SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 17. MARTS 2016
FORORD FÆLLESKAB OG EJERSKAB Under lockouten i 2013 bar vi alle grønne trøjer med teksten ”Sammen gør vi en god skole bedre”. Det skabte et fantastisk sammenhold. Et fællesskab. Det fællesskab skal fastholdes og videreudvikles, og det kræver en særlig indsats. At skabe fælles løsninger har været kredsstyrelsens omdrejningspunkt i det politiske arbejde i året, der er gået. Vi har etableret fælles arrangementer for at skabe sammenhold på tværs i kredsen, i den enkelte kommune og på den enkelte arbejdsplads. Skoleåret 2015/16 har været voldsomt præget af skolestrukturændringer. De har påvirket som en yderligere reform, oveni bl.a. skolereform og nye arbejdstidsregler, der har fyldt siden 2014. Tilsammen har det slidt på arbejdsmiljøet. Det ved vi i kredsstyrelsen. I kredsen arbejder vi derfor bevidst skridt for skridt for at forbedre arbejdsmiljøet, styrke fællesskabet og genetablere medlemmernes ejerskab overfor den vigtige opgave, som den enkelte står overfor i dagligdagen. Det kræver en bredspektret og langsigtet indsats. I denne beretning kan du læse om nogle af de initiativer, som kredsstyrelsen har iværksat i det forløbne år. Det er ikke en fuldkommen oplistning af alle vores gerninger, men et nedslag i vigtige indsatser gennem året. På generalforsamlingen vil vi både se tilbage på året, der er gået og frem på året, der kommer. Sammen vil vi drøfte hvilke initiativer, vi skal tage for at styrke arbejdsmiljøet, fællesskabet og ejerskabet. Såvel den skriftlige som den mundtlige beretning danner grundlaget for generalforsamlingens virke som kredsens øverste myndighed.
SKRIFTLIG BERETNING/MARTS 2016
LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ÅBNINGSTIDER: MANDAG - TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 850 STK.
Ved generalforsamlingen i år skal vi også vælge kredsstyrelse for en ny toårig periode. I den nuværende kredsstyrelse er der flertal for, at kredsstyrelsen fremover vælges og sammensættes af en formand samt tre medlemmer fra Hjørring kommune og tre medlemmer fra Frederikshavn/ Læsø kommune. Derfor fremsætter kredsstyrelsen et forslag om at ændre vedtægterne. Ved at vedtægtsbestemme, at der skal være en ligelig repræsentation i kredsstyrelsen fra kommunerne, kan vi i endnu højere grad sikre og styrke det lokale arbejde på den enkelte arbejdsplads i den enkelte kommune. Jeg håber, vi ses i fællesskabet på generalforsamlingen den 17. marts kl 17.30 på UCN i Hjørring. God læselyst. Hjørring den 19. februar 2016 Lars Busk Hansen Kredsformand
2
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
SKOLEPOLITISKE MØDER
Mødet i Frederikshavn gav politikerne et tydeligt indblik i, hvor meget de mange forandringer og samtidige reformer påvirker arbejdsmiljøet på skolerne. Et tilsvarende billede tegnede sig ved Hjørring-mødet, der fra kredsens side blev fulgt op af syv konkrete anbefalinger til BSU-udvalget med følgende ordlyd:
4. Inklusion Det fremstår stadig uklart, hvorfor Hjørring Kommune har et mål om at inkludere 97 % af eleverne, når den nationale målsætning er 96 %. Det er en yderligere belastning af skolevæsenet. Udvalget bør arbejde videre med at sikre, at inklusionsopgaven har fokus på kvalitet i stedet for kvantitet. Udvalget bør sikre, at der er rammer til stede på alle skoler, sådan at inklusionsopgaven kan lykkes.
1. Fokus på de store klasser For at sikre kvaliteten i undervisningen anbefaler lærerkredsen, at de 5 mio. kr., der er afsat i budget 2016, udmøntes til lærernormeringer på de skoler, der har de største klassekvotienter. Midlerne kan lokalt bruges til nedsættelse af lærernes undervisningstimetal, holddeling eller to-lærerordninger. Lærerkredsen anbefaler, at de afsatte 3 mio. kr. på anlægsbudgettet bruges til at forbedre fysiske forhold for især de store klasser.
5. Fokus på flygtninge/asylbørn Lærerkredsen anbefaler, at der hurtigst muligt skabes et fokus på lærernes muligheder for at varetage undervisningsopgaven for de flygtningebørn, der kommer til kommunen. Der er på bl.a. Lundergaardskolen og Hirtshals Skole erfaringer med arbejdet med to-sprogede elever. I arbejdet med at forberede modtagelsen af de nye flygtningebørn bør man inddrage de lærerkræfter, der har konkrete erfaringer på området.
2. Fokus på lærernes opgavesammensætning og arbejdsmiljø Sygefraværet skal nedbringes gennem et stærkt fokus på at reducere arbejdsbelastningen for den enkelte lærer. For at sikre kvaliteten i undervisningen og elevernes læringsudbytte er det afgørende, at alle lærere får gode muligheder for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Det er afgørende at OK15’s intentioner om at skabe mere tid til forberedelse udmøntes på alle skoler i hele kommunen. Lærerkredsen foreslår, at kreds og kommune samarbejder om at udvikle forsøg med lærernes arbejdstid.
6. Besøg skolerne og klasselokalerne Lærerkredsen anbefaler, at medlemmerne af BSU-udvalget besøger skolerne og følger en lærer eller et lærerteam over en arbejdsdag. Lærerkredsen formidler gerne kontakt til lærere, der vil være vært.
