opdatering Årbog for Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum 2015
opdatering Årbog for Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum 2015 © Forfatterne, Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum 2016 Redaktion: Christian Ringskou og Tine Lorange Korrektur: Harriet Ludvigsen Grafisk tilrettelæggelse: Tine Lorange Fotos og illustrationer: med mindre andet er angivet ved de enkelte fotos og illustrationer tilhører billedmaterialet i denne bog Museet for Varde By og Omegn, RingkøbingSkjern Museum eller Arkæologi Vestjylland Alle kort, Danmarks Højdemodel og ortofotos: ©Geodatastyrelsen Skrift: Myriad Pro Papir: 130g Silk Omslag: 250g Arktika Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern ISBN 978-87-89834-94-8 ISSN 1903-9581
Kære Læser! Velkommen til endnu en årbog fra Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn. Der er de seneste år kommet forskellige kommentarer til årbogens tykkelse og vægt. Nogle læsere bemærker, at nu må den ikke blive tykkere, for så bliver den uhåndterlig. Og de, der skal sende årbogen med posten, bemærker, at det efterhånden bliver en bekostelig affære at putte den i postkassen. Så en slankekur har været ønsket fra flere sider. Men præcis som med os dødelige, er slankekure lette at beslutte men svære at gennemføre. Og selvom vi egentlig havde besluttet, at vi ville blive lidt tyndere i år, ender årbogen alligevel på stort set samme sidetal som sidste år. Det er således ikke viljen, der mangler. Men når nu der produceres så meget ny viden i løbet af et år; og når nu vi har så mange dygtige medarbejdere med lyst til at formidle den viden, de skaber, så skulle redaktionen af denne årbog da også være nogle skarn, hvis ikke de lod de gode artikler trykke. For årbogens formål er, at give et billede af bredden i det arbejde, der foregår på de to museer. Og den bredde er stor. Alene i denne årbog når vi fra paven i Rom til rakkerne i Vestjylland. Og tidsmæssigt fra stenalder til nutid. De arkæologiske artikler i år handler om: Den vestligste dysse i Danmark; Jernalderofringerne i Dejbjerg Præstegårdsmose; De store udgravninger ved Broeng og Kærgård; Udgravningen af skelletter på Torvet i Varde; Fundet af et paveligt segl på en mark ved Hodde og endelig undersøgelserne forud for etablering af det 53 kilometer lange landkabel, der skal føre strøm fra havvindmøllerne på Horns Rev 3. Og naturligvis er der også den årlige oversigt over, hvad og hvor der i øvrigt er lavet udgravninger
i de to kommuner. Fra den arkæologiske formidling er der en artikel om et modeshow med jernalderdragter på Nymindegab Museum. På nyere tids-området fylder Anden Verdenskrig også godt denne gang. Der er artikler om Hitlers V-1- og V-2-raketter, om bombeflyene over Vestjylland, om De Hvide Busser og om minerydningen efter krigen. De tre sidstnævnte har alle relation til udstillinger: Bombeflyene over Vestjylland er emnet for en stor udstilling på Ringkøbing Museum; De Hvide Busser er emnet for en stor udstilling på Nationalmuseet, og artiklen giver en vestjysk vinkel på denne historie. Endelig er minerydningen efter krigen emnet for en ny dansk storfilm, der netop er optaget i området ved Blåvand. Og så bliver minerydningen også emnet for den første store særudstilling på det nye museum ved Tirpitz i 2017. Der er også denne gang artikler med et arkitektonisk/kulturhistorisk fokus, nemlig en artikel om Ringkøbing Torv og hele to artikler, der knytter sig til herregården Søviggaard. Til formidling og forandring knytter sig en artikel om cykelture rundt om Ringkøbing Fjord, en artikel om det nye museum ved Tirpitz og en artikel om museernes udvikling. Oven i alt dette er der hele fem bidrag fra museernes støtteforeninger. Det er altså ikke tomme kalorier, der holder årbogens vægt oppe. Forhåbentlig vil artiklerne igen være til gavn og glæde for mange. I hvert fald er vi glade for at kunne dele denne viden med Jer. Tak til læserne fordi I læser. Tak til skribenterne fordi I igen har leveret spændende, kloge og afvekslende artikler. Og tak til redaktørerne for det store arbejde, med at få alle de gode idéer og ikke altid helt færdige artikler til at blive en flot årbog. God læselyst Kim Clausen og Claus Kjeld Jensen
Kølvrå Husby
Ulfborg
537
Vedersø Klit
Staby Vedersø
Simmelkær
Aulum
Sørvad
Lokaliteter omtalt i deNybro enkelte artikler
Vind
Ilskov
Museer og udstillingssteder
z
z
Sinding
Stadil
Tim
Arkæologiske udgravninger
Ørnhøj
z
Vest Stadil Fjord
471
Grønbjerg
Hovvig Houvig Fæstningen
z
z
Velling
167 Dejbjerg
RINGKØBING FJORD
Stauning
Bølling
Skjern S
Å kjern
Skjern Enge
Stakroge
Å
z
Blåhøj
Hemmet
Hoven
Give Sønder Omme
z z
z
201
Lønne
Sdr. Vium
Lyne
Ølgod
473
Filskov
Grønbjerg
Farre
z
Nørre Bork Sdr. Bork
Nymindegab
411
Ådum
z
124
Værnenge
Uhre
423
Bork Havn
Brande
Sønder Felding
Vorgod Å
me
Fugletårn
439
Tarm
Lønborg128 Vostrup
Tipperne
439
Skarrild
Om
Skodbjerge 26
Troldhede
Borris
z
Nørre Nebel
487
30
181
Kvong
Lunde
Grindsted
Henne Strand
487
164
Janderup Billum
z
431
eÅ
192
Vard
Vandel Stenderup
Hejnsvig
30
Holm
eÅ
Karlsgårde Karlsgårde
475
NordenskovStarup
Tofterup
475
z z
Oksbøl
Å
Sig Sig
Jegum Ferieland Tinghøj Øster Vrøgum
Vejers Strand
Billund Ansager Ansager
te d
z
465
60 167 69
110
Tistrup Hodde
Henne Stationsby
Filsø Filsø Filsø
30
ind s
Horne Horne
Outrup
Henne Kirkeby
Skovlund
Gr
z
Sønder Havrvig
Fasterholt 184
z
RINGKØBING FJORD
Arnborg
Astrup
z
NDS
132
z
MSLA
Hanning
z
Hvide Sande
Kibæk
Rækker Mølle
z
KLIT
Lem
Kølkær
Høgild
Herborg 467
Isenvad
Nørre Kollund
Studsgård Fjelstervang
Vorgod Højmark
181
HOL
Barde
Videbæk
45 Ringkøbing 86
137
Ikast
195
Spjald
Ølstrup
No
Bjerregård
Tulstrup
Herning
Kloster Kloster
Søndervig
Gullestrup
467
Hee
Hindø
Skibbild
Timring
Stadil Fjord
Klegod
185
Sunds
Vildbjerg
37 Varde 120
Vorbasse
Næsbjerg
469
Agerbæk
Fåborg
Alslev
417
Hovbjerg
463
Årre
425
z
Blåvand
Oksby
Glejbjerg
174
Vester Nebel Grimstrup
a Sk
E AV
EH
D VA
Tarp
Skads
T
n
ge
llin
144
Lindknud
Gesten
Vejrup Endrup Holsted
E20
Esbjerg
191
Brørup Tjæreborg
Bække
Bramming
Gørding
Vejen Askov
Store Ands 32
ølvrå
Indhold
ulstrup
t
6 Museumsforeningernes årsberetninger Isenvad
16 Årets gang i ArkVest
Af Poul K. Jørgensen & Lene B. Frandsen
19 At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum Af Claus Kjeld Jensen
26 V for Vergeltungswaffe Af Minna Kanzler Hemmet
37 Sct. Jacobi Kirkegård Af Sara Gjerlevsen
45 Torvet rundt
Af Christian Ringskou
60 Søviggaards historie i nyere tid Give
Af Holger Grumme Nielsen
69 Søviggaard Farre
Af arkitekt MAA Steffen M. Søndergaard
78 Et tværsnit gennem kendt og ukendt land
30
Af Karen Bjelke Fisker
86 Flyvere i natten
Af Christian Ringskou
Vandel
110 Begravet af flyvesand
Af Stina Troldtoft Andresen
120 Otto Frello og Det skjulte billede Af John V. Jensen
417
ække
n
Gesten
Store Andst 32
124 Fjorden rundt – cykelturisme i verdensklasse Af Sabine Jensen & René Hankelbjerg
128 Da de kom hjem
Af Martin Kirkegaard
132 Dejbjerg Præstegårdsmose Af Torben Egeberg
137 Under Sandet
Af John V. Jensen
144 Der er mere Under Sandet Af John V. Jensen
164 En pavelig bulle fra Hodde Af Lars Chr. Bentsen
167 Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg Af Per Lunde Lauridsen
174 Tirpitz under forandring Af Claus Kjeld Jensen
192 Broeng og Kærgård
Af Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
201 Modeshow i Nymindegab
Af Tine Lorange, med bidrag af Marianne Voel Jensen
205 Årets udgravninger
Af arkæologerne i ArkVest
224 Tidstavle
Museumsforeningernes årsberetninger Nymindegab Museumsforening ... lys, oplysning og oplevelser i verdensklasse Der kom en smule færre turister til Nymindegab Museum i 2015, men til gengæld kom der flere unge og flere internationale gæster fra Italien, Belgien, Finland, England, Frankrig, Sverige, Norge, osv., og de var alle sammen begejstrede for en natur og kultur i verdensklasse. Selvom museet er lukket fra november til medio marts, har der været mange aktiviteter året rundt. Den 8. januar 2015 mødtes 38 glade mennesker til nytårskur med hjemmelavet grønlangkål med alt, hvad der hører til. Med var frivillige og ansatte ved Nymindegab Museum, folk fra møllelaug, gaflaug, “unge piger” der serverer kaffe for gæsterne i Tømrerens hus, havefolk, bifolk, vævefolk og meget mere. Generalforsamlingen den 15. marts 2015 var igen meget spændende. Arkæolog Lene B. Frandsen tog medlemmerne på en rundtur i museets arkæologiske afdeling og fortalte om fundet af Lønne-pigen. Tine Lorange supplerede med at informere om planerne for at implementere ny forskning om Lønne-pigens dragt og rekonstruktionerne af tre kvindedragter fra jernalderen. Den 26. april 2015 blev Naturpark Vesterhavet indviet, og alle foreninger og frivillige var med til at fejre dagen med skrubber stegt på bekasinovnen og kaffe og pandekager serveret i Tømrerens hus. Børnene lavede små både og fugle af naturmaterialer, og selve åbningen kunne følges fra touch skærmen i det nye cykel-pit-stop. Her kan man gratis downloade Naturpark Vesterhavets formidlingsapp, med mange oplysninger og fortællinger og skønne ture omkring Nymindegab og i naturparken. Lørdag den 29. august 2015 blev der vist jernaldermode på cat-walken i Nymindegab. Tre jernalderkvinder mødte 6
Museumsforeningerne
250 gæster mødte op til åbning af Naturpark Vesterhavet.
