Til en kunstner To an artist Komposisjoner for sang og piano
Pauline Hall
Tove TrĂŚsdal Per Arne Frantzen
Medvirkende: Ingrid Andsnes
Pauline Hall komponist
2
PAULINE HALL (1890-1969) er en norsk komponist som i høyeste grad fortjener å bli trukket frem i lyset. Hennes betydning for norsk musikkliv gjennom nærmere 50 år kan neppe overvurderes. Hun vokste opp i Hamar og Kabelvåg. Etter grunnleggende studier i klavérspill og komposisjon i Oslo, fortsatte hun fra 22-års alder studiene i Paris og Dresden. Inntrykkene fra det mangfoldige franske musikkliv kom til å prege henne og influere hennes kompositoriske stil. Fra 1926 til 32 var hun musikk- og teaterkorrespondent for Dagbladet i Berlin, og i avisen forble hun en fryktet, men respektert, musikkanmelder i en 30-års periode. Hun var aktiv i Norsk Komponistforening fra starten i 1917, og i Ny Musikk, den norske avdelingen av ISCM, var hun formann i 23 år. Hall skrev musikk til et tyvetalls teaterstykker og til flere filmer. Verklisten omfatter ellers kammermusikk, orkesterverker, klavérstykker og kormusikk. Hun var en språkets kunstner. Hun oversatte flere bøker fra tysk og fransk; komponistbiografier og libretti. Pauline Hall var også en skattet radiokåsør. SANGENE er komposisjoner fra unge år; de fleste er skrevet mellom 1910 og 1925. Det var som romansekomponist hun først ble kjent. Det er uvisst om samtlige sanger i denne innspillingen har vært fremført tidligere, men fra programmer og anmeldelser foreligger dokumentasjon for at et flertall av dem ble sunget på 1920-tallet og ble godt mottatt av datidens anmeldere. Pauline Halls debut i hovedstaden med egne komposisjoner fant sted i 1917. Hennes totale sangproduksjon omfatter et 50-talls sanger, hvorav to tredjedeler foreligger som håndskrevne manuskripter. PAULINE HALL (1890-1969) is considered to be one of Norway’s two foremost female composers from the pre-war generations, the other being Agathe Backer-Groendahl. From the 1920s, Hall was a towering figure in the Norwegian musical life as a composer of songs, piano pieces and chamber music as well as works for orchestra and the theatre. Also famous as a music critic, writer and translator of international music literature, she chaired the Norwegian branch of the International Society for Contemporary Music for 23 years. Her output comprises some 50 songs which have scarcely been sung since they were first performed during the 1920s, when they were well received. Most of them have survived as manuscripts in our National Library. They richly deserve to be heard again.
3
Tove Træsdal mezzosopran
4
fikk sin grunnleggende sangutdannelse i Århus hos professor Peer Birch, og har siden studert med professor Dorothy Irving i Sverige. Hun debuterte i Den Gamle Logen i Oslo høsten 1993, og ble av pressen karakterisert som et ”sterkt Liedtalent”. Siden har hun satset primært på formidling av Lieder og kirkemusikk, og har gitt tallrike kirkekonserter og Liederaftener; bl.a. under Festspillene i Bergen, i Universitetets Aula og Den Gamle Logen i Oslo. Med Einar H. Smebye ved klavéret spilte hun i 1995 inn en kritikerrost CD, ”With Grieg in Europe”, VCD 19106, med verker av Brahms, Heise, Grieg og Ravel. Hun har også konsertert i Danmark, Latvia og Tyskland. Tove Træsdal har et meget rikholdig repertoar, og har en særlig interesse for å sette sammen Liederprogrammer som tematisk utdyper og illustrerer billedkunst. Hun har samarbeidet hyppig med Nasjonalgalleriet i Oslo og andre museer og gallerier. Træsdal har medvirket som altsolist i en rekke oratorieframførelser og har holdt mange frittstående kirkekonserter. Hun har opptrådt i radio og TV og er mangeårig medlem av ekstrakoret i Den Norske Opera, hvor hun har medvirket i mange produksjoner. Tove Traesdal is a Norwegian mezzosoprano who has specialized in the performance of Lieder and church music, and she has a huge repertoire covering 8 languages. One of her main interests as a singer is to link Lieder thematically with visual art, and this has led to a number of performances in collaboration with museums and galleries. She has given a great number of recitals in Norway, including at the Bergen International Festival, and she has appeared as a soloist in many oratorio performances, and on radio and TV.
