Teknik & Miljø - December 2024

CIRKULÆR ØKONOMI - MED STEDET SOM FOKUS

VILDE VANDPROBLEMER

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

1 28. januar 19. december 13. december Mobilitet & infrastruktur Almen bolig

2 25. februar 29. januar 20. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage, marts

3 8. april 5. marts 24. februar Energi & forsyning Byggeri & ejendomme KL’s Klima & Miljø Topmøde, 24.-25. april

4 6. maj 31. april 21. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. maj

5 5. august 17. juni

maj Ledelse Affald & ressourcer

6 9. september 12. august 30. juni Klimatilpasning Kyst, havne & beredskab

7 14. oktober 15. september 1. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 24.-25. oktober Byggelovsdage, november

8 2. december 4. november 27. oktober Planlægning Miljø & virksomheder

TEKST / HENRIK SEIDING

KTC Bestyrelse

REKRUTTERING HANDLER IKKE KUN

OM REKRUTTERING

I fremtiden vil der være færre på arbejdsmarkedet, end vi er vant til. Det vil øge kampen om talenterne, også på det tekniske område.

Rekruttering handler bl.a. om den måde, vi ser arbejdet på, og den måde, vi omtaler rekruttering og fastholdelse på. Ja, måske skulle vi hellere tænke i ”tiltrækning og tilknytning” af en arbejdsstyrke, der svinder ind, og en ny generation af medarbejdere med forventninger, der rækker langt ud over gratis frugt, flekstid og gode lønog ansættelsesforhold.

Med udgangspunkt i de ofte stillede spørgsmål ”hvordan får vi de rigtige medarbejdere” og ”hvordan beholder vi de medarbejdere, vi allerede har”, kan vi begynde med sidstnævnte.

Hvis vi skifter ordet “fastholdelse” ud med “tilknytning”, sætter vi fokus på samhørighed, tryghed, teamfølelsen - at være en del af det sociale arbejdsfællesskab. I en tid med nye arbejdsformer og efterspurgt fleksibilitet i form af hybridarbejde, hjemmearbejde mv. er det vigtigt at have et fællesskab som modvægt til en mere flydende tilknytning. Det handler om kultur. En kultur, som personalelederen er eksponent for. Er vi chefer på det tekniske område stærke nok kulturbærere?

Med lederen som eksponent for kulturen er der brug for en empatisk og fleksibel ledelse – alle steder. Du kender sikkert vendingen ”en medarbejder skifter ikke job, men skifter chef”. Man kunne også sige ”en medarbejder skifter ikke job, men finder et sted med større fleksibilitet”.

Med 3-4 generationer på arbejdsmarkedet (Baby Boomers, Generation X, Millennials og Generation Z på vej) er mangfoldighedsledelse en del af fastholdelses- og rekrutteringsudfordringen.

Vi ved dog, at uanset alder, køn og værdier lægger alle fortsat vægt på et godt arbejdsmiljø, indflydelse på arbejdet og behovet for personlig udvikling.

Det er ikke en nyhed, og derfor er der allerede stor ledelsesmæssig opmærksomhed på det. Men gør vi nok? Personlig udvikling gøres

tilbyder fordybelse og ekspertkompetencer indenfor områder, som reelt er med til at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid.

At være nørdet er både dynamik og dynamit for arbejdspladsen. Dynamik når det løfter opgaveløsningen, og dynamit når det graver grøfter.

De ledere, der forstår medarbejderne i organisationen, herunder hvordan de med deres store faglighed løfter organisationen, og som samtidigt kan sikre det tværfaglige samarbejde, er på vinderkurs. Det kræver, at vi formår at lede i

Udgiver

TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

I min optik er det tekniske områdes ”nørdfaktor” et væsentligt konkurrenceparameter for fortsat tilknytning og for tiltrækning. Vi tilbyder fordybelse og ekspertkompetencer indenfor områder, som reelt er med til at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid.

jo ikke med endnu et døgnkursus på et konferencehotel, men ved, at de faglige krav og forventninger på passende vis udfordrer og motiverer.

Samtidig ser jeg et voksende fokus på både faglighed og tværfaglighed – både som udviklingspunkt for den enkelte medarbejder og som udviklingspunkt for organisationen. Og som et særkende for det tekniske område er nørdet blevet et plusord. I min optik er det tekniske områdes ”nørdfaktor” et væsentligt konkurrenceparameter for fortsat tilknytning og for tiltrækning. Vi

Ansvarshavende redaktør

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Colourbox

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

mellemrummene baseret på vores evne til at formulere de målsætninger og succeskriterier, som de stærke fagligheder skal løbe efter. Den slags ledere vil vi have flere af – det fortjener alle. Men helt ærligt: Ledelse er i dag en langt sværere og mere kompleks opgave end tidligere.

Så har vi en rekrutteringsudfordring eller en ledelsesudfordring? Der er gode grunde til at tænke ledelsesudvikling, rekruttering (tiltrækning) og fastholdelse (tilknytning) sammen.

Abonnementspris Kr. 1049,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 169,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN: 1902-2654 (tryk)

ISSN: 2596-4216 (online)

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2024 hér!

Temaindhold

AFFALDS-ULIGHED I DANMARK

Almene boligområder og etagebyggeri scorer lavest i statistikker, når det kommer til at sortere affald. Nyt forskningsprojekt peger på alvorlig infrastrukturel ulighed som hæmmende for korrekt affaldssortering.

FÆLLES MISSION FOR FREMTIDENS

FOKUS:

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

DENNE UDGAVES TEMAER: KLIMATILPASNING

AFFALD & RESSOURCER

STORE VEJRHÆNDELSER KOMMER SOM PERLER PÅ EN SNOR

GENBRUGSSTRUKTUR

I Odense har vi udviklet et ambitiøst koncept, der over de næste syv år skal omdanne byens affaldsinfrastruktur til en egentlig genbrugsstruktur. Målet er at femdoble mængden af genbrug i 2031.

SIDE 39

VILDE VANDPROBLEMER

SKAL LØSES SAMMEN AF MYNDIGHEDERNE

DANVA mener, at der er behov for en ny forvaltningsstruktur for at kunne håndtere vand baseret på de naturlige oplandsgrænser. Det gælder både, når det drejer sig om forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning.

SIDE 22

Det er det kommunale beredskab, der står med ansvaret, og det er det kommunale beredskab, der har behov for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig.

SIDE 24

AKUT BEHOV FOR CIRKULÆRE KRAV TIL MODE- OG TEKSTILINDUSTRIEN

Der er voldsomme problemer på markederne for såvel genbrugstøj som affaldstekstiler til genanvendelse.

GRØN TREPART – PLADS TIL MERE OG BEDRE NATUR I KOMMUNEN

Hvor ligger de største potentialer for kommunerne i forhold til at sikre, at de kommende indsatser også bliver omkostningseffektive i forhold til at bremse tabet af biodiversitet?

SIDE 26

SOCIAL:

MERE GRØN OMSTILLING MED LOKALT

MEDEJERSKAB I KOMMUNALE ENERGISAMFUND

HAR DU MEDEJERSKAB AF GRØN OMSTILLING - I DIN KOMMUNE - I DIN LEVETID?

Har du medejerskab af grøn omstilling - i din kommune - i din levetid ?

Elproduktion til kostpris

Elforbrug til kostpris

Elhandel til markedspris

ENERGISAMFUND dk

Deltag eller tilmeld din kommune på energisamfund.dk og få mere viden om, hvordan din kommune og lokalsamfund opnår medejerskab af den grønne omstilling med sociale fællesskabsfordele.

Rekruttering handler ikke kun om rekruttering

KTC Bestyrelsen er konstitueret

22 Vilde vandproblemer skal løses sammen af myndighederne

BEREDSKAB

24 Store vejrhændelser kommer som perler på en snor

Skærpede klimakrav til nybyggeri fra juli 2025

NATUR

26 Grøn Trepart – plads til mere og bedre natur i kommunen

BYGGERI & EJENDOMME 28 Biodiversitetskrisen har stået i skyggen af klimakrisen 30 Fra parcelhuse til delehuse 32 Skærpede klimakrav til nybyggeri fra juli 2025

ENERGI

34 Nye muligheder for at indfri energibesparelsespotentialet i erhvervsbygninger

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

36 Cirkulær Økonomi - med stedet som fokus

39 Fælles mission for Fremtidens genbrugsstruktur

42 Udvidet producentansvar for emballage: Hvilke konsekvenser har de kommende regler for kommunerne?

44 Akut behov for cirkulære krav til mode- og tekstilindustrien

46 Herning i centrum af nyt, stort treårigt EU-tekstilprojekt

47 Affalds-ulighed i Danmark

48 GIS-løsning giver kommuner indsigt og sikrer nem drift af gadelys

Cirkulær Økonomi - med stedet som fokus

DATA & DIGITALISERING

50 Klimadatastyrelsen lancerer nyt redigérbart baggrundskort

GIS-løsning giver kommuner indsigt og sikrer nem drift af gadelys

KTC BESTYRELSEN ER KONSTITUERET

KTC Bestyrelsen konstituerede sig den 25. oktober og består af:

BESTYRELSEN

Du finder altid en opdateret medlemsliste for faggrupperne på www.ktc.dk, følg dette link: www.ktc.dk/ ktc-faggrupper

Christina Egsvang Føns Kommunale Ejendomme & Miljø og Grundvand

Henrik Seiding

Kristine Klæbel

Digital Forvaltning & Klima, energi og Ressourcer

Almen Bolig & Byggelov

Mads Young Christensen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

Maj Green Planlægning

Peter Albeck Laursen

Ledelse & Natur og Overfladevand

Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, formand

Kristine Klæbel, Albertslund Kommune

Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune

Henrik Seiding, Aarhus Kommune, næstformand

Mads Young Christensen, Vordingborg Kommune

Christina Egsvang Føns, Middelfart Kommune

Maj Green, Gladsaxe Kommune

NY KREDSFORMAND I KREDS MIDTJYLLAND

Sidsel Homann har sin daglige gang som direktør for Teknik og Miljø i Favrskov Kommune. Som nyudnævnt kredsformand for Kreds Midtjylland glæder hun sig til at trække tilgange og løsninger på tværs.

Gennem de sidste ti år har Sidsel arbejdet med Teknik og Miljø og på forskellig vis været optaget af at lave gode fysiske rammer for udvikling, natur og livet i byen og på landet i både Aarhus, Randers og Favrskov Kommuner. Den brede erfaring er både en solid faglig grund og en del af motivationen for at arbejde med den tværkommunale udveksling og videndeling.

-Jeg oplever, at arbejdet i KTC giver rigtig gode muligheder for at berige de forskellige tilgange, vi har til opgaveløsningerne i vores kommuner. Vi samler og sammenligner erfaringer på tværs, som

vi hver især har stor glæde af at tage med hjem. Jeg håber at fortsætte det gode arbejde i Midtjylland, hvor vi har fokus på at videndele, også faggruppernes vigtige arbejde.

Det er netop styrken i KTC, at vi gør hinanden klogere og dermed er med til at forbedre de løsninger, vi finder i de danske kommuner.

Er I klar til fremtidens ekstreme vejr?

Få skræddersyede klimatilpasningsløsninger, så I forebygger oversvømmelser, beskytter værdier og omdanner regnvand fra problem til ressource – alt imens I får det optimale ud af jeres investeringer.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

• Kortlægning af oversvømmelser og risikoanalyse

• Innovative løsninger til håndtering af regnvand

• Realtidsinformation om oversvømmelsesrisiko og varslingssystemer

• Samfundsøkonomisk optimering af investeringer

Vandet i kanalerne og vandhullerne i Ørestaden holdes rent med Krügers kompakte ActifloTM- teknologi, som også kan rense overløb. Kontakt os på kruger.dk/klimatilpasning

© Veolia Picture Library.

2024 I KTC – NYT ER PÅ VEJ

2024 i KTC slutter med nye begyndelser – opgaver som kommer ude fra og skal håndteres internt, og opgaver som kommer inde fra og skal håndteres eksternt.

Uanset afsæt, skal opgaverne løses.

-Dagsordener kan vi til en vis grad selv være med til at sætte, men ofte indhenter aktuelle dagsordener vores hverdag i kommunerne og dermed også i KTC , siger Michel van der Linden, formand i KTC’s bestyrelse.

Michel van der Linden bød velkommen til KTC ÅRSMØDE 2024, hvor over 200 deltagere var samlet i Svendborg

Ud over interessante dagsordener har året i KTC også været præget af nye personer på vigtige poster i foreningen.

I KTC’s bestyrelse er der i løbet af 2024 indtrådt tre nye medlemmer.

Mads Young Christensen er valgt til at repræsentere KTC fra Kreds Sjælland, mens Kristine Klæbel og

Maj Green er valgt til at repræsentere KTC fra Kreds Hovedstaden. Vi takker de tre, som har valgt at træde ud af bestyrelsen, for den store indsats; Sven Koefoed-Hansen, Marie Louise Madsen og Elisabeth Gadegaard Wolstrup.

I fire af KTC’s kredse er der indtrådt nye formænd; Kim Jørgensen i Kreds Hovedstaden, Willy Feddersen i Kreds Sjælland, Lone Irene Wenzell i Kreds Syddanmark og Sidsel Homann i Kreds Midtjylland.

VIGTIGT AT VEDLIGEHOLDE

NETVÆRKET I KREDSENE

I KTC’s kredse har der været møder og arrangementer gennem året, hvilket har givet god anledning til at dele viden og styrke netværket på tværs af kommunerne.

I Kreds Nord, Kreds Midtjylland og Kreds Hovedstaden er der tradition for at mødes cirka to gange årligt, og det er også lykkedes i 2024, hvor der har været arrangementer og besøg med god mulighed for at få ny viden med hjem.

Kreds Sjælland har i et par år ikke mødtes, men har netop haft generalforsamling med fysisk fremmøde og tema med aktivitet. Byplanlægning var omdrejningspunktet til mødet.

I 2024 har der været to møder for direktørerne i Kreds Syd efter en årrække uden møder. Når denne gruppe er godt etableret igen, er der planer om at inddrage resten af kredsens medlemmer.

NY MISSION OG VISION

Der er også dagsordener eller nærmere bestemt opgaver, som internt er påbegyndt i KTC i 2024. Bestyrelsen har arbejdet målrettet med en ny mission og vision, som blev vedtaget på generalforsamlingen den 25. oktober 2024. Disse skal sætte en retning for prioriteringer og opgaver fremover i KTC.

KTC’s nye logo er vedtaget i 2024.

-En ny mission og vision får betydning både for, hvordan vi udkommer internt og eksternt som forening. Som forening skal vi forny os i takt med tiden – vi skal favne klima som en del af teknik- og miljøområdet, og så skal vi vise, at KTC som forening vil tage aktiv del i den grønne omstilling med den faglige styrke og videndeling, der kendetegner foreningen, siger KTC’s bestyrelsesformand.

Forude venter arbejdet med at udfolde og implementere den nye mission og vision, så det ikke bliver en tekst, der ligger og visner, men ord der udfolder sig til konkrete handlinger.

-Det påbegyndte arbejde i 2024 skal føres videre ind i 2025, videreudvikles og arbejdes med i de kommende år. Det arbejde ser vi frem til og håber, at vores medlemmer tager godt imod tiltagene, så vi kan arbejde videre med at folde mission og vision ud, siger Michel van der Linden.

FAGLIGE EMNER I 2024 RÆKKER IND I 2025

-I bestyrelsen tager vi løbende faglige emner op, som vi blandt andet får input til af vores kolleger i kommunerne og KTC’s medlemmer. Det er vigtigt for os at få de bidrag, så vi kan inddrage de rette og føre den viden videre ind i rette sammenhæng til vores interne interessenter, eksempelvis vores faggrupper og kredse. Derfra kan vi føre den faglige viden ud eksternt, eksempelvis gennem KL, fortsætter formanden. Under hvert bestyrelsesmøde ligger der et fagligt

punkt på dagsordenen. I 2024 har der blandt andet været oplæg fra CONCITO, NEKST EL ved bestyrelsesmedlem Christina Føns og Grøn trepart ved KL.

2024 I TEKNIKERKONTAKTUDVALGET

Under årets møder i Teknikerkontaktudvalget har følgende emner været en del af dagsordenen, når KTC’s bestyrelse har mødtes med KL’s Klima og kommunale samarbejder. Bestyrelsen i KTC har til møderne bragt viden ind fra de faggrupper, som de er referencebestyrelsesmedlem for, således at den faglige viden er blevet spillet ind.

Emner, som blandt andet har været behandlet under møderne:

- Grøn trepart

- Metoder i CO 2- og energiregnskabet

- Bygnings- og Boligregistret (BBR) - dataansvar, ressourcer og styring

- Ejendomsvurderinger og plandata

- Grænser for støj fra organiseret idræts- og fritidsaktivitet

- Vand til PtX

- Hvilke opgaver bliver tilbage til kommunen efter konkurrenceudsættelse af affaldssektoren?

- Udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2028 (BR18).

GRØN TREPART SKAL VI HÅNDTERE I KTC

Skulle nogen være i tvivl, er den topaktuelle dagsor-

Under Natur & Miljø havde man blandt andet mulighed for at komme med på en tur til Sprogø

den lige nu grøn trepart - en lov, der på tidspunktet for denne artikel endnu ikke er vedtaget, men som allerede påvirker kommunerne og tager til i vækst.

Grøn trepart kommer udefra og skal håndteres i KTC, og det arbejde er vi i fuld gang med, for det er vigtigt, at KTC aktivt tager stilling til og kommer med forslag til indhold og løsninger i trepartsaftalen. KTC og KL samarbejder om at sikre den bedst mulige interessevaretagelse for landets kommuner, men vi vil også gerne sikre, at viden kommer hurtigt frem til vores medlemmer og ind til beslut -

mere end 10 år med uundværlig støtte fra Realdania.

-DAC er en meget kompetent facilitator af Strategisk Byledelse, som giver direktører, planchefer og senest kommuner, som ønsker specifikke forløb, mulighed for at udvikle sig og blive opdateret i forhold til strategisk byudvikling. Det er faktisk en vigtig del af efteruddannelsen på vores område, siger Michel van der Linden.

KTC ÅRSMØDE 2024

KTC’s årsmøde er afholdt under overskriften “Klimatilpasningsammenhæng i indsatsen”. Der var

– her fra Faggruppe-konferencen i januar 2024

ningstagerne. Emnet udvikler sig hele tiden, derfor er det planen, at vi løbende italesætter, om der med fordel kan laves nogle skabeloner eller redskaber, som kan hjælpe kommunerne med opgaven.