hinanden “live” til modeshow som afslutning på et stort formidlingsprojekt, hvor frivillige fra Herning, Silkeborg og Nymindegab har genskabt Lønnepigens, Hammerumpigens og Ellingpigens dragter ud fra arkæologiske fund. Publikum – unge som ældre – kunne få sat håret i en flot jernalderfrisure, hoppe i en af de tre superflotte jernalderkjoler og snuppe en jernalderselfie. Der var aktiviteter for hele familien: man kunne spinde på håndten, filte sin egen bold, kaste med slyngstokke og lave sit eget armbånd eller prøve at brikvæve – en særlig teknik man brugte til pyntebånd til både kvinde- og mandsdragter for 2.000 år siden. Se mere om projektet på side 201. Samarbejde med andre museer og frivillige er meget vigtigt for at udvikle nye idéer og tiltrække gæster. Der har været masser af muligheder for inspiration og oplysning i 2015. Nymindegab Museumsforening er nu blevet medlem af SAMMUS – Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark, som er medlem af World Federation of Friends
of Museums. SAMMUS organiserer møder, arrangementer, rejser og kurser. På årsmødet fortalte Jan Skamby, direktør for Moesgaard Museum, særdeles levende om opbygningen af det ny museum, og deltagerne fik også en eksklusiv rundvisning “behind the scenes” og i museets “maskinrum”. Lige inden sommerferien var de frivillige og medlemmer fra bestyrelsen på besøg på Bovbjerg Fyr. Her mødte vi fyrets frivillige, der meget inspirerende fortalte om stedets spændende arbejde og aktiviteter. En delegation deltog i frivillighedskonferencen og i seminaret “Aktivt medborgerskab i kulturarven” på Bundsbæk Mølle, Ringkøbing-Skjern Museum. De to arrangementer
Vores helt egne “unge piger” giver den som Lønne-piger på cat-walken.
var arrangeret af Frivillighedsakademiet, og der var mange spændende oplæg bl.a. fra England og Sverige. Tømmer Larsens hus blev året igennem besøgt flittigt og var omdrejningspunkt for flere arrangementer, bl.a. suppedag og æbledag i efterårsferien, der begge var godt besøgt. Så kom der nyt lys i museet. Nymindegab Museumsforening sponsorerede lys til museet. Udskiftning af de gamle lamper til LED-lys, som giver stor energibesparelse og gør opholdet i museet om sommeren meget mere behageligt. Og Peter Pedersen fra bestyrelsen initierede belysning af møllen, som er blevet til Nymindegabs vartegn. Medlemskortet er blevet samlerobjekt. Årets motiv var fra friland med det nye ese-hus, der blev bygget sidste sommer. Medlemskortene udleveres på museet mod behørig dokumentation for betalt kontingent. Så husk at hente det ved dit første besøg på museet. Tak til alle medlemmer, frivillige og gæster for et dejligt år med masser af aktivitet både i huset, haven og møllen. På foreningens vegne Jolande Leinenbach og Anette Mandahl-Barth Lys på møllen gør den virkelig til Nymindegabs vartegn.
Besøg os på facebook.com/Nymindegab Museumsforening og nymus.dk Museumsforeningerne
7
Ringkøbing Museumsforening Ringkøbing-Skjern Museum er et mangfoldigt museum med mange besøgssteder rundt omkring Ringkøbing fjord. Der bydes på en mangfoldighed af bygninger, der i sig selv er museumsgenstande. Der bydes på mange forskellige temaer og udstillinger. Den store bygningsmasse og museets decentrale struktur er en stor udfordring, men også et centralt element i museets vision om et sammenhængende økomuseum. Kulturstyrelsen har i sin kvalitetsvurdering efterlyst en klar og sammenhængende profil for det samlede museum. Styrelsen anbefaler, at der udarbejdes en strategi for museets samlede virksomhed med afsæt i økomuseumsvisionen, således at der skabes sammenhæng (en rød tråd) mellem besøgsstederne og museets faglige fokus. På den baggrund har museets ledelse og styrelse i 2015 igangsat en spændende proces for gentænkning af museets vision (økomuseum version 2.0) med en bred
Svindinge Kirke.
8
Museumsforeningerne
Bestyrelsens sammensætning 2015: Jens Olufsen, formand, næstformand i museets styrelse Børge Sørensen, næstformand, styrelsesmedlem, arkivleder Per Søvndal Kristiansen, kasserer, styrelsesmedlem Poul Erik Pilgaard, sekretær Margery McGregor, bestyrelsesmedlem Ninna Kragh og Ole Bøndergaard, suppleanter
inddragelse af interessenter fra det omgivende samfund. En proces som Ringkøbing Museumsforening bakker op om og deltager aktivt i. Vi ser frem til, at der hen over vinteren fremkommer et materiale, der kan danne grundlag for formulering af en ny strategi med afsæt i økomuseumstanken. Ringkøbing Museumsforening varetager som omtalt i tidligere årgange af opdatering Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv. Et hold frivillige er i fuld gang med at få styr på arkivet. Vi hilser velkommen, at Ringkøbing-Skjern Kommune nu langt om længe har afsat penge til at sætte “Pedersens Hus” i stand, så arkivet kan flyttes fra et meget dårligt kælderlokale under Ringkøbing Bibliotek til et hus, der indrettes til arkiv, og som bliver til et historiens hus med naboskab til Ringkøbing Museum. Huset tilhører kommunen og har tidligere været benyttet af museet. Arbejdet sættes i gang 2016. Foreningen har haft et travlt år, der har budt på ikke mindre end otte foredrag og to udflugter med i alt ca. 450 deltagere. I februar åbnedes den nye udstilling Flyvere i natten på Ringkøbing Museum. En meget flot udstilling, der på spektakulær vis bl.a. fortæller om nedskydningen af 19 allierede fly omkring Ringkøbing Fjord. Foreningen har med flere af årets foredrag fulgt op på denne udstilling og dermed også markeret 70-året for befrielsen.
Årets udflugt gik til Østfyn. De 45 deltagere fik en vellykket tur i et behageligt sensommervejr. Turen startede på Vestfyn med besøg på Hindsgavl slot. Derefter gik det til Østfyn, hvor vi besøgte Svindinge kirke, Glorup Herregårdspark, Broholm, Lundborg Havn, Hesselagergård, Damestenen, Holckenhavn og til sidst Nyborg slot, hvor der Foreningens arrangementer i 2015: Historien om de tyske og allierede flygtninge i Danmark 1945-49 v/ museumsinspektør John V. Jensen, Museet for Varde By og Omegn. Flyvere i natten – luftkrig over Vestjylland og Europa 1940-45 v/ museumsinspektør Christian Ringskou, Ringkøbing-Skjern Museum. Besøgsværdige fortidsminder i Midt- og Vestjylland v/ museumsinspektør Helle Henningsen, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune. Henrik Søfareren og Christoffer Columbus – to genier som ændrede verden v/ cand.silv. Erik Albrechtsen, Viborg. Aftentur til den befæstede jernalderlandsby i Lyngsmose v/ museumsinspektør Palle Eriksen, Ringkøbing-Skjern Museum. Luftfotoarkæologi over Danmark v/ museumsinspektør Lis Helles Olesen, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune. Det tyske luftforsvarssystem under besættelsen v/ oberst Michaël Svejgaard, Karup. Muldbjergmanden og andre højfolk v/ dr.phil. Klaus Ebbesen, Hørsholm. Allierede fly skudt ned over Danmark v/ hjemmesideredaktør Anders Straarup, Randers. Udflugt til Fyn – Slotte, Herregårde – renæssance og middelalder m.m. v/ lektor Svend Aage Karup. Haderslev Arkiv- og Museumsforening.
