Journalen nr. 103 by Læger uden Grænser

journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark

nr. 103

September 2015

HJÆLPEN KOMMER MED HELIKOPTER Side 6

DRØMMEN OM ET BEDRE LIV ENDER I MALAWIS OVERFYLDTE FÆNGSLER – SIDE 12

LEDER

Husk alle dem, der har brug for hjælp

Debatten om, hvad Europa skal stille op med de flygtninge og migranter, der når vores kyster, raser i de danske medier. Få taler om, hvor lille antallet egentlig er - set i forhold til, at omkring 60 millioner mennesker er på flugt. Og alt for få taler om dem, der ikke når til de europæiske grænser, men som er på flugt inden for deres lands grænser – eller som flygter sydpå i stedet for mod Europa. Det er historien inde i bladet et godt eksempel på. Mennesker, som er så desperate over deres livssituation, at de har sagt farvel til alt, som de holder af - men som ender med at sidde fængslet under umenneskelige forhold i Malawi. Det er skæbner, som vi så godt som aldrig hører noget om i de danske medier. Og som mange nok synes, at det er svært at forhold sig

4 6 8

til, når flygtningepresset på Europa virker massivt. Jeg mener, at vi må og bør kunne forholde os til alle dem, der har brug for hjælp - og ikke kun dem, som finder vej hertil. Og det bliver kun mere presserende. Syrien,

ningerne er udsat for en humanitær tragedie, som vi i Læger uden Grænser forsøger at afhjælpe følgevirkningerne af. Der er mange ting, som vi hver især kan gøre for at hjælpe nødstedte mennesker. Vi ved, det gør en forskel, når medierne skriver om dem. Vi ved, at det kan få politikerne - både

Få et overblik over vores projekter rundt omkring i verden.

Hjælpen kommer med helikopter Da Nepal i april og maj måned blev ramt af to jordskælv, var helikopteren en helt essentiel del af nødhjælpsarbejdet.

Livet i en ﬂygtningelejr 28-årige sygeplejerske Nikoline Sarsgaard Klausen er udsendt til en flygtningelejr i Maban i Sydsudan. Hun fortæller gennem billeder om sine oplevelser.

Irak, Den Centralafrikanske Republik og Yemen er bare nogle af de lande, hvor civilbefolk-

Verden Rundt

Haiti – en glemt krise For fem et halvt år siden var Haiti oversvømmet af journalister, som alle rapporterede fra den jordskælvsødelagte østat. Sådan er det ikke længere.

herhjemme og internationalt - til at bruge deres indflydelse på at forbedre forholdene for mennesker i nød. Og så er der selvfølgelig sådan nogen som dig og mig, der har noget at gi’ - og som kan fortsætte med at betale for nødhjælp og medicinsk behandling til dem, der ingenting har. Det gør en reel forskel - også for de ulykkelige mennesker, der lige nu sidder indespærret i et overfyldt og sygdomsbefængt fængsel i Malawi. Cheme Andersen Formand Læger uden Grænser

Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3. 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 info@msf.dk giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Torill Pallesen Redaktion og tekst Anne Witthøft Anne Larsen Tina Fogelberg Kristina Boldt Anne Sophie Bonefeld Ilija Gudnitz Weber

journalen 103 / september 2015

Design og layout Mediegruppen as – 3767 Tryk Bording A/S Redaktionen er afsluttet den 04.09.2015. ISSN 1904-4895 (tryk) ISSN 2246-6576 (online) Oplag 54.500 stk.

Forside Foto: © Ikram N’gadi

PATIENTEN

Jeg er så taknemmelig. Jeg vil fortælle alle, at Læger uden Grænser har et koleracenter, hvor man kan få hjælp.

Navn: Madeleine By: Juba Land: Sydsudan g-

diarrésy Diagnose: Kolera. En akut

en Vibrio choledom, som skyldes bakteri sker gennem lde ilfæ ra. De fleste smittet fortæller: ne elei Mad d. forurenet van rter og sme fik Jeg . dag tirs ”Det var en og lavede stod jeg s men , pas util følte mig tihele tte jeg mad. Ved 17-18-tiden må å ogs e ted kas den gå på toilettet – og jeg op.” tilfælde Behandling: I de alvorligste

ke i døgnet, kan man miste 15 liter væs med væske ling and beh tig derfor er hur ankom til vores afgørende. Da Madeleine ikke selv gå fra koleracenter, kunne hun puls var meget ambulancen, og hendes avenøst drop intr svag. Hun fik derfor et er. tim to på med fem liter væske hurtigt Status: Madeleine kom sig

at drikke. Efter var snart i stand til selv så meget til to dage var hun kommet nd, Paul, kunne hægterne, at hendes ma krivelsen blev hente hende igen. Ved uds n kolera rda hun informeret om, hvo giejne er. dhy hån ig smitter, og hvor vigt hun. ”Jeg de sag ig”, mel ”Jeg er så taknem nser Græ n ude er Læg at , vil fortælle alle få r man kan har et koleracenter, hvo hjælp.” raepide-

kole Fakta: I juli måned brød en

Den 15. august mi ud i Juba i Sydsudan. 45 var døde. og , ttet var 1.581 blevet smi

journalen 103 / september 2015 Foto: © Donal Gorman

VERDEN RUNDT

VERDEN

Redningsindsats på Middelhavet Siden maj måned og efter 100 dage har vi været med til at samle 11.482 bådflygtninge op fra synkefærdige fartøjer i Middelhavet. Vi har to skibe, der sejler rundt i Middelhavet; Bourbon Argos, som har plads til 700 personer og Dignity I, som har plads til 300 mennesker. Derudover er vi ombord på det privatejede skib MOAS MY Phoenix. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anslår, at 137.000 mennesker i årets første seks måneder har forsøgt at krydse Middelhavet – af dem har 1.900 mennesker mistet livet i forsøget. Foto: © Christo

phe Stramba

Ny vaccine er gennembrud i kampen mod ebola Den 31. juli offentliggøres foreløbige forskningsresultater, der viser, at en ny vaccine mod ebola er 100 procent effektiv. ”Det er et enestående gennembrud”, siger vores danske læge Mads Geisler. Det er læger og forskere fra WHO, Det Norske Folkesundhedsinstitut, Læger uden Grænser og de guineanske myndigheder, der står bag de gode nyheder. Vaccinen er blevet testet på 4.000 mennesker i Guinea – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulanceførere og begravelseshold. Foto: © Yann Libessart

11.4e8har2vi siden-

bådflygtning amlet op maj måned s fartøjer ige fra synkefærd vet i Middelha

Mæslingeepidemi i DRC Siden begyndelsen af 2015 har en mæslingeepidemi hærget i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). I de første seks måneder af året blev der konstateret 16.500 tilfælde af mæslinger, og mere end 267 mennesker døde. ”Det er den værste epidemi i Katanga-provinsen siden 2011”, siger Jean-Guy Vataux, som leder vores projekter i landet. Vi støtter landets sundhedsmyndigheder med lægehjælp, vaccinationskampagner samt overvågning af epidemien. Siden marts har vi vaccineret 287.000 børn i DRC.

journalen 103 / juni 2015

Foto: © Pedro

Ballesteros

RUNDT MIDDELHAVET SYRIEN MYANMAR YEMEN DR CONGO

GUINEA

Foto: © Læger uden Grænser

Luftangreb rettet mod hospitaler i Syrien Mellem den 7. og 10. august bliver ni hospitaler i det nordvestlige Syrien angrebet. Vi støtter tre af hospitalerne. 11 civile bliver dræbt og 31 såret. Blandt dem er hospitalspersonale og patienter. Ambulancer samt hele hospitalsafdelinger bliver også ramt, og det afskærer civilbefolkningen yderligere fra den i forvejen Foto: © Pedro

Ballesteros

Akut behov for nødhjælp i Yemen

meget begrænsede lægehjælp. Vi driver fem hospitaler i Syrien og støtter derudover mere end 100 hospitaler inde i landet.

