01_Teknik & Miljø_Januar 2025

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

1 28. januar 19. december 13. december Mobilitet & infrastruktur Almen bolig

2 25. februar 29. januar 20. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage, marts

3 8. april 5. marts 24. februar Energi & forsyning Byggeri & ejendomme KL’s Klima & Miljø Topmøde, 24.-25. april

4 6. maj 31. april 21. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. maj

5 5. august 17. juni

maj Ledelse Affald & ressourcer

6 9. september 12. august 30. juni Klimatilpasning Kyst, havne & beredskab

7 14. oktober 15. september 1. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 24.-25. oktober Byggelovsdage, november

8 2. december 4. november 27. oktober Planlægning Miljø & virksomheder

TEKST / KRISTINE KLÆBEL

KTC Bestyrelse

DER KAN BO ET LILLE MEN

I RENOVERINGER I STOR SKALA

Albertslund blev til levende by på den bare mark i 1960’erne. En velfærdsby opstod på rekordtid med både store almene og private boligområder. For at gå hånd i hånd med de mange nye boliger og de mange tilflyttere, skulle der bygges en masse institutioner til børnene. Og Albertslund har nok faktisk danmarksrekord i at bygge flest børneinstitutioner på kortest tid. For da børneboomet så kom i 70’erne, blev der bygget 80 institutioner og ti skoler på 15 år i Albertslund. Færre børn og sammenlægninger har siden medført, at der i dag er 15 daginstitutioner og fire skoler i byen.

Men nu står vi midt i en ny omdannelse som dengang i 1960’erne. Derfor skal vi til at bygge nye institutioner og skoler igen, fordi vi indenfor de næste ti år forventer at få flere tusinde nye borgere. Ikke mindst i de nye bydele, der er i fuld gang med at blive etableret. Det er bydele som Vridsløse, Coop Byen og Hersted. For nylig har også det almene bofællesskab for seniorer, Ovalen, givet flere borgere til byen.

60%

ALMENE BOLIGER

Det var lidt historie som indflyvning. Og med afsæt i historien så blev Albertslund som den planlagte by også en by med en overvægt af almene boliger. Det betyder, at 60% af boligmassen i dag er almen.

Det er nu lang tid siden, at byen blev til, og de almene boliger blev bygget. Derfor er vi nu så heldige,

at de fleste af vores almene boligområder er ved at blive renoveret. Det er jo fantastisk, for det giver en mulighed for at opdatere byen og forbedre indeklimaerne og energiforbruget i borgernes boliger. Mange af de almene boligområder i Albertslund kender man bredt, fordi de har været vigtige dele af den planlagte by, som Albertslund er et særligt eksempel på. Det er Galgebakken, Hyldespjældet, Blokland, Gårdhavehusene i Syd og Vest og Hedemarken. Nogle er blevet renoveret, og andre er ved at blive det. Ja, nu kommer jeg med et faktisk igen. For samlet set er det faktisk blevet kaldt for Danmarks største renoveringsprojekt til flere milliarder kroner. Med Landsbyggefonden i en hovedrolle.

DER ER ET MEN …

Og det betyder rigtig meget for vores by med de her mange renoveringer – ikke mindst når vi snakker om at sikre gode klimavenlige boliger, der er bare et men ... På grund af de mange renoveringer har vi næsten haft 700-1000 boliger i tomgang de sidste mange år. Hvis man regner med 2,4 personer pr. bolig, så har renoveringerne betydet, at der har manglet mellem 1680 og 2400 borgere, som ikke har været i kommunen pga. genhusning andre steder. Det svarer til mellem 6 og 8,5 procent af det samlede befolkningstal i Albertslund.

Det griber jo i den grad ind i en kommunes økonomi, som jo

Ansvarshavende redaktør

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

med det får et hul i indtægterne. Endda på flere fronter. Der er kommuneskat på den ene side, og så betyder det også noget på antallet af børn i vores skoler og daginstitutioner.

Skriver jeg så denne leder for at tale imod renoveringerne af de almene boligområder? Svaret er nej. Jeg skriver den her leder, fordi jeg mener, at vi som forvaltning ikke har været nok opmærksom på konsekvenserne ved at have så mange lejere genhuset udenfor kommunen mere eller mindre konstant i en længere årrække.

KLOG AF RENOVERING

Hvad kunne vi så have gjort anderledes? Her i bagklogskabens lys tænker jeg, at vi skulle have belyst konsekvenserne i de politiske sager bedre – vi har ligesom manglet nogle grader ift. at få belyst konsekvenserne 360 grader rundt. Og ja, så skulle vi have arbejdet mere for genhusning indenfor kommunegrænsen, så vi havde undgået så meget tomgang i vores almene boliger.

Men med den viden går vi nu klogere ind i fremtiden, hvor flere tusinde nye borgere kommer til Albertslund og vores nye bydele, og vi skal igen have bygget nye skole og daginstitutioner – og til efteråret vil hovedstadens letbane skabe endnu bedre forbindelser for vores borgere og virksomheder på tværs af hovedstaden. Det bliver godt.

Godt nytår.

Forsidefoto: Vejdirektoratet

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

og hent

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Temaindhold

FLERE MED BUSSEN

Der er brug for en mere bæredygtig økonomi i den kollektive bustrafik. En vej frem er at skaffe flere passagerer i busserne, og det går ganske godt mange steder

SIDE 16

DENNE UDGAVES TEMAER: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

ALMEN BOLIG

HELSINGØR MOBILISERER

BORGERNE

MED BLØDE METODER

For at nå målene i klimahandleplanerne er kommunerne nødt til at arbejde med borgernes forbrugsbaserede udledninger. Men hvordan bevæger en kommune sig så at sige ind i folks private hjem?

SIDE 34

KOMMUNENS ROLLE

I BORGERDREVNE

ENERGIFÆLLESSKABER

Hvordan kan kommunen hjælpe borgere med at stifte, udvikle og drive energifællesskaber?

SIDE 36

I ALMENE BOLIGSELSKABER

Almene boligselskaber og offentlige organisationer er ikke omfattet af EU’s ESG-krav, men alligevel har de almene boligselskaber i 2024 startet arbejdet på at skabe en tilsvarende standard for bæredygtighed kaldet AlmenKompas

SIDE 32

RELATIONELLE ALLERGIER: NÅR TIDLIGERE

ERFARINGER

FARVER VORES REAKTIONER

En psykodynamisk forståelse af overføringer, modoverføringer, forsvarsmekanismer og negativ formåen kan hjælpe ledere med at skabe mere trivsel og stærkere relationer

SIDE 48

BATTERI OG LADEPUNKT - I DIN KOMMUNE - I DIN LEVETID ?

Deltag eller tilmeld din kommune på energisamfund.dk og få mere viden om, hvordan din kommune, erhverv og lokalsamfund deler grøn elproduktion, batteri og opladning til elbil.

20 Sikker og tryg vejbelysning uden gener for natur og mennesker

Hvem udvikler vi IKKE byerne til?

LEDER

3 Der kan bo et lille men i renoveringer i stor skala

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

8 Hjertezoner – erfaringer med trafikal fredeliggørelse

12 Flere børn kom op på cyklen i Danmarks Outdoor Kommune i 2024

14 Stor cykel-succes: Projekt med delecykler øger mobiliteten

16 Flere med bussen

20 Sikker og tryg vejbelysning uden gener for natur og mennesker

24 Aarhus’ aftale om en grøn mobilitetsplan

26 Samkørsel som supplement til bedre mobilitet i landdistrikterne

28 Mobiliteten kræver samarbejde på tværs af myndigheder

PLANLÆGNING

30 Hvem udvikler vi IKKE byerne til?

BOLIG

32 Social bæredygtighed i almene boligselskaber

Helsingør mobiliserer borgerne med bløde metoder

ALMEN

KLIMA

ENERGI

Kommunens rolle i borgerdrevne energifællesskaber

DE GRØNNE TREPARTER

38 Kommunernes svære balance i forhandlingerne i de lokale grønne treparter

BYGGERI & EJENDOMME

40 Er din kommune i mål med DKV-digitaliseringen?

JORD

42 I jagten på intet spild: DIN Forsyning bruger genbrugsjord i stort kloakprojekt

FORSYNING

Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet

47 Zink-branchen: Gennemsigtighed er en nødvendighed LEDELSE

48 Relationelle allergier: Når tidligere erfaringer farver vores reaktioner

42 I jagten på intet spild: DIN Forsyning bruger genbrugsjord i stort kloakprojekt

38 44 Kommunernes svære balance i forhandlingerne i de lokale grønne treparter

Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet

HJERTEZONER

Den nedlagte parkeringsplads blev med ideer fra eleverne omdannet til en cykellegebane, hvor eleverne kan træne deres cykelfærdigheder.

– erfaringer med trafikal fredeliggørelse ved skole i Aalborg Kommune

TEKST / METTE OLESEN

Projektleder, Aalborg Kommune

Den 24. november 2023 indviede Aalborg Kommune en ny cykellegebane og en “Hjertezone” ved Højvangskolen. Dette er den første hjertezone i kommunen og en del af indsatsen for at skabe tryggere skoleveje.

Mange forældre kender situationen: mange biler omkring skolerne i afleveringssituationen skaber kaos og utryghed for børn, der ankommer alene. Dette gør forældre nervøse og får dem til at aflevere børnene i bil, hvilket forværrer

problemet. Hjertezoner er en ny metode til at fredeliggøre trafikken omkring skoler, så det bliver tryggere for børn at gå eller cykle. Flere kommuner i Danmark har de seneste år etableret hjertezoner, og erfaringerne viser, at de øger

trygheden og får flere børn til at cykle eller gå. Det kræver dog en kulturog adfærdsændring, især for forældre, der afleverer i bil. Det er stadig muligt at aflevere sine børn i bil, men det skal ske længere væk fra skolen, typisk 200 meter.

ARBEJDET MED SKOLEVEJE Aalborg Kommune er certificeret som “Børnevenlig kommune” af UNICEF, og en af indsatserne herunder er arbejdet

Økologisk landbrug

er et virkemiddel, når din kommune skal:

Beskytte grundvandet

Udmønte den politiske aftale om Den Grønne Trepart

Mindske næringsstofudledningen til søer, åer og hav

Beregne klimaaftryk fra landbrug

Fremme biodiversiteten i agerlandet

Styrke udbuddet af lokale, økologiske fødevarer

Kontakt Jens Peter Hermansen, chefkonsulent 6197 4910 // jeph@icoel.dk

Bidrage til målet om at fordoble det økologiske areal

Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan være projektpartner og yder specialiseret rådgivning til kommuner og landmænd om omlægning til økologi.

med sikre og trygge skoleveje. Børnene ved bedst, hvor de føler sig trygge eller usikre på vej til og fra skole, så de inddrages og lyttes til i arbejdet med skolecases.

Hvert år udpeges to skoler som “Skolecases”. Her analyseres trafikken omkring skolerne i dybden og skoleledelse, elever og forældre involveres for at identificere utrygge punkter og igangsætte handlinger, der kan gøre skolevejen mere tryg. Udover fysiske ændringer ved skolerne fokuseres der også på trafikkultur omkring skolen.

Erfaringerne fra arbejdet med trygge skoleveje viser, at særligt afleveringssituationerne ofte skaber utryghed, men hjertezoner

De fleste børn i Danmark bor relativt tæt på deres skole. Ifølge Danmarks Statistik er middelafstanden mellem hjem og skole 1,5 km, og 65 % har mindre end 2 km, mens 77 % har mindre end 3 km til skole

FOR AT GØRE DET SJOVT AT GÅ DE SIDSTE

200 METER TIL SKOLEN, BLEV DER ARBEJDET MED FØLGENDE INITIATIVER:

• Gå-bus: Ældre elever hjælper yngre elever de sidste 200 meter til skolen.

• Røde prikker og lys: Eleverne har været med til at udvikle ideen med røde prikker og lys i belægningen, der viser vejen.

• Cykellegebane: Den tidligere parkeringsplads ved indskolingen er omdannet til en cykellegebane designet sammen med eleverne, med udfordringer for både store og små.

• Cykel-gang forbindelse: Adgangsvejen til den nedlagte parkeringsplads er lukket med en bom og omdannet til en cykel-gang forbindelse.

• Lukkede veje: De omkringliggende veje er permanent lukket for alt andet biltrafik end beboere og arbejdskørsel.

kan ændre dette ved at sprede trafikintensiteten og henvise bilister til egnede afleveringssteder.

De fleste børn i Danmark bor relativt tæt på deres skole. Ifølge Danmarks Statistik er middelaf -

standen mellem hjem og skole 1,5 km, og 65 % har mindre end 2 km, mens 77 % har mindre end 3 km til skole. Dette betyder, at de fleste skolebørn bor i reel cykel- og gangafstand fra skolen.

Røde prikker og solcellelys viser eleverne på vej det sidste stykke til skolen fra parkeringspladsen ved hallen.

ERFARINGER FRA DEN FØRSTE HJERTEZONE I AALBORG KOMMUNE

Den første hjertezone i Aalborg Kommune blev implementeret ved Højvangsskolen i Svenstrup i november 2023. Allerede inden implementeringen gik eller cyklede 74% af eleverne til skole, hvilket er højt sammenlignet med gennemsnittet på 58% for Aalborg Kommunes folkeskoler.Den indledende dialog med forældre og børn viste, at udfordringerne opstod i skolens nærområde. En parkeringsplads var dårligt indrettet og havde begrænset plads, og bil- og cykeltrafik blev blandet på uhensigtsmæssige måder, hvilket skabte mange utrygge situationer. Løsningen var enten at renovere og udvide parkeringspladsen eller at lukke den og sende biltrafikken til hallen, hvor der allerede var

TRYG SKOLEVEJ VED VORES SKOLE

Observationer ved hjertezonen viser, at størstedelen af trafikanterne overholder skiltningen og afleverer ved hallen, men nogle få respekterer ikke reglerne

en stor parkeringsplads med over 100 pladser. Skoleledelsen blev inddraget i dialogen, og beslutningen blev at lukke parkeringspladsen og fredeliggøre skolens nærområde. Forældre blev henvist til at afsætte børn ved hallen, hvorfra der er ca. 200 meter at gå til skolen via et lukket stisystem.

Evaluering af projektet blandt forældrene ved Højvangsskolen indikerer:

• 6% af de elever, der tidligere blev kørt i bil, går og cykler nu til skole.

• 60% oplever, at den generelle trafiksikkerhed og tryghed for gående og cyklende er blevet bedre (10% oplever, at det er blevet dårligere).

• 52% er mere trygge ved at sende deres barn afsted på cykel eller til fods (41% mener ikke, det er blevet mere trygt).

• 61% oplever, at bilisterne respek-

Godthåbstien

HØJVANGHALLEN

Oldstien

Bautastenen

Tingstedet

HJERTEZONE

En hjertezone er et område, hvor forældre ikke må færdes i bil.

På den måde passer vi på alle de børn der cykler og går i skole.

Kun færdsel i bil for beboere eller ærinde til beboelse.

Runesvinget

Her skal du aflevere og hente dit barn, hvis du er i bil

Sådan får vi alle en tryg skolevej:

1. Lær dit barn at cykle eller gå til skole

Find sammen en tryg rute og træn med dit barn

Vidste du, at 74% af eleverne på Højvangskolen cykler eller går til skole

Find sammen en tryg rute og træn med dit barn

2. Kør altid til hallen når du ankommer i bil til skolen

Både når du afleverer, henter eller skal til møde på skolen

3. Kør pænt og tag hensyn

Både når du afleverer, henter eller skal til møde på skolen

3. Kør pænt og tag hensyn

Uanset om du ankommer til skole i bil, på cykel med bus eller til fods så udvis altid hensyn til dine medtrafikanter, på den måde skaber vi sammen den sikreste skolevej for alle.

Kærlige hilsner fra Skolebestyrelsen og Elevrådet på Højvangskolen

Få mere inspiration til gå- og cykeltræning på www.sikkertrafik.dk

terer hjertezonen (13% oplever, at den ikke bliver respekteret, og 26% har svaret “ved ikke”).

Evalueringen viser, at hjertezonen har øget trygheden og andelen af elever, der cykler eller går til skole, selv på en skole hvor denne andel allerede var høj. Nogle forældre, der afleverer i bil, ser dog hjertezonen som en gene, da det tager længere tid at aflevere og hente børn. Skoleledelsen har været central i at definere og håndhæve den ønskede trafikkultur omkring skolen. Et vigtigt læringspunkt til fremtidige projekter er behovet for en helhedsorienteret indsats, der både fokuserer på fysiske forbedringer og adfærd og kultur i trafikken ved skolerne.

Observationer ved hjertezonen viser, at størstedelen af trafikanterne overholder skiltningen og afleverer ved hallen, men nogle få respekterer ikke reglerne. Skolen spiller en vigtig rolle i at følge op på reglerne med forældrene n

HVAD ER EN HJERTEZONE

Eksempel på formidling af Hjertezone ved Højvangsskolen i Aalborg Kommune.

En hjertezone er et område omkring en skole, hvor biltrafik er begrænset. Formålet er at skabe trygge og sikre forhold for skolebørn, der går og cykler til skole. Ved at reducere biltrafikken i zonen skabes et miljø, hvor gående og cyklister er bedre beskyttet. Biltrafikken kan begrænses ved bl.a. indkørselsforbud eller ensretninger.

Langdyssen

Godthåbstien

Oldstien HØJVANGHALLEN

SvenstrupSkolesti

Langdyssen

SvenstrupSkolesti

Flere børn kom op på cyklen i Danmarks Outdoor Kommune i 2024

Lokale præmier blev uddelt af borgmester

til de mest cyklende børn i Alle børn cykler kampagnen i Silkeborg Kommune.

