Lærerkreds nord kredsblad oktober 2014

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

“SKOLEN SKAL HAVE RO TIL AT ARBEJDE”

(CITAT: KL’S NYHEDSBREV FOR SKOLELEDERE)

LYT OG FORSTÅ!

AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND ”Skolen skal have ro til at arbejde”. Sådan lyder budskabet fra KL’s formand Martin Damm i det seneste nyhedsbrev for skoleledere. Pointen er, at folkeskolereformen er en kæmpe udfordring, der fordrer ro og tid til implementering.

LYTTER POLITIKERNE? Nyhedsbrevet udkom den 1. oktober, samme dag som borgmesteren i Hjørring Kommune valgte - en uge før budgettet formelt skulle vedtages – at orientere om skolelukninger, strukturændringer og de mange andre besparelser, som budgetforliget indeholder. I Frederikshavn Kommune er mønsteret det samme om end i mindre skala. Der bliver ikke ro om skolevæsenet. Kommunerne har ikke lyttet til KL.

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL BOGTRYKKERI OPLAG: 700 STK.

For en gang skyld har KL ret. Skolerne har brug for ro og tid. Det har vi brugt ret megen energi på at forklare vores lokale politikere. Vi har deltaget i adskillelige møder med politikerne. Vi har mødt dem både som enkeltpolitikere, som gruppe, på tværs af grupper, og vi har selv arrangeret og inviteret til åbne skolepolitiske møder i både Frederikshavn og Hjørring. Dialogen er etableret. Men det kniber med at få politikerne til at lytte.

Derfor er politikerne i begge kommuner i gang med at gennemføre ændringer, uden at de har gjort sig konsekvenserne klart. Lad mig give bare to eksempler.

I Frederikshavn Kommune vil man indføre rullende skolestart på alle skoler. Det er en reform af hele indskolingen, som kan medføre en mere individualiseret tilgang til undervisningen, og med risiko for at niveaudeling indføres ad bagvejen. Ydermere har man ingen plan for, hvordan indskolingslærerne skal løse opgaven. Vi har advaret. Men politikerne har ikke lyttet!

I Hjørring Kommune har man vedtaget at etablere en ny overbygning uden på nogen måde at beskrive konsekvenserne. En samling af overbygningerne med klassekvotienter på 27-28 elever svækker mulighederne for at løse inklusionsopgaven, og der er ingen dokumentation for, at fagligheden bliver forbedret - tværtimod. Den faglige progression bliver udfordret også på de store byskoler, der mister overbygningen. Vi har advaret. Men politikerne har ikke lyttet!

Byrådene har ansvaret for, at skolerne også efter 1. august 2015 kan leve op til folkeskolereformens intentioner på baggrund af de budgetter, politikerne nu har truffet beslutning om.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD. LÆS OGSÅ DENNE UDGAVE PÅ WWW.ISSUU.COM

VI LYTTER TIL MEDLEMMERNE! Lærerne har siden skoleårets start knoklet for at få den nye folkeskole på skinner. Arbejdsforholdende har mange steder været ganske urimelige. Adskillige mødte ind efter sommerferien uden at kende den endelige sammensætning af opgaverne for det kommende arbejdsår. Dialogen om opgaveoversigten var nærmest ikke-eksisterende, og mange steder var der end ikke styr på noget så enkelt, som en arbejdsplads til lærerne. Vi ved det fra vores mange møder med de tillidsvalgte. For vi lytter til dem.

I kredsstyrelsen vil vi gerne tættere på medlemmerne.

Derfor har vi inviteret os selv til møde i faglig klub på alle skoler i tiden op til jul. Vi vil gerne med egne ører høre jeres beskrivelser af lærerjobbet under de nye vilkår.

På møderne vil vi som kredsstyrelse perspektivere de udfordringer, vi står overfor. Men hovedformålet er, at vi som kredsstyrelse får en direkte dialog om jeres oplevelse af de nye forhold. Det handler både om arbejdstidsregler og folkeskolereform. Vi kommer for at møde jeres verdensbillede. Vi kommer for at lytte.

2

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING: FUNGERER DET I PRAKSIS?

Timerne, der skulle understøtte den fagopdelte undervisning og give plads til en mere varieret skoledag, er ved skolereformens start hverken nye og spændende eller særligt understøttende.