Mellem marts og august har vi behandlet flere end 10.500 sårede og set, hvordan børn og gravide kvinder dør, fordi de ikke kan komme frem til hospitalerne på grund af kampe og mangel på benzin til transport. Ifølge FN havde 21,1 millioner mennesker i Yemen brug for akut humanitær hjælp i august måned. Det svarer til 80 procent af landets befolkning. Mange har ingen eller sparsom adgang til vand og mad. Siden kampe mellem houthi-rebeller og saudi-arabisk-ledede koalitionsstyrker brød ud den 19. marts, er 3.748 mennesker ifølge FN blevet dræbt. Over halvdelen af dem er civile.

Oversvømmelser i Myanmar

Foto: © Læger

uden Grænse

I begyndelsen af august måned blev Myanmar ramt af cyklonen Komen – og derefter af de værste oversvømmelser i årtier. Et af de hårdest ramte områder var Rakhine-staten, hvor vi har flere sundhedsprojekter. ”Hele byen Minbya er oversvømmet – skoler, hospitaler, alt”, sagde vores læge Zayar. Sammen med de lokale myndigheder i Minbya hjælper vi de mere end 4.000 mennesker i byen, som har mistet deres hjem. Hjælpen består bl.a. af rent drikkevand, tæpper, myggenet og sæbe.

journalen 103 / juni 2015

luftvejssygdomme og hudsygdomme

FLYVENDE NØDHJÆLP

En patient bæres til helikopteren.

Da Nepal i april og maj måned blev ramt af to jordskælv, var helikopteren en helt essentiel del af nødhjælpsarbejdet.

En helikopter kan bære op til 500 kilo gods og har plads til 6-7 personer. En helikoptertur bestod typisk i to læger, en psykolog, to oversættere og en pilot – og plads til en eventuel patient på tilbageturen. Derudover medbragte helikopteren en lægetaske med forskelligt medicinsk udstyr. Andre gange også hygiejneartikler, presenninger, tæpper og telte og ernæringskiks.

en danske læge Kristoffer Vogler var udsendt til Nepal i maj og juni måned. I den første måned fløj han flere helikoptermissioner.

”Vores mission bestod i at komme ud til

de mest isolerede steder og finde ud af, hvad folk havde behov for. Mange af de berørte landsbyer lå oppe i bjergene, og vejene derop var blokeret af jordskred. Det nepalesiske militær havde været hurtige til at få bragt de mest alvorligt sårede ind på hospitalerne. Så vi tilså de mindre alvorligt tilskadekomne og lavede mobilklinikker. Folk var forslåede, men det var for det meste mindre brud og oversete brud, vi behandlede.”

Jordskælvet og vores arbejde i Nepal I april og maj måned blev Nepal ramt af to jordskælv. Det første ramte den 25. maj med

Illustration: © Ilija Gudnitz Weber

en styrke af 7,8 på Richterskalaen og havde Gorkha, nordvest for Kathmandu, som epicenter. 8.500 mennesker mistede livet og

mennesker i forbindelse med jordskælvene.

13.000 blikplader samt 3.000 sæt genopbyg-

20.000 blev såret. Det andet jordskælv ramte

Dertil kommer 1.200 fysioterapi-sessioner i

nings-udstyr.

den 12. maj øst for Kathmandu mellem Do-

Kathmandu. Derudover blev der uddelt mad,

Den 2. juni mistede vi ulykkeligvis tre

lakha og Sindhupalchowk – denne gang med

læ, koge- og hygiejnegrej til 15.000 familier.

medarbejdere, da en helikopter styrtede ned

styrke 7,3.

Og for at forebygge de eventuelle konse-

på vej hjem fra en mission i bjergene. Også

Vi har foretaget 2.500 lægekonsultatio-

kvenser af den efterfølgende monsun uddel-

piloten mistede livet.

