VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
2 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere lever med følgerne efter en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker i trafikken og under arbejde, men opstår også i hjemmet og under sports- og fritidsaktiviteter.
VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 3
Hvordan viser skaden sig? Når du har været ude for en ulykke kan følgerne være meget forskellige. Det kan være alt fra mindre skader til multitraumer, der medfører varige funktionsnedsættelser. Et multitraume er en alvorlig skade, der involverer to eller flere kropsregioner. Udover adskillige brud, nerveskader eller amputationer kan lunger, indre organer og muskulatur være påvirket, ligesom der kan opstå ansigts- og hjerneskader.
Komplicerede Brud Komplicerede brud har vanskeligt ved at hele på grund af infektion eller fejlstilling. Hvis et brud ikke kan gro sammen kan der opstå et ”falsk led”, såkaldt pseudoartrose. Det kan kræve adskillige operationer over længere tid, og det kan være nødvendigt at indoperere metal for at stabilisere. Der kan være tale om genopretning af muskulatur samt hudtransplantationer, ligesom der efterfølgende kan være nedsat bevægelighed i et led eller forkortelse af knogler. Hvis det ene ben efter ulykken er blevet længere end det
andet, kan det blive nødvendigt med en ben-forlængende operation eller ortopædisk fodtøj for at udligne længdeforskellen.
Nerveskader Der kan under traumet opstå nerveskader, som kan føre til lammelser og føleforstyrrelser. Oplever du delvise lammelser, vil det ofte være muligt at genoptræne muskelstyrken ved blandt andet elektrisk stimulation og styrketræning. Er der vedvarende totale lammelser kan et hjælpemiddel, som for eksempel en dropfodsskinne, holde foden oppe under gang.
4 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
Amputationer Efter nogle ulykker kan det være nødvendigt at amputere, og en protese kan erstatte den manglende kropsdel. Der findes mange forskellige typer proteser, bl.a. med computerstyrede led, men fælles for dem alle er, at de bliver tilpasset den enkelte i tæt samarbejde med en bandagist. Der arbejdes som noget forholdsvis nyt med forskellige former for knogleforankrede proteser, som indopereres permanent på den tilbageværende knogle. Hvis man er dobbeltamputeret kan små, korte ”stubbies” anvendes – de er lettere at gå på end de traditionelle lange proteser, hvor man opnår normal højde.
Smerter Mange oplever smerter efter en alvorlig ulykke. Det kan være begrænsende for rehabiliteringen og kan medføre reduceret søvnkvalitet. I enkelte tilfælde kan det udvikle sig til kroniske smerter. Der findes overordnet to former for smerter: •
Smerter fra skader i led og muskler på grund af overanstrengelse eller slid.
•
Neurogene smerter, der skyldes en skade i selve nerverne og hvor smertesystemet er beskadiget.
Smerter fra skader i led og muskler kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder, eks. akupunktur eller elektrisk stimulation. De neurogene smerter kan ligeledes behandles medicinsk, men er vanskeligere at behandle, hvorfor der på de store sygehuse er etableret smerteklinikker, hvor man har specialiseret sig i at udrede og behandle alvorlige kroniske smerter. Efter en amputation kan du opleve fantomfornemmelser og fantomsmerter. Ved fantomfornemmelser føles det som om kropsdelen stadig er der trods amputationen. Denne fornemmelse aftager som regel med tiden. Fantomsmerter er neurogene smerter i den amputerede legemsdel, og disse er ofte meget intense. Smerten mindskes dog som regel også med tiden, men nogle kan opleve fantomsmerter resten af livet.
VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 5
Tværfaglig rehabilitering
Målet er at opnå så god livskvalitet som muligt for den enkelte ved at inddrage relevante aspekter af tilværelsen. Forløbet planlægges og gennemføres som en tidsbestemt, sammenhængende proces, der løbende evalueres og justeres. For at deltage i et forløb på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge.
