Journalen 102 by Læger uden Grænser

journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark

HVORFOR HØRTE I OS IKKE, DA VI GRÆD I VANDET? Side 6

LYKKEN BOR OGSÅ I EN FLYGTNINGELEJR I SYDSUDAN – SIDE 12

nr. 102 Juni 2015

LEDER

Menneskene bag statistikkerne

PATIENTEN

Navn: Omar al-Balkhi Alder: 29

At verden i dag er i brand mange steder, er ef-

Land: Syrien

terhånden et veletableret faktum. I takt med at

ngreb Diagnose: Såret i et bombea

druknede flygtninge i Middelhavet toner frem på tv og i aviserne, er konsekvenserne af nogle af de brande kommet helt ind i dagligstuerne. Det har ført til en til tider hård debat om, hvad vi skal stille op med den humanitære katastrofe, der udspiller sig for øjnene af os, og ikke mindst hvad vi i Danmark stiller op med de mennesker, der søger sikkerhed hos os.

Det er ikke vores opgave i Læger uden

Grænser at fortælle politikerne, hvordan de skal håndtere de flygtninge, der kommer hertil, men det er vores opgave at råbe op, når menneskeliv på tragisk vis går tabt. Derfor blander vi os i debatten, og i erkendelse af politikernes manglende vilje til at handle er vi også begyndt at komme de nødstedte på Middelhavet til undsætning. Ligesom vi gør alle mulige andre steder, hvor kameraerne ikke snurrer.

Selvom de politiske løsninger på de kriser

og konflikter, der raser, kan virke uoverkommelige, kan og må det ikke blive en undskyldning for ikke at handle dér, hvor vi kan. Det kan godt være, at kaosset i Syrien og anarkiet i Libyen ikke lader sig løse, men på Middelhavet kan vi redde liv, og derfor har de danske og europæiske politikere også et ansvar for at gøre det.

Debatten herhjemme er hård, og de kyniske

argumenter for ikke at hjælpe står i kø. Men det handler om desperate mennesker, som har

i Syrien. Her var t bragt til et felthospital vendige kirurgiske udstyr, pitalet havde ikke det nød han i syv dage. Men felthos i Jordan, hvor vi har et pro t til al Ramtha-hospitalet r og derfor blev han overfør hvo er, ned ling i fem må i. Han har været i behand gjekt for krigstraumekirurg og har modtaget psykolo r one rati ope e fler nemgået han blandt andet har gen hjælp og fysioterapi.

i blev førs Behandling: Omar al-Balkh

4 51 millioner mennesker er på flugt

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange mennesker været på flugt.

Hvorfor hørte I os ikke, da vi græd i vandet?

siger: alkhi stadig i Jordan. Han en i Syrien er Omar al-B hosStatus: På grund af krig ede jeg mig for at besøge på mine proteser, beslutt atio ”Da jeg havde lært at gå put de fået lignende am ligesom mig – folk der hav epacc pitaler, hvor der er folk at ved havde svært nesker, der var bange, som ner. Jeg mødte mange men ade deres hjem. Men da forl at til en lyst havde mistet gå tere deres skæbne og som tude sig. De begyndte at ne gå, ændrede deres atti de så mig – og så, at jeg kun . han r sige ere”, spise, drikke og de blev glad ud, bevæge sig omkring,

Azzam Zaharawi på 65 fortæller om sin flugt fra Syrien til asylcenteret i Helsingør.

Verden rundt

Vi hjælper mennesker på flugt i mere end 30 lande. Her er nogle af dem.

Balkhi

Se videoen med Omar al-

10 Rejsesæt til flygtninge

www.msf.dk/ekstra

Hvert år krydser mange flygtninge og migranter Balkanlandene. I skovene i Serbien uddeler vi rejsesæt, så de kan overleve.

12 Lykken bor også i en flygtningelejr i Sydsudan Adriana Kleivan har arbejdet i nogle af verdens allerværste humanitære katastrofer. Her er hendes historie.

330.000 kr. blev der løbet ind til vores arbejde Flere end 400 løb til fordel for Læger uden Grænser.

opgivet alt, hvad de havde, fordi udsigten til vold, krig, sult og tortur var det eneste, de og deres familier kunne se frem til. For at give perspektiv til debatten har vi i dette nummer af Journalen valgt at sætte et menneskeligt ansigt på de tal og statistikker, som debatten nogle gange reduceres til. Cheme Andersen Formand Læger uden Grænser

Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3. 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 info@msf.dk giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen Redaktion og tekst Anne Witthøft Anne Larsen Tina Fogelberg Kristina Boldt Anne Sophie Bonefeld Ilija Gudnitz Weber

Design og layout Mediegruppen as - 3765 Tryk Bording A/S

Forside Foto: På Middelhavet er vi nu begyndt at hjælpe bådflygtninge i havsnød. © Ikram N’gadi

Redaktionen er afsluttet den 01.06.2015. ISSN 1904-4895 (tryk) ISSN 2246-6576 (online) Oplag 55.000 stk.

Jeg mødte mange mennesker, der var bange, som havde svært ved at acceptere deres skæbne og som havde mistet lysten til at forlade deres hjem.

journalen 102 / juni 2015

journalen 102 / juni 2015 Foto: Ali Saad

Moussa Zarre arbejder i dag for Læger uden Grænser.