ner og ydet psykologhjælp til mere end 7.000

te vi 6.000 telte i familiestørrelse og næsten

journalen 103 102 / september juni 2015 2015

Foto: © Brian Sokol/Panos Pictures

Flyvende nødhjælp

HELIKOPTEREN

NEPAL

Førstehåndsberetning fra jordskælvet Vores danske pressemedarbejder Rasmus Baastrup befandt sig i Nepal, da jordskælv nummer to ramte landet den 12. maj. Her er hans beretning om det minut, da jordskælvet fik selv de største bygninger til at svaje, og om at måtte skrive en pressemeddelelse om tre kollegaers død. Første indtryk

begynder folk at skrige og gå i panik. Jeg

vi mødte i bjergene, hvor han vandrede

Mit første indtryk var, at Kathmandu ligne-

rejser mig og tænker, at jeg skal ud, hvis det

rundt på egen hånd – fra landsby til landsby

de andre storbyer i Asien. Måske flere hjem-

hele braser sammen. Jeg tager sådan nogle

med sin egen rygsæk med medicinsk udstyr

løse og folk, der boede i telte på gaden. Men

mærkelige skridt. Det er svært at holde

for at hjælpe folk. Og der er altså langt i mel-

folk gik stadig på arbejde, og der var ikke

balancen. Man kan ikke løbe. Udenfor prøver

lem husene. Ham ansatte vi, så han i stedet

undtagelsestilstand. Butikkerne var åbne, og

jeg at komme væk. Jeg kan se, hvordan det

kunne flyve rundt med os og hjælpe. En kø-

folk boede på gaden, fordi de var bange for,

hele svajer. Bygningerne gynger. Alt gynger

retur op i bjergene, der tager fem timer i bil,

at husene skulle falde sammen.

– ligegyldigt om man er en lille ting eller et

kan gøres på otte minutter med helikopter.

kæmpestort hus. Jeg tænker, at det kan falde

Efterskælv

sammen det hele. Så holder det op. Det hele

Hjemme igen

Hver anden dag var der store efterskælv,

har varet et minut. Det er som stilhed før

Jeg fløj hjem med feber. Jeg havde fået sal-

fordi jordpladerne rokker sig på plads. Det er

stormen. Og så begynder fuglene at larme

monella. Da jeg landede, så jeg den presse-

tit om natten, at man mærker det. Når man

igen. Folk græder, og de lokale ringer i

meddelelse, jeg selv havde skrevet 24 timer

kører i bil, så er det ikke sikkert, man lægger

mobiltelefon for at høre, hvordan deres

tidligere om de tre kollegaer, vi mistede i et

mærke til. Men det gør man om natten, når

familie og venner har klaret det.

helikopterstyrt. Og først da forstod jeg, at tre personer var døde. Indtil da havde jeg skullet

Imponerende

være professionel. Det var ligesom et mentalt

Det andet store jordskælv

Jeg havde nok regnet med, at der efter jord-

jetlag. Det var der, det rigtigt gik op for mig.

Jeg sad inde på hotellet i receptionen og

skælvet ville komme en slags undtagelsestil-

Og jeg ville ønske, at jeg var blevet til ceremo-

snakkede med en lokal journalist om, hvad

stand. Men nepaleserne reagerede helt an-

nien i Nepal. Jeg manglede ligesom en kollek-

Læger uden Grænser lavede i Nepal. Pludselig

derledes. Alle hjalp hinanden. Der var for

tiv afslutning.

kunne jeg mærke, at det rystede lidt. Så

eksempel en nepalesisk sygeplejerske, som Et hus er styrtet sammen efter jordskælvet.

Foto: © Yann Geay

man ligger helt stille.

UDSENDT

Livet i en ﬂygtningelejr 28-årige sygeplejerske Nikoline Sarsgaard Klausen er udsendt til en flygtningelejr i Maban i Sydsudan. Det er meningsfyldt, men også benhårdt at arbejde 75 timer om ugen. Her fortæller hun – gennem sine billeder – om livet som udsendt. Om håb og glæde, frustrationer, afsavn og skam – og om vigtigheden af at holde liv i et papayatræ.

Sammenhold

At gå en 14 timers aften/nattevagt i møde efter syv timers arbejde tidligere på dagen, kan ofte virke temmelig uoverskueligt. Men selv kl. 4 om morgenen kan vores fantastiske ansatte få mig til at grine og stille op til foto. Uden vores 300 lokalt ansatte kunne vi på ingen måde holde projektets mange aktiviteter i gang.