Som en indsats for at få de lokale politikere i tale afviklede kredsen i september 2015 to skolepolitiske møder i henholdsvis Frederikshavn og Hjørring. Tidligere blev lignende møder oftest holdt i forbindelse med kommunalvalg og folketingsvalg, men det store fremmøde og debatlyst på møderne bekræfter kredsen i, at møderne er kommet for at blive. Med møderne har kredsen ønsket at skabe en direkte og åben debat mellem de valgte politikere og ansatte og forældre om folkeskolens udfordringer. Møderne samt den efterfølgende presseomtale har været et vigtigt afsæt for at få et fælles billede af de problemer, der er på skolerne.
3. Hyrdebrevet fra ministeren Lærerkredsen foreslår at BSU-udvalget opfordrer skolerne til at konvertere dele af den understøttende undervisning på 4.-9. klassetrin til to-lærerordninger ved at afkorte skoledagens længde. Lærerkredsen anbefaler, at BSU-udvalget forholder sig positivt til ministerens forslag om, at konfirmationsforberedelsen på 7. klassetrin kan indgå som en del af den understøttende undervisning.
7. Fortsat dialog Lærerkredsen ønsker en fortsat styrket dialog mellem interessenterne omkring folkeskolen i Hjørring Kommune. Derfor opfordrer lærerkredsen til, at der i henhold til folkeskolelovens § 41 stk. 4 etableres et fælles rådgivende organ med repræsentanter for lærerkredsen, BSU-udvalget, forvaltningen og skolebestyrelserne. Indholdet på møderne har efterfølgende dannet baggrund for en lang række politiske drøftelser og initiativer. Kredsen har således fulgt op på en lang række konkrete områder eksempelvis organiseringen af verdensklasserne i Frederikshavn Kommune samt konvertering af den understøttende undervisning i Hjørring Kommune.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
3
ARBEJDSMILJØ ”Vi er hinandens arbejdsmiljø”. Sådan står der på et skilt på kontoret i Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljøafdeling. Det er en påmindelse om, at vi hver især spiller en rolle i arbejdet for et godt arbejdsmiljø. Der skal ikke herske tvivl om, at det er et arbejdsgiveransvar at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Lærerkreds Nord arbejder aktivt med at holde fokus på det gode arbejdsmiljø og medvirke til at definere, hvad det indebærer. Derfor kan man også, både i planlægningsrammerne og værdipapirerne for kredsens kommuner, finde ”arbejdsmiljøord” som fx social kapital, afvejning af krav og ressourcer, balance i opgaverne samt sammenhængende tid til forberedelse. Ord og formuleringer, som kredsen har fået indskrevet i de fælles papirer, for netop at sikre og fastholde fokus på, hvad der skaber et godt arbejdsmiljø. Hverdagen på mange skoler ligger dog desværre langt fra de idealer, som rammerne ovenover beskriver. Flere lærere er pressede, man har for mange opgaver til den tid, man har til rådighed, og arbejdspresset påvirker arbejdsglæden i den forkerte retning. Det ses bl.a. ud fra de trivselsmålinger og undersøgelser af social kapital, som er blevet gennemført i Frederikshavn og Hjørring Kommuner i indeværende skoleår. Det er vigtige oplysninger, som kredsen kan bruge som argumentation og løftestang i det videre arbejde med forbedringer af arbejdstidsaftalerne og rammerne for det gode lærerliv på skolerne. SOCIAL KAPITAL Med kerneopgaven i fokus er begrebet social kapital en måde at forstå, måle og tale om alt det, en organisation kan udrette i kraft af stærke samarbejdsrelationer. Relationer kendetegnet ved indbyrdes tillid, oplevelse af retfærdighed og evne til at samarbejde. I Frederikshavn Kommune blev der i oktober 2015 afholdt temadag om social kapital. Her deltog MED-udvalgene fra alle kommunens skoler. Forud for temadagen havde skolerne gennemført en måling af social kapital. Resultaterne af disse målinger er naturligvis forskellige,
4
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
men der tegner sig dog et billede af, at specielt forandringer og den enkeltes indflydelse derpå samt retfærdighed i opgavefordelingen udfordrer den sociale kapital. Siden mødet har de enkelte MED-udvalg lagt et stort arbejde i at formulere handleplaner og inddrage den enkelte medarbejder i konkrete tiltag, som gerne skulle forbedre forholdene. Nogle skoler gentager i løbet af foråret 2016 målingen, og det skal blive spændende at følge udviklingen i tallene. I Hjørring Kommune er der gennem Partssamarbejdet formuleret et fælles værdigrundlag med fokus på social kapital, som grundlæggende element for samarbejdet mellem medarbejdere og ledere i kommunens skoler. Lærerkreds Nord medvirker her sammen med repræsentanter fra forvaltningen i en følgegruppe, der arbejder på at få igangsat en proces omkring måling af den sociale kapital. TRIVSELSMÅLING OG FORANDRINGS-APV I foråret 2015 blev den obligatoriske trivselsmåling foretaget på alle skolerne i Hjørring Kommune. Målingen viste bl.a., at flere medarbejdere følte sig pressede og havde en følelse af ikke at kunne løse opgaven tilfredsstillende. Kredsen inddrog trivselsmålingen i forårets evaluering og