I Danmarks Outdoor Hovedstad er målet klart: Flere skal op på cyklen! Tre forvaltninger i Silkeborg Kommune har slået sig sammen for at få flere til at vælge cyklen, og i 2024 var fokus på de yngste borgere – fremtidens cyklister.

TEKST / DIDDE EGESTAD

Trafikplanlægger, Silkeborg Kommune

Hvordan får vi børn, unge og deres forældre til at se cykling som et sjovt, sikkert og naturligt valg?

I Silkeborg Kommune har vi i 2024 lavet pilotprojekter i tre lokalsamfund for at finde de bedste metoder, som senere kan udbredes til hele kommunen. I samarbejde med skoler og dagtilbud i Thorning, Gjessø og Bryrup har vi i særlig grad sat cykling på dagsordenen i 2024.

Indsatsen fokuserede på at få børn i gang med at cykle fra en

tidlig alder. I børnehaverne og 3. klasserne blev cykelfærdigheder udviklet i samarbejde med Dansk Skolecykling.

Børnehaverne havde cykeldage med cykelleg, hvor der blev arbejdet med balance, sving, overblik, start/stop, samt en cykelturdag, hvor færdighederne blev afprøvet.

Skolerne gennemførte ”den lille cyklistprøve” i 3. klasse, hvor der blev arbejdet både med cykelfærdigheder og færdselsregler. Enkelte aktiviteter er planlagt i foråret 2025.

SE FILMEN

I børnehaverne var der stor begejstring for cykelleg med de største børn i selskab med Pernille fra Dansk Skolecykling. https://dreambroker.com/ channel/ocwlh91j/0n3n83ei

CYKELKURSUS FOR PÆDAGOGER OG LÆRERE

For at sikre forankring og mere cykling i fremtiden blev der afholdt cykelkurser for lærere og pædagoger, udført af Dansk Skolecykling. Kurserne gav vejledning i cykellege, færdselsundervisning og brug af cyklen i dagligdagen.

SAMMENHÆNG

MED EKSISTERENDE

CYKELKAMPAGNER

For at indsatsen kan leve videre efter 2024, blev den koblet til Cyklistforbundets landsdækkende kampagner som ”Vi kan cykle” for

Helle Gade

børnehaver og ”Alle børn cykler” for skoler. Flere skoler og daginstitutioner plejer at deltage i kampagnerne, og det handler om at få flere med ombord. Deltagelse blev bl.a. opfordret gennem nyhedsbreve og ledermøder, hvilket bl.a. resulterede i dobbelt så mange deltagende daginstitutioner som året før.

LOKALE PRÆMIER OG ENGAGEMENT

For at hylde børnene og motivere til deltagelse i 2025 blev der uddelt lokale præmier til de mest cyklende børn i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling i Silkeborg Kommune. I starten af oktober blev 1. og 4. klasse på Gjessø Skole og 8.A fejret med et overraskelsesbesøg af borgmester Helle Gade, der overrakte præmierne foran hele skolen. Smukt akkompagneret af ”Jeg er så glad for min cykel”, som børnene på Gjessø Skole sang til anledningen. De to yngste klasser vandt en dag med ”Cykeltivoli”, mens Klippens 8.A fik en MTB-tur med mad over bål. Det betyder, at der allerede nu er cykelaktiviteter planlagt for disse klasser i 2025. Cyklistforbundets lokale afdeling har været en trofast partner i processen. De har bl.a. stået for afholdelse af cykelværksted på skolerne med cykeltjek og ”pyntning” af cyklerne.

SE FILMEN

Få 5 gode råd til at cykle med børn.

https://dreambroker.com/ channel/ocwlh91j/osm5gfbo

Giv cykelglæden et skub #silkeborgcykler

Cykelkampagneskilt opsat ved børnehaverne i de tre lokalsamfund, men også i bybilledet i Silkeborg.

FORÆLDREINDDRAGELSE

For at gøre cykelfremmetiltaget synligt for alle borgere i de tre lokalsamfund; Bryrup, Thorning og Gjessø, blev der opsat kampagneskilte ved skoler, børnehaver og supermarkeder.

Kommunen har også været i dialog med lokalrådene for at integrere cykling i eksisterende tilbud. Ved ”Åben skole” i Thorning blev der talt med børn, forældre og bedsteforældre om cykling, cykelhjelmsbrug og sikre skoleveje. Der blev også uddelt forskellige reflekser.

De deltagende børns forældre har modtaget spørgeskemaer, som har givet indsigt i deres holdning til cykling, heraf oplevede fordele og barrierer ved at cykle med deres børn.

CYKLING MED

BØRN OG SYNLIGHED

I TRAFIKKEN

I sommeren 2024 blev der også gjort en ekstra indsats for at hjælpe flere familier godt i gang med cykeludflugter. Videoen ”5 gode råd, når familien skal ud at cykle” blev delt på kommunens sociale medier. På videoen møder man en lokal børnefamilie på cykeltur og får serveret en række gode råd af Pernille fra Dansk Skolecykling.

Samtidig har skoler og børnehaver fået udleveret cykel-aktivitetskasser og refleksveste, mens 0-2. klasserne har fået udleveret små elefantbamser lavet af refleksmateriale til skoletasken.

Cykelkampagneskilt opsat et centralt sted i byen, f.eks. ved det lokale supermarked i de tre lokalsamfund.

Initiativet er et samarbejde mellem

Kultur og Fritid, Sundhed på Tværs samt Vej- og Trafik. Cykelfremme er et fælles mål for alle forvaltninger. Målet er at øge sundhed, trivsel og trafiksikkerhed ved skolerne, mindske klimabelastningen og give gode udendørsoplevelser i Danmarks Outdoor Hovedstad. For at nå ud til mange borgere var der et tæt samarbejde med kommunens kommunikationsafdeling.

Klimaplanen understøtter det tværgående projekt økonomisk. På længere sigt kan tiltaget spare mange tons CO 2, når flere børn og voksne vælger cyklen frem for f.eks. bilen.

FRITIDSCYKLING I

DANMARKS OUTDOOR

HOVEDSTAD

I 2025 fortsætter indsatsen med fokus på evaluering og udbredelse af erfaringer til flere skoler i kommunen. Derudover vil der være nye tiltag for at fremme cykling blandt seniorer og fritidscykling til Silkeborg Kommunes Outdoorhotspots n

CYKELKAMPAGNEDELTAGELSE I SILKEBORG KOMMUNE

16 daginstitutioner deltog i ”Vi kan Cykle” kampagnen i 2024 – det var dobbelt så mange som i 2023

1178 skolebørn cyklede i ”Alle Børn Cykler” kampagnen i 2024 – det var 168 skolebørn flere end i 2023

886 deltog i ”Vi cykler til arbejde” kampagnen i 2024 – mens det var 745 deltagere i 2023

vi cykler

#silkeborgcykler

PROJEKT MED DELECYKLER ØGER MOBILITETEN I MIDTJYSKE LANDSBYER

27 midtjyske landsbyer tester i samarbejde med Region Midtjylland, om en delecykel i nogle sammenhænge kan være et alternativ til bilen , når man bor på landet. Snart kan endnu flere landsbyer få en delecykel.

TEKST / RENÉ JUST POULSEN

Journalist, Region Midtjylland

Med projektet Delecyklen undersøger Region Midtjylland, om elcykler og ladcykler kan gøre det lettere at undvære bilen i områder, hvor offentlig transport ofte er begrænset, og hvor bilen er den dominerende transportform.

Siden august 2024 har 27 landsbyer derfor fået stillet en eller to elcykler til rådighed. Borgerne kan booke cyklerne via en onlineplatform og bruge dem gratis til alt fra daglige gøremål til udflugter.

- Målet med Delecyklen er at skabe en varig forandring i landsbyerne, når det gælder transportvanerne. Det er klart, at de 27 delecykler ikke er en erstatning for kollektiv trafik, men det et forsøg på at kombinere nye transportformer. I Region Midtjylland samarbejder vi på tværs for at skabe løsninger, der hænger sammen, så man kan komme både ud og hjem igen – også når man ikke lige bor i en stor by, siger Bent B. Graversen, formand for Udvalget for Regional Udvikling.

Efter de første to måneder af projektet har 420 borgere prøvet en delecykel, og der er i alt kørt over 20.000 km på cyklerne.

ET NØDVENDIGT ALTERNATIV Træden i Horsens Kommune er en af byerne, der er med i projektet. Her har byens dele-ladcykel allerede sat sit præg på byens liv og styrket fællesskabet i byen, fortæller landsbyambassadør Lissy Jørgensen.

– Vi har haft 20 forskellige brugere, og cyklen har allerede kørt 500 kilometer. Den binder byen sammen på en ny måde. Det er primært børnefamilier, der bruger den, og jeg nyder at komme hjem og se, at den ikke holder på sin plads. Vi har et godt fællesskab i forvejen, og delecyklen er en del af det, siger hun.

- Mange bruger det til at teste,

Borgere i Træden på tur med ladcykel fra Delecyklen.

Karen Damsgaard-Bruhn fra Vitten er en af dem, der er glade for at bruge Delecyklen fra Region Midtjylland.

om sådan en ladcykel kunne være noget for dem. Det kunne være sjovt, hvis den kunne erstatte bil nummer to. Desuden overvejer vi sammen at købe en ekstra almindelig elcykel, så flere kan tage på tur sammen, fortæller Lissy Jørgensen.

Dele-ladcyklen i Træden blev indviet ved byens årlige markedsdag, hvor borgerne navngav cyklen ’Trille’, og siden har den også fået sin egen Facebook-gruppe, hvor brugere deler cykeltips og -oplevelser.

EN FANTASTISK RESSOURCE

Længere nordpå i Vitten i Favrskov Kommune er der ingen mulighed for at benytte offentlig transport. Derfor har den lokale delecykel gjort en stor forskel, og landsbyambassadør Karen Damsgaard-Bruhn oplever, at delecyklen giver borgerne nye muligheder.

– Vi er en lille by, og mange af os er afhængige af bilen for at klare hverdagen. Men cyklen giver os en anden fleksibilitet. Jeg har selv brugt den til at køre på arbejde, og flere andre har kørt ture med børnene. Det er en fantastisk ressource, siger hun.

- Vitten er en lille landsby mellem Hinnerup og Hadsten – ca. fem kilometer til hver. Så det er lige så langt, at man skal have en bil eller lignende. Men med delecyklen lader nogle bilen stå og bruger så i stedet delecyklen til at hente børn, siger Karen Damsgaard-Bruhn.

Ligesom i Træden blev delecyklen i Vitten indviet ved en festlig markering, da delecyklen ankom samtidig med åbning af byens nye legeplads og multibane med plads til at lære at cykle.

- Så det var helt perfekt, siger Karen Damsgaard-Bruhn.

BRUG CYKLERNE

– OG BEHOLD DEM

Lige nu er delecyklerne til låns, men landsbyerne kan få lov til at beholde cyklerne efter projektets afslutning, hvis de lever op til mindst to ud af tre kriterier: Mindst 20 procent af landsbyens beboere skal have brugt cyklerne, cyklerne skal være booket mindst tre gange om ugen, og de skal have kørt mindst 1.000 kilometer.

– Der er potentiale i alternative transportformer, og kriterierne giver både landsbyerne en tilskyndelse til at bruge delecyklerne ofte og en god chance for at beholde dem, siger teamleder Ulrik Nørgaard Rønsbo fra Region Midtjylland.

- Vi får rigtig gode tilbagemeldin -

I august blev delecyklerne leveret til landsbyerne. Projektet løber i ét år.

Det handler ikke kun om at reducere bilkørsel, men også om at give folk nye muligheder for at mødes og samarbejde.

Delecyklen er et eksempel på, hvordan vi kan tænke transport, fællesskab og bæredygtighed sammen

- Ulrik Nørgaard Rønsbo, teamleder i Region Midtjylland

ger på vores tilgang med at samarbejde med landsbyerne om Delecyklen som et bæredygtigt alternativ til bilen. Landsbyerne får hjælp af regionen til at komme i gang med en delecykelordning, så de selv kan køre den videre bagefter. Håbet er, at vi er med til at styrke landsbyernes mobilitet og skabe nye sociale bånd i landsbyerne, siger han.

De første måneder af projektet har vist, at cyklerne er godt modtaget, men også at der er forbedringsmuligheder – fx flere delecykler, så man kan tage på ture sammen.

På baggrund af tilbagemeldingerne vil flere landsbyer derfor modtage to almindelige elcykler, når flere landsbyer kommer med i Delecykel-projektet, som Ulrik Nørgaard Rønsbo håber kan inspirere andre landsbyer og kommuner.

– Det handler ikke kun om at reducere bilkørsel, men også om at give folk nye muligheder for at mødes og samarbejde. Delecyklen er et eksempel på, hvordan vi kan tænke transport, fællesskab og bæredygtighed sammen. Projektet viser, at vi sammen kan skabe gode løsninger, som styrker fællesskabet i lokalsamfundene, siger han.

VIDSTE DU …

Din landsby har mulighed for at komme med i projektet Delecyklen. Frem til 3. februar kan alle landsbyer og lokalområder søge om at låne enten en el-ladcykel eller to almindelige elcykler.

Læs mere om kriterierne og ansøg her: https:// www.ru.rm.dk/kulturog-landsbyer/landsbyer/ delecyklen--forsogmed-elcykler-pa-landet/ om-delecyklen-2025/

med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør Danmark renere sammen

FLERE MED BUSSEN

Der er brug for en mere bæredygtig økonomi i den kollektive bustrafik. En vej frem er at skaffe flere passagerer i busserne, og det går ganske godt mange steder.

TEKST / LASSE REPSHOLT

Formand, Kollektiv Trafik Forum

I2023 kørte 253 mio. passagerer med i den kollektive bustrafik. I sektoren har man ikke længere tiden før COVID-19 pandemien som pejlemærke, men ser fremad i stedet. Men det er dog svært ikke alligevel at bemærke, at passagertallet nærmer sig niveauet for 2019 (276 mio. passagerer), og der er en chance for yderligere positiv vækst

i 2024. Dette come back er sket på trods af, at der både i 2023 og 2024 er foretaget reduktioner i serviceniveauet i mange kommuner. Som bekendt drives og opretholdes den lokale og regionale kollektive trafik med mange formål (mobilitet til alle, sammenhængskraft på tværs af kommunen, regionen og landet, reduktion af transport -

Tabel 1: Udviklingen i antallet af buspassagerer i millioner (2019 til 2023)

arbejdets klimabelastning, bekæmpelse af trængsel og forbedring af bymiljøerne), men denne sociale og miljømæssige bæredygtighed må gerne gå hånd i hånd med en økonomisk ditto.

Derfor er det gode nyheder, at der nu er kommet flere og flere passagerer i busserne mange steder – og dermed billetindtægter.

PASSAGERER

BYBUSSER

LOKALBUSSER

Samlet set er sektoren bagud med 8,2 procent sammenlignet med 2019, men f.eks. i landkommuner er passagertallet tæt på reetableret, mens der er et stort uindfriet potentiale i oplandsog provinsbykommunerne (Tabel 1).

KAN MAN UDNYTTE

BUSSERNE BEDRE?

Antallet af buspassagerer pr. kø-

replantime er et udtryk for, hvor effektivt busbetjeningen er skruet sammen, og hvor godt busserne udnyttes. Målet må aldrig stå alene, men er et godt pejlemærke for produktiviteten og den økonomiske bæredygtighed i bustrafikken. I 2023 var der i gennemsnit 30,9 passagerer pr. køreplantime i de danske rutebusser (Figur 1). Det skal forstås sådan, at når en bus kører en time,

er der i gennemsnit 30,9 passagerer, der står på i løbet af den time. Dette tal dækker over variationer mellem bybusser, regionalbusser og lokalbusser og varierer også mellem geografier. Tallet lå i en lang periode fra 2010 til 2016 på cirka 38-39 passagerer pr. bustime og med helt op til 64-65 passagerer i bussen pr. time i storbyerne (Aalborg, Aarhus, Odense og København).

Figur 1: Passagerer pr. køreplantime (tre typer buskørsel)

Figur 2: Passagerer pr. køreplantime (bybusser pr. kommunetype)

Figur 3: Passagerer pr. køreplantime (lokalbusser pr. kommunetype)

4: Passagerer pr. køreplantime (regionalbusser pr. region)

* For Region Nordjylland er der kun adgang til passagertal fra 2023

Vilkårene for at skaffe passagervækst og udnytte busserne er ikke kun forskellige mellem by-, lokal og regionalbusser, men også betinget af den specifikke geografi. Det bevirker f.eks. også, at vilkårene for såvel bybustrafik som lokaltrafik er bedre i hovedstadsområdet end i oplandsog bykommunerne, og at regionalbustrafikken i Region Hovedstaden fungerer forskelligt fra landets fire øvrige regioner (Figur 1 til Figur 3 på side 17).

KAN MAN INVESTERE

SIG TIL PASSAGERVÆKST?

Det er nærliggende at tro, at man med velovervejede besparelser på de mindst benyttede busruter, på døgnets ydertidspunkter og i weekenden, kan forbedre bustrafikkens produktivitet og økonomi uden at skade passagertallet. Den tankegang er der blevet gjort grundigt op med, blandt andet på baggrund af forskningsresultater fra Sverige,

• Gå-hjem-møde En advarsel til trafikselskabernes ledelser og én til planlæggerne (07.12.2022)

• Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland (21.03.2024)

• Regionerne arbejder på hurtigere busser - og nye måder at komme hen til dem på (10.10.2024)

• Region Midtjylland: Den kollektive trafik er blevet billigere i drift (06.11.2024)

REGIONALBUSSER

der viser, at det tværtimod styrker den samlede passagervækst og økonomi at opretholde en komplet køreplan, der tiltrækker og fastholder passagererne. Danske tal viser også, at der er en gevinst ved at opretholde et højt serviceniveau. Tallene i Figur 5 illustrerer for oplandskommuner (tal fra 2023) sammenhængen mellem serviceniveau og passagertal pr. køreplantime. Ud fra denne tankegang har Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab og Region Syddanmarks på Fyn begge med virkning fra august 2024 besluttet at styrke og prioritere det regionale net, så passagererne oplever, at der er busafgange til rådighed alle dage

om ugen og på mange tidspunkter på døgnet.