FLUGT

To skæbner

FLUGTRUTER I NORDAFRIKA

Fra et traume til et andet

Fra en krig til en anden

En syrisk mand med sin 6-årige søn:

I 2011 udbrød der igen borgerkrig i Elfenbenskysten mellem de etni-

”Den 5. september sidste år ramte en bombe vores nabos hus. Jeg be-

ske grupper i nord og syd. Og da krigen rykkede ind i den lille by,

sluttede at tage af sted med min yngste søn, som var seks år. Han var

hvor Moussa Zarre boede med sin tante, besluttede han sig for at

traumatiseret af flyene, der fløj over vores hoveder, og bomberne,

flygte sammen med en ven. Han var 15 år gammel. Målet var Libyen.

der faldt, og jeg følte, at jeg var nødt til at rejse for at beskytte ham.

Moussa og vennen rejser gennem Burkina Faso og Nigeria, og tre

Min kone blev tilbage i Syrien med vores ældre søn, da vi ikke havde

uger senere ankommer de til Libyens hovedstad, Tripoli. Men Libyen

råd til at rejse alle sammen”.

er ikke, hvad det har været. Det arabiske forår spirer, og der er de-

monstrationer imod styret. En dag bliver Moussa anholdt og smidt i

Vi møder faren og sønnen i en af vores mobilklinikker ved bag-

smækken på en lastbil i Bogovadja i Serbien.

fængsel, fordi han er illegal immigrant.

De har lige krydset grænsen fra Makedonien, hvor de har været til-

Da det internationale samfund blander sig i konflikten, beslutter

bageholdt på et detentionscenter i 55 dage. Drengen græder konstant.

Libyens statsleder, Muammar Gaddafi, sig for at sende to millioner

Seks dage tidligere er han blevet skoldet under en defekt bruser på ne-

immigranter med båd mod Italien for at skabe kaos i Europa. En af

derste del af maven og på benet. Hans forbinding trænger til at blive

dem er Moussa.

skiftet.”Hvis jeg havde vidst, hvad vi kom til at gå igennem på rejsen,

havde jeg ikke taget min søn med mig”, siger faderen.

komme til Lampedusa. I dag arbejder han for Læger uden Grænser i

Italien som kulturel rådgiver og hjælper andre flygtninge i samme

De to første gange går galt. Først tredje gang lykkes det ham at

situation.

I 2014 var mere end 51 millioner mennesker på flugt fra krige, naturkatastrofer, epidemier og sult. 86 % af alle verdens flygtninge bliver i deres nærområder. 170.000 flygtninge krydsede Middelhavet sidste år.

51 millioner mennesker er på flugt

Ikke siden 2. Verdenskrig har så mange mennesker været på flugt. Aldrig har grænserne til Europa været så lukkede. Og aldrig er så mange mennesker døde på Middelhavet i forsøget på at komme i sikkerhed i Europa.

følge FN’s Højkommissarat for Flygt-

ver i deres nærområde. Men det større antal

færdige skibe. To år tidligere – i 2012 – var

ninge (UNHCR) var mere end 51 millio-

flygtninge kan også mærkes i Europa. I 2014

det kun 13.000, der valgte den flugtrute.

ner mennesker sidste år på flugt fra

kom 278.000 illegale immigranter til Euro-

krige, naturkatastrofer, epidemier og

pa. Det var to en halv gange så mange som i

Egypten, Marokko, Algeriet og Tunesien til

sult. Det er det højeste antal flygtninge si-

2013.

primært Italien og Grækenland. Og fra Tyr-

den 2. Verdenskrig.

kiet til Grækenland. Men langt de fleste for-

ket sine landegrænser for at begrænse an-

søger sig fra Libyen, hvor kaos og lovløshed

ge humanitære kriser i Mellemøsten, hvor

tallet af immigranter. Også Libanon, Egyp-

har hersket siden statslederen Muammar

bl.a. borgerkrigen i Syrien er gået ind i sit

ten og Algeriet har gjort det sværere for

Gaddafis fald i 2011 og gjort det nemt for

femte år. Dertil kommer fortsatte og lang-

flygtninge at søge tilflugt i disse lande med

menneskesmuglere at operere.

varige voldelige konflikter i Afghanistan,

krav om visa til syriske flygtninge.

Pakistan, Den Centralafrikanske Republik,

Det har dog ikke mindsket antallet af

over Middelhavet. Vi yder sundhedshjælp til

Sydsudan, Mali, Chad og Den Demokratiske

flygtninge, men blot tvunget dem ud på an-

folk på flugt i mere end 30 lande og fra maj

Republik Congo. Samtidig er nye urolighe-

dre og farligere rejseruter for at nå i sikker-

måned i år og seks måneder frem også fra

der blusset op i Somali, Eritrea og Ukraine.

hed. I 2014 krydsede 170.000 flygtninge

skibet MOAS, der eftersøger og redder folk

Middelhavet – oftest på overfyldte og falde-

på Middelhavet.

Det skyldes til dels alvorlige og langvari-

86 procent af alle verdens flygtninge bli-

journalen 102 / juni 2015

De senere år har Europa løbende forstær-

Der er mange ruter over Middelhavet fra

Sidste år døde 3.500 mennesker på turen

Drengen med brandsår på benet får skiftet sin forbinding.