6 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
Hvordan foregår rehabiliteringen? Tværfaglig rehabilitering Er der behov for træning og rehabilitering efter udskrivning fra hospital, kan det foregå som specialiseret genoptræning i regionalt eller kommunalt regi eller hos lokal terapeut. Det kan også foregå på Specialhospitalet, som er et privat specialsygehus med ekspertise i tværfaglig behandling og rådgivning af ulykkesskadede. Patienter, der er henvist og visiteret til Specialhospitalet kommer til en indledende undersøgelse ved en speciallæge. Herefter sammensættes den tværfaglige behandling med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Fysioterapi Når man har været ude for en ulykke, er det vigtigt at holde kroppen ved lige for at kunne klare de daglige aktiviteter. Det handler om at træne konditionen gennem fysiske aktiviteter, hvor pulsen
stiger markant. Det kan foregå på kondicykel, armcykel eller i bassin. Styrke- og udholdenhedstræning er også vigtigt for at øge muskelstyrken (omkring led, som er beskadiget efter ulykken). Endelig kan gang- og balancetræning være et væsentligt element, hvis man f.eks. skal vænne sig til en ny protese. Ergoterapi I ergoterapien er der fokus på at genoptræne de daglige aktiviteter, som volder problemer f.eks. påklædning, huslige gøremål, spisning og madlavning. Du kan også få vejledning om hjælpemidler i forbindelse med brug af computer, ligesom du kan afprøve offentlig transport i nærområdet. Derudover tilbyder ergoterapeuterne specifik hånd- og armtræning. Smertebehandling Smerter kan behandles medicinsk eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder. Akupunktur kan benyttes til
VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 7
Fire speciallæger på specialhospitalet Fire speciallæger dækker områderne rehabilitering og geriatri, reumatologi, ortopædkirurgi og psykiatri.
behandling af overbelastningssmerter hos ulykkesskadede. Nogle patienter har ligeledes glæde af at lære,mindfulness og psykologisk smertehåndtering.
Rådgivning Som ulykkesskadet kan du have brug for at bearbejde ulykken og omstændighederne omkring den gennem samtaler med en psykolog, der også kan støtte og rådgive i omstillingen til et nyt liv på nye og anderledes vilkår. Du kan få vejledning om den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse/ revalidering og hjælp af socialrådgivere til at kontakte sagsbehandleren i kommunen. Har du brug for vejledning i, hvordan du klarer de daglige aktiviteter i og udenfor hjemmet, kan de rådgivende terapeuter aflægge hjemme- og arbejdspladsbesøg. De kan ligeledes rådgive om brug af hjæl-
Ny livssituation
En varig funktionsnedsættelse indebærer en gennemgribende forandring i livssituation og kan føre til en psykisk krise.
pemidler og foretage siddestillingsanalyse. Som ulykkesskadet kan det være vanskeligt at få den optimale kost, så der hverken opstår et for stort vægttab eller overvægt. Specialhospitalet tilbyder vejledning hos diætist.
Bandagist og ortopædkirurg Specialhospitalet samarbejder med bandagister i København og Aarhus, og du kan aftale bandagisttilsyn sammen med den behandlende fysio- eller ergoterapeut. Du kan ligeledes få en vurdering med henblik på yderligere operationer ved ortopædkirurg sammen med bandagist og terapeut.
8 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
Idræt i fritiden Hos os kan du få råd og vejledning om sportsaktiviteter og handicapidræt. Vi samarbejder med Dansk Handicap Idræts-Forbund.
VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 9
Hvordan lever man med en varig ulykkeskade? Ny livssituation En varig funktionsnedsættelse indebærer en gennemgribende forandring i livssituation, og det tager tid at acceptere og vænne sig til, at du skal leve med visse funktionsbegrænsninger og muligvis smerter. Det er meget individuelt hvordan man reagerer, men ændringen medfører ofte sorg, og reaktioner som depression og angst er også normale. Få evt. samtaler med en psykolog og tal med ligesindede for at kunne håndtere forandringen. Det er vigtigt at overveje, hvad der er særligt vigtigt for dig, ud fra de muligheder du har, og at du prioriterer de ting, der giver livskvalitet. Hjem og bolig Det er vigtigt, at boligen er tilpasset dine behov, så du kan komme omkring og fungere i den. Kommunen kan yde hjælp til boligindretning eller boligskift med henblik på at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Kommunen har en forpligtelse til at vejlede og rådgive ansøgeren om, hvilken støtte Lov om social service, §116, berettiger til.