Et andet fremherskende princip er, at den kollektive trafik skal bindes sammen i stærkere og mere attraktive knudepunkter, der både samler flere mobilitetsformer som delebiler, samkørselspladser, cykler og også - ideelt set – er attraktive opholdssteder i deres egen ret. Disse tiltag kræver et styrket samarbejde mellem trafikvirksomheder, vejejere, kommuner, mobilitetsudbyder og andre aktører med interesse i knudepunkterne og det lokale miljø omkring det.

Så det korte svar er ja. Der er potentiale for at investere sig til passagervækst n

SAMMENHÆNG MELLEM SERVICENIVEAU OG PASSAGERER (OPLANDSKOMMUNER: 2023)

Figur

Figur 5 Sammenhæng mellem serviceniveau og passagerer (oplandskommuner 2023)

NATUR & MILJØ 2025

Sammen om Danmarks arealer

Det overordnede tema for årets Natur & Miljø er grøn trepart, og vi bruger konferencen til at fokusere på, hvordan vi gennem samarbejde kan skabe en grønnere fremtid for os alle, hvor landets arealer forvaltes med omtanke for både natur, vandmiljø, klima og samfund.

Medarbejdere inden for natur og miljø spiller en central rolle i implementeringen af grøn trepart. Vi skal sammen finde vejen frem og afgøre, hvordan vi bedst muligt kan prioritere vores indsats for at skabe løsninger, der skaber natur, vandmiljøet og biodiversiteten.

Natur & Miljø er en oplagt mulighed for at dele viden og fremgangsmåder på tværs af sektorer og kommuner, så vores beslutninger fortsat kan baseres på faglig viden.

KOM MED PÅ

NATUR & MILJØ 2025

HOTEL LEGOLAND

Den 13. – 14. maj 2025

Tilmeldingen åbner den 6. februar 2025 www.naturogmiljoe.dk

EARLY BIRD TILBUD

Spar op til 750,- ved tilmelding senest den 9. marts

EnviNa og KTC arrangerer konferencen Kontakt os på ktc@ktc.dk

Sikker og tryg vejbelysning uden gener for natur og mennesker

Ordet ’biodiversitet’ er nævnt adskillige gange i den nye Håndbog Vejbelysning, som vejregelgruppe Vejudstyr udgiver i disse dage. Hensynet til omgivelserne kan sagtens kombineres med sikkerhed og tryghed . Det er endda ret let med moderne LED-teknologi.

TEKST / GORDON VAHLE

Journalist, Sciencejournalist.dk

- Det er virkelig glædeligt, at den nye Håndbog Vejbelysning indeholder så mange informationer om, hvordan man kan indrette vejbelysningen, så den tager mest muligt hensyn til vejens naboer, hvad enten der er tale om mennesker, dyr eller planter… Udtalelsen stammer fra Joachim Stormly Hansen, der er digital direktør og partner i Ocutune, en virksomhed tilknyttet DTU med en mission om ”at

forbedre mennesker og økosystemers helbred og velvære gennem brug af det rigtige lys på det rigtige tidspunkt”.

Joachim Stormly Hansen er ikke blandt forfatterne til den nye udgave af Håndbog Vejbelysning. Til gengæld står han sammen med professor Paul Michael Petersen fra DTU-Electro bag en anden publikation på vejregelportalen: ”Lysets indvirkning på dyr, planter

Lysforurening kan være indtrængende lys i boliger, lys der generer udsynet til nattehimlen med opadvendt belysning eller reflekteret lys. Lys, der generer den omgivende natur, er også lysforurening - kort sagt er alt lys, der ikke opfylder formålet med at skabe sikkerhed og tryghed, lysforurening. Illustration: Vejdirektoratet.

& mennesker” – et digert værk på 155 sider, der kobler den nyeste viden om biodiversitet og lysets indvirkning på organismer sammen med de muligheder, der er inden for blandt andet LED-teknologi.

EU-FOKUS PÅ BIODIVERSITET

- Viden om habitater, biodiversitet og om, hvordan lys påvirker dyr, planter og mennesker, er som regel ikke noget, som teknikere med speciale i vejbelysning ryster ud af ærmet. Derfor har vi skelet meget til rapporten om ”Lysets indvirkning...”, da vi udarbejdede håndbogen. Vi har på en måde ’oversat’ den biologiske viden til noget, som teknikere kan bruge i hverdagen, når de projekterer, etablerer eller opgraderer vejbelysningen, siger Ole Kjærgaard fra Fredsted Consulting.

Han er en del af forfattergruppen til Håndbog Vejbelysning og tilføjer, at det ikke er så svært endda at gøre specialviden om biodiversitet brugbar i praksis.

- Der er stor fokus på biodiversitet i EU, og derfor findes der en hel række standarder og andet, der beskriver belysningens påvirkning af det omgivende miljø. Man kan definere, hvordan belysningen skal være i forskellige klart definerede ’miljøzoner’, og lysets spektralfordeling kan påvirke biodiversitet, fauna, flora og mennesker. Sådanne oplysninger er indarbejdet og beskrevet i håndbogen, opsummerer Ole Kjærgaard.

BEGRÆNS

LYSFORURENINGEN

Den bedste måde at undgå at genere omgivelserne på er ved at begrænse lysforureningen.

Lysforurening er defineret som summen af skadelige virkninger af kunstigt lys, altså uønsket lys der påvirker omgivelserne. Men da man aldrig kan vide, om lyset generer eller har skadelige virkninger, kan man også sige, at lysforurening er alt lys, der ’rammer ved siden af’ – altså det lys, der ikke oplyser vejen, stien eller omgivelserne med det formål at skabe sikkerhed og/eller tryghed. Lysforurening har en negativ effekt på mennesker, flora, fauna, eller de direkte omgivelser – der også omfatter nattehimlen, og både direkte og indirekte reflekteret lys kan skabe lysforurening.

- 70 procent af alle dyr er nat -

aktive, og i naturen oplever de aldrig stærkere lys end fuldmånen. Derfor generer alt lys dyrenes velbefindende eller i værste fald deres evne til at jage, flygte fra rovdyr, formere sig eller andet. Og hvis der er tale om en truet dyreart, kan det være fatalt, oplyser Joachim Stormly Hansen.

LED PÅVIRKER

BIODIVERSITETEN

Indførelsen af LED i vejbelysningen har øget fokus på lysets negative påvirkning af flora, fauna og menneskers døgnrytme. Vi er blevet mere opmærksomme på de skadelige virkninger, som fx blåt lys har på omgivelserne.

- Men LED-teknologien giver også muligheder for at ændre vores tilgang til belysning og valg af lyskilder. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på farvetemperatur og farvegengivelse; vi skal også tage højde for spektrets indhold af blåt lys, påpeger Joachim Stormly Hansen.

Både dyrs og menneskers døgnrytme påvirkes af lys, og de fleste dyrearter er særligt følsomme over for blåt lys. Det er særlige fotoreceptorer i øjet, der regulerer menneskets døgnrytme og produktionen af mørkehormonet melatonin. Fotoreceptorerne er især følsomme overfor blåt, kortbølget lys, og måling af fx lux (synligt lys) og farvetemperatur, giver ikke et retvisende billede af, hvordan vejbelysning påvirker vores døgnrytme, træthed og søvn.

PRODUCENTEN SKAL OPLYSE OM SPEKTRET

- Derfor er det vigtigt, at vi også er opmærksomme på lysspektrets sammensætning i områder, hvor mennesker bor og sover. Det blå lys kan faktisk begrænses ret let ved at kigge på det spektrum, de forskellige armaturer udsender. Producenterne skal oplyse om spektrets sammensætning, men det kan ofte være svært at finde oplysningerne, siger Joachim Stormly Hansen.

Han tilføjer, at man ved at ændre på spektret kan få belyst vejarealerne, så sikkerheden er optimal, selv om lyskilden udsender langt mindre lys ved de skadelige bølgelængder mellem 450 og 480 nm. Det er dét blå lys, som generer nattesøvnen og kan

give andre gener som allergi og stresssymptomer.

- Ved at optimere lyset, så det generer de menneskelige naboer mindst muligt, hjælper man faktisk også de andre arter, som færdes nær veje og stier. Fx bruger flagermus ikke kun deres sonarsystem, når de jager. Til at orientere sig længere væk bruger de øjnene, og netop det blå kortbølgede lys trænger bedst gennem mørket.

Blåt lys fra vejbelysningen kan faktisk skabe barrierer for flagermusene, så deres habitater formindskes, og de får svært ved at finde føde nok, forklarer Joachim Stormly Hansen.

ÉT TAL FOR ’NABOVENLIGHED’

Mennesket kan opfatte lys fra et bredt udsnit af spektret - mellem 380 og 780 nm. Mange af de truede dyrearter ’ser’ bedst ved de korte bølgelængder, og ved at ændre på spektret, så der bliver mindre af det kortbølgede lys og mere af det langbølgede i den røde ende af spektret, kan man få lys, der generer dyrelivet mindst muligt.

For at kunne afgøre, hvor meget

spektret, så det er mindre generende for lige præcis de truede arter, vi ønsker at beskytte. Mange dyr er specielt følsomme for lys i meget specifikke bølgelængder. Man kan skrue ned for intensiteten af lyset ved disse bølgelængder, uden at det menneskelige øje opfatter forskellen, ved at ’blande’ farverne på en anden måde. Vi har fx ikke receptorer for gult lys, men vi kan alligevel ’se’ gult ved en passende blanding af blå, grøn og rød, forklarer Joachim Stormly Hansen.

MØRKE TAK!

Det allerbedste lys for omgivelserne er intet lys. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre alle steder, hvis sikkerhed og tryghed skal tilgodeses. Men hvis det er muligt helt at undlade belysning, gør man mange arter glade, for lys generer mere, end du aner.

- Fx er fisk ekstremt lysfølsomme. For at kunne finde ud af, hvad der op eller ned, om det er nat eller dag, sommer eller vinter har fiskene brug for at kunne detektere meget små mængder lys, og de kan opfatte lys helt ned til 0,01 LUX. Også planter og landlevende dyr bruger det naturlige lys til at bestemme døgnrytme, årstider mv., og kunstig belysning forstyrrer altid, påpeger Joachim Stormly Hansen.

eller lidt belysningen påvirker omgivelserne, har man udviklet en talværdi for en lyskildes indhold af kortbølget lys (380-500nm) i forhold til dens indhold af synligt lys. Tallet kaldes Spektral G-index og kan oplyses af producenten eller beregnes ud fra lyskildens spektralfordeling.

- Ved at arbejde med spektret kan man ikke blot få lys, der generer omgivelserne mindst muligt generelt. Man kan også designe

For at kunne vurdere og begrænse lysforurening mest muligt har man i EU indført såkaldte miljøzoner. Omgivelserne inddeles i fem forskellige miljøzoner. I den mørkeste zone E0, som er ubeboede områder uden lys fra omgivelserne fx Natura 2000, forskellige steder, hvor der kræves mørk nattehimmel, fuglekorridorer, områder med arter opført på EU’s Habitatsdirektiv eller på Den Danske Rødliste mv. skal belysning helst undgås. Hvis den er nødvendig, anbefales skrappe begrænsninger for Spektral G-index, MDER (Melanopic Daylight Efficacy Ratio), afskærmning, valg af armaturer, mv. Anbefalingerne bliver mindre restriktive efterhånden, som man bevæger sig gennem miljøzonerne E1 til E4. Den sidste er by- og bycentre, erhvervsområder og områder med høj trafikintensitet. MDER synliggør lysets påvirkning af vores døgnrytme og er beskrevet i en CIE-standard. Jo lavere MDER-ratio en lyskilde har, jo mindre påvirkes vores døgnrytme n

Rapporten ”Lysets indvirkning på dyr, planter og mennesker” kan ligesom Håndbog Vejbelysning hentes på vejregelportalen, vejregler.dk.

Illustration: Joachim Stormly Hansen.

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

AARHUS’ AFTALE OM EN GRØN MOBILITETSPLAN

I løbet af 2024 har Aarhus Kommunes

Mobilitetsafdeling arbejdet intensivt på at udarbejde et solidt fagligt oplæg til en grøn mobilitetsplan for byen . I begyndelsen af august 2024 blev en bred politisk forligskreds enige om en aftale, som i foråret 2025 skal danne grundlag for en endelig plan.

TEKST / GUSTAV FRIIS

Projektleder & JULIE OVERGAARD MAGELUND

Projektleder & SIMON WIND

Chefkonsulent, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

FOTOS/ AIDIN ESMAELI

Aarhus Kommune

Hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er vi stolte af resultatet. Den nye aftale er ikke bare et teknisk dokument, men en vigtig milepæl, der afspejler omfattende politiske forhandlinger. Med aftalen har et bredt flertal i byrådet taget ansvar for mobilitetssystemets fremtidige udvikling. Den er samtidig en hjørnesten i Aarhus’ ambition om at opnå klimaneutralitet i 2030 og skabe en grønnere by med bedre rammer for handel og byliv. Det politiske engagement er afgørende for at sikre, at de ambitiøse mål kan realiseres.

AMBITIØSE MÅL FOR CO₂-REDUKTION

Aftalen er resultatet af en bred politisk enighed og markerer en fælles forståelse for, at fremtidens mobilitet kræver handling nu. Byrådsflertallet bag planen har forpligtet sig til at reducere transportens årlige CO₂-udledning med 270.000 tons inden 2030.

Målet skal nås gennem en balanceret indsats, der omfatter elektrificering af bilparken, styrkelse af den kollektive trafik, fremme af cyklisme og gang samt en reduktion i antallet af fossilbilsture. Vejen dertil har ikke været uden udfordringer. Forhandlingerne har krævet kompromisser og en nøje afvejning mellem forskellige interesser for at sikre bred opbakning.

Et centralt element i aftalen er prioriteringen af kollektiv trafik og cykelinfrastruktur frem for traditio -

nelle bilbaserede løsninger. Tiltagene omfatter blandt andet en væsentlig opgradering af A-busnettet og letbanen, etablering af en nulemissionszone i midtbyen, udvidelse af cykelnetværket, oprettelse af trafikøer i flere bydele og indførelse af hjertezoner omkring skoler. På den måde bliver der skruet op for mange af de initiativer på mobilitetsområdet, som mange kommuner har arbejdet med tidligere, som fx fredeliggørelse af boligområder, hastighedsnedsættelser, nye cykelforbindelser og sikre skoleveje. Nu blot med det ekstra fokus, at ændringerne også handler om at give folk et incitament til at ændre måden de transporterer sig på.

POLITISK OPBAKNING

OG LØBENDE EVALUERING

Det politiske ejerskab til planen sikrer, at udviklingen og effekten af tiltagene bliver evalueret hvert år frem mod 2030. Denne årlige opfølgning gør det muligt at justere indsatsen, hvis målene ikke nås som forventet, og giver politikerne mulighed for at reagere hurtigt på udfordringer med at nå målsætningen.

Aftalen har allerede skabt stor opmærksomhed. Der er livlig lokal debat om mobilitetssystemets fremtid. Dansk Industri har eksempelvis udtalt: -Aarhus’ grønne mobilitetsplan lægger fundamentet for en grønnere og mere effektiv transportstruktur, men vi kan ikke alene bygge os ud af den stigende

trængsel. Det kræver en ændring af vores vaner og trafikale valg.

Andre har været mere kritiske, og mange borgere er forståeligt nok optagede af, hvordan tiltagene vil påvirke deres hverdag. Derfor har også både borgere og erhvervsliv været budt op til dans i efteråret i en såkaldt samfundsdialog.

INVOLVERING AF INTERESSENTER

I løbet af efteråret 2024 har Teknik og Miljø faciliteret en omfattende samfundsdialog, hvor mere end 80 interessenter – herunder erhvervsliv, interesseorganisationer og fællesråd – deltog i en række møder og arrangementer. Dialogen fortsætter frem mod 2025 for at sikre en smidig implementering af tiltagene. Sideløbende med dialogen har Teknik og Miljø arbejdet på et konkret forslag til den grønne mobilitetsplan. Det forventes at blive sendt til politisk behandling i begyndelsen af 2025, hvor resultaterne af samfundsdialogen også vil blive præsenteret. Herefter skal planen sendes i offentlig høring, inden den endeligt vedtages. På Aarhus Kommunes hjemmeside kan du finde meget mere materiale om aftalen om den grønne mobilitetsplan og den videre proces frem mod en vedtagelse af planen i 2025. Her findes også en del af det baggrundsmateriale, som forligsparterne er blevet præsenteret for n

AFTALENS OVERORDNEDE INDSATSER

-Kollektiv transport

A-busnet med høj frekvens, så køreplaner bliver overflødige i myldretiden. Forsat udbygning af den eksisterende letbane og ny etape med letbane (etape 2 til Brabrand).

-Cykelinfrastruktur

Udbygning og opgradering af hovedcykelstinettet, sikre cykelruter og forbedret cykelparkering.

-Grønne vejafgifter

Roadpricing, der skal reducere trængsel og sprede trafikken udenfor myldretiden. Dette forudsætter, at der vedtages ny lovgivning i Folketinget.

-Ladeinfrastruktur

Forventning om, at 37% af alle personbiler i 2030 indregistreret i Aarhus vil være elbiler. Plan om udbygning af ladeinfrastrukturen, herunder flere lynladestationer.

-Mobilitetsknudepunkter samkørsel og flextrafik

Etablering af mobilitetsknudepunkter ved centrale indfaldsveje for at fremme kombination af bil og kollektiv transport (parkér-og-rejs faciliteter), fremme af samkørsel og flextrafik.