9-årige Fatnah Taielas sko.

DEN LANGE GÅTUR I samarbejde med den prisbelønnede fotograf Shannon Jensen sætter vi med projektet The Long Walk ansigter på menneskene bag flygtningestatistikkerne og viser deres historier. I juni 2011 befandt Jensen sig i Sydsudan tæt på grænsen til Sudan, da 30.000 sudanesiske flygtninge krydsede grænsen på flugt fra voldsomme kampe mellem Sudans regeringshær og oppositionen. ”Med sig bragte de historier om bedsteforældre, der blev ladt tilbage, og brødre, som aldrig kom tilbage efter at have hentet vand. Kvæg, der var blevet stjålet, og ejendele, de havde mistet. Om dage i skjul og nætter på vandring”, siger Shannon Jensen. 9-årige Fatnah Taiela gik ni måneder fra Buk. Gassim Issa var landmand i Sydsudan, omkring 50 år gammel. I april måned 2011 satte soldater ild til hans hus og afgrøder. Derefter flygtede han med sin familie. Han bar sit barnebarn på skuldrene, men han var nødt til at efterlade sin mor sammen med mange andre af byens ældre, som ikke selv var i stand til at gå. Han vandrede i mere end 20 dage for at nå grænsen til Sydsudan. Se flere sko og historier på www.msf.dk/ekstra

Gassim Issas sko.

journalen 102 / juni 2015

Hvorfor hørte I os ikke, da vi græd i vandet? At forlade sit hjem og sit land for at blive flygtning er en af de sværeste beslutninger, et menneske kan træffe. Og en båd over Middelhavet tager man kun, hvis man er virkelig desperat, siger den 65-årige syriske mand Azzam Zaharawi, der nær mistede livet på havet.

I løbet af tre minutter er det hele slut. Så vender stemmerne til-

ter salt og citron på sin mad. Så hvorfor hørte I os ikke, da vi

der kalder på deres mor. I mørket kan man kun se to-tre meter frem.

græd i vandet”, siger Zaharawi.

I vandet bliver der kæmpet med knive om at få fat i de få rednings-

ke det, når den der sidder bag ved tisser i bukserne eller det der er

Skibet, der skal sejle dem til Italien, er en gammel træbåd – 50 meter

værre. Det er ydmygende, men uundgåeligt. Og de lader det passere i

lang og 3,5 meter bred. Her skal der være 250 mænd, 35 kvinder og 26

tavshed.

børn. Derfor er der hverken plads til flygtningenes bagage eller mad

Klokken 22.45 sejler de ud. Kaptajnen er en 19-årig ung tuneser,

– kun til fire 10-liters vandflasker. Redningsvestene, som de har be-

som selv er på flugt. Han har fået turen gratis mod at sejle dem over.

talt ekstra for, mangler.

Derudover har han fået en telefon, der kan ringe internationalt,

gemte sig. Men ikke de tusindvis af mennesker, der druknede i

per man for sit eget liv, som man bedst kan, eller også drukner man.

løbet af en uge. Der er ingen, der har lyst til at forlade sit liv og sit

Azzam Zaharawi kæmper sig bort fra klumpen af dem, der slås. igen. Sluger vand, kaster op, kommer ned under. Jeg glemmer alt. Pludselig kommer jeg i tanke om min søn. Jeg råber: Malek. Intet svar. Jeg ser lig alle vegne. Jeg tror, jeg har mistet ham. Hvad skal jeg sige til min familie? Hvorfor er jeg ikke død ligesom ham?” Azzam Zaharawi fortsætter med at kalde. Og efter en halv time er der pludselig svar. ”Jeg er her”, lyder det. Han kalder igen. Men der er intet svar. Han tror, at hjernen har spillet ham et puds. Han kalder igen. Intet svar. Men efter seks-syv gange er der pludselig svar. ”Jeg kæmper mig i retning af stemmen. Malek og en marokkansk fyr på hans egen alder, Mohammed, har en sort gummiring, som de sammen har klamret sig til, mens de har skubbet alle andre væk, som har forsøgt at overtage den. Så græder jeg for første gang. Og Nu er de tre, der sammen klamrer sig til en sort badering. De aner ikke, hvor de er. De forsøger at svømme i samme retning hele tiden. Natten får en ende. Solen kommer frem. Og ved 7-8-tiden ser de en båd. Besætningen er egyptisk. Malek er den eneste, der har kræfter til at råbe. Besætningen er rare og giver dem mad og vand. Malek, Mohammed og Azzam har været i vandet i syv en halv

samt nogle få instrukser om i hvilken retning, han skal styre båden.

time. Men har kun svømmet 300 meter og er stadig i libysk farvand.

ningsvestene er. Han siger, at dem har han glemt, men at det i øvrigt

Lidt efter midnat – efter blot halvanden times sejlads – hører de det

De tigger besætningen om at sejle dem alle andre steder hen end til-

er ligegyldigt. Han siger: ’Enten klarer I den, eller også dør I’”, for-

første knæk.

bage til Libyen. Tunesien, Algeriet, Israel. Men besætningen vil ikke

”Jeg tænker først, det er noget med motoren. Men så kan jeg

dollar for sig selv og sin dengang 16-årige søn, Malek, for at komme

mærke koldt vand, først på bagdelen og så helt op til livet. Vand-

til Italien fra Libyen med en båd.

pumpen er defekt, så vi forsøger at skovle vandet ud med overskår-

Azzam Zaharawi er 65 år og fra Syrien. Her drev han en gød-

bryde loven. ”Vi ender igen i Libyen, hvor jeg tæller 86 overlevende ud af de over 300, der var ombord på skibet”.

ne vandflasker”.

