Fødende kvinder og små børn

Magasin fra LĂŚger uden GrĂŚnser i Danmark Nr. 88 December 2011

Journalen

1

Indhold

Et tog snegler sig igennem slumområdet Kibera i Kenyas hovedstad Nairobi. Halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer, og 800 millioner mennesker lever i slumområder. For at sætte fokus på disse menneskers elendige levevilkår og manglende adgang til lægehjælp, har Læger uden Grænser i samarbejde med fotobureauet Noor lanceret web-dokumentaren Urban Survivors om hverdagen i Dhaka, Johannesbur, Port-au-Prince, Karachi og Nairobi. Læger uden Grænser har de senere år etableret stadig flere projekter i slumområder. I dag arbejder vi i over 20 storbyer verden over, og i mange af områderne er Læger uden Grænser den eneste organisation, der tilbyder gratis lægehjælp. Se mere på www.urbansurvivors.org © Francesco Zizola / NOOR

4 Verden rundt:

8

Libyen: Hjælp til de oversete patienter

Haiti: Koleraen hærger stadig

8 Afghanistan:

Krigens tavse ofre 11 200 gynækologer til to

millioner patienter 12 Ikke et paradis for

fødende kvinder

Somalia: Bombeangreb

mod flygtningelejr Journalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Christian Nørgaard og Ramy Hoffmann. Tekst: Christian Nørgaard, Trine Buch-Hansen, Cheme Andersen og Kamma Skaarup. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Datagraf. Redaktionen er afsluttet den 18. november 2011. Oplag: 52.500.

ISSN 1904-4895.

12 2

Forside: En ung mor med sit nyfødte barn på barselsgangen i Jahun i det nordlige Nigeria den 2. februar 2011. Kvinden havde veer i to dage, inden hun kom til hospitalet. For at undgå risiko for fistula efter den komplicerede fødsel fik kvinden indsat et kateter, så vævet kunne hele bedre. Læs anæstesisygeplejerske Kamma Skaarups beretning fra Jahun på side 12-13. Foto: © Penny Bradfield

leder

Hvorfor bliver vi ved med at tale om kvinder og børn?

I denne udgave af Journalen giver vi ordet til nogle af de danske udsendte, der i den seneste tid har arbejdet med fødende kvinder og nyfødte og små børn.

Det gør vi af de påtrængende årsager, de selv kommer med i deres fortællinger fra arbejdet i Afghanistan, Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo. Det kunne have været så mange andre lande og så mange andre udsendte, men de tre er alle sammen kommet hjem for nylig med forskellige og alligevel enslydende historier: at kvinder og børn ofte er de første ofre i konflikter og skrøbelige samfund.

Fra Afghanistan fortæller læge Cheme Andersen, hvordan børn og kvinder er de stille ofre for krigen. Dem, vi ikke hører så meget om herhjemme, men som fylder skadestuen, fødegangen og børneafdelingen på hospitalet i Lashkargah i Helmand-provinsen. Cheme har oplevet flere børn dø mellem sine hænder på seks måneder, end man kan forlange af noget menneske igennem et helt liv. Stadig synes jeg, hans drivkraft og håb skinner tydeligt igennem. Læger uden Grænser er en stor organisation internationalt set, men vi er ikke store nok til at redde alle. Men vi gør hvad vi kan, for at nå så mange som muligt.

Længere inde i Journalen fortæller anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup og gynækolog Peter Bech Larsen fra hver deres udsendelse om en af verdens oversete lidelser. Fistler i underlivet rammer over 100.000 gravide og fødende kvinder om året, og det kan have invaliderende konsekvenser og fører ofte til, at kvinden bliver udstødt af familien og samfundet. Der er to millioner kvinder, der lider af fistler, og kun lidt over 200 gynækologer, der er trænet i at operere dem.

Peter er en af dem, og han har viet sit liv til at lære andre op. Også det giver håb midt i håbløsheden.

Hvorfor bliver vi ved med at tale om kvinder og børn? Fordi deres forhold kan blive meget meget bedre. Det arbejder vi hårdt for.

Foto: © Claus Kunckel

Jesper H. L. Jørgensen Formand Læger uden Grænser i Danmark

3

© Benoit Finck / MSF

verden rundt

Libyen: Hjælp til de oversete patienter

Haiti: Stadig utilstrækkelig hjælp efter et år med koleraepidemi Et år efter udbruddet af kolera i Haiti er landets sundhedsydelser og foranstaltninger som sanitet og rent vand, der kan forhindre spredningen af den dødelige sygdom, stadig utilstrækkelige.

Selvom det internationale samfund har lovet enorme summer til at hjælpe Haiti, rammes i tusindvis af haitianere stadig af kolera hver uge. Siden de første tilfælde af kolera blev konstateret i oktober 2010, er flere end 465.000 haitianere blevet syge og flere end 6.500 mennesker er døde, ifølge Haitis sundhedsministerium.