AF GITTE LILHOLT OG MADS CHRISTENSEN, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTER I HHV. HJØRRING OG FREDERIKSHAVN KOMMUNE Den understøttende undervisning er formentlig det af folkeskolereformens nye elementer, der har fået mest opmærksomhed. Den understøttende undervisning skulle være med til at skabe plads og tid til nye og spændende aktiviteter, hvilket samtidig var en vigtig del af begrundelsen for at gøre skoledagen længere. Blandt de nye tiltag, der i den endelige reformtekst blev indeholdt i den understøttende undervisning, er fx lektiehjælp, faglig fordybelse, talentforløb, innovation og motion og bevægelse.

Formålet med timerne i den understøttende undervisning er, at de skal være med til at hæve det faglige niveau, give mulighed for at lære på forskellige måder og give eleverne tid til at repetere og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den faglige undervisning. Skolerne har dog mulighed for at konvertere timerne til faglig undervisning eller øge antallet af timer, hvor der er to voksne til stede.

HVAD VIL MAN OPNÅ MED DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING? Den understøttende undervisning kan varetages af såvel lærere, pædagoger som andre personalegrupper. På mange skoler har man derfor haft mere travlt med at finde ud af hvilket personale, der skulle have denne opgave, end på at diskutere det helt grundlæggende spørgsmål: hvad vil vi med disse timer?

En rundspørge til skolerne viser, at især lektiehjælp og faglig fordybelse mange steder har haft store fødselsvanskeligheder. På nogle skoler er der simpelthen for lidt personale til opgaven, på andre skoler har personalet ikke den fornødne kompetence til at give eleverne faglig hjælp, og mange ste-

der volder opgaven en del administrativt besvær. På de skoler, hvor opgaven trods alt lykkes, har man afstemt antallet af timer til lektiehjælp i forhold til antallet af kompetente medarbejdere. Faglig fordybelse og lektiehjælp kan kun lykkes, hvis lektiehjælperne har faglige, didaktiske og relationelle kompetencer og har den fornødne tid til at støtte og hjælpe den enkelte elev.

NØDVENDIGT MED KVALIFICERET PERSONALE OG TID TIL SAMARBEJDE For at intentionen med disse timer skal lykkes, er det også vigtigt, at den understøttende undervisning supplerer og understøtter undervisningen i fagene. Det er læreren, der skal sikre denne sammenhæng mellem timerne. Det er en svær opgave og giver ofte ikke mening, hvis læreren ikke har de understøttende timer. Hvorfor uddelegere en specifik del af et planlagt undervisningsforløb til en kollega, som ikke besidder faglig og didaktisk baggrund? I Hjørring Kommune er det op til skolelederen, hvem der skal varetage timerne i den understøttende undervisning. I Frederikshavn Kommune er det politisk besluttet, at 25 pct. af timerne skal varetages af lærere.

Hvis den understøttende undervisning skal have sin berettigelse i forhold til formålet med og til kvaliteten i undervisningen, kræver det, at der afsættes ressourcer og kvalificeret personale til opgaven. Der skal afsættes de nødvendige tidsmæssige ressourcer til at samarbejdet mellem lærere og andre kolleger kan foregå, og der bør i langt højere grad foretages en reel afvejning af, hvilke kompetencer der skal til for at varetage den understøttende undervisning.

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

3

Hjørring

MASSIVE BESPARELSER VÆKKER DYSTRE MINDER Budgettet for 2015 i Hjørring Kommune vækker minder om besparelserne i 2010, hvor seks skoler blev lukket. Forskellen er dog, at der ikke som dengang bliver tilført flere ressourcer i form af undervisningstimer i næste års budget.

AF GITTE LILHOLT, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I HJØRRING KOMMUNE Udgangspunktet for næste års budget i Hjørring Kommune er, at der skal spares ca. 128 mio. kr. på Børne-, Skole-, og Uddannelsesudvalgets område inden for de næste 4 år. Oplægget til besparelserne er, at der skal lukkes skoler både på landet og inde i Hjørring, at skolestrukturen i Hjørring skal ændres, at der skal ske besparelser i specialklasserne, at Kløverskolen lukkes, og at der skal ske store reduktioner på ledelsesområdet.

