Teknik & Miljø - Oktober 2024

FELDBALLE FRISKOLE VISER VEJ TIL

BIOGENT BYGGERI

VANDET KOMMER – HVAD GØR VI?

AFTALE OM ET GRØNT DANMARK: MÅNELANDINGSPROJEKT PÅ DANSK JORD

ER DU DIPLOMAT

ELLER ENTREPRENØR? - LEDELSE PÅ TVÆRS

AF KOMMUNER

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / MICHEL

VAN DER LINDEN

KTC Bestyrelse

EN TID FYLDT MED REFORMER OG BEHOV FOR FOKUS

I en tid hvor reformer står i kø i den kommunale verden, står en stor del af den kommunale administration foran væsentlige forandringer i måden, vi løser opgaverne på. Vores rolle bliver måske helt generelt mere og mere som facilitatorer i stedet for vores stærkeste kompetence - at fikse problemerne for borgerne og virksomhederne.

Med så mange reformer er det vigtigt, at vi fokuserer på de allervæsentligste opgaver. Når man fokuserer, er det fordi, noget er vigtigere end noget andet, uden at det betyder, at andet ikke også skal tages hånd om.

Inden for Klima, Teknik og Miljø vil den politiske aftale om Grøn 3-part blive en omfattende, tværgående, kompleks og ikke mindst langstrakt proces, idet selve indholdet i aftalen berører alle de områder, vi er optaget af. Kommunerne skal levere en væsentlig indsats i 2025, uden at der dog er en konkret køreplan til opgavens løsninger og metoden, som skal anvendes. Vores område skal derfor være parat til at ”bygge flyvemaskinen, mens vi flyver”.

Den grønne omstilling omfatter

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

også opgaver i forbindelse med større VE-anlæg, som er et emne, der er i gang over hele landet og har mange konkrete cases. Det ser ud til, at den grønne omstilling af forskellige forsyningsarter, herunder større VE-anlæg, fortsat vil fylde meget, også fordi der kommer nye forsyningsarter, teknologier og dermed nye udfordringer.

for klogere brug af bygningsmassen. Udfordringen med at skabe en opdateret kommunal bygningsmasse med passende funktioner bliver således ikke mindre presserende og kompleks.

Mobilitet er også under stor forandring, idet præferencer, behov og muligheder løbende ændrer sig. Samtidig er der store forskelle

Med så mange reformer er det vigtigt, at vi fokuserer på de allervæsentligste opgaver. Når man fokuserer, er det fordi, noget er vigtigere end noget andet.

De kommunale bygninger er altid og tilbagevendende genstand for drøftelser, særligt i de kommunale budgetaftaler, både når det gælder vedligehold, bæredygtig ombygning og i forhold til bæredygtig nybygning. I den kommende tid forventes det, at der kommer et energidirektiv og grøn omstilling af de kommunale bygninger – i tillæg til behovet

Ansvarshavende redaktør

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Kystdirektoratet

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

rundt om i landet med hensyn til, hvordan mobiliteten passer ind i den kontekst, der er lige netop det sted, hvor man er – for eksempel i byklynger, mere enkeltstående byer, landet og øerne.

Jeg er overbevist om, at vi i det kommende år skal fokusere således, at vi i fællesskab kan tage hånd om de vigtige dagsordener og opgaver.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Abonnementspris Kr. 1049,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 169,- +moms inklusive forsendelse

Oplag

2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2024 hér! Scan med kameraet på din smartphone.

Temaindhold

LANDSKABSKARAKTERMETODEN – BEHOV FOR REVISION?

Landskabskaraktermetoden (LKM) er et vigtigt arbejdsredskab, når der skal planlægges for udvikling i det åbne land. Spørgsmålet er, om metoden i sin nuværende form er tilstrækkelig

SIDE 38

KTC ÅRSMØDE 2024

– KONFERENCENUMMER

DENNE UDGAVES TEMAER: KLIMATILPASNING

LEDELSE

MILJØLEDELSE, DER FORANKRER, SÆTTER GRØNNE FODSPOR

… det har de fundet ud af i Albertslund Kommune, der i 2008 som den første kommune i landet blev 100% miljøcertificeret. Siden droppede de miljøledelsessystemet, men vil nu genindføre det

SIDE 34

ÉT ÅR EFTER

STORMFLODEN DEN 20.-21. OKTOBER

Hvordan ruster vi os til næste gang?

SVENDBORG HAVN INVITERER VANDET IND OVER KAJKANTEN

”Epokegørende”, ”et helt nyt grønt Danmarkskort” og ”nyt kapitel i dansk landbrugshistorie”. De store ord stod i kø, da parterne i den grønne trepart inden sommerferien den 24. juni 2024 præsenterede Aftale om et Grønt Danmark.

SIDE 10

Vandet kommer. Men i stedet for at holde det ude vil man i Svendborg flere steder invitere det våde element ind over kajkanten.

SIDE 26

MED DE RIGTIGE DATA BLIVER ARBEJDET

MED KLIMATILPASNING BEDRE

For gode kokke betyder adgangen til råvarer i den rigtige kvalitet alt. Tilsvarende betyder adgang til de rigtige data særdeles meget for kommunernes arbejde med klimatilpasning.

SIDE 24

ENERGILAGRING:

MERE GRØN ENERGI TIL LAGRING OG FORBRUG I KOMMUNALE ENERGISAMFUND

HVEM LAGRER BILLIG GRØN ENERGI TIL DIG - I DIN KOMMUNE - I DIN LEVETID?

Har du medejerskab af grøn omstilling - i din kommune - i din levetid ?

Elproduktion til kostpris

Elforbrug til kostpris

Elhandel til markedspris

ENERGISAMFUND dk

Deltag eller tilmeld din kommune på energisamfund.dk og få mere viden om, hvordan din kommune og lokalsamfund balancerer elnettet med gevinst og lagrer billig grøn energi til forbrug, med batteri.

Klimaforandringer og klimasikring: En fælles samfundsopgave

3 En tid fyldt med reformer og behov for fokus

AFTALE OM ET GRØNT DANMARK

10 Månelandingsprojekt på dansk jord

17

Vi må genovergive os til vandet LEDER

TEMA: KLIMATILPASNING

12 Klimaforandringer og klimasikring: En fælles samfundsopgave

14 Vandet kommer – hvad gør vi?

17 Vi må genovergive os til vandet

20 Ét år efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023

22 Overløb fra vandløb: Nyt screeningsværktøj til oversvømmelser

24 Med de rigtige data bliver arbejdet med klimatilpasning bedre

Et øhav i verdensklasse

VELKOMMEN TIL SVENDBORG

26 Svendborg Havn inviterer vandet ind over kajkanten

28 Et øhav i verdensklasse

30 Østre Kaj: Bevaringsværdig og besværlig

TEMA: LEDELSE

32 Er du diplomat eller entreprenør? - ledelse på tværs af kommuner

34

Miljøledelse, der forankrer, sætter grønne fodspor

36 Skab eller dræb trivslen med situationsbestemt ledelse

PLANLÆGNING

38 Landskabskaraktermetoden – behov for revision?

40 Ny bydel i Vinge baseres på BYSTART

MILJØ

42 Samarbejde om økologi er en del af Næstved Kommunes klimaindsats

NATUR

44 En grøn norm for fremtidens byer

46 Få hængende haver og vild natur på byernes gavle

BYGGERI & EJENDOMME

48 Den kommunale bygherres implementering af nye klimakrav og EU-direktiver

50 EED og EPBD

53 Feldballe Friskole viser vej til biogent byggeri

32

Er du diplomat eller entreprenør? - ledelse på tværs af kommuner

40 Ny bydel i Vinge baseres på BYSTART

AFFALD & RESSOURCER

58 PFAS-rensning på deponier kræver langsigtet plan

NY I KTC BESTYRELSEN

KTC’s bestyrelse har fået et nyt medlem i Kreds Hovedstaden. Maj Green fra Gladsaxe Kommune overtager den ledige plads efter Elisabeth Gadegaard Wolstrup fra Ballerup Kommune. I den anledning har Maj Green svaret på fire spørgsmål, som giver et bedre kendskab til, hvem der repræsenterer KTC fra Kreds Hovedstaden.

HVILKEN ERFARING HAR DU FRA DET MILJØTEKNISKE OMRÅDE?

Jeg er en rigtig kommunenørd. Hele mit arbejdsliv har haft kommunerne og det tekniske område som omdrejningspunkt. Først i KL, hvor fokus jo var rettet mod at skabe de bedst mulige rammebetingelser for kommunerne, og de sidste mange år i Gladsaxe Kommune. Det giver mening for mig at understøtte de mange flittige folkevalgte, så de kan omsætte visioner og idéer til virkelighed. Jeg er især optaget af den strategiske byledelse og den store opgave, kommunerne løfter i forhold til at drive den grønne omstilling.

HVAD VIL DU GERNE BIDRAGE

MED I KTC’S BESTYRELSE?

Netværk betyder alt for, at vi kan udvikle vores organisationer og opgaveløsning. Jeg vil gerne være med til at udvikle KTC som et stærkt netværk for erfaringsudveksling og idégenerering. Og så er det vigtigt at opretholde den tætte relation

til KL, hvor vi kan stille kompetencer og viden til rådighed for løsninger, der spiller godt sammen med den kommunale virkelighed og peger fremad.

HVORDAN SER DU KTC

UDVIKLE SIG SOM FORENING?

Jeg synes, vi går en spændende tid i møde, hvor vi skal drøfte mission og vision for foreningen. Hvad er kerneopgaven og kerneværdierne? Det er en forening med en stolt og lang historie, men meget har været under forandring i de senere år. Jeg vil gerne bidrage til, at vi bliver skarpe på, hvad vi skal fokusere på fremadrettet, så vi opleves som værdiskabende for både medlemmer og samarbejdspartnere.

HVILKEN STYRKE SER DU, AT KTC HAR I FORHOLD TIL KLIMA, TEKNIK OG MILJØ?

At vi kan mønstre en meget bred vifte af faglighed og kompetencer, som vi kan sætte i spil – både for at berige hinanden og for at understøtte lovgivningsprocesserne, der tegner rammer for fremtidens opgaveløsning. Det gælder ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, hvor det i meget høj grad er kommunerne, der gør forskellen i forhold til, om vi når de ambitiøse mål.

MULIGHED FOR AT DELE PÅ TVÆRS

Alle kommuner arbejder med klimabudgetter i en eller anden grad, men der er mange forskellige måder at bygge et klimabudget op på. Derfor er KTC’s netværk for Klimabudgetter og Klimaregnskaber en oplagt mulighed for sparring og inspiration. Hør mere om det her:

Du er også velkommen til at kontakte Torben Mølgaard Frandsen på tmfra@frederikssund.dk

KONFERENCENUMMER KTC ÅRSMØDE 2024:

KLIMATILPASNING

– SAMMENHÆNG I INDSATSEN

Denne udgave af Teknik & Miljø rummer i tillæg til de brede bidrag en række spændende artikler om temaer fra årets oplægsholdere på KTC ÅRSMØDE 2024 samt konkrete cases fra værtsbyen Svendborg.

Stor tak til alle, der har valgt at videndele på konferencen og her i magasinet.

KLIMATILPASNING – sammenhæng i indsatsen

Den 24.– 25. oktober Hotel Svendborg

Hurtigere service til borgerne og mindre administrativt arbejde med den nye løsning til affaldsadministration.

• Al data samlet ét sted: Det giver effektiv og automatiseret sagsbehandling på tværs af faggrupper i kommunerne

• Baseret på InfoVision

• Tilbyder mulighed for integration til de mest udbredte renovatørsystemer og borgerapps.

Få gratis demo af WSP’s digitale affaldsløsning ved at kontakte: Morten Engedal på 4248 3484 eller morten.engedal@wsp.com

WSP – en af verdens førende rådgivere

TEKST

/ STINE JOHANSEN Direktør, KL

Månelandingsprojekt på dansk jord

”Epokegørende”, ”et helt nyt grønt Danmarkskort” og ”nyt kapitel i dansk landbrugshistorie”. De store ord stod i kø , da parterne i den grønne trepart inden sommerferien den 24. juni 2024 præsenterede Aftale om et Grønt Danmark.

Og det er ikke at tage munden for fuld. Resultatet af den grønne trepart er historisk, og med aftalen

lægger vi sporene til en fysisk forandring af det danske landskab, som vi kender i dag, og mange årtier frem. Med aftalen er der

Kortet viser de 23 Vandoplandsstyregrupper og deres 10 grupperinger, hvor de samarbejder yderligere

knæsat et princip om, at det lokale kendskab skal stå helt centralt, når de 40 mia. kr. fra Danmarks Grønne Arealfond skal udmøntes. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal se skov, hvor vi i dag ser marker, hvor vi skal høre flagspætten, hvor der i dag er stille, og hvor vi fortsat skal se et levende og bæredygtigt landbrug, der er med til at skabe mad til os alle og arbejdspladser i hele landet.

Det er kommunerne, med den lokale forankring, der skal balancere hensyn som natur, biodiversitet, byudvikling, erhverv osv. Alt dette skal ske i tæt samarbejde med de lokale natur- og landbrugsorganisationer. Det er ikke nogen let opgave med de mange interesser og hensyn, men kommunerne er klar. Danmark er de første til at gøre det her i hele verden. Det kan man vist godt kalde et månelandingsprojekt på dansk jord.

KOMMUNERNE I CENTRUM FOR EN AMBITIØS AREALOMLÆGNING

Kommunerne har siden 2010 stået i spidsen for at koordinere udtagning af landbrugsarealer i tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS’er). Her er der leveret på både vandmiljø- og lavbundsindsatsen. Derfor er det oplagt at bygge videre på denne organisering, når månelandingen skal lykkes. Og derfor udvides VOS’ernes opgave til at omfatte flere arealbaserede indsatser og med flere aktører ved bordet. Det er en stor og vigtig opgave, som vi skal lykkes med.

Kommunerne står for arealplanlægningen i Danmark. De kender arealerne, de kender aktørerne, og de mange dilemmaer der opstår, når arealplanlægning skal blive til virkelighed. De har med andre ord et overblik over alle puslespillets brikker, om det så er biodiversitet i skoven eller udvidelse af den lokale landsby. Kommunerne er derfor de rette til at få lagt puslespillet, så vi har et samlet billede, der frigiver

areal og forener interesser, skaber lokal forankring og den nødvendige opbakning.

Kommunerne er allerede i fuld gang med at realisere projekter. Alene siden indgåelse af landbrugsaftalen i 2021 har kommunerne påbegyndt cirka 200 lavbundsprojekter svarende til et areal på størrelse med tre gange Samsø. Dertil kommer de mange vandmiljøprojekter, som kommunerne har gennemført siden VOS’ernes oprettelse i 2010.

Nu skal der gennemføres endnu flere projekter i et højere tempo. Det kræver helhedstænkning og dialog på mange planer – lige fra den vigtige kontakt med de enkelte lodsejere til ambitiøs og strategisk arealplanlægning på tværs af kommuner. Her er det fundamentalt, at rammerne er klare og tilstrækkeligt attraktive for alle involverede parter.

Første lift-off er udarbejdelse af omlægningsplaner inden udgangen af 2025. Kommunerne skal, i samarbejde med de øvrige centrale aktører i de 23 VOS’er på tværs af landet, vise vejen til målopfyldelse. For at styrke den fælles kapacitet og helhedstænkning er VOS’erne gået sammen i 10 større grupper. Det er en vigtig prioritering med et enormt potentiale.

MANGE GRØNNE BRIKKER, MEN KUN ÉT BILLEDE

Vi står i en natur- og biodiversitetskrise. Naturen mangler ikke kun plads, den mangler også væsentlig pleje. Naturen skal fylde mere, et skridt på vejen er den kommende natur- og biodiversitetslov med mål om mindst 20 pct. beskyttet natur på Danmarks landareal samt yderligere fem større, sammenhængende nationalparker. Derudover er der indsatser som Natura 2000, Grønt Danmarkskort, de kommunale klimahandlingsplaner, omlægningsplaner og indsatser fra EU som Naturgenopretningsforordningen med genopretningsplaner. Vi skal sikre, at de mange planer komplimenterer og bygger oven på hinanden.

Men puslespillet er ikke samlet endnu. 250.000 hektar ny skov er endnu en brik. Skov kan levere på mange af de centrale målsætninger - klima, vandmiljø, natur og drikkevand. I første omgang prioriteres skov dér, hvor det også

gavner vandmiljøet, og urørt skov skal give markant mere beskyttet natur. Men der skal naturligvis også rejses skov for at sikre rent drikkevand. Alt dette er brikker i det store puslespil.

FLERE BRIKKER TIL

PUSLESPILLET OG ET DANMARK I BALANCE

Aftale om et Grønt Danmark fokuserer på, at Danmark fortsat skal have et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug. Derfor er det afgørende, at de robuste landbrugsarealer, som ikke indgår i arealomlægningsindsatsen, kan levere et større afkast. En arealeffektiv produktion indebærer blandt andet, at omstillingen af erhvervet sker på en måde, der understøtter en bæredygtig og højteknologisk produktion.

Men puslespillet indeholder flere brikker, end der er i Aftale om et Grønt Danmark. Kommunerne skal også planlægge for vindmøller og solceller, for udvidelse af byer i vækst, for ny produktion og for håndtering af de stigende vand -

masser. I KL er vi optagede af at bevare et Danmark i balance med attraktive arbejdspladser og erhvervspotentiale i hele landet.

ONE SMALL STEP FOR MAN, ONE GIANT LEAP … Det er som gennemgået ikke en lille opgave, der venter. For at kommunerne får de bedst mulige rammer, er det vigtigt, at regeringen og Folketingets øvrige parter får afsluttet forhandlingerne hurtigst muligt, så rammerne og økonomien er kendt.

Månelandingsprojektet kræver, at alle parter lige fra Christiansborg over kommunerne til den lokale landmand er sig sit ansvar bevidst, og vi får en aftale, der kan implementeres. Nu mangler vi bare en politisk aftale. Kommunerne venter ikke. Der ligger allerede klimahandlingsplaner, lokale samarbejder med landbrugsorganisationer, vandoplandsplaner og meget mere. Mange skridt mod en omstilling af Danmark, og kommunerne er klar til at tage det helt store skridt.

Det er et stort puslespil, der skal lægges i fremtidens Danmark.

Billedet er lavet ved hjælp af kunstig intelligens.

Klimaforandringer og klimasikring: EN FÆLLES SAMFUNDSOPGAVE

Vi har alle set dem – TV-billederne af oversvømmede huse og boligejere i vand til knæene i deres stuer og med alt deres indbo ødelagt . Klimaforandringer i form af mere nedbør og voldsommere vejr er en realitet. Det rejser det særdeles presserende spørgsmål, hvordan vi klimasikrer vores boliger

TEKST

/ PETER JAYASWAL

Direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering,

Finans Danmark

2023 blev det vådeste år, som nogensinde er registreret i Danmark, hvor det voldsomme vejr førte til klimaskader for over 5 mia. kr., og det Økonomiske Råd forventer en femdobling af skadesomkostningerne alene i forbindelse med stormflod, når klimaet forandres over de næste 100 år. Et estimat, som COWI har udarbejdet for Realdania i 2017, anslår, at vi om 100 år vil have udgifter på 43 mia. kr. årligt til at udbedre skader pga. oversvømmelse[1]. Det er f.eks.

skader på huse, erhvervsejendomme, indbo, biler mv.

I takt med, at vi i stigende grad mærker effekten af klimaforandringer i form af hyppigere og øgede nedbørsmængder og oversvømmelser i udsatte områder, bliver spørgsmålet om klimasikring da også stadig mere aktuelt og påtrængende.

BOLIGEJERNES OG SAMFUNDETS ROLLE I KLIMASIKRINGEN

For de ramte boligejere er over-

svømmelse en frygtelig oplevelse med både store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge. Derfor står emnet højt på den politiske dagsorden i Danmark, og det er også et tema, som vi i Finans Danmark er meget optaget af. Det er en samfundsmæssig opgave, der både er relevant for land- og byområder. Og det er en dagsorden, som alle aktører bør involvere sig i, så vi i fællesskab kan finde frem til de mest holdbare løsninger. Danske boligejere er generelt gode til at vedligeholde deres bo -

liger og påtage sig det ansvar, der ligger heri. Klimasikring handler ofte ikke om at forbedre, men om at fastholde boligens værdi.

Klimasikring er ligesom anden vedligehold den enkelte boligejers ansvar. Men vi ved også, at det kan være en stor opgave for den enkelte boligejer at løfte store klimasikringsprojekter. Og nogle tiltag til klimasikring kan ikke løses alene af den enkelte boligejer. Ved større fælles projekter, som f.eks. diger og afvandings-/vandopsamlingsanlæg, kan der være behov for at understøtte projekterne – f.eks. i form af bistand til de mere formelle krav – herunder regelgrundlag, ansøgninger til myndigheder og koordinering m.v.

REALKREDIT

OG KLIMASIKRING

Klimasikring kræver finansiering, og realkredit er en oplagt finansieringskilde til mange projekter. Vi har meget sikre realkreditobligationer i Danmark, og det ser vi med den store efterspørgsel fra investorerne, som søger det sikre afkast. Den høje sikkerhed bag obligationerne afspejler både lovgivningen bag realkreditfinansiering og realkreditinstitutternes praksis. Vi har kort sagt en dansk realkreditmodel, som giver billige lån til både boligejere og virksomheder.

Realkreditsystemet er underlagt en række krav, der sikrer stabiliteten i systemet og lave renter. Det drejer sig bl.a. om følgende:

· Kun lån med sikkerhed i fast ejendom indenfor en fast lånegrænse, 60-80 pct. (LTV), lån til offentlige myndigheder eller lån mod garanti fra en offentlig myndighed

Følge Finanstilsynets regler ved vurdering af en ejendomsværdi og udregning af lånebeløb

· Lånet må kun finansieres gennem udstedelse af realkreditobligationer

Overholde balanceprincippet

Der er ingen lovkrav til låneformål, dvs. adgang til friværdibelåning

Realkreditinstitutterne foreta -

ger også en kreditvurdering af låntager

Ser man på mulighederne for finansiering af klimasikring, kan der være tale om forskellige situationer og aktører, der kan være afgørende for mulighederne for at finansiere med realkreditlån: Låntager: Er det en enkelt husejer eller flere husejere i fællesskab/ forening, der ønsker at optage lånet?

Sikkerheder: Hvilket aktiv/tiltag ønskes finansieret? Kan tiltaget pantsættes og udgøre sikkerheden for lånet? Og medfører klimasikringen en forbedring eller sikring af aktivet, der belånes? Finansiering: Ønskes der penge- eller realkreditinstitutfinansiering? Denne sondring kan være vigtig, da der gælder forskellige lovkrav for penge- og realkreditinstitutter.

FOREBYGGELSE

FREMFOR UDBEDRING

Udbedring af klimaskader koster samfundet utroligt mange ressourcer. Men rent samfundsøkonomisk vil det give bedre mening at bruge flere ressourcer på forebyggelse. Vi skal derfor som samfund blive meget bedre til at forebygge klimaskader, og der er et stort behov for at tænke klimasikring ind i relation til den generelle infrastruktur i samfundet. De danske investeringer til at håndtere klimaforandringerne skal op i et helt andet niveau. Og der er behov for at stille os selv nogle af de svære spørgsmål, som f.eks. om der er områder i Danmark, som fremover ikke skal anvendes til beboelse. Her er klimasikring nødt til at spille en større og mere afgørende rolle i forbindelse med fremtidig byplanlægning. Der er behov for en politisk drøftelse af de svære spørgsmål. Der er samtidig brug for en samlet klimatilpasningsplan, der kortlægger alle de vigtigste problemer og indsatsområder i Danmark. Her er det meget vigtigt, at de gennemførte kommunale klimatilpasningstiltag, f.eks. opførelse af diger, kloake -

ringstiltag eller kystsikring, kommer til at indgå i det datagrundlag, som de forskellige aktører bruger i deres kortlægning af væsentlige indsatsområder. Det skal også afdækkes, om man kan give bedre muligheder for privat finansiering i klimasikringsprojekter. Desuden skal det afklares, hvor og hvordan der skal klimaforebygges, og om det er en national, kommunal eller privat opgave. Indsatsen for klimatilpasning bør således være en topprioritet for regering, Folketing, regioner og kommuner. Det er vigtigt, at det sker

Klimasikring er ligesom anden vedligehold den enkelte boligejers ansvar. Men vi ved også, at det kan være en stor opgave for den enkelte boligejer at løfte store klimasikringsprojekter

i et tæt samarbejde med forsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter, som er økonomiske sparringspartnere for de borgere og virksomheder, der rammes af naturforårsagede ulykker. Klimaforandringer i form af mere nedbør og voldsommere vejr er en realitet, og de hyppigere og øgede nedbørsmængder og oversvømmelser i udsatte områder nødvendiggør et øget fokus på klimasikring – ikke kun hos den enkelte boligejer, men også på tværs af de danske myndigheder.

Det er med andre ord en vigtig samfundsmæssig opgave, som bl.a. Finans Danmark - som en vigtig aktør - involverer os i. Målet er, at vi i fællesskab kan finde frem til de rigtige og hensigtsmæssige løsninger og få sat turbo på klimasikringen n

VANDET KOMMER – HVAD GØR VI?

Hvordan kan byer og kommuner beskytte sig mod fremtidens oversvømmelser? Klimaforandringerne påvirker allerede vores forhold til vand, og deres konsekvenser mærkes tydeligt i Danmark og de danske kommuner

TEKST / SOFIE

KJÆRSGAARD

DYBRO

Senior

Projektleder, Medansvarlig for Strategisk Byledelse, Dansk

Arkitektur Center

Det er klart, at vi ikke længere kan bygge, som vi har gjort tidligere – især ikke i lavtliggende og udsatte områder. Der er behov for en ny tilgang til byudvikling, hvor vi tager ansvar for at beskytte vores byer og landskaber mod de stigende vandmængder. Spørgsmålet er: Hvad gør vi nu? Det udforsker en ny udstilling ved navn Vandet kommer i Dansk Arkitektur Center (DAC).

BAG UDSTILLINGEN: VANDETS ROLLE I BYUDVIKLINGEN

Seniorkurator Pernille Stockmarr i Dansk Arkitektur Center har i arbejdet med udstillingen undersøgt, hvordan vandet påvirker både byer og planlægning.

-Vand er både en livgivende ressource og en trussel. Det er en kraft, der minder os om, hvor bittesmå elementer vi udgør i naturen, og hvor vigtigt det er at tilpasse os fremfor at kæmpe imod. Det kræver en ny tilgang til, hvordan vi

planlægger og bygger vores byer, siger hun.

Den indsigt har formet udstillingens indhold og kan inspirere kommuner til byudvikling, der kan være med til at rumme nogle af de udfordringer, klimaforandringer medfører.

Vandet kommer er titlen på Dansk Arkitekturcenter, DACs, nye udstilling

Katwijk.

PRAKTISKE EKSEMPLER

OG SANSEOPLEVELSER

Gennem konkrete eksempler fra både Danmark og udlandet viser udstillingen, hvordan byer kan gøres mere modstandsdygtige over for klimaforandringer. Visuelle og sanselige installationer fremhæver innovative løsninger, der kan

inspirere til at tænke langsigtet og strategisk. Udstillingen fokuserer på samspillet mellem mennesker, arkitektur og vand og demonstrerer, hvordan planlægning kan være med til at tackle fremtidens udfordringer.

For at gøre klimaforandringernes konsekvenser mere nærværende for de

Katwijk i Holland er et eksempel på hård kystsikring pakket ind i klitter og landskab, samtidig er der integreret parkering i diget, som er rekreativt til gavn for lokale og områdets turister.

besøgende, bruger udstillingen en række sanselige installationer. Gennem visuelle elementer illustreres, hvordan stigende vandstande og oversvømmelser kan påvirke fremtidens byer, mens lydinstallationer med regn, stormfloder og bølger skaber en atmosfære, hvor vandets kraft bliver fysisk mærkbar. Det åbner op for nye perspektiver – både for fagfolk og borgere. Uddrag fra Den danske Pavillon med Coastal Imaginaries, kurateret af Josefine Michau fra Arkitekturbiennalen i Venedig 2023, indgår som en del af udstillingen. Her er fokus rettet på naturbaserede designløsninger til at håndtere stigende havvand og stormflod. Besøgende kan opleve det scenografiske diorama Mermaid Bay af Christian Friedlander og visionsprojektet Copenhagen Islands af Schønherr Landskabsarkitekter, som viser forskellige måder at integrere vand i byudviklingen på.

KOMMUNERNES CENTRALE

ROLLE I KLIMATILPASNINGEN

Klimatilpasning er ikke kun et spørgsmål om beskyttelse mod vandmasser, men også om at kombinere vand, biodiversitet, bæredygtighed og nye fælles byrum.

Gør Danmark renere sammen med os

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Foto: Annie Buegel .

Vandet kommer, og vi må radikalt ændre vores tilgang til, hvordan vi arbejder med vores byområder og landskaber

-

Pernille Stockmarr

Det kræver stærke samarbejder og strategisk tænkning at sikre byerne både på kort og lang sigt. -Vandet kommer, og vi må radikalt ændre vores tilgang til, hvordan vi arbejder med vores byområder og landskaber, understreger Stockmarr.

Kommunerne spiller en central rolle i denne omstilling, og udstillingen præsenterer ikke blot visioner, men også konkrete eksempler, der kan inspirere danske kommuner til endnu mere handling. Der vises flere projekter, hvor byens

HVEM SKAL LEDE VANDET?

Vil du dykke mere ned i vand og de problematikker, der følger med, skal du lytte til DACs podcast Strategisk Byledelses afsnit ‘Hvem skal lede vandet?’ Her kan du lytte til Lars Fjendbo Møller, Mikkel Henriques og Henrik Vejre i en samtale om at navigere og planlægge for en usikker fremtid, at vi nogle steder skal være klar på, at vi må leve med mere vand, og at vi må sætte grænser for, hvad vi kan og vil beskytte. Find podcasten, ‘Hvem skal lede vandet?’ der, hvor du plejer at lytte eller via linket her: www.dac.dk/podcasts

https://podcasts.apple.com/dk/ podcast/hvem-skal-lede-vandet/ id1531451763?i=1000665985148

Se mere: www.dac.dk/udstillinger/vandet-kommer

åndehuller som grønne områder, søer, lavninger, parker og gader er med til at øge byens modstandsdygtighed, hvor vandhåndtering kombineres med rekreative naturområder og illustrerer, hvordan klimatilpasning kan forbedre både miljø og livskvalitet. Udskiftning af beton og asfalt med permeable materialer, jord og beplantning fremmer både vandhåndtering og flere steder biodiversiteten, hvilket giver kommuner en værdifuld strategi til at gøre byerne mere attraktive og samtidig modstandsdygtige over for fremtidige klimahændelser.

INTERNATIONALT

PERSPEKTIV

OG DANSKE LØSNINGER

Kystbeskyttelse er et centralt tema i udstillingen, med initiativer fra

både Danmark og udlandet. Eksempler som Køge Bugt-projektet og Svendborgs Blå Kant viser, hvordan gode løsninger tilpasser områderne til stigende havvandstande og andre klimatiske udfordringer. Et internationalt eksempel er et kystsikringsprojekt i den hollandske by Katwijk, som vi har besøgt med Strategisk Byledelse. Her er klitterne, som har beskyttet baglandet i årevis, begyndt at erodere, hvilket har skabt behov for at sikre byen mod oversvømmelser og stormfloder. Løsningen i Katwijk er en kombination af et dige og sandfodring af kysten, som ikke blot beskytter området, men også skaber merværdi for lokalsamfundet. På den måde er kystsikringen integreret med byen, hvor diget er kombineret med en parkeringskælder og overdækket med klitter og sand. Det giver en robust kystbeskyttelse og funktionelle løsninger, der imødekommer byens behov for rekreative områder og parkeringspladser. Samtidig er det udført, så det føles naturligt og harmonisk i forhold til det omkringliggende landskab og byen. Udstillingen Vandet kommer opfordrer de besøgende til at gentænke fremtidens byer i lyset af de presserende klimaforandringer. Med fokus på både handling og forberedelse lægger udstillingen op til refleksion. Gæsterne forventes at forlade udstillingen med en skarpere indsigt i klimakrisens konsekvenser og en klar forståelse af de innovative løsninger, der kan bringes i spil.

Pernille Stockmarr er seniorkurator på udstillingen Vandet kommer.

Foto: (C) DAC.

Et tværsnit af området i Katwijk i Holland.

Tegning: (C) OKRA.

Vinderteam

fra Arkitektforeningen og Dreyers Fond:

Vi må genovergive os til vandet

Et team med tegnestuen Schønherr, tegnestuen Pax, landinspektørvirksomheden LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg, er kåret som vinder af konkurrencen Vandets Veje. Formålet med konkurrencen er at skabe konkrete visioner og scenarier for, hvordan områder, hvor vandet løber os over ende, kan genoprettes til naturrige og attraktive områder for bosætning og lokal dyrkning af fødevarer.

TEKST /

THEA JESSEN

KRISTENSEN

Journalist, LE34

Arkitektforeningen og Dreyers Fond har netop annonceret team

Schønherr-Pax-LE34Jacob Wamberg som ét af de tre vinderteams af konkurrencen Vandets Veje. I alt deltog 21 tværfaglige teams i konkurrencen. Nu

venter der de tre vinderteams et intenst efterår, hvor der skal udtænkes og gennemtænkes nye løsninger for, hvordan vi skal bo, leve og arbejde i et lille land med et stort problem.