En af de overlevende er en syrisk bekendt. Han var der med sin højgravide kone og deres treårige søn. Han forsøgte at holde dem

ningsfabrik, indtil borgerkrigen tvang ham og hans familie på flugt. Efter et par år på flugt er familien blevet spredt for alle vinde, og

Så siger det knæk igen.

begge oppe. Men måtte give slip. Først på sin kone og derefter sin

formuen er ved at være brugt. Derfor beslutter Azzam Zaharawi sig

”Pludselig kommer 50 afrikanske mænd, der har været stuvet sam-

søn. Han har fundet begge deres lig i strandkanten.

for – sammen med Malek – at forsøge at komme til Europa via Mid-

men i lastrummet, styrtende op fra bunden af båden. Folk begynder

delhavet.

at råbe. Vi kan alle mærke døden. Båden knækker igen. Og igen. Kvin-

I Zuwara i Libyen, hvor de skal sejle fra, venter de syv dage på at

Efter noget tid beslutter Azzam Zaharawi sig for at forsøge turen over Middelhavet en gang til – også selv om Malek ikke vil.

der og børn græder som med en stemme. Så knækker båden midt op

”Denne gang får vi mad. Han (en anden menneskesmugler, red.)

komme af sted. De bor under lurvede forhold og får hver dag lidt

– på langs. Det får forenden til at vippe bagover og kaster kvinder og

slår og råber også. Men der er redningsveste til alle. Det værste er

brød og fisk at spise af menneskesmuglerne. Ikke så lidt, at de sulter,

børn ned oven på os, der sidder bagi. Jeg ser blod, inden vi alle sam-

Malek. Hele turen over vender han sig konstant om og kigger på mig

men heller ikke nok til at blive mætte. Kommer man med indvendin-

men kort efter synker. Jeg ser Malek blive kastet tre meter ud. Jeg har

med de her bange øjne”.

ger eller stiller spørgsmål, bliver man slået, sparket eller truet med

mennesker oven på mig og bliver hevet ned”.

militærskib og sejlet til Italien.

Rejsen

Ankomst

”På båden bliver vi stuvet tæt sammen. Det foregår på den måde, at

Efter de er ankommet til Sicilien, låner Azam Zaharawi penge af sin

den første person sætter sig med spredte ben, så sætter den næste sig

rige fætter i Saudi-Arabien. Og for 1.500 dollar kører en chauffør

lange rækker ved siden af hinanden”, siger Azzam Zaharawi. ”Jeg siger til Malek, at han skal blive tæt ved mig. Jeg ville kunne holde rundt om ham”. Måden, de sidder på, gør, at der absolut ingen mulighed er for at bevæge sig på den 10 timer lange tur over Middelhavet. Det tager halvanden time at pakke båden, og den ubehagelige siddestilling gør, at Azzam Zaharawi allerede har kraftige smerter i ben, bag og ryg, inden båden er kommet af sted. Skal man på toilettet, må man gøre det i sit tøj, der hvor man sidder. Og man kan mær-

journalen 102 / juni 2015

Jeg tænker først, det er noget med motoren. Men så kan jeg mærke koldt vand, først på bagdelen og så helt op til livet. Vandpumpen er defekt, så vi forsøger at skovle vandet ud med overskårne vandflasker.

DER KOMMER MANGE ULEDSAGEDE BØRN OG FAMILIER I ÅR

”Immigranterne ved godt, at der er en risiko for, at de dør, når de tager turen over Middelhavet, men de er villige til at løbe risikoen, fordi det, de flygter fra, er værre”, siger Chiara Montaldo, vores medicinske koordinator på Sicilien. Vi assisterer de italienske sundhedsmyndigheder ved modtagelsen af de mange bådimmigranter, der i disse år ankommer fra Nordafrika. Immigranterne er dehydrerede og sultne. Nogle har åbne sår og hudsygdomme som skab og lus efter at have ventet i detentionscentre i Libyen – i op mod seks-otte måneder. Mange har også sår efter tortur eller anden vold. ”Vi har sågar set folk med skudsår. De fortæller, at anarkiet hersker i Libyen, og at man risikerer at blive skudt, når man går ud i gaderne”, siger Chiara Montaldo. Sidste år så vi flest unge mænd på bådene. Men nu er det også familier, bedsteforældre og små børn. Nogle gange helt nyfødte. Der er flere og flere uledsagede børn – oftest teenagere fra 13 år og op, som rejser alene. ”Vi ser også mange kvinder rejse alene. Det bekymrer mig, for vi ved, at de risikerer at blive menneskehandlet og ende i prostitution”, siger Chiara Montaldo.

Turen tager cirka 10 timer. Så bliver de samlet op af et italiensk

pistol.

imellem den førstes ben og sådan sidder vi ryg-mod-mave helt tæt i

land og flygte uden grund. Jeg savner luften i mit eget land”.

”Jeg sluger vand, kaster op, kommer under vandet, kommer op

”Jeg spørger Nizar (en af menneskesmuglerne, red.), hvor red-

tæller Azzam Zaharawi, der i oktober måned sidste år betalte 2.400

”Jeg er vred over, at man kunne se, hvor Osama bin Laden

veste og andet, der kan bruges til at holde en flydende. Enten kæm-

kysser ham”.

Afgang

”Vi lever i en verden, hvor satellitter kan se alt – om man put-

bage. En, der kalder på sin søn. En anden på sin bror. Nogle piger,

dem gennem Europa. Den 22. oktober sidste år ender de på politistationen i Sønderborg. Her får de masser af mad og drikke. ”Mad betyder måske ikke noget særligt for dig”, siger Azzam Zaharawi, ”men for mig betyder det alt. Det betyder venlighed og Foto: © Luca Visone.

Foto: © Ikram N’gadi

FLUGT

I flere italienske havnebyer står vi klar til at tage imod flygtninge som Azzam for at give dem lægehjælp.

menneskelighed”. I dag bor han på et asylcenter i Helsingør på Sjælland. Han er glad for at være i Danmark. Men han er også vred. Han er vred over at have været med en båd, der var i så dårlig stand, at den knækkede midt over. Og han er vred over, at verden stiltiende ser på, mens tusindvis af mennesker drukner i Middelhavet.

journalen 102 / juni 2015

VERDEN RUNDT

VERDEN RUNDT – VI HJÆLPER MENNESKER PÅ FLUGT I MERE END 30 LANDE

Flygtninge i Serbien

SERBIEN

En 11-årig dreng og en 47-årig mand – begge fra Afghanistan

GRÆKENLAND

– har mødt hinanden og rejser nu sammen. Drengen siger, at

1,5 mio.

afghanere Pakistan, s er flygtet til om land i verd dermed er det en største fly , der huser den gtningegr uppe.

PAKISTAN

politiet har stjålet 300 euro fra ham. Og manden fortæller, at han har rejst gennem Iran, Bulgarien og Tyrkiet, inden han kom til Serbien. Han har set to mennesker dø i sneen og været i fængsel i to måneder.

SYDSUDAN

Fra slutningen af 2014 har vi drevet mobilklinikker og uddelt

Foto: © Tariq

nødhjælp til illegale immigranter, asylansøgere og flygtninge i Bogovadja og Subotica nær grænsen til Ungarn. Mange immigranter her forsøger at komme videre til Europa, da der er

Niazi

meget lidt hjælp at hente fra myndighederne.

Foto: © Julie Remy

KENYA

I båd på Middelhavet Siden maj måned i år har vi samarbejdet med MOAS (Migrant Offshore Aid Station), der sejler i Middelhavet for at hjælpe de nødsted-

m Maruk

Foto: © To

te bådimmigranter, der forsøger at Foto: © Karin Ekholm

krydse Middelhavet. Og vi har også søsat vores eget skib med læger og

Afghanske flygtninge i Pakistan 1,5 millioner afghanere er flygtet til Pakistan, som dermed er

Internt fordrevne i Sydsudan

Somaliske flygtninge i Kenya

Tre-årige Chol blev indlagt på vores hospital i Bor i

Treårige Riwana Mohamed bor i

ge af flygtningene lever under

Sydsudan med høj feber og kramper som følge af

Dadaab-flygtningelejren i Kenya, som er

kummerlige forhold, de har

malaria. Sidste år flygtede han sammen med sin mor

verdens største flygtningelejr. Den huser i

ikke råd til at gå til lægen, og

og to søskende til Uganda, fordi konflikten mellem

øjeblikket omkring 350.000 flygtninge. I

underernæring er udbredt, lige-

regerings- og oppositionsstyrker igen var blusset op

mere end 20 år har den været hjem for ge-

som der er masser af børn, der

i Sydsudan. Men mangel på mad og gentagne over-

nerationer af somaliere, som er flygtet fra

aldrig får deres vacciner. Derfor

Siden 2008 har vi tilset immigranter og asylansøgere i Grækenland. På

svømmelser af flygtningelejren tvang dem til at ven-

et land i konstant konflikt. Vi har et

har vi en række forskellige akti-

øgruppen Dodekaneserne (den øgruppe Kos og Rhodos tilhører) har vi ydet

de tilbage til Sydsudan. I dag lever 1,3 millioner syd-

100-sengs-hospital og fire sundhedsposter i

viteter – fra underernærings-

medicinsk hjælp og uddelt nødhjælp i form af sæbe, tandbørster, håndklæ-

sudanesere som internt fordrevne. Urolighederne gør

Dagahaley-lejren, som er en ud af de fem

programmer og vaccinations-

der og soveposer. I løbet af 2015 er der kommet et stort antal flygtninge

det svært for folk at dyrke deres marker, og derfor er

lejre, der udgør Dadaab. Efter den somalisk

kampagner til et kvindehospital

hertil, og modtagelsen og indkvarteringen af de mange flygtninge er util-

sult og underernæring udbredt. Ud over de internt

baserede gruppe al-Shabaab den 2. april

i Peshawar. I udkanten af Kara-

strækkelig. Vi screener de ankomne for at kunne tage os af de allermest

fordrevne husede Sydsudan sidste år 250.000 flygt-

dræbte 147 universitetsstuderende, har den

chi har vi en døgnåben sund-

sårbare – heriblandt gravide og mindreårige.