Arbejde Der er en masse kontorarbejde, som skal ordnes: undervisningsmateriale, der skal laves, og indrapporteringer af data og analyser om flygtningenes sundhed og helbred. Men det, som jeg holder allermest af, og som i sidste ende gør arbejdet meningsfyldt, er at være ude i klinikkerne blandt vores mange ansatte og patienter.

journalen 103 / september 2015

Mad Vi spiser meget kylling, bønner og ris. I nogle perioder er det stort set det eneste, som vi får serveret. Men så skammer jeg mig over, at jeg kan sidde og mukke over, at menuen igen står på ris og kylling, når jeg godt ved, hvor mange underernærede mennesker, som bor ude i lejren, faktisk lige ude på den anden side hegnet.

Afstresning Hjemme i Danmark kan jeg knap holde liv i en kaktus, men her er det faktisk lykkedes mig at plante blomster samt efterfølgende holde liv i dem. Mit lille papayatræ er mit aktuelle projekt. Det at passe og vande blomster er særdeles afstressende for mig. Selv om jeg sommetider er nødt til at vande blomster i mørket med pandelampe, så vander jeg næsten dagligt.

FAKTA Flygtningelejren ligger på grænsen til Sudan og Etiopien, hvor de 56.000 flygtninge kommer fra. Underernæring er et stort problem blandt flygtningene. Sammen med 14 internationale kollegaer og 300 lokale driver Nikoline en stor sundhedsklinik i flygtningelejren og tre sundhedsposter i lokalområdet.

Afsavn At være udsendt betyder, at man er langt væk fra venner og familie. Selv om jeg er omgivet af gode folk hernede, så savner jeg inderligt de mennesker, som kender mig godt. Min lille fotocollage gør mig glad.

Håb

Manglende frihed

At leve og arbejde i en flygtningelejr, hvor folk er på flugt og lever under

En af de største udfordringer ved at arbejde i felten er den manglende

kummerlige forhold, gør indtryk. Det er svært at forholde sig til, at de

frihed, som man er vant til fra Danmark. Hverdagen i Maban er des-

knap 55.000 flygtninge i vores lejr har måttet flygte for livet. Jeg er så im-

værre præget af militære og interne konflikter. Derfor lever vi under

poneret over, hvor seje de er. Hvordan det er muligt at holde humøret

strikse udgangsforbud, hvor al udgang på egen hånd er bandlyst, og al

oppe, trods alle de grumme oplevelser, som de har med i bagagen. Det er

færden udenfor compounden, hvor vi bor, og vores klinikker foregår i

mig stadig en gåde.

bil. Sikkerhedssituationen er en mental stressfaktor for os alle.

journalen 103 / september 2015

Foto: © Corentin Fohlen

HAITI

Haiti – en glemt krise For fem et halvt år siden var Haiti oversvømmet af journalister, som alle rapporterede fra den jordskælvsødelagte østat. Landet blev en darling for nødhjælpsorganisationerne, og donationerne til Haiti strømmede ind. Sådan er det ikke længere. I dag er sundhedssystemet stadig stort set ikke-eksisterende, siger Anders Hagen Juul, der var udsendt til landet i slutningen af 2014.

ympatien med haitianerne var til at tage og føle på, da Haiti i 2010 blev ramt af et altødelæggende jordskælv. Jordskælvet dræbte mere

end 220.000 mennesker, sårede 300.000 og gjorde tre millioner hjemløse. Mere end 13 milliarder dollars blev ifølge FN lovet alene i støtte fra regeringer og internationale organisationer. Dertil kom de private donationer. Allerede inden jordskælvet ramte, var Haiti en svag stat præget af fattigdom, naturkatastrofer, politisk ustabilitet og et dårligt

Anders Hagen Juul på hospitalet i Haiti.

fungerende sundhedssystem. Ved jordskælvets mellemkomst blev det totalt smadret. 30 ud af landets 49 hospitaler blev ødelagt. Og mange læger, sygeplejersker og andet medicinsk personale var blandt de dræbte. Men katastrofen repræsenterede også en

Selv om flere hospitaler og sundhedscentre er blevet genopbygget, så mangler store dele af den essentielle infrastruktur stadig.

mulighed for at genopbygge landets util-

Ligesom der mangler kvalificeret personale,

strækkelige sundhedssystem. Massive løfter

medicin, udstyr og penge til at aflønne perso-

om økonomisk hjælp i kølvandet på jord-

nalet.

