4 minute read

Omtale Udstilling i Wien skildrer byens jødiske menigheds historie

Antisemitisme har altid været en del af Østrigs historie

2 Det Jødiske Museum i Wien viser nu en udstilling om byens jødiske menighed, der – før den blev udslettet – både spillede en vigtig rolle for udviklingen i Wien og indtog en førende rolle blandt de jødiske trossamfund i Mellemeuropa. – Foto: Ouriel Morgensztern.

Advertisement

Ny udstilling fortæller om organiseret forfølgelse af middelalderens jøder i Wien. Jøder har præget byens udvikling, fremhæver historiker bag udstillingen

jøder i Wien

HEIDI DACHS SKRIVER FRA TYSKLAND

dachs@k.dk Det var skrækkelige scener, der fandt sted i Wien for 600 år siden. Ifølge historiske kilder endte flere velhavende borgere – mindst 210 mænd og kvinder – en dag i marts 1421 deres liv på bålet. Årsagen var, at de var jøder.

Massakren var højdepunktet på mere end et års voldsom forfølgelse. En stor del af den jødiske befolkning var allerede drevet på flugt, adskillige jøder havde været udsat for tortur, nogle var blevet sat ud i både uden årer på floden Donau, og andre havde fortvivlet valgt at begå selvmord for at undgå at blive tvangsdøbt af byens præster. 1421 blev dermed året, hvor Wiens jødiske menighed helt forsvandt.

Østrigs historie rummer flere eksempler på organiseret og voldelig forfølgelse af jøder, men Wiener Gesera – gesera betyder dom eller dekret på hebraisk – som massakren i 1421 sidenhen er blevet kaldt, var selv efter datidens forhold usædvanlig brutal.

Det Jødiske Museum i Wien viser nu en udstilling om byens jødiske menighed, der – før den blev udslettet – både spillede en vigtig rolle for udviklingen i Wien og indtog en førende rolle blandt de jødiske trossamfund i Mellemeuropa. ”Vores udstilling fortæller om jødisk liv i middelalderens Wien og viser, at antisemitisme ikke er noget, der først er blevet opfundet af Hitler og nazisterne, men derimod altid har været en del af Østrigs historie,” siger historiker Astrid Peterle, der er en af kuratorerne bag udstillingen.

3 På udstillingen på Det Jødiske Museum i Wien er forskellige genstande, der tilhørte den jødiske menighed i byen, udstillet. Heriblandt også jødiske gravsten. – Foto: Nafez Rerhuf.

I slutningen af det 16. århundrede fik jøder igen tilladelse til at bo i Wien, men efter mindre end et århundrede blev de atter drevet på flugt.

Først i 1867 blev jøder ved lov garanteret samme rettigheder som andre borgere i landet, og endelig havde de også lov til at købe grundstykker og ejendomme.

I de efterfølgende år blev Wien et populært mål for tusindvis af jøder fra hele det østrig-ungarske kejserrige, og deres andel af befolkningen voksede støt. Mange jøder i byen havde i årtierne op til 1900 succes, deres forretninger blomstrede, og adskillige blev adlet af kejser Frans Josef. En række jøder gik det ligefrem så godt, at de kunne bosætte sig i luksusgaden Ringstrasse, hvor berømte arkitekter som danskeren Theophil Hansen opførte imponerende paladsbygninger for dem.

Det var en tid, hvor mange jøder begyndte at se med optimisme på fremtiden og tro på, at det var muligt for dem endelig ”at høre til” i Wien, og at den voksende antisemitisme blot var et tidsfænomen, der efterhånden ville aftage.

Som bekendt skulle det efterfølgende 20. århundrede på grusomste måde vise, at denne formodning var en fejltagelse. Allerede før Anschluss – Østrigs indlemmelse i Nazityskland – i 1938 var tusindvis af jøder flygtet fra Østrig, og i årene under Hitler blev mindst 65.000 østrigske jøder dræbt af nazister. ”Den dag i dag er antisemitisme i Østrig – ligesom andre steder i Europa – et stort problem, og netop derfor ønsker vi med vores udstilling at vise, hvordan jøder igennem århundreder på afgørende vis har været med til at præge Wiens udvikling. Det er et ofte glemt og fortrængt kapitel i byens historie,” siger Astrid Peterle.

Udstillingen ”Unser Mittelalter! Die erste jüdische Gemeinde in Wien” (Vores middelalder! Den første jødiske menighed i Wien) vil fremover være en fast del af programmet på Det Jødiske Museum i Wien.

i Aalborg

Verdensstjerner i musikkens Hus

Siden åbningen i 2014 har Musikkens Hus gjort sig bemærket verden over. Med sit internationale islæt skyder det kulturelle, arkitektoniske landmærke Musikkens Hus op på Aalborgs havnefront og tiltrækker store navne. Til efteråret gæster både den walisiske operastjerne Bryn Terfel og det verdensberømte symfoniorkester Berliner Filharmonikerne Nordjyllands smukkeste koncertsal.

Foto: © Mitch Jenkins / DG Foto: © Britt Lindemann

28.10.2021 / Kl. 19:30 / Koncertsalen DKK 650 - 950

Bryn Terfel

Det bliver en stor musikalsk oplevelse, når den walisiske operastjerne og basbaryton, Bryn Terfel for første gang gæster Musikkens Hus. Her vil han, sammen med sopran Cornelia Beskow, vinder af Wagner sangerkonkurrencen LMISC 2017, og Aalborg Symfoniorkester, fylde salen med smukke toner fra berømte operaer, lette arier og duetter samt velkendte melodier fra det klassiske repertoire. Aftenens koncert ledes af ingen mindre end Aalborg Symfoniorkesters kunstneriske chef, Tecwyn Evans.

Foto: © Stephan Rabold

18.11.2021 / Kl. 19:30 / Koncertsalen DKK 480 - 930

Berliner Filharmonikerne

Til november står den på klassisk musik af højeste kaliber, når Berliner Filharmonikerne går på scenen i Koncertsalen. Det er første gang siden 1940, at det verdensberømte symfoniorkester gæster Aalborg. Berliner Filharmonikerne blev grundlagt i 1882, og betragtes som et af de absolut fineste orkestre i verden. Siden 2019 har Kirill Petrenko været chefdirigent for Berliner Filharmonikerne. Aftenens program byder på Felix Mendelssohns tredje symfoni og Sjostakovitjs tiende symfoni.

This article is from: