Teknik & Miljø - September 2024 by Teknik & Miljø - KTC

KTC ÅRSMØDE 2024: VELKOMMEN

SAMARBEJDE OM GEODATA ER VIGTIGERE END NOGENSINDE

DER ER BEHOV FOR ENSARTET VANDHÅNDTERING I KOMMUNERNE TAGLEJLIGHEDER ER DET NYE GRØNT

TEKST / KRISTINE KLÆBEL

KTC Bestyrelse

VI SKAL IGEN HAVE STYR PÅ MILJØLEDELSEN

I 2019 vedtog kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune at spare ISO Miljøledelsen væk. Vi havde været ISO certificeret siden 2007, og det levede i hele organisationen. Alle institutioner, skoler, jobcenteret mv. havde en miljørepræsentant, som fulgte op ift. til konkrete miljømål indenfor f.eks. bæredygtighed, cirkulær økonomi, forbrug og affaldssortering.

Besparelsesforslaget, som ændrede en epoke med miljøledelse i Albertslund Kommune, kom fra forvaltningen, som det ofte sker i økonomisk pressede kommuner. Besparelsen var ikke stor, da den kun bestod af nedlæggelsen af den koordinerende funktion, som var ansat centralt i kommunen. Tanken var, at ved ikke at fjerne resurser andre steder i organisationen, så ville al den viden og gode adfærd fortsat eksistere i organisationen. Den gode adfærd, som er en del af Albertslunds grønne DNA, som Albertslund er bygget på, med tråd helt tilbage til etableringen i 1960érne, hvor Albertslund blev til levende by på bar mark. Det endte dog med at blive sværere end forventet at holde fast. I dag, fem år efter, er

Udgiver

TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

der ikke særligt ejerskab til den grønne omstilling i den største del af organisationen. Den gode adfærd blev hurtigt glemt, ikke af ond vilje, men blot fordi den blev overtaget af andre prioriterede mål, som det blev vigtigt at lykkes med. Der kom nye medarbejdere og ledere til, som ikke kendte historikken i forhold til miljøledelse og ikke blev introduceret til miljømål osv.

Det er egentlig ikke raketvidenskab, for der er skrevet den ene ledelsesbog efter den anden med netop den hovedpointe, men det betyder ikke, at man som organisation ikke laver fejl. Og det var en fejl at nedprioritere den resurse, som lyste på miljøet i vores organisation og dermed gjorde miljøledelse mulig. I 2021 vedtog Albertslund Kommune sin første Klimaplan, og som en af de første forsøgskommuner var kommunen med helt fremme for at sikre den grønne omstilling. Det er dog med den blevet helt tydeligt, at med afskaffelsen af miljøledelsen er vores største udfordring i arbejdet med klimaplanen; at lykkes på tværs af kommunen og skabe den tværgående organisering og styring, som understøt -

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Mikkel Jezequel

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

ter og prioriterer arbejdet med at realisere klimaplanen.

Jeg er til tider stødt på en undren over, hvor svært det er at arbejde med klimamålene. Det er lidt ud fra det perspektiv, at alle jo ved, at vi har en klimakrise, så hvorfor tager vi ikke ansvar?

Og ja - måske gør vi det til tider mere svært, end det bør og behøver at være. I mit barndomshjem var der dage, hvor vi ikke spiste kød, men de blev ikke udnævnt til vegetariske eller veganske. Det var ikke et spørgsmål, om man var vegetar, pescetar, veganer eller fleksitar, men bare en del af hverdagen. Som midterbarn i en søskendeflok på tre har jeg også haft fornøjelsen af at arve min storesøsters tøj op gennem min opvækst. Jeg har haft lapper på knæ og albuer, og det var verdens mest naturlige ting; for man skulle passe på sine ting og ikke smide unødigt ud. Men der skete noget over tid. Det blev nemmere at købe nyt, vores madopskrifter blev med udgangspunktet i kød og så videre. Jeg kan huske, at hver sommer kom badebassinet ud. Det var for den tid et ret stort og fint bassin, hvor vi alle tre børn kunne ligge

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Abonnementspris Kr. 1049,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 169,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2024 hér!

Scan med kameraet på din smartphone.

Nu går vi i gang med at blive certificeret i ISO Miljøledelse i Albertslund Kommune igen - ikke fordi det er et mirakelmiddel, ikke fordi vi derved lykkes med målene i vores klimaplan, men fordi vi har brug for det fokus, den struktur og styring, som er sikret med certificeringen.

ved siden af hinanden dækket af vand. Bassinet var lyseblåt indvendigt og hvidt med mønstre udvendigt. Vi brugte det næsten hele vores barndom. Det blev pakket ud hver sommer, renset og pakket væk igen. I dag kan du købe et tilsvarende bassin i supermarkedet, når sommeren kommer, og hvis vi er heldige, så ryger det ikke i restaffald, men afleveres til deponi, når sommeren er slut. Det er Ikke af ond vilje, men en del af det naturlige overforbrug, vi har fået ind i vores hverdag; hjemme og på jobbet. Det er blevet en menneskeret, at man kan få kød i kantinen, eller at vi ikke skal lave den ekstra indsats, som det kræver at lappe, fikse, reparere eller tilpasse vores

behov til det, vi har. Det behøver vi ikke, når vi bare kan købe noget nyt.

I den virkelighed er det svært at ændre adfærd, så nu går vi i gang med at blive certificeret i ISO Miljøledelse i Albertslund Kommune igen - ikke fordi det er et mirakelmiddel, ikke fordi vi derved lykkes med målene i vores klimaplan, men fordi vi har brug for det fokus, den struktur og styring, som er sikret med certificeringen. Om det er vejen for andre, det er ikke pointen. For den er nok snarere, at arbejdet med klimaet ikke er noget, som kan gøres pletvis eller fra et hjørne af en organisation, men det kræver et konstant fokus, som er svært i et velfærdsland med

mange mål, politikker og løbende ny lovgivning; jeg ved, at alle medarbejdere i Albertslund Kommune går på arbejde hver dag for at lykkes i deres job som bl.a. pædagog, sygeplejerske, lærer, sagsbehandler eller gartner. Job som de har valgt ud fra deres interesse og ønske om at arbejde med børn, unge, ældre, de svageste borgere, eller hvad der driver dem. Det, der er helt sikkert, er, at ud over de miljø- og klimamedarbejdere, som arbejder i Miljø og Teknikforvaltningen, så har de ikke valgt deres job for at redde klimaet, men for at lykkes sammen med borgerne.

I sidste ende er vi alle blot mennesker. Vores mest naturlige valg er de nemme, ikke af ond vilje. Men de rette valg ligger blot langt væk fra menneskets umiddelbart dovne natur. Så selvom vi godt ved, at overforbrug er forkert, og mange af os endda er vokset op i mere sparsommelige tider, så går vi ikke på arbejde for at redde klimaet. Vi går på arbejde for at passe vores job, og derfor har vi brug for styringsredskaber til at sikre, at vi træffer de rette valg i forhold til klimaet. I forhold til vores fælles fremtid.

Temaindhold

MAKSIMAL MOBILDÆKNING MED SÅ FÅ MASTER SOM MULIGT

Det er ikke en nem opgave for hverken kommuner eller teleoperatører at få sat telemaster op rundt omkring i Danmark. En række anbefalinger kan bidrage til at lette processen.

SIDE 42

LCA KVALIFICERER BESLUTNINGER I BEVARING OG DRIFT AF HISTORISKE EJENDOMME.

Selvom renovering endnu ikke er omfattet af lovkrav om beregning af CO2-udledningen, giver livscyklusvurderinger god mening, når gamle bygninger skal bevares og være ramme om nutidig brug

SIDE 22

DENNE UDGAVES TEMAER: DIGITALISERING

ALMEN BOLIG

DATA, DATA, DATA: SÅDAN BLEV AARHUS BYRÅD KLAR

TIL NY KLIMAAFTALE

Klimasekretariatet i Aarhus Kommune har stået i spidsen for et omfattende katalog af virkemidler og effekter – en slags klima-wikipedia. Materialet dannede beslutningsgrundlaget for de politiske forhandlinger om et nyt klimaforlig.

SIDE 36

MED DET NYE DATAVAREHUS KOMMER DU HELT TÆT PÅ KOMMUNENS ALMENE

BOLIGER

Efter en rundtur i Landsbyggefondens nye ’Almene Datavarehus’ er du klædt på til at tage beslutninger på et solidt, databaseret grundlag, når det kommer til de almene boliger i kommunen.

SIDE 30

FRA APV TIL HANDLING

Ny spørgeramme skal forbedre viden om indeklimaet i de danske kommuner

SIDE 24

LADESTANDERDATA – KAN MAN CYKLE FRA KØBENHAVN TIL THURØ MED SIN 4-ÅRIGE I CYKELANHÆNGER?

Med let adgang og information om ladefaciliteter, kan vi få endnu mere cykelturisme på kryds og tværs af Danmark

SIDE 16

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Nr. Udgivelsesdato Annoncemateriale- Redaktionel

1 30. januar 2. januar 5. december

2 5. marts 1. februar 22. januar

Fokus: Teknik & design

Fagtema 1: Energi & forsyning

Fagtema 2: Natur & miljø

Fokus: Fremtidens arealer

Fagtema 1: Planlægning

Fagtema 2: Byggeri & ejendomme

Planlovsdage

3 3. april 29. februar 19. februar Grønne regnestykker

Fagtema 1: Mobilitet & infrastruktur

Fagtema 2: Affald & ressourcer

KL’s Klima & Miljø Topmøde, København, 11.-12. april

4 22. maj 18. april 8. april

Fokus: Natur & Miljø-konference

Fagtema 1: Natur & miljø

Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, Nyborg, 29.-30. maj

5 20. august 20. juni 10. juni

6 24. september 26. august 16. august

7 22. oktober 24. september 13. september

Fokus: Vand & by Fagtema 1: Ledelse

Fagtema 2: Kyst, havne & beredskab

Fokus: Fag på tværs

Fagtema 1: Almen bolig

Fagtema 2: Digitalisering

Fokus: Hvad leder du efter?

Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 24.-25. oktober Byggelovsdage november

8 3. december 5. november 21. oktober

Fokus: Rekruttering & fastholdelse

Fagtema 1: Affald & ressourcer

Fagtema 2: Klimasikring

KTC ÅRSMØDE: Velkommen til Svendborg

Vi skal igen have styr på miljøledelsen

KTC ÅRSMØDE: Velkommen til Svendborg

Kommunalt samarbejde om geodata er vigtigere end nogensinde

Taglejligheder er det nye grønt

TEMA: DIGITALISERING

3 hurtige til faggruppeformanden 14 Kommunalt samarbejde om geodata er vigtigere end nogensinde 16 Ladestanderdata – Kan man cykle fra København til Thurø med sin 4-årige i cykelanhænger?

18 Danske Stednavne viser vej for turister og beredskab i din kommune

20 Data og digitalisering får betydelig rolle i den bæredygtige udvikling

BYGGERI & EJENDOMME

LCA kvalificerer beslutninger i bevaring og drift af historiske ejendomme

Fra APV til handling

Resultater af test af asbestscanner

Taglejligheder er det nye grønt

TEMA: ALMEN BOLIG

30 Med det nye Datavarehus kommer du helt tæt på kommunens almene boliger

Miljø og klima

Klimaændringerne kræver nye løsninger

Lær at nedsætte klimaaftrykket og implementere grønne og bæredygtige mål og midler på vores kurser.

• KONFERENCE - Klima- og miljødagen

• Klimahensyn i projektering og udførelse

• Fossil- og emissionsfrie byggepladser

• Planlægning af ladeinfrastruktur

• Vej- og klimakoordinator

• Permeable befæstelser

• Genbrugsmaterialer

• Remix af asfalt

• InfraLCA

Læs mere på www.vej-eu.dk

Hvad vi kan lære af Vandel Klimalandsby

Den internationale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd – hvorfor og hvordan? KLIMA

32 Klimadialog er vejen frem

34 Hvad vi kan lære af Vandel Klimalandsby

36 Data, data, data: Sådan blev Aarhus Byråd klar til ny klimaaftale

LEDELSE

Den internationale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd – hvorfor og hvordan?

40 Ansvarlig forretningsadfærd i Aalborg Forsyning

41 ”Vi hilser det velkommen”

PLANLÆGNING

42 Maksimal mobildækning med så få master som muligt

VAND

44 Jorden er ikke grønnere på den anden side - selvom der ligger et parcelhus

46 Der er behov for ensartet vandhåndtering i kommunerne

KYST, HAVNE & HAVMILJØ

48 Kommunerne koordinerer oprydning efter tab af containere

AFFALD & RESSOURCER

51 Genbrug til Genbrug

GRØN STRØM:

HVEM PRODUCERER BILLIG GRØN STRØM TIL DIG - I DIN KOMMUNE - I DIN LEVETID?

Har du medejerskab af grøn omstilling - i din kommune - i din levetid ?

Elproduktion til kostpris

Elforbrug til kostpris

Elhandel til markedspris

ENERGISAMFUND dk

Deltag eller tilmeld din kommune på energisamfund.dk og få mere viden om, hvordan din kommune og lokalsamfund producerer, deler og lagrer billig grøn strøm til forbrug eller varme.

Foto:

Freepik

VELKOMMEN TIL SVENDBORG

Kom med en tur til Svendborg, Fyns næststørste kommune . Det er sommer, solen står højt over sundet, og et nyt semester på havnen er netop begyndt. Kalenderen skriver 2035.

KLIMATILPASNING

TEKST / AMALIE HYPOLIT & SOPHIE SALES

hhv. nuv. og fhv. kommunikationskonsulent, Svendborg Kommune

Det er en fredag morgen i august 2035. Solen skinner over Svendborg. På Nordre Kaj går snakken allerede højt blandt en gruppe søfartsstuderende fra SIMAC om dagens droneforsøg på det internationale testcenter for selvstyrende skibsfart. Én vinker til et par sygeplejerskestuderende, som kommer cyklende mod første lektion på UCL lidt længere henne ad kajen. ”Vi ses senere,” bliver der råbt i forbifarten. Og selv dem, der aldrig havde

KTC ÅRSMØDE 2024 - NEDTÆLLINGEN ER I GANG

Den 24. - 25. oktober tager vi til Svendborg, hvor Hotel Svendborg slår dørene op til KTC ÅRSMØDE 2024. Under overskriften “Klimatilpasning - sammenhæng i indsatsen” dykker vi ned i forskellige dele, som vedkommer klima, teknik og miljø - hvilken virkelighed møder vi lige nu i forhold til klimatilpasning, hvad kræver det, og hvordan løser vi de mange udfordringer?

Der venter konkrete cases, ledelsesmæssige perspektiver, rig mulighed for at udveksle erfaring og komme hjem med ny indsigt, berigende ture arrangeret af Svendborg Kommune og meget, meget mere – tilmeldingen er i gang.

Scan QR-koden og se et udsnit af programmet.

skænket Svendborg en tanke, før de søgte drømmeuddannelsen her, må give sig: Det skal nok blive godt, det her. Om nogle år finder mange af dem deres første job i lokale institutioner og virksomheder, som efterspørger deres kompetencer. Måske stifter de også familie.

IND MED DET

GRØNNE – UD I DET BLÅ

Luften er lun den formiddag. Der er varslet kraftig regn senere på dagen. En ældre herre, som går tur med sin hund i det gamle godsbaneområde bag det nye campusområde, spejder mod skyerne over det nordlige Tåsinge. Førhen kunne sådan en gang regn forvolde store skader, men siden man genåbnede den rørlagte del af Kobberbækken, er vandmasserne kommet under kontrol. Og så gør det heller ikke noget, at byen har fået mere natur; en gang imellem kan man endda spotte en ørred eller to.

Uden for byen har naturen også fået lov til at fylde mere. Urørte skove breder sig og giver plads til dyreliv og planter. Langs kyster og på øerne bugter grønne bånd sig i landskabet.

På en bakketop i Egebjerg Bakker har et hold italienske turister netop gjort holdt for at nyde en pause

FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGEN I FREMTIDEN

Hvad er kommunernes opgave, og hvad har andre ansvaret for? Fem organisationer får hver 10 min. til at give deres bud på spørgsmålet. Det er en repræsentant for kommunerne, DANVA, Forsikring & Pension, Finans Danmark og staten. Herefter drøfter de fem panelister, hvordan finansieringen kan se ud og modtager gerne input og spørgsmål fra salen undervejs.

til udsigten over det bakkede landskab og øhavet, formet af isen for tusinder af år siden. Skyerne hænger tungt i horisonten, og enkelte finder en regnjakke frem. Siden UNESCO-certificeringen af Geopark Det Sydfynske Øhav er naturen blevet styrket markant, og stadig flere tilbringer ferien her netop på grund af de gamle ådale, friluftslivet ved kysterne og øernes sjældne ro. Og de lokale er stolte af at vise den særlige natur og kultur frem. Også i regnvejr.

STORE ARMBEVÆGELSER OG SMÅ STJERNESTUNDER

Der er andet, der drager verden udenfor til egnen. Et rigt kulturliv. I foreninger, i kulturinstitutioner og hos dedikerede borgere. Mange

Frederiksø, Svendborgs gamle værftsø, som de seneste år er forvandlet fra lukket havneområde til et af byens mest populære byrum. Om få år med et stort teaterhus i en transformeret stålhal.

Foto: Jon Spangsvig.

HVORFOR TILLADER KOMMUNERNE, AT DER BLIVER BYGGET, HVOR DET ER PROBLEMATISK?

Vi ved, at klimaet bliver vådere, og flere analyser viser de mange steder, hvor vi må forvente, at der bliver oversvømmet i fremtiden. Men på flere af disse steder bliver der i dag tilladt nybyggeri.

Hvad får det af konsekvenser?

Bør der gøres mere for at undgå, at der bliver bygget på steder, som er problematiske?

husker events som Svend Filmdage og de små, hyggelige oplevelser. Den intime jazzkoncert i baggården. Akustisk akkompagneret fællessang på landsbyens lille torv. Digtoplæsning i bibliotekets have. For turister såvel som dem, der bor her året rundt.

Men der er også plads til store armbevægelser: Stålhallen Teater på den gamle værftsø Frederiksø midt i Svendborg Havn er et flagskib for scenekunst, hvor vækstlaget folder sig ud side om side

med anerkendte navne på de skrå brædder. Det er et sted, som folk kommer langvejs fra for at opleve – kunstnerisk, men også arkitektonisk. Det krævede stor omhu at omdanne den gamle værftshal til et moderne teaterhus, men det lykkedes takket være dedikerede lokale kræfter, og nu står teatret som et pragteksempel på, hvordan udvikling og bevaring, kultur og erhverv kan gå hånd i hånd.