Til en begyndelse har vi aftalt, at KTC bidrager med tre direktører til arbejdet, Christina Føns, Anders Debel og Michel van der Linden. Dette er for at komme i gang med at tale om opgaven. KTC og KL forventer løbende at række ud og inddrage flere gode kræfter fra kommunerne.

STRATEGISK BYLEDELSE

KTC og Kommunaldirektørforeningen (KOMDIR) har sammen med Dansk Arkitektur Center (DAC) udviklet Strategisk Byledelse gennem

vi hænge sammen i et hybridt arbejdsliv?”.

Som tidligere år var KTC’s medlemmer inviteret til generalforsamling efterfulgt af et medlemsmøde.

NATUR & MILJØ

2024

Omkring 440 deltagere mødtes om det overordnede emne ”Europæisk regulering – lokal forankring” på årets Natur & Miljø.

KTC afvikler sammen med EnviNa hvert år konferencen, som samler medarbejdere fra kommunerne, regioner og styrelser til dialog om aktuelle emner inden for natur og miljø.

-Konferencen lægger rammerne for, at viden bliver spredt til medarbejdere i alle dele af landet. Samtidig giver det også værdi, at man mødes på tværs af kommune, region og stat, siger Michel van der Linden.

FAGGRUPPEKONFERENCEN 2024

Hvert år i januar mødes KTC Bestyrelsen med faggrupperne. Programmet består af to dele. Under den ene del arbejder faggrupperne med det tværfaglige, mens man under den anden del arbejder med de problemstillinger, som faggrupperne gennem året på vegne af kommunerne kommenterer på. Faggruppekonferencen styrker først og fremmest det faglige fællesskab, men er også en anerkendelse af faggruppernes store indsats.

MAGASINET TEKNIK & MILJØ

fuldt hus og udsolgt af hotelværelser i Svendborg. Svendborg Kommune havde arrangeret udflugter – blandt andet til Svendborgs nye havnefront, til drømmecykelstien ved Hvidkilde og den bæredygtige bydel “Tankefuld”.

Klimatilpasning, grøn trepart, ledelse, beredskabet, kollektiv mobilitet, ejendomme og planlægning var områder, man undervejs kunne fordybe sig i under årsmødet, men der var også mulighed for at høre om håndtering af stigende vandmængder i hovedstaden, LAR-landsbyen Nordenskov, ledelse af VE-processer og som afslutning på to forrygende dage holdt Christian Waldstrøm og Morten Ballisager et afslutningsoplæg med overskriften “Kan

KTC udgiver magasinet Teknik & Miljø. I 2024 blev 8 numre trykt og sendt ud. Magasinerne er fyldt med viden, som breder sig over alle de faglige områder inden for klima, teknik og miljø.

Teknik & Miljø er med til at skabe videndeling på hele det faglige område, som KTC arbejder med.

NYT LOGO

For at slutte året fra KTC’s egen verden og lægge et konkret bevis på nye begyndelser, har vi fået et nyt logo, som har et mere moderne udtryk. Tanken bag den nye grønne farve er, at den signalerer seriøsitet med elementer af fornyelse. Vi håber, at I tager godt imod det nye logo og de nye tiltag, som KTC i de kommende år vil præsentere internt og eksternt n

Vores håndtegnede skilte høster altid stor ros til konferencerne

Undervisningen er samtidig praksisnær:

TILMELD DIG

PÅ

KEA.DK/FM

Der starter løbende hold på uddannelsen

Kompetenceudvikling for medarbejder og fremtidssikring for arbejdsgiver

Den offentlige sektor står over for stigende udfordringer med at rekruttere og fastholde arbejdskraft. KEA – Københavns Erhvervsakademi har derfor udviklet en Facility Manager-lederuddannelse, der styrker medarbejdernes kompetencer og hjælper til at fastholde nuværende medarbejdere.

Indenfor Facility Management (FM) har vi nu fået en uddannelse, der er statsanerkendt og er rettet mod de medarbejdere på det taktisk/operationelle niveau, som får hverdagen til at virke - både for brugere og medarbejdere.

DER SKAL ARBEJDES STRATEGISK MED UDDANNELSE

Ifølge Søren Dam Hansen, konsulent for uddannelsen på KEA, er der stort potentiale i at kombinere sektorens udviklingsbehov med kompetenceudvikling som fastholdelsesstrategi:

“Sektoren står med rekrutteringsudfordringer, og derfor et behov for at arbejde systematisk med at udvikle egen pipeline på alle niveauer af organisationen. Det er en kendt sag, at muligheder for udvikling øger jobglæden og lysten til at blive på arbejdspladsen. Med andre ord får medarbejderne udviklet deres karriere, mens arbejdsgiver får udviklet en talentpulje at trække på.”

FOKUS PÅ BRANCHENS

BEHOV

Dygtige folk med mange års erfaring fra branchen er blandt underviserne, og indholdet følger derfor med udviklingen og behovet i branchen både indenfor FM, ledelse og drift. Et af områderne der bl.a. sættes fokus på, er outsourcing, der – i større eller mindre grad – bruges på tværs af alle FM-organisationer.

“Faget ’Outsourcing’ handler om, hvordan kontrakterne bedst muligt igangsættes, driftes og fornyes. På mange måder kan det blive en bøvlet affære, så der er al mulig grund til at holde fokus på, hvordan gevinsterne opnås og samarbejdet kommer til at fungere til glæde for brugere, borgere – og kontraktens parter,” siger Søren Dam Hansen.

MANGLENDE FAGLIGHED GIVER

UNØDVENDIGE ENERGIUDGIFTER

Et bygningsautomatikfag tilpasset FM er også en mulighed på uddannelsen, og det møder glæde hos flere:

“Det er i den grad et relevant fagmodul. Min oplevelse fra flere af de kommuner, hvor jeg har været ansat, er, at netop styring af CTS kan være en udfordring grundet manglende faglighed. Manglende styring og indsigt i CTS-systemer har selvfølgelig økonomiske konsekvenser i form af øgede og unødvendige energiudgifter, men det betyder også unødig CO2-udledning,” siger Niels Borre, ejendomschef i Køge Kommune.

UDDANNELSE ÉN DAG OM UGEN MED

DIREKTE RELEVANS

Uddannelsen udmærker sig ved at udvikle de studerende sideløbende med deres job, og den er opdelt i fagmoduler, der kan tages og afsluttes enkeltvis – typisk med 8 undervisningsgange over 12-14 uger.

“Det er netop relevant for det, du laver hver eneste dag på dit arbejde. Og der sidder ligesindede i klasserummet, som kan byde ind med en anden vinkel fra deres hverdag,” fortæller studerende på uddannelsen, Jesper Brok, der arbejder som kasernemester med ejendomsdrift og facility management på Kastellet i København.

“Jeg har ikke gået i skole siden 1993, og har næsten ikke lavet andet end ledelse i hele mit liv. Så jeg har fået nogle teorier koblet på praksis,” fortæller Jesper og fortsætter: “Bl.a. inden for projektledelse, hvor jeg har fået værktøjer til at drive et projekt. Det er meget brugbart at få en faglig baggrund på plads.”

STOR BETYDNING FOR FASTHOLDELSEN

KEAs Facility Manager-uddannelse er særligt attraktiv, fordi den er akkrediteret og statsanerkendt med ECTS-point, hvilket mange både blandt arbejdsgivere og medarbejdere vægter højt:

“Jeg tænker, det er smart for mig pga. det sted, jeg er i livet, og fordi jeg netop ikke har papirer på, at jeg har lavet de ting, jeg har lavet igennem mit liv,” fortæller Jesper Brok, der har fået uddannelsen tilbudt og betalt af sin arbejdsgiver.

På spørgsmål om, hvorvidt uddannelsesforløbet gør, at han kan se sig selv fortsætte i mange år endnu som kasernemester hos Forsvaret, svarer han:

“Ja, det er klart. Jeg er meget interesseret i at færdiggøre den her uddannelse. Og det er da en lille gulerod, fordi jeg får en uddannelse og papirer på, at jeg kan noget med ledelse inden for Facility Management.”

LÆS MERE OM FACILITY MANAGER UDDANNELSEN PÅ KEA.DK/FM

FACILITY MANAGER UDDANNELSEN

• Praksisnær uddannelse, du kan bruge i hverdagen

• Fleksibel efteruddannelse, som du kan tage ved siden af dit job

• ECTS-akkrediteret og statsanerkendt

Af Eva B. Pedersen

Jesper Brok, uddannet fra KEA

2024 I FAGGRUPPERNE

2024 har været et intenst og arbejdsomt år hos KTC’s faggrupper. Med adskillige store transformationer og implementeringsopgaver i kommunerne har der været mange forespørgsler på høringsbidrag og øvrige input . Vi har spurgt faggruppeformændene, hvad der har præget året i deres faggruppe.

UOFFICIEL REKORD OG HELT NY DAGSORDEN

Planfaggruppens 2024 har generelt været præget af høringer. Mange høringer! Således har vi sat uofficiel rekord med 21 høringer! Høringerne har været præget af VE-området, og således har 11 af nævnte høringer relateret sig til de to klimaaftaler fra 2022 og 2023.

Et andet emne, som har fyldt meget i Planfaggruppen, er de offentlige ejendomsvurderinger. Mere præcist deres samspil – eller mangel på samme – med den fysiske planlægning, først og fremmest lokalplaner og kommuneplanrammer. Her har vi gennem KL fået stablet en dialog på benene, og på det seneste har der været tegn på, at Vurderingsstyrelsen faktisk lytter til de holdninger, som vi har givet udtryk for i tidligere høringssvar. Dette er et emne, vi forventer at have et fortsat fokus på i Planfaggruppen.

Endelig vil jeg fremhæve planlægningen i det åbne land. I første omgang har der været særligt fokus på emnet i forlængelse af VE-planlægningen, der fremadrettet

vil påvirke det åbne land i en hidtil uset grad. Og senest med Den Grønne Trepart. Arbejdet med det åbne land har fortrinsvist været interne dialoger på vores møder, og det har været svært at skabe en platform for at komme til at skabe en debat. Men det kommer givetvis nu i forbindelse med udmøntningen af Den grønne trepart.

DEN GRØNNE TREPART

Den grønne trepart har sat en helt ny dagsorden for det åbne lands udnyttelse og dermed den fysiske planlægning. Den har været drøftet på vores seneste møder, men det er fortsat uklart, hvordan Planloven skal understøtte udmøntningen af Den grønne trepart. Vi forventer, at der i løbet af 2025 vil komme en række forslag til ændringer af de love og bekendtgørelser samt tilhørende vejledninger, der skaber rammerne for den fysiske planlægning, herunder særligt Planloven. Her vil vi naturligvis gøre vores indflydelse gældende.

EU-DIREKTIVER, SAMMENHÆNG

OG IMPLEMENTERING I TAKT

Arbejdet i KTC-ejendomme har været domineret af, at EU´s Energieffektiviseringsdirektiv og Bygningsdirektiv snart bliver til konkret lovgivning, og hvilke konsekvenser, vi antager, det vil få for de kommunale bygningsejere. Underpunkterne til dette meget store emne har været:

• Der skal være fokus på indeklimaet, når energirenoveringerne skal i gang, så vi ikke ender med at få energieffektive bygninger, ingen kan holde ud at være i. Altså vi skal have et holistisk perspektiv på opgaven.

• En central del af udmøntningen af direktiverne er energimærkerne, som KTC-ejendomme har arbejdet for i fremtiden bliver et dynamisk energimærke i modsætning til nu, hvor det er statisk.

• Vi skal have ændret lånebekendtgørelsen, så den følger en logik om CO 2 reduktion fremfor en økonomisk 0-løsning.

• Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet skal ses i sammenhæng med de øvrige krav på ejendomsområdet, herunder de krav, der er – og kommer – i BR18 til bæredygtigt byggeri. Det er vigtigt, at kravene

er afstemte i forhold til hinanden, så der ikke opstår utakt i implementeringen.

• Endelig har vi forsøgt at presse på for at få en afklaring af, hvordan det hele skal finansieres. Det er der stadigvæk ikke en afklaring på.

Det ovenstående har gruppen været i tæt samarbejde med KL om, et samarbejde, vi ser som værdifuldt for begge parter.

Derudover har vi arbejdet med cirkulær økonomi og med, hvordan de offentlige udbud kan anvendes som `motor` gennem cirkulære udbud. Vi mangler en strategi for, hvordan vi vil gribe den opgave an - hvilke barrierer vil vi gerne bryde, hvad vil vi lægge vægt på? Hvordan skaffer vi materialerne? Og hvordan kan vi arbejde med bæredygtig/cirkulær drift?

Sidst, men ikke mindst, har vi arbejdet med forenkling af BR18 og tilbudsloven, så begge dele støtter op om den grønne dagsorden.

MEGET NY LOVGIVNING, REGULERING OG IMPLEMENTERING

Faggruppen Klima, Energi og Ressourcer, som har undergrupperne Affald og Ressourcer og Energi- og varmeplanlægning har haft et begivenhedsrigt år. Der har været – og er fortsat – meget ny lovgivning og regulering undervejs og under implementering på områderne. Faggrupperne har haft fokus på flere forskellige større temaer.

Et af temaerne har været arbejdet med producentansvar på affaldsområdet, hvor nye principper for ansvar for det affald, vi alle producerer og ”tilbageleverer” i systemet, har fyldt meget. Rammerne er ved at falde på plads, men faggruppen har haft tæt dialog med KL og bidraget i forhandlingsudvalg mv.

Et andet tema, der har fyldt meget, har været selskabsgørelse af affaldsområdet. Med kort aftræk besluttede Regeringen og en række partier selskabsgørelse af området, hvilket har sat et stort fagområde i en større forandringsproces. Efterhånden som detaljerne og udfordringerne er blevet udfoldet – ikke mindst bistået af

faggruppen – er forudsætningerne for selskabsgørelsen blevet udfordret, og status er aktuelt, at det endelige konkrete lovforslag endnu ikke er planlagt til offentliggørelse. Faggruppen fortsætter selvfølgelig det tætte arbejde med området.

Et sidste større tema, der har været drøftet, har været udrulning af fjernvarmen, rammerne for, hvilke former for fjernvarme (eks. termonet) der kan indgå i fjernvarmen samt prisloft på området. Hele området har været højaktuelt for samfundet som hele, og antallet af bekendtgørelser og vejledninger har været mange og omfattende. Så der har været rigeligt at kigge på.

Vores faggruppe har desværre – set i lyset af ovenstående – ikke haft tilstrækkelig tid til at drøfte bredere klimarelaterede emner og temaer. Det er ambitionen, at dette kan løftes mere i 2025, hvor vi i øvrigt også forventer masser af aktiviteter på affalds-, ressource-, energi-, og varmeområdet.

AKTIVT SAMARBEJDE OM REVISION AF BYGNINGSREGLEMENTET

I Faggruppen for Byggelov har det altoverskyggende emne i år været behovet for en revision af bygningsreglementet. Det er der flere årsager til, men de tre vigtigste er, at bygningsreglementet har udviklet sig til et alt for komplekst regelsæt med et hav af bilag og vejledninger, som er svært overskueligt for alle parter - at byggeriet og byggebranchen i højere grad skal bidrage til den grønne omstilling, hvilket også kalder på nye regler - samt at der er behov for regler, som i højere grad er digitalt egnede.

I juni lancerede Social- og Boligstyrelsen en strategi for udvikling af et nyt helhedsorienteret

Faggruppen for digital forvaltning (DFO) har to særdeles aktive underfaggrupper, dels på ejendomsdataområdet, dels på (geo)dataområdet. Begge underfaggrupper er repræsenteret i DFO, og deres emneområder fylder en del i faggruppens arbejde. Klimaet og GeoDanmark har, i lighed med i 2023, spillet en væsentlig rolle i samarbejdet med FOSAKO, ligesom nedlæggelsen af ESR og den nye lovgivning omkring BBR har spillet en væsentlig rolle i samarbejdet med Ejendomsdatagruppen. Begge underfaggrupper yder en fantastisk indsats for kommunerne

bygningsreglement. Det skete umiddelbart efter, at regeringen og et bredt politisk flertal en måned forinden havde indgået en politisk tillægsaftale om klimakrav til byggeriet – bl.a. efter pres fra ambitiøse brancheorganisationer. Udviklingsarbejdet løber over de kommende år, så et nyt bygningsreglement kan være klar i 2028. Styrelsen har allerede igangsat flere evalueringer, undersøgelser og analyser, hvor faggruppen bidrager aktivt på flere niveauer i et stærkt og tæt samarbejde med den øvrige byggebranche, KL og DABYFO (de danske bygningsmyndigheders forening).

på deres respektive områder. Både i DFO og i underfaggrupperne bør et særdeles godt samarbejde med KL fremhæves. Derudover er DFO´s primære fokusområder ”data” og ”ny teknologi”, og der er mange emner i luften hen over et år. DFO har besluttet i 2024 og 2025 at kigge ind i AI-verdenen med det formål at undersøge, hvordan denne nye teknologi kan gavne den kommunale ”forretning”.

MILJØTILSYN OG JORDFLYTNING ER BLEVET NOGET, ALLE TALER OM

2024 var året, hvor den brede offentlighed for alvor kom til at interessere sig for kommunernes opgave i forhold til miljøtilsyn af virksomheder og jordflytninger. Sagen om Nordic Waste og udsendelserne ”Den sorte Svane” har fået miljøtilsyn af virksomheder og kontrol af jordhåndtering højt op på den offentlige dagsorden.

Alle kommuner har svaret på generelle spørgsmål fra journalister om, hvordan det forholder sig i de enkelte kommuner. Lokalt har de fleste kommuner også svaret på spørgsmål fra lokale politikere om, hvordan det ser ud hos dem. Er der virksomheder, der håndterer forurenet jord? Hvordan kontrollerer administrationen jordflytning mv. DR har i efteråret lavet reportager om, at det ved jordflytning kan være vanskeligt for den modtagende kommune at føre kontrol – og de har fundet eksempler på konkrete tilfælde, hvor der er blevet snydt med prøver og data. Det er nogle kedelige sager for miljøet. Det har samtidig ført til en bredere offentlig forståelse af, at det er vigtigt for miljøet, at der er gode regler. Gode regler stiller krav, og kan håndhæves. Det understreger yderligere, at det arbejde, der gøres i alle faggrupper, er uhyre vigtigt. I kommunerne er der stor viden om, hvordan reglerne virker i praksis, og om det er muligt at håndhæve reglerne.

ET AKTIVT ÅR FOR ALLE

Det har været et aktivt år for alle underfaggrupperneJord, Vand, Landbrug og Virksomheder.

I MIG-Vand har implementering af drikkevandsdirektivet medført stor aktivitet med mange høringer af både lov og bekendtgørelser, herunder DUT. Gruppen har skrevet en artikel i Teknik & Miljø-magasinet om problemstillingen med forurening af grundvand fra private haver.

Der er arbejdet med punktkilder i områder, hvor der er/ planlægges indsatser for grundvandsbeskyttelse. Gruppen har deltaget i workshops omkring jupiterreformationen. Der er også en arbejdsgruppe, der er ved at skrive et notat om solceller i forhold til grundvandsbeskyttelse. Notatet er snart færdigt. Arbejdsgruppen består også af medarbejdere, der ikke er med i KTC, men er startet via KTC.

MIG-Landbrug har i løbet af året besvaret flere mindre høringer.

Vi har desuden, over en årrække, arbejdet sammen med miljøstyrelsen om en ændring af beholderkontrolordningen. Det er vores vurdering, at vi gennem en fokuseret og ihærdig indsats har sikret, at der vil blive landet en god løsning. Særligt dette arbejde er vi i gruppen meget stolte af.

En enkelt høring – Høring om udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn – førte dog til nogle dybere overvejelser. Det vurderes i øvrigt, at den kommende implementering af affaldstilsynsbekendtgørelsen vil have en væsentlig indflydelse på kommunalt virke.

MIG-Virksomheder har haft stor aktivitet netop med det kommende affaldstilsyn. Det arbejde er fortsat i gang og har stor betydning for de kommende opgaver i kommunerne. Overskriften er styrket affaldstilsyn, og at opgaven med affaldstilsynet skal gebyrfinansieres. Høringen er netop afsluttet, og der er flere områder, hvor vi fra kommunesiden er bekymrede for det kommende forslag. Der lægges op til, at klassificeringen skal foregå i Miljøstyrelsen, og at vejledningsopgaven fortsat primært er i kommunerne.

ENSARTET GRUNDLAG OG FÆLLESKOMMUNALE LØSNINGER

Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har tidligere besluttet at arbejde med 5 indsatser: 1) Kollektiv mobilitet og input hertil, 2) Bæredygtighed på vejområdet, 3) Definitioner og standarder for vejkapital mm., 4) Strategisk drøftelse med politiet, og 5) Vilkår for parkeringsfonden. Det, der specielt har fyldt det seneste år, er først og fremmest det videre arbejde med bæredygtighed, hvor det er lykkedes at få støtte fra Klimaalliancen til udbredelse af bæredygtighedsberegninger på vejanlæg (InfraLCA) blandt kommunerne. Århus og Københavns kommuner har startet arbejdet, og der arbejdes nu videre med en gruppe af kommuner i Østjylland med henblik på, at det kan blive en landsløsning.

Dertil er arbejdet med definitioner og standarder i vejsystemer – specielt i forhold til vejkapital, skadespoint og investeringsbehov - nu startet i kommunalt regi. Der er nedsat en arbejdsgruppe under faggruppen, som skal komme med en fremtidig løsning, så kommunerne kan gennemføre de strategiske og politiske drøftelser om

vejenes tilstand og vedligehold ud fra et ensartet og troværdigt grundlag.

Der kommer selvfølgelig også andet til, og derfor har kommunernes pligt (EU-direktiv) til at videregive trafikrelevante informationer til en national database og videre til EU fyldt meget. Vi er sammen med KL meget opsatte på at finde en fælles løsning for de 98 kommuner, da det ikke giver mening, at hver enkelt skal løse opgaven selv. Desværre har vi endnu ikke løsningen på plads, og vi kunne godt ønske en stærkere deltagelse fra Vejdirektoratets side i arbejdet. Samtidigt har Vejdirektoratet udmeldt, at de vil udfase centrale systemer i kommunernes vejdrift, uden at der er alternativer på markedet. Det har fyldt og kommer til at fylde en del i det/de kommende år.

Sidst, men ikke mindst, ser vi med spænding frem til, hvad de reelle ændringer bliver på politiets opgavebortfald, hvor kommunerne i stedet vil få enekompetencen –der er meget fokus på hastighedsgrænser.

MØDE MED MINISTERIET OG FOKUS PÅ GRUNDKAPITALLÅN

Faggruppen har i 2024 stadig sit fokus på de centrale emner indenfor kommunal boligpolitik og -udvikling. Kommunernes evne til at tilvejebringe billige boliger til borgerne er i høj grad afhængig af almenboligsektorens rammer, som påvirkes af bl.a. krav til boligsociale indsatser, driftseffektiviseringer og det kommunale tilsyn med boligorganisationer.

I 2024 mødtes faggruppen og KL med ministeriet for at drøfte de mange fælles interesser, som aktørerne på boligområdet har, og for at sikre, at kommunernes erfarin -

ger og perspektiver bliver et naturligt input i fremtidens løsninger.

Et særligt kommunalt fokuspunkt de kommende år bliver, at kommunernes grundkapitallån (den kommunale medfinansiering ved nybyggeri) til de almene boligafdelinger begynder at forfalde med start for de lån, der blev ydet i midten af 1970’erne. Det har betydning for både afdelingerne og kommunernes økonomi, og da der skal skabes en god praksis for tilbagebetalingen, vil det især have faggruppens opmærksomhed.

FIRE CENTRALE OMRÅDER OG INDLEDNING AF NYE DIALOGER

Faggruppen for Natur og Overfladevand har i 2024 brugt kræfter på struktur og det strategiske sigte for faggruppens arbejde.

Strukturelt har vi knæsat, at gruppen mødes tre gange årligt. Den ene gang er naturligvis ved den årlige faggruppekonference i januar. Så har vi et forårsmøde hos et af medlemmerne i faggruppen, gerne med et fagligt islæt f.eks. i form af en besigtigelse med relevans for gruppens arbejde. I år gik turen til Hirtshals garneret med et succesfuldt besøg til Naturmødet. Vi slutter af med et efterårsmøde hos KL i København. Herudover kan der opstå virtuelle møder efter behov.

Møderne struktureres på den måde, at hele faggruppen samles om større strategiske emner, og herefter slutter vi af i underfaggrupperne Vand og Natur med aktuelle mindre emner.

Medlemsmæssigt har vi fået suppleret gruppen med hele fire nye medlemmer i 2024, hvilket vi er rigtig glade for.

På det strategiske niveau har vi besluttet os for to ting.

For det første har vi peget på fire områder, vi gerne vil arbejde mere i dybden med. Det er Grøn Trepart, Genbe -

Faggruppen har i år fået nye medlemmer, og det er dejligt, at der er interesse for vores arbejde og for at være en del af det. Vi holder vores møder via Teams og har brugt dem til at indkredse emner i forbindelse med vores forberedelse af den årlige ledelses-workshop på KTC ÅRSMØDE. Det var en velbesøgt workshop, og vi oplevede et stort engagement og mange gode refleksioner fra de deltagende. Næste større arrangement i regi af KTC bliver faggruppekonferencen.

søg af Vandområdeplan 3, EU’s naturgenopretningsforordning og klimatilpasning. Fokus er i første omgang på de to førstnævnte.

På efterårsmødet brugte vi en del tid på at tale Grøn Trepart med KL’s konsulenter på området. I skrivende stund er der forhandlinger i Folketinget. KL ruster op på området, og vi har en aftale med dem om, at faggruppen bliver inddraget, når det er relevant. Herudover skal vi selvfølgelig være opmærksomme på den samlede tilgang til emnet fra KTC’s side.

For det andet har vi sat os for at gå i dialog med interesseorganisationer, statslige institutioner, forskningsinstitutioner mv. med relevans for gruppens arbejde. Vi har mødtes med en forsker fra Aarhus Universitet for at høre om og give input til arbejdet med Dansk Naturindikator 2.0, som de arbejder på sammen med Københavns Universitet. Det handler om at udvikle en metode til at kortlægge naturtilstanden i Danmark og scenarieberegninger for, hvordan man kan forbedre tilstanden ved at iværksætte forskellige tiltag. Et arbejde, der kan få stor betydning i fremtiden.

Vi producerer ikke høringssvar, da faggruppen er et forum for diskussioner og drøftelser om det tekniske områdes opgaver, udfordringer, muligheder og potentialer set fra et ledelsesperspektiv. Vi står til gengæld meget gerne til rådighed for, at man i andre faggrupper kan invitere os ind til diskussioner og sparring, f.eks. for at supplere et fagligt høringsbidrag med et ledelses- og styringsperspektiv.

CHRISTIAN SABBER

KTC ÅRSMØDE 2024

I år rejste over 400 deltagere til Svendborg for at deltage i KTC ÅRSMØDE 2024 den 24. – 25. oktober. Rammen for de to dage var ”Klimatilpasning – sammenhæng i indsatsen” . Herunder lå et program med oplæg, der tegnede de store linjer og omfangsrige løsninger, samt eksempler på de helt lavpraktiske erfaringer og løsninger, som allerede findes i kommunerne.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC

Sekretariatet

FOTOS/ Raimonda/ Lotus Photography

Under sporet ”Fremtidens kollektive mobilitet” holdt Eskil Thuesen oplæg. Som repræsentant for transportministeriets ekspertudvalg, præsenterede han seks nye kollektive transportløsninger, der kan have potentiale i landdistrikter og mindre byer.

SE VIDEO

FRA KTC

ÅRSMØDE

2024 HER:

Det mest populære spor var som forventet det om Grøn trepart, hvor omkring 80 deltagere deltog. Lars Møller Christiansen fra Styrelsen for grøn arealomlægning og Nils Høgsted fra DMP delte den viden, de havde på daværende tidspunkt om grøn trepart.

Under årsmødet blev KTC’s nye logo præsenteret i en sød udgave

På ledelsessporet var Maja Hjorth Komponent facilitator for en workshop, man gennem hverdagseksempler ledelsesopgaven i forhold til projektledelse.

Svendborg

Kommune var vært for årsmødet – borgmester Bo Hansen bød deltagerne velkommen til Svendborg

Under årsmødet drøftede et panel med forskellige perspektiver, hvad kommunernes opgave er i forhold til finansiering af klimatilpasningen i fremtiden. På billedet fv.: Peter Jayaswal (Finans Danmark), Carl-Emil Larsen (DANVA), Jens Brandt Sørensen (Miljøministeriet), Pia Holm Steffensen (Forsikring & Pension), Julie Leth (KL) og moderator Lotte Thor Høgsberg.

God energi og deling af viden i atriummet på Svendborg Hotel.

I pauserne summede det i atriummet – her Lars Bo Johansen fra Odense Kommune og medlem af KTC Faggruppe for Almene boliger sammen med Christina Føns, Middelfart Kommune og bestyrelsesmedlem i KTC.

Hjorth Just fra workshop, hvor hverdagseksempler satte lys på projektledelse.

God stemning og rig mulighed for at dele erfaring og viden –på billedet ses i midten Henrik Seiding, Aarhus Kommune og næstformand i KTC’s bestyrelse.

Christian Waldstrøm og Morten Ballisager stod for det afsluttende oplæg, som handlede om, hvordan man måler sammenhængskraft, og hvad man kan gøre for at bevare et sundt teamwork, når arbejdspladsen er blevet en hybrid mellem det fælles kontor og hjemmearbejdspladsen.

Michael Ertmann og Sidsel Homann, begge fra Favrskov Kommune. Michael er nyvalgt formand i Faggruppen for Kommunale Ejendomme og Sidsel er ny kredsformand i KTC Kreds Midtjylland.

Louise Lyng Bojesen (i midten) fra Bornholms Kommune, var oplægsholder på sporet Beredskab.

Under årsmødet af kommunerne Haderslev Kommune Kommune og formand

Adrian Lema, Klimachef i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, præsenterede, hvordan klimaforandringer giver hyppigere og kraftigere ekstremt vejr.

FIND MERE OM DEN GRØNNE TREPART:

UNDER ÅRSMØDET VAR DET MEST POPULÆRE SPOR DEN GRØNNE TREPART.

Hvordan KTC forholder sig til arbejdet med denne, kan du høre KTC bestyrelses-medlem

Christina Føns fortælle om i denne video:

årsmødet mødes kolleger på tværs kommunerne – her Karina Kisum Jensen, Kommune og Ejgil Haurum, Thisted formand i KTC Kreds Nordjylland.

Salen var fyldt op under plenum, hvor interessante oplæg blev fulgt op af god spørgelyst hos deltagerne.

Michel van der Linden, bestyrelsesformand i KTC, bød velkommen til årsmødet, hvor deltagerantallet var på sit højeste siden 2019.

TAK til Lars Møller Christiansen fra Styrelsen for grøn arealomlægning og Nils Høgsted fra DMP for deres oplæg under årsmødet og for at dele den viden, der var på dette tidspunkt om grøn trepart.

Deres slides ligger sammen med konferencens øvrige præsentationer på:

Svendborg Kommune have arrangeret spændende ture –og der var blandt andet mulighed for at komme ud til den nyanlagte cykelsti ved Hvidkilde og besøge Geopark Det Sydfynske Øhav, som har opnået UNESCO-certificering.

God stemning og tid til at netværke. Her ses Christian Sabber Jensen, Kalundborg Kommune og formand for KTC Faggruppe for Ledelse.

Vilde vandproblemer skal løses sammen af myndighederne

-En forvaltningsstruktur for fremtiden

DANVA mener, at der er behov for en ny forvaltningsstruktur for at kunne håndtere vand baseret på de naturlige oplandsgrænser . Det gælder både, når det drejer sig om forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning. Vand følger ikke kommune- og regionsgrænser.

Fagleder, Klimatilpasning og planlægning,

Kommunernes myndighedsrolle skal fortsat være helt central på lokalt niveau og i samarbejde med de andre kommuner på vandoplandsniveau og indenfor de nye VOS’er - Vandoplandsstyregrupper. De forventes at blive etableret med implementeringen af den grønne trepart, og de følger de naturlige grænser for de 23 hovedvandoplande, som er defineret som konsekvens af EU´s Vandrammedirektiv.

Her er der en oplagt mulighed for at etablere en helhedsorienteret vandforvaltning, hvor VOS’erne får beføjelser inden for klimatilpasning og håndtering af vandressourcer. En kommune eller et par

kommuner i fællesskab kan være sekretariat for den pågældende VOS. VOS’erne kan også få til opgave at videreføre erfaringer fra de samarbejdsprojekter om klimatilpasning, som regionerne tidligere har været projektleder på.

Til at skabe fælles principper for en prioriteret udvikling i de 23 hovedvandoplande foreslår DANVA, at staten skal udarbejde og vedligeholde en national vandforvaltningsplan. Den skal fastsætte prioriteter for de enkelte hovedvandoplande for at sikre såvel kvantitet som kvalitet af vores vandressourcer. Det berører områder som arealforvaltning, grundvand, drikkevand, afløb fra spildevandsrensning, håndtering af terrænnært grundvand og klimatilpasning i øvrigt.

Sikring af rent grundvand og klimaforandringerne presser grundejere, kommuner og vandselskaber. Der skal findes nye løsninger for at beskytte ejendomme og byer mod oversvømmelser og etablere for drikkevand til borgere og erhverv i fremtiden.

VANDET KOMMER

Det har regnet meget det seneste år, og vi forventer øget og mere ekstrem nedbør i de kommende år som følge af klimaforandringer. 2023 satte rekord i mængde af nedbør. April 2024 var den måned til dato med mest regn, og vi er godt på vej til at slå ny rekord i 2024. Faktisk er månederne fra juli 2023 til juni 2024 de 12 vådeste måneder, som er blevet målt.

Problemet vokser samtidigt med en stigende grundvandsstand, hvor i alt op mod 720.000 ejendomme; beboelser, fritidshuse og erhvervsejendomme er udsat. Havvandsniveauet stiger, men det sker samtidigt med, at der er meget stor usikkerhed om de kommende årtiers udvikling.

Vi oplever også i højere grad, at ekstreme hændelser skaber et vildt problem, så kommuner, borgere og forsyninger bliver presset af vand fra alle sider.

Det har vi set i Køge Kommune og hos KLAR Forsyning, som dækker Køge, Solrød og Greve, hvor sidste vinter var præget af adskillige måneders næsten konstante beredskab:

- I oktober 2023 var der stormflod (100års hændelse)

Der er både behov for at beskytte boringer og at gøre større sammenhængende arealer til sprøjte- og kemikaliefrie grundvandsparker. Det er områder, der går på tværs af kommunale og regionale grænser, hvor en national myndighed bør sikre sammenhængende beskyttelse

- I december 2023 var der nedbør svarende til en 20-årshændelse

- I januar og februar 2024 var der kraftig nedbør samtidig med forhøjet vandstand fra havet.

Det slider naturligvis på kræfterne hos borgerne, kommunen og forsyningerne, men det viser også samtidig, at man er nødt til at håndtere regn i sammenhæng med stormflod og havvandsstigninger, så man kan komme af med vandet. For vilde problemer skal styres i et samspil mellem kommuner og stat.

Et andet eksempel er fra Ribe, hvor middelalderbyen har udviklet sig oven på århundreders lag af affald og efterladenskaber fra bl.a. byggeri. Kultursvampen, som den kaldes, skal holdes våd konstant, da byen ellers risikerer at falde sammen. Ribe ligger nedstrøms ift. Tønder, Haderslev og Vejen kommuner. I Ribe skal man således sikre sig mod oversvømmelser, der kommer fra både opstrøms-kommunerne og fra havet, samtidig med at byen skal kunne udlede til det sårbare Vadehav, og man skal være sikker på ikke at udtørre fundamentet. Det kræver sammenhængende håndtering med alle i oplandet.

Samlet må det konkluderes, at klimaforandringerne sker så hurtigt, at der er behov for en ny organisering i forhold til at styre vandet.

SIKRING AF DRIKKEVAND

KRÆVER SAMMENHÆNGENDE

PLANLÆGNING PÅ

TVÆRS AF GRÆNSER

Det danske grundvand er presset. Over halvdelen af drikkevandsboringerne er påvirket af pesticider og nye miljøfremmede stoffer, og mange grundvandsboringer er taget ud drift. Det er ikke nyt, faktisk har vi i over 30 år arbejdet på at få den nødvendige beskyttelse af det grundvand, som alle politikere er enige

om, skal være udgangspunktet for vores drikkevand.

På lokalt plan er det svært at komme igennem med de nødvendige løsninger, som kan gå imod lokale erhvervsinteresser, herunder landbrugets. Det har vi set i f.eks. Aarhus og Egedal, hvor det er svært at komme igennem med frivillige løsninger, som er til at finansiere for vandselskabet.

Vandselskaberne oplever også, at kommunerne har svært ved at rejse domstolssager overfor lodsejere om f.eks. erstatningsopgørelser, hvorved kommunerne prioriterer erhvervsinteresser over beskyttelse af drikkevandet, hvilket ikke er en holdbar situation.

Der er både behov for at beskytte boringer og at gøre større sammenhængende arealer til sprøjte- og kemikaliefrie grundvandsparker. Det er områder, der går på tværs af kommunale og regionale grænser, hvor en national myndighed bør sikre sammenhængende beskyttelse.

Vand løber på kryds og tværs af kommunale og regionale grænser tegnet på et kort, både over og under terræn. Vilde problemer løses ikke indenfor kortafgrænsninger, men i et samarbejde mellem myndighederne indenfor vandets naturlige udbredelse, som er vandoplandene n

Danmark renere sammen med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør

Store vejrhændelser kommer som perler på en snor

Det er det kommunale beredskab, der står med ansvaret, og det er det kommunale beredskab, der har behov for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig.

Kommunikation,

100-års hændelser forekommer årligt og 20-årshændelser kommer næsten månedligt, og det presser beredskabet på sine ressourcer. For at kunne følge med, som dem der passer på Danmark, skal beredskabet ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber fremtidssikres, hvad angår uddannelse, materiel og analysekapacitet – og en ny aftale om beredskabet bør selvfølgelig indtænke disse behov.

-Oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab viser, at regeringen omsider har meldt sig ind i debatten om at passe

på danskerne i tider, der ikke længere er, som vi har været vant til, hverken hvad angår klimahændelser eller den generelle civile sikring af danskerne, siger Bjarne Nigaard. I Danske Beredskaber ser man det som værende positivt, at samfundssikkerhed, civilbeskyttelse og danskernes tryghed i hverdagen er kommet længere op på prioriteringslisten hos vores beslutningstagere. For der er behov for, at vi får opdateret og fremtidssikret det danske beredskab, hvis det skal kunne følge med i den udvikling, som allerede med hastige skridt er i gang.

-Beredskabet er hele Danmarks katastrofeforsikring. Det er beredskabet, der skal kunne træde til og gøre en forskel, hvis Danmark rammes af uforudsete eller voldsomme hændelser, hvor liv og/eller store værdier bringes i fare. Som enhver anden forsikring, så skal der være en dækning, der passer til de aktuelle forhold, som ofte kan være anderledes, end da man oprettede forsikringen. Det gælder også for katastrofeforsikringen for vores samfund, og vi er i Danmark bagud med at få den justeret efter udviklingen i behovene, siger Bjarne Nigaard.

NYE OPGAVER KOMMER TIL

Alt imens de gammelkendte opgaver med brand, redning, brandsyn mv. ligger i et stabilt højt leje på i alt ca. 65.000 opgaver årligt for de kommunale primærberedskaber, så kommer der nye opgaver og nye risici til, som medfører behov for nye indsatsstrategier, nyt materiel og ny uddannelse – altså en helt nødvendig opgradering af beredskabet. Mandetimeforbruget i forbindel -

se med vejrligshændelser i 2023 blev opgjort til 7.552, hvilket er 79 procent flere end året før og hele 597 gange kørte de kommunale beredskaber i 2023 ud for at håndtere vejrhændelser, og det er noget, der både kan mærkes på økonomien, når flere folk skal indsættes i længere tid, og på vagtplanen, der bliver tyndslidt af de mange ekstraordinære opgaver.

-Vi oplever i de kommunale beredskaber et stigende antal klimahændelser, der ud over at være flere, også har forøget omfang og styrke for hver hændelse. Vi rammes i Danmark af statistiske 20-, 50- og 100-årshændelser med ganske korte mellemrum. Faktisk var der sidste efterår og vinter en 20-årshændelse hver måned, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Og de oftere forekommende skybrud, stormfloder og voldsomt vejr generelt, har allerede betydet langt flere, langt sværere og langt større indsatser for beredskabet, hvor mere mandskab over længere tid skal bruge mere og anderledes effektivt materiel på nye måder. Alt sammen forhold, der betyder, at beredskabet skal opgraderes for at kunne følge med udviklingen.

TRYGHED TÆT PÅ BORGERNE

Redningsberedskabets grundlæggende udformning er beskrevet i beredskabsloven, og her fremgår det klart, at det er den lokale brandstation, der forventes at tage affære, hvis der er behov for, at redningsberedskabet rykker ud. Alle steder er det således kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen og har ansvaret for indsatsen hele vejen gennem hændelsen. Det er altså de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet.

-Når borgerne ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det i mere end 98 ud af 100 tilfælde brandfolk fra et af det kommunale beredskabs 29 enheder, der tænder de blå blink og

Vejrlig, Bornholm.

TEKST / JAKOB TILMA

Danske Beredskaber

kommer til undsætning, forklarer Bjarne Nigaard og uddyber, at de kommunale beredskaber arbejder tæt sammen, så når der er behov for forstærkninger til en større indsats, så står naboberedskabet som oftest klar til at hjælpe til med specialviden, mandskab og materiel, ligesom også private aktører og det statslige regionale beredskab, eller det statslige specialredningsberedskab, kan hidkaldes.

Det kommunale redningsberedskab er Danmarks primære redningsberedskab, der har indsatsledelse og ansvar for alle beredskabsopgaver, og det er det kommunale redningsberedskabs godt 1.900 fastansatte brandfolk, 4.700 deltidsansatte/frivillige i brandværn og 3.600 øvrige frivillige fordelt på 241 lokale brandstationer, der nu ifølge Danske Beredskaber primært har brug for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig.

ET SAMFUND TRANSFORMERES

Alt imens klimaet raser, bidrager også energiomstillingen af Danmark med en række afledte risici, når brint og ammoniak transporteres på kryds og tværs af landet, store energilagre opbygges i form af eksempelvis enorme batterier og nye store Power-To-X-anlæg i landdistrikterne skyder op. Alt sammen noget, de kommunale beredskaber skal håndtere, hvis noget går galt.

-Den grønne omstilling af samfundet er godt for klimaet, men potentielt farligt for borgerne i

nærområdet, hvis et eller andet skulle gå galt, og de enorme mængder energi frigives ukontrolleret som følge af en ulykke. Her skal beredskabet også være klar til at gøre en forskel, ofte overfor kræfter, der er svære at styre eller forudse, og som kræver hurtig og specialiseret indsats, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Udviklingen kan vi også hver især følge i vores eget hjem. Tæl fx hvor mange enheder med batterier og opladere, du kan finde derhjemme – og overvej så hvordan det så ud for bare fem eller ti år siden.

-Elektriske transportmidler som biler, cykler, løbehjul og moderne kommunikationsredskaber som computere, telefoner, tablets, smart-TV, solceller og ladestandere til husbehov er alt sammen noget, der ved en brand betyder, at risikoen for husets beboere er væsentligt anderledes, og indsatsen for brandmandskabet og for indsatslederen er væsentligt ændret i forhold til i ejendomme uden disse giftige og energiholdige ekstra udfordringer, siger Bjarne Nigaard.

Og endelig er vi i Danmark også i stigende grad udsat for og truet af hændelser, hvor folk eller grupper med anden opfattelse af ret og rimeligt, end den vi har i Danmark, gerne vil ramme vores samfund og destabilisere vores tro på frihed og demokrati. Det kan evt. ske ved, at væsentlig infrastruktur forsøges sat ud af spillet, og basale forsyningskæder brydes.

-Der er en forøget risiko for, at større dele af den danske befolkning må klare sig selv i en ukendt

FAKTA:

Det kommunale beredskab i Danmark løser sine opgaver for en årlig udgift på kr. ca. 250,- pr. indbygger. Til sammenligning koster redningsberedskabet i Sverige kr. ca. 651,- pr. indbygger om året, i Holland kr. ca. 709,- pr. indbygger om året, og i Norge kr. ca. 1.293, - pr. indbygger om året (kilde: Eurostat – tal fra 2021).

Alle tre lande har en sammenlignelig struktur med kommunale beredskaber med ansvar for førsteindsats og indsatsledelse, og med både deltidsansatte og fuldtidsfolk fordelt på vagterne.

tidsperiode, og at beredskabet skal tage over for at hjælpe de, der ikke har mulighed for at klare sig selv. Både selve den operative opgave med at kunne gøre dette, men nok så væsentligt også forudgående analyser af hvem, hvor, hvor mange og hvordan, kræver, at det borgernære beredskab bliver gjort i stand til at håndtere og løse sådanne opgaver – og det kan vi ikke i dag, lyder vurderingen fra Bjarne Nigaard.

Med en stigende kompleksitet i de opgaver, beredskabet skal løse, stiger også kravene til beredskabets formåen, og det er ifølge Danske Beredskaber på tide, at der politisk tages stilling til, om borgernes tryghedsforsikring faktisk dækker. For lige nu dækker den langt fra.

-Skal det forhold ændres, skal beslutningstagerne opgradere beredskabet, vel at mærke det borgernære kommunale beredskab, der står med ansvaret, og som har de operative erfaringer til at kunne gøre en hurtig forskel med lokal indsigt, slutter Bjarne Nigaard n

FAKTA:

Ifølge rapporten ”Redningsberedskabet i tal 2023” rykkede det kommunale beredskab ud 39.921 gange i 2023 - til sammenligning blev Beredskabsstyrelsen 292 gange indsat af de kommunale beredskaber som assistance ved større hændelser samme år.

Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber

Brand i BESS-anlæg på havnen i Skagen.

Foto: Nordjyllands Beredskab.

GRØN TREPART – PLADS TIL MERE OG

BEDRE NATUR I KOMMUNEN

Hvor ligger de største potentialer for kommunerne i forhold til at sikre, at de kommende indsatser også bliver omkostningseffektive i forhold til at bremse tabet af biodiversitet?

TEKST / ANDERS HORSTEN

Naturpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Med ”Aftale om et Grønt Danmark” har parterne bag den grønne trepart lagt spor ud til en omkalfatring af det danske landskab. Aftalen vil bidrage til et renere vandmiljø, sænke klimabelastningen og samtidigt give langt mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse. Centralt i aftalen står udtag af op mod 400.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045, som skal gå til at få meget mere skov og natur i landskabet. Der etableres en Grøn Arealfond med 40 mia. kroner til at finansiere opgaven. Dertil kommer en aftale mellem Novo Nordisk Fonden og Regeringen om yderligere 10 mia. kroner, der bl.a. sigter mod store signaturprojekter, hvor der skabes nye, større sammenhængende naturområder med høj kvalitet.

KOMMUNERNE FÅR

EN HOVEDROLLE

Kommunerne får en nøglerolle i at få ført den grønne trepart ud i virkeligheden. Kommunerne får ansvaret for de lokale vandoplandsstyregrupper, der får til opgave at stå for den lokale planlægning og implementering af fx udtag af kulstofrige lavbundsjorde, skovrejsning og permanent ekstensivering af landbrugsarealer. Til det formål skal kommunerne senest i 2025 udarbejde en omlægningsplan, der skal beskrive implementeringen af ovenstående indsatser. De lokale kystvandråd fortsætter som udgangspunkt deres arbejde og skal løbende være i tæt dialog og samarbejde med vandoplandsstyregrupperne om deres konkrete arealerfaringer.

Med værktøjerne i den grønne trepart og den stærke lokale for-

ankring har kommunerne også fået en unik mulighed for at bidrage til at bremse tabet af biodiversitet. Men hvor ligger de største potentialer for kommunerne i forhold til at sikre, at de kommende indsatser også bliver omkostningseffektive i forhold til at bremse tabet af biodiversitet?

FOKUS PÅ STØRRELSE OG PLACERING

To vigtige forudsætninger for en vellykket naturgenopretning er arealernes størrelse og placering i landskabet. Det er veldokumenteret, at store og sammenhængende naturområder er mere effektive end små og fragmenterede områder, så kommunerne bør prioritere størrelse og sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Kan man f.eks. kombinere udtag af lavbundsjorder og ekstensivering med etablering af urørt skov?

Derudover bør det så vidt muligt også prioriteres, at indsatserne placeres i tilknytning til eksisterende værdifuld natur. Den mest omkostningseffektive måde at beskytte biodiversiteten på er således ved at udvide og sammenkæde eksisterende naturområder med natur af høj kvalitet og med mange truede og sjældne arter. Vi ved heldigvis meget om, hvor disse områder findes, senest dokumenteret af Biodiversitetsrådet på baggrund af en sammenstilling af tre videnskabelige bud på den bedste placering af beskyttet natur i Danmark i 2024.

MERE URØRT SKOV

Et vigtigt led i aftalen er etablering af 100.000 hektar urørt skov inden 2045, heraf 20.000 hektar statslig urørt skov, som skal indrettes med særligt henblik på at understøtte

naturlige processer og fremme natur og biodiversitet. Her er det vigtigt ikke kun at fokusere på den urørte skov om 100 eller 200 år, men også huske på, at urørt skovs unge faser kan være værdifulde, hvis man sikrer, at tilgroning sker over lang tid og med stor rummelig variation, f.eks. påvirket af naturlig vandstand og græssende dyr. Her bør kommunerne lægge sig tæt op ad Biodiversitetsrådets anbefalinger fra 2023, hvor skovrejsningsindsatser med biodiversitetsformål skal bidrage til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber, hvoraf betydelige arealer varigt udlægges til urørt skov. I de urørte nye skove bør der være fokus på etablering af naturlige økologi -

ske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – så områderne med tiden kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.

MERE NATUR PÅ

LAVBUNDSJORDENE

Et andet vigtigt element i aftalen er udtag af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer inden 2030. Indsatsen bygger i vid udstrækning videre på de nuværende ordninger med et formuleret mål om at levere minimum 70.000 hektar ny beskyttet natur.

Skal lavbundsarealerne på sigt udvikles til beskyttet natur, er det

vigtigt, at man allerede forud for etableringen tænker målrettet naturgenopretning ind i projekterne, så man får de bedste forudsætninger for at understøtte truede og sjældne arter på sigt. Det gælder f.eks. om at genoprette den naturlige hydrologi, genskabe samspillet mellem vandløb og ådal og genskabe naturlig næringsstatus og vegetation. Også den efterfølgende forvaltning er afgørende for at sikre, at områderne også udvikler sig til værdifuld natur. Her spiller de store planteædere en nøglerolle i forhold til at skabe en varieret og dynamisk natur og sikre spredning af arter indenfor naturområderne. DCE ved Aarhus Universitet har i den forbindelse lavet en glimrende hjemmeside, hvor man kan læse

mere og få gode råd til, hvordan man griber genopretning af lavbundsnaturen an, så det også får den ønskede biodiversitetseffekt: AU Ecoscience - Biodiversitet i ådale.

EKSTENSIVERINGSORDNINGER

Der er i år etableret en ordning med tilskud til permanent ekstensivering, hvor der er afsat midler til at udtage 10.000 ha landbrugsjord og tinglyse permanent ophør af landbrugsdrift. Med aftalen er det besluttet at fortsætte ordningen med permanent ekstensivering fra 2025 og frem, der skal bidrage til at udtage landbrugsjord af hensyn til klima, kvælstof og biodiversitet. Her er det vigtigt, at der sikres gode vilkår for biodiversitet både i forbindelse med udtagningen og den efterfølgende forvaltning, herunder ved at sætte en øvre grænse for græsningstrykket.

KOMMUNERNE SOM

FORVALTER AF STORE NATUROMRÅDER?

Som en spændende mulighed for kommunerne åbner den grønne trepart op for, at arealfonden kan give forrang til kommuner til at købe arealer i de tilfælde, hvor der er tale om særlig naturværdi eller -potentialer. Det kan f.eks. være i forbindelse med lavbundsprojekter, hvor arealerne kan indgå i større sammenhængende naturområder. Dermed får kommunerne mulighed for aktivt at tage del i udviklingen af fremtidens danske natur, der både vil gavne biodiversiteten og samtidigt gøre kommunen mere attraktiv for nuværende og kommende borgere, virksomheder mv. Vi ved, at der sidder mange meget dygtige medarbejdere i kommunerne, der er klar til at løfte opgaven, og vi ønsker kommunerne mest muligt held og lykke med arbejdet – for menneskers og for naturens skyld n

Biodiversitetskrisen har stået i skyggen af klimakrisen – men vi kan rykke i fællesskab

Biodiversitet er en global udfordring, der kalder på lokal handling. Kommuner, forsyningsselskaber, entreprenører, udviklere og investorer i Danmark står med en unik mulighed for at bidrage til en fremtid, hvor naturens værdi respekteres og bevares. Vi har nu den viden og de værktøjer, som er nødvendige for at kunne arbejde mere helhedsorienteret med biodiversitet – både strategisk, on-site på byggefeltet og senest off-site i hele byggeriets livscyklus.

TEKST / CAMILLA HVID

Fagchef for Bæredygtighed, Sweco

abet af arter accelererer verden over i et foruroligende hastigt tempo. Sidste gang at tabet af arter havde et tilsvarende tempo, var da dinosaurerne uddøde for 65 mio. år siden. Vi står midt i en biodiversitetskrise, skabt af menneskets påvirkning af klimaet, vores ressourceforbrug og byudviklingens pres på naturen – udfordringer, vi også kender her i landet.

TEKST / CHRISTINE COLLIN, Afdelingschef, Bæredygtighed i Byggeri, Sweco

Gennem de seneste 50 år er populationen af vilde dyr globalt reduceret med cirka 70%, og i Europa er næsten 1.700 arter truet. Dette tab svækker naturens evne til at levere essentielle økosystemtjenester som mad, rent drikkevand og klimaregulering – services, som også menneskets trivsel afhæn -

Biodiversitetens tilstand er afgørende for langsigtet vækst og værdiskabelse. Med over halvdelen af verdens BNP afhængig af naturens ressourcer, især inden for byggeri og landbrug, er det tid til at handle – også i Danmark.

NY VIDEN OG VÆRKTØJER

TIL BIODIVERSITET

I dag har vi heldigvis fået nye værktøjer og en langt større viden til at arbejde målrettet med biodiversiteten, også i bygge- og anlægssektoren. Selvom CO₂ fortsat er i fokus – understøttet af lovkrav og betydelig grøn kapital – står vi nu med en voksende

indsigt i, hvordan vi kan sikre og styrke biodiversiteten, både på og udenfor byggepladsen. Vi oplever som rådgiver også, at flere og flere bygherrer aktivt arbejder med at beskytte, integrere og udvikle biodiversitetshensyn i det byggede miljø.

F.eks. arbejder vores biologer og landskabsarkitekter allerede tæt sammen med resten af vores rådgivningsteam for at lave lokaltilpassede analyser og biodiversi -

tetsplaner i landets kommuner. Der stilles spørgsmål som: Hvilke arter kan vi hjælpe eller beskytte? Og hvilke arter kræver særlige levesteder, som kan skabes i forbindelse med byggeriet?

Dette tværfaglige samarbejde gør det muligt at skabe bygninger og landskaber, som ikke alene er til gavn for mennesker, men også understøtter biodiversiteten. I vores arbejde vægtes bæredygtighed gennem hele processen, fra

Grøn køllesværmer - en lille kompakt natsommerfugl – på en Blåhat.

konceptudvikling til slutprojekt, for at sikre, at lokal biodiversitet kan blomstre og eksistere side om side med det byggede miljø.

’OFF-SITE’ – EN GAMECHANGER

Vi vurderer på byggeriets påvirkning på den omkringliggende biodiversitet, altså ’on-site’. Vi ser på, hvilken natur der var før og efter, der blev bygget på området. Formålet er at skabe regenerative byer med mere biodiversitet, end der var før.

Og som noget ganske nyt, regner vi nu også på biodiversitetspåvirkningen, der sker uden for matriklen. Påvirkningen af arter i forbindelse med produktion af energi, som bygninger og anlæg bruger, påvirkningen fra produktion af de materialer, som er brugt til bygningen, og påvirkningen i forbindelse med udvinding af jordens ressourcer. Altså det, som sker ’off-site’.

Kun 5-25% af biodiversitetspåvirkningen på et byggeprojekt sker på selve byggepladsen. De resterende 75-95% opstår off-site, især gennem udvinding af råstoffer som grus, sand og ler, skovning af træer samt transport af materialer til byggeprojektet. Derfor er det afgørende, at vi kan udvide vores horisont og se på biodiversitet i endnu bredere kontekst.

I en ny analyse har vi i Sweco sammen med DTU Sustain undersøgt, hvordan 108 byggeprojekter på tværs af forskellige bygningstyper og materialer påvirker biodi -

versiteten uden for byggepladsen, samt hvor meget landbrugsjord der skal omlægges til urørt skov for at kompensere for bygningernes indvirkning.

Analyserne viser, at materialer med et højt indhold af genanvendte eller genbrugte komponenter generelt har den laveste påvirkning på både klima og biodiversitet. Det gør renovering og omdannelse af eksisterende bygninger til en central indsats – ikke kun for klimaet, men også for naturen. Bygninger med bærende konstruktioner i træ har i gennemsnit en lavere klimapåvirkning end bygninger af beton og stål, men ofte en højere biodiversitetspåvirkning på grund af skovbrugets aftryk på arealanvendelsen.

Analyserne er baseret på et gennemsnit for europæisk skovbrug, og med disse resultater er der nu iværksat et nyt projekt i samarbejde med DTU Sustain for at undersøge, hvordan forskellige typer af skovbrug påvirker biodiversiteten, og dermed styrke datagrundlaget og forståelsen af skovbrugets rolle. Med et øget vidensniveau, giver det samtidig aktører langt større mulighed for at fokusere på at stille krav til leverandører om ansvarlig og bæredygtig materialeudvinding og produktion. Det kan eksempelvis inkludere at fremvise et materiales biodiversitetsaftryk, som kan udarbejdes i forbindelse med miljøvaredeklarationer (EPD’er). På den måde kan bygherrer arbejde på at reducere biodiversitetspåvirkningen fra deres byggeprojekter og i bedste fald bidrage til at skabe levesteder og øge biodiversiteten. Samtidig er det for mange virk-

somheder vigtigt at få fuld klarhed over egen biodiversitetspåvirkning, da biodiversitet bliver en del af årsregnskabet gennem EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive. Det kræver, at virksomheder kan dokumentere deres påvirkning og de tiltag, de har iværksat for at bevare og forbedre biodiversiteten.

FÆLLES OM BIODIVERSITETEN

Vi har de værktøjer, vi har brug for, til at tage fat på biodiversiteten –både på strategisk niveau, on-site og off-site. Det er tid til at komme i gang og finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen om at forbedre forholdene for naturen. Uanset hvor i værdikæden vi befinder os, har vi alle en rolle at spille. Lad os dele vores viden og erfaringer og blive dygtigere til at integrere biodiversitet i vores projekter. Sammen kan vi gøre en forskel for naturen og skabe en mere bæredygtig fremtid n

OM SWECO DANMARK

Kun 5-25% af biodiversitetspåvirkningen på et byggeprojekt sker på selve byggepladsen. De resterende 75-95% opstår off-site. I en ny analyse har Sweco sammen med DTU Sustain undersøgt, hvordan 108 byggeprojekter på tværs af forskellige bygningstyper og materialer påvirker biodiversiteten uden for byggepladsen, samt hvor meget landbrugsjord der skal omlægges til urørt skov for at kompensere for bygningernes indvirkning.

Sweco Danmark er en rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed med 2.000 medarbejdere fordelt på 17 kontorer over hele landet. Virksomheden rådgiver inden for ingeniør-, arkitekt- og miljøløsninger med særligt fokus på bæredygtighed, byudvikling, infrastruktur, energi og miljø. Med ekspertise på tværs af discipliner arbejder Sweco Danmark sammen med sine kunder på at integrere både grønne og blå biodiversitetsløsninger, der fastholder og udvikler levesteder for alle de former for liv, der indgår i et områdes biologiske mangfoldighed.

Pragtbuksebi på Engbrandbæger.

Fra parcelhuse til delehuse -Klima og demografi kalder på en ny typografi i Danmark

I Danmark mangler vi samlet set ikke boligkvadratmeter. Men kvadratmeterne er dårligt fordelt på store boliger frem for små, hvilket er med til at skabe boligmangel. Med forholdsvis simple ombygninger og renoveringer kan mange store huse imidlertid deles op i flere små. Der er et behov og et ønske - men love, regler, vaner og praksisser står i vejen.

TEKST / LOUISE HEEBØLL

Arkitekt og strategisk byplanlægger, V!GØR ApS

Vi er det land i EU og måske også i verden, hvor vi bor på flest kvadratmeter per person. Særligt med den seneste udgivelse af Reduction Roadmap står det klart, at det ikke er klimamæssigt forsvarligt at forbruge den mængde boligareal og fortsætte nybyggeriet i det tempo, vi gør. Samtidig kalder en stor del af vores boligmasse på renovering.

DEL HUS VIDENSPROJEKT

Læs mere i udgivelsen Del Hus Vidensprojekt

- Muligheder og barrierer ved opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse, som er tilgængelig online.

Vidensprojektet er skabt med støtte fra Bevar Mere. Udarbejdet af undertegnede Louise Heebøll og EFFEKT arkitekter på vegne af foreningen Del Hus.

Kontakt Louise Heebøll: Louise@Heeboll.dk eller tlf. 20770555.

Det er nu slået fast én gang for alle med Realdania-rapporten, Renovering er bedst for klimaet, at der ikke findes et klimamæssigt forsvarligt argument for at rive ned for at give plads til nye parcelhuse. Men tendensen går alligevel

fortsat i den retning. Som en fordobling siden 2005 ser vi, at der årligt bliver nedrevet 1100 enfamiliehuse for at give plads til nybyg af selv samme i større udgave. Det er paradoksalt, når vi ved, at vi netop får brug for små boliger til den stigende andel af små husstande; singler, små familier og ældre.

KAN VI DELE HUSENE OP? Ifølge Exometrics fremskrivninger i Kommunerapport 2023 får vi brug for ca. 185.660 flere rækkehuse de næste 20-30 år til særligt ældre borgere. I samme periode vil 381.693 parcelhuse komme i overskud som følge af den ændrede demografi i retningen af mindre husstande. I stedet for at rive parcelhuse ned for at bygge rækkehuse, kan vi imidlertid dele husene op og skabe rækkehusene direkte i den allerede eksisterende bygningsmasse. Samtidig kan opdelinger fungere som motor og

NEDRIVNING OG NYBYG AF RÆKKEHUS VS. ETABLERING AF DELEHUSE I PARCELHUS

Per kvadratmeter udleder et delehus i et dybderenoveret tidligere parcelhus under halvt så meget CO2 som et nybygget rækkehus. Data er hentet fra Renovering er bedst for klimaet, Konklusioner fra udviklingsprojektet ’Klimadata for renovering’.

Foto: Zuhal Kocan.

Foto: Louise Heebøll.

Delt parcelhus.

økonomisk incitament for at renovere og energirenovere særligt parcelhusene fra 60’erne og 70’erne og dermed bevare kulturarv i parcelhuskvartererne.

For at undersøge muligheder og barrierer ved at dele husene op, blev Vidensprojekt Del Hus sat i søen med støtte fra Bevar Mere. Hurtigt blev det tydeligt, og at det ikke er byggetekniske barrierer, der forhindrer opdelingerne.

MULIGHEDER

Mulighederne for opdeling af husene er mange. Det giver i stor skala mulighed for at skabe det antal små boliger lokalt, vi får brug for, indenfor den eksisterende bygningsmasse, og det åbner op for nogle interessante muligheder for nye hverdagsfællesskaber på villavejene såvel som i landzonerne.

Delehuse viser os nye måder at bo småt og bæredygtigt i vores eksisterende ellers så udskældte åben-lavbebyggelser. Det skaber et differentieret boligudbud til det mangefold af familietyper, som efterhånden findes, og dermed giver det mulighed for at bo småt ude i lokalsamfundene, så man ikke er tvunget til at flytte til byen for at finde en lille bolig. Dermed sætter det en bremse i bevægelsen fra land til by.

Med opdeling af eksisterende huse, bliver der skabt mindre ejerboliger, som tillader unge og én-indkomstfamilier at entrere boligmarkedet og ældre, ellers stavnsbundne, husejere at skifte den store bolig ud med en mindre. Dermed bliver der skabt mulighed for boligrotation, når ældre beboere kan flytte lokalt over i et delehus, og det skaber nye muligheder for, at endnu andre ældre husejere kan blive boende længere i (den ene halvdel af) eget hjem, idet den bliver renoveret og gjort ældreegnet i forbindelse med opdelingen.

Også ejendomsmæglerne melder, at små huse med haver går som varm brød. Så hvorfor sker det ikke?

BARRIERERNE

Idéen om delehuse er ikke ny, og mange begiver sig da også håbefuldt ud på rejsen med at dele et hus. Det er i sidste ende den samlede mængde af barrierer i form af regler og lovgivning, bankers høje risikovurderinger og mangel på rådgivere og håndværkere, der forstår projektet, som får ”husdelerne” til at give op.

Vores økonomiske system favoriserer nybyggeri. Bankerne tøver ofte, når det gælder udlån til renovering, men låner gerne ud til nedrivning og nybyg. Kommunerne er også tilbøjelige til at give grønt lys til udviklere, som river ned og bygger nye boliger, når der kommer penge ind i form af grundsalg eller øgede skatteindtægter, og de værner om de store familieboliger i håb om at tiltrække og fastholde de ellers så få kernefamilier.

I forhold til barrierer peger pilen også især på kommunerne i deres styrende og administrative rolle. Særligt er lokalplanerne med til at hindre opdelingerne, når der i anvendelsesbestemmelserne står angivet, at det kun er tilladt at have én husstand per matriklen.

KOMMUNERNE KAN TAGE EN CENTRAL ROLLE I DANNELSEN AF DELEHUSE

Parcelhuse er altovervejende ejerboliger. Derfor må husene opdeles på folks eget initiativ og i sidste ende for folks egne midler. Kommunerne kan ikke diktere - men de kan understøtte og bane vejen for, at man deler huse op lokalt.

Opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse. Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

Det er særligt nødvendigt at tage fat i lokalplanerne, og tage et kig på den nye planlovsrevision, som åbner op for omdannelse af landejendomme i landzonerne til fx små bofællesskaber. I kommunerne bør man undersøge, hvordan og hvilke af de eksisterende lokalplaner, som åbner eller lukker for husdeling, og diskutere, hvordan nye og reviderede lokalplaner, temalokalplaner og kommuneplaner kan understøtte husdeling. Husdeling bør også understøttes i administrationen og kontakten med borgerne ved at gøre det nemt at få hjælp og vejledning til husdeling. Kommunerne er selvskrevne som værter for dialogen om måden, vi bor på. Vi bør diskutere “flerfamiliehuse” i byrådssalene og invitere borgerne ind til “Hvordan skal vi bo i fremtiden?”-workshops n

Den nye planlovsrevision åbner op for, at flere landejendomme kan omdannes til fx minibofællesskaber. Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

Deling af huse kan betyde meget forskelligt og ske på mange niveauer. Kommunens indsats bliver særligt relevant fra Trin 4, Etablering af særskilt bolig, og opefter op til Udmatrikulering. Diagram af EFFEKT Architects til publikationen Vidensprojekt Del Hus

SKÆRPEDE KLIMAKRAV

TIL NYBYGGERI FRA JULI 2025

Nye og skærpede klimakrav til nybyggeri er på trapperne. De træder i kraft den 1. juli 2025 og vil omfatte flere typer nybyggeri, stille skrappere grænseværdier og inkludere byggeprocessens CO 2-udledning . Det betyder, at kommunale byggesagsbehandlere skal orientere sig om de nye krav.

TEKST / THILDE

FRUERGAARD

ASTRUP

Leder, Videncenter om Bygningers

Klimapåvirkninger

Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks CO 2-udledning, både i selve opførelsen af bygninger og i driften. Energiforbruget under brug af bygningen har i årevis været reguleret via bygningsreglementets energikrav, men der har manglet en regulering af, hvor meget et nybyggeri måtte belaste klimaet. Derfor blev der den 1. januar 2023 indført klimakrav til nybyggeri – og nu, fra juli 2025, bliver disse krav skærpet og udvidet.

Den politiske aftale om, hvordan de kommende skærpede krav skal se ud, blev indgået i foråret 2024, og bestemmelserne har været i national høring i efteråret 2024. I starten af 2025 vil Social- og Boligstyrelsen sende kravene i høring i EU, men på trods

af dette har vi allerede et rimelig godt billede af, hvordan kravene bliver fra 1. juli 2025 – og fra 2027 og 2029.

HVAD BETYDER DE SKÆRPEDE KLIMAKRAV?

Først og fremmest er det en nyhed, at de kommende klimakrav vil gælde for mere nybyggeri end i dag. Fra 1. juli 2025 vil 68 % af nybyggeriet være omfattet af klimakravene, mod 57 % i dag.

I dag er det kun nybyggeri over 1.000 m2, der skal overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO 2-ækv./m2/ år. For byggeri under 1.000 m2 skal man i dag lave en klimaberegning, men ikke overholde en specifik grænseværdi. Disse krav er forholdsvist lette at overholde; ideen var, at byggebranchen skulle have mulighed for at øve sig, før kravene blev strammet.

Fra 1. juli 2025 bliver kravene imidlertid vanskeligere at overholde.

DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER ER:

• CO 2-grænseværdien sænkes og tilpasses den enkelte bygningstype. For etage- og kontorbygninger falder grænsen fx fra 12,0 til 7,5 kg CO 2-ækv./m²/år, og der indføres også en grænseværdi for byggerier under 1.000 m².

• De skærpede klimakrav vil også omfatte fx ferieboliger, uopvarmede bygninger over 50 m² som P-huse samt tilbygninger.

• Visse bygninger – som fx samfundskritiske bygninger, fx energiforsyningsanlæg og vandværker, små uopvarmede bygninger under 50 m² og tilbygninger mindre end 250 m2 til mindre bygninger som enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse – vil dog være undtaget.

• Som noget nyt får selve byggeprocessen en selvstændig CO 2-grænse på 1,5 kg CO 2-ækv./m²/år.

DE NYE GRÆNSEVÆRDIER

Selvom der stadig er en proces i gang, kan man forvente, at grænseværdierne vil blive som i skemaet - dog er værdierne for 2027 og 2029 vejledende og endnu ikke endeligt besluttet:

FOR NYBYGGERI, DER SØGES OM BYGGETILLADELSE FOR FRA

HVAD OMFATTER

BYGGEPROCESSENS

SELVSTÆNDIGE

GRÆNSEVÆRDI

At byggeprocessen får en selvstændig grænseværdi, skal forstås sådan, at fx en etage- eller kontorbygning, skal overholde en grænseværdi på 7,5 kg CO 2-ækv. pr. m2 pr. år for de faser, der er knyttet til materialer og drift, og en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO 2-ækv. pr. m2 pr. år for byggeprocessen.

Byggeprocessen udgør ca. mellem 10-15 % af et nybyggeris klimapåvirkning. Dens selvstændige grænseværdi vil omfatte:

• Transport af byggevarer og udstyr til byggepladsen

• Forbrug af el, varme og brændstof på byggepladsen

• Materialespild og affald på byggepladsen

TIDSPUNKTET FOR ANSØGNING OM BYGGETILLADELSE ER AFGØRENDE

Det er tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, der afgør, hvil -

ken version af klimakravene der gælder for et nybyggeri.

Hvis bygherren har indsendt ansøgningen før den 1. juli 2025, skal nybyggeriet overholde de nuværende krav. For ansøgninger indsendt fra den 1. juli 2025, vil de skærpede krav være gældende.

Der er ikke ændret på, hvem der bærer ansvaret for at efterleve klimakravene. Det er naturligvis fortsat bygningsejeren, som skal sikre, at kravene er opfyldt, når byggeriet færdigmeldes.

TJEK BYGGERIETS

DOKUMENTATION

De skærpede klimakrav ændrer ikke den normale procedure for sagsbehandlere: Når en byggesag er afsluttet, og et byggeri meldes færdigt, skal sagsbehandleren sikre, at den nødvendige dokumentation er indsendt.

Det inkluderer to erklæringer. Den ene er en erklæring om, at det færdige byggeri er opført i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Den anden er en erklæring om, at der er fremsendt fyldestgørende dokumentation, som viser, at byg -

ningsreglementets bestemmelser er opfyldt.

I 10% af alle byggesager for større nybyggeri, der er meddelt ibrugtagningstilladelse, skal kommunen som bekendt foretage en stikprøvekontrol. Her skal sagsbehandleren tjekke den indsendte dokumentation for at vurdere, om byggeriet overholder bygningsreglementets tekniske krav.

VCBK vurderer, at det er væsentligt først og fremmest at undersøge, om den indsendte dokumentation er repræsentativ for det opførte nybyggeri. Byggesagsbehandleren bør naturligvis også tjekke, at byggeriet ikke overskrider CO 2-grænseværdien for både den aktuelle bygningstype og for byggeprocessen n

VIL DU VIDE MERE?

Du vil kunne finde mere information i VCBK’s guide til byggesagsbehandlere om klimakravene. Den forventes færdig i december 2024, hvor du vil kunne finde den på www.ByggeriOgKlima.dk.

Nye muligheder for at indfri energibesparelsespotentialet i erhvervsbygninger

96 kommuner gør allerede brug af muligheden for at kommunikere målrettet og direkte til danske boligejere om energibesparelser og grønne varmekilder. Nu bliver det også muligt at nå erhvervsejendommene.

Kontorchef, Energistyrelsen & MORTEN HØG

Projektleder, Energistyrelsen

Den grønne omstilling fylder meget hos kommunerne – både i form af DK2020-klimaplaner, men også gennem arbejdet med energieffektiviseringer og konverteringer fra fossile brændsler til grønnere opvarmning. Her er det vigtigt at kunne målrette information til bolig- og bygningsejerne i kommunen, så muligheden for reel handling øges. Det kan dog være ressourcekrævende for kommunens klimamedarbejdere at udvikle informationskampagner til kommunens målgrupper – særligt hvis materialet skal være både målrettet og personligt.

Energi- og Bygningsanalysen (tidl. Boliganalysen) er et digitalt værktøj, der kan gøre arbejdet lettere.

SKRÆDDERSY

INFORMATIONSKAMPAGNER TIL KOMMUNENS BOLIGEJERE

PÅ EN FORMIDDAG

Energi- og Bygningsanalysen er et værktøj, som kommunerne siden 2019 har kunnet bruge til nemt at segmentere boliger ud fra offentlige data og derefter målrette information om energibesparelser til boligejerne direkte i deres digitale postkasse. Med segmenteringen på plads kan der laves kampagner med specifikke budskaber til de valgte modtagere. Det kunne fx være udsendelse af en invitation til et borgerarrangement om at energirenovere boligen eller information om besparelsespotentialet ved skift til grønnere opvarmningskilde i områder, hvor der netop er vedtaget fjernvarme.

Derudover er det også muligt at lave analyser af bygningsmassen ved fx at sortere på adresser med specifikke varmekilder eller ud fra energimærker. At det forholdsvis komplekse segmenteringsarbejde kan gøres ved hjælp af Energi- og Bygningsanalysen er med til at lette arbejdet hos kommunerne:

-En af de store fordele er, at man kan segmentere bygnings- og energidata på én gang og dermed skræddersy budskaberne til mange modtagere. Det reducerer omkostningerne og ressourcerne til arbejdet betydeligt. Før var det et omstændigt arbejde at lave kampagner til borgerne. Nu tager det kun en formiddag, siger Morten Westergaard fra Middelfart Kommune, som er medlem

Skærmbillede fra Middelfart Kommune i Energi- og Bygningsanalysen

TEKST / VINCENT RUDNICKI

Skærmbillede fra Middelfart Kommune i Energi- og Bygningsanalysen

i Advisory Board for Energi- og Bygningsanalysen.

Energi- og Bygningsanalysen trækker på data fra mange forskellige offentlige registre såsom Bygnings- og Boligregistret (BBR), Plandata og Energimærkedatabasen. Det betyder, at segmenteringsmulighederne er mange, og at kampagnerne kan blive meget målrettede.

BLIVER NU

MULIGT AT NÅ EJERE AF ERHVERVSBYGNINGER

Energi- og Bygningsanalysen er en digital løsning i konstant udvikling, og fremover bliver det muligt for kommunerne at skræddersy information til erhvervslivet og lave kampagner til ejerne af erhvervsbygningerne. Muligheden for at lave informations -

ENERGI- OG BYGNINGSANALYSEN (TIDL BOLIGANALYSEN)

• Oprindeligt udviklet af kommunerne: Middelfart, Høje-Taastrup, Fredericia, Fredensborg og Roskilde.

• I starten finansieret af Realdania.

• I dag ejes værktøjet af Energistyrelsen og er finansieret til og med 2025 af politiske aftaler.

kampagner til virksomhedsejere har længe været efterspurgt i kommunerne, da mange kommuner har konkrete initiativer til målgruppen i deres klimaplan. Med tilføjelsen til Energi- og Bygningsanalysen er det nu muligt at kontakte ejere af erhvervsbygninger, der fx er energitunge, har dårlige energimærker eller blot er nye i kommunen.

Den første kampagneskabelon er allerede klar og handler om Energistyrelsens Erhvervspulje, der giver tilskud til projekter, som sparer penge og CO 2 hos virksomhederne. Næste lancering er en dedikeret analyseindgang til kommunerne, hvor det vil være muligt at udarbejde analyser af boliger, offentlige bygninger - og erhvervsbygninger.

BEHOV FOR DATA

På sigt er det også en mulighed, at Energi- og Bygningsanalysen kan bruges som et værktøj, der kan følge op på efterlevelsen af de nye krav i EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED). Her bliver der bl.a. stillet krav, om at minimum 3 pct. af de offentligt ejede bygninger over 250 m2 energirenoveres årligt. Kravet gælder fra oktober 2025 i de offentlige bygninger på tværs af staten, kommuner og regioner, som er registreret til at være i ringere energimæssig stand end ”næsten energineutrale bygninger” kaldet NZEB.

Da Energi- og Bygningsanalysen hviler på offentlige dataregistre, er det dog helt afgørende, at data er af høj kvalitet. Kommunerne og

regionerne spiller en vigtig rolle i at sikre et retvisende datagrundlag. Dette kan bl.a. tilvejebringes ved, at de offentlige bygninger bliver energimærket, og kommunerne og regionerne får opdateret BBR-oplysninger og information om eventuelle bevaringsværdier og fredninger.

NYT NAVN SKAL FAVNE BREDERE

De nye muligheder og nye forpligtelser i energieffektivitetsdirektivet giver anledning til et navneskifte. Derfor skifter Boliganalysen navn til Energi- og Bygningsanalysen for at favne hele bygningsmassen og de mange funktioner, der nu er tilgængelige i værktøjet. Der arbejdes henimod, at Energi- og Bygningsanalysen fremover skal kunne følge udviklingen i bygningernes energiforbrug i kommuner på tværs af hele landet. På den måde kan værktøjet anvendes som et stærkt analysefundament op imod kommunernes DK2020-planer og spille en central rolle i opfølgningen på snarlige forpligtelser og krav i det nye energieffektivitetsdirektiv n

ER DU NYSGERRIG?

Energistyrelsen holder løbende webinarer om Energi- og Bygningsanalysen. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan projektleder i Energistyrelsen Morten Høg kontaktes på mthg@ ens.dk eller www.bygningsanalysen.dk besøges.

CIRKULÆR ØKONOMI - MED STEDET SOM FOKUS

-Borgere og lokalsamfund som centrale ressourcer i fremtidens cirkulære samfund

TEKST / BIRGITTE HOFFMANN & MICHAEL SØGAARD JØRGENSEN

Aalborg Universitet & NY WEISSER

ØHLENSCHLÆGER, Nyforbyelse

Cirkulær Økonomi er en central strategi i den grønne omstilling, som mange virksomheder, kommuner og affaldsselskaber arbejder med. Men hvor er lokalsamfundene i den cirkulære økonomi? Hvilken rolle kan borgerne spille i en cirkulær fremtid? I projektet Cirkulær Ø har vi undersøgt de danske småøers mulighed for at bidrage til udviklingen af cirkulære samfund. Projektet bringer stedet – byen og lokalsamfundet - ind som centrale arenaer for udviklingen af en cirkulær økonomi og peger på perspektiverne ved at se og samarbejde med borgere og lokalsamfund som ressourcer i den cirkulære

økonomi. Derfor sætter denne artikel fokus på de perspektiver, der bidrager til at udfolde en cirkulær fremtid, og de centrale barrierer for at udvikle small-scale projekter og koble dem til de store systemer.

CIRKULÆR ØKONOMI

MED ET MATERIALESTRØMSFOKUS

Cirkulær Økonomi er et centralt element i Danmarks nationale strategi for at nå målene om 70 % CO 2 reduktion, og ses i et innovationsperspektiv, der skal bidrage til grøn vækst. Både affaldsselskaber, kommuner og virksomheder har fokus på at øge recirkulering af materialer og arbejder hårdt på at etablere værdikæderne heri, ikke

mindst med afsætning og udvikling af genanvendelse. Denne ændrer således på mange forhold i det etablerede affaldssystem og stiller store krav til medarbejderne, der skal arbejde i praksis med de nye perspektiver. Med dette fokus på materialestrømme bliver borgernes deltagelse et spørgsmål om at sortere affald korrekt. Det ses også tydeligt i de professionelle fora, at udvikling af borgernes sorteringsadfærd er et element i udrulningen af den cirkulære økonomi, som rummer udfordringer. Der er fx seminarer og kurser i kommunikation og nudging, der skal ændre borgernes adfærd, så de tilpasser sig de nye systemer.

Genskabet er også et lokalt samlingssted med møder og oplysning.

Således er realiseringen af målsætningerne om cirkulær økonomi i høj grad fokuseret på genanvendelse af de store materialestrømme som tekstiler, byggematerialer og plast (closing), mens det at gøre ressourceforbruget mindre (narrowing) og langsommere (slowing) er strategier af nyere dato, som har mindre opmærksomhed.

HVORDAN SER DET

CIRKULÆRE SAMFUND UD?

Det betyder, at vi har meget lidt viden om mulighederne for at udfolde cirkulær økonomi i lokalsamfundet og dermed også, hvordan cirkulær økonomi kan organiseres i samspillet mellem lokalsamfund og de etablerede affaldsstrukturer. Og endelig hvordan hverdagslivets praksis og den enkelte husstands liv kan udfolde sig i en cirkulær fremtid.

I den internationale litteratur efterspørges under overskriften Circular Society - ’cirkulære samfund’ - et bredere blik på den cirkulære fremtid. Med begrebet peges på, at cirkulær økonomi ved at fokusere på teknologiske løsninger og materialestrømme overser en række problemstillinger og potentialer i den bæredygtige omstilling. Helt overordnet efterspørges udvikling af visioner og konkrete scenarier, der peger på nye koblinger af bæredygtigt forbrug, hverdagsliv, lokalsamfund, demokrati og sociale og sundhedsmæssige kvaliteter.

Begrebet ’cirkulære samfund’ peger på, at de eksisterende systemer og tilgange overser de aktiviteter og ressourcer, der allerede findes i lokalsamfundene for at udfolde en bæredygtig omstilling, og dermed heller ikke udnytter de potentialer, der ligger i kommuners og forsyningers samarbejde med borgere og lokalsamfund. I Cirkulær Ø har vi taget denne udfordring op og set på stedets – dvs. det lokales - betydning.

PROJEKTET CIRKULÆR Ø

Det overordnede formål med projektet var at undersøge, hvordan arbejdet med cirkulær økonomi kan udvikles, forankres og skabe værdi på de danske småøer i form af mindre affald og mindre ressourceforbrug, fordi produkter eller materialer skaber værdi i længere tid gennem reparation og genbrug samt i form af fællesskab

og sammenhængskraft i lokalsamfundet og udvikling af grønne arbejdspladser.

En indledende screening af de danske småøer viser, at der er stor forskel på, hvordan affaldsselskaberne organiserer affaldssortering på øerne. Den lille skala og transportomkostningerne gør det i sig selv interessant at se på, hvordan cirkulær økonomi kan udrulles på andre måder, der overskrider det formelle systems traditionelle tilgang. Desuden sætter perspektivskiftet fra materialestrømme til stedet fokus på, hvordan de lokale vilkår og ressourcer på et givent sted kan bruges og udvikles i en mere cirkulær fremtid.

LOKALE CIRKULÆRE AKTIVITETER

Projektets screening viser således, at der på mange øer ikke kan sorteres i de 10 affaldsfraktioner, som det formelle system arbejder på at implementere. Men også, at cirkulær økonomi organiseres som hverdagsaktiviteter på andre måder, der relaterer sig til at forbruge færre materielle ressourcer: loppemarkeder, lokale fødevarer, ø-cykler, stop madspilds-grupper, samkørsel, kompostprojekter, naturformidling og andet ikke-materielt orienteret forbrug samt mange former for reparation og deleordninger.

Der er således en udbredt lokal udveksling af ressourcer, hvor man låner og videregiver værktøj, tøj, fødevarer, møbler, byggematerialer osv., som medvirker til at gøre ressourcecirklerne både mindre og langsommere. Det handler om, at det er svært at købe nyt, når butikken er lukket, og der er langt til fastlandet. Og om den tillid og de netværk, der skabes gennem relationerne på stedet. Ofte gør digitale platforme denne udveksling endnu lettere. Med stedet som perspektiv bliver borgerne lokale ressourcer i at udfolde cirkulære hverdagspraksisser.

Der findes også virksomheder, der arbejder cirkulært med afsæt i stedets ressourcer. Fx laves der på Fejø cider og eddike af æbler, der ellers vil gå til spilde. Og turistaktiviteter med tanghøst på Endelave skaber oplysning om naturen og innovative muligheder for at udnytte en lokal, dansk ressource. På Fanø planlægger en lokal fødevareproducent og foreningen Ren Strand Fanø events, hvor turister,

efter de har samlet affald på stranden, kan få oplæg om naturen og mad med lokale råvarer.

GENSKABET PÅ ORØ Et eksempel på en mere formel organisering er Foreningen Genskabet på Orø, der har udviklet et omfattende lokalt cirkulært projekt. Medlemmernes arbejde er drevet af en vision om, at Orø skal være affaldsfri, og de vil demonstrere, hvordan denne vision kan kobles med kreativitet, fællesskab og lokal udvikling.

Genskabet organiserer genbrug af ting og materialer, der indleveres via genbrugspladsen, som drives af affaldsselskabet Fors. Dette direkte genbrug er afsæt for en butik, som er en central attraktion for både fastboende, sommerhusejere og turister. Men Foreningen Genskabets perspektiver rækker langt videre. De har etableret værksteder og holder reparationsworkshops og

Det overordnede formål med projektet var at undersøge, hvordan arbejdet med cirkulær økonomi kan udvikles, forankres og skabe værdi på de danske småøer i form af mindre affald og mindre ressourceforbrug

inspirerer til at forlænge levetiden på møbler, tøj og brugsgenstande og til at indrette med kreativt genbrug. En hel særlig indsats har udviklet sig om haveaffaldet. Genskabet har arrangeret et stort antal workshops om kompostering og udgivet et hæfte om, hvordan haveaffaldet kan bruges lokalt, så det ikke skal sejles væk fra øen. I den forbindelse har foreningen etableret en grejbank, hvor man bl.a. kan låne en god flishugger og lave flis til komposten uden at skulle købe nyt værktøj. Der arbejdes desuden på at udvikle et demonstrationshus for energirenovering af de mange ældre huse og sommerhuse på øen, hvor genbrug af byggematerialer skal være i centrum.

MERE END AFFALD

OG GENBRUG

Cirkulær Ø projektet viser, at projekter som Genskabet skaber værdier udover det konkrete genbrug,

som bidrager til at realisere de miljømål, som samfundet står over for. De udvikler innovative løsninger og organiserer folkeoplysning og lokal handlekraft. Desuden skaber de meningsfulde og attraktive fællesskaber, som kan medvirke til at håndtere samfundets voksende problemer med fx ensomhed og mistrivsel. De bekræfter eksisterende forskning, der viser, at aktiviteter knyttet til lokale infrastrukturelle projekter kan være et godt omdrejningspunkt for lokal udvikling. Og at det ofte er lokale

om at etablere et lokalt center med visioner om energirenovering og Orø som affaldsfri Ø.

På Orø har Genskabet netop udviklet en forretningsplan for at udvikle deres initiativer, for de står overfor udfordringer med at opskalere og forankre indsatsen. Foreløbig er den drevet af frivillige og er meget afhængig af enkeltpersoner, der bruger virkelig mange ressourcer, og som er i fare for at brænde ud, fordi de ved siden af skal sikre en levevej.

Der er stort fokus på, at en bære -

projekter drevet frem af borgere og andre lokale, der sætter nye dagsordener og udvikler innovative tilgange, der siden er med til at udvikle de etablerede systemer.

HVORDAN MØDES DET LOKALE OG DE STORE STRUKTURER?

Det var oprindelig forsyningsselskabet Fors, som for 6 år siden tog initiativ til en visionær proces med Orø som ’demonstrations-ø’ for lokalt engagement i energiog affaldsinfrastrukturen. Fors inviterede til et borgermøde og faciliterende en proces med workshops og besøg til inspirerende projekter. Da Fors på et tidspunkt måtte reducere indsatsen, var en gruppe borgere blevet engagerede og havde kvalificeret deres ideer

drage til en konkret debat om fremtidens cirkulære samfund, og hvordan vi kan bidrage til at realisere de potentialer og ressourcer, som lokalsamfund og borgere udgør. Når vi tager stedet ind som afsæt, sættes der fokus på det lokale ’økosystem’ af aktører og forbrugerpraksisser og på de lokale relationer og andre ressourcer og muligheder for at udfolde lokale cirkulære praksisser. Med det blik peger projektet på, at der foregår aktiviteter i lokalsamfundet, som er vigtige for at supplere og udvikle samfundets tilgange til cirkulær økonomi.

At sætte fokus på stedet for at udvikle sektorintegrerede løsninger ses også på andre områder som fx klimatilpasning, hvor innovative og multifunktionelle løsninger styrker byernes resiliens overfor klimaforandringer - samtidig med at folkesundhed, grøn mobilitet og de stedlige kvaliteter øges. Forskningen understreger behovet for, at forsyningsselskaber og kommuner i stigende grad indleder samarbejder med lokalsamfund om at udvikle cirkulære praksisser, der er meget bredere end blot nudging til affaldssortering. Derfor er det et stort samfundsmæssigt problem, at affaldsområdet såvel som andre sektorer i stigende grad selskabsgøres og målstyres efter snævre sektormål. Det er en barriere for det tværsektorielle samarbejde og den kreative koordinering, som er en forudsætning for innovation og omstilling i vores samfund n

dygtig udvikling kræver et innovativt arbejde på tværs af sektorer for at sikre synergi og sammenhængende løsninger. Med afsæt i begrebet cirkulære samfund peger vi derfor på, at der skal udvikles arbejdspladser, der passer til aktiviteterne i en cirkulær fremtid. Fors kan se perspektivet i Genskabet, men har svært ved at understøtte det lokale projekt på grund af den lille skala i forhold til de mål og økonomiske rammer, som selskabet målstyres og benchmarkes efter.