ninge fra nabolandene – flest fra Sudan. Vi har 17

kenyanske regering sagt, at den vil nedlæg-

hedsklinik, der har illegale im-

sundhedsprojekter i Sydsudan.

ge lejren inden for tre måneder.

migranter som målgruppe.

sygeplejersker om bord. Foto: © Ikram N’gadi

største flygtningegruppe. Man-

Hjælp ved ankomsten til Grækenland

Foto: © Alexan

dros Katarop

det land i verden, der huser den

oulos

journalen 102 / juni 2015

luftvejssygdomme og hudsygdomme

REJSESÆT

Hjælp til turen gennem skovene i Serbien

e asylansøgere, flygtninge og immigranter, der vælger ruten gennem Serbien, må ofte klare sig selv uden hjælp fra myndighederne.

De forsøger at overleve uden ordentlig mad eller ly og med begrænset adgang til basal sundhedshjælp. De lever i skovene eller i forladte bygninger og er yderst sårbare over for kriminelle bander, fysiske overfald, røverier og politibrutalitet.

Derfor yder vi basis-lægehjælp til immi-

Foto: © Julie Remy

Hvert år rejser mange flygtninge og immigranter gennem Balkan-landene. De fleste af dem prøver lykken i Serbien. Ifølge de serbiske myndigheder søgte 16.500 mennesker asyl i Serbien i 2014. De fleste af dem var fra Syrien, Afghanistan, Irak og Eritrea.

REJSESÆTTET BESTÅR AF: 1 2 3 4 5

granter forskellige steder i Serbien, blandt andet fra mobile klinikker, som ofte er bagsmækken af en varevogn. Immigranterne, der rejser gennem Subotic-skovene, bliver også tilbudt et såkaldt rejsesæt.

6 7

SUPPE ENERGI-BAR

8 9

EN LYGTE EN VANDTÆT KAPPE

TE KAFFE

ET STYKKE SÆBE

EN KAM

SUKKER EN KOP

EN TANDBØRSTE

ET HÅNDKLÆDE

TÆNDSTIKKER

Illustration: WESTRINGKBH

Politiet har brændt alt. De bad os om at tage vores sko og jakker af, og så brændte de alle vores ejendele. Hvorfor behandler de os som kriminelle? – spørger en 17-årig afghansk flygtning

journalen 102 / juni 2015

SYDSUDAN

Lykken bor også i en flygtningelejr i Sydsudan

Adriana med en kolerapatient.

De seneste tre år har Adriana Kleivan arbejdet i nogle af verdens allerværste humanitære katastrofer. Det har både krænket hendes retfærdighedssans og givet hende nogle af de allerstørste øjeblikke af lykke. Læs hendes historie her.

tisk, at man f.eks. kan bygge et koleracenter op på mindre end en uge. Og der er flygtningelejre, hvor vi er de eneste, der tilbyder sundhedshjælp. Der kan man jo ret hurtigt se nogle helt konkrete resultater af det, man

Baggrunden

reagerer i forskellige situationer. Jeg har al-

laver. Og så er der en målbar effekt på men-

Jeg begyndte faktisk at læse til sygeplejer-

drig tænkt, at jeg var en blød type, men jeg

neskeliv. Jeg glemmer aldrig den 14-årige

ske, fordi jeg ville ud med Læger uden

græd, da det første barn døde. Det var også

pige fra Syrien, der var alene hjemme med

Grænser. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg

af magtesløshed. For det var så meningsløst

sine tre yngre søstre, da et missil ramte de-

ville være sygeplejerske, men jeg var helt

– det var et barn, der døde af dehydrering!

res lejlighed. De tre søstre bliver dræbt – og

sikker på, at jeg ville arbejde for Læger uden

Det kunne jeg slet ikke acceptere. Det skal

den 14-årige pige mistede en fod og halvde-

Grænser. Min familie har altid været meget

man selvfølgelig heller ikke, men man får et

len af benet. Hun bliver bragt til vores hos-

socialt bevidste, og vi har altid rejst meget,

andet filter med tiden.

pital og er ved at dø. Kirurgerne arbejder på

så jeg vidste, jeg ville have et job og en

hende et helt døgn og redder hendes liv. Da

passion, jeg kunne rejse med.

nedødeligheden faldt, og det var enormt

forældrene kommer til hospitalet, er de

motiverende. Den fremgang og de resulta-

selvfølgelig knuste og i stor sorg over at

Med tiden fik vi styr på klinikken, og bør-

Den første gang

ter, vi så i projektet, hjalp rigtig meget. Og

Min første udsendelse var enormt hård. Det

jeg vidste, at jeg skulle af sted igen.