Per Arne Frantzen piano Per Arne Frantzen studerte ved Norges Musikkhøgskole og spesialiserte seg innen kammermusikk på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Stuttgart. I 1983 ble han ansatt på Norges Musikkhøgskole hvor han er førsteamanuensis i akkompagnement. Frantzen er en av de mest etterspurte kammermusikere i Norge og har gitt konserter i en rekke europeiske land. Han har ofte gjestet Quincena Musikal i San Sebastian, Spania, og Festspillene i Bergen hvor han har gitt konserter med noen av Norges fremste sangere og instrumentalister. Frantzen har gjort en rekke innspillinger for radio og fjernsyn. Han har tidligere spilt inn flere CD’er med forskjellige kunstnere. Hans forrige innspilling var en kritikerrost CD med spanske og latinamerikanske sanger sammen med sopranen Itziar Martinez Galdos, utgitt i 2008.
5 Per Arne Frantzen is an associate professor of accompaniment at the Norwegian Academy of Music. He is one of the most sought-after chamber musicians in Norway and has given concerts in a number of European countries. Frantzen has made a number of recordings for radio and TV and several CDs. He is a frequent guest at the Bergen International Festival, where he has performed with some of Norway’s most eminent singers and instrumentalists.
Ingrid Andsnes piano
Sigbjørn Obstfelder 1866-1900 1. Berceuse
Ingrid Andsnes (f. 1978) har studert under professor Joan Havill i London og professor Jiri Hlinka i Oslo. Tidligere har hun også hatt pianist Leif Ove Andsnes som lærer. Hun har gjort kritikerroste opptredener som solist og kammermusiker i Norge og i utlandet, vært solist med flere orkestre, og har hatt engasjementer ved Norges viktigste musikkfestivaler, som Festspillene i Bergen, Oslo Kammermusikkfestival og Ultimafestivalen i Oslo. Andsnes har også ved flere anledninger spilt i NRK, og har turnert i flere år for Den kulturelle skolesekken. Andsnes vant Janácek-prisen i den internasjonale Rudolf Firkusny-konkurransen i Praha i 2003, og har også vunnet nasjonale priser.
6 Ingrid Andsnes is one of Norway’s most successful young pianists. She has appeared as a soloist in Norway and abroad, in recitals and with orchestras. Andsnes has performed at Norway’s most important music festivals, in NRK, and she has won Norwegian and international prizes.
Drys, blommeblomst, dine bløde blade over pandens hvælving, at hun hviler kjølig! Drys, drys dine bløde blade! Kys, lysvover, hendes øienskjærme, hendes næsevinger, at i duft hun vågne! Kys, kys hendes øienskjærme! May the flower sprinkle its petals over her to make her sleep,may beams of light kiss her awake.
Bo Bergman 1869-1967 2. Till en konstnär Jag säger dig: Du måste vandra vida på stenig mark, när andras mark är slät. Du måste stappla, stupa, genomlida ditt eget lif og hundra lif i det. Du måste slita hjärtat ur din sida och ge ditt blod och gå i smuts til knät. Du måste strida, det er saken, strida för stridens skull och ej för lagerträt.