FORSYNINGER OG

KOMMUNERS ROLLE I AT UDVIKLE, OPSKALERE

OG MAINSTREAME NYE

TILGANGE

Med denne artikel vil vi gerne bi -

OM PROJEKTET

Forskningsprojektet

Cirkulær Ø er finansieret af Landdistriktspuljen, og har til formål at undersøge, hvordan arbejdet med cirkulær økonomi kan udvikles, forankres og skabe værdi på de mindre danske øer.

I projektet deltager Genskabet på Orø, Fællesskabet Fanø, Sammenslutningen af Danske Småøer, Nyforbyelse samt Aalborg Universitet. Projektet blev indledt i nov. 2022 og afsluttes i 2024.

Kompostkurser skal medvirke til, at haveaffald ikke bliver sejlet væk fra øerne, men bliver en lokal ressource.

FÆLLES MISSION FOR FREMTIDENS GENBRUGSSTRUKTUR

I Odense har vi udviklet et ambitiøst koncept, der over de næste syv år skal omdanne byens affaldsinfrastruktur til en egentlig genbrugsstruktur . Målet er at femdoble mængden af genbrug i 2031. Sammen med kommunens forvaltninger og andre aktører vil vi skabe en sammenhængende infrastruktur, så alle kan aflevere og genbruge mere.

TEKST / WINIE EVERS

Adm. direktør & LOTTE

KNAKKERGAARD

Antropolog, Odense

Renovation A/S

Udover en opgradering af få større genbrugsstationer, skal mindre, gåog cykelvenlige genbrugsstationer etableres i bynære områder. Disse skal gøre det nemmere for borgere uden bil at komme af med deres genbrugseffekter. Derudover vil vi opsætte byttebokse på centrale steder som trafikknudepunkter og i landsbymiljøer, hvor borgerne lokalt kan bytte og genbruge ting i hverdagen. Et andet

tiltag er oprettelsen af ”beboer-genbrugspunkter” i større boligforeninger, der skal erstatte de traditionelle containergårde. Disse skal give mulighed for bedre sortering og mere genbrug, så storskrald reduceres.

GENBRUG SOM HVERDAGSPRAKSIS

For at sikre, at borgerne tager genbrug til sig som en norm i hverdagen, er det vigtigt, at genbrug bliver mere synligt og tilgængeligt. Vi ser allerede, at handel med genbrug

vinder frem, men genbrug skal ikke kun være noget, man køber og sælger.

Det handler også om at vedligeholde, reparere og genbruge det, man allerede ejer. Derfor ønsker vi at skabe sociale mødesteder på genbrugsstationerne, hvor borgerne kan samles i fællesskaber og blive inspireret til grønne handlinger i hverdagen. Det vil skabe håb om, at vi kan leve mere bæredygtigt og vise, at også små handlinger i hverdagen kan føre til større forandringer.

I Danmark er vi kun 4% cirkulære. Hver dansker bruger i gennemsnit 24,5 ton materialer om året. Et bæredygtigt forbrug ligger på 8 ton pr. indbygger.

MANGE AKTØRER

SKAL INDDRAGES

For at konceptet kan udføres, er det nødvendigt med et fortsat bredt samarbejde mellem flere aktører. Odense Kommune spiller en central rolle - især når det kommer til de små genbrugsstationer og byttebokse. Kommunen skal udpege og sikre lokationer samt muligvis bidrage til nogle af tiltagene. Boligorganisationer skal inddrages for at sikre, at de nye beboer-genbrugspunkter i boligområderne fungerer optimalt og bidrager til at løse affaldsproblemerne. Bygherrer og byudviklere skal også tænke genbrugsområder ind som en integreret del af nye boligområder og renoveringsprojekter. Derudover er vi afhængige af lokale aktører som ildsjæle, foreninger og erhvervsdrivende til at skabe liv og aktivitet omkring de nye faciliteter.

44% af Odenses husstande har ikke adgang til bil (Statistikbanken 2023).

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

AF FORVALTNINGER

Vi har undervejs arbejdet tæt sammen med kommunens forvaltninger for Klima og Miljø samt By og Kultur, for at sikre, at den fremtidige genbrugsstruktur understøtter byens planer for udvikling og mobilitet. Det er fx vigtigt, at borgere uden bil lettere kan aflevere deres genbrugseffekter på nye lokale gåog cykelvenlige genbrugsstationer (44% af husstandene har i dag ikke bil).

Desuden skal de større genbrugsstationer placeres optimalt og

FAKTA

FAKTA

indrettes, så de bliver mere sikre. Sammen med By- og Kulturforvaltningen og Odense Iværksætterservice arbejder vi desuden på en ide om at kombinere en lille bynær genbrugsstation med værksteder og andre grønne initiativer. I Vollsmose-området samarbejder vi med lokale boligorganisationer om at integrere genbrugsstrukturen i det store byudviklingsprojekt, der skal omdanne området til et mere blandet boligområde.

STORE AFFALDSMÆNGDER KRÆVER HANDLING

Hver odenseaner smider i gennemsnit over 630 kg affald ud om året. I de store affaldsmængder viser vo -

FAKTA

Investeringer er nødvendige. Forventet gebyrstigning for konceptet ift. niveauet i 2024 på i alt 175 kr. pr husstand, fordelt som gradvise stigninger frem til 2031.

res undersøgelser, at borgerne smider mange ting ud, som ikke fejler noget, eller som godt kunne repareres. Det er en udfordring, som vi ikke kan løse alene med informationskampagner og kildesortering. Vi er nødt til at gentænke vores tilgang til affald, og det kalder på strukturelle ændringer. Visionen for Fremtidens genbrugsstruktur kræver investeringer, som vil kunne mærkes på affaldsgebyrerne for borgerne. Det vil dog ikke være muligt at gebyrfinansiere alle dele af konceptet gennem affaldsgebyrer, hvor fx. sociale mødesteder med værksteder og reparationscaféer vil skulle realiseres gennem alternative finansieringskilder og frivillige.

FREMTIDEN FOR GENBRUG I ODENSE

I november beslutter byrådet i Odense, om vi kan realisere konceptet for Fremtidens genbrugsstruktur. Hvis det godkendes, vil de første skridt være, at vi sammen med forvaltningerne finder lokationer, hvor vi kan teste de små gåog cykelvenlige genbrugsstationer

og byttebokse - fx i samarbejde med borgerhuse og studenterforeninger. Vi har allerede en positiv dialog med flere af de aktører og samarbejdspartnere, der vil være centrale for konceptets realisering, herunder kommunen, boligforeninger og lokale ildsjæle. Vi oplever samtidig opbakning fra borgerne, hvor der er en tydelig begejstring for visionen - og en lille smule utålmodighed - for hvorfor har vi ikke allerede en sådan struktur? n

FAKTA

Genbrug vinder frem. Ifølge DBA’s Genbrugsindex (2024) er der sket en markant stigning i danskernes handel med genbrug på tværs af genbrugsplatforme - fra 59% i 2016 til 81% i 2024. På trods af bekymringer om, hvordan dette kan udvikle sig på lang sigt for de humanitære organisationer, så oplever også de øget salg—både Kirkens Korshær og Røde Kors havde sidste år omsætningsrekord. Risikoen kan være, at genbrug bliver en ny form for hurtigt og billigt forbrug, der i sidste ende ikke mindsker affaldsmængderne.

Udvidet producentansvar for emballage: Hvilke konsekvenser har de kommende regler for kommunerne?

De kommende regler indebærer en større omorganisering af affaldssektoren , som vil få stor betydning for kommunerne. I det følgende beskrives reglerne, som de forventeligt kommer til at se ud

TEKST / TINA SELMA

WEDEL

BJERREGAARD

Advokat, & SIGRID MAI

SPEJLBORG

Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

FOTOS/ Colourbox

EU-medlemslandene er ifølge en ændring af EU’s emballagedirektiv forpligtet til senest den 31. december 2024 at indføre ordninger for udvidet producentansvar for emballage. Ændringen sker som led i EU’s grønne dagsorden, og formålet er bl.a. at reducere materialeforbrug og gøre det mere fordelagtigt for producenter at sikre høj genanvendelse af emballageaffald. I Danmark sker implementeringen af ændringen gradvis.

Første del af de danske regler om udvidet producentansvar for emballage er allerede trådt i kraft. Reglerne, som følger af bekendtgørelse nr. 466 af 16. maj 2024 om registrering og indberetning af emballage (registerbekendtgørelsen), forpligter emballageproducenterne til at registrere sig i Dansk Producentansvar (DPA) og indberette deres forventede mængder af tilgængeliggjort emballage i 2024. For allerede etablerede emballageproducenter var fristen for indberetning den 31. august 2024.

Anden del af reglerne bliver fastsat i en bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald (emballagebekendtgørelsen). Bekendtgørelsen skal træde i kraft den 31. december 2024, dog således at bestemmelserne om producentansvarsordningen først vil få virkning fra 1. oktober 2025. Der er lagt op til en

større omorganisering af affaldssektoren, som vil få stor betydning for kommunernes arbejde forbundet med indsamling, transport og behandling af husholdningsaffald. I det følgende har vi beskrevet, hvordan den fremadrettede organisering ifølge bekendtgørelsesudkastet kommer til at se ud.

DET ORGANISATORISKE PRODUCENTANSVAR

Kommunerne vil som i dag stå for indsamling af affald, herunder også emballageaffald, fra husholdningerne. Som noget nyt skal kommunerne herefter overdrage affaldsfraktionerne pap-, papir-

(hvis indsamlet med pap), metal-, glas-, plast- samt mad- og drikkevarekartonaffald til producenterne, som herefter skal foranstalte den videre transport og behandling af affaldet. Affaldet, som kommunerne skal overdrage til producenterne, omfatter både emballageaffaldet og ikke-emballageaffaldet. Kommunerne skal ligeledes overdrage affaldsfraktionerne pap-, papir- (hvis indsamlet med pap), glasog plastaffald, der indsamles via en genbrugsplads, til producenterne. Overdragelsen af affaldet skal som udgangspunkt ske på den plads, hvor kommunerne sædvanligvis omlaster det kommunalt

indsamlede affald. Overdragelsen skal ske under iagttagelse af reglerne om omlastning af affald i affaldsaktørbekendtgørelsens kapitel 10. Hvis der ikke er behov for at omlaste affaldet, skal kommunerne i stedet transportere affaldet direkte til et affaldsbehandlingsanlæg eller til en plads udpeget af producenterne.

Producenter af engangsemballage vil være forpligtet til at være medlem af en kollektiv ordning. Det vil derfor i praksis være de kollektive ordninger, som kommunen skal overdrage emballageaffaldet til.

Det er DPA, der på baggrund af producenternes indberettede mængder af emballage beregner den enkelte producents samlede markedsandel for emballageaffald. På baggrund af producenternes markedsandele tildeler DPA producenterne det organisatoriske ansvar for og den fysiske forpligtelse til håndtering af en eller flere affaldsfraktioner, som overdrages til producenterne fra en eller flere kommuner.

Den første tildelingsperiode vil løbe fra den 1. oktober 2025 til den 31. december 2026. Herefter vil tildelingsperioderne løbe i en toårig periode fra 1. januar. DPA’s afgørelser vedrørende den første tildelingsperiode skal meddeles senest den 1. april 2025 til producenterne og kommunerne.

Kommunernes ansvar for behandling af affaldet overgår således først til produ -

centerne, når affaldet enten er afhentet på pladsen eller afleveret på affaldsbehandlingsanlægget. Kommunerne forpligtes til at sikre, at affaldet indsamles og overdrages på en måde, der understøtter høj reel genanvendelse.

DET FINANSIELLE

PRODUCENTANSVAR

Kommunerne fastsætter og opkræver gebyrer fra producenterne (producentgebyrer) for kommunernes arbejde forbundet med emballageaffald, herunder bl.a. omkostninger til indsamling og transport af affaldet, administrationsomkostninger og omkostninger til oplysningstiltag. I bekendtgørelsesudkastets bilag 15 er en ikke-udtømmende liste over de omkostninger, der kan indgå i producentgebyret. Producentgebyrerne skal fastsættes første gang senest den 1. april 2025. Årligt skal kommunerne desuden udarbejde en opgørelse over omkostningerne, der indgår i gebyrerne, samt en rapport om baggrunden for omkostningerne til affaldshåndtering.

På samme måde, som producenterne skal betale producentgebyr til kommunerne for kommunernes indsamling mv. af emballageaffaldet, skal kommunerne betale producenterne for producenternes omkostninger forbundet med transport og behandling af det ikke-emballageaf -

fald, som overdrages til producenterne sammen med emballageaffaldet. Hvis producenterne opnår en samlet fortjeneste herved, skal producenterne tilbagebetale fortjenesten til kommunerne. Beløbene beregnes bl.a. på baggrund af nøgletal, som Miljøstyrelsen fastsætter.

OVERGANGSORDNING FOR IGANGVÆRENDE KONTRAKTER OM AFFALDSBEHANDLING

Der vil formentlig komme til at gælde en særlig overgangsregel for kontrakter om affaldsbehandling, som kommunerne allerede har indgået. Bekendtgørelsesudkastet lægger i hvert fald op til, at kommunerne kan undlade at overdrage affaldet til emballageproducenterne indtil kontraktens udløb. I en sådan situation skal kommunen senest den 1. marts 2025 indsende dokumentation for kontraktens indgåelse, oplysninger om kontraktens varighed mv. til Miljøstyrelsen n

Ved udvidet producentansvar for emballage forstås, at producenter får ansvar for deres emballage, når det bliver til affald. Producenterne skal derfor afholde omkostningerne forbundet med indsamling, transport og behandling af emballageaffaldet.

AKUT BEHOV FOR CIRKULÆRE KRAV TIL MODE- OG

TEKSTILINDUSTRIEN

Der er voldsomme problemer på markederne for såvel genbrugstøj som affaldstekstiler til genanvendelse, og sortering af tekstiler alene kan slet ikke omstille mode- og tekstilbranchen, mener såvel kommunale som kommercielle affaldsvirksomheder.

TEKST / NIELS

TOFTEGAARD

Kommunikationschef, Brancheforeningen

Cirkulær

FOTOS/ Freepik.com

Vejen til omstillingen af mode- og tekstilindustrien til cirkulær økonomi går via implementeringen af producentansvar, mener affaldsbranchen.

Når kommuner og affaldsselskaber – og organisationer for den sags skyld – har indsamlet tekstiler, bliver mængderne afsat på de internationale markeder for genbrugstøj og tekstilaffald til genanvendelse. Men begge markeder er for umodne og udfordrede, og der advares om risiko for decideret kollaps.

Derfor haster det mere end nogensinde med politiske krav til tøj- og tekstilindustrien, så der kommer gang i omstillingen til cirkulær økonomi her. Det mener såvel kommunale som kommercielle affaldsaktører.

-På nuværende tidspunkt har partierne i Folketinget besluttet, at omstillingen til cirkulær økonomi for tøj og tekstiler er borgernes og affaldssektorens ansvar. Det er ikke Bestsellers, Hummels, Gannis eller H&M’s ansvar. Men vi får bare slet, slet ikke omstillet modeog tekstilbranchen ved alene at indsamle hullede sokker og slidte

Vores erfaring og analyse af markedet lige nu er, at det ikke fungerer. Markedet har svært ved at modtage de mængder, vi sammen med kommunerne indsamler og sender videre - Lars Bertelsen, Stena Recycling

cowboybukser, siger Jens Bomann Christensen, direktør i Cirkulær, brancheforening for kommuner og kommunale affaldsselskaber.

SAMME

BUDSKAB PÅ TVÆRS AF KOMMUNALE OG PRIVATE

Billedet bekræftes af Stena Recycling A/S, der indsamler og håndterer tekstilaffald for en række kommuner.

-Vores erfaring og analyse af markedet lige nu er, at det ikke fungerer. Markedet har svært ved at modtage de mængder, vi sammen med kommunerne indsamler og sender videre. Så selvom både vi og kommunerne følger alle retningslinjer og lever op til politikernes ønsker om at sortere, indsamle og forsøge at sende tekstilaffald videre til genanvendelse – så er der også nødt til at være nogle tøjproducenter i den anden ende, der efterspørger de genanvendte tekstiler, siger Lars Bertelsen, ansvarlig for offentlige kontrakter hos Stena Recycling.

Virksomheden NewRetex, der ved hjælp af robotter finsorterer tekstilaffaldet, inden det afsættes til genanvendelse og oparbejdning til ny tekstilråvare, oplever det samme. -Vi oplever ligesom kommunerne og affaldsselskaberne desværre, at efterspørgslen halter, når det gælder genanvendte tekstilfibre. Tekstilbranchens fokus på pris over bæredygtighed er en central hindring for omstillingen, så derfor er der nødt til at være krav om, at tøjproducenter skal bruge f.eks. 10 pct. genanvendt tekstilmateriale, når de producerer nyt tøj, siger Rikke Bech, stifter og direktør i NewRetex.

ADVARSEL TIL

EU-POLITIKERE

Udfordringerne på markedet er også blevet rejst på EU-niveau. Den europæiske organisation for kommunal affaldshåndtering Municipal Waste Europe (som Cirkulær er medlem af) har sammen med EuRIC, brancheorganisation for europæiske genanvendelsesvirksomheder, advaret såvel Kommissionen og EU-parlamentet i en fælles henvendelse.

”Europas industrier indenfor tekstilsortering og genanvendelse oplever en historisk krise lige nu – endda endnu større end under COVID-19-pandemien”, skriver organisationerne blandt andet i

Vi oplever ligesom kommunerne og affaldsselskaberne desværre, at efterspørgslen halter, når det gælder genanvendte tekstilfibre

- Rikke Bech, NewRetex

henvendelsen og foreslår blandt andet lavere moms på reparation og genbrug, samt krav om genanvendt indhold i tøj, der sælges på det europæiske marked.

PRODUCENTANSVAR NU!

Cirkulær støtter disse tiltag, som helt oplagt kan bygges ind i et producentansvar på tekstiler, så mode- og tekstilvirksomhederne får det økonomiske ansvar for indsamling og genanvendelse, men med mulighed for ’rabat’, når man gør brug af cirkulære forretningsog produktionsmodeller.