Tilbage til arbejde og uddannelse Er du i arbejde, og har du behov for ændringer i forhold til at komme ind på din arbejdsplads, til at komme i kantinen, på toilet og/eller andre lokaler, skal du tage kontakt til arbejdsgiveren og jobcentret i kommunen. Er du under uddannelse, skal du have mulighed for at færdes på dit uddannelsessted. Ændringer her skal ske gennem kontakt til uddannelsesstedet eller jobcentret i kommunen. Bilkørsel Det er muligt at komme til at køre bil med langt de fleste funktionsnedsættelser. HandicapBilistCentret kan hjælpe med at finde ud af, om der er behov for specialindretning i bilen, ligesom du kan få vejledning i, hvordan du får de nødvendige påtegninger i kørekortet. Har du ikke kørekort i forvejen, kan du tage kørekort i specialindrettet skolevogn. Læs mere på www.handicapbilist.dk
10 VÆRD AT VIDE OM ULYKKER
Mange mennesker med en funktionsnedsættelse efter en ulykke får et dårligere kredsløb og bliver pga. skaden mere inaktive og har dermed større risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor er der nogle ting, du skal være opmærksom på for at opnå så god livskvalitet som muligt: Motion og kost Regelmæssig træning og fysisk aktivitet kan medvirke til at undgå unødvendig overbelastning. Det er ligeledes nødvendigt for at fastholde det optimale funktionsniveau. Du kan motionere i træningscenter, men også ved at foretage havearbejde, gå tur med hunden eller dyrke en idræt. Hvis du er blevet gangbesværet eller bruger kørestol kan det være svært at forbrænde energi. Derfor er sund kost vigtig for at undgå overvægt, som vil være en ekstra belastning for kroppen. Rygning og alkohol De generelle anbefalinger om rygning og alkohol gælder også for personer, der har nedsat funktionsevne efter en ulykke. Rygning kan modvirke kroppens evne til restitution, f.eks. forhindre det skadede væv i at gro sammen. Blære/tarm og seksualliv Der kan efter ulykken være opstået problemer med blære og tarm. Hvis det drejer sig om inkontinensproblemer henvises til
specialhospitalets fysioterapeut. Sexlivet kan blive påvirket på forskellig måde efter en ulykke. Der kan ved behov henvises til lokal praktiserende sexolog eller evt. Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet. Hjælpemidler Hvis det er nødvendigt at anvende hjælpemidler, er det relevant løbende at sikre, at eventuelle bandager, proteser eller skinner fungerer optimalt for ikke at overbelaste kroppen og dermed risikere unødvendig slid. Det samme gør sig gældende for de hjælpemidler, der anvendes i hjemmet og på arbejdspladsen. Senfølger Selvom man som ulykkesskadet har forsøgt at følge anbefalinger for sund livsstil vil nogle personer, der har været udsat for multitraumer opleve senfølger. Det kan typisk være slidgigt i kropsdelene med funktionsnedsættelser; et kompliceret hoftebrud med læsion af hofteskålen medfører ofte slid således, at man må indsætte kunstig hofteskål/hofteled. Men også de kropsdele, der ikke var ramt af ulykken kan på længere sigt pådrage sig slidgigt pga. øget belastning. Det kan være slid på arme og skuldre hvis man sidder i kørestol eller går med stokke, slid på modsatte ben hvis man er ben amputeret. Tal med fysio- eller ergoterapeut om smertebehandling, træning og hvordan man undgår overbelastning.
VÆRD AT VIDE OM ULYKKER 11
Pårørende Det kan være en stor udfordring at være pårørende til en person, der har fået en varig funktionsnedsættelse. Det forventes ofte, at den pårørende skal være den støttende, den der vedligeholder kontakt til resten af familien. Det kan for nogle være en belastning at skulle leve op til forvent-
ningerne, samtidig med at man selv er ramt af forløbet. Det kan derfor være godt at få talt med andre om det. Læs evt. mere i vores pjece ”Når din nærmeste har en ulykkesskade”
MERE INFORMATION www.ulykkespatient.dk UlykkesPatientForeningens hjemmeside, hvor du bl.a. finder en lang række links til relevant litteratur og hjemmesider. Livtag Vores medlemsmagasin, www.ulykkespatient.dk/medlemsmagasin www.DHIF.dk Dansk Handicap Idræts-Forbund For amputerede : Amputationskredsen og bladet ”Amputationsnyt” www.handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter
UlykkesPatientForeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke, således at ulykkespatienter og deres pårørende har mulighed for at leve et værdigt liv og udfolde sig på egne betingelser. For kun 295 kr om året giver et medlemsskab dig en række fordele, blandt andet: • Adgang til rådgivning gennem UlykkesLinjen • Relevant information om forskning, behandling, nye hjælpemidler mv. • Medlemsmagasinet Livtag og nyhedsbrev • Mulighed for at leje en række handicapvenlige feriehuse til attraktive priser • Mulighed for at deltage i faglige foredrag, sociale arrangementer og kurser • Selvtræning i Hjørring, Arhus og Rødovre Sådan bliver du medlem: • Gå ind på www.ulykkespatient.dk/bliv-medlem • Ring på tlf. 3673 9007
ULYKKESPATIENTFORENINGEN - HJÆLP TIL LIV, KROP OG SJÆL Fjeldhammervej 8 • 2610 Rødovre • 3673 9000 • www.ulykkespatient.dk
Tekst: Lars Uhrenholt/UlykkesPatientForeningen // Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/UlykkesPatientForeningen // 2016
Sammen er vi stærkere
-Meld dig ind i dag