Læger uden Grænser gennemførte i 2010 den hidtil største enkeltstående katastrofeindsats i organisationens snart 40-årige historie: Fra få minutter efter jordskælvet i Haiti og til i dag er 358.000 haitianere blevet behandlet af Læger uden Grænser, vi har udført 16.500 operationer og hjulpet 15.000 børn til verden. Dette var kun muligt takket være en støtte fra alle vores donorer, der nåede nye højder, med 147 millioner kroner i samlede bidrag.