have mistet tre børn, men deres lykke, over

var i februar 2012 i Sydsudan. Det var hårdt,

til andre, der ikke har prøvet det. Min ret-

for nogle flygtningelejre. Jeg skulle for-

hun var i live, var så kæmpestor. De sad ved

færdighedssans blev krænket, og jeg blev

handle med myndighederne om, hvor vi

hendes side konstant, de sov ikke, de sad der

fuldstændig forfærdet og desillusioneret

kunne åbne et koleracenter. Og det bliver

bare og kyssede og krammede hende. Hun

over, at det fik lov til at foregå, og over at det

hurtig politisk, for så var det for tæt på en

var deres håb. Det, der gjorde, at de overle-

stadig foregår i dag, uden at verden har gre-

skole eller en ministers hus. Det kræver, at

vede mentalt, tror jeg. Og hun var simpelt-

bet ind. Rent menneskeligt var det choke-

man er diplomatisk og har tålmodighed,

hen så stærk og havde sådan en vilje til at

rende at se en masse civile blive bombet på

fordi man nogle gange sidder i situationer,

overleve. Det var så inspirerende.

den måde, som de gjorde – på markeder og i

hvor noget, der åbenlyst er i befolkningens

butikker og på gaderne. En masse børn, der

interesse, ikke er i regeringens interesse. Og

blev bombet, fordi de legede ude i gaderne.

det kan godt være lidt chokerende. Man bli-

både fordi det var første gang, jeg var af

Den største lykke

sted – men også fordi det generelt var en

Jeg husker en nat, hvor jeg stod i flygtninge-

usædvanligt hård mission. Det var en flygt-

lejren i Sydsudan med åbent kig op til stjer-

ningekatastrofe, der var opstået ret pludse-

nehimlen og tog et bad med den halve spand

ligt. Og i begyndelsen var vi den eneste mu-

vand, vi fik udleveret hver aften, og tænkte,

lighed for sundhedshjælp for et meget stort

gud, hvor er jeg lykkelig. Og det var måske

antal flygtninge. Vi var helt ude i ’bushen’,

første gang i mit liv, hvor jeg sådan rigtig

og det var regnsæson, så vi kunne ikke få

havde været bevidst om at være lykkelig.

transporteret hverken mad eller medicin ud

Og jeg tænkte, at det var specielt at stå i Syd-

Og så er det nogle ret voldsomme skader,

ver nødt til at indgå i nogle dialoger, som

til os. Så i starten levede vi af ris, og vi tabte

sudan og have det virkelig hårdt, men alli-

folk kommer med, når de har været udsat

man ikke forestillet sig. Og det kræver, at

os alle sammen enormt meget og var meget

gevel var der noget enormt livsbekræftende

for et bombeangreb, det er jo folk, der

man er stærk på Læger uden Grænsers prin-

syge. Og vi kunne heller ikke altid behandle

i det. Det var sådan noget helt håndgribeligt,

Før-og-efter-Syrien

mangler en arm eller begge ben eller er re-

cipper, for selv om der er meget, der kan

patienterne, fordi vi ikke havde den nødven-

jeg gjorde med mit liv, som pludselig gav

I 2012 og 2013 var jeg to gange i Syrien. Og

vet midt over. Efter min sidste mission i

forhandles, så er der også noget, vi ikke kan

dige medicin eller udstyr. Så vi mistede

mening. Jeg kan jo have det enormt fint her-

for mig rent personligt er der et før og efter

Syrien i september 2013 gik der to-tre må-

gå på kompromis med.

mange børn til underernæring. Det var

hjemme – for her er kærlighed og familie –

Syrien. Det ændrede noget inden i mig at se

neder, før jeg tog af sted igen, fordi jeg var

enormt deprimerende og hårdt.

men den der høje følelse af lykke, den får

den største humanitære katastrofe i nyere

så mærket af det.

jeg, når jeg er ude i felten – og klarer noget

tid. Og at være i en krig er helt anderledes

For man bliver udfordret på en måde, man

sammen med nogle andre. Så får man et

end at være i en flygtningelejr eller en epi-

Principper og kompromiser

katastrofesituationer er helt fantastisk.

ikke har oplevet før, og lærer, hvordan man

kick, man ikke får i et normalt liv.

demi, som jeg tror, det er svært at beskrive

I Sydsudan var jeg medicinsk koordinator

Det er imponerende rent logistisk og prak-

Men jeg lærte også SÅ sindssygt meget.

journalen 102 / juni 2015

ADRIANA KLEIVAN 32 år, fra København, uddannet sygeplejerske. Har de seneste tre år været på 11 missioner til bl.a. Syrien, Colombia, Sydsudan, Jordan og Sierra Leone.

Patienten, jeg aldrig glemmer At se hvad Læger uden Grænser formår i

FAKTA: Hvad er en akut medicinsk koordinator? Som akut står man klar til at blive sendt ud når som helst og hvor som helst, der er brug for det. Den medicinske koordinator har det overordnede ansvar for at koordinere aktiviteterne på et projekt.