”Vandet er ved at løbe os over ende. Nogle steder i en sådan grad,

at det ikke giver mening at kæmpe imod det men i stedet udnytte, at det flyder frit,” står der i konkurrenceoplægget. Ét af disse steder er Grenaaen og oplandet omkring Kolindsund på

OM TEAMET

SCHØNHERR har mange års praksis indenfor restaurering af kultur- og naturarv, landdistriktsudvikling, naturgenopretning, klimatilpasning og destinationsudvikling. Over de senere år har Schønherr gennem en række udviklingsprojekter undersøgt, hvorledes vores byer og landskaber kan transformeres ift. de store samfundsudfordringer - alle med udgangspunkt i en nøje læsning af landskabet.

Som teamets hovedrådgivere vil Schønherr have ansvar for den overordnede proces og planlægning af klimatilpasning, transformation af landbrugsarealer og naturudvikling.

PAX architects er en ung, men erfaren tegnestue, som skaber indlevet og nærværende arkitektur i alle fagets skalaer - fra planlægning til konstruktion og detalje. Bygningstransformation og bæredygtighed er et kerneområde i både værdisæt og realiserede projekter, hvor mennesket og naturen altid er i centrum.

LE34 har som landets største rådgivende landinspektørvirksomhed en lang historisk tradition for håndtering af arealer og rettigheder og har specialiseret sig i rådgivning på projekter relateret til den grønne omstilling: Fra identificering af mulige arealer for VE-anlæg, til multifunktionel jordfordeling og udtagning af lavbundsjorder. Fra identifikation af vigtige naturog miljøkonsekvenser af nye anlæg til opmåling, afsætning og rettighedserhvervelse.

Jacob Wamberg Dr.phil., kunsthistoriker, deltager i både interne og eksterne workshops, hvor han bidrager med nye perspektiver, ligesom han deltager i en samfundsrelevant og perspektiverende formidling af holdets visioner for Grenaaens vandopland. Som kunsthistoriker og forsker har Jacob stærk interesse for tværvidenskabelige spørgsmål. Hvordan kan kunsten forbindes med sit miljø og sin tid? Hvordan kan teoretiske linser som sociologi, psykoanalyse, biosemiotik, teknologi og naturopfattelse bruges til at se nye sammenhænge mellem kunst, landskab og samfund? Hans virke er båret af kunstens forhold til evolution i bredeste forstand, fra kulturel over biologisk til kosmisk evolution. I årtier har han arbejdet med en idé om, at kulturen ikke kan holdes på afstand af naturen, men må sammenflettes med den.

Djursland, og det er dette område, som team Schønherr-Pax-LE34Jacob Wamberg skal arbejde videre med.

UDFORDRINGEN

Den systematiske skovfældning og dræning af lavtliggende jorder til omdannelse til agerbrug har siden 1800-tallet gjort Danmark til et ekstremt tilfælde af overkultivering af natur. Hver en plet på danmarkskortet er udmatrikuleret og reguleret. Men klimaforandringerne udfordrer vores syn på, hvordan fremtidens landskaber

skal se ud. Og med det øgede pres, som i fremtiden vil komme, spiller vores vådområder og lavtliggende jorder en vigtig rolle som en betydningsfuld natursvamp – også i Grenaaens vandopland, siger Mi Koudal Randlev, arkitekt og partner i tegnestuen Shcønherr. Klimaforandringerne betyder store udfordringer for den udbredte dræning af vådområder – også af Grenaaens vandopland. Det har fungeret hidtil, men ikke længere: På den ene side ekstremregn med tilhørende oversvømmelser, på den anden periodisk

Vi ser et enormt potentiale i at transformere og gentænke den eksisterende bygningsmasse i et landskab, hvor vandet igen får lov at flyde frit

- Mads Rudi Lassen, arkitekt og grundlægger af tegnestuen Pax.

omdannelse til tørre, udbrændte landskaber.

- Vi må stille spørgsmålet, om det er muligt at se anderledes på den matrikulering af landet, som er grundlaget for reguleringen, vi kender i dag. Størstedelen af Danmarks areal er privatejet, matrikuleret og belånt. Privat ejerskab er en helt grundlæggende præmis, der skal respekteres og håndteres, hvis vi ønsker et landskabeligt paradigmeskifte, med en anerkendelse af naturens grænseløshed, fortæller Gert M. Henningsen, forretningschef for LE34 Miljø, Plan & Jura.

LØSNINGEN

– HVOR FINDES DEN?

At konkurrencen finder sted på et tidspunkt, hvor Geus kan dokumentere, at grundvandet står særdeles højt i forhold til normalen for årstiden, nogle steder endda rekordhøjt, understreger behovet for at finde nye løsninger. - Vi ser et enormt potentiale i at transformere og gentænke den eksisterende bygningsmasse i et landskab, hvor vandet igen får lov at flyde frit - et landskab, som

skaber grobund for nye pejlemærker, der giver næring til alternative økonomier og boformer, som styrkes i samklang med naturen. Vi ønsker at gå forrest mod en mere ansvarlig bygningskultur, med særligt fokus på bæredygtig transformation, genbrug af byggematerialer og brug af biogene materialer, forklarer Mads Rudi Lassen, arkitekt og grundlægger af tegnestuen Pax.

KULTURHISTORISK

BLIK

Denne genfortolkning forudsætter en ny tilgang, som omfatter alle de fysiske og juridiske forhold som jorden, byerne, landskabet er omfattet af. Derfor besidder team Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg en bred tværfaglighed.

- Frigivelsen af vandet til at gå over sine hidtidige bredder fører til en ny og mindre kontrolleret form for landskab. Over tid vil dette blive en bevægelse mod et mere pastoralt terræn, der i yderste konsekvens ikke længere er inddelt efter private jordlodder og skel. I stedet genopstår en våd fælled, et fællesareal, der lægger op til en mere an-

Vi må stille spørgsmålet, om det er muligt at se anderledes på den matrikulering af landet, som er grundlaget for reguleringen, vi kender i dag

- Gert M. Henningsen, forretningschef for LE34 Miljø, Plan & Jura.

delspræget økonomi. Genovergivelsen til vandet vil blive en ny ramme for naturudvikling og klimatilpasning, der iscenesætter og forsoner sig med fødevareproduktionsteknologiske muligheder, erhvervsliv, turisme og fremtidens bosætning i landsbyerne omkring Kolindsund på en måde, hvor økosystemer og drikkevandsbeskyttelse er værdiskabende på alle parametre, siger Jacob Wamberg. Resultat af teamets undersøgelser og udvikling af konkrete idéer og løsninger bliver efter planen præsenteret i februar 2025 sammen med de to øvrige udvalgte teams n

ÉT ÅR EFTER STORMFLODEN DEN 20.-21. OKTOBER 2023

Hvordan ruster vi os til næste gang?

TEKST / LENE BONDE

Specialkonsulent, Kystdirektoratet

IMange diger er bygget for 5060 år siden. Her tages prøver af et dige for at kunne vurdere konstruktionens styrke – nu og på sigt.

de seneste år har vi set hyppige oversvømmelser fra vandløb og søer: Billeder af huse, der står i vand til op over soklen, mens beboerne kæmper for at begrænse skaderne, har optrådt alt for ofte i medierne. Til gengæld var det efter en årrække uden større ekstremhændelser, at Danmark i andet halvår 2023 blev ramt af to stormfloder. Stormfloden den 20. til 21. oktober hærgede i den sydlige del af Danmark, mens december-stormfloden ramte nord for bælterne. Disse ekstremhændelser har sat en tyk streg under, at vand er en af Danmarks store udfordringer med klimaforandringer.

DET BLIVER VÆRRE ENDNU

Desværre ser det ud til, at udfor-

Thorsten Piontkowitz leder Kystdirektoratets indsats for løbende at udvikle og forbedre datagrundlaget for kommunernes arbejde med klimatilpasning.

dringen vokser i fremtiden. DMI forudsiger, at regnvejr, der er så kraftige, at de nu kun forekommer én gang per 10 år i Danmark, i slutningen af dette århundrede vil indtræffe mere end én gang hvert 6. år. Hvor meget hyppigere afhænger af de fremtidige udledninger af drivhusgasser.

Ifølge DMI’s fremskrivninger vil også stormfloderne ramme voldsommere. Middelvandstanden i havet stiger, derfor vil en storm -

flod potentielt få alvorligere konsekvenser, da vandet kan presses højere op over terrænet. I slutningen af århundredet vil en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, kunne indtræffe omtrent hvert andet år.

PLANLÆGNING ER AFGØRENDE

- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark kommer til at ruste os til at håndtere mere vand i fremtiden. Kommunerne og de enkelte grundejere har ansvaret for at beskytte sig selv og deres ejendom mod oversvømmelse. I Kystdirektoratet arbejder vi derfor på at levere et datagrundlag, som gør det muligt lokalt at planlægge for en klog og helhedsorienteret håndtering af oversvømmelser, siger Thorsten Piontkowitz, der er kontorchef i Kystdirektoratet med mere end 25 års erfaring med kystteknik.

FLERE OMRÅDER

I SÆRLIG RISIKO

Kystdirektoratet udvikler og forbedrer løbende modeller og

Vandet stod højt i gaderne i Aabenraa. I baggrunden anes en dagligvareforretning og foderstof-virksomheden Ewers.

analysemetoder til den nationale vurdering af oversvømmelsesrisikoen. Det afspejler sig blandt andet i det forslag til udpegning af særligt oversvømmelsestruede områder, som Kystdirektoratet netop har sendt i høring hos kommunerne. På baggrund af den seneste nationale risikoanalyse foreslår Kystdirektoratet at udvide antallet af kommuner, der rummer særligt oversvømmelsestruede områder, fra 27 til 51. Tidligere var kun et enkelt område udpeget på grund af risiko for oversvømmelse fra vandløb (Storåen i Holstebro), men nu peges der på yderligere to områder, som kan være truet af oversvømmelse fra søer og vandløb, nemlig systemet ved Himmelbjergsøerne og Arresø.

Nick Schack Halvorsen, projektleder på den nationale risikovurdering, forklarer hvorfor:

-Data viser en stigende oversvømmelsesfare fra vandløb. Det underbygges af en rundspørge, som vi har foretaget hos landets kommuner, som allerede nu melder om flere oversvømmelser bl.a. fra å-systemer og søer gennem de seneste år. Samtidig peger prognoserne på, at vi også fremover vil se fortætning af nedbøren med skybrud om sommeren og langtidsregn om vinteren.

NYE METODER FORBEDRER

DATAGRUNDLAGET

Kommuner med områder, der ender med at indgå i den endelige udpegning som særligt oversvømmelsestruede, skal udarbejde en risikostyringsplan. En plan for, hvordan kommunen vil håndtere oversvømmelser fx gennem planlægning, beskyttelse og beredskab.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne har det bedst mulige datagrundlag, og derfor har Kystdirektoratet optimeret metoden til national risikovurdering:

• Oversvømmelsesfaren findes gennem en dynamisk modellering af stormflodens udbredelse og dybde. Dette opnås med værktøjet SFINCS, der leverer et langt mere pålideligt datagrundlag, end det tidligere har været muligt med Havvand på Land. Modellens resultater er testet op mod reelle vandstande under stormfloden i oktober 2023.

• Kortlægning af bidrag fra vandløbsoversvømmelser under stormflod. Det højtstående havvand bremser eller blokerer vandløbsvandets udløb i havet. Det skaber opstuvning i vandløbet, som kan give oversvømmelser. Modellering af sammenfaldende hændelser mellem vandløb og hav videreudvikles.

• Gennem optimering af modellerne og styrket regnekraft er den potentielle økonomiske skade udregnet i langt større detaljeringsgrad på nationalt niveau.

• For første gang inkluderes social sårbarhed ved anvendelse af en model, som måler på ekstremhændelsers effekt ud fra et socialt sårbarhedsindeks. Desuden kortlægges oversvømmelsens effekt på mennesker i områder, som indirekte er berørt af oversvømmelsen, fordi de er ramt af nedbrud i samfundskritiske tjeneste og ydelser.

RISIKOSTYRINGSPLANEN

ER ET GODT VÆRKTØJ

-Ingen kommune har ubegrænsede midler til indsatsen mod klimaforandringer, og netop derfor er det nyttigt for kommunen at udarbejde en risikostyringsplan – uanset om kommunen er en del af udpegningen eller ej. Udgangspunktet for risikostyringsplanen er en afdækning af de lokale udfordringer og sammenhæn -

Stormfloden i oktober 2023 forvoldte store skader på sommerhusene ved Hejsager Strand nær Haderslev.

ge på tværs af alle områder i kommunen. På den baggrund kan der prioriteres, så man lokalt får mest klimatilpasning for pengene, siger Thorsten Piontkowitz. Han understreger, at kommunerne har mulighed for at få vejledning fra Kystdirektoratet under udarbejdelsen af risikostyringsplanen.

VURDERING AF DIGERNES STYRKE

Et andet tiltag, som Kystdirektoratet har iværksat, som en del af den generelt forbedrede varsling af oversvømmelser, er en vurdering af de eksisterende digers styrke. Der tages fysiske prøver af diger rundt om i landet for at kende deres robusthed i en ekstrem situation.

Når resultaterne foreligger, vil disse indgå i varslingssystemet og tilgå kommuner og digelag.

SAMARBEJDE ER AFGØRENDE

- Der vil komme nye stormfloder og oversvømmelser. Mange kommuner planlægger eller arbejder derfor allerede med klimatilpasningsprojekter. Og den dialog, vi har med dem, understreger for mig, at det er ved videndeling og samarbejde og på tværs af sektorer og i lokalområderne, at vi som samfund ruster os bedst muligt mod fremtidens ekstremhændelser, siger Thorsten Piontkowitz n

OVERLØB

NYT SCREENINGSVÆRKTØJ

TIL OVERSVØMMELSER

Fremtidens klima bliver vildere og voldsommere. Ifølge DMIs klimaatlas kommer der mere nedbør om vinteren og flere, kraftigere skybrud om sommeren. Med øget og kraftigere nedbør kommer også flere oversvømmelser fra vandløb . Det kunne allerede ses, da der sidste år blev slået nedbørsrekord med store oversvømmelser i vinteren 2023-2024 som følge. Klimadatastyrelsen har i flere år lavet oversvømmelsesscreeningskort, som er afledte produkter af Danmarks Højdemodel (DHM). Nu er der blevet lanceret første udgave af et nyt screeningsværktøj ”Overløb fra vandløb”.

TEKST / JONAS KESBY

LAURSEN, Klimadatastyrelsen

”Overløb fra vandløb” er et oversvømmelseskort, der er beregnet på basis af detaljerede terrændata i DHM. Produktet anvendes til screening af oversvømmelser fra vandløb. Det er særligt relevant, når det regner meget, og vandløbene fyldes med vand, eksempelvis ved skybrud eller i perioder med langvarig eller kraftig regn. Her kan ”Overløb fra vandløb” nemt og hurtigt vise den mulige udbredelse af vand på terræn ved stigende vandstande i vandløbet, som figur 1 viser et eksempel på.

”Overløb fra vandløb” er et oversvømmelseskort, der egner sig til hurtige lokale analyser af oversvømmelser. Det viser relative vandspejlsstigninger, som er beregnet i forhold til en kote i vandløbet kaldt ”basiskoten”. Den repræsenterer vandspejlet i vandløbet,

da området blev kortlagt til højdemodellen, som dog er blevet udglattet, så den altid har et faldende forløb i vandløbet. ”Overløb fra vandløb” viser det stigende vandspejl i 10 cm intervaller op til en maksimal vandspejlsstigning på 6 m. ”Basiskoten” er også tilgængelig til anvendelse, hvilket betyder, at man kan relatere vandstandsmålinger fra vandløb eller modelberegninger til en oversvømmelse. ”Basiskoten” fortæller, hvilken kote vandet stiger fra, og ”Overløb fra vandløb” viser udbredelsen af vand på terræn for en given vandspejlsstigning. Sammen giver det mulighed for at illustrere en given oversvømmelse for en vandstandsmåling eller -modelberegning.

Vandspejlsstigningen foretages ensartet i hele vandløbet, og der tages ikke højde for opstuvningseffekter, hældningen af vandløbet eller det tidslige aspekt af en oversvømmelse. Dette betyder at ”Overløb fra vandløb” er et relativt simpelt screeningsværktøj, der viser en mulig udbredelse af vand. Produktet er landsdækkende, men vil typisk anvendes til lokale undersøgelser af vandløbssystemer, da vandspejlsstigningen i vandløb kan variere meget over større områder.

”Overløb fra vandløb” har en række forskellige anvendelser. Der er mulighed for at arbejde med screeningsværktøjet meget specifikt, til at undersøge bestemte oversvømmelser, der tidligere er hændt. Hvis man har vandstandsdata for disse, kan man oversætte det til en udbredelse af vand på det omkringliggende terræn. Alternativt kan man arbejde med screeningsværktøjet mere interaktivt. Man har mulighed for at undersøge potentielle fremtidige oversvømmelser på flere måder. Enten ved at undersøge de resulterende oversvømmelser af bestemte stigninger af vandspejlet i vandløb, eller ved at undersøge hvor meget vandspejlet skal stige i vandløbet, før bestemte områder eller en given matrikel kan blive oversvømmet. Af denne grund er screeningsværktøjet meget relevant i forbindelse med det voldsommere vejr i fremtiden

Figur 1: Screening af mulig oversvømmelse i Horsens fra Bygholm Å, der løber igennem byen. Oversvømmelsen er ved 1,5 meters vandspejlsstigning i ”Overløb fra vandløb”-screeningsværktøjet.

og dertilhørende klimatilpasning. Det kan altså anvendes som screeningsværktøj for hidtil usete vandspejlsstigninger i vandløb og til simple analyser af kendte oversvømmelsesproblemer.

FRA VANDSTAND

I VANDLØBET TIL OVERSVØMMELSE PÅ TERRÆN

En åbenlys anvendelse af screeningsværktøjet er at undersøge den mulige udbredelse af vand på terræn ved givne vandstande i et vandløb. Hvis vandstanden i mit vandløb er 3 meter, hvor stor er oversvømmelsen så? Det kan ”Overløb fra vandløb”, sammen med ”Basiskoten”, give en hurtig visning af. Når man kender vandstanden i vandløbet, kan basiskoten fortælle, hvilket lag der skal vælges i ”Overløb fra vandløb”. Hvis vandstanden i et vandløb er målt til 3 meter, og basiskoten, i samme punkt som vandstanden er målt i, er 1,8 meter, så kan en relativ vandspejlsstigning på 1,2 meter bruges i ”Overløb fra vandløb”, for at vise den mulige udbredelse af vand på terræn. Det giver et hurtigt overblik over den potentielle oversvømmelse.

SAMMENLIGNING MED VIRKELIGHEDEN OG

MODELBEREGNINGER

Vinteren 2023-2024 havde flere store nedbørshændelser, som resulterede i oversvømmelse af Værebro Å. Det gav anledning til at indsamle dronebilleder af et afgrænset område af ådalen i februar 2024. De optagede dronebilleder blev digitaliseret og gav mulighed for sammenligningen med ”Overløb fra vandløb”, set på figur 2. Der er god overensstemmelse mellem den faktiske oversvømmelse og ”Overløb fra vandløb”. Dog findes der nogle enkelte forskelle i yderområderne af oversvømmelsen, der kan være konsekvens af den meget våde vinter, som kom før denne hændelse. Sammenligningen er dog generelt god, og viser at ”Overløb fra vandløb” her ligner virkeligheden. For at sammenligne ”Overløb fra vandløb” med andre, større oversvømmelser, er der opsat en hydrodynamisk model for Værebro Å. En sådan model beregner oversvømmelser i høj detaljegrad baseret på en række input, som vandføring,

vandstand, DHM, tværsnitsprofiler. Sammenligningen ses i figur 3. Her er områderne som ”Overløb fra vandløb” og modellen oversvømmer også de samme. Der er dog en tendens til, at ”Overløb fra vandløb” altid har større udbredelse end modelberegningen. Her opleves forskellene mellem de to oversvømmelsesanalyser. ”Overløb fra vandløb” er uafhængig af tid, og vandet løber principielt over brinkerne uendeligt for at nå maksimal udbredelse ved en bestemt vandstand. Modelberegningerne er dynamiske, og varierer derfor over tid. Hændelsen, som modellen er baseret på, når aldrig den maksimale udbredelse, da vandstanden når at falde igen.

Dette illustrerer forskellene mellem disse to muligheder for

oversvømmelsesanalyse. Den hydrodynamiske model er afhængig af store mængder kendskab, viden og data, og giver derfor mere præcise resultater, hvor at ”Overløb fra vandløb” er et screeningsværktøj, der kan anvendes til hurtige analyser med få tilgængelige data n

HAR DU INPUT?

Hvis I afprøver ”Overløb fra vandløb” og har kommentarer eller bemærkninger, må I meget gerne henvende jer til jolau@kds.dk. Vi er meget interesserede i at høre om jeres brug og feedback til produktet.

Figur 2:

Sammenligning mellem ”Overløb fra vandløb” (lyseblå) og udbredelsen af en oversvømmelse fra februar 2024, der er vist ved digitaliserede dronebilleder (mørkeblå) i et områdeVærebroomkring Å.

Figur 3:

Sammenligning mellem ”Overløb fra vandløb” (lyseblå) og maksimal udbredelse for hydrodynamiske modelberegninger (mørkeblå) for en afstrømningshændelse i januar 2011.

MED DE RIGTIGE DATA BLIVER ARBEJDET MED KLIMATILPASNING BEDRE

For gode kokke betyder adgangen til råvarer i den rigtige kvalitet alt. Tilsvarende betyder adgang til de rigtige data særdeles meget for kommunernes arbejde med klimatilpasning.

TEKST / HENRIK DISSING

Danmarks Miljøportal & METTE

WINSLØV GRØN

Høje Tåstrup Kommune

Danmarks Miljøportal arbejder for at kunne levere alle relevante data i en tilgængelighed og et format, der muliggør en omkostningseffektiv anvendelse. Og her er der nok at tage fat på, da vanddata i Danmark i ganske mange tilfælde er fragmenterede både i deres lokalisering og formater, hvorved anvendelse på tværs af det oprindeligt påtænkte formål er besværligt og bekosteligt.

Vanddata fra staten, kommuner, regioner og private har indtil nu været placeret i forskellige systemer, og eksisterer i forskellige formater således, at de ikke har kunnet bruges på tværs af de

offentlige systemer. Derfor har vi på baggrund af en fællesoffentlig datamodel og referencearkitektur udviklet et samlet dataøkosystem, der harmoniserer hydrometri-data både for overfladevand og terrænnært grundvand således, at disse både kan uploades og tilgås via brugervenlige løsninger. Løsningen dækker hele processen fra opsætning af loggere, administration og overvågning af loggere, tilkobling af loggerdata til stationer, administration af stationsoplysninger, oprettelse af metadata, kontrolmålinger, kvoter osv. Dette er på data-ind siden centreret omkring VanDa Hydrometri-databasen og kan tilgås fra

Miljødata.dk, der er åben for alle, hvor der udstilles både nye og historiske rådata fra hav, søer og vandløb. Professionelle IT-brugere kan up- og downloade via API’er.

HYDROMETRIDATA

ANVENDES

AF DMI OG KOMMUNER TIL NYE FORMÅL

Konkret muliggør systemet, at data oprindeligt skabt til at håndtere stoftransport-beregninger eller grødeskær pludselig får ekstra værdi på samfundsplan, da data nu kan anvendes til flere formål. Men det har krævet en investering i et system til harmonisering af data. Med det nye system er det nu muliggjort, at data fra loggere til måling af vandstand og vandføring i vandløb såvel som grundvandspejlinger i realtid kan anvendes af DMI, når de om kort tid skal levere varslinger om oversvømmel -

MÅLEBORDSBLAD 1900-1940

Pejleserie 1920-2020 (Kilde: HIP) for to udvalgte boringer i Høje Taastrup Kommune (røde stjerner). Kortet til højre viser nuværende ejendomme med kældre (sorte firkanter), lagt over målebordsbladet fra perioden 1900-1940. Målebordsbladet viser, at området førhen har været drænet (blå linjer), inden at det blev udstykket i 60’erne, i en periode hvor pejleserierne viser, at grundvandsstanden i det primære magasin har været lav.

ser af vandløb, såvel som kommuner, der arbejder med skybrudsplaner og problemer med terrænnært grundvand.

I dag har omkring 450.000 boliger under en meter til grundvandet det meste af året ifølge regeringens klimatilpasningsplan. Grundvandet er de seneste 30 år steget en meter, og det vil formentlig stige mere på grund af klimaforandringerne, så oversvømmelser på grund af nedbør eller stigende havvand kan gøre nogle områder ubeboelige.

Derfor får kommuner og vandselskaber ifølge regeringen en ny opgave i at finde løsninger, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. For at de kan gøre det bedst muligt, samles alle de data fra målinger af grundvandet, som både stat, kommuner, regioner og forsyningsselskaber foretager rundt omkring i landet, nu hos Danmarks Miljøportal, så alle kan finde dem ét sted.

HØJE TÅSTRUP KOMMUNE

HAR SÆRLIGT FOKUS PÅ

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND

Høje Tåstrup Kommune har særligt fokus på problemer forbundet med terrænnært (højtstående) grundvand i Tåstrup-Valby området. Dette område var tidligere et vådområde, men blev drænet og bebygget i 60’erne med parcelhuse med kælder.

Samtidig foregik der indvinding af drikkevand i området, så grundvandsspejlet stod lavt. Imidlertid blev vandindvindingen opgivet som følge af fund af klorerede opløsningsmidler, pesticider og

nikkel, og da de senere år samtidig har budt på stigende regnmængder, der påvirker grundvandsstanden, er der opstået problemer i en række boliger.

Problemet er delvist afhjulpet af, at HT fjernvarme har etableret boringer til grundvandssænkning. Det terrænnære grundvand oppumpes og anvendes til at producere fjernvarme. Både behovet for fjernvarmeproduktion og grundvandssænkning er størst i vinterhalvåret, og på den måde skabes en afbalanceret merværdiløsning. HT fjernvarme kan dog ikke holde pumperne kørende i perioder, hvor elprisen er høj, da organisationen er underlagt lov om energiforsyning og kun kan gøre dette, når det er økonomisk rentabelt. Det betyder, at elprisen er afgørende for, om pumpen kan holdes tilstrækkeligt kørende til at holde boligejernes kældre tørre, og derfor arbejdes der stadig på en mere langsigtet løsning.

Kommunen indgår derfor i et EU-projekt med fokus på viden og løsninger for højtstående terrænnært grundvand, der påbegyndes i 2025 og løber over de næste 8 år. Udgangspunktet er, at partnerkommunerne skal opbygge viden, der kan bidrage til en række forbedringer af kommunernes risikokortlægning, beslutningsværktøjer og vejledninger. Projektet har på sigt også som formål at opbygge ny kommunal praksis for, hvordan

terrænnært grundvand kan håndteres, herunder med merværdi-løsninger, samt at skubbe til de lovgivningsmæssige barrierer ift. forsyningernes muligheder for at spille en større rolle. Samlet betyder dette, at kommunen fortsat skal arbejde med problemstillingen, og udgangspunktet for dette er at have de rigtige data. Her hjælper det nye system kommunen, idet deres indberetning af data via Danmarks Miljøportal både kan tilgås og anvendes til dette formål, men samtidig deles videre til Jupiterdatabasen og værktøjer som HIP og KAMP samt DMIs arbejde med oversvømmelsesvarsler. Dermed tilgodeses alle interesser n

DEL DINE VANDDATA

Ny viden og nye dataværktøjer, som giver mere præcis viden om hydrologiske forhold, nu og i fremtiden, kan bruges til lettere udveksling af data mellem myndigheder og udvikling af nye kommercielle it-services samt en række andre funktioner, ikke mindst for at håndtere fremtidens klimatilpasningsproblemstillinger, som endnu ser ud til at vokse.

Jo flere data, jo bedre. Alle, der indsamler data om vandstand og vandføring, opfordres til at bidrage med sine data til systemet. Kontakt Miljøportalens support support@miljoeportal.dk omkring adgang og brug.

Svendborg Havn inviterer vandet ind over kajkanten

Vandet kommer. Men i stedet for at holde det ude vil man i Svendborg flere steder invitere det våde element ind over kajkanten.

Havn.

Få havne har så malerisk en placering som Svendborg Havn; ved porten til øhavet, for foden af en bakkeskråning, hvor den gamle købstad rejser sig over den. Men netop den placering gør også havnen udsat for oversvømmelsebåde udefra og oppefra.

TEKST / AMALIE HYPOLIT

Kommunikationskonsulent, Svendborg Kommune

Derfor har man i Svendborg Kommune længe arbejdet med at finde den rette løsning på, hvordan man tilpasser byen og havnen det klima, vi i Danmark forventer at se meget mere af i fremtiden. Med kommunens klimahandleplan er der sat et mål om, at kommunen senest i 2050 skal være robust overfor kommende klimaforandringer.

Men hvordan beskytter man byens værdier, samtidig med at man bevarer den nære kontakt mellem land og vand, som er så vigtig for byens identitet? Skal alt beskyttes for enhver pris – og hvem skal betale?

Efter mange svære overvejelser står kommunen nu med en nuanceret løsning, som beskytter det allermest sårbare, mens andre dele af havnen skal kunne tåle oversvømmelse. Og det er en strategi, som kommunen netop er blevet nomineret til Byplanprisen 2024 for, fordi den kan ”vise andre kystsamfund,

hvordan man kan arbejde tilpasningsdygtigt med vandet som rekreativt element, der tager hensyn til både klimaforandringer og lokal identitet,” som der står i nomineringen.

At nå derhen har dog krævet et markant kursskifte.

FRA SLUSEPORTE I VAND TIL INTEGRERET BESKYTTELSE BYGGET PÅ LAND

Oprindeligt havde politikerne i 2018 besluttet sig for det storstilede projekt ’Den Blå Kant’, som var resultatet af en arkitektkonkurrence. Tre store sluseporte skulle holde hele havnen tør ved højvande på op til tre meter over daglig vande.

Få år efter den beslutning blev Svendborg Kommune pilotkommune i Miljøministeriets og Realdanias kampagne ‘Byerne og det stigende havvand’, og det gav nye indsigter og perspektiver på klimatilpasningen. På den baggrund valgte en enig kommunalbestyrelse i 2023 at gå en helt anden vej: fra sluseporte i vand til en løsning på land, hvor vandet inviteres ind over kajkanten flere steder på havnen, og alle nye bygninger, veje og byrum designes til at kunne tåle højvandshændelser.

Svendborg

Og det var der flere grunde til, forklarer Anna Als, udviklingskonsulent og arkitekt i Svendborg Kommune.

-Den oprindelige strategi viste sig at være svær at realisere, både økonomisk og teknisk. Med den nye strategi kan vi i langt højere grad gennemføre højvandsbeskyttelsen i mindre etaper. Det betyder, at vi kan komme hurtigere i gang de allermest udsatte steder, mens vi andre steder kan justere på projektet hen ad vejen og desuden integrere klimatilpasning i den fremtidige byudvikling.

FØRSTE

ETAPE

ER ALLEREDE I GANG

Et af de steder, hvor kommunen nu kan komme i gang, er på Søndre Havn, som er første etape af den samlede højvandsbeskyttelse.

Søndre Havn er et af de lavest liggende områder på havnen, og det giver allerede i dag udfordringer. Ved stormfloden i oktober 2023 nåede vandstanden i den sydlige del af havnen helt op over 1,7 meter over daglig vande med væsentlige oversvømmelser til følge.

Samtidig rummer området mange bevaringsværdige og fredede bygninger, som står tæt og sammenbygget langs krogede gader. Derfor giver det ikke mening at integrere beskyttelsen i ny udvikling, som man kan andre steder på havnen, men derimod at beskytte det eksisterende. Som det eneste sted på havnen indebærer løsningen på Søndre Havn således stadig en sluseport, som skal opføres i kombination med moler samt højvandsmure og porte på land.

Desuden kan højvandsbeskyttelsen i Søndre Havn anvendes som en længe ønsket offentlig stiforbindelse over vandet. Strategien for klimatilpasning af Svendborg Havn handler nemlig ikke kun om at

beskytte havnen mod vandet, men også om at skabe gode uderum og forbindelse langs og til vandet for byens borgere og gæster.

OG HVAD MED PENGENE?

Den nye samlede højvandsbeskyttelse af havnen er anslået til at være 140 mio. kr. billigere i anlæg end de oprindelige 700 millioner og 100-200 mio. kr. billigere i drift over en levetid på 50-75 år.

Men selvom løsningen er billigere og desuden kan deles op i mindre bider, er der stadig masser af økonomiske udfordringer.

-Klimatilpasningen af havnen ramler ind i tre store udfordringer. Først og fremmest er der anlægsloftet, som gør det svært at foretage de nødvendige investeringer i klimatilpasning, når der også skal

være mulighed for at bygge børnehaver, brandsikre gamle bygninger eller investere i infrastruktur. For det andet er der en række begrænsninger ved lånemulighederne til kystbeskyttelse, som gør det mere komplekst og dyrere for både grundejerne og kommunen. For det tredje er der hele spørgsmålet om, hvor meget ejendomsejerne skal bidrage med, som altid skaber modstand mod kystbeskyttelsesprojekter, fortæller Anders Tang Kjærved, chef for Byg og Byudvikling i Svendborg Kommune.

Hvorvidt ejendomsejere overhovedet skal bidrage til finansieringen, når en kommune bygger en fælles højvandsbeskyttelse, er op til den enkelte kommune. Det har kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune truffet en principbeslutning om for første etape af projektet, som i sig selv løber op i mere end 40 millioner kroner plus de løbende driftsomkostninger. Ca. en fjerdedel af de omkostninger har politikerne således pålagt grundejerne, og nu er spørgsmålet så, hvor meget de hver især skal betale.

