Kirke.dk by Kristeligt Dagblad

Inspiration til menighedsrĂĽdet 2020

Kirke.dk

for mennesker, der arbejder med kirkeliv

2 | Kirke.dk

Indhold Side 4

TØR

Nyvalgt medlem: Jeg er overrasket over, hvor alsidigt det er

Side 6

Side 8

Biskop: Hvordan menighedsrådet gør præsten til præst Side 10

Menighedsrådet: folkekirkens centrum Side 12

Menighedsråd vil afmystificere gudstjeneste med enkle vidoer Side 13

Mette Bock: Liv og vækst er mere end mursten og revne grusgange Side 14

Visionsarbejde gav Haraldskirken et musikakademi og en familiefredag med gratis slik Side 16

Diakoni er et hjertebarn for kirken Side 18

Udlandsprovst: Sådan kan udlandskirker inspirere menighedsrådene Side 20

Byggeansvarlig for Trekroner Kirke: Fem ting vi lærte af at bygge en kirke Side 22

Fire nye medlemmer: Sådan var det at begynde i menighedsrådet Side 24

Mødepligt og morgenkaffe: Et godt arbejdsmiljø kræver samvær Side 26

Menigheden og præsten abejder sammen om prædikener Side 28

To sogne på Fanø blev til et fælles sogn Side 30

Hyrdebrevet: Kirke.dk’s satiriske digitale nyhedsbrev Forsidefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et menighedsrådsmøde må maks vare to timer

KÅ RE

D GA

Din deltagelse gør kirken til folkekirke

å dagen, hvor dette magasin udkommer, er der valg til menighedsrådet i alle landets sogne. Måske ser du frem til at møde op og afgive din stemme på valgforsamlingen. Måske sidder du allerede i menighedsrådet. Eller måske stiller du op for første gang? Uanset, om du deltager på den ene eller den anden måde, bidrager du til at holde liv i en af de vigtigste, men også mest oversete demokratiske institutioner i dit lokalsamfund. Da kirke- og kulturminister J.C. Christensen i 1903 fik indført ordningen med menighedsråd, var det for at give folket indflydelse på kirken. Det skete trods modstand fra mange præster og biskopper, som frygtede, hvad der ville ske, når Gud og hvermand kunne få indflydelse på kirkens anliggender. Ja, ikke kun hvermand, men også hverkvinde: Menighedrådsloven gav nemlig for første gang nogensinde danske kvinder valgret – 12 år før de kunne stemme og vælges til Rigsdagen. Dermed blev kirken i ordets bedste betydning en folkekirke. 117 år senere er menighedsrådet et eksempel på et nærdemokrati, som er forsvundet mange andre steder i samfundet. Sognerådene er for længst væk, kommunerne er i flere omgange lagt sammen, og amterne er blevet til regioner. Men menighedsrådene består, og tre ud af fire danskere har stemmeret. De kan – hvis de vil – få indflydelse på kirkelivet, kirkens økonomi og dens ansatte og på, hvilken rolle kirken skal spille i lokalsamfundet.

”

Kirken og det kirkelige demokrati lever kun, så længe nogen engagerer sig

midlertid er det kun en brøkdel af de stemmeberettigede, der gør brug af deres stemme. Og mange steder er det en udfordring at få kandidater til at stille op. Det kan udlægges, som om de fleste folkekirkemedlemmer er ligeglade med kirken, men det er næppe rigtigt. Forklaringen er snarere, at de fleste af os har en forestilling om, at kirken er noget, som nogle andre tager sig af og passer på – og at kirken derfor altid vil ligge der, venlig og veldrevet, mens den venter på, at vi får lyst til at gå til gudstjeneste eller får brug for den til et bryllup, en barnedåb eller en begravelse. Men kirken og det kirkelige demokrati lever kun, så længe nogen engagerer sig. Ved at stemme til valgforsamlingen er du med til at sikre, at kirken fortsat er en folkekirke. Og det gælder i særlig grad, hvis du hører til dem, der selv stiller op til menighedsrådet. Til alle nye og gamle menighedsrådsmedlemmer har vi sammensat dette magasin fra Kirke.dk. Kirke.dk er Kristeligt Dagblads fagmedie for mennesker, der arbejder med kirkeliv, og normalt udkommer vi digitalt. Til magasinet har vi udvalgt en række af vores bedste artikler om menighedsrådets opgaver, og hvordan man løser dem. Fortalt af menighedsrådsmedlemmer til menighedsrådsmedlemmer. Vi håber, at magasinet vil give både indsigt i og inspiration til det vigtige arbejde i menighedsrådet. Tillykke til alle, der bliver valgt, og god arbejdslyst de kommende år! Kåre Gade, Redaktør for Kirke.dk

HOS IMUSIC.DK HAR VI DANMARKS STØRSTE SORTIMENT INDEN FOR BØGER, MUSIK OG FILM Heriblandt et stort udvalg af bøger om tro og religion – både skønlitteratur og fagbøger. Hvad end du køber ind som privatperson eller på vegne af din menighed, kan du finde dine bøger (og meget andet) hos os.

Hos imusic får du • Et udvalg på mere end 8 mio. varer • Fri fragt ved køb over 699,• Personlig kundeservice der altid står klar til at hjælpe på telefon eller email Særligt for menighedsrådets ansatte: Er du kirkefunktionær med ansvar for bl.a. bogindkøb, skal du være meget velkommen til at kontakte os med henblik på at etablere en samhandelsaftale med mængderabatter. B2B Email: salg@imusic.dk B2B Tlf.: 86 93 86 00

4.8 / 5 baseret på 6000+ anmeldelser

Danmarks største udvalg af bøger, musik og film www.imusic.dk · info@imusic.dk · Tlf. 86 13 73 43

4 | Kirke.dk

Nyvalgt menighedsrådsmedlem: Det har overrasket mig, hvor alsidigt arbejdet er Nadine Julie Svane blev valgt til menighedsrådet i Hans Egedes Sogn i 2016. Hun er positivt overrasket over, hvor afvekslende arbejdet er AF ANDERS HAUBART MADSEN

5 Hvorfor stillede du i sin tid op til menighedsrådet? 3 Jeg blev spurgt, om ikke jeg kunne tænke mig det. Da jeg alligevel kom regelmæssigt i kirken, var det også naturligt for mig at gøre, for jeg synes, man nødt er til at stille op, hvis man gerne vil have, at der sker noget spændende ved siden af gudstjenesterne. 5 Hvad har overrasket dig mest ved menighedsrådsarbejdet? 3 Det har overrasket mig, hvor mangfoldigt det kan være. Både i forhold til opgaverne og i forhold til, hvad man arbejder med. Jeg havde for eksempel ikke regnet med, at jeg skulle tage stilling til overvejelser om byggeri. 3 Hvis vi gerne vil være en kirke for mange forskellige mennesker, er det nemmere at arbejde hen imod, hvis vi i menighedsrådene også har forskellige opgaver, og at medlemmerne har forskellige baggrunde og forskellige aldre. 5 Hvad burde blive lavet om ved at arbejde i et menighedsråd? 3 Det eneste, jeg kan komme på, er en mere landsdækkende udfordring omkring menighedsrådenes om-

dømme. Det er en skrøne, at man skal være gammel eller ekstra from for at være i et menighedsråd, og derfor mener jeg, at man har et oplysningsproblem. 3 Unge kan jo godt se sig selv i bestyrelsesarbejde, så det skal bare gå op for folk, at der er plads til alle i et menighedsråd.” 5 Hvad får du ud af at være medlem? 3 Jeg får et meget dybere indblik i den kirke, jeg er medlem af. Og så får jeg indflydelse. Hvis jeg gerne vil have, at der sker noget for yngre i folkekirken, så er menighedsrådet et godt sted at søge hen. 3 I min kirke arbejder vi for eksempel på at skabe et fællesskab for yngre voksne, som ikke tør gå ind i en kirke. 5 Hvordan har de ældre medlemmer taget imod dig? 3 Jeg har fået lov at arbejde på lige fod med de andre, og de andre har kunnet se, hvor jeg kunne bidrage. Derfor synes jeg, at alle, som synes, folkekirken er vigtig for dem, bør give det et skud at være medlem af et menighedsråd. 3 Det er også en opgave, som alle bør kunne magte. Kun ved at få nye medlemmer ind, kan vi fastholde

0 Nadine Julie Svane har siden 2016 været menighedsrådsmedlem i Hans Egedes Sogn. Hun mener, det er vigtigt, at medlemmerne har forskellige aldre og baggrunde. For derved kan kirken være kirke for forskellige mennesker. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

”

Det er en skrøne, at man skal være gammel eller ekstra from for at være i et menighedsråd, og derfor mener jeg, at man har et oplysningsproblem

NADINE JULIE SVANE, MENIGHEDSRÅDSMEDLEM I HANS EGEDES SOGN

folkekirken som levende og relevant. 5 Et godt råd til nye medlemmer? 3 Man skal bare kaste sig ud i det og turde sige sin mening, selv om man er ny. Man skal også sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør, som man gør. Vi har for eksempel en vision, som vi for nylig gav et ordentligt eftersyn.” 3 Vi gav os selv den tid, det krævede at tænke visionen igennem, og selv om vi blev enige om at beholde den, var det lærerigt at stille spørgsmål til vores tilgang til det at være kirke. 5 Stiller du op igen? 3 Ja, det gør jeg.

Læs mere på Kirke.dk: J

Inden længe skal det nyvalgte menighedsråd i gang med arbejdet. På Kirke.dk kan man finde en lang række artikler med inspiration til arbejdet. Læs blandt andet et bud på, hvilke fem punkter, menighedsrådet bør fokusere på for at skabe et godt arbejdsklima. www.kirke.dk/sundtsamarbejde

Det behøver ikke være svært at opbygge en relevant og nærværende kirke ”Vi havde en meget fin visionsdag med Kirkefondet. Jeg var personligt meget tilfreds med forløbet og udbyttet, og det var også den tilbagemelding, jeg fik fra både menighedsrådsmedlemmer og præster. Folk var glade for, at det var konkret, samtidig med at vi fik løftet diskussionen op på et mere overordnet plan”. Hans-Henrik Jørgensen, menighedsrådsformand, Godthaabs Sogn, Frederiksberg

Foto: Michael Rønne Rasmussen

Kirkefondet har stor erfaring med på forskellige måder at hjælpe sogne og provstier med at sætte liv og vækst på dagsordenen i det kirkelige arbejde. Det gør vi bl.a. gennem: • visions- og temadage, workshops og foredrag, som vi tilpasser i samarbejde med den enkelte kirke • sogne- og provstianalyser, så menighedsrådet har et godt grundlag at tage beslutninger ud fra • udviklingsprocesser og inspiration til sognets arbejde • inspirationsaftener om f.eks. det aktive kirkerum, kirken og de unge, dåben og frivillighed. Kontakt os og hør nærmere eller læs mere på www.kirkefondet.dk • Tlf. 33 73 00 33, kirkefondet@kirkefondet.dk

6 | Kirke.dk

Et menighedsrådsmøde må maks vare to timer Bent Engelbrecht er menighedsrådsformand og tidligere direktør i et konsulentfirma. Han mener, at menighedsrådsmøderne bør være effektive og ikke for lange. Det øger kvaliteten

0 Bent Engelbrecht, menighedsrådsformand i Haldum, Grundfør og Vitten, har bevidst arbejdet på at gøre menighedsrådsmøderne mere effektive og dermed kortere. ”Det skal være sjovt at sidde i menighedsrådet,” siger han. – Foto: Bo Nygaard Larsen. AF BO NYGAARD LARSEN

ent Engelbrecht, menighedsrådsformand i Haldum, Grundfør og Vitten – i daglig tale blot Kirken i Hinnerup – har stået i spidsen for en markant ændring af den interne kultur i menighedsrådet. ”Det skal være motiverende, ja endda sjovt at sidde i menighedsrådet,” siger han i en slags programerklæring og peger på menighedsrådsmødet som et afgørende omdrejningspunkt. Bent Engelbrecht blev valgt ind i menighedsrådet i 2008 og blev på det konstituerende møde valgt som formand. Blandt andet med løftet om at gøre menighedsrådsmøderne kortere. ”Tidligere var det ikke ualmindeligt, at et menighedsrådsmøde først sluttede sent om aftenen. Det gav både trætte medlemmer og kirken et dårligt image. Med så lange møder ville det være svært at finde nye og ikke mindst yngre til at stille op til menighedsrådsvalget,” mener Bent Engelbrecht. ”Som det første lavede vi et værdigrundlag som det værktøj, vi styrer vores dagligdag efter. Vi fik hurtigt

en praksis, hvor et menighedsrådsmøde maksimalt må vare to timer. De medlemmer, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der skal hjem til små børn, skal også kunne være med.” Menighedsrådet afholder femseks ordinære møder og tre-fire temamøder om året. Forud for hvert møde er ti minutter med løs kaffesnak, ligesom møderne rundes af med et fælles måltid. ”Det gør det mindre formelt og betyder meget for det indbyrdes samvær. Når vi kender hinanden, er det også nemmere for mig at afmontere en eventuel aggressiv stemning,” siger Bent Engelbrecht. Han er tidligere direktør i konsulentfirmaet Ankerhus og har sammen med sognepræst Kjeld B. Nielsen skrevet bogen Menighedsrådsarbejde i praksis. Hans viden og erfaring gør han da også brug af i rollen som menighedsrådsformand. ”Jeg bestræber mig på at lede møderne, så alle føler, at de bliver hørt. Selvom vi har en stram dagsorden, kan der være punkter, som nogle ønsker at bruge mere tid på, end jeg måske havde kalkuleret med.” Efter en tilvænningsperiode er de stramme møder blevet en succes.