Læger uden Grænser har behandlet flere end 160.000 kolerapatienter - omkring 35 % af de samlede rapporterede tilfælde på landsplan.

4

Foto: © Yann Libessart / MSF

Foto: ©Spencer Platt/Getty Images

Læger uden Grænser har arbejdet i Libyen siden den 25. februar og under hele konflikten. Landets sundhedsvæsen har kunnet dække mange af de medicinske behov, men har manglet medicin, udstyr og personale i de byer, hvor kampene er foregået. Det har Læger uden Grænser støttet med, hvor det har været muligt at komme ind i byerne. Det var et problem under kampene i byen Sirte, der var den sidste by, der faldt. Det lykkedes først at komme ind i byen med medicin og udstyr den 3. oktober og fra mandag den 10. oktober med medicinsk personale fra hold baseret i Misrata.

Efter Muammar Gadaffis død og Sirtes fald den 20. oktober er Læger uden Grænser til stede i seks byer i Libyen. Arbejdet går nu fortrinsvist på medicinsk behandling og psykologhjælp til patienter, der ellers overses af sundhedsvæsenet. Det drejer sig blandt andet om uregistrerede flygtninge og migrantarbejdere og indsatte i de civile og militære fængsler i Misrata.

Somalia: Bombeangreb mod flygtningelejr Fem mennesker er døde og 52 sårede efter et luftbombardement på byen Jilib i Somalias Nedre Juba region. Bomber ramte søndag den 30. oktober en lejr i byen, der huser omkring 1.500 internt fordrevne familier.

Læger uden Grænser transporterede de sårede, hvoraf hovedparten var børn, til hospitalet i den nærliggende by Marere, hvor de blev stabiliseret og behandlet.

Somalia har været ramt af en alvorlig humanitær krise siden maj, og hundredtusinder er blevet flygtninge i deres eget land som følge af vold og fødevaremangel.

Læger uden Grænser opfordrer alle stridende parter i Somalia til at respektere civiles rettigheder i konflikter.

De store hospitaler har ikke været påvirket af jordskælvet. Sundhedssystemet har været stærkt og har reageret tilstrækkeligt på de medicinske behov.

Tyrkiet: Hjælp til jordskælvsramte landsbyer Efter et jordskælv ramte det østlige Tyrkiet den 23. oktober og dræbte mindst 500 og sårede 2.500 mennesker, har Læger uden Grænser samarbejdet med tyrkiske organisationer om at give nødhjælp i landområder, hvor det har svært at få hjælpen frem. ”De store hospitaler har ikke været påvirket af jordskælvet. Sundhedssystemet har været stærkt og har reageret tilstrækkeligt på de medicinske behov,” forklarer nødhjælpskoordinator Jerome Souquet.

Arbejdet inkluderer uddeling af vinterklare telte, tæpper og kogegrej til omkring 12.000 mennesker i de værst ramte byer Van og Ercis, sikring af midlertidig vandforsyning i landsbyerne og psykologisk hjælp til befolkningen.

Foto: © Olof Blomqvist/MSF

Foto: © MSF

Nødhjælpskoordinator Jerome Souquet, Tyrkiet

Afghanistan: Kirurgisk hospital åbner i Kunduz Fortsatte kampe i Afghanistans nordlige Kunduz-provins har i det seneste år ført til et stort antal sårede efter bombesprængninger, granatsplinter og skud, som har behov for specialiseret kirurgisk pleje.

Læger uden Grænser åbnede derfor i efteråret et 55-sengs kirurgisk hospital, der yder akut kirurgi og opfølgende behandling for mennesker med livstruende skader.

Det nye hospital er det eneste traumecenter af sin art i det nordlige Afghanistan og er udstyret med en skadestue, to operationsstuer, en intensivafdeling samt røntgen- og laboratoriefaciliteter.

På alle hospitaler, hvor Læger uden Grænser arbejder i Afghanistan, er der en streng politik om, at der ikke må være våben til stede for at undgå at hospitalerne bliver mål for angreb.

5

Tak! Det er alt, du får, når du støtter vores arbejde.

Det er ikke bare det mindste, vi kan gøre, det er også det eneste, vi kan gøre. Hvor vil den næste katastrofe ramme? Hvor mange har akut brug for lægehjælp i morgen? Det er svært at vide på forhånd.

Tak fordi du støtter Læger uden Grænser. Du gør det muligt for os at yde medicinsk nødhjælp til ofre for katastrofer og konflikter – også de ofre, som ikke bliver vist i nyhederne.

Derfor – tak.

Læger uden Grænser yder medicinsk nødhjælp til ofre for katastrofer og konflikter. Vi er klar til at hjælpe på stedet inden for 48 timer, hvis ikke vi allerede er der i forvejen. Og vi hjælper uanset race, køn, religion og politisk overbevisning. Vi er dybt afhængige af konstante private donationer, så vi kan arbejde uafhængigt og ikke lade andre interesser end patienternes behov styre, hvor og hvornår vi sætter ind.