skælvet gav håb om, at man ikke bare skulle

Vi er fortsat til stede i Haiti med bl.a. et

genopbygge til samme lave standard, men

fødselshospital, en brandsårsafdeling, en ki-

kunne skabe et bedre sundhedssystem. På

rurgisk skadestue og almen medicinsk hjælp.

en international donorkonference i New

Kolera er også stadig en konstant sundheds-

York i marts 2010 lød visionen således: ”Hai-

trussel, men der mangler både penge og en

ti skal genopbygges ved at vende katastro-

beredskabsplan fra de haitianske myndig-

fen til en mulighed for at gøre landet til et

heders side for at kunne takle det. Vi har flere

land i udvikling i 2030.”

gange måtte træde til for at afværge en

I dag ser den mulighed ud til at være forpasset. Næsten seks år efter jordskælvet er

decideret epidemi. En af dem, der for nylig har været på Hai-

strømmen af donationer næsten stoppet, og

ti, er den danske anæstesilæge Anders Hagen

mange nødhjælpsorganisationer har forladt

Juul. Han arbejdede seks uger på en intensiv-

landet. Som det så ofte sker, er krisen blevet

afdeling på vores traumehospital i hovedsta-

overskygget af andre kriser.

den Port-au-Prince. Og selv om afdelingen

journalen 103 / september 2015

Marcus på 12 år henter vand fra et utæt rør til sin familie.

Foto: © Clara Nordon

En mor med sin datter på vores hospital i Drouillard.

udelukkende behandlede trafikuheld, faldulykker, stik- og skudsår og andre akutte skader, så fik han alligevel et godt indblik i den almene sundhedstilstand i landet. ”Vi så jo, hvordan folk gik rundt med ubehandlede eller dårligt behandlede sygdomme – f.eks. tuberkulose eller store bylder”, siger han. ”Jeg husker f.eks. en ung fyr fra provinsen. Da han kom til hospitalet, var hele hans ene ben fyldt med mider, som kravlede rundt i såret – benet var blevet forsøgt behandlet med urteomslag, og det var helt mumificeret. Vi så også folk, der var halvblinde, fordi de havde diabetes og ikke fik behandling. Eller en helt basal tilstand som f.eks. grå stær, der er en lidelse, der kan afhjælpes med en fem minut-

Korruption og dårlig regeringsførelse kan vi ikke gøre noget ved. Men indtil det ændrer sig, må det internationale samfund – heriblandt Læger uden Grænser – træde til og hjælpe med at opbygge civilsamfundet.

ters operation i Danmark. Men som ubehandlet for en 50-årig mand kan betyde, at han ikke længere kan forsørge sin familie”, fortæller Anders Juul.

Foto: © Yann Libe

ssart

To små børn på vores brandsårsafdeling på Drouillard hospitalet.

Hovedårsagen til, at landet ikke er kommet mere på fode på trods af de mange milliarder

”Korruption og dårlig regeringsførelse kan

dollar, der blev tilført i kølvandet på jordskæl-

vi ikke gøre meget ved. Men indtil det ændrer

vet, er ifølge Anders Hagen Juul, dår-

sig – og det er et langt sejt træk – så må det in-

lig regeringsførelse og korruption.

ternationale samfund – heriblandt Læger

”Og så er der heller ikke nogen

uden Grænser – træde til og hjælpe med at op-

middelklasse i landet, der kan fi-

bygge civilsamfundet. Det skal blandt andet

nansiere et sundhedssystem. De

ske ved at opbygge en basal sundhedstilstand

rige haitianere tager til Den Domi-

hos befolkningen. For hvis mødre ikke kom-

nikanske Republik og bliver be-

mer tilbage på deres arbejde, efter de har

handlet der.

brækket anklen, eller fædre dør af blodforgift-

De øvrige 98 procent af befolk-

ning efter at have skåret sig i fingeren, så bli-

ningen lever i stor fattigdom og

ver civilsamfundet aldrig stærkt nok til at

uden et eksisterende sundhedssy-

kunne gøre noget ved korruption og dårlige

stem”, siger han.

regeringsførelse”, siger Anders Hagen Juul.