Och vän skall svika dig, och älskarinna bli trött att slåss med skuggor om din själ, - så får du bjuda begge två farväl. En flyktig regnbågsbild på ögats hinna er lyckan, du skall mista den som allt och tänka varmt, när lifvet blåser kallt. Words of advice to the artist urging him to persevere in the face of life’s cruel disappointments and losses.
Bo Bergman 1869-1967 3. I skymningen Det faller en stjärna i kvällen till jorden i sakta mak, som strökes en fosforsticka mot himlens mörka tak. Det faller en stjärna i kvällen. Jag önskar ingenting nu. Den sista önskan jag hade att leka med var du. Och du var en stjärna i kvällen som lyste och gick itu. Nu er jag ensam och mörkret är dubbelt mörkare nu. A falling star on the nightly sky makes the poet think of his lost love and his deep loneliness.
7
8
Knut Hamsun 1859-1952 4. Svend Herlufsens ord
Ernst Josephson 1851-1906 6. Ur Annas sagor IV
Der lever i Ostindien en rovedderkop af skabning og af farve som en röd orkidé. Den ligger midt i dagen for at ses og at se med ben til alle kanter og med bugen vendt op, den ligger der så længe og urörlig som döden.
Säg, kan du nämna mig tjufvens namn, som stal min fågel, den kjära, som så ofta jag värmt vid min famn och som från min mund lät sig nära?
Men sommerfuglen kender ej den rovedderkop, han svirrer om den herlige, den röde orkidé, som ligger midt i dagen og hver sommerfugl kan se. Han flyver ned på blomsten, han flyver aldrig op. Han flöi i favn med døden. Nu ligger orkideen der så livlös som för, og nye sommerfuglefyrer söger den og dör, og hvergang ligger blomsten der urörlig igen. Min kærest er som den. In East India there is a spider that looks like a red orchid. It plays dead to entice butterflies to alight upon it.They never fly up again. Motionless, the orchid awaits its next victim. My lover is like that.
5. VALS op. 1 nr. 3
Så frågade flickan i tårar sin katt, med riset gömt bakom ryggen, där mitt ut i solen på gården han satt och vifta med svansen bort myggen. Han drog sig bort i en skuggig vrå, där ögonen lyste gröna, där under en kärra bland korn och strå gick bockande tupp och höna. ”Jo, jo, det var fjäriln förgylld och brun, jag såg ju själft hur han det gjorde, han åt honom upp med hull och dun, och grundligt kråset han smorde! Jo, det var fjäriln.” In tears, the girl asks the cat if it knows who has stolen her beloved bird. Oh yes, it was the golden brown butterfly, says the cat – I saw myself how it killed and devoured it.
7. Ur Annas sagor III Små flickorna i gräset de plocka smultronbär, och de ha länge roligt medan dagen är. Så snart som kvällen skymmer, de vandra vackert hem, och intet finns i vägen som kan hindra dem, de vandra vackert hem. Men där som vägen vänder och korset annars står, det växer ut en herre som hoppar och slår Små flickorna förskrämde, de løpa som en vind och somna hos sin mamma med tårar på kind. After a happy day picking berries in the wood, the young girls are frightened by a man on their way home. They run terrified to their mother.
Jens Peter Jacobsen 1847-1885 8. Du blomst i dug Du blomst i dug! Du blomst i dug! Hvisk mig drømmene dine. Er der i dem den samme luft, den samme sælsomme elverlandsluft, som i mine? Og hvisker, sukker og klager det dèr gennem døende duft og blundende skær,
gennem vaagnende klang, gennem spirende sang: I længsel, i længsel jeg lever! Dewy flower - whisper your dreams to me. Are they like mine ? Is the air in them the same as in mine, are there sighs and longing ?