Udbydes af: Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, tlf.: 39 77 56 00

6

Nye ansigter i Læger uden Grænsers bestyrelse Der er både nye ansigter og gamle kendinge i Læger uden Grænsers bestyrelse efter organisationens generalforsamling den 12. september. Fælles for medlemmerne er solid

erfaring fra Læger uden Grænsers projekter verden over.

Otte kandidater stillede op til de fem tillidsposter, der var på valg i år. De nye medlemmer i bestyrelsen er læge Che-

me Andersen, sygeplejerske Marie Oxenbøll og læge Niels Munksgaard Søndergaard.

Læger uden Grænsers formand siden 2009, Jesper H. L. Jørgensen, fortsætter

nyheder på posten og glæder sig over det store engagement i Læger uden Grænser.

Læger uden Grænsers bestyrelse fra venstre: sygeplejerske Birthe Roelsgaard, læge Niels Munksgaard Søndergaard (suppleant), sygeplejerske Marie Oxenbøll (suppleant), jordemoder Thilde Knudsen (suppleant), sygeplejerske Jesper H.L. Jørgensen (formand) og arkitekt Mauro Lucardi. Ikke til stede: Læge og næstformand Vibeke Brix Christensen, læge Jonas TorpOhlsen og læge Cheme Andersen. Foto: © Christina Jo Larsen/MSF

Kampe og epidemier forværrer krisen i Somalia Tusinder af familier tvinges fortsat til at forlade Somalia, der stadig er ramt af konflikt, ernæringskrise og nu også epidemier. Fornyede kampe i den sydlige del af landet og i hovedstaden Mogadishu er kun med til at forværre situationen.

Læger uden Grænser er den største medicinske nødhjælps-

organisation i det sydlige og centrale Somalia, på trods af usikkerhed og restriktioner på, hvor vi kan hjælpe.

I Mogadishu, som mange er flygtet til fra landområderne, er flere end 150.000 mennesker blevet vaccineret mod mæslinger, og 5.000 er blevet behandlet for den

potentielt dræbende sygdom.

Læger uden Grænser ser en stigning i tilfælde af diarré og forbereder sig på et muligt udbrud af kolera.

I de seneste seks måneder har vi haft flere end 10.000 svært underernærede børn i intensiv behandling og 54.000 i ambulant ernærings-

behandling i Somalia samt i lejre i Kenya og Etiopien.

I Ifo-lejren i det nordlige Kenya er aktiviteterne sat i bero, efter at to spanske kolleger blev kidnappet den 13. oktober. De er ved redaktionens slutning fortsat ikke løsladt. I de andre lejre fortsætter arbejdet.

7

AFGHANISTAN

Krigens tavse ofre Læge Cheme Andersen har brugt det meste af 2011 som udsendt i Afghanistans Helmand-provins. Her har han mødt en virkelighed, han ikke kendte til fra mediernes fokus på soldater og selvmordsbombere. En virkelighed, der inkluderer almindelige kvinder og børn i et ualmindeligt land.

N

yhedsdækningen af Afghanistan er fokuseret på krigens direkte ofre – dem,der såres eller dør i kamp. Man hører dog sjældent om krigens indirekte ofre. Her er især kvinder og børn blandt samfundets mest udsatte. Mine seks måneder på Boost Hospital gav et unikt indblik i sundhedstilstanden blandt befolkningen i Helmand-provinsen. Et indblik, der afslørede en uhyggelig virkelighed for især afghanske kvinder og børn. Her følger et udpluk af mine oplevelser som læge på hospitalet.

Boost Hospital i byen Lashkargah er det største offentlige hospital i Helmand-provinsen.

Der er 150 sengepladser.

Vi har en skadestue, ambulant kirurgisk og medicinsk behandling, intern medicinsk sengeafdeling, isolation, kirurgisk afdeling, fødeafdeling, børneafdeling, brandsårsafdeling, svangerskabskontrol m.m.

Disse afdelinger fungerer langt fra som i Danmark, og det er en af grundene til,

8

at vi er her. Da Læger uden Grænser begyndte arbejdet i Helmand i 2009, var hospitalet stort set forladt. Der var kun patienter i hver trejde seng.

I dag er der stor aktivitet, og folk kommer langvejs fra for at få behandling her.

Hun var ensom Da jeg ankom til afdelingen, blev jeg inviteret på te af sygeplejerskerne. Jeg benyttede

vet opereret for tarmslyng. Jeg kaldte hende over til os og gav hende en kop te. Hun drak den hurtigt og bad om mere. Gennem sygeplejerskerne fik jeg hele hendes historie at vide.

Hun var otte år gammel og boede i en landsby i en fjern del af Helmand-provinsen.