I dag holder en række varevogne fra lokale fødevarevirksomheder parkeret foran teaterhuset, som er pyntet op med flag og bannere. Selvom der er travlt på den her tid af året, har man fundet tid til at hjælpes ad med at bære kasser med fynske delikatesser ind i teatret til et særligt arrangement. Om lidt bliver hundredvis af nye studerende nemlig atter budt velkommen til et godt liv i Svendborg. Og se: Nu letter skyerne!

UDVIKLING

MED UDSYN, OMTANKE OG KVALITET

Lige så svært det kan være for meteorologerne at forudsige, præcist hvornår regnen rammer, er det at vide, hvordan Svendborg Kommune ser ud i 2035. Til gengæld er vi ikke overladt til vejrguderne alene. Med en ny udviklingsstrategi, som Svendborg Kommunes kommunalbestyrelse vedtog i 2023, er

retningen sat for, hvordan kommunen skal udvikle sig frem mod 2035.

Den bærer titlen ”Fra mere til bedre” – og det er præcis det, vi vil. Vi tror på, at den på alle måder mest bæredygtige udvikling af fremtidens Svendborg tager sit afsæt i dét, vi allerede er rigtig gode til – eller har potentiale til at blive endnu bedre til. Med andre ord vores styrker: det maritime, uddannelse, kultur og bevægelse, turisme og natur, som vi har identificeret sammen med det lokale erhvervs-, kultur- og foreningsliv.

Det bærende princip for dén udvikling er Cittaslow. Svendborg

GRØN TREPART

Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart er blevet enige om ”Aftale om et grønt Danmark”.

Men hvordan skal Den Grønne Trepart konkret udmøntes? Og nu er der kommet en minister, der skal sikre, at den kommer i mål.

Miljøstyrelsen og en anden relevant styrelse indleder.

Danmarks Miljøportal lægger op til dialog om, hvad kommunernes behov er for systemunderstøttelse for at kunne løse opgaven.

Svendborg Havn, et af Danmarks bedst bevarede samlede havnemiljøer. Engang en driftig industrihavn – nu og i fremtiden en åben bydel med rod i den maritime arv.

Foto: Rasmus Kiertzner.

Monnet, Fyn og øernes største strandeng. En del af det unikke istidslandskab i Geopark Det Sydfynske Øhav, som i marts 2024 blev UNESCO-certificeret.

Kommune opnåede i 2008 som den første danske kommune et medlemskab af det internationale Cittaslow-netværk. Udviklingsstrategien står således på skuldrene af de værdier, der knytter sig til Cittaslow-tankegangen: at vi planlægger og udvikler vores kommune med udsyn, omtanke og kvalitet. Netop de værdier er symboliseret i en snegl. At lade det langsomme lille dyr være billedet på kommunal udvikling kan måske

FLOT UDVALG AF TURE

• Byen og det stigende havvand – skal noget have lov til at blive oversvømmet

• Klimatilpasning og byudvikling -samtænkning af klimatilpasning og byudvikling

• Når høje ambitioner rammer markedet – markedskrav og politiske ambitioner

• Tilgængelighed, mangfoldighed, besværlighed - kulturpartnerskaber

• Gaver, man ikke kan sige nej til – dilemmaer ved at modtage gaver

• Prioriteringer i første række – hvem skal være på kajkanten

• Verdensklasse - om Unesco verdensarv

• Fra modvind til medvind – drømmecykelstien ved Hvidkilde

synes en smule kontraproduktivt. Hvorfor da ikke en gazelle? Fordi de velovervejede, langsigtede og dermed bæredygtige løsninger netop tager tid. De kræver grundig planlægning med bred inddragelse af borgere og lokale aktører foruden en god politisk proces – og før den første høring er slut, har gazellen for længst krydset savannen. Til gengæld er den måske endt det helt forkerte sted.

Dermed ikke sagt, at udviklingen bare snegler sig afsted. Siden strategien blev vedtaget, er den tværkommunale geopark blevet UNESCO-certificeret. En helt ny multiarena, som skal tiltrække store sportsbegivenheder og kulturelle events, er under opførelse. Teaterhuset på havnen er lykkedes med at få en generøs donation fra A.P. Møller-Fonden, som muliggør byggeriet. Og UCL tager snart første spadestik til en ny campus på Nordre Kaj.

BRED INDSATS

Alt dét er resultatet af mange forskellige aktørers dedikerede og vedholdende indsats – lige fra engagerede borgere til professionelle aktører i kultur-, forenings- og erhvervslivet samt uddannelsessektoren.

Og næsten uanset hvad vi taler om, har teknik- og miljøområdet i Svendborg Kommune en rolle

Foto: Mikkel Jezequel.

AFSLUTNINGS-

OPLÆG - KAN VI HÆNGE SAMMEN I ET HYBRIDT ARBEJDSLIV?

I kølvandet på corona-krisen har mange organisationer taget hybridarbejde til sig. Men sammenhængskraften udfordres. Specielt unge føler sig mindre forbundet med deres team. Hvordan måler man sammenhængskraft, og hvad kan man egentlig gøre for at bevare et sundt teamwork på en hybrid arbejdsplads. Det vil lektor og netværksekspert Christian Waldstrøm og arbejdslivsekspert Morten Ballisager kaste lys på i denne session.

at spille. Nogle gange stor. Andre gange lille. Vi udarbejder lokalplaner, behandler byggesager, sørger for, at man kan komme fra a til b, forvalter naturen, strandene og de grønne områder – og meget mere. Kort sagt de fysiske rammer for det gode liv for borgere, studerende og erhvervsfolk, turister og alle andre i Svendborg.

Det ser vi frem til at fortælle meget mere om, når vi byder velkommen til KTC i oktober. Vi kan ikke garantere godt vejr, men selskabet fejler ingenting!

KLIMAFORANDRINGER OG KRISEHÆNDELSER KRÆVER ET TILPASSET BEREDSKAB

Hvordan forholder vi os, når klima eller ekstreme hændelser giver massive udfordringer til beredskabet? Under dette spor bliver vi klogere gennem eksemplernes værdi. Vi skal forbi et meget omtalt jordskred, vejrmæssige yderpunkter på Bornholm og cybersikkerhed i samfundskritisk infrastruktur.

3 HURTIGE TIL

FAGGRUPPEFORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Jakob Harding Kirkegaard, faggruppeformand for Digital forvaltning

1) HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU?

Vi er lige lykkedes med at sikre en fuld bemanding af faggruppen. Fagligt set har udviklingen på ejendomsdataområdet fyldt meget. Fremadrettet – anvendelse af AI og barriererne i dette omkring IT-sikkerhed og GDPR

2) HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR?

Teknologiens potentialer er ved at blive udløst, og der er stadig meget at arbejde med inden for digitalisering - vi kan nå langt. Der er glæde over samarbejdet og udviklingen af dette inden for det offentlige på tværs.

Bekymring: IT-sikkerhed, GDPR og lovgivning, der ikke kan følge med, bliver til barrierer for udviklingen. Det vækker stadig bekymring, at der ikke altid er styr på datakvalitet, oprindelse, nøjagtighed, ajourføring. Der er for meget data, der anvendes med en for ringe sikkerhed.

3) HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU?

Implementering af en organisationsændring, hvor der indføres et nyt ledelseslag. Trivsel er grundlaget for en sund, lærende og producerende organisation.

Strategisk byudvikling

Oplever I udfordringer med bymidter, der trænger til nyt liv, eller boligområder, der skal tilpasses en aldrende befolkning?

Hos Kuben Management tilbyder vi kvaliﬁceret rådgivning om udvikling og omdannelse af byer og boligområder. Vores ekspertise spænder bredt, og vi har erfaringer fra hele landet med alle typer af boliger.

Kuben ind

Kontakt os eller se mere på vores hjemmeside: www.kubenman.dk

Kontakt Forretningschef

Jesper Prip Sindberg M: 3051 5453

E: jps@kubenman.dk

Kommunalt samarbejde om geodata er vigtigere end nogensinde

TEKST / JESPER GAARDBOE JENSEN

Forretningschef i Geo Fyn & MERETE HANSEN

Koordinator, Sydkort

Begge sidder i FOSAKO forretningsudvalget

FOSAKO Forårsmøde.

Siden midten af halvfemserne har FOSAKO arbejdet for fællesoffentligt samarbejde, fælleskommunal kompetenceudvikling og vidensdeling på geodataområdet . Det har kommunerne høstet mange gevinster af, både fagligt og ressourcemæssigt.

IKort over FOSAKOs kommuner.

og PlandataDK. Dette har resulteret i en øget kompleksitet, og behovet for løbende dialog og koordination mellem kommuner og stat er steget.

MANGE NYE OPGAVER OG REKRUTTERINGSUDFORDRINGER

løbet af de sidste 30 år er der sket stor udvikling i kommunernes brug af kort og geografiske data (kaldet geodata). I starten havde kommunen ofte et kortkontor, hvor der blev arbejdet med kortregistrering og print. Senere blev der etableret et GIS-kontor, med specialister i redigering og etablering af webkort. I dag har de fleste kommuner en funktion med overblik over geodata, drift af systemer, faglig sparring med og teknisk support til fagafdelingerne, samt deltagelse i tværfaglige og tværkommunale projekter. Geodata er uundværlige til sagsbehandling, analyser og visualisering.

ØGET DATAMÆNGDE OG KOMPLEKSITET

Mængden af geodata i den offentlige forvaltning er stærkt stigende, ikke mindst på grund af klimatilpasning og øget digitalisering. Geodata er ikke længere kun placeret lokalt, men også i fællesoffentlige dataportaler som f.eks. Datafordeleren, Miljøportalen

Der sættes mange initiativer i gang fra styrelser, som medfører nye, større og mere komplekse opgaver for kommunernes geodatamedarbejdere. Det kan være svært at bevare overblikket og finde ud af at løse de nye opgaver.

En ny udfordring er at skaffe nye medarbejdere til geodataområdet, ligesom på mange andre fagområder. Der var i foråret 2024 ubesatte stillinger i otte kommuner, og flere af kommunerne har opgivet at få besat stillingerne. Hvordan skal kommunerne klare den øgede kompleksitet og de ekstra opgaver i en tid med mangel på arbejdskraft? FOSAKO er en del af løsningen!

VIDENSDELING OG KOMPETENCEUDVIKLING FOSAKO understøtter løbende vidensdeling via afholdelse af netværksmøder, workshops og webinarer samt ved at dele information og anbefalinger via hjemmesiden.

Klimakompetenceforløb.

FOSAKO forårsmøde er en hybridkonference med oplæg fra relevante styrelser og samarbejdspartnere om, hvilke dataopgaver, initiativer og projekter, der er på vej. Der deltager over 300 fra kommunerne.

På FOSAKO sommermøde mødes FOSAKO med repræsentanter fra kommunerne og får kortlagt kommunale behov og relevante initiativer og projekter. Her arbejdes i dybden med kommuners udfordringer på geodataområdet, og hvordan vi kan løse dem i fællesskab.

FOSAKO fagligt fokus er gratis webinarer for medlemskommuner om nye emner, som f.eks. Minikursus i det nye ejendomsbegreb for geodata- og BBR-medarbejdere, Brug af kunstig intelligens (AI) på geodata-området, Anvendelse af satellitdata, samt mere tekniske emner som webservices for begyndere. Der deltager over 400 fra kommunerne.

Udover ovenstående afholdes der løbende workshops i relevante emner som f.eks. beregning af skadesøkonomi ved oversvømmelser, samt kompetenceforløb for klimatilpasning for geodata- og klimamedarbejdere, begge gennemført sammen med KL.

INTERESSEVARETAGELSE

OG DIALOG

FOSAKO sørger for løbende kommunal interessevaretagelse gennem dialog med bl.a. KL og styrelser, samt deltagelse i fora, netværk, møder og projekter. Et eksempel er fire årlige dialogmøder med Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) og KL, hvor kommunernes behov bringes ind i forhold til drift og videreudvikling af de fællesoffentlige datatjenester, hvorfra kommunerne og deres leverandører henter data. Et andet eksempel er løbende dialog og deltagelse i projekter i foreningen GeoDanmark, som skaber fællesoffentlige geodata som f.eks. luftfotos, baggrundskort og data til klimatilpasning. Her bidrager FOSAKO til kurser og workshops i løsningen af de kommunale GeoDanmark opgaver, samt hjælper med at udarbejde nemme opgavelister til gennemgang som støtte til kommunerne.

FOSAKO koordinerer desuden repræsentanter i nødvendige fora,

som f.eks. Miljøportalen, for at sikre dialog om kommunernes behov for bl.a. nemt tilgængelige data og en brugerstyring, der passer til kommunernes arbejdsgange.

FOSAKOS STRATEGIARBEJDE

FOSAKO er ved at udarbejde ny strategi for perioden 2025-2028. Medlemmerne i KTC Faggruppen for Digital Forvaltning (DFO) inddrages, så det sikres, at FOSAKO fokuserer på de vigtigste emner. DFOs anden underfaggruppe for Ejendomsdata, kommuner og KLs Grunddatakontor vil også blive inddraget.

Strategien vil have et fortsat fokus på interessevaretagelse, netværksfacilitering, vidensdeling og kompetenceudvikling. Desuden er der følgende fokusområder: Samskabelse og Fælles opgaveløsning Ibrugtagning af nye teknologier Forretningsunderstøttende brug af geodata

FOSAKO mener, at hvis kommunerne skal lykkes fremover, så skal der mere tværgående opgaveløsning til. Det kan f.eks. være ved deling af kompetencer og ressourcer f.eks. ved oplæring af nye medarbejdere. Flere opgaver skal løses i fællesskab og ikke i hver af de 98 kommuner.

FOSAKO mener, at det er afgørende, at teknologier, som AI, billedgenkendelse mm., skal ibrugtages af kommunerne, når teknologien er moden. Nye teknologier kan være med til at afhjælpe

rekrutteringsudfordringerne på geodataområdet, men det kræver kompetenceudvikling. Dette kræver vidensdeling bl.a. af de gode eksempler, workshopafholdelser og gennemførelse af fælles projekter.

FOSAKO mener, tiden er kommet til at arbejde mere med forretningsunderstøttende brug af geodata fremfor at skabe flere geodata. Dette kræver, at de fællesoffentlige dataportaler gør geodata endnu mere lettilgængelige, samt udstiller berigede datasæt målrettet de kommunale opgaver. Strategien sætter rammerne for, at FOSAKO bidrager til løsningen på kommunernes udfordringer med øget kompleksitet og ekstra opgaver i en tid med mangel på arbejdskraft n

HVAD ER FOSAKO?

FOSAKO står for FOrum for SAmarbejde omkring geodata i KOmmunerne, og er forankret som en underfaggruppe til KTC Faggruppen for Digital Forvaltning (DFO). FOSAKOs forretningsudvalg består af repræsentanter fra de lokale kommunale geodatasamarbejder.

FOSAKOs formål er at arbejde for at styrke samarbejdet mellem kommunerne gennem kommunikation, vidensdeling og kompetenceudvikling og interessevaretagelse.

Læs mere på www.fosako.dk, hvor du også kan abonnere på nyheder.

FOSAKO Sommermøde.

LADESTANDERDATA

– Kan man cykle fra København til Thurø med sin 4-årige i cykelanhænger?

Det blev en tre-dagesoplevelse for livet, hvor Aviaya oplevede sine første overnatninger i naturen på vejen til Sydfyn med shelterovernatninger og mad over bål . Med let adgang og information om ladefaciliteter, kan vi få endnu mere cykelturisme på kryds og tværs af Danmark

TEKST / SOFIE K. LED

Konsulent, KL

Kan man cykle fra København til Thurø med sin 4-årige i cykelanhænger?

Det spurgte Politikens

Slagelse

Storebæltsbroen

Thurø

journalist Maria Bruun-Schmidt

Dorrens sig selv om. Maria kastede sig ud i en oplevelse for livet sammen med datteren Aviaya på en lånt elcykel med anhænger og med sommerhuset som destination.

Turen starter i Ordrup, og ”… cykellykken vil ingen ende tage, da jernhesten med ét gearer ned

– det er som en ballon, der mister pusten. Der er ikke mere strøm på batteriet. Vi har ikke et ekstra med. Og det bliver en tung dag derfra, bogstavelig talt. Den første tanke: Hvor skal vi lade?”

Turen forløber heldigvis godt, så det er selvfølgelig muligt at cykle fra København til Thurø, men planlægningsdelen har stort forbedringspotentiale. Det krævede friske forespørgsler hos både private og virksomheder på ruten,

hvilket der heldigvis var tid og overskud til.

”Vi er ved godt mod. Når depoterne er ladet op, er det noget af det fineste at cykle med sit barn, at komme forbi hestene på marken, at klappe en mule. At se Danmarks kulturperler og knytte små historier til synet som »her er mor døbt«, da vi når forbi Roskilde Domkirke. At hjælpe hinanden med at pumpe cyklen i Lejre, da vi har mistet luft på en grusvej.”

Charlottenlund

Roskilde

Ringsted

Aviaya tager afsked inden rejsen.

Foto: Marie Bruun-Schmidt

Dorrens (copyright)

CYKELREJSE TIL OPLEVELSER

OG LÆRING I ROLIGT TEMPO

Cykelturismen giver tydeligvis en helt konkret og smuk rejseoplevelse, hvor der læres om kort og afstande, og hvis flere børn skal opleve stjernehimlen blandt markblomster, er de lange cykelture et godt alternativ til biltur.

”Vi viser dem, hvad vi cykler imod: skatten, der ligger i baghaven af sommerhuset på Thurø. Jeg har tegnet et lille kort på førstesiden af en bog, jeg har købt til Aviaya som en turgave, så hun kan følge med, lade fingeren hvile på Sjællands storbyer og få en idé om, hvor langt vi er. Det gør selve turen så spændende og giver os et fælles mål”

Naturoplevelserne på ruten får lov til at fylde det meste, og med den nærhed og tempo, som en cykelrejse giver, får den lille pige mulighed for at følge med på et håndtegnet papirkort, hvor moren har tegnet de store byer ind. På den måde bliver natur koblet med geografisk oplevelse af afstande. Det er dog tydeligt, at der er brug for at kunne planlægge, hvor man kan lade cyklen undervejs, både under en frokost eller udflugt, men også mens man overnatter i det fri.

CYKELKNUDEPUNKTSNETVÆRK PÅ PLADS – MEN HVOR ER LADEFACILITETERNE?

I den fællesoffentlige database

LADESTANDERDATA I

• 24.409 ladepunkter til biler

• 333 ladepunkter til cykler

• Projekter kører til og med december 2024

GeoFA er kortdata om cykelknudepunkts-netværket klar, og med det er der gode muligheder for, at turister og borgere kan sammensætte lige den rute, de ønsker.