Heinrich Heine 1797-1856 9. Aus meinen grossen Schmerzen Aus meinen grossen Schmerzen mach ich die kleinen Lieder; Die heben ihr klingend Gefieder und flattern nach ihrem Herzen. Sie fanden den Weg zur Trauten, doch kommen sie wieder und klagen, und klagen, und wollen nicht sagen, was sie im Herzen schauten. The poet’s small songs about his great pain find their way in vain to his lover
Irene Forbes-Mosse 1864-1946 10. Der verschlossene Garten Als ich jung und bang und einsam war hast du mich an dein Herz genommen, an deines Herzens mildes Feuer, hast meinen Kopf in deinen Schoss genommen, und ihn gestreichelt bis ich schlief.
9
Nun bist du still und krank und ganz allein, nun will ich deine Hände streicheln, und vor dem roten Feuer sitzen und an die roten, roten Rosen denken: Sie hingen tief herab über die Mauer wo der heimliche Garten war. War das Türchen ganz verrostet oder waren unsre Hände zu schwach? Durchs krause Gitterwerk starrten wir und haben uns zugenickt, und gedacht: da drinnen ist sehr lieblich und sehr gut.
10
Wir mussten weitergehn die heisse Strasse, und ich verlor dich aus meinem Dasein. Dann aber, als ich dich wiederfand, o du mein Herz, lächelten wir und atmeten tief, und in unsern Gedanken erstand der heimliche Garten: Endloses Rosengeflüster! When meeting again in old age, the memory of young unfulfilled love is evoked, and the secret garden, a symbol of consummation, is still present in the thoughts of the lovers.
Gustav Falke 1853 – 1916 11. Mein Herz
Alfred Mombert 1872-1942 12. Winterabend
Heute bin ich wieder fröhlich, alle meine bangen Nächte sind vergessen, und als hätten Ängste nie besessen dieses Herz mit seinem Jubelschlag pocht’s und läutet’s ein den schönen Tag.
Die sinkende Sonne weint blutig auf starren Schnee... Leise, leise hör ich dich singen, Sancta Maria... “Mein Mund ist wund und weh, ich hab’ ihn geküsst Mein Leib ist krank und kalt, ich hab’ ihn gewärmt Mein Herz ist hohl und tot, ich hab’ ihn geliebt”... Leise im Traum hör ich dich singen, Sancta Maria...
Herbsttag mit der klaren Morgensonne, mit dem letzten goldverbrämten Laube, noch ein Weilchen eh’ es stirbt im Staube, lässt es seine bunten Fahnen wehn, sich in allen seinen Farben sehn. Herz, mein altes Herz, ich muss dich lieben, immer findest du dein Lachen wieder, singst die lieben Kindheitsmorgenlieder mit dem alten, hellen, tapfern Ton, wie vor Jahren schon. Und so preis’ ich dich und deine Tugend: deine immer unverdross’ne Jugend! The aging poet finds his way back to happiness and praises the indomitable spirit of his heart.
In his dream,the heartbroken poet hears Holy Mary singing softly about his lost love.
13. Traum durch die DämmErung, op.1 nr. 1 – piano solo
Arne Garborg 1851-1924 Fra diktsamlingen ”Haugtussa” (1895) 14. Veslemøy Ho er mager og myrk og mjaa med brune og reine drag og augo djupe og graa’ og stilslegt, drøymande lag.
Det er som det halvt um halvt laag ein svevn yver heile ho; i rørsle, tale og alt ho hev denne døyvde ro. Under panna fager men laag lyser augo som bak ein eim; det er som dei stirande saag langt inn i ein annan heim. Ho gjeng aat sin omnskraabenk og set seg, men veit det knapt, og tek denne mjølkeskjenk og sit der roleg fortapt. Berre barmen gjeng sprengd og tung, og det bivrar um munnen bleik. Ho er skjelvande sped og veik, midt i det ho er ven og ung. A beautiful young girl, Veslemøy, goes about her domestic duties with a heavy heart, having premonitions about the future.
Arne Garborg 15. Raadlaus Aa gode min gut, aa vene min gut, nei burte fraa deg held eg aldri ut.