FALDENDE ELEVTAL KAN IKKE BEGRUNDE BESPARELSER I Lærerkreds Nord har vi gennem hele processen gjort opmærksom på flere faktorer, vi finder problematiske i besparelserne og oplægget til disse. Først og fremmest er det fejlagtigt, når man i oplægget begrunder en meget væsentlig del af besparelserne med den demografiske udvikling. Antallet af børn og dermed elever i kommunen er ganske vist faldende, men det begrunder kun godt 20 pct. af den samlede besparelse på 128 mio. kr. Vi har desuden gjort opmærksom på, at der netop på skoleområdet allerede og indenfor ganske kort er igangsat en række store og ressourcekrævende reformer, nemlig inklusion, folkeskolereform og nye arbejdstidsregler.

En ny reform i form af ændringer i skolestrukturen vil alt andet lige medføre en meget stor belastning på et område, der i forvejen er trængt.

Vi må konstatere, at det nærmest springer i øjnene, hvor lidt fokus man har på de konsekvenser, der må forventes som føl-

ge af de fremsatte spareforslag. Det er ikke nok at konstatere, at en ny skolestruktur medfører højere klassekvotienter, hvis man ikke samtidig forholder sig til, hvordan dette påvirker kvaliteten af undervisningen. Og det er ikke nok at fremsætte forslag om en overbygningsskole, når man ikke kan fremvise et eneste forskningsmæssigt belæg for, at dette skulle gavne kvaliteten af undervisningen. Tværtimod er der stor risiko for, det vil svække den faglige progression i undervisningen samt medføre skift og overgange, hvor især de svageste elever kommer i klemme. Det er udtryk for, at man træffer politiske beslutninger på et uoplyst grundlag.

LUKKET OG UKVALIFICERET BUDGETPROCES Vi har i Lærerkreds Nord oplevet, at budgetprocessen i år har været meget lukket og derved været meget anderledes i forhold til tidligere år. Vi er blevet orienteret i MED-systemet, men vi har ikke haft mulighed for at kvalificere de beslutninger, der er blevet fremsendt til det politiske niveau. Vi har derfor forsøgt at agere på andre niveauer ved bl.a. at afholde skolepolitisk møde, hvor lærere og forældre havde mulighed for at drøfte skolepolitikken med de lokale politikere. Desuden har vi afholdt møder med de politiske partier for at viderebringe facts om virkeligheden, deltaget i møder med forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne samt søgt at gøre vores stemme hørt gennem pressemeddelelser og interviews i medierne.

ÆNDRINGER I SKOLESTRUKTUREN PÅVIRKER DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Kredsen tager kontakt til skoleforvaltningerne i Hjørring og Frederikshavn kommuner for at drøfte afbøde- og støtteforanstaltninger.

AF SOLVEIG LARSEN OG BO NIELSEN, KONSULENTER

4

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

Frederikshavn

BARSKE REALITETER ELLER NØDVENDIGHEDENS POLITIK? Budgetforslaget i Frederikshavn Kommune levner ikke megen plads til kvalitet i undervisningen.

AF MADS CHRISTENSEN, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I FRH. KOMMUNE ”Hvad ser du som den største udfordring i næste års budget?” Det spørgsmål blev Birgit Hansen stillet i seneste nummer af KL’s nyhedsblad Danske Kommuner. ”At forbedre likviditeten, at overholde budgetterne og rette servicen til efter at have skåret budgetterne med 180 millioner kroner på to år”, lød hendes svar.

Svaret er udtryk for den barske realitet eller rettere nødvendighedens politik, der også præger det endelige budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018, og som nu er vedtaget på Børne- og Ungdomsudvalgets område og indstillet til videre proces i det politiske system. Samlet set betyder det, at strukturforslaget ”Bæredygtigt børneområde”, der danner grundlag for budgettet på børne- og ungdomsområdet, nu indgår i den samlede pakke i kommunens budget og som efter planen skal vedtages på et byrådsmøde den 8. oktober.

FORSLAG HVILER PÅ TYNDT GRUNDLAG I Lærerkreds Nord har vi i forhold til strukturforslaget haft det overordnede mål at sikre kvaliteten i undervisningen bedst muligt og pointeret, at ændringer i skolestrukturen bør træffes på et solidt og velbeskrevet grundlag.

Vi har gennem høringssvar, skolepolitiske møder, formelle og uformelle møder med kommunalpolitikerne og gennem medier arbejdet på og forsøgt at påvirke byrådets skolepolitiske beslutninger.