Det skyldes, at menighedsrådets tre faste udvalg har stor indflydelse. Stort set intet punkt kommer på menighedsrådets dagsorden, medmindre det først er blevet behandlet og indstillet i et udvalg. ”Vi har stor tillid til vores udvalg, og har de kvalificeret en debat og kommet med en indstilling, er det den, vi forholder os til.”

ent Engelbrecht stiller op til sin fjerde valgperiode og kommer med et råd til landets øvrige menighedsråd. ”Det er vigtigt, at de vælger en formand, der kender folkekirkens DNA. Men vedkommende skal ikke være bange for at søge hjælp til, hvordan han eller hun agerer. Her kan en coach være en god idé, for det vil øge garantien for, at menighedsrådsmøderne bliver ledet J godt.”

”

Tidligere var det ikke ualmindeligt, at et menighedsrådsmøde først sluttede sent om aftenen. Det gav både trætte medlemmer og kirken et dårligt image

BENT ENGELBRECHT

Gode råd 3 Lav et værdigrundlag som et styringsredskab i menighedsrådets dagligdag 3 Hold ikke for lange møder og sæt et bestemt timetal på 3 Vær opmærksom på lurende konflikter 3 Vær altid lyttende 3 Se menighedsrådet som en bestyrelse

Læs mere på Kirke.dk: God og effektiv mødeledelse kan være en måde at skabe ny energi i menighedsrådsarbejdet.

www.kirke.dk/godmoedeledelse

Flemming Både Musikalske foredrag

Tlf. 2122 1551

Bent Fabricius-Bjerre

mail@flemmingbaade.dk www.flemmingbaade.dk

Er far til masser af filmtemaer, kendingsmelodier og sange. Seriøst arbejdende, flittig og med evig nysgerrighed agerede han i mange genrer. Jeg fortæler om hans liv som komponist, privatperson og forretningsmand og vi skal sammen synge Forelsket i København og andre af hans bedste sange og høre Alley Cat og Matador.

Andre musikalske foredrag: Benny Andersen - vor nationalskjald. Kim larsen - popkunstner og spillemand. John Mogensen - den elskede folkekunstner. Kai Normann Andersen - vor populære komponist. Sigfred Pedersen - forårsdigteren fra Nyhavn. Røverne fra Rold - om de autentiske personer. Julens sange og salmer - og de gamle traditioner. Jeg medbringer sanghæfter og akkompagnerer selv på klaver eller harmonika til fællessang. En grundig musikuddannelse, stor erfaring som profesionel musiker og foredragsholder sikrer jer en hyggelig musikalsk oplevelse.

KIRKEGÅRDE Udviklingsplaner, driftsplaner og en fremtidig kirkegårdstradition En samlet planløsning for kirkegården tilgodeser alle forhold og er et godt arbejdsredskab for kirkegårdsledere, ansatte og menighedsråd. Samtidig er det et godt afsæt for en dialog om kulturarv, planlægning, arbejdsgange og økonomi. Kontakt os for en uforpligtende samtale. www.annestausholm.dk

Tlf. 46 40 27 71

afs@annestausholm.dk

ANNESTAUSHOLM Landskabsarkitekter

8 | Kirke.dk

0 En vigtig opgave for menighedsrådet er at danne deres præst ved gøre præsten klogere på et sogns traditioner og særlige forhold, mener biskop Henrik WighPoulsen. - Foto: Arne Illeborg.

Biskop: Hvordan menighedsrådet gør præsten til præst Biskop Henrik Wigh-Poulsen tænker med glæde tilbage på sine første menighedsråd, for det var dem, der gjorde ham til præst. Menighedsrådet spiller nemlig en vigtig rolle i forhold til at danne og hjælpe præsten AF HENRIK WIGH-POULSEN

et var mine første menighedsråd, der gjorde mig til præst. Jeg kom med min lange og dyre uddannelse, men det var i mødet med menigheden, de repræsenterede, at lærdommen slog rod og blev til forkyndelse. Efter de første begravelser, husbesøg og konfirmandtimer fik jeg fornemmelsen af, hvem der hørte mine prædikener. Og efter de første par korte snakke i våbenhuset efter gudstjenesten blev jeg klogere på, om min prædiken blev hørt, og hvordan den blev hørt. Snakken i våbenhuset er en vigtig opgave for et menighedsrådsmedlem. Tilkendegivelsen af, at prædikenen blev hørt, om den ramte, om noget ikke helt blev forstået, om det fik én til at tænke på et eller andet. Den slags hjælper en ung præst og gør den ældre klogere. Menighedsrådets opgave er ikke at uddanne deres præst. Det blev ordnet på universitetet og vedligeholdes på efteruddannelsen, på kurserne eller derhjemme i sofakro-

gen. Menighedsrådet skal der imod danne deres præst. De skal hjælpe præsten med at falde på plads ved at gøre ham eller hende klogere på sit sted og dets traditioner og særlige forhold. Hvis der er noget, der kendetegner folkekirken, er det forskellighed. Hvert sogn har sine egne måder. I, i menighedsrådet, kender dem bedre end jeres nye præst, og lige meget om I ønsker de gamle måder justeret eller bibeholdt, så skal præsten, der skal godt i gang, også kende dem. Ikke med ordrer, påbud eller dirrende pegefingre, men med venlige oplysning. Selv lærte jeg om den passende længde af kaffepausen mellem foredrag og spørgsmål. ”Jeg tror lige, vi skal lade folk få deres kaffe først,” sagde formanden, lagde en hånd på størrelse med en rødspætte på min arm og pressede mig blidt, men bestemt tilbage i stolen, da jeg efter fem minutter rejste mig for at fortsætte foredraget i ældreklubben. Jeg lærte, hvor længe det passer sig at blive stående ved graven efter jordfæstelsen, om passende omsorg

for præstegårdshaven og alle de små og store ting, der hører med, og som præsten ikke nødvendigvis har de store forudsætninger for at vide noget om. Men den vigtigste viden, som menighedsrådet sidder inde med, og som præsten meget gerne må delagtiggøres i, er, hvem der ligger og sidder rundt omkring i sognet og gerne vil have besøg. Lige netop aksen mellem præsten i sin præstegård og livet, som det leves i sognet, og som menighedsrådet oftest er langt mere fortrolig med, er så vigtig for vores folkekirkelige tradition.

er tænker jeg ikke kun på, husbesøg og engagementet i den lokale foredragsforening. Men alle de steder og sammenhænge, hvor mennesker er, og hvor der også kaldes på præsten, fordi præsten har noget at bidrage med, altså også institutionerne, foreningerne, arbejdspladserne og skolerne. Sognegårdene har gjort meget godt for det folkekirkelige liv. Men nogle gange skal man ud af dem for

”

Aksen mellem præsten i sin præstegård og livet, som det leves i sognet, (...) er så vigtig for vores folkekirkelige tradition

HENRIK WIGHPOULSEN

at komme til sin menighed og blive endnu bedre til at få den i tale. Med andre ord: menighedsrådet skal hjælpe præsten ind i de fortrolige rammer, men nogle gange også ledsage præsten ud af dem. Det er vigtigt, at I er der, kære menighedsråd. Uden jer var præsten i den grad alene. Og det kommer der ikke en god og glad præst ud af. J

Læs mere på Kirke.dk: En vigtig opgave for menighedsrådet er ansættelsen af en ny præst. Kirke.dk har bedt næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd give sit bud på, hvordan den gode ansættelse gribes an. www.kirke.dk/ godpraesteansaettelse

NY I MENIGHEDSRÅDET? Kom godt og hurtigt i gang Grundkurset/workshoppen for dig, der skal tage stilling til og være med til at styre arbejdsmiljøet i den ønskede retning. Tilbring en formiddag, en eftermiddag eller en aften i godt selskab og arbejd med gode kolleger og få ny viden: Ansvar, opgaver og kompetence i arbejdsmiljøopgaverne Viden om arbejdsmiljøaktører Kompetence til at risikovurdere Overblik over de vigtigste opgaver Samlet overblik over de lovpligtige forhold, der skal være styr på Derudover får I hotline (svar på arbejdsmiljøspørgsmål) i tre mdr. hos Miljøhusets arbejdsmiljørådgivere. Vi afholder også kurset for fx pastorater, provstier eller distriktsforeninger Undgå kedelige og dyre overraskelser - tilmeld dig allerede nu på: www.miljohuset.dk eller www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk 2021: • Vejle den 20. januar • Albertslund den 27. januar Pris for deltagelse er kr. 995,- incl. moms, materialer, kaffe og kage.

Silkeborg skovkirkegård

VORES YDELSER

OM WAD Passion, faglighed og fællesskab

• • • • • •

Udvidelser Nyanlæg Omlægninger Nummerplaner Navigering i love og regler Budgetter og bevillinger

• • • •

Udviklingsplaner Indhentning af tilladelser Udbud Fagtilsyn, byggeledelse og økonomi

• Plejeplaner • Introduktion til nye plejemetoder • Viden giver overblik • Behovsanalyser • Målsætninger • Registreringer, historie og eksisterende forhold • Økonomisk overblik • Driftstyringsredskaber

Alle fra Menighedsrådet er velkomne

Vi har mere end 30 års erfaring med rådgivning og design indenfor kirkegårde. Vi har et indgående kendskab til hele processen; lovgivning, godkendelsesprocedurer og behov. Wad skaber grønnere kirkegårde med identitet, hvor de arkitektoniske, landskabelige og naturmæssige værdier er i højsædet. Vores kulturarv og den danske natur omkring os er vores inspirationskilder til fortsat udvikling af den danske kirkegård. Kirkegården skal være et mødested til minde og fordybelse. Sammen med jer, fører vi kirkegården ind i en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Bestil bogen på www.wadlandskab.dk

www.miljoehuset.dk

KONTAKT Arbejdsmiljørådgiver Kathrine Arenstorff Tlf. 21 27 50 92 kathrine@miljohuset.dk

En del af Schmidts Radio A/S

MARTINA E. RAHKONEN

Landskabsarkitekt MAA MDL

 martina@wadlandskab.dk

 61 46 27 80

udvider kirkens rum

SICOM er specialister i teleslynge og god lyd til de danske kirker gennem 40 år. Som noget nyt tilbyder vi, at der kan streames fra kirken - endda med garanti. Streaming er fremtiden! Det hjælper dem der ikke har mulighed for at komme, og åbner helt nye døre ift. at nå en yngre målgruppe. Uanset hvad jeres tanker er, så kontakt os for et uforpligtende besøg - det er et godt sted at starte.

www.sicom.dk 70 20 84 22 sicom@sicom.dk

STREAM IN GARAN G TI

10 | Kirke.dk

Menigheden er folkekirkens centrum Folkekirkens centrum er menigheden og dermed menighedsrådet. Men menighedsrådet er forbundet med en lang række udvalg, institutioner og personer i andre dele af folkekirken

I L L U ST R AT I O N : M O RT E N VO I G T

Kirke.dk | 11

AF KÅRE GADE & LISBET CHRISTOFFERSEN

SOGNET 3 Folkekirken er inddelt i 2.158 sogne med 1.749 menighedsråd og knap 13.000 valgte medlemmer. Nogle sogne har flere kirker, og nogle hører sammen i pastorater med en eller flere præster. Sognet er valgkreds ved menighedsrådsvalg. MENIGHEDSRÅDET 3 Vælges af og blandt sognets myndige folkekirkemedlemmer og sognebåndsløsere. Fastansatte præster er fødte medlemmer. 3 Har ansvar for sognets bygninger samt kirkelige og administrative anliggender og er arbejdsgiver for kirkens ansatte, undtagen præsterne. Indstiller, hvem der skal ansættes som præst, og har stemmeret ved bispevalg. 3 Har medbestemmelse vedrørende liturgi, ritualer og salmebøger. 3 Arbejdet udføres af rådets medlemmer. PRÆSTEN 3 Er ansat i et pastorat, der består af et eller flere sogne. Indstilles af menighedsrådet, men ansættes af Kirkeministeriet og er under tilsyn af biskoppen. 3 Har ansvar for gudstjenester og kirkelige handlinger og er uafhængig af menighedsrådet i tilrettelæggelsen af forkyndelse, sjælesorg og undervisning. PROVSTIET 3 Består typisk af sognene i en kommune. Størstedelen af folkekirkens økonomi forvaltes i de 103 provstier. PROVSTIUDVALGET 3 Vælges af provstiets menighedsrådsmedlemmer. Provstiets præster vælger også en repræsentant.