11
Alt dreg meg og dreg til deg og til deg, og kvar eg vil gaa, eg minnast deg maa, og taara brenn som den beiske lut. — Aa, aldri meir kan eg trivast. Aa snilde min gut, aa gjæve min gut, for deg so gav eg min siste klut.
12
Ja var du meg god, so gav eg mitt blod, og var eg ditt viv, so gav eg mitt liv, um deg eg fekk fri av den minste sut. – Aa du som eg trudde av hjarta! So trygg og varm i din gode arm eg gløymde sorg og eg gløymde harm. Men aldri meir eg finna deg maa, og aldri meir deg i augo sjaa, og graaten brenn i min kjøvde barm. — Aa nei, at du kunde svike. A passionate lament for lost love and betrayal.
Arne Garborg 16. Vinter-Storm Aa lat det bure, aa lat det braka; lat huse riste og tufti skaka! Lat brotne allting som brotne kann! Det døyver tankane litegrand. Um stormen tok baade hus og hytte, — det vart eit bel daa eg mindre sytte. Um jordi gav seg i djupe grunn, — daa fekk eg gløyme ei liti stund. Um sky datt ned som paa himlen flakkar, um have braut yvi alle bakkar, ja um all verdi seg søkkte ned, — so var det slutt og so vart her fred. Let the winter storm destroy everything – then it would all end and there would be peace.
La cloche, dans le ciel qu’on voit, Doucement tinte, Un oiseau sur l’arbre qu’on voit, Chante sa plainte. Mon Dieu, mon Dieu, la vie est là, Simple et tranquille. Cette paisible rumeur-là Vient de la ville. -Qu’as-tu fait, ô toi que voilà Pleurant sans cesse, Dis, qu’as-tu fait, ô toi que voilà, De ta jeunesse? Under a blue sky and in rural surroundings the question is asked: you who are always weeping, tell me, how well did you spend your youth?
17. Erotik, op. 1 nr. 2 – piano solo
Paul Verlaine 19. Il pleure dans mon coeur
Paul Verlaine 1844-1896 18. Le Ciel
Il pleure dans mon coeur Comme il pleut sur la ville ; Quelle est cette langueur Qui pénètre mon coeur?
Le ciel est, par-dessus le toit, Si bleu, si calme! Un arbre, par-dessus le toit, Berce sa palme.
Ô bruit doux de la pluie Par terre et sur les toits! Pour un coeur qui s’ennuie, Ô le chant de la pluie!
Il pleure sans raison Dans ce coeur qui s’écoeure. Quoi ! nulle trahison?... Ce deuil est sans raison. C’est bien la pire peine De ne savoir pourquoi Sans amour et sans haine Mon coeur a tant de peine! The raindrops falling outside remind the poet of the tears in his tormented heart.
Paul Verlaine 20. Un grand sommeil noir Un grand sommeil noir Tombe sur ma vie: Dormez, tout espoir, Dormez, toute envie! Je ne vois plus rien, Je perds la mémoire Du mal et du bien… Ô la triste histoire! Je suis un berceau Qu’une main balance Au creux d’un caveau: Silence, silence! Thoughts about being like a cradle
13
in a silent vault, engulfed in a big black sleep without memory.
21. SCHERZINO op. 1 nr. 4
Eduard Grisebach 1845-1906 22. Auf einer Wiese
14
Auf einer Wiese sah ich holde Frauen, die, Lilien pflückend, Liebeslieder sangen, indessen and’re sich im Tanze schwangen. Dann sassen sie an einer Quelle nieder, die Blumen flechtend zu anmutigen Kränzen, als Schmuck auf ihrem goldnen Haar zu glänzen. Ich ging und schaute nach vom Wiesenraine den Süssen und verliebte mich in Eine. The young man standing at the edge of the meadow watches young women singing and dancing. He singles out one of them and falls in love.
Paul Wertheimer 1874-1937 23. Seelen Du weißt, wir bleiben einsam: Du und ich, wie Stämme, tief in Gold und Blau getaucht, mit freien Kronen, die der Seewind küßt...