Det er dog fortsat sparsomt med offentlige ladefaciliteter til cykler, og få af ladefaciliteterne er registreret. Digitaliseringen er nødvendig for, at data nemt kan hentes ind som punkter på et kort i diverse ruteapps.

FLERE LADEFACILITETER PÅ VEJ – HUSK

DIGITALISERING I GEOFA

I juni bevilgede Vejdirektoratet støtte til 24 kommuner, så de kan opsætte i alt 120 ladefaciliteter. Kommunerne er: Assens, Ballerup, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Frederikshavn, Gribskov, Guldborgsund, Herning, Høje-Taastrup, Kalundborg, Køge, Langeland, Middelfart, Norddjurs, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Samsø, Silkeborg, Sønderborg, Tønder, Vejle og Viborg.

Anlægsarbejdet forventes færdigt i efteråret 2024, så de er klar til næste års sommeroplevelser for turister med og uden anhænger.

Det er formentlig kun en start, og på sigt kan der komme private aktører på markedet også – og hvem ved, hvornår lynladere til cykler står klar til brug?

FLERE CYKELTURISTER

KRÆVER FLERE DATA

I KL håber vi, at det er historier som Marias, der kan sætte fokus på, at alle kommuner kan registrere de offentlige ladefaciliteter, de har. På den måde bliver en cykeltur på tværs af Danmark en flyvende oplevelse. En håndfuld kommuner er allerede gået i gang med registrering af ladefaciliteter til cykler. Vejle blev i foråret kåret til ’Elcyklistens drømmekommune

HVEM KAN REGISTRERE I GEOFA:

• Alle kommuner kan registrere

• Nationale og regionale organisationer kan få oprettet brugeradgang efter aftale med kommuner og KL

• Kontakt projektleder Sofie K. Led på sokl@kl.dk for spørgsmål

2024’ på baggrund af deres store researcharbejde for at afdække ladefaciliteter, der er gratis at anvende, hos både offentlige og private organisationer.

FLERE KILDER TIL DET GODE LADEKORT Når vi opdager eller får tilsendt viden om kort med ladefaciliteter til cykler, formidler vi meget gerne denne viden til de relevante kommuner, så data kan registreres i GeoFA, hvis ejerne giver tilladelse. Herudover bliver vi ved med at opfordre dataanvendere til at hente data fra GeoFA til brug på kort i apps og på websider n

Foto: Marie Bruun-Schmidt Dorrens (copyright)

Aviaya følger ruten mellem byerne.

Danske Stednavne viser vej for turister og beredskab i din kommune

Stednavne er et vigtigt supplement til adresser, når turister skal finde rundt, når beredskabet skal nå frem til en ulykke eller du søger på Rejseplanen.

TEKST / LAURA

BJØRNHOLT LARSEN, Klimadatastyrelsen

Du kender det sikkert fra, når du er ude at rejse og skal finde vej til et fremmed sted. Så finder du en app eller en brochure med kort over det lokale område og orienterer dig efter de steder, der er angivet på kortet. Det er et godt eksempel på, hvorfor stednavne er vigtige.

I Danmark er stednavne samlet i registret Danske Stednavne, som Klimadatastyrelsen varetager. Når en seværdighed, by, badestrand eller bakke ændrer navn, og du indberetter ændringen til Danske Stednavne, sikrer du, at kortet afspejler virkeligheden. Når sted -

navnene er registreret i Danske Stednavne bliver de f.eks. brugt i Rejseplanen, hvilket gør det nemmere for både lokale og turister at finde vej.

Stednavnene fremgår også af mange af de kort, som kommunerne anvender. Klimadatastyrelsen udstiller nemlig Danske Stednavne på mange af vores kortprodukter, som kommunerne bruger til at producere brochurer og kort til turister, fysiske såvel som online korttjenester og apps.

Danske Stednavne er en del af de fællesoffentlige frie grunddata, som alle kan benytte via webtje -

nester. Det giver mulighed for at udvikle apps, kortapplikationer og analyser baseret på aktuelle stednavne.

BEREDSKABET FINDER HURTIGERE FREM MED STEDNAVNE

Det er ikke kun turister og andre rejsende, som har brug for at finde vej. Det har beredskabet også, og for at hjælpen kan komme hurtigt frem, er det afgørende at have navne på lokaliteter de steder, hvor der ikke er adresser.

Navnet på et havnebassin i Aalborg reddede en mands liv, da han ringede efter hjælp og ikke kendte adressen, men kunne navnet på det havnebassin, han var faldet i.

Ligeledes er navne på forsamlingshuse og rastepladser noget,

beredskabet anvender, når nogen ringer op og ikke kan huske adressen, men navnet på f.eks. forsamlingshuset, hvor de er til fest, eller den skov de er i. De korrekte stednavne er vigtige, både når hjælpen skal tilkaldes, men også når udrykningskøretøjet er på vej. Derfor har vi brug for aktuelle, opdaterede og velkendte stednavne.

STEDNAVNE SKAL

OPDATERES LØBENDE

En gravhøj skifter ikke navn. Men i nybyggede områder er der nye navne på broer, pladser, bygninger. Nogle navne forbliver altså det samme gennem hundrede år, men der kommer også nye stednavne til hele tiden.

Tøjhusmuseet skiftede navn til Krigsmuseet, Kvindemuseet blev

til Køn, og skoler over hele landet skifter navn f.eks. når de lægges sammen med naboskolen.

Derfor skal Danske Stednavne løbende opdateres, hvis vi skal have den fulde nytte af dem. Her har medarbejderne i kommunerne en central rolle, da de sidder med den lokale viden, der skal til for, at registeret bliver ved med at være opdateret.

I Danske Stednavne kan et sted godt have tilknyttet flere navne, hvis det vurderes, at flere navne er i brug om det pågældende sted. Således kan man stadig finde både Fredericia Stadion og Monjasa Park på Rejseplanen.

De kommunale medarbejdere kan, hvis de logger ind på Danske Stednavnes indberetningsportal med medarbejder-MitID, indberette

FAKTA:

Du tænker nok ikke over det, men et kort uden navne er svært at orientere sig i. Derfor har vi Danske Stednavne. De har så stor betydning, at de tages for givet.

Registret indeholder ca. 140.000 navngivne steder i dag.

De fleste navne i Danske Stednavne er bygninger som kultursteder, seværdigheder, idrætsfaciliteter, forsamlingshuse, museer. Men også parker, torve og pladser, vandløb og søer med navne indgår.

I Danske Stednavne registreres navne på steder, områder og bygninger. Næsten alt i landskabet, der har et navn.

stednavne, som så bliver udstillet med det samme.

Men det er ikke kun de kommunale medarbejdere, som kan indberette stednavne til Danske Stednavne. Det kan alle faktisk gøre. I Klimadatastyrelsen behandler vi alle de indberettede stednavne, og hvis de lever op til krav om f.eks. retskrivning, så kommer det i Danske Stednavne og hvis der er plads, på kortet.

Til næste år får vi en ny datamodel, der giver bedre mulighed for at registrere torve og pladser i byerne. Ligesom det bliver muligt at indberette kvarterer og boligområder.

Så skal kommunens nye svømmehal, kulturhus, genbrugsplads eller friluftsplads på kortet, så er det bare om at få det indberettet!

Stednavne på skærmkort

DATA OG

DIGITALISERING FÅR BETYDELIG ROLLE I DEN

BÆREDYGTIGE UDVIKLING

Bæredygtighed får større fokus i bygge- og anlægsbranchen, og det er en nødvendighed, hvis vi skal nå EU’s klimamål i 2050. Men for at skabe de bæredygtige forandringer er der behov for øget digitalisering samt strømlinede metoder og værktøjer – nogle findes allerede, mens andre er undervejs.

TEKST / HELENA SCHOU

ØSTERGAARD

Presseansvarlig, Dansk Standard

Ibygge- og anlægsbranchen er der optimisme og velvilje for at skabe bæredygtige forandringer, men det er ikke noget, der sker over natten og i en hverdag, hvor fokus først og fremmest er på at skabe sikre og sunde bygninger, der er fremtidssikrede.

Samtidig kræver den bæredygtige forandring øget digitalisering samt strukturering og organisering af data, da det kan hjælpe branchen med at strømline dokumentationen for bygningers livscyklus – lige fra krav til materialer, til selve byggeprocessen, til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.

-Vi kan komme rigtig langt i bygge- og anlægsbranchen, hvis vi taler det samme sprog. Og det kan data og digitalisering hjælpe os med, fortæller Alexander Mollan Bohn Christiansen, konsulent i Dansk Standard, der driver forskellige udvalg inden for byggeriet.

Der findes allerede nogle metoder og værktøjer, som kan hjælpe branchen med at tale samme sprog, mens andre er under udvikling.

-Kommunerne har gode muligheder for at skabe forandring, da de som landets største offentlige bygherrer, har en central rolle i at fremme bæredygtigt byggeri gennem udbud og kontrakter, hvor de kan stille krav til materialer, energieffektivitet, affaldshåndtering og genbrug. Det kræver dog, at branchen er enige om, hvilke informationer man har behov for på tværs af aktører og platforme. Det vil øge kvalitet, transparens og innovation i byggeprocessen samt bidrage til mere bæredygtige bygninger, uddyber Alexander Mollan Bohn Christiansen.

BIM-PRAKSIS OG -STANDARDER

SOM KONKRET METODE

Den danske byggebranche har i mange år anvendt en praksis, der hedder BIM (Building Information Modelling), som er en digital metode til at modellere, analysere, designe og styre byggeprojekter. BIM-modeller

indeholder detaljeret information om bygningens komponenter og deres egenskaber. BIM kan anvendes til at optimere byggeprocessen, reducere fejl og øge produktiviteten.

I 2007 trådte første IKT-bekendtgørelse i kraft, hvilket har været en af hjørnestenene i det digitale byggeri i Danmark. Formålet med bekendtgørelsen var at sikre en ensartet og effektiv digital udveksling og organisering af data i byggeriet. Den stiller krav til brugen af digitale modeller, fælles dataformater og samarbejde mellem byggeriets aktører. På den måde har aktører i byggebranchen mulighed for at vurdere og kvalificere informationer, som kan være med til at reducere overarbejde, ventetid, fejlleverancer mv.

-I Danmark har vi en god BIM-praksis. Men pga. tidligere bekendtgørelser stemmer vores praksis ikke overens med den, der bliver anvendt i Europa. Den

Alexander Mollan Bohn Christiansen, konsulent i Dansk Standard.

danske byggebranche bør derfor forholde sig til de europæiske BIM-standarder og sørge for at tilrette deres praksis med den europæiske, siger Alexander Mollan Bohn Christiansen.

BIM-standarderne DS/EN ISO 23386 og DS/EN ISO 23387 bruges som et fælles sprog til at samarbejde med værdikæder på tværs af Europa. Derudover er de tilpasset EU’s grønne pagt REACH, CPR osv. Formålet med standarderne er at gøre

BLIV KLAR TIL EU-KRAV

Det digitale produktpas og BIM-standarder kan skabe en mere gennemsigtig, effektiv og bæredygtig byggeproces af:

1. Integration af information: Ved at basere det digitale produktpas på eksisterende BIM-standarder kan al relevant information om materialer og produkter samles i modeller, der kan snakke sammen. Det gør det lettere at finde, dele og bruge informationen.

2. Materialesporing og bæredygtighed: Dokumentation af materialers oprindelse og miljøpåvirkning i det digitale produktpas sikrer sporbarhed gennem hele livscyklussen for en bygning. BIM-modeller kan integrere denne information, hvilket kan fremme genbrug og korrekt affaldshåndtering.

3. Effektiv vedligeholdelse og drift: Digitale instruktioner omkring vedligeholdelse og produktlevetid kan gøre det lettere at planlægge og udføre vedligeholdelsesopgaver samt kan følge bygningen gennem dens levetid.

BYGGEMATERIALERS

DIGITALE PRODUKTPAS

bygherrer klar til de kommende forordninger, som stiller krav til, hvilken digital dokumentation og data, der skal leveres. -Og her kommer man ikke uden om vigtigheden af standarder, uddyber Alexander Mollan Bohn Christiansen.

I 2020 vedtog Europa-Kommissionen en grøn pagt, også kaldet Green Deal, der skal gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Som en del af denne strategi har EU også lanceret en ny plan for cirkulær økonomi, Circular Economy Action Plan. Planen har til formål at fremme en mere bæredygtig produktion og forbrug af varer, herunder byggematerialer og -produkter.

Et af de centrale elementer i denne plan er udviklingen af et digitalt produktpas. Et digitalt dokument, der giver detaljerede oplysninger om et produkts egenskaber, herunder:

- materialer

- produktionsproces

- brugsanvisninger

- vedligeholdelsesinstruktioner

- information om genbrug og miljøpåvirkning.

Formålet med det digitale produktpas er at forbedre et produkts sporbarhed, kvalitet og bæredygtighed gennem hele dets livscyklus. Det bliver den virksomhed, der får det færdige produkt på markedet, der har ansvaret for at få oprettet produktet i det digitale produktpas. Derfor er det vigtigt at kende sin værdikæde godt, så man kan få den nødvendige data fra sine underleverandører. Produktpasset stiller også store krav til interoperabilitet, hvilket betyder, at systemerne kan samarbejde og udveksle data effektivt n

Gør Danmark renere sammen med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

LCA kvalificerer beslutninger i bevaring og drift af historiske ejendomme

Selvom renovering endnu ikke er omfattet af lovkrav om beregning af CO 2-udledningen, giver livscyklusvurderinger god mening, når gamle bygninger skal bevares og være ramme om nutidig brug . Realdania By & Byg, som ejer knap 70 historiske ejendomme, bruger i dag LCA systematisk til at reducere CO 2-aftrykket både i istandsættelse af ejendommene og i drift og vedligehold. Erfaringerne kan man læse om i en ny publikation.

Udviklings-

Byggeriets CO 2-aftryk skal nedbringes markant, og det skal ske på et databaseret grundlag. Det er i dag en fremherskende dagsorden, som afspejles i den stadigt stigende brug af livscyklusvurderinger (LCA) i byggeriet. Kravene bliver i disse år udbygget til at omfatte flere byggerier, samtidig med at kravene til reduktion skærpes. Heldigvis bliver datagrundlaget bedre – med langt flere tilgængelige miljøvaredeklarationer (EPD’er) fra producenter af byggematerialer end for blot få år siden. Én god måde at begrænse CO 2 -udledningerne i den CO 2 -tunge byggebranche, er at renovere en eksisterende bygning i stedet for at bygge en ny. Renovering er ganske vist endnu ikke omfattet af lovgivningens krav om LCA, og selvom det har vist sig, at

CO 2 -aftrykket generelt er mindre end ved nybyggeri, er det stadig betydeligt. Derfor har Realdania By & Byg gennem de sidste ca. fire år arbejdet systematisk med LCA, og vi har inden for de sidste to år udviklet vores praksis til også at omfatte drift og vedligehold af de knap 70 ejendomme i vores portefølje.

Fra Odense Adelige Jomfrukloster til arkitekt Poul Erik Thyrrings eget hus ved Herning repræsenterer ejendommene 500 års bygningskultur med eksempler på mange forskellige stilarter og bygningstyper. Den gængse praksis, når Realdania By & Byg har erhvervet en ejendom, er at restaurere eller transformere den for at bevare den for eftertiden og leje den ud til et nutidigt formål. Både det vi gør ved bygningen og

måden, den bruges på, koster naturligvis i CO 2 -regnskabet.

Men den europæiske standardmodel for LCA har primært haft fokus på nybyggeri. Derfor har Realdania By & Byg sammen med BUILD Aalborg Universitet tilpasset modellen til restaurering og ved hjælp af den lavet retrospektive livscyklusvurderinger af de mange gennemførte restaureringer og transformationer. I Teknik & Miljø fra april 2022 fortalte vi om dette arbejde – og om vores overordnede konklusion: at det er bedre for klimaet at restaurere en gammel bygning end at bygge en ny.

UNDERSTØTTER BESLUTNINGER OM RESTAURERING OG DRIFT

Siden da er de mange data om udledning af CO 2 og andre drivhus -

I Skagen Grå Fyr har der været en stor CO2-gevinst at hente ved at skifte et oliefyr ud med en varmepumpe.

Foto: Mikkel Meister..

Realdania By & Bygs ejendomsportefølje repræsenterer 500 års bygningskultur. Her den ældste af de knap 70 ejendomme: Odense Adelige Jomfrukloster, som blev påbegyndt i 1504.

Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

TEKST / ANNE METTE RAHBÆK

direktør, Realdania By & Byg

gasser fra hovedrestaureringerne suppleret med data fra opvarmning af husene på årsbasis og med vedligehold, om end vi ikke opererer med fremskrevet vedligehold. På det grundlag bruger vi LCA til at understøtte alle typer beslutninger med betydning for ejendommenes påvirkning af klimaet. Viden om CO 2-udledningen bliver i hver situation vejet op mod hensyn til bevaringsværdier, æstetik, komfort, økonomi mv.

I Støberihallerne i Præstø fra 1898 er der f.eks. behov for at bygge en terrasse for at beskytte det historiske anlæg, når Tubæk Å flyder over sine breder. En jernterrasse ville passe godt til stedet, men er også den klart mest CO 2-tunge mulighed. En træterrasse ville lede mindst CO 2 ud men vil ikke være så oplagt som værn mod opstigende vand. Derfor er valget faldet på den CO 2-mæssige ”mellemløsning” – en terrasse i beton. Også i selve restaureringen af en af de gamle støberihaller har LCA spillet en væsentlig rolle. Her blev en forfalden murstensfacade i så stor udstrækning som muligt restaureret ved at genbruge murens egne sten, rense dem på stedet og montere dem på ny. En beregning viste, at CO 2-udledningen var langt mindre end ved alle alternativer, samtidig med at det æstetisk og arkitektonisk var den bedste løsning.

I ingeniør Varmings eget hus i Gentofte var husets gummibelagte gulve sidste år stærkt præget af slid og misfarvning, og noget måtte gøres. Skulle man lægge en helt ny gummibelægning, vælge et andet materiale eller forsøge at levetidsforlænge det eksisterende gulv? Gummi har et højt CO 2-aftryk fra produktionen, mens linoleum er et mere klimavenligt alternativ, men æstetisk ville det ikke passe til huset. Efter forskellige eksperimenter med behandling af det slidte gummigulv viste det sig overraskende effektivt at slibe gulvet ned og behandle det med voks. Her blev løsningen altså at arbejde for en levetidsforlængelse af belægningerne. Eksemplet kan synes lille, men i store bygningsmasser som f.eks. hos kommunerne har valg af belægninger, le -

med LCA for historiske ejendomme.”