I vores høringssvar til politikerne omkring strukturforslaget understreger vi bl.a. det helt urimelige i, at børne- og ungdomsområdet er det eneste serviceområde, hvor demografiudviklingen økonomisk slår fuldt igennem samtidig med de generelle udlagte besparelser. I budgetbemærkningerne til det nyligt vedtagne budgetforlig fremgår det, at budgetparterne er enige om, at der arbejdes på at indføre en ny model for demografiregulering med virkning fra 2016.

Desuden har vi pointeret det uhensigtsmæssige i, at der pr. august 2015 indføres en fundamental ændring af indskolingen gennem rullende indskoling og samordnet skolestart. Vi ser det som en kæmpe udfordring for lærerne at skulle løfte endnu en omfattende reform, samtidig med ny skolereform, arbejdstidsreform, inklusionsreform og ny skolestrukturreform.

DEBAT PÅ SKOLEPOLITISK MØDE På vores skolepolitiske møde i Maskinhallen den 18. august, hvor de fleste af byrådets partier var repræsenteret, blev mange skolepolitiske emner taget op. Indskoling, skolereform og skolelukningers betydning for lokalsamfundet var en del af emnerne, der ivrigt blev debatteret på mødet. Efter mødet var der bred enighed om, at det kunne være en god idé at fastholde de skolepolitiske møder også i år uden byrådsvalg.

Politiske beslutninger om ændringer i skolestrukturen har alvorlige konsekvenser på en lang række områder og ikke mindst for de ansattes psykiske arbejdsmiljø. Kredsen tager derfor kontakt til forvaltningerne for at drøfte forløbet frem mod en evt. sammenlægning og/eller lukning af skoler. Kredsen arbejder for at få etableret afbødeforanstaltninger samt, at der i samarbejde med skole- og personaleafdelinger, fastlægges en konkret procedure, der sikrer ensartede og samtidige udmeldinger på skolerne.

om, hvad ændringerne kommer til at betyde for deres ansættelsesforhold.

For kredsen er det vigtigt at sørge for, at TR og AMR på de enkelte skoler er klædt på til at hjælpe deres kolleger. Skolens ledelse må ligesom TR og AMR være parat til at håndtere de reaktioner og spørgsmål, som ansatte måtte komme med. Kredsen vil derfor invitere skoleledere med til TR-temadage og arrangementer, hvor der vil blive sat fokus på de psykiske reaktioner, der kan opstå i forbindelse med forflyttelser og afskedigelser.

EN FÆLLES OPGAVE FOR TR/AMR OG SKOLELEDERE Ændringer i skolestrukturen kommer formentlig til at betyde forflyttelser og afskedigelser. Det er en belastning for det psykiske arbejdsmiljø for alle – ikke mindst dem, der bliver ramt – og mange ansatte vil opleve en stor usikkerhed

TÆT SAMARBEJDE MELLEM FTR OG KONSULENTER På kredskontoret er der gennem de senere år opbygget en vis erfaring i at håndtere sager omkring forflyttelser og afskedigelser på grund af arbejdsmangel, når der ændres i skolestrukturen.

Det er en opgave, der kræver tæt sam-

arbejde mellem fællestillidsrepræsentanter (FTR) og konsulenter for, at medlemmer kan få den optimale rådgivning og vejledning i forhold til situationen.

Allerede nu har der været henvendelser til kredskontoret med spørgsmål om evt. tilbud om fratrædelsesordninger, og andre medlemmer har forhørt sig om, hvorvidt det vil være en god idé at tegne en ledighedsforsikring eller ej.

Kredsen vil rejse spørgsmålet om fratrædelsesordninger, når der skal drøftes afbødeforanstaltninger med forvaltningerne. Ledighedsforsikring er et meget individuelt anliggende, som det enkelte medlem med fordel kan søge rådgivning om i Lærerstandens Brandforsikring, der tilbyder og administrerer denne forsikringsordning. Kontakt Lærerstandens Brandforsikring på tlf. 33 11 77 55 eller læs mere om ledighedsforsikring på www.lb.dk.

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

5

Brian Kirkeby, 45 år, lærer og TR på Tornby Skole. Har været lærer i 15 år, men ikke tidligere tillidsvalgt.

Casper Eskesen, 32 år, lærer og TR på Hørby-Dybvad Skole.

Er lærer på 8. år og har tidligere været TR-suppleant.

”DA JEG STOD OG FRØS UNDER LOCKOUTEN, SLOG DET MIG, AT DET NOK VAR NØDVENDIGT AT FORSØGE AT GENEROBRE NOGLE RETTIGHEDER” Forårets TR-valg betød, at der ved skoleårets start er tiltrådt 9 nye tillidsrepræsentanter i kredsen.