So nah, doch ganz gesondert, ewig zwei. Doch zwischen beiden webt ein feines Licht und Silberduft, der in den Zweigen spielt, und dunkel rauscht die Sehnsucht her und hin… Du weisst, wir bleiben einsam: Du und ich. You know, says the poet, we will remain lonely, like trees standing close to each other, yet eternally apart.
Christian Morgenstern 1871-1914 24. Vöglein Schwermut Ein schwarzes Vöglein fliegt über die Welt, das singt so todestraurig... Wer es hört, der hört nichts andres mehr, wer es hört, der tut sich ein Leides an, der mag keine Sonne mehr schauen. Allmitternacht ruht es sich aus auf dem Finger des Tods. Der streichelt’s leis und spricht ihm zu: “Flieg, mein Vögelein! Flieg, mein Vögelein!” Und wieder fliegt’s flötend über die Welt. A little black bird – encouraged by Death – flies about singing and those who can hear it, will never see the sunlight again
Mia Holm 1845-1912 25. Tote Sinne
Arno Holz 1863-1929 26. Über die Welt hin
Kam der erste Schmerz des Lebens, Lenzgewaltig, voller Sehnen, nahm mir Frohsinn, Ruhe, Lächeln, gab mir nichts als heisse Thränen.
Über die Welt hin ziehen die Wolken. Grün durch die Wälder fliesst ihr Licht. Herz, vergiss! In stiller Sonne webt linderndster Zauber, unter wehenden Blumen blüht tausend Trost. Vergiss! Vergiss! Aus fernem Grund pfeift, horch, ein Vogel ... Er singt sein Lied. Das Lied vom Glück!
Kam der zweite Schmerz des Lebens, sank gewalt’ger auf mich nieder, nahm mir Sehnen, Glut und Thränen, gab mir all mein Lächeln wieder. Kalt mein Herz wie Eisesscholle und mein Lächeln Wintersonne, ohne Tiefe mein Entzücken, ohne Liebe meine Wonne. Schicksalsmächte, kommt wie Blitze! schlagt in meine toten Sinne, dass vom Auge brennend wieder eine einz’ge Thräne rinne. The poet yearns to feel alive again after two great tragedies in his life.
Nature offers comfort to memories of lost happiness which are best forgotten.
15
Pressen skrev om Pauline Halls sanger ”Det hænder ikke ofte, at Damer gir Konserter og utfylder det hele Program med egne Saker… Dennegang var Utfaldet avgjort opmuntrende. – Vist har Damer noget på Hjerte, som søker musikalsk Uttrykk.” (johannes haarklou, morgenposten, 1917.)
16
”I gaar aftes var det især romanserne som bestemte inntrykket av komponistinden og gjorde konserten til en sukces. Bare en sang som ”Du blomst i dug” er nok til at overbevise tilhøreren om autrix’s egenartede og betydelige talent. Dens første halvdel er især lykkelig følt, en tender og deilig stemning. Ogsaa i ”Winterabend” og ”I skymningen” har hun fundet heldige uttryk for tekster, som i sin særegenhet og intimitet ikke er lette at komponere. …. Den mest helstøpte av aftenens kompositioner var kanskje sangen ”Der verschlossene Garten”, her flyter den musikalske stemning rikt og smukt og ledig i en utformning som er helt behersket og avrundet.” (komponistaften, brødrene hals’ sal, april 1917. reidar mjøen, dagbladet.) ”Rækkevidden av Komponistindens Begavelse kan bedst maales i hendes Sange, som allerede i Tekstvalget røber den fine, kunstneriske Smak. … Den lyriske Palet indeholder mange Farver og en fremtrædende Evne er der til fin og træffende Karakterisering”. (jens arbo, musikbladet 1917.) ”Pauline Hall er en interessant og spirituel komponist. Hun har tydelig affinitet til fransk impressionisme, men hun gaar ikke til smagløse yderligheter og er heller ingen talentløs efteraper. Tvert imot er hun i rask fart fremover med at utforme sin egen stil. Hendes sange er til dels meget vanskelige at synge, ikke bare foredragsmæssig, men ogsaa rent tekniskmelodisk; hun har nemlig mange unødig vridne intervaller paa sin samvittighet.” (ulrik mørk, sjøfartstidende 1925.) ”Komponistinden er svak for at krydre og eksperimentere, hendes musikfølelse er vel kanske ogsaa mer artistisk bestemt enn egentlig umiddelbar. … Komponistinden har en sky for at være bred, for frasen, talemaaten, en skræk som sikkert er litt overdrevet; hun risikerer jo allikevel ikke at bli altfor ”populær” og komme paa grammofonerne.” (reidar mjøen, dagbladet 1917.)