-Trafikøer og Hastighedszoner

Oprettelse af trafikøer hvor gennemkørende biltrafik fjernes, og nedsættelse af hastigheder i boligområder for at fremme tryghed og reducere støj.

-Forsat fredeliggørelse af Midtbyen

Etablering af en ny trafikstruktur i Midtbyen, der begrænser gennemkørende biltrafik og skaber mere plads til byliv, grønne områder, butikker og bæredygtig mobilitet.

-Nulemissionszone i det Centrale Aarhus

Etablering af zone indenfor Allégaderingen, hvor der kun må køre nulemissionskøretøjer. Folketinget vedtog den nye lov om Nulemissionszoner den 3. december 2024.

-Stationsnær- og transportorienteret byudvikling Fremtidig byudvikling skal ske tæt på letbanestop og de største buskorridorer. Dette princip løftes ind i den kommende nye kommuneplan.

Samkørsel som supplement til bedre mobilitet i landdistrikterne

Dilemmaet har optaget trafikselskaberne længe; hvordan udvikler man kollektiv transport til de områder af landet, hvor der er længere mellem husene, og hvor passagererne bliver færre?

Nyere teknologi gør det muligt at koordinere samkørsel via en app og dermed forbedre mobiliteten i landområder.

TEKST / PERNILLE

APPEL-HANSEN

Chef for fleksibel mobilitet, Movia & PETER ROSBAK JUHL

Udviklingschef, Movia

Imange landdistrikter er bilen for flere et uundværligt redskab til at komme på arbejde, købe ind eller nå til uddannelse og fritidsaktiviteter. Men ikke alle har adgang til en bil, og nogle vil gerne undgå at købe nummer to eller tre. Her kan organiseret samkørsel som del af den kollektive transport blive en del af løsningen.

Det bør understreges allerede her, at organiseret samkørsel skal

være et supplement til den øvrige kollektive transport og kobles sammen med busser, tog og flextrafik.

Samkørsel handler om at udnytte de kilometer, der allerede bliver kørt. Hvis blot en del af bilisterne i landområderne tager passagerer med til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter, kan vi skabe bedre service for borgerne. Supplement er nøgleordet – og potentialet er der.

HVAD ER UDFORDRINGEN, KORT FORTALT

I de større byer er udfordringen trængsel, for busserne sidder fast i de samme køer som bilerne. Det prøver staten, kommuner og regioner at løse med etablering af højklasset, trængselsfri kollektiv transport i form af metro, letbane og BRT (hurtigbusser i eget tracé).

I de mindre byer og landdistrikterne kommer der også flere biler, kombineret med et stagnerende eller vigende indbyggertal, særligt blandt den arbejdsdygtige alder og

ikke mindst børn og unge (jf. figur 1). I landområder er det langt overvejende børn og unge, der i dag bruger kollektiv transport.

Transportministerens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet vurderede i sin første delrapport fra juni 2024, at efterspørgslen efter kollektiv transport i de tyndt befolkede områder kan falde væsentligt det kommende årti, som følge af en kombination af demografiske ændringer og øget bilejerskab. Et faldende passagertal vil gøre det vanskeligt at opretholde de nuværende rutebusser i fuldt omfang.

Men det ændrer ikke på, at der fortsat vil være en gruppe borgere, der ikke har råd til bil, eller er for unge eller for gamle til at køre

Figur

I Movia vil vi gerne sammen med kommunerne udvikle samkørsel som et standardiseret og integreret mobilitetstilbud på tværs af kommunegrænser, som kan indgå på linje med den øvrige kommunale kollektive transport.

bil. Denne gruppe har fortsat et transportbehov og risikerer at blive efterladt med begrænsede mobilitetsmuligheder, medmindre vi finder nye løsninger - herunder samkørsel.

EN MOBILITETSUDFORDRING MED POTENTIALE

Alene på Sjælland kører to millioner tomme bilsæder rundt hver morgen. Dette repræsenterer et stort potentiale for at skabe bedre mobilitet for flere. Der er derfor stor interesse for samkørsel i kommunerne, og 4 ud af 5 kommuner har samkørsel som tiltag i deres klimahandlingsplaner.

Movia har sammen med kommuner og regioner de seneste år været involveret i flere samkørselsforsøg på Sjælland; Holbæk, Slagelse og Kalundborg, Hillerød og senest i Køge, Faxe og Stevns Kommune. Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Nabogo har gode erfaringer med at integrere de ledige bilsæder som en del af den samlede kollektive mobilitet.

lade trafikselskaber stå for forsøgene kan vi skabe trygge rammer for passagererne. Det kan gøre det nemmere for forældre at lade deres børn benytte samkørsel til træning eller skole. En fælles app og fælles kundecenter kunne samle de lokale samkørselstilbud og sikre tilstrækkelig volumen af ture og passagerer.

Samtidig ville trafikselskaberne have mulighed for økonomisk at støtte samkørslen, og dermed holde egenbetalingen nede. Det vil give mulighed for højere betaling til udbyderen af samkørsel på tidspunkter med lavt udbud af kørsel.

Forsøgene skal også integreres med den eksisterende kollektive transport. Pendlerkort skal kunne bruges til både bus og samkørsel, og Flextrafik kunne træde til, hvis der ikke er samkørsel til rådighed. En bemandet trafikstyring kan sikre, at passagerer altid har en løsning – og en kontaktperson –hvis noget går galt undervejs. Et forsøg med udvidede muligheder for samkørsel alene i

Forsøgene har vist gode takter, særligt til og fra ungdomsuddannelser. Men der er behov for at sikre tryghed og forsyningssikkerhed, for at samkørsel kan blive et relevant og pålideligt mobilitetstilbud i landområderne.

Det vil kræve ændringer af de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for trafikselskaberne. For i dag må trafikselskaber ikke stå for samkørsel, og særligt for korte ture betyder reglerne for taxakørsel, at det ofte ikke kan svare sig at tage en passager med i samkørsel.

FORSØG MED SAMKØRSEL

SOM SUPPLEMENT TIL

KOLLEKTIV TRANSPORT

Et storskalaforsøg med samkørsel er et naturligt næste skridt. Ved at

Alene på Sjælland kører to millioner tomme bilsæder rundt hver morgen. Dette repræsenterer et stort potentiale for at skabe bedre mobilitet for flere

landdistrikter er målrettet områder, hvor der i praksis i dag ikke kører taxi – og det vil derfor ikke være konkurrenceforvridende ift. taxierhvervet.

Movias bestyrelse har opfordret transportministeren til at gøre det muligt, at trafikselskaberne kan sætte storskalaforsøg i gang. Ministerens ekspertudvalg vurderer, at et storskalaforsøg kan bidrage til at afdække såvel omkostningsstruktur som efterspørgsel.

Samkørsel har potentialet til at skabe bedre mobilitet i landområderne, uden at det koster kommunerne mere. Men det ved vi først, når vi har prøvet det.

Det er en stor og vigtig opgave at sikre, at borgere i hele landet har adgang til kollektiv transport. Et forsøg med samkørsel som del af den kollektive transport vil bidrage til løsningen n

Mobiliteten kræver samarbejde på tværs af myndigheder

Danmark er i disse år i fuld gang med en massiv investering i forbedring og udbygning af statsvejene. Det er en stor og omfattende opgave, hvor samarbejdet mellem stat og kommune spiller en central rolle i at realisere de store infrastrukturprojekter.

TEKST

/ JENS HOLMBOE Direktør, Vejdirektoratet

Iforbindelse med Infrastrukturplan 35 står Vejdirektoratet, regionerne og kommunerne sammen over for betydelige opgaver, som på mange måder handler om at bygge veje og broer – ikke kun i bogstavelig forstand, men også mellem os som aktører.

Danmarks store infrastrukturprojekter har ikke kun betydning for mobiliteten på overordnet niveau. De er også af meget stor betydning for udviklingen lokalt i

de berørte kommuner. Det samme gør sig gældende for den daglige drift og den løbende udvikling af vejene.

I de projekter, der er under udvikling, kan vi i Vejdirektoratet tydeligt mærke vigtigheden af den tidlige dialog mellem os og kommunerne for at søge de bedst mulige løsninger, der både er realistiske og effektive. Det er et nødvendigt samarbejde, der rækker ud over de tekniske løsninger – det handler også om at forstå hinandens behov

og rammer, så projekterne holder tid og økonomi og skaber størst mulig værdi. Udfordringer er der mange af. Nogle deler vi, og andre håndteres bedst, hvis vi sammen finder løsninger.

ADGANG TIL RÅSTOFFER

En af de mest markante udfordringer, vi står overfor i udbygningen af den danske infrastruktur, er adgangen til råstoffer, herunder særligt sand og grus. Uanset at vi

har fundet og stadig arbejder på at finde alternative løsninger, så har vi behov for råstoffer til vejbygning, ledningsarbejder osv. Men i store dele af landet er det blevet vanskeligt at få adgang til de nødvendige ressourcer. Dette er et klassisk eksempel på et dilemma, hvor forskelligrettede interesser kan komme i konflikt. I den forbindelse er det vigtigt, at vi som samfund tænker ud over de lokale grænser og ser på, hvordan vi klogt og bedst kan udnytte de ressourcer, vi har, til gavn for hele landet og bæredygtigheden.

Det væsentligste er at sikre forsyningssikkerheden og en kort transportvej. Det er helt fra kommunalt niveau til over regionerne, der har ansvaret for råstofplanlægningen i Danmark, og helt frem til forbrugere af råstofferne, at denne problematik kræver, at vi arbejder tæt sammen og tænker i fællesskabet.

VANDMILJØET

Et konkret eksempel på behov for et tæt samarbejde er vandrammedirektivet, hvor Vejdirektoratet sammen med Aalborg Universitet er i gang med at blive endnu klogere på indholdet i vores vejvand og undersøge renseeffekten af regnvandsbassiner langs motorvejene. Alt sammen for at få mere viden om, hvor godt bassinerne opfanger de miljøbelastende stoffer, der kommer fra trafik og vejmaterialer. Formålet er, at vejvandshåndteringen tager højde for vandrammedirektivet, så der sikres rent vand i søer, vandløb, kystog grundvand. Alt sammen med et udgangspunkt i at prøve at gøre håndtering og sagsbehandling inden for dette område lettere, når nye infrastrukturprojekter planlægges – også for kommunerne.

Når resultaterne ligger klar til næste år, giver det derfor mening at dele denne viden med kommunerne, så både vi og kommunerne kan træffe beslutninger, der ikke kun er teknisk korrekte, men også miljømæssigt ansvarlige, og vi kan gennemføre infrastrukturprojekterne hurtigt og effektivt, samtidig med at vi håndterer de miljømæssige udfordringer. Til gavn for alle.

TRAFIKSIKKERHED

OG STØJREDUKTION

Trafiksikkerhed er også et fælles emne, vi konstant arbejder med. Den nationale målsætning om at reducere antallet af trafikdrab er ambitiøs, og vi gør fremskridt. Vi udstiller nu ulykkesstatistikken på en langt mere tilgængelig måde, som gør det lettere for kommunerne at bruge data og derved hurtigere få et overblik over trafiksikkerheden i deres område. Vi kalder det den interaktive ulykkesstatistik.

Samtidig er støjreduktion en vigtig del

af vores arbejde. På trods af at puljen til støjreduktion langs statsvejene er stor, og vi aktuelt sætter flere og højere støjskærme op end nogensinde før, så er trafikstøj et problem langs både statsveje og flere kommuneveje. Der findes ikke én simpel løsning på dette. Flere ting må afprøves. Som eksempel er Vejdirektoratet i gang med et forsøg med drænasfalt, som kan vise sig at være en hjælp i forhold til at mindske trafikstøjen. I 2024 har vi udlagt forsøgsstrækninger, herunder på Motorring 3 ved København. Belægningen er væsentligt dyrere og holder kortere tid. Men hvordan udvikler støjreduktion sig? Dette og mere skulle vi gerne have de første indikationer af i løbet af 2025, og dermed blive klogere på, om drænasfalt er et konkurrencedygtigt alternativ på visse strækninger.

hver især at leve op til de krav, der stilles i direktiver og retsakter. Vejdirektoratet er i gang med den komplekse opgave, det er at finde og arbejde med de datasæt, der nu skal deles via Dataudveksleren. Vi har hver en stor opgave med at komme et skridt videre på den digitale rejse. Men vi kan se, at vores data bruges og efterspørges af navigations- og korttjenesteudbyderne. Et godt eksempel er Volvo Cars, der bruger Vejdirektoratets data om trafikfarlige situationer, når de advarer om uheld på vejen længere fremmedirekte i bilen.

SAMARBEJDE OG FÆLLES LØSNINGER

Der er altså nok af fælles udfordringer, og samarbejde er nøglen til succes. Infrastrukturprojekterne, vi står overfor, kræ -

FLERE TRAFIKDATA

På europæisk plan arbejdes der for en øget digitalisering af trafikken. Data, der kan øge fremkommeligheden og sikkerheden på vejene, skal gøres offentligt tilgængelige, da det har afgørende betydning for, at bilproducenter og leverandører af navigations- og korttjenester kan udvikle tidstro trafikinformations- og navigationstjenester i Danmark og EU. Det kan være informationer om hastighedsgrænser, ensretninger og placering af ladestandere. Det sparer tid og optimerer brugen af vejnettet – og bidrager også til reduktion af miljøeffekten. Det er vejmyndighedernes eget ansvar

ver, at vi arbejder tæt sammen på tværs af sektorer, kommuner og regioner. Vi er glade, når kommunerne prioriterer infrastrukturprojekterne og ser det som en vigtig del af deres ansvar at sikre, at de bliver gennemført effektivt. Det gælder ikke kun for de store projekter som vejnettet, men også for det daglige samarbejde, der er med til at holde vores veje sikre og funktionelle. For ingen trafikanter – uanset om de er gående, på cykel, i bil eller lastbil - skelner mellem, om det er en stats- eller kommunevej. Vores samarbejde er afgørende for, at mennesker og gods kan komme nemt og sikkert frem n

HVEM UDVIKLER VI IKKE BYERNE TIL?

De seneste år har vi fået helt ny viden om, hvordan forskellige grupper i samfundet oplever byen. Det viser sig, at mange føler sig ekskluderet, at designet vanskeliggør deres færden eller deres tilknytning, deres oplevelse af at være en del af byen og samfundet. Skal vi udvikle byer, som er for alle, må vi ikke sidde den nye viden overhørig. Spørgsmålene er dog: Hvem er det, vi i dag udvikler vores byer til? Og kan det lade sig gøre at udvikle byer, som reelt er for alle?

Jeg benytter ofte fotoet her, når jeg holder oplæg, fordi det på en enkel måde viser, hvordan vi ud fra de bedste intensioner om at skabe design, der giver gode forhold for mennesker (her en trappe og gangbro over en trafikeret gade i Beijing), uforvarende kommer til at skabe nye udfordringer for mennesker (fodgængerne, der bare skal gå på fortovet). Fotoet tog jeg i Beijing i 2016.

TEKST / NIELS BJØRN

Urbanist ph.d., selvstændig rådgiver, Bureauet Niels Bjørn + Forfatter til bogen “Det menneskelige habitat” & vært på podcasten BYLYD.

Iarbejdet med min nye bog er jeg dykket ned i forskning og undersøgelser, der viser, hvordan vi mennesker påvirkes af det fysiske miljø. Meget har vi vidst i mange år: Vi ved fra Jan Gehl, hvordan mennesker oplever og færdes i byrummet, og hvor vigtigt skala og en god mængde sansestimuli er for menneskets velbefindende.

Men nyere undersøgelser gør og viser noget helt nyt. Det er undersøgelser, som stiller ind på, at vi

som mennesker er forskellige, fx er vi forskellige som kroppe, som køn, som kultur og som alder, og at de karaktertræk, vi hver især bærer, har afgørende betydning for, hvordan vi sanser, oplever og færdes i byen og naturen.

PROBLEMATISK

MENNESKESYN

Der er et skisma i menneskeforståelsen i vores planlægning og design, som vi er nødt til at forholde

os til og forsøge at overkomme. Skismaet er, at meget af det by og forstad, vi har i dag, er opført i det store bygge- og byudviklingsboom i 1950erne-1980erne, som var præget af modernistisk trafikplanlægning og funktionsopdelt byplanlægning. Og at den tids design var baseret på en idealiseret mandekrop (Le Corbusiers Modular Man), hvis proportioner blev bestemmende for arkitektoniske designproportioner.

Ud over at indsnævre menneskeracen til en idealiseret mandekrop, betragtede modernismen også mennesket som ren funktion og overså andre forhold ved mennesker, som at vi er sansende væsner, der modtager millioner af sanseindtryk gennem syn, hørelse, lugtesans og følesans fra vores omgivelser hvert eneste øjeblik. Og ikke mindst at mennesker er mange slags, så når vi standardiserer designløsninger på baggrund af eksempelvis en idealiseret mandekrop, ekskluderer vi ganske mange.

KØN OG UTRYGHED

Lad mig give nogle eksempler:

Vi kan begynde i den ende, som flest nok har hørt om: Køn. Vi har masser af tal og undersøgelser, der viser, at kvinder er mere utrygge i byerne end mænd. Fx ved vi fra Københavns Kommune, at 31 % af kvinder ikke bryder sig om at færdes udenfor til fods efter mørkets frembrud. Det samme gælder 11 % af mænd.

Vi ved ganske meget om sammenhængene mellem tryghed og det fysiske design, så kunne vi mon ikke gøre det bedre, så flere kvinder følte sig trygge ved at gå ud?