Udformningen af producentansvaret skal derfor fokusere på følgende forhold:

• Markedet for genanvendte tekstiler er umodent. Det kan afhjælpes med krav om, at nyt tøj indeholder en mængde genanvendt materiale.

• Bedre rammer og større værdi i genbrug og reparation –både som forretningsmodel og forbrugsmønster.

• Overproduktionen skal til livs – industrien producerer fortsat for meget og for hurtigt. Første skridt er mærkning med produktionsår, så vi kan se, hvor lang tid tøjet bruges, før det bortskaffes.

• Overforbruget af nyt tøj – og

underbrugen af det vi allerede har – skal adresseres, herunder måden tøj og mode markedsføres på. For køber vi som forbrugere for meget tøj på eget initiativ – eller fordi vi påvirkes til det?

-Hvis dette kan implementeres i et producentansvar, åbner det for helt nye muligheder for at komme netop fast fashion til livs – og genoprette markederne for genbrugstøj og tekstilgenanvendelse, mener Jens Bomann Christensen n

FAKTA:

• Den globale tekstilproduktion blev næsten fordoblet mellem 2000 og 2015, og anvendelsesperioden for beklædningsgenstande faldt med 36 % i samme periode.

• Miljøstyrelsen og NIRAS har vurderet, at indsamlingen af tekstilaffald vil resultere i anslået 5.000-8.000 tons tekstilaffald.

• Den globale produktion af genanvendt bomuld var på 319.000 tons i 2023 – det skal dog holdes op mod, at mængden af ny bomuld var på 24,4 millioner tons. Det vidner om en ekstrem lav efterspørgsel på genanvendte råvarer fra modeog tekstilindustrien.

Kilder: Europa-Parlamentet, Miljøstyrelsen, Textile Exchange.

Herning i centrum af nyt, stort treårigt EU-tekstilprojekt

Herning Kommune er omdrejningspunkt for et nyt EU-projekt, der i de næste tre år skal undersøge og forbedre håndteringen af tekstilaffald i EU , med fokus på genanvendelse.

TEKST / METTE

SVENNINGSEN

Kommunikationskonsulent, Herning Kommune

Tekstilaffald er et globalt problem, som er svært at finde gode løsninger på. For hvordan kan tekstilmaterialer genanvendes, og hvordan kan det indsamles fra borgere på en god måde, som rent faktisk gør det muligt at bruge materialerne igen?

SORTEX

Forbruget af tekstiler er blandt de største klimaog miljøbelastninger. Inden for EU genereres årligt ca. 7,5 megaton tekstilaffald, heraf ca. 360.000 ton i Norden.

SorTex er et treårigt projekt, der udvikler og tester metoder for indsamling, forsortering og anvendelse af tekstilaffald i Danmark og Sverige.

Projektet ledes af Herning Kommune i Danmark i samarbejde med Wargön Innovation i Sverige.

Projektet har i alt 13 partnere i både Danmark og Sverige.

Det skal et nyt stort EU-projekt nu forsøge at gøre os klogere på. SorTex hedder projektet, der udspringer i Herning, og trækker tråde til Sverige. Projektet har en stor partnerkreds med svenske og danske aktører, og Herning Kommune er omdrejningspunktet for projektets danske del.

SorTex-projektet forventes at finde nye løsninger på, hvordan lande inden for EU kan øge graden af genanvendelsesmuligheder for tekstilaffald- og materialer.

Ifølge borgmester Dorte West fra Herning Kommune er Herning det oplagte sted at koordinere et projekt som SorTex.

- I Herning har vi en enorm stor viden om tekstil- og livsstilsbranchen, fordi Herning-egnen historisk set er bygget op omkring tekstilindustrien. Det er derfor helt naturligt, at Herning Kommune skal være med til at understøtte udviklingen af nye, innovative løsninger på tekstilområdet både

lokalt og internationalt, siger Dorte West.

NYE ERHVERVSMULIGHEDER I TEKSTILAFFALD

Forbruget af tekstiler anses for at være en af de største klima- og miljøbelastninger globalt set. Inden for EU genereres årligt ca. 7,5 megaton tekstilaffald, heraf stammer ca. 360.000 ton fra Norden. En del af det sorteres og genanvendes inden for EU, men det meste eksporteres til udviklingslande og ender på deponi eller brændes. - I dag er mulighederne for genanvendelse af tekstilrester- og affald utilstrækkelige. Derfor er der også et stort potentiale, hvis tekstilmaterialer kan behandles på en ny måde. Vores forventning er, at SorTex-projektet kan bidrage til at kortlægge nye løsninger på det globale problem med tekstilaffald, og samtidig pege på innovative, cirkulære forretningsmodeller, som giver nye erhvervsmuligheder lokalt i vores område, siger Dorte West.

SorTex er støttet af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.

Projektet ledes af Herning Kommune i Danmark i samarbejde med Wargön Innovation i Sverige. Herudover er der en række partnere i både Danmark og Sverige.

Øvrige partnere: Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, Bæredygtig Herning, Professionshøjskolen VIA University College, NewRetex A/S, Wargön Innovation AB, Trollhättan Energi Aktiebolag, Borås Energi och Miljö AB, Cyclothe AB, Svenljunga kommun, Göteborgs kommun, Sydskånes avfallsaktiebolag SYSAV og Vänersborgs kommun. Dertil kommer Lifestyle & Design Cluster, der bidrager som ressource i projektets Advisory Board n

AFFALDS-ULIGHED I DANMARK

Almene boligområder og etagebyggeri scorer lavest i statistikker, når det kommer til at sortere affald. Men er det beboernes manglende viden og engagement, der har skylden? Nyt forskningsprojekt peger på alvorlig infrastrukturel ulighed, som hæmmende for korrekt affaldssortering.

/

Modsat husejere har almene beboere generelt ikke afhentning af husstandsaffald ved egen bolig. I stedet bruges forskellige kollektive affaldssystemer, som molokker, containere eller nær- og lokal-genbrugspladser. Disse ligger, hvor den kommunale renovation kan tilgå dem med deres vogne, hvilket ofte vil sige i randen af boligområder eller ved større veje. Det er beboerens ansvar at trans -

FAKTA:

960.000 danskere bor i alment boligbyggeri

2.771.452 danskere bor i andre boligtyper, hvor der forekommer kollektiv affaldssortering

1.500.000 danskere er ældre – tallet er stigende

portere deres affald ud til de kollektive systemer, men for tusindvis af ældre og beboere med fysiske udfordringer er afstanden med tunge og uhåndterlige skraldeposer ikke overkommelig. Afstanden udgør dermed et infrastrukturelt ’hul’ mellem hjemmet og de kollektive sorteringssystemer, og dette hul bevirker, at mange beboere ikke når ud med deres affald til de korrekte sorteringssystemer.

HUL I INFRASTRUKTUREN

SKABER ULIGHED

Når man har et affaldssystem, der gør det lettere for nogle borgere (husejere) korrekt at håndtere affald, men sværere for andre (andre boligtyper), så har man et system, der skaber ulighed. Uligheden forværres, når undersøgelser, rapporter og lokalplaner statistisk viser, hvem der er dårligst til at sortere husstandsaffald, men uden at stille dybdegående spørgsmål ved hvorfor. Ofte antages, at det er manglende viden og engagement, der er hovedproblemet. På den måde stemples udfordrede borgere uretmæssigt som uvidende og uengagerede i den grønne omstilling.

OPLYSNING ER

IKKE LØSNINGEN

Langt de fleste kommunale og lokale indsatser for bedre affalds -

I hundredvis af indkøbsvogne bruges i boligområder til transport af affald.

sortering i eksempelvis almene boligområder er baserede på oplysningskampagner eller på opdyrkning af lokal ansvarsfølelse. Men oplysning og ansvarsfølelse får ikke ældre eller folk med handicap til pludselig at kunne bære mere eller gå længere. Derimod ansvarliggøres de for noget, de reelt set ikke kan varetage, eller som koster dem uforholdsmæssigt megen udfordring og anstrengelse.

Problematikken med afstand til de kollektive affaldsløsninger er ikke begrænset til det almene, men vedrører i høj grad også andre boligformer fx etagebyggeri.

FORSKNING I

HVERDAGSLØSNINGER

Over det næste år vil mit forskningsprojekt på Nationalmuseet undersøge, hvordan beboere i almene boligområder selv prøver at løse deres udfordringer med de kollektive affaldssystemer. I projektet kigger jeg især på, hvordan udfordrede beboere approprierer indkøbsvogne fra lokale supermarkeder og bruger dem som alternative hjælpemidler til at få flyttet deres affald. Dermed peger projektet på, at en central komponent i bedre affaldssortering er at få lukket ’hullet’ og skabe en mere lige affaldsinfrastruktur i fremtiden n

Ophavsret: My Madsen.

TEKST

METTE MY MADSEN Postdoc, Nationalmuseet

GIS-løsning giver kommuner indsigt og sikrer nem drift af gadelys

I samarbejde med danske kommuner har IT-virksomheden IT34 udviklet GIS-løsningen GeoNote® Gadelys, der sikrer en mere omkostningseffektiv drift af gadelysanlæg . Løsningen bidrager også til, at det faktuelle kommer i centrum i samarbejdet mellem kommunerne og driftsleverandører som blandt andet Verdo.

TEKST / OLAV ARNKJÆR

Journalist, Epicent Public Relations A/S

IDanmark er der cirka 1,3 millioner kommunale og statslige lyspunkter, og for landets kommuner kan drift af gadelysanlæg være en tung økonomisk post.

I samarbejde med en række danske kommuner har IT-virksomheden

IT34 udviklet GIS-løsningen Geo -

Note® Gadelys, der giver overblik og sikrer, at arbejdet er let at koordinere med operatørerne, som står for den daglige drift.

Virksomheden Verdo, som blandt andet håndterer vedligehold og drift af gadebelysning og trafiklys i kommuner over hele landet, har

anvendt GeoNote® Gadelys siden 2022.

– Med denne her løsning registrerer vi alt om gadelys, og GIS-systemet er meget vigtigt for os, fordi vi her nøjagtigt kan se, hvor for eksempel gadelys, trafiksignaler og skabe befinder sig. Det sparer en masse ressourcer, at man kan se præcist, hvad der er hvor, når vi skal finde og udbedre fejl, siger Kirstine Tronhjem Rod, der er afdelingsleder for drift og vedligeholdelse af teknisk infrastruktur hos Verdo.

– Udover en præcis lokation kan vi se, hvilket udstyr der er på det pågældende sted, så montørerne kan tage højde for, hvilke materialer og værktøj der skal medbringes, hvilket oftest kan spare en ekstra køretur, uddyber hun.

EFFEKTIVITET OG BEDRE PLANLÆGNING

Mens montørerne ude i marken får et godt overblik over den enkelte opgave med GeoNote® Gadelys, kan de også se, hvilke øvrige opgaver der skal løses den pågældende dag, og lægge ruten og pakke bilen derefter.

– Kommunerne har meget fokus på effektivitet, og at turene planlægges så effektivt som muligt, så der ikke skal køres unødvendige kilometer. Med systemet her er det nemmere for os at leve op til, siger Kirstine Tronhjem Rod.

Når en opgave er løst, kan det dokumenteres og registreres i systemet. Også i forbindelse med gennemførelse af kommunernes lovpligtige visuelle eftersyn af gadebelysningen kan GIS-løsningen registrere, hvor og hvad der er blevet tjekket. Det sker via GPStracking, således at Verdos medarbejder ikke skal ud af bilen for hver enkel lysstander – som der snildt kan være 30.000 af i én kommune. I stedet kan de nøjes med at stige ud til de visuelt beskadigede lysstandere og registrere behovet for udbedring. En funktionalitet, der sparer tid hos driftsleverandører som Verdo og dermed kroner og ører hos kommunerne.

BEDRE INDBLIK

– BEDRE KOMMUNIKATION

MELLEM ALLE PARTER

Verdos medarbejdere er de daglige brugere af GeoNote® Gadelys, mens kommunen kan logge ind som administrator og finde dokumentation for de udførte driftsopgaver. I praksis har mange kommuner dog valgt at udlicitere denne del af opgaven til eksterne rådgivere, der har specialkompetencer inden for blandt andet lysberegning og drift. Rådgiverne trækker en oversigt fra GeoNote® Gadelys for at følge op på, om kommunen har fået gennemført de

Udover en præcis lokation kan vi se, hvilket udstyr der er på det pågældende sted, så montørerne kan tage højde for, hvilke materialer og værktøj der skal medbringes, hvilket oftest kan spare en ekstra køretur

- Kirstine Tronhjem Rod, Verdo

opgaver, de har bestilt og betalt for hos driftsleverandøren.

– Kommunerne kan få et stort indblik i, hvad vi laver – både kommende, igangværende og afsluttede opgaver – og på den vis holde øje med, om vi lever op til vores aftale, og det er kun godt. Tidligere var der meget arbejde i at kommunikere status, men nu kan kommunerne selv gå ind og se,

fortæller Kirstine Tronhjem Rod og pointerer:

– Det har vist sig at åbne op for en mere åben, konstruktiv og faktuel dialog med kommunerne, som også har taget rigtig godt imod løsningen. Vi kommer hurtigere frem til, hvad et givent problem egentlig handler om, og i mange tilfælde gør det, at vi får taget ting i opløbet, inden det når at udvikle sig til noget større n

Foto: Verdo.

KLIMADATASTYRELSEN LANCERER NYT REDIGÉRBART BAGGRUNDSKORT

Fremover kan kommunerne skræddersy og designe ”skærmkortet” efter behov , samtidig med at de originale kortdata bevares og opdateres.

TEKST / MICHELLE KARLSSON

Geograf, Klimadatastyrelsen

Mange forvaltninger bruger baggrundskort, når de skal visualisere eller vise information til borgerne på fx en hjemmeside. Til det formål udstiller Klimadatastyrelsen det såkaldte skærmkort, som er et baggrundskort, der viser de vigtigste elementer i landskabet som fx veje og bygninger.

Nu har Klimadatastyrelsen lanceret kortet i en ny version, der indeholder de samme data som det populære klassiske rasterskærmkort, men som også – som noget nyt - giver brugerne mulighed for at tilpasse designet. Med Vector Tiles-teknologien er det nemlig muligt at redigere objekter i kortet. På den måde kan hver enkelt bruger opnå præcist det udtryk, som understøtter de opgaver eller behov, som baggrundskortet skal understøtte.

SKRÆDDERSY KORTET

TIL NETOP DINE BEHOV

Vector Tile-teknologien har været tilgængelig i en årrække, og nogen kender den fra eksempelvis Open Street Map. Med Vector Tiles bliver kortet redigérbart og kan styles efter behov. Der kan ændres på

FIND MERE INFORMATION OG TILGÅ LØSNINGEN

Du kan tilgå Vector Tiles – Skærmkort igennem Dataforsyningen.

Du kan også tilgå kortene direkte igennem Dataforsyningens QGIS-plugin.

Her ses Vector tiles – Skærmkort i den klassiske udgave, uden nogen modifikationer.

Her ses Vector Tiles - Skærmkort i den klassiske udgave, efter der er ændret på ’Vejnavne’, hvor fonten er ændret og blevet større.

Her ses Vector tiles – Skærmkort i den dæmpede udgave, uden nogen modifikationer.

Her ses Vector tiles – Skærmkort hvor der er ændret i udseende, helt specifikt er der ændret på farverne for ’skov’, ’hav’, ’bebygget by’ ’natur land’ m.fl. og samtlige tekster er ændret fra grå skriftfarve til sort.

farver, tekster, hvilke objekter der vises ved ex. at sortere på udvalgte attributter mm.

Vector Tiles-skærmkortet vil være tilgængeligt i en klassik, dæmpet og grå udgave og desuden også i en mørk udgave.

Klimadatastyrelsen modtager ofte spørgsmål til specifikke måder, som objekter er stylet på i vores

kortprodukter. Fx oplever nogle brugere, at bestemte tekststørrelser ikke er store nok. Med Vector Tiles kan brugerne selv ændre på dette, samtidig med at de er sikret et autoritativt datagrundlag med opdaterede data. Data i kortet opdateres på nuværende tidspunkt på månedlig basis.

For at redigere i kortet kan du UDKOMMER NÆSTE

enten hente style-filer ned fra GitHub, hvori selve stylen af de fire forskellige kort er defineret. Herefter kan du redigere i din lokale kopi af stylefilen, ved at ændre på farvekoder, slette objekter du ikke ønsker at få vist osv. Og til sidst kan du få vist dit kort ved at trække stylefilen over i kortvisningen på Dataforsyningen. Du kan også tilpasse kortet igennem Dataforsyningens QGIS-plugin, og ændre på lagene i ’layer properties’/ ’Lagegenskaber’.

PRODUKTET ER

FORTSAT I UDVIKLING

I Klimadatastyrelsen arbejder vi videre med at udvikle på Vetor Tiles - skærmkortet, således at vi kan understøtte så mange behov som muligt. Herunder har vi planlagt følgende tilføjelser til produktet:

• Vector Tiles – skærmkortet bliver tilgængeligt i projektionen webmercator, for at kunne understøtte de systemer, der udelukkende bruger denne projektion.

• Indarbejdning af generaliseret data. Så kortet i alle zoomniveauer indeholder den rette mængde data, som giver det bedste visuelle udtryk for det enkelte zoomniveau, og når du zoomer ind og ud.

• Udstilling af datapakker. Med udstilling af datapakker, kan udvikleren benytte en lokal kopi af data, hvis det er nødvendigt for netop deres anvendelse – ex til offline brug.

Rasterversionen af Skærmkortet vil fortsat kunne tilgås fra Datafordeleren, mens den nye Vector Tiles version skal tilgås via Dataforsyningen n

KTC ÅRSMØDE 2024: VELKOMMEN TIL SVENDBORG

VANDET KOMMER

HVAD GØR VI?

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

Ny digital affaldsløsning

– nemt for alle parter

Minimér det administrative arbejde og giv borgere hurtig service med den nye løsning til affaldsadministration.

WSP’s nye affaldsløsning er baseret på InfoVision og tilbyder integration til de mest udbredte renovatørsystemer og borgerapps. Løsningen samler al data omkring affaldsadministration ét sted. Det skaber effektiv og automatiseret sagsbehandling på tværs af faggrupper i kommunerne og giver bedre og hurtigere service til borgerne.

Bestil en gratis demo af WSP’s digitale affaldsløsning. Kontakt Morten Engedal på 42 48 34 84 eller morten.engedal@wsp.com