestilling, hvor fortid og nutid smelter sammen. Her er, hvad Kristeligt Dagblads anmeldere glæder sig til

Sæsonens mest interessante forestillinger

Højdepunktet er Tanztheater Wuppertal

Alexander Meinertz balletanmelder

”Ballet de Luxe” Aalborg, Aarhus, Randers, Esbjerg og Vejle fra den 4. februar og på Det Kongelige Teater fra den 11. maj.

A enen er for dem, der elsker både klassisk ballet og musical. Som navnet fortæller, er det en forestilling, der samler noget af det ypperste, den skønne kunst kan fremvise, og består af højdepunkter fra den klassiske ballets repertoire med uddrag af August Bournonvilles romantiske balletter og Marius Petipas virtuose russiske balletter i en konstellation med koreografen Gregory Deans hyldest til musical lmens univers, ”Gotta dance”. Finaleballetten ”Etudes” får taget til at

lø e sig, når 50 dansere fylder scenen, og 50 musikere kaster sig ud i Knudåge Riisagers medrivende musik.

”Kontakthof” i Musikhuset Aarhus den 20. og 21. juni og på Gamle Scene i København fra den 26. juni. ”Kontakthof” er blandt festivalen højdepunkterne for København Danser i år. Det sker som et gæstespil med Pina Bauschs Tanztheater Wuppertal. Pina Bausch, som er anerkendt som et geni og ikon – og i høj grad også et feministisk ikon – var en tysk koreograf, der skabte store samtidsværker. Hun er kendt for at kombinere dans og skuespil i en meget karakteristisk genre, der kaldes Tanztheater. ”Kontakthof”, der er fra 1978, behandler relationen mellem kønnene. Forestillingen er moderne dans med et intimt og stærkt udtryk, der er intenst, følelsesmæssigt ladet og eksistentielt.

Vaskeægte nyskrevet dramatik

Lene Grønborg Poulsen kulturjournalist

”Jeppe på Bjerget” på Aarhus Teater fra den 6. februar 2025

Vi begynder på Aarhus Teater, som virkelig står stærkt lige nu og bare leverer den ene gode forestilling e er den anden. Den 6. februar har teatret premiere på en god, gammel klassiker i form af Ludvig Holbergs ”Jeppe på Bjerget” med Thure Lindhardt i hovedrollen. Alene at se ham folde sig ud på scenen er jo en tur i teateret værd. Men også fordi det er instruktør og dramatiker Christian Lollike, der opsætter den. Han har stor erfaring med at ruske liv i de gamle klassikere, som han eksempelvis har gjort det med en anden Holberg-klassiker, ”Erasmus Montanus”. Her var både publikum og anmeldere ellevilde, så jeg er derfor meget spændt på opsætningen af ”Jeppe på Bjerget”, hvor jeg forventer en meget moderne, men også en meget aktuel fortolkning. Forestillingen præsenteres i samarbejde med

Holstebro Dansekompagni og spiller til den 13. marts.

“Leaning Tree” på Takkello et på Operaen fra den 6. marts og turné til Musikhuset Aarhus, Vejle Musikteater, Roskilde Teater, Odense Teater, Sønderborg Teater og Helsingør Teater fra den 12. marts til 8. maj Dansk Danseteater er Danmarks førende ensemble inden for samtidsdans. Deres forestilling ”Leaning Tree” er inspireret af de anelser og ufortalte historier og stemninger, koreografen Fernando Melo sanser i Vilhelm Hammershøis kunst. En associationsrejse, der trodser logik og tyngdekra med spænding, forsvindingsnumre og gådefulde spejlinger. Musikken er komponeret af Signe Lykke og indspillet af Cph Phil.

0 ”Kontakthof” er et af Pina Bauschs ikoniske værker.

”Flextra k og slagtesvin” på Aalborg Teater Havde premiere den 29. januar Nyskrevet dramatik har svære kår i dansk teater i disse år, hvor scenerne præges af klassikere og versioneringer af (gode) bøger. Derfor glæder jeg mig også til at opleve et vaskeægte nyskrevet stykke dramatik på Aalborg Teater fra den prisvindende dramatiker Henrik Szklanys hånd. Han har en særlig evne til at skrive de stille dialoger, hvor også pauser og det usagte får sin plads, og han fortæller nuanceret og (k) ærligt om livet i provinsen. Forestillingen ”Flextra k og slagtesvin” foregår et sted i Jylland, hvor det store drama begynder at rulle, da den lokale busrute bliver nedlagt. Drøm-

men om det simple liv på landet med frisk lu og højt til himlen er måske ikke så simpel alligevel. Forestillingen spilles frem til den 15. marts.

”Kvinde kend din historie” på Odense Teater fra den 12. april Gry Jexens bog ”Kvinde kend din historie” danner forlæg for en forestilling på Odense Teater i denne sæson. Bogen er en gennemgang af kvinder, som har ha en betydning i danmarkshistorien, som forfatteren mener, at ere bør kende. Det er instruktør Kamilla Wargo Brekling, der sætter bogen i scene, og særligt af den grund er jeg spændt på oplevelsen. Som iscenesætter står Kamilla Wargo Brekling bag forestillinger som ”Kvinde kend din krop” samt ”Damekrop-On tour”, hvor hun formidlede med både humor og tempo. Jeg glæder mig til at opleve perspektiver på fortid og nutid smelte sammen i en scenekunstnerisk oplevelse på Odense Teater dette forår. Forestillingen spiller til den 31. maj.

Søndergaard houlind@k.dk

2 Klassiske takter i ”Ballet de luxe”.

Fortalt til Laura Houlind

FOTO: HENRIK STENBERG

FOTO: MUSIKHUSET AARHUS

FOTO: RUMLE SKAFTE

1.22. MAR. 2025

”Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre!”

Orwells samtidsrelevante og evig aktuelle kritik af magtens korruption, populisme og idealernes forfald.

”Vi er simpelthen for gamle til at tage os af det lort.”

Et komediedrama om generationer og konsekvenserne af vores valg. Med både alvor og humor oprulles en historie, som sætter tankerne i gang.

Se alle forestillinger på odenseteater.dk / tlf. 66 12 00 52

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2025

Spektakulære scenografier og stor skuespilkunst

Katrine Maria Amann teateranmelder

”Kirstens hævn” på Aarhus Teater fra den 5. februar Man bør ikke snyde sig selv for urpremieren på ”Kirstens hævn” på Aarhus Teater. Det er ny dansk dramatik over hestepigeromanen af samme navn, dramatiseret af forfatteren, fortrinlige Bjørn Rasmussen, selv. Om teenagepigers flammende følelsesliv, venindefællesskab og blodig hævntørst.

”Tit er jeg glad”

gæstespil på Teatret ved Sorte Hest fra den 25. april Det er de spektakulære scenografiers tid. Mange opsætninger er disse år hyllet i tyl og pakket ind i visuelt candyfloss, så de kan gøre sig på de sociale medier. Indimellem er det derfor godt at blive mindet om scenekunstens kerne: det levende, vibrerende møde mellem tilskuer og skuespiller, den stærke historie, som ikke kræver glitret gave-papir. En sådan kærkommen påmindelse kunne ”Tit er jeg glad” på lillescenen Sorte Hest meget vel blive. Jens Christian Grøndahl har dramatiseret sin roman om en ulykke, der ændrede alt. Kirsten Olesen er alene på scenen. En eneståen-

de chance for at opleve stor skuespilkunst på nært hold.

”Snedronningen” på Det Kongelige Teater, Ulvedalene, fra den 23. maj Der er noget ganske særligt over at sidde under Dyrehavens gamle bøgetræer og lade sig opsluge af fortryllende teatermagi, mens mørket falder på. I år er det

eventyret om snedronningen, som fylder Ulvedalene med sin isnende skønhed og rørende historie. Kim Fupz Aakeson har genskrevet H.C. Andersens fortælling om den modige Gerda, der drager ud for at finde sin fortabte bror, og stjernescenografen Benjamin la Cour står for at omdanne sommerskoven til et tindrende snelandskab.

fortsat fra side 4

2 Laura Skjoldborg spiller Gerda, og Alvin Olid Bursøe spiller Kay i ”Snedronningen” i Ulvedalene. FOTO: CORNELIUS QVIST

1 Med Kirsten Olesen på Sorte Hest kan stor skuespilkunst opleves på nært hold. FOTO: ROBIN SKJOLDBORG

Grosserer

Mange trækker sig fra kulturen, når de får demens. Men sådan behøver

det ikke være

Når demensen rammer, trækker de fleste sig fra kulturlivet, men flere og flere kulturinstitutioner finder måder, de kan vinde tilskuerne tilbage på. Det skaber succesoplevelser og livsglæde for mennesker med demens og deres pårørende

Amalie Obbekjær Jensen ajensen@k.dk

Hvis du, eller en der står dig nær, har fået konstateret en form for demenssygdom, ved du formentlig også, at det gælder om at ”holde sig aktiv”, hvis man ønsker at bremse sygdomsudviklingen mest muligt. Det er vigtigt ”at holde både krop, sjæl og hjerne i gang, hvis man har en demenssygdom”, som det lyder på Alzheimerforeningens hjemmeside.

Alligevel viser en undersøgelse foretaget af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, at 83 procent af dem, der får konstateret demens, trækker sig fra sociale aktiviteter og fritidslivet, herunder også kulturlivet.

Og selvom man umiddelbart kunne tro, at det er en naturlig konsekvens af sygdommen, er det imidlertid ikke helt sådan, det forholder sig. Det siger Lone Harlev, som er sekretariatsleder ved Demensvenligt Danmark.

”Selvfølgelig kan en del af det forklares af selve sygdommen, men det, vi ser, er også, at mange trækker sig, lang tid før sygdommen egentlig tilsiger, fordi det bliver en utryg oplevelse at gå ud. Mange frygter, at det ender med at blive ubehageligt og pinligt, måske fordi man glemmer, hvor man har stillet sin taske, eller hvor toilettet er,” siger hun.

Og det er en skam, for i virkeligheden rummer kulturtilbud såsom museumsbesøg og musikoplevelser et stort potentiale for mange af de omtrent 100.000 danskere, der har en demenssygdom. Det understreger Ulla Vidkjær Fejerskov, som er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.

”Kulturen giver nogle muligheder for at inkludere og stimulere mennesker med demens på en anden måde, end dagligdagslivet gør, fordi man, når man for eksempel enten hører musik, maler eller danser, får mulighed for at udtrykke sig på måder, hvor de sproglige funktioner ikke er i fokus,” siger hun.

”Når det gælder kreative aktiviteter, kan det åbne for nye tanker og idéer og egen fortolkning, og man bliver ikke sat i en situation, hvor man skal præstere med fakta med risiko for at sige eller gøre noget forkert. I stedet oplever man færdigheder og ressourcer hos sig selv, og det kan i høj grad være med til at give nogle succesoplevelser og styrke selvværdet hos personen, som er ramt af demens.”

Musikken vækker genklang

Det var også en af grundene til, at man hos Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark valgte at have kultur- og fritidslivet som særligt fokus for Demensugen 2024 i maj, og igen i år er et af fokusområderne kultur og fritid.

”Vi ved jo, at kulturoplevelser kan være en meget effektiv kanal til at skabe livsglæde og til at fastholde kontakt til andre mennesker. Og omvendt at der er en meget stor risiko for, at man bliver isoleret og oplever ensomhed, når man trækker sig fra den slags oplevelser.

Det går ud over den, der har demens, men det går også ud over de pårørende, som oplever en ufrivillig isolation,” siger Lone Harlev.

Indsatsen har i de seneste år ført til et øget fokus på demensvenlighed i kulturlivet, og Lo-

6 Sådan kan folk med demens inkluderes i kultur- og fritidslivet

Kend demenssymbolet og de tre handleråd: Tag kontakt, tal tydeligt, vær tålmodig. Vent roligt og vær venlig, hvis nogen er lang tid om at aflevere sin jakke. Tag godt imod. Sig: ”Hej, det er herhenne, du kan sidde/stå her hos os.”

Vær nysgerrig, når du ser demenssymbolet.

Sig: ”Jeg kan se, at du har et symbol på trøjen – hvad betyder det?”

Vær fleksibel og tag gerne initiativ til at forenkle det, I laver. Lemp på reglerne, sæt tempoet ned, drop at tælle point ... Tilbyd din hjælp, hvis en person mister overblikket. Sig: ”Du ser søgende ud, kan jeg hjælpe?”

Tilbyd at vise vej til omklædningsrummet, caféen eller ind i teatersalen. Og følg gerne personen helt på plads

Stil spørgsmål. Sig: ”Jeg ved ikke så meget om demens, er der noget særligt, jeg skal vide, så vi får det hyggeligt sammen?”

Tag en snak på dit hold eller i din forening. Hvad kan I gøre for at blive bedre til at inkludere mennesker med demens?

KILDE: FOLKEBEVÆGELSEN FOR ET

DEMENSVENLIGT DANMARK

ne Harlev oplever, at kulturinstitutionerne i høj grad er motiverede for at inddrage målgruppen, og at man flere og flere steder finder nye måder at gøre det på.

Det gælder blandt andet Musikhuset Aarhus, hvor man siden september 2022 har udbudt ”demensvenlige koncerter” i samarbejde med Aarhus Kommune.

Her bliver man ikke mødt af et kæmpe lysshow, man skal ikke kæmpe sig igennem en enorm menneskemængde for at bestille drikkevarer i baren, og der er ingen, der skubber. Koncerterne foregår derimod i Musikhusets café, hvor man enten kan sidde ved de opstillede borde eller i sofaer lidt længere væk fra scenen. Der er kaffe og kage, og på scenen er der fokus på at tage sig god tid til at fremføre et genkendeligt repertoire, som for eksempel kan bestå af revyviser og fællessange. Det fortæller Jeppe Uggerhøj, der er kunstnerisk chef ved Musikhuset Aarhus.

”Fokus er på at skabe en ro omkring det hele og skabe noget, der inviterer publikum til at deltage. Det handler ikke nødvendigvis om at lave det helt store show, men mere om, at publikum skal føle sig delagtiggjort, enten fordi man kan synge eller nynne med på melodien, eller fordi der knytter sig en historie til musikken, som vækker genklang,” siger han.

Jeppe Uggerhøj er glad for, at Musikhuset kan tilbyde den type koncerter af flere årsager:

”Det er vigtigt, at kulturen ikke lukker sig om sig selv, men at den derimod taler ind i de tematikker og debatter, som findes i samfundet. Det er de demensvenlige koncerter et godt eksempel på,” siger han.

”Og samtidig er det bare utrolig meningsgivende at være med til at give mennesker med demens en oplevelse, hvor der er noget, som

procent af dem, der får konstateret demens, trækker sig fra kulturog fritidslivet.

FOLKEBEVÆGELSEN FOR ET DEMENSVENLIGT DANMARK

2 Siden september 2022 har Musikhuset Aarhus arrangeret demensvenlige koncerter i samarbejde med Aarhus Kommune. PRESSEFOTO

klikker, og nogle sanser der vækkes til live, og samtidig se de pårørende, som får et glimt af de mennesker, de ved er inde bag demensen.”

Der skal ikke så meget til Mens de demensvenlige koncerter i Musikhuset er tiltænkt mennesker med demens og deres pårørende, er der mange muligheder for at indtænke og inkludere mennesker med demens i allerede eksisterende kulturtilbud, understreger Lone Harlev.