3 Provsten er født medlem og er forretningsfører for udvalget. 3 Provstiudvalget indkalder årligt menighedsrådene til budgetsamråd, godkender menighedsrådenes budgetforslag og beslutter og fordeler den samlede kirkeskat. 3 Har tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde. PROVSTEN 3 Ansættes af kirkeministeren efter indstilling fra menighedsråd, provstiudvalg og biskop. 3 Er den øverste myndighed i provstiet og biskoppens medhjælper i tilsynet med og ledelsen af præsterne. Har tilsyn med provstiets kirkebygninger og ansvar for, at udvalgets beslutninger føres ud i livet. KOMMUNALBESTYRELSEN 3 Fastlægger ligningsgrundlaget og beregner kirkeskatteprocenten på grundlag af provstiudvalgets beslutning om provstiets samlede budget. STIFTET 3 Folkekirken er inddelt i 10 stifter, der ledes af en biskop i samspil med en stiftskontorchef. 3 Har tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg. 3 Godkender udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger efter rådgivning fra Nationalmuseet og andre konsulenter. BISKOPPEN 3 Vælges af stiftets menighedsråd og udnævnes af regenten. Har overordnet ansvar for gudstjeneste, liturgi og ritualer og fører tilsyn med præster og menighedsråd. 3 Rådgiver menighedsråd ved præsteansættelser og fordeler præstestillingerne i stiftet. Deltager i regelmæssige møder med de øvrige biskopper.

STIFTSRÅDET 3 Består af læge medlemmer valgt af menighedsrådene foruden biskop, domprovst samt repræsentanter for provster og præster. Biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet. Stiftsrådet kan udskrive et stiftsbidrag fra den lokale kirkelige ligning, som kan anvendes til kommunikation, formidling af kristendom eller udviklingsprojekter. LANDSDÆKKENDE, FOLKEKIRKELIGE INSTITUTIONER 3 Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Folkekirke og Religionsmøde, Folkekirkens It, kirkemusikskolerne og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er blandt de folkekirkelige institutioner, der finansieres særskilt over folkekirkens fællesfond. FÆLLESFONDEN 3 Folkekirkens fælles kasse, som udgør cirka 10 procent af folkekirkens økonomi. 3 Afholder blandt andet løn til præster og provster og udgifter til stiftsadministrationer. Indtægterne udgøres af statens tilskud til folkekirken over finansloven samt af landskirkeskatten, opkrævet fra folkekirkens medlemmer. 3 Budgettet fastlægges af Kirkeministeren efter indstilling fra en budgetfølgegruppe. KIRKEMINISTEREN 3 Forvalter statens økonomiske tilskud til folkekirken og fastsætter landskirkeskattens størrelse og fordeling på kommuner. Er ansættelsesmyndighed for præster og biskopper, fremsætter lovforslag på folkekirkens område og administrerer den folkekirkelige lovgivning. KIRKEMINISTERIET 3 Er kirkeministerens sekretariat og den øverste administrative myndighed i folkekirken.

Kirkeministeriet afgør en række klagesager, har ansvaret for overenskomstforhandlinger på folkekirkens område og udøver de overordnede arbejdsgiverbeføjelser for tjenestemandsansatte. FOLKETINGETS KIRKEUDVALG 3 Er nedsat af Folketinget til at behandle kirkepolitiske lovforslag og beslutningsforslag og til at føre parlamentarisk kontrol med kirkeministerens forvaltning og efterlevelse af love og mandater. LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD 3 Er interesseorganisation for menighedsrådene og opdelt i distriktsforeninger. Udpeger repræsentanter til diverse udvalg efter indbydelse fra Kirkeministeriet og tilbyder konsulentvirksomhed til menighedsrådene om arbejdsgiveropgaver. DE KIRKELIGE FAGFORENINGER 3 De kirkelige funktionærer, som er ansat af menighedsrådet (kordegn, kirketjener, graver, organist etc.) er repræsenteret af ni fagforeninger. Præster, provster og biskopper, som er ansat af Kirkeministeriet, er repræsenteret af Præsteforeningen. Provsteforeningen er interesseorganisation for provster. FRIE FOLKEKIRKELIGE OG FÆLLESKIRKELIGE ORGANISATIONER 3 Er selvstændige organisationer med formål som diakoni (Kirkens Korshær), mission (Danmission), børne- og ungdomsarbejde (KFUM & K), forkyndende arbejde (Dansk Oase) eller bibeludgivelser (Bibelselskabet). Menighedsrådene kan samarbejde med dem om lokale opgaver og indsamle midler til organisationerne i forbindelse med gudstjenesten. J

12 | Kirke.dk

0 Et vigtigt element i Abildgård Kirkes digitale kommuikation er brugen af mennesker fra sognet. Det gør det lettere at dukke op og være en del af fællesskabet, mener sognepræst Kenny Gottlieb, der her er ved at gøre klar til en optagelse. – Foto: Carsten Thomasen.

Menighedsråd vil afmystificere kirken med enkle videoer Abildgård Kirke i Frederikshavn bruger videoer på Facebook til at sænke tærsklen til kirkedøren. “Det giver en jordnærhed at bruge rigtige mennesker fra kirken, der inviterer ind på en uformel måde,” mener præst Kenny Gottlieb AF ANDERS HAUBART MADSEN

et behøver ikke at kræve mange penge at kommunikere på en effektiv måde. ”For den samme pris som en PH-lampe har du penge til rådgivning i kommunikation i flere år,” siger Kenny Gottlieb. Han er præst i Abildgård Kirke i Frederikshavn, og har sammen med menighedsrådet været med til at nytænke den måde, kirken kommunikerer på. På kirkens facebookside kan man for eksempel se organisten øve salmer til søndagens højmesser, kirketjeneren, der renser glas til nadver, eller præsten, der gør klar til sin prædiken. De fleste optagelser er optaget med en mobiltelefon, og det er meningen, at det ser lidt “amatøragtigt” ud, siger Kenny Gottlieb. ”Det giver en jordnærhed at bruge rigtige mennesker fra kirken, der inviterer ind på en uformel måde. Det har vi stor succes med, for

vi kan se, at det giver flere lyst til at interagere med os og tagge hinanden på de billeder, de selv er med på,” siger han med henvisning til muligheden på Facebook for at skrive navne på dem, der optræder på billederne. ”Vi prøver på at vise, hvem vi fra kirken er, for så snart der kommer ansigter på fællesskabet, så bliver det lettere at dukke op. Nogle har måske et billede af, at kirken er sådan et missionsk sted, som man har læst om i Hans Kirks ‘Fiskerne’ (bog om indremissionske Limfjords-fiskere fra 1928, red.), og det tror jeg, har forhindret folk i at komme før.” ”Man kan sidde trygt bag sin egen skærm og iagttage, at præsten for eksempel skyder et konfettirør af. Og så forsvinder fordommene nok lige så stille,” siger Kenny Gottlieb. ”Vi har ikke spurgt dem, der kommer, hvor de kender os fra, men siden vi begyndte at udgive videoer, har vi set et større flow af

folk i kirken, og vi har set en række nye ansigter.” Abildgård Kirkes måde at kommunikere gennem videoer er udtænkt sammen med en privat medierådgiver. Som kirke eller menighedsråd kan man også kontakte nogle af de konsulenter, der ofte er tilknyttet stiftet eller søger midler til en ny kommunikationsstrategi gennem provstiet. Kenny Gottlieb mener, det er vigtigt at være til stede, hvor danskerne i bred forstand er til stede. Også selv om man som menighedsrådsmedlem ikke selv forstår sig på de nye, sociale medier. “Som kirke skal man være der, hvor de fleste danske børnefamilier og ældre ægtepar er; Facebook, Instragram.Jeg tror, at kirken vil komme til at stå stærkere, hvis den tør træde ud på de platforme,” siger præsten fra Frederikshavn. “Så i stedet for at købe et nyt tæppe til det næste menighedsrådsmøde, så investér da hellere i god komJ munikation.”

”

Siden vi begyndte at udgive videoer, har vi set et større flow af folk i kirken

KENNY GOTTLIEB

Læs mere på Kirke.dk: Under coronaen greb mange kirker til at bruge digitale hjælpemidler. Men hvornår har filmene på Facebook været en succes. Læs ekspertens bud på at få stor rækkevidde. www.kirke.dk/raekkevidde

Kirke.dk | 13

Liv og vækst er mere end mursten og revne grusgange Tidligere kirke- og kulturminister Mette Bock mener, folkekirkens menighedsråd kan hente inspiration hos både katolikker og Danske Sømands- og Udlandskirker

AF METTE BOCK

ntet er skønnere end at tænke på, at godt 12.000 mennesker endnu engang er på vej ind i landets mange menighedsråd. Og intet er vanskeligere end at tænke på, hvad de så skal beskæftige sig med. Tal, mursten og praktikaliteter hører til den nødvendige og håndgribelige del. Men det er min erfaring, at mange medlemmer af menighedsrådene i hjertet savner tid til at udvikle gode vilkår for menighedens liv og vækst, som det så smukt formuleres i menighedsrådsløftet. Den drivkraft skal næres i en levende folkekirke. Men hvad vil det sige i 2021? Løft blikket og hent for eksempel inspiration hos Danske Sømandsog Udlandskirker (DSUK). Eller hos katolikkerne. Hvad har udlandskirker og katolikker da tilfælles? Viljen til at udfolde de talenter, der er hos medlemmerne af menigheden. Og evnen til at skabe nærhed i det fællesskab, man er en del af. Jeg har det privilegium, at jeg har boet i det samme sogn stort set hele mit liv. Da jeg gik til konfirmationsundervisning for en menneskealder siden, måtte den gamle lærer Ring træde tilbage fra hvervet som kirkesanger, da han blev så døv, at han altid sang aaaaaamen i meget lang tid efter, at både menighed og orgel

var holdt inde. Hvad gjorde menighedsrådet så? De skuede ud over menigheden og prikkede tre store piger, heriblandt mig, på skuldrene og spurgte, om vi ikke kunne tænke os at dele det job. Vi skulle bede indgangsog udgangsbøn og synge for ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Jeg var tretten år, men opgaven kom til at forme mit kirkesyn og påvirke min tilknytning til folkekirken resten af livet. Sådan er det sjældent i dag, hvor alt professionaliseres. Jeg har hørt om en ældre kvinde med grønne fingre, der tilbød menighedsrådet, at hun gerne ville levere blomsterbuketter til altret hele sommeren fra sin vidunderlige have. Nej tak, var svaret, det overlader vi hellere til blomsterhandleren. Professionel kirkedrift, javel – men der er ikke meget liv, vækst og fællesskab, når man afviser sådan et tilbud.

vad er det så, man kan lade sig inspirere af i de danske kirker i udlandet? De frivilliges inddragelse. Evnen til at samle menighed og mennesker i fællesskaber omkring kirkens to ben: Som trosfællesskab og som kulturinstitution. Begge ben sidder jo på samme krop, hvis opgave det er at forkynde evangeliet. Kulturfællesskabet kan for mange være en trædesten ind til gudstjenesten.

0 Ifølge tidligere kirke- og kulturminister Mette Bock er den frivillighed, der er så vigtig for Danske Sømands- og Udlandskirker, et alternativ til den professionalisme, der kendetegner folkekirken.– Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

”

Hvad har udlandskirker og katolikker da tilfælles? Viljen til at udfolde de talenter, der er hos medlemmerne af menigheden

METTE BOCK

Mangen en ung studerende, sømand eller udstationeret bankmand, der aldrig har haft kirkegang i kalenderen, er gennem praktiske opgaver og sociale arrangementer blevet taget venligt i hånden og trukket den vej, der går i retning af et levende fællesskab omkring forkyndelsen.Og man behøver ikke opholde sig i udlandet for at have et udækket behov for et fællesskab i vores individualiserede verden. Det har man også i sognene rundt om i fædrelandet. Næsten halvdelen af vore menighedsråd er medlem af DSUK, og resten bør blive det. Ikke kun for at støtte udlandkirkerne, men for at hente inspiration. Og så er der katolikker og andre trossamfund, som vi ikke tager skade af at lade os inspirere af. Af en eller anden grund er det, som om deres medlemmer i højere grad bliver set og inddraget. Måske har vi i vores lidt kølige, nordiske lutherdom udviklet en lidt for professionel pænhed.

Så husk det venligst, både erfarne og nye medlemmer. I går jo selv så fornemt foran i det frivillige arbejde i menighedsrådene. Jeg tror, at man kan inddrage flere i det daglige arbejde i sognene. Lidt besværligt engang imellem, javel. Men se, om ikke smilene kommer frem, hvis I prikker nogle på skuldrene, også i det små. Held og lykke med arbejdet – og J tak for indsatsen.