genforhandling af den fælles forståelsesramme for derved at få sat fokus på den eksisterende ubalance mellem krav og ressourcer. Kredsen fik i den ny forståelsesramme indført et krav om tidsangivelse på opgaveoversigten, herunder hvor meget tid, der er afsat til forberedelse for den enkelte lærer. En anden væsentlig indikator for trivslen og arbejdsmiljøet på skolerne er sygefraværet, og her viser statistikken en voldsom stigning fra skoleåret 2013/14 og frem til indeværende skoleår. Sammenholdt med trivselsmålingen giver tallene et utvetydigt billede af et presset arbejdsmiljø. Kredsen følger derfor nøje udviklingen i sygefraværet bl.a. gennem arbejdet i MED-udvalget, hvor sygefraværsproblematikken løbende bliver behandlet. I Frederikshavn Kommune valgte forvaltningen - trods pres fra kredsens fællestillidsrepræsentant - at udskyde trivselsmålingen til foråret 2016. Kredsen har
derudover konstateret, at der er stor usikkerhed omkring, hvordan sygefraværet i kommunen registreres og opgøres, og at det derfor er vanskeligt at få adgang til brugbar statistik på området. VOLD OG TRUSLER Et vigtigt fokusområde indenfor arbejdsmiljøarbejdet i 2015 har været de stigende tilfælde af vold og trusler om vold, som lærere og pædagoger oplever i det daglige arbejde. En uvarslet praksisændring fra Erstatningsnævnet satte yderligere fokus på området. Ændringen betyder, at der som udgangspunkt vil være krav om politianmeldelse, hvis man har været udsat for vold på arbejdet, også selvom volden har været udført af et barn under den kriminelle lavalder. Det rejser nogle store dilemmaer i håndteringen af dette, hvilket kredsen behandlede ved et fællesmøde i december for TR og AMR. På mødet orienterede en arbejdsmiljøkonsulent fra Danmarks Lærerforening om foreningens indsatser i forhold til forebyggelse af vold, og hvordan man bl.a. via foreningens psykiske rådgivning hjælper medlemmer, der har været udsat for vold. Desuden blev der gennem paneldebat med repræsentanter fra arbejdsmiljøafdelingerne i både Frederikshavn og Hjørring kommuner sat fokus på vigtigheden af, at der på skolerne er en tydelig procedure for registrering og anmeldelse af vold, ligesom registrering af alle tilfælde af vold og trusler er afgørende for både kredsens og kommunernes videre arbejde. Kredsen har i enkelte tilfælde måttet stå som anmelder for medlemmer, der har været udsat for vold fra en elev, men hvor arbejdspladsen ikke har villet anmelde situationen. Danmarks Lærerforening har i samarbejde med flere andre faglige organisationer presset på, både i retsudvalget og ved justitsministeren, for at få klarhed om reglerne. Fra Danmarks Lærerforening er der forlydender om, at Justitsministeriet er på vej med en ny vejledning, der skal tydeliggøre reglerne, herunder bl.a. hvornår der er krav om politianmeldelse, og hvornår der kan dispenseres herfra.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
5
OK15 OG ARBEJDSTID I marts 2015 var der urafstemning om OK15-resultatet. Op til afstemningen orienterede kredsstyrelsen på møder i Hjørring og Frederikshavn om det foreliggende resultat med en opfordring til alle medlemmer om at stemme ved urafstemningen. Kredsstyrelsen bakkede op om hovedstyrelsens anbefaling af et ja til overenskomsten for de næste tre år. Urafstemningen endte med, at et flertal på 70 pct. af de afgivne stemmer sagde ja til en fornyelse af overenskomsten. På landsplan var valgdeltagelsen historisk høj med en stemmeprocent på 77 pct., og i Lærerkreds Nord nåede vi en stemmeprocent på 82 pct. Den høje stemmeprocent er et tydeligt tegn på, at medlemmerne – både på landsplan og lokalt - er meget optagede af, hvordan rammerne for undervisningen bliver, og hvordan vi sikrer lærernes muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet til gavn for folkeskolens elever. LØNSTIGNING, RET TIL 6. FERIEUGE MM. Overenskomstaftalen sikrede bl.a. reallønnen gennem generelle lønstigninger. Herudover blev der aftalt en lønstigning på ét løntrin pr. 1. april 2016 til lærere, børnehaveklasseledere, UU-vejledere, (skole)konsulenter og skolepsykologer. Løntrinnet ydes til både overenskomstansatte og tjenestemænd og er pensionsgivende til begge grupper. Hvis man som følge af den lokale løndannelse er på løntrin 45 eller højere, udmøntes lønstigningen som et kronetillæg i stedet for løntrin. Med aftalen fulgte også langt om længe en normalisering så vidt angår afholdelsen af 6. ferieuge. Fra ferieåret 2015/16 blev det således en ret at afholde 6. ferieuge på hele dage. Desuden sikrede aftalen, at ansatte ved STU/UTB omfattes af overenskomsten. Ved OK-forhandlingerne lykkedes det imidlertid ikke at opnå enighed om en ny arbejdstidsaftale. Til gengæld lykkedes det at få aftalt 15 punkter, som skal imødegå nogle af de problemer, der er opstået som følge af implementering af arbejdstidsreglerne efter Lov 409. De 15 punkter var og er dermed udtryk for, at der særskilt skal sættes fokus på, hvordan lærerne sikres arbejdsvilkår, der giver dem mulighed for at lykkes med opgaven.
