Dus med duerne En byboer som jeg har næsten med sikkerhed tænkt sit om duerne på Storetorv og andre offentlige pladser i Midtbyen, men det er nok de færreste, der har mødt de grågrønne superflyvere ansigt til ansigt. Det fik jeg mulighed for, da jeg besøgte Christian Lund Andersen, der udover at være kroejer også er ambitiøs udøver inden for brevduesporten Af Laura Lokdam
M
orgenduggen er dårligt lettet i Ans by, men hos Christian Lund Andersens duer er dagen allerede godt i gang og fra det sortmalede træhus i haven lyder oohuhh, duernes helt særegne lyd, som en konstant brummen, kun afbrudt af lyden af vingeslag. På afstand er der ikke den store forskel på dem og de duer, der holder til på Store Torv, men træder du først ind i brevduernes verden, vil du hurtigt opdage, at der er en livstil til forskel.
bade står i skarp kontrast til den skæbne, der venter duerne, hvis de ikke præsterer i konkurrencerne. ”Det er jo lidt hårdt, det er det da, men det er nødvendigt, hvis man vil vinde, for der skal være plads til de nye”, siger Christian Det er ifølge Christian dét, der adskiller en professionel fra en amatør, at man ikke falder i den fælde, hvor man begynder at synes, det er synd for duerne. Aflivning er nødvendig, for duerne kan ikke bare lukkes ud, en brevdue vil nemlig altid flyve hjem, lige meget hvor man sætter den ud henne. Han har dog ikke helt kunne holde sig fra at navngive de bedste flyvere i flokken, og da en af hans favoritter kom hjem efter 7 uger hjem-
Bag duernes linjer Da jeg træder ind på duernes hjemmebane, bliver jeg mødt af lugt, der mest af alt minder mig om en blanding af surhed, tørhed og støv. Lidt ligesom den lugt, der møder dig, når du træder ind i en hønsegård. På mange måder minder duen faktisk om hønen. De har samme måde at vende hovedet til siden på, for at stirre på dig med deres rødgule øjne. De er meget nysgerrige, de små kræ, men alligevel, så tør de ikke helt nærme sig denne underlige store, skjorteklædte skabning, der har taget sig den frihed at træde ind på deres territorium. Duernes territorium tæller to sorte træhuse, der tilsammen udgør arealet for en mindre sommerhus. Langt fra en uddød sport Der er i øjeblikket omkring 120.000 brevduer i Danmark. 150 af dem bor hos Christian Lund Andersen i Ans by en times kørsel udenfor Århus. Med sine knap tre år i sporten er Christian Lund Andersen et forholdsvis nyt navn på ranglisterne, ikke desto mindre har han allerede deltaget i store konkurrencer verden over. Faktisk har de været så langt væk som til Afrika og Belgien, to store store nationer inden for brevduesporten. Udover de mange udenlandske stævner, flyver duerne jævnligt træningsture for at holde kampformen ved lige. På et kort i kælderen har Christian sat en knappenål for hver destination, som hjælper ham med at holde overblik over de forskellige ruter. Det går hurtigt op for mig, at brevduen ikke blot af en tam udgave af en strøgfugl. Hver enkel due er en videnskab med en stamtavle på længde med en racekat, ud fra hvilken navne på både forældre, bedsteforældre og endda onkler og tanter fremgår. Netop disse informationer er vigtige at holde styr på, fortæller Christian, for sidder man inde med en due med rigtige stamtavle, kan man sælge den videre til summer, der løber op i 2,5 mio. kr., generne er nemlig det, der afgører, om en due er god eller ej. En krævende livsstil Pasning af brevduer handler ikke bare om foder, rent vand og udskiftning af bundlag. Christians gøremål i løbet af en uge med duerne tæller blanding af specialfoder, motionering af duerne, et ugentligt bad, medicinering, vitaminer og klargøring til stævner. En nødvendighed, hvis man vil nå til tops som brevdueentusiast. For Christian er de 2-3 timer, han i gennemsnit bruger hos duerne hver dag et pusterum fra en til tiden stresset hverdag som daglig leder af Kongensbro Kro
mefra, var der da en hvis glæde og letteste ved genforeningen. Tammere end en kanariefugl At denne skulle blive dagen, hvor jeg stod med en levende due i hænder, det var ikke ligefrem det, jeg havde forventet, da jeg satte mig ind i bilen i morges og drog vestpå. Da jeg havde fået forklaret, hvordan man holder en due rigtig, var det en overraskende blød, varm og rolig skabning, jeg fik i hænderne. Igen måtte jeg glemme alt om at sammenligne brevduer og byduer, selvom de begge stammer fra klippeduen, så mindede duen i mine hænder mig i det øjeblik mere om nymfeparakitten hjemme i mit barndomshjem, endog en tam version, skulle man måske tilføje k
.
”Det er jo lidt hårdt, det er det da, men det er nødvendigt, hvis man vil vinde, for der skal være plads til de nye” Christian Lund Andersen
Selvom forholdet er professionelt, nusses der alligevel lidt om duerne, fx med ugentlige bade. Foto: Laura Lokdam
”Jeg kunne da godt lade være med at gøre så meget ved det, men det er jo svært, når man har ambitioner som jeg,” siger Christian. Da han i sin tid startede med at opdrætte duer, grinede hans venner af ham, men efterhånden er ”drengene”, som han kalder dem, blevet mere støttende, og de har da også alle lagt sponsorater ind på de duer, der i dette øjeblik er på vej fra Göttingen i Tyskland tilbage til Ålborg ved et af årets største begivenheder blandt brevdueentusiaster. Et historisk vingesus At man overhovedet kalder brevduer for brevduer er et levn fra krigstiden, hvor man brugte duerne til at sende beskeder frem og tilbage over fjendens linjer. Fuglene har bevaret evnen til at flyve langt og præcist, men i dag er det ruten og ikke budskabet, der er i fokus. Ikke plads til blødsødenhed Den kærlige behandling med specialfoder og ugentlige skum-
”Jeg kunne da godt lade være med at gøre så meget ved det, men det er jo svært, når man har ambitioner som jeg,” Christian Lund Andersen
Det ugentlige bad er en kær tradition hos duerne, der farer frem fra alle hjørner ved lyder af vandet, der langsomt fylder baljerne og opløser badesaltet. Foto: Laura Lokdam
I et kort glimt kan man med lidt god vilje se ligheder mellem duen og dens lidt mere adrĂŚtte slĂŚgtning, kolibrien. Foto: Laura Lokdam
”Det der kendetegner en god due, det er, at selv når den har en krise, så kommer den hjem”
Christian Lund Andersen
Hvis man ser bort fra gitteret, kunne man narres til at tro, at vi her ser på et sommerhus, endda et ganske fornemt et af slagsen, men nej, her bor den del af Christians duer, der enten er unger eller aktive. Prisen er undertegnede bekendt, men svoret hemmeligholdt. Foto: Laura Lokdam
Et par hurtige om duer: - En brevdue kan finde hjem fra en afstand på op til 1100 km. - 2,5 mio. Kr blev en brevdue engang solgt videre til i Belgien, det er ikke den eneste gang, det er sket - Der findes omkring 120.000 brevduer i Danmark og ca. 1600 medlemmer i div. brevdueforeninger - De to største nationer inden for brevduesport er Belgium og Holland