-Opgaven er at finde en fordelingsmodel, som er både retfærdig, enkel og nem at forstå, men det er alt andet end ligetil. Der er ingen klare retningslinjer for, hvordan man laver en bidragsfordelingsmodel, og uanset hvordan vi gør, vil der altid være en risiko for, at en grundejer oplever, at det er uretfærdigt, at han eller hun skal betale mere end sin nabo, forklarer Anna Als. Selvom kompleksiteten er høj, og udfordringerne med realisering og finansiering store, står Svendborg Kommune i dag et godt sted med en strategi, der viser, hvilke områder der beskyttes, og hvilke områder skal leve med vandet – og ikke mindst med stor politisk opbakning n

Havnepladsen.

Nordre Kaj.

ET ØHAV I VERDENSKLASSE

Med det eftertragtede UNESCOstempel er Geopark Det Sydfynske Øhav kommet på verdenskortet . En certificering, som både bringer store muligheder og udfordringer med sig.

/ AMALIE HYPOLIT

Kommunikationskonsulent, Svendborg Kommune

Den er ikke særligt stor.

Typisk kun en 5-8 centimeter høj, og med gulgrøn stængel, blade og blomster er den til at overse.

-Jamen altså, ved gud – jeg kunne da træde lige henover den, hvis der ikke var nogen, som kunne fortælle mig, at den er der, som Marianne Wedderkopp siger.

fulgt ualmindeligt godt med i naturgeografitimen for at vide, hvor geologisk enestående et landskab der faktisk er tale om.

niveau, da Geopark Det Sydfynske Øhav blev udnævnt til UNESCO Global Geopark.

Klintholm Kalkgrave. Et af få steder i verden, der viser grænsen mellem de to geologiske perioder Danien og Selandien og et markant skift i havmiljøet fra et subtropisk hav til et koldt polarhav.

Hun er chef for Klima, Natur og Miljø i Svendborg Kommune. Og det, hun taler om, er en lille uanseelig orkidé, som nogle af biologerne i afdelingen – til deres store overraskelse – for nylig opdagede i et af kommunens naturområder. Hjertelæben, en sjælden og fascinerende plante, men også én, man skal kende for at opdage den.

Lidt det samme kan man sige om Det Sydfynske Øhav. De fleste kan nok blive enige om, at det er et skønt område. Men man skal have

Da sidste istid sluttede for ca. 11.700 år siden, var Danmark landfast med Sydengland og Sydsverige, og Det Sydfynske Øhav og Fyn var ét sammenhængende landområde med bakker, skove og søer. Efterhånden som de sidste store iskapper smeltede, blev de lavtliggende landområder syd for Fyn oversvømmet, mens de højeste dele af landskabet blev til de 55 øer og holme, vi kender i dag. En unik natur med lavvandede områder, talrige småøer og en varieret kystlinje, som over tusinder af år har formet livet på Sydfyn og øerne.

Står det til de fire kommuner, som – sammen med vandet imellem dem – udgør Geopark Det Sydfynske Øhav, er det en historie, mange flere skal kende til.

GEOLOGISK KULTURARV

Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland kommuner har i flere år samarbejdet om at styrke naturturisme i området, de seneste år gennem konceptet geopark. I foråret nåede den indsats et nyt

Foto: Geopark Det Sydfynske Øhav.

-En UNESCO Global Geopark er først og fremmest et vidunderligt område i verden, og derudover skal en geopark selvfølgelig indeholde unik geologisk arv, fortæller Rasmus Casper Elmquist, leder for det tværkommunale sekretariat, som har stået i spidsen for den omfattende ansøgning til UNESCO.

Hvis vi kan engagere frivillige, borgere og lodsejere i arbejdet med at bevare og udvikle områdets natur og dermed give dem et større ejerskab over projekterne, kan vi opnå meget mere, end vi kan alene

- Marianne Wedderkopp

Men det er faktisk ikke i sig selv nok. -En udnævnelse kræver også en stærkt forankret lokal organisering, som kan få noget til at ske. Det hænger sammen med, at UNESCO Global Geopark er et udviklingskoncept med fokus på bottom-up arbejde for at virkeliggøre FN’s verdensmål, forklarer sekretariatslederen.

Ifølge Marianne Wedderkopp, der altså repræsenterer én af de deltagende kommuner, er certificeringen derfor også ”en cadeau til hele det samarbejde, der har været mellem de fire kommuner, de mange samarbejdspartnere og sekretariatet”.

Hun er heller ikke i tvivl om, at det vil få stor betydning for hele Sydfyn:

-Tænk bare på, hvor mange der helt bevidst søger UNESCO-spots, når de er ude at rejse. Det er en garanti for, at her er noget helt unikt.

TEKST

Så forventningen er selvfølgelig, at det kommer til at tiltrække turister – men også at vi selv får en stærkere bevidsthed om, hvad det er for et landskab, der omgiver os, og en lokal stolthed.

MASSER AF

UDFORDRINGER

Selvom der har ligget meget arbejde forud for UNESCO-certificeringen, skal det på en måde også først til at begynde.

UNESCO er nemlig, ifølge Marianne Wedderkopp, ”et kvalitetsstempel, som kommer med forpligtelser”. Og det handler ikke alene om selve geologien og naturen, men også undervisning, aktivt udeliv, kultur, bæredygtig turisme og forskning. Med andre ord er der nok at tage fat på.

-På den ene side skal vi beskytte naturen, men på den anden side skal vi gøre den tilgængelig for endnu flere. Det er en knivsæg mellem beskyttelse og benyttelse, forklarer Marianne Wedderkopp.

Et konkret eksempel på den balancegang er Rødme Svinehaver, et overdrev på toppen af Egebjerg Bakker, hvor man både finder gul engmyre, den meget sjældne guldblomme og et væld af andre planter.

-Rødme Svinehaver er et af de eneste steder i Danmark med landbrugsland, der aldrig har været under plov. Det står fuldstændig urørt. Et virkelig specielt og fantastisk sted. Så hvad har vi tænkt os at gøre, hvis der pludselig kommer titusindvis af mennesker jokkende i sårbar natur? Det har vi endnu ikke det gode svar på, men det er

noget af det, vi skal i gang med nu, udtaler hun.

Ifølge Marianne Wedderkopp er den største udfordring dog, at nogle naturtyper går hurtigere tilbage, end man kan nå at genoprette dem for de midler, kommunen har til rådighed. For slet ikke at nævne det iltsvind, som presser livet under havoverfladen.

Det kan kommunen ikke løse alene – og her kan den lokale forankring og inddragelse måske også være en del af løsningen.

-Hvis vi kan engagere frivillige, borgere og lodsejere i arbejdet med at bevare og udvikle områdets natur og dermed give dem et større ejerskab over projekterne, kan vi opnå meget mere, end vi kan alene. Det handler om at skabe en kultur,

hvor alle føler et ansvar for at passe på vores fælles natur, fortæller Marianne Wedderkopp.

ÉN ISTID OG EN STØVET STENALDER

Endelig er der udfordringen med at få alle os med middelmådige karakterer i naturgeografi og uden blik for hjertelæber og istidslandskaber til at forstå, hvor specielt det sydfynske område er.

-Den største udfordring i Danmark er, at vi ikke er trænede i at fascineres af geologien. Måske fordi den umiddelbart virker mindre imponerende her end steder med f.eks. høje bjerge, mener Rasmus Casper Elmquist.

Og det kan der være noget om, hvis man spørger Marianne Wedderkopp: -Jeg synes jo altid, jeg har kendt én istid, en støvet stenalder og så videre, men der findes jo mange istider, og de har alle formet det landskab og den kultur, vi er en del af.

Lige netop derfor er der god grund til at huske os selv på, at ”geologien handler om vores forbindelse til moder Jord”, som Rasmus Casper Elmquist udtrykker det. -Hver af de i øjeblikket 213 UNESCO Global Geoparker i 48 forskellige lande udgør en unik brik i vores vidunderlige planets skabelses- og udviklingshistorie. Lige netop nu, hvor vi står over for at håndtere de mest alvorlige klimaforandringer, som menneskeheden nogensinde har oplevet, er geologien et rigtig godt sted at starte n

og fugtige strandenge med talrige små strandsøer og et netværk af snoede tidevandsrender.

Rødme Svinehaver. Et enestående istidslandskab med mange sjældne planter, da området aldrig har været opdyrket.

Thurø Rev. En af Svendborg Kommunes fineste strandenge, en mosaik af tørre overdrev

Foto: Svendborg Kommune.

Foto: Mikkel Jézéquel.

BEVARINGSVÆRDIG OG BESVÆRLIG

Mere end 100 års industrihistorie på Østre Kaj i Svendborg Havn lakker mod enden. Bygningerne er enorme, ligger på havnens bedste adresser og er lige så bevaringsværdige, som de er besværlige – og kommunen ejer det hele. Så hvad skal der ske nu?

Stort set alle i Svendborg har et forhold til havnen, og derfor er borgerinddragelse en vigtig del af udviklingsprocessen.

TEKST / AMALIE HYPOLIT

Kommunikationskonsulent, Svendborg Kommune

Færgelejer og dampskibsmole, kulpladser, vejerboder, administrationsbygninger og en værftsø midt i havnen.

Det er blot nogle af de elementer, man møder på Svendborg Havn. Det er en af Danmarks bedst bevarede erhvervshavne og dermed et udstillingsvindue for en væsentlig del af den danske maritime historie op gennem det 20. århundrede.

Siden 1970’erne har Svendborg Havn dog – ligesom så mange andre – oplevet en afvikling af den industri, som tidligere beskæftigede tusindvis af arbejdere på havnen.

Derfor formulerede de lokale politikere i 2014 en ny vision for Svendborg Havn og en udviklingsplan under titlen ”Fremtidens Havn”. For det var præcis det, man ville: fremtidssikre havnen.

-Det daværende byråd ville ikke bare lave havnen om til et boligområde, som ellers har været vejen frem i mange andre havne. I stedet traf de en visionær beslutning om at prioritere maritime erhverv, uddannelse, kultur og byliv, mens boliger måtte komme i anden række. Og den vision er på lange stræk af havnen blevet til virkelighed, fortæller Rikke Berg, direktør for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

Nu er turen så kommet til sidste del af havnen: Østre Kaj. Og det er – med et udtryk lånt fra en svendborgensisk erhvervsmand, der om nogen satte skub i den maritime vækst i det 20. århundrede – rettidig omhu. Om få år skal den sidste store korn- og foderstofvirksomhed DLG nemlig være ude, og tilbage står et sammensurium af funktionstømte, men bevaringsværdige, bygninger.

Virksomheder og organisationer står på spring for at rykke ind med alt fra kunst, kultur og bevægelse til maritime funktioner. Men hvad kan egentlig lade sig gøre, og hvad vil kommunen med området?

FRA HÅNDSTRØGNE

MURSTEN TIL BETON I STORSKALA

-Der er en hel masse muligheder. Og der er en hel masse besværligheder, fortæller Jette Flinch Nyrop, som er programleder for havneudviklingen i Svendborg Havn.

På mange måder ville det nemmeste, billigste og helt sikkert også mest kortsigtede være at rydde hele kajen og starte forfra. Men dermed ville man også miste en helt afgørende del af Svendborgs historie.

Kajen og området bagved blev anlagt som sidste del af Svendborg Havn i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen af byen var på sit højeste. Industrialiseringen medførte et stort behov for transport med skib, og Østre Kaj kunne opfylde kravene fra de større skibe, som havde svært ved at manøvrere i den indre havn.

Allerede fra starten blev den nye havn præget af korn- og foderstofindustrien, som har domineret havnen frem til i dag.

På havnefronten står pakhuse og gamle lagerbygninger fra forskellige årtier klos op og ned ad hinanden og bærer dermed på fortællingen om mere end 100 års industrihistorie. Lige fra det første silopakhus fra 1901 med datidens sirlige detaljer i de røde mursten til 70’ernes store DLG-silo med funktionalistiske træk.

De sidste par årtier er det før så travle havneområde blevet mere stille. I 2003 lukkede Nordisk Kellogg’s, som fyldte store dele af Østre Kaj og området bagved. Siden 2014 har DLG udfaset produktionen af foder-

Østre Kaj er et sammensurium af industribygninger og står som et stærkt vidnesbyrd på skiftende tider.

stoffer. Selskabet bruger nu kun havnen som lager, og senest i 2027 skal bygningerne, som kommunen ejer, være tomme.

EN SINDSSYGT SVÆR ØVELSE

Spørgsmålene om kajens fremtid trænger sig derfor på. Boliger i første række er ikke en mulighed. Men hvad med for eksempel kultur? Og hvad skal der ske med bygningerne? Er det overhovedet muligt at bevare dem?

-Rigtig meget af vores arbejde går ud på at finde den gode balance mellem at bevare og give mulighed for nyt erhverv, samtidig med at vi tilfører nogle nye funktioner med mere kunst og kultur og byliv – og noget, som er offentligt tilgængeligt. Og det er en sindssygt svær øvelse, fortæller Jette Flinch Nyrop.

Går man en tur på kajen og mellem de store, gamle bygninger, er potentialet da også til at få øje på. Man skal være ualmindeligt fantasiløs for ikke at lade sig rive med, når først man er begyndt at forestille sig, hvad sådan en bygningsmasse kunne udnyttes til. Kunstudstillinger og museer, kreative værksteder, iværksætteri og erhverv, caféer.

Men det er så dér, realisten ville sige: Hey, stop lige engang. Det bliver dyrt, det her. Og det er Jette Flinch Nyrop heller ikke uenig i.

-Vi skal finde ud af, hvad det er allervigtigst at bevare, og hvad vi kan undvære, for vi kommer ikke udenom, at nogle af de her bygninger er rigtig, rigtig dyre at lave om. De er rimelig gamle og rimelig slidte, og de fleste af dem bygget til ét specifikt formål. Og det kan umiddelbart gøre det svært at bruge dem til noget andet. Det kræver både, at vi finder den helt rigtige funktion, og en aktør, som har pengene til at få det til at ske, forklarer hun.

Inkarnationen af den udfordring er den største af to DLG-siloer. En enorm betonkasse, der mere eller mindre ublu rager op i himlen, mens den med et minimum af åbenhed ikke giver indtryk af at være andet end lige præcis det, den er: en kornsilo. Kort sagt et ”skrummel”, som en markant lokalpolitiker har kaldt det. Ikke desto mindre er den gennem årene blevet en

Den gamle værftsø Frederiksø til venstre lige over for Østre Kaj til højre, hvor bygningerne tårner sig op over resten af havnen. del af byens udtryk. Måske ligefrem et vartegn. Men skal man så lade den stå for enhver pris – potentielt uden anden funktion end at fortælle om fortidens foderstofindustri – eller skal man acceptere, at en del af historien går tabt?

PLADS TIL MARITIME AKTIVITETER

Noget, der til gengæld er meget lidt tvivl om i Svendborg, er, hvorvidt Svendborg Havn også i fremtiden skal være en aktiv erhvervshavn.

-De maritime aktiviteter er en del af havnens identitet, og det vil man politisk gerne værne om. Det kan man selvfølgelig tale om som et benspænd, men det er også en forskel fra mange andre havne, at der faktisk er et kæmpestort ønske om at bevare den aktive erhvervshavn, udvikle en blandet levende, mangfoldig havn og netop ikke ende med private boliger langs kajkanten, fortæller Jette Flinch Nyrop.

-Det kan godt være, at den ikke kommer til at udvikle sig eller blive større. Der er måske også nogle erhverv, der forsvinder, og nogle, der kommer til. Men man vil gerne sikre, at der er plads til det.

Det ser man for eksempel tydeligt på Frederiksø, hvor støjende maritime erhverv eksisterer side om side med turisme, kunst og kultur – og i fremtiden endda et helt nyt teater. Eller på Nordre Kaj, hvor det nye byrum foran den maritime uddannelsesinstitution SIMAC er indrettet sådan, at de studerende kan have projektarbejde på kajkanten.

EN JUVEL ELLER EN TIDSEL?

Dilemmaer er der nok af. Og som den lokale avis meget præcist konstaterede i en leder, har havnefronten ”potentiale til at blive alt mellem en juvel og en tidsel”.

Spørger man Jette Flinch Nyrop, handler det om at finde den gode mellemvej: -Jeg håber, vi lander et godt sted, hvor vi lykkes med at bevare og genanvende noget af det, som er allermest bevaringsværdigt, til nye spændende formål – og så kan det være, at vi må leve med, at vi mister noget af det, som er allersværest at omdanne n

Er du diplomat eller entreprenør? - ledelse på tværs af kommuner

Nogle opgaver giver bare bedre mening at tackle på tværs af kommuner. Det kan være velafprøvede opgaver, der blot krydser kommunegrænser - fx restaurering eller vedligehold af vandløb. Det kan også være mere komplekse opgaver som fx at genoprette biodiversiteten i et område eller at reducere luftforureningen i byer, der typisk kræver, at mange aktører samles om fælles løsninger, der måske ikke engang er kendt i forvejen.

TEKST / KENNETH KRISTENSEN

PhD, direktør

Reel Udvikling, tidligere kommunaldirektør

Samarbejde er svært, uanset om det er i en kolonihaveforening, i en bestyrelse i et §60 forsyningsselskab eller på tværs af kommuner. Forskellige politiske prioriteringer, organisatoriske kapaciteter og økonomiske ressourcer mv. indebærer risiko for lange processer, og at målet ikke nås. Ledelse kan ikke garantere succes, men afgjort øge

træfsikkerheden. Lad os derfor se på ledelsesopgaven i både de velkendte og mere komplekse opgaver på tværs af kommuner.

DIPLOMATEN

I de velkendte opgaver som fx anlæg af en regional cykelrute er udfordringen ikke teknisk, men derimod at blive enige. Det er udfordrende med mange parter om bordet i form af flere kommuner, regionen, grønne organisationer, cyklistforbund, lodsejere mv. Desuden kan der jo oplagt være forskellige holdninger i de enkelte kommunalbestyrelser. Ledelsesaktiviteterne er i høj grad at formulere fælles mål, der kan accepteres af alle parter samt finde modeller til fordeling af udgifter, udarbejde planer for anlæg og vedligeholdelse, kommunikation osv. Dette indebærer en betydelig mængde forhandling, koordination og samarbejde samt klassiske ledelsesdiscipliner som planlægning, styring, opfølgning mv. Disse aktiviteter kan sammenfattes i ledelsesrollen som ”diplomat”.

ENTREPRENØREN

I de mere komplekse opgaver som fx kystbeskyttelse på tværs af kommuner kan der være kendte metoder (fx diger eller kystfodring) i spil, men der kan også være nyere ideer som slusesystemer eller kunstige rev, hvor metoder, konsekvenser for hele kystlinjen mv. er mere usikre, og hvor der er store hensyn til grundværdier for private lodsejere, rekreative værdier for lokalsamfundet mv. i udformningen af kystbeskyttelsen. I disse opgaver forøges kompleksiteten i form af flere mulige metoder, usikre konsekvenser og antallet af berørte aktører. Derfor kan man heller ikke nøjes med rati -

Foto: Mikal Sclosser.

onelt at sætte sig ned om bordet og beregne og forhandle den optimale tekniske løsning. Det kræver i stedet en mere transformativ ledelsesstil med fokus på at sætte i gang, innovere, formulere drømme og visioner, mobilisere aktører og ressourcer, facilitere dialog, eksperimentere med agile løsninger samt påvirke holdninger. Disse aktiviteter kan samles i ledelsesrollen som ”entreprenør”, og tilgangen svarer mere til at lede en bevægelse af følgere end at bygge et hus.

TRAFIKPROPPER I TALLINN

Tværkommunal ledelse af både

velkendte og komplekse opgaver kræver stærke relationelle kompetencer, ellers kommer de kommunale samarbejder aldrig ud af startblokken. Men der er også forskelle på de nødvendige kompetencer mellem ledelsesrollerne.

I de velkendte opgaver har diplomat-lederen typisk brug for fagteknisk indsigt samt erfaring med projektstyring. Dette er også nyttige, men mindre vigtige, kompetencer for entreprenør-lederen i de komplekse tværkommunale opgaver, hvor det til gengæld er afgørende, at ledelsen er visionær

og kan skabe følgeskab fra mange forskellige aktører.

Der er brug for både diplomater og entreprenører i ledelsen af de tværkommunale samarbejder, og nogle ledere mestrer endda både diplomat-rollen og entreprenør-rollen. Ledelsestilgangen må dog matche opgaven.

Et godt eksempel findes fx i den estiske hovedstad Tallinn, hvor færgetræk fra Helsinki-færgen længe har skabt trafikpropper mange gange dagligt. Fysisk er det næsten umuligt at løse problemet uden at skade den gamle middelalderby, men på tværs af to lande, en række statslige myndigheder, to hovedstæder og med involvering af borgerne og private virksomheder er det lykkedes at udvikle digitale løsninger, der tilsammen optimerer færgetransport af gods og passagerer samt trafikken, så rejsetid, støj og CO 2 -udledning minimeres.

Tilgangen til denne komplekse opgave var netop at lægge den fysiske planlægning til side for i stedet at fokusere på visionen og involvering af aktører, der gennem offentligt-private eksperimenter fandt helt nye og digitale metoder til at løse op for trafikken n

Miljøledelse, der forankrer, sætter grønne fodspor

… det har de fundet ud af i Albertslund Kommune, der i 2008 som den første kommune i landet blev 100% miljøcertificeret. Siden droppede de miljøledelsessystemet, men vil nu genindføre det, fordi det skaber resultater og et ejerskab, som er svært at opnå uden den systematik, som et certificeret miljøledelsessystem fører med sig . I artiklen her kan du få et indblik i erfaringerne med miljøledelse i Albertslund - en af landets førende kommuner på den grønne bane

TEKST / JANUS ENEMARK NISSEN

Chefkonsulent, Kommunikation & Presse, Albertslund Kommune

I2008 blev det fejret til den store guldmedalje, da Albertslund som den første kommune i landet blev 100% miljøcertificeret efter EMAS-ordningen. Miljøministeren var der, og Nikolaj Kirk leverede maden og Anne Linnet musikken for de 3000 medarbejdere og ledere, som hver især og sammen havde leveret en indsats, der gavnede miljøet, og som i den grad var værd at fejre. Kommunen blev også fortjent belønnet med Nordisk Råds Miljøpris for certificeringen, og begejstringen og stoltheden ville ingen ende tage.

Meget vand er siden løbet gennem åen, og der er opnået mange brugbare erfaringer fra årene med miljøledelse fra 2008 og til 2019, hvor man i Albertslund Kommune slap systemet. Man havde i 2019 en forventning og et håb om, at det lange seje træk var groet ind i knoglerne på organisationen, så resultaterne kunne nås ad frivillighedens vej og ved at udnævne bæredygtighed som fokusområde. Men nej - det har vist sig, at ejerskabet bedst sikres med et certificeret miljøledelsessystem, som forpligter. Derfor er den grønne kommune nu igen i gang med at skulle implementere miljøledelse. Det skal bidrage til at lykkes med den ambitiøse klimplan, som er fundamentet for kommunens mål på den grønne bane, som det er så vigtigt, at vi alle tager medansvar for.

FORANKRING ER

HELT AFGØRENDE

Men hvad er baggrunden for, at Albertslund Kommune nu igen indfører miljøledelse, og hvad er det, miljøledelse kan? Det har vi spurgt Andreas Hedeby Jensen om. Han

Andreas Hedeby Jensen var med til at indføre miljøledelse i 00’erne, som kulminerede med den 100% miljøcertificering i 2008, og han var også med i årene uden miljøledelse. Og nu sidder han med arbejdet, der skal genindføre og nytænke miljøledelse i Albertslund Kommune, så den lokale forankring igen skaber grønne resultater.

var med til at indføre miljøledelse i 00’erne, som kulminerede med den 100% miljøcertificering i 2008, og han var også med i årene uden miljøledelse. Og nu sidder han med arbejdet, der skal genindføre og nytænke miljøledelse i Albertslund Kommune, så den lokale forankring igen skaber grønne resultater.

Andreas Hedeby Jensen kigger tilbage, men samtidig frem, når han reflekterer over værdien af miljøledelse i Albertslund Kommune. Således siger han:

-Det der er den helt klare styrke ved et miljøledelsessystem er den forpligtelse, der ligger i det. På den måde bliver der ingen diskussion, om det er en skal- eller kan-opgave. Det er en skal-opgave, basta. En skal-opgave med lokale miljømål, der gør en forskel. Ingen vil være skyld i, at den samlede kommune ikke kan blive certificeret, og derfor rykker man lokalt og samlet.

Han sætter flere ord på, hvad der skal til for at lykkes med miljøledelse:

-Det, der ellers skal til for at bære miljøledelse frem i praksis, er en stærk organisering. Det er alfa-omega for at skabe den forankring, der er helt central. Sidst vi havde miljøledelse, havde vi miljørepræsentanter på alle arbejdspladser, som var de lokale tovholdere på miljøarbejdet. Det gav os en connection til alle arbejdspladser i alle sammenhænge omkring miljøarbejdet. Det rykkede, og vi er i gang med at genetablere det setup med klimarepræsentanter, som også kan inspirere hinanden og på den måde arbejde seriøst med klima- og miljømål.

MILJØLEDELSE ER EN POLITISK PRIORITERING

At indføre miljøledelse kræver først og fremmest politisk prioritering, som de med budgetaftalen for

2024 igen blev enige om i Albertslund Kommune, fordi erfaringerne netop har været, at den lokale forankring bedst sikres med et miljøledelsessystem med ekstern revision.

Kommunen har i denne omgang besluttet at arbejde mod en ISO 14001 certificering, og er netop nu i gang med at opbygge systemet ift. rammer, vilkår osv., der lever op til ISO 14001-kravene. Om det siger Andreas Hedeby Jensen:

-For at miljøledelse lykkes, skal det give mening bredt i organisationen. Både for den tekniske medarbejder på idrætsanlægget og for pædagogen på blå stue. Derfor bliver de lokale klimarepræsentanter også helt centrale. Og vores fokus er i øvrigt, at miljøledelsen i virkeligheden bedst muligt skal kunne gå hånd i hånd med kommunens mange forskellige driftsopgaver. Opskriften er at lykkes med et miljøledelsessystem, som ikke belaster driften i organisationen nævneværdigt, og at det kan implementeres med de systemer, der eksisterer.

SÅ TÆT PÅ

HVERDAGEN SOM MULIGT

De er enige med Andreas Hedeby Jensen i Børnehaven Søndergård. Her siger leder Anneke Søe om udsigterne til igen at skulle indføre miljøledelse: -Da jeg kom til som ny leder i 2015, var det min oplevelse, at miljøledelsen var selvkørende. Det boede ligesom i institutionen, og det var helt sikkert pga. vores miljørepræsentants indsats. Det skal vi have igen, og jeg vil nærmest sige, at det ville være allerbedst med en på hver stue. I det hele taget håber jeg, at det bliver en model, hvor miljøarbejdet kobles så tæt på hverdagen som muligt.

Anneke Søe er allerede i gang

med at tænke, hvordan hun vil få det til at leve i Børnehaven Søndergård: -Jeg tænker, at vi skal have det ind i vores faglige fokus, hvor vi hver uge mødes en fra hver stue, som lægger sporene for den næste uge indenfor de pædagogiske indsatsområder, vi har i fokus. Så er der noget, der skifter fra uge til uge og noget, der er gennemgående. Det kan forældrene følge med i på Aula og på stuerne, hvor ugeplanerne hænger.

Albertslund Kommune har mange erfaringer med miljøledelse fra tidligere, og med dem som ballast styrker kommunen nu igen miljøarbejdet som forberedelse til de europæiske krav, som virksomheder og kommuner skal leve op til på sigt. Et af målene er at understøtte de decentrale enheders arbejde med at reducere energiforbruget.

Lige nu arbejder kommunen altså på at designe modellen for det nye miljøledelsessystem, som skal genskabe den forankring i alle organisationens led, som ifølge Andreas Hedeby Jensen er opskriften på at lykkes med indsatser, der rykker indenfor klima, miljø og bæredygtighed.

Miljøledelse handler altså om at forpligte organisationen og dermed skabe ejerskab og forankring. Det baner vejen for at sætte de grønne fodspor, der rykker, og som Albertslund har tradition for n

ER DU NYSGERRIG?

Er du blevet nysgerrig på at høre mere til Albertslund Kommunes erfaringer med miljøledelse og konkrete resultater, så tag fat i Andreas Hedeby Jensen via mail til ahb@albertslund.dk.

SKAB ELLER DRÆB TRIVSLEN MED SITUATIONSBESTEMT LEDELSE

De fleste ledelsesgrundbøger har et solidt kapitel om situationsbestemt ledelse. Og rigtig mange ledere napper dens enkle logik råt. Endda ofte i en forsimplet forståelse, der ikke skaber trivsel og motivation. I en travl hverdag placeres medarbejderne i en af modellens fire kasser , hvor de enten ydrestyres gevaldigt eller dødssejler i egen kompetente sø. Det kræver tid til nære samtaler at ændre.

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig, Visby.dk

Selvom de fleste af jer sikkert kender modellen, får

I den her i en frysetørret udgave og grafik. Situationsbestemt ledelse (SL2) bygger på princippet om, at den mest effektive ledelsesstil afhænger af medarbejdernes udviklingsniveau i forhold til opgaven.

Modellen er udviklet af Paul Hersey og Ken Blanchard. Den fremhæver vigtigheden af at tilpasse ledelsesadfærden til medarbejdernes kompetence og motivation. SL2-modellen opdeler ledelsesstil i fire hovedtyper: instruerende, coachende, støttende og delegerende, som lederen anvender

baseret på medarbejderens evne og villighed til at påtage sig ansvar for opgaverne.

ALLE ER KOMPETENTE

Enhver medarbejder er i mine øjne kompetent og godt kørende på en række opgaveområder. Selv den nyeste i gruppen er trods alt blevet ansat af en grund, hvor de har viden/erfaring, de kan bringe i spil. Enhver leder, med indsigt i sine medarbejdere, kan i forskelligt blandingsforhold finde opgaver på tværs af de fire felter, for samtlige af sine medarbejdere.

Om ikke andet så kommer helt nye medarbejdere med et friskt blik

på organisationen, der bør ses som en superkraft og kompetence. Ikke mindst for den yngre generation Z, der lander på arbejdspladsen, er det afgørende at blive set som kompetent og være i et udviklende fællesskab fra start af.

TRIVSEL KRÆVER

OPLEVELSE AF AUTONOMI, KOMPETENCE OG SAMHØRIGHED

Ifølge selvbestemmelsesteorien (SDT) er der tre ligeværdige ingredienser i trivsel og motivation:

• Autonomi: At have kontrol over eget liv, hvor man kan træffe egne valg, man kan stå inde for.

At man har indflydelse på sine opgaver og ikke ydrestyres.

• Kompetence: Oplevelsen af at kunne udrette noget. At man mestrer opgaverne, udvikler sig og er effektiv i sin interaktion med andre.

• Samhørighed: Behovet for at have meningsfulde og tilfredsstillende relationer til andre, hvor man er værdsat og respekteret som person og kollega. Det betyder jo blandt andet, at man som medarbejder udvikler sig og motiveres, hvis man også i opgaver med lav kompetence, mødes af ledelse, der tror på én. Vi skal have mindre instruerende ledelse, hvis vi vil opnå trivsel og resultater.

Når jeg laver borgermøder, er jeg i planlægningsfasen rejsende i følgende pointe: Den tredjebedste løsning er den bedste, hvis borgerne har ejerskab og brænder for den. Det samme kan man sige om medarbejdere, der ikke mødes af for meget instruerende ledelse.

BRUGE ELLER BRYDE

SL2’S KASSETÆNKNING?

Hvis man skal bruge modellen ideelt, skal man sikre sig, at den meget selvstændige medarbejder kommer forbi opgaver og udfordringer, der kræver støttende eller trænende ledelse. De løbende samtaler om den samlede pallette af opgaver kræver altså flere ledelsessprog og tilgange, hvilket jo også ligger i modellens logik.

I praksis ender den meget kompetente og selvstændige medarbejder ofte med meget få og overfladiske samtaler med lederen, fordi lokummet brænder et andet sted. Lederen viser uhyre stor tillid til vedkommende, der udfordres for lidt og savner samhørighed med lederen. Man sejler i sin egen kompetente sø, hvor det bliver svært at flage tvivl og usikkerhed.

Hvis medarbejderen omvendt har mange opgaver, hvor kompetencerne er tynde, så skal lederen sikre sig, at samtalerne ikke reduceres til instruerende

RASMUS VISBY:

Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, hvor han faciliterer forandringer, strategisk udvikling, sikrer god kommunikation og underviser ledere. Erfaringerne kommer fra 13 år som DRs videnskabsredaktør og seks år som intern organisationskonsulent i kommuner. Næstformand i

Ingeniører Uden Grænser. Flere detaljer på www.visby.dk

LEDELSESSTILE

DELEGERENDE STØTTENDE COACHENDE INSTRUERENDE

INSTRUERENDE ADFÆRD

anvisninger. Den slags kan henad vejen internaliseres i medarbejderen, så deres oplevede kompetence bliver til oplevet inkompetence.

Medarbejdere (og alle andre personer) skal opleve at være velfungerende medarbejdere, der både har opgaver, de har styr på, og andre, hvor de skal støttes mere. De skal opleve, at lederen og kollegaerne tror på dem, selvom det betyder, at de skal stå lidt på tæer for at lykkes.

Jeg er ikke modstander af situationsbestemt ledelse. Vi skal blot huske på, at ikke alt kan ledes ud fra kassetænkningens logik, hvor situation krydset med medarbejderens kompetence giver én og kun én bestemt ledelsesstil. Der er mere i god ledelse end som så.

DET ER JO SUND FORNUFT

Jeg har sådan set ikke skrevet noget i denne artikel, der ikke er sund fornuft. Meget af det er sikkert genkendeligt for de fleste af jer, der har læst ledelseslitteratur. Men i en hæsblæsende virkelighed kan organisationer bare blive utroligt effektive på en ineffektiv måde.