”Vi oplever, at kulturlivet enormt gerne vil inddrage mennesker med demens, men en af barriererne er, at man tror, at det er svært og besværligt. Nogle steder er der måske en forestilling om, at det kræver en helt ny indretning, mange ressourcer eller højtspecialiseret viden, men i virkeligheden kan de små skridt gøre en stor forskel,” siger hun.

”Det kan for eksempel være noget med, at der guides ved indgangen til museet eller koncertstedet. At der er nogen, der måske siger, her kan du lægge din jakke, og her er toilettet, i stedet for at antage, at alle de der små ting falder folk naturligt.”

At medbrugere er opmærksomme på, hvordan man kan møde mennesker med demens, er en anden ting, som kan gøre en stor forskel, siger Lone Harlev og henviser til en undersøgelse, Demensvenligt Danmark har foretaget, som viser, at 88 procent af danskerne gerne vil hjælpe mennesker med demens til at komme ud i kultur- og fritidslivet, mens kun 29 procent mener, at de ved, hvordan man gør.

”Igen er det små ting, det handler om, såsom ikke at skynde på dem foran sig, hvis de har svært ved at finde billetten, eller spørge, når man ser nogle, der ser ud til at have brug for hjælp,” siger hun. J

DANMARK HAR BRUG FOR GODE VENNER

OPLEV TYSKLAND PÅ HØJSKOLEN MARIELYST: Aldrig har Danmark haft mere brug for gode venner, og heldigvis er vi tæt forbundet med vores nabo mod syd. Særligt i grænselandet mellem Danmark og Tyskland mærker man, hvor tæt vi er på hinanden. På dette kursus fordyber vi os i situationen i Tyskland her og nu, bliver klogere på tysk kultur og mentalitet, hører foredrag med DR-korrespondent Michael Reiter og smager på det tyske køkken.

VÆLG IMELLEM TRE FORLØB – OG EN REJSE

Du skal vælge ét af fire forløb. Det ene er fem dages højskole og fem dages rejse – de andre tre er seks dage på højskolen. Ens for alle fire forløb er, at de hver især tager udgangspunkt i tysk kunst, kultur og historie.

2. KUNSTSKOLE A LA BAUHAUS

Bauhaus var en berømt kunstskole i Tyskland fra 1919-1933. Vi øver os i at forstå farve og form der Bauhaus Weg og omsætte det til skulpturer og collager med akryl, kul, blyant og tusch. Et anderledes værkstedskursus, hvor du bliver udfordret på tanke og kreativ handling. Seks dage på højskolen.

Lærer: Mikkel Thomas

3. SENIORDANS PÅ TYSK

Senioren Tanz blev opfundet i Tyskland af danskfødte Inger Merete Gerwig. Siden da er mange flere danse kommet til og vi skal danse os glade i en del af dem. Du behøver ikke en partner, da vi ikke nødvendigvis danser mand og kvinde. Seks dage på højskolen.

Lærere: Astrid Johansen og Birte Jakobsen

1. REJSE TIL GRÆNSELANDET

Kursusstart 2. marts

På rejsekurset fokuserer vi på grænselandet mellem Danmark og Tyskland med fem dages rejse til Dybbøl og Nordtyskland. Vi starter med fem dage på højskolen i Marielyst, hvor du bliver klædt godt på til alt det, vi skal opleve sammen: Bl.a. Dannevirke og Valdemarsmuren, den danske højskole Jaruplund, Dybbøl Banke, Sønderborg, Friedrichstadt og Rendsborg.

Se programmet på hsmarielyst.dk

4. KLASSISKE TYSKE VÆRKER

Tyskland har en lang og rig tradition for klassisk musik, og flere af musikhistoriens mest berømte komponister er tyske. På dette forløb skal vi bl.a. lytte til de tre store B’er: Brahms, Bach og Beethoven. Men også Händel har sneget sig med på programmet. Seks dage på højskolen.

Lærer: Simon Vikstrøm

Lærere og rejseledere: Casper Dalboe og Klaus Bjerre

Michael Reiter

1 ”De urørlige” handler om Philippe og Driss. Philippe er en mangemillionær, der bor i Paris’ fineste kvarter og efter en alvorlig ulykke er blevet lam fra halsen og ned. Driss, en arbejdsløs, småkriminel, der bor i en forstadsghetto, bliver personlig plejer for Philippe.

På scenen forsvinder deres forskelligheder

Preben Kristensen har været på turné rundt i Danmark utallige gange. For Arian Kashef var det første gang. Som hovedrollerne i ”De urørlige” lærte de sig selv og det danske land at kende på ny

interview

Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk

Det vil være rigtigt at sige, at Preben Kristensen og Arian Kashef er meget forskellige. Preben Kristensen er 71 år og en af Danmarks mest erfarne teaterskuespillere. Arian Kashef er 29 år og har kun en håndfuld roller bag sig som skuespiller. Den ene er kristen, og den anden er muslim. Jyde og københavner.

Men det ville være lige så rigtigt at sige, at de to skuespillere, der fra den 29. marts spiller hovedrollerne i Folketeatrets opsætning af ”De urørlige”, har meget tilfælles. Når de sidder over for hinanden med hver sit veltrimmede skæg og samstemmende latter, er det lighederne mellem dem, der lyser mest op. De er begge vinterbadere. De er kolleger, er blevet kammerater og har endda begge to en skildpadde tatoveret på en skulder. Begge med en tilhørende sjov historie om en rejse langt væk hjemmefra.

På scenen bliver både deres forskelligheder og ligheder tydeligere. Teaterstykket ”De urørlige” er baseret på den franske film af samme navn fra 2011, som blev en kæmpe succes. Filmen er den mest sete franske film på verdensplan nogensinde.

I både filmen og teateropsætningen møder vi Philippe og Driss, der er henholdsvis mangemillionær i kørestol og småkriminel kontanthjælpsansøger. Philippe giver Driss en ny chance ved at ansætte ham som sin handicaphjælper, og igennem deres bånd og venskab giver Driss også Philippe en ny chance for at genfinde livsglæden og kærlig-

heden efter hans paralyserende ulykke. Netop nye chancer er et af de vigtigste temaer i fortællingen, siger Arian Kashef. Han så filmen i biografen for mange år siden, og han blev meget rørt over netop det budskab. Derfor kalder han det en drømmerolle at spille Driss – den livsglade, legesyge handicaphjælper, der overrasker med sin store empati og evne til at forstå mennesker.

”Jeg håber, at folk tager med sig, at man ikke kan regne mennesker ud. At bare fordi man har et anderledes udseende eller hudfarve, er man ikke på en bestemt måde. Og at de to mennesker, som kunne være så forskellige set udefra, bliver så tætte venner. Det synes jeg er smukt og giver meget håb. Og vi mennesker lever for håb,” siger han.

Preben Kristensen indskyder, at budskabet om tilgivelse og håb er tiltrængt i verden lige nu, og derfor glæder han sig til at vise publikum historien i 2025.

”Vi har en verdenssituation, som er ... Jeg tør næsten slet ikke tænke på, hvad der kan ske.Det er jo, som om alt håb bliver taget væk fra os. Alt, hvad der hedder ånd, er væk. De ledere, der sidder rundt omkring, har ingen ånd. De tror ikke på noget som helst andet end sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi mennesker kan tro på noget,” siger han.

Hvad kommer man til at tro på, når man ser ”De urørlige”?

”Man kommer til at tro på, at der er en fremtid. På trods af at det ser buldrende sort ud derude, er der et håb om, at det

FOTO: GUDMUND THAI

kan blive bedre,” svarer Preben Kristensen.

Arian Kashef supplerer:

”Og det giver en tro på, at man ikke skal se ud på en bestemt måde for at være rigtig. At alle mennesker har gode kvaliteter i sig, så længe nogen tror på dem. Hvis Philippe ikke troede på Driss, og Driss ikke troede på Philippe, kunne de ikke blive til de mennesker, de er,” siger han.

”Det handlede jo om os” Opsætningen kan ses på Folketeatret i København dette forår. Før årsskiftet var holdet på turné rundt i Danmark, hvor de viste forestillingen i en lang række byer fra Frederikshavn til Flensborg.

På turnéen rundt i landet skrev Arian Kashef ud til de forskellige teaterforeninger for at give gratis billetter til unge, der ellers ikke ville komme i teatret. Samtidig prøvede han at få nogle af sine følgere på sociale medier til at dukke op. Flere fortalte ham, at det var deres allerførste teateroplevelse. Blandt publikum sad ofte en blanding af unge og gamle i de udsolgte sale, og det er sådan, det helst skal være, indskyder Preben Kristensen.

Grundlæggende handler fortællingen om at blive set, siger Arian Kashef. At blive set som den, man er, og at se andre som dem, de er. Det er noget af det vigtigste for mennesker, mener han. På teaterscenen bliver man som skuespiller betragtet af mange

”Jeg var ligesom et lille barn, der var kommet i Tivoli. Jeg anede ikke, at Herning var så fantastisk. Jeg vidste ikke, hvad der var derude i Danmark – hvor flot naturen er, og al den kultur og de mennesker, der bare taler til en og smiler. Jeg fandt lige pludselig ud af, at det måske er København, der ikke har så meget kultur.

ARIAN

KASHEF., SKUESPILLER

forventningsfulde, der har betalt for en billet og glædet sig til at komme. Men på teaterscenen kan publikum forhåbentlig også føle sig set, håber Arian Kashef.

”Nogle mennesker tror, at teatret ikke repræsenterer dem. Mange tror, at teater bare er gammelt og støvet, men i virkeligheden er det universelle fortællinger. Karaktererne i ”De urørlige” er på en måde os alle sammen. Alle kan spejle sig i dem,” siger han.

Preben Kristensen påpeger, at Arian Kashef også tiltrækker en ny type teatergængere. Han fortæller, at et bestemt udtryk gik igen blandt dem, som Arian Kashef havde fået ind i teatersalene for første gang. Når skuespillerne mødte de glade teatergængere efter stykket, sagde flere til dem: ”Det handlede jo om os.” Det var især unge mennesker og mange med anden etnisk herkomst, og det glædede Preben Kristensen, at de følte sig set. For ja, fortællingen handler netop om os alle sammen, siger han. ”Det er jo også dejligt for mig at opleve, at Arian har en enorm entusiasme. Jeg kan love dig, at det ikke er alle skuespillere, der har samme gejst som ham. Jeg har også selv følelsen af, at det er vigtigt, at vi fortæller den her historie. Og derfor er det også så vigtigt, at vi er et godt hold og gør hinanden bedre,” siger Preben Kristensen.

Han kalder deres turné rundt i

Danmark for et sejrstogt, fordi forestillingen er blevet taget så godt imod alle steder. Arian Kashef oplevede flere gange, at ”Lone på 80 år” og andre som hende kom hen og krammede ham efter forestillingen for at sige tak.

Preben Kristensen påpeger, at mange også roste de to skuespillere for at udtale deres replikker klart og tydeligt.

”Der er nemlig alt for mange, der mumler på scenen og i fjernsynet nu om dage,” siger han.

For første gang i Herning

Den garvede skuespiller Preben Kristensen, der blev landskendt med komikertrioen Linie 3 i 1980’erne, har været på danmarksturné utallige gange, og han frygtede faktisk lidt at skulle af sted på landevejen igen. Det er hårdt at være langt væk hjemmefra, og han ”er jo heller ikke 70 længere”, som han siger med et smil.

Men holdets sammenhold og de to hovedrollers fælles humor gjorde det til en fantastisk oplevelse, siger han. Preben Kristensen og Arian Kashef vinterbadede sammen om morgenen på deres stop rundt i landet. Langt de fleste af byerne havde Arian Kashef aldrig set. Han kommer sjældent vest for Storebælt, siger han. Faktisk fik Arian Kashef udfordret sine egne fordomme om danskere på turnéen. Han havde frygtet, at han og

0 Preben Kristensen og Arian Kashef er blevet venner, mens de har arbejdet sammen som hovedrollerne i ”De urørlige”.

FOTOS: LEIF TUXEN

... På scenen forsvinder deres forskelligheder

det danske land. Blandt deres mange forskelligheder fandt de endnu en lighed: troen.

6 Arian Kashef

forestillingen ville blive mødt med panderynken eller skepsis i nogle af de jyske byer. Man hører jo så meget om forskellen mellem land og by, siger han. ”Jeg havde fordomme omkring at komme til Jylland og nogle små byer. Jeg tænkte, at de måske var lidt mere lukkede der og ville være kritiske over for budskabet. Men det var modsat. Fuldstændig,” siger Arian Kashef. Han sammenligner sig selv med sin karakter Driss, der i forestillingen lærer en hel ny verden at kende i Philippes overklasseliv, fordi han selv så Danmark med helt nye øjne. Hver en by havde sine egne hyggelige gågader, restauranter og særpræg, siger han. Faktisk blev han så begejstret, at han har foreslået sine venner at holde sommerferie i Jylland i år.

”Jeg var ligesom et lille barn, der var kommet i Tivoli. Jeg anede ikke, at Herning var så fantastisk. Jeg vidste ikke, hvad der var derude i Danmark – hvor flot naturen er, og al den kultur og de mennesker, der bare taler til en og smiler. Jeg fandt lige pludselig ud af, at det måske er København, der ikke har så meget kultur,” siger han.

Giv slip og lad Gud

Preben Kristensen griner med, når hans kollega fortæller historier fra deres turné om sønderjyske slagtere og Danmarks længste træbro i Skive. Han fik også selv øjnene op for nogle af de fantastiske steder rundt omkring i Danmark, fordi han oplevede det på ny med Arian Kashefs øjne, fortæller han. Og de to havde nok at tale om rundt i

”Vi tror begge på noget, der er større end os selv. Værdierne er det samme,” siger

Født i 1995 i København. Har iranske rødder.

Preben Kristensen. Han er kristen.

Arian Kashef er muslim. Deres religion har givet mange gode samtaler, siger

Arian Kashef:

”Vi har snakket meget om, at der er noget, som er ude af vores hænder, og at vi tror på noget. Og det er en rigtig dejlig ting at have til fælles. Det er vigtigt for menneskets ego at vide, at man ikke er større end noget menneske, for der er noget, der er større end os alle sammen,” siger han.

Preben Kristensen har et motto, de begge har brugt, når noget er svært: ”Let go, and let God.”(Giv slip og lad Gud). Det minder også om et arabisk ordsprog, som Arian Kashefs mor har lært ham –”harakat” – der betyder bevægelse, og minder ham om at bevæge sig videre fra det dårlige og tættere mod sin gud.

”Det er jo det, der er så vidunderligt at opdage: at vi er mere ens end forskellige,” siger Preben Kristensen.

”Og det er det, der er vidunderligt at kunne fortælle alle de folk, som ikke ved det. Jeg kender selv folk, som tror, at alt det med muslimer er farligt. Det er jo noget helt grundlæggende i menneskeheden, at vi stort set alle sammen er bange for noget, som er nyt, og som vi ikke kender,” siger den erfarne skuespiller.

Vi skaber historien sammen

Arian Kashef siger, at frygten for det fremmede og det nye måske også betyder, at mange synes, det er underligt at

Uddannet som skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2019. Har medvirket i forskellige tv-serier og film, blandt andet ”Shorta” (2020) og ”Sommerdahl” på TV 2.