Også indendørs er der kønsmæssige forskelle. Fra undersøgelser i storrumskontorer ved vi, at kvinder i gennemsnit foretrækker en temperatur på 24 grader, mens mænd gennemsnitligt trives med 21 grader. Langt flere kvinder end mænd føler sig desuden overvåget i storrumskontorer, og oplever derfor, at det er ubehagelige rum at arbejde i. Hvilket afslører, atmange - storrumskontorer ikke er designet med en forståelse for den slags kønsmæssige forskelle.

VI HAR FORSKELLIGE

KROPPE

Kropslige forskelle er et andet parameter, vi begynder at få mere viden om. Mennesker med funktionsnedsættelser bliver ofte puttet ned i en fælles kasse, som vi gør til laveste fællesnævner med ramper og hældningsgrader fastlagt af bygningsreglementet. Men som bl.a. arkitekt og forskningsdirektør Camilla Ryhl fra Bevica Fonden har vist i sin nye bog, “Universal Design in Architecture”, er mennesker med funktionsnedsættelser mange slags. De fleste mennesker oplever på forskellige tidspunkter i

livet at have en funktionsnedsættelse, et brækket ben efter en skitur, en klap for øjet efter en ridse på hornhinden.

Camilla Ryhl demonstrerer, at vi slet ikke løser behovene i den store mangfoldighed, der reelt findes af forskellige kroppe med forskellige typer af funktionsgrader, ved at sætte ramper op. Hun siger eksempelvis, at skal vi reelt give alle mennesker adgang til et bibliotek, en sportshal eller en skole, bør vi måske designe tre forskellige måder at komme ind i bygningen på, som tilsammen kan dække variationen af kroppe og behov.

BYERNE ER IKKE FOR ALLE

I arbejdet med min bog har jeg fundet mange andre undersøgelser, der viser, hvordan forskellige grupper i samfundet på forskellig vis ekskluderes på grund af konkret design i byerne. Ud over forskelle i køn og krop, får vi også i disse år undersøgelser, der viser noget om forskelle i oplevelser og behov, der skyldes eksempelvis alder og kultur.

Som kommuner og planlæggere har vi naturligvis de bedste intensioner om, at de er for alle, når vi udfører nye projekter. De nye undersøgelser viser, at nej, sådan er det ikke. Og nu hvor vi ved, det ikke passer, at byerne er for alle, kan vi ikke længere lade som om.

Hvad stiller vi så op med det?

SOCIAL BÆREDYGTIGHED PÅ SOLIDT GRUNDLAG

Det er social bæredygtighed, jeg skriver om. Skal vi reelt udvikle socialt bæredygtige byer, må vi revidere vores menneskesyn. Det gør vi på denne måde:

I første runde må vi lytte, lære og indoptage viden om, hvordan forskellige grupper i samfundet oplever det fysiske miljø. Jeg har skrevet min nye bog, “Det menneskelige habitat”, for at gøre det lettere at finde den viden og forstå, hvad der er på spil.

Dernæst må vi forholde os til, hvordan den viden skal påvirke det projekt, vi er i gang med at udvikle: Er der noget om målgrupper, vi er nødt til at blive klogere på? Har vi tænkt hele vejen rundt om projektet ift køn, kroppe, kultur, alder?

Jeg kalder altså på en mere kompleks og mere inkluderende menneskeforståelse. Og på, at vi aktivt begynder at forholde os til i

lokalplaner og projekter, at: 1) det byggede miljø først og fremmest udformes for at skulle være rammer om menneskelivet, og derfor selvfølgelig må sikres at gøre mennesker godt, samt: 2) det byggede miljø skal tilgodese en stor variation af mennesker med særskilte behov, og at det nogle gange kræver svære valg og samtaler.

Mit håb er, at min nye bog kan være med til at hjælpe på vej til det n

VIL DU VIDE MERE?

Det menneskelige habitat er udgivet af Dansk byplanlaboratorium i oktober 2024 og kan købes hos boghandleren. Bogen bygger på forskning og på interview med forskere og praktikere, samt på Niels Bjørns erfaringer fra 15 år med social bæredygtighed indenfor det byggede miljø. Niels Bjørns indgang til at arbejde med social bæredygtighed begyndte i 2008 med udgivelsen af bogen “Arkitektur der forandrer”, om hvordan det menneskelige miljø i socialt udsatte områder kan forbedres med arkitektoniske greb. Siden har Niels Bjørn rådgivet kommuner, udviklere og boligforeninger over hele landet i, hvordan de udvikler og bygger for mennesker.

SOCIAL BÆREDYGTIGHED I ALMENE BOLIGSELSKABER

Med EU’s krav om ESG-rapportering er social bæredygtighed blevet et vigtigt fokusområde for større virksomheder i Europa. Almene boligselskaber og offentlige organisationer er ikke omfattet af EU’s ESG-krav, men alligevel har de almene boligselskaber i 2024 startet arbejdet på at skabe en tilsvarende standard for bæredygtighed kaldet AlmenKompas.

TEKST / PER ANKER JENSEN

Professor emeritus, DTU Management

For almene boligselskaber har sociale forhold altid været centrale og udgør kernen i deres mission. Tidligere blev de jo direkte kaldt sociale boligselskaber. Denne artikel handler om en case med boligselskabet fsb, og navnet er en forkortelse af ’foreningen for socialt boligbyggeri’. Min interesse for emnet er som mangeårig forsker og underviser i Facilities Management (FM), og jeg anser almene boligselskaber som værende FM-organisationer. Mere specifikt handler casen om den byggesociale helhedsplan (SHP) for Husum Nord, og hvordan et boligselskab kan skabe værdi for de forskellige interessenter. SHP-er gennemføres i samarbejde mellem boligselskaber og kommuner med støtte fra Landsbyg -

gefonden. Casen blev gennemført i foråret 2024. Den 1. september 2024 blev denne helhedsplan fulgt op af en ny, der tillige dækker Tingbjerg og Husum Syd.

SOCIAL

BÆREDYGTIGHED

SOCIALE HELHEDSPLANER

Der findes mange definitioner på social bæredygtighed. EU-specifikationerne for ESG indeholder krav om at rapportere om følgende sociale og menneskerettighedsfaktorer: (i) ligebehandling og lige muligheder for alle; (ii) arbejdsforhold; og (iii) respekt for menneskerettighederne, grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske principper. EU har identificeret fire interessentgrupper for social bæredygtighed: Egen arbejdsstyrke, Arbejdere i værdikæde, Berørte miljøer og Kunder og slutbrugere. For SHP’er har jeg oversat dette til: Beboere, Medarbejdere (i boligselskab), Samfundsservice (skoler, politi, lokale myndigheder, offentlige og private serviceleverandører mv.) og Lokalområdet. I AlmenKompas opdeles alene i Medarbejdere, Lokalområde og Beboere.

Landsbyggefonden (LBF) støtter projekter til social udvikling i almene boliger i form af SHP’er. Disse dækker ofte flere afdelinger i en socialt udfordret bydel tilhørende en eller flere boligselskaber. Parallelsamfundslovens overordnede formål er at forebygge og nedbryde subkulturer især for indvandrere fra ikke-vestlige lande med begrænset beskæftigelsesgrad og integration i det danske samfund. I 2023 var der i Danmark gennemført 50 SHP-er, der dækkede 36 kommuner, 406 afdelinger og 203.000 lejere med 75 % støtte fra LBF, 12,5 % fra lokal-kommunen og 12,5 % fra boligforeninger. Planerne løber normalt i fire år, men kan følges op af en ny plan på særligt udfordrede områder.

FIRE GENERELLE MÅL

SHP’er initieres af boligselskaber og kommuner, og de gennemføres med involvering af en række parter, herunder lejere, nabolag, lokale institutioner, politi og frivillige organisationer. Der er fire generelle mål:

• Uddannelse og livsmuligheder: Der skal ske en faglig fremme af børn og unge fra boligområdet, så flere børn bliver skoleparate og flere unge tager en uddannelse

• Beskæftigelse: Flere af områdets voksne skal tilknyttes arbejdsmarkedet

• Kriminalitetsforebyggelse: Børn og unge skal støttes

Dagens høst i beboerhaverne i Husum.

Fordele konsekvenser

→ Børn og unge får bedre uddannelse og livsmuligheder

→ Flere mennesker bliver integreret og økonomisk uafhængige

→ Beboere føler sig trygge og mere villige til at blive lokalt aktive

→ Beboere bliver en del af lokalsamfundet

Løftestænger for værdiskabelse

→ Hjælp børn med at forberede sig til uddannelse

→ Hjælp unge og voksne med at finde arbejde

Beboere

→ Samarbejde om kriminalitetsforebyggelse

→ Skab netværk og tilbud aktiviteter

→ Medarbejdere bliver en del af lokalsamfundet sig socialt med beboere

→ Give incitamenter til at engagere

Medarbejdere

→ Børn og unge får bedre uddannelse og livsmuligheder

→ Hjælp børn med at forberede sig til uddannelse

Kriminalitet flytter andetsteds

→ Beboere føler sig trygge og mere villige til at blive lokalt aktive

→ Tryghed i lokalområdet

→ Beboere bliver en del af lokalsamfundet

→ Tilfredshed blandt naboer, forbedring af lokalsamfund

→ Skabe menneskelig infrastruktur, forbedring af lokalsamfund

→ Tilfredshed blandt naboer, forbedring af lokalsamfund

Samfunds→ Hjælp unge og voksne med at finde arbejde

→ Samarbejde om kriminalitetsforebyggelse

→ Skab netværk og tilbud aktiviteter

→ Forbedre samfundsborgerskab

→ Koordinere og forbinde aktører

→ Forbedringer af fysisk infrastruktur

i et liv uden kriminalitet, og boligområder skal opleves trygge at bo og færdes i.

• Sammenhold og medborgerskab: Flere beboere skal være en del af fællesskabet og deltage aktivt i samfundet LBF har fastsat generelle resultatmål for alle SHP’er, og for hver SHP fastsættes specifikke mål – tilsammen ca. 25. Disse måles årligt på baggrund af data fra LBF, kommunen, boligselskabet samt interne data og rapporteres i en statusrapport.

SOCIAL HELHEDSPLAN FOR HUSUM NORD

Helhedsplanen ”Husum for alle” startede i 2020 og sluttede i august 2024. Den involvererede udover fsb den almene boligforening AAB og dækker 1.500 husstande med 3.600 beboere. SHP-organisationen omfattede 11 medarbejdere, og alle var projektansatte, men flere kom fra et tidligere projekt i samme område. Teamet havde kontor ved siden af fsb’s lokale driftskontor, som de arbejder tæt sammen med. De havde også et nærliggende aktivitetscenter for møder og undervisning mv. Boligforeningen laver hyppigt opdaterede lister over lejere, som ikke har betalt husleje, og disse bruges til opsøgende arbejde af SHP-organisationen og Københavns Kommunes medarbejdere med henblik på rådgivning af beboerne, da restancer er et typisk symptom på sociale problemer. SHP tilbyder blandt andet beboerrådgivning og støtte til lokale netværk. De arbejder med job og uddannelse for unge og voksne, aktivt fritidsliv for børn, byudvikling mm. De samarbejder med kommunen og mange andre partnere, herunder lokale skoler, politi, lokale og nationale institutioner, foreninger og lokalsamfund samt SMP i naboområdet Tingbjerg.

Figur 1 viser et værditræ for, hvordan boligselskaber ved en SHP kan skabe værdi i forhold til de fire grupper af interessenter. For hver gruppe er de potentielle løftestænger for værdiskabelse angivet samt mulige fordele og eventuelle negative konsekvenser af implementering.

KONKLUSION

service

Lokalområde

Casestudiet viser, at FM i boligselskaber kan skabe værdi for alle hovedinteressenter relateret til socialt boligbyggeri: Beboere, Medarbejdere, Samfundsserviceleverandører og Lokalsamfundet. Almene boligselskaber har på grund af deres dedikerede sociale mission og deres status som nonprofitorganisationer bedre muligheder for at skabe merværdi sammenlignet med de fleste andre FM-organisationer. For at skabe merværdi skal FM-organisationer have en dedikeret strategi og ledelsesevner til at implementere de relevante løftestænger n

Helsingør mobiliserer borgerne med bløde metoder

For at nå målene i klimahandleplanerne er kommunerne nødt til at arbejde med borgernes forbrugsbaserede udledninger. Men hvordan bevæger en kommune sig så at sige ind i folks private hjem? Det har Helsingør Kommune og Democracy X et bud på – og facilitering og psykologisk behovsstøtte er vigtige nøgleord.

TEKST / FLEMMING ANDERSEN

Master i psykologi, seniorrådgiver Democracy X

TEKST / ANNA WESTERGAARD

Projektleder, Klimasekretariatet, Helsingør Kommune

For at kommunerne kan nå deres mål med at nedbringe CO 2-udslippet, er de nødt til at få den enkelte borger til at ændre vaner og adfærd, fx spise mindre kød og køre mindre i benzinbil. Det er vi ikke vant til at blande os i, og måske har vi endda ligefrem lidt berøringsangst?

Helsingør har, som første danske kommune, vundet EU Kommissionens klimapris Green Leaf, der har givet kommunen ekstra ressourcer i 2024 til at afprøve nye veje til mobilisering af borgerne. Det er svært, men har været en succes.

98 KOMMUNER I SAMME

BÅD

Ifølge den erhvervsdrivende fond Democracy X, der har støttet borgermobiliseringen i Helsingør, har nogle kommuner endnu ikke erkendt, HVOR radikalt anderledes de bliver nødt til at arbejde, hvis de skal lykkes med at omstille borgernes adfærd. Kommunerne kommer ikke langt med deres traditionelle myndighedsrolle, og mange kommuner tøver (måske forståeligt nok) med at blande sig i borgernes private klimaadfærd. Samtidig er det borgernes adfærd, der driver størstedelen af mange kommuners CO 2 -aftryk. Der er altså ingen vej udenom, hvis kommunerne vil nå deres mål.

NÅR

BORGERE UDDANNES

SOM GRØNNE FÆLLESSKABERE

For at involvere borgerne mere i lokal klimahandling og dermed også så kimen til omstilling af borgernes adfærd har Helsingør Kommune arbejdet med især to konkrete greb: Det ene greb var kurset De Grønne Fællesskabere, som kickstartede Green Leaf-året 2024 i Helsingør Kommune. Kurset skulle sikre bred borgermobilisering og blev afviklet i samarbejde med Democracy X. Deltagerne blev undervist i at søsætte grønne projekter i foreningsregi, og kurset var bygget op om metoder kendt som community organizing, hvor man underviser lokale ildsjæle i at få andre med sig og forme fælles aktiviteter baseret på motivation, der er dybt følt og bredt delt i det pågældende fællesskab. Det er ofte nemmere sagt end gjort – bl.a. fordi ildsjæle

ofte er optændt af egne idéer og ikke er så gode til systematisk at lytte til og engagere andre.

LØBENDE FACILITERING

For kommuner, der vil gå samme vej, kræver det, at man både sætter borgerne fri til at vælge projekter selv (måske inden for klimahandleplanens temaer) og støtter dem til at lykkes. Borgerne har ofte både brug for en faglig støtte fra kommunen og en ’blødere’ psykologisk behovsstøtte, der giver en følelse af samhørighed, en oplevelse af kompetence samt autonomi til at løse opgaven på deres egen måde.

Borgerprojekter lykkes ikke af sig selv, fordi man afsætter en klimahandlingspulje, borgerne kan søge. Penge kan være en forudsætning, hvis man vil have større skala på borgernes projekter, men i Helsingør fik de ’bløde’ rammer også kæmpestor betydning, bl.a. det at deltagerne fik en fast kontaktperson og dermed personlig relation til kommunen.

PERSONLIG RELATION TIL KOMMUNEN

Den faste kontaktperson betød, at ildsjælene, der

Cykelfællesskabet Sommerlyst

deltog på kurset, blev spejlet i deres engagement, når de kontaktede kommunen, og kontaktpersonen kunne hurtigt forbinde borgerne til fageksperter i kommunen, der kunne give borgerne konkret viden og sparring.

Evalueringen viste tydeligt, at den psykologiske behovsstøtte på kurset havde stor effekt på deltagernes motivation og handlekraft. Deltagerne oplevede samhørighed, både på kurset i mødet med de andre ildsjæle, og i deres egne fællesskaber, når de begyndte at lytte mere til dem, og når de fik engageret egne netværk i at realisere fælles idéer. Samtidig oplevede deltagerne, at de fik øget deres oplevelse af egen kompetence, fordi de på kurset blev støttet af en struktur og metode og fik støtte til selv at overvinde barrierer.

PULJEMIDLER TIL AKTIV

KLIMAHANDLING

Det andet greb var, at der blev oprettet en Klimahandlingspulje, hvor foreninger og fællesskaber kunne søge op til 20.000 kr. til et projekt, som havde miljø, klima og/eller bæredygtighed som omdrejningspunkt. Borgere kunne kun søge på vegne af en etableret forening eller et fællesskab, da der skulle være grundlag for at kunne mobiliseres endnu flere i de aktuelle foreningers og fællesskabers baglande. Det blev til sammenlagt 34 ansøgninger fordelt på to ansøgningsrunder, hvoraf 24 fik tilsagn. Netop fordi puljen ikke stod alene, men var suppleret af tilbuddet om en direkte kontakt ind i kommunen, blev der udviklet nogle gode og givende projekter – aktive klimahandlinger.

BORGERPROJEKTER

Projekterne, som fik tilsagn fra Klimahandlingspuljen, spændte vidt fra delefællesskaber af både værktøj, ladcykler og høns til øget biodiversitet og reparationsfællesskaber.

Et cykelfællesskab bestående af 125 forældre og 70 børn tilknyttet en daginstitution fik midler til to el-ladcykler, som kan bookes i et system, og familier får dermed mulighed for at tage på ture i lokalområdet uden at skulle starte bilen.