Vi samskaber ikke løsningerne i grundige samtaler. Vi udstikker anvisninger og stopper kreativiteten for at holde os på sporet. Vi undersøger ikke grundigt nye

muligheder og alternative tilgange, der ville øge ejerskab og motivation hos den udførende medarbejder. Vores effektivitet og manglende tid til hinanden dræber oplevelsen af autonomi, kompetence og samhørighed. Alle tre dele er afgørende – både for den selvstændige medarbejder og den mere famlende. Det er ærgerligt, da det bringer medarbejderne i knæ og forringer afdelingens evne til at skabe resultater og omstille sig, når det er nødvendigt n

LÆS MERE I TEKNIK & MILJØ:

Rasmus Visby skriver en række artikler i år. Forrige artikel ’Skal Maslows behovspyramide dø’ handlede også om trivsel og en fejlbehæftet brug af en ellers god teori. I aprilnummeret handlede artiklen ’Effektive beslutninger fra A via Z’ om persontypers forskellige behov og styrker, når beslutninger skal tages og kommunikeres. Igen med bedre trivsel til følge – for ikke at tale om eksekvering.

LANDSKABSKARAKTERMETODEN – BEHOV FOR REVISION?

Landskabskaraktermetoden (LKM) er et vigtigt arbejdsredskab, når der skal planlægges for udvikling i det åbne land. Spørgsmålet er, om metoden i sin nuværende form er tilstrækkelig til BÅDE at varetage hensynet til landskabet som national interesse OG medvirke til en bæredygtig arealudvikling i landskabet, der i lyset af den grønne omstilling står overfor en markant transformation?

TEKST / HANNE BRENDSTRUP

NIELSEN

Ekspertise- og markedschef, PLAN, NIRAS A/S

TEKST / SIGNE HALD

Erhvervs-ph.d.studerende, NIRAS A/S og Aalborg Universitet

Oversigt over landskabskaraktermetodens fire faser og anvendelsesmuligheder.

Klima- og biodiversitetskrisen kalder på ændringer af arealanvendelsen, som der er en forventning til, at landskabet kan absorbere. For at indfri politiske klima-, miljø- og biodiversitetsmål, skal der findes plads til skovrejsning, natur, grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning, vedvarende energi mm. på allerede anvendte arealer. Med det stigende arealpres skærpes behovet for strategisk planlægning i det åbne land, der på den ene side skal understøtte og sætte retningen på de buldrende grønne forandringer, og på den anden side skal varetage hensynet til landskabet som national interesse. LKM er i denne forbindelse et vigtigt arbejds- og planlægningsredskab, der bl.a. spiller ind i strategisk planlægning. Metoden giver indsigt i og forståelse for landskabets kvaliteter, sårbarheder og muligheder, samt de geologiske og kulturhistoriske fortællinger, der ligger til grund for landskabets karakter.

UDFORDRINGER MED

NUVÆRENDE LKM

På anbefaling fra Miljøstyrelsen,

anvendes LKM som planlægningsredskab i de danske kommuner til at løse en lang række planlægningsopgaver. Det gælder bl.a. udpegning af og retningslinjer for landskabet i kommuneplanen, sagsbehandling og miljøvurdering.

LKM er afledt af Den Europæiske Landskabskonvention fra 2000, hvor tilsluttende lande, herunder Danmark, har forpligtet sig til målrettet at arbejde med vedtagelsen af landskabspolitikker og -foranstaltninger i offentlige regi, der kan varetage hensyn til Europas landskaber.

De fleste danske kommuner har lavet første generation af landskabsanalyser med udgangspunkt i nuværende LKM fra 2007. I de kommende år står disse overfor at skulle opdateres, fornyes eller suppleres med nye input, der skal kunne omsættes til retningslinjer for tidssvarende udvikling af det åbne land, hvor arealkonkurrencen kun er blevet mere kompleks, og hvor ændringerne kun bliver mere markante. Det er derfor netop nu relevant at evaluere og revidere den 17 år gamle metode, så den er tidssvarende og imødekommer

Landskabsanalysen tilvejebringer viden om landskabets karakter, værdier, sårbarheder og potentialer, som kan bruges som grundlag for den fremtidige planlægning og udvikling af landskabet.

samtidens samfundsudfordringer og -prioriteringer med store arealbehov.

Det er NIRAS’ erfaring, at LKM er et stærkt arbejdsredskab, men også at metoden gennem årene –med rette – er blevet kritiseret for at være for kompleks og præget af et konserverende og forældet landskabssyn frem for at være fremadskuende.

Som eksempel kan der peges på to store udfordringer:

Dels vurderes kvaliteten af landskabets karakter i høj grad op imod de landskabsstrukturer, som oprindeligt definerede de overordnede landskabstræk. Det er landskabstræk, der i en meget stor del af det danske landskab udspringer af udskiftningstidens jordreformer i slutningen af 1700-tallet. Andre

steder kan nævnes 1800-tallets store landvindinger med inddæmning af store hav- og fjordområder. Det er strukturer, der imødekom datidens behov, men som ikke er forenelige med nutidens eller fremtidens behov for landskabets anvendelse og udvikling.

Dels er metodens strategiske målsætning i høj grad at beskytte og vedligeholde - og dermed at opretholde den nuværende landskabskarakter. Metoden levner kun rum for ændring/udvikling i landskaber, der vurderes karaktersvage, hvilket de fleste kommuner kun vurderer i meget begrænset omfang. De strategiske mål lægger dermed ikke op til, at der kan indarbejdes ændringer i landskabets karakter, selv om landskabet ikke har en beskyttelsesmålsætning.

RE-DESIGN AF LKM

Artiklens indledende spørgsmål vil NIRAS og Aalborg Universitet besvare med opstarten af erhvervs-ph.d.-projektet Re-design af landskabskaraktermetoden til et landskab i forandring, der vil forløbe fra oktober 2024 til september 2027.

Projektet vil dels evaluere og undersøge LKM’s udfordringer i forhold til at afspejle samtidens landskabssyn og arealbehov, og dels identificere og afsøge muligheder for re-design af delelementer i LKM. Formålet med projektet er at opdatere og forbedre metoden, så den understøtter og mere aktivt styrker en bæredygtig landskabsplanlægning af det åbne land, samtidig med at den tager højde for landskabet som en væsentlig national interesse.

Projektet vil omfatte et studie af europæisk landskabsplanlægning og -forskning, herunder undersøge forskellige typer landskabskaraktervurderingsmetoder, -tilgange og landsskabssyn på tværs af Europa. Studiet forventes at bidrage med viden om, hvordan landskabskaraktervurderinger i andre lande bruges som løftestang for bæredygtig arealomstilling, og om hvilke lokale forhold og kulturelle landskabssyn, de afspejler.

Herudover vil projektet gennem dybdegående casestudier og interview med danske kommuner og eksperter indsamle erfaringer med LKM i praksis og afdække metodens udvikling og tilpasning over en årrække.

Med afsæt i undersøgelserne, og med involvering fra en nedsat følgegruppe, hvori Miljøstyrelsen samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen indgår, vil projektet udvikle en teoretisk ramme med nye perspektiver på forholdet mellem landskabsanalyse og landskabssyn, samt identificere og komme med forslag til re-design af delelementer af LKM.

KONTAKT VED

SPØRGSMÅL ELLER INPUTS

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål eller inputs til vores forestående projekt, så tøv ikke med at kontakte os:

Hanne Brendstrup Nielsen, mobil 3016 9273 eller mail bre@niras.dk

Signe Hald, mobil 26813915 eller mail signeh@create.aau.dk

Yding, bakkelandskab, Horsens Kommune.

Stenderup Halvø, Kolding Kommune.

Hjarup Bæk, Kolding Kommune.

NY BYDEL I VINGE BASERES PÅ BYSTART

Allerede før de første streger bliver sat, har Ikano Bolig og URBAN POWER inddraget kommunen. Resultatet er et byudviklingsprogram , baseret på BYSTARTs 24 bæredygtighedskriterier, der bliver det første af sin art.

der, stærke fællesskaber og en hel unik kontakt med naturen. På den måde er Vinge-projektet måske mere aktuelt end nogensinde før.

UDFORDRINGEN VED AT TEGNE EN BY Når man tegner en helt ny by, er der en hel masse ubekendte faktorer - og rigtigt mange parametre, der kan nå at ændre sig, inden byen er rejst. Det er dermed noget helt andet end det at tegne et hus, hvor man på forhånd beslutter, hvor alle funktioner skal ligge, og hvordan det hele skal se ud. Konjunkturer, politiske vinde, vores forståelse for bæredygtighed osv. ændrer sig år for år. Derfor skal en by være fleksibel og kunne tilpasses skiftende tider og udvikles lag på lag.

TEKST / RUNE

Arkitekt & Partner, URBAN POWER

FOTOS/ URBAN POWER

Vinge Nord - området.

Vinge er et af Danmarks største byudviklingsområder på ca. 370 hektar, - lidt større end Ørestaden. Den nye by er placeret på Frederikssundfingeren og koblet på s-togsnettet lige sydøst for Frederikssund. I den første helhedsplan fra 2013 var ambitionerne skyhøje, og tanken om den nye tætte by var dragende. Men så brast boblen, og de mange millioner, der manglede i kommunens regnskab, fik medierne til at døbe projektet “Skandale-Vinge”.

Men projektet har stadig et kæmpe potentiale til at blive et bæredygtigt byområde. Som alternativ til det traditionelle forstadstæppe med endeløse rækker af parcelhuse, kan der her bygges med større tæthe -

Ikano Bolig erhvervede for et par år tilbage det største sammenhængende område i Vinge, med henblik på at opføre op mod 1500-2000 boliger. Dialogen med kommunen blev sat i gang, så ønsker, krav, intentioner og visioner begyndte at svirre mellem parterne. Men hvordan kan man sikre, at en sådan proces ikke tabes på gulvet, så de mange gode intentioner langsomt svinder ind?

DEN TRADITIONELLE UDVIKLINGSPROCES

Rigtigt mange udviklingsprojekter starter med en arkitektonisk vision. Et billede på hvordan byen skal se ud. Ofte et glansbillede med masser af grønt, legende børn over det hele, fællesspisning på torvet og måske en dansetrup, der tilfældigt lige er kommet forbi og nu giver et nummer midt i hele herligheden. Bæredygtigheden bliver beskrevet i flot prosa med gode intentioner om klimavenlighed, genbrug og grønne flader. Den efterfølgende udfordring bliver derefter at få omsat det billede til virkelighed, og skabe en by, der rent faktisk fungerer, og samtidig sikre, at byen rent faktisk bliver bæredygtig. Udfordringen er, at rigtigt meget af bæredygtigheden ligger i alt det, man ikke ser på glansbilledet. Det handler netop om rør i jorden, infrastruktur og synergier mellem rigtigt mange forskellige parametre.

BYUDVIKLINGSPROGRAM BASERET PÅ BYSTART

I Vinge Nord blev det besluttet at lave et byudviklingsprogram baseret på platformen Bystart. URBAN POWER stod for processen og udviklingen af programmet, og gik til opgaven uden overhovedet at lave en eneste tegning. I stedet startede processen med et dialogforløb, hvor intentioner, forventninger og benspænd blev lokaliseret.

I Bystart er det tanken at gøre det meget komplekse mere enkelt. Det indeholder i alt 24 kriterier, der alle

er vigtige at håndtere i de tidlige faser af et byudviklingsprojekt, og som diskuteres og prioriteres gennem en række workshops.

Kommunikation og enkelthed er en afgørende faktor i Bystart. Dermed kan alle parter inddrages. Også dem der ikke er uddannet i eksempelvis DGNB. Med Bystart kan alle rundt om bordet være med. Samtidig kan intentionerne og prioriteterne let kommunikeres med eksempelvis det politiske lag, så også de bliver klædt på til at kunne træffe kvalificerede beslutninger.

SÆT DEN RIGTIGE RETNING FRA STARTEN

Produktet, der nu skal bære Vinge Nord videre mod realisering, er et byudviklingsprogram, bygget op efter Bystart. Byudviklingsprogrammet er blevet til i en samskabelsesproces mellem bygherre, rådgiver og relevante myndighedspersoner. En omfattende procesplan beskriver, hvordan de forskellige dele skal bearbejdes i forhold til hinanden, for at det i sidste ende kan blive til en konkret udviklingsplan for hele den nye bydel. Den afgørende forskel fra en traditionel udviklingsproces er, at visionerne fra starten af kommer til at bunde i et grundlag for bæredygtig byudvikling.

Mange af de faktorer, der spiller ind på bæredygtigheden, kræver en meget tidlig indsats. I dette tilfælde er det regnvandshåndtering, energiforsyning, klimatilpasning og jordbalance, der alle er høje prioriteter, som håndteres i sammenhæng helt tidligt i processen. Efterfølgende bliver opgaven at undersøge principper for parametre, der knytter sig til selve bystrukturen, og derefter er det mobilitetsprincipper, der undersøges. Biodiversitet og byklima bliver også helt afgørende faktorer i den nye bydel. Og selvom der udvikles på landarealer er der god mulighed for at forbedre biodiversiteten, da området i dag primært udgøres af landbrugsareal uden nogen særlig biodiversitet. Bæredygtighedsaspekterne er langt fra løst med et byudviklingsprogram udviklet gennem Bystart alene. Arbejdet vil fortsætte gennem den videre projektudvikling og blive kvalificeret og udviklet efterhånden, som projektet bliver mere og mere konkret. Men ved at have sat den rigtige retning fra starten, kan processen effektiviseres væsentligt, hvorved der både spares ressourcer på bygherrens og kommunes side, og tiden kan anvendes bedst muligt.

I og med at udviklingen af programmet er sket i tæt samarbejde mellem bygherre, kommune og rådgiver, er der en fælles forståelse for, hvordan der skal arbejdes videre med de mange delelementer, og parterne har desuden et dokument, hvor de kan holde hinanden op på intentioner og retninger.

Bystart er fuldt kompatibelt med DGNB, og ved at igangsætte en sådan proces, kan der forholdsvis enkelt sættes en bæredygtig retning, uden nødvendigvis at igangsætte den store forkromede og kostbare DGNB-proces. Denne kan tilvælges på et senere tidspunkt, mens man fra starten sikrer, at projektet spores ind på muligheden for en senere DGNB-certificering.

Byudviklingsprogrammet i Vinge er det første af sin slags, men forventes at blive en gængs måde at arbejde med kompleks byudvikling i fremtiden n

VINGE:

En helt ny by i Frederikssund Kommune på 370 hektar, der forventes at have mellem 10.000 og 20.000 indbyggere, når den engang er fuldt udbygget.

VINGE NORD:

Ikano Boligs område på i alt 58 hektar, udgør den nordlige del af Vinge med plads til mellem 1500 og 2000 boliger.

BYSTART:

Dialogplatform til implementering af bæredygtighedsaspekter i byudvikling. Udviklet af Rådet for Bæredygtigt Byggeri og URBAN POWER. Konvertibelt med DGNB i Byområder.

BYUDVIKLINGSPROGRAM - VINGE NORD: Program for den kommende bydel Vinge Nord. Udviklet gennem Bystart af URBAN POWER i samarbejde med Ikano Bolig og Frederikssund Kommune.

Vinge Nord – kort.

Vinge Nord – workshop

Samarbejde om økologi er en del af Næstved Kommunes klimaindsats

Næstved Kommune har i 2024 samarbejdet med Innovationscenter for Økologisk Landbrug om at gennemføre økologiske omlægningstjek på landbrugene i kommunen. Sigtet er at styrke dialogen med landbruget og bidrage til kommunens klimaindsats . Centerchef for Teknik & Miljø Jens F. Bach tøver ikke med at anbefale samarbejdet til andre kommuner.

TEKST / SIMON MØBJERG SØRENSEN

Kommunikationskonsulent, projektleder, Økologisk Landsforening

FOTOS/ JOACHIM KJELDSEN

Der er mange gode grunde til, at Næstved Kommune i 2024 har takket ja til et samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug. For samarbejdet passer ind i kommunens klimaplan, og det harmonerer med den naturpolitik, som kommunen vil føre.

For at forstå hvordan det hænger sammen, er vi nødt til at spole lidt tilbage. For hvad er det for et samarbejde, de to parter har?

Innovationscenter for Økologisk Landbrug tilbyder hvert år såkald -

te omlægningstjek til en række kommuner, der ønsker sig et større økologisk areal, og som ser en værdi i at tilbyde landmænd i kommunen et gratis, uforpligtende tjek af, hvad der skal til for at lægge om fra konventionel til økologisk drift. Stevns, Syddjurs og så altså Næstved har taget imod tilbuddet i år.

-Da vi fik det tilbudt, gik vi til vores Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalg med det, fordi vi i administrationen mente, at det var en god mulighed, der harmonerede med

vores klimaindsats og naturpolitik. Da vi fik den politiske opbakning, sagde vi ja tak, og så har Innovationscenter for Økologisk Landbrug rullet deres velafprøvede koncept ud til vores landmænd, siger Jens F. Bach, der er centerchef for Teknik & Miljø i Næstved Kommune.

Alle kommunens landmænd har fået tilbuddet om at få et omlægningstjek. 78 af dem har sagt ja tak til et besøg, og efterfølgende har ca. 60 % givet udtryk for, at de overvejer at lægge om til økologi indenfor to år.

I sidste ende er det dog ikke et mål i sig selv, at landmændene lægger om til økologi.

-Det har været vigtigt for os at understrege, at vi ikke gifter os med økologien ved at sige ja til det her. Vi har givet landmændene et tilbud, som de helt frivilligt har kunnet sige ja eller nej til. Der har det betydet noget for os, at Innovationscenteret laver deres tjek og udarbejder en rapport, men at landmanden så også kan gå til sin egen rådgiver og landboforening. Den her frivillighed har været helt afgørende for os, understreger Jens F. Bach.

OMLÆGNINGSTJEK ER NOGET EKSTRA

Frivilligheden, som Jens F. Bach fremhæver, er mindst lige så vigtig for Innovationscenter for Økologisk Landbrug selv. De gør en dyd ud af, at de skal komme med noget ekstra, og at det ikke kan erstatte noget af det, landmanden i forvejen gør.

-Det, vi gør ved et omlægningstjek, er at levere objektiv landbrugsrådgivning. Vi ser på forholdene og laver en rapport

Projektleder Jens Peter Hermansen (med mappen) i gang med et omlægningstjek.

til landmanden, hvor vi beskriver hvilke faglige tiltag, der bør iværksættes og afklares nærmere på den konkrete bedrift, og så kommer vi med løsningsforslag, som kan understøtte en succesfuld omstilling til økologisk drift. Det er efterfølgende op til den enkelte landmand at lave en samlet vurdering af, hvorvidt han vil påbegynde en omlægning eller ej. Derfor gør vi det hele i tæt samarbejde med kommunen og med de lokale rådgivningscentre og landboforeninger, siger Jens Peter Hermansen, der er projektleder for omlægningstjek hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Omlægningstjek er et tilbud, der har kørt de sidste godt og vel 10 år hos først Økologisk Landsforening og siden hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. I alt er konceptet i den periode rullet ud i mere end 40 kommuner, og på grund af den grønne treparts aftale og en kommende klimaafgift på landbruget er omlægningstjek mere aktuelt end nogensinde.

-I de her år er der stort fokus på landbruget og på den måde, det bliver drevet. Det gør, at man som landmand og som myndighed er nødt til at tænke lidt anderledes.

Hvis man som kommune ønsker at fremme omstillingen af landbruget og hjælpe erhvervet med at se nye muligheder er et samarbejde om udbredelse af omlægningstjek en god mulighed, understreger Jens Peter Hermansen.

FLERE SAMARBEJDER

PÅ TEGNEBRÆTTET

Arbejdet med omlægningstjek i 2024 er overstået i kommunerne Stevns og Næstved, mens indsatsen er skudt i gang i Syddjurs Kommune i den sidste del af året.

Men der er formentlig flere omlægningstjek på vej i det nye år, for Jens Peter Hermansen og Innovationscenter for Økologisk Landbrug har igen til kommende år søgt nye midler fra Fonden for økologisk landbrug og NextGenerationEU til samarbejde med nye kommuner i 2025.

Jens F. Bach fra Næstved er ikke i tvivl om, hvad han vil sige, hvis en centerchef fra en anden kommune tager fat i ham for at høre om Næstveds erfaringer med omlægningstjek.

-Jeg vil gerne anbefale omlægningstjek til andre kommuner.

Omlægningstjek.

Samarbejdet med Innovationscenter for Økologisk Landbrug har været godt, og vi har fået en god og konstruktiv dialog med vores landmænd. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, siger han.

HVAD ER OMLÆGNINGSTJEK?

Innovationscenter for Økologisk Landbrugs omlægningstjek er en gennemgang af bedriftens fysiske rammer og marker for at afdække muligheder og barrierer i forhold til den økologiske produktionsform og beskrive overordnede løsningsforslag i den forbindelse.

Målet er at afklare nuværende produktionsforhold på bedriften og nødvendige tiltag ved omlægning

I de her år er der stort fokus på landbruget og på den måde, det bliver drevet. Det gør, at man som landmand og som myndighed er nødt til at tænke lidt anderledes

- Jens Peter Hermansen, projektleder for omlægningstjek hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug

til økologi. Det hele rundes af med en opsummering af bedriftens egnethed til omlægning til økologisk jordbrug n

Omlægningstjek.

EN GRØN NORM FOR FREMTIDENS BYER

I en tid hvor byerne bliver stadigt mere fortættede, er det afgørende at overveje, hvordan vi i fremtiden kan finde bynatur af høj kvalitet – også selv om pladsen er trang. Læg dertil offensive løsninger på konsekvenser af klimaforandringer og tab af biodiversitet, som også er en del af det at skabe sunde og robuste bymiljøer. Alt i alt lægger det et øget pres på, hvordan vi indretter vores byer bedst for fremtiden.

TEKST / BIRTE KENNEDY

Project Manager, Green Cities Europe

Hauges Plads i Odense – et flot eksempel på, hvordan der er fundet plads til grønne bede, bænke og nogle træer på et trafikeret torv med biler, cykler, parkering og letbane.

- Det er afgørende, at vi tænker byudvikling tæt sammen med natur og grønne områder, så vi kan sikre både menneskers trivsel og økosystemernes overlevelse, mener Susanne Grunkin, landskabsarkitekt MDL og senior kreativ leder i Arkitema.

Siden 2018 har Susanne Grunkin været en del af styregruppen i Green Cities Europe, hvor hun blandt andet har argumenteret for betydningen af bynatur og naturbaserede løsninger i artikler og debatindlæg.

Senest har Susanne Grunkin arbejdet for at få indskrevet en grøn norm i den kommende nationale arkitekturpolitik.

- En grøn norm vil for eksempel gøre det muligt at måle og sam -

menligne kvaliteten og omfanget af bynatur i kommunerne, pointerer Susanne Grunkin.

- Som det er nu, er der store variationer i, hvordan kommunerne opgør deres grønne områder. Nogle inkluderer parker og små naturområder, mens andre også tæller skove og idrætsanlæg med.

- Denne uensartethed skaber usikkerhed om, hvorvidt byernes grønne ambitioner faktisk bliver indfriet. For hvordan kan vi for eksempel vide, om udviklingen af grønnere byer går den rigtige vej, selv om ti nye træer bliver plantet langs en nyanlagt vej, når der samtidig bliver fjernet ti gamle træer og fjernet områder med bevoksning på et byggefelt et andet sted i byen?

GRØN NORM

Green Cities Europe udgav i 2021 oplæg til ”Grøn Norm 2.0”, der præsenterer ti metoder til at skabe mere og bedre bynatur.

- Normen opfordrer blandt andet til, at vi får en fælles definition af, hvad grønne byrum er – og at det vil sætte os i stand til at afdække en ’baseline’, hvor ud fra vi kan sætte klare mål, som kommunerne kan arbejde efter, samt en metode til at vurdere, hvorvidt de lever op til målsætningerne, fortsætter Susanne Grunkin.

- En grøn norm kunne fastsætte et minimumskrav til grønne kvadratmeter per indbygger – og et mål for hvor langt borgere må have til nærmeste grønne område – fx har Odense Kommune indført, at ingen borgere må have mere end 300 meter til nærmeste grønne område.

En anden ting, normen berører, er et ambitionsniveau for andel af kronedække i byer.

Københavns kronedække var på 16 procent i 2016, og kommunen har arbejdet med det i sin træstrategi. En by som Oslo var i 2018 på listen over byer med mest kronedække, nemlig 28,8 procent.

En væsentlig effekt blandt flere er, at bytræer i god trivsel skaber behagelig skygge og en kølende effekt under hedebølge. De fordele gør parkerne i London, boulevarderne i Paris samt de grønne pladser i Sydeuropa til populære byrum for borgere og turister.

GRØNNE OASER

I TRANGE BYRUM

Et nyt projekt i målet om at få skabt mere bynatur er under udvikling – det kaldes for Urban Greenies, og er en indsats, som Green Cities Europe håber at kunne løbe i

Foto: Susanne Grunkin.

gang i begyndelsen af 2025.

Med Urban Greenies vil Green Cities Europe i samarbejde med kommuner og developere udvikle et koncept, som kan skabe grønne oaser på steder, hvor man ikke troede det muligt. Det bliver bynaturens svar på Tiny houses.

- Stadig flere større byer bliver tættere med byggeri. Det mindsker mulighederne for at kunne tilbyde bynatur tæt på borgerne. Hvis vi fortsætter den tendens, er det op ad bakke med at skaffe tilstrækkelig plads til bynaturen og alle de værdier, der følger med, fortsætter Susanne Grunkin.

Ideen med Urban Greenies er, at de skal være fleksible og kan tilpasses lokale behov og præferencer.

De kan være midlertidige – som en slags legomodel. Eller det kan være permanente greenies, som både kan være nyanlagte eller eksisterende grønne områder, der opgraderes til et Urban Greenies koncept.

Der er indgået aftaler med en række pilotkommuner og andre, der skal være med til at udvikle

OM URBAN GREENIES

Målet er:

Som det er nu, er der store variationer i, hvordan kommunerne opgør deres grønne områder. Nogle inkluderer parker og små naturområder, mens andre også tæller skove og idrætsanlæg med.

konceptet og etablere de fysiske Urban Greenies.

Projektet vil også afdække, hvad der er af muligheder for, at private virksomheder kan bidrage til Urban Greenies – ligesom der vil kunne skabes netværk på tværs af forskellige aktører.

I projektet bliver der borgerinddragelse og lokal tilpasning. På den måde kan Urban Greenies blive en integreret del – af byernes naturbaserede løsninger, der skaber værdi for både mennesker og miljø.

- Ved at fremme bynatur gennem en grøn norm og konkrete projekter som Urban Greenies, kan vi tage højde for fremtidens klimaudfordringer og vores ønske om bedre livskvalitet, pointerer Susanne Grunkin n

• at udvikle måder til at kunne skabe plads til bynatur, hvor man ellers ikke lige kunne forestille sig det.

• at vi i samarbejde med kommuner, virksomheder og developere arbejder på at finde en tilgang, hvor der skabes plads til både byggeri og det grønne

• at en række pilotkommuner og andre interesserede (virksomheder, bygherrer, universiteter mv.) indgår i projektet – både i udviklingen af et fremsynet og mangefacetteret koncept – og med at anlægge de konkrete Urban Greenies.

• at skabe attraktive og naturrige områder, der reelt bidrager til bedre trivsel, mental sundhed, naturbaserede løsninger og mere naturdannelse til byboere.

• at skabe et stærkt netværk, hvor vi henter best practices – deler viden og udvikler ny viden om, hvordan vi i fremtiden kan få mere bynatur

• at vi med anlæg af konkrete Urban Greenies demonstrerer, at det er muligt både at bygge og have små, grønne oaser med natur af høj kvalitet.

Projektet forventes at køre 2-3 år.

Læs mere om Urban Greenies og tilmelding til projektet via QR-koden:

Læs oplæg til Grøn Norm 2.0 her:

Bynatur bidrager til at mennesker mødes – og at til fremme den sociale sammenhængskraft.

Foto: Green Cities Europe.

FÅ HÆNGENDE HAVER OG VILD NATUR PÅ BYERNES GAVLE

Ved at bruge byens gavle, halvtage og P-pladser kan kommunerne få meget mere biodiversitet i byerne.

”Det handler om at tænke biodiversitet ind i alt lige fra udviklingen af nye byområder til renovering og nybyggeri på byens eksisterende grunde.”

TEKST / FINN OEMIG

Miljøbiolog og fagchef, EKJ Rådgivende

Ingeniører

Det sagde daværende overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med, at Kommunen i maj indgik en alliance med 19 af byens største grundejere om at bevare og udvikle biodiversiteten i byen. Grundejerne, som bl.a. omfatter pensionsselskaber, almene boligorganisationer og kommunale

selskaber, ejer tilsammen 40 % af arealerne i København.

Det er en fantastisk aftale, der kan være med til at skabe nye grønne områder til gavn for dyr, planter og mennesker. Ikke mindst set i lyset af at Danmark med kun 2,9 % beskyttet natur halter langt efter resten af Europa, der i gennemsnit beskytter 15-20 % af sin natur.

HÆNGENDE HAVER

PÅ BYERNES GAVLE

Der er et stort potentiale for biodiversitet i alle byers mange tomme bygningsflader.

Det gælder især de mange vinduesløse gavle, som man med få tilpasninger kan omdanne til

hængende, vertikale haver, der tiltrækker bier, insekter og fugle. Det kræver blot, at man etablerer et lille ekstra lag på bygningen for at gøre plads til fugtspærrer og plantekummer med hårdføre planter, der kan tåle livet på kanten af en bygning.

Vi kan også med fordel bygge grønne halvtage over cykelparkeringen, hvor der kan vokse et lille mikrokosmos frem, mens cyklerne står i ly for regnen.

MERE BIODIVERSITET

OG ÆSTETIK

Beplantning af gavle og halvtage vil forøge både biodiversiteten, æstetikken og velværet i vores byer. Og der er helt sikkert også an -

dre muligheder – så længe vi blot undgår at bygge de nye lag langs husmure med vinduer, så vi stjæler det dagslys, der er så vigtigt for vores velbefindende.

Parkeringspladser kan også have et potentiale for biodiversitet. I mit firma har vi f.eks. en kunde, der regnede på sin parkeringskapacitet og kom frem til, at man kunne undvære 12 ud af 90 parkeringspladser. Et areal på 12 parkeringspladser kan synes småt. Men selv et lille areal kan gøre en verden til forskel, og snart kan kundens medarbejdere se frem til at få en lille, grøn oplevelsesoase ude på P-pladsen, som både gavner biodiversiteten og bidrager til klimatilpasningen.

Ofte behøver man ikke gøre meget for at gøre en stor forskel. Jeg behøver blot at kigge ud ad mit arbejdsvindue på Østerbro, hvor Fredens Park, der tidligere var en velfriseret græsplæne, i dag er fuld af markblomster. Kommunen har med garanti sparet på driftsbudgettet, og både beboere og vi medarbejdere har fået en blomstrende eng med en masse insekter. En vildtblanding og en årlig trimning af et areal kan være nok. For det magiske er, at når vi lader jorden være, pibler naturen oftest frem af sig selv.

Staten og kommunerne kan gå foran med et godt eksempel og beplante så mange af de offentlige bygninger som muligt, så vi kan få et summende, vibrerende liv af insekter, fugle og pindsvin – og af mennesker, der kan opleve og nyde vild natur midt i deres by n

Artiklens forfatter Finn Oemig, miljøbiolog og fagchef i EKJ Rådgivende Ingeniører, nyder Fredens Park på Østerbro - lige uden for firmaets kontor. Parken var tidligere en velfriseret græsplæne, men er nu fuld af markblomster.

Foto: Charlotte Dahl.

SÅDAN KAN KOMMUNERNE KLEMME MERE BIODIVERSITET IND, NÅR PLADSEN ER TRANG I BYERNE:

TÆNK VERTIKALT

Hæv blikket fra jorden og vend det mod byernes mange vinduesløse gavle. De kan med få tilpasninger omdannes til hængende haver, der tiltrækker bier, insekter og fugle.

TÆNK I LAG

Ligesom vi bygger boliger i højden, kan vi også tænke andre byfunktioner i lag. Fx et grønt halvtag over cykelparkeringen, hvor der kan vokse et lille mikrokosmos frem, mens cyklen står i ly for regnen.

TÆNK I SMÅ INITIATIVER

Små initiativer kan gøre meget. EKJ har fx en fremsynet kunde, der regnede på deres parkeringskapacitet og kom frem til, at de kan undvære 12 ud af 90 parkeringspladser. 12 parkeringspladser får mange til at tænke, at det ikke er besværet værd, men snart kan deres medarbejdere se frem til en lille, grøn oplevelsesoase lige ude på P-pladsen.

AI-genereret illustration.

Den kommunale bygherres implementering af nye klimakrav og EU-direktiver

TEKST / PETER MUNK

Tidl. Bygningschef, Aalborg Kommune

Økonomiaftalen for 2025 mellem regering og kommunerne er på plads. Men da den blev forhandlet, var stramning af klimakrav i Bygningsreglementet samt implementering af de nye EU-direktiver, Energieffektiviseringsdirektivet (EED) samt Bygningsdirektivet EPDB ikke på plads. Stramning af klimakravene til nybyggeri er gældende fra juli 2025 , og lovgivning for dansk implementering af EU-direktiverne skal være på plads senest oktober 2025, men finansieringen til implementering er endnu ikke på plads.

Vi kender målsætningerne fra direktiverne og ved, at de skal opgøres med år 2021 som reference. Selvom der endnu ikke er afsat midler til implementering, har jeg - som tidligere bygningschef - en række anbefalinger til, hvordan der allerede i efterårets budgetforhandlinger i de enkelte kommuner bør prioriteres en forberedende indsats med at få udarbejdet eller opdateret sin (bæredygtige) ejendomsportefølje-strategi. Det er en forberedende indsats og strategi for, hvordan organisationen forbereder sig på den kommende implementering. For vi ved, at den kommer.