I dag bruger Realdania By & Byg LCA i beslutningsprocessen, når en nyerhvervet ejendom skal restaureres. Her detalje fra Vilhelm Lauritzens eget hus, som Realdania By & Byg erhvervede i 2022.

vetidsforlængelse af materialer gennem godt vedligehold og reparation væsentlig betydning.

VARMEKILDEN HAR

STOR BETYDNING

En meget vigtig faktor i CO 2-regnskabet for historiske huse er varmekilden. Efter at vi har indsamlet data om CO 2-udledningen fra opvarmning, er det stadig vores vurdering, at restaurering er bedre for klimaet end nybyggeri –– men med den nuancering, at varmekilden har stor betydning, og at restaurering af en gammel bygning, som varmes op med olie eller gas, derfor om muligt bør indebære et skift til f.eks. fjernvarme eller varmepumpe. Et eksempel er oliefyret, som indtil for få år siden varmede Skagen Grå Fyr med tilhørende bygninger op med en udledning på ca. 39 tons CO 2 om året. Her måtte findes en anden løsning. Fjernvarme kom ikke på tale på det yderligt beliggende sted, og jordvarme, som ville være CO 2-mæssigt ideelt, ville komme i konflikt med terrænets fredningsværdier. Derfor

faldt valget på en luft til vand-varmepumpe, som bragte den årlige CO 2-udledning ned på ca. 6,5 tons. Faktisk bliver det fremadrettet endnu mere klimarigtigt at restaurere frem for at bygge nyt. Det skyldes, at det danske energimix i fjernvarmeforsyningen, elog gasnettet bliver mere og mere grønt, og at den CO 2-mæssige fordel ved nybyggeriets energieffektivitet dermed bliver mindre.

NYE EMISSIONSFAKTORER BEKRÆFTER FORDEL

VED RENOVERING

Når man i en dansk livscyklusvurdering beregner den fremtidige CO 2-udledning fra opvarmning af en bygning, benytter man Social- og Boligstyrelsens officielle emissionsfaktorer for CO 2-udledning pr. energienhed. Fra og med 2025 træder nye emissionsfaktorer i kraft, og når man laver livscyklusvurderinger med hhv. de nugældende 2020-faktorer og de nye faktorer, viser der sig en tydelig forskel, som taler yderligere for at sætte i stand frem for at bygge nyt.

Efter de første år med systematisk brug af LCA er det konklusionen i Realdania By & Byg, at værktøjet gør en væsentlig forskel. Det kvalificerer beslutninger om restaureringsgreb og har også vist sig at gøre en stor forskel i prioriteringen af den løbende drift og vedligehold n

VIL DU VIDE MERE?

Man kan læse mere om Realdania By & Bygs arbejde i den nye publikation ”Nye erfaringer med LCA for historiske ejendomme”, som er en opfølgning på publikationen ”Livscyklusvurderinger for historiske ejendomme” fra 2022. Begge publikationer kan downloades gratis eller købes i trykt form på www.realdaniabyogbygklubben.dk.

Realdania By & Byg tilpassede LCA-model, som forklares nærmere i publikationen ”Nye erfaringer

Foto: Anders Sune Berg.

FRA APV TIL HANDLING

TEKST / PROJEKTGRUPPEN;

MICHAEL ERTMANN

Favrskov Kommune

THEA

BECH-PETERSEN

Ringkøbing Skjern Kommune

BO NIEBUHR

Frederikshavn Kommune

PAWEL WARGOCKI

Danmarks

Tekniske Universitet

GABRIEL BEKÖ

Danmarks

Tekniske Universitet

LASSE ROHDE

Aalborg

Universitet

NICOLAJ BØGH

Transition ApS

Ny spørgeramme skal forbedre viden om indeklimaet i de danske kommuner

Ikommunerne opleves det ofte, at indeklima kan være svært at karakterisere. Med udgangspunkt i det oplevede indeklima og de obligatoriske arbejdspladsvurderinger (APV´er) er Transition, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og tre kommuner, med støtte fra Realdania, gået sammen for at udvikle en ny spørgeramme, der skal bidrage positivt til kortlægning af indeklimakvaliteten i de kommunale bygninger.

”VI OPTIMERER IKKE INDEKLIMAET FOR BYGNINGERNES SKYLD”

Det er efterhånden veldokumenteret, at et dårligt indeklima medfører flere sygedage, nedsat indlæringsevne, dårligere præstation og negativ mental trivsel hos de mennesker, som har deres dag -

lige gang i bygningen. Indeklima vedrører mennesker i bygninger, så for at opnå en dybere forståelse, er det værdifuldt at kombinere andre kortlægningsmetoder med brugernes egne oplevelser og erfaringer. -(...) hvis vi gerne vil have, at det indeklima vi leverer, også er noget, som kommer slutbrugeren til gode, så skal vi huske at inddrage slutbrugeren. Systematisk, siger medlem af projektgruppen og indeklimaforsker, Lasse Rohde. Citatet tydeliggør vigtigheden af det oplevede indeklima, da man ved at rette fokus mod de mennesker, det handler om, bedre kan arbejde strategisk mod et sundere indeklima i de kommunale bygninger.

BEHOV FOR EN

FÆLLES STANDARD

At forstå brugernes egne oplevelser og erfaringer om indekli -

ma er ikke noget nyt. Gennem de obligatoriske arbejdspladsvurderinger (APVér) spørger kommunerne nemlig allerede ind til det oplevede indeklima. Her udformer kommunerne selv spørgsmålene til APV-undersøgelserne og sat på spidsen, findes der ikke to ens APVér. Denne forskellighed i omfang og kvalitet gør det svært at sammenligne på tværs af kommuner og bygninger. For at APVérnes pålidelighed kan udnyttes til fulde, kaldes der på en minimumsstan -

FØLG PROJEKTET:

Projektet frigives inden længe på Realdanias hjemmeside: realdania.dk/ tema/indeklima

dard for indeklimaspørgsmålene i APV’erne. Der foreligger både målestandarder og anerkendte metoder for det målte- og det sandsynlige indeklima, men når det gælder det oplevede indeklima, eksisterer der ingen standardiserede metoder. Før det oplevede indeklima derfor kan fungere som datakilde, på linje med det målte- og sandsynlige indeklima, er der behov for en fælles metode.

EN DATAKILDE MED STORT POTENTIALE

Transition, AAU, DTU og tre kommuner er gået sammen i et delvist Realdania-finansieret projekt, der har haft til hensigt at udnytte potentialet, der eksisterer i de obligatoriske APV´er. Med afsæt i eksisterende APV-spørgsmål, har projektgruppen forsøgt at forstå udfordringerne gennem interviews med kommunalt ansatte. Herigennem kunne der blandt andet konstateres et behov for begrebsafklaring og simplificering af spørgsmålene, da flere af respondenterne misforstod, hvad de blev spurgt ind til. Hvis man ikke arbejder med indeklima til dagligt, kan det være svært at gennemskue forskellen på diverse indeklimatermer, hvilket medfører, at spørgsmålene nemt misforstås eller helt undlades besvaret. Flere respondenter forstod eksempelvis formuleringen: “Er din arbejdsplads

tilstrækkeligt oplyst”, som graden af information på arbejdspladsen og altså ikke belysningen. Det er et stort problem, da det kan lede til fejl og misforståelser og dermed ringe udnyttelse af APV’ernes potentiale, som et redskab til detaljeret kortlægning af indeklimakvaliteten. Det er altså en nødvendighed at blive skarpere på, hvordan man spørger, og hvad der helt konkret bliver spurgt ind til.

ET NYT, STÆRKT VÆRKTØJ

Projektgruppen har udarbejdet en ny spørgeramme og et tilhørende analyseværktøj. Spørgsmålene dækker de fire indeklimaområder; lyd, lys, temperatur og luft. Hvis man i forvejen benytter spørgeskema, kan de nye spørgsmål anvendes 1:1. Hvis man derimod anvender en dialogbaseret tilgang, kan spørgsmålene fungere som et inspirationsmateriale. Udover at spørgerammen er udformet, så brugerne forstår, hvad de bliver spurgt ind til, så er spørgsmålene samtidig udformet ud fra et ja-nej princip. Svarer man f.eks. ’ja’ til spørgsmålet: “Er der nok lys på din arbejdsplads?”, så springer man over de opklarende spørgsmål indenfor netop den sektion. Hele spørgeskemaet består af 11 separate sektioner, med op til 5 spørgsmål hver, hvoraf man skal svare på mindst ét.

Analyseværktøjet kan benyttes til at skabe overblik over de indhentede svar, så arbejdet med at lave meningsfulde handlingsplaner simplificeres. Her gives blandt andet et overblik over de indeklimagener, der påvirker brugerne i den undersøgte bygning. Der regnes også en nøgletalsscore, efter KL’s nøgletalssamarbejdes metode, der er relevant for at kunne sammenligne data på tværs af bygninger. Det er projektgruppens håb, at kommunerne vil benytte den nye standardiserede metode, så vi i fællesskab kan få sat det oplevede indeklima på “formel”. Det er en nødvendighed for at tilgodese brugernes oplevelse og erfaringer og gøre dem til en evalueringsfaktor på lige fod med andre kortlægningsmetoder n

1: Illustration af spørgsmålsflow. Hver sektion består af ét hovedspørgsmål, som definerer en indeklimagene. Hvis genen opleves, bliver man bedt om at uddybe den.

Figur

Figur 2: Eksempel på analyseresultater, ved brug af metodens tilknyttede analyseværktøj.

RESULTATER AF TEST

AF ASBESTSCANNER

DMR har testet en asbestscanner på diverse byggematerialer, der kan indeholde asbest. Målet er at afklare, om feltudstyret kan effektivisere arbejdsgange og forbedre arbejdsmiljøet.

TEKST / LARS MORTENSEN

Asbest i byggematerialer er en del af hverdagen for mange håndværkere, entreprenører, nedbrydere, rådgivere og bygherrer i Danmark. Mange møder således asbest i situationer, hvor en hurtig afklaring af, om der er asbest eller ej i materialet, er afgørende for det videre arbejdes udførelse, pris og tidsplan.

Ved rettidig opmærksomhed kan der tages de nødvendige foranstaltninger.

LØBENUMRE PÅ

ASBESTHOLDIGE

ETERNITPLADER

DGNBkonsulent, DMR PLADER

I 1988 ophørte produktionen af asbestholdige eternitplader i Danmark, og i en årrække op til da er der både produceret plader med og uden asbest. Derfor kan man sige, at eternitplader produceret i Danmark efter 1988 ikke indeholder asbest.

På eternitplader fra Eternitfabrikken i Aalborg findes der et løbenummer på 5-10 cifre, som

Specialafdelingen DMR Bygningsundersøgelser omfatter ca. 20 ingeniører, konstruktører og feltteknikere, der i praksis udfører miljøscreeninger af bygninger, og alle former for sparring og rådgivning ifm. prissætning, udbud og optimering af miljøsanering, nedrivning, slutkontrol og aflevering.

DMR er et privatejet ingeniørfirma med ca. 250 medarbejdere fordelt på 16 danske kontorer og to kontorer i Norge. Firmaet har eksisteret i snart 30 år og i hele perioden været specialister inden for miljørådgivning.

angiver, om der er asbest i pladen eller ej. Starter løbenummeret med 0 eller 1, er der asbest i pladen, mens plader med et løbenummer, der starter med 4 eller 5, er asbestfri. Er der ikke noget løbenummer på pladen, kan den indeholde asbest. I praksis anbefaler vi dog, at systemet ikke bruges til at bestemme, om en plade er asbestholdig eller ej, da cifrene kan være svært læselige, og pladerne kan være importeret fra udlandet, hvor nummersystemet ikke gælder.

TEST AF ASBESTSCANNER

I Danmark er der på nuværende tidspunkt kun få asbestscannere, og der mangler generel viden og teknisk dokumentation om udstyrets kvalitet, herunder sikkerhed for, at der ikke kommer ”falsk positive eller falsk negative” resultater.

DMR opfatter derfor den nuværende tekniske dokumentation som mangelfuld, og har derfor selv igangsat en test af asbestpistolen microPHAZIR™ RX Analyzer - Thermo Fisher Scientific. Testen sker på DMRs eget laboratorium, hvor vi dagligt foretager klassiske asbestanalyser ved mikroskopering.

I første omgang testes 200-300 materialeprøver, hvor vi har startet med tag-, facadeog eternitplader. DMR mener, at udstyret bør have en meget høj træfsikkerhed overfor netop tag-, facadeog eternitplader, hvis ellers udstyret skal

have en fremtid som et brugbart hjælpemiddel i branchen. Testen udføres dog også i mindre

OVERENSSTEMMELSE MELLEM RESLULTATER FRA LAB OG ASBESTSCANNER

omfang på andre materialetyper som fliseklæb, isolering m.v., hvor der kan være asbest.

Formålet med at teste scanneren er at finde ud af, hvilke materialer scanneren virker på, og hvilke materialer den ikke virker på. Helt lavpraktisk gøres dette ved, at der foretages en scanning på et materiale, scannerens svar aflæses, og derefter sendes materialet til test på laboratoriet. Resultaterne sammenlignes herefter, så scannerens analysesikkerhed kan vurderes.

Scannernes analysetid er typisk 2-5 min, inkl. opvarmning og kalibrering. Det er derfor muligt at få hurtige resultater allerede ved prøvetagningen, hvilket kan være en stor fordel i forbindelse med miljøsaneringssager, hvor det er vigtigt med en hurtig afklaring af, om der er tale om asbestholdige materialer eller ej.

Som DMRs fagchef, Morten Moos Sejbjerg, fortæller, kan en scanning af materialer direkte på byggepladsen sikre hurtig fremdrift, men også sikre arbejdsmiljøet og mindske risiko for nærmiljøet og dets brugere –f.eks. ved renovering i boliger.

DE FØRSTE RESULTATER FOR TAG-, FACADE- OG ETERNITPLADER

Indtil videre er der foretaget 157 trippel-scanninger med asbestscanneren, hvor der er scannet på 22 forskellige materialetyper.

Alle prøver er tilsvarende analyseret på DMRs eget asbestlaboratorium, og resultaterne er efterfølgende sammenlignet.

Den største mængde data, der er indsamlet på nuværende tidspunkt, er prøver på tagplader, facadeplader samt eternitplader, hvor der er udført 77 scanninger på 60 forskellige materialeprøver.

På ikke malede tagplader er træfsikkerheden med asbestscanneren høj (90 %). Der er ved to scanninger påvist et falsk positivt resultat, men ingen falsk negative (figur 1).

Test på tag-, facadeog eternitplader er foretaget på materialernes overside, underside og brudflade, hvilket betyder, at der er foretaget 1-4 scanninger pr. materialeprøve.

Testene viser, at asbestscanneren har sværere ved at scanne og angive et korrekt svar på malede materialer. Ud af de 77 scanninger af tag-, facadeog eternitplader, er der 16 materialeprøver, hvorpå der er maling. Der er foretaget 21 scanninger af de 16 materialeprøver, hvoraf ca. en fjerdedel af scanningerne (svarende til 7 scanninger) viste et falsk positivt asbestresultat, men igen ingen falsk negative svar (se figur 2).

Asbestscanneren har udfordringer med at detektere asbest på malede materialer, og særligt sort maling, se figur 3. Der er derimod ikke registreret samme udfordringer med at detektere asbest i malede tag-, facadeog eternitplader i farven brun, hvid, rød eller blå.

OPSUMMERING

I DMRs første testperiode er der ikke registreret tilfælde af falske negative resultater blandt prøver af tagplader, eternitplader eller facadeplader.

Scanneren har vist enkelte tilfælde af falske positive resultater (2%) på ikke malede tagplader og op til 60% falsk positive på sortmalede tagplader.

Ud fra et forsigtighedsprincip kan falsk positive resultater accepteres, men praktisk og økonomisk kan det betyde, at materialer håndteres som asbesthol -

dige uden grund med de økonomiske, praktiske og tidsmæssige følgevirkninger, det kan have. Det er dog vores umiddelbare vurdering, at en sikkerhed på 98% for ikke malede tagplader er nok til, at asbestscanneren kan anvendes til en første screening og kvalitetssikring. Det kan være på genbrugs- og modtagepladser samt byggepladser ifm. renovering og nedrivning.

På andre materialetyper end tag-, facadeog eternitplader anbefaler vi pt. ikke asbestscanneren anvendt.

DMR fortsætter test af udstyret i 2024 og vil formidle resultater for øvrige byggematerialer i takt med undersøgelsens fremdrift.

Hvis du vil høre mere om vores resultater og muligheden for at indgå i fremtidige tests, så kontakt gerne DMRs afdeling for bygningsundersøgelser n

DMR’S CERTIFICERINGER

DMR har følgende ISO-certificeringer:

• 9001:2015 (kvalitetssikring)

• 14001:2015 (miljøledelse)

• 45001:2018 (arbejdsmiljøledelse)

• 26000/DS 49001 (CSR, social og samfundsmæssig ansvarlighed)

TAGLEJLIGHEDER ER DET NYE GRØNT

Erfaringer fra Energispring viser, at man kan falde i en fælde, når man udvider med tagboliger , bl.a. med fejldimensionering af varmeog ventilationsanlæg, når brugerarealerne bliver større.

Også historiske bygninger kan udnyttes bedre og indrettes med energieffektive metoder, samtidig med at de bevarer deres arkitektoniske egenart. Et eksempel er A. C. Bangs Hus, der ejes af Aage Bangs Fond. Det ligger på Strøget, midt i Københavns middelalderby.

TEKST / KRISTIN RABBE

LARSEN

Energispringsekretariatet, Københavns Kommune

Det bliver mere og mere populært at opføre taglejligheder og samtidig energirenovere. Det er godt nyt for klimaet. Vi skal både spare på energien, have flere boliger i byen og undgå at bygge mere nyt end nødvendigt. Københavns Kommune betragter tagboliger som en innovativ løsning, der gør det muligt at udnytte de ubenyttede kvadratmeter under bygningernes tage og dermed skabe ekstra arealer.

Konstruktion af tagboliger kan fungere som en finansieringskilde til energirenoveringer af eksisterende bygninger. To af Energisprings partnere har allerede

gjort sig erfaringer med at implementere tagboliger i deres byggeprojekter, hvilket blandt andet har givet energibesparelser i deres bygninger.

BEDRE UDNYTTELSE AF EKSISTERENDE BYGNINGER

Tagboliger bidrager til Københavns grønne omstilling. På den måde udnytter vi de eksisterende bygninger bedre, og det samlede behov for nybyggeri bliver mindre. Desuden drager tagboliger fordel af den eksisterende infrastruktur, herunder veje, kloaksystemer og energiforsyning.

Tagboliger udnytter ofte eksisterende tagkonstruktioner, og der kan anvendes byggematerialer som træ, hvilket kan give betydelig mindre klimabelastning sammenlignet med beton og stål.