Læs mere på Kirke.dk: Julebasaren er en vigtig del af arbejdet i de danske kirker i udlandet. Både i forhold til økonomi og og engagement af frivillige.

www.kirke.dk/julebasaren

14 | Kirke.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. august 2019

Visionsarbejde gav Haraldskirken et musikakademi og en familiefredag med gratis slik Det tager tid og åbenhed at udvikle en vision for et sogn, fortæller menighedsrådsmedlem Ea Løvenwald, der har været med til at skabe nye kirkelige fællesskaber i et område, hvor folkekirkemedlemmer er i mindretal

AF ANDERS HAUBART MADSEN

elv om man er nyt medlem af et menighedsråd, kan man godt være med til at skubbe kirken i en ny retning. Sådan lyder det fra 57-årige Ea Løvenwald, der blev medlem af menighedsrådet bag Haraldskirken i Høje Gladsaxe i 2016. Hun har nemlig været med til at udarbejde en ny vision for sit sogn og sin kirke. ”Hvis man skal sidde i menighedsrådet er det vigtigt, man kan åbne munden og være konstruktiv. Særligt, når det gælder arbejdet med kirkens vision. Kan man det, kan man også være med til at ændre kirkens liv,” siger Ea Løvenwald, der ved siden af menighedsrådsarbejdet er ansat som bogholder i et byggefirma. Haraldskirken er i 2020 en kirke med særlige aktiviteter for beboere i

”

Jeg synes, kirken skal være et sted, hvor man møder mange forskellige slags mennesker

EA LØVENWALD

et område, der skiller sig ud i det generelle, folkekirkelige landskab. Men sådan har det ikke altid været. Mens medlemsprocenten for hele landet ligger på 76, er den helt nede omkring 34 procent i Haralds Sogn med cirka 4100 indbyggere i et område nordvest for København.

ange af beboerne omkring kirken har lave indkomster, Høje Gladsaxe huser mange indvandrere og flygtninge, og selv om beboersammensætningen har været under konstant forandring, og medlemsprocenten er raslet ned, har der længe været de samme aktiviteter i den lokale kirke. Især for ældre. Det var noget af det, Ea Løvenwald gerne ville være med til at ændre, da hun kom ind i menighedsrådet i 2016. ”Jeg ville gerne være med til at gøre kirken mere folkelig, for jeg sy-

nes, kirken skal være et sted, hvor man møder mange forskellige slags mennesker,” siger hun. Visionsarbejde kræver tid og idéudvikling, og det var det, som arbejdet med kirkens nye vision hjalp med at sætte i værk. Alle menighedsråd er pålagt at skulle arbejde med at udvikle en vision for det lokale sogn. Det er bare ikke alle steder, at arbejdet bliver taget lige seriøst. Nogle inviterer private konsulenter ind for at rådgive i processen for eksempel fra Kirkefondet eller Landsforeningen af Menighedsråd, mens andre blot afsætter én dag i løbet af en hel valgperiode på fire år til at tale om, hvad man som menighedsråd vil med sognet. I Haralds Sogn har man ikke haft konsulenter inde over, men visionsarbejdet er foregået over tre møder i menighedsrådet, fortæller Ea Løvenwald.

”Man skal sætte god tid af til visionsarbejdet, gerne to-tre menighedsrådsmøder af fire timers varighed for at man kan tænke sig godt om, hvad man egentlig vil med kirken, og for at man kan få nye idéer.” Undervejs har der både været uenigheder, der er blevet skåret fra og valgt til. Men sådan skal det være, mener Ea Løvenwald. ”Det foregik på den måde, at alle havde taleret, og der blev stemt om, hvad der skulle være af aktiviteter. Der var uenighed og også nogle, der stemte forslag ned, men sådan må det jo være, hvis vi skal finde en fælles vej.”

”N

ogle har siddet i menighedsråd i mange år og kommer med erfaringer fra år tilbage, der måske, måske ikke kan bruges. Andre synes, de ældres tankegang er lidt gammeldags og vil gerne prøve noget nyt. Selv sagde

Konfirmation | 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. august 2019

jeg ikke så meget til at begynde med. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men det gjorde jeg ikke, indtil vi skiftede formand,” siger hun. ”Så kom jeg til gengæld klart ud med min holdning, for jeg havde ikke længere ondt i maven ved at skulle sige noget.” Et godt lederskab er essentielt for et godt visionsarbejde, mener bogholderen fra Høje Gladsaxe. ”Et godt råd til andre menighedsråd er, at man skal tale pænt sammen, og så er det altid godt at vælge en vælge en formand, der formår at skabe en konstruktiv stemning.” Visionsarbejdet i Haraldskirken er udmøntet i form af to konkrete mål. Kirken nordvest for København vil være en kirke for enhver i sognet med aktiviteter, der fokuserer på diakoni og musik. Derfor er der for eksempel etableret et såkaldt Musikakademi og en månedlig Familiefredag. I musikaka-

demiet kan man få musikundervisning uden at skulle betale for det, og til Familiefredag kan børn få gratis slik, se Disneysjov sammen, mens forældrene kan snakke sammen.

”J

eg synes, det harmonerer godt med vores vision om at skabe noget for enhver gennem musik og diakoni, når vi har den her slags arrangementer, hvor man kan komme uden at have så mange midler til rådighed,” siger Ea Løvenwald og nævner en anden af sognets nyere aktiviteter: HG Spiser sammen. Det er et tilbud om digtoplæsning og musik i kirken samt efterfølgende gratis spisning, lavet i samarbejde med en lokalforening. ”Vi vil gerne samle forskellige folk i kirken og skabe en følelse af, at de har mere til fælles og er mere lige, end de er rent økonomisk og socialt. Det er vores vision, og jeg synes, det J lykkes for os leve op til den.”

Sådan har menighedsrådet tilrettelagt visionsarbejdet 1. Først et åbent møde, hvor man diskuterer sognets overordnede vision. Hvad vil vi i fremtiden med vores kirke? 2. Til andet møde har hvert medlem skrevet ideer til nye aktiviteter og initiativer ned hjemmefra ud fra den overordnede vision. På mødet bliver idéerne præsenteret, skrevet ned på en tavle og kommenteret af de andre. 3. Op til det tredje møde tænker hvert medlem igen over de fremlagte idéer, inden man mødes for at lægge sig fast på en endelig vision og nogle konkrete initiativer.

0 Selvom beboersammensætningen omkring Haraldskirken i Høje Gladsaxe i mange år var under forandring, og medlemsprocenten faldt markant, forblev aktiviteterne de samme. Det ønskede Ea Løvenwald at ændre, da hun stillede op til menighedsrådet i 2016. – Foto: Kåre Gade.

Læs mere på Kirke.dk: Over hele landet arbejder sogne og menighedsråd med udvikling af folkekirken. Flere steder får man tilskud fra Folkekirkens Udviklingsfond til arbejdet.

www.kirke.dk/udviklingsfond2021

16 | Kirke.dk

Diakoni er et hjertebarn for kirken Ikast-Brande Provsti og Ikast-Brande Kommune arbejder sammen om at hjælpe udsatte mennesker og har i fællesskab ansat en diakonipræst. Et samarbejde, menighedsrådsformanden i Ikast er stolt over

0 Menighedsrådsformand ved Ikast Kirke, Kurt Tolstrup, mener, at diakonien er overset i folkekirken. Det har de gjort noget ved i Ikast-Brande Provsti. – Foto: Jakob Stenholt Tolstrup. AF HEINER LÜTZEN ANK

iden 1. januar 2017 har Birthe Møberg brugt halvdelen af arbejdstiden på at være diakonipræst i Ikast-Brande Kommune. Det er der i og for sig ikke noget usædvanligt i, da hun langt fra er den eneste folkekirkepræst, der har til opgave at lave diakonale indsatser. Alligevel er Birthe Møbergs ansættelse noget særligt. Hun er nemlig ansat af Ikast-Brande Provsti med støtte fra Ikast-Brande Kommune. Sammen med det kommunale tilbud Familiehuset arbejder hun med at skabe relationer, nærvær og trivsel for børn, unge og familier med særlige udfordringer. Kurt Tolstrup, formand for menighedsrådet ved Ikast Kirke, har været med hele vejen fra idéfasen til nu, hvor diakonipræsten og en stærk diakonal profil er en væsentlig del af Ikast Kirke. ”Forkyndelse og diakoni er folkekirkens kerneopgaver. Desværre har diakonien, og ikke mindst diakonien i forhold til det nære, været overset i folkekirken. Diakonipræsten kan være med til at løfte nogle af de kan-opgaver, som kommunen ikke altid kan løse.” Blandt brugerne af det fælles tilbud er unge og familier med udfordringer og personer med ensomhed. De kan deltage i aktiviteter, som

”

Diakonien er nemlig et eksempel på noget konkret, man kan arbejde med i menighedsrådsarbejdet. Her kan man virkelig gøre en forskel

KURT TOLSTRUP

kommunikations- og konfliktløsning for par, sorggrupper for børn og et kursus på naturcenteret Harrild Hede, hvor familier med begrænset netværk, kan møde andre familier. Og hele vejen igennem arbejdet er der blevet knyttet tætte bånd. ”Der er blevet skabt mange relationer. Både ved aktiviteterne derude, men også i bilen, hvor frivillige transporterer familierne derud og får mulighed for at tale sammen.” Samarbejdet mellem kommune og kirke bygger ifølge Kurt Tolstrup på et fælles ønske om at hjælpe mennesker med sociale udfordringer.

”N

år kommunen, som andre kommuner, skal spare, er det oplagt at skære ned på nogle af kan-opgaverne i forhold til de her mennesker. Vi tager så et ansvar og tilfører en kvalitet til arbejdet, som kommunen ellers har svært ved at sørge for.” Diakoni er en vigtig del af Ikast Kirkes profil. Derfor er det også naturligt for Kurt Tolstrup at nævne kirkens forskellige diakonale tiltag, når han fortæller om sit menighedsrådsarbejde. ”Jeg fortæller meget om diakonien. Diakonien er nemlig et eksempel på noget konkret, man kan arbejde med i menighedsrådsarbej-

det. Her kan man virkelig gøre en forskel.” Lige nu arbejder Kurt Tolstrup og arbejdsgruppen, der står bag samarbejdet med kommunen og diakonipræsten, på en ansøgning om at gøre ordningen permanent. Han håber, ordningen får lov til at fortsætte. Ligesom han håber, andre tager ideen op. ”Det gør mig stolt, at vi laver det her arbejde. Det er godt, og der er brug for det. Jeg er sikker på, at andre kunne gøre noget tilsvarende, og at der er brug for det i andre sogJ ne og kommuner.”

Diakoni 3 3Kirkens sociale arbejde kaldes diakoni. Ordet stammer fra det græske diakonìa, som betyder tjeneste.

3 3Diakoni er kirkens omsorg for medmennesket og en af kirkens kerneopgaver, ligesom forkyndelse, undervisning og mission er det. Sådan har det været siden den tidligste kirke, for det har sit udspring i Ny Testamentes beretninger om, hvordan Jesus mødte mennesker. 3 3I kirkens diakoni mødes mennesket med respekt, værdighed og omsorg. Den, som har brug for støtte, bliver ikke set som patient eller klient, men som et medmenneske.

Læs mere på Kirke.dk: Der findes mange former for diakoni i folkekirken. Nogle steder bliver der arbejdet for hjemløse, mens man andre steder forsøger at hjælpe ensomme mænd.

www.kirke.dk/ mandefaellesskaber

STREAMING LØSNINGER HER & NU Kontakt os for tilbud

Vi installere i hele land r et

- Lydanlæg - Billede - Teleslynge

Få installeret nyt lydanlæg af folk der selv går i kirke — Stor passion for vellyd, æstetik og simple løsninger — 100 installerede anlæg i kirker og menighedshuse — Afviklet over 500 kirkekoncerter og derfra stor lyderfaring med lyd i svære akustiske rum — Mindre virksomhed, hvilket gør at vi kan sikre os den tætte kontakt til vores kunder

Vi har arbejdet sammen med Sound-Tek siden 2010. Selv om vi i flere omgange har indhentet alternative tilbud fra andre leverandører, er valget altid faldet på Sound-Tek. Sound-Tek har hver gang leveret gode råd og kvalitet til de rigtige priser. Anders Engmark og medarbejderne

Fremragende service og godt samarbejde

Vores løsning blev diskret og brugervenlig

Organist Daniel Christensen, Skanderup Kirke

Sognepræst Michael L. Nygaard, Kristkirken, Kolding

bygningens

Synker og revner bygningens fundament ellergulv? gulv fundament eller

- Kamera - Ipad styring - Akustikregulering

er altid servicemindet og top professionelle. Sound-Tek har blandt andet leveret lyd-anlæg, projektorer, tolkeanlæg og diverse tilbehør. Vi kan varmt anbefale Sound-Tek og stiller os gerne til rådighed for yderligere informationer. MLN, Christianskirken, Aarhus

T +45 71 990 994 E kontakt@sound-tek.dk W sound-tek.dk

NY I MENIGHEDSRÅDET? Er du arbejdsgiver og skal tage stilling til meget følge mange regler: Fx arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, velfærdsforhold, køkkener, maskiner osv Miljøhuset hjælper med det hele!

Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?

 Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med arbejdsmiljøet i Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine Arenstorff og siden 2014 Bjørn Hauger  Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen og ansatte – ved fremmøde på arbejdspladsen  Vi er landsdækkende  Vi har support 365 dage om året gennem abonnement  Vi følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning  Vi har en bred indsigt i den nødvendige lovgivning  Vi har vores egen digitale arbejdsmiljøhåndbog med det relevante materiale for Folkekirken, hvor vores kunder har automatisk adgang med nyhedsbrev min. 4 gange årligt

ViVi er er specialister i vurdering af årsag udspecialister i vurdering afsamt årsag bedring af sætningsskader. Hvis fundamentet samt udbedring af sætningsskader. revner og gulvet synker, kan vi stabilisere og Hvis fundamentet revner og gulvet løfte det helt uden opgravning og store maskiner.

synker, kan vi stabilisere og løfte det helt uden opgravning og store Kontakt os for besigtigelse maskiner.

og vurdering Tlf: 70 20 33 01 · www.uretek.dk

Kontakt os for besigtigelse

NÅR MENIGHEDSRÅDET TRÆKKER I ARBEJDSTØJET OG ARBEJDSMILJØET TRÆNGER TIL EFTERSYN, SÅ ER MILJØHUSET DIN SPARRINGSPARTNER

www.miljohuset.dk

Sjælland og Fyn Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092 kathrine@miljohuset.dk

Jylland og Fyn Ulrik og Bjørn Hauger Tlf. 61301327/28510352 ulrik@miljohuset.dk

18 | Kirke.dk 4 Ifølge Selma Ravn, præst i Paris 2014-2020, nu udlandsprovst, er det en god idé at lave et stort fælles arrangement i menigheden. Det samler nemlig. – Foto: Sille Arendt.

Udlandsprovst: Sådan kan udlandskirker inspirere menighedsrådene Menighedsråd i folkekirken kan lære af, hvordan udlandskirker håndterer økonomi, frivillighed og skaber fællesskab. Det mener Selma Ravn, ny udlandsprovst og leder af Danske Sømands- og Udlandskirker

AF ANDERS HAUBART MADSEN

elma Ravn mener, at folkekirken med fordel kan lade sig inspirere af det danske kirkeliv, der ånder uden for de danske grænser. Fra sommeren 2020 er hun ansat som udlandsprovst og leder af Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), hvor hun kommer til fra stillingen som præst ved Frederikskirken i Paris. Tidligere har hun været ansat som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Særligt er der tre områder, hvor udlandskirkerne kan inspirere de danske sogne.

1. Økonomisk smalhals skærper kirkens rolle Kirkerne i udlandet fungerer både som kulturelle og sociale samlingspunkter ved siden af det religiøse fællesskab, og medlemmerne er for eksempel selv med til at samle penge ind under julebasaren i Paris. ”I dag kan vi flyve hjem til Danmark og spise remoulade hver weekend, så længslen er måske ikke så stor efter fædrelandets glæder som tidligere. Men der er stadig en fornemmelse af, at man skal værne

om sit hus og det fællesskab, det repræsenterer.” Hun foreslår derfor, at hvert sogn i Danmark tænker over deres rolle i lokalsamfundet. De har måske penge nok til at lave koncerter og foredrag, men kan de også formulere, hvorfor kirken er vigtig. ”Måske kunne man blive bedre i Danmark til at anskueliggøre, hvorfor man har brug for kirken. Hvad er det, kirken kan, som man ikke finder andre steder? Og hvordan kan man som frivillig støtte det?”

2. Frivillighed kræver klare roller og rollemodeller Udlandskirkerne adskiller sig også fra kirkerne i Danmark ved deres store grad af frivillighed. Flere hjælper til, og det gør de i høj grad, fordi de ved, hvad de kan hjælpe med. ”Folk skal have en fornemmelse af, at der er brug for dem,” siger Selma Ravn og foreslår, at menigheder finder frivillige til bestemte opgaver. Desuden er det afgørende for en potentiel frivillig, at de kan se en præst eller en menighedsrådsformand, der selv går forrest. ”Det er nemmere for folk at se sig selv som en del af noget, hvis de ser, at andre går foran.”

3. Store arrangementer samler menigheder

Det sidste råd handler om at samle menigheden omkring en begivenhed. I Paris er det den årlige julebasar, mens mange sogne i Danmark har halloween eller deltagelsen i den årlige, lokale byfest. Det er nemlig vigtigt at have den ene ting, der hvert år samler både ansatte og frivillige om et fælles mål. ”Det kan være næsten hvad som helst, men det at gøre noget sammen og få det til at lykkes – det bliver man høj af, og det gør, at man står mere sammen i en menighed.” DSUK-lederen leder opmærksomheden hen på de konflikter, der kan opstå i en kirke. Ligesom der er mange små konflikter i kirker i Danmark, er der det også i mange udlandskirker. ”Udlandskirker kan være som små landsbyer,” siger Selma Ravn, inden hun igen fremhæver julebasaren i Paris. ”Men til julebasaren ser man folk, der til daglig er lidt i konflikt, lægge stridighederne væk, og så har de kun det fælles mål i sigte. Det samme ser man allerede mange steder i folkekirken, og det kan jeg kun opfordre til, at der bliver endnu mere af.” J

”

Måske kunne man blive bedre i Danmark til at anskueliggøre, hvorfor man har brug for kirken

SELMA RAVN

Kirke i udlandet 3 3Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) omfatter omkring 50 menigheder fordelt på fem kontinenter. DSUK blev dannet den 1. januar 2004 som følge af en fusion mellem Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne og Dansk Kirke i Udlandet.

3 3Organisationen har et tæt samarbejde med den danske folkekirke. Alle udsendte præster er underlagt tilsyn af en dansk biskop, ligesom omkring 900 danske menighedsråd er medlem af DSUK.

Læs mere på Kirke.dk: Der er meget inspiration at hente i de folkekirkelige organisationer. Læs blandt andet om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder med frivillige. www.kirke.dk/20000frivillige

Indvendig istandsættelse af Rårup kirke 2020

KØB IND TIL KIRKEN PÅ LOHSE.DK TIL BARNEDÅB

TIL BRYLLUP

ARKITEKTER MAA

Allegade 45 8700 Horsens Tlf. 75 62 64 55 info@linjen.dk www.linjen.dk

K irke inventar

Fast mængderabat:

• •

10-49 stk.: 10% 50 stk. eller mere: 25% på egne udgivelser og 20% på udgivelser fra andre forlag

TIL PRÆSTEN »Han er en dygtig guide, som har overblik over sit stof, og han formidler det vidende, veloplagt og engageret. Ligesom i bind I er der i dette bind II masser af inspiration at hente for både præster og lægfolk.«

Seedorff Design arbejder med design af møbler og inventar, samt skiltning, belysning og farvesætning. Vores tilgang til området er håndværkspræget og bygger på et stort kendskab til processer og materialer. I design fasen udføres visualisering og konstruktions tegninger, men vi lægger vægt på fremstilling af prøver, materialeprøver og prototyper, som i tæt dialog med beslutningstagere bruges i processen og til at træffe de endelige valg.

S T E E N S KO V S G A A R D, B I S KO P E M E R , P H D -S T U D E R E N D E , BRABRAND

F L E M M I N G B A AT Z K R I S T E N S E N

På pilgrimsrejse i kirkeåret I og II Lohse | 416-536 sider | 299,95 kr. pr. bog

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk Amaliegade 5.c. 1.s al · 125 6 København K · telefon: 33 93 7545 · mail: design@seedorff.dk · www.seedorff.dk

20 | Kirke.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. august 2019

Byggeansvarlig for Trekroner Kirke: Fem ting, vi lærte af at bygge en kirke Byggeudvalgsformanden fortæller om byggeriet af den nye Trekroner Kirke og kommer med fem råd til andre menighedsråd, der står over for store byggeprojekter

AF ANDERS HAUBART MADSEN

t bygge en kirke er ikke noget, et menighedsrådsmedlem får lov at prøve mere end én gang i sit liv. Ofte går den viden tabt, som menighedsrådet har opbygget, når byggeriet er færdigt, og flere af medlemmerne er udskiftet. Det fortæller Pia Bille fra Himmelev Sogns menighedsråd, der var formand for byggeudvalget med ansvar for den nye Trekroner Kirke i Roskilde, der blev indviet i juni 2019. Kirke.dk har derfor spurgt hende, hvilke gode råd, hun vil give videre til andre menighedsråd, der står over for at skulle bygge en ny kirke.

1. Skab afklaring med provsti og stift Himmelev Sogn ligger i Roskilde, og allerede i 1970’erne, da Roskilde Universitetscenter blev etableret øst for sognets villakvarterer, var der udsigt til, at befolkningstilvæksten ville stige så meget, at der i

fremtiden ville være brug for en ny kirke. Beslutningen om at bygge Trekroner Kirke blev dog først taget i 2005 med en købsaftale om den grund, hvor kirken blev indviet i pinsen 2019. Dermed forløber projektet altså over 14 år, og Pia Bille understreger vigtigheden af, at menighedsrådet helt fra begyndelsen skaber afklaring med både provsti og stift om ambitionerne for den nye kirke. Reglerne foreskriver nemlig, at halvdelen af byggesummen skal spares op, inden byggeriet kan gå i gang, og de penge skal komme fra provstiets ligningsmidler. ”Når man budgetterer så mange år før, det egentlige byggeri går i gang, så vil der ske ændringer. Derfor er det vigtigt med en fælles målsætning. Uden opbakning fra provsti og stift går det ikke,” siger Pia Bille. ”Det med at få ambitioner og finansiering afstemt adskiller sig på den måde ikke fra situationen for en ung familie, når de skal igang med huskøb.”

2. Præcisér, hvad kirken skal kunne

Næste råd handler om at skabe enighed om ønskerne til den nye kirke internt i menighedsrådet. Fra købsaftalen om grunden til Trekroner Kirke var i hus, gik der ti år, før byggeriet kom i udbud i 2015. ”Det er i arbejdet med skitseprojektet, at menighedsrådet virkelig har muligheden for at definere den kirke, de ønsker. Når projektet først har været i udbud, og byggeriet er igang, er løbet kørt.” ”Hvis jeg skal rose os selv for noget, så gjorde vi os netop umage i denne fase. Vi havde også hyret en rådgiver, og vi lavede workshops om kirkens formsprog, hvilke stemninger den skulle fremkalde, om materialer, krav til lyd og lys, og hvordan vi ville arbejde med kunst.” ”Så det her er den allervigtigste fase, hvor man skal være grundige med at sætte en retning for den videre proces. Dokumentationen er væsentlig for at sikre en overleve-

ring af projektet både indadtil i kirken, hvor nye menighedsrådsmedlemmer kan komme til undervejs, og som et grundlag for udbud af opgaven, når den tid kommer.”

3. Samarbejd med professionelle Bygningen af Trekroner Kirke kom i udbud i 2015, og ud af et felt på i alt 19 bydende valgte menighedsrådet arkitektfirmaet Rørbæk og Møller. Derefter gik selve projekteringsarbejdet i gang, hvor ønskerne fik deres konkrete udtryk. Her var det vigtigt at finde balancen mellem at kunne stå fast som bygherre og at lytte til de professionelle. ”Under detailprojekteringen har man som bygherre fået en professionel med- og modspiller. Man må forstå, at totalrådgiverne også har noget på spil, og at de også har visioner for byggeriet. Det er ikke et problem, men en mulighed, som bygherren skal forstå at udnytte ved at være åben for idéer, der forbedrer projektet.”

”

Under detailprojekteringen har man som bygherre fået en professionel med- og modspiller

PIA BILLE

Pia Bille nævner som eksempel, at menighedsrådet ønskede en kirke med ovenlys, og at Rørbæk og Møller arbejdede videre med udvikling af den ide og skabte et unikt, smukt loft i kirken.

4. Sørg for god kommunikation hele vejen En anden udfordring handler om at skabe klar information om byggeprojektets udvikling. Allerede i 2008 inviterede Himmelev Menighedsråd sognebørnene til borgermøder om den kommende kirke. Men der skulle gå endnu syv år, før byggeriet gik i gang. Sognet forsøgte at holde involveringen af borgerne i gang med enkelte friluftsgudstjenester i nærheden af byggegrunden, men Pia Bille mener, at menighedsrådet kunne have været bedre til at informere løbende om projektet. ”Når jeg var til sportsarrangementer nede i den lokale hal, blev jeg somme tider spurgt, om bygningen af kirken helt var droppet.”

“Det er vigtigt at tænke over dilemmaet, at man på den ene side skal sikre en tidlig involvering af borgerne, og at man på den anden side også skal holde gryden i kog i den lange periode, der går med at spare op til kirken.” Himmelev Sogn fik dog hjælp fra uventet kant i forhold til den manglende kommunikation. En gruppe lokale skeptikere og ateister rejste en debat om bygningen af den nye kirke. Menighedsrådet fik dermed mulighed for at informere om projektets forløb i mange facebookdebatter.