Besøg på Holckenhavn Slot.
var middelalderkampdag, alt sammen under kyndig guidning af tidligere seminarielektor Svend Aage Karup. Som sædvanligt blev der serveret en god frokost i det grønne – en veludviklet tradition i Ringkøbing Museumsforening. Medlemskontingentet er uforandret på beskedne 150 kr. pr. medlem. Tager man medlemsfordelene i betragtning, gratis adgang til foredrag og til museets afdelinger samt modtagelse af årbogen opdatering er det ganske enkelt lukrativt at være medlem af foreningen, vel at mærke hvis man benytter sig af fordelene. Afslutningsvis skal der lyde et stort tillykke til museumsdirektør Kim Clausen, der i september fejrede sit 40-års jubilæum som leder af Skjern Museum, senere som leder af Skjern-Egvad Museum og nu som direktør for RingkøbingSkjern Museum. Jens OIufsen Ringkøbing Museumsforening
Museumsforeningerne
9
Museumsforeningen for Varde By og Omegn opdatering eller årbogen er en udgivelse, som museumsforeningens medlemmer sætter stor pris på, og som er et vigtigt kerneprodukt for foreningen på grund af de mange seriøse og kompetent skrevne artikler. Som anført i forordet til opdatering 2014 bidrager medlemmernes kontingent til det økonomiske grundlag for årbogen. En vigtig aktivitet for museumsforeningen er afholdelse af foredrag, hvis forberedelse og gennemførelse fylder meget på bestyrelsesmøderne. En kort gennemgang af de enkelte foredrag og udflugter fra 2015 er her medtaget for at give ikke deltagende medlemmer et par stikord om oplevelserne. Foredragsrækken i 2015 skulle have været indledt med et foredrag på Artillerimuseet om Hipokorpset. Foredraget blev imidlertid udsat og i stedet gennemført den 23. september i Ølgod med god tilslutning. Historiker Henrik
10
Museumsforeningerne
Lundtoftes grundige gennemgang viste, at det trods alt var en mindre flok af denne radikaliserede dansk-nazistiske subkultur, der fremturede med deres uhyrligheder. Museumsforeningens generalforsamling blev afholdt den 23. februar, hvor også repræsentanter fra Museet for Varde By og Omegn fortalte om nyt fra museet. Bestyrelsen konstituerede sig på mødet den 9. marts som nedenfor anført. Museumsinspektør Christian Ringskou trak fulde huse på Nymindegab Museum mandag den 13. april med sit foredrag Flyvere i natten. Der blev talt detaljeret om de knap tyve allierede fly, der næsten alle nødlandede eller blev skudt ned i Ringkøbing-Skjern Museums arbejdsområde. Den 4. maj var der arrangeret en aftentur til Oksbøllejren med undertegnede. Det gode vejr begunstigede fremmødet for godt 130 deltagere, som det endog lykkedes at presse ind til kaffe på soldaterhjemmet. Rundturen
bragte også deltagerne forbi Hærens mindesten for faldne i Helmand-provinsen. Et minuts stilhed ved mindestenen faldt også i tråd med 70-års dagen for befrielsen. Efter sommeren startede vi den 9. august med en eftermiddags tur til Langli, hvor “fårehyrden” Bjarne Slaikjær levende berettede om øens historie og natur. De 35 deltagere fra foreningen blev også tilbudt at smage på myrer og salturt. Den 3. september deltog flere medlemmer i den af Ølgod Museumsforening arrangerede udflugt til Hjerl Hede. Udstillingsansvarlig museumsinspektør Mette B. Jensen og museumsdirektør Claus K. Jensen gjorde i Oksbøl den 21. september de 38 deltagere klogere på forberedelserne til det nye museumscenter i Blåvand, der indvies i april 2017. Den 5. oktober fortalte museumsinspektør Troels Bo Jensen på Varde Museum om udgravningerne ved Ribe Domkirke. Det epokegørende ved disse udgravninger er fundet af ca. 100 kristne begravelser. Dateringen af disse grave vil formentlig ændre historikernes opfattelse af kristendommens indførelse i Danmark. Der måtte hentes ekstra stole til indvielsen af den nye foredragssal på museet på Lundvej 4, da professor emerita Else Roesdahl mandag den 19. oktober fortalte om den mægtige vikingeborg Aggersborg ved Limfjorden. Else Roesdahl har et stort forfatterskab og er bl.a. æresdoktor i Dublin. Hun øste af sin meget omfattende viden om vikingetiden og spandt en sammenhængende historie, der rakte langt ud over Aggersborg. Tidl. museumsinspektør på Museet for Varde By og Omegn Mariann Ploug levendegjorde på Nymindegab Museum for ca. 45 fremmødte foredraget “Kurby eller ferieby”. Mariann Ploug er medforfatter til bl.a. bøger om Blåvand, Vejers og Henne, der kan købes på museet. Året sluttede som sædvanligt med julemarkedet den 28.29. november. De dygtige kunsthåndværkere og husflidsfolk solgte juleting og julegaver af egen tilvirkning til de ca. 800 fremmødte. Museets medarbejdere bød på lidt mundgodt, og museumsforeningens bestyrelsesmedlemmer fik
Bestyrelsen for Museumsforeningen for Varde By og Omegn. Fra venstre: Hans Ole Villadsen, Inge Aasted, Peder Thygesen Nielsen, Sonja Pedersen, Knud F. Nielsen, Else Marie Bruun og Laurids Bjerregaard.
Formand.......................................................... Knud F. Nielsen Næstformand.............................................. Else Marie Bruun Kasserer......................................................Hans Ole Villadsen Sekretær..................................................Laurids Bjerregaard Medlem........................................... Peder Thygesen Nielsen Medlem............................................. Sonja Pedersen, Ølgod Suppleant (1).........................................................Inge Aasted Suppleant (2)............................................................ Ebbe Hinz
begge dage en god snak med de besøgende og tegnede nye medlemmer. Af andet skal kort nævnes, at medlemstallet stor set er uændret med ca. 640 medlemmer, og at formanden er medlem af bestyrelserne for Museet for Varde By og Omegn samt Ølgod Museumsforening. På foreningens vegne Knud F. Nielsen
Museumsforeningerne
11
Skjern-Egvad Museumsforening – en del af Ringkøbing-Skjern Museums bagland
at skabe mere aktivitet, at få flere frivillige aktiveret og at Vi kan igen skue tilbage på et år, hvor Skjern-Egvad Museums- få lokalbefolkningen til at tage ejerskab for denne autenforening aktivt har arbejdet med såvel faste, tilbagevendende tiske tidslomme. Hvis dette tætte samarbejde mellem muaktiviteter som gennemførelse af nye tiltag. seumsforeningen og museet omkring et konkret projekt I slutningen af 2014 blev der på museumsforeningens falder fornuftigt ud, vil modellen givetvis blive overført til foranledning nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afprø- andre projekter efterfølgende. ve idéen om at lave en række arrangementer på Skjern For et par år siden startede museumsforeningen en Vindmølle, hvor Skjern-borgere kunne samles for at udveks- formidling af bøger med lokalt eller historisk indhold på le oplevelser og historier fra Skjern “i gamle dage”. Idéen vi- den måde, at vi indsamler bøger, der ellers var havnet i ste sig at være endog særdeles levecontainere eller på loppemarkeder, dygtig. Hver anden onsdag formidog videresælger dem til andre, som I 2015 har bestyrelsen bestået af: dag møder 50-60 mennesker op til et har bedre plads i reolerne, og som inBørge Østergaard Hansen, formand par fornøjelige timer, hvor der kigges teresserer sig for netop denne type Jørgen Bøgebjerg, næstformand på billeder og fortælles historier, så bøger. Selvom vi hidtil stort set kun Niels Aage Thomsen, kasserer det er en lyst. I årets løb er der også har henvendt os til vores medlemHans-Ole Jessen opstået en Facebookgruppe under mer, er det helt overvældende, hvad Bent Dyrvig navnet “Opvokset i Skjern i 50’erne vi har modtaget af spændende bøVivi Olesen Wulff og 60’erne”. Museumsforeningen har ger, som absolut også har vist sig at Helle Husted ikke noget med denne at gøre; men være salgbare. Det kan specielt nævAnne Vej initiativet og aktiviteten på denne nes, at vi i løbet af de to år har kunnet Flemming Vad Facebookside er ligesom den lokalaflevere 5-10 bøger til museets bibKnud Jeppesen historiske café med til at vise, at der liotek – sjældnere bøger med lokalt er en stor og levende interesse for indhold, som museet ikke havde i lokalhistorien. Arbejdsgruppen bag den lokalhistoriske forvejen. Overskuddet fra dette bogsalg bruges til at støtte café er nu etableret som et frivilliglaug under Ringkøbing- nye bogudgivelser med et lokalt islæt. Skjern Museum, og museumsforeningen har trukket sig Årets medlemsudflugt gik til det nye Moesgaard Museum. tilbage fra projektet og kastet sig over nye tiltag. Sidst turen gik til Moesgaard var i 2012 – for at se museet I sidste års opdatering fortaltes om museumsforenin- en sidste gang, inden det blev lukket ned. Allerede på det gens projekt “Kend dit museum…”, hvor der vil blive arran- tidspunkt blev det besluttet at vende tilbage, når det nye geret byvandringer og besøg på nogle af de mindre – og Moesgaard stod færdigt. Og vi blev ikke skuffede. Det er mindre kendte – museumsafdelinger. Vi lagde ud i 2015 blevet et bragende flot og spændende museum, og det er med et arrangement på Hattemagerhuset i Tarm. Det var ikke uden grund, at besøgstallet i løbet af kort tid langt tænkt som et medlemsbesøg, men blev til et offentligt ar- oversteg prognoserne. Efter en guidet rundtur i oldtiden rangement, idet museumsforeningen og museet i et tæt kunne deltagerne på egen hånd gå rundt i museet, og de samarbejde sætter fokus på dette besøgssted i ønsket om fleste besøgte bl.a. den velrenommerede udstilling om 12
Museumsforeningerne
Kinas første kejser og hans terrakottahær – en unik oplevelse. Det var en meget begejstret busfuld medlemmer, der efterfølgende tog vestpå, og mon ikke mange vender tilbage til Moesgaard de kommende år. I 2015 lavede museumsforeningen et ekstra udflugtstilbud til medlemmerne, idet der blev lavet en tur til Silkeborg den 6. juni til det store arrangement “Bunker by Night”. På denne dato i 2015 var det præcis 70 år siden, at englænderne og modstandsbevægelsen angreb Silkeborg Bad, afvæbnede de sidste tyskere i hovedkvarteret og sendte dem hjem. På levendegørelsesdagen i år var der besøg af engelske, tyske, russiske og amerikanske soldater.