ENERGIOPTIMERING I KØBENHAVNS INDRE BY NÅR NYE HØJDER

Igennem tiderne har byens allerøverste etager typisk stået ubenyttede hen. Men et eksempel på en bygning, som har udnyttet loft og tag bedre og samtidig gennemgået en helhedsorienteret energirenovering, er A.C. Bangs Hus.

A. C. Bangs Hus, der ejes af Aage Bangs Fond, er blevet renoveret under ledelse af ejendomsrådgiveren ArupHvidt, der er partner i Energispring. Det ligger på Strøget, midt i Københavns middelalderby. En eksisterende øverste etage på huset er delvist blevet fjernet og erstattet af hele to nye etager. I de to nye etager videreføres den arkitektoniske linje, så de naturligt integreres i den oprindelige ejendom, med en central placering i København.

-Det har været afgørende for Fonden at bevare bygningens æstetiske egenart i forbindelse med den store ombygning, siger direktør for ArupHvidt Morten Heding Juul Andersen. Med en samtidig udvidelse af kælderen er huset blevet 275 m2 større, udelukkende ved at udnytte den eksisteren -

de grundplan og konstruktion af huset, ved at bygge såvel i højden som i dybden.

De nye taglokaler kan bruges både til lejligheder og kontorer. Under ombygningen har man udnyttet bygningens eksisterende infrastruktur og forbedret klimaskærmen effektivt. Facaden har blandt andet fået nye vinduer, der respekterer det oprindelige arkitektoniske udtryk, og den har fået integrerede solceller monteret på ejendommens gavle. Bygningens energiforbrug er ifølge eksterne analyser udført til brug for ejendommens DGNB-Certificering beregnet til at falde med ikke mindre end 75 %. Det placerer huset i Renoveringsklasse 2, med Energimærke B, og ejendommen er det første renoveringsprojekt til at modtage en såkaldt ”DGNB Diamant-Bæredygtighedscertificering med Arkitektonisk udmærkelse”. Også historiske bygninger kan altså udnyttes bedre og indrettes med energieffektive metoder, samtidig med at de bevarer deres arkitektoniske egenart.

DIMENSIONERING AF VARMEOG VENTILATIONSANLÆG I forbindelse med denne type ombygning er det vigtigt at få dimensioneret varmeog ventilati -

Lars Blaabjerg Christensen, senior Asset Manager for P+.

onsanlæg korrekt. Her har Morten Juul Heding Andersen oplevet, at de gamle anlæg ikke nødvendigvis kunne forsyne den ekstra etage, og derfor skulle tilpasses den nye konstruktion. Det firma, han havde på opgaven, var ikke selv opmærk-

Det påvirker varmeforbruget og komforten, ikke mindst i stuelejlighederne, siger Lars Blaabjerg Christensen, Senior Asset Manager for P+ Pension. P+ pension er partner i Energispring.

DALHUSENE

Et byggeri, hvor der er bygget taglejligheder og energirenovering fra kælder til kvist, er Dalhusene i Vanløse. Her er der indrettet 36 nye tagboliger. Det er P+ Pension, der har gennemført projektet.

-At lave tagboliger giver mulighed for at udnytte et areal til boliger, som typisk bliver overset, siger Lars Blaabjerg Christensen.

-For os er tagboliger et oplagt indsatsområde i en tid, hvor der mangler kvadratmeter i byområderne samtidig med, at boligmarkedet i stigende grad efterspørger energivenlige løsninger, fortsætter han.

Derfor er taglejligheder et fokusområde for P+, når det handler om energioptimering af deres ejendomme. Pensionsselskabet bygger typisk loftsrum om til svanemærkede taglejligheder, når taget alligevel skal isoleres. Renovering af kældre er også en central del af P+’s projekter.

som på korrekt dimensionering under projekteringen, hvilket førte til ekstraomkostninger.

Efterfølgende har der vist sig vanskeligheder med at tilgodese et forskelligt varmeog kølebehov hos lejerne i ejendommen. Dialog med hver enkelt om behov og instruktion i indstilling af radiatorer og øvrige systemer har givet gode resultater, fortæller Morten Andersen.

ENERGIRENOVERING

FRA KÆLDER TIL KVIST I

BEBOELSESEJENDOMME

Morten Heding Juul Andersen, direktør, ArupHvidt. Dalhusene i Vanløse er et af P+´s renoveringsprojekter. Her blev gamle loftsrum i 12 boligblokke omdannet til 36 nye taglejligheder

Et andet eksempel er etablering af tagboliger på en eksisterende beboelsesejendom.

Her har etablering af taglejligheder betydet, at depotrum er flyttet fra loft til kælder.

-Og når man skal i gang med at lave nye rum, så er det oplagt samtidig at forbedre kælderens varmeforhold og isolering, for her er der ofte fugtproblemer og kuldebroer.

-Over en bred kam har vi i P+ opnået besparelser på 20-30 % af varmeforbruget i de ejendomme, vi har energirenoveret, og her har både renovering og udnyttelse af tage og kældre haft betydning, siger Lars Blaabjerg Christensen n

DALHUSENE I VANLØSE

Dalhusene i Vanløse er et af P+´s renoveringsprojekter. Her blev gamle loftsrum i 12 boligblokke omdannet til 36 nye taglejligheder. Ombygningen tog tre og et halvt år. Boligblok efter boligblok fik etableret taglejligheder, og kældrene blev energioptimeret.

Målet var at udvide boligarealet og forbedre bygningernes kvalitet. Det hele blev udført med fokus på bæredygtighed og ud fra et princip om at bygge mindst muligt nyt, hvor udnyttelse af eksisterende materialers værdi blev prioriteret. Kældrene gennemgik en energirenovering, og de eksisterende lejligheder fik også en overhaling. Samtidig blev der opført nye cykelskure og indrettet nye haverum. Den helhedsorienterede tilgang gav en betydelig forbedring af bygningernes samlede faciliteter og miljømæssige aftryk.

Med det nye Datavarehus kommer du helt tæt på kommunens almene boliger

Efter en rundtur i Landsbyggefondens nye ’Almene Datavarehus’ er du klædt på til at tage beslutninger på et solidt, databaseret grundlag, når det kommer til de almene boliger i kommunen. I varehuset kan dataudtræk fra et væld af forskellige systemer krydses i rapporter, der er skræddersyet til specifikke brugerbehov.

TEKST / TORE DAA FUNDER

Kommunikationsrådgiver, Landsbyggefonden

Hvad koster det at leje en lejlighed i kommunens almene boligområder? Hvordan ser det ud med skolegangen? Og hvor mange herfra stemmer ved valgene? Vejen til svarene er nu blevet kortere.

-For os som kommune er det en gave, at man med Datavarehuset får skabt et samlet overblik på

tværs af vores forvaltninger, siger Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen, Køge Kommune.

FIND VEJ TIL BEDRE

BESLUTNINGER I

LANDSBYGGEFONDENS

DATAVAREHUS

Med lanceringen af ’Det Almene Datavarehus’ bliver det lettere for boligorganisationer og kommuner

at få adgang til Landsbyggefondens omfattende datasamling. Her kan du finde et samlet overblik over kommunens data for bolig-, beskæftigelse- og kultur og fritidsområdet. Her er også data for valgdeltagelse og kriminalitetsforebyggelse. Og et væld af andet. Med varehuset får du adgang til data, som er afgørende for at sikre et solidt, databaseret beslutningsgrundlag – ex. i forbindelse med kommunens økonomiske tilsyn eller i den almene styringsdialog.

HVAD ER DET ALMENE DATAVAREHUS?

I ’Det Almene Datavarehus’ integreres både interne og eksterne datakilder fra Landsbyggefonden i ét samlet struktureret format, hvor data præsenteres via dynamiske dashboards og standardrapporter. Datavarehuset samler data og funktioner fra flere af Landsbyggefondens eksisterende selvbetjeningsløsninger og statistikker, herunder beboerdata, almen sty-

”Data hjælper os med at fokusere vores indsatser og drift – og viser effekterne af de indsatser, der er sat i værk. Vi får en masse viden fra vores frontmedarbejderemen i kommunen har vi alle et brændende behov for data, der kan supplere og understøtte den lokale viden, der allerede løbende produceres,” siger Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen, Køge Kommune.

Illustration:

Landsbyggefonden/AI-genereret.

ringsdialog, regnskabsdatabasen, huslejeregisteret og mange andre.

De eksisterende selvbetjeningsløsninger vil udstille data som hidtil, hvis man som bruger alene har interesse i løsningens specifikke datasæt.

-Den store fordel ved Datavarehuset er, at tilgangen og den tværgående brug af disse data bliver lettere for boligorganisationer og kommuner, så data kan gøre større nytte i hverdagen, siger Analysechef i Landsbyggefonden Evy I. Nielsen.

DATA FÅR NYT LIV I OG UDENFOR VAREHUSET

Datavarehusets samlede indgang til Landsbyggefondens data muliggør ad hoc-analyser og giver et omfattende overblik over dataene –der kan hentes ud på tre måder. Resultaterne kan nemt eksporteres enten som en layoutet PDF-rapport eller som Excel-filer, hvor brugeren selv kan arbejde videre med datasættene.

Endelig er der mulighed for at få adgang til de rå data via en system-til-system-integration, hvor data gennem et API overføres til et lokalt ’datavarehus’ i kommunen.

Netop de skræddersyede PDF-rapporter er blandt Datavarehusets nye produkter. Her er det nu muligt at krydse data på tværs af mange forskellige datakilder og årlige statistikker til samlede, overskuelige rapportudtræk.

NYSKABELSE MED BRUGERENS BEHOV I CENTRUM

Udviklingen af Datavarehuset er blandt andet sket med input fra kommunerne gennem KL’s forskellige netværk, så kommunale ønsker og behov så vidt muligt kunne integreres i varehusets logikker og abonnementsmuligheder.

Her kan brugeren finde data, der opdateres i takt med, at de tilflyder Landsbyggefonden – og som Analysechefen understreger, så vil opdateringsdatoen altid fremgå éntydigt.

Den kommunale adgang til Datavarehuset sker via den enkelte medarbejders MitID, men kommunens lokale MitID-administrator skal i spil. Det er nemlig afgørende, at medarbejderen tildeles rettigheder til netop Datavarehuset. Landsbyggefonden stiller hjælpekilder til rådighed ved indgan -

gen til Datavarehuset, ligesom der i efteråret er planlagt webinarer rettet mod kommunal brug og behov. Endelig sidder Landsbyggefondens medarbejdere på spring med tips ved henvendelse –telefonisk på 3376 2000 eller via postkassen detalmenedatavarehus@lbf.dk . Feedback og forslag til forbedringer bliver modtaget med kyshånd.

VÆRDI I DEN

KOMMUNALE HVERDAG

Den kommunale administration er fuld af data, og den samlede tilgang, som Datavarehuset tilbyder, hilses velkommen af Rikke Willesen, der er specialkonsulent i Køge Kommunes Velfærdsforvaltning. Hun arbejder inden for det boligsociale område, men også kommunens øvrige forvaltninger kan hente værdifuld viden i Datavarehuset.

Rikke Willesen understreger, at man har brug for at skue ud over kommunens samlede boligmasse. Her kan oplysningerne i ’Det Almene Datavarehus’ være et væsentligt skridt på vejen til at skabe et retvisende billede set gennem den bystrategiske brille.

FÆLLES FUNDAMENT FOR SAMARBEJDET

MELLEM KOMMUNER OG

BOLIGORGANISATIONERNE

I Køge Kommune er man ved at udvikle en strategisk rammeaftale, hvor alle boligafdelinger markeres med rød, gul, grøn ift. kommunens mulighed for anvisning: -Kommune og boligorganisation sidder sammen og kigger helt ned i data, for at fastlægge, hvor mange mennesker, et område kan bære, at vi anviser til.

Rikke Willesen har tidligere brugt Landsbyggefondens dataark for at få et aktuelt billede af bolig- og beboersammensætningen i området. Disse oplysninger kan nu også findes i Datavarehuset:

-Det er meget brugbart, at man har samlet så meget data – og det er også en styrke i vores samarbejde om lokale helhedsplaner, at vi kan trække data på tværs – det kan de lokale medarbejdere ikke selv. Det letter vores samarbejde, at vi som kommune her har en samlet adgang n

Med den enorme mængde struktureret data, som du kan finde i Det Almene Datavarehus, kommer du helt tæt på kommunens almene boliger og beboere – her i det almene boligområde Søparken i Køge.

Foto: Lejerbo.

KLIMADIALOG ER VEJEN FREM

Aalborg Kommune vil arbejde for indfrielse af deres reduktionsmål via klimadialog med landbruget og virksomheder ved kommende miljøtilsyn.

TEKST / MONA MØLLER CARLSEN

Kommunikationsansvarlig, Aalborg Kommune

Med udgangspunkt i kommunens klimaplan opstod idéen om at koble arbejdet med klima og reduktionsmål med det nuværende miljøtilsyn. Det betyder mere konkret, at kommunens myndighedsfolk fremover også kan tage en konkret klimadialog med på miljøtilsyn, og med mulighed for også at inddrage medarbejdere fra Klimaalliancen Aalborg ved udvalgte besøg.

-Udgangspunktet for klima -

dialogen er at få en struktureret gennemgang af virksomhedernes ressource-flow og en mere helhedsorienteret dialog både ude på miljøtilsynet og også internt blandt medarbejderne i Aalborg Kommunes Klima og Miljø Forvaltning med mulighed for sparring på tværs af afdelinger, fortæller direktør for Klima og Miljø Charlotte Heldorf Rønn og uddyber:

-Hvis vi skal gøre noget nyt, så skal vi også tænke anderledes, og som en stor kommune er det vigtigt, at vi tør gå forrest og prøve noget af. Derudover er det virkelig vigtigt at signalere, at vi både skal se på de væsentlige kilder til CO 2 udledninger og også inddrage relevante partnere i samarbejde og dialog, for at nå i mål med vores klimaindsatser.

Mere konkret har man i Klima og Miljø forvaltningen arbejdet på tværs af afdelinger for at udvikle et helhedsorienteret koncept, hvor man som myndighed også får mulighed for at fokusere på et bredere klimaperspektiv og ikke kun overholdelse og kontrol af miljølovgivningen.

-Konceptet klimadialog er en tilføjelse til det eksisterende miljøtilsyn, som vi ønsker at implementere med baggrund i kommunens klimaplan, fortæller Miljøchef Jens Riise Dalgaard og fortsætter: -Det er vigtigt, at vi kan tage en helhedsorienteret klimadialog med udgangspunkt i f.eks. virksomhedernes ressource-flow; lige fra råvarerne lander på matriklen til bearbejdning/processer undervejs, og hvad der sker, når produktet

sendes videre. Derfor bygger vi klimadialogen op, så vi samtidig får sat mere fokus på evt. spild og uhensigtsmæssige arbejdsgange undervejs. Det kan give både virksomheden og os et bedre overblik over hvilke processer, der udleder mest CO 2, og hvor det for alvor kan gøre en forskel at sætte ind med ændringer. Vi vil selvfølgelig stadig kigge på de miljømæssige forhold, som et landbrug eller en virksomhed er forpligtede til at overholde.

KLIMAETS MASSEBALANCE

Med klima- og miljøansvarlighed som centrale temaer, står de nordjyske virksomheder over for en stadig stigende udfordring med at reducere deres klimamæssige aftryk. Der bliver stillet større og større krav til virksomhederne og landbrugenes data og dokumentation, hvad enten det er i form af krav stillet fra egen værdikæde eller i form af krav fra lovgivningen. For at imødekomme disse udfordringer og krav og tage konkrete

skridt mod en mere klimaneutral fremtid har Aalborg Kommune udviklet en helt konkret metode, der kan benyttes i forbindelse med klimadialogen, kaldet ”Klimaets massebalance” – et værktøj designet til at identificere, vurdere og reducere CO 2-udledningen i nordjyske virksomheder. -Den største udfordring både hos os og hos vores samarbejdspartnere har ofte været, at det kan være svært at gennemskue de væsentligste belastninger og hvilke indsatser, der for alvor vil rykke noget på CO 2 reduktion. Vores nye tilgang er på den baggrund baseret på en massebalance model, der analyserer de indgående og udgående ressourcestrømme i virksomheden; ved at følge flowet i virksomheden, der består af en række processer, kan vi identificere de specifikke processer og tab af ressourcer og energi i virksomheden, der bidrager mest til den samlede CO 2-udledning. Sammenholder vi det med emissionsfaktoren for det enkel -

te materiale, kan vi på en valid måde identificere de væsentligste indsatsområder, forklarer Mette Larsen, leder af Klimaalliancen Aalborg.

Det er her vigtigt at påpege, at Aalborg Kommune på ingen måde laver et decideret klimaregnskab eller detaljeret kortlægning for den enkelte virksomhed. Der er udelukkende tale om en screening af, hvor de væsentligste potentialer for CO 2 reduktion ligger.

OPSTARTSFASE OG ORGANISERING

Brugen af dialogkonceptet er endnu i sin indledende fase, og man har på nuværende tidspunkt udvalgt en række virksomheder og landbrug, hvor man vil prøve konceptet af. Primært hos de steder, hvor man på forhånd ved, at der kan være en væsentlig klimabelastning. Derfra får kommunen nogle gode erfaringer, der kan danne grobund for lignende dialoger hos andre typer af virksomheder og landbrug.

I princippet er alle basistilsyn ved virksomheder og landbrug omfattet af det kommende klimadialogkoncept, dog med enkelte undtagelser f.eks. ved mindre hestehold, kødkvæg og andre mindre husdyrbrug samt ved garageanlæg og motorsportsbaner.

-I praksis vil vi få mulighed for fælles tilsyn/besøg mellem kollegaer fra myndighedsområdet og fra Klimaalliancen Aalborg, der kan spare løbende med hinanden og på sigt også evaluere konceptet sammen. Derudover vil der i dialogen med de eksterne parter også opstå muligheder for at indgå et såkaldt klimapartnerskab med Aalborg Kommune. Alt sammen med en større klimagevinst på sigt, slutter Charlotte Heldorf Rønn n

VIL DU HØRE MERE?

Selvom de konkrete erfaringer med konceptet endnu er få, vil vi gerne dele tankerne bag. Aalborg Kommune er værter for en stor europæisk konference om bæredygtighed fra den 1.-3. oktober – Aalborg 2024, hvor vi gerne vil se en masse kollegaer fra andre danske kommuner. Især til kommunernes klimadag, hvor fokus er på realisering af kommunale klimahandleplaner. Her er klimadialogen et helt konkret værktøj til netop at nå Aalborg Kommunes klimamål.