journalen 102 / juni 2015

LØB FOR VELGØRENHED

STØT

Har du noget at fejre? Gennem de senere år har vi oplevet en stigende interesse for at støtte vores arbejde i forbindelse med mærkedage. Det kan for eksempel være en fødselar eller et brudepar, der i stedet for gaver ønsker sig donationer til Læger uden Grænser, eller en jubilar i en virksomhed, der vælger at støtte Læger uden Grænser i stedet for at modtage en masse vingaver. Også i forbindelse med mindehøjtideligheder oplever vi, at den afdøde har ytret ønsket om donationer til Læger uden Grænser i stedet for blomster, eller at de pårørende synes, en indsamling ville være i den afdødes ånd. På vores nye digitale mærkedagsside kan du oprette en mærkedag, skrive en personlig tekst, eventuelt uploade et billede og sende link til familie, venner og kollegaer, som derefter kan indbetale støttebeløb online. Du kan løbende følge med i din ind-

Efter løbet gav frivillige fra Læger uden Grænser massage til løberne. (c) Mathias Vejerslev.

samling: Du kan se navne på de personer, der har støttet din indsamling, og det totale indsamlede beløb. Når mærkedagen og indsamlingen er overstået, vil du modtage

Der blev løbet 330.000 kr. ind til vores arbejde Søndag den 3. maj havde mere end 1.500 mennesker snøret løbeskoene for den gode sag. Der blev løbet både kvartmaraton på 10,5 km og halvmaraton på 21,1 km.

uten gik langs vandet rundt om Kø-

hjulpet på vej af glade tilskuere. Og kort før

verden. Pengene var blevet samlet ind op til

benhavns inderhavn – forbi både

målstregen løb udklædte superhelte med for

løbet gennem online-indsamlinger.

Operaen og Den Sorte Diamant.

at give løberne den sidste energi til at kom-

Langs med ruten fik løberne

me godt i mål.

ser var lægen Ebbe Thinggaard, som har væ-

ret udsendt til Sydsudan og Etiopien. Han

high-fives, tilråb af cheerleadere og blev

I målområdet stod professionelle massø-

En af dem, der løb for Læger uden Græn-

rer parat til at tage imod de trætte løbere,

løb en kvartmaraton og sagde umiddelbart

der samtidig kunne nyde solen og jazz-mu-

efter løbet:

sik fra scenen.

stå her nu og føle, at man har givet den alt,

”Løbet var en stor succes”, siger Kristina

en oversigt på e-mail, hvor disse informationer også fremgår.

Læs mere eller opret en mærkedag online via: www.msf.dk/indsamling

Dit bidrag gør en forskel

Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefrad rag? Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk 39775656 (mandag-fredag 10-16)

”Hold nu op hvor var det en fed tur. At

Boldt, Læger uden Grænsers løbsarrangør,

hvad den kunne trække, og så samtidig vide,

der også selv var hoppet i løbeskoene for

at vi i løbeklubben har indsamlet 25.000 kr.

den gode sag. ”At se så mange mennesker

til Læger uden Grænser – næsten dobbelt så

løbe for en god sag og opleve den energi,

meget, som vi havde håbet på – det bliver

som er blevet lagt i de personlige indsam-

ikke bedre”.

linger, det er helt fantastisk. Vi er rigtig tak-

nemmelige for det flotte beløb, som er ind-

også samlet ind til Kræftens Bekæmpelse,

Sommeren er over os, og det betyder korte ærmer. I vores

samlet til vores arbejde”.

Red Barnet, Scleroseforeningen og Folkekir-

netbutik kan du købe en fin hvid T-shirt inspireret af verdens-

kens Nødhjælp. I alt blev der indsamlet mere

kortet, som viser de steder, vi arbejder. Hver prik symboliserer

uden Grænser, og de havde på løbsdagen

end 1,3 millioner kr. til de fem organisatio-

et land, hvor vi er tilstede. T-shirten har Læger uden Grænsers

indsamlet i alt 330.000 kr. til arbejdet ude i

ner.

logo påtrykt, den er 100 % bomuld (øko-tex) og fås både i en

Mere end 400 mennesker løb for Læger

DONORSERVICE

Ud over Læger uden Grænser blev der

Nyhed i shoppen

shop.msf.dk

SOMMER OG SOL

199,-

dame- og herremodel.

journalen 102 / juni 2015

DANSKE

UDSENDTE

Jesper Hildebrandt Brix 8

Projekt-koordinator • Lesotho

7 12 10

4 2

3 1

11 13

Det er vigtigt for mig, at jeg kan se, at mit arbejde er med til at rykke andre mennesker i en positiv retning. Som udsendt med Læger uden Grænser kan jeg se den positive forskel. Jesper Hildebrandt Brix, udsendt som projektkoordinator til Lesotho

1 Adriana Kleivan, medicinsk koordinator, Sierra Leone

8 Jesper Hildebrandt Brix, projektkoordinator, Lesotho

2 Amanda Godballe, jordemoder, Sydsudan

9 Kristoffer Vogler, læge, Nepal

3 Bjørn Heinesen, logistiker, Sydsudan

10 Lotte Valentiner, sygeplejerske, Nepal

4 Ditte Søbro Jensen, HR-administrator, Guinea

11 Maike Lorenzen, logistiker, Sydafrika

5 Camilla Plesner Nielsen, HR-koordinator, Sydsudan

12 Mohamed Hamid, medicinsk koordinator, Egypten

6 Guleed Dualeh, HR-koordinator, Myanmar

13 Nikoline Klausen, sygeplejerske, Sydsudan

7 Helle Gammelgaard, projektkoordinator, Etiopien

14 Varnie Ponder, logistiker, Tjetjenien