Museumsforeningen har i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum og Folkeuniversitetet i årets løb afholdt otte foredrag: Årets arkæologiske undersøgelser v/ arkæologerne og museumsinspektørerne Poul Krogh Jørgensen og Torben Egeberg Krigsgrave og mindesteder i Vestjylland fra 1940-45 v/ forfatter, cand.mag. Nils Åge Jensen Udvandringen til Amerika fra Danmark 1880-1914 v/ rektor, cand.mag. Kim Sundbøll Kvindernes valgret i 1915 – en fortælling om min oldemor og hendes kamp for kvindernes stemmeret v/ cand.mag. Jutta Bojsen-Møller Silkeborg Bad – Fra tysk militærhovedkvarter i 1944 til Bunker by Night i 2015 v/ eskadrillechef og forfatter Kurt Stigaard Flyvere i natten v/ museumsinspektør Christian Ringskou Hellige kilder i Vestjylland v/ museumsdirektør Kim Clausen Grene fra Skjern v/ cand.phil. i historie Holger Folkmann Villumsen
Evolutionstrappen på Moesgaard Museum.
De tyske optrådte som den tyske hær (Heer), akkurat som de så ud på Badet, mens resten af de ca. 200 aktører agerede modstandsfolk, tyskerpiger, sortbørshajer og civilister, som de så ud dengang. Besøget indledtes med en spændende rundvisning i området. Museumsforeningen har i årets løb medvirket ved museets julemarked og det historiske dyrskue, og flere af medlemmerne har deltaget i optagelsen til tv-programmerne “Mit kæreste eje” – det hele i Bundsbæk. Foreningens medlemmer er aktive som frivillige med mange forskellige funktioner og er en vigtig del af det store laugsvæsen, der er så karakteristisk for Ringkøbing-Skjern Museum. Skjern-Egvad Museumsforening Børge Østergaard Hansen Museumsforeningerne
13
Ølgod Museumsforening I årets løb er det sket flere ting på Ølgod Museum. Den største ændring er, at vi nu ikke mere har kustode og fast åbningstid på museet. Allerede fra omkring 1. maj blev det muligt at lukke sig selv ind på museet, og i forbindelse med Grundlovsdag blev denne fornyelse markeret. Nu kan alle, der har lyst i Kulturhusets åbningstid ringe til et telefonnummer, som står på døren, og få en kode til at lukke sig ind med, hvorefter man i fred og ro kan gå rundt og kigge. Kustoderne blev der dog i den officielle åbningstid indtil den 1. august. I forbindelse med Grundlovsdag og 100-året for bl.a. kvindernes valgret åbnede museumsforeningen en udstilling i en del af Lindbergsalen med fire kvindelige kunstnere: Birgitte Valvanne, Marie Hatting, Lilly Kristensen og Kirsten Mougaard. Udstillingen blev åbnet af historiker Holger Grumme Nielsen, som er vores kontaktperson til Museet for Varde By og Omegn. Mange personer deltog ved åbningen af udstillingen, der stadig kan ses.
14
Museumsforeningerne
Bestyrelsen 2015: Formand: Sonja Pedersen Næstformand: Hans Valdemar Kasserer: Kurt Theilgård Sekretær: Poul Erik Knudsen Ad. hoc. Anne Marie Jensen Repræsentant for Lokalarkiverne: Svend V. Svendsen Repræsentant for Museumsforeningen for Varde By og Omegn: Knud F. Nielsen Repræsentant for Museet for Varde By og Omegn: Holger Grumme Nielsen
Den 31. oktober åbnede museumsforeningen, lokalarkivet og slægtsforskningsforeningen en større udstilling i resten af Lindbergsalen med malerier og billeder fra det gamle Ølgod Kommune. Byrådsmedlem Susanne Bergmann stod for den officielle åbning, og i løbet af to timer, blev udstillingen besøgt af mere end 90 personer. Både ved denne udstilling og ved udstillingen i juni havde vi god hjælp af Holger Grumme Nielsen fra Museet for Varde By og Omegn. De seks foredrag i årets løb har alle været gode og spændende og godt besøgt. Vi startede i januar med foredraget “Livet er en lang uddannelse”, hvor direktør og fabrikant Leif Sjørslev fortalte om sit liv og arbejde. Foredraget i februar var med museumsinspektør og arkæolog Stina Troldtoft Andresen, der fortalte om “Vikingerne ved Gl. Tistrup”. Efter generalforsamlingen i marts fortalte arkæolog Karen Fisker om “En mærkelig plads ved Grønnegade og andre fund fra stenalderen”. Efterårssæsonen startede med en udflugt til Hjerl Hede med 38 deltagere. En rigtig god tur hvor vi startede med at samle vores guide Helge Weis Jensen op i Vinderup. Vi kørte så til Stubbesø, hvor vi fik formiddagskaffe, og
hvor Helge Weis fortalte om Stubberkloster og Langsø med mere. Vi besøgte Sevel Kirke og kørte derefter til Hjerl Hede, hvor vi fik en god middag på Skyttegården og hørte om Hjerl Hedes tilblivelse. Derefter blev vi vist rundt på Hjerl Hede og hørte fortællinger om en række af de gamle gårde og huse. På et godt besøgt møde i september hørte vi om “Hipokorpset – mennesker, myter og modstandsbekæmpelse”. Foredraget var med historiker og arkivleder Henrik Lundtofte fra Esbjerg. I oktober fortalte tidligere administrerende direktør ved Flensted A/S, Johannes Nielsen, om sit liv og “Flensted A/S”. Knap 150 personer hørte dette foredrag. Novemberforedraget var med mag.scient. Max Pedersen, der fortalte om “De glemte udvandrere”. Også dette foredrag var pænt besøgt og meget spændende. Museumsforeningen udgav sammen med lokalarkiverne og Slægtshistorisk Forening for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder af 2005, Årsskrift nr. 7, som er blevet godt modtaget af foreningens medlemmer. Med altid dygtige og hjælpsomme bestyrelsesmedlemmer går det således godt i Ølgod Museumsforening. Af forskellige årsager, har vi desværre mistet medlemmer, men heldigvis kommer der nye til.
Ølgod Museums Fond Bestyrelsesmødet for 2014 blev afviklet den 2. februar 2015. Fonden har i løbet af 2015 udbetalt 20.000 kr. til udgivelsen af bogen Livet er en sælsom Kjæde – Vestjyske mindeblade af forfatter Børge Kjeldsen, udgivet af Museet for Varde By og Omegn. 56.910 kr. blev givet i tilskud til etablering af åben adgang på Ølgod Museum, og 10.000 kr. til udgivelsen af Årsskrift 2015, som udgives af Ølgod Museumsforening. Disse beløb er tidligere blevet bevilget. Den eneste ansøgning Fonden har modtaget i 2015 er en ansøgning på 12.000 kr. til udgivelsen af Årsskrift 2016. På skrivende tidspunkt kendes ikke den nøjagtige beholdning i Fonden, men forventningen er, at der stadig er ca. 400.000 kr. tilbage. Sonja Pedersen Ølgod Museums Fond
Foreningens medlemstal er ca. 400 Kontingent: Enkeltpersoner................................. 175 kr. Par......................................................... 250 kr. Firmaer/institutioner...................... 500 kr.
Museumsforeningerne
15
Årets gang i ARKVEST
Arkæologi Vestjylland Af Poul K. Jørgensen & Lene B. Frandsen
ArkVest er nu en fast sammentømret organisation, der varetager det arkæologiske ansvar for Museet for Varde By og Omegn og Ringkøbing-Skjern Museum. Afdelingen havde i 2015 ti fastansatte inspektører, to udgravningsteknikere og op til fem projektansatte tilknyttet. Samarbejdet og vidensdelingen mellem medarbejderne er særdeles udbytterigt, og alle indgår i forskningsprojekter på tværs af de to museer. Dette er de fælles artikler, skrevet af medarbejdere fra de to museer i denne årbog, et tydeligt bevis på. 2015 var et meget travlt år for arkæologerne, ikke mindst på grund af Energinet.dk’s etablering af det store landkabel til elektriciteten fra Horns Rev 3-vindmøllerne. Til dette projekt var det nødvendigt at hyre yderligere fire arkæologer, der sammen med museernes inspektører sørgede for, at projektet hele tiden overholdt anlægsarbejdets deadlines. Læs mere om resultaterne fra denne
undersøgelse i Karen B. Fiskers artikel side 78 i denne årbog. Ud over Horns Rev 3-projektet har der været en række andre tracéer. I Ringkøbing-Skjern Kommune har to store vandledninger, Holmsland-Ringkøbing og Hanning-Skjern, givet et meget vigtigt blik igennem et skiftende landskab. Det er ved tracéundersøgelser som disse, at arkæologerne får megen ny viden; blandt andet er der fremkommet to nye hulbælter ved Øster Debel og Gåsdal (Hanning) samt en ny sektion af hulbæltet ved Årre. Arkæologerne tog i 2015 også fat på at undersøge en meget stor boplads fra jernalderen ved Kjelst, hvor Konservatorskolen deltog i undersøgelsen af fire jordfæstegrave. Karen B. Fisker og Torben Egeberg har skrevet om udgravningerne ved Broeng og Kærgård side 192 i denne udgave af årbogen. ArkVest har igen i år haft stor glæde af brugen af droner på stort set alle undersøgelser, og dronefotografering er blevet et uundværligt redskab ved registrering af såvel udgravninger som bygninger. Esben S. Mauritsen, der er vores uddannende dronepilot, har i 2015 medvirket til udarbejdelsen af en rapport for Kulturstyrelsen om brugen af droner inden for arkæologien. Administration
Konservatorskolen i gang med at udgrave tre af gravene.
16
Poul K. Jørgensen & Lene B. Frandsen
Til hjælp til varetagelsen af den daglige administration, hvor vi samarbejder med såvel myndigheder som bygherrer, har ArkVest udarbejdet en ny folder “Vejledning til Bygherre om Arkæologi og Museumsloven”. Denne fremsendes ved første kontakt, når vi eller kommunen vurderer, at det kunne blive nødvendigt med en museal udtalelse eller en forundersøgelse i forbindelse med et anlægsarbejde.