Hvad vi kan lære af Vandel Klimalandsby

I Vandel er det lykkedes at udvikle klimatiltag, der giver mening lokalt og samtidig reducerer beboernes CO 2-udledning markant. Her er, hvad andre kommuner kan lære

TEKST / ANNE TORTZEN

Leder, Center for Borgerdialog

FOTOS/ VANDEL

UDVIKLINGSRÅD & VEJLE KOMMUNE

Hvis det skal lykkes at gennemføre den grønne omstilling og bremse klimaudfordringerne, er der brug for alle kræfter. Kommunerne kan ikke gøre arbejdet alene, men må i stedet understøtte den handlekraft og det engagement, som findes hos borgere, lokalsamfund og virksomheder. Det er Klimalandsby Vandel i Vejle Kommune et godt eksempel på.

Vejle Kommune har gennem tre år eksperimenteret med en ny måde at arbejde med klimaindsatser på, hvor kommunen indtager en rolle som facilitator af borgernes klimahandling. Klimalandsbyen er tænkt som et laboratorium, der giver mulighed for at afprøve nye måder at arbejde og samarbejde på.

Vandel er en ’gennemsnitlig’ landsby, som mange kan spejle sig i. En landsby, der ikke er specielt ressourcestærk – og hvor de ressourcer, der er at finde, først og fremmest består i praktiske færdigheder og sociale netværk. Landsbyen afspejler meget godt det landlige Danmark, hvad angår CO 2-udslip.

BORGERDREVNE KLIMAINITIATIVER

Beboerne i Vandel har sat fem klimaindsatser i gang, nemlig:

• Energi: To tredjedele af landsbyens husstande har omlagt fra naturgas til fjernvarme

• Genbrug og sortering: Repair cafe og byttecontainer

• Grønnere transport: Delebilsordning, elcykler og ladestandere

• Biodiversitet: Plantning af en bynær skov

CO 2 REDUKTION: 30 %

Klimamad i Vandel.

• Kultur og formidling: klimaudstilling, åben landsby og ’køb lokalt’

Det er lykkedes Vandel at komme i mål med ambitionen om at nedsætte landsbyens CO 2-forbrug. Målinger foretaget af Rambøll før, under og ved afslutning af indsatsen viser et fald på godt 30 % i landsbyens udledning. I 2021 udledte hver husstand i Vandel i gennemsnit 8,2 tons CO 2 årligt målt på el, varme, transport og affald og fødevarer. Her, to år senere, er det tal faldet til 5,6 tons. Det er særligt på opvarmning, at Vandel har hentet sin største CO 2-besparelse. I dag er to ud af tre husstande i Vandel tilsluttet den grønnere varmeløsning. Omregnet til CO 2 har fjernvarmen betydet et fald i udledningen på ca. 1,7 tons CO 2. Samtidig har Klimalandsbyen skabt værdi for Vandel og løftet både klimabevidstheden, sammenholdet, selvfortællingen og troen på udvikling i landsbyen.

HVAD VI KAN LÆRE

Her er de greb i kommunens arbejde, som har været afgørende for at lykkes med klimalandsbyen Vandel –og som andre kommuner kan lære af:

EN TYDELIG POLITISK FORANKRING

Vejle Kommunes klimalandsby-indsats er forankret

politisk i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, som har godkendt en projektramme og bevilget penge til indsatsen. Politikerne udpegede Klimalandsbyen Vandel på baggrund af en konkurrence. Desuden har politikerne i udvalget haft mulighed for at følge processen tæt gennem løbende afrapportering og ved at deltage i forskellige events. Til sammen har det givet en tydelig og synlig politisk interesse for og forankring af klimalandsbyen.

ET ORGANISATORISK FOKUS

Efter udnævnelsen til klimalandsby har Vandel nydt godt af et organisatorisk fokus i kommunens forvaltninger. Betegnelsen ’klimalandsby’ er et vigtigt organisatorisk greb, som sender et signal internt i den kommunale organisation om, at her er en indsats med politisk bevågenhed, som skal understøttes. Det har gjort det legitimt for medarbejdere i andre afdelinger at bruge mere tid på Vandel, end de ellers ville have gjort. Samtidig har arbejdet med klimalandsbyen skubbet til samarbejdet på tværs internt i kommunen for at hjælpe de borgerdrevne initiativer på vej. Og endelig har ’de frie midler’ haft stor betydning for, at lokalsamfundet kunne komme i gang med konkrete klimatiltag.

ITALESÆTTELSE: ET EKSPERIMENT

Det har haft stor betydning internt i kommunens organisation, at klimalandsbyen bliver italesat som et ’eksperiment’ eller et ’laboratorium’, hvor der skal udvikles nye måder at arbejde på og opsamles læring. Det har gjort det mindre risikabelt for det politiske niveau at lukke uforudsigeligheden ind. Og samtidig har det banet vejen for, at medarbejdere i kommunen tør skubbe til kommunens sædvanlige roller, regler og rutiner – og gå nye veje for at hjælpe Vandel klimalandsby på vej.

ROLLEN SOM BROBYGGER

Vejle Kommune har stillet en projektleder til rådighed, der har udfyldt en rolle som brobygger og arbejdet på en måde, som er lykkedes godt med at understøtte beboernes klimainitiativer i Vandel.

Det er sket ved at udforske de lokale behov og ambitioner frem for at komme og fortælle borgerne i Vandel, hvad de skulle tage at gøre. Brobyggeren har desuden brugt tid og kræfter på at opbygge tillidsfulde relationer til borgerne i Vandel, som har gjort det nemmere at samarbejde og forstå hinandens positioner. Samtidig har brobyggeren inspireret og skubbet til de borgerdrevne initiativer på en respektfuld måde og har bygget bro til kolleger i kommunen og udenfor –og derved tilført både nye kontakter, inspiration og faglig viden til borgernes initiativer.

Kommunens rolle som katalysator har betydet, at de borgerdrevne klimainitiativer, som er vokset frem i Vandel, giver mening lokalt og derfor har en god chance for at blive ved – også efter at projekt klimalandsby Vandel er slut n

Tøjbytte og refashion.

Klimadag.

Syworkshop.

DATA, DATA, DATA: SÅDAN BLEV AARHUS BYRÅD KLAR TIL NY

KLIMAAFTALE

Klimasekretariatet i Aarhus Kommune har stået i spidsen for et omfattende katalog af virkemidler og effekter – en slags klima-wikipedia . Materialet dannede beslutningsgrundlaget for de politiske forhandlinger om et nyt klimaforlig.

Den 29. april 2024 indgik et bredt flertal i Aarhus Byråd en ny klimaaftale. Aftalen skal sikre, at Aarhus Kommune når målet om at blive CO 2-neutral i 2030. Men hvordan lander man en så stor aftale, der får kæmpe betydning for 350.000 aarhusianere? I artiklen deles nogen af vores erfaringer med at lave et tilgængeligt og faktabaseret grundlag for forhandlingerne.

KLIMA-WIKI-HVAD FOR NOGET?

De politiske forhandlinger om Aarhus’ nye klimaaftale har taget udgangspunkt i et omfattende fagligt baggrundsmateriale i form af et virkemiddelkatalog på alt i 20 indsatser. Man kan kalde det en

klima-wikipedia, fordi materialet er et overskueligt opslagsværk med data, der giver svar på de helt essentielle spørgsmål, der er vigtige for en politisk forhandling: Hvad handler de forskellige indsatser om? Hvor meget CO 2 kan de reducere? Hvad koster de at gennemføre? Hvem og hvad vil blive påvirket? Hvordan kan den enkelte indsats kobles sammen med andre indsatser for at skabe en synergieffekt? Osv.

Beskrivelserne af indsatserne fylder hver én side, og alle er layoutet ens. Formatet og den ensrettede ramme har gjort det lettere og mere overskueligt at danne sig et overblik over, hvilke greb vores byråd har til rådighed, når midlerne skal prioriteres for at nå målet.

CENTRAL REDAKTION TIL KVALITETSSIKRING

Reduktion af klimagasser er en kompleks og tværvidenskabelig disciplin, der kræver koordinering og forståelse på tværs af fagligheder. Mere end 100 kolleger har bidraget til baggrundsmaterialet.

Det er rigtig mange hænder og hoveder på samme produkt, og vi har derfor haft en central redaktion af kolleger i Klimasekretariatet, som har sikret indholdets niveau og et ensrettet sprog.

Det er en forholdsvis krævende opgave at være redaktør på et så stort og videnstungt materiale. Det er nødvendigt at balancere mange forskellige hensyn og sikre, at alt det vigtigste er med. Detaljeniveauet i de enkelte one-pagers er fx afhængigt af teknologisk modenhed og tilgængelig viden om området. Samtidig er nogle klimaløsninger fortsat uprøvede og risikobetonede, hvilket også skal fremgå tydeligt i beskrivelserne af tiltaget.

En anden vigtig redaktøropgave er at sikre, at det er tydeligt, hvad Aarhus Byråd selv kan beslutte, og hvad der kræver et nyt lovgrundlag for at kunne lade sig gøre.

DEN POLITISKE SPILLEPLADE

Vores virkemiddelkatalog af one-pagers er blevet brugt til at danne den politiske spilleplade både før og under klimaforhandlingerne. De korte beskrivelser har været grundlag for drøftelser om, hvilke indsatser de forskellige partier kan se sig selv i, og hvordan man kan skalere ned eller op for at lande et kompromis, som flere

TEKST / ROLF JOHNSEN

Klima og Energichef, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

kan være med på. Det har derfor også været nødvendigt at supplere materialet undervejs med svar på de spørgsmål, som forskellige forhandlingsparter har haft brug for at få afdækket, før de kunne sige til eller fra på en indsats.

Det lykkedes at lande et forlig med 29 ud af 31 mandater i Aarhus Byråd, og vi har fået god feedback fra forhandlingslokalet. Det faglige fokus i one-page-beskrivelserne af mulige tiltag har betydet, at forhandlingsparterne har kunnet koncentrere sig om de politiske ønsker frem for diskussioner og tvivl om effekt, teknologimodenhed mv.

Forligskredsen har været særligt optaget af at reducere CO2 og på at levere på målsætningen om CO2-neutralitet i 2030. Derfor har det været helt centralt, at vores data belyser, hvad de enkelte indsatser forventes at kunne give af reduktion, hvad vurderingerne baserer sig på, og hvilke usikkerheder der eventuelt fortsat er, så beslutningstagerne ved, hvad det indebærer at kaste økonomi efter det.

Den nye klimaaftale indeholder initiativer, der er opdelt i otte forskellige domæner, bl.a. transport, byggeri og fødevarer. Aftalen fastlægger, hvor store CO 2-reduktioner hvert domæne skal bidrage med for at nå målet om klimaneutralitet i 2030. Inden udgangen af 2024 skal aftalen konkretiseres i en ny klimaplan, som vi nu er i fuld gang med at planlægge processen for.

EN

KRÆVENDE MEN GOD MÅDE AT OVERSKUELIGGØRE KOMPLEKSITET

One-page-formatet har også været fagligt spændende at arbejde med. Der har krævet et skarpt øje for de politiske behov for information og en god fornemmelse for, hvad der er det absolut vigtigste at få med, når man kun har én side til rådighed. Det er rigtig gode kompetencer at øve sig i, når man hver dag leverer sin faglighed ind i en politisk styret organisation.

Den positive feedback på formatet fra både politikere og medarbej -

dere på tværs af Aarhus Kommune betyder, at vi helt sikkert vil bruge konceptet med one-pagers igen, når vi skal behandle andre komplicerede og tværfaglige emner. Arbejdet har været krævende og trukket store veksler på mange afdelinger af kommunen, som ofte har skullet komme med ekstraordinære og hurtige leverancer, men processen har samtidig været meget lærerig. Først og fremmest har den vist, hvor mange fagligheder vi besidder i kommunen – og hvor vigtigt det er at få dem i spil n

Den internationale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd – hvorfor og hvordan?

Udfordringen med at omstille sig til at være en bæredygtig og ansvarlig virksomhed kan fremstå som krævende . Vi forklarer, hvorfor dette arbejde er vigtigt, og hvordan udfordringen kan løftes på en forholdsvis enkel vis. Nøglen til dette er at implementere den internationale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd i egen virksomhed og hos forretningsrelationer.

TEKST / ANDREJ CHRISTIAN LINDHOLST

Code-of-Conduct specialist, Aalborg Forsyning

TEKST / SUNE SKADEGÅRD THORSEN

CEO, GLOBAL CSR

Imødegåelse af krav affødt af samfundsmæssige visioner om bæredygtighed, samfundsansvar og multiple bundlinjer samt en omfattende EU-regulering omkring bæredygtighed kan fremstå som en krævende udfordring for både offentlige og private organisationer. Udfordringen bliver ikke mindre af, at organisationer er gensidigt forbundet igennem værdikæder.

Historisk har visioner om bæredygtighed og samfundsansvar på virksomhedsplan almindeligvis været håndteret igennem politikker for ”Corporate Social Responsibility” (CSR). I dag anvendes investorernes begreb om ”Environmental, Social, Governance” (ESG) almindeligvis. Tilgangen til ESG har generelt udviklet sig fra sagsbaseret, over interessentbaseret, til principbaseret, og i dag er mange organisationers tilgang kendetegnet ved en blanding.

Sagsbaserede tilgange er udsprunget af sager, hvor interessenter i omverdenen har råbt op overfor en virksomhed i forhold til en specifik problematik. Et problem ved denne tilgang er, at den savner systematik og ikke identificerer eller imødegår problematikker, før de opstår.

Forventninger om inddragelse har ført til en interessentbaseret tilgang, hvor bekymringer i omverdenen inddrages i forhold til tilrettelæggelse af en virksomheds strategi. Problemer ved denne tilgang kan være, at forskellige interessenters bekymringer er modsatrettede, affødt af særinteresser og svære at omsætte i en effektiv virksomhedsstrategi, og skuffelser opstår, når bekymringer ikke tilgodeses.

En række strategiske tilgange er også etableret med fokus på udvalgte positive bidrag til bæredygtighed, fx ved fremhævelse af bidrag til udvalgte af FN’s verdensmål. Tilgangen er sympatisk, men selektiv og risikerer, at alvorlige negative indvirkninger på bæredygtighed forglemmes.

MINIMUMSSTANDARDEN

Et nybrud indenfor ESG kom med FN’s ved -

MENNESKERETTIGHEDER?

De internationalt anerkendte menneskerettigheder omfatter i alt 48 individuelle rettigheder defineret i 33 artikler i to delvist overlappende FN-konventioner om henholdsvis borgerlige og civile rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder – begge bekendtgjort i 1966.

tagelse af en global minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd i 2011 i form af FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, som i samme år blev kopieret ind i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd. FN’s Retningslinjer består af tre søljer. Den første sølje understreger statens (den offentlige sektors) pligt til at beskytte individets menneskerettigheder også imod negative indvirkninger fra virksomheder, og beskriver, hvad alle stater er forpligtede til at gøre i den henseende. Den anden søjle definerer det minimum, enhver virksomhed skal have på plads for at ’respektere’ menneskerettighederne; defineret ved et ledelsessystem. Den tredje søjle anerkender behovet for at etablere effektive adgange til genoprejsning, når mennesker oplever negative indvirkninger på deres menneskerettigheder; både stater og virksomheder har her et ansvar.

OECD’s Retningslinjer supplerer FN’s Retningslinjer ved at udbrede ledelsessystemet til at omfatte de miljømæssige og økonomiske dimensioner af bæredygtighed. Tilsammen udgør de to instrumenter en systematisk ramme for virksomheders arbejde med at forebygge eller afbøde negative indvirkninger på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Efterfølgende har EU, som den første region i verden, med en række reguleringer, der indeholder krav om nødvendig omhu (due diligence), rapportering herom, rapporteringsstandarder og dobbelt væsentlighedsanalyser, etableret en ramme for en bindende implementering af minimumsstandarden på landeniveau.

VÆRKTØJER

Minimumsstandarden indeholder krav til virksomheder om at integrere forpligtende politikker om respekt for menneskerettigheder, miljø, og anti-korruption, samt tiltag til forebyggelse eller afbødning af negative indvirkninger på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, samt tilhørende processer for nødvendig omhu og genoprejsning.

Det er igennem processer for nødvendig omhu, at en virksomhed identificerer de mulige eller aktuelle negative indvirkninger, som virksomheden kan forårsage eller bidrage til. Det er også igennem nødvendig omhu, at en virksomhed systematisk identificerer relevante risici at forholde sig mere aktivt til, etablerer

målepunkter til at måle effektivitet, og derefter kan afrapportere meningsfuldt til omverdenen. Et centralt værktøj er indvirkningsanalyser, hvor alle potentielle og aktuelle negative indvirkninger på bæredygtighed sammen med virksomhedens forebyggende eller afbødende tiltag regelmæssigt gennemgås.

Når negative indvirkninger er opstået, er det vigtigt, at virksomheden har etableret effektive mekanismer for genoprejsning. Det drejer sig om dialog med interne og eksterne berørte, samt aktive handlinger såsom anerkendelse eller økonomisk kompensation.

BÆREDYGTIGHED I VÆRDIKÆDER

Minimumsstandarden er formuleret således, at hvis alle virksomheder, herunder kommunale organisationer, i en værdikæde stiller krav til hinanden om at anvende denne, vil der opstå et selvregulerende system, der forebygger eller afbøder alle negative indvirkninger på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed på tværs af værdikæden. Efter standarden skal alle virksomheder være gennemsigtige om resultatet af deres indvirkningsanalyser. Samfundsmæssigt er der derfor særdeles gode grunde til at fremme anvendelsen af minimumsstandarden n

EKSEMPLER PÅ NEGATIVE INDVIRKNINGER OG TILTAG

Systematisk og vedvarende overarbejde (negativ indvirkning under artikel 7 i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder). Tiltag: planlægning og registrering af arbejdstid. Korruption (negativ indvirkning under kapitel 7 i OECD’s vejledning).

Tiltag: intern og ekstern kontrol, etiske kodeks.

Forurening af nærmiljø (negativ indvirkning under kapitel 6 i OECD’s vejledning). Tiltag: etablering af miljøledelsessystemer og registrering af miljøpåvirkninger.

Ansvarlig forretningsadfærd i Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning har indarbejdet den internationale minimumsstandard over en årrække. Dette har blandt andet skabt opmærksomhed på hvilke politikker og processer, der forebygger og afbøder negative indvirkninger på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og lettet arbejdet med ESG-rapportering.

TEKST / ANDREJ CHRISTIAN LINDHOLST

Aalborg Forsyning

TEKST / STINNE NØRSKOV SMED

Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning vedtog i 2021 en CSR-politik baseret på den internationale minimumsstandard. Baggrunden var et ledelsesmæssigt ønske om at blive bedre til systematisk at kunne identificere, forebygge og afbøde negative indvirkninger på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed forbundet med Forsyningens virke både i egne aktiviteter og hos forretningsrelationer.

