Netværk
- for den attraktive arbejdsplads


Der er mange myter og halve sandheder om, hvilke tiltag der betyder noget, når organisationer ønsker at tiltrække og tilknytte medarbejdere. Faktum er, at fremskrivninger viser, at der i 2030 kommer til at mangle 90.000 personer på det danske arbejdsmarked. Det er et problem, der rammer både den offentlige såvel som den private sektor.
Løsningen på problemet kræver nye perspektiver og nye handlinger. Ellers vil der om få år være så massive udfordringer med arbejdskraft, at det offentlige ikke længere kan levere på helt basale velfærdsområder inden for sundhed, skole, dagtilbud og ældrepleje. Og det private går glip af vigtig omsætning – allerede i år overstiger den manglende omsætning et trecifret milliardbeløb.
I dette netværk arbejder vi både med de nyeste erfaringer fra praksis og den bedste viden fra forskning. Fokus er på, hvad der karakteriserer den attraktive offentlige arbejdsplads, og du får redskaberne til at gå strategisk målrettet til tiltrækning, tilknytning og tilpasning. Det betyder i praksis:
• Tiltrækning: Hvad kan vi gøre for at tiltrække nye ansatte, der aktivt vælger vores organisation til?
• Tilknytning: Hvad kan vi gøre for, at eksisterende ansatte knytter sig til vores organisation og ønsker at blive?
• Tilpasning: Hvad kan vi gøre for at udvide arbejdsstyrken eller reducere behovet for arbejdskraft?
Der findes ingen lette genveje til at skabe en attraktiv arbejdsplads. Derfor har vi i LEAD udviklet helhedsmodellen for den attraktive arbejdsplads. Modellen består af de 15 forskningsbaserede faktorer, der har størst betydning for din organisations evne til at tiltrække og tilknytte medarbejdere.
Arbejdet i dette netværk centrerer sig primært om helhedsmodellen for den attraktive arbejdsplads, men inddrager også helhedsmodellen for den nyskabende arbejdsplads. Den viser, hvilke nyskabende aktiviteter du kan sætte i gang for udvide arbejdsudbuddet eller reducere behovet for arbejdskraft.
Netværket henvender sig til dig, der er leder i den offentlige eller private sektor og har strategisk ansvar for tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Det kan fx være øverste leder i organisationen eller HR-chefen. Netværket henvender sig dog også til andre, som beskæftiger sig med tiltrækning og tilknytning af medarbejdere i praksis, fx HR- eller organisationskonsulenter.
Netværket strækker sig over et år, og vi mødes i LEADs lokaler på Overgaden Oven Vandet 10, 2. sal i København K.
Præmissen for netværket er, at vi ved at samarbejde og udveksle erfaringer på tværs af sektorer, kan lave løsninger, der kommer alle deltagere i netværket til gode.
Som medlem af netværket er du med til at designe og samskabe forløbet. Du bliver jævnligt spurgt ind til, hvad du er optaget af, så vi sikrer, at indholdet i netværket hele tiden er så relevant og aktuelt for dig som overhovedet muligt.
Ved at deltage i netværket får du viden om og erfaringer med, hvordan du:
• Arbejder strategisk med at skabe en attraktiv arbejdsplads med afsætning i helhedsmodellerne for den attraktive og nytænkende arbejdsplads
• Kortlægger, hvilke indsatsområder I skal arbejde med i jeres organisation for at fremme den attraktive arbejdsplads
• Bruger viden om god ledelse til at sikre retning og en fælles forståelse for indsatsen med at styrke den attraktive arbejdsplads
• Drager læring fra praksiseksempler til at nytænke, hvordan vi udvider arbejdsstyrken eller reducerer behovet for arbejdskraft
De præcise undervisere og eksperter i netværket kommer til at afhænge af det faglige indhold, vi lægger os fast på sammen med dig. Uafhængigt af netværkets indhold styres og faciliteres det dog af Kim Martin Nielsen.