En krævende opgave, som blev pålagt os af Kulturstyrelsen var opfyldelsen af en række kvalitetskrav. Vi blev bedt om at redegøre for en lang række punkter med hensyn til varetagelsen af det arkæologiske arbejde, fx om det fastansatte personale besidder de rette kvalifikationer, indgår i relevante netværk, om det tekniske udstyr er tidsvarende etc. Desuden ønskede man, at der foreligger nedskrevne retningslinjer for administration, registrering, bevaring, forskning og formidling og ikke mindst, at den viden, de mange undersøgelser tilvejebringer, bliver videreformidlet og publiceret i relevante fagfællebedømte artikler og bøger. Vi synes selv, vi er kommet godt i mål med at leve op til kravene. Vi er i hvert fald blevet meget skarpe på hvilke opgaver, vi fortsat skal arbejde på at forbedre.
ArkVest har i 2015 –– behandlet 1786 bygge- og anlægstilladelser –– behandlet 354 tilladelser efter natur- og planloven –– gennemgået 45 lokalplaner –– udarbejdet 129 udtalelser og høringssvar
Formidling 2015 var også året for den officielle åbning af den visualiserede Lyngsmose-fæstning ved Hover Ådal. Åbningen fejrede det store arbejde med at markere voldgrav, vold og huse
Marianne Rasmussen, leder af Kulturstyrelsens projekt “Danmarks Oldtid i Landskabet”, holder tale for de mange fremmødte ved åbning den 8. maj. Foto: Lars Bjarke Christensen, Kulturstyrelsen.
Årets gang i ArkVest
17
direkte, hvor de lå for 2.000 år siden. Projektet, der kun er lykkedes takket være ildsjælene i Lyngsmoseforeningen, blev støttet af to store donationer fra hhv. Grøn Ordning og Kulturstyrelsens landsdækkende projekt “Danmarks Oldtid i Landskabet”.1 I opdatering 2014 har Palle Eriksen, museets egen ildsjæl i projektet, beskrevet arbejdet med visualiseringen af den befæstede landsby.2 I regi af Folkeuniversitetet har der været afholdt en række foredrag om arkæologi, og ligeledes har arkæologerne holdt foredrag til forskellige arrangementer. Til julemarkederne i Varde og på Bundsbæk samt de større arrangementer så som Vikingemarkedet deltog arkæologerne og viste og fortalte om årets arkæologiske fund. I år havde vi særligt fokus på at vise noget af alt det fantastiske, vi hvert år får indleveret fra detektorbrugerne. Der har ikke været så mange “åbne udgravninger” i 2015, som normalt. Dette skyldes, at langt det største arbejde er foregået på de omtalte ledningstracéer i landskabet og ofte langt fra publikum.
Forskning og publicering Arkæologerne har igen i år deltaget i en række danske og internationale symposier med egne oplæg, bl.a. i Kiel og Glasgow. Derudover er Torben Egeberg udpeget til at deltage i udformningen af den nationale arkæologiske strategi for yngre jernalder. Ligeledes sidder Lene B. Frandsen i to udvalg i Kulturstyrelsen: Den arkæologiske arbejdsgruppe og museumsudvalget for kulturhistorie. Nye bøger: ArkVest har i 2015 publiceret en lang række artikler3 og været medforfattere på to bøger:
Noter
1. På baggrund af en donation fra A.P. Møller & Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet Danmarks Oldtid i Landskabet har Kulturstyrelsen fået mulighed for at forbedre formidlingen af 100 væsentlige fortidsminder i Danmark. Formålet er at skabe større opmærksomhed om og bedre adgang til fortidsminder i landskabet. 2. Palle Eriksen: Lyngsmose-fæstningen genopført. opdatering 2014, s. 21-30. 3. Lars Chr. Bentsen: Varde Bys Segl. Fra Ribe Amt 2014 (in print). Esben Schlosser Mauritsen & Michael Vinter: Aerial archaeological survey of central places and other settlements – An evaluation of possibilities and limitations; Jens G. Lauridsen: The metal detector site of Sig Syd. Begge i: R. Fidel, K. Høilund Nielsen & E. Stidsing (red.): Wealth & Complexity. Economically specialised sites in late Iron Age Denmark. Aarhus 2014. Palle Eriksen & Birgitte Gebauer: Nyt om kulthuset og de store stengrave ved Tustrup. Museum Østjyllands Årbog 2015, s. 98-107; Palle Eriksen & Niels H. Andersen: Dolmens without mounds in Denmark. I:
18
Poul K. Jørgensen & Lene B. Frandsen
Chris Scarre & Luc Laporte (red.): The Megalithic Architectures of Europe. Oxbow Monographs. Oxford 2015. Tine Lorange: Det sakrale landskab ved Årre. Landskabets hukommelse genne 4.000 års gravriter; Torben Egeberg: Store Skindberg og Lønhøjvej. To tore gravpladser i Vestjylland; Palle Eriksen: På kanten af livet – nye grave i Nørre Fjand; Lene B. Frandsen: Lønne Hedegravpladsen. Gammel sag – nye resultater. Alle I: Pernille Foss & Niels Algreen Møller (red): De dødes landskab. Grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark. Beretning fra et colloquium i Ribe 19.-20. marts 2013. Arkæologiske skrifter 13. København 2015.
At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum Af Claus Kjeld Jensen
I samleskriftet Kulturel nordisme i hundrede år, der er udgivet i anledning af Skandinavisk Museumsforbunds hundredeårs jubilæum, har direktør i Den Gamle By Thomas Bloch Ravn en interessant artikel under overskriften “Museer skal være til nytte”. Hans afsæt er, at museerne i Danmark traditionelt har været betragtet som en slags offentlig service, der primært finansieres af offentlige kulturmidler. Med en strammere offentlig økonomi strammes økonomien på museerne, samtidig med at museernes publikum er blevet bedre vant og mere krævende, og der er større krav end nogensinde før om fornyelse, oplevelser og service på museerne. Han mener derfor, at der er behov for at redefinere museernes rolle og relevans, og han pointerer, at museerne skal blive ved med at være forskellige – ja gerne blive endnu mere forskellige. Hvert museum skal finde og dyrke sin egen platform. Og han peger på tre indgangsvinkler til den øvelse: –– At hente inspiration i udlandet og se ud over vores egen næsetip –– At se tilbage på vores historie og oprindelige raison d’être –– At analysere nutiden og fremtiden for at få en idé om, hvad der gør de enkelte museer uundværlige. Der er gode tanker i Thomas Bloch Ravns artikel, og selvom “behovet for at redefinere museernes rolle” ikke er et nyt behov men et, der fremhæves med jævne mellemrum, så er det ikke desto mindre også aktuelt nu. Og for
Ringkøbing-Skjern Museum og Varde Museum er det særdeles aktuelt. På Ringkøbing-Skjern Museum arbejdes der på en plan for “Økomuseet version 2.0”, der skal være styrende for museets udvikling de kommende år. Og på Varde Museum har vi netop vedtaget en ny vision frem mod 2020 og er derfor i gang med at lave en tilhørende udviklingsplan, så visionen kan nås. Udviklingsplan for Varde Museum 2020 Varde Museum lavede sin første udviklingsplan i 2008 i forbindelse med vedtagelsen af en ny vision for museet. Denne første udviklingsplan sigtede frem mod 2012, hvor museet havde 100-års jubilæum. Overskriften for den plan var “Fra 14 små til ét stort museum”, og den røde tråd handlede om at få sammenhæng mellem museets mange udstillingssteder og sikre, at de enkelte udstillinger fortalte hver sin del af historien om livet i Vestjylland, og ikke havde for store overlap. Den næste udviklingsplan dækkede perioden 201316. Heri fylder udviklingen af det nye museum ved Tirpitz og planerne for et Flygtningemuseum i Oksbøl ganske meget. Her var overskriften “Et bæredygtigt museum”, og fokus var på at skabe en sund økonomi i den samlede formidling, så vi både kunne komme til at lave bedre formidling og få midler frigivet til vores mindre synlige men lige så nødvendige opgaver som administration, forskning og samlingsvaretagelse. I løbet af 2015 blev det klart, at At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum
19
Nymindegab Red ningsstation
Illustration fra den første udviklingsplan i 2008. Forud for arbejdet med planen gik et afklaringsprojekt, hvor vi prøvede at få overblik over vore mange udstillingssteder, deres historier og indbyrdes relationer – og relation til landskabet.
Naturskole
Nymindegab Museum
emne: natur
Jacobi Skole
Karlsgårde
Ål Kirke
emne: kunst
emne: krig
emne: kunst
Janus Bygningen
Oksbøl Flygtningemuseum
Blåvand Redningsstation
Ravmuseet
Artillerimuseet Hodde Skolemuseum
emne: krig
emne: krig
Tirpitz Blåvand Museum
Ølgod Museum Hjedding Mejerimuseum emne: hede
den vision, der var formuleret for museet i 2008 for længst var indfriet, og der var behov for at formulere en ny, hvis museet stadig skulle have noget at stræbe efter. Igennem 2015 har vi haft en proces på museet, hvor bestyrelse og medarbejdere har været inddraget i at formulere en ny vision, der skal række frem mod 2020. Vi har naturligvis i processen både skelet til, hvad vi allerede er, og hvad vi forventer at blive, når det nye museum ved Tirpitz åbner i 2017, og Flygtningemuseet forhåbentlig åbner kort tid derefter. Men vi har også haft Varde Kommunes nye vision “Vi i Naturen” med i baghovedet. Museets nye vision for 2020 ser således ud: 20
Claus Kjeld Jensen
Museet skal være dagsordenssættende og identitetsskabende ved at binde menneske, landskab, kunst og kultur sammen. –– Vores forskning skal være på højeste faglige niveau, som grundlag for god formidling. –– Vores formidling skal være på internationalt niveau og fokuseres mod nationale og internationale målgrupper. Museet skal altid opleves som en positiv, seriøs og kvalificeret samarbejdspartner og være med til at sætte egnen på landkortet. De væsentlige overordnede begreber er dagsordenssættende og identitetsskabende. Og så at have fokus på sammenhængen mellem menneske, landskab, kunst og kultur.
