KUNSTNERISK PROJEKT TIL CAMPUS RÅDMANDSMARKEN VED ARKITEKT ANDERS ABRAHAM, BILLEDKUNSTNER CAMILLA BERNER OG BILLEDHUGGER LONE HØYER HANSEN
Omkring den opgave vi har fået forelagt af Professionshøjskolen Metropol og Statens Kunstfond udviklede vores diskussioner sig hen imod en interrefererende kunstnerisk løsning. De tre projekter arbejder udfra et ønske om at give Professionshøjskolen Metropol en visuel identitet som er med til at forankre skolen til stedet. Vi har arbejdet udfra en fælles opfattelse af stedet som selvgroet og med en karakter mere skabt af forskelle end af ligheder. Projekterne søger sammen og hver for sig at samle nogle tråde og skabe nogle historier ud af det tilfældige. Det kan godt være at tingene stadig stritter i alle mulige retninger, at der er mange ting på færde. Det er stedets ‘grundstof’, men det er det grundstof som også bliver selve projekternes materiale - at skabe en fortælling med og af det ‘strittende’, snarere end at ordne og samle det. Formelt ser man visse paralleller i projekterne. Cirklen er gennemgående ligesom det organiske er fremherskende, ikke kun i en groet plante, men også hvordan cylindrene fordeler sig på jordmoderskolens hus. Desuden griber det florale i gitteret fat i nogle af de planter, som findes i den urbane have, som har haft eller stadig har medicinsk anvendelse.
DEN URBANE HAVE af Camilla Berner Den urbane have er bygget op over og henter inspiration fra vegetationen på en byggetomt, som ligger på Nørrebro tæt på Professionshøjskolen Metropol. Byggetomten ligger som en lille oase midt i et område præget af ellers rå urban karakter. Planterne på tomten udgør ukrudt, efterladte have- og nytteplanter, ruderater og anden vild flora. Det kan overraske når en mindre byggetomt, eller gadebilledet generelt og dets belægning, viser sig at gemme på en uventet høj diversitet af plantearter. Og endnu mere overraskende kan det synes at forekomme, når arterne også tæller nytteplanter, heraf flere læge-og medicinurter, mange stadig anvendt. Normalt forbindes byen ikke med den slags ”nytte-biologi”. At få øjene op for disse nuancer, kan ses som en måde at folde virkeligheden ud på. At være under uddannelse, som det gør sig gældende på Professionshøjskolen Metropol, kan netop ses som et spørgsmål om at “folde virkeligheden ud”. Byggetomter dukker op og forsvinder igen. I deres korte levetid er de en nulstilling af byens vækst, hvor naturen istedet får lov at tage over. En frodig biologisk mangfoldighed vokser frem og fremstår i sig selv som et paradoks til den øvrige ’planlagte’ natur, der normalt er at finde i byerne. Det er en natur vi ikke tilegner værdi. Den grundlæggende idé med den urbane have er at udnytte dette paradoks, at benytte byens allerede eksisterende store artsdiversitet i planter. I det møde, mellem det bebyggede og væksten, opstår et billede på en evig forhandling mellem natur og kultur. Alle arter på byggetomten er registreret og samlet i form af frø i en frøbank installeret indendøre på campus. Af de ialt 124 arter er udvalgt 58, som er anvendt i selve haven. Haven ligger i det indre gårdanlæg på campus. I gårdanlægget eksisterer allerede en række mindre græsbakker. De fremtræder med en vis kunstighed i konteksten, men bliver også det karaktergivende element på stedet. den urbane have tager afsæt i disse forhold. Den består af 2 chausséstensbelagte bakkegrupper, 250 m2 ialt. I bakkerne er spredt beplantning i plantehuller og i fugerne mellem stenene. Haven arbejder æstetisk med byggetomtens planterarter på lige fod med normale anlægsplanter og på den måde afsøger nye ordner for accepeteret vækst. Med belægningen som byens metaforiske tilstedeværelse vil væksten med tiden udfolde sig i et udtryk mellem urbanitet og vildnis. 3