6
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
FORHANDLING AF LOKALE FORSTÅELSER OG RAMMER FOR ARBEJDSTID De 15 punkter, der blev nedfældet i bilag 4 til overenskomsten, blev et vigtigt afsæt for genforhandlingerne af kredsens fælles forståelser og rammer for arbejdstid i Hjørring og Frederikshavn kommuner. Overenskomstforhandlingerne betød imidlertid også, at forhandlingerne mellem kreds og kommuner kom sent i gang. Ikke desto mindre var det vigtigt for kredsen at få indarbejdet de 15 punkter i de lokale forståelses- og planlægningsrammer. De lokale forhandlinger blev derfor afsluttet på et sent tidspunkt, hvor man allerede var langt med planlægningen af skoleåret ude på skolerne. Det sidste har givetvis været medvirkende til, at implementeringen af overenskomstens bilag 4 ude på skolerne ikke er gået gnidningsløst. Udover at få bilag 4 indarbejdet i de lokale forståelser og rammer om arbejdstid havde kredsen i forhandlingerne særligt fokus på at styrke lærernes muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen, herunder specifikt at opnå: • en bedre balance mellem krav og ressourcer • prioritering af tid til forberedelse • mulighed for en mere fleksibel afvikling af arbejdstiden I Hjørring og Frederikshavn kommuner blev der opnået enighed med forvaltningerne om, at tiden til forberedelse ikke blot er den tid, der er tilbage, når andre opgaver er løst. Tiden til forberedelse må ikke blive et residual, hverken i planlægningen eller i afviklingen af skoleåret. I den fælles forståelsesramme i Hjørring Kommune blev det præciseret, at opgaveoversigten skal være tidsfastsat indenfor 3 kategorier, og at det skal fremgå, hvor meget tid den enkelte lærer samlet set har til rådighed til forberedelse/teamsamarbejde. For at gøre opgaveoversigterne mere overskuelige blev det aftalt, at de på alle skoler skal udarbejdes i samme system (trio-web), og at alle medarbejdere skal have adgang til de relevante moduler i systemet. I den fælles planlægningsramme
for Frederikshavn Kommune lykkedes det ikke at få fastsat tidsangivelse på opgaveoversigten, da der bl.a. var uenighed om fortolkningen af punkt 3 i bilag 4. Det blev dog præciseret, at udarbejdelsen af den enkelte medarbejders opgaveoversigt skal tage udgangspunkt i konkret vurdering af omfanget af opgaverne herunder bl.a. forberedelsestiden. Med såvel Hjørring som Frederikshavn Kommune blev det endvidere aftalt, at der mellem TR og skoleleder på den enkelte skole kan indgås flekstidsaftaler, som kan bidrage til en mere fleksibel afvikling af arbejdstiden. I begge kommuner er der desuden nedsat følgegrupper, der mødes månedsvis for at følge og drøfte implementeringen af arbejdstidsbestemmelserne. Kredsen har løbende fulgt udmøntningen af de lokale rammer om arbejdstid og har i indeværende skoleår særligt haft fokus på, om man på alle skoler har fået udarbejdet opgaveoversigter, ligesom der har været fokus på opgørelsen af arbejdstiden. I Læsø Kommune blev der i foråret 2015 afholdt møde mellem kredsen og skoleleder, hvor der var enighed om at forlænge den gældende planlægningsramme for skoleåret 2015/16. LANDSDÆKKENDE OPFØLGNING PÅ DE 15 PUNKTER OM ARBEJDSTID I efteråret 2015 blev der afholdt møder i faglig klub på alle skoler. De landsdækkende møder var led i opfølgningen på, hvor langt man i kommunerne og på de enkelte skoler var kommet med implementeringen af de 15 punkter i overenskomstens bilag 4. I forlængelse af møderne blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der dannede baggrund for kommuneopdelte rapporter om opsamlingen på bilag 4. Rapporterne bekræfter billedet af, at man ude på skolerne oplever, at forberedelsestiden i en vis grad er blevet ”fredet” – fx inddrages den ikke til vikartimer o. lign. Til gengæld er der også en oplevelse af, at forberedelsestiden ikke slår til, og at man har svært ved at leve op til folkeskoleloven. Andre steder savner man en sammenhængende forberedelsestid, ligesom dialogen om opgaveoversigten mange steder har været yderst mangelfuld eller ikke-eksisterende. På TR-konferencen i december blev der i samarbejde lokaliseret to punkter, som skal være omdrejningspunktet for kredsens forhandlinger med kommunerne om fælles forståelser for det kommende skoleår: • Opgaveoversigten - indhold og proces for udarbejdelsen. • Fleksibilitet – sikre en fleksibel afvikling og en opgørelse af arbejdstiden Kredsstyrelsen har netop i skrivende stund taget hul på en ny skolerunde. Her er formålet hovedsageligt at lytte til stemningen, som den opleves på arbejdspladserne, samt gennem dialog at drøfte de centrale og lokale fagpolitiske indsatsområder.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
7
SKOLESTRUKTUR OG BESKÆFTIGELSESSITUATION
8
I såvel Hjørring som Frederikshavn havde byrådene forud for skoleåret 2015/16 vedtaget at gennemføre store ændringer i skolestrukturen. Strukturændringerne og ikke mindst de konsekvenser, som disse kunne afstedkomme bl.a. i forhold til beskæftigelsessituationen, har været et væsentligt omdrejningspunkt for kredsens arbejde især i foråret og henover sommeren 2015.
HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune var der længe tvivl om, hvor mange lærere/børnehaveklasseledere, der pr. 1. august 2015 ville blive overtallige som følge af besparelser og ændringer i skolestrukturen. Forlydender på op mod 170 færre medarbejdere på BSU-området verserede i det tidlige forår i medierne.
FREDERIKSHAVN KOMMUNE De første udmeldinger fra Frederikhavn Kommune lød på, at ændringerne i skolestrukturen kombineret med et faldende børnetal ville betyde ca. 30 færre stillinger ved kommunens skolevæsen pr. 1. august 2015. Kredsen og forvaltningen indledte på den baggrund forhandlinger, der bl.a. resulterede i, at der blev indgået aftaler om fratrædelse/pensionering for 12 lærere/ børnehaveklasseledere. Desuden blev 7 barselsorlovsstillinger indregnet, således at allerede ansatte skulle dække stillingerne. En beslutning om, at lederne fremadrettet kun skulle varetage ledelsesopgaver frigav undervisningstid og dermed yderligere plads til lærere. Fra kommunens side forventede man, at der ville ske ændringer inden skoleårets start, og man valgte derfor at udstede en ansættelsesgaranti til de få lærere, der efter forhandlingerne ellers stod til at blive afskediget på grund af arbejdsmangel. I løbet af foråret og sommeren var der helt forventeligt ansatte, der af egen fri vilje søgte andre udfordringer og dermed gav plads til de få lærere, der var omfattet af ansættelsesgarantien.