To af dem fortæller her om deres overvejelser omkring og foreløbige erfaringer med TR-arbejdet.

HVAD FIK DIG TIL AT GÅ IND I TR-ARBEJDET? Casper: Jeg tror især min interesse blev fanget under konflikten. Men skolereformen og de nye arbejdstidsregler har også betydet, at jeg så en chance for at være med fra starten og for at være med på lige fod med de ”gamle” og erfarne TR’er.

Sjovt nok, er jeg måske endda lidt bedre stillet, da jeg deltager på organisationsuddannelsen, der nu tager udgangspunkt i de nye forhold.

Brian: For mig var det også en ”lære” af lockouten. Jeg har ikke tidligere kæmpet fælles kampe sådan for alvor, men da jeg stod og frøs under lockouten, slog det mig, at det var nok var nødvendigt at forsøge at generobre nogle rettigheder.

HVAD FYLDER MEST I DIT TR-ARBEJDE LIGE NU? Casper: For mig er det frustrationen over, at mange ting er så ukonkret formuleret, at det er svært at finde klare svar, man kan gå tilbage til sine kolleger med. Samtidig er man nødt til at bevare roen og fx have fokus på, at der hele tiden er lidt, der falder på plads. Jeg oplever heldigvis, at kollegerne er glade for de svar, man trods alt kan vende tilbage med - de fleste ved godt, at det er en stor opgave, man har påtaget sig.

Brian: At få hverdagen til at fungere fylder meget. Alle er usikre på, hvordan reglerne er, og det giver mange udfordringer især omkring forberedelse. Samtidig er det hele en læringsproces for mig. Det er udfordrende, for jeg skal både finde ud af at være lærer, og desuden skal jeg sætte mig ind i de her regler og forsøge at blive enig med min leder om, hvordan vi gør i praksis.

6

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

HVILKE SPØRGSMÅL OG HENVENDELSER BLIVER DU TYPISK MØDT MED AF DINE KOLLEGER OG LEDELSE? Casper: 9 ud af 10 henvendelser handler om, at der ikke er tid til at gøre de ting, man skal gøre. Det skaber mange frustrationer, især omkring samarbejdet, som jo egentlig er målet med reformen. Ledelsens svar er overordnet, at ”der er den tid, der er”. Hvis jeg fx opfordrer en kollega til at tale med ledelsen om at få omplaceret nogle opgaver, så ryger de bare over på en anden kollega, som i forvejen har for mange opgaver. Så længe der ikke er vilje til at nedprioritere nogle af opgaverne, så er det bare aben, der flyttes rundt. Jeg forstår godt, hvis ledelsen føler sig presset, for det er en svær opgave. Derfor handler mit samarbejde med dem også om, hvordan vi kan få enderne til at mødes og gøre tingene nemmere, så vi stadig kan løfte opgaven. Men samtidig er det er jo også min opgave at gøre opmærksom på, hvor udfordringerne ligger.

Brian: Helt konkret er det spørgsmål om forberedelsestid, og hvordan vi håndterer den, når vi som lærere fx skal vikardække hinanden, eller når vi som i næste uge har erhvervsuge.

Derudover har der været lidt om løn. Jeg tror mange venter på, at den lokale lønaftale falder på plads. Især vejlederne er frustrerede over, at de ikke ved, hvor meget tid de har til de forskellige opgaver. Og så handler det om at skabe fleksibilitet i arbejdsdagen, og hvordan man fx tilgodeser kolleger, der skal hente børn i dagplejen kl. 16.30, når de først har fri kl.

17. Ledelsens spørgsmål er typisk ”hvordan klarer vi det?”.

Hos os har især opgaveoversigterne givet anledning til megen diskussion. Vi prøver at løse det fornuftigt og er efterhånden blevet enige om, at der er mange ting, vi er uenige

om. Det er svært, men jeg tror, vi får klaret de værste knaster inden efterårsferien – men så kommer der sikkert nogle nye til bagefter.