Mange kommuner har allerede strategier, der kan justeres og opdateres, samt elementer fra klimaplaner, verdensmålsstrategier, der kan justeres. Det vil være forskelligt fra kommune til kommune, men der vil være mange fordele ved at være godt forberedt.

Selvom økonomiaftalen for 2025 ikke har afsat særlige midler til at imødekomme disse krav, er der stadig muligheder for at forberede sig på en effektiv implementering. Der er flere strategiske tiltag, som kommunerne kan tage i brug for at undgå overraskelser på budgettet.

BUDGETTERING OG

PRISFREMSKRIVNING OG TIDSPLANER

Planlagte anlægsprojekter bør prisfremskrives med en

minimumsforhøjelse på 4 procent grundet de nye klimakrav. Dette vil hjælpe kommunerne med at afsætte tilstrækkelige midler til de nødvendige klimatiltag på planlagte anlægsprojekter. Det kan ligeledes være nødvendigt at justere tidsplaner, hvis der eksempelvis ønskes mere cirkulært byggeri med øget brug af genanvendte materialer.

BÆREDYGTIG

EJENDOMSPORTEFØLJE-STRATEGI

Det er essentielt at udarbejde eller opdatere en (bæredygtig) ejendomsportefølje-strategi, der fremmer renovering og transformation før nybyggeri. Et fokus på eksisterende bygninger vil ikke blot sikre overholdelse af de nye krav. Det vil også skabe værdifulde synergieffekter for kommunen. Bygges der nyt, øges energiforbruget, og besparelsen på 1.9 procent skal således findes et andet sted, da det opgøres efter absolut energiforbrug i 2021. Bygherreforeningen har udarbejdet en guide til strategiarbejdet, der kan være en værdifuld ressource i denne sammenhæng.

FAKTA OM MÅLSÆTNINGERNE:

Alle skal spare 0,8 - 1,9 procent (2021 - 2030) af det samlede årlige energiforbrug sammenlignet med 2021 ifølge Energieffektiviseringsdirektivet (EED). EED artikel 8.

Det offentlige skal indtage en ’førende rolle’ og således gå forrest med at spare 1,9 procent årligt. Det er ikke alene bygningernes energiforbrug, men eksempelvis også transport, hvor der kan hentes besparelser.

Selvom økonomiaftalen for 2025 ikke har afsat særlige midler til at imødekomme disse omtalte krav, er der stadig muligheder for at forberede sig på en effektiv implementering.

DIGITALISERING

AF DATA

OG DATABASERET ENERGILEDELSE

Digitalisering spiller en central rolle i denne omstilling. Det er vigtigt at have styr på data for porteføljen, herunder databaseret energiledelse og opdaterede energimærker. Denne tilgang vil facilitere bedre beslutningstagning og hjælpe med at monitorere fremdriften i energireduktionsmålene.

KOMPETENCEUDVIKLING

Et grundlæggende kompetencetjek af bygherre- og driftsherreorganisationer vil sikre, at de relevante aktører er klædt på til at håndtere de nye krav og udfordringer. Gennem kompetenceudvikling og interne uddannelser kan kommuner ruste deres medarbejdere til denne omfattende omstilling. Kommuner, der ikke selv har kompetencerne og den fornødne organisering, skal vælge sine rådgivere med omhu.

Selvom den danske implementeringsplan endnu ikke er på plads, kender vi kravene, og der kan være stor værdi -

Det offentlige skal renovere tre procent af bygningsmassen (over 250 m2 og med visse undtagelser som fredede bygninger) op til ’næsten nulemissionsbygninger’, eller hvad der svarer til energimærke B. Alle - beboelse undtaget - skal renovere de 16 procent dårligst energimærkede bygninger inden 2030 og 26 procent af de dårligst performende bygninger inden 2033. Bygningsdirektivet (EPDB) artikel 9. Medlemslandene er forpligtiget til at gøre nogle indsatser over for den private boligmasse. I Danmark vil de for eksempel være frivillige støtteordninger, håndværkerfradrag og lignende.

Det offentlige skal opsætte solceller på alle brugbare tagarealer, hvor det er teknisk og økonomisk rentabelt. >2000 m2 inden 2028, >750 m2 inden 2029, >250 m2 inden 2031. EPDB artikel 10.

Bygningsautomatik skal opgraderes, hvor det er økonomisk rentabelt. Gældende deadlines er 2025 for bygninger med varme- eller køleeffekt over 290 kW og 2029 for bygninger med effekt ned til 70 kW. Virksomheder over en vis størrelse skal implementere certificeret ISO50001 energiledelse eller miljøledelse ISO14001 kombineret med energiscreening. Kravet gælder ikke det offentlige. EED artikel 11.

Fra Juli 2025 strammes klimakravene til nybyggeri i bygningsreglementet. Samtidig indføres LCA faserne A4 og A5 med krav til byggeplads og transport. BYGGERI &

Der kan søges dispensation for den del af solcelleproduktionen, der kan indgå i energirammeberegningen, for at efterleve bygningsreglementets krav til nybyggeri, men det er typisk små anlæg, som ikke udnytter tagenes kapacitet.

skabelse for den enkelte kommune af at begynde forberedelserne allerede nu.

DILEMMAET OM SOLCELLEN: ET VÆSENTLIGT BENSPÆND

Allerede fra 2028 stiller EU direktiverne krav om, at der skal solceller på alle større offentlige bygninger, hvis det er teknisk og økonomisk rentabelt!

I dag må kommunerne ikke selv drive solcelleanlæg, og driften skal udskilles i eget selskab. Det betyder også, at strømmen sælges til nettet via selskabets afregningsmåler, og således modregnes det ikke bygningens egetforbrug, og strømmen skal købes tilbage fra nettet med en pålagt elafgift. Det giver lange tilbagebetalingstider på typisk mere end 20 år, hvis tagene er velegnede til formålet.

Da strømmen produceres i et selskab, er der usikkerhed om, hvorvidt strømproduktionen kan indgå i kommunernes krav om årligt at nedsætte energiforbruget med 1,9 procent.

Mange kommuner har allerede strategier, der kan justeres og opdateres, samt elementer fra klimaplaner, verdensmålsstrategier, der kan justeres.

Der kan søges dispensation for den del af solcelleproduktionen, der kan indgå i energirammeberegningen, for at efterleve bygningsreglementets krav til nybyggeri, men det er typisk små anlæg, som ikke udnytter tagenes kapacitet. Det må formodes, at større renoveringer omfattet af renoveringskravet på tre procent ligeledes vil kunne søge dispensation. Der er således væsentlige benspænd i den nuværende danske lovgivning, der ikke fremmer EU-direktivernes intension om lavemissionsbygninger n

EED og EPBD

Hvordan vil implementeringen af de nyligt vedtagne direktiver EED og EPBD påvirke de kommunale bygningsstrategier?

TEKST /

HENRIK JUUL NIELSEN

Chefkonsulent, NIRAS

De nye EU-direktiver EED og EPBD stiller skrappe krav til energibesparelser og klimaneutralitet. Hvordan kan kommunerne bedst imødekomme disse krav?

Kommunerne er landets største bygningsejer. Knap 7 ud af 10 kommunale bygninger har et energimærke i den dårlige ende (D-G) (3)

Opgaven med at bringe kommunernes eksisterende bygninger inden for de målsætninger, der er sat i de 2 direktiver, vil derfor være omfattende.

Det er naturligt at fokusere på den mest umiddelbare løsning, at energirenovere de dårligste bygninger, for at bringe dem indenfor direktivernes målsætning, men en anden og måske mere effektiv tilgang har tendens til at blive overset.

AREALOPTIMERING

Danmark har en førsteplads i arealforbrug pr indbygger i EU (77m2) (4), med et imponerende spring på næsten 25% ned til nummer 2, Sverige (68m2).

Krav i EED:

• EU skal reducere sit energiforbrug med 11,7% i 2030.

• Medlemsstaterne skal årligt levere energibesparelser på 1,3% fra 2024, 1,5% fra 2026 og 1,9% fra 2029 og frem.

• Den offentlige sektor skal årligt reducere sit energiforbrug med 1,9% og hvert år renovere 3% af sit bygningsareal.

Krav i EPBD:

• Mål om klimaneutral bygningsmasse i 2050.

• Medlemsstaterne skal reducere energiforbruget i boliger med 16% i 2030 og 20-22% i 2035.

• Minimumsstandarder til energiforbruget pålægger medlemsstaterne at forbedre de 16% dårligste bygninger inden 2030 og de 26% dårligste inden 2033.

Kilde: energiforumdanmark.dk (1) / ens.dk (2)

Fra 1975 til 2021 er det opvarmede boligareal vokset med 60 %. I samme periode er befolkningstilvæksten vokset med 16%.

Tendensen er den samme for den resterende del af bygningsmassen, og det samme gør sig gældende for udviklingen i kommunernes antal m2 pr borger.

Det er derfor naturligt at se nærmere på, hvor effektivt kommunens bygningsmasse bliver anvendt.

Da det samlede energiforbrug i det byggede miljø både hænger sammen med bygningernes tilstand og energieffektivitet, men også i stor grad hænger sammen med hvor mange m2, vi disponerer over, vil det være nærliggende

også at dedikere en god portion opmærksomhed på, om vi bruger de m2, vi har til rådighed, effektivt nok.

Det er jo tankevækkende, at vi har 25% flere m2 til rådighed i Danmark end vores broderfolk i Sverige, uden nogen nævneværdig forskel i kultur eller levestandard. Så måske ligger der et skjult potentiale for at nedbringe energiforbruget i simpelthen at bruge færre m2?

LANGSIGTEDE FORDELE

Når kommunerne skal levere på målsætningerne i EU direktiverne, bør de således se på andet end energiforbrug og klimamærker, men også tage med i overvejelser-

ne hvorvidt de bygninger, der står overfor en ofte dyr og gennemgribende renovering, reelt er indrettet, så de effektivt understøtter brugernes behov.

Men hvorfor bekymre sig om det nu, direktiverne skal jo oversættes til en national handlingsplan, før kommunerne skal implementere?

Kommunernes pengekasser er pressede. Derfor er det vigtigt at bruge de begrænsede finansielle ressourcer så effektivt som muligt. Når EPBD direktivet træder i kraft, og de 16 % dårligste bygninger skal identificeres og klimarenoveres inden 2030, og de 26% dårligste inden 2033, så vil der være kommuner, der står over for betydeligt større opgaver end andre. Byggeriet er som bekendt en relativt langsom sektor. Dette gælder også i en kommunal kontekst. En undersøgelse af muligheden for synergi i opfyldelsen af de 2 direktiver kan derfor være en rigtig fornuftig prioritering. For et sammenfald mellem højt energiforbrug og lav anvendelsesgrad vil kunne kvalificere udvælgelsen af de arealer, der skal renoveres, langt

Det er jo tankevækkende, at vi har 25% flere m2 til rådighed i Danmark end vores broderfolk i Sverige, uden nogen nævneværdig forskel i kultur eller levestandard.

bedre end alene at se på energiforbruget. For hvorfor foretage en dyr energirenovering i en bygning, hvis den opfylder sit formål dårligt?

Og samtidig disponerer kommunerne over bygninger, der ofte har attraktive beliggenheder, og som derfor ville kunne bidrage til kommunekasserne ved et frasalg.

Ved at se på muligheder for en mere effektiv anvendelse af de bygninger, kommunerne råder over, samtidig med tiltag til at forbedre bygningernes energiforbrug, er der gode muligheder for at høste både reduktioner i energiforbrug, men samtidig også reducere omkostningerne til bygningsvedligehold, da et reduceret arealforbrug og bygningsportefølje, samtidig reducerer drift- og vedligeholdelsesomkostninger.

FORRETNINGSMODELLER OG RENTABILITET

Der vil være mange af de påkrævede energiforbedringer i den kommunale bygningsportefølje, som ikke i sig selv er rentable, hvis forretningsmodellen alene etableres ud fra en initial omkostning og en efterfølgende reduceret driftsomkostning.

Men kan projekterne etableres således, at renoveringen efterfølgende åbner op for en mere effektiv anvendelse af bygningerne, og de påkrævede renoveringer derigennem muliggøre at omstille bygninger til formål, der ellers ville have krævet nybyggeri, så kan forretningsmodellerne for disse påkrævede renoveringer givet vis blive mere gunstige.

Synergiork.dk har udarbejdet en rapport, der belyser rentabilitet, hvis der alene ses på forholdet mellem etablering og efterfølgende besparelser. Men ud fra den anskuelse alene vil kommunerne ikke kunne godtgøre renoveringer, der svarer til direktivernes krav om samlede energibesparelser. Der er derfor behov for at tage andre parametre med ind i beregningerne for at få bæredygtige forretningsmodeller for de påkrævede renoveringer.

Kilde: Synergi.org (5)

Mange kommuner er allerede i gang med arealoptimerende initiativer. Men ofte er projekterne fokuseret på kontor- og administrationsarealer med værktøjer som hybridarbejde og aktivitetsbaseret indretning som de primære metoder. Det er der også mange gode argumenter for at fortsætte med, men der er et stort

potentiale i at udvide perspektivet, hvis initiativerne både skal adressere et samlet reduceret energiforbrug, som direktiverne foreskriver, men samtidigt skal udløse de bygningsdriftsmæssige besparelser, der ligger gemt i en mere effektiv måde at bruge hele den kommunale bygnings portefølje.

UDVIDELSE AF AREALOPTIMERING

For at opnå de ambitiøse mål, der er sat i EED og EPBD, bør muligheden for arealoptimering i andre typer bygninger, såsom skoler, kulturinstitutioner og sportsfaciliteter mv., også overvejes. Ved at optimere brugen af disse bygninger kan vi reducere energiforbruget betydeligt og samtidig forbedre funktionaliteten og brugerven -

Kommunernes pengekasser er pressede. Derfor er det vigtigt at bruge de begrænsede finansielle ressourcer så effektivt som muligt

nernes Facility Management (FM) og driftorganisationer.

Der er imidlertid behov for at etablere projekter, der både adresserer energiforbrug og arealanvendelse, hvis ambitionerne i direktiverne skal imødekommes.

Med de støt stigende reduktionskrav, som kommunerne skal

ligheden. Men det kræver, at der bliver etableret et videns- og datagrundlag om, hvad der foregår i bygningerne og hvornår, frem for et datagrundlag der alene afdækker energiforbrug.

ENERGI- OG AREALEFFEKTIVE

PROJEKTER

Arealoptimering er tæt forbundet med de aktiviteter, der foregår i bygningen, og har et scope, der er bredere end en rent teknisk vurdering af bygningens tilstand. Interessentlandskabet for projekter, der adresserer arealanvendelse, er derfor mere komplekst end for projekter, der udelukkende fokuserer på bygningens tekniske tilstand, som ofte kan isoleres til Kommu -

ringer om gode måder at etablere projekter og benchmarke den data, der skabes.

Men data skaber jo ikke værdi i sig selv. Man kan rapportere på den, men den skal gerne omsættes til forandringer og forbedringer for reelt at skabe værdi. Til gengæld er potentialet stort. Omsættes eksempelvis implementering af hybridarbejde til en reduktion af kvadratmeter, er der velkendte eksempler i det private på, at virksomheder har reduceret deres arealer med mellem 20 og 40 % (Reducering af bygningsportefølje med 27,3 % - DFM) (5)

Arealreduktioner, der både kan oversættes til tilsvarende CO 2 reduktioner, men også fremadrettede FM udgifter.

LANGSIGTEDE FORDELE

Ved at fokusere på både arealoptimering og energirenovering kan kommunerne ikke kun opnå betydelige energibesparelser, men også reducere fremadrettede omkostninger til bygningsvedligehold og drift. Dette vil gøre det lettere at opfylde de krav, der er sat i EED og EPBD, og samtidig skabe mere bæredygtige og økonomisk fordelagtige bygninger for fremtiden.

Ved at brede fokus ud i programmeringen af de store energirenoveringsprojekter, kommunerne står overfor, kan der etableres en fremtidig kommunal bygningsmasse, der både er effektiv i energiforbrug og i den måde, bygningerne understøtter de aktiviteter, der foregår i dem n

Links / Kilder:

opfylde frem mod en klimaneutral bygningsmasse i 2050, er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på bygningernes energiforbrug isoleret.

TEKNOLOGISKE LØSNINGER

Nye teknologier kan spille en afgørende rolle i at optimere arealudnyttelsen. For eksempel kan sensorer og IoT-enheder hjælpe med faktisk arealanvendelse og styre bygningers energiforbrug i realtid i relation til anvendelse. Det er for mange kommuner dog et relativt langt træk, da udviklingen inden for det felt stadig er begrænset. Det fælleskommunale initiativ, opendata.dk (6), er imidlertid et vigtigt initiativ til at dele erfa -

[1] 08-05-2024 Sådan bør Danmark løse sine grønne EU-forpligtelser (energiforumdanmark.dk)

[2] Rådet for Energieffektiv Omstillings Anbefalinger til Danmarks implementering af Energieffektiviseringsdirektivet (EED) (ens.dk)

[3] opdaterede-potentialeroktober-2022.pdf (synergiorg.dk)

[4] Average floor area per capita (enerdata.net)

[5] opdaterede-potentialeroktober-2022.pdf (synergiorg.dk)

[6] opendata.dk

[7] Reducering af bygningsportefølje med 27,3 % - Dansk Facilities Management (dfm-net.dk))

De nye EUdirektiver, EED og EPBD, får stor betydning for de danske kommuner.

FELDBALLE FRISKOLE VISER VEJ TIL BIOGENT BYGGERI

TEKST / LARS KELLER

Direktør, Ecococon

Danmark &

JETTIE NIELSEN

Ekstern Partner, EcoCocon

Danmark

Et lille projekt, med stor impact - Sådan beskrev Henning Larsen Arkitekter [HLA] tilbygningen til Feldballe Friskole i 2020. De fik ret. Skolebygningen, der er designet og opført af halmelementer, træ, ler og ålegræs , har siden inspireret private såvel som offentlige bygherrer til at vove sig ud i byggerier med biogene materialer og udvikle yderligere på løsninger og processer. EcoCocon Danmark leverede de halmelementer, som er bygningens signatur. I artiklen her beretter vi om, hvordan skolebyggeriet har banet vejen for anvendelsen af halmelementer i det professionelle byggeri.

IFeldballe på Djursland har friskolen udvidet med en 250m2 stor tilbygning, som rummer naturfagslokale, teknikrum, toiletter samt klasselokale for udskolingen. Bygningen er designet af HLA og udviklet i et tæt samarbejde mellem skolen, arkitekterne, EcoCocon, Reeholm & Bredahl Rådgivende ingeniør samt entreprenør Høgh & Sønberg.

Fælles retningslinjer var med til, at parterne holdt en fælles kurs gennem processen.

-Biogent materialevalg: Der blev konsekvent anvendt biogene materialer i bygningen over fundament. I form af træ, halmelementer, ålegræs, og såvel ydervægge som tag er beklædt med trælister. Indervæggene er pudset med lerpuds.

-Design til Adskillelse: Bygningen og elementerne er samlet med skruer, ikke søm, således at den kan adskilles og genbruges. Dette er gennemført for alle dele over fundament.

Desværre lykkedes det ikke at implementere skruefundamenter.

-Naturlig ventilation: Bygningen ventileres med Notech, et ventilationssystem, der benytter termisk opdrift og kombinerer tagvinduer med friskluftindtag gennem vægindsatser med filtre af ålegræs. Der er ydermere punktudsugning i kemilokalet.

-Ingen kemi:

For at sikre indeklimaet samt fremtidig genanvendelse, har man undgået malede og lakerede overflader. Som f.eks. i vinduerne fra Skjern Vinduer med egetræskarme, som blot kræver vedligeholdelse med oliebehandling.

Bygningen er godkendt efter BR18, med dokumentation ved eksterne rådgivere mht. statik og brand, og Syddjurs kommune har givet den eneste dispensation, nemlig til den naturlige ventilation.

Feldballe Friskoles byggeri viser, at det er muligt at bygge gennemført biogent, indenfor de regulerende rammer vi har. Det kræver hverken dispensationer eller særlige garantier.

Projektleder Peter Tegner Matz fra HLA fremhæver overfor Værdibyg, hvordan skolebyggeriet lærte ham at vende designprocessen på hovedet, så man designer bygningen til det biogene materialevalg. Det indebærer, at man fra den spæde start involverer såvel materialeleverandører, såvel som brugerne af bygningen, så man kan projektere med de rigtige hensyn.

INSPIRERER TIL HANDLING

Feldballe Friskoles byggeri viser, at

samtidig givet rum for yderligere udvikling af såvel tekniske løsninger som procesløsninger.

-AKF Holding: Opfører lige nu Halmrækkehusene, en blok med 13 toetages lejligheder i Kirkebjerg Søpark, Brøndby Vester.

Projektet er udvalgt til Realdanias program 4 til 1. Der er for-beregnet et klimaaftryk på 8 kg/m2 med nuværende emissionstabel, og 4,5kg/m2 med den kommende (Juni 2025).

det er muligt at bygge gennemført biogent, indenfor de regulerende rammer vi har. Det kræver hverken dispensationer eller særlige garantier.

Det har formentlig været afgørende for, at professionelle bygherrer har ladet sig inspirere af materialevalget med halmelementer, og

-Fælledby (By&Havn og PensionDanmark): Opfører 3 sammenbyggede treetagers gårdhuse på Amager. I tæt samarbejde mellem entreprenør JDH-BYG og spærfabrik Roust Element (Nordic Wood Industries). Parterne har sammen udviklet på helvægsløsninger med halmelementer.

-PKAE (PKA Pension og A. Enggaard): Bygger tre lejligheder ved Tranders Høje, Ålborg. I et samarbejde mellem EcoCocon, JDH-BYG, Havnens Hænder og PKAE. Her udvikles på ydervægge med kalkpudsede

EcoCocon, fabrik.

Halmelementer, føres på plads. BYGGERI

Foto: EcoCocon.

hempcrete-blokke udvendigt på EcoCocon-elementerne. Derudover udvikles sammen med den lokale entreprenør Kimbo på lerpuds som professionel løsning.

integrere halmelementer sammen med deres kunder.

signet og udviklet et 132.000 m2 stort logistikcenter til Bestseller. Bygningen opføres i Holland, med bærende konstruktion af limtræ og facade af halmelementer. Udbud det afventes pt.

-Syddjurs Kommune har i august valgt et halm-og genbrugsbaseret projekt til ny daginstitution.

I Feldballeskolen er halmelemen terne fra EcoCocon det gennemgå ende byggemateriale, som udgør

ydervæggenes bærende og isolerende del.

Gav det problemer mht. byggetilladelse? Nej. Hverken halmelementet eller de andre biogene materialer voldte besvær under byggesagsbehandlingen, eller for rådgivernes dokumentation. For de anvendte biogene materialer er udviklet og kvalificeret, så de teknisk kan leve op til gældende byggestandarder for boliger og institutioner.

EcoCocons element er f.eks karakteriseret ved at være: -Certificeret med NTA-attest. (EU-certificering analog med CE), og der er BIM integration af data.

-Derudover er lavet EPD (Miljøvaredeklaration) i version +A2, ligesom EcoCocon er certificeret til PassivHus og Cradle to Cradle.

Der indgår ikke varmebehandling, og tilføres ikke brandhæmmer eller anden kemi. Derfor er energiforbruget ved produktion meget

lav. ( 1,87kg CO 2e/m2)

Der er intet vandforbrug.

Efter endt brug kan elementerne skrues fra hinanden og halm og træramme genanvendes.

EcoCocons systemløsning, som fremgår af NTA-attesten, har en brandmodstand på REI 120.

I forhold til de særlige danske brandregler er EcoCocon fuldskalatestet til overfladekravet K1-10/Bs1,d0 med flere forskellige beklædningsopbygninger, og flere bliver testet efter behov.

Der udføres fugt-simulerings-beregninger (WUFI) før anvendelse af nye konfigurationer.

Halmelementerne lagrer 119kg CO 2e/m2 i et 400mm panel.

Hermed opbygges et CO2 lager i bygningen, som kan genanvendes senere. F.eks. kan det tilbageføres til jordens kulstoflager, eller indgå i andre kulstofbaserede kredsløb, såsom Pyrolyse eller Polymerer. Ifølge Food & Bio Cluster Danmark, center for bioøkonomi, kommer vi i bekneb

BYGGERI & EJENDOMME

Feldballe Friskole.

Foto: Lindskov Communication.

Foto: EcoCocon.

for kulstof, når de fossile ressourcer udfases, og en række industriprodukter skal laves med organisk kulstof. Så det giver mening, at vi allerede nu sætter på lager.

Build AAU, har beregnet, at der er rigeligt halm til, at man mængdemæssigt kan erstatte al isolering

i ydervægge, hvilket årligt vil indlejre mere CO 2 end beton-industrien i Danmark udleder. Dertil kommer gevinsten fra de materialer, der fortrænges.

Produktionen af EcoCocon-elementerne opskaleres løbende, og en ny, fuldautomatisk fabrik er net -

op taget i brug i Slovakiet. Denne fabrik forventes at danne blueprint for en fremtidig dansk, fransk, irsk og hollandsk produktion.

SYDDJURS KOMMUNE VALGTE HALM OG GENBRUG TIL

En ny daginstitution på 950m2 skal bygges af halmelementer og genbrugsmaterialer, efter at et partnerskab med JDH-BYG, GPP-arkitekter og MBYland vandt kommunens udbud i august 2024. Det bliver den første kommunale institution, som bygges med halmelementer.

Inden udbuddet var der pågået en omhyggelig fordialog mellem kommunens forvaltning ved bygherrerådgiver Birthe Buhl Jensen, og potentielle tilbudsgivere.

Dialogen var faciliteret af Arkitema med støtte fra WeBuildDenmark, og processen sikrede, at udbuddet matchede prioriteringen af biogene og genbrugs-materialer, som et middel til at holde klimaaftrykket i ave. Målet er at lande på et aftryk, der ligger under 5 kg CO2e/m2.

Det valgte tilbud overholder kommunens budgetramme.

Foto: GPP-Arkitekter.

Rønde Børnehus.

Feldballe Friskole, undervisningslokale.

Foto: Elka van Bragt.

Der indgår ikke varmebehandling, og tilføres ikke brandhæmmer eller anden kemi. Derfor er energiforbruget ved produktion meget lav.

Erfaringerne herfra er beskrevet i en artikel udgivet af Syddjurs kommune.

KALDER PÅ NYE UDBUD

Mere end 500 af byggebranchens aktører har tilsluttet sig den videnskabeligt funderede Reduction Roadmap for reduktion af byggeriets CO 2 udledning.

Dermed har byggebranchens aktører commited sig til at levere indenfor en meget snæver ramme for CO 2 udledning, som er sat til 5,8 kg CO 2e/m2 i dag, i gennemsnit for alle boliger, hvilket nedtrappes til næsten 0 i begyndelsen af næste årti.

Vi formoder, at kommuner, der tiltræder Reduction Roadmap, ønsker at efterleve Reduction Roadmap i egne byggerier. Her kan biogent materialevalg blive en vigtig løftestang. Men selvom materialerne er markedsmodne, er det ikke business as usual at anvende dem i større entrepriser.

Biogene materialer er stadig forholdsvist uafprøvede, design for adskillelse kræver sit i såvel produktion som opførelse, og såvel biogene som genbrugsmaterialer tapper kun vanskeligt ind i et bygningsreglement mv., der er designet til tegl, mineraluld og beton.

Anvendelsen af biogene materialer som EcoCocon kalder derfor på designløsninger, som “forstår” de biogene materialers tekniske ydeevne og funktion og, som Peter Tegner Matz fortæller, vender designprocessen på hovedet og tager afsæt i materialerne.

Det kalder på et tæt og tidligt samarbejde mellem entreprisens parter og materialeleverandørerne.

Syddjurs kommune har vist en vej med udbuddet af Rønde Børnehus og den indledende markedsdialog, hvor potentielle bydere, som allerede har viden og erfaring med materialerne, har deltaget og kvalificeret udbuddet n

Foto: Elka van Bragt.

VIL DU VIDE MERE:

Artikel fra VærdiByg om Feldballe Friskole: https://vaerdibyg.dk/case/feldballe_friskole/

Feldballe Friskole, med loft til kip og kig til den smukke konstruktion.

Artikel fra Realdanias 4til1planet projekt om Halmrækkehusene: https://www.4til1planet.dk/blog_eksempelbyggerier/halmrkkehusene-p-sstien

Artikel fra WE BUILD DENMARK om Rønde Børnehus: https://webuilddenmark.dk/nyheder/hvordan-implementerer-man-ambitioesebaeredygtighedskrav-i-arkitektkonkurrencer-for-det-offentlige/ BUILD Rapport. Biogene materialers anvendelse i Byggeriet: https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/ biogene-materialers-anvendelse-i-byggeriet

Food & Bio Cluster Denmark. Det store C, Kampen om det biogene kulstof: https://www.foodbiocluster.dk/Files/Files/FBCD/Viden/Det Biogene Kulstof_web.pdf

BYGGERI & EJENDOMME

TEKST / NIELS

TOFTEGAARD

Kommunikationschef, Brancheforeningen

Cirkulær

PFAS-rensning på deponier kræver langsigtet plan

Flere affaldsdeponier investerer i anlæg, der kan rense PFAS ud af perkolatet. Men omkostningerne udfordrer de særlige økonomiske rammer, der gælder for deponier. Hos renosyd i Skanderborg er et rensningsanlæg kommet godt i drift – men det har ædt af opsparingen.

Kort fortalt fungerer PFAS-anlægget hos renosyd ved, at der tilsættes kemikalier, så PFAS klumper sig sammen på organisk materiale i perkolatet. Det kan derefter filtreres fra – eller mere præcist afskummes. Anlægget fjerner hovedparten af PFAS-stofferne i perkolatet (samlet set 80% herunder 90-95% af PFAS∑4-forbindelserne). De udskilles i slam, der efterfølgende kan energiudnyttes på affaldsenergianlægget i Skanderborg.

De ser fredelige ud, affaldsselskabet renosyds grønklædte bakker i Skårup ved Skanderborg. Men sådan ser deponier gerne ud på overfladen. Indeni er der affald - og i affaldet er der PFAS. Alt er relativt, men desværre så meget, at deponier landet over undersøger og investerer i metoder til at rense perkolatet, så spildevandsselskaberne ikke belastes af PFAS over grænseværdierne.

Rensningen er dog dyr, og fordi deponier, der ikke længere modtager affald, heller ikke kan opkræve flere penge, vil det om 20-30 år betyde, at pengekassen er tom – selvom PFAS’en stadig gemmer sig i affaldet.

SAMARBEJDE MED FORSYNINGEN

Det er også situationen for renosyd, der for nyligt indviede sit nye PFAS-rensningsanlæg.

Efter den bredt omtalte sag fra Korsør, hvor køer havde ædt PFAS-holdigt græs fra et område, der tidligere havde huset en brandøvelsesplads, bad Miljøstyrelsen landets deponier om at undersøge perkolatet – det regnvand, som siver gennem affaldet i deponierne – for PFAS.

-Og vi fandt for meget PFAS –om end det i absolutte mængder svarer til 1½ spiseskefuld PFAS i et olympisk svømmebassin, fortæller Søren Nielsen, der har stået for projektet hos renosyd.

Det var dog stadig nok til, at Skanderborg Forsyning, som modtager perkolatet fra renosyd, ikke kunne overholde sine grænseværdier. Renosyd fik derfor påbud om at rense sit perkolat bedre, inden det kan ledes videre til forsyningen.

Fotos: Brancheforeningen Cirkulær, Niels Toftegaard.

Landet over har de kommunale deponier projektet i gang, der skal rense perkolat for PFAS. Men den yderligere rensning æder af deponiernes opsparing, der ellers skulle dække efterbehandling 30 år frem i tiden.

Det gør anlægget nu. 90-95 % af PFAS i perkolatet fjernes, og selve rensningsanlægget drives faktisk i samarbejde med Skanderborg Forsyning.

-Vi har en fælles interesse i at løse den her udfordring, så vi er glade for samarbejdet – og forsyningen har jo selvsagt langt mere viden og erfaring i at rense spildevand end vi har, siger Søren Nielsen.

FOKUS I HELE LANDET

Lignende anlæg er ved at blive taget i drift andre steder i Danmark. Det er derfor ikke nødvendigvis tekniske barrierer, der forhindrer yderligere rensning af deponiernes perkolat. I stedet er det de særlige økonomiske forhold, der gælder de kommunale deponier.

Lukkede deponier, som renosyds ved Skanderborg, modtager ikke længere affald og betaling, men finansierer den fortsatte rensning og drift med henlæggelser, som gennem årene er betalt af de virksomheder og borgere, der har afleveret affald til deponering. Renosyds deponi modtog affald i perioden 1979 – 2022.

-Anlægget hos os er finansieret af vores henlæggelser. Dem havde vi oprindeligt beregnet til at kunne dække efterbehandling de næste 30 år. Nu har vi så brugt 5 mio. kr. på selve anlægget, og vi skal også bruge et millionbeløb hvert år på at drive det – og det æder jo af opsparingen, siger renosyds direktør Henrik Müller.

Renosyds scenarie-beregninger viser, at med de øgede omkostninger, forventede krav til yderligere

foranstaltninger og øget perkolat som følge af klimaforandringer –og dermed mere nedbør – er der i bedste fald midler til 2031, og i værste fald kun til 2027. Altså 3-7 år fremfor 30 år.

PFAS-VIRKSOMHEDER

BØR BIDRAGE

Men hvad så bagefter? Kan vi være sikre på, at PFAS er væk? Og at alle andre skadelige stoffer også er udvaskede? Det er Brancheforeningen Cirkulær bekymret over, på vegne af alle deponierne.