Den dystre fremtidsudsigt samt erfaringerne fra tidligere års afskedigelsesrunder betød, at kredsen forberedte sig ekstra grundligt og bl.a. søgte juridisk bistand i hovedforeningen i forhold til opgaven, der var under opsejling. Udover repræsentation i arbejdsgruppen omkring tids- og procesplan afsøgte kredsen mulighederne for at indgå aftaler om tryghedsskabende tiltag med kommunen. Eksempelvis blev der besluttet et ansættelsesstop i perioden 15. januar til 31. juli 2015. Kommunen afviste imidlertid at medvirke i tilbud om fratrædelsesaftaler eller andre tiltag, der kunne minimere antallet af lærere/børnehaveklasseledere, som skulle varsles overtallige og evt. senere påtænkt afskediget.
FORFLYTTELSER Med udsigten til en ny skolestruktur med 4 skoledistrikter var det dog uundgåeligt, at der skulle ske forflyttelser af lærere forud for skoleåret 2015/16. En spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige lærere med oplysninger om linjefag, erfaring mv. samt ønsker til fremtidigt tjenestested i prioriteret rækkefølge blev brugt som udgangspunkt for forflyttelsesrunden. Processen betød, at man fra kommunens side kunne imødekomme de fleste læreres førsteprioritet om tjenestested, og at kun ganske få blev forflyttet til en skole, som havde deres tredjeprioritet.
Henover foråret og sommeren lykkedes det at få nedbragt antallet af overtallige/påtænkt afskedigede. I første omgang ved at kredsen forhandlede frivillige fratrædelsesordninger på plads for 4 af de overtallige. På samme tid blev en besked om overtallighed tilbagetrukket. Kredsen var dog fortsat af den opfattelse, at der ikke var sagligt grundlag for at afskedige så mange lærere/børnehaveklasseledere. DLF anmodede på baggrund heraf kommunen om en forhandling, der resulterede i, at 3 konkrete opsigelser blev tilbagetrukket, ligesom der blev givet tilsagn om, at yderligere 6 påtænkte afskedigelser ikke ville blive gennemført.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
De bebudede besparelser og ændringer i skolestrukturen blev mærkbare den 20. april 2015, hvor 30 lærere/ børnehaveklasseledere fik besked om, at de var blevet udpeget som overtallige. Kredsen inviterede sammen med tillidsrepræsentanterne de overtallige til møde på UCN/Hjørring, hvor der blev orienteret om de tiltag, som kredsen og DLF kunne tilbyde i den aktuelle situation.
Figur 1. Eksisterende og lukkede skoler i Frederikshavn og Hjørring Kommune
Kredsen tog efter forhandlingerne initiativ til et fællesmøde for de resterende 14 lærere/børnehaveklasseledere, der stod til afskedigelse. På mødet orienterede Lærernes a-kasse om mulighederne for råd og vejledning i forbindelse med ledighed. Endvidere orienterede kredsen om muligheden for tilmelding til kommunens jobbank og de muligheder, det måske kunne give. I løbet af juli og august valgte 3 af de opsagte lærere at kontraopsige, da de havde fået andet job, mens det via jobbanken lykkedes andre at få stillinger eller længerevarende vikariater internt i kommunen. I september måned var der 3 lærere og 2 børnehaveklasseledere tilbage i kommunens jobbank.
FREDERIKSHAVN
Skoledistrikt Nord: Aalbæk skole, Skagen skole , Strandby skole Skoledistrikt Øst: Frydenstrandskolen, Nords tjerneskolen Skoledistrikt Vest: Bangsbostrand skole, Helda gsskolen, Gærum skole, Ravnshøj skole Skoledistrikt Syd: Sæbygårdskolen, Sæby skole , Stensnæsskolen, Hørby-Dybvad skole, Torsle v skole 10. klasse, Frederikshavn Lukkede skoler: Jerup skole, Elling skole
Hvis det medtænkes, hvor mange ledige stillinger, der i løbet af efteråret 2015 er blevet besat med nye lærere, kan det undre, at kommunen ikke turde udstede en ansættelsesgaranti til de overtallige. En sådan garanti kunne have sparet kommunen for økonomiske udgifter til fratrædelsesgodtgørelser mv., men ikke mindst kunne det have sparet de implicerede lærere/børnehaveklasseledere for den usikkerhed og de menneskelige omkostninger, der er forbundet med en afskedsproces. FORFLYTTELSER Ændringerne i skolestrukturen betød, at der sideløbende med afskedsprocessen for de overtallige, skulle ske administrative forflyttelser af medarbejdere. De nye ledelser, som skulle forestå de administrative forflyttelser, tiltrådte allerede den 1. april, mens skolerne lukkede 31. juli. Kredsen var ikke involveret i forflyttelsesprocessen, men har erfaret, at ikke alle forflyttelser er lige lykkelige. Angsten for at blive udpeget som overtallig har formentlig overskygget og gjort sit til, at mange stiltiende har accepteret forflyttelse som det mindste af to onder.