Preben Kristensen

Født 1953 i Skive i Midtjylland. Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1978. Kendt fra utallige roller på forskellige teatre og især fra gruppen Linie 3. Har modtaget adskillige priser og er udnævnt til ridder af Dannebrog. Gift med Søren Hedegaard.

6 De urørlige

Preben Kristensen og Arian Kashef er det umage makkerpar i teaterversionen af en af fransk films største succeser, ”Les intouchables”. ”De urørlige” er baseret på en sand historie af Abdel Sellou og anses som en af verdens bedste feel good-komedier. Spiller på Folketeatrets store scene fra den 29. marts til den 4. maj 2025.

KILDE: FOLKETEATRET

tale om tro. For alt, der ikke er håndgribeligt, er sværere at forstå. Derfor er det vigtigt at gå forrest, og det kan man netop på teaterscenen, oplever han. I teatersalene kommer fortællingen til live. Det er ikke bare en skærm, man kigger på. Det er levende mennesker, du kan forbinde dig til, siger Arian Kashef. ”Ja, det er lige nøjagtigt sådan, det er,” nikker kollegaen Preben Kristensen. Han uddyber: ”Teater er i nuet. Det sker i virkeligheden lige foran dig, og vi er alle sammen om at skabe historien.”

Derfor er det heller ikke spor svært at stå hver aften, både rundt i Danmark og snart i Folketeatrets sal, og sige de samme replikker igen og igen, tilføjer han. For det er alligevel nyt hver dag. Forestillingen kan ændre sig i samspil med publikum, nogle gange kan man improvisere eller ændre noget, der ikke fungerer. Der er også blevet lavet små justeringer i deres manuskript til dens nye opsætning.

De to skuespillere er allerede ved at finde ud af, om de kan lave flere projekter sammen i fremtiden. For en så god kemi kan man da ikke lade gå til spilde. Måske skal det være mere teater, en film eller et tv-program. Preben Kristensen formulerer det således:

”I løbet af sit liv møder man nogle gange et menneske, som man bliver nødt til at satse på. Sådan er det her.” Og som det ofte sker, bliver han bakket op af en enig Arian Kashef:

”Vores makkerskab kan inspirere til noget, som verden har brug for. Så vi må blive ved med at fortælle historier, der viser, at man kan være venner på tværs af udseende og alder.” J

0 Preben

Kristensen (til højre) har et motto, begge skuespillere har brugt, når noget er svært: ”Let go, and let God.” (Giv slip og lad Gud).

FOTO: LEIF TUXEN

fortsat fra side 11

STUPID LIFE

THE TIGER LILLIES OG DAKH DAUGHTERS

FRØKEN JULIE SONJA RICHTER OG ALBAN LENDORF

17. maj

Animals

Kammerat Napoleon 50 år efter 27. februar

Leaning Tree

Magisk dans i Hammershøis stille stuer 12. marts

Correr o Fado

4. – 5. september

musikhuset.dk

Quorum Balletten 26. april

Mothers - A Song for Wartime

Kvindestemmer fra en krigszone 24. maj

Tanzteather Wuppertal

Pina Bausch: Kontakthof 20. – 21. juni

14 | Scene&Kultur

Rasmus Bruun og Simon Bennebjerg har begge sceneskræk inde på livet. Nervøsiteten er en nødvendighed, mener vicerektor for Den Danske Scenekunstskole

interview

Laura Houlind

Søndergaard houlind@k.dk

Første gang det gik galt for ham, var, da han gik på efterskole. Satiriker og skuespiller Rasmus Bruun havde før efterskoletiden spillet skoleteater og følte sig ovenpå, for han vidste, at han var ”ham den sjove”.

Der skulle fremføres en parodi på efterskolelærerne, og Rasmus Bruun blev udvalgt som skuespiller. De andre elever havde skrevet et manus, men det tog han let på.

”Det kan jeg sagtens,” tænkte jeg.

”Det giver nok sig selv, når jeg står derinde, og så gør jeg bare noget sjovt,” siger Rasmus Bruun. Men så stod han der på scenen og gik i stå. Han anede ikke, hvad han skulle sige.

”Jeg kiggede ned på de andre elever og kunne se skuffelsen i deres øjne,” fortæller Rasmus Bruun. Episoden gav Rasmus Bruun sceneskræk. Men det fandt han først ud af 15 år senere.

Kroppen som instrument

Peder Dahlgaard er vicerektor for Den Danske Scenekunstskole, som både ligger i København, Odense, Fredericia, Aarhus og Holstebro, og her kan man uddanne sig i at stå på en scene. Ifølge ham kan sceneskræk være svær at definere.

”På den ene side af spektret er der almindelig nervøsitet og tændthed i forhold til at skulle på scenen, hvor det er en naturlig og god ting, som man kan bruge til noget produktivt.

Og på den anden side af spektret er der så sceneskrækken, der kan forhindre en i overhovedet at gå op på scenen,” siger Peder Dahlgaard.

Ifølge ham har skolen et ansvar for at møde de studerende i en sund tilgang til, hvorfor og hvordan man går på scenen.

”Vi har eksempelvis et fag, der hedder fysiodrama, som handler om kroppen,” siger Peder Dahlgaard. I faget er der fokus på fysiske øvelser og åndedrættet.

”De studerende skal lære at være i kroppens reaktionsmønstre og tage dem alvorligt. Deres eneste instrument er deres krop og sind,” siger han og fortæller, at uddannelsen også bygger på et meget personligt arbejde og ikke kun et teknisk fagligt arbejde.

”Man bliver som skuespiller nødt til at tage stilling til sit eget instruments måde at være i den kunstneriske virkelighed på. Gør du ikke det, er der en risiko for, at sceneskrækken opstår,” siger Peder Dahlgaard.

Positiv nervøsitet

I dag har Rasmus Bruun både medvirket i tv-serier, spillefilm, podcasts og radioprogrammer, og lige nu skriver han på to spillefilm for Zentropa. Men hans oplevelse fra efterskolen satte sig i ham.

”Efterfølgende blev jeg vanvittigt nervøs, før jeg skulle på scenen. Jeg

Frygten for scenen

0 Nervøsiteten er et grundvilkår for skuespilleren

Bennebjerg.

lå og hyperventilerede på gulvet og måtte gennemgå manus et utal af gange.”

En dag skulle Rasmus Bruun have skuespiller Margrethe Koytu som gæst i talkshowet ”Kulturpassiar”. Hun kom om i backstage-lokalet og så Rasmus Bruun ligge på gulvet.

”Hvad er der galt med ham der?”, spurgte hun og konstaterede, at sådan dér er der ingen, der skal have det.

”Hun hev mig ind i et andet lokale og lavede en tankefelt-terapisession med mig, som lettede helt vildt,” fortæller Rasmus Bruun.

”Terapien er en samtale, hvor man også trykker sig selv på nogle punkter på kroppen, mens man snakker om, hvad det værste, der kan ske, er.

I den session kom vi tilbage til oplevelsen, jeg havde haft på efterskolen, som jeg på daværende tidspunkt overhovedet ikke havde tænkt

0 Rasmus Bruun bruger tankefeltterapi, når han skal arbejde med sin sceneskræk.

over. Jeg var ikke bevidst om, at det var dét, der hjemsøgte mig.”

Metoden med at trykke sig selv på kroppen bruger Rasmus Bruun stadig.

”Der indfinder sig en form for ro,” siger han og fortæller, at det også hjælper ham at tænke ”hvad er det værste, der kan ske?”.

”Til mange af de ting, jeg laver, kommer folk jo, fordi de godt kan lide det, jeg laver. Så dem, der sidder i salen, vil mig jo kun noget godt. Det er ikke folk, der sidder med korslagte arme og venter på, at jeg fejler. Hvis det omvendt er et publikum, der ikke ved, hvem jeg er, er der også noget spændende i at se, om man kan overvinde dem, der er skeptiske.”

For Rasmus Bruun er det tiden før en forestilling, der er værst.

”Når først jeg er i gang, opstår der nogle små ’lykkelommer’, som jeg kalder det, hvor jeg kan være i det og

6 Rasmus Bruun

Født i 1983.

Var på DRs Talenthold i 2005. Fik sit gennembrud med ”Den Korte Radioavis” på Radio24syv.

Medvirker blandt andet i DR-serierne ”Orkestret” og ”Operarejsen”, har været vært og skrevet flere teaterstykker.

Skriver lige nu på to spillefilm for Zentropa.

Gift med Bodil Bruun Homburg, der er læge. Sammen har de tre børn.

6 Simon Bennebjerg

Født i 1989.

Uddannet som skuespiller på Den Danske Scenekunstskole i København 2016.

Debuterede i ”Ødipus” og ”Antigone”. Har blandt andet medvirket i ”Bastarden”, ”Borgen”, ”Pagten” og ”Arvingerne”.

Modtog en Reumert, årets talentpris, for sin præstation i ”Lang dags rejse mod nat”.

Er aktuel i filmen ”Honey” instrueret af Natasha Arthy.

Simon Bennebjerg har valgt en karriere på scenen trods nervøsiteten, fordi han blev draget af teaterverdenen og oplevede, at han var god til faget.

”Jeg kan godt lide at være på scenen, men jeg har også altid en følelse af at skulle skubbe mig selv i ryggen og ind på scenen,” siger han.

Op til en forestilling møder Simon Bennebjerg i ”lidt for god tid”, tjekker rekvisitterne mange gange, bruger lang tid i garderoben, går rundt på scenen og gennemgår forestillingen slavisk.

Ritualer, der endte med at blive til tvangstanker. Det var noget, han hurtigt blev bevidst om og fik kontrol over, så det ikke udviklede sig. Til trods for det er der tidspunkter, hvor Simon Bennebjerg helt holder sig fra scenen.

”Jeg kan mærke, at det kan volde mig for meget smerte i perioder at spille teater. Der passer jeg på og holder pauser.”

nyde det. Sceneskrækken er blevet mindre med årene, men jeg er altid nervøs. Jeg er ikke sådan en, der bare går ind og er fuldstændig afslappet. Men jeg tror også, at nervøsitet kan være med til at holde en skarp.”

Et skub ind på scenen

Skuespiller Simon Bennebjerg, der er aktuel i filmen ”Honey”, er også plaget af en voldsom nervøsitet for scenen, men for ham udspringer sceneskrækken ikke af en specifik oplevelse.

”Der har altid været en meget stor nervøsitet forbundet med at gå på scenen for mig,” siger han. ”Jeg tænker enormt meget på det op til en forestilling. Jeg har svært ved at lave andre ting, inden jeg skal møde op. Mine tanker er fikserede på, om jeg føler mig klar, hvordan det kommer til at gå, hvordan min krop har det, og hvordan min stemme har det.”

Nervøsiteten er et grundvilkår for Simon Bennebjerg, men det er ikke kun dårligt.

”Jeg kan mærke, at det betyder meget for mig, og at det er vigtigt for mig at gøre mig umage. Det giver mig en intensitet, jeg har meget nemt ved at komme i kontakt med, og som jeg kan bruge på scenen.”

Hvis vicerektor Peder Dahlgaard skal give et råd til én, der frygter, men også har lyst til stå på scenen, er det at mærke godt efter:

”Hvad er det, der er i gang i din krop, når sceneskrækken opstår? Kan du bruge det til noget positivt? Man kan godt have en stærk trang til at gå på scenen og samtidig være sårbar. Min påstand er, at skuespillere, som ikke er i stand til at vise deres egen sårbarhed, bliver aldrig ret interessante at se på.” J

Simon

FOTO: RUNE ØE/RITZAU SCANPIX

FOTO: PHILIP DAVALI/RITZAU SCANPIX

FOTO: JOHNER IMAGES/RITZAU SCANPIX

Koncerter i Diamanten Forår 2025

TIRSDAG 28. JANUAR

ATHELAS

SINFONIETTA: Minimalisme, koncert og film

LØRDAG 8. FEBRUAR

CONCERTO

COPENHAGEN

Eine Kleine Festmusik

TIRSDAG 18. FEBRUAR

VINTERJAZZ:

ADAM RUDOLPH(US)

Med The Sunrise Quartet(US)

ONSDAG 19. FEBRUAR

VINTERJAZZ:

ADAM RUDOLPH(US)

Med Copenhagen Jazz Orchestra

LØRDAG 1. MARTS

MARIANNA

SHIRINYAN(DK/AM) & DANEL

KVARTETTEN(FR/BE)

Pianister i Diamanten

TIRSDAG 25. MARTS

SALEEM ASHKAR(PS/IL) & HENSCHEL

KVARTETTEN(DE)

Pianister i Diamanten

LØRDAG 8. MARTS

DEN DANSKE

STRYGEKVARTET

Strøget og Blæst

TIRSDAG 1. APRIL

BROOKLYN RIDER(US)

Strygekvartetter i Diamanten

TIRSDAG 29. APRIL DIOTIMA

KVARTETTEN(FR)

Strygekvartetter i Diamanten

LØRDAG 24. MAJ CONCERTO COPENHAGEN 1774 – et symfonisk år

TIRSDAG 10. JUNI

KLANG FESTIVAL

Copenhagen Avantgarde Music Festival

blev teaterfungeses 2020.

1 Skuespiller Erik Paaske ses her i titelrollen som Jeppe i”Jeppe På Bjerget” i 1979 på Det Danske Teater.

Holberg minder os om magtens væsen

I år opsættes ”Jeppe på Bjerget” på to af landets største teaterscener. De viser hver sin side af satirikeren og forfatteren Ludvig Holbergs tidløshed

Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk

Midt i flytterodet står han der. Ludvig Holberg med rank ryg og spidse sko byder velkommen på Teatermuseet i Hofteatret, der genåbner i år efter flere års nedlukning. Denne Holbergfigur er godt nok lavet af granit, men på museet – der ligger midt i magtens centrum på Hofteatret på Christiansborg –er Holberg-ånden overalt. Museumsdirektør Peter Christensen Teilmann viser rundt på Hofteatrets skrå brædder, hvor der er blevet spillet Holberg mange gange.

I dag huser de historiske lokaler et museum, der viser dansk teaterhistorie frem. Men oprindeligt var det kong Christian den Syvendes hofteater, der åbnede i 1767, dengang Christiansborg var kongeslottet. Det var her, samfundets magtelite mødtes til lystspil og i socialt lag. Og det er en af de mange teatersale rundt omkring i Danmark, hvor ”Jeppe på Bjerget” fra 1722 – Ludvig Holbergs måske mest kendte stykke – er blevet spillet ad forskellige omgange.

I 2025 – 271 år efter Ludvig Holbergs død – bliver netop ”Jeppe på Bjerget” atter spillet på to af Danmarks største teatersale.

På Aarhus Teater fra den 6. februar med opsætning instrueret af Christian Lollike og Thure Lindhardt i hovedrollen, og på Det Kongelige Teater, hvor der var premiere den 22. januar, instrueret af

Heinrich Christensen med Frederik Cilius som Jeppe.

Det viser, at Holberg, der kaldes ”Danmarks største komediedigter” bliver ved med at være relevant for nye generationer, siger Peter Christensen Teilmann, der selv har beskæftiget sig meget med den folkekære satiriker og forfatter.