HVORDAN FØLER DU DIG KLÆDT PÅ TIL ROLLEN SOM TR? Casper: Jeg kunne godt tænke mig, at vi var startet på organisationsuddannelsen allerede i foråret, især når der er så meget nyt, der er trådt i kraft fra skoleårets start. Der går over et år, før jeg er helt færdig med den, og det betyder, at jeg af og til føler mig på bar bund. Men derudover er især de fælles TR-møderne med til at klæde mig godt på. Her får vi talt tingene igennem og finder fælles fodslag. Det hjælper meget, og uden det ville det være en svær opgave at være TR. Brian: Jeg er sådan set enig i, at det kunne være rart at blive klædt på noget tidligere. Noget af det, der gik galt hos os var, at vi ikke var klædt godt nok på til at håndtere opgaveoversigten. Der er jo forskel på den tid det tager at rette tyskstile og på at forberede en times lektiecafé. Nogle af mine kolleger har simpelthen for travlt, og set i bakspejlet burde jeg nok have skreget op tidligere, men jeg vidste ikke nok om det. Når det er sagt, så synes jeg de første moduler i uddannelsen har været forrygende gode, og herudover har jeg et godt samarbejde med vores tidligere TR – det en stor hjælp.

Så jeg vil sige, at det går fremad.

HVORDAN OPLEVER DU RAMMERNE FOR DIT TR-ARBEJDE? Casper: Som TR har du stadig din undervisning, der skal passes, og der er meget at forholde sig til og sætte sig ind i, så tidsmæssigt er det et stort pres.

Brian: Min egen tidsramme er for lille, hvilket bl.a. hænger sammen med, at vi er en lille skole. Jeg har 140 timer, og jeg regner med at bruge min. 50-60 timer mere i år. Men overordnet fungerer det fint. Jeg har fx formaliserede møder med min leder, og vi har lavet et TR-netværk på tværs af faggrupperne, hvor vi sammen med pædagogerne og servicepersonalet bl.a. kan forberede os til MED-møder. Det fungerer rigtig godt.

HVAD SER DU SOM DEN STØRSTE UDFORDRING PT. I DIT ARBEJDE SOM TR? Casper: Den vigtigste udfordring både som TR og lærer er at sikre nogle ordentlige vilkår at arbejde under. At man har tid til at sætte sig ind i tingene, så man kan udføre sit arbejde ordentligt. Og så er det helt basale ting som at få svar på de mange uafklarede spørgsmål omkring fx lejrskole, undervisningstillæg ved kurser osv.

Brian: Det er at få opbygget et velfungerende samarbejde med ledelsen og at få klargjort, at vi er nød til at skabe mere fleksibilitet, for ellers kan vi ikke få hverdagen til at køre. Fx er jeg selv i denne uge på kursus de 4 første dage, hvilket går udover forberedelsen til både fredag og næste uge, hvor jeg så i øvrigt er booket op med erhvervsuge. Det er 6 dage uden forberedelsestid, så efter efterårsferien møder jeg i princippet uforberedt. Så jeg forbereder mig nok alligevel en søndag, men det er jo noget rod. Spørgsmålet om forberedelsestid og at gøre det forståeligt for ledelsen fylder meget.

Som medlem af Danmarks Lærerforening har du adgang til en lang række medlemstilbud og –fordele. Du kan læse om et par af medlemstilbuddene her, og du kan finde en samlet oversigt over dine medlemstilbud på www.dlf.org •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Frivillig gruppeliv

Medlemslån

Som medlem af Danmarks Lærerforening har du mulighed for at tegne en frivillig gruppelivsforsikring som et godt supplement til den gruppelivsforsikring, du har på lønsedlen i forbindelse med din ansættelse. Hvis der sker dødsfald i familien, er det en ekstra tryghed at vide, at familien kan beholde den samme levestandard.

Du har som medlem af Danmarks Lærerforening også mulighed for at søge om et fordelagtigt medlemslån og låne op til 200.000 kr. Lige nu er renten 5,30 % p.a.

Du og din ægtefælle eller samlever kan som medlem af Danmarks Lærerforening tilmeldes den frivillige gruppelivsforsikring, som giver en høj dækning ved dødsfald sammenlignet med øvrige ordninger på markedet.

Den årlige præmie er på 597 kr., og medlemmer under 35 år betaler kun halv præmie.

Gruppelivsforsikring er en kollektiv livsforsikring uden opsparing, hvor forsikringssummen alene udbetales ved den forsikredes død i forsikringsperioden. Dækningen udbetales skattefrit til de efterladte.

Der er ikke krav om noget specielt formål, så du kan bruge dit lån, som du vil. Måske vil du have en ny bil eller du kan med fordel slå din gæld sammen og få en mindre månedlig ydelse.