-Alt tyder desværre på, at vi skal rense perkolatet fra deponier i meget længere tid end de 30 år, mange har sparet penge op til. Nu har vi problemer med PFAS, og jo flere stoffer vi skal rense for, jo dyrere. Og deponier, som ikke længere modtager affald, har ikke mulighed for at opkræve flere penge – for de har jo ikke længere nogen kunder. Det er vi nødt til at finde en løsning på sammen med Miljøministeriet og Christiansborg-politikerne, siger Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

En mulighed kunne være, at de virksomheder, der producerer og bruger PFAS i produkter, er med til at finansiere rensningen.

-Der tales om et forbud mod PFAS i EU, men det vil tage årtier, før det vil være på plads. Så PFAS bliver stadig brugt i stort omfang, og det vil havne hos os i affaldssektoren før eller siden. De virksomheder, som producerer PFAS og bruger PFAS i produkter, bør være med til at finansiere oprydningen, mener Jens Bomann Christensen n

SIKKERHED

FRA 1. JANUAR 2025 KRÆVES DER AUTORISATION TIL NEDRIVNING AF ASBEST

Fra 1. januar 2025 må kun autoriserede virksomheder nedrive asbestholdigt materiale, fx asbesttagplader. Kommuner og andre offentlige institutioner er også virksomheder. Hvis en kommune eller anden offentlig institution ønsker at lade sine medarbejdere udføre nedrivning af asbest, er der ikke noget i vejen for, at de kan søge om autorisation.

Hvis man som kommune kun udfører asbestarbejde, der ikke er nedrivning af asbest, fx håndtering af asbestholdigt affald, er der ikke krav om autorisation. Der er heller ikke krav om autorisation ved kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter.

En autorisation til nedrivning af asbest skal søges hos Sikkerhedsstyrelsen. For at blive autoriseret skal virksomheden opfylde to grundlæggende krav: Virksomheden skal have tilknyttet en godkendt fagligt ansvarlig i mindst 30 timer om ugen, og virksomheden skal have et kvalitetsledelsessystem, som en kontrolinstans skal godkende.

For at blive godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som fagligt ansvarlig på asbestområdet skal personen have gennemført AMU-uddannelse i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale og AMU-uddannelse for fagligt ansvarlige.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, www.sik.dk, kan man læse om kravene og om hvordan virksomheder søger om autorisation.

Arbejdstilsynet fører kontrol med, at arbejdsmiljøreglerne ved arbejde med asbest overholdes, og om virksomheder, der udfører nedrivning af asbest, er autoriseret, mens Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at autoriserede virksomheder opfylder betingelserne for autorisation. Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Nyt WebGIS til kommuner

Tiden er moden �l at forny WebGIS i kommunerne

Nordiq Group har udviklet en helt ny og moderne pla�orm �l WebGIS , der gør det enklere at administrere, le�ere at bruge, har flere smarte funk�oner og er billigere

Løsningen bygger på open source so�ware. I tæt samarbejde med kommuner og vores partner, Geosolu�ons, har vi udviklet funk�oner �l de kommunale sags- og myndighedsopgaver.

Derudover indeholder løsningen smarte funk�oner som f.eks.:

3D integration

Dashboards med dynamiske grafer (BI)

GeoStories til formidling Integration af kort i hjemmesider Og meget mere …

www.nordiq-group.dk

Mail: info@nordiq-group.dk

Telefon: 37500286

COOL-FIT 4.0

Tag føringen med overlegen teknologi

Det hurtige, sikre, præisolerede rørsystem til komfort- og proceskøling.

Hurtig og sikker installation, mere effektiv produktion, der giver langsigtede fordele: COOL-FIT 4,0 vinder hver gang. Det præisolerede plastrørsystem har klare fordele i forhold til systemer fremstillet af metal.

• 100% Vedligeholdelsesfri

• 100% Pålidelig

• 65% Lavere vægt

• 50% Hurtigere installation

• 30% Mere energieffektiv

Opdag fordelene ved den vindende strategi. www.gfps.com/dk/cf4

SMARTERE OPVARMNING, GRØNNERE FREMTID

Oplev fremtiden indenfor opvarmning med Fricos intelligente varmeventilator, Champ. Designet til at optimere energiforbruget kan Champ udnytte eksisterende overskudsvarme sammen med avanceret vandregulering og en varmeblokeringsfunktion for at forhindre unødvendigt varmetab. Produceret i Sverige garanterer den høj kvalitet og intelligent design.

KONTAKT OS GERNE!

Emil Koborg Olsen Distriktschef, Vest +45 20 85 50 33 emil.olsen@frico.dk

Thomas Jørgensen Distriktschef, Øst +45 20 85 95 99 thomas.jorgensen@frico.dk

Af Lars Gunnarsen, indemiljørådgiver.dk, civilingeniør, ph.d., professor emeritus

Det er vigtigt at have fokus på hovedformålet med vores huse - både dem vi har, dem vi renoverer, og dem vi bygger: Det gode indeklima.

Indeklimaets påvirkninger har umiddelbar betydning for forekomsten af mange sygdomme. De vigtigste er nok kræft, sygdomme i hjerte og kar, astma og allergi, samt flere smitsomme sygdomme. Indeklimaet har også en umiddelbar virkning med markant påvirkning af trivsel, komfort, læring og produktivitet. Hovedpine og træthed hører til de kendte symptomer på, at man opholder sig i dårligt indeklima.

Indeklimaets påvirkninger kan opdeles i lys-, lyd-, lufts-, og temperaturforhold. Vi skal have vinduer, der giver udsyn og adgang til dagslys med god solafskærmning, så overhedning og blænding kan undgås, og vi skal have passende belysning, der passer til situationen, hvor blænding og flimmer ikke generer, og hvor farvegengivelsen er god.

Vi skal ikke have støj, og de akustiske forhold skal understøtte taleforståelighed gennem passende dæmpning af efterklangen.

Godt indeklima og gode rammer for menneskers liv og arbejde er byggeriets vigtigste formål

Luftkvaliteten skal være god. Det opnås med ventilation med udeluft, der kan fortynde forureningen med bioeffluenter fra mennesker, anden forurening fra vores aktiviteter og afgivelse af kemiske stoffer fra overflademateriale og andre byggematerialer. Vi skal desuden ikke ventilere for kraftigt - det kan give trækgener, og det er spild af energi. Temperaturen skal være passende, så det er muligt for bygningens brugere at være i termisk komfort. Her er det fint at forudsætte, at brugerne justerer beklædningen, så det på varme dage kan være lidt varmere i indeklimaet end på kolde dage. Trækgener skal undgås, og her er afskærmning af store sammenhængende rum, varmekilder under høje vinduespartier og en omhyggelig placering af indblæsningsåbninger under hensyntagen til indblæsningsluftens kastelængder afgørende.

Det er også vigtigt at tænke på, at menneskers indeklimabehov kan være forskellige, og at vi kan lide at være i kontrol med vores egne justeringsmuligheder. Det er svært at forestille sig bygninger, hvor det i et større perspektiv med indregning af tab af læring, produktivitet, livslængde, trivsel og sunde leveår ikke er det mest rentable og bæredygtige at topprioritere det gode indeklima.

Men vi har jo desværre alle oplevet tider, hvor vi var tvunget til at opholde os i dårligt indeklima. Vi er således ikke i mål med byggeriets udfordringer på indeklimaområdet alle steder. Den manglende målopfyldelse er desværre et markant spild af menneskelige ressourcer og desuden også spild af klimabelastninger fra byggematerialer og energi til klimatisering af bygningerne.

Vi i byggebranchen har mange udfordringer. Det er et spændende sted at arbejde! Men vi må ikke glemme, at vi skal bidrage til at opfylde hovedformålet med husbygning: Bygningerne skal opfylde menneskers behov. Vi skal skabe rammerne for gode liv gennem prioritering af det gode indeklima. Udfordringerne med at få forhold som lys, lyd, luft og temperaturer til at understøtte gode liv rammer bredt. Både som bruger af bygninger, som driftsansvarlig, som leverandør af installationer og byggematerialer og som entreprenør kan man bidrage. Vi skal forstå hinandens udfordringer, og vi skal samarbejde om at opretholde det gode indeklima. I byggebranchen skal vi blive bedre til at levere det rigtige til de mange opgaver, og vi skal undgå de mange fejl, der skader samarbejdet og koster så mange penge n

Velkommen til TechMedias Indeklimatillæg

Tillægget udgives hvert år med fokus på, hvad der rører sig inden for området indeklima.

Tillægget udsendes sammen med fem af TechMedias fagblade og kan findes i samtlige digitale versioner af TechMedias fagblade henover efteråret 2024.

Læs Indeklimatillægget online her

Se TechMedias øvrige online fagmedier her

Redaktion: Allan Malmberg, redaktør (ansvarsh.), e-mail: am@techmedia.dk, tlf.: 43 24 26 81

Bladsekretær: Heidi Thode, e-mail: ht@techmedia.dk, tlf.: 43 24 26 62

Annoncer: Morten Weihrauch, e-mail: mw@techmedia.dk, tlf.: 43 24 26 33

Annoncekoordinering: Helle Hansen | Layout: Trine Plass Ny 3D-konfigurator

Kompakt nyhed på vej

Tilmeld EXHAUSTO nyhedsbrev og få først besked

Evakuering af køleanlæg uden tidskrævende overvågning

Testo lancerer Testo 565i vakuumpumpen, som muliggør fuldautomatisk evakuering af køleanlæg og varmepumper. Dette automatiserede system er designet til at spare kunderne en masse tid og tilbyder dem større fleksibilitet i deres daglige arbejde

Af Buhl & Bønsøe A/S

Evakueringer udgør en vigtig del af idriftsættelse og vedligeholdelse af køleanlæg og varmepumper. De sikrer en effektiv ydeevne og lang levetid for et system ved at fjerne uønskede gasser og fugt. Denne proces kan dog være tidskrævende, især ved større systemer. Efter evakueringen udføres en vakuumholdetest for at vurdere systemets tæthed. Alt i alt er dette en tidskrævende proces.

Derfor fokuserer Testo på automatisering med sin nye vakuumpumpe. Når de påkrævede vakuummålinger er nået, stopper 565i automatisk evakueringen og påbegynder derefter vakuumholdetesten. Efter en engangskonfiguration kører evakueringsprocessen helt automatisk, hvilket giver teknikeren mulig-

hed for at gå videre til næste trin med at fylde systemet og samtidig se alle de indsamlede data om systemets tæthed. Det sikrer brugeren en betydelig tidsbesparelse og samtidig maksimeres effektiviteten.

Trådløs tilslutning og fjernstyring via smartphone

Effektivitet og fleksibilitet er afgørende i tider med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ved at muliggøre end-to-end forbindelse mellem enhederne optimeres arbejdsprocesserne, hvilket betyder, at evakueringer også kan fjernovervåges.

For de fleste mennesker er smartphonen ikke bare en almindelig følgesvend, men også et værktøj til at administrere flere og flere tekniske enheder. Med Testo Smart App kan hele evakueringsprocessen styres via smartphone, og alle de indsamlede data kan gemmes eller sendes som en målerapport. Dette sikrer maksimal fleksibilitet og brugervenlighed for kunderne.

Kompatibilitet med brændbare kølemidler

Den stigende efterspørgsel efter klimaneutrale løsninger betyder, at brændbare kølemidler bliver stadig vigtigere og anvendes mere og mere. For at imødekomme behovene for moderne køleanlæg og varmepumper, garanterer Testo, at den nye vakuumpumpe kan anvendes sikkert, selv med brændbare kølemidler i klasse A3 og A2L. Man lægger også vægt på sikkerhed med sin integrerede kontraventil, der forhindrer vakuumtab, selv i tilfælde af strømafbrydelser og sikrer dermed en høj grad af pålidelighed

For at sikre problemfri drift af vakuumpumper er det nødvendigt at påfylde olie regelmæssigt og kontrollere olieniveauet n

GOLD lu behandlingsaggregatet fejrer 30 års jubilæum. I 1994 revolutionerede GOLD branchen som det første kompakte lu behandlingsaggregat med integreret automatik. I dag, 30 år senere, fortsætter GOLD med at vise vejen som det bæredygtige valg.

Ved aktivt at reducere CO2-foda rykket fra nye enheder, der produceres samt forlænge levetiden for de enheder, der allerede er i dri , forbliver GOLD bedst i klassen.

Mere information på www.swegon.dk

Husk indeklimaet ved renovering

Cirka 70 procent af den danske boligmasse er bygget før 1980 jf. Danmarks Statistik 2024. Dette svarer til cirka 0,9 millioner etageboliger og cirka 1,1 millioner enfamiliehuse.

Nogle af disse boliger er nu nået en alder, hvor man står overfor et valg; skal man rive ned og bygge nyt, eller er det bedre med en gennemgribende renovering?

Af Exhausto A/S

Nogle gange kan det være fristende at rive ned og bygge nyt. Så får man en ny bygning, som kan leve op til dagens krav til både kvalitet, sundhed og energiforbrug.

Ifølge Social- og Boligstyrelsen kan det dog i mange tilfælde bedre betale sig at renovere fremfor at bygge nyt. Dette både i forhold til økonomien, men også i forhold til miljøet, da nybyggeri ifølge FN’s miljøorganisation tegner sig for op imod 40 procent af den samlede klimabelastning. Derved kan genbrug, i det omfang det kan lade sig gøre, give god mening.

- Vi har i mange år leveret centrale løsninger, men som noget nyt har vi også to decentrale løsninger til renoveringsprojektet, forklarer Allan Stihøj, intern salg- og servicechef hos Exhausto A/S.

I boligerne i Skt. Klemensparken er aggregaterne installeret både på loftet og, som her vist, i et standardskab. Rørføringen er skjult i kasser.

Hvad siger bygningsreglementet?

Det er bygherre, der har ansvaret for, at bygningsreglementet bliver overholdt, og byggeriet derved er lovligt efter renoveringen. Man kan søge rådgivning hos professionelle, for eksempel en rådgivende ingeniør, men det friholder ikke bygherre for i sidste ende at være ansvarlig. Selvom den renovering man skal gennemføre, ikke kræver en ansøgning om byggetilladelse, skal bygningsreglementets krav dog stadig overholdes. Det vil sige, at hvis man vælger at installere ventilation, som ikke var der før renoveringen, skal reglerne i §22 i BR18 følges.

Ventilationen er vigtig i enhver renovering

Når man renoverer ældre bygninger, vil de typisk blive meget tættere end før. Der, hvor man tidligere havde ”naturlig ventilation” igennem klimaskærmen, er efter renoveringen blevet erstattet af

komponenter, som lever op til dagens standarder, og derved meget tættere end før. Hvis man vælger ikke at installere ventilation, kan man opleve en række problemer, som man ikke tidligere oplevede. For eksempel kan fugten ikke komme ud af bygningen, hvilket betyder, at skimmel får bedre betingelser end tidligere. Yderligere har nyere undersøgelser vist, at partikelforurening i indeklimaet kan have store påvirkninger på beboerne i bygningen. Partiklerne kommer for eksempel fra madlavning, stearinlys, brændeovn eller tørring af tøj. Et godt ventilationssystem kan medvirke til at fjerne disse partikler og dermed sikre det gode indeklima.

- Hos Exhausto anbefaler vi derfor altid, at man installerer ventilation ved større renoveringsprojekter, og sikrer, at emhætten fungerer korrekt. Der er mange muligheder og vi er altid klar til en dialog om de løsninger, som er optimale i

Få overblikket, nemt og enkelt over dine installationskrav. Vi guider dig visuelt igennem automatik og komponentvalg.

Systemair introducerer

Ny brandsikringsautomatik - fremtidens sikkerhed i ventilationssystemer!

Systemairs nye brandsikringsautomatik sætter nye standarder for sikkerhed i ventilationssystemer.

Med skærpede dokumentationskrav, tilbyder

Systemairs nye automatik en enkel måde at sikre, at alle nødvendige krav bliver opfyldt. Dette er med til at opnå et forsvarligt sikkerhedsniveau der højner sikkerheden for både bygninger og deres brugere.

Vores nye system er nemt at opsætte og idriftsætte enten via automatikken eller App. Desuden er fejlsøgning gjort enklere med indbyggede LED-dioder. Vores visuelle dokumentation er designet til at give rådgivende ingeniører, entreprenører og installatører et hurtigt overblik over installationsprocessen og letter dermed valget af komponenter og sikrer samtidig, at de skærpede krav i bygningsreglementet nemt kan overholdes.

VEX40T er et fleksibelt og energivenligt aggregat til boligventilation.

VEX40T - fleksibelt, decentralt aggregat

VEX40T er et fleksibelt og energivenligt aggregat til boligventilation. Det er nemt at installere, da det grundet konstruktionen er meget let, og i drift er det ekstremt lydsvagt. Anlægget kan levere mellem 60 og 300 m3/h.

Skt. Klemensparken i udkanten af Odense gennemgår en gennemgribende renovering med fokus på både energirenovering og indeklima.

det aktuelle projekt. I sidste ende handler det om, at renoveringen ikke må blive et valg mellem energieffektivitet og indeklima, men snarere en løsning som sikrer begge dele for beboerne, siger Allan Stihøj, intern salg- og service chef hos Exhausto A/S.

Hvilken løsning skal jeg vælge til mit projekt?

Ved renoveringer er der typisk ikke gjort plads til ventilation, hvilket betyder, at det kan være svært at få plads til rørføringen og til selve aggregatet. Mange gange bliver det yderligere kompliceret af, at man ikke vil have teknikken synlig. - Vi har i mange år leveret centrale løsninger, men som noget nyt, har vi også to decentrale løsninger til renoveringsprojektet, forklarer Allan Stihøj. Den ene mulighed er at installere enheden i et standard 60 x 60 cm skab. Det kræver, at man kan finde et skab, der kan undværes, og helst nogenlunde centralt placeret i boligen. Den anden mulighed er at lave et nedhængt loft på cirka 35 cm og derved hænge anlægget over det nedhængte loft. Det kunne for eksempel være i et gangareal eller i badeværelset. Derefter kommer problematikken med rør. Her er det igen en mulighed at lave nedhængte lofter eller lave kasser til rørene. En anden mulighed er at instal-

Vi har i mange år leveret centrale løsninger, men som noget nyt, har vi også to decentrale løsninger til renoveringsprojektet

lere rørene synligt, men det kræver, at arkitekturen er til det.

Hvis der er tale om lejligheder med fælles indtag og/eller afkast, skal man huske at brandsikre systemerne i henhold til DS428.

Renovering og indeklima går hånd i hånd i Skt. Klemensparken Et eksempel på en renovering, hvor ventilationen er tænkt ind, er Skt. Klemensparken i Odense. Boligerne er opført i slutningen af 1970’erne som både 1-plans gårdhuse samt 2-plans rækkehuse med forskudte niveauer. I 2022 påbegyndtes en omfattende totalrenovering med fokus på både energirenovering og indeklima. Renoveringen forventes afsluttet i 2025, hvor alle lejligheder vil være totalrenoveret.

Det er ventilationsfirmaet HJ Ventilation Service A/S fra Odense, som har stået for ventilationsentreprisen. Under projekteringen blev ventilationsbehovet kortlagt, og projektet var udlagt

Alt andet end standard

Tredjepartsverificeret EPD for tekstilbaseret ventilation

En EPD er et særdeles værdifuldt værktøj til certificering af bygninger, eller hvis man ønsker at kende de nøjagtige tal for klimaaftrykket af et byggeri.

Vi introducerer tredjepartsverificerede EPD’er til vores ventilationsløsninger. Ud over at garantere en troværdig dokumentation kan vi nu, som de eneste inden for tekstilbaseret ventilation, tilbyde dynamiske og produktspecifikke CO2-data til hvert enkelt projekt.

Vores avancerede 3D-program TBV Designer er videreudviklet til også at indeholde CO2-beregninger, der giver komplet indsigt i alle aftryk på alt fra tekstil, montagedele og tilbehør til emballage.

På www.ke-fibertec.dk kan du læse mere om vores bæredygtige ventilationsløsninger.

Scan og få mere info om vores EPD-dokumentation

Certificeret efter FN’s Verdensmål.

med krav om decentrale ventilationsanlæg. På grund af husenes forskellige indretning var der store krav til fleksibilitet i installationen, samtidig med at parametre som energiforbrug, lyd og nem servicering var afgørende. Til opgaven er valgt Exhausto VEX40T.

- VEX40T opfylder både ydelses- og placeringskrav, og samtidig ved vi, at aggregaterne er utroligt nemme at installere og senere servicere - det er meget vigtigt, når entreprisen omfatter op imod 200 lejligheder. Installationen af aggregaterne i hver lejlighed sker nemt, idet aggregaterne på stedet kan indstilles til højre- eller venstreudførelse. Vi har nu gennemført installationer i 6 ud af 11 etaper af projektet, og alt kører efter en snor for vores montører, siger Ann Amstrup, projektleder hos HJ Ventilation Service.

I Skt. Klemensparken har ikke alle boliger adgang til afløb for ventilationsanlægget - derfor blev 24 anlæg leveret med entalpi-veksler. På den måde var det gode og energieffektive indeklima sikret på trods af denne begrænsning i nogle af lejlighederne. Alle anlæg er leveret med forvarmeflade og betjeningspanel.

- Det kan være en god idé at overveje,

Partikler i indeklimaet

For nogle år siden var det meget fremme i pressen, at særligt stearinlys udsender mange partikler i indeklimaet på baggrund af undersøgelser ved Indeklima Instituttet ICIEE på DTU. Sidenhen er der dukket flere ”syndere” op omkring partikler. Problemet med partiklerne er, at de ofte er så små, at de indåndes, kommer ned i lungerne og via alveolerne kommer ud i vores blodbaner. Det er på mange måder usundt og kan føre til forskellige sygdomme. Selv om vi måske elsker duften af flæskestegen i ovnen, stegt bacon på panden eller duften af ristet brød fra brødristeren, så er det alle sammen arbejdsprocesser, der spreder endog rigtig mange partikler i indeklimaet. Det siges, at den allerværste synder er ovne, der rengøres ved hjælp af pyrolyse, hvor ovnen varmes voldsomt op. Med hånden og knofedt kan dette undgås. Det er derfor meget vigtigt, at vi bruger emhætten korrekt, og at vi har ordentlig ventilation i boligen. Hvis køkkenet kan lukkes af fra resten af boligen, når der laves mad, hjælper det betydeligt på antallet af partikler, der spredes til resten af boligen.

Det kan være en god idé at overveje, hvilken vekslertype man anvender i ventilationsaggregatet. Den traditionelle modstrømsveksler er effektiv og relativt billig, men den har også den ulempe, at den affugter boligen

hvilken vekslertype man anvender i ventilationsaggregatet. Den traditionelle modstrømsveksler er effektiv og relativt billig, men den har også den ulempe, at den affugter boligen. Hvis man ønsker at holde et mere stabilt fugtniveau til gavn for beboere og bygning, kan man vælge en entalpi-veksler i stedet - den overfører fugt og giver derved et markant mere behageligt indeklima. I mange tilfælde kan man også spare installationsomkostninger til afløb, når der anvendes entalpi-veksler, påpeger Allan Stihøj.

De nye ventilationskanaler er blevet skjult i tagkonstruktionen, og enkelte steder er der blevet bygget en rørkasse til at skjule kanalerne.

- VEX40T-aggregaterne var supernemme at arbejde med, specielt grundet den

lave vægt, siger Mads Bentzen, montør ved HJ Ventilation Service og fortsætter: - Vi kan samtidig konstatere, at de er næsten lydløse, når de er bygget ind i skabet, så det generer ikke beboerne.

Det gode indeklima

skal prioriteres

Der er mange faktorer, som påvirker det gode indeklima, når man renoverer en bolig. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige ventilationsløsning allerede tidligt i projekteringen, så man sikrer smidig installation og drift og fremfor alt undgår problemer med for eksempel fugt og skimmelsvamp, efter at boligerne er taget i brug. Der findes altid en løsning - og prisen er aldrig i nærheden af, hvad det koster at undlade at prioritere indeklimaet n

Teamet fra HJ Ventilation Service A/S, som står for ventilationsentreprisen i Skt. Klemensparken: Mads Bentzen (tv.), Ann Amstrup og Claus Egholm (th.).

3D-konfigurator

Vi lancerer nu en ny avanceret

3D-konfigurator. Konfiguratoren er et brugervenligt onlineværktøj, der giver dig mulighed for at designe og tilpasse rektangulære ventilationsprodukter direkte ved bestilling på vores webshop.

Korrekt bestilling: Med vores

3D-konfigurator kan du visuelt nemt sikre dig at dimensioner og former er nøjagtigt, som du har brug for dem.

Tidsbesparende: Det intuitive design og den nemme navigering gør, at du kan designe komplekse produkter på få minutter. Det betyder mindre tid brugt på at tegne og beregne, og mere tid til at fokusere på det, der virkelig betyder noget – at levere kvalitet.

Læs mere om fordelene på lindab.dk/3D

Som på en bedre sportsvogn har lufttæppe fået dobbelt indsugning

Et designerlufttæppe fra Flowair, ELiS AX, sikrer energieffektive og komfortable luftstrømme ved indgangen og kan udnytte lavtemperaturvarmekilder

Af Bjarke S. Hansen

Højtydende sportsvogne har typisk indsugning af køleluft fra flere sider. Flowair går samme vej og har udviklet et lufttæppe med dobbelt luftindsugning. - Ved at udstyre lufttæppet ELiS AX med to indsugningsspalter har Flowair overkommet en klassisk udfordring for lufttæpper, der typisk taber opvarmningseffektivitet, når varmefladen ikke belastes jævnt. Dette gælder specielt, hvis varmeforsyningen er lavtemperatur-

varme eller kræver høj afkøling, fortæller Nis Petersen, direktør i Anteco A/S. Med ELiS AX er dermed skabt en serie lufttæpper i mellemstørrelse til caféer, restauranter, butikker, indkøbscentre og hoteller, som kan udnytte billig og miljøvenlig varme fra varmepumper eller fjernvarme.

Lufttæpper stopper kold luft

Lufttæpper benyttes til at stoppe træk og varmetab i indgangspartier med mange daglige brugere, og hvor rummet

Lufttæpper, her for eksempel designerlufttæppet ELiS AX fra Flowair, stopper træk og varmetab i indgangspartier ved at skabe en luftbarriere ved døråbningen, som effektivt begrænser den uønskede varmeudveksling mellem inde og ude.

Sådan virker et lufttæppe: Flowairs R&D-laboratorie har testet effekten af lufttæpperne ELiS og Slim i forhold til, hvor meget kulde der kommer ind i et varmt rum.

Testen simulerer en udendørstemperatur på 2°C og en indetemperatur på 20°C som udgangspunkt.

(1) døren mellem rummene er lukket.

(2) døren er åben i 60 sekunder med slukket lufttæppe, og som figuren viser, øges ”ude”temperaturen med 4°C, dvs. der er tabt varme, og indetemperaturen daler med 6°C.

(3) lufttæppet er tændt, mens døren er åben, igen i 60 sekunder og effekten er markant; kun to graders forskel på indetemperaturen.

Flowairs ELiS AX-lufttæpper, der er skabt til for eksempel caféer, butikker, indkøbscentre og hoteller og kan udnytte billig og miljøvenlig varme fra varmepumper eller fjernvarme.

bagved er opvarmet. Uden foranstaltninger som et lufttæppe vil der uundgåeligt komme koldt træk og dårligt arbejdsmiljø på kolde dage. Varmen vil desuden blive sendt ud til fuglene, og det

øger omkostningerne til opvarmning, eller hvis der er behov for det, til afkøling. Lufttæpper skaber en luftbarriere ved døråbningen, som effektivt begrænser den uønskede varmeudveksling mellem

BESKYT MENNESKER & INDEKLIMAET

Camfils City M luftrensere anvender individuelt certificerede H14 HEPA-filtre for at sikre optimal filtreringseffektivitet mod luftbårne partikelforureninger, mens de bruger et molekylært filtreringslag for at beskytte mod VOC’er og andre gasser. Luftrenseren er anbefalet af Asthma Allergy Nordic og er ECARF-certificeret – velegnet til kontorer, skoler, hospitaler, offentlige bygninger, boliger m.fl.

inde og ude, og de er derfor standardudrustning de fleste steder med stor gennemgang af mennesker.

Besparelsen fra lavere varmetab fra døråbningen er stor nok til, at energiforbruget under driften rigeligt dækker det lavere varmetab gennem en døråbning, især når der anvendes effektive og støjsvage EC-ventilatorer som i ELiS AXlufttæpperne.

Men selv om lufttæpper som udgangspunkt dermed løser flere problemer, inklusiv at minimere varmeregningen, så er der rum for forbedring, fortæller Nis Petersen og nævner et par stykker ud over udfordringen med brug af lavtemperaturvarmekilder: Reaktionshastighed for opvarmning ved døråbninger og tilpasning til driftsprofil, samt tilpasning af tæppets luftstrøm til klimaet udendørs.

Alt er optimeret

- Derfor har Flowair været i laboratoriet og har minutiøst gennemtænkt lufttæppets funktion. Ved at skrue på en masse små detaljer er det lykkedes samlet set at få markante driftsoptimeringer på lufttæpper, som jo ellers efterhånden er en ret kendt teknologi, fortæller Nis Petersen.

Vigtigste forbedring i forhold til opvarm-

Fjerner luftbårne partikler, vira & bakterier

Forbedrer den indendørs luftkvalitet

Beskytter helbredet samt mindsker astma & allergirelateret ubehag

SPECIALPRIS

Kr. 3.500,ekskl. moms

ningseffektiviteten er den førnævnte dobbelte spalte til luftindsugning samt afkast i tre separate luftstrømme, der giver høj komfort og effektiv luftbarriere mod kold udeluft. Løsningen, der er døbt Optiflow, betyder, at varmefladen i enheden bliver bedre og mere jævnt udnyttet. Det er blandt andet det, som giver mulighed for at udnytte fjernvarme med høje afkølingskrav eller varmepumper med lav temperatur, uden at lufttæppets dimensioner og vægt vokser. Lufttæppet er blevet udstyret med en driftsalgoritme, som gør, at det tilpasser sig til brugersituationen. Lufttæppet kan sættes til at justere sin drift i henhold til hyppigheden og varigheden af døråbninger. Denne mulighed er særlig

Tre ting du skal overveje, når du vælger et lufttæppe

Der findes et bredt udvalg af lufttæpper på markedet. Når du vælger et lufttæppe, skal du først og fremmest overveje tre grundlæggende forhold; gardinets kastelængde, aggregatets længde og varmekilde.

1. Kastelængde: Hvor langt skal luften kastes ned? Det afhænger af døråbningens højde, hvis lufttæppet er placeret vandret, eller bredde, hvis det placeres lodret. Lufttæppet skal kunne nå helt ned til gulvet, alternativt helt forbi døråbningen, med en passende kraftig luftstrøm.

2. Lufttæppets længde, dvs. at de fysiske dimensioner af selve aggregatet mindst skal svare til døråbningens bredde eller højde (ved lodret placering). Dog bør den heller ikke være væsentligt større for at undgå energispild og træk. Kun et korrekt valgt lufttæppe vil skabe en effektiv luftbarriere.

3. Hvilken varmekilde er der adgang til - varmepumpe, fjernvarme eller for eksempel en gaskedel? Lufttæppets varmeveksler skal kunne levere nok varme med de temperaturer, som er til rådighed i varmeveksleren. Lavtemperaturvarmekilder stiller større krav til tæppet, men kan give billigere varme. Hvis der ikke er adgang til andre varmekilder, kan lufttæpper også være elopvarmede.

Dertil kan forhold som styring og muligheder for integrering med bygningen, monteringsmuligheder og endelig designet, afhængigt af hvor synligt og prioriteret det er, spille ind på, hvilket lufttæppe der passer bedst.

Ved at udstyre lufttæppet ELiS AX med to indsugningsspalter har Flowair overkommet en klassisk udfordring for lufttæpper, der typisk taber opvarmningseffektivitet, når varmefladen ikke belastes jævnt. Dette gælder specielt, hvis varmeforsyningen er lavtemperaturvarme eller kræver høj afkøling

Ved både at trække luft ind oven- og nedenfra bliver varmefladen i Flowairs ELiS AX-lufttæpper så effektiv, at det også kan udnytte miljøvenlig og billig varme fra fjernvarme eller varmepumper.

vigtig i bygninger, hvor dørene åbnes oftere på bestemte tidspunkter af dagen. Der er også mulighed for at forvarme vandveksleren, når lufttæppet ikke er i drift - det sikrer, at den luftstrøm, der kommer ud af enheden, er varmere lige fra starten, når dørene åbnes.

- En anden smart detalje er, at man kan tilslutte både ude- og indetemperaturføler, fortæller Nis Petersen. Derved tilpasser lufttæppet sin drift til de omgivende forhold og vælger - i den mest avancerede tilstand - om det skal køre i vinter(opvarmning) eller sommertilstand (ventilation).

Dette foregår ved hjælp af et T-box Zone kontrolmodul, der kan tilsluttes, og som ikke kræver et CTS eller BMS-system (bygningsstyringssystemet). Har bygningen et BMS-system, kan lufttæpperne dog også integreres med dette. ELiS AX-lufttæpperne produceres i 16 forskellige versioner med kastelængder på 3,6 til 4,5 meter og i aggregatlængder fra 1 til 2,5 meter.

Design og teknik

Flowair er en polsk producent af varmeog ventilationsprodukter. Virksomhe-

dens strategi er at lave produkter, som på hvert deres område har særlige unikke egenskaber, men med et vidt spænd. Inden for området lufttæpper har man for eksempel blandt andet serierne:

- ELiS AX, der som det ses i artiklen, er avancerede og automatiserede produkter, der kan tilføjes styringssystemer og tilsluttes til BMS.