17
Styret, FORENINGEN Ny Musikk: Kari Borg Mannsåker, Karl Andersen, Robert Levin, Kåre Siem. Foran: Pauline Hall og Ernst Glaser
18
Innspilt i Sofienberg kirke, august 2010, av Lindberg Lyd AS
produsent:
pianotekniker: redigering: miks og mastering: tekniker:
tekst: engelske reyméer: grafisk design: fotos s. 1, 2 og 18: distribusjon:
Morten Lindberg Beatrice Johannessen Thron Irby, STEINWAY & SONS Jørn Simenstad Lindberg Lyd AS Tove Træsdal Susi Enderud Kristine Melsom Utlånt av Dagbladet Musikkoperatørene as www.musikkoperatorene.no
Katalognummer PRO-0110 Prosjektet er støttet av Musikernes Fellesorganisasjon, Hamar Kommune Olav Thranes legat og Oslo Musikklærerforening, . Albumet er tilegnet min mor, som sang for meg. En spesiell takk til Dorothy Irving. Oslo, høsten 2010, Tove Træsdal
19
PAULINE HALL
Total playing time: 57’ 1. Berceuse Sigbjørn Obstfelder 1’35’’ 2. Till en konstnär Bo Bergman 2’28’’ 3. I skymningen Bo Bergman 1’45’’ 4. Svend Herlufsens ord Knut Hamsun 3’36’’ 5. Vals, op. 1 nr. 3 – Piano solo 1’06’’ 6. Ur Annas sagor nr. IV Ernst Josephson 2’26’’ 7. Ur Annas sagor nr. III Ernst Josephson 2’35’’ 8. Du blomst i dug Jens Peter Jacobsen 1’28’’ 9. Aus meinen grossen Schmerzen Heinrich Heine 1’04’’ 10. Der verschlossene Garten Irene Forbes-Mosse 4’05’’ 11. Mein Herz Gustav Falke 2’02’’ 12. Winterabend Alfred Mombert 2’07’’ 13. Traum durch die DämmErung, op.1 nr. 1 – piano solo 3’06’’ 14. Veslemøy Arne Garborg 3’24’’ 15. Raadlaus Arne Garborg 3’01’’ 16. Vinter-Storm Arne Garborg 1’33’’ 17. Erotik, op. 1 nr. 2 – piano solo 2’10’’ 18. LE CIEL Paul Verlaine 2’40’’ 19. IL PLEURE DANS MON COEUR Paul Verlaine 2’00’’ 20. UN GRAND SOMMEIL NOIR Paul Verlaine 1’42’’ 21. Scherzino, op. 1 nr. 4 - piano solo 1’53’’ 22. Auf einer Wiese Eduard Grisebach 1’10’’ 23. Seelen Paul Wertheimer 1’52’’ 24. Vöglein Schwermut Christian Morgenstern 2’05’’ 25. Tote Sinne Mia Holm 1’59’’ 26. Über die Welt hin Arno Holz 2’30’’
PROPRIO