En lokal spejderforening med knap 90 medlemmer samt tilknyttede frivillige fik midler til symaskiner og værktøj, så de selv kan reparere foreningens store kanvastelte, som ofte bliver slidt i hjørner og ved barduner, trods de fortsat er brugbare.

HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ

Erfaringerne fra Helsingør viser, at det bestemt ér muligt at støtte borgerne i at realisere egne klimaprojekter – men også at det kræver en fortløbende støtte i form af kurser, klimanetværk eller lignende, og at de psykologiske processer i et sådant forløb ofte er meget vigtigere for resultatet, end man måske lige umiddelbart forestiller sig. I Helsingør Kommune betød det, at der blev igangsat et overvældende antal projekter, som alle sammen omhandlede aktiv klimahandling og derfor er medvirkende til at nå målene i Kommunens Klimahandleplan n

Helsingør Sejlklubs maritime genbrugsmarked.

Klimahave.

Espergærde Bibliotek og Grønne Nabofællesskaber. KLIMA

KOMMUNENS ROLLE I BORGERDREVNE ENERGIFÆLLESSKABER

Hvordan kan kommunen hjælpe borgere med at stifte, udvikle og drive energifællesskaber ? Det har Komponent dykket ned i sammen med Stine Skøtt Thomsen, forperson for Skårup Bæredygtige Energifællesskab.

TEKST / SIGGA BIRKVAD

Chefkonsulent og ansvarlig for teknik, miljø og klima, Komponent &

STINE SKØTT THOMSEN

Selvstændig, underviser i Komponent, Forperson for Skårup

Bæredygtige

Energifællesskab

Grøn omstilling kræver samarbejde og engagement. Et centralt element er borgerdrevne energifællesskaber, hvor borgere går sammen om at eje og drive vedvarende energianlæg som fx solcelle- eller vindmølleparker.

HVORFOR BØR KOMMUNER

ENGAGERE SIG?

Kommunen har mulighed for at påtage sig flere roller i arbejdet med energifællesskaber. Kommunen kan agere facilitator og bistå borgere med viden, koordinering og projektledelse samtidig med, at kommunen er administrator og forvalter den grønne pulje, som opstillere af VE-baserede energianlæg er forpligtet til at indbetale til, og som kommunen efter VE-loven har pligt til at administrere.

Påtager kommunen sig begge roller, kan kommunen bidrage aktivt til:

• CO 2-reduktion: Fremme af vedvarende energi og reduktion af fossile energikilder.

• Lokal opbakning: Styrket accept og engagement i den grønne omstilling.

• Selvbestemmelse: Øget lokal handlekraft og ejerskab.

HVORDAN KOMMER KOMMUNEN I GANG?

Nedenfor følger ”top 3” over, hvad kommunen kan gøre allerede nu:

1. BYD JER TIL

– GØR DET NEMT FOR BORGERNE

Borgerne er motiverede, men i en hektisk hverdag skal det være nemt at komme i gang – ellers sker det ikke. Derfor skal kommunen informere, kommunikere og stille viden og kompetencer til rådighed. Mange borgere mangler teknisk eller juridisk indsigt i energifællesskaber – her kan kommunen gøre en forskel ved at:

• Tilbyde medarbejdere, der kan hjælpe med projektledelse og juridisk bistand.

• Motivere lokale energiaktører til at udvikle løsninger, der gør det lettere at oprette og drive energifællesskaber.

• Presse på for hurtig implementering af lovgivning, fx om tarifering.

2) STØT PÅ MANGE MÅDER

– SMÅ OG STORE INITIATIVER

Borgerne skal føle, at de ikke står alene med opgaven. De skal mærke, at kommunen bakker op om projektet og er villig til at investere tid og ressourcer i det. Derfor er det vigtigt, at kommunen er til stede på en måde, hvor det gør størst gavn for det enkelte selskab. Kommunen kan fx bidrage med alt fra politisk opbakning til praktisk hjælp så som:

• Lav pilotprojekter, der viser kommunens engagement.

• Deltag aktivt i energifællesskabernes møder. Ikke altid som en aktiv part, men også for at lytte og hjælpe med at dele viden.

• Tilbyd ressourcer/kompetencer til juridisk og teknisk rådgivning.

• Skab netværk mellem lokale aktører som forsyningsselskaber, lodsejere og virksomheder.

• Brug kommunens kommunikationskanaler til at informere og engagere borgere og vis, at I værdsætter borgernes initiativ.

3. VÆR ”THE MISSING LINK” Kommunens rolle er i en transformation. Kommunen er myndighed, men også administrator, facilitator, koordinator mm. Tænk kommunen som ”the missing link”den der hjælper med at bygge bro og skabe fremdrift, når de frivillige kræfter er ved at slippe op.

Processerne ved at stifte og idriftssætte energifællesskaber kan være lange og komplekse. I starten er engagementet højt, men falder typisk, når der ”går bureaukrati og sagsbehandling” i den. Eller endnu være: konflikt. Her kan kommunen være den, der sørger for, at projektet ikke dør ud, ved fx at agere tovholder, sikre fremdrift og mægle i konflikter mellem lokale interesser n

KLAR TIL AT HJÆLPE BORGERNE I GANG?

Komponent har sammen med advokathuset Energi og Miljø samt Stine Skøtt Thomsen, forperson for Skårups bæredygtige energifællesskab, udarbejdet et nyt kursus for kommunale medarbejdere, der vil sætte turbo på den grønne omstilling sammen med borgerne.

Kurset giver viden om juridiske rammer, projektledelse og administration af den grønne pulje – og inspiration til, hvordan kommunen kan blive en aktiv partner i den grønne omstilling.

TAG FØRSTE SKRIDT I DAG

Energifællesskaber kan blive en hjørnesten i jeres kommunes indsats for grøn omstilling. Vil du være med til at gøre idé til virkelighed? Kontakt os, og få værktøjerne til at hjælpe borgerne med at realisere deres energiprojekter.

https://www.komponent.dk/teknikmiljoe-klima/kursus-energifaellesskaber-administration-groenne-pulje

Kommunernes svære balance i forhandlingerne i de lokale grønne treparter

TEKST / LAILA KILDESGAARD

Rådgiver, Steder skaber folk

Kommunerne skal i 2025 implementere mindst tre reformer: Aftale om sundhedsreform 2024, Ny aftale om folkeskolen og aftale om implementering af et Grønt Danmark. Der er også ændringer på beskæftigelse og ældreområdet. Derfor er der med god grund nervøsitet på Christiansborg og omegn for, om kommunerne har kapacitet til at implementere alle reformer på den samme tid.

Efter sommerferien 2025 er de politikere, som ønsker genvalg til kommunalbestyrelser og byråd, tvunget til at være på landevejen og tænke mere på deres eget genvalg end på reformimplementering. På den ene side. På den anden side er de afhængige af at kunne vise resultater.

Når det gælder de lokale treparter, skal de både forankres i hver enkelt kommune og på tværs af kommunerne i 23 lokale treparter. Kommunerne får ansvar både hjemme og på tværs for at implementere aftale om et Grønt Danmark. Årets ord i 2024 er ”fedtemøg”, som jo er resultat af den store mængde kvælstof i vores kystvande. En kåring der med al tydelighed viser, at der er et folkeligt krav om, at der meget hurtigt sker forandringer i det åbne land og langs vores kyster. Kommunerne skal sætte sig for bordenden af de lokale treparter. Der bliver brug for både politikere og direktioner i samtalerne på tværs af kommunerne. Og i samtalerne med natur- og landbrugsinteresser. Der skal skabes resultater i 2025.

Forvaltningerne får rigeligt at gøre med at integrere kompetencerne på tværs af plan- og miljøafdelingerne, måske udarbejde miljøvurderinger og onboarde den ene eller de to nye medarbejdere, der er forhandlet budget til centralt. Hvorfra de nye folk skal rekrutteres er lidt af et mysterium. Men det løser sig. Måske kan planerne faciliteres af de dygtige akademikere, som er placeret lige under borgmester og direktion. De elsker nye opgaver og indflydelse. For de faglige dele af forvaltningerne bliver det imidlertid helt afgørende, at den varslede it-understøttelse er en hjælp og ikke en snubletråd. Men samtalen med de andre aktører kan ikke placeres nede i forvaltningen, som den har været det hidtil, da det hed ”vandoplandsstyregrupper”. Der er en forventning om, at borgmestrene sætter sig for bordenden. Allerede nu forlyder det imidlertid, at en del borgmestre foretrækker at pege på en uafhængig leder af de lokale grønne treparter.

Inden den 1. februar 2025 skal deltagerne i treparten lokalt være udpeget gennem kommunalbestyrelserne. Hvem skal inddrages i dialogen, og hvem er de mest legitime repræsentanter ind i den dialog? Der findes formentlig ikke 23 kompetente forhandlere fra alle aktørerne, så Danmarks Naturfredningsforening skal

dække hele Danmark. Der vil komme en inderkreds af repræsentanter fra de lokale landboforeninger og kommunerne. De er professionelle forhandlere. De øvrige aktører fra de grønne organisationer er fritidslobbyister og har ikke nødvendigvis kapacitet til at holde sig helt inde ved forhandlingsbordet - medmindre de bliver serviceret efter en skarpt koreograferet plan fra de centrale nationale organisationer. Både borgmester og formanden for den lokale landboforening skal have mandatet afklaret. Det får de. De er vant til at arbejde på den måde og har embedsværk, der lægger positionspapir op til beslutning. Men hvad gør forpersonen for den lokale naturfredningsforening? Den lokale trepart kræver noget helt andet end at afgive et høringssvar eller en klage, som er det værktøj, de er mest fortrolige med. Vedkommende skal stå på mål på en hidtil ukendt måde. Og sørge for at få sit mandat afklaret, så det ikke kvæler den lokale dialog. I hele kredsen af aktører på det grønne område. Det kan godt blive ubehageligt.

Når organiseringen af de 23 lokale treparter er på plads, og samtalen for alvor går i gang, er der masser af materiale at trække på: Kommunens grønne Danmarkskort, Naturstyrelsens kort over potentialer for sammenhængende natur og skovrejsning, Ministeriets kort over de mest kulstofholdige jorde. Der er vurderinger på vej af indsatsbehovet for kvælstof - nye retentionskort, som det hedder. Der mangler ikke data.

Men alle lodsejere elsker deres jord. De er trænede i at sortere i de gode tilbud, de har fået de sidste mange år på kompensationer for sprøjtefrihed, udtagning af lavbundsjorde, dyrkningsfrihed, opsætning af vedvarende energi og skovrejsning. Nogle vil mene, at de har lurepasset. Excel-arkene er klar i banken til det, der måske bliver Danmarkshistoriens bedste tilbud til lodsejerne. Dansk Naturfredningsforening har talt om,

at landmændene denne gang ikke skal forvente, at der kommer et bedre tilbud. Det er sidste chance siger de. Det vil tiden vise.

For hvordan bliver betalingsmodellen denne gang? I aftaleteksten står der om Den Grønne Arealfond, at den ”skal afbøde de erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk landbrug” af stramningerne på udledninger af klimagasser og kvælstof. Det haster med at få et overblik over, hvad der kommer fra fonden, så lokalpolitikerne ved, hvad de har at gøre med. Et tilskud pr. hektar og belønning for sammenhængende arealer? Belønning for at få andre fondsmidler med? Arealfonden skal fremme tempoet i jordfordeling og helhedsløsninger, men den må ikke bevirke, at staten bliver en stor jordbesidder og kan beskyldes for, at jordpriserne stiger. Borgmestrene har ansvaret for omlægningsplanerne uden at vide, om guleroden er stor nok.

Derfor er det ikke nødvendigvis embedsværkets kapacitet, der er afgørende for, om missionen lykkes. Det afgørende er forhandlingsevnerne lokalt og adgang til økonomi. Med de rette kompetencer om bordet vil der være ambitioner nok til at skabe resultater, der bringer udarbejdelsen af planerne i mål i 2025. Alle, der ser et forhandlingsbord, drømmer om at sidde ved det og være med til det sidste.

Kommunerne sidder for bordenderne af de lokale treparter, men det er ikke forhandlingslederen, der bestemmer, om lodsejerne afstår deres jord. Kommunerne får formentlig ikke adgang til at råde over statens penge og kan næppe spille dem på bordet i forhand -

lingerne. Det gør opgaven som forhandlingsleder vanskelig; At de ikke har noget at forhandle med. Så kan man godt forstå, hvis der er nogle af de kommunale topledere, der overvejer at sætte andre for bordenden. Det er prisen for, at kommunerne sammen med landbruget i de centrale forhandlinger pegede på en model, hvor kommunerne tog ansvaret for at skabe løsninger på tværs af kommunerne. Og en modværgemekanisme for at kommunerne skulle afgive kompetence på planområdet. Samtidig undgår staten at sætte streger på andre folks matrikler og få snavs på knæene.

Når scenen er sat, medlemmer af de lokale treparter er udpeget, lederen har sat sig for bordenden, værktøjer og kompensationer er på plads, er der stadig en uløst opgave. Der er brug for lokal forankring hos borgerne. Hvordan kommer det åbne land til at se ud?

Det vil de gerne vide og have indflydelse på. Man kan forestille sig borgermøder om landskabsdemokratiet frem mod kommunalvalget i 2025.

ER DIN KOMMUNE I MÅL MED DKV-DIGITALISERINGEN?

Komplet digitalisering sparer både årsværk, øger kvaliteten og bevarer fokus på kerneopgaverne . Det viser erfaringerne med drift, kontrol og vedligeholdelse (DKV) af brandtekniske installationer og bygningsdele i Frederikshavn Kommune og Ballerup Kommune.

TEKST / PREBEN GRAMSTRUP

Indehaver, fm3DKV og fm3

Driftsherrerådgivning – Facilities Management

Effektivisering med digitalisering. Mantraet lyder igen og igen i kommunerne. Digitaliseringen skal spare eller frigøre ressourcer, skabe transparens og overblik og øge kvaliteten. Alt sammen til gavn for borgere og medarbejdere.

fm3DKVDashboard samler effektivt trådene, som sikrer styring og overblik.

Indimellem kan digitalisering –eller hvad man kan kalde digitalisering med rettidig omhu – ligefrem foregribe en stor og nærmest uoverskuelig administrativ byrde, som det har været tilfældet med de nye regler for drift, kontrol og vedligeholdelse (DKV) af brandtekniske installationer og bygningsdele. De blev en realitet med bygningsreglementet BR18 og trådte i kraft for godt fire år siden. Kommunerne stod over for omfattende dokumentationskrav og øget behov for overblik over opfølgningen på brandsikkerheden. De kommunale ejendomscentre så ind i et stort ekstraarbejde – og for mange er digitalisering blevet vejen frem.

-Før BR18 kunne man nøjes med at sætte krydser i en logbog – i det omfang det blev gjort. Nu skal alt være dokumenteret, og dokumentationen skal være tilgængelig i fem år. Det stiller langt højere krav til arbejdsgangene i kommunerne, siger Preben Gramstrup. Som udvikler af webplatformen fm3DKV, der kan styre, følge op

og skabe overblik over DKV, har han dyb indsigt i de udfordringer, som DKV-kravene har givet kommunerne.

-Nogle kommuner så ind i flere årsværk alene til at håndtere de nye krav. Men ved at gribe muligheden for digitalisering har mange sparet tid og samtidig højnet brandsikker-

Jens Boye Nielsen, Ballerup Kommune.

Johannes Thaarup, Frederikshavn Kommune.

heden og trygheden, fordi kontrol og opfølgning er sat i system.

Det øgede fokus skyldes ifølge Preben Gramstrup bl.a., at BR18 har samlet og tydeliggjort tidligere vejledninger i et klart regelsæt.

-Det betyder, at opgaver ikke længere kan overses. Det inkluderer både faste tekniske kontroller og en række organisatoriske opgaver så som uddannelse af personale. Det stiller høje krav til systematik og overblik, som kun digitale værktøjer kan levere, siger han og tilføjer:

-Det er essentielt at have et system, der kan holde styr på opgaver, opfølgning og dokumentation – ellers drukner man i manuel administration.

100

PROCENT DIGITALISERING

Frederikshavn Kommune var blandt de første til at imødegå DKV-kravene digitalt. Kommunen administrerer cirka 350 bygninger fordelt på 18 skoler, 20 børnehaver og en bred vifte af idrætsfaciliteter. Kommunen har siden 2010 haft samlet drift og administration i et centralt ejendomscenter, hvilket ifølge Johannes Thaarup, projektleder i Center for Ejendomme, Park og Vej, har gjort det nemmere at implementere digitale løsninger.

-Efter at have undersøgt mulighederne i vores Dalux-system valgte vi fm3DKV som overbygning, for ellers havde vi ikke opnået 100 procent digitalisering af vores DKV-aktiviteter. Det betød, at vores tekniske servicemedarbejdere kunne fortsætte med at bruge det system, de allerede kendte, til driftsopgaverne, samtidig med at vi fik logbog, dokumenthåndtering og ikke mindst overblik med fm3DKV, siger Johannes Thaarup. fm3DKV kan anvendes som stand-alone-system, men kombinationen af de to systemer har integreret brandsikkerhedsarbejdet i den daglige drift uden at overbebyrde medarbejderne og uden manuelle processer.

-En af de store fordele ved digitalisering er automatisering. F.eks. er opgaver som store arrangementer og midlertidige overnatninger nu fuldt digitaliserede med fm3DKV. Brugerne kan med en QR-kode registrere deres brug af lokaler direkte i systemet, hvilket sikrer en problemfri proces, siger Johannes Thaarup.

Han tilføjer, at arbejdet med brandsikkerhed ikke kun handler om at undgå påbud, men også om tryghed.

-Vi har ensrettet vores processer på tværs af alle bygninger. Det betyder, at alle medarbejdere arbejder med de samme systemer og metoder, uanset hvor i kommunen de befinder sig. De store bygninger vil man altid have styr på. Det er den lille børnehave og andet i hjørnerne af kommunen, som er udfordringen, understreger han.