Det er også væsentligt at notere sig, at vi skal løfte vores forskning, men det skal ske med det formål at lave god formidling. Når vi formidler, skal det både være på internationalt niveau og være fokuseret på konkrete målgrupper. At vi opleves som en positiv, seriøs og kvalificeret samarbejdspartner, sker forhåbentlig allerede. Men det er gode mål at stræbe efter at opfylde endnu bedre. Når man laver en ny vision, må man også lave en ny udviklingsplan, så målene i visionen kan nås. I skrivende stund er skellettet til udviklingsplanen frem mod 2020 godkendt af museets bestyrelse, og der vil henover foråret 2016 komme mere kød på det skellet, så vi inden sommerferien kan have formuleret en ny plan, der skal føre museet de næste fire år ind i fremtiden. Afsættet for den nye
udviklingsplan er den gamle plan og alt det arbejde, der er lagt i museet indtil nu. I øvrigt blev Varde Museum kvalitetsvurderet af Kulturstyrelsen i 2015, og de anbefalinger, vurderingen kom med, vil også blive indarbejdet i den nye plan. Heldigvis var vurderingen positiv, og der var meget ros for den udvikling, museet har sat i gang, så kursen vil ikke blive ændret afgørende. På formidlingsområdet vil det nye museum ved Tirpitz komme til at fylde meget i den nye udviklingsplan. I 2016 og 17 handler det om færdiggørelse af byggeri og opbygning af udstilling og fra 2017 og frem med drift og udvikling af det nye museum. Der er ingen tvivl om, at dette sted vil blive en ny motor i hele museets virksomhed, og meget vil i de kommende år komme til at centrere sig om det. Men
Til udviklingsplan nummer 2 lavede vi dette forenklede billede af hvad museet er for en størrelse: Nederst fundamentet: Fortidsminderne i landskabet, vores samlinger og viden. Som vægge i huset vores formidling og forskning. Som tag vores administration, alt det tekniske, vores personale og økonomi. Og så i midten vores udstillingssteder, der jo kan blive flere eller færre hen over tid.
At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum
21
der skal også sættes kræfter ind på at få Flygtningemuseet i Oksbøl realiseret – gerne så det kan åbne i 2018 eller 19. Mulighederne for et stort nyt militærmuseum i Nymindegab, hvor samlingerne fra Artillerimuseet og Pansermuseet kan
samles i større og bedre rammer, skal også undersøges. I bedste fald vil det museum kunne se dagens lys i 2020 eller 21. Desuden udarbejdes der planer for udvikling af udstillingerne i Varde, Nymindegab, Ølgod, Hjedding og Hodde,
Den tredje udviklingsplan har blandt andet fokus på at målrette vores formidling mere. For at kunne det, er vi nødt til at kende vores målgrupper rigtig godt. Og en del af arbejdet med udstillinger til det nye museum ved Tirpitz har da også været at beskrive vore målgrupper her. Billedet er fra udstillingsoplægget fra Tinker Imagineers, der laver udstillingerne for os.
22
Claus Kjeld Jensen
så disse museer også kan blive ved med at fortælle deres del af den vestjyske historie til deres publikum. Specielt for Hjedding Andelsmejeri, vil der igen blive gjort et forsøg på at få denne lille perle på UNESCOs liste over Verdens kulturarv. Af andre emner inden for formidlingsområdet, der vil blive berørt i udviklingsplanen, bør vores skoletjeneste nævnes. Det lykkedes i 2015 at udvide den med to ekstra medarbejdere, og fra 2016 er museet en væsentlig medspiller i Varde Kommunes store satsning på “Den åbne Skole”, hvor alle kommunens børn fra børnehaver til og med folkeskolens 9. klasse får obligatoriske tilbud udenfor de vante rammer. For alle børnene fra børnehaver, 0. klasser, 3. klasser, 5. klasser og 8. klasser i Varde
Kommune kommer museets skoletjeneste fremover til at levere undervisningsforløb, der helt sikkert vil være anderledes, end dem de er vant til. Udviklingsplanen kommer også til at indeholde afsnit om personaleledelse, markedsføringsstrategi, nationalt og internationalt samarbejde, ligesom færdiggørelse af museets forskningspolitik og formidlingspolitik kommer højt op på listen over det, som skal gøres allerede i 2016. På samlingsområdet står vi overfor en stor samlingsrevision, der med sikkerhed fører til en del kassation. Hele dette arbejde kommer også til at fylde meget i de kommende år. Og hvad bliver så overskriften for denne nye udviklingsplan? Foreløbigt arbejdes der med en titel, der er
Et smugkig på det nye museum ved Tirpitz, som det kommer til at se ud når det åbner i 2017. Projektet er undfanget under vores første udviklingsplan, udviklet under vores 2. udviklingsplan og museet fødes i begyndelsen af udviklingsplan nr. 3. Så driften af det museum bliver en væsentlig del af den tredje udviklingsplan. Illustration BIG Bjarke Ingels Group.
At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum
23
identisk med denne artikels: “At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum”. Det er en øvelse, der bliver endnu mere aktuel, når vi åbner de nye, store udstillingssteder. Men vi tror grundlæggende på, at vi både kan levere oplevelser på internationalt niveau for vore turister og have et endnu tættere forhold til vore lokale borgere. Allerede i
dag har vi henved 1.300 medlemmer i de støtteforeninger, der er tilknyttet museet. De skal også kunne mærke en fordel af de nye afdelinger, ligesom vi gerne vil være endnu bedre til at bruge lokale frivillige på de steder i vore udstillinger, hvor det giver mening for dem og for os.
Endnu et smugkig på en del af det kommende flygtningemuseum i Oksbøl. Her er det udsigtstårnet i skoven, der både skal fungere som et ikon for det nye museum og som udsigtspunkt, der skaber mulighed for et overblik over lejrområdet. Illustration BIG Bjarke Ingels Group.
24
Claus Kjeld Jensen
Kulturturisme langs den jyske vestkyst Et emne som både Varde Museum og Ringkøbing-Skjern Museum – og resten af museerne langs den jyske vestkyst – kommer til at arbejde med i 2016 er “Kulturturisme”. Vestkystmuseerne har fået midler fra Kulturministeriet til et pilotprojekt, under CulturePlus-programmet. Det er et program, der skal arbejde for vækst i den danske kulturturisme. At kulturturisme er noget, der er værd at satse på, er de fleste folk med forstand på turisme enige om. Både fordi “kulturturister” generelt lægger flere penge på feriedestinationen end “naturturister”, men også fordi kulturturismen i disse år er i vækst. Projektet, vi har fået penge til, har overskriften “Stedets identitet”. Målet er at skabe vækst i vestkystturismen på to fronter: Dels en tiltrækning af et mere kulturinteresseret publikum ved synliggørelse og udnyttelse af kulturhistorien; dels gennem et mersalg til de gæster, der allerede er ved Vestkysten ved udvikling af nye kulturhistoriske tilbud til dem. Projektet bygger på det formaliserede partnerskab, som i 2014 blev indgået mellem vestkystkommunerne, Partnerskab for Vestkystturisme. I praksis vil projektet indsamle 100 fortællinger fra Vestjylland blandt museerne i de ti kommuner og ud fra dem forsøge at skabe nogle rammefortællinger, der kan fungere som paraply-temaer for de mange stedspecifikke historier. Det er målet at udvikle en fælles platform mellem turisme-sektor og museums-sektor, hvor man kan kvalificere destinationsfortællingerne. Med projektet ønsker vi at teste de kulturhistoriske fortællinger i forhold til turismeerhvervets forretningsmodeller og museernes erfaringer på tværs af sektorer og på tværs af geografi. Vi tror grundlæggende på, at vores turister gerne vil vide noget om det sted, de holder ferie. Og vi ser frem til samarbejdet med den øvrige del af turismeerhvervet. Med det geografisk brede partnerskab og den gensidige læring på tværs af faglighed ønsker vi helt basalt at skabe større forståelse for aktørernes vilkår og større viden om, hvad hver egn i destinationen “vestkysten” har at byde på.
Fra en museums-synsvinkel kunne der være udviklingsområder såsom åbningstider; hvilke er de rette i forhold til turisterne? Og sprogversionering, hvad er optimalt, og hvad er tilstrækkeligt for turisterne? Fra en kommunal, turismesynsvinkel er det interessant at skabe platforme, hvor fastboende og turister møder hinanden, for at give turister mulighed for at komme “bag facaden” på dansk samfund og kultur. Projektet vil dertil arbejde med, hvordan der kan opnås bedre synergi imellem museerne og de private naturog historieformidlere, således at der sikres et bredt udbud af forskelligartede formidlingstilbud af god kvalitet. Afslutning I den ovenfor nævnte artikel af Thomas Bloch Ravn har han følgende gode pointe: “Det er min overbevisning, at museer skal tjene samfundet og ikke først og fremmest passe på samlinger af genstande”. Det vil for nogle måske være indlysende men er ikke desto mindre en pointe, det er sundt at få gentaget for museumsfolk. Og så kan man med fordel også erindre sig, at Museumslovens formålsparagraf lyder: §1. Lovens formål er, gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle betydningen af disse i samspil med verden omkring os. At udvikle betydningen af kulturarven i samspil med verden omring os. Det er da et flot formål. Det er faktisk først i paragraf 2, at noget af alt det basale omkring indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling beskrives. Det skal vi naturligvis også, men det er vigtigt at holde formålet med det hele for øje. Og at det alt sammen skal ske “gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed” er noget, vi kan forstå herovre i Vestjylland. Det er præcis for fortsat at være det, vi nu er i gang med at forandre os. Foruden at være fagligt og økonomisk bæredygtige vil vi også gerne blive ved med at være til gavn. Både for turister og de lokale borgere. At balancere mellem turistattraktion og lokalmuseum
25
V for Vergeltungswaffe
Hitlers gengældelsesvåben i Vestjylland Af Minna Kanzler Hemmet
I silende septemberregn blev en stor rusten kugle gravet fri fra klitterne ved Skodbjerge. Det var trykbeholderen til en tysk V-1, det førerløse fly, der med kurs mod London skulle hævne de allieredes bombardementer af tyske byer under Anden Verdenskrig. Trykbeholderen var den seneste, men ikke den eneste vestjyske forbindelse til Hitlers hævn. Denne artikel binder trådene fra nedstyrtede førerløse fly, allierede bombardementer og britiske eksperimenter sammen og tager den store historie om gengældelse med
til Vestjylland. Tidligere artikler i opdatering og udstillingen Flyvere i natten på Ringkøbing Museum beskriver den allierede trafik via Vestjylland ned til Tyskland. Dette er historien om det, tyskerne som reaktion sendte den anden vej.1 Med ét oplystes himmelen og omgivelserne i skoven af et blændende lys, og et objekt flænsede med et brøl himmelen som en meteor. En V-1 forlod affyringsrampen i Frankrig på vej mod Storbritannien.2 Det førerløse fly fløj lavt, for lavt til radar og for lavt og for hurtigt til at
Trykbeholderen bjærges. Området måles op og undersøges med metaldetektor for andre mulige rester af V-1’eren. Dog uden succes.