HJØRRING
Hirtshals Skoledistrikt: Hirtshals skole, Horne skole, Tornby skole Tårs skoledistrikt: Tårs skole Vrå Skoledistrikt: Vrå skole, Løkken skole Sindal Skoledistrikt: Sindal skole, Lendum skole , Bindslev skole Hjørring Nordvest: Bjergby skole, Lundergård skolen, Højene skole Hjørring Sydøst: Bagterpskolen, Muldbjergsk olen, Hjørring Skolen HNX, Hjørring Lukkede skoler: Holmegårdskolen, Kløverskole n, Astrup skole, Vrejlev-Hæstrup skole, Hundelev skole , Tversted skole.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
9
ARBEJDET I KOMMUNERNE Hjørring Kommune BUDGET 2016 Isoleret set bød budget 2016 ikke på nedskæringer på skoleområdet. Faktisk blev der afsat en ekstrapulje på 5 mio. kr. til skolerne til at imødekomme de udfordringer, som er skabt med baggrund i den ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet. Det skal dog bemærkes, at den tilførte pulje ikke fylder meget i det kæmpestore hul som to runder med skolelukninger, besparelser på inklusionsområdet og betydelige generelle nedskæringer har efterladt. Nye tal fra Danmarks Statistik peger desuden på, at skolebudgettet fra 2015 til 2016 er reduceret med 50 mio. kr., men at det kun er ca. 7 mio. kr., der kan begrundes med faldende elevtal. Endvidere kan der være grund til bekymring for årene fremover, hvor regeringens omprioriteringsbidrag venter. I budgetprocessen afgav kredsen høringssvar i MED-systemet og lagde samtidig pres på forhandlingerne ved at skrive til samtlige byrådsmedlemmer. Selvom der ikke var tegn på besparelser på skoleområdet, var det vigtigt for kredsstyrelsen at minde politikerne om, at de forudgående år havde budt på store nedskæringer på skoleområdet. I brevet gjorde kredsstyrelsen endnu engang opmærksom på den aktuelle situation på kommunens folkeskoler, der som følge af underfinansieret skolereform, gentagne ændringer af skolestrukturen og besparelser på inklusionsområdet oplever et stadigt stigende pres på arbejdsmiljøet. Med vedtagelsen af budgettet lykkedes det som nævnt at få tilgodeset skoleområdet med ekstra 5 mio. kr. KONVERTERING AF UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Kredsen har også lokalt forfulgt foreningens dagsorden om konvertering af den understøttende undervisning til to-lærer timer og har gennem MED-systemet og det politiske niveau søgt indflydelse gennem hele forløbet - fx ved foretræde for BSU-udvalget. Det endte til stor tilfredsstillelse med, at byrådet vedtog, at skolerne nu selv kan vælge at konvertere timerne. Det giver efter kredsens opfattelse mulighed for at afkorte elevernes lange skoledage samtidig med en sikring af kvaliteten i undervisningen. Efterfølgende har det vist sig, at skolebuskørslen kan stå i vejen for, om skolerne reelt har mulighed for at konvertere timerne. Det er beklageligt, for så er man jo lige vidt.
10
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
Frederikshavn Kommune BUDGET 2016 Børne- og ungdomsudvalgets budget bliver i 2016 beskåret med rundt regnet 9 millioner kroner, men budgetreduktionerne ser ikke for nuværende ud til at påvirke skolerne yderligere. Tal fra Danmarks Statistik tyder dog samtidig på, at kommunens budgetterede udgifter til folkeskolen er reduceret med 21 mio. kr., og at kun 5,5 mio. kr. kan begrundes med færre elever i folkeskolen. Kredsen har igennem bl.a. udtalelser, høringssvar, skolepolitiske møder og formelle og uformelle møder med kommunalpolitikere forsøgt at påvirke Børne- og ungdomsudvalget og byrådets politiske prioriteringer og beslutninger. Kredsen har i den forbindelse påpeget, at de store strukturændringer og nedskæringer på skoleområdet har sat arbejdsmiljøet på skolerne under voldsomt pres. Af positive ting kan nævnes, at byrådet i bemærkningerne til budget fik indskrevet, at der i de kommende år skal skabes økonomisk luft til, at medarbejderne gives mulighed for at få efter/- videreuddannelse. Desuden blev der i budgetbevillingerne afsat en pulje på 1 mio. kr. til ekstraordinær indsats i forhold til medarbejderne indenfor Bæredygtigt Børneområde. Pengene er stadig til politisk behandling, og det er derfor endnu uvist, hvorledes puljen endelig udmøntes.
forhandlingerne og resultaterne, og sidstnævnte er derfor et fokuspunkt i de forestående lokallønsforhandlinger i 2016. Det er kredsens opfattelse, at langt de fleste af de i alt 22 forhandlinger forløb tilfredsstillende, og samlet set lykkedes det kredsen at få forhandlet ca. 900.000 kr. hjem til 220 lærere, konsulenter, skolepsykologer og UU-vejledere. ARBEJDET I MED-SYSTEMET På dagsordenerne og i arbejdet i CenterMED Børn og Skole har der været ekstra stor bevågenhed omkring det stadigt stigende pres på arbejdsmiljøet, som medarbejderne oplever ude på institutionerne. Situationen fik i juni 2015 medarbejdersiden i MED-udvalget til at sende en udtalelse til medlemmerne af BUU, hvoraf bl.a. fremgik: ”Arbejdsmiljøet på centrets institutioner er under pres, og rigtig mange medarbejdere udtrykker en dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til, fordi man ikke har tid til at løfte arbejdsopgaverne tilfredsstillende. Vi har omstruktureret, effektiviseret og tænkt positive tanker. Men de store strukturændringer (Bæredygtigt Børneområde) og store besparelser har givet en væsentlig større arbejdsmængde, et generelt tidspres i dagligdagen og en oplevelse af uklarhed i krav og rammer. Elementer som alle bidrager til en forringelse af arbejdsglæden og kvaliteten i arbejdet.”
LOKALLØNSFORHANDLINGER Direktionen i Frederikshavn Kommune besluttede forud for budgetåret 2015, at 0,5 % af det tildelte lønbudget skulle bruges til lokalløn. På skoleområdet skulle de konkrete forhandlinger om udmøntningen af lokalløn ske mellem lærerkredsen og de enkelte skoleledere. Kredsens forhandlingsudvalg lagde både forud for og under selve forhandlingerne et stort arbejde i processen. Dels skulle der aftales mødetidspunkter og udfærdiges konkrete forhandlingsoplæg, der kunne sammenkæde kommunens kriterier med kredsens og hovedforeningens lønpolitik, dernæst skulle der afholdes forhandlinger med samtlige skoleledere, og endelig skulle der laves referater fra forhandlingerne.