”Det er et sammenfald, som jeg faktisk tror, de to teatre er glade for. Nu er det pludselig en historie i sig selv, og det har skabt et enormt publikumsmomentum, så jeg er ikke i tvivl om, at opsætningerne bliver en stor succes,” siger han.

Kulturkanon

Historien om den drikfældige Jeppe, der bliver slået af sin kone, bliver baron for en dag og til sidst dømt til døden, er en klassiker som en del af den danske kulturkanon og skolepensum. Som dansker skal man kende sin Holberg, mener Sune Berthelsen, der er Holberg-ekspert og formand for Holberg-samfundet.

”Hver gang jeg skal orientere mig i verden, vender jeg mig mod Holberg. For han har skrevet om alt,” siger han.

Noget af det særlige ved Holberg er ifølge Sune Berthelsen forfatterens egen enorme læselyst. Han var utroligt belæst og orienteret ude i verden og i den klassiske litteratur, hvilket smittede af på hans forfatterskab.

”Når Holberg skriver, er han hele tiden i dialog med en stor europæisk kultur og tradition. Det vil sige, at når man har Holberg som følgesvend, har man hele den europæiske kulturhistorie med ved hånden. I en verden, der er stadig mere kaotisk og uforudsigelig, er det vigtigt at gribe fat i og gribe tilbage til nogle af de personer, som har været med til at formulere vores grundlag,” siger han.

Sune Berthelsen har også beskæftiget sig med Holberg som historiker, hvilket han mener er et overset aspekt

”Halvdelen af Holbergs forfatterskab er historiske værker. Han har skrevet fle-

re tusind siders danmarkshistorie, kirkehistorie og om jødisk historie. Han argumenterer for, at troen skal være til stede, for at man kan være et velfungerende samfund. Men meget af det er gået i glemmebogen,” siger han.

Alsidige karakterer

Det er som forfatter og dramatiker, at Holberg lever videre i dagens Danmark. Sune Berthelsen fremhæver især Holbergs karakterer som noget særligt. Han skildrede mennesker fra datidens samtid, så man kunne spejle sig selv og andre i dem – og overraskende nok gælder det samme i dag, siger han.

”Holberg er utroligt dygtig til at lave store karakterkomedier. Med eminent evne fanger han sprogets mange toner og krydrer sine stykker med sindssygt gode monologer. Det ser vi for eksempel også i ”Erasmus Montanus”. Men det interessante ved karaktererne er, at de ikke er entydigt gode eller onde. I stedet får Holberg os til at tænke over noget almengyldigt, for eksempel magtens natur,” siger han.

Netop på grund af karakterenes alsidighed kan man også genopsætte Holberg ofte. For der er en lang række temaer og budskaber at tage fat i. I årets to opsætninger af ”Jeppe på Bjerget” fokuseres der også på to forskellige aspekter af historien.

På Det Kongelige Teater er netop magten i centrum. Ifølge teatret stiller Heinrich Christensens iscenesættelse spørgsmålet: Hvem har egentlig magten i vores samfund?

På Aarhus Teater har instruktør Christian Lollike valgt et andet tema at hæfte sig ved – nemlig Jeppe som krigsveteran. Det er et underbelyst træk ved fortællingen, siger instruktøren, der tidligere har haft enorm succes med sin opsætning af Holbergs ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater.

”Jeg synes, at krigstematikken er en overset side af ’Jeppe på Bjerget’, og jeg synes, at det giver hele stykket et helt nyt mørke, som jeg aldrig selv har været opmærksom på før. Jeg prøver at komme ud over den der lidt lallende komedie, hvor man bare ser en fuld mand. Det bliver irriterende at kigge på, hvis der ikke er en form for mørke i det,” siger Christian Lollike.

Christian Lollike kalder det en tilfældighed, at ”Jeppe på Bjerget” bliver spillet på to af landets største scener i år. Han vidste ikke engang, at Det Kongelige Teater også begav sig ud i Holbergs klassiker, før deres sæsonprogram blev offentliggjort. Men der er også nok at tage fat i. ”Holberg er jo bare en verdensklasse dramatiker, som er en inkarneret del af den danske folkesjæl. Og komedierne forekommer at være meget moderne, når man dykker ned i dem. Det er stadig tekster, som har en masse at sige i dag. De mennesketyper, han beskrev, findes jo stadig, og grundproblematikkerne findes stadig,” siger Christian Lollike, der mener, at ”Jeppe på Bjerget” stadig er relevant her i 2025. ”Det rige ved Holberg og ved ’Jeppe på

6 Ludvig Holberg

Født 1684 i Bergen, død 1754 i København. Dimitterede i 1702 fra Bergens latinskole og i 1704 fra Københavns Universitet, hvor han tog en filosofisk og teologisk eksamen.

Udgav en lang række tekster, herunder fagbøger, komedier, essays og historiske værker.

Mest kendt for komedierne ”Erasmus Montanus”, ”Den politiske kandestøber” og ”Jeppe på Bjerget”.

Skrev komedier til Lille Grønnegadeteatret i København, der åbnede i København i 1722 og lukkede i 1728. Teatret introducerede komedier skrevet på dansk til det danske folk.

Købte de to godser Brorupgård ved Slagelse og Tersløsegård ved Sorø, som blev lagt sammen og gjorde Holberg til baron.

Giftede sig aldrig og efterlod sin arv til Sorø Akademi.

FOTO: TAGE NIELSEN/RITZAU SCANPIX

Bjerget’ er jo, at man kan lave mange forskellige tolkninger af den. Men for mig er det væsentlige stadigvæk en form for kreativ overklasse, der bruger Jeppe som legetøj for deres egen fornøjelses skyld. Og den problematik er stadigvæk noget, vi ser i alle mulige steder i samfundet.”

Midt i magten

Tilbage på Christiansborgs gamle teater står teaterdirektør Peter Teilmann Christensen på de skrå brædder, hvor man kan se ned til publikumsrækkernes rødpolstrede sæder. Her har samfundets spidser siddet og er blevet spiddet af Holbergs stykker. For hans værker var enormt satiriske, fortæller Teatermuseets direktør. Og det er egentlig mærkeligt, at det kunne lade sig gøre i 1700-tallets enevældige samfund uden ytringsfrihed. Men Holberg formåede alligevel at holde sig på god fod med dem, han samtidig kritiserede.

”Han var en af de afgørende personer i den tid, og derfor balancerede han hele tiden på en knivsæg mellem kongens vilje og sine komedier blandt andet ved at bruge pseudonymer. Kongen vidste nok godt alligevel, at det var Holberg, og det var et spil, man accepterede, fordi han samtidig varetog sin rolle som en af samfundets støtter,” siger han.

På Hofteatrets gamle scene, hvor man til sin ene side kan se kulisser og projektørlys, og til sin anden side kan se ud på

0 Christian Lollike fik i 2017 stor succes med sin opsætning af ”Erasmus Montanus”. Den blev kåret som Årets Forestilling, vandt flere Reumert-priser og er blevet genopsat til mange udsolgte sale.

Christiansborgs ridebane, er man ikke i tvivl om, at teater har en politisk betydning.

”Med hofteatret sagde man, at den politiske magt skulle demonstreres i et teaterrum – man iscenesatte ligefrem sin magt. Senere blev teatret mere magtkritisk, og i dag spilles der stadig rigtig meget teater, der ikke er eksplicit politisk,

men stadig fortæller noget om vores politiske samfund,” siger Peter Teilmann Christensen. Jeppe-karakteren eksemplificerer netop, hvad magten gør ved mennesket, siger teaterdirektøren. Jeppe er afmægtig, bliver enormt magtfuld og får taget magten fra sig igen. Holberg viser os her, hvad magt gør ved mennesket, mener Peter Teilmann Christensen.

Selvom Hofteatret i dag blot er et museum, står teatersalen som et minde om, hvordan teater er blevet brugt til at rykke samfundet og ændre magtstrukturer i flere århundreder – og stadig gør det i dag. Det samme kan man sige om ”Jeppe på Bjerget”. J

6 Jeppe på Bjerget i 2025

København

”Jeppe på Bjerget” spilles på Det Kongelige Teater fra 22. januar til 23. februar. Forestillingen er udsolgt.

Flere anmeldere roser satiriker

Frederik Cilius, der spiller hovedrollen i opsætningen.

”Frederik Cilius er en fremragende Jeppe,” skriver Dagbladet Informations anmelder. ”Satiriker og multitalent Frederik Cilius har fået sit livs teaterrolle,” skriver Kristeligt Dagblads anmelder, der giver forestillingen fire stjerner.

Aarhus

”Jeppe på Bjerget” spilles på Aarhus Teater fra den 6. februar til 13. marts.

I Aarhus spilles Jeppe af skuespilleren

Thure Lindhardt, kendt fra en lang række film og tv-serier.

Christian Lollikes opsætning af ”Jeppe på Bjerget” er i 2023 blevet opført på Nationaltheatret i Oslo.

0 Hofteatrets blev lukket som teatersal i 1881 og fungerer i dag som museum. Her ses teatersalen i 2020.

Læs mere på side 18

FOTO: LEIF TUXEN

Jeppes mange ansigter

”Jeppe på Bjerget” er en af de vigtigste roller i det danske teaterrepertoire, og adskillige store danske skuespillere har prøvet kræfter med rollen som den fordrukne tøffelhelt Jeppe, der havner i baronens seng. Her er nogle forskellige fortolkninger af Jeppe.

... Holberg minder os om ... fortsat fra side 17

4 Jens Albinus (øverst tv.) har spillet Jeppe i to omgange på Aarhus Teater, her i 2012. Ole Thestrup turnerede i 2007 med Det Danske Teater, Buster Larsen var Jeppe på Det Ny Teater i 1971 og i 1981 i Kaspar Rostrups filmatisering. Osvald Helmuth spillede rollen på Det Kongelige Teater ved sit 40-års jubilæum i 1954, og det samme gjorde Henning Jensen i 2010. Thomas Bo Larsen fik anmelderroser på Aveny-T i 2002, og Erik Wedersøe gestaltede Jeppe på Grønnegårds Teatret i 1996.

- ET UTRADITIONELT SURPRISE PARTY!

En historie om globalt omsorgssvigt - skrevet af Vivian Nielsen.

Instrueret af Jens Svane Boutrup.

Medvirkende: Siff Vintersol.

Premiere 6. februar på Rønne Theater.

Spiller til 22. februar.

Forestillingen er en del af Bornholms Teaters nye strategi, der skal bringe teater ud til bornholmerne, der hvor de bor og lever.

Spiller derfor både på Rønne Theater og lokaliteter rundt omkring på Bornholm og Christiansø.

Læs mere og KØB billet: www.bornholmsteater.dk

FOTOS: MARTIN DAM KRISTENSEN, CARSTEN

LAURIDSEN/POLFOTO, KURT NIELSEN, WALTHER

MÅNSSON,ERIK REFNER, PETER HOVE OLESEN, JENS NØRGAARD LARSEN

Marchen Jersild jersild@k.dk

5. – 7. SEPTEMBER

Konservatoriets Koncertsal danner igen i år rammen om Haydn Festival med chefdirigent Adam Fischer i spidsen. Glæd jer til fire af Haydns sene symfonier, en klaverkoncert med det unge talent Valdemar Wenzel Most, samt det storslåede oratorium Skabelsen med Malmö Operakör og solisterne Emöke Baráth, Gyula Rab og Miklós Sebestyén.

Konservatoriets koncertsal, Frb. Læs mere på underholdningsorkester.dk 2025

Køb billetter til Haydn Festival 2025

ISLAND – og andre spændende destinationer

Oplev Island rundt i 2025

Vælg imellem: Klassisk Rundrejse / 8 dage Vandreferie – Rundrejse / 10 dage

Den Store Rundrejse / 12-dage

● Altid med lokal, dansktalende guide

● Høj kvalitet og service

● Små grupper

● Oplev unikke naturoplevelser – fra varme kilder og vandfald til vulkaner og spruttende gejsere.

De fulde dagsprogrammer, datoer og priser ses på hjemmesiden – kontakt os ved spørgsmål.

Grønlands Rundrejse – Eventyr i Nord

8 dage / Oplev Grønlands mest imponerende højdepunkter i selskab med vores dygtige dansktalende guide. Her får du mulighed for unikke aktiviteter som kaffemik, grøndlanske tapas, bådture blandt isfjorde, hvalsafari, fiskeri og gletsjervandringer. Rejsen fører dig også til Grønlands charmerende hovedstad Nuuk, Hvor du vil opleve byens hyggelige atmosfære og ikke mindst grønlænderes rige kultur. 1. - 8. juli 2025 / fra Billund / fra kr. 33.495

Færøerne – vælg imellem:

Rundrejse Færøerne / 5 dage

2 rejser / begge fra Billund Lufthavn / Se datoer, dagsprogrammer og priser på hjemmesiden.

Yoga og Vandring Færøerne / 7 dage

26. maj - 1. juni 2025 / Fra Kastrup / fra kr. 17.495

Eksklusiv rejse til Færøerne / 6 dage

Fra Billund, Aalborg eller Kastrup Lufthavn

6 rejser, se datoer på hjemmesiden / fra kr. 16.495

Kombirejse til Island OG Færøerne / 8 dage

2 rejser / begge fra Billund Lufthavn / Se datoer, dagsprogrammer og priser på hjemmesiden

Tæt på Irlands Sjæl

8 dage / Rejseleder: Claus Hebor, historiker og passioneret formidler af Irlands historie, kultur og natur. Fra det uberørte vestlige Irland til den pulserende storby Dublin. Uanset om du vandrer i Connemaras smukke natur, nyder musikken på en lokal pub eller udforsker historiske slotte, vil du mærke den særlige irske ånd. Glæd dig til grønne dale, fascinerende myter og fællesskabets glæde.

4. - 11. august 2025 / fra Kastrup / fra kr. 16.250

Vilholdt Rejser 70 60 44 77 // info@vilholdt.dk

Foto: Visit Greenland

ISLAND – eventyret venter, skal du med?

Island, også til fods ...

To rejser, særligt for dig, der både holder af gode traveture & vilde naturoplevelser. Mulighed for bad i varme kilder undervejs.

Traveture i Island – inkl. sejltur & kammuslinger

Med to rejseledere: Steen Lindholm og Sigríður Pétursdóttir / 8 dage. Naturoplevelser & tid i Reykjavik.

3. - 10. august 2025 / fra Kastrup (rejse nr. C-22) kr. 21.500

Islands Vestfjorde – naturens ro til fods

Rejseleder: Hrafnkell (Ravnkedel)

Birgisson / 10 dage. Høje fjelde, dybt indskårne fjorde og udsigter ...