Hun havde seks søstre og en bror. I omkring en måneds tid havde hun været syg og blev dårligere og dårligere.

Hvis bare barnet var kommet her en time tidligere, kunne vi muligvis have reddet ham eller hende... lejligheden til at slappe lidt af og diskutere forholdene på sygehuset med dem.

Mens vi snakkede, så jeg en lille pige stå ved en af sengene. Hun græd.

Jeg spurgte sygeplejerskerne, hvad hun fejlede. De sagde, at hun var ble-

Til sidst rejste hun sammen med sin far til Boost Hospital - en rejse på to dage.

Da hun ankom til sygehuset, var hun i en kritisk tilstand og

Foto: © Cheme Andersen

Cheme Andersen

Nogle af de ofre, man ikke hører meget om, er børnene.

blev opereret akut af vores kirurg. En operation på kun en halv time, men uden den havde hun ikke overlevet. Jeg spurgte hende, hvorfor hun havde grædt. Hun fortalte, at hun følte sig ensom. Hendes far var i byen og besøge slægtninge.

Pigen og hendes historie berørte mig dybt. Det var fantastisk, at vi kunne redde hende, men samtidig tragisk, at folk skal rejse så langt for at få hjælp. Det er både dyrt og farligt at rejse rundt i Helmand på grund af vejsidebomber, trusler fra Taleban med mere, og det gør, at mange venter til sidste øjeblik med at søge hjælp.

At se børn dø En treårig dreng blev bragt ind på skadestuen i dag. Han

Læge Cheme Andersen var i 2011 udsendt i otte måneder til Afghanistan. De første halvanden måned som ansvarlig læge for intern medicinsk afdeling på Boost Hospital i Lashkargah.

Derefter i fire en halv måned som ansvarlig læge for akutafdelingen og ambulatoriet, efterfulgt af to måneder som akutlæge på det nystartede kirurgiske hospital i landets nordlige Kunduz-region.

var livløs. Vi forsøgte genoplivning i 20 minutter, mens faren stod og kiggede på. Uden held. Samtidig kom en anden far med sit nyfødte barn. Barnet var helt blegt og livløst. Jeg forsøgte at stimulere barnet, men der var ingen tegn på liv. Det havde været uden ilt til hjernen og hjertet i over en time, og der var intet at gøre.

Flere andre kom med brækkede arme og ben, underernærede børn og kvinder med svangerskabsforgiftning og komplicerede fødsler. Mange havde rejst flere timer for at komme til hospitalet, nogle endda i et par dage. En stor del af de omkring 100 patienter, vi ser i skadestuen hver dag, er børn. Mange kunne muligvis have overlevet, hvis de var kommet tidligere til hospitalet.

Her er det, man ser, hvordan konflikten påvirker adgangen til sundhedshjælp. Det er farligt at rejse rundt i Helmand, og enhver rejse udgør en betydelig risiko. Flere gange tænkte

9

AFGHANISTAN

Jeg kommer aldrig til at glemme Helmand ... jeg, “hvis bare barnet var kommet her en time tidligere, kunne vi muligvis have reddet ham eller hende”.

Vi gør, hvad vi kan, med de begrænsede midler, vi har.

I dag læste jeg så, at en kvinde med benbrud var blevet fløjet i helikopter fra Kalundborg til Rigshospitalet.

Det sætter tingene i perspektiv. Jeg mener ikke, vi har det for godt i Danmark, men at der er helt uhørt forskel på, hvilken hjælp man får, afhængig af hvor man er født.

10

bar puls, fin hudfarve og trak vejret godt. To timer senere havde han lavt blodtryk, og da jeg forlod sygehuset, var hans tilstand særdeles kritisk. Tvivler på, han overlever natten. Det nyfødte barn havde det godt.

havde børn med mæslinger, stivkrampe, underernæring, luftvejsinfektioner og diarrésygdomme inklusiv kolera.

Jeg kommer aldrig til at glemme Helmand, og jeg svor at kæmpe for at forbedre børns adgang til gratis Krigens ofre lægehjælp. Jeg kommer heller Nyhedsdækningen af Afghaaldrig til at glemme alle de nistan er fokuseret på krigen børn, kvinder og mænd, og de direkte ofre for krigen. vi kunne hjælpe på Boost Nogle af de ofre, man ikke hø- Hospital. Det takket være rer meget om, er børnene. På mine afghanske kolleger, alle Boost Hospital oplevede vi hver der arbejder for Læger uden dag dødsfald på børneafdeGrænser og ikke mindst de lingen. På skadestuen stod jeg mennesker, der støtter arbejhver dag med kritisk syge børn det i Danmark og resten af i hænderne og måtte stort verden. Tak. set dagligt genoplive børn. Vi Cheme

Foto: © Cheme Andersen

Endnu en sindssyg dag i skadestuen Om formiddagen blev et etårigt barn bragt ind på skadestuen. Ingen puls og i svær chok på grund af en infektion.