Læsø Kommune
Forhandlingerne var desuden besværliggjort af, at lederne stod midt i en administrativ forflyttelse både af dem selv og lærerne. Det betød, at det var vanskeligt for tillidsrepræsentanterne at få afholdt forberedende møder i faglig klub, ligesom det var besværligt at finde mødetidspunkter for forhandlingerne før sommerferien. De sidste forhandlinger var derfor først færdige medio september. Den pressede tidsplan skabte også problemer i forhold til at få meldt forhandlingsresultaterne ud til medlemmerne. Kredsen ønsker åbenhed omkring
Kredsen deltog den 10. oktober 2015 i faglig klubmøde på Læsø Skole, hvor de mange udfordringer, som også lærerne på Læsø møder i hverdagen, var på dagsordenen. Temaer som fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, opgaveoversigten og ny organisering af skoledagen fylder meget, og kredsen følger og drøfter i tæt samarbejde med skolens tillidsrepræsentant, hvordan udfordringerne bedst håndteres. Kredsens konsulenter har herudover gæstet øen et par gange i forbindelse med personlig sagsbehandling.
Som det mest gennemgribende nye tiltag har kredsens medlemmer i CenterMED-udvalget bl.a. været med til at få vedtaget og igangsat arbejdet med social kapital som omdrejningspunkt i arbejdsmiljøarbejdet og få omorganisering af undervisningen og inklusionsindsatsen af tosprogede på dagsordenen.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016 11
TILLIDSREPRÆSENTANTER Tillidsrepræsentanternes indsats er mere end nogensinde før afgørende i foreningens kamp for medlemmernes arbejdsvilkår. I en tid, hvor det er mere end vanskeligt at få aftaler igennem ved det centrale bord, stiger presset helt ude på den enkelte arbejdsplads. Derfor er et af foreningens indsatsområder helt naturligt at skabe gode rammer for de tillidsvalgte på arbejdspladserne. På kredsniveau udmøntes det primært i månedlige TR-møder og i det daglige tætte samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Men der bliver også arbejdet på andre områder. NY TR-UDDANNELSE Foreningens TR-uddannelse er set i ovenstående lys blevet tilpasset så den matcher de krav, der stilles til tillidsrepræsentanterne. Udover en faglig platform med det gældende regelgrundlag for tillidsrepræsentantens virke, bliver der nu også lagt vægt på det stratetiske og politiske arbejde. Kredsene er desuden blevet mere involveret i uddannelsen og skal således klæde de nye tillidsrepræsentanter på forud for hvert modul. De erfarne tillidsrepræsentanter bliver også tilbudt ”efteruddannelse”, så de nye elementer af uddannelsen bliver forankret i hele organisationen. TR-KONFERENCE Kredsen afholdt i november en tredages TR-konference, hvor der særligt var fokus på kredsens strategiske arbejde, og hvor et af formålene bl.a. var at skabe indsigt og involvere tillidsrepræsentanterne i foreningens fagpolitiske strategi. Derudover blev der også sat fokus på arbejdstidsreglerne, skoledagens organisering samt sammenhængen mellem arbejdstid og arbejdsmiljø. Sidstnævnte ved lektor Henrik Lund fra Roskilde Universitet, som ud fra studier af, hvordan de nye arbejdstidsregler påvirker lærernes arbejdsmiljø, gav sine bud på hvilke faktorer, der stresser, og hvad der kan gøres for at mindske arbejdspresset. En af pointerne var, at vores grundrytme er afgørende for vores psyke. Derfor bør vi fremme rytmer i arbejdet og reducere afbrydelser og forstyrrelser,
12
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
der forhindrer arbejdsflow. Henrik Lund understregede endvidere det vigtige i fællesskabet og tiden til at være social og advarede i den forbindelse imod diverse selvhjælpsteknikker og individuel ansvarliggørelse som et ”quickfix” på de komplekse problemer, der eksisterer på skolen som arbejdsplads. NY SKOLESTRUKTUR – NY TR-STRUKTUR Som følge af ny skolestruktur blev der i både Hjørring og Frederikshavn kommuner forhandlet ny TR-struktur. I Hjørring blev kredsen og kommunen relativt hurtigt enige om at fortsætte som tidligere med en tillidsrepræsentant på hvert undervisningssted dog med undtagelse af den nye specialskole Hjørring Skolen, som har tre tillidsrepræsentanter til fem afdelinger.
I Frederikshavn blev TR-strukturen derimod først fastlagt efter et meget langt forhandlingsforløb. Kommunens udspil var, at der samlet set kun skulle være fire tillidsrepræsentanter – én i hvert af de fire nye skoledistrikter. Et udspil som kredsen på ingen måde kunne acceptere. Et langt og sejt forhandlingsforløb endte med en aftale om i alt 10 tillidsrepræsentanter, hvoraf 4 varetager funktionen på to arbejdspladser. Kredsen lykkedes i forbindelse med implementeringen af ny arbejdstid og Bæredygtigt Børneområde i Frederikshavn at få aftalt et tættere samarbejde mellem kommunens skole- og afdelingsledere og tillidsrepræsentanter i form af fast møderække to gange om året. Møderne ledes af forvaltningschef og FTR og har til formål at skabe god dialog og at bibringe en fælles forståelse for løsning af arbejdstid- og arbejdsmiljøproblematikker. I skrivende stund har der været afholdt to møder, hvor den fælles planlægningsramme, dialogen mellem medarbejdere og ledere, organisering/ planlægning af arbejdsdagen, social kapital, ledelsesrollen, og fleksibilitet/tilstedeværelse har været programsatte temaer.
Grundet ny skolestruktur blev der afholdt ekstraordinært TR-valg for en ét-årig periode, hvilket medførte seks nye tillidsrepræsentanter, som på nuværende tidspunkt er halvvejs i TR-uddannelsen. Strukturændringerne får ingen betydning for funktionen som fællestillidsrepræsentant, idet der fortsat skal udpeges en sådan i både Hjørring og Frederikshavn Kommune.