FOKUS PÅ KERNEOPGAVERNE

For Jens Boye Nielsen, specialkonsulent i Ballerup Kommunes ejendomscenter, var digitaliseringen i forbindelse med DKV-kravene en absolut nødvendighed. Kommunen administrerer knap 400 bygninger med et samlet areal på næsten 400.000 kvadratmeter.

-Da beredskabet gjorde os opmærksomme på de kommende krav, stod det klart, at det ville blive en meget stor opgave at håndtere uden en digital løsning. Derfor valgte vi en digital løsning, som var plug-and-play for at komme hurtigt og effektivt i gang, siger han.

Apropos beredskabet har han yderligere en pointe ved at anvende en DKV-specialiseret løsning, som bliver løbende opdateret, når der sker ændringer.

-Brandregler er ikke mejslet i sten, og vi ønsker at være proaktive og have en god dialog med beredskabet i stedet for at være reaktive og få påbud. Den digitale løsning gør, at vi hurtigt kan tilpasse os nye krav, siger Jens Boye Nielsen.

Han slutter af med at minde om, hvordan digitaliseringen bør hjæl -

pe til at understøtte kommunens kerneopgaver.

-I ejendomscentret ser vi det som vores kerneopgave, at andre medarbejdere i kommunen kan fokusere på deres kerneopgaver. En leder af en daginstitution har helt naturligt fokus på pædagogik og ledelse og ikke brandsikkerhed. Så når vedkommende får til opgave at kontrollere og dokumentere dele af brandsikkerheden på institutionen, er det supervigtigt, at vores system er brugervenligt og gør det nemt og hurtigt at løse opgaven n

OM DKV

Kravene til drift, kontrol og vedligeholdelse (DKV) af brandtekniske installationer og bygningsdele blev skærpet i BR18 for både nybyggeri og for eksisterende ejendomme. DKV skal sikre, at der foretages kontrol og service af bygningskonstruktioner, brandtekniske installationer, brandslukningsudstyr, driftsmæssige forhold og en række organisatoriske opgaver som uddannelse af medarbejderne og intern kontrol af DKV-aktiviteterne. Webplatformen fm3DKV understøtter DKVarbejdet ved at sikre fælles overblik, håndtering af DKV-planer og rettidig dokumentation.

I jagten på intet spild:

DIN Forsyning bruger genbrugsjord i stort kloakprojekt

I Vester Nebel ved Esbjerg har gravemaskinerne kørt siden marts, hvor DIN Forsyning gik i gang med at separatkloakere byen. En operation, der kræver, at vejene graves op , og der lægges to rør ned i stedet for ét rør.

TEKST / HANS-CHRISTIAN

DAMM OBEL

Kommunikationskonsulent, DIN Forsyning

Den gamle lerjord er efter opgravning ikke stabil nok til at støtte rørene og vejen. Derfor bliver det typisk kørt væk til en grusgrav eller lignende. Efterfølgende købes der sædvanligvis nyt sand, som bliver kørt til byggepladsen fra en grusgrav. Sand kan nemlig stampes til et stabilt underlag, der kan støtte rørene og holde til at bygge en vej ovenpå. Hos DIN Forsyning er der en

ambition om at undgå spild. Ambitionen bygger på grundtanken om, at vi alle bør efterlade planeten en smule bedre, end vi modtog den. Det skylder vi fremtidige generationer. Grus er en naturressource, som vi snart løber tør for i Danmark. Nogle eksperter mener, det sker om allerede 50 år. Derfor har DIN Forsynings projektleder på Vester Nebel-projektet, Kenneth Nybo Pedersen, også kigget på, hvordan han

store maskine fra Kølkær Entreprenør får tilført lerjord ind i den ene ende, banker knoldene i stykker og tilsætter kalk, inden jorden atter kommer ud som jord, som kan genbruges til opfyld.

kunne undgå at køre lerjord væk for efterfølgende at tilkøre sand.

KALKSTABILISERING

- En mulighed hedder kalkstabilisering, og det går ud på at blande 1-2% kalk i jorden samtidig med, at lerjordsknoldene bliver knust. Kalken suger væske ud af jorden, og når knoldene er knust, minder det om groft sand, der kan genbruges i opgravningen, fortæller Kenneth Nybo Pedersen.

Vester Nebel er et godt sted at teste metoden af, da der er rigtig meget ler i jorden. Det er ler, der gør det opgravede jord uegnet til at fylde ned i hullet igen. Leret klumper sig sammen og gør, at al luften ikke kan stampes ud, hvilket

Den

Foto: DIN Forsyning.

efterlader luftlommer med mulighed for små sammenstyrtninger med revner mellem kloakrørene og i asfalten til følge.

Blandingen af lerjord og kalk er stærk nok til at kunne bære vejen, men fordi der skal være god støtte hele vejen omkring et nedgravet kloakrør, vil man stadig bruge nyt sand omkring selve rørene.

Der er dog stadig mulighed for at spare mange tusinde kubikmeter jord, som ikke skal købes og fragtes til fra en grusgrav. I dette projekt alene vurderes det, at der skulle bruges 13.000 m3 sand, hvis der ikke kalkstabiliseres.

PLADS TIL MÆNGDERNE

I mange måneder har lastbilerne derfor ikke kørt jord væk fra Vester Nebel, men i stedet samlet det i en enorm dynge på ca. 7.500 m3 uden for byen. Det er fordi, maskinen, der skal kalkstabilisere, kræver en stor mængde, for at det kan betale sig at leje maskinen.

Selve byggepladsen, hvor der er opstillet skurvogne og materialer, er også næsten dobbelt så stor, som den plejer at være til den slags projekter. Det er dels fordi der skal være et regnvandsbassin samme sted, og dels fordi kalkstabilisering kræver plads.

- Fordi maskinen er så stor, at

KALKSTABILISERING

• Metode: Knuse lerklumper og tilføje 1-2% kalk i lerjord.

• Formål: Forbedre stabiliteten af jorden, så lerjord kan genanvendes til kloakprojekter i stedet for at købe grus.

• Fordele: Genbrug af opgravet jord, reduktion af det med tiden sparsomme materiale grus og transportomkostninger af jord og grus til og fra byggepladsen.

• Anvendelse: Testet på kloakprojekt i Vester Nebel, Esbjerg, hvor DIN Forsyning overvejer mulighederne i kloakprojekter.

• Økonomisk besparelse: Ca. 90.000 kr. i dette projekt, men vigtigere er besparelsen på naturlige ressourcer.

den kan tage 400 tons i timen, skulle vi først samle denne her store bunke gammel jord, som den nu vil tygge sig igennem. Herefter kan vi så begynde at bruge det behandlede jord, men skal samtidig begynde på en ny bunke gammel jord. Det kræver rigtig meget plads, og I Vester Nebel havde vi nu muligheden for at prøve det her af, fortæller Kenneth Nybo Pedersen.

EVALUERING AFGØR

FREMTIDEN

Det er første gang, at DIN Forsyning benytter sig af kalkstabilisering, men metoden har været kendt i mange år på primært vejprojekter og store byggepladser med tungt byggeri. Om den også er fremtiden for kloakopgravninger, vil testen være med til at vise.

En opgørelse over de faktiske omkostninger viser, at kalkstabiliseringen har givet en beskeden besparelse på ca. 5 %, i forhold til at tilkøre nyt sand. Med de mængder, som DIN Forsyning har haft i dette projekt, giver det en samlet besparelse på ca. 90.000 kr. Det er dog ikke garan-

teret, at det vil give besparelser i alle projekter, da omkostningerne afhænger af jordmængden, prisen på råmaterialer, mængden af kalk, der skal benyttes mm. Men så længe økonomien går nogenlunde i nul, kan det give miljømæssig værdi at kalkstabilisere for at reducere forbruget af nye materialer.

Maskinen var på pladsen en lille uges tid. Entreprenøren og maskinens servicepersonale skulle lige finde ud af, hvordan de bedst kom til for hinanden på byggepladsen, så maskinen kørte mest muligt.

Entreprenøren på projektet, Nr. Nebel Entreprenørforretning, oplyser også, at indbygningen af den kalkstabiliserede jord går godt, og at det er nemt at bearbejde og komprimere, så længe det er tørvejr.

- Nu må vi evaluere og se, om det er noget, vi skal fortsætte med. Jeg kan godt se det åbenlyse potentiale i at genbruge jorden – men jeg ville nok hellere have haft en lille maskine ude ved udgravningen, så vi ikke skulle samle så meget jord som her, slutter Kenneth Nybo Pedersen n

Fordi der skal god støtte omkring rørene, er der stadig brug for nyt sand, men der er potentiale for at bruge rigtig meget genanvendt jord.

Illustration: DIN Forsyning.

Projektleder Kenneth Nybo Pedersen (tv.) sammen med Stephan Kristensen, Nr. Nebel Entreprenørforretning, og Tobias Holm, Byggeri- og anlægsingeniør hos DIN Forsyning

MILJØFARLIGE STOFFER SKAL UD AF SPILDEVANDET

Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester . Flere forsyningsselskaber, der har supersygehuse koblet på deres renseanlæg, er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin. Senere kommer turen til renseanlæg over 10.000 PE. Men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for?

TEKST / JESPER WITH Journalist

Ifølge EU´s Byspildevandsdirektiv, der er vedtaget i november 2024, skal 4. rensetrin være etableret på en række renseanlæg over 150.000 PE fra 2033, så de samlet er i stand til at fjerne minimum 80% af 6 ud af 12 angivne indikatorstoffer. Flere større forsyningsselskaber har allerede valgt renseløsning eller er på vej til det. Miljøstyrelsen er i gang med at forberede et opdateret administrationsgrundlag for miljøfarlige stof -

FAKTA

De fleste erfaringer med 4. rensetrin findes i Schweiz og Tyskland, hvor der findes en række fuldskalaanlæg. I Schweiz er størstedelen af anlæggene baseret på ozonering og aktivt kul (både granulært og pulveriseret) med få kombinationsanlæg, der anvender både ozonering og aktivt kul. I Tyskland er pulveriseret aktivt kul den mest anvendte teknologi, men der er også referencer på MBBR-teknologi og Ozon (ExenO3).

De mest anvendte løsninger:

Ozonering og sandfilter

Ozonering og granulært aktivt kul

Granulært aktivt kul (GAK)

Pulveriseret aktivt kul og sandfilter

fer i spildevand, og en vejledning vil være færdig i løbet af 2025. -Vi vejleder kommunerne omkring udarbejdelse af udledningstilladelser. Det gør vi bl.a. i form af en række FAQ’er, der fx handler om udledning af miljøfarlige fremmede stoffer. Det kommer vi også til at gøre i forbindelse med byspildevandsdirektivet, hvor der stilles krav om, at renseanlæg over 10.000 PE skal implementere et 4. rensetrin. Vejledningen skal understøtte kommunerne i at sikre, at reglerne overholdes, så vi passer på vores vandmiljø. Samtidig har vi fokus på, at vores vejledning bliver så operationel som muligt, siger Lotte Hviid Melsen, der er kontorchef i Vandforsyning i Miljøstyrelsen.

Hun påpeger, at Miljøstyrelsen ikke har mulighed for i vejledningen at pege på bestemte stoffer, der skal eller ikke skal indgå i en udledningstilladelse. Det beror på en konkret vurdering, som tilladelsesmyndigheden (kommunen) skal foretage i forhold til hvilke stoffer, der er i spildevandet og hvilke stoffer, der forekommer i det vandområde, vandet skal udledes til.

HVAD SKAL MAN VÆLGE?

Hvilken renseløsning skal man så

vælge, så man fjerner udpegede forurenende stoffer og samtidig får andre svært nedbrydelige forurenende stoffer med? Det skal ske til den rette pris i forhold til teknologiløsning og drift, og samtidig skal løsningen være fremtidssikret, så kapaciteten kan udvides og tilpasses løbende, i takt med at der findes nye stoffer, der skal renses for. -Danske renseanlæg er bygget til at fjerne relativt let omsætteligt organisk stof og næringssalte - normalt ved hjælp af biologi suppleret med kemi til fældning af fosfor. Med implementeringen af EUs Byspildevandsdirektiv bliver der behov for supplerende rensetrin, fordi de organiske miljøfarlige stoffer kræver en mere målrettet behandling. Der er flere muligheder for valg af proces - og valget afhænger af parametre som arealforhold, mulighed for at anvende eksisterende tanke, driftsøkonomi, bæredygtighed og recipientforhold, siger Theis Gadegaard, der er markedschef i Krüger A/S. Tendensen går mod færre og større renseanlæg. Derfor skal selskaberne se på deres processer, så de får den mest effektive

og robuste løsning. Det kræver et holistisk blik, så der er plads til både effektivitet og at der kan tilføjes flere trin. På sigt vil det 4. rensetrin blive krævet på alle renseanlæg over 10.000 PE, svarende til ca. 160 anlæg i Danmark. Ifølge Theis Gadegaard vil myndighederne givet stille krav om at have de ting tænkt ind, før de giver udledningstilladelser.

-Udgiften til at etablere og drive et 4. rensetrin vil variere med de lokale forhold, og det vil påvirke den samlede vandpris. Nogle steder kan eksisterende procestanke (som fx sandfiltre) anvendes - andre steder skal det bygges meget kompakt i en bestående bygning, eller bygges fra start sammen med et helt nyt renseanlæg. Derfor skønner man den samlede merpris til at ligge mellem 1-10 kr. pr m3 - stærkt påvirket af parametre som fx energipriser, priser på aktivt kul og regenerering, siger Theis Gadegaard.

KLAR FORSYNING

INDBYGGER 4. RENSETRIN I

NYT RENSEANLÆG

Forsyningsselskaberne i Aarhus, Køge, Hillerød og Viborg er langt

fremme med planerne om etablering af et 4. rensetrin på deres centrale renseanlæg. Rensekrav til de nye supersygehuse har været motivationen for at gå tidligt i gang. Selskaberne har valgt lidt forskellige løsninger: Hillerød Forsyning – ozonering og aktivt kul

KLAR Forsyning (Køge) – procesozonering og fludiseret kulfiltrering Aarhus Vand – ozonering og sandfilter

Energi Viborg – under afklaring I Køge vil KLAR Forsyning A/S etablere et 4. rensetrin som central løsning på Køge-Egnens Renseanlæg, hvor spildevandet fra det nye Sjællands Universitetshospital føres til. Det indgår samtidig i et MUDP-støttet fyrtårnsprojekt kaldet CERO-MP (Cost-Efficient Reduction Of MicroPollutants).

Kravene til 4. rensetrin er baseret på forventede mulige rensegrader og en række stoffer med vejledende krav. Her ønsker Køge Kommune, at der løbende skal foretages målinger for at vurdere påvirkningen af miljøkvalitetskriterierne i Køge Bugt.

-Vi har tænkt byspildevandsdirektivet ind fra start, selv om

det ikke er implementeret i dansk lovgivning. Jeg vurderer, at vi vil ramme mange fælles stoffer, og at vi vil kunne opfylde kravet om at rense for 80% af det samlede antal udpegede stoffer. Det sker i en integreret løsning på hele spildevandsmængden fra opland til renseanlæg, herunder fra universitetshospitalet. Fyrtårnsprojektet vil være med til at dokumentere det, siger Christian Lerche, der er projektleder hos KLAR Forsyning.

HILLERØD VÆLGER

KOMBINERET LØSNING

Hos Hillerød Vand har man besluttet en kompakt efterbehandlingsløsning med ozonering fulgt af aktivkul-behandling på det nye kommunale renseanlæg, der ligger to km fra det nye supersygehus. Det gør man, fordi målinger viser, at omkring 97% af medicinindtaget foregår i de private husholdninger.

-Vi venter på at se hvilke lægemiddelstoffer, der bliver udpeget. Foreløbig har Miljøstyrelsen udpeget 12, der er stillet miljøkvalitetskrav til. Dem har vi søgt og fået udledningstilladelse til. Vi har

selv indtil videre udpeget 8-10 besværlige stoffer, som vi er nødt til at bruge kemi for at kunne rense ned. Vi regner med at få det hele med, når vi ozonerer, siger Jørgen Skaarup, der er planlægger hos Hillerød Forsyning.

Han påpeger, at det hverken er den billigste eller den mest miljøvenlige løsning, men det er det, der skal til for at overholde de krav, der er stillet. Man udleder til en lille å, og derfor er der skrappe krav til udledningen. I forhold til bæredygtighed er det forudsætningen, at man kan bruge grøn el, da CO 2-regnestykket ellers ikke ser godt nok ud.

Ifølge Skaarup tager den biologiske rensning sig af ca. 80%, så det er de sidste 20%, der kræver ekstra behandling. På hospitalet findes der flere biofjendske stoffer end i det almindelige spildevand. Det har man forberedt sig på ved at sætte en renseløsning op ved spildevandspumpestationen ved hospitalet, så man kan rense i rørledningen, mens spildevandet passerer igennem den to km lange strækning.

-Vi satser på at være klar med det 4. rensetrin, når hospitalet efter planen skal stå klar i 2026. Vi har tilpasset vores kontrolprogram, så vi måler på de stoffer, som er udpeget i EU’s Spildevandsdirektiv, siger Jørgen Skaarup n

EFFEKTIVE KOMBINATIONSLØSNINGER

I praksis har det vist sig, at kombinationsløsninger er meget effektive, fordi nedbrydeligheden af stofferne varierer. I de tidlige forsøg har man erfaret, at aktive kuloverflader binder de komplekse stoffer godt. Til gengæld bindes også alle mulige andre stoffer, og derfor skal kullene tit skiftes eller “regenereres”. Hvis man derimod laver en kraftig oxidering inden kul behandlingen – fx med ozon (O3) eller brintperoxid (H2O2), vil færre stoffer skulle binde sig til kullene, og derfor skal de regenereres meget sjældnere. Hvis man bruger oxidering alene, vil man skulle dosere meget kraftigt og uøkonomisk, og der kan også opstå problemer med fx bromat ved for høj ozondosering. Bromat er giftigt for vandlevende organismer og kræftfremkaldende for mennesker.