INDVIRKNINGSANALYSER

En ny politik kan være let at vedtage. Kunsten er at omsætte visioner til virkelighed. I årlige indvirkningsanalyser gennemgås potentielle og aktuelle negative indvirkninger i forhold til de 48 menneskerettigheder, 20 miljøområder og 16 økonomiske områder. I 2023 identificerede Forsyningen fx 2 aktuelle og 16 potentielle menneskerettighedsindvirkninger. Til forebyggelse af de måske væsentligste negative indvirkninger forbundet med Forsyningens virke – klimaforandringer og energiforbrug – er der iværksat en række tiltag – om end de tager tid. Tiltagene omfatter erstatning af kul i 2028 med bæredygtige alternativer, baseret på teknologier som varmepumper og varmtvandslagre. Indvirkningsanalyserne har også skabt opmærksomhed omkring ellers oversete menneskerettighedsrisici, herunder risici omkring forfatterrettigheder og diskrimination ved Forsyningens kommunikation, som krævede iværksættelse af handlingsplaner.

Indvirkningsanalyserne har skabt et overblik over bæredygtighedsrisici forbundet med forsyningens virke og styrket interne processer og tiltag til forebyggelse og afbødning af negative indvirkninger på de tre bundlinjer for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

MINIMUMSSTANDARDEN OG EU’S RAPPORTERINGSKRAV

Arbejdet med minimumsstandarden har bragt Forsyningen på forkant med ny EU-regulering og krav om bæredygtighedsrapportering og dobbelt væsentlighedsanalyser. Indvirkningsanalyser har særligt sikret, at forsyningen har været på forkant med hvilke forhold, der er væsentlige og skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen. Minimumsstandarden sikrer også, at Forsyningen forholder sig til risici for de menneskerettigheder og områder for miljømæssig og økonomisk bæredygtighed,

som ikke er dækket af oplysningskrav og datapunkter i EU’s rapporteringsstandarder.

KRAV TIL

FORRETNINGSRELATIONER

Forsyningens CSR-politik stiller også krav til forretningsrelationer om efterlevelse af minimumsstandarden. Derfor kan Forsyningen umiddelbart fremstå som en lidt krævende samarbejdspartner. Udfordringen er dog ikke større, end at den på forholdsvis enkel vis kan løftes. Samtidig vil integreringen af minimumsstandarden sikre, at en virksomhed – og den værdikæde som den er en del af – efterlever de centrale principper, der er indbygget i EU-reguleringen om virksomheder og bæredygtighed. Når minimumsstandarden i en værdikæde i nogle tilfælde ikke kan efterleves, handler det om at indgå i dialog eller udvælge forretningsrelationer, der er i en positiv udvikling n

TEKST / BENT SKAARUP

LINDHARDT

Kommunikationsmedarbejder, HP Byg A/S

”Vi hilser det velkommen”

Ansvarlighed har altid været et nøgleord hos HP Byg, og i 2022 begyndte den nordjyske entreprenør arbejdet med Den Internationale Minimumsstandard for Ansvarlig Virksomhedsadfærd. Anslaget var et udbud fra Aalborg Forsyning – og selvom det har krævet både tid, kompetencer og ressourcer , håber man hos HP Byg, at andre vil følge trop og stille lignende krav, når de køber ind.

-I starten virkede det selvfølgelig noget kompliceret, fortæller HP Bygs administrerende direktør, Carsten Elgaard Sørensen, om det første møde med den Internationale Minimumsstandard for Ansvarlig Virksomhedsadfærd. Det var i 2022 i et udbud fra Aalborg Forsyning, som handlede om opførelsen af et driftscenter. -Men vi fik læst op på de – for os – nye begreber, og brikkerne begyndte at falde på plads frem til 2023, hvor vi implementerede standarden.

Foruden, at CSR var del af tildelingskriterierne, havde Aalborg Forsyning krav om, at vinderen skulle implementere en CSR-erklæring i henhold til UNGPs/OECD samt udarbejde en indvirkningsanalyse.

BEHOV FOR NYE KOMPETENCER

HP Byg har rødder tilbage til 1953,

og virksomheden har altid lagt vægt på ansvarlighed – fx lyder et mantra, at sikkerhed og arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det øvrige arbejde. Dagligdagen for virksomhedens godt 250 medarbejdere udspiller sig i Nord- og Midtjylland samt på Sjælland, og der er både små og store byggeopgaver. Foruden byggestyringen har HP Byg egenproduktion inden for beton, murer, tømrer og snedker.

Og hos HP Byg var man eksempelvis også med for 10 år siden, da de første danske DGNB-certificerede byggerier blev opført. DGNB handler om dokumentation af enkeltstående byggesager, og ordningen bygger også på FN’s opdeling i det sociale, økonomiske og miljømæssige. Men selvom tankegangen således var velkendt hos HP Byg, var der alligevel behov for

nye kompetencer, da man skulle leve op til CSR-kravene:

-Som udførende i byggebranchen kommer vi fra en lavpraktisk vinkel, hvor emner som miljø og arbejdsforhold skal håndteres på en travl og kompleks byggeplads. Det er noget, vi er vant til, men i mødet med minimumsstandarden blev dokumentationen et trin mere akademisk. På den måde krævede det, at vi satte en medarbejder til at læse op på det hele og tilegne sig en del ny viden.

Carsten Elgaard Sørensen tilføjer desuden, at implementeringen skete i tæt samarbejde med Aalborg Forsyning, som bidrog med inspiration og sparring.

MED I STRATEGIEN

HP Byg er omfattet af loven om bæredygtighedsrapportering – og her spiller minimumsstandarden også en rolle:

-På mange af punkterne kommer vi til at genbruge eller bygge videre på det arbejde, vi allerede har lavet. Så på den måde var tiden og ressourcerne en investering, der kommer os til gode.

HP Byg har desuden ansat en medarbejder i en nyoprettet stilling, som har fået bæredygtighedsrapporteringen som sit hovedfokus. Og man har også ved flere lejligheder oplevet kunder, som stiller højere krav til CSR, når de byder opgaver ud:

-Bæredygtighed er noget vi med selvfølgelighed skal kunne håndtere – og selvom det stiller nye krav til os, er det noget, vi hilser velkommen, slutter Carsten Elgaard Sørensen, som desuden kan fortælle, at bæredygtighed kommer til at spille en vigtig rolle i virksomhedens kommende strategi n

Driftcenter, Aalborg Forsyning

PLANLÆGNING: MAKSIMAL MOBILDÆKNING MED SÅ FÅ MASTER SOM MULIGT

TEKST / ONNO JUHL-VOLLERS, SPECIALKONSULENT

Digitaliseringsministeriet

Det er ikke en nem opgave for hverken kommuner eller teleoperatører at få sat telemaster op rundt omkring i Danmark. En række anbefalinger kan bidrage til at lette processen.

Telemaster er sjældent populære, men borgerne er heller ikke glade, når de mangler mobildækning. Erhvervsdrivende skal kunne regne med, at de kan føre en mobilsamtale eller bruge dankortterminalen. Den moderne familie og udkørende kommunale medarbejdere har brug for stabilt internet. Og man skal selvfølgelig også altid kunne ringe 112.

Vi har i Danmark heldigvis allerede en mobildækning, der er blandt de bedste i Europa. Men få steder mangler dækningen fortsat

”TELEMASTER”

Master til radiokommunikationsformål eller i daglig tale ”telemaster” er høje metalkonstruktioner, der bruges til antenner. Selve masterne er i det væsentlige ens, uanset hvilke antenner der sidder i dem.

Master med antenner til mobilnet (4G, 5G…) omtales ofte som ”mobilmaster”. Master bygges også til brug for radio- og tv-signaler eller tjenester, der med brede samlebetegnelser fx kaldes IoT (Internet of Things) eller M2M (machineto-machine). Det er ansøgeren, der bedst kan beskrive den konkrete tjeneste. Uanset formålet på etableringstidspunktet ender det ofte med, at der sidder forskellige tjenester i masterne. Masteloven forpligter ejere af master og mange høje bygninger m.v. til at give adgang til, at andre kan opsætte antenner.

helt. Andre steder opleves dækningen som dårlig, fordi det stigende dataforbrug rammer den maksimale grænse for, hvad eksisterende antenner i området har kapacitet til at håndtere. Derfor er der behov for, at mobiloperatørerne løbende udbygger deres mobilnet. Mobildækning kræver antenner. I byerne kan de ofte sidde på hustage, mens der andre steder er brug for master. Begge dele kræver et plangrundlag, og god mobildækning er også én af de nationale interesser i den kommunale planlægning. Digitaliseringsministeriet er den danske telemyndighed og har derfor ansvaret for at varetage denne interesse.

MANGE RESTRIKTIONER KAN BETYDE FLERE MASTER

I Digitaliseringsministeriet er vores tilgang ”bedst mulig dækning med færrest mulige master”. Det står, med lidt andre ord, også i masteloven, netop fordi det er vigtigt at tage hensyn til byernes udtryk, landskabet, naboerne og naturen. Nogle gange kan restriktioner i planlægningen dog medføre flere master samlet set. Hvis masterne fx placeres steder, hvor de reelt ikke kan dække hele det ønskede område, eller hvis de opføres i en lavere højde end den optimale, opstår der ”huller” i dækningen. Det skaber et behov for flere master, der kunne være undgået ved mere optimale placeringer i første omgang.

FIRE ANBEFALINGER TIL LOKAL PLANLÆGNING

Digitaliseringsministeriet har fire anbefalinger til, hvordan planlægningen både kan begrænse antallet af master til det nødvendige og tage højde for den måde, som mobilnettene fungerer på rent radioteknisk.

1.Begræns begrænsningerne: I byerne er der ofte mulighed for at sætte antenner op på bygninger i stedet for at bygge master. Der kan være gode grunde til at begrænse antenner på bygningerne, men det giver de bedste forudsætninger for god mobildækning, hvis kommunen nøjes med at friholde få udvalgte bygninger for antenner. Vi ser eksempler på hele kvarterer i byer, hvor lokalplanen forhindrer opsætning af antenner (nogle gange blot, fordi lokalplanen er af ældre dato). I byerne er befolkningstætheden høj, så en antennes kapacitet rækker ofte kun til et lille område. Hvis en lokalplan forhindrer nye antenner i hele kvarteret, kan det derfor være vanskeligt for operatørerne at sikre en tilfredsstillende dækning.

2.Retningslinjer og fleksibilitet i kommuneplanen: Det anbefales, at det beskrives i kommuneplanen, hvornår en mast som udgangspunkt kan accepteres. Kommunen kan også have en interesse i at undlade at afskære sig selv helt fra at tillade nye master i tilfælde, der falder uden for disse retningslinjer. Da masten skal stå et sted, der både passer med dækningsbehovet, og hvor lodsejeren samtidig er villig til at udleje jorden, er der ofte få egnede steder. En restriktiv kommuneplan kan tvinge kommunen til at sige nej til ny dækning i et område, selvom kommunen på baggrund af en konkret ansøgning godt kan se behovet for en mast.

3.Husk de specifikke regler for mastesager: I sager om landzone -

tilladelser til master følger det af Planklagenævnets praksis, at alternative placeringer skal afsøges. En grundig sagsbehandling kan derfor sikre, at afgørelsen holder i tilfælde af en klage. Alternative placeringer bør afsøges i dialog med ansøger. Det er også værd at nævne planlovens nye § 35, stk. 12, hvorefter kommuner for at sikre mobildækning kan tillade ”telemaster” – efter omstændighederne uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Væsentlige hensyn må dog ikke tale afgørende imod.

4.Ring til Digitaliseringsministeriet: Vi bistår gerne undervejs i sagerne, fx ved at forklare særregler, tekniske argumenter og begreber, og vi hjælper med at afkode ansøgers dækningskort.

Kompleksiteten i disse sager kalder på løbende dialog mellem kommuner, telebranche, Digitaliseringsministeriet og andre aktører i staten. Ved fælles hjælp kan vi både sikre god mobildækning, og at borgerne kan stole på, at de master, der bygges, bliver bygget med god grund. Dialogen bliver kun vigtigere de kommende år. Der er netop vedtaget nye rammer på teleområdet i form af en ny EU-forordning om gigabitinfrastruktur, som bl.a. indeholder et krav om, at ansøgninger om de nødvendige tilladelser til telemaster skal færdigbehandles på fire måneder (gældende fra november 2025). I landzonesager skal der ofte nås mange sagsskridt. Derfor skal vi i fællesskab finde ud af, hvordan de nye regler kommer til at fungere i praksis n

KONTAKT DIGITALISERINGSMINISTERIET

Skriv til tele@sdfi.dk eller ring til Onno Juhl-Vollers (40 48 61 76) eller Benjamin Overvad (40 47 67 28).

DIALOG ER VIGTIGT

Jorden er ikke grønnere på den anden side - selvom der ligger et parcelhus

Kommunerne anmoder om regelforenkling, så der kan sættes ind mod anvendelse af pesticider i parcelhushaverne . For som bekendt er grundvandet ikke “fredet”, fordi der ligger et parcelhus på grunden.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet

FOTOS/ Colourbox

Det skal være nemmere for kommunerne at forbyde privat brug af pesticider, hvor grundvandet er truet. Det øger sikkerheden for borgernes drikkevand.

Det er beskeden fra KTC’s faggruppe Miljø og Grundvand – Vand, som har meldt klart ind til KL om, hvad der skal til for at beskytte grundvandet under byerne. Fund af pesticider under byerne er nemlig en stor udfordring, peger faggruppen på.

Der er faktisk regler, som muliggør et forbud, men i praksis er reglerne alt for komplekse, og det vil tage årtier at gennemføre forbud. Derfor efterlyser KTC’s faggruppe et regelsæt, der griber ind over for parcelhusejerne, der anvender pesticider på deres grund.

UNDERSØGELSE LIGGER

TIL GRUND FOR ARGUMENTER

Pesticider, der anvendes af private husstande, KAN forurene grundvandet.

Underfaggruppen Vand, under faggruppen for Miljø og Grundvand, har udført beregninger af risiko for udvaskning af pesticider, der er godkendt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Beregningerne viser, at pesticiderne KAN forurene grundvandet.

Det kan jo sådan set ikke undre, for andre sektorer anvender jo også opblandede pesticider på beplantet jord, og det siver også til grundvandet, når uheldet er ude, eller de naturmæssige forhold giver mulighed for det.

LØSNINGEN ER IKKE ET STORT FORKROMET REGELSÆT

Dog skal det være enkelt for kommunerne at skride ind med forbud over for parcelhusejerne, så det ikke bliver

FAKTA OM KTC’S FAGGRUPPER

Faggrupperne består af medarbejdere, som arbejder med klima, miljø og teknik i landets kommuner.

Medarbejderne har dyb faglig viden om de områder, som den enkelte faggruppe arbejder med.

Faggrupperne laver høringsbidrag til KL ud fra den faglige ekspertise, som er i gruppen.

en administrativ stor opgave. Et forbud kan være meget ressourcekrævende for en kommune at håndhæve, ligesom processen vil skabe større frustration hos borgerne.

Vi kan se, at mindre bureaukrati er vejen frem, og at der på andre områder er regelsæt, som er mindre bureaukratiske. Nye regelsæt kan give os mulighed for at lave forbud der, hvor vi kan se, at det er nødvendigt at skride ind for at beskytte grundvandet.

Faggruppen anbefaler netop, at der laves et nyt regelsæt til kom -

munerne, der muliggør et forbud i konkret afgrænsede parcelhusområder, hvor den enkelte kommune vurderer, at et forbud er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af drikkevandet.

NY BNBO-AKUTPLAN

GÆLDER IKKE FOR PARCELHUSHAVERNE Faggruppen kommenterer omkring den nye Akutplan, som trådte i kraft den 1. juli i år, at den betyder, at kommunerne skal udstede påbud mod pesticider i områder helt tæt ved vandværkernes boringer.

LØSNINGSFORSLAG TIL DET FORENKLEDE REGELSÆT

Man kunne evt. lave regler svarende til områdeklassificering iht. jordforureningsloven. Et forslag, der evt. kan bruges som løsning, er sendt fra KL til Miljøstyrelsen. I det forslag skriver advokaten blandt andet:

”En sådan særlig regulativmodel, hvor der fastsættes bindende bestemmelser for afgrænsede geografiske områder, kendes blandt andet på jordforureningslovens område. Her har kommunerne via lovens § 50a hjemmel til at fastlægge, hvilke områder der er ”områdeklassificeret”, og således at der inden for disse områder er en juridisk forpligtelse (via jordflytningsbekendtgørelsen) til at leve op til nogle krav, når der fra disse ejendomme fjernes jord”.

Men der er kun tale om erhvervsmæssig anvendelse og ikke parcelhushaverne, der er omfattet. Rent fagligt er der ikke forskel på, om der anvendes pesticider på landbrugsjord eller i en have. For kommunerne giver det derfor ikke mening, at der kun skal gives påbud til landbrug og andet erhverv. Derfor arbejder KTC’s faggruppe sammen med KL videre med forslag om et nyt regelsæt, som er overskueligt at gennemføre i praksis n

FAKTA OM SAGENS GANG:

I 2020 løftede KTC problemstillingen over for KL, hvor det blev drøftet i Teknikerkontaktudvalget i KL, hvor KTC’s bestyrelse også sidder med KL har bakket op om faggruppens forslag om områdebaserede forbud mod anvendelse af pesticider i parcelhusområder mm. i byerne Miljøministeriet henviser til en aftale fra 2021 om et forbud mod sprøjtning med midler, der ikke er let nedbrydelige, på en række offentlige og private arealer, hvor der er en særlig risiko for, at sprøjtemidler og rester heraf kan sive ned til grundvandet.

KL og vandværkerne mener dog ikke, at problemet er løst effektivt

Regeringen har pr. 1. juli 2024 vedtaget en såkaldt Akutplan om, at kommunerne skal udstede påbud mod pesticider i områder helt tæt ved vandværkernes boringer. Igen er det dog kun erhvervsmæssig anvendelse og ikke parcelhushaverne, der er omfattet.

Der er behov for ensartet vandhåndtering i kommunerne

Vandet og det ændrede klima fylder meget i den offentlige debat, og med rette, for det er nu, vi skal handle, hvis vi ikke vil have endnu flere oversvømmede gader og insolvente borgere i fremtiden. Vi skal tænke os om, så vi ikke bygger os ind i nye problemer, og det inkluderer en ny og tværfaglig tilgang til vandhåndtering.