journalen 103 / september 2015

MALAWI

Drømmen om et bedre liv ender i Malawis overfyldte fængsler De forlod deres hjemlande på flugt fra vold, ulighed og kronisk fattigdom i håb om at skabe sig et bedre liv i Sydafrika. Nu er drømmen endt i Malawis overfyldte fængsler. Efter endt afsoning kan de se frem til hjemsendelse – måske med en livstruende sygdom, de har fået i fængslet.

et værste er nætterne. Mændene

Det fortæller vores antropolog Umberto

Blandt de indsatte sidder et stigende

sidder klemt sammen på cement-

Pellecchia, som har interviewet fanger i

antal udlændinge – hovedsageligt etiopiere

gulvet med mindre end en halv

Malawis største fængsel, Maula, i hoved-

uden papirer på vej til Sydafrika – som er

kvadratmeter pr. person i gen-

staden Lilongwe. Fængslet er bygget til

blevet arresteret for at rejse ulovligt ind i

nemsnit. Varmen fra de mange kroppe er

at huse 800 fanger, men har for længst

Malawi.

kvælende. Her sidder de 15 timer i døgnet

overskredet sin kapacitet. Og i dag

En af dem er 41-årige Abebe Aleme fra

med hovedet hvilende på knæene eller side-

afsoner 2.650 indsatte små og store

Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. Han blev

mandens skulder.

forseelser.

standset på gennemrejse til Sydafrika og si-

journalen 103 / september 2015

FAKTA

ger: ”Vi er ikke kriminelle, alligevel er vi i

tor, har tidligere været udsendt for at be-

fængsel. Vi bliver ikke længere behandlet

handle tuberkulosepatienter i et fængsel i

som mennesker.”

Sibirien.

Om årsagen til at immigrere fra Etiopien

Hun fortæller: ”At få en fængselsdom på

siger han. ”Vi var for mange i min familie.

et par måneder i et overfyldt fængsel, hvor

Hvis jeg arbejder to-tre år i Sydafrika, kan

sygdomme som hiv, tuberkulose og leverbe-

jeg købe et hus. Hvis jeg arbejder 20 år i Eti-

tændelse florerer, kan være det samme som

opien, kan jeg ikke købe noget som helst.”

at få en dødsdom. Man risikerer meget nemt

Men den drøm er nu strandet i et overfyldt

at blive smittet, når man er så tæt sammen,

fængsel, hvor sygdomme som tuberkulose

og efter at have afsonet sin straf bliver man

og hiv – på grund af dårlige hygiejniske for-

så løsladt med en livstruende sygdom, som

hold og de trange forhold – har yderst gode

der ikke findes behandling for der, hvor

vilkår.

man bor.”

Hanne Epstein, som er sygeplejerske og programmedarbejder på vores danske kon-

Læger uden Grænser har projekter i to fængsler i Malawi. Maula i Lilongwe og Chichiri i Blantyre. 4.400 fanger er blevet screenet for og får nu behandling for hiv, tuberkulose og sexuelt overførte sygdomme. Derudover er fangerne blevet vaccineret imod hepatitis B. Læger uden Grænser arbejder på at forbedre sundheden i fængslerne ved at undervise fængselspersonalet, have konsultationer i dertil indrettede konsultationsrum – og har også åbnet et apotek og et laboratorium. I juni måned behandlede Læger uden Grænser desuden 18 fanger for moderat til alvorlig underernæring.

Se flere billeder på www.msf.dk journalen 103 / september 2015

MALAWI

Vand

De indsatte i Chichiri tager et bad, inden de bliver låst inde i deres celle for natten. De indsatte deler en bruser til 180 mennesker. Til sammenligning er minimumstandarden i humanitære kriser – for eksempel i en flygtningelejr – at 40 mennesker skal deles om et bad. Vi har sikret, at fangerne har adgang til drikkevand i løbet af dagen.

Hvile

En fange forsøger at få lidt hvile efter en nat uden søvn i en overfyldt celle i Maula-fængslet.

Mad

Søvn

Fanger forsøger at sove siddende oprejst i en celle i Chichiri-fængslet.

