4.5 Dokumentation og læring

oprindelige søjle i tilfælde af, at indsatsen stopper – for at forhindre, at de søger væk i slutningen af projektet.

Uanset hvordan medarbejdere rekrutteres til indsatsen, ser vi en fordel i at etablere en fælles faglig forståelse/diskurs til det helhedsorienterede arbejde, der skal udføres, f.eks. i form af særlige metoder, såsom samtaleteknikker, redskaber til udredning, retningslinjer for samarbejde med resten af kommunen osv. Man kan f.eks. udarbejde en metodemanual i stil med den, som Gladsaxe kommune har lavet. Den indeholder en beskrivelse af målgruppe, teamets mål og mandat og de principper, som temaet arbejder ud fra. En sådan metodemanual sikrer dels en ensartet anvendelse af de grundlæggende principper for indsatsen, men giver også medarbejderne en fælles identitet, der kan være vigtig for deres motivation og vedholdenhed.

CASE:

Gladsaxe Kommunes helhedsindsats forbedrer det interne og eksterne samarbejde i kommunen

Med støtte fra A.P. Møller Fonden har Gladsaxe Kommune udviklet og implementeret en helhedsindsats for udsatte familier i kommunen. Indsatsen bygger på ønsket om tidlig opsporing og forebyggelse og er organiseret som et tæt samarbejde mellem Familieafdelingen og Jobcenteret. På trods af indledningsvise samarbejdsudfordringer, har kommunens medarbejdere opnået et bedre kendskab og en fælles forståelse, både for familiernes komplekse problematikker, samt for kommunes andre afdelinger og fordelene ved at arbejde tværfagligt. Den helhedsorienterede indsats har ikke blot styrket det interne samarbejde, men ligeledes styrket kommunens samarbejde med eksterne partnere. Herudover viser en evaluering af indsatsen, at både de voksne og børnenes trivsel er forbedret, samt at særligt mødrenes kontakt til arbejdsmarkedet er forbedret. Læs hele VIVE og Oxford Researchs evaluering her: https://oxfordresearch.dk/publications/helhedsindsats-for-udsatte-familier-virkninger-og-erfaringer-med-indsats-i-gladsaxe-kommune-2016-2019/

Det er et gennemgående tema, at kommunerne har svært ved at dokumentere indsatserne – særligt ift. slutbrugerresultaterne og de evt. økonomiske gevinster. Konsekvensen af dette er, at potentielt lovende indsatser lukkes og at kommunerne ikke kan lære om og revidere deres indsatser, så de får bedre resultater. Der kan heller ikke afsættes midler til indsatserne, når man ikke kan sandsynliggøre eller dokumentere de økonomiske gevinster. Vores klare anbefaling er derfor, at evaluering, dokumentation og læring tænkes ind i designet af indsatsen fra starten af, og at der fokuseres skarpt på kommunens vidensbehov. Det er oftest lettest at dokumentere det uvæsentlige, hvilket bør undgås, da det blot bebyrder og frustrerer medarbejderne uden at skabe det nødvendige datagrundlag for systematisk læring og udvikling af indsatsen. Vi anbefaler et evalueringsdesign, der tager højde for målgruppens ofte meget begrænsede og langsomme udvikling via et adækvat progressionsmålingsredskab, således, at der kan måles resultater, selvom målgruppen ikke når de hårde slutmål (fx job, uddannelse mm.). Ligeledes anbefaler vi, at der im-