5. Vær den stolte amatør Som menighedsråd er man ikke en professionel bygherre, og man skal finde ud af at varetage rollen på en måde, så man ikke bliver løbet om hjørner med. ”Man må gøre sig klart, at samarbejde om et stort byggeri følger samfundets almindelige standarder. Ideer, der ikke er omsat til krav i de entrepriser, der bydes ud, bli-

ver ikke realiseret, uanset hvor gode de er.” ”Her bliver det svært, fordi en stor del af ideudviklingen på grund af opsparingskravet ligger flere år, før byggeriet går i gang.” Men I er jo som udgangspunkt amatører som menighedsrådsmedlemmer? ”Ja, det skal man gøre sig klart. Løsningen er efter min vurdering helt fra begyndelsen at få tilknyttet nogle gode rådgivere, så man kan være til stede i samarbejdet med samme autoritet, som samarbejdspartnerne har.” ”Det nytter ikke, at der nok så velmenende sidder nogen i menighedsrådet, der har en baggrund som tømrer eller ingeniør. Når et stort byggeprojekt går i gang, træder man ind på en professionel bane, og så må man som menighedsråd sige til sig selv: Skomager, bliv ved din læst.” J

Trekroner Kirke 3 Himmelev Sogn rummer både en 900 år gammel middelalderkirke og den nye Trekroner Kirke. 3 Kirken er tegnet af arkitektfirmaet Rørbæk-Møller. Det er deres første kirke. 3 Gulv, alter, agatvindue og døbefont er lavet af kunstnerteamet Henrik Plenge, Lea Porsager og Alexander Tovborg 3 Entreprenører har været C.G. Jensen, der stået for kirkens fundament og betonstøbninger 3 Omfang: 850 kvadratmeter 3 Anlægssum: 57 mio. kroner 3 Indviet juni 2019

0 Det tog 14 år, fra det blev besluttet at bygge Trekroner Kirke, til kirken stod færdig. – Foto: Heiner Lützen Ank.

22 | Kirke.dk

Det lærte vi som nye For fire år siden var de nyvalgte og vidste ikke, hvad menighedsrådsarbejdet indebar. Kirke.dk har talt med fire menighedsrådsmedlemmer om deres første periode AF ANDERS HAUBART MADSEN

2 Thomas Patrick Ingemansen, valgt som menighedsrådsmedlem i Faaborg Sogn i 2016 og senere som formand i 2019. Organist og erhvervskunderådgiver i en bank. - Foto: Faaborg Sogn.

5 Hvad har overrasket dig ved menighedsrådsarbejdet? 3 Den langsomme proces. I det private erhvervsliv taler man om at optimere processer, men det er bare ikke en udvikling, der er nået til kirken. 3 Den langsomme proces hænger sammen med, at alt arbejde er hængt op på loven om menighedsråd, og at alt skal føres til protokol.” 3 Det vil sige, at hvis jeg får en henvendelse fra en virksomhed, der vil lave noget med kirken, skal jeg vente til næstkommende møde, før der kan tages stilling til. 5 Hvad er det bedste ved menighedsrådsarbejdet? 3 Fællesskabet og den synergi, der bliver skabt, når man arbejder sammen med folk med så forskellige professioner, unge og ældre. Når vi

2 Niels Bonde Larsen, valgt som menighedsrådsmedlem og formand for menighedsrådet i Nordvestfalster Pastorat ved opfølgningsvalg i 2018. - Foto: Privatfoto.

5 Hvad har overrasket dig ved menighedsrådsarbejdet? 3 Jeg vil nævne det bureaukrati, som der er inden for hele systemet. Nu har jeg tidligere været borgmester, og her kunne arbejdet da også godt være lidt tungt en gang imellem, men det er ti gange værre i menighedsrådsarbejdet, hvor det er sværere at administrere et budget på 3,8 millioner kroner end de 800900 millioner, som vores budget lød på i kommunen. 3 I kirken regner man med, at man kan disponere over sine midler, når budgettet er godkendt i provstiudvalget, men hver eneste gang, vi skal bruge en krone, skal det godkendes. 5 Hvad burde man ændre ved systemet? 3 Man skulle kulegrave hele folkekirkens system og se på, hvad der er provstiudvalgets opgave, og hvad der er menighedsrådets. Det er dobbeltadministration, at alt i sognene skal godkendes i provstiet.

løfter i flok og alle bærer en del af klodsen, som hedder kirken. 5 Hvad vil du sige til menighedsrådsmedlemmer, der står over for deres første periode? 3 At de kan glæde sig til et spændende og mangfoldigt arbejde, men at de ikke skal tro, at de kan komme og lave om på kirken på ét år. Det er en proces, som de kan være med til at sætte gang i. 3 Der er sogne, der fokuserer meget på teologi og andre kirker - som min kirke i Faaborg, hvor vi er mere kulturelle. Ikke fordi vi er kulturkristne, men fordi vi forsøger at forkynde gennem kunst og kultur. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvad man vil med sit sogn, inden man J begynder i menighedsrådet.

3 Man burde give menighedsrådene mere selvbestemmelse. Ellers kunne man lige så godt udvide provstiudvalget med flere medlemmer og centralisere alle beslutningerne.” 5 Hvad er det bedste ved menighedsrådsarbejdet? 3 At vi har fået lagt fem sogne sammen til ét storsogn. Vi har fået styr på vores økonomi, og det har været positivt at opleve, hvordan to menighedsrådsmedlemmer og en dygtig administrator har været hovedårsagen til, at det er gået ordentligt til. 5 Har du et godt råd til nye menighedsrådsmedlemmer? 3 Jeg kan ikke anbefale at have et fuldtidsjob ved siden af. Hvis jeg havde haft et fuldtidsjob, så havde jeg ikke kunnet varetage opgaven som formand. Der er så meget arbejde, at det simpelthen ikke kan lade J sig gøre.

Kirke.dk | 23

i menighedsrådet 2 Louise Sølgaard Christiansen, blev valgt til Støvring Menighedsråd i 2016, hvor hun også er formand og varetager opgaver som kontaktperson. Hun arbejder desuden som kontorassistent i en privat virksomhed. – Foto: Privatfoto.

5 Hvad har overrasket dig mest ved menighedsrådsarbejdet? 3 Hvor meget tid man bruger på at være arbejdsgiver. Personalemæssige udfordringer fylder utroligt meget, og det har overrasket mig, at der ikke er mere tid til det, vi skriver under på ved vores menighedsrådsløfte; at vi primært arbejder for at skabe et godt sted til at sprede det kristne budskab.

2 Olav Helms, valgt til Tjørring Menighedsråd i 2016 og som formand for menighedsrådet i december 2018. Arbejder desuden med teknisk support og projektledelse hos TV Midtvest. – Foto: Tjørring Sogn.

5 Hvorfor stillede du op? 3 Nogle føler sig måske kaldet, andre gør det af lyst, og så er der dem, der gør det af pligt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så hører nok mest til i den sidste kategori.

5 Hvorfor stillede du i sin tid op? 3 I håb om at få indflydelse på, hvilke aktiviteter vi skulle have ud over gudstjenesterne. Men vi står stadig det samme sted her fire år senere. 5 Hvad er det mest positive ved at være menighedsrådsmedlem? 3 At jeg har lært nogle nye mennesker at kende. Selv om der er fnidder og fnadder omkring personalet,

5 Hvad har overrasket dig ved menighedsrådsarbejdet? 3 At der i perioder er så mange og meget tidskrævende opgaver. Vi har været gennem flere ansættelser, som hver på deres måde har været ret tunge processer. Som formand er man involveret i mange sager, og det er ikke altid så let at sende opgaverne videre.

har alle i menighedsrådet en meget positiv tilgang til tingene. 5 Har du et godt råd til andre, der tiltræder som nyt medlem? 3 Man skal være parat til at lære og lytte til dem, der har været med i flere år, samtidig med at man stadigvæk skal danne sig sin egen mening. 5 Er der andet, du mener, nye medlemmer bør vide? 3 Det er også brugbart at vide, at kirken ikke kan sammenlignes med noget som helst andet. Regnskabet er noget helt andet end en i en privat virksomhed, og der er ikke en direktør, der kan træffe en beslutJ ning på fællesskabets vegne.

5 Hvad er det bedste ved menighedsrådsarbejdet? 3 Når tingene lykkes, og vi finder løsninger i fællesskab. Så oplever man det endnu mere som en succes som formand 5 Har du et godt råd til nye menighedsrådsmedlemmer? 3 Man skal være klar over, at kirken er en helt anden arbejdsplads end i det private erhvervsliv. Målsætning er der, men den økonomiske og ledelsesmæssige struktur er ret kompleks, og det skaber nogle udforJ dringer.

Læs mere på Kirke.dk: Der er mange emner, man skal arbejde med som menighedsrådsmedlem, og det kan være svært at vide, hvor man søger råd. Kirke.dk har lavet en oversigt over steder, man kan søge hjælp.

www.kirke.dk/hjaelpogsparring

24 | Kirke.dk

0 I Værløse Kirke drikker personalet kaffe sammen hver morgen, holder personalemøde hver 14. dag og spiser sammen fire gange om året. Alt sammen for at styrke arbejdsmiljøet, og det er en god idé, mener administrationschef Trine Bernhard Flæng. - Foto: Heiner Lützen Ank.

Mødepligt og morgenkaffe: Et godt arbejdsmiljø kræver samvær Hvis man vil have et godt arbejdsmiljø i kirken, skal der arbejdes for sagen, mener administrationschefen i Værløse og Hareskov, Trine Bernhard Flæng. Og alle skal være med

AF ANDERS HAUBART MADSEN

ver morgen på kirkekontoret i Værløse begynder med, at de ansatte får en kop kaffe sammen i en 15 minutters tid. Her taler de om det, de hver især går og laver, og på den måde undgår de mange af de konflikter, som folkekirken ellers er kendt for. ”Du aner ikke, hvor mange problemer, der bliver løst ved, at man drikker kaffe sammen hver morgen,” siger Trine Bernhard Flæng, administrationschef i Værløse og Hareskov Sogne. ”At man får grint sammen, taler om noget privat, og måske ender det endda i en længere teologisk diskussion. Bare det, at vi ser hinanden, gør en stor forskel.” De fleste uden for folkekirken er vant til at møde ind på en arbejdsplads, og mange steder begynder dagen med et møde. Sådan er virkeligheden bare ikke for mange kirkeligt ansatte. Mange arbejder individuelt og ser derfor ikke hinanden i dagligdagen, og det er det, som administrationschefen fra pastoratet nord for København forsøger at undgå. For an-

satte i Værløse og Hareskov sogne betyder det, at medarbejderne møder ind og har en arbejdsdag sammen. ”Selvfølgelig er der nogen, der møder senere eller går tidligt, men målet er, at man skal se hinanden på vores arbejdsdage,” fortæller Trine Bernhard Flæng, der har 15 års erfaring som chef i både Gladsaxe og Københavns Kommune. Undersøgelser fra analyseinstituttet Oxford Research har tidligere vist, at hver fjerde præst havde oplevet mobning på deres arbejdsplads i 2017 – en stigning fra hver femte i 2013. ”Kirker er drevet på mange forskellige måder, men folkekirken har generelt fået et ry for at have et dårligt arbejdsmiljø. Hos os har vi sagt, at sådan skal det ikke være. Vi har sat fokus på arbejdsmiljøet, og vi tager os tid til hinanden,” siger administrationschefen og tilføjer: ”Det er en prioritering, som menighedsrådene i Værløse og Hareskov er enige om at bakke op om.” Trine Bernhard Flæng er en del af et landsnetværk for 25 administrationschefer. Her går snakken igen og igen om, at et godt arbejdsmiljø er

kilden til at undgå mange af konflikterne i kirkerne. Hun sigter mod at skabe et levende fællesskab – en fælles referenceramme mellem kollegerne. I Værløse og Hareskov betyder det, at personalet møder ind på samme tid, samme sted. ”Også præsterne,” tilføjer Trine Bernhard Flæng. ”Samarbejdet med præsterne er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at præsterne bakker op og prioriterer at være sammen med det øvrige personale, da det er i samlet flok, vi løfter mest.”