4. - 12. august 2025 / fra Kastrup eller Billund (rejse nr. C-30) kr. 24.995

Hannes Litteraturrejse til Islands Vestfjorde

Rejseleder: Hanne Højgaard Viemose, forfatter m.m. 9 dage med fokus på både nyere og ældre islandsk litteratur. De islandske vestfjorde er Wild West! Disse enorme øde egne byder på både bjergveje og dybe fjorde, vandfald, gletsjere, fuglefjelde, en overflod af nærmest magisk kildevand og vide udsigter. Her har sagahelte og antihelte slået deres folder og geniale outsidekunstnere skabt deres værker. Inkl. forfattermøder og tid i Reykjavik. 6. - 14. juli 2025 (rejse nr. C-26) fra Kastrup / kr. 22.250

Island rundt – med god tid til at nyde det hele 10-dages oplevelsesrige rundrejser. Hos os får du god tid, også udenfor bussen, til at nyde alle oplevelserne. Glæd dig fx til hvalsafari, dagstur til Vestmannaøerne (Heimaey), sejltur mellem isbjerge, køretur op over Öræfiødemarken, gletsjere, vulkaner, vilde vandfald, varme kilder (medbring gerne badetøj og håndklæde), søen Mývatn, Reykjavik og meget, meget mere. Vælg imellem tre næsten identiske rundrejser med forskellige datoer: 29.6. - 8.7. eller 13.7. - 22.7. eller 27.7. - 5.8. 2025 / kr. 26.250

Team Isl and

– en del af KulturRetur A/S

Island – fugle, natur og kultur

Vores rejseledere er valgt ud fra deres særlige kendskab til Islands fugle og hvor de findes. Uanset om du vil med os Island rundt – eller hellere vil opleve nordlandet, så byder begge rejserne på fugle i massevis, krydret med botanik, godt selskab og unikke naturoplevelser. På rejserne fortælles en masse om landets historie, kultur og aktuelle samfundsforhold.

KulturRetur

Tur til Island med fokus på fugle og natur / 13 dages rundrejse. Med to rejseledere: Peter Lange og K. Torben Rasmussen 11. - 23. juni 2025 (rejse nr. C-12) fra Kastrup / kr. 29.750

Fugle og natur i det nordøstlige Island / 8 dage.

Inkl. hvalsafari. Rejseleder: Ib Krag Petersen, biolog m.m. 8. - 15. juni 2025 / (rejse nr. C-16) kr. 22.450

Hrafnkell Birgisson

Mosehornugle

Hanne Højgaard Viemose

4 Caroline Selma Brunsgaard (tv.) og Caroline Steensen (th.) er i karakter som rollerne Saga og Stine. En sjov leg mellem de to karakterer tager pludselig overhånd, opildnet af klassens andre elever, og så er det ikke sjovt for Saga længere.

I Holstebro jagter ambitiøse unge deres kunstnerdrømme

Det er noget af et nåleøje, man skal igennem, hvis man vil blive til noget i den kunstneriske verden. På Dansk Talentakademi i Holstebro klæder man unge på til både karrieren og livet

reportage

Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk

På et sort vinylgulv i et øvelokale i Holstebro sidder en håndfuld unge piger i en halvcirkel. De er iklædt iturevne band-T-shirts, løse skovmandsskjorter og læderstøvler. Det skal forestille en intimiderende flok – men pi-

gernes ansigter stemmer ikke overens med det hårde udtryk. De er ikke i karakter endnu.

I stedet snakker de om løst og fast, inden dagens undervisning går i gang. Der bliver grinet og fjollet, og den lille scene, vinylgulvet og de sorte bagtæpper udgør, fyldes af en let og munter stemning.

Pigerne på scenen kender hinanden godt. Det er langtfra første gang, at de mødes i øvelokalet – de bor op og ned ad hinanden, og så har de det til fælles, at de deler en hverdag, der ikke ligner deres jævnaldrendes. De går på musical- og teaterlinjen på Dansk Talentakademi i Holstebro.

Dansk Talentakademi (DTA) er en kunstskole, der giver unge mellem 16 og 25 år mulighed for at udfolde og udvikle deres kreative talenter og ambitioner gennem et selvbetalt uddannelsesforløb, der kan klæde dem på til at kunne komme videre på kunstneriske uddannelser. Skolens rødder går tilbage til 2004, hvor

” Det er enormt inspirerende at være omgivet af folk, der brænder for noget.

JOLINA VANG, SKUESPILLERELEV

Holstebro Kommune besluttede at oprette landets første talentcenter, der fokuserede på kunstens verden, fortæller skolens leder, Christoffer Boserup Skov: ”På det tidspunkt var der organisationer, som udviklede unge eliteidrætsudøvere, men der fandtes ikke noget tilsvarende i den kunstneriske verden. Det skulle DTA lave om på.” Siden er der kommet rigeligt med talentudviklingsprogrammer og kulturskoler for unge

kunstnere – men DTA kan noget særligt, mener Christoffer Boserup Skov, der fortæller, at den kommunale indsats i 2011 blev lavet om til en etableret organisation og selvejende institution. Med den ændring begyndte skolen at vokse og tiltrække unge fra hele landet. Derfor blev det besluttet, at der skulle bygges et campus, så eleverne kunne bo i Holstebro, mens de gik på akademiet. Det gør skolen speciel, forklarer Christoffer Boserup Skov: ”Vi har fået en stor frihed og tillid fra kommunens side, der har gjort os i stand til at udvikle og tilbyde undervisning af høj kvalitet –og så er vi et af de få steder, hvor eleverne ikke tager hjem efter undervisningen, men i stedet bor her og bliver medskabere af et helt særligt miljø.”

Et særligt sted

I dag består DTA af cirka 80 elever, der holder til på campus. De er alle kommet igennem en optagelsesprøve og fordeler sig på fem forskel-

FOTOS: JENS BACH

lige linjer. Foruden musical- og teaterlinjen er der en danselinje, en filmlinje, en forfatterlinje og en kunst- og designlinje.

Skolens elever bruger omkring otte en halv time om ugen på deres kunstneriske fag, fordelt på to til tre dage. I produktionsperioder er det dog væsentlig mere. Det giver en travl hverdag – derfor kan eleverne som noget særligt på det lokale gymnasium tage en stx eller en hf, der varer et år længere end vanligt.

På musical- og teaterlinjen arbejder eleverne på at udvikle sig inden for skuespil, sang og dans. Da Kristeligt Dagblad møder dem, er linjens 25 elever delt i to grupper, der arbejder hårdt på hver sin forestilling med premiere i slutningen af januar.

Den ene er baseret på den moderne danske klassiker ”Intet” af Janne Teller, mens den anden er stykket ”Klasseværelset”, en moderne fortolkning af Nigel Williams’ ”Klassefjenden”. Sidstnævnte forestilling følger en gruppe udsatte piger, der er blevet svigtet af systemet og efterladt i et klasseværelse, hvor der hurtigt opstår konflikt. Den forestilling er 19-årige Caroline Steensen og 18-årige Jolina Vang sammen med resten af gruppen af unge performere i færd med intense forberedelser til.

”Det har været en fed proces. Vi har arbejdet meget med karakterer og indbyrdes relationer – så da vi kom på gulvet, gik det stærkt,” fortæller Jolina Vang.

Begge piger hørte om DTA, mens de gik på efterskole – og der var noget særligt ved skolen, der tiltrak dem, fortæller Jolina Vang.

” Vores elever giver simpelthen mere og får mere ud af deres undervisning, når de trives og føler sig trygge blandt de andre. KIM

”Her var niveauet virkelig højt, og så kunne man bo på skolen, så man fik et større fællesskab ud af det,” siger hun.

”Det er enormt inspirerende at være omgivet af folk, der brænder for noget. Alle er her, fordi de har en passion. Det giver et særligt fællesskab, hvor man lærer af hinanden,” fortæller hun.

Et hårdt frikvarter

I øvelokalet er pigerne kommet på gulvet. De har øjnene rettet mod deres underviser, Kim Harris, der til daglig er viceleder på DTA. Sammen samler de op på gårsdagens gennemspilning. I dag skal holdet spille udvalgte scener igennem for at rette til de steder, der gav problemer under gennemspilningen.

På vinylgulvet er pigerne omgivet af borde og stole – scenen forestiller et slidt og forladt klasselokale, og det er det eneste rum i stykket. Mens de unge skuespillere finder sig til rette på scenen, stiller Caroline Steensen et spørgsmål til sin lærer.

”Er det med eller uden talent, Kim?”.

”Det er med talent!”, svarer underviseren, og pigerne griner.

Kim Harris’ svar betyder, at pigerne skal lave en gennemspilning af scenen, hvor de er ”i karakter” frem for bare at sige replikkerne. Dermed ved pigerne, at de skal være seriøse. Det er en arbejdsmoral, de har tilegnet sig i løbet af tiden på DTA.

0 Viceleder Kim Harris er uddannet skuespiller og vejleder eleverne undervejs.

HARRIS,

... I Holstebro jagter ambitiøse unge ...

fortsat fra side 23

”Vi lærte hurtigt, at vi arbejder i et professionelt miljø – når vi går ind i arbejdsrummet, koncentrerer vi os om arbejdet,” siger Caroline Steensen og fortsætter:

”Det er et aktivt valg at gå her – derfor bliver man nødt til at acceptere, at der er ting, man går glip af andre steder. Det er ikke alle fester eller caféture, man kan komme med til.”

Kim Harris fortæller, at underviserne på DTA har høje ambitioner på elevernes vegne.

”Eleverne lærer tidligt, at det ikke er noget, man lige gør to timer om ugen – man skal gøre sig umage, og det kræver tid og indsats,” siger han.

Vicelederen understreger dog, at de unge tager udfordringen med gåpåmod og engagement – for som regel indfrier arbejdet den kunstneriske udfoldelse, de hungrer efter:

”Selvom det er hårdt arbejde, er der mange, der prioriterer at være her, fordi det også bliver et frikvarter i deres liv,” siger Kim Harris.

Den følelse genkender Caroline Steensen. Hendes snart tre år på skolen har kun forstærket den kærlighed og glæde, hun føler på scenen – også når det har været hårdt. ”Vi har alle oplevet situationer, hvor vi har sagt ’nu kan jeg ikke mere’, og hvor vi er blevet skubbet helt ud til grænsen, men det er jo dér, man lærer noget, man kan bruge i det videre arbejde – og så har man altid folk til at gribe en,” siger hun.

Afgørende fællesskab

I løbet af tiden på DTA går eleverne op og ned ad hinanden: De ser hinanden om morgenen, de spiser sammen om aftenen – og i de mellemliggende timer har de undervisning sammen. Det giver et stærkt fællesskab, der gør hverdagen væk fra familien nemmere, fortæller Caroline Steensen: ”Hvis du trænger til at snakke, behøver du

aldrig at gå længere end ud af dit værelse, før der er nogen, du kan være sammen med. Det er virkelig rart.”

Kim Harris fortæller, at det sociale aspekt på DTA har udviklet sig efter tilblivelsen af campus for at sikre, at de unge kunne få et boligfællesskab til at fungere.

”Vores elever giver simpelthen mere og får mere ud af deres undervisning, når de trives og føler sig trygge blandt de andre. Derfor gør vi meget ud af at arbejde med tolerance, rummelighed og empati,” siger vicelederen.

Og selvom godt og vel en fjerdedel af eleverne på den forrige årgang efterfølgende blev optaget på videregående kunstneriske uddannelser, måler DTA sig derfor heller ikke længere på, hvor mange elever der går videre med deres kunstneriske fag, når de er færdige på skolen, fortæller Christoffer Boserup Skov.

”Der plejer at være en håndfuld på hver årgang, der bliver optaget på videregående kunstneriske uddannelser. Men hvor vi før målte vores succes på, hvor mange der blev optaget, er det ikke så vigtigt i dag. Nu handler det om, hvad eleverne tager med sig – og det vigtigste er, at de trives,” siger skolelederen.

Ifølge Kim Harris forlader eleverne skolen med mere end bare deres faglighed:

”Når vi siger farvel til eleverne efter tre år, sender vi nogle generøse, nysgerrige og åbne mennesker ud i verden. De har mod på livet og vil gerne udforske verden – og så tager de et selvværd og en selvtillid med sig,” siger han.

Nu med talent

Der er blevet tændt for talentet på den lille scene. De unge skuespillere er nået til en del af forestillingen, hvor både lydniveau og intensitet tager til. Hvad der begynder som en sjov leg mellem to af de udsatte karakterer i stykket, tager en hurtig drejning.

Caroline Steensen er i karakter. Hendes rolle, Stine, har sammen med en anden karakter,

0 Herover: Der er gang i den på scenen, hvor halvdelen af eleverne på musicalog teaterlinjen er i gang med forberedelserne til deres opsætning af stykket ”Klasseværelset”.

Nederst tv.: Replikkerne sidder på rygraden, så de unge skuespillere har smidt manuskriptet fra sig. Øverst tv.: I et tilstødende lokale lader eleverne på forfatterlinjen sig ikke forstyrre af den højlydte råben og skrigen fra som karaktererne i stykket. De koncentrerer sig om dagens skriveøvelse.

6 Dansk Talentakademi

Det koster 15.000 kroner om året at gå på Dansk Talentakademi. For at blive optaget skal man igennem en optagelsesprøve. Ansøgningsfristen er den 22. februar.

På campus kan man bo på et enkeltværelse på 20 kvadratmeter for 2767 kroner om måneden eller på et dobbeltværelse med bofælle på 28 kvadratmeter for 1761 kroner om måneden.

Saga, udtænkt en plan for, hvad der vil ske, hvis nogen prøver at afbryde gruppen af piger i deres forladte klasselokale. Alle griner, mens de to efterligner måden, eventuelt ubudne gæster vil klynke og bede om benådning fra den utilpassede gruppe på.

Men så tager det overhånd. Stine bliver revet med af legen og uroen i sit hoved. Pludselig er det ikke sjovt for Saga længere, for nu er hun trængt op i et hjørne. Stine har hårdt fat i hende, og hun råber højt ad hende, indtil hun i desperation afbryder.

”Stop, Stine! Det gør ondt!”.

”Super!”, afbryder Kim Harris pludselig den intense scene, inden han fortsætter.

”Det var meget bedre – men husk at komme længere ud mod scenekanten. Vi tager den én gang til.”

Der går ikke mere end et par sekunder, hvor gruppen af pigerne genindfinder sig på deres pladser, før de er i gang igen.

Mens skuespillerne øver, sidder elever fra forfatter- og filmlinjen i hver deres tilstødende lokale, fordybet i deres undervisning. De ænser ikke de høje råb fra scenen, tilsyneladende vant til et højt lydniveau derfra.

For hver gang de unge skuespillere tager scenen om med nye rettelser, forløber den mere naturligt. Gruppen har lært at bruge alt, der sker på scenen, som noget, de kan reagere på – selv fejl eller nye ændringer.

Hvad fremtiden vil bringe for pigerne på scenen, er endnu usikkert. Jolina Vang er ikke sikker på, at hun skal arbejde videre i branchen, men Caroline Steensen har planer om at søge ind på skuespillerskolen og musicalakademiet i Fredericia, når hun til sommer er færdig på skolen. Det takker hun DTA for: ”Jeg har lært, hvor meget jeg egentlig kan holde til og præstere. Mine år her har givet mig en kæmpe erfaring – og så endda i et fag, som jeg elsker og gerne vil arbejde videre med. Det har de tre år kun bekræftet.” J

FOLKEKIRKENS HUS - FORÅRET 2025

0 På stativerne hænger alle de kostumer fra Det Kongelige Teaters kostumelager, som kostumeteknikerne vurderer muligvis kan bruges til musicalen ”Feberen”, der foregår i slutningen af 1800-tallet. Herefter begynder en længere udvælgelses- og tilretningsproces.

Fra idé til dragt: Med Det Kongelige Teaters kostumeafdeling på arbejde

Klæder skaber folk, siges det. Men hvad med de folk, der skaber klæderne?