26
Minna Kanzler Hemmet
Efter at en lille propel i spidsen har drejet rundt et forudbestemt antal gange, slukker motoren, og V-1’eren styrtdykker. Det var dette øjeblik, hvor lyden af den pulserende motor stoppede, som englænderne frygtede. Foto: Associated Press.3
det moderne krydsermissil, V-1, og det, der senere skulle lægge grunden til rumfarten, V-2. Men efter 40.000 døde civile i Hamburg og efter at have fået demonstreret en V-2raket på forsøgsstationen Peenemünde gav Hitler en blankocheck til masseproduktion af V-2 – han ville have hævn over Storbritannien.6 Denne hævn håbede han at kunne opnå med de to våben: V-1, det førerløse fly eller den flyvende bombe, og V-2, verdens første ballistiske missil. De kunne nemlig begge nå London fra den tysk besatte kyst i Nordfrankrig uden at sætte tyske liv på spil. Men der var også en vigtig propagandabesked i de nye våben: trods modgang på slagmarken var Tyskland stadig i stand til at producere revolutionerende nye våben. Den psykologiske krigsførelse var vigtig for tyskerne. Gennem krigen havde de udviklet våben, der udmærkede sig ved monstrøs størrelse frem for effektivitet såsom
de britiske fly i første omgang kunne stoppe det. Med en ubrudt kurs fløj det ind over det britiske landskab. Briterne lærte hurtigt at genkende lyden. En pulserende jetmotor, der kunne høres i mange kilometers omkreds.4 De vidste, at når motoren stoppede og stilheden indfandt sig, ville V-1’eren og dens næsten ét ton tunge sprængladning nå sit mål inden for 5 til 15 sekunder.5 Nazisternes hemmelige våben Historien om gengældelsesvåbnene, V-1 og V-2, kan siges at begynde med de britiske bombardementer af Hamburg fra den 24. juli til den 3. august 1943. Udviklingen af våbnene havde længe været i gang, men med Hamburgs ødelæggelse fik de en ny karakter: gengældelse, og FZG 76/Fi 103 og Aggregat 4 blev til Vergeltungswaffe 1 og 2. Siden Første Verdenskrig havde tyskerne været i gang med at udvikle nye hemmelige våben, men krigslykke ved invasionen af Polen og Frankrig gjorde, at nye våbenprojekter blev nedprioriteret. Blandt dem var forløberen for
Hamburgs ruiner efter de allieredes Operation Gomorrah 27.-28. juli 1943. De kraftige bombardementer udviklede ildstorme, der sammen med bomberne dræbte over 40.000 og sårede næsten lige så mange. Foto: Royal Air Force/J. Dowd.7
V for Vergeltungswaffe
27
Amerikansk tegning af det indre af V-1, også kendt som F.Z.G. 76 og Fi 103. De to trykbeholdere er de wire-indbundne kugler i midten af kroppen. Trykket presser brændstoffet op i jetmotoren, hvor det antændes. Tegning: U.S. Air Force.8
kæmpetanks og kæmpekanoner.9 Men satsningen på at udvikle våben, der kunne skræmme fjenden, var ikke forgæves. De nye V-våben kunne affyres både dag og nat, og uden ophør beskyde Storbritannien i ugevis. V-1 fløj med en ikke-menneskelige beslutsomhed mod sit mål. Men værst var lyden af jet-puls-motoren og den efterfølgende stilhed, når den i frit fald nærmede sig målet. Helt modsat var V-2 – den kunne hverken høres eller ses, og kunne ikke standses. Den slog ned uden varsel.
den sydlige del af Storbritannien i brand. Tyskerne hoverede over det hævntogt, de nu havde iværksat mod Storbritannien: “Bombekrigen er afskyelig, Gengældelsen er naturlig. Verden vil nu begribe, at vi af Ansvarsfølelse og ikke af Svaghed har ført klage mod Storbritannien. Gid
“En Armada af ubemandede ‘Robot-Maskiner’ over England”10 Propagandaen nåede også til Vestjylland. Ringkøbing Amts Dagblad bragte få dage efter, at bombardementet af London begyndte den 13. juni 1944, en stor artikel om Tysklands nye hemmelige våben. I en blanding af tyske og britiske meldinger fortalte de om “Robot-Maskiner”, der ifølge de tyske efterretninger havde sat næsten hele 28
Minna Kanzler Hemmet
En bygning i London-bydelen Battersea blev d. 17. juni 1944 ramt af en V-1. Angrebet kostede 24 mennesker livet. Det var før, der var blevet opbygget et effektivt varslingssystem for V-1-angreb. 11
Britterne nu ogsaa maa erfare, hvilke den britiske regerings og den alliereSmerter vi stadig har maatte udholde. de hærs umenneskelighed og uduGid de maa begribe, at Snigmordets elighed. De britiske mediers tvungne Metoder hverken har bragt dem Fordel tavshed om angrebenes omfang, gav eller Velsignelse.”12 optimale muligheder for at påvirke befolkningen. Lignende pamfletter Imens forsøgte briterne at lade så blev også delt ud i Danmark efter at få oplysninger som muligt slippe ud V-1-bombadementet indledtes. Under om omfanget og området for ødelægoverskriften “De nye Sprænghoveder. gelserne, så de tyske ingeniører ikke Maal og Virkning” kunne man læse, skulle kunne bruge oplysningerne til hvad der blev præsenteret som et inat justere maskinerne. Mens danskerterview fra en schweizisk avis; en mene i avisen kunne læse værnemagtens get brugt metode i den tyske propaberetning om bombardementet af ganda. I artiklen tilbagevistes britiske London, mødte de en larmende stilhed påstande om at V-1 ingen særlig effekt i radioen, når de stillede ind på BBC.13 havde. Samtidig fortsatte retfærdigDen almindelige danskers forbindelse gørelsen af det tyske V-1-angreb ud til de allierede var i perioder bragt til fra logikken om, at Storbritannien var tavshed, når V-1’erne regnede ned den virkelige forbryder, der bombede over London. Denne tavshed udnytcivile mål, og at tyskerne gik efter tede tyskerne til at berette om brande rent militære mål i den sydlige del af så omfattende, at hele Storbritannien Tysk propaganda-flyveblad, der blev spredt Storbritannien, der husede alt det mifra den anden side af Kanalen så ud til blandt de britiske tropper i Italien. Sydengland litære udstyr, som blev sendt til invaat være i brand. Men den købte vestjy- fremstillet i flammer som i de tyske meddelelser sionsstyrkerne i Frankrig. Med billeder derne tilsyneladende ikke. Efter befri- i Ringkøbing Amts Dagblad. På bagsiden citeres fra et allieret fejlbombardement af den elsen ønskede britiske soldater i hvert forskellige engelske medier, der beskriver16 det katastrofale omfang af V-1-angrebene. schweiziske by Schaffhausen sagde tyfald gennem Dagbladet at slå fast, at ødelæggelserne var store og den psykologisk nedbryden- skerne: De allierede er dobbeltmoralske og sigter dårligt, i de effekt lige så stor, større end man troede her i landet.14 modsætning til os og vores V-1.17 Men vestjyderne havde dog med rette været skeptiske: trods en sprængladning på næsten ét ton, resulterede nedslagene fra en V-1, oftest ikke i brand, da trykbølgen Fiskernes møde med den flyvende bombe simpelthen var for stor.15 En gruppe fiskere vovede sig i krigens sidste år ud gennem Ødelæggelse var ikke det eneste V-1’erne bragte til minebæltet vest for Hvide Sande. Med en høj susende lyd Storbritannien. I flere af V-1’erne var der blevet fyldt anti-bri- ramte en stor genstand ned mellem kutterne. Den sank tisk propaganda, der skulle vende briterne mod regeringen med det samme. Da fiskerne senere beskrev genstanog krigen på kontinentet. Pamfletterne viste billeder af døde den, var det som en flyvende bombe med vinger – en kvinder og børn i Hamburg, truede med konsekvenserne V-1. Den var blevet affyret fra forsøgsstationen Cuxhaven af de teknologisk overlegne tyske V-våben og udstillede i Nordtyskland, hvor tyskerne eksperimenterede med V for Vergeltungswaffe
29
mere vidtrækkende V-1’ere. Efter de allieredes invasion i Normandiet, var tyskerne gradvist blevet fordrevet fra deres affyringssteder langs den nordfranske kyst. I slutningen af september var de blevet trængt tilbage til Belgien og Holland. Krigslykken var vendt, men stadig insisterede Hitler på at få hævn over Storbritannien, og man var nødt til at ændre affyringsforholdene for at kunne nå London. Fra september 1944 begyndte den tyske hær at affyre V-1’ere fra luften, hvor de transporteredes tæt på målet af
en tysk Heinkel He-111. I desperation produceredes en bemandet udgave af V-1’eren, Reichenberg, i 1944. Trods frivillige selvmordspiloter, blev den aldrig sat ind i krigen. Selv i en krig, der havde kostet millioner af soldater livet på slagmarken, kunne tyskerne alligevel ikke finde mål, der var vigtige nok til at ofre flere soldaters liv. Den sidste teknologiske krampetrækning var forsøget med den øgede distance, fra max 200 km til 300 km. Siden V-1 og V-2-bombadementet af London begyndte, havde den britiske hær udviklet deres