Tillidsrepræ sentanterne var i novembe hvor bl.a. He r samlet til ko nrik Lund fra nference på Roskilde Univ arbejdspress Skarrildhus, ersitet gav no et ude på skol gle bud på, hv erne kan min ordan dskes.
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
13
KREDSSTYRELSE OG ORGANISATION Kredsstyrelsens arbejde foregår dels på kredsstyrelsesmøder og dels i kommuneopdelte teams for henholdsvis Hjørring og Frederikshavn/Læsø. Herudover deltager kredsstyrelsen i det forpligtende samarbejde med de øvrige kredse i regionen. ROKERINGER I KREDSSTYRELSEN Det forgangne år har været præget af rokeringer i kredsstyrelsen bl.a. som følge af, at to kredsstyrelsesmedlemmer i perioden har fået ansættelse udenfor DLF’s område. Gitte Lilholt, Vrå Skole forlod ved årsskiftet 2014/15 kredsstyrelsesarbejdet til fordel for en stilling ved Europaskolen i Bruxelles. Det betød, at 1. suppleant Henrik Nielsen, Torslev Skole tiltrådte kredsstyrelsen pr. 1. januar 2015. Thomas Meng, Sæby Skole blev pr. 1. august 2015 ansat ved Clio-online og forlod dermed kredsstyrelsen. Mikkel Vest, SpVV ønskede imidlertid ikke som 2. suppleant at indtræde i kredsstyrelsesarbejdet. Kredsstyrelsen indkaldte derfor til ekstraordinær generalforsamling den 24. august på UCN/Hjørring, hvor Lars Bidstrup, Muldbjergskolen blev valgt til kredsstyrelsen. Udskiftningerne i kredsstyrelsen har også betydet rokeringer på de interne poster i perioden. Næstformand og kasserer Tom Kærgaard Nielsen overtog posten som fællestillidsrepræsentant i Hjørring Kommune efter Gitte Lilholt og videregav ved samme lejlighed rollen som kasserer til Anne Dahl-Hansen, Aalbæk skole. NY ARBEJDSFORDELING I SAGSBEHANDLINGEN For at sikre et højt niveau i kredsens medlemsservice blev der i årets løb ændret i arbejdsfordelingen mellem kredsens konsulenter. Ændringen betød, at medlemmer ved henvendelse til kredsen bliver henvist til den af konsulenterne, der varetager sagsbehandlingen i den pågældende kommune, medlemmet er ansat eller har bopæl i. Solveig Larsen varetager sagsbehandlingen for medlemmer tilknyttet Hjørring Kommune, mens Bo Nielsen står for sagsbehandlingen for medlemmer i Frederikshavn/ Læsø Kommune. Den ny arbejdsfordeling kan desuden medvirke til et endnu tættere samarbejde mellem kredsens konsulenter og fællestillidsrepræsentant og tillidsrepræsentanter i de enkelte kommuner.
14
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
Kredsstyrelsen, januar 2016 (nederst fra venstre mod højre): Tina Thomsen, Tom Kærgaard, Anne Dahl-Hansen, Henrik Nielsen, Mads Christensen, Lars Bidstrup og Lars Busk Hansen.
KREDSFORMAND GENVALGT TIL HOVEDSTYRELSEN Efteråret 2015 bød på valg til hovedstyrelsen i DLF for de kommende fire år. Kredsformanden genopstillede til posten med en enig kredsstyrelse bag sig og endte som stemmesluger med 33.184 personlige stemmer på landsplan. Kredsformandens medlemskab af hovedstyrelsen betyder bl.a., at kredsstyrelsen løbende bliver opdateret om hovedstyrelsens aktiviteter, hvilket har givet et godt fundament for kredsstyrelsens drøftelse af aktuelle foreningspolitiske spørgsmål samt udvikling og beslutning om politiske tiltag lokalt. MEDLEMSAKTIVITETER Lærervolley blev traditionen tro afholdt i samarbejde med Midtvendsyssels Lærerkreds. Stævnet blev afholdt den 10. april i Sindal Hallen. Efter et par år med nytårstaffel blev der igen afholdt fagpolitisk julefrokost. Denne gang den 14. december på Hotel Scandic Reef i Frederikshavn. Skuespiller og foredragsholder Brian Hansen gav de mere end 200 fremmødte et underholdende oplæg med mange eksempler på, hvordan humor spiller ind og har afgørende betydning for arbejdsglæde i hverdagen. MEDLEMSKOMMUNIKATION OG –INFORMATION Kredsen har i årets løb udgivet et enkelt kredsblad, mens der siden sidste års generalforsamling og frem til denne beretnings afslutning er udsendt 12 nyhedsbreve. Brian Hansen underholdt ved fagpolitisk julefrokost på Hotel Scandic Reef i Frederikshavn
SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2016
15
GENErALFOrrSAMLING FO
Lærerkreds Nord afholder ordinær generalforsamling torsdag den 17. marts kl. 17.30 på UCN, Hjørring (festsalen) med efterfølgende spisning. FORELØBIG DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Indkomne forslag: • Ændring af kredsens vedtægter 5. Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer samt økonomisk ramme for løn m.v. til ansatte i kredsen 6. Budget, fastsættelse af kontingent 7. Udpegning af ekstern revisor for det følgende kalenderår 8. Valg 9. Eventuelt Forslag, der ønskes på dagsordenen, skal foreligge skriftligt hos kredsformand Lars Busk Hansen, Amtmandstoften 4, 9800 Hjørring, senest mandag den 7. marts. marts
BUSKØRSEL: Der arrangeres buskørsel fra Skagen via Frederikshavn og Sindal, samt fra Sæby via Tårs og Østervrå. Der vil være mulighed for påstigning de nævnte steder. Endelig buskøreplan udsendes til skolerne op til generalforsamlingen.
Tilmelding til spisning/buskørsel skal ske til skolens tillidsrepræsentant eller til kredskontoret på tlf. 98 92 36 88 eller 159@dlf.org senest mandag den 7. marts.