På Det Kongelige Teater er kostumeforberedelserne til den nye musical ”Feberen” i fuld gang, og Kristeligt Dagblad fik lov til at kigge med

reportage

Amalie Obbekjær Jensen ajensen@k.dk

Når en teaterforestilling er slut, og tæppet går ned, klapper publikum, og scenekunstnerne hyldes ved en såkaldt fremkaldelse. Ofte vil lyset også blive rettet mod sceneteknikerne, der ligeledes modtager en ovation, og hvis der er tale om en premiere, ser man typisk også instruktøren på scenen. For teater er en holdsport – en holdsport, der imidlertid består af langt

flere end dem, der typisk modtager publikums klapsalver. Et eksempel på det er kostumeafdelingen, hvor man både finder kostumedesignere, kostumierer, kostumeteknikere, maskører, parykmagere, skræddere og påklædere.

På Det Kongelige Teater er man lige nu

i gang med kostumeforberedelserne til den helt nye musical ”Feberen”, som har premiere til april. Stykket er frit baseret på den virkelige historie om de fem danske Barrison-søstre, der på tærsklen til det 20. århundrede tryllebandt publikum som vovede og skandaløse varietéstjerner.

Kristeligt Dagblad har talt med kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen, kostumier Katinka Kyhl og kostumetekniker Anne Sofie Bruun om, hvordan man gennem kostumerne vækker en sådan fortælling til live.

De første skitser

Det indledende arbejde med kostumerne begynder allerede næsten to år før forestillingens premiere. Her starter kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen på at indsamle inspirationsmateriale og læse sig ind på fortællingen og den historiske tid, i slutningen af 1800-tallet, hvor stykket finder sted. Til lige netop ”Feberen” har hun også hentet inspiration fra Det Kongelige Teaters kostumelager på Refshaleøen i København, der rummer originale dele fra den periode.

0 På Det Kongelige Teater sættes der navnemærker i alt tøj. Det er både praktisk og en lang tradition. På billedet ses en grøn dragt, som har været båret af Ghita Nørby i et stykke.

FOTOS: LEIF TUXEN

Sådan

blev storesøster

Lona skabt

I musicalen ”Feberen” følger man Barrison-søstrene, der på scenen optræder som fem fuldstændigt identiske kvinder med lys paryk og kæmpestore kjoler.

Kostumedesigner Astrid

Lynge Ottosen fortæller her om tilblivelsen af den ældste søster, Lonas, kostumer

Lonas grundkostume

I første akt af forestillingen er alle søstre iført deres grundkostume, som er deres undertøj. Det består, som det gjorde i slutningen af 1800-tallet, af et korset, mamelukker, en undertrøje og strømper.

De sorte knapstøvler bærer alle søstrene igennem hele stykket. Det er den slags støvler, de har på, på stort set alle de billeder, der ndes af dem, men det er også på grund af praktikken. Det tager tid at ski e sko på scenen.

Lona er storesøsteren og skal forestille den mest voksne af søstrene. Hendes korset er derfor mere timeglasformet end de andres.

Håret her skal forestille Lonas virkelige hår. Mens lillesøsteren har små etninger, signalerer Lonas frisure også, at hun er ældre.

Lona i kåbe

I anden akt, hvor søstrene er blevet lidt ældre, får de alle sammen en kåbe, som de kan tage ud over sig, når de ikke optræder. Kåberne er med til at skabe en kontrast imellem, hvornår søstrene optræder, og hvornår de ikke gør, fordi de har en særlig backstage-fornemmelse over sig.

Kåberne er, ligesom undertøjet, forskellige fra søster til søster, og dermed med til at vise den enkeltes personlighed.

Lona er den ældste, og den, der tager styringen igennem søstrenes karriere. Derfor er hendes kåbe mørk og længere end de andres, og den har en særlig diva-stemning over sig.

Når de bruger kåberne, er vi nået op i begyndelsen af 1900-tallet. Materialemæssigt har jeg forsøgt at indfange tiden igennem brug af velourbånd, frynser og kvaster.

Lona i pastelkostume

Når de fem søstre optræder, er de identiske med ens kjoler, parykker og makeup.

Søstrenes sminke er voldsom og skal være med til at understøtte den ”maskering”, de optræder i. På scenen tager de en maske på og bliver til fem ens porcelænsdukker. Jeg har set mange af de fotos, som ndes af søstrene, og prøvet at kopiere stilen derfra.

I forestillingen skal kjolerne uden på undertøjet, og alle ski sker på scenen. Derfor er mange af kjolerne faktisk åbne bagi, så de er lige til at stikke i. At lave søstrenes kjoler har været en balancegang mellem at få det til at ligne noget fra tiden, samtidig med at det var funktionsdygtigt på scenen. Bindebåndet om taljen er for eksempel med til at sikre, at kjolerne er lette at komme i og samtidig bliver siddende, som de skal, når søstrene skal danse på scenen.

Lonas kattekostume

Det mest kendte nummer, de virkelige Barrison-søstre havde, var en børnesang om en pige, hvis største ønske er at få en hund. Det må hun ikke for sin far, så hun må nøjes med en lille kat. Nummeret afsluttes med ordene: ”Do you want to see my pussy?” (På dansk: vil du se min mis?), hvore er pigerne lø er op i skørterne, hvor der sidder en levende killing.

Det nummer er også med i ”Feberen”. Her er de levende katte dog udski et med rekvisitter. At få lavet og placeret de små kattekillinger i kostumerne sker i samarbejde med rekvisitafdelingen.

Kysen er en e erligning af de virkelige kyser, som søstrene optrådte med.

Når søstrene optræder, bærer de alle ens korngule parykker. I praksis er det en udfordring, fordi det, der skal forestille at være deres virkelige hår, også er en paryk. Derfor er vi lige nu i gang med undersøgelser, som skal a lare, hvordan vi laver det bedst. Skal parykken laves som en hat? Eller er det for eksempel godt, at den er blød? J

ILLUSTRATIONER: ASTRID LYNGE OTTOSEN

”Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden pakhuset. Det er alfa og omega at have al den lagerplads, hvor vi kan gemme de ting, vi har købt, og på den måde bruge dem igen og igen.

KATINKA KYHL, KOSTUMIER

... Fra idé til dragt ...

Undervejs holder Astrid Lynge Ottosen møder med scenograf og instruktør og kommer i første omgang med den såkaldte skitseaflevering, hvor kostumernes farver og former fremgår. I juni sidste år var det så modelafleveringen, der indeholder de endelige tegninger, som skrædderne skal kunne sy ud fra.

Det er ud fra de tegninger, at kostumier Katinka Kyhl skal få enderne til at mødes i praksis. Hun har overblikket over, hvad der allerede findes af materialer i huset, hvad der skal købes udefra, og hvem der skal stå for at ordne hvad.

”Jeg har med andre ord ansvaret for at skaffe alt det, skuespillerne skal bruge fra inderst til yderst. Det gælder alt fra de store, smukke kjoler til strømper og underbukser,” siger hun.

En tur i pakhuset

Selve ”fremfindingen” – som man kalder det på Det Kongelige Teater – af kostumerne, står kostumeteknikerne for. En af dem er Anne Sofie Bruun.

Med inspirationsbilleder og kostumeskitserne i baghovedet tager hun ud på teatrets kostumelager og udvælger det, der muligvis kan bruges til stykket.

Personligt holder hun meget af at arbejde med historiske forestillinger som ”Feberen”, men der er også udfordringer i det at sikre autenticiteten i det, der skal ligne gamle kostumer.

”Efterhånden er mange materialer svære at skaffe, fordi der ikke længere er lige så mange, der syr, og fordi nogle ting ikke længere bliver produceret. For eksempel ved jeg, at Katinka [kostumier] lige nu leder med lys og lygte efter plisseret organza,” fortæller Anne Sofie Bruun.

I den forbindelse er det godt at have et flere etagers pakhus at trække på. På Det Kongelige Teaters kostumelager hænger der tøj, som kan dateres helt tilbage til 1700-tallet.

Også når det gælder om at overholde budgettet og sikre et højere niveau af genbrug, er lagret guld værd.

”Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden pakhuset. Det er alfa og omega at have al den lagerplads, hvor vi kan gemme de ting, vi har købt, og på den måde bruge dem igen og igen – og så er det også godt at have, hvis der skal laves en feberredning,” siger Katinka Kyhl. Tøjet rettes til Efterhånden som der dannes et overblik, bliver kostumeopgaverne fordelt ud på teatrets interne værksteder eller bestilt udefra. Er der noget, der skal tones en smule, kan det komme på tekstilvækstedet, så det passer til karakterens ”farveskala”.

Selvom mange kostumer købes ude i byen, er tøjet altid forbi skræddersalen.

”Engang var skuespillerne mere statiske på scenen, men i dag forlanger vi jo helt utrolige ting af skuespillerne, der både gerne skal synge, danse og kaste sig rundt på scenen samtidig,” siger Anne Sofie Bruun.

Det stiller høje krav til kvaliteten af ”arbejdstøjet”.

Når en forestilling kræver meget bevægelse, sætter man kiler i tøjet, for eksempel små stykker indfarvet stof i elastik eller en bræmme i skridtet af bukserne.

Ofte er det, der ser allermest simpelt ud på scenen, det, som har været allermest bøvlet at lave, fortæller Katinka Kyhl, der understreger, at man ikke bare lige kan løbe ud og købe en hvid bluse i den nærmeste forretning.

”Helt almindeligt mennesketøj står ofte overhovedet ikke distancen på scenen. Stort set alt tøj kræver en eller anden form for understøttelse eller forstærkning,” siger hun.

I ”Feberen”, som også indeholder mange dansenumre, er der desuden en scene, hvor en skuespiller, der er iført en ”kæmpestor kjole”, skal underklædes med sikkerhedsseler, fordi

hun skal sidde meget højt oppe på en hest på scenen.

”Det kræver lige, at man tænker lidt anderledes. Så lige nu er jeg også i gang med at få købt noget stof, som både kan klare mosten, og som samtidig ser gammelt ud,” fortæller Katinka Kyhl.

Første kost og mask

des de og taler om eventuelle ændringer.

Det kan ske, at instruktøren helt kasserer et kostume på det tidspunkt, hvis vedkommende havde forestillet sig noget andet.

4 Mange ting skal gå op, når der skal fremstilles kostumer til en historisk forestilling som ”Feberen”, og det puslespil er kostumetekniker Anne Sofie Bruun blandt andet med til at lægge. Der skal tages hensyn til den enkelte karakters farveskala, tøjet skal passe skuespilleren, ligne noget fra tiden og ikke mindst fungere helt lavpraktisk på scenen.

6 Feberen

”Feberen” er en ny dansk musical om at turde eje sit køn, sin seksualitet og sig selv.

Forestillingen er baseret på den virkelige historie om Barrison Sisters, som med deres sange og optrædener skabte røre i slutningen af 1800-tallet.

Manuskript står Line Mørkeby for, komponist er Niels Søren Hansen.

Forestillingen har premiere i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater den 30. april 2025 og spiller frem til den 3. juni 2025.

”Det er et lidt sjovt felt, det her. Når der er truffet en aftale om en ting eller et kostume, kan det føles, som om det nærmest bliver helliggjort,” siger Anne Sofie Bruun med et smil.

”Det får en anden aura i det øjeblik, det er udvalgt, og så kan det jo nærmest føre til psykiske sammenbrud, hvis det pludselig mangler eller går i stykker.”

Den såkaldte ”første kost og mask” er kostumeafdelingens – som også tæller hår og makeup – premiere. Udtrykket er en forkortelse for kostume og maskering, og det er her, ensemblet for første gang i prøveforløbet spiller hele forestillingen igennem med alle kostumer og kostumeskift, der er undervejs. Ved første kost og mask, som typisk ligger omkring 10 dage inden premieren, sidder kostumeteknikken, kostumieren, scenografen og påklæderne alle sammen med i salen. De overværer forestillingen og noterer undervejs, og efterfølgende mø-

”Jeg har været ude for nogle tilfælde, hvor man står og præsenterer på scenen, og så har kostumedesigneren og instruktøren ikke været helt enige om konceptet. Det er ikke særlig rart. Det er dog ikke almindeligt herinde, fordi vi er gode til at holde masser af møder undervejs og informere hinanden om processen,” siger Katinka Kyhl, som har arbejdet med teaterkostumer siden 1998.

Premieren

Man kunne tro, at kostumeafdelingen herefter slipper forestillingen. Men det er ikke tilfældet. I løbet af hele spilleperioden er kostumeteknikeren tilknyttet forestillingen og sørger for, at de aftaler, der er truffet om kostumerne, overholdes.

En aftale kan for eksempel være, at et sæt skal holdes fuldstændig rent under hele spilleperioden, eller at det skal se fedtet og patineret ud. Når produktionen er slut, skal sættene tilbage i pakhuset og indgå i teatrets ”kredsløb” igen.

For at det kan lade sig gøre, arbejder kostumeteknikeren tæt sammen med både vaskeriet og påklæderne, som er dem, der hver aften fysisk står og hjælper skuespillerne med deres kostumeskift.

Som Anne Sofie Bruun siger: ”Teater er i den grad en holdsport.” J fortsat fra side 26

Alexej Jawlensky, Heilandsgesicht: In der Liebe ist ewig was geistig ist, 1919. (Saviour’s Face: In Love There is Always Spirituality). Oil on linen textured paper on cardboard. Private Collection, Riehen, Switzerland.

4 Nogle af de forfattere, hvis værker spilles på teatrene (fra venstre): Stine Pilgaard, Glenn Bech, Tine Høeg, Michel Houellebecq, Édouard Louis og Thomas Korsgaard. Og Sofokles.

Teatrene låner forfatternes gode fortællinger: Det gjorde de gamle grækere også

Samtidslitteraturen vinder i disse år indpas på landets scener. Men hvad forener scenekunsten med de litterære stemmer, der fortæller om den tid, de lever i?

baggrund

Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk

Stine Pilgaard, Glenn Bech, Thomas Korsgaard, Tine Høeg, Édouard Louis, Michel Houellebecq – blot et kort udpluk af en lang liste med toneangivende danske og udenlandske samtidsforfattere, hvis værker de seneste år er blevet dramatiseret og opført på den danske teaterscene.

Samtidslitteraturen har e erhånden fået en central plads på landets teatre. Der er ligefrem tale om en de-

cideret tendens. I hvert fald hvis man spørger nogle af landets fremmeste teaterfolk.

Således bliver de litterære samtidsværker dramatiseret og iscenesat på de danske teatre i et omfang, vi ikke før har set. Det mener Trine Holm Thomsen, der er teaterdirektør på Aarhus Teater.

”De historiske romanklassikere har altid været en fast del af teatrenes forestillinger, men det er en tydelig udvikling, at samtidslitteraturen fylder stadig mere på scenerne. Det har for alvor taget fart de seneste år,” siger hun.

Samme tendens genkender Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater. Her er det ifølge ham forholdsvist lige opdelt, hvilke skuespil der er skrevet specikt til scenen, og hvilke skuespil der i første omgang er litteratur, som siden bliver omdannet til teater.

”Man kan spørge sig selv, hvorfor vi ikke udelukkende overlader det til dramatikerne at skrive de historier, vi spiller på teatret?