Fangerne spiser en gang om dagen. For det meste er det nsima – en slags majsgrød – som fylder maven, men ikke giver særlig meget næring til kroppen. Protein er næsten helt fraværende i deres kost. Bønner er en sjælden lækkerbisken. Ernæringstilstanden blandt fangerne er så dårlig, at vi i juni måned måtte behandle 18 fanger for moderat til alvorlig underernæring.

Vagt

Der er ikke råd til ordentlige boliger eller forhold for fængselsvagterne, som bor inde på fængslets område. Vagterne lever derfor med forhøjet risiko for at blive smittet af de indsatte. Derfor har vi valgt at behandle og lave forebyggende indsatser over for både de indsatte og vagterne, da både personalet og løsladte fanger ellers før eller siden tager ubehandlede sygdomme med sig ud i lokalsamfundet.

Immigrant

Vi tager til Sydafrika, fordi vi ikke kan overleve i vores eget land, siger den 41-årige etiopiske immigrant Abebe: Det er derfor – og ikke for sjov, at vi forlader vores land.

journalen 103 / september 2015

STØT

KULTURNAT HOS LÆGER UDEN GRÆNSER Kom helt tæt på, når vi slår dørene op for besøg fredag d. 9. oktober til Kulturnatten i København. Frivillige, kontoransatte og tidligere udsendte er klar til at fortælle om vores arbejde i verdens brændpunkter. Du finder os i Dronningensgade 68, 1420 København K I dagene op til arrangementet kan du læse mere om aftenens program på vores hjemmeside www.msf.dk.

Dit bidrag gør en forskel Nyhed i shoppen

DONORSERVICE

Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefrad rag? Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk 39775656 (mandag-fredag 10-16)

shop.msf.dk

NYHED: ARMBÅND FRA PILGRIM I PILGRIMs efterårskollektion 2015 har smykkefirmaet specialdesignet et flot tredelt armbånd til fordel for vores arbejde. Smykket er guldbelagt hæmatit og har Læger uden Grænsers logo. Armbåndet koster 249 kr. hvoraf 100 kr. er direkte støtte til os. Smykket kan købes i vores netbutik, hvor du også kan se andre PILGRIM smykker med støtte til vores arbejde.

249,-

HVERT MINUT TÆLLER Tid er altafgørende, når vi taler om menneskeliv. Hver dag døgnet rundt arbejder vi på at redde menneskeliv i verdens brændpunkter. Du kan støtte arbejdet og samtidig holde styr på din egen tid med et af de nye ure designet af House of Excellence P/S. Kollektionen består af 28 ure i forskellige farver, materialer, design og priser. Der er både dame- og herremodeller, samt et juniorur. Urene sælges hos urmagere rundt om i Danmark, og et udvalg af kollektionen kan også købes i vores netbutik. 10 % af den vejledende udsalgspris går til vores arbejde. journalen 103 / september 2015

DANSKE

UDSENDTE

4 14 5

1 8

Anne Leegaard Læge • Den Demokratiske Republik Congo

Jeg ville allerhelst redde hele verden. Det kan jeg selvfølgelig ikke, men som udsendt for Læger uden Grænser er jeg med til at yde gratis lægehjælp til mennesker i nød i et af verdens fattigste områder. Anne Leegaard, læge, Den Demokratiske Republik Congo

Anne Leegaard, læge, Den Demokratiske Republik Congo

Mari Nanna Oienes, læge, Sydsudan

Camilla Plesner Nielsen, HR-koordinator, Sydsudan

Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Etiopien

Christoffer Tobias Gruno, HR-manager, Sierra Leone

10 Morten Vadgaard Madsen, logistisk koordinator, Sierra Leone

4 Dan Fredslund Schøler, logistiker, Indien

11 Nikoline Sarsgaard Klausen, sygeplejerskesupervisor, Sydsudan

Edda Schmidt-Bambach, HR-koordinator, Sudan

12 Pernille Miller, apoteker, Sydsudan

Jesper Hildebrandt Brix, projektkoordinator, Lesotho

13 Peter Clausen, projektkoordinator, Sydsudan

Maike Kristina Lorenzen, logistiker, Nepal

14 Varnie Ponder, logistiker, Rusland