For at kunne låne, skal du have været ansat i en fast stilling i to år eller være pensioneret fra en fast stilling.

Du kan ansøge om og få svar på lånebevillingen indenfor 24 timer på www.dlf.org

KREDSBLAD / NUMMER 03 / OKTOBER 2014

7

Marianne Kulturminister istisk Jelved var optim gne, ve ns på folkeskole æpr re e fordi: ”lærern ikke ne er senterer borg reig ld fæ et parti, en til ig ld fæ til gering eller en ” se el yr st kommunalbe

Tidligere redaktør af fagblade t Folkesk o len Thorkild Thejsen fo rt alte om lære rnes kam p e fo skolen. r

DA SKOLEN FYLDTE RUNDT Lærerkreds Nord fejrede sammen med UCN, Hjørring og Storytelling Nordjylland skolens 200 års jubilæum.

Der var lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere, nuværende og tidligere skoledirektører, lokale politikere, ja sågar en enkelt borgmester, da skolens jubilæum blev fejret ved en reception på UCN, Hjørring den 26. september. I samme anledning havde Lærerkreds Nord i samarbejde med Storytelling Nordjylland udgivet et jubilæumsskrift, som kredsformand Lars Busk Hansen havde lejlighed til at præsentere.

OPMUNTRENDE STOF TIL EFTERTANKE Dagens hovedtaler var kulturminister Marianne Jelved, der i sin tale konstaterede, at der er en konflikt i vores samfund. En konflikt mellem den kulturelle dannelse og alt det, der skal måles og vejes. ”Men der er et paradigmeskifte på vej”, opmuntrede hun ”og det er grunden til, at jeg fortsat er optimistisk på folkeskolens vegne”. Hun henviste i sin tale til, hvordan udenlandske gæster til stadighed forundres over, hvordan vi i Danmark lykkes med at drive folkeskole. ”Det er traditionen for det folkelige samarbejde, for dialogen, den gensidige forståelse. Det at vi vil hinanden og fællesskabet, der er afgørende for at folkeskolen lykkes.”, konstaterede hun, men advarede samtidig om, at det er en tradition, vi skal værne om, og som i dag er udfordret af en omsiggribende topstyring i samfundet. ”Beslutninger træffes uden den fornødne høringsproces, uden dialog. Det er den politiske og strategiske handlen, der fortrænger den kommunikative handlen, hvor vi netop burde mødes og gennem dialogen finde løsninger, der understøtter fællesskabet. Og det er

det fagspecifikke sprog, der får lov til at dominere over det sensitive, det poetiske og alment menneskelige sprog.”

Når hun alligevel fandt grund til optimisme, så var det begrundet i en tiltro til den danske lærerstand. ”En god skoletid betyder, at man oplever, hvad et fællesskab er. En god skole handler om demokratisk dannelse. Lærerne repræsenterer borgerne - ikke et parti, en tilfældig regering eller en tilfældig kommunalbestyrelse”, afsluttede kulturministeren og fik fortjent bifald for en tale, der både opmuntrede og gav stof til eftertanke.

DEN GUDDOMMELIGE OG DEN JORDISKE KÆRLIGHED Thorkild Thejsen, tidligere redaktør af fagbladet Folkeskolen, fortsatte med et oplæg, der tog afsæt i hans nyligt udgivne bog ”Lærernes kampe – Kampen for skolen”. Receptionen sluttede med seminarielektors Jørgen Jørgensens præsentation af Niels Helledies værk ”Den guddommelige og den jordiske kærlighed”, som Lærerkreds Nord i samarbejde med Storytelling

Nordjylland har indkøbt og doneret til læreruddannelsen på UCN. Efter receptionen var der jubilæumsfest for medlemmer af Lærerkreds Nord samt studerende og undervisere ved læreruddannelsen på UCN, Hjørring.

FAKTABOKS: Thorkild Thejsens bog ”Lærernes kampe – Kampen for skolen” er udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Gyldendal i forbindelse med 200 åre t for skolen og Danmarks Lærerfor enings 140 års jubilæum. Bogen ka n downloades gratis på www.dlf.org Lærerkreds Nords jub ilæumsskrift, der er udgivet i sam arbejde med Storytelling Nordjyll and kan findes på www.laererkreds nord.dk

Niels Helledies kunstværk blev studeret efter afsløringen.