Det gør vi i mange tilfælde, og vi producerer stadig mange nye tekster, som udelukkende er skrevet originalt til scenen, men der er helt klart en drejning mod de samtidslitte-

rære værker, og det er der ere årsager til,” fortæller han.

Tyvenes kunst

Før vi dykker ned i årsagerne, er det på sin plads at slå fast, at teaterkunsten altid har været tæt sammen ettet med andre kunstformer og særligt med litteraturen. Det siger Stig Jarl, der er lektor emeritus og teaterforsker ved Københavns Universitet.

”Den kunstneriske proces, der består i at transformere litteratur eller andre medier op på scenen, er ikke ny.

Langtfra.

Den er velkendt gennem hele teaterhistorien. De gamle græske dramatikere Sofokles, Aischylos og Euripides tog deres historier fra mytologien. Det er de første af mange eksempler på, hvordan allerede eksisterende fortællinger bliver omdannet til teater. På den måde er teatret jo tyvenes kunst, der til alle tider har ”stjålet” fra andre kunstformer,” forklarer han.

Alligevel er der ifølge Stig Jarl færre værker i dag, som udelukkende er skrevet til teatret.

”Jeg har en klar fornemmelse af, at de dra-

FOTOS: NIELS AHLMANN OLESEN, CHRISTOPHER ANDERSON, JOEL SAGET, SØREN BIDSTRUP, ULLSTEIN BILD, MADS JOAKIM RIMER RASMUSSEN,

matiske skuespil, der er skrevet direkte til scenen, er mindre udbredt på teatrene end tidligere. En del af forklaringen på den udvikling kan sagtens være, at samtidslitteraturen fylder mere på teaterscenen.”

En stor kunstnerisk mulighed

Men hvorfor er det, at samtidslitteraturen har vundet så stort indpas på landets skrå brædder?

Ifølge Trine Holm Thomsen fra Aarhus Teater er det et spørgsmål om, at man grundlæggende er mere bredt orienteret på teatrene i dag end tidligere.

”Vores verden er i hastig forandring. Vi ser og lader os inspirere af så meget, som vi tager med os ind på scenen. Film, musik, tv-serier, radioprogrammer og litteratur med stærke beskrivelser af og fortællinger fra en nutidig verden.

Jeg synes, det er en vældig positiv udvikling, for på teatrene higer vi efter at spejle verden, som den er lige nu,” siger hun.

Samtidig understreger

tur og dermed udnytte den store interesse, som folk har for at læse bøger,” siger Morten Kirkskov.

Han bakkes op af Trine Holm Thomsen, som understreger, at der ”selvfølgelig eksisterer et kommercielt perspektiv” i forhold til at arbejde med en velkendt forfatters værk, fordi det dermed bliver lettere at appellere til et bredere publikum.

Det betyder dog ikke, at den originale danske dramatik, der er skrevet direkte til scenen, forsvinder. Langtfra, og heldigvis for det, fastslår både teater- og skuespilchefen.

” Hvis vi blot gengiver en roman, så folk lige så vel kunne læse bogen hjemme i sofaen, bliver det meningsløst.

TRINE HOLM THOMSEN, TEATERDIREKTØR PÅ AARHUS TEATER

Trine Holm Thomsen vigtigheden af, at det skal være tydeligt, hvad teatermediet bidrager med til originalværket, for teatret må for alt i verden ikke udvande de litterære fortællinger.

”Hvis vi blot gengiver en roman, så folk lige så vel kunne læse bogen hjemme i sofaen, bliver det meningsløst. Når vi laver teater på baggrund af samtidslitteratur, forsøger vi at tilføre det originale værk noget nyt ved blandt andet at udnytte de skuespillere, det publikum og den sanselighed, som teatret giver. At finde og formidle en romans stemninger og sansninger på scenen er et stort ansvar i forhold til forlægget, men også en stor kunstnerisk mulighed,” siger hun.

Lige præcis det store kunstneriske potentiale er også, hvad Morten Kirkskov fremhæver som den største glæde ved at omdanne litteratur til teater, for teatret kan ifølge ham formulere et nærvær, en kropslighed og en intimitet, der giver litteraturen et ekstra liv. En litteratur, der i disse år i særlig grad beskæftiger sig med at være menneske i en verden, vi ikke altid kan gennemskue. Det gør den interessant at bearbejde på scenen, forklarer Morten Kirkskov.

”Vi leder hele tiden efter historier, som ikke er for navlepillende eller for små, men som forholder sig til den tid, vi lever i, og som gør det i en sproglig form, der er stærk og skærper det kunstneriske niveau. Vores publikum har krav på de største og stærkeste fortællinger, og dem finder vi indimellem i den litteratur, som de fleste af os læser og kender til,” siger han.

Morten Kirkskov nævner Thomas Korsgaards forfatterskab som et eksempel på netop det. Det Kongelige Teater har tidligere skabt teaterforstilling på hans romaner og har nu bestilt et originalt værk skrevet til teatret af Korsgaard. Et stykke, der får premiere i næste sæson.

Et kommercielt perspektiv Samtidslitteraturen rummer altså et stort kunstnerisk potentiale på scenen, men er der også andre hensyn i spil?

Man kan foranlediges til at tro, at det kommercielle element har en central rolle i denne udvikling. At teatrenes fokus på anerkendt samtidslitteratur også er et forsøg på at skabe større opmærksomhed om scenekunsten og sælge flere billetter. ”Blandt andet de yngre forfattere, som skriver bestsellere og er fremtrædende i deres generation, har gennemslagskraft i den brede befolkning. Jeg vil ikke benægte, at den gennemslagskraft spiller en rolle, når teatrene vælger at dramatisere deres littera-

”Som teater skal vi hele tiden sørge for at udvikle dramatikere, der kan skrive direkte til scenen. Det er en stor prioritet, for det er vigtigt, vi har dem, der kan det. Vi ser så meget ny dansk dramatik på landets scener i denne sæson, og det er fantastisk,” siger Trine Holm Thomsen.

”Men jeg vil også have lov til ikke at være så konservativ, at jeg kun ser teaterkunsten som noget, der foregår som en meget begrænset kunstart, og derfor synes jeg absolut ikke, der er noget galt med at lave romanbearbejdelser til scenen.”

På Det Kongelige Teater har man oprettet konceptet KGL Dansk, der er sat i verden for at sikre, at den danske teaterscene ”til stadighed udvikler originale fortællinger”. Her tilbyder teatret dramatikertalenter en række individuelle forløb i tæt samarbejde med instruktører, skuespillere og dramaturger, fortæller Morten Kirkskov.

”Af både pligt og lyst arbejder jeg meget med at udvikle nye dramatiske værker, som er originale scenetekster, og jeg ser gudskelov, at der på andre teatre i Danmark bliver skabt en masse dansk dramatik direkte og originalt til scenen. Flere teatre har det ligefrem som deres niche. Men som skuespilchef forsøger jeg at finde de allerbedste historier, og i den søgen må vi nogle gange låne fra og lade os inspirere af litteraturen, og det har jeg det helt fint med.” J

6 Udvalgt samtidslitteratur, der er omdannet til teater i 2025

Mathias Faldbakkens ”The Hills” blev opført på Teater FÅR302 i København i januar.

Jens Christian Grøndahls ”Tit er jeg glad” bliver opført på Teatret ved Sorte Hest i København fra den 25. april til den 17. maj.

Glenn Bechs ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” spiller nu på Aveny-T i København til den 8. februar.

Bjørn Rasmussens ”Kirstens Hævn” bliver opført på Aarhus Teater fra den 5. februar til den 5. marts.

Theis Ørntofts ”Solar” bliver opført på Aveny-T i København fra den 29. april til den 3. maj.

Stine Pilgaards ”Meter i sekundet” bliver opført på Aalborg Teater fra den 8. maj til den 14. juni.

Hosmig – skagensmaleren Viggo Johansen ÅBNER SNART

Publikum giver håb

til fortælling om depression

På Teatret Møllen i Haderslev og dets turné over hele landet kan man opleve en forestilling om depression, livsmod og håb. Publikum inddrages undervejs i historien om Thomas, der skriver en liste med gode ting for at redde sin mor fra selvmord

Malene Fenger-Grøndahl kirke@k.dk

Thomas på syv år er på besøg på hospitalet, hvor hans mor er indlagt efter at have forsøgt at tage sit eget liv. Moren vil ikke have, at sønnen kommer ind til hende på hospitalsstuen. Så han sidder ude på gangen, og der får han den idé, at han vil lave en liste, der kan redde hans mor ud af depressionen og selvmordstankerne. Listen skal indeholde alle gode ting i livet. Så Thomas går i gang fra en ende af og skriver alt det ned, han kan komme i tanke om, som er godt og gør livet værd at leve. Fra Kung Fu-is og alle Star Trek-film med lige numre til forelskelse og solskin.

Mange år senere, da der har været både opog nedture i Thomas’ liv, står han som voksen og fortæller sin historie foran et publikum. Og selv om hans fortælling langtfra er rosenrød, er den fuld af håb og livsmod. For listen over ’alle gode ting’ har hjulpet og reddet ham mange gange. Og derfor er hans fortælling ikke trist og tung, men snarere håbefuld og inspirerende, mener direktør på Teatret Møllen i Haderslev Nikolaj Mineka, der har instrueret forestillingen.

”Jeg så forestillingen, som er skrevet af to amerikanske dramatikere, på Nørrebro Teater for nogle år siden og fandt den enormt rørende og samtidig morsom og vedkommende. Da det viste sig, at de ikke havde mulighed for at genopsætte den på Nørrebro Teater, syntes jeg, at det var oplagt, at vi gjorde det på Teatret Møllen,” fortæller han.

Nikolaj Mineka så herefter forestillingen i en filmet udgave med den skuespiller, der oprindeligt spillede den, og så søgte og fik han rettighederne til at opføre en ny dansk version, som havde premiere i Haderslev i efteråret 2023 og herefter var på turné rundt i landet. Nu sættes forestillingen op igen på Teatret Møllen sidst i februar og er på turné rundt i Danmark frem til maj.

Helt tæt på publikum

Op mod 90 procent af billetterne er allerede solgt, og også i første omgang spillede forestillingen næsten alle steder for fulde sale – eller rettere fulde stole. For forestillingen spiller ofte i caféer og foyerer eller kantiner, hvor Thomas C. Rønne, der spiller rollen som Thomas i denne version, kan komme helt tæt på publikum.

”Det er ikke svært eller tungt for mig at spille rollen som Thomas. Det står i originalmanuskriptet, at skuespilleren skal lægge rollen så tæt på sig selv som muligt. Så jeg bruger for eksempel navnet på den by, hvor jeg selv er vokset op, og lægger i det hele taget så meget af mig selv i rollen, som jeg kan. Det giver en særlig autenticitet, selv om jeg ikke har haft en opvækst, der ligner Thomas’ i stykket,” siger Thomas C. Rønne.

Han oplever, at hans arbejde med at gøre rollen autentisk lykkes. Ofte sker det, at tilskuere efter forestillingen kommer hen til ham og takker ham for, at han fortæller sin egen historie så ærligt og flot.

”Så siger jeg bare tak, for der er ingen grund til at tage den oplevelse fra dem. Efterfølgende indser de sikkert, at jeg som skuespiller gør en fortælling levende. Men for mig er det afgørende, at jeg formår at gestalte nogle følelser, så Thomas’ historie bliver virkelig og vedkommende,” siger Thomas C. Rønne.

Nikolaj Mineka fortæller, at han i sin iscenesættelse og instruktion har arbejdet bevidst med at gøre udtrykket så enkelt som muligt, så rammefortællingen om en person, der holder et foredrag om sin historie, virker overbevisende.

”Noget af det, teatret kan, er jo at skabe et

”Mit ønske er, at nogle af dem, der ser forestillingen, går hjem med et håb om, at der altid er mening at finde, og en tro på, at man selv kan være med til at forme det liv, man har fået – også når det er svært.

THOMAS C. RØNNE, SKUESPILLER

6 Alle gode ting

Forestillingen ”Alle gode ting” spiller på Teatret Møllen i Haderslev den 25., 26. og 27. februar og er på turné fra januar til maj. Se datoer og spillesteder på teatretmoellen.dk/turneplan.

Livslinien: Har du selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på telefon 70 201 201.

2 ”Det er ikke svært eller tungt for mig at spille rollen som Thomas. Det står i originalmanuskriptet, at skuespilleren skal lægge rollen så tæt på sig selv som muligt,” siger Thomas C. Rønne.

FOTOS: SØREN

møde med et menneske i kød og blod. Den styrke arbejder vi med i denne forestilling, og vi oplever virkelig, at publikum engagerer sig,” siger han.

Publikum fortæller med En del af forestillingens koncept er, at publikum inddrages undervejs. Hver tilskuer får udleveret en seddel, hvorpå der står et ord eller en sætning, som tilskueren skal læse op, når nummeret på sedlen nævnes af Thomas. Nogle er også med til at spille små scener, hvor Thomas instruerer dem undervejs. På den måde er publikum med til at virkeliggøre Thomas’ liste og spille scener fra hans liv – og er dermed indirekte med til at tegne den livline, han stadig kan ty til, når livet bliver svært. En stadigt voksende liste over fænomener og erfaringer, som gør livet værd at leve.

”Mit ønske er, at nogle af dem, der ser forestillingen, går hjem med et håb om, at der altid er mening at finde, og en tro på, at man selv kan være med til at forme det liv, man har fået – også når det er svært. Thomas beslutter jo den dag på hospitalsgangen, at han ikke blot vil lade sig synke ned, men vil insistere på at rette blikket mod det, der kan give håb og glæde,” siger Thomas C. Rønne.

Nikolaj Mineka supplerer:

”Efter en forestilling på den første turné kom en familie op til Thomas og mig og fortalte, at datteren i familien havde nogle psykiske udfordringer. Og nu havde de besluttet at gå hjem og lave en liste sammen. Den oplevelse er nok til, at det giver utrolig meget mening for mig at fortsætte med forestillingen.”

Thomas C. Rønne, der underviser i drama og teater på Ryslinge Højskole, er enig.

”Det er mit håb, at flere unge vil komme ind og se forestillingen og – midt i den mistrivselsepidemi, vi oplever – kan identificere sig med et menneske, der har det svært – og så måske løftes ud af den tyngde, som de bærer rundt på. Det kunne være skønt,” siger han. Den mulighed er der mindst to år endnu, da Teatret Møllen har fået rettighederne til at spille stykket frem til udgangen af 2026.

HASSELGAARD SKAANING

ritualer |Hvilke tanker fylder, lige inden man træder ind på scenen? Og hvordan kommer man sin nervøsitet til livs? Kristeligt Dagblad har talt med en operasanger, en danser og en violinist, der alle har forskellige ritualer, inden tæppet går op

Sminke, hvile og en masse vand. Sådan forbereder vi os til en forestilling

Anna Ellesgaard ellesgaard@k.dk

”Der er nerver på spil, når mit instrument er biologisk”

Anders Kampmann operasanger

5 Har du særlige rutiner, du følger på dage, hvor du skal optræde?

Det vigtigste for mig er at sikre, at min krop er på plads. Og det betyder også, at jeg hverken skal løbe en lang tur eller anstrenge mig i et fitnesscenter dagen før en forestilling. Jeg skal have afmålt den træthed, der er i min krop, og sørge for, at jeg er frisk. Det gør jeg blandt andet ved at tilpasse mine daglige rytmer og nedskalere det, der trætter mig, så jeg er sikker på, at jeg er klar. I hverdagene træner jeg de muskler, jeg skal bruge, når jeg synger, og det er primært mine mavemuskler, som jeg skal passe på ikke at overbelaste.