Under den kraftige oxidering nedbrydes en lang række stoffer, og nogle af dem bliver til et uønsket mellemprodukt, som det efterfølgende trin kan fange. Det kan være et adsorptionstrin (aktivt kul - granulat/pulveriseret aktivt kul), men det kan også være en biologisk proces, hvor mikroorganismerne har tilpasset sig de særlige forhold – altså den ”mad”, der kommer. Det gælder fx sandfiltre eller andre biofilm-processer (MBBR-teknologi, som fx Exeno-teknologien).

-Den lokale situation og udledningskravene dikterer hvilken løsning, der er den bedste, og teknologisammensætningen kan bestå af få eller mange trin. I figuren er vist en række muligheder, der alle kan kombineres på forskellig vis. Den højre side af figuren viser teknologi, der oftest anvendes, hvis puljen af miljøfarlige stoffer består af meget svært nedbrydelige stoffer som fx PFAS-grupper, eller hvis der er særlige krav til reduktionen af alle stoffer inden udledning eller genanvendelse, siger Theis Gadegaard.

Zink-branchen:

Gennemsigtighed er en nødvendighed

Ifølge brancheorganisationen

Initiative Zink er det afgørende, at man som leverandør bringer gennemsigtighed på bordet . Hvis ikke bliver den store taber ikke bare branchen – det bliver også miljøet.

TEKST / MADS HOLMBØGE RASMUSSEN

Kommunikationskonsulent, Perfekta PR

Izink-branchen har man et uafhængigt dokumentationsværktøj, der er verificeret i Danmark af Rambøll. Ifølge brancheorganisationen Initiative Zink betyder det, at der er gennemsigtighed på området, da data er let tilgængeligt. Men den samme gennemsigtighed findes ikke andre steder i den danske branche. Alligevel har en håndfuld kommuner sat begrænsninger for opsætning af zink, lyder det.

Derfor bevæger man sig i en form for ingenmandsland, når det kommer til at leve op til EU’s vandrammedirektiv, der sætter standarden for det danske vandmiljø.

Når det gælder zink, har vi et præcist og verificeret værktøj, der netop skaber gennemsigtighed for ethvert projekt.

- Når det gælder zink, har vi et præcist og verificeret værktøj, der netop skaber gennemsigtighed for ethvert projekt. Det har vi, da vores medlemmer har et ansvar for at bidrage til et godt vandmiljø. Det er afgørende for os som branche, men det er i høj grad også afgørende for miljøet, fortæller Frank Neumann, direktør i Initiative Zink.

Men hvordan ser det ud for de øvrige byggematerialer, som anvendes til tagrender, nedløbsrør, tag- eller facadeafdækning – og ikke mindst de lag af coating, som de kan være belagt med, spørger Frank Neumann retorisk.

- Vi kender reelt ikke til de potentielt miljøbelastende effekter af særlig mange af de belægninger og øvrige materialer, som nogen af de danske husstande er bygget af. Kommuner og byggebranchen skriger på data i mange andre tilfælde – men det er mindre efterspurgt her, siger Frank Neumann.

ØNSKER AT VÆRE

DET GODE EKSEMPEL

For Frank Neumann og Initiative

Zink er data og dokumentation hjørnestenen. Det sikrer ifølge direktøren, at man skaber en mere ansvarlig byggebranche. Men zink-producenterne skal ikke stå alene, lyder det.

- For os som brancheorganisation er det afgørende at skabe det bedste udgangspunkt for en ansvarlig byggebranche. Det gør vi ved at gå forrest med vores gratis dokumentationsværktøj. Samtidig bruger vores medlemmer det rene produkt. Derfor kan vi kortlægge, hvad der sker - og vigtigst af alt – det, der ikke sker, siger Frank Neumann og afslutter ved at pege på det, som man i zink-branchen frygter mest ved, at der ikke er gennemsigtighed:

- I Initiative Zink frygter vi, at en stor fjende over for miljøet kan være udledning af mikroplast. I en rapport fra Miljøstyrelsen lyder det blandt andet, at udledningen af mikroplast fra byggematerialer i både blød og hård plast anslås til at være op mod 150 tons om året. Det er yderst bekymrende n

Frank Neumann, direktør for brancheorganisationen Initiative Zink.

RELATIONELLE ALLERGIER:

NÅR TIDLIGERE ERFARINGER FARVER VORES REAKTIONER

Stærke følelser kan udløses, når vi møder mennesker og situationer, der minder os om tidligere erfaringer. Vi har så at sige bagage med. En psykodynamisk forståelse af overføringer, modoverføringer, forsvarsmekanismer og negativ formåen kan hjælpe ledere med at skabe mere trivsel og stærkere relationer.

Det rimer desuden fint på fastholdelse og rekruttering.

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig konsulent, Visby.dk

Begrebet overføring beskriver, hvordan vi ubevidst overfører følelser og holdninger fra tidligere relationer til personer, vi møder nu. En leder kan for eksempel opleve, at en medarbejder reagerer negativt på deres stil eller tilstedeværelse uden en åbenlys grund. Måske er medarbejderen ubevidst påvirket af en tidligere chef, der udøvede ekstrem ydrestyring og kontrol.

På samme måde kan ledere opleve modoverføring, hvor de reagerer på medarbejderens adfærd ud fra egne ubevidste mønstre. Eksempelvis kan en leder, der tidligere har haft svært ved at håndtere medarbejdere med en kritisk eller uafhængig tilgang, reagere negativt på en medarbejder, som stiller spørgsmål ved beslutninger.

Dette kan føre til, at lederen afviser medarbejderens input, måske endda på en defensiv eller nedladende måde, uden at være

PSYKODYNAMISK TILGANG

Vores tanker, følelser og handlinger styres ofte af ubevidste kræfter og tidligere erfaringer – ikke mindst fra vores første organisation: familien.

Tilgangen udspringer oprindeligt fra Freud og er senere videreudviklet af bl.a. Melanie Klein og Wilfred Bion. Læs mere om den psykodynamiske tilgang på www.opu.dk, hvor Rasmus Visby har taget sin organisationspsykologiske uddannelse.

klar over, at det ikke nødvendigvis handler om den nuværende situation. Modoverføring er særligt vigtigt at være opmærksom på, fordi det kan påvirke lederens objektivitet, trygheden i teamet og dermed gruppedynamikken. Uretfærdig behandling af medarbejdere er en reel risiko.

Disse mekanismer kan skabe udfordringer. En situation kan let eskalere, hvis begge parter reagerer med “allergiske” overreaktioner – dvs. emotionelle reaktioner, der ikke nødvendigvis er proportionale med situationen. Udfordringen er, at både overføring og modoverføring ofte foregår under vores bevidstheds-radar og derfor kan være svære at få øje på.

Det sker selvsagt også overfor (imellem) andre relationer såsom borgere, politikere, direktørkollegaer mfl.

FORSVARSMEKANISMER

SOM SKJOLD MOD UBEHAG Når vi konfronteres med situationer eller personer, der fremkalder ubehag, aktiveres ofte vores forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismer er ubevidste psykologiske strategier, der beskytter os mod følelser som angst eller skyld. I arbejdslivet kan forsvarsmekanismer såsom fortrængning, projektion og rationalisering blive sat i spil, når vi føler os truede eller pressede. Min personlige faldgrube er rationalisering, hvor værdier og følelser pakkes væk.

Et eksempel på forsvarsmekanismer i spil kunne være en leder, der ignorerer vedvarende rapporter om mobning i afdelingen - lederen betragtende dem som overdrevne. Forsvarsmekanismen her er benægtelse, hvor lederen undgår at erkende den åbenbare sandhed eller virkelighed.

Et andet eksempel kunne være en medarbejder, der føler sig usikker på sine egne evner i en ny opgave. I stedet for at erkende denne usikkerhed kan medarbejderen anvende projektion som forsvarsmekanisme ved at overføre følelsen til lederen og opleve denne som alt for kontrollerende eller kritisk. Medarbejderen undgår derved at konfrontere sin egen usikkerhed og retter i stedet opmærksomhe -

Artiklens forfatter med to kufferter, der symboliserer den psykologiske bagage, vi alle slæber med os ind i nye relationer.

den mod lederens adfærd og påstår, at det er lederens ledelsesstil, der er problemet.

Omvendt kan en leder, der føler sig truet af en kritisk medarbejder, anvende rationalisering som forsvarsmekanisme ved at bortforklare medarbejderens adfærd som udtryk for mangel på engagement. På den måde undgår lederen at reflektere over egne følelser og opfattelser. Lederen beskytter sig mod ubehaget ved kritikken. Forsvarsmekanismerne forhindrer dermed åben og konstruktiv dialog og kan skabe et miljø præget af afstand og mistillid, hvor konflikter eskalerer. I en bæredygtig ledelseskultur er det væsentligt, at forsvarsmekanismer bliver identificeret og håndteret, så organisationen kan navigere konstruktivt i komplekse problemstillinger.

For eksempel kan en leder, der anerkender sin valens for rationalisering, åbne op for nye ideer til bæredygtige tiltag uden at afvise dem som urealistiske. Dette fremmer en arbejdsplads, hvor medarbejdere trygt kan bidrage til innovative løsninger.

NEGATIV

FORMÅEN - EN FRUGTBAR LEDELSESKOMPETENCE

Negativ formåen (negative capability), et begreb introduceret af Wilfred Bion, refererer til evnen til at udholde usikkerhed og modsætninger uden straks at søge en løsning. Det handler om at kunne være i en situation, hvor man ikke kender alle svarene, uden at føle et pres for at handle. At udholde usikkerhed, famlen, reflektere og rumme stilhed. Til andre tider er positiv formåen

LÆS MERE I TEKNIK & MILJØ

Rasmus Visby skriver en række artikler i Teknik & Miljø på baggrund af sine erfaringer omkring ledelse og fejlslagne tilgange, han har oplevet i praksis. Dagens artikel kan med fordel læses i forlængelse af forrige artikel: ’Skab eller dræb trivslen med situationsbestemt ledelse’.

afgørende: Evnen til at træffe beslutninger og eksekvere. Positiv formåen er det, vi ofte ser som klassiske lederkvaliteter. Tjek selv diverse opslag til lederstillinger, der er en lang liste af forventninger til eksekvering og ledelsesmæssig handlekraft.

Men vi er altså også afhængige af pauser her i livet. Ligesom musik ikke kun består af toner, men også af pauserne imellem

dem, kan negativ formåen ses som evnen til at være i stilheden, tomrummet og usikkerheden. Når jeg coacher ledere, deler de ofte eksempler, hvor de har følt sig pressede – næsten som et dyr, der skal vælge mellem kamp, flugt eller frys. Negativ formåen er en fjerde mulighed.

En leder med høj negativ formåen vil kunne modstå trangen til straks at konfrontere en “allergisk” medarbejder eller handle impulsivt på egne modoverføringsreaktioner. I stedet kan lederen observere og reflektere over situationen. Lederen kan på den måde undgå at eskalere konflikten og derved skabe plads til en mere grundig og bevidst reaktion.

7 KONKRETE RÅD

Som ledere i en kompleks og relationstung organisation som den kommunale står vi ofte over for udfordringer, der kræver mere end traditionelle ledelsesredskaber. Forståelsen af psykodynamiske mekanismer

som overføring, modoverføring og forsvarsmekanismer kan være afgørende for at skabe et sundt og modstandsdygtigt arbejdsmiljø. Hvis du vil styrke dine kompetencer på dette område og navigere mere sikkert i de relationelle udfordringer, opfordrer jeg dig til at tage fat i dine psykologiske redskaber og stille skarpt på relationer. Start med disse syv råd: 1/ Bliv bevidst om dine egne reaktioner

Start med at lægge mærke til dine egne reaktioner på kolleger og medarbejdere. Spørg dig selv: “Hvorfor reagerer jeg så stærkt her?” og “Er der noget ved denne situation, der minder mig om tidligere oplevelser?”. Denne selvrefleksion er første skridt mod at forstå, om dine reaktioner kunne være påvirket af overføring. 2/ Facilitering og tålmodighed Øv dig i negativ formåen ved at acceptere, at ikke alle

problemer behøver en hurtig løsning. Vær tålmodig med konflikter, så du undgår for hurtige konklusioner. Træd evt. ind i en faciliterende rolle, hvor nysgerrigheden står forrest. Dette vil skabe en mere refleksiv kultur, hvor vi tør åbne os.

3/ Vær åben om dine egne “allergiske reaktioner”

Del dine egne oplevelser af “allergiske” reaktioner i teamet – dette kan skabe tillid og vise, at det er okay at tale om ubevidste reaktioner. Ved at være åben kan du invitere andre til at være ærlige om deres reaktioner, hvilket styrker fællesskabet og reducerer potentielle konflikter.

4/ Inviter til supervision og konstruktiv feedback

Skab rammer for både supervision og feedback, hvor ledere og medarbejdere kan udforske relationelle udfordringer og undersøge ubevidste reaktioner. Refleksionsrum styrker muligheden for åben dialog og forebygger eskalering af konflikter. En sund feedbackkultur kan skabe tryghed i teamet.

(Note: Mange feedbackkulturer er ikke sunde, men det må en anden artikel komme ind på. Man skal bare huske, at kultur spiser alle gode intentioner til morgenmad. Be the change …)

5/ Fælles sprog om psykologiske værktøjer

Giv dine medarbejdere indsigt i psykologiske mekanismer som overføring og forsvarsmekanismer.

En kort workshop om emnet kan gøre teamet mere bevidst om, hvordan ubevidste processer påvirker samarbejdet, og hvordan de kan håndtere egne reaktioner og møde andres mere balanceret.

6/ Hold fast i fokus Når man går på kursus eller seminar – eller læser denne artikel – får man forhåbentlig nogle

erkendelser, man har lyst til at rykke på. Men det kræver fokus og gentagelse at få det ind i hverdagens praksis. Ikke mindst når man fanges på det forkerte ben. Jeg hørte en gang en psykolog beskrive det således: Der er et stykke vej, fra man har kastet hovedet over hegnet (erkendt) til kroppen er fulgt med (indlejret i egen praksis).

7/ Overvej dybere spadestik

Jo større indsigt du har i dig selv, jo bedre står du. Det kan være nødvendigt at opsøge et rum med en supervisor eller coach. Også ledereeller måske især - kan have brug for et trygt rum til at få udpeget blinde vinkler. Du bliver mere herre i eget hus, så at sige.

Ved at styrke en lederpraksis, hvor relationer, refleksion og psykologisk indsigt går hånd i hånd, kan vi ikke blot skabe et trygt og robust arbejdsmiljø, men også en kommunal kultur, der er rustet til at håndtere komplekse udfordringer. At investere i en psykodynamisk forståelse i lederskabet skaber ikke kun stærkere relationer og mere konstruktiv dialog, men styrker også modstandsdygtigheden over for konflikter og forandringer, som er uundgåelige i en dynamisk organisation.

Resultatet er et arbejdsmiljø, hvor kompleksiteten håndteres med ro og klarhed, og hvor medarbejderne føler sig set og hørt. De ledere, der tager dette skridt, vil hurtigt opleve, at organisationen løfter sig – og i takt hermed opnår resultater, der ellers kan virke uden for rækkevidde. Det vil samtidig understøtte både fastholdelse og rekruttering, hvilket styrker organisationen på lang sigt n

KTC FAGGRUPPEN FOR KOMMUNALE EJENDOMME

Ny formand i KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme

KTC Faggruppen for Kommunale

Ejendomme har fået ny formand.

Michael Ertmann, som har været medlem af faggruppen siden 2020, overtager posten efter Karen Dilling, som træder ud af gruppen på grund af jobskifte.

Michael Ertmann har stor erfaring med ejendomsområdet fra forskellige stillinger. -Jeg har næsten hele mit arbejdsliv beskæf tiget mig med byggeri, både som arbejdsmand, isolatør, entreprenør og de sidste små 30 år som bygningskonstruktør BTH. Som bygningskon struktør har jeg både arbejdet som projekte rende og som bygherre. Jeg har været projektleder i Falcks Bygningsenhed, hvor jeg også var afdelingsleder.

Siden 2011 har jeg været ansat i Favrskov Kom mune. Jeg blev ansat som afdelingsleder i Kommunale Ejendomme med det specifikke mål at stå i spidsen for en omorganisering af ejendomsområdet. Det endte efter et par år med etableringen af Ejendomscentret, som jeg har været leder af siden.

Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, hvor han faciliterer forandringer, strategisk udvikling, sikrer god kommunikation og udvikling af ledere/teams. Medarbejder- og borgermøder er gennemført for små grupper såvel som 800 personer, hvor der skal navigeres behændigt i temaerne fra dagens artikel. Flere detaljer på www.visby.dk

Om arbejdet i faggruppen siger han: -Faggruppens formål er at benytte sin faglige ekspertviden inden for ejendomsområdet til at sætte udfordringerne på det faglige felt til debat. Hvad vi skal arbejde videre med i mit formandskab, er jo op til, hvad gruppen ønsker, men jeg synes, at vi skal fortsætte med at udvikle vores samarbejde med KL - de har styrken og kontakterne, og vi har den faglige viden og ved, hvad der rører sig i den kommunale ejendomsvirkelighed. Jeg ser frem til at være formand og er engageret ind i de fora, jeg har valgt at være med i. Sammen med Karen Dilling har jeg været meget involveret i at få det gode samarbejde med KL op at stå – herunder nøgletalssamarbejdet.

RASMUS VISBY