- Slim, som er udviklet med en helt anden strategi, nemlig som stand-alone plug’n play lufttæppe med indbygget dørsensor, design og enkelthed og kun 19 cm produkthøjde. Altså en supersimpel, let installérbar og god basisinstallation. Virksomhedens ambitionsniveau går både på designet og på teknikken. Flere produkter har modtaget eller været nomineret til den tyske iF designpris, samt Red Dot Design Award, og virksomheden deltager aktivt i den europæiske brancheorganisation Eurovent, hvor de bestrider en af formandsposterne n

Her kan du se lufttæppets funktion og styringsalgoritmer.

Fremtidens brandsikring af ventilationsanlæg

Brandsikring af ventilationssystemer er en vital del af moderne bygninger, og med de skærpede krav i bygningsreglementet DS428 er behovet for pålidelige og effektive løsninger større end nogensinde. Systemair introducerer nu en ny brandsikringsautomatik, der sætter en ny standard for sikkerhed, brugervenlighed og forbedret indeklima

Af Systemair A/S

Den nye brandsikringsautomatik fra Systemair er designet til at gøre installationen så nem som mulig. Med en brugervenlig vejledning får rådgivende ingeniører, entreprenører og installatører hurtigt et overblik over processen. Opsætning og idriftsættelse kan nu udføres direkte via automatikken eller ved hjælp af en app, hvilket både sparer tid og reducerer kompleksiteten i arbejdet.

Med den nye automatik, med indbyggede LED-dioder, der viser status på spjældmodulerne, bliver fejlsøgning enklere end nogensinde før. Dette betyder, at teknikere kan overvåge systemet uden behov for et eksternt display, hvilket igen bidrager til en mere effektiv og problemfri installation.

Dokumentation og sikkerhed hånd-i-hånd I takt med at kravene til dokumentation i forbindelse med brandsikring er blevet strammere, leverer Systemairs nye løs-

BPR product manager Jeppe Vajhøj med komponenter fra Systemairs nye brandsikringsautomatik.

ning en enkel måde at opfylde disse krav på. Produktet sikrer, at alle nødvendige dokumentationskrav er dækket, hvilket er afgørende for at opnå et højt sikkerhedsniveau. Dette beskytter ikke kun bygningens brugere, men giver også ro i sindet for bygningsejere og projektansvarlige. Michael Søgaard Kristensen, commercial product manager hos Systemair, understreger vigtigheden af den nye løsning: - Vi har gjort det nemt for vores kunder at overholde de nye krav. Vores brandsikringsautomatik sikrer effektivt mod røgspredning og leverer den nødvendige dokumentation for at opnå den ønskede sikkerhed.

Synergi med Geniox ventilationsaggregater

Brandsikringsautomatikken er perfekt integreret med platformen af Geniox ventilationsaggregater. Dette samspil sikrer ikke kun en høj grad af brandsikring, men forbedrer også energieffektiviteten og driftssikkerheden i hele systemet. Geniox er kendt for sin fleksibilitet og effektivitet, hvilket gør kombinationen til en ideel løsning for moderne

bygninger, hvor både komfort, indeklima og sikkerhed er afgørende parametre. Jeppe Vajhøj, BPR product manager hos Systemair, fremhæver fordelene: - Vores nye brandsikringsautomatik er resultatet af et tæt samarbejde med branchen. Vi har lyttet til vores kunders behov og de skærpede krav i bygningsreglementet, og resultatet er en løsning, der ikke kun beskytter bygninger bedre, men også gør det nemmere for vores kunder at navigere i de komplekse krav til brandsikring.

Partner i brandsikring

Systemairs nye brandsikringsautomatik er skabt for at imødekomme de stigende krav til sikkerhed i moderne bygninger, og virksomheden står klar til at støtte sine kunder med den nødvendige viden og ekspertise for at opnå de bedste resultater - både når det gælder sikkerhed og indeklima n

Brandsikringsvejledning.

Michael Søgaard Kristensen, commercial product manager.

Ingen ude-del

Nyhed til nybyggeri

Boligventilationsvarmepumpe uden ude-del

Din ideelle løsning til både nybyg og konvertering af eksisterende varmekilder – herunder ældre boligventilationsvarmepumper, samt gaskedler med ventilations- eller udsugningsanlæg. Kan anvendes i typisk nybyggeri af parcel-, kæde- og rækkehuse mellem 60-170 m².

Ventilation, varme og varmt vand på samme tid Høj årsvarmefaktor (SCOP) og lave driftsomkostninger

Lavt lydniveau, stilrent design og et kompakt format gør den nem at placere og installere

Brugervenlig touchscreen og integreret trådløs opkobling med energibesparende smartteknik

Naturligt kølemiddel R290

GARANTI

ÅRS

Det er både et arbejde og en hobby

34-årige Jesper Jensen er ventilationstekniker hos Lindab. Det er blandt andet ham, kunderne kontakter, hvis et anlæg/produkt driller, og så skal han på jagt. Fejlfinding kan sætte tålmodigheden på prøve hos mange, men for den uddannede elektriker, der kun har været ansat i virksomheden i otte måneder, er det omvendt. Her har arbejdet udviklet sig til at blive en interesse, og han kan gå og gruble over tingene. For det er ikke nok at få anlægget i gang - han vil også kende fejlårsagen til bunds

Tekst: Allan Malmberg

Fotos: Michael Barrett Boesen

”Jamen, det har jeg tjekket, og det virker stadig ikke”.

En stemmeføring, der har en blanding af desperation og tiltagende opgivenhed i sig, er meget normalt, når kunderne ringer til Jesper Jensen. Som ventilationstekniker hos Lindab er det hans opgave at hjælpe med at få produktet i gang, som af

den ene eller anden grund ikke virker. Det kan være helt nye produkter, hvor håndværkerne på pladsen kæmper med tek-

Det er en helt speciel aha-oplevelse. En stor tilfredsstillelse, når det lykkes at finde fejlen, og produktet fungerer igen

nikken, eller det kan være gamle produkter, der af ukendte grunde er begyndt at drille.

- Det er en helt speciel aha-oplevelse. En stor tilfredsstillelse, når det lykkes at finde fejlen, og produktet fungerer igen, siger Jesper Jensen, der indtil for cirka otte måneder siden, selv stod som elektriker og blandt andet har arbejdet med at ombygge og optimere ventilationsanlæg.

I dag er han, så at sige, kommet over på

Riste til alle formål

Jesper Jensen er ventilationstekniker hos Lindab - her hjælper han kunderne, når teknikken driller.

Et naturligt og friskt indeklima

Vi tilbyder et bredt produktsortiment, solid vejledning og teknisk produktsupport – før, under og efter installation.

Løsninger til ethvert formål.

Findes på Energistyrelsens varmepumpeliste

Ventilation

ELFOFresh EVO

• Indbygget kompressor til køl og varme

• 125 - 320 m³/h

R290 nyheder

SHS-B EVO

• Skjult loftmontering

• Lavt lydniveau

• Køling: 0,6 - 7 kW

Varme: 0,6 - 7 kW

Tag de grønne skridt med os. Sammen finder vi de rette løsninger til dig og dine kunder.

Se mere på www.hjj.dk

Tlf.: +45 70 27 06 07 • info@hjj.dk • www.hjj.dk

Ballerup: Tempovej 18-22, DK-2750

Kolding: Niels Bohrs Vej 1, DK-6000

Aarhus: Johann Gutenbergs Vej 11-13, DK-8200

Varmepumper

Fan coils

den anden side, og det har åbnet en helt ny verden for ham. Væk er arbejdet med ventilatorer, motorer og energioptimering af dem. I dag handler det om enhederne i de enkelte rum, styring og regulering af spjæld, aktuatorer, m.m., den såkaldte buskommunikation mellem reguleringsenhederne, og at finde alle de drilske fejl - en manglende ledningsmuffe eller et ”forkert sat komma i en kommando” - der er årsagen til, at systemet driller. Det er sjældent de fysiske enheder, der er årsag til, at et ventilationsanlæg ikke opfører sig, som det burde.

Fejlfinding er blevet en hobby

Elektrikere kan være et stædigt folkefærd, der ikke uden videre accepterer, at tingene ikke virker. Til gengæld kan det også være noget så frustrerende, når alt er fulgt til punkt og prikke, og det så stadig driller. Her er det, at mange får sat tålmodigheden på prøve. Men ikke Jesper Jensen. Tværtimod finder han det spændende at gå på jagt efter fejlene.

- Det er vel nærmest blevet en hobby. Jeg kan ikke slippe det, men går og grubler over, hvorfor jeg ikke kan få det til at virke. Og jo større udfordringen har været, desto større er tilfredsstillelsen, når det lykkes at få det hele i gang.

Det er sjældent de fysiske enheder, den er gal med, når et ventilationssystem driller.

Han har svært ved helt at sætte ord på det. Lykkefølelse er måske lige at drive den en tand for langt, men det giver en helt særlig fornemmelse.

Kaj har på kort tid lært mig utrolig meget. Ting, jeg slet ikke vidste noget om, eller nogensinde har skænket en tanke, selvom jeg har arbejdet som elektriker i 18 år og har beskæftiget mig meget med ventilationsanlæg

Som ny er det vigtigt at have gode kolleger, og her har Jesper Jensen trukket meget på Kaj Thingstrup. Jesper Jensens pendant i det jyske - som øser ud af sin omfattende viden til den unge og nysgerrige kollega.

Som relativt ny inden for denne gren af ventilationsbranchen har han haft god hjælp fra kollegaen Kaj Thingstrup. Mens Jesper har Sjælland, hjælper Kaj kunderne i det fynske/jyske område. Gennem sine snart 10 år hos Lindab, og med en baggrund som elektronikfagtekniker og efterfølgende ventilationstekniker, har Kaj set det meste og øser ud af sin viden til sin yngre kollega.

- Kaj har på kort tid lært mig utrolig meget. Ting, jeg slet ikke vidste noget om, eller nogensinde har skænket en tanke, selvom jeg har arbejdet som elektriker i 18 år og har beskæftiget mig meget med ventilationsanlæg, siger han.

Nu kan han give den viden videre. Frem for at holde på sine små tricks er det vigtigt for Jesper Jensen at lære fra sig, så alle hans kunder - det være sig elektrikere, teknikere, entreprenører eller slutbrugere - ved, hvad der var galt, og hvordan det blev løst. Det er nemlig en vigtig detalje for ham. Han vil både kende fejlen og løsningen og lære fra sig.

- Det er nok der, hobbygenet sætter ind, fortæller han.

Det er også årsagen til, at han blandt andet har været i gang med at finde en fejl på et 10 år gammelt anlæg, der uden nogen åbenlys grund pludselig begyndte at blæse kold luft. Det stod hurtigt klart, at det ikke skyldtes Lindabs enheder - og så kunne han i princippet sige det til kunden og tage hjem igen.

- Det kan jeg ikke. Sådan fungerer jeg ikke, så jeg er i færd med at finde fejlen. Selvom det ikke er vores enheder, der fejler, er det os, som får skylden. De skal ikke have det koldt, så jeg skal nok finde, hvor fejlen er, understreger han.

Typiske fejl i kommunikationen

Når desperate teknikere må have hjælp, er det ni ud af ti gange fejl på den såkaldte buskommunikation. Det vil sige den kommunikation, der løber mellem for eksempel reguleringsenhederne og tilbage til aggregatet. Internt kaldes den ofte bare ”bussen”, og spændingen til de enkelte enheder på bussen skal tages meget alvorligt, for svinger den bare +1 volt fra første til sidste enhed, kan der opstå periodiske kommunikationsfejl.

Og så er det, at der kan komme pudsige samtaler ude på pladsen.

- De siger typisk, at de har tjekket alt i forhold til databladet. Når de så oplever, at den ikke må svinge mere end +1 volt, og at det hele kører, når det bliver rettet, får nogle af dem den samme aha-oplevelse, siger han, og kan sagtens huske otte måneder tilbage.

- De har det ligesom mig. De skal se det,

før de tror det. De er lidt stædige - præcis som jeg selv var, fortæller han. Selvom han kun har været hos Lindab siden februar, har han efterhånden fået erfaringen, der tilsiger, at fejlen altid er det mest bøvlede sted. Lidt ud fra samme tese som Murphys lov (hvis noget kan gå galt, vil det gå galt). Her er det ikke ud fra et tilfældighedsprincip, men skyldes ganske enkelt, at det mest bøvlede ofte også indeholder de fleste fejlkilder - så der tjekker han altid først.

Når det erfaringsmæssigt er fejl på 24 volt, der trækker det største antal fejl, kæmper han en brav kamp for at undgå at foretage en ny fortrådning. At trække nye kabler er den sidste løsning.

- For det første er det sjældent der, fejlene er. Dernæst er det ofte en kamp at skulle trække nyt. Vi skal måske løfte loftsplader, så der risikerer at komme sorte fingeraftryk, noget kan falde ned eller gå i stykker, og allerværst er det, hvis man skal gøre det i et kontor, hvor de ansatte allerede er flyttet ind. Og hvis det så ovenikøbet viser sig, at fejlen slet ikke var i ledningerne, bliver man træt. Nogle fejl er lettere at opdage, andre må der tænkes længe over. En klassisk fejl er, at ikke benyttede ledninger til et produkt ikke er muffet af. I nogle tilfælde

Når reguleringsenhederne ikke fungerer, som de skal, er det ofte spændingen, den er gal med. Svinger den med mere end +1 volt fra første til sidste enhed, kan der opstå periodiske kommunikationsfejl.

er det nok at en enkelt ledning uheldigvis har forbindelse til skærmen/stel, og spjældet lukker - og forbliver lukket. Andre gange findes fejlen i de skrevne kommandoer. Et enkelt forkert decimal eller valg af register er alt, der behøves. - Måske bliver spjældene ikke synlige på nettet.

Med til at løfte stemningen

Lindabs folk kommer ikke udelukkende, når tingene er gået skævt. De er med meget tidligt i processen, allerede inden fortrådningen, hvor de giver gode råd til entreprenørerne. Humlen er at undgå de mest almindelige fejl, men skulle det gå galt, er vi klar.

Her mener Jesper Jensen, at han skal mere end bare få anlægget til at køre igen. Og det gælder uanset, om det er et nyt anlæg, hvor det er andre fagfolk, der har stået og bandet og svovlet over, at det skidt ikke virker - eller om det er et ældre anlæg, hvor slutbrugerne kæmper med for eksempel et dårligt indeklima. - De skulle gerne blive glade for vores systemer. Jeg prøver altid at få løftet stemningen, siger han.

Og det giver en rar følelse, når stemningen skifter væk fra sure miner og uhøvisk tale, når systemet kører igen n

Mød

nogle af ventilationsbranchens

AAF/Dinair er en af verdens førende producenter af luftfiltre. Koncernen har flere end 3.000 ansatte i 22 lande. Vi har over 100 års erfaring og en vision om til stadighed at være verdens førende inden for luftfiltre og luftfilterløsninger. Vores produkter produceres bæredygtigt med fokus på energibesparelser og effektivitet iht. ISO16890 og EN1822. Vores eFRM HEPA filtre (membran filtre) er godkendt til pharma og renrum m.m. og kan give besparelser på op til 50%.

Disse historier og mange andre uddyber vi gerne ved lejlighed.

Henrik Lassesen Luftakrobat og Country manager

Henrik Lassesen Luftakrobat og Country manager.

Overvejelser ved valg af et bæredygtigt ventilationsfilter

Forestil dig det mest bæredygtige ventilationsfilter. Hvad kommer du til at tænke på? Er det fremstillet af ansvarligt indkøbte materialer? Måske er dets komponenter biobaserede og vedvarende? Eller forestiller du dig et filter, der nedbrydes biologisk efter brug? Selv om disse egenskaber kan forbedre bæredygtigheden, er de kun en del af hele billedet. Det største klimaaftryk fra filtre stammer fra deres brug og energiforbrug

Af Paula Nowojska, product manager, Comfort EMEA, Camfil A/S

Folk spørger ofte, hvordan et luftfilter bruger energi, når der ikke løber elektricitet igennem det. Energien, der er relateret til filteret, er den påvirkning, som filteret har på ventilationssystemets ventilator, når den trækker/ skubber luft gennem filteret. Jo større modstand eller tryktab, der forårsages, jo mere energi bruger systemet.

Energi

CO2-udledningen ved brug af et filter er relateret til to aspekter: filterets energiforbrug og kilden til den elektriske energi. For eksempel vil energi fra kul eller gas medføre et højere CO2-aftryk for dit filter. Men hvad nu, hvis du allerede bruger et filter med det laveste energiforbrug, og energikilden er vind eller vand? Hvad kan vi ellers gøre for at gøre et filter bæredygtigt?

Filtreringseffektivitet

Ofte har filtre med højere filtreringseffektivitet også et højere energiforbrug. Så det kan være fristende at vælge et filter med lav filtreringseffektivitet for at spare nogle kWh. Husk, at det kun lyder godt, for hvis man ofrer filtreringseffektiviteten for at opnå et lavere energiforbrug, vil det have uønskede virkninger.

For det første vil komforten og trivslen for de mennesker, der opholder sig i et dårligt filtreret rum, blive påvirket. Hvis luften, der passerer gennem dit HVAC-system, stadig er fuld af partikler, kan støvet desuden samle sig på varme- eller kølespiralen eller på ventilatoren, hvilket vil medføre større energitab til disse processer.

Mere støv i HVAC-systemet betyder også mere vedligeholdelse, som ikke kun koster penge, men også energi, der bruges på rengøring af kanaler og andre HVAC-elementer.

Det er lettere at vælge den rigtige filtreringseffektivitet, når man forstår de krævede standarder.

Udskiftning

Alle filtre har sin egen forfaldsdato, hvilket betyder, at det skal udskiftes, når det er udtjent. Det vil selvfølgelig generere affald. Så hvad med at forlænge filterets levetid ved at lade det sidde længere i ventilationssystemet?

Det kan være en god idé, men kun hvis filteret er i stand til at holde på store mængder støv ved et relativt lavt tryktab. Hvis ikke vil et snavset filter medføre højere energiforbrug og reduceret filtreringseffektivitet. Bæredygtige filtre skal designes på en måde, så de opretholder et lavt energiforbrug under hele deres drift.

Med filtre er bæredygtighed et komplekst emne. Det filter, der ser bæredygtigt ud på ydersiden, giver ikke altid den største reduktion af klimapåvirkningen. Det vigtigste er altid at se på hele filterets levetid, så tag fat på energiforbruget først for senere at se på andre egenskaber, der vil reducere filterets aftryk yderligere n

VI LEVERER KOMFORT I DIN BYGNING

VI LEVERER KOMFORT

I DIN BYGNING

Optimal opvarmning med

Bredt produktsortiment

Optimal opvarmning med LEO varmeventilator

Indbygget 3-trinsregulering

Mange monteringsmuligheder

Bredt produktsortiment

Indbygget 3-trinsregulering

Mange monteringsmuligheder

Begræns varmetabet med Slim lufttæppe

Markedets tyndeste lufttæppe

Begræns varmetabet med Slim lufttæppe

Integreret bevægelsessensor

Prisvindende design

Markedets tyndeste lufttæppe

Integreret bevægelsessensor

Prisvindende design

Boligventilationsvarmepumpe til nybyggeri

Efterårets store nyhed fra Vølund Varmeteknik er den nyeste tilføjelse inden for varmepumper og boligventilation, nemlig boligventilationsvarmepumpen S735. Løsningen kan både anvendes ved nybyggeri eller ved konvertering fra eksisterende varmekilder

Af Vølund Varmeteknik A/S

S735 er en inverterstyret boligventilationsvarmepumpe med integreret varmtvandsbeholder, der sørger for både vand, varme og ventilation på én gang. Uden behov for en udedel, som ved de fleste andre varmepumper, tilpasser den sig automatisk boligens effektbehov på en effektiv og økonomisk måde. Med en Scope-værdi på op til 4,5 er det en yderst effektiv varmepumpe, der er velegnet til parcel-, kæde- og rækkehuse mellem 60-170 kvadratmeter. Den er et oplagt valg til både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor eksisterende varmekilder skal opgraderes.

Den anvender kølemidlet R290, som har et meget lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP) værdi på kun 3. Dette gør den til et miljøvenligt valg, da det reducerer den samlede miljøpåvirkning.

Derudover har den et lavt lydniveau, et stilrent design og et kompakt format, hvilket gør den nem at placere og installere. Med Vølunds SAM tilluftsmodul passer den også til boliger med balanceret ventilation.

Vand, varme og ventilation

Boligventilationsvarmepumpen fokuserer også på ventilation og udsugning. SAM S44-indblæsningsmodulet sørger

for indblæsning af frisk, opvarmet luft, mens S735 sikrer korrekt udsugning af luft fra køkken, bad, bryggers og toilet. Nogle typer af emhætter kan også køres via ventilationsanlægget.

Den kan installeres, når det passer ind i byggeprocessen. Dette gør installationen uafhængig af tredjepart, som for eksempel udbygning af et fjernvarmenet.

Brugervenlig betjening

Betjeningen klares via et touch-display, der altid er opdateret med de nyeste funktioner. Som en del af S-serien kan boligventilationsvarmepumpen integreres i et opkoblet hjem og styres fra smartphone eller tablet via myUplink.

Intelligent teknologi regulerer automatisk indeklimaet, og giver fuld kontrol over systemet fra din smartphone eller tablet. Det giver maksimal komfort og lavt energiforbrug - samtidig med at man gør miljøet en tjeneste.

Med myUplink kan brugeren tilgå alle relevante informationer, starte opdateringer direkte på displayet, få adgang til vejrstyring og drage fordel af Smart Price Adaption.

Smart Price Adaption

Med funktionen Smart Price Adaption er det muligt for varmepumpen at tilpasse sig elpriserne i realtid. Dette betyder, at varmepumpen kan udnytte perioder med lavere elpriser til at opvarme boligen og producere varmt vand, hvilket resulterer i betydelige besparelser på energiregningen.

Teknologien bag S735 er velkendt og har været anvendt gennem mange år hos svenske husfabrikanter, hvilket yderligere understøtter produktets pålidelighed og effektivitet n

Gør simple ventiler smarte

NYHED: Nu kan Belimo energiventil styre ud fra differenstrykket

Nu kan du opdatere dit varme- eller køleanlæg uden at skifte alle de gamle, trykafhængige ventiler. Hvis du kobler Belimo energiventil med en differenstryksensor, kan den regulere zonen efter differenstrykket. Dermed øger du komforten og forbedrer energiforbruget – også selv om zonen stadig har helt almindelige radiatorventiler.

Du har stadigvæk energiventilens fordele med hensyn til flowstyring, delta-T styring og energiforbrug. Du får kort sagt bedre styring og bedre overblik i bygningens BMS, så du bedre kan skabe besparelser.

Hør mere og spørg vores support Ring på tlf. 86 52 44 00

Transparens er afgørende i klimaregnskabet

I dag findes der veldokumenterede undersøgelser, der påviser en direkte sammenhæng mellem de naturforandringer, herunder temperaturstigninger, som vi ser i store dele af verden. Forandringer, som skyldes mange års stigende forurening fra dels produktion og dels befolkningens forbrug. Alene i Danmark udledte vi i 2022 44 millioner tons CO2-ækvivalenter inden for landets grænser. Det tal svarer til 7,5 tons CO2-ækvivalenter per indbygger i Danmark

Af KE Fibertec AS

På trods af at vi har reduceret vores udledninger i Danmark i 2022 med 41 procent siden 1990, skal der arbejdes ihærdigt mod regeringens målsætning om en reduktion på hele 70 procent i 2030. Et ambitiøst mål, der betyder, at hvert et ton CO2 tæller, når der udarbejdes initiativer til reduktion heraf i det samlede klimaregnskab. Men for at vi kan nå i mål, ikke kun her i landet, men også på globalt plan, har vi alle et ansvar for at bidrage til at nedbringe CO2-aftrykket som virksomhed og som individer. Det er efterhånden almen viden, og på

rigtig mange fronter bliver der i dag arbejdet for en grøn omstilling med initiativer, der gavner klimaet. Som en global producent af tekstilbaseret ventilation er det et ansvar, som vi hos KE Fibertec tager på os og arbejder målrettet med, også selv om vi i det samlede billede kun er en mellemstor virksomhed i et lille land. For at gøre en forskel handler det ikke kun om at have gode intentioner med en masse tiltag og forkromede ord om alt det, man planlægger at føre ud i virkeligheden. Det handler i langt højere grad for os om at omdanne de grønne intentioner til en bæredygtig bundlinje, hvor man skaber konkrete resultater og vækst for vores forretning, samtidig med at vi gør noget godt for klimaet.

Bæredygtighed kan i sig selv være et svært begreb. Ikke kun når det kommer til betydningen, men også i høj grad, når det handler om præcision og gennemsigtighed. Med stadig flere love, regulativer og bevågenhed fra samfundet er det ikke længere frivilligt, om man ønsker at have fokus på klimaforbedringer, social ansvarlighed og biodiversitet. Det er efterhånden blevet en tvungen opgave, som vi som virksomhed er nødsaget til at forholde os til. Yderligere love og regulativer og øget fokus på området betyder, at flere bæredygtige buzzwords kommer til, såsom SDG, ESG og Scope 1-3-rapportering. Aldrig før har det været vigtigere at tænke fokuseret og holde styr på de grønne initiativer, samtidig med at man med data kan do -

Spar 20-25 % energi med GK

Intelligent bygningsdrift skaber sunde, smarte og mere værdifulde bygninger. Med GK Danmark får du en partner og ekspert i bygningsautomation, der kan forløse potentialet

Behov for energieffektivitet gør det stadig vigtigere at få et samlet overblik over alle tekniske installationer i en bygning. Uanset udgangspunkt kan vores eksperter specialtilpasse drift, overvågning og analyse af de tekniske installationer i jeres bygninger.

Vores digitale løsning gør det nemt at holde styr på al teknologi, sikre et optimalt indeklima og bidrager til stabil og energieffektiv drift af de tekniske installationer.

Med bygningsautomation fra GK kan du bl.a. opnå:

• 20-25% mindre energiforbrug

• 20-35% mindre CO2-aftryk

• 5-10% færre vedligeholdelsesomkostninger

• 10-20% øget komfort og bedre indeklima

• Kort tilbagebetalingstid

• Leverandøruafhængig løsning

Kontakt os på tlf. 66 14 24 12 eller Lars.Sjorring@gk.dk og hør, hvordan vi skaber en løsning, der med integration til dine nuværende systemer sikrer, du når dine energimål

gk.dk

kumentere, hvordan man rent faktisk gør en forskel.

Netop transparens og dokumentation bliver vigtige begreber, når fremtidens byggeri skal være bæredygtigt. Det er CO2-dokumentation et godt eksempel på. Den giver et komplet overblik over hver enkelt komponents betydning for klimaaftrykket, samtidig med at den letter arbejdet i det samlede byggeri og certificeringen heraf. Her er en EPD et særdeles værdifuldt værktøj for dem, der arbejder med certificeringer af bygninger og ønsker at kende de nøjagtige tal for klimaaftrykket af en given løsning.

Skrappere krav til byggeriet I takt med at klimakravene i byggebranchen bliver stadigt strengere kræver bygningsreglementet, at virksomheder ved nybyggeri skal kunne dokumentere bygningens samlede klimapåvirkning med en såkaldt LCA. Det er en livscyklusvurdering, som estimerer, hvor megen

tec det positivt, at der stilles krav til byggeriet og ikke mindst til producenterne af byggekomponenter. Men det har ikke været lige let at få myndighedsdefineret de krav og metoder, vi skal anvende til vores skræddersyede løsninger for at kunne levere en komplet EPD, der i sidste ende skal hjælpe bygherren med at dokumentere klimakravene. Efter længere tids intenst arbejde var det derfor en stor glæde, at KE Fibertec i første kvartal af 2024 kunne introducere tredjepartsverificerede EPD’er. Det har gjort det nemmere at dokumentere miljøpåvirkningen af de ventilationsløsninger, som vi leverer til vores kunder. Netop fordi vores EPD’er opererer ud fra objektive, tredjepartsverificerede standarder, er det endnu nemmere at kommunikere vores budskab om større gennemsigtighed. Som den eneste producent af tekstilbaseret ventilation tager virksomhedens EPD’er højde for hele ventilationssystemet og ikke kun dele af det. Vi tilbyder

CO2 et byggeri udleder over en given periode. Med kravet om en LCA bliver en EPD (Environmental Product Declaration), dvs. miljøvaredeklaration, et værdifuldt værktøj. Både som dokumentation og som værktøj, der hjælper med at træffe de bedste valg for klimaet. Hos KE Fibertec er vi stolte over, at vi tidligere på året nåede en vigtig milepæl på vores rejse mod at blive CO2-neutral i 2030 på vores danske fabrikker. Vi er på mange fronter gået forrest som global producent af tekstilbaseret ventilation, herunder som et led i vores bæredygtighedsrapportering at arbejde hen imod at kunne tilbyde en tredjepartsevalueret EPD, der samtidig understøtter vores dokumentation til DGNB- og BREEAMbygningscertificeringer foruden de nævnte krav til en LCA i bygningsreglementet. Grundlæggende finder KE Fiber-

dermed et komplet datagrundlag til at sikre fuld gennemsigtighed for klimaaftrykket af vores tekstilbaserede ventilationsløsninger og kan dermed dokumentere, hvor bæredygtige de er i forhold til andre producenter på markedet, og hvordan de kan bidrage til en certificering af et byggeri. KE Fibertec har ydermere valgt at udvikle dynamisk CO2-dokumentation, hvor vi med en unik beregningssoftware kan tilbyde kunderne et komplet indblik i alle CO2-udledninger af virksomhedens ventilationsløsninger. Med komplet mener vi komplet - de data, vi afleverer i den nye CO2-dokumentation på hver enkelt ventilationsløsning, dækker alt fra tekstil og montagedele til tilbehør og emballage. Arbejdet mod mere bæredygtige løsninger er noget, vi har haft fokus på i flere år. Undervejs har det hele tiden været

afgørende at have fuld transparens i måden, hvorpå vi arbejder med området, og det gør, at vi på flere fronter i dag kan dokumentere, hvordan vores produkter inden for tekstilbaserede ventilationsløsninger blandt andet kan bidrage til flere point efter bæredygtighedsstandarder, at virksomhedens tekstilmateriale kan genanvendes til nye løsninger, optimering af hele vores supply chain, og hvordan produktionen i Danmark har nedbragt forbrug og spild væsentligt gennem de senere år.

Scope 3 er det sværeste

Sideløbende har et større projekt været at få fuld indsigt i virksomhedens klimaregnskab. I 2022 deltog KE Fibertec i Klimaklar Produktionsvirksomhed under Dansk Industri og Industriens Fond for at få hjælp til, hvordan man bedst muligt kan opgøre, monitorere og rapportere de mange klimatal. Forløbet har givet megen værdifuld viden og har bidraget til, at vi nu har et datagrundlag for en ESGrapportering klar. Som så mange andre produktionsvirksomheder ligger vores største udfordring i at nedbringe den såkaldte Scope 3-udledning, som er betegnelsen for de indirekte udledninger fra blandt andet leverandører, råvarer og bortskaffelse. 97 procent af KE Fibertecs samlede udledninger kommer fra Scope 3, og det bliver en kæmpe udfordring at nå målsætningen om at blive CO2-neutral i 2030 (Scope 1 og 2), samt reducere Scope 3-udledningen med netto 25 procent i 2030 i forhold til 2018. For at nå disse ambitiøse mål har vi tilmeldt os Industriens Fond og Dansk Industris nye, fælles projekt, Afkobling 2030, som netop handler om at afkoble væksten i omsætning med øget udledning fra Scope 3. Afkobling 2030 er sat i søen som en hjælp til danske produktionsvirksomheder, der har høje og målrettede ambitioner for bæredygtighed, med at afkoble værdiskabelsen fra deres klima- og miljøbelastning. Den bæredygtige omstilling bliver løftestangen for virksomhederne til at realisere forretningsplaner, der giver nye konkurrencemuligheder uden at skade miljøet. Hele visionen for Afkobling 2030 er, at Danmark skal gå i front og vise vejen for fremtidens bæredygtige produktion. Erfaringen fra vores målrettede arbejde med bæredygtighed har været utrolig positiv. Ikke kun på grund af en optimering og videreudvikling af vores processer og produkter, men også på grund af, at vi som global producent af ventilationsløsninger i dag har en større indsigt og forståelse for, hvilken effekt vores valg og prioriteter i hverdagen har på den samlede påvirkning af klimaet.

Hele processen med at optimere og videreudvikle virksomhedens produkter mod mere miljøvenlige løsninger har bevirket, at flere områder end blot slutproduktet er blevet forbedret. Det er lige fra de interne processer til de valgte leverandører, som har givet nye muligheder for vækst og konkurrencefordele. Til trods for at det har krævet ressourcer både internt og hos samarbejdspartnere, har den gennemsigtighed og det komplette dokumentationsmateriale, som vi står med nu, været hele indsatsen værd. De initiativer, som vi har arbejdet med gennem årene mod mere bæredygtighed, og dem som måtte komme i fremtiden, er båret af en komplet dokumentation. Alene valget af en tekstilbaseret ventilationsløsning betyder, at man allerede gør noget godt for miljøet. Et tekstilbaseret ventilationssystem er mærkbart lettere at transportere, fordi det vejer markant mindre end traditionelle stålkanaler. Det giver et lavere forbrug af brændstof og dermed mindre CO2-udledning. Samtidig fordeles luften særdeles effektivt med tekstilkanaler, der med et lavere lufttryk får systemet til at fungere optimalt og ikke tager unødvendig luft ind n

Testo 400 multiinstrument til lufthastigheds og komfortniveaumålinger.

Mål, analysér og dokumentér alle IAQ- og komfortniveau parametre ved hjælp af ét måleinstrument.