Kim har mere end 20 års erfaring som coach, konsulent og underviser inden for en række områder – med ledelse og professionelle samtaler som omdrejningspunktet. Kim spidskompetence er ledelsesudvikling, executive coaching og udvikling af højtydende ledergrupper.
Anne-Birgitte Albrectsen er områdedirektør i LEAD og har mere end 30 års erfaring som leder fra bl.a. Udenrigsministeriet, Lego og FN.
I FN har hun bl.a. været med til at udvikle Verdensmålene. Anne-Birgitte interesserer sig særligt for kultur, inklusion, ligestilling, DEI og samfundsansvar – og er flere gange af internationale autoriteter på feltet blevet kåret som en af verdens førende kapaciteter.
I mere end 15 år har Claus været blandt landets førende ledelses- og organisationskonsulenter, og han rådgiver, uddanner og udvikler ledere og topledere i både den offentlige og private sektor. Claus er desuden forfatter til en række toneangivende ledelsesbøger som ”Effektive ledergrupper”, ”Ledelsespsykologi”, ”Magt i organisationer” og ”Følelser i ledelse”. Claus har en baggrund som professor MSO i ledelses- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet og er medstifter og faglige direktør i LEAD.
Christian Nyvang Qvick er partner i LEAD, talent-100 i Børsen og forfatter til flere populære ledelsesbøger, senest ”Er der nogen hjemme i strategihuset?” og ”Visionsledelse”. Christian er en af landets fremmeste konsulenter inden for arbejdet med missioner, visioner, værdier og strategier i offentlige organisationer. Christian fungerer både som underviser, rådgiver og konsulent.
Netværket strækker sig over pt. over et år. Året inkluderer fire møder i netværket.
Møderne foregå i LEADs egne lokaler på Overgaden Oven Vandet 10, 2. sal i København K. fra kl. 10.00-16.00
Prisen pr. deltager er 19.000,- ekskl. moms. Hvis du ønsker at deltage som del af en gruppe, laver vi en følles pris for jer, som afhænger af, hvor mange I deltager.
Igennem de mere end ti år, som LEAD har eksisteret, har vi haft vores daglige gang på direktionsgangene i både den offentlige og private sektor. I dag samarbejder vi med ledere på alle niveauer i begge sektorer. Vi tør derfor godt garantere for, at netværkets undervisere har et tårnhøjt faglige niveau, der kombinerer indgående viden om ledelse med førende viden fra forskningens verden.
LEAD er et multifagligt konsulenthus, der arbejder for at løfte mennesker og organisationer til næste niveau, så de kan gøre en forskel for andre og for det samfund, vi alle er en del af.
VI arbejder i stærke partnerskaber med vores kunder og samarbejdspartnere om at skabe bedre, balancerede og betydningsfulde resultater. Ønsket er, at vi opbygger kapacitet hos dem, vi arbejder sammen med, så vi over tid overflødiggør os selv i samarbejdet.
Denne tilgang med at opbygge stærke partnerskaber og overflødiggøre os selv i samarbejdet over tid går igen i netværket. Kongstanken i netværket er nemlig, at kvaliteten af den viden, vi skaber, afhænger af alle os, der deltager. Vi kan holde på vores viden og suboptimere hos os selv, eller vi kan mødes, dele ud og inspirere, så vi kan løfte hele den offentlige sektor sammen.
Men det kræver, at vi har et trygt, fortroligt og videnstungt rum, hvor vi kan mødes. En god løsning er vores netværk for den attraktive arbejdsplads.
Sammen løfter vi mennesker og organisationer til næste niveau, så de kan gøre en forskel for andre og samfundet.
Kontakt os
Telefonnummer: +45 5337 6000
Mail: kontakt@lead.eu
Besøg os LEAD - Enter next level
Vestergade 43 8000 Aarhus C
Overgade Oven Vandet 10, 2. & 3. sal 1415 København K