Samtidig med at vi behandlede barnet, kom en far ind med sin treårige søn, der var i kramper og bevidstløs. To kritisk syge børn lå nu på samme

briks, mens læger og sygeplejersker behandlede dem.

15 minutter senere kom en 10-årig dreng ind med et stort, åbent sår i maven. Vi fik en sygeplejerske til at tage ham ind i et andet lokale og måle blodtryk, puls og respirationsfrekvens. Hvis dette var ok, måtte han vente. Barnet med kramper vågnede op efter at have fået muskelafslappende medicin, og vi satte ham op til faren.

Fem minutter efter kom en bedstemor med et helt blåt og livløst barn, der kun var en dag gammel. Igen to kritiske patienter på samme briks.

Barnet i chok med infektion fik væske, ilt og antibiotika, og vi fik en sygeplejerske til kun at holde øje med dette barn, mens vi gav kunstigt åndedræt med en ballon til det nyfødte barn og udførte hjertemassage. Efter et par minutter begyndte han at hoste og græde. Huden blev langsomt rød. Fantastisk!

Vi overførte alle fire børn til børneafdelingen. Jeg kiggede til barnet med infektion en time senere. Han havde nu en mærk-

Foto: © Cheme Andersen

fem spørgsmål

200 gynækologer til to millioner patienter

Foto: @ Privatfoto

Gynækolog Peter Bech Larsen kom i slutningen af oktober hjem fra sin syvende udsendelse med Læger uden Grænser. Turen gik til Shamwana i DR Congos sydlige Katanga-provins, hvor 50 kvinder skulle opereres for fistler i løbet af seks uger. Med sig havde han en tysk kollega, der skulle trænes i operationen, der kun kan læres ved mesterlære.

Hvad gik missionen ud på?

Hospitalet i Shamwana havde samlet kvinder, der led af inkontinens fra landsbyerne i området, og dem undersøgte vi for, om det var fistler. Jeg var der sammen med en tysk gynækolog, som jeg skulle træne op. Vi opererede 50 kvinder, hvoraf de 20 tidligere var blevet opereret, men ikke godt nok, på et offentligt hospital. En af kvinderne var blevet opereret otte gange før. Den ældste af dem var 50 år og havde haft problemet i 35 år. De lider så kolossalt, de piger.

Hvorfor opstår fistler i netop det område?

Alle 50 kvinder var pygmæer

– gennemsnitshøjden var 136 centimeter – og mange af dem er unge, når de bliver gift og deres bækkener er ikke udviklet til at bære et barn.

Tilmed får de for lidt kalk og D-vitamin, der gør, at kalken bliver optaget i kroppen. De får ikke mælk eller fede fisk, men lever nærmest udelukkende af maniok, hvor de koger en mos af roden og steger bladene til. Så det er et spørgsmål om kost, fattigdom og adgang til at føde på et hospital. I Ghana, hvor fistler og mødredødelighed er tæt forbundne, har det for eksempel hjulpet meget, at der er anlagt veje, så der ikke er så lang transport til hospitalet, når kvinderne skal føde.

Hvor komplekse er operationerne?

Nogle er ret ligetil, mens det bliver kompliceret, hvis fistlen sidder tæt på urinrøret, eller hvis kvinden har gået meget længe med problemet. Succesraten er mellem 80 og 85 procent ved første operation og 90 procent ved flere. Der er ingen garanti for at det lykkes, lige meget hvor dygtig gynækologen er. Det er et teamwork, der kræver gode sygeplejersker og at patienten gør, hvad hun får besked på efter operationen. Blandt andet skal de drikke fem liter vand om dagen for at få ny-

rerne i gang. Kvinderne stoler fuldstændigt på, at det, vi siger, hjælper dem, for de kan se, at det har hjulpet andre.

Hvordan blev du selv interesseret i fisteloperationer?

I 1983, da jeg var ansat på et hospital i Liberia, så jeg min første fistel, og jeg anede ikke, hvad jeg så. Jeg fandt ud af, at det var noget af blæren, der var krænget ud i vagina.

Operationen lykkedes heldigvis på gefühl, og jeg lavede i alt 40 operationer i Liberia uden hjælp af nogen art. Den eneste litteratur, der fandtes, var amerikanske lærebøger fra 1920’erne. Så blev jeg nysgerrig og ville vide, hvordan man gør, og opsøgte en hollandsk gynækolog, der arbejder for sig selv i det nordlige Nigeria.

Han er virkelig autoriteten på området og har uddannet over 200 andre i operationerne. Jeg vil tro, at jeg i alt har lavet omkring 800 operationer siden 1983.

Hvad giver det dig at hjælpe kvinderne?