 Smarte, intuitive måleprogrammer inkl. HVAC tværsnitsmålinger

 Meget nøjagtig, integreret differenstryk føler, som er uafhængig af lokation

 Måler alle indeklima (IAQ)-relaterede parametre

 Stort følerprogram til alle former for IAQ-målinger

 Tilslut op til 6 følere med kabel på samme tid

 Stort følerprogram til alle former for IAQ-målinger

Superredning fik DGNB Guld skolebyggeri klar til tiden

Teknikkoncernen GK trådte til og overtog vvs- og ventilationsentrepriserne efter branchekollegers konkurs.

Dermed kunne Viborg Kommune få en ny DGNB Guld-certificeret skole og kulturhus klar til skolestart

Da GK Danmark overtog ventilationsentreprisen på byggeriet, var der behov for en omfattende gennemgang og justering af det allerede udførte arbejde. Den første entreprenør havde baseret arbejdet på tegningerne i licitationsmaterialet, som ikke altid giver de fulde detaljer.

Tekst: Catrine Eisenreich, Lindskov.dk

Fotos: Lindskov Communication

Med en superredning er det trods uventede forsinkelser lykkedes teknikentreprenøren GK Danmark A/S og en række fagentreprenører at få et DGNB Guldcertificeret byggeri i Viborg Kommune klar, så børnene har kunnet starte som planlagt i det skoleår, der netop er startet.

Det kombinerede skole-, idræts- og kulturhus er samlet om en fælles åben gård og har derfor fået navnet ”Lysningen”. Projektet til 275 millioner kroner ligger i den østlige del af byen i kvarteret Overlund, hvor det er tænkt som et aktivitetscenter for børn og beboere - både i skoletiden og i fritiden. Byggeriet lever

op til de strengeste krav inden for DGNB Guld-certificering, som har haft indflydelse på både materialevalg og arbejdsmetoder undervejs.

Ved starten af byggeriet i 2021 havde GK primært fagentreprisen med at sørge for sprinkling og brandsikring af byggeriet, men i forbindelse med, at den teknikkoncern, der oprindeligt havde vvs- og ventilationsentreprisen, gik konkurs midt under byggeriet, overtog GK Danmark arbejdet, der efterhånden havde ligget stille i en del måneder.

Revidering og økonomisk risikovurdering

Ifølge afdelingsleder hos GK Danmark, Peter Lund, der havde ansvaret for virksomhedens ventilationsentreprise af på

- Jeg er glad for, at jeg har mere end 30 års erfaring med ventilation. For det her er nok den sværeste og hårdeste opgave, som jeg har prøvet i alle disse år, fortæller Peter Lund.

det nye skolebyggeri i Viborg, viste opgaven sig at være særdeles udfordrende: - Jeg har været rigtig glad for mine mere end 30 års erfaring med ventilation. For det her er nok den sværeste og hårdeste opgave, som jeg har prøvet i alle disse år, smiler han.

Da GK Danmark overtog ventilationsentreprisen på byggeriet, var der behov for en omfattende gennemgang og justering af det allerede udførte arbejde. Den første entreprenør havde baseret arbejdet på tegningerne i licitationsmaterialet, som ikke altid giver de fulde detaljer. - Som ventilationsekspert er det vigtigt at lave sine egne beregninger for at sikre, at anlægget bliver dimensioneret korrekt og fungerer optimalt. Projektet omfattede 11 ventilationsenheder og et omfattende rørsystem for at kunne betjene de mange kvadratmeter. Derfor valgte vi at gennemgå projektet som et nyt projekt, forklarer Peter Lund.

Spar energi og øg komforten

Ventilationsautomatik med ModBus

Sensorertryktransducerecontrollerehastighedsregulatorerpotmetre - alarmertrådløse sensorer

Se det på lscontrol.dk/produkter find det hos din grossist

Med afsæt i de nye tekniske løsninger og det ændrede arbejdsomfang blev der udarbejdet et nyt estimat for de realistiske omkostninger til projektet, idet ventilationsentreprisen havde direkte indflydelse på det samlede byggebudget.

- Det krævede stor præcision i beregningerne for at minimere risikoen for uforudsete udgifter, hvilket jo altid er vigtigt for at beskytte bygherrens og vores egne økonomiske interesser, siger Peter Lund.

For at gøre ondt værre var nogle af de tekniske elementer til det nye ventilationsanlæg blevet opbevaret i en kælder, hvor der kom oversvømmelse. Folkene hos GK Danmark måtte derfor skille og tørre de tekniske elementer ad, før de kunne bruges. Peter Lund er derfor særdeles glad for, at det alligevel lykkedes teamet at få samlet et funktionsdygtigt ventilationsanlæg til tiden og til Viborg Kommunes tilfredshed.

Stor samarbejdsvilje for at nå i mål Administrerende direktør for GK Danmark A/S, Jørgen L. Christensen, er stolt over, at det med en superredning er lykkedes at få det nye skole- og kulturhusbyggeri klar til tiden.

- Vi havde i forvejen den nødvendige ekspertise og rette bemanding inden for de to fagområder. Derfor kunne vi hurtigt tage over og sikre fremdriften. Ellers

- Jeg glæder mig over, at vi har kunnet åbne skolen for nye elever, unge, voksne og ældre og især til at se deres reaktioner. Jeg håber, at de, ligesom jeg, vil synes godt om den nye skole ligesom jeg. Det har kun været muligt takket være entreprenørernes ansvarlighed og dedikation til projektet, fremhæver projektchef Jørgen Frandsen fra Viborg Kommune.

- Vi har heldigvis mødt stor smidighed og forståelse fra de øvrige faggrupper på byggeriet, som har været en forudsætning for, at det kunne lykkes. De andre kunne godt se, at det var i deres interesse, at vi alle blev færdige til tiden. Vi har derfor haft et rigtig godt samarbejde, og den stærke samarbejdsvilje og engagement har været afgørende for projektets succes, siger Flemming Søndergaard (tv.) og Thomas Hansen GK Danmark.

ville det aldrig have kunnet lade sig gøre, fortæller direktøren. Som følge af de uventede forsinkelser var det nødvendigt at lave en helt ny tidsplan, hvor flere opgaver måtte udføres samtidigt i forhold til den oprindelige plan.

- Vi har heldigvis mødt stor smidighed og forståelse fra de øvrige faggrupper på byggeriet. De andre kunne godt se, at det også var i deres interesse, at vi alle blev færdige til tiden. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, og den stærke samarbejdsvilje og engagement har været afgørende for projektets succes, siger afdelingsleder Flemming Sønderskov og projektleder Thomas B. Hansen, der samlet har ledet GK’s entrepriser på byggeriet.

Projektchef tilfreds med færdiggørelse

Hos Viborg Kommune har projektchef Jørgen Frandsen haft ansvaret for byggeriet, og han glæder sig over, at det, trods problemerne undervejs, er blevet klart til tiden. Projektchefen er særligt glad for det ansvar, der blev udvist fra de udførendes side, da byggeriet blev ramt af den oprindelige entreprenørs konkurs. - Jeg glæder mig over, at vi har kunnet åbne skolen for nye elever, unge, voksne og ældre og især til at se deres reaktioner. Jeg håber, at de, ligesom jeg, vil synes godt om den nye skole. Det har

kun været muligt takket være entreprenørernes ansvarlighed og dedikation til projektet. De har arbejdet hårdt for at overkomme de udfordringer, vi stod overfor, og deres indsats har været afgørende for, at vi kunne nå i mål til tiden, understreger projektchef Jørgen Frandsen n

- Vi havde i forvejen den nødvendige ekspertise og rette bemanding inden for de to fagområder. Derfor kunne vi hurtigt tage over og sikre fremdriften. Ellers ville det aldrig have kunnet lade sig gøre, fortæller administrerende direktør Jørgen L. Christensen fra GK Danmark A/S.

of producing heatpumps years

Nyt kølemiddel med 78% lavere GWP-værdi

– driftsikkert og energieffektivt

Vores innovative EcoCooler og ThermoCooler HP kan nu leveres med kølemiddel R454B.

Scan QR-koden at læse mere

Hvad betyder målenøjagtighed i bygningsautomatik?

Med det stigende fokus på indeklima, energiforbrug og miljøpåvirkning, bliver total kontrol og målenøjagtighed stadig vigtigere parametre i bygningsautomatikken. Men hvornår og hvorfor er målenøjagtighed nødvendig inden for temperatur- og luftkvalitetsmåling i bygninger? Det spørgsmål dykker vi ned i med denne artikel, og håber, at vi kan gøre dig klogere på, hvornår og hvorfor du bør vælge målenøjagtige rumtransmittere

Af Peter Søgaard Andersen, Produal A/S

Målenøjagtighed er afgørende, når bygningsautomatikopgaven også er at:

1. Minimere energiomkostningerne

Når du kan kontrollere og præcisere bygningsautomatikken, for eksempel i indkøbscentre, kontorbygninger, på skoler, togstationer, hoteller og i andre store faciliteter, hvor driftscyklussen ændrer sig i takt med åbningstider, brug og udendørs forhold, er der store energibesparelser at hente. Det samme gælder, når du med intelligente enheder kan minimere målefejl og dermed undgå unødvendig opvarmning eller afkøling.

En ændring på én grad i rumtemperaturen påvirker opvarmningsomkostningerne med op til 5%

Det betyder direkte besparelser i energiforbruget.

2. Reducere miljøpåvirkningen

Jo bedre du bliver til at reducere energiforbruget, jo mere skåner du miljøet. Det samme gælder (med stigende opmærksomhed) de produktions- og transportmæssige miljøpåvirkninger. Det er ikke uden betydning, om din bygningsautomatik er produceret og transporteret fra

Foto: Freepik.com

et naboland eller på den anden side af jorden, og i hvor høj grad produktionen har skånet miljøet.

3. Maksimere komforten

Du skaber tilfredse kunder, når brugerne trives og arbejder effektivt i det bedst mulige indeklima. Det kræver, at du kan se helheden i rummet og har mulighed for at overvåge og kontrollere rumtemperatur, fugtighed, CO2, VOC og PIR-ændringer - og undgå fejlmålinger med intelligente enheder.

4. Opfylde stringente bygningscertificeringskrav

De strenge certificeringskrav er afgørende for driften i renrum på hospitaler, laboratorier, forskningsfaciliteter og andre steder, hvor der kræves total kontrol over indeklimaet og for eksempel renhed, luftfugtighed og temperatur.

5. Kontrollere og forlænge bygningens livscyklus

En høj og præcis ydeevne, lang levetid og sikring af bygningens indeklima vil indvirke positivt på bygningens livscyklus. Andre bygningsdeles levetid er direkte afhængige af et effektivt og præcist indeklima.

Når et eller flere af disse emner er afgørende i din opgave, har du brug for intelligente rumtransmittere med multisensoregenskaber og en høj målenøjagtighed, der dagligt kan levere og (fjern) optimere pålidelige og præcise data n

Scan og se mere her.

nanoe™ X-teknologien kan bringe utrolige fordele indendørs, så hårde overflader, bløde møbler og indendørsmiljøet kan være et renere og mere behageligt sted at være, uanset om du er hjemme, på arbejdet eller besøger hoteller, butikker, restauranter osv.

nanoe™ X, teknologi med fordelene ved naturens hydroxylradikaler

Hydroxylradikaler (OH-radikaler) har kapacitet til at hæmme forurenende stoffer, visse vira og bakterier i at rense og deodorisere.

Bringer naturens balance indenfor

nanoe™ X technology verified against SARS-CoV2

Virus SARS-CoV-2: 99,9 % hæmmet. Test udført af TEXCELL (Frankrig), ved hjælp af en gaze mættet medSARS-CoV-2 virusopløsning udsat for en generator af nanoe™ X i en 45L kasse i 2 timer. Ydeevnen for nanoe™ X kan variere i det virkelige

Meget regn og tættere huse end nogensinde kræver styr på fugten

100-års hændelser bliver til 10-års hændelser, 10-års hændelser bliver til 3-års osv. Grundet

klimaforandringerne oplever vi større og oftere skybrud i Danmark og dermed flere vandskader på vores huse. Er man så uheldig, at ens kælder eller sommerhus står under vand, skal boligen tørres, før end skaden kan udbedres, ellers kan genopbygning være spildt og skimmelvækst opstå

Af Charlotte Kjersgaard Larsen, Elma Instruments A/S

Vandskade er et akut problem, som følge af pludselig og direkte kontakt med vand, for eksempel skybrud eller ødelagt vandledning. Vandskade kræver handling for at minimere skader på gennemblødte vægge, gulve og møbler. At få vandet væk og installeret en affugter er første skridt i genopretning, eventuelt med hjælp fra et professionelt fugtsaneringsfirma.

Vandskade efterlader en række tydelige skader, men kan også efterlade usynlige problemer i form af høje fugtniveauer i vægge og under gulve. For at inddæmme en fugtskade kan man med fordel anvende intelligente løsninger. Fugtskadens omfang kan kortlægges med Tramex’ dobbeltdybde fugtmåler MEX5 i kombination med Tramex Meters app, og efterfølgende kan skaden løbende over-

våges med Protimeres trådløse datalogger, BLE, så man kan se, hvornår vandindtrængen er udtørret tilstrækkeligt, før genopbygningsarbejdet påbegyndes. Fugtskade kan føre til problemer som mug, skimmelsvamp og langsom nedbrydning af byggematerialer. Bare 48 timer efter en vandskade er indtruffet, er risikoen for skimmelsvamp størst.

Skimmelsvamp vil have fugt og varme

Da danskere tilbringer samlet set 80-90 procent af deres tid inden døre, kan det være relevant at fokusere på indemiljøets påvirkning af helbredet, herunder sammenhængen mellem fugt, skimmelsvampe og helbredseffekter. Fugt i indemiljøet over længere tid kan hænge sammen med en øget forekomst af slimhinde- og luftvejssymptomer, og en høj fugtighed kan fremme vækst af skimmelsvampe og husstøvmider. Manglende luftskifte kan forårsage, at fugt ophobes og derved skabe kondensering på vægge, lofter og vinduer. Skimmelsvamp gror bedst under fugtige, varme forhold. Når den relative fugtighed i boligen i længere tid overstiger 75-85 procent, vil der med sikkerhed opstå skimmelvækst. De fleste skimmelsvampe vokser bedst ved 15-28 grader. Nogle indeklimaproblemer kan løses med en adfærdsændring hos husets beboere - for eksempel at begynde at lufte nok ud. For at skabe bevidsthed om husets (dårlige) indeklima kan dataloggere, for eksempel Elma DT802D, måle og vise relativ luftfugtighed, temperatur og CO2-niveau, øge bevidstheden om problemet og forhåbentligt ”nudge” til handling.

Andre årsager til høje fugtniveauer kan være vandskader, kuldebroer eller på

anden vis ødelagt dampspærre. Det kan være relevant at søge teknologisk assistance i form af Flir termografikameraer for at finde roden til problemet.

Skjult og uopdaget sort skimmelsvamp er en sundhedsrisiko og kan være bekymrende, fordi det kan gå ubemærket hen i længere perioder, hvilket giver mulighed for, at den mikrobielle vækst kan sprede sig og forværres. Skimmelsvamp kan vokse i skjulte eller svært tilgængelige områder, for eksempel bag vægge, under tæpper og i ventilationskanaler, hvis disse områder har høj fugtighed eller luftfugtighed.

Specielt udviklede værktøjer, som Protimeters baseboard moisture probe, til blandt andet SurveyMaster, kan måle på svært tilgængelige steder, for eksempel bag paneler og bundremme. Det er også vigtigt at bemærke, at mikrobiel vækst

ikke altid har en stærk lugt, så tilstedeværelsen af en muggen lugt er ikke altid en pålidelig indikator.

At detektere høje niveauer af fugt

Det er beskrevet, hvordan fugtskader både kan være usynlige og skimmelsvamp kan være lugtfri, så hvordan opdager man fugtskader?

At finde høje koncentrationer af fugt i vægge, gulve eller lofter behøver ikke være en besværlig eller destruktiv proces. En fugt-søger bruger RF-signal, som reflekteres af materialet, der måles på, for eksempel en væg. Ændringen af signalet oversættes af en fugtsøger til et relativt fugtniveau i materialet. Til at måle det faktiske fugtniveau kræ-

ves, at der foretages en måling i materialet. En fugtmåler (hygrometer) bruger ofte nåleelektroder, som skal stikkes ind i det beskadigede fugtige område og ved hjælp af en spændingsforskel kan et præcist fugtniveau fastlægges. Måleinstrumenter til at detektere og måle fugt er uundværlige redskaber for blandt andet sanitetseksperten, taksatoren og viceværten/ejendomsinspektøren i kampen for et bedre indeklima.

Ejendomsinspektøren og ligestillede, der bedømmer, om der er tale om fugtskader, kan arbejde komfortabelt med fugtsøgning med løsninger som Reach Master Pro fra Protimer, hvor man kan blive stående på gulv.

Til eksperten, der skal arbejde med alt fra detektering til renovering, findes komplette professionelle sæt som Tramex’ WDIK med alt fra fugtsøger, datalogger og mapping funktion n

OPTIMALT INDEKLIMA

VED HJÆLP AF BEFUGTNING

Vi er dine eksperter i:

• Styring af luftfugtighed

• Befugtning og affugtning

• Forbedring af indeklima

• Energibesparelser med evaporativ køling

• Professionelle måleinstrumenter

• Indeklimamåling / overvågning

Kontakt os Telefon 8788 2100 www.condair.dk

Vær på forkant med vinteren, hvor luftfugtigheden falder

Når vintermånederne nærmer sig, falder luftfugtigheden udenfor. Vores befugtere sikrer, at luftfugtigheden bliver reguleret og styret med stor præcision til gavn for virksomheder, institutioner, produktioner og brugere af bygninger, der har udfordringer med indeklimaet.

Særligt statisk elektricitet giver store problemer med bl.a. stød, svingende produktkvalitet og driftsstop i produktionsfaciliteter.

Condair producerer og sælger avancerede systemer og anlæg til overvågning og styring af luftfugtigheden. Vi er specialister i befugtning og måleinstrumenter til professionelt brug.

Vores IoT-sensorer kan måle både CO2, temperatur, luftfugtighed, VOC’er, partikler, radon, lys, støj og lufttryk.

Vi hjælper dig med at beregne dit behov, og vi tilbyder service på vores anlæg 24 timer i døgnet.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig

Hvorfor skal varmepumper, ventilationsanlæg og andre elapparater være på internettet?

Omstillingen fra fossile brændstoffer til elektricitet medfører mange udfordringer, når vores samfund bliver mere og mere afhængigt af el. En af de større udfordringer er, at vores elnet har begrænset kapacitet, og det derfor i spidsbelastningsperioder kan være svært at sikre stabil strømforsyning til alle

Af Stig Petersen og

Dorthe Frøstrup, LS Control A/S

Det kan have alvorlige konsekvenser, når elnettet overbelastes. For eksempel er der allerede steder i Europa, der har oplevet strømafbrydelser, frekvensfluktuation og flicker. Sådanne forstyrrelser er til stor gene og kan lamme både virksomheder og husholdninger. Derudover øges omkostningerne til el, da elproducenterne er nødt til at benytte dyrere og mindre effektive metoder for at opfylde efterspørgslen.

En tilpasset og jævnt fordelt belastning af elnettet gør det muligt at udnytte vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, da disse ofte er tilgængelige på forskellige tidspunkter af dagen

Derfor er mange lande og elforsyningsselskaber i Europa allerede i gang med massive investeringer i opgradering af elnettets infrastruktur. Sådan en udbygning og opgradering af elnettet tager lang tid og der vil derfor gå en del år, før elnettet er strækkeligt udbygget til at opfylde behovet for strøm. Det vil sandsynligvis betyde meget høje elpriser i perioder og dermed risiko for at udsætte den grønne omstilling. Det er derfor tvingende nødvendigt at gøre noget (mere).

En af de vigtigste metoder er systemer til at udjævne og fordele belastningen på elnettet. En mere tilpasset og jævnt fordelt belastning af elnettet gør det samtidig muligt at udnytte vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, da disse ofte er tilgængelige på forskellige tidspunkter af dagen. Samtidig vil en udjævning af belastningen også sikre, at

elnettets infrastruktur kan udbygges i et mere roligt tempo.

Udjævning af elnettets belastning

I LS Control mener vi, at internetsystemer til udjævning af elnettets belastning får en nøglerolle. Derfor arbejder vi med at få så mange nye produkter som

Ny standard for nøjagtighed ±

LÆR DE NYE

RUMTRANSMITTERE AT KENDE HER

0,3° C

En ny generation af rumtransmittere ser helheden i rummet. Ny teknologi måler temperatur og luftkvalitet i hele rummet og påvirkes ikke af punktvise ændringer fra f.eks. døre der åbner og lukker.

Som et resultat af vores produktudvikling er transmitternes nøjagtighed også banebrydende: ± 0,3° C. Normalt er nøjagtighed angivet i ét temperatur punkt, men RTX nøjagtigheden gælder helt unikt et større temperaturområde.

Det sparer kroner til varmeudgifter og optimerer indendørs luftkvalitet.

P.S. Der er flere muligheder og tilvalg med RTX/RT: temperatur, CO2, fugt, VOC, PIR, indgang, udgange, Modbus, relæ, LED multisignalindikering, 2 indbyggede controllere mm.

muligt på internettet, så de kan tilsluttes internetbaserede løsninger.

I Skandinavien kan en del produkter allerede regulere strømforbruget efter priserne på Nordpoll. Det giver forbrugere et incitament for at købe disse produkter for at minimere elregningen mest muligt. Disse produkter hjælper derfor med udjævning af strømtrækket, da de optimerer forbruget til billigst muligt og forsøger at undgå den høje pris i spidsbelastningsperioderne.

Andre systemer, som for eksempel EEBus, der planlæg-

onsanlæg og store industrielle elbelastninger reducere driften i spidsbelastningsperioder på elnettet og intensivere driften udenfor disse perioder. Mindre vigtige apparater og anlæg kan måske slukkes helt.

Sammenfattende betyder det, at vi ser ind i en rivende udvikling for onlineprodukter. I LS Control er vi overbeviste om, at vi ser ind i en fremtid, hvor alle produkter, der har et strømforbrug, kommer til at være online og kunne håndtere forskellige systemer i forskellige lande for at hjælpe med stabilitet og samtidig

Det kan have alvorlige konsekvenser, når elnettet overbelastes. For eksempel er der allerede steder i Europa, der har oplevet strømafbrydelser, frekvens-fluktuation og flicker. Sådanne forstyrrelser er til stor gene og kan lamme både virksomheder og husholdninger

ges implementeret frem mod 2028, optimerer mere direkte mod leverancesikkerheden fra elnettet. Populært sagt så fordeler disse systemer strømmen mellem de tilsluttede produkter på en måde, så strømtrækket justeres baseret på den aktuelle belastning af elnettet. For eksempel kan varmepumper eller ventilati-

sikre forbrugerne lavest mulige priser for elforbruget.

Hvad med indeklimaet?

Når varmepumper og ventilationsanlæg bliver en del af udjævningen af elnettets belastning, bliver indregulering og konfiguration om muligt endnu vigtigere for at sikre et sundt og komforta-

Når varmepumper og ventilationsanlæg bliver en del af udjævningen af elnettets belastning, bliver indregulering og konfiguration om muligt endnu vigtigere for at sikre et sundt og komfortabelt indeklima. Modelfoto.

belt indeklima. Tilslutning og indregulering bliver derfor ikke mindre kompliceret fremover. Det kræver nye værktøjer at komme sikkert igennem processen.

Vi har i LS Control udviklet hjælpeværktøjet LS Config app, der letter opgaven med indregulering, konfigurering og opsætning. LS Config app er en app, der downloades til mobiltelefonen, og via en QR-kode på understøttede produkter guides installatøren gennem opsætning og indregulering. LS Config app kan benyttes allerede før, der er installeret internet i bygningen. Senere, når anlægget er i drift, kan driften med fordel følges online, for eksempel i LS SmartConnect Center, som netop er udviklet til at følge flere anlægs drift fra centralt hold, så der løbende, om nødvendigt, kan optimeres på driften. LS SmartConnect Center er desuden inddelt på en måde, der gør det muligt for fabrikanten

af anlægget, fra deres kontor, at assistere installatøren eller serviceteknikeren ved særligt komplicerede indreguleringer.

Da både LS Config app og LS SmartConnect Center er internetbaserede værktøjer, er det muligt med disse værktøjer løbende at opdatere anlæg, efterhånden som normer og regler for stabilisering af elnettet indføres. Dermed kan nye stabiliserings- og udjævningsmuligheder understøttes og eventuelle lavprisperioder for elforbrug udnyttes.

Produkter og anlæg med ModBus uden internet

Der findes en del velfungerende produkter og anlæg uden internetopkobling, der ikke ønskes udskiftet eller ændret. For disse produkter, systemer og anlæg er ModBus-protokollen tilstrækkelig til, via LS Controls Gateway, at komme online og dermed tilsluttes vores løsninger n

Foto: Freepik.

Tilbyd dine kunder kvalitet

Varmepumper af høj kvalitet!

Vores varmepumper gennemgår over 300 tests og simuleringer i udviklingsfasen for at sikre, at varmepumpen fungerer i mange år med høj effektivitet og kvalitet. Luft til vand varmepumpen aroTHERM plus er perfekt til både nybyg og modernisering og så er den testet til det nordiske klima.

+ aroTHERM plus fås i 6 størrelser fra 3 til 12 kW A-7 W35

+ Naturligt og energivenligt kølemiddel - R290 med en GWP på kun 3

+ Nærmest lydløs drift

+ Effektiv drift ned til -25° C

+ Høj fremløbstemperatur op til 75° C

+ Højeste varmtvandskomfort

+ Brugervenlig styring - også via App

+ Energimærke op til A+++

Læs mere på vaillant.dk

Korrekt styring af indeklimaet er afgørende for bygningens kvalitet og holdbarhed - allerede under byggefasen.

Udnyt indeklimadata til at optimere projektøkonomien

Grafisk fremstilling af indeklimadata fra sensorer, der overvåger blandt andet fugtighed, temperatur, lysniveau og skimmelforekomst i realtid.

Fra byggeplads til færdigbygget projekt kan Condair hjælpe med at overvåge og dokumentere hvert aspekt af indeklima og luftkvalitet - og selvfølgelig også løse eventuelle problemer

Af Mette Juul, Condair A/S

Et sundt indeklima spiller en central rolle i byggebranchen, både for kvaliteten af materialer og den overordnede succes af projekter. Hos Condair er man klar over, hvor vigtigt det er at opretholde den rette luftfugtighed og temperatur under hele processen - fra transport og opbevaring af materialer til deres installation og efterfølgende behandling. Netop

derfor tilbyder vi løsninger, der skaber optimale forhold gennem alle faser. Ofte bliver det glemt, men det er særligt vigtigt at overvåge og regulere luftfugtigheden allerede under selve byggeprocessen. Tidligt i byggeprocessen er det nemlig afgørende at udtørre råhuset korrekt for at sikre kvaliteten og holde tidsplanen. Condairs affugtere er designet til at tørre bygninger i et passende tempo, hvilket gør det muligt for andre

Lydisolerede boksventilatorer til energieffektiv ventilation

Optimeret MPC-EC-T

Specielt velegnet til køkkenventilation, da motoren er placeret udenfor luftstrømmen.

Kan klare 120˚C, ved kontinuerlig drift.

Bundplade med integreret afløb.

Meget fleksibel, tilpasningsvenlig og nem at installere.

EC motor og bagudkrummet hjul, resulterer i energieffektiv drift.

Ny særdeles konkurrencedygtig pris.

entrepriser at fortsætte arbejdet uden forsinkelser. Ved at overvåge luftfugtigheden kan man desuden forebygge skimmel og andre fugtrelaterede problemer, som kan skade indeklimaet, når bygningen tages i brug.

Omvendt kan der senere i byggeprocessen opstå behov for befugtning, for installation af trægulve kræver for eksempel en bestemt luftfugtighed, hvilket kan være udfordrende at opnå om vinteren. Her kan befugtningssystemer skabe de nødvendige betingelser fra installation til ibrugtagning. Midlertidige befugtningsløsninger kan hjælpe med at bevare træets form og dimensioner, og hvis der er behov for det, kan løsningerne gøres permanente for at undgå skader i vintermånederne.

Man tilbyder også overvågning af fugt og temperatur for at beskytte materialer som træ og andre fugtfølsomme byggematerialer. Med avancerede dataloggere kan forholdene dokumenteres, hvilket sikrer, at materialerne ankommer i optimal stand.

Henrik Nørgaard, sales manager, kan hjælpe med viden om den nyeste teknologi inden for indeklimamåling og -kontrol.

Uden præcise data er det svært at bevise, at man har opfyldt produktkravene. Vores dataloggere og sensorer gør det muligt at dokumentere forholdene gennem hele processen, så eventuelle problemer hurtigt kan identificeres

En korrekt luftfugtighed er essentiel for at undgå skader og sikre lang levetid på trægulve.

Fugtkontrol med data

For at sikre en korrekt byggeproces er det vigtigt at registrere og dokumentere både temperatur og luftfugtighed under og efter byggeriet, især for trækonstruktioner og flade tage. På den måde kan man altid sikre, at kravene er overholdt - eller hvor der er problemer - hvis der skulle opstå udfordringer med materialer eller arbejdsgange.

Valget af dataloggere og IoT-sensorer er afgørende for datakvaliteten og for, om systemet senere kan anvendes som en del af afleveringsforretningen og certificeringer.

- Uden præcise data er det svært at bevise, at man har opfyldt produktkravene. Vores dataloggere og sensorer gør det muligt at dokumentere forholdene gennem hele processen, så eventuelle problemer hurtigt kan identificeres, siger Henrik Nørgaard, der er sales manager og indeklimaekspert hos Condair.

De avancerede dataloggere og IoT-baserede overvågningssystemer kan registrere alt fra vibrationer under transport og træfugt i konstruktioner til små ændringer i luftfugtighed og temperatur. Systemerne giver også mulighed for at handle hurtigt ved problemer, før de udvikler sig til større skader. Ved at anvende IoT-baserede overvågningssystemer kan byggevirksomheder sikre sunde konstruktioner gennem hele byggefasen. De samme systemer kan forblive installeret i bygningerne og give driftsansvarlige værdifulde indsigter i indeklimaet både under og efter ibrugtagning.

- Vi ser ofte udfordringer i perioder, hvor bygninger endnu ikke er fuldt beboede. Når der ikke er mennesker til at tilføre fugt til rummene, kan især trægulve blive beskadiget af for lav luftfugtighed. Derfor er det vigtigt at få advarsler i tide, så midlertidige løsninger kan implementeres, tilføjer Henrik Nørgaard.

Nem integration med ventilationssystemer

HVAC-systemer og bygningsautomatik har egne sensorer, som styrer de tilknyttede tekniske anlæg, men da disse systemer ofte installeres sent i byggeprocessen, kan det være vanskeligt at få adgang til og ikke mindst visualisere indeklimadata.

Condair anbefaler derfor IoT-sensorer, som kan installeres tidligt i byggeprocessen, flyttes efter behov og let dele data på tværs af forskellige systemer. Disse sensorer er særligt nyttige ved DGNBcertificeringer, hvor fleksibilitet, datadeling og økonomi er afgørende.

- Det er frustrerende og ineffektivt, når nye kontorer og mødelokaler ender med

Det er frustrerende og ineffektivt, når nye kontorer og mødelokaler ender

med at have flere forskellige sensorer installeret, fordi systemerne ikke kan dele data indbyrdes eller bruges til certificeringer

Avanceret sensor installeret for at måle og overvåge indeklimafaktorer som fugtighed, temperatur og luftkvalitet.

at have flere forskellige sensorer installeret, fordi systemerne ikke kan dele data indbyrdes eller bruges til certificeringer, påpeger Henrik Nørgaard.

Condairs sensorer kan måle en række faktorer, herunder ultrafine partikler (PM), VOC’er, CO2, temperatur, luftfugtighed, lysniveauer og den radioaktive gas radon, som stadig findes i både nye og gamle bygninger.

I en ny kontorbygning, der skulle DGNB-certificeres, målte Condair radonniveauer helt op på tredje sal. Problemet skyldtes dårlig lukning af gennemføringer fra kælder til terræn, og den indsamlede dokumentation hjalp bygher-

ren med at få udbedret radonsikringen. Denne type indeklimamåling bliver kun mere relevant i takt med, at bygninger bliver mere tætte, og ventilationsstyringen forbedres.

I mange ældre bygninger kan man også drage fordel af de lettilgængelige data fra IoTsensorer. Her kan det være svært at få indsigt i indeklimaet, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvor der bør sættes ind for at forbedre klimaet eller gennemføre energirenoveringer. Trådløse IoT-sensorer fra Condair giver både indsigt i indeklimaet og et overblik over, hvor renoveringer vil have størst effekt n

også til indeklima

Hvis du har brug for at måle:

z Materialefugt z Luftfugtighed z Luftmængde z CO2 & luftkvalitet z Temperatur z Træk & trækrisiko z Energiforbrug z Lys, lyd og støj

Se vores store udvalg på: www.elma.dk

Roth

Slip for at samle dit skab/Unit selv. Lad Roth samle det, og du får leveret et komplet monteret skab.

› Vi leverer det samlet - præcist efter dit ønske og til dit byggeprojekt, så du hurtigt og nemt kan montere.

› Roth præfabrikede løsninger er til alle, der ønsker at spare tid på installationen og sikre en mere effektiv montering med færre arbejdsgange uden meromkostninger.

› Roth skabe, Units og rørsystemer er udviklet og testet sammen, hvilket giver komplette løsninger, der er 100% testet og godkendte.

› Effektiv og fleksibel produktion sikrer kort leveringstid til dig.

> Godkendt efter de strengeste krav for tætte og sikre vandinstallationer: NT VVS 129.

> Opfylder kravene i DS 469, DS 439 og BR18.

Kontakt os når du har projektet, så laver vi den rigtige løsning til dig.

Scan QR-koden og kom direkte ind på vores kontaktside.