Værløse drikker personalet kaffe sammen hver morgen, holder personalemøde hver 14. dag og spiser sammen fire gange om året. Og både ansættelsen af en administrationschef og de sociale arrangementer for personalet er noget, menighedsrådene prioriterer. ”Personalet har en høj anciennitet, og det er min opfattelse, at de er glade for at arbejde hos os,” siger Hanne Mølgaard, formand for Værløse Menighedsråd. Hun har været formand i samme sogn i 28 år og har altid lagt vægt på

”

Bare det, at vi ser hinanden, gør en stor forskel

TRINE BERNHARD FLÆNG

arbejdsmiljøet. Hun har set mange konflikter udvikle sig, og nogle gange kan ansatte bare ikke sammen. Ved at have en daglig personaleleder kan disse konflikter tages i opløbet, mener hun. ”Vi lytter til personalets ønsker – for eksempel i forhold til kurser og efteruddannelse – og som formand fokuserer jeg meget på at huske at være anerkendende og nærværende over for medarbejderne. For det er vigtigt, at de ved, hvornår de har gjort et godt stykke arbejde, at de føler sig anerkendt som en vigtig del af et fællesskab.” I nogle kirker er det en kontaktperson fra menighedsrådet, der har ledelsesansvaret i dagligdagen. Trine Bernhard Flæng mener, at den model kan give udfordringer. ”Kirkerne er mange steder drevet af frivillige, der helt forståeligt ikke tænker i hverken organisationsteori, -strategi eller -kultur, som der er brug for i alle organisationer, også i folkekirken.” ”Det er simpelthen for personrelateret. ‘Så får du Jørgens job’, siger man nogle steder. Nej, det gør jeg ikke. Jeg får stillingen som kirketjeJ ner eller jobbet som kordegn.”

Sproget levende. Tanken klar.

Abonnement pr. år

350,-

Studerende

175,-

Grundtvigsk Tidende skriver om kirke, skole, kultur og

samfund, og om sammenstød og mødepunkter herimellem. Med afsæt i den grundtvigske tradition søger tidsskriftet efter bud på, hvad det grundtvigske er, vil og skal i dag. Grundtvigsk Tidende udkommer 8 gange årligt og udgives af foreningen Grundtvigsk Forum. Som medlem af Grundtvigsk Forum følger tidsskriftet med gratis.

Se mere på www.grundtvig.dk

Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen. Problemer med fugt, kondens, Vor Kirke har værnet trækFrelsers og kuldenedfald er om kirkens mure, orgel og forsvundet. andet kostbart inventar ved at forsatsvinduer Enmontere forsatsløsning der fra Alu Design. Vel at mærke kan mærkes – ikke ses uden at skæmme arkitekturen. Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er Tlf. 36 41 14 66 forsvundet.

www.aludesign.dk En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

viborgny.dk

www.aludesign.dk

Godt håndværk Personlig dialog God stemning “Orgelstemning og målrettet vedligehold Sikrer orglets funktion og bevarelse ind i fremtiden” v/ Orgelbygger Peter Skibsted Nielsen | Nørre Langgade 77 - 8840 Rødkærsbro | | Email info@viborgny.dk | Telefon 30116566 |

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

www.aludesign.dk

26 | Kirke.dk

Menigheden og præsten arbejder sammen om prædikener Folkekirken kan meget. Men den kan først og fremmest sit evangelium. Med det udgangspunkt begyndte sognepræst Linnéa Lund sidste år at afholde prædikenværksted sammen med menigheden

AF BO NYGGARD LARSEN

”D

er manglede et supplement til vores øvrige arrangementer i kirken. Min drøm var at lave et tiltag, der var mere direkte på evangelieteksterne. Med andre ord skulle der teologi på bordet. Jeg har netop valgt at blive præst, fordi jeg mener, at evangeliet har en masse at sige os i dag” Sådan siger Linnéa Lund, sognepræst i Bistrup Kirke i Birkerød. Hun præsenterede sine tanker på menighedsrådets visionsseminar i september 2018, og da hun i samarbejde med menighedsrådet havde pudset formål, form og indhold af, kunne hun gå i gang. ”Formålet er at give menigheden medejerskab til gudstjenesten, ligesom når vi her i Bistrup Kirke har tradition for, at frivillige dækker alterbordet. Vi er en folkekirke, og derfor er vi afhængige af folks deltagelse.” Det første prædikenværksted fandt sted i 2019. De bliver afholdt cirka ti dage før, at Linnéa Lund har søndagsgudstjenesten. Det sker cirka én gang om måneden med et loft på otte deltagere. ”Der må ikke være flere, for det er

vigtigt, at alle kan komme til orde. Første gang var vi syv, en enkelt gang var vi tre, men ellers holder vi et nogenlunde fast deltagertal, der er bygget op omkring en fast base.” ”Det har skabt en stor indbyrdes fortrolighed. Derfor har vi en aftale om, at det, der bliver sagt i løbet af den time, det varer, bliver i lokalet. Det skaber en mere fri samtale,” siger hun.

innéa Lund holder en lille pause. Så kommer hun med en forklaring. ”Prædikenværkstedet er et samtalerum. Det er ikke et sted, hvor man bestemmer, hvad præsten skal sige i sin prædiken. Det er alene mit ansvar. Men jeg lader mig inspirere af samtalen, for nogle gange har de helt andre tolkninger, tanker og billeder, end jeg har.” ”Omvendt må man, som præst overgive sig til det, menigheden hører i evangeliet. Det er ikke det samme som at opgive sin kunnen og viden, men snarere at afgive kontrol.” ”Som præst er det spændende at høre, hvad menigheden tænker om en given evangelietekst. Det er tydeligt, at der ved gudstjenesten bliver lyttet på en anden måde, fordi vi på

0 Sognepræst Linnéa Lund inviterer en gang om måneden menigheden til at komme og inspirere hende til prædikenskrivningen. – Foto: Bo Nygaard Larsen.

”

Det smitter også af på alle, der er i kirke. I virkeligheden bliver kirken mere levende

LINNÉA LUND

værkstedet har delt en evangelietekst, selvom alle har forskellige baggrunde.” ”Det smitter også af på alle, der er i kirke. I virkeligheden bliver kirken mere levende. På den måde ser jeg prædikenværkstedet som menighedsopbyggende.”

elve formen for et prædikenværksted er simpel. Linnéa Lund læser teksten op, og uden kommentarer eller betoninger lader hun deltagerne føre samtalen. ”På den måde er min mening her ligegyldig. Det er menigheden, der diskuterer, undrer sig og kommer med input, og der sker da også det magiske, at de begynder at tale. I den tid, jeg har haft værkstedet, har jeg mærket, at der er kommet en større åbenhed om det at tro. Derfor er der også noget symbolsk i, at vi slutter af med bede Fadervor for at J forsegle det, vi har sagt.”

Et godt prædikenværksted: 3 Få menighedsrådet inddraget og med på ideen 3 Menigheden skal have medejerskab over gudstjenesten 3 Definér form, mål og indhold 3 Prædikenværkstedet bestemmer ikke, hvad præsten skal skrive i sin prædiken 3 Præsten skal ikke komme med kommentarer eller en facitliste

Læs mere på Kirke.dk I Sønderjylland bliver der arbejdet med at uddanne lægfolk til at stå for gudstjenesten, fordi der mangler præster.

www.kirke.dk/laegmand

Den Jyske Gørtler SÆTTER DET GAMLE HÅNDVÆRK I HØJSÆDET Vi værner om de gamle klenodier, uanset om det er arvestykker eller flere hundrede år gamle kirkeeffekter.

Vi følger også med tiden og tilbyder at fremstille specialopgaver i kobber, messing, zink og bronze. Vi laver alt fra lamper til lysekroner samt udfører større og mindre restaureringsopgaver.

Orglet i Hatting Kirke 13 stemmer heraf 6 vekselregistre og 3 transmissioner

Jysk håndværk, når kun det bedste er godt nok, til en overkommelig pris.

Jyllands afd. · Aarslev Bygade 7 · DK 6230 Rødekro · Tlf. 7466 6828 Sjællands afd. · Havremarken 3 · DK 3650 Ølstykke · Tlf. 4717 7575 orgelbyggeri@andersen-bruhn.dk · www.andersen-bruhn.dk

Den Jyske Gørtler ◊ Søndergade 13 ◊ 8883 Gjern Tlf.: 86 87 59 09 ◊ info@denjyske.dk

Klapstole i høj Klapstole i høj kvalitet kvalitet Klapstole i høj kvalitet

KIRKEINVENTAR.DK Trænger kirken til nye hynder så kontakt os. Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem. Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald. Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.

Model 190(lædersæde (lædersæde kneeling) ModelJubileum Jubileum 190 uden uden kneeling) Farve somfoto foto Farve som

Lædersæde 599,-

Træsæde 498,Model Jubileum 190 (lædersæde uden kneelin Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

Træsæde 498,-

Farve som foto

Mail. hl@woodwize.dk mobil. 40325272 www.kirkeinventar.dk

Telf. 86872288 / 20281141 mail@starfurniture.dk priser er ab. fabrik ekskl.moms

Telf. 86872288 / 20281141 mail@starfurniture.dk priser er ab. fabrik ekskl.m

28 | Kirke.dk

To sogne på Fanø blev til et fælles sogn 1. august 2019 blev de to tidligere sogne på Fanø samlet til ét fælles sogn. Dermed kulminerede en lang, men konstruktiv proces, der trods udfordringer fra begyndelsen har vist, at samarbejde er vejen frem

AF HEINER LÜTZEN ANK

”V

i skal vel også køre ned til Sønderho for også at tage et foto der?” For Karen Gejl Friis, menighedsrådsformand for Fanø Sogn, er spørgsmålet oplagt. Ja, faktisk er det slet ikke et spørgsmål, men nærmere en simpel konstatering. Blot at tage et portrætfoto af hende foran kirken i Nordby ville nemlig stride imod den fortælling om en lang, men konstruktiv, sammenlægning af de to sogne på Fanø, til ét fælles sogn, som hun netop har genfortalt. En proces, der efter 11 år nåede sin formelle afslutning den 1. august 2019. Efter denne dato var der kun er ét sogn på Fanø. Til trods for forskellighed, bekymring for kirkelukning og spekulationer om,

”

Det er vigtigt at lave arrangementer, der tilkendegiver, at det her er for begge sogne, og alle er velkomne

KAREN GEJL FRIIS

hvorvidt det store sogn ville tryne det lille sogn, kan det nemlig godt lade sig gøre at lægge to sogne sammen. Så vi kører til Sønderho for at tage yderligere et portrætfoto af Karen Gejl Friis. Naturligvis. ”Da vi skulle have menighedsrådsvalg i 2012, gik den tidligere præst i Nordby på pension, og der skulle ansættes en ny, som skulle være præst for hele øen. Samtidig blev præsten i Sønderho ansat 25 procent på Fanø, ligesom hun fik andre opgaver på fastlandet.” Dermed var der sat gang i en proces, hvor målet var klart, men hvor udfordringerne også var til at få øje på. ”Samtidig lagde man menighedsrådene sammen. På det tidspunkt var der fire menighedsrådsmedlemmer i Sønderho, der gerne ville fortsætte. Så lavede man den aftale, at

de fire skulle have lov til at sidde med i det nye råd, og så skulle der sidde fem fra Nordby, som var det store sogn.” En proces Karen Gejl Friis stod i spidsen for og havde en klar holdning til. ”Det er ligegyldigt, hvor på øen, folk kommer fra. Det vigtige er, at dem, der sidder i menighedsrådet, vil arbejde for hele øen og begge kirker og alle kirkegårdene. Det vigtige er, at man vil det fælles.”

er er mange faktorer, der har gjort sig gældende, når Karen Gejl Friis i dag beskriver det samlede forløb som succesfuldt. En af de væsentligste er dog den professionelle hjælp, menighedsrådet fik udefra. ”I februar 2013 havde vi besøg af Jens Rønn Sørensen, der underviser på præsternes efteruddannelse, til

en visionsdag. Her handlede det udelukkende om sammenlægning og spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre.” ”Jens Rønns opgave var at styre en konstruktiv samtaleterapi mellem de forskellige menighedsrådsmedlemmer for at fjerne utrygheden i forhold til, om man kunne regne med, at den ene ville den anden det godt. Det, at få en uvildig til at styre det, var rigtig godt.” ”Vi skulle for eksempel alle skrive en seddel med tre ting, der var vigtige for os i forhold til sognene. Så tog vi udgangspunkt i det.” Desuden var der fokus på at få talt åbent om det, der kunne skabe splid og misforståelser. ”Den vigtigste funktion den dag var, at vi kunne få talt frygten ned.” Selvom visionsdagen, der blev gentaget nogle år senere, havde afgørende betydning for processen,

Kirke.dk | 29

2 Menighedsrådsformand Karen Gejl Friis var med hele vejen igennem den proces, der gjorde to sogne til et på Fanø. Ifølge hende er det vigtigt, at det ikke går for hurtigt, så alle har tid til at vænne sig til den nye virkelighed. - Foto: Heiner Lützen Ank

Den gode sognesammenlægning:

var der også andre faktorer, der har havde positiv betydning. ”Allerede fra 2008 havde vi fælles kirkegårdspersonale, da personalet fra Nordby begyndte at passe kirkegården i Sønderho og de tre øvrige kirkegårde. Så på den måde var vi startet, inden den formelle begyndelse i 2012, og det har også haft betydning.”