TEKST / SARA BUGGE PLOUG

Ekspertise og markedschef, NIRAS

Langt de fleste lokalplaner i dag indeholder elementer af vandhåndtering, men der kan være stor forskel på, hvor høj detaljeringsgraden er og hvilke krav, der stilles, til såvel private som offentlige byudviklere. Dette gælder også nogle gange indenfor den enkelte kommune. Og det er helt naturligt, for vi har alle vores faglige ståsted og erfaringer, som gør, at vi har mere fokus på noget end på andet.

EN STIGENDE TRUSSEL FRA

FLERE VANDKILDER KRÆVER

TVÆRFAGLIG HANDLING

Det, som er tendensen nu, er imidlertid, at vandhåndteringen bliver mere og mere kompleks. De ændrede klimaforhold byder, udover ekstremregn og øgede nedbørsmængder, på stigende grundvand og udfordringer med øget vandstand i have, søer og vandløb. Dertil

kommer, at vi ikke har ret mange robuste udviklingsområder tilbage, når vi snakker bynær byudvikling. Byudviklingen har haft fart på i Danmark i en årrække, og mange af de områder, som vi kan bygge på i dag, ligger i lavninger, og dermed tæt på grundvandsspejlet. Det gør vandhåndteringen mere kompliceret.

Det betyder, at kommunerne har behov for at forholde sig til alle vandkilder, for at sikre borgerne mod oversvømmelser, og invitere alle vandfagligheder ind i arbejdet med udviklingen af nye byområder. Formålet med den tværfaglige tilgang er, at fremtidens planlægning af nye udstykninger sikrer plads til vandet, mens der stadig tages hensyn til rekreative arealer, bebyggelse og natur.

Med udgangspunkt i de øgede regnmængder, har mange lokal -

planer i de seneste 10 år stillet krav til lokal håndtering af regnvand, som oftest ved nedsivning eller oprettelse af bassiner. Vi oplever dog oftere og oftere, at dette besværliggøres af højtstående grundvand eller en overbelastet recipient, som stiller helt andre krav til bassinkapacitet eller alternativ løsning. Det problem skal vi løse ved at sidde flere sammen om bordet.

Med input fra grundvands-, vandløbs-, spildevands- og kystafdelingerne, har kommunerne mulighed for at planlægge vandhåndteringen ud fra et større og mere bredtfavnende datagrundlag, og med inddragelse af afdelingerne for fx natur, vej, park og mobilitet, bliver kravene til rekreativitet og biodiversitet i tråd med kommunens strategi på området.

Figur 1: Det ændrede klima giver mere vand fra alle sider og i nye mønstre.

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT

ER FØRSTE STEP

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan forholdene for vandhåndtering er. Nogle kommuner har lange kyststrækninger, hvor der er behov for at dæmme op for vandet, for at kunne udstykke et nyt område. Andre kommuner har meget højtstående grundvand, og andre igen har det hele. Det betyder, at man som kommune ikke bare kan ’gøre som de andre’. Man skal starte med at kigge indad og kortlægge de lokale forhold. Det kræver en fælles workshop for alle fagligheder, hvor man struktureret indsamler den viden, som skal danne grundlag for den endelige praksis for vandhåndtering - og der er mange fordele ved at involvere flere fagligheder fra start.

For det første får man et mere helhedsorienteret vidensgrundlag, men derudover skaber en tværfaglig tilgang også ejerskab bredt i kommunen, som optimerer det interne samarbejde omkring vandhåndtering i nye udstykninger. Hvis vandhåndtering bliver noget, vi er ’enige om’, får vi strømlinet det administrative arbejde og ultimativt sikret, at vi behandler alle ens.

rer den fremtidige arealplanlægning. I Planloven §11 a. står der, at Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for:

18) udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder,

HVAD SKAL

JEG BIDRAGE MED?

Som fagspecialist er man ofte koncentreret omkring sin egen faglighed, og det kan være svært at se synergierne og de mange påvirkninger, som spiller ind, hvis vi skal planlægge holistisk. Her kan det hjælpe med en fælles diskussion, som tager udgangspunkt i en kortlægning af den enkeltes rolle nu og i fremtiden, hvor medarbejderne stiller sig selv spørgsmålene:

1. Hvad er min rolle i vandhåndteringen?

2. Hvornår støder jeg på vandhåndteringsopgaver i min hverdag?

3. Hvordan og hvornår inddrages jeg i nye udviklingsplaner?

4. Hvilket input mangler jeg fra andre?

5. Hvornår er vandhåndteringen bøvlet for mig?

6. Hvornår og hvordan vil jeg gerne inddrages i fremtiden?

Ved at kortlægge roller og bindinger kan man udarbejde et arbejdsflow, hvor alle fagligheder tænkes ind, og hvor det er afklaret på forhånd, hvordan processen skal være, hvis samarbejdet skal køre optimalt. I arbejdsflowet ligger også den politiske inddragelse, som er nødvendig i flere steps i udarbejdelsen af vandhåndteringsplaner for nye områder.

LOVGIVNING OG RAMMER

Som en del af udarbejdelsen af en fælles administrationspraksis for vandhåndtering i kommunen, er det helt essentielt at have styr på de rammer og regler, som regule -

19) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,

Det betyder med andre ord, at kommunen er forpligtet til at forholde sig til risikoen for fremtidige oversvømmelser, og har et ansvar for, at vi ikke bygger os ind i nye problemer. Og det betyder også, at man som kommune både kan og skal stille krav til udviklingen af nye områder.

STIL DE SAMME

KRAV TIL ALLE!

En tværfaglig tilgang til vandhåndtering er den bedste garanti for, at vi får stillet de rigtige krav fra start og undgår at skabe oversvømmelsesrisici for borgerne i fremtiden. Men vi skal ville mere end det. Vi skal tænke biodiversitet, de naturbaserede og de multifunktionelle løsninger ind i de krav, vi stiller, så vi sikrer helheden, der hvor vi bygger nyt.

Ved at skabe en fælles praksis for vandhåndtering, som inkluderer alle fagligheder, er det samtidig muligt at udarbejde en vejledning til byudviklerne med de krav og bindinger, som er relevante for den enkelte kommune, og dermed behandle alle ens. Sidegevinsten ved den tværfaglige tilgang er endvidere, at man med en fyldestgørende liste over krav, får et værktøj, som både sparer tid og hovedbrud for den enkelte medarbejder n

KOMMUNERNE KOORDINERER OPRYDNING EFTER TAB AF CONTAINERE

”Samarbejde er afgørende.” Det er budskabet fra Betina Brøndum Andersen, Miljøkonsulent i Jammerbugt Kommune. Kommunen gjorde sig store erfaringer med håndtering og oprydning af et bjerg af vraggods , som var skyllet i land i julen 2023.

Natten til den 22. december tabte Mærsk-fragtskibet Mayview Maersk 46 containere i stormvejr ud for den nordjyske kyst. Containere drev rundt i vandet. Nogle sprang læk i vandet, og andre ramte kysten. Tusindvis af gods- og vragdele derfra skyllede op og forurenede en strækning fra Jammerbugt til Skagen.

ET STORT SAMARBEJDE

MIDT I JULEFERIEN

Strandingsbekendtgørelsens §1 og §2 beskriver at: ”Indtil politidirektøren, selv eller ved fuldmægtig, kan komme til stede, udøver strandfogeden den politiet tilkommende myndighed. Strandfogederne er pligtige til, på de tider, hvor strandinger er at befrygte, at færdes på stranden så ofte og i det omfang, som i deres instruks nærmere bestemmes.” Ifølge Strandfogedens hjemmeside: ”En strandfoged er statens repræsentant i kystnære områder mod søterritoriet og forestår på statens vegne og på statens forstrande opsynet med strandinger og i-landdrevet gods, herunder vraggods.”

Strandfogeden stod med en uoverskuelig opgave midt i julens højtid. Hændelsen krævede en hurtig respons. Kommunen var nødt til at reagere hurtigt, opbygge et samarbejde og gribe til handling. Jammerbugt Kommune, strandfogeder og Mærsk holdt møder for at få klarhed over situationen. Heldigvis påtog virksomheden sig sit ansvar og vil betale for oprydningen. Der opstod god kommunika -

TEKST / RYAN METCALFE Coordinator, KIMO Danmark

tion mellem kommunen, strandfogederne og politiet med aftaler om ansvarsfordeling og opgaveløsning. Kommunen koordinerede indsatsen mellem parterne, entreprenører og en hær af frivillige. På grund af situationens alvor var det vigtigt, at parterne ikke brugte tid på at debattere ansvarsområder eller lovgivning, men den mest effektive måde at løse opgaven. Jammerbugt Kommune oplyser, at de har lært partnerne bedre at kende via samarbejdet. På trods af de vanskelige omstændigheder har det givet vigtig læring om, hvordan partnerne kan være bedre på vagt og reagere, hvis det skulle ske en anden gang.

VRAGGODS FRA

JAMMERBUGT TIL SKAGEN

Mærsk tog ansvar til søs og prøvede at genfinde så mange af de tabte containere som muligt. Det var muligt at bjerge nogle containere fra havet. Bejstrup Maskinstation flyttede 5 kystnære containere ind i land og videre til bortskaffelse. Kommunen oplevede stor opbakning fra de lokale. Mange frivillige brugte timer i deres juleferie for at samle så meget vraggods som muligt. I alt ca. 38 affaldscontainere af vraggods blev fjernet fra kysterne i Jammerbugt Kommune.

Jammerbugt Kommune oplyser, at Bejstrup Maskinstation udførte en kæmpe indsats i julen i samarbejde med Jammerbugt Kommunes Miljø og Plan, Vej og Park, strandfogeder og en imponerende mængde frivillige. Mærsk, som har indstillet eftersøgning af containere den 14. marts, kompenserer kommunerne for evt. opskyllet gods. De har givet et beløb til lokale foreninger i Jammerbugt til strandrensningsaktiviteter. Der ligger stadigvæk 20 containere et sted i havet, nok på havbunden i Skagerrak. KIMOs holdning er, at GPS-sendere bør fastgøres ved alle containere, så de kan identificeres og hentes, hvis de tabes overbord. Der bør desuden være økonomiske sanktioner og kompensationsordninger for genfinding af tabte containere og deres indhold.

Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune har også modtaget genstande fra denne hændelse på deres kyster. Dele af møbler, sko, kompressorer, plastikmåtter, kunstige planter og

containere.

Kommunen har haft udfordringen med at finde ud af, hvem der havde ansvar, for hurtigt at beslutte at iværksætte oprydningen. Kommunen valgte at tage rollen på sig, da de i forvejen har strandrensningen og var sikre på, at Mærsk ville afholde udgifterne

dele fra hårde hvidevarer såsom køleskabe blev fundet på de nordjyske strande. Der var tilsyneladende og heldigvis ikke kemikalier i containerne, men indpakket intuberingsudstyr kunne være farligt for strandgæsterne, hvis de spidse genstande frigjordes fra indpakningen. Meget gods var emballeret, og polystyren (flamingo) og andet indpakningsmateriel blev hurtigt til tusindvis af stykker, som flyder og transporteres af

vind og vand langt fra ulykkesstedet. Kommunerne vil nok finde genstande fra ulykken i årevis, fordi der kan forekomme mere forurening fra gods, som stadigvæk ligger på havbunden eller flyder rundt på vandet. KIMO har ved de seneste 2 overvågninger i Skagen (februar og april) fundet kunstige planter, sko, orange og blå plaststrimler, dele af møbler og et par kanyler, som formodes at stamme fra containerne. Plast er i forvejen

Intuberingsudstyr fra

Kunstige planter fundet over 100 meter på Skagen Strand. et stort problem for havmiljøet. Containerulykker bidrager til dette miljøproblem, og nedbrydning af plastgenstande kan i løbet af mange år i havet blive til mikroplast. Hjørring Kommune brugte ca. 210 mandetimer og ca. 140 maskintimer. Og samlede 12,5 tons blandet affald på strandene fra Nord for Løkken til Skiveren. Det var primært kommunens egne folk, der udførte arbejdet, med lidt hjælp fra entreprenører. Kommunen har også haft udfordringen med at finde ud af, hvem der havde ansvar, for hurtigt at beslutte at iværksætte oprydningen (Politi, strandfoged, kommunen eller andre). Kommunen valgte at tage rollen på sig, da de i forvejen har strandrensningen og var sikre på, at Mærsk ville afholde udgifterne. Mærsk har indgået aftaler med de

nordjyske kommuner om kompensation for oprydning og bortskaffelse af opskyllet gods.

FARE FOR GENTAGELSE, HVIS IKKE INTERNATIONAL LOVGIVNING STRAMMES

KIMO har i mange år via vores internationale organisation anbefalet kraftige stramninger i transport af containere på fragtskibe. Verdens søfartsråd beregner, at der tabes lidt over 1.500 containere/år. Senest i 2019 blev der tabt 270 containere i det sydlige Vadehav og 10 tons plastic pellets (nurdles) i 2020. Det kunne have endt som tragedie for den danske del af Vadehavet og et uoverskueligt oprydningsarbejde for danske kystkommuner i Jylland, hvis vejrforholdene var anderledes. En videnskabelig artikel kalkulerer,

at 39% af afrapporterede tab af containere sker i eller i nærheden af Nordsøen.

KIMO rejste først spørgsmålet om forurening fra containerskibe og manglen på robuste kompensationsordninger i 1995 på den 4. Nordsøens ministerkonference i Esbjerg og efterfølgende på den 5. ministerkonference i Bergen 2002, hvor ministrene blev enige om ” at gøre en koordineret indsats inden for IMO for at gennemgå, styrke og om nødvendigt indføre yderligere kompensations- og ansvarsordninger.”

Men næsten 25 år senere er der stadig ingen specifik international ansvars- og kompensationsordning på plads for spild af ikke-giftige produkter (bortset fra olie), hvilket gør princippet om, at forureneren betaler, umuligt at håndhæve, selvom enhver hændelse, der sker inden for et lands eksklusive økonomiske zone (EEZ), er underlagt national lovgivning.

KIMO Danmark er af den opfattelse, at der er flere forbedringer, der kan gennemføres for at reducere antallet af containere, der går tabt fra skibe hvert år, og dermed risikoen for kystsamfundene. KIMO støtter anbefalinger fra konklusionerne fra tidligere rapporter om tabte containere og afventer rapporten fra denne hændelse. Rapporten fra MSC Zoe ulykken i 2020 konkluderede, at de store containerskibe ikke er egnede til at sejle i hollandsk farvand, hvis vejrforholdene er vindstyrke 7 eller højere eller i lavt vand. Det Hollandske transportministerium konkluderede fra deres undersøgelser, at låsemekanismer for containerne i 60% af tilfældene ikke er sikret korrekt efter internationale standarder. Låsemekanismerne kan være for svage til at holde containerne fast i stærkt stormvejr, og det var fremhævet, at det ikke har været muligt at sikre containerne effektivt over den tredje række. Det er verdenssøfartsorganisationen (IMO), som har ansvar for at stramme lovgivningen. Processen for at ændre reglerne er tung og kan tage mange år, fordi medlemslandene skal være enige. KIMO har gjort miljøministeren opmærksom på, at der er meget, som kan gøres for at forebygge tab af containerne, og understøtter statens arbejde for at påvirke beslutningerne i IMO n

GENBRUG TIL GENBRUG

’Nye’ tekstilcontainere i Ikast Brande Kommune er en gammel kending

Flemming Olesen

- Zülau A/S i Ikast - er ’grøn’ af stolthed over projektet.

TEKST / FREJA SLOTHUUS HØRNING

Sociolog, Affald og Genbrug, Ikast-Brande Kommune

Borgerne i kommunen kender de ’nye’ containere til indsamling af tekstilaffald, fordi de samme containere tidligere er blevet anvendt til papirindsamling.

Nye lovkrav betyder, at alle landets kommuner skal sikre, at borgerne kan aflevere deres tekstilaffald til genanvendelse. Udfordringen for kommunerne er, at tekstilaffaldet ikke må blive vådt, så mange kommuner har behov for nye containere, som er tætte.

Driftskoordinator for Ikast Brande Kommunes genbrugspladser, Richardt Mørk, løste denne udfordring sammen med en lokal virksomhed og sparede kommunens borgere for mange udgifter, samt miljøet for store mængder affald.

Richardt Mørk forklarer:

-Vi havde opmagasineret ca. 130 plastcontainere, som ikke længere kunne anvendes. Bortskaffelse af de mange plastcontainere ville påføre kommunen en udgift til afsætning og genanvendelse af plastaffald. Samtidigt skulle vi indkøbe helt nye containere til tekstilaffaldet. I en tid med fokus på genanvendelse og fornuftigt brug af kommunens økonomi var det ikke den rette løsning. Vi fik

en ide til en bedre løsning – fra yt til genanvendelse. Jeg kontaktede derfor maskinfabrikken Zülau A/S i Ikast, som tidligere har hjulpet kommunen med ’opfinderi’. Flemming Olesen, projektleder hos Zülau A/S, fortæller:

-Richardt Mørk kom forbi vores fabrik med sin ide. Vi gik omgåen -

de i gang med at udvikle en rustfri enhed til indbygning i de brugte containere og kunne hurtigt levere den første prototype. Kommunen testede den ’nye’ container hen over sommeren 2023, hvorefter byrådet godkendte løsningen, og vi kunne starte ombygningen af de mange containere. Det er en sjov opgave, hvor et grønt spor kan sikres hele vejen igennem processen - bemærker Flemming med et stolt glimt i øjet.

De dele, vi fjerner fra de gamle containere, er fremstillet i rustfrit stål og kan genanvendes. Den nye indsats er ligeledes fremstillet af samme materiale, som sikrer en lang levetid og mulighed for 100 procent genbrug, når den tid engang kommer.

Arbejdet udføres hos Zülau A/S, som efter flere forespørgsler rundt fra hele landet bekræfter, at containerne kan anvendes overalt i Danmark.

Alle taler om genbrug, mere reparation, mindre transport, mindre brug af plast, samt ønsket om mere dansk produktion. Ikast Brande Kommune omsætter ord til handling i dette projekt. Resultatet kan med rette kaldes ’Genbrug til Genbrug’!

På bagsiden af den ’nye’ container, har kommunen en lille hilsen til kommunens borgere; ”Udover et par skrammer er jeg god som ny”.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: abonnement@techmedia.dk

Ny digital affaldsløsning

– nemt for alle parter

Minimér det administrative arbejde og giv borgere hurtig service med den nye løsning til affaldsadministration.

WSP’s nye affaldsløsning er baseret på InfoVision og tilbyder integration til de mest udbredte renovatørsystemer og borgerapps. Løsningen samler al data omkring affaldsadministration ét sted. Det skaber effektiv og automatiseret sagsbehandling på tværs af faggrupper i kommunerne og giver bedre og hurtigere service til borgerne.

Bestil en gratis demo af WSP’s digitale affaldsløsning.

Kontakt Morten Engedal på 42 48 34 84 eller morten.engedal@wsp.com WSP – en af