Det er en stor glæde at se, hvad det betyder for pigerne, at de slipper for problemet. De får simpelthen livet tilbage og er fantastisk taknemmelige. Og så er det en stor glæde for mig at træne andre i de basale principper. Det er det, det går ud på for mig nu. Det er ikke ligegyl-

digt, hvad man arbejder med, så jeg har mine egne instrumenter med ud. Jeg har en kasse med det rigtige udstyr stående pakket i stuen, hvis jeg skal ud igen eller undervise i hvilke instrumenter, man skal have.

Fistula

Fistler er ”en unaturlig åbning” imellem vagina og blæren eller imellem vagina og endetarmen. Fistler opstår for eksempel ved langvarigt pres på bækkenet hos fødende kvinder, der ikke har et tilpas udviklet bækken på grund af mangel på kalk og D-vitamin. Grove voldtægter kan også forårsage fistler.

Fistler medfører konstant inkontinens, der ofte gør, at kvinden bliver udstødt af ægtemanden og lokalsamfundet.

En del ender med at begå selvmord. Man anslår, at omkring to millioner kvinder i Afrika syd for Sahara lider af fistler. Det forekommer også i konservative muslimske lande, hvor tildækkede kvinder ikke får nok D-vitamin fra solens stråler.

Peter Bech Larsen har kun kendskab til ét tilfælde af fistula i Danmark og én anden dansk gynækolog, der mestrer operationen.

11

”Dagligt kommer ganske unge piger og kvinder til hospitalet med svær svangerskabsforgiftniing. Det er hårdt, rigtigt hårdt at se så mange unge mødre og General Hospital © Penny Bradfield.

Måske et paradis, men ikke for fødende kvinder Rejsebrev: Det kan være både livsfarligt og invaliderende at føde i det nordlige Nigeria, skriver anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup fra den lille by Jahun.

W

elcome to Jahun Paradise! Det er ordene, der lyder fra alle ved min ankomst til den mindre by i Jigawa State i det nordlige Nigeria. En glad og varm modtagelse, som kun gør glæden ved at ankomme hertil større.

I Jahun bor der 8000 mennesker. Måske. Der er ingen, som rigtig ved det. Og så er der alle de små landsbyer i

12

oplandet. Flere af dem, samt det storslåede landskab, kunne jeg betragte fra bilen på den godt to timer lange køretur fra lufthavnen. Levevisen er traditionel og konservativ. Mændene er klædt i lange kjortler og kalot. Kvinderne i farvestrålende nederdele, tørklæder og sjaler. I de små gader går der geder frit omkring. Sukkerrør og andet transporteres på oksekærrer.

Små bitte huse og hytter af ler

med strå på taget. Et hav af insekter, gekkoer, kvidrende, koboltblå fugle, legende børn og mennesker i bøn. Afrika!

En lidelse med store konsekvenser Alvoren og den barske virkelighed bag er grunden til, at jeg er her. Både mødre- og spædbørnsdødeligheden er høj i dette område. Behovet for svangreomsorg og fødsels-

hjælp er påtrængende stort.

Samtidig lider en stor del af kvinderne af fistler, det vil sige en åben forbindelse mellem vagina og blære og/eller vagina og endetarm, forårsaget af langvarige, komplicerede fødsler. Det medfører inkontinens og dermed store sociale og psykologiske konsekvenser.

Min opgave som anæstesisygeplejerske er at bedøve patienterne til de planlagte fistel-

Vi har ikke kapacitet til at varetage mere end fistler og akut obstetrik. Men et lille barn i chok er ikke til at afvise.

giftning. De ankommer ofte i kramper og med vand i lungerne. Komplikationerne hos de gravide er generelt meget svære. Katastrofal blodmangel forårsaget af malaria og andre infektioner, dårlig ernæringstilstand, multiple graviditeter og blødninger. Andre har været i fødsel igennem mange dage, hvor barnet er dødt.

Det er hårdt, rigtig hårdt, at se så mange unge mødre og spædbørn dø. g spædbørn dø,” skriver Kamma Skaarup. Foto fra barselsgangen på Jahun Forleden døde en ung kvinde på grund af en hjerneblødning. Det lykkedes at redde hendes barn ved et kejsersnit.

En fin lille pige. Men familien Det er hårdt, rigtig hårdt, at se så hentede barnet for at lade det mange unge mødre og spædbørn dø. følge sin mor. Den lille pige ville have behov for indlægoperationer og til de akutte stødt af samfundet på grund gelse en tid, så selv om det kejsersnit og andre obstetriske af deres inkontinens. Mange måske ikke var intentionen at indgreb. Samtidig har jeg har også fået så store skader lade barnet dø, ville det uvæansvaret for opvågningen og på de nerver, der forgrener sig gerligt ske uden behandling. den intensive afdeling, hvor fra det lille bækken til benene, Derhjemme var der tre andre der er plads til syv patienter. at de har meget vanskeligt børn, og den lille ny havde De tre dage om ugen, hvor ved at gå. ingen til at passe sig. der er planlagte operationer, Behandlingen kræver et Sådan er verden også. kommer en nigeriansk anæindlæggelsesforløb på genHeldigvis lykkes det at redde stesisygeplejerske og hjælper, nemsnitlig seks uger, og nogle mange, og det er meget livsså vi altid kan varetage det må opereres to-tre gange. De bekræftende. Hvis ikke Læger akutte også. Ellers er jeg alene er på strenge diæter og får uden Grænser var her, ville om opgaverne. intensiv fysioterapi. Men resul- kvinderne ingen hjælp få og taterne er rigtig gode, og det langt, langt flere ville dø.