a visionerne om samarbejdet skulle omsættes til handling, var det afgørende, at der blev tænkt i fælles aktiviteter og aktiviteter ved begge kirker. Og at et nyt sognehus skulle komme alle til glæde. ”Sognehuset i Nordby, som vi indviede i 2017, var et stort ønske, fordi der manglende større lokaler lige ved siden af kirken. I den forbindelse var der naturligvis nogen, der spurgte, om der så også skulle byg-

ges et sognehus i Sønderho. Men der var ikke nogen, der følte sig snydt, da vi sagde nej.” I stedet blev der fokuseret på at holde fast i eksisterende lokale aktiviteter. ”Hvis vi laver for eksempel 1. søndag i advent, hvor der er Luciaoptog i Sønderho, så låner vi den gamle skole i Sønderho og laver noget der bagefter. Så det ikke kun er arrangementer i kirken, vi har i Sønderho.” Ligesom der var fokus på at skabe fælles aktiviteter på tværs. ”Vi fik hurtigt lavet vores friluftspinsegudstjeneste. Det var med begge præster og midt på øen. Det er vigtigt at lave arrangementer, der tilkendegiver, at det her er for begge sogne, og alle er velkomne.” Der gik elleve år, fra de første skridt blev taget, til der kun var et pastorat på Fanø. Et langt forløb. Men også et succesfuldt forløb. Bå-

de hvis man ser på processen og resultatet. ”Beboerne på Fanø har fået bedre kirke af sammenlægningen. Fordi vi er vores egen kommune, og fordi, når vi er lagt sammen, så skal vi ikke slås med hinanden om pengene. Så kan vi sige, okay vinduerne nede i Sønderho, de trænger til at bliver skiftet, så til næste år er det det, pengene bliver brugt til.”

ertil kommer, at fællesskabet har fået et løft. ”Det grundlæggende argument var, at det hele ville blive lettere. Men der er også noget psykologisk i, at fællesskabet er styrket, og at vi har ansvaret for kirkerne på hele Fanø.” J

3 Hvis der er tid til det, så lav et pastoratsråd. Det kan give personalegrupperne mulighed for at samarbejde. Samtidig kan man fornemme hinandens holdning til forskellige emner. 3 Lav samarbejde på kirkegårdene. Lav aktiviteter sammen. Hvis man flytter arrangementerne væk fra kirkerne, så er man på neutral grund. 3 Lav en visionsdag, når menighedsrådene er lagt sammen. 3 Accepter at aktivitetsniveauet ikke behøver at være helt så højt i det lille sogn som i det store sogn. 3 Lyt til, hvad der tidligere har været, hvilke aktiviteter det vil give god mening at beholde. Det hele skal ikke revolutioneres på én gang.

Læs mere på Kirke.dk: Samarbejde er et vigtigt tema i folkekirken. Både internt og eksternt. I Hillerød arbejdede folkekirken sammen med en lang række lokale aktører om at opstarte et nyt drengekor.

www.kirke.dk/nytdrengekor

30 | Kirke.dk Hyrdebrevet | Hver søndag morgen udsender Kirke.dk et satirisk digitalt nyhedsbrev, der tager aktuelle kirkelige emner op på en helt anderledes kritisk og kærlig facon. Her er et par eksempler på den venlige værkstedshumor

Kom i menighedsrådet – så behøver du ikke komme i kirken Hyrdebrevet Søndag Morgen: Det vækker kritik, at menighedsråd lover nye medlemmer, at de ikke behøver gå i kirke. Men surpræst Ejnar Knast glæder sig over udsigten til tomme kirker AF HYRDEBREVSREDAKTIONEN

”E I L L U ST R AT I O N : MO RT E N VO I G T

r du træt af at sidde som sild i en tønde juleaften i kirken? Vil du gerne have en undskyldning for ikke at troppe op til konfirmationsgudstjenesten? Eller mangler du en gyldig grund til at udeblive fra dit skrigende barnebarns dåb?” ”Så er løsningen her: Lad dig vælge til menighedsrådet. For sidder du i menighedsrådet, skal du da ikke også sidde i kirken – kom frisk! ”

Sådan lyder opfordringen fra mange menighedsråd op til det kommende menighedsrådsvalg. Det har forarget mange kirkelige kommentatorer, redaktører og præster. Kampagnen får dog fuld opbakning fra surpræsten Ejnar Knast. Præsten i Brokkelev-Nederen-Surmose-Tristed Pastorat siger: ”Nu har jeg de seneste 52 år stået og set på alle de fæ, der lufter deres fromhed på kirkebænken snart sagt hver eneste søndag. Magen til hykleri skal man da lede længe efter.

Men nu kan vi måske omsider blive fri for de kirkegængere.” ”Og i øvrigt: Når evangeliet prædikes rent og purt, kan ingen lide at høre det. Derfor er ingen kirkegængere et godt tegn. Og derfor hedder det også, at der ikke skal være mere end to eller tre forsamlede i Hans navn. Så fat det dog!” Ugens ordsprog Når der spørges i Mission Øst, svaJ res der i Vest.

Spørgeskema om præsters arbejdsmiljø og stress. Udfyld nu! Hyrdebrevet Søndag Morgen: Har du følt dig systematisk mobbet, fordi dine ubegavede kolleger har andre teologiske opfattelser end dig? AF HYRDEBREVSREDAKTIONEN

Øh… __

Kirkekonsulent Pelle Powerpoint Madsen har udarbejdet følgende spørgeskema om præsters arbejdsmiljø, herunder stress. Derfor bør præster straks besvare følgende ti spørgsmål, lige meget hvad de ellers skulle. Vi venter!!!

4. Mangler du hjælp til at holde fast i, at præster er de eneste, der har skæve arbejdstider?

1. Føler du dig af og til overset,

5. Mangler du støtte til ikke at nævne, at præster har en frihed, som stort set ingen andre grupper på arbejdsmarkedet?

A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __ 2. Har du følt dig systematisk mobbet, fordi dine ubegavede kolleger har andre teologiske opfattelser end dig? A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __ 3. Føler du, at du bliver forbigået ved avancementer på grund af dine teologiske holdninger, selvom det i virkeligheden er, fordi du er træls?

A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __

8. Synes du også, det ville være nederen, hvis biskoppen huskede de gode løfter fra valgkampen om at være nærværende ude i sognene?

10. Kunne du også godt tænke dig, at jeg følger op på det her med nogle kurser, der meget gerne må ligge, hvor du skulle have haft konfirmander?

A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __ 9. Synes du også, det er unfair, at Søren E. Jensen vist nok også får frokost, hver gang han er til tjenstlig samtale?

A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __

6. Kan du heller ikke forstå, hvorfor de andre ansatte i dit sogn ikke føler ejerskab, bare fordi du altid taler om ”min” kirke, ”mit” menighedsråd” og ”min” organist? A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __ 7. Kan du heller ikke forstå, hvorfor man ikke kan lave en begravelseslørdag ligesom dåbslørdag og så få en del overstået på en gang, i stedet for som nu at spolere mange dage?

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

fordi dine kolleger aldrig rækker dig mælken til kaffen, selvom de udmærket ved, at det bruger du altså – og har brugt det i mange år, ja, faktisk altid?

A: Meget enig __ B: Lige mine ord __ C: Spot on __

Kirke.dk

Et levende, musikalsk foredrag egnet til Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester. sognearrangementer, kirkekoncerter,

For mennesker, der arbejder med kirkeliv

konfirmationsforberedelse og fester.

Kirkelig Vejviser finder du nu på Kirke.dk

Humor og alvor går hånd i

Humor og alvor går hånd i hånd, når Jeannet synger Humor ogJeannet alvor går hånd i hånd, når synger smukke, gamle, danske hånd, når Jeannet synger smukke, gamle, danske sange og salmer. sange og salmer. smukke, gamle, danske

sange og salmer.

Hunakkompagnerer akkompagnererpåpå guiHun guitar,cello celloog oglut, lut,ogogpublikum publikum tar, Hun akkompagnerer på guier med på fællessang. Jeaner med på fællessang. Jeantar, cello og lut, og publikum netfortæller fortællerom omsangene sangene net er med på fællessang. Jeanundervejs. undervejs. net fortæller om sangene Man Mankan kanogså ogsåbestille bestille undervejs. musikalske musikalskeforedrag foredragom om Man kan også bestille Benny Andersen, Halfdan Benny Andersen, Halfdan musikalskeTove foredrag om Rasmussen, Rasmussen, ToveDitlevsen, Ditlevsen, BennyAakjær Andersen, Halfdan Jeppe og mange Jeppe Aakjær og mange Rasmussen, Tove et Ditlevsen, andre. andre.Der Derererogså også etfint fint Jeppe Aakjær og mange juleprogram.

Kirkelig Vejviser er en guide til kirke- og troslivet i Danmark. Se oversigten i ”Menu” samt de forskellige bannere nederst på Kirke.dk siden.

Modtag gratis Kirke.dk’s nyhedsbrev

www.kirke.dk/nyhedsbrev

juleprogram. andre. Der er også et fint juleprogram. Pris 3.500 kroner Pris 3.500 kroner plus transport. plus transport. Rabat til små foreninger. Pris 3.500 kroner Rabat til små foreninger. plus transport. Rabat til små foreninger. ★ Ring For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk ★ Ring til 4048 1668 Jeannet Ulrikkeholm ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Taastrup

★ Ring For mere Jeannet information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Ulrikkeholm Taastrup

Kirke.dk

For mennesker, der arbejder med kirkeliv

Det får du på Kirke.dk

På Kirke.dk får du fagrelevante nyheder om kirkelivet. Du finder også anmeldelser af faglige bøger, kirkepolitiske analyser, redskabsartikler og meget andet.

Gode råd og redskabsartikler Mennesker, der arbejder med kirkeliv, deler deres erfaringer på Kirke. dk. Find tips og vejledninger om alt fra fondsansøgninger og ledelse af frivillige til tyverisikring og forebyggelse af skimmelsvamp på kirke. dk/guides Analyser Hvorfor er kirkelige organisationer svære at lede? Hvordan skal man forstå dåbsstatistikken? Og hvilken kirkepolitik vil den nye regering føre? Kirke.dk’s nyhedsanalyser gør dig klogere på de aktuelle begivenheder og debatter i kirkelivet. Læs mere på kirke.dk/analyser Anmeldelser Faglige eksperter anmelder bøger på Kirke.dk. Læs for eksempel børnebibelforskeren Louise Heldgaard Bylunds anmeldelse af ”Guds

ABC” eller menighedsråds-veteranen Inge Lise Pedersens vurdering af oplæggene til liturgidebat på kirke.dk/anmeldelser Kalender På Kirke.dk finder du den mest omfattende kalender over kirkelivet. Ud over gudstjenester og offentlige arrangementer giver kalenderen også overblik over årsmøder, konferencer og andre faglige begivenheder. Det er gratis at oprette arrangementer på kirke.dk/kalender Satire Hyrdebrevet Søndag Morgen – det kirkelige svar på Rokokoposten – udkommer hver søndag på Kirke.dk. Hyrdebrevet er venlig værkstedshumor, hvor enhver lighed med både kirkeligheden og virkeligheden er tilsigtet. Læs mere på kirke.dk/hyrdebrevet

Modtag gratis Kirke.dk’s nyhedsbrev

www.kirke.dk/nyhedsbrev

Streamingløsninger med mange muligheder

Skal din kirke også tilbyde streaming? Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud.

Hørsholm Kirke, Hørsholm

Streaming er en succes Mange kirker benytter sig i dag af streaming til flere forskellige formål. Især streaming af gudstjenester er blevet populært som følge af coronakrisen og forsamlingsforbuddet. Går I også med ønsker om en streamingløsning?

Streaming til bestemte lokationer Oticon laver også streamingløsninger fra kirker til fx sognegårde og plejehjem. Det gøres typisk i situationer, hvor kirken ikke kan rumme alle, der ønsker at overvære den kirkelige handling, eller for at tilgodese dem, som ikke kan komme fysisk i kirken.

Mulighederne for streaming er mange, og man kan nå ud til langt flere end ved den traditionelle gudstjeneste. Der kan streames fra ét eller flere HD-kameraer i kirkerummet. Kameraerne er små og kan hurtigt dreje 360˚ rundt og filme fra forskellige evt. faste positioner i kirkerummet.

Streaming til organister Streaming af gudstjenesten til organister, som ikke har frit udsyn til kirkerummet, kan være en stor hjælp for organister, så de kan følge med i den kirkelige handling og være klar på det rigtige tidspunkt.

Live-streaming af gudstjenester Streamede gudstjenester kan ses, hvor som helst, når som helst og er den mest almindelige form for streamingløsning.

Streaming til monitorering Et kamera kan også med fordel benyttes til at monitorere et svært fremkommeligt sted i kirken, fx så man jævnligt kan holde øje med evt. forekomst af skimmelsvamp højt oppe i kirkeloftet.

Kontakt os på telefon 3917 7400 og hør mere om Oticons streamingløsninger og/eller vores øvrige lyd- og billedløsninger.

Streaming er blevet helt normalt hos os. Det er imponerende at se, hvor meget vi har fået ud af så enkelt et system. Helle Lygum Espersen, Kirketjener i Hørsholm Kirke