5 Hvad sker der, hvis dine mavemuskler er trætte, når du skal synge?

Jeg bliver mindre stærk i min støttemuskulatur – altså mavemusklerne, som skal være moto-

ren i min sang, og så bliver det sværere for mig at holde fraserne, ligesom jeg kan blive mere ukoordineret i min sang.

5 Spiser eller drikker du noget bestemt op til en forestilling?

På en dag, hvor jeg skal synge, drikker jeg rigtigt meget vand. Når jeg vågner, har jeg ikke så meget væske i systemet, og eftersom stemmelæberne er dækket af et lag slim, som helst skal være der, for at stemmen fungerer godt, betyder det også, at jeg er nødt til at få nok at drikke. Jeg havde engang en sanglærer, der sagde: ”Pee white, sing well.” (på dansk: Tis hvidt, syng godt).

5 Hvordan varmer du din stemme op? Jeg kan godt lide at tage mange små intervaller i løbet af dagen, hvor jeg synger fem minutter ad gangen og på den måde holder stemmen frisk og klar. Det betyder også, at jeg ikke behøver at bruge lang tid på at varme stemmen op, når jeg skal på scenen om aftenen.

0 Operasangeren Anders Kampmann medvirker i operaen ”Fête galante”, der har premiere i Aarhus den 20. februar.

5 Hvilke tanker går gennem dig, lige inden du skal træde ind på scenen?

For mit vedkommende har det været vigtigt at skabe et godt spor til de tanker, der kommer, for man kan nemt blive fanget i en negativ tankestrøm. Derfor tænker jeg i stedet på de gange, det er lykkedes for mig. Det kan være en rigtig god idé at lukke øjnene i et par minutter og samle tankerne, inden man træder på scenen. Og så siger jeg ofte til mig selv, at jeg vil synge frasen smukkere, end jeg nogensinde har sunget den før.

5 Oplever du nervøsitet inden en forestilling, og i så fald hvad gør du så for at komme den til livs?

Det er klart, at der er nogle nerver på spil, når jeg skal optræde for en sal fyldt med mennesker, og mit instrument er biologisk. Tidligere var jeg meget nervøs, men i dag er mine nerver ikke til stor gene længere, fordi jeg ved, at det plejer at gå godt. Dengang jeg havde mange nerver, tog jeg tyren ved hornene – også de dage, jeg syntes, det var svært. J

6 Anders Kampmann

Født den 7. maj 1992. Bor i Vejle med sin hustru og parrets to børn.

Operasanger

Uddannet fra Guildhall School of Music & Drama, der ligger i London i England og Det Jyske Musikkonservatorium.

Medvirker i Den Jyske Operas ”Fête galante”, der har premiere i Musikhuset Aarhus den 20. februar. Det er den danske komponist Poul Schierbeck, der har komponeret operaen.

FOTO: JENS DAVIDSEN

”Jeg forsøger at give slip på perfektionismen”

Alva Holm violinist

Du spiller violin, hvordan klargør du den op til en forestilling?

Jeg har for nylig sat nogle strenge på den, som er lavet af tarm. Og de er lidt anderledes, fordi man normalt spiller på stålstrenge. Tarmstrengene har brug for mere omsorg, og det betyder, at jeg på en koncertdag skal være i salen i god tid, så mine strenge kan nå at tilpasse sig.

Hvad er forskellen på stålstrenge og tarmstrenge?

En tarmstreng giver nogle andre muligheder end en stålstreng, som er det mest moderne, man kan bruge. Men jeg har valgt at gå tilbage til tarmstrengene, fordi min violin er bygget i 1705, og dengang brugte man udelukkende tarmstrenge. Det er spændende at eksperimentere med noget, der er fra den tid, hvor violinen er bygget. Strengen opfører sig på en anden måde, når den er af tarm, fordi den er mere følsom. Den er mere levende, og derfor bliver den lettere påvirket. Det giver noget mere menneskelighed og naturlig varme, fordi strengen er levende.

5 Du er selv musiker. Er der en bestemt type musik, du hører inden en forestilling?

Jeg foretrækker at undgå al musik, der har

noget at gøre med den forestilling, jeg skal spille. Det kan lyde mærkeligt, men o est lytter jeg til noget helt andet – gerne popmusik. Det hjælper mig med at tænke på noget andet, fordi det er et stort arbejde at spille klassisk musik, og det kræver meget af min hjernekra .

5 Hvornår på dagen starter dine forberedelser?

Hvis det er en a enforestilling, begynder forberedelserne mere eller mindre, når jeg vågner. Man har o e en generalprøve tidligt på dagen, og her får jeg en følelse af, hvad der kommer til at ske. Dere er skal jeg spise og have en lur.

5 Hvilke tanker går gennem dig, lige inden du skal træde ind på scenen?

Jeg håber, at jeg har forberedt mig godt nok, så jeg kan levere et godt stykke arbejde. Men på det seneste har jeg også eksperimenteret med at give slip på den slags perfektion, som mange klassiske musikere søger, for i sidste ende er musik bare musik og en leg, vi musikere får lov til at lege.

5 Hvordan giver du slip på denne perfektionisme?

Det er en blanding af mange ting. Jeg tænker meget over den måde, jeg snakker om musik på. Musik skal nemlig helst være en kreativ oplevelse. Der er virkelig mange klassiske musike-

”Jeg er nervøs hver gang”

Lukas Hartvig-Møller danser

5 Hvordan forbereder du dig på dage, hvor du har forestillinger?

Nogle forestillinger er ekstremt fysiske, og det betyder, at min krop skal have en god og lang opvarmning. Jeg begynder typisk min opvarmning med en ballet stangskole [balletøvelser ved barren], og e erfølgende sørger jeg for at varme op i hele kroppen og få blødgjort alle mine led. Det handler om at få skabt rotationer og gøre plads i leddene, så min krop bliver klar til det, den skal udsættes for.

5 Hvad med den mentale proces?

Flere af mine forestillinger er karakterbaserede, og derfor har jeg brug for at samle tankerne om, hvordan jeg skal indtage min rolle på scenen. Lige nu spiller jeg Henrik Ibsens klassiker ”Peer Gynt”, som er en coproduktion mellem Det Kongelige Teater og Dansk Danseteater. Karakteren er meget egoistisk, dyster og ekstremt identitetsforstyrret. Det betyder også, at der er en uro og ustabilitet i dansen, da det som danser er min rolle at spejle Peer Gynt. Sammen med mine dansekollegaer gør jeg hans rejse fysisk og giver mulighed for, at karakterens ekstremer bliver vist gennem dans.

5 Din krop er dit redskab, hvordan føles det?

Det kan godt gøre mig nervøs, hvis jeg tænker for meget over det, for jeg går jo hele tiden rundt med mit redskab. Jeg kan ikke bare lægge mit redskab på hylden – det er jo mine arme og ben, og det betyder også, at min krop er en smule udsat. Jeg har danset, siden jeg var otte år, og med tiden har jeg fundet ud af, at det er vigtigt at have tid til at restituere, når jeg har presset min krop.

5 Har du et særligt ritual, du gennemfører inden en forestilling?

Der er noget ritualistisk i det moment, hvor jeg sidder foran spejlet og lægger min spinke. Jeg får lagt en slags maske, og det giver mig styrke og hjælper mig med at hoppe ind i karakteren.

re, der er opvokset med en form for perfektionisme, men det har jeg fundet nødvendigt at tage afstand fra. Jeg synes ikke, at musik skal være perfektionisme, pres og stress. Det lyder ikke som tre nøgleord for, hvordan man beskriver musik, som i mit hoved skal være kreativt og stort og smukt. Musik skal være en oplevelse for alle parter, og hvis musikken ikke er en oplevelse for mig, kan jeg ikke give den videre til andre.

5 Oplever du nervøsitet – og i så fald hvad gør du så for at komme den til livs?

Ja, men det er nødvendigvis ikke ens ende at være nervøs. Man kan bruge nervøsiteten som et redskab, fordi den giver en speciel følelse, som man kun har, når man spiller koncert. Det handler om at bruge den følelse og takke kroppen for, at den giver mig et skud adrenalin.

6 Alva Holm

Født den 27. oktober 2000.

Bor i Berlin i Tyskland, men har også en lejlighed i København.

Violinist.

Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Spiller primært koncerter i Sverige, men har også flere kammermusikkoncerter rundt omkring i Danmark i 2025.

5 Hvad er det vigtigste for dig inden en forestilling?

At jeg får øjenkontakt med mine medspillere, og at jeg får rørt dem, fordi selvom vi nogle gange er i vores egne rejser på scenen, så er

6 Lukas Hartvig-Møller

Født den 1. august 1993. Bor i København. Danser.

Uddannet fra Den Kongelige Balletskole og har videreuddannet sig på Palucca Hochschule Für Tanz Dresden, der ligger i Dresden i Tyskland.

Har været ansat ved Dansk Danseteater siden 2016.

Aktuel i Henrik Ibsens ”Peer Gynt” i Skuespilhuset i København frem til den 28. februar samt forestillingen ”Leaning Tree” på Takkelloftet i Operaen i København fra den 6. til den 9. marts og på turné fra den 12. marts til den 8. maj.

det stadig en fælles historie, vi fortæller. Og derfor er det vigtigt for mig at føle mig forbundet med dem, jeg deler scenen med.

5 Oplever du nervøsitet – og i så fald hvad gør du så for at komme den til livs?

Jeg er nervøs hver gang, men jeg lever også for nervøsiteten og øjeblikket før en forestilling, som bare er helt særligt. Selvom jeg skal levere en dans, som jeg har danset mange gange, er der altid noget uforudsigeligt på spil. Det er ligesom at have sat sig i en rutsjebane, hvor man venter på at køre ned ad bakke. Jeg ved, at jeg ikke kan sige nej, selvom det måske ville være lettere bare at hoppe af eller vente, men jeg er allerede spændt fast, og mine kollegaer er klar, musikken er klar, og publikum sidder og venter. Det gør mig klart nervøs at vide, at jeg ikke bare kan bakke ud, men lige så snart jeg indtager scenen, forsvinder nervøsiteten, fordi jeg overvinder momentet. J

FOTO: INIS OÍRR ASANO

FOTO: SØREN MEISNER

TILDE DØSSING TORNBJERG

kort nyt om teater og kultur

Den Kongelige Ballet skal på jyllandsturné

I løbet af februar tager Den Kongelige Ballet nogle af ballettens mest elskede værker med til Jylland, når de pakker tylskørterne og balletskoene og danser sig gennem fem jyske koncert- og kulturhuse til en række begivenhedsrige aftener. Det skriver Den Kongelige Ballet i en pressemeddelelse. Den Kongelige Ballet kommer til både Aarhus, Aalborg, Randers, Esbjerg og Vejle, og alle værkerne fremføres med Aalborg Symfoniorkester. På programmet er værker af koreograferne August Bournonville, Marius Petipa, Gregory Dean og den verdensberømte danske koreograf Harald Lander.

Det lyser op med kunst i mørket

Vintermørket bliver for en stund lyst op, når Vinterlys Festivalen løber af stablen i Skjern med lyskunst fra både danske og internationale kunstnere. Fra den 14. til den 22. februar kan besøgende opleve lysinstallationer i Fredskoven, herunder seks verdenspræmierede værker. Festivalen byder på interaktive kunstværker, skulpturer, performanceinstallationer og aktiviteter for hele familien. Entréen er gratis, festivalen er drevet med bæredygtig energi fra genbrugte elbilbatterier –og både lokale skolebørn og frivillige har også bidraget til kunstværkerne.

Unge anmeldere på Aarhus Teater

I løbet af februar strømmer 650 unge mod Aarhus Teater, klar til at sætte deres ord og kreativitet i spil, når de anmelder nyfortolkningen af Holbergs ”Jeppe på Bjerget”. I projektet TeaterAnmelderiet dystes i både den klassiske skriftlige anmeldelse og i mere kreative formater som podcasts, videoer og sange. Formålet med projektet er at styr-

FOTO:KLAUS VEDFELT

ke de unges tilhørsforhold til scenekunsten og at give den kvalificerede teaterkritik førstehjælp. Det skriver Aarhus Teater i en pressemeddelelse. Vinderne får teaterbilletter til en forestilling på teatret.

Nu kan du sige ”ja” i Operaparken

Siden 2012 har Københavns Kommunes Vielseskontor gjort det muligt at blive viet i

det fri med konceptet ”Vie i det fri”. Det har ført til vielser i mange spændende omgivelser, og sidste år var det muligt at sige ”ja” til hinanden på Det Kongelige Teaters Gamle Scene – og det vil være en

2 Operaparken på Sydøen mellem Operaen og Papirøen i København er et 21.500 kvadratmeter stort areal designet af arkitektfirmaet COBE og finansieret af A.P. Møller Fonden. Parken, der åbnede i oktober 2023, er inspireret af 1800-tallets romantiske haver og rummer planter, træer og blomster fra hele verden. Ved sin åbning fik parken begejstrede anmeldelser fra Politikens og Berlingskes arkitekturanmeldere, der blandt andet kaldte den ”en femstjernet luksusgave til byen”.

FOTO: SØREN BIDSTRUP RITZAU SCANPIX

mulighed igen i år. Konceptet sætter rammerne for en række borgerlige vielser på nogle unikke steder i hovedstaden, og i år er det, blandt 13 andre lokationer, en mulighed at blive viet i grønne og idylliske omgivelser i Operaparken den 7. juni. I 2024 blev 471 par viet i det fri. Det koster mellem 1.250 og 4.000 kroner afhængigt af sted og indhold i vielsen, og det kræver bekræftet tilmelding, skriver Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse. J

ANETTE ABRAHAMSSON

AF LUDVIG HOLBERG

BEARBEJDELSE CHRISTIAN LOLLIKE MED NJÅL HELGE MJØS OG ANDERS THRUE DJURSLEV ISCENESÆTTELSE CHRISTIAN LOLLIKE

SCENOGRAFISK KONCEPT DAVID GEHRT & IDA GRARUP SCENOGR AFI & VIDEOCONTENTDESIGN DAVID GEHRT LYS- & VIDEOCONTENTDESIGN JEPPE LAWAETZ KOREOGRAFI MARIE BROLIN –TANI LYDDESIGN LARS GAARDE

MEDVIRKENDE THURE LINDHARDT, JACOB MADSEN KVOLS, NANNA BØTTCHER, OLAF HØJGAARD, AMANDA FRIIS JÜRGENSEN, CHRISTIAN HETLAND, OSKAR SALVATORE, ANDERS BAGGESEN, CECILIA GOSILLA, LUKE HODKINSON, KATERYNA KUZNETSOVA, ILIA MIROSHNICHENKO, ALVILDA LYNEBORG LASSEN*, ANDREAS BRUUN

PEDERSEN*, AARHUS TEATERS KOR

*STUDERENDE VED DDSKS, AARHUS

STØTTET AF KNUD HØJGAARDS FOND

AAGE OG JOHANNE LOUIS – HANSENS FOND

PRÆSENTERES SAMARBEJDE MED