Kvinderne får livet er fantastisk at se disse unge tilbage kvinder blomstre op og blive Kapaciteten sætter Kvinderne på fistel-afdelingen klar til at få deres liv tilbage. grænser har alle en barsk historie. De Det er et projekt, som virkelig I bygningerne ved siden af har ofte gennemgået flere nytter noget. vores to afdelinger ligger et graviditeter og stort set alle offentligt sygehus, som blandt har mistet mindst ét spædLivsfarligt at føde andet yder gratis behandling barn. Derudover er mange Dagligt kommer ganske unge til børn under fem år. Men blevet forladt af deres mand piger og kvinder til hospitalet de har meget begrænsede og familie og er blevet udmed svær svangerskabsforressourcer og har for eksem-

Kamma Skaarup

Den 39-årige anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup bor og arbejder til dagligt i Næstved.

Opholdet i Jahun i oktober var hendes anden udsendelse med Læger uden Grænser i 2011.

Første gang arbejdede hun på operationsgangen på Teme Hospital i byen Port Harcourt i den sydøstlige del af Nigeria.

pel ikke mulighed for at give ilt-tilskud. Ind imellem afleverer de et meget sygt barn på operationsafsnittet, som de ikke selv kan behandle. Vi har ikke kapacitet til at varetage mere end fistler og akut obstetrik.

Men et lille barn i chok er ikke til at afvise. Så vi prøver alle at gøre, hvad vi kan imellem operationerne for at give disse børn en chance for at overleve. ”Jahun Paradise…” I hvert fald et sted, hvor det virkelig har givet mening at bruge mine faglige kompetencer.

Men jeg håber, at der er en eller anden form for paradis for de unge kvinder og små børn, det ikke kunne lade sig gøre at redde.

Kamma

13

Flotte indsamlinger

STØT

fra Californien, tv og Aalborg: Privatpersoner, skoler, kirker og virksomheder tager ofte initiativ til at rejse penge til støtte for Læger uden Grænser og dermed samtidig udbrede kendskabet til vores arbejde. I løbet af efteråret har flere støttet på forskellige måder.

Foto: © Henrik Ohsten/ TV 2

Halvmillionærer gav pengene videre

I slutningen af oktober gæstede filminstruktøren Susanne Bier TV2-programmet ’Hvem vil være millionær?’ sammen med sin stedsøn, Jonas Winge Leisner. Her quizzede de sig til 500.000 kr. til Læger uden Grænser. Læger uden Grænser har tidligere været i tæt kontakt med Susanne Bier i forbindelse med hendes arbejde med den Oscarvindende film ’Hævnen’.

Flødebollekast i Aalborg Sct. Mariæ Skolen i Aalborg afholdt tivolidag i september, hvor de for fjerde år i træk valgte at lade overskuddet gå til Læger uden Grænsers arbejde. Eleverne havde samlet gevinster ind fra byens handlende til diverse lotterier og boder, skolens bigband underholdt i skolegården, og rundt om på skolen var der fiskedam, ansigtsmaling, flødebollekast, smykkeværksted m.m.

Med det flotte overskud på 22.000 kr. i år har skolen gennem årene doneret over 76.000 kr. til Læger uden Grænser.

Velgørenhedsforestilling med Ørkenens Sønner Oplev Ørkenens Sønner med deres nyeste show, ”Varm Luft i Canal Grande”, til en særlig velgørenhedsforestilling i samarbejde med Rotary og Radisson Blu Falkoner tirsdag d. 17. januar i Falkonersalen på Frederiksberg. Sønnerne optræder gratis, og Falkonersalen er ligeledes stillet gratis til rådighed. Billetlugen bidrager med gebyrer for salg af billetter. Hele overskuddet fordeles mellem Læger uden Grænser og fire andre organisationer. Billetter kan købes gennem www.rotaryshow.dk eller ved telefonisk henvendelse til Billetlugen på tlf.: 70 26 32 67.

I forbindelse med 100-års jubilæet for den californiske by med danske rødder, Solvang, blev der i september afholdt en 500 kilometer lang cykeltur langs Highway 1. Formålet var både at skabe dansk interesse omkring jubilæet og samtidig samle ind til velgørende formål. Tour Solvang samlede 100.000 kroner ind til Læger uden Grænser. Pengene blev overrakt til sygeplejerske og bestyrelsesmedlem Marie Oxenbøll af cykelkommentator Dennis Ritter.