PUNKTER MELLEM LINJER af Anders Abraham Den gule murstensbygning i Sigurdsgade 24 er opført af Dansk Filtvarefabrik i 1924, og er i dag en del af CVU Øresund/Professionshøjskolen Metropol. Siden sin opførelse har Filtvarefabrikken gennemgået en række forandringer, hvilket betyder at huset fremstår med mange spor af områdets historie og tidernes skiften. Der er en overordnet tendens til, at det selvgroede og det åbne rum er vigende – det forsvinder i byerne, i havnene og på landet. Alle steder og skalaer organiseres, ordnes og matrikuleres. Idéen bag det kunstneriske projekt PUNKTER MELLEM LINJER er at skabe en mængdefigur - et felt af nye punkter mellem linjer som sammenholder bygningens sammensatte ydre, der udfordrer de hierarkier som bygningens facader indeholder: base, gesims, forside, bagside, nyt, gammelt, originalt, tilbygning, ens, forskelligt, æstetisk, uæstetisk, m.v. Den nye sammenhæng skaber et uhierarkisk felt, der både peger på en mangfoldighed af organiseringer og en ikke-entydig tidslighed af møder og sammenstød. Bygningen og enhederne henvender sig til omgivelserne i tre skalaer: Langt fra: på afstand ses huset med en mængde af punkter som peger i mange retninger. Feltet af punkter ”hvirvler op” og bekræfter noget af områdets løse organisering. Mellemdistance: set fra gadehjørnet og pladsen ved indgangen til CVU har det gamle slidte hus fået en ny rigdom af detaljer og skygger afhængig af årstiden, mængden af lys og tidspunktet på døgnet. Tæt på: enhederne er store og simple, men alle forskellige. De er små ”observatorier” som hver for sig filtrerer lyset udefra ind i de indre hulrum. Når man ser huset på afstand; går hen imod det og til sidst passerer det, vil man gå fra at betragte huset som et sammenhængende felt, til at opleve den enkelte enhed som et feltobjekt. De mange knopper skaber en fælles karakter på afstand, men tæt på ses forskellene - ikke to opleves ens, på samme måde som skolen på den ene side er et stort fællesskab, men på den anden side er sammensat af mange forskellige personligheder. De 184 enheder er fordelt på bygningens fire sider. Enhederne er fremstillet i støbt aluminium og måler 45 cm i diameter og 45 cm i højden. 5
UKRUDT - Lægeplanter der vokser vildt på Nørrebro af Lone Høyer Hansen Skulpturen UKRUDT - Lægeplanter der vokser vildt på Nørrebro er en monumental skulptur fremstillet til, og opstillet på, Professionshøjskolen Metropols forplads. En cylinderform på 430 cm Ø og 300 cm høj. Materialet er aluminium udskåret i en sammenhængende blomster og plante ornamentering. Planterne der er udskåret på skulpturen er 20 udvalgte lægeplanter fra frøbanken, som Camilla Berner har indsamlet og registreret fra en byggetomt på Nørrebro og som indgår i hendes projekt, den urbane have. De afbildede lægeplanter vokser vildt på Nørrebro og knytter institutionen til stedet og til en specifik viden omkring det at hele, at dulme, at lindre og at helbrede. Skulpturen bliver altså et stedets kendetegn i en overensstemmelse med det indhold der praktiseres indenfor skolens uddannelser. Det er også historien og referencen til det vilde og kaotiske ukrudts uransagelige og tilfældige veje for at finde grobund for liv, på trods af indhegninger, regulativer, ukrudtsmidler og urbane materialer som asfalt og beton. Ukrudt repræsenterer stor livskraft og potientiale, sejhed og styrke i deres ofte spinkle fremtoning. På plateauet ved hovedindgangen er placeret tre cylindriske sten. 45 cm høje og 80 cm Ø. En rødlig, en grønlig og en grålig granitsten har indtaget pladsen ved trappen. De forholder sig til kroppen i kraft af deres proportioner og tegner med deres cirkelformer tråde til Anders Abrahams værk på forpladsen, Punkter mellem Linier.
7
+
Professionshøjskolen Metropol Campus Rådmandsmarken Sigurdsgade 26 2200 København N
DET KUNSTNERISKE PROJEKT TIL CAMPUS RÅDMANDSMARKEN er støttet af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum. ANDERS ABRAHAM, CAMILLA BERNER OG LONE HØYER HANSEN 2010