Overbygningen for billedkunst, design og medier Sæson 2020-2021 / For unge 15-25 år
På Art Lab holdet kan du blive klogere på dit interesse-område, og du kan blive dygtigere til det du kan i forvejen. Du får gennem mødet med professionelle kunstnere og designere indsigt i kunst- og design verdenen. Vi lægger stor vægt på arbejdsprocessen og din kreative udvikling. Du får både stillede opgaver og mulighed for at arbejde med egne værker. Du kan arbejde med maleri, tegning, grafik, foto, video, digitale medier, installation og meget andet. Som Art Lab elev kommer du også på besøg på de kreative uddannelser og på udstillingsbesøg. Du får tilbudt din egen personlige atelierplads i Toldkammeret, som også kan bruges udenfor normal undervisning. Det giver dig mulighed for at arbejde med dine egne projekter, lige når du vil. Undervisningen foregår i Toldkammeret i Helsingør. Se mere og find tilmelding på kuto.dk/artlab
UNDERVISNING Tid: Mandage kl. 17.00-20.00 Pris: 2.500 kr. (kan betales i rater) Varighed: 24 undervisningsgange Sæsonstart: Mandag 14. september 2020 Undervisere: Jacob Tækker, uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Lene Refsgaard, uddannet designer fra Danmarks Designskole – KADK
TILMELDING & BETALING Tilmelding sker via Helsingør Kommunes digitale tilmelding og kræver login med nemID. Det er muligt at anmode om ratebetaling af kontingent. Find tilmelding på kuto.dk/artlab
KONTAKT Mini Blume, leder af Billedskolen i Toldkammeret Tlf. 25 31 20 47, email: mmb03@helsingor.dk
ART LAB Art Lab for unge fra 15-25 år er undervisning på BGK-niveau (BilledKunstnerisk Grundkursus). Det er både undervisning, workshop, talks og events for kreativt og kunstnerisk interesserede unge. Der er noget for alle, og det er tilpasset hvor meget tid du har til rådighed. Find det hele på kuto.dk/artlab
ART LAB UNDERVISNING ArtLab undervisning er for dig, som gerne vil eksperimentere og dygtiggøre dig indenfor kunst og design. Måske drømmer du om en kreativ eller kunstnerisk uddannelse.
ART LAB 3 TIRSDAGE 3 tirsdage er for dig som ikke har så meget tid, men som gerne vil have undervisning på et højt niveau og blive dygtigere til netop den udtryksform du brænder for. Der er bl.a. kurser i videokunst, performance og installation, fotokunst, tegning og maleri.
DET FÅR DU OGSÅ: Talk & Workshop. Mød ny-uddannede billedkunstnere, designere og arki tekter der fortæller om karrierevalg og praksis. Gratis for alle under 25 år. Artsy Bar. En offentlig kreativ event for unge fra 15-25 år. Aftenen består af en kreativ workshop og live-musik oftest et ungt upcoming band. Artsy Bar udspringer af et samarbejde mellem JA-Kontoret og Billedskolen.
Billedskolen i Toldkammeret Havnepladsen 1, 3000 Helsingør  kuto.dk/artlab