14

Foto: © AGENZY A/S

Jubilæum i Solvang

Dit testamente redder liv Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre en fremtid for nødlidende verden over. Hvis du ønsker at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få bistand hos advokatfirmaet DANDERS & MORE uden beregning. Læger uden Grænser er fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til Læger uden Grænser, går ubeskåret til vores arbejde for mennesker i nød.

Kontakt DANDERS & MORE på 33 12 95 12 og henvis til aftale med Læger uden Grænser.

Læs mere på www.msf.dk eller kontakt os på 39 77 56 25 eller arv@msf.dk.

Donorservice Hvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice.

E-mail: donorservice@msf.dk Telefon: 39 77 56 56 (man-fre 9.30-15.30) www.msf.dk/støtvoresarbejde

Julegaver med mening Glæd én, du holder af, eller dig selv med en julegave, der samtidig støtter Læger uden Grænser. I vores netbutik finder du et stort udvalg af gode gaveidéer. Se for eksempel den sunde og praktiske Freewater-drikkedunk, som er helt fri for giftige og hormonforstyrrende stoffer, de flotte smykker fra smykkefirmaet Pilgrim eller den smarte skuldertaske med sødt motiv. I netbutikken finder du blandt andet også gavebeviser på en donation, hvis I ikke giver hinanden pakker.

STØT

Julekort, der glæder Med julekort fra Læger uden Grænser kan du sende en julehilsen til familie og venner, som glæder flere end modtageren. Du kan vælge imellem et særligt støttejulekort eller et mere traditionelt julekort. Med det særlige støttejulekort sender du ikke blot en julehilsen, men også en støttegave på 45 kr. til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde. Billedet på kortet er fra Sierra Leone, hvor børnedødeligheden er blandt de højeste i verden. Julekortet har tekst på bagsiden og har påtrykt Læger uden Grænsers logo.

Det koster 63 kr. og leveres med kuvert.

Hvis du ønsker et mere traditionelt julekort, har vi i år tre forskellige julekortpakker at vælge imellem. Alle tre pakker indeholder fire julekort med fine julemotiver på forsiden og små billeder på bagsiden fra Læger uden Grænsers arbejde i felten. En julekortpakke koster 50 kr., og for hver solgt pakke går 17 kr. til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde. Alle julekort leveres med kuverter.

Frister for skattefradrag Donationer til Læger uden Grænser, som du ønsker skattefradrag for i 2011, skal overholde følgende frister: • Sidste frist for bankoverførsler er 29. december.

• Girokort skal være stemplet med betaling i 2011.

• Checks skal være dateret senest 31. december og være Læger uden Grænser i hænde en af de første dage i det nye år.

• Online-donationer via www.msf.dk skal være gennemført senest 31. december inden midnat.

Har du ikke oplyst CPR-nummer til skattefradrag før, kan dette ske på www.msf.dk/cpr Åbningstider i donorservice omkring jul og nytår: 23. december 9.30-12.00 27.-29. december 9.30-15.30 30. december 9.30 til 12.00

Julegaver og julekort kan købes i vores netbutik på www.msf.dk/netbutik eller bestilles på telefon 39 77 56 00. Sidste frist for bestilling, hvis posten skal nå frem inden jul, er fredag den 16/12 kl. 17.00.

15

Danske udsendte

7

12

3

11

6

10

16

22

23

2

13

20

1

19

14

8

9

15

4

17

18

21

1 Himedan Mohamed Himedan, feltkoordinator, Kenya 2 Birgitte Jørgensen, supply coordinator, Indien 3 Birgit Olsen, HR-koordinator, Guinea 4 Jens Windahl Pedersen, feltkoordinator, Sydafrika 5 Christine Andersen, læge, Sydsudan 6 Dorthe Vestergaard Andersen, læge, Sydsudan 7 Marie Bruun, læge, Colombia 8 Elhidirbi Mohamed, læge, Etiopien 9 Lone Jensen, læge, Etiopien 10 Lea Juul Nielsen, læge, Sydsudan 11 Niels Kjærgaard, gynækolog, Sierra Leone 12 Niels Munksgaard Søndergaard, læge, Libyen

16

5

13 14 15 16 17 18

Anne R. L. Andersen, sygeplejerske, Sierra Leone Ulla Collins, bioanalytiker, DR Congo Helle L. Pedersen, sygeplejerske, Etiopien Kirsten Rasmussen, sygeplejerske, Sydsudan Kirsten Rold, sygeplejerske, Etiopien Ole Timotej, sygeplejerske, Etiopien

19 20 21 22 23

Anders Drejer, administrator, Kenya Steffen Havelund, logistiker, Sierra Leone Mal Pantelic, logistiker, Etiopien Varnie Ponder, vand og sanitet, Sydsudan Ronald Van Beest, logistiker, Sydsudan