Et Reichenberg-selvmordsfly inspiceres af amerikanske tropper i 1945. Der blev fremstillet 175 stk., men ingen blev nogensinde sat ind i kamp. Der blev gjort plads til piloten ved at fjerne sprængladningen.18
30
Minna Kanzler Hemmet
forsvar til bedre at kunne modstå angrebene. De hurtigste fly var blevet optimerede til at kunne indhente V-1’erne og skyde dem ned. En flyvende mur af balloner med wires skulle få V-1’ere til at styrte ned langs den britiske sydøstkyst. Antiluftskyts var blevet placeret optimalt i forhold til allierede fly, søgelys og V-1’eres kurs.19 Nu nåede kun halvdelen af de afsendte V-1’ere frem til London.20 Men mod V-2 hjalp intet. Rakettens frie fald fra næsten 100 kilometers højde var hverken til at forudse eller forhindre. “Store sorte pile”21 I løbet af september 1944 fandt mystiske eksplosioner sted flere steder i Storbritannien. Man hørte ingen fly eller V-1’ere inden eksplosionen. Men der dannede sig hurtigt et mønster, og rygterne om et nyt tysk hemmeligt våben begyndte at brede sig: Eksplosionen bestod af to hurtigt følgende eksplosioner. Bag disse lå det revolutionerende i V-2. Med 3000 km/t overskred den som den første raket i verden lydens hastighed på vej mod sit mål. Først efter nedslaget blev raketten indhentet af sin egen lyd, og man hørte den anden eksplosion.22 Ingen uden for Tyskland vidste i november 1944, hvordan en V-2 så ud. Øjenvidneberetningerne beskrev den både som en meteor eller ildkugle og som store sorte pile.23 Trods den epokegørende teknologi bag raketten og den propagandaeffekt V-2 kunne have, annoncerede den tyske hær først det nye våben for verden i november. I en kort notits i Ringkøbing Amts Dagblad blev en meddelelse fra Berlin gengivet, om det nye våbens overlegenhed, og om, hvordan man kunne vente sig flere V-våben. Den tyske propaganda forsøgte at bygge videre på den frygt, der opstod ved fremkomsten af V-1, ved at beskrive, hvordan V-2 overtrumfede V-1.24 Den tyske retfærdiggørelse af angrebene spillede denne gang ingen rolle. Ringkøbing Amts Dagblad holdt sig dagen efter offentliggørelsen af V-2 til de mere tekniske, omend skræmmende, fakta og briternes håndtering af angrebene.
Den britiske side af sagen, der blev givet i Dagbladet var dog langt fra så håbløs, som Hitler nok havde håbet. Churchill erkendte, at man ikke kunne advare befolkningen, men fik dog talt omfanget af skaderne og våbnets betydning ned. Forsøget på at ødelægge den britiske moral syntes ikke at virke.25 V-1 i det vestlige Jylland “Tarm melder kl. 1805. Flyvemaskinelignende Genstand er d. 19 ds. observeret landende i Skidenbugt i Ringkøbing Fjord. Genstanden er ca. 7 m fra Vingespids til Vingespids, og ca. 10 m lang. Genstanden ligger i tysk Sikkerhedszone. Den tyske Værnemagt er ikke underrettet.” 26 Sådan lød meldingen til Vestre Luftværnskommando den 19. marts 1945 – en V-1 var styrtet ned på Tipperne. Ti dage senere blev den sidste V-1 affyret mod Storbritannien.27 Det hele var ved at være slut. Værnemagten fjernede sprængladningen fra bomben men lod ellers vraget ligge. De lokale benyttede chancen til at få sig en krigssouvenir og fjernede små dele af den.28 Det var endnu en af de eksperimentelle
Puls-jetmotoren og det bagerste af kroppen fotograferet på Tipperne inden Værnemagten nåede frem til stedet. Foto: Stockholmsarkivet, Rigsarkivet.
V for Vergeltungswaffe
31
raketter fra Cuxhaven. Den var én af mindst fire V-1’ere, der landede i Danmark i de sidste måneder af krigen. Lige som V-1’eren på Tipperne blev deres nedstyrtning rapporteret til Vestre Luftværnskommando. Alle styrtede ca. 300 km fra Cuxhaven: Den nye optimerede V-1-model var vellykket. Men kun 158 stk. blev affyret mod London mellem den 3. og 29. marts 1945.29 Den tyske hær var trængt på alle sider, men alligevel fortsatte eksperimenterne til det sidste. Så sent som 27. marts blev en V-1 fundet styrtet nordøst for Oksbøl, hvor den ved nedslaget var eksploderet
En af de tre V-2-raketter, der blev affyret fra Cuxhaven af briterne. I Operation Backfire blev V-2’eren malet i store skaktern for at man kunne foretage mere præcise målinger af den under affyringen. Fotografi taget under operationen.30
32
Minna Kanzler Hemmet
Kort fra rapporten Operation Backfire, der viser målområde, radarstationer og nedstyrtningssted for de tre raketter.31
Royal Artillery 10th Survey Regiment, der var indkvarteret i Ringkøbing mens Operation Backfire fandt sted. John Ainsworth er første mand i anden række fra højre, bag manden der peger på sin hund. RSM10517F3.
og havde sendt metalrester ud over én tønde land. Det er uvist om den tyske hær med vilje havde sent V-1’ere ind over Danmark eller om de havde forsøgt at udnytte den jyske vestkyst til observationer af affyringerne over havet. Operation Backfire i Ringkøbing Med en hastighed på 5000 km/t nåede en V-2 højdepunktet på sin bane i 70 kilometers højde. Det var eftermiddag den 2. oktober 1945 og V-2-raketten havde kurs mod havet vest for Hvide Sande.32 Det var den første af tre britiske eksperimentelle V-2-affyringer i Operation Backfire
fra Cuxhaven i Tyskland op langs den jyske vestkyst. Affyringerne var den eneste måde, hvorpå man kunne måle rakettens bane, højde og hastighed fra den britiske zone. Siden foråret havde briterne med stort besvær samlet alle de dele af V-2-raketter, de kunne få fat på før amerikanerne og russerne. Alle tre nationer havde set potentialet i det store langdistancevåben og samlede materiale og personale til at arbejde videre med projektet. Det britiske Royal Artillery oprettede en radarstation i Hvide Sande og til Ringkøbing Amts Dagblads store begejstring udstationeredes soldater i Ringkøbing. Trods operationens hemmeligholdelse var man i Dagbladet helt klar V for Vergeltungswaffe
33
over, hvad de britiske soldater foretog sig. En lille notits i Dagbladet annoncerede kort, at der skulle eksperimenteres med V-2-våben,33 mens de britiske soldaters tilstedeværelse nød noget større opmærksomhed. Man havde gerne ved befrielsen set, at britiske soldater blev indkvarteret i Ringkøbing, og nu var de her endelig. 69 år senere kontaktes Ringkøbing-Skjern Museum af den britiske veteran, John Ainsworth, der var del af Royal Artillery’s 10th survey regiment. Begejstringen over de britiske soldater i Dagbladet, havde også været tilstede i befolkningen, for Ainsworth huskede med stor glæde tilbage på sit ophold i Ringkøbing. Han blev venner med flere familier og fik af den ene familie en dansk-engelsk ordbog, som han stadig havde 69 år senere. Som tak for museets interesse og for at havde hjulpet med at identificere bygninger og personer, sendte han første del af rapporten om Operation Backfire, der længe havde været hemmeligholdt på højeste niveau. I dag er det, der engang var et frygtindgydende våben, ikke farligere end at enhver kan læse rapporten på nettet. Gengældelsen og dens videre liv Effekten af gengældelsesvåbnene blev aldrig den, Hitler håbede på. Selvom en velplaceret V-1 eller V-2 kunne forårsage enorm skade og dræbe over 100 mennesker, blev der sammenlagt for hver affyring kun dræbt én brite. Af de 9.251 V-1’ere, der blev affyret mod Storbritannien, nåede kun 2.419 deres mål.34 Selv V-2’erne der hverken kunne spores eller stoppes, kostede ikke mere end 2800 liv.35 I sig selv var det begge store tabstal, men ikke i sammenligning med de 40.000 døde i Hamburg under et enkelt bombardement, eller hvad Hitler og den tyske hær havde håbet på. Den utryghed, der bredte sig i den britiske befolkning, var heller ikke stor nok til at påvirke krigens resultat. Efter krigen levede V-våbnene videre i de allieredes hænder. Med det bjærgede materiale og de tyske forskere fortsatte udviklingen i USA, Storbritannien og Sovjet. 34
Minna Kanzler Hemmet
Princippet bag V-1 blev siden til det moderne krydsermissil og stof til drone-flyet. Med forsøgene i Operation Backfire konkluderede briterne, at mulighederne for videreudvikling af V-2 var enorme. Hvis det almindelige sprængstof kunne erstattes af et atomsprænghoved, ville ødelæggelserne blive kolossale. Samtidig, og til den lidt mere kuriøse side, så de store muligheder i at bruge V-2 som en transatlantisk postservice.36 Men det blev den militære videreudvikling af V-2, der kom til at spille en afgørende rolle gennem hele Den Kolde Krig. Den blev til de interkontinentale missiler, der truede verden med atomar ødelæggelse, og den blev til de raketter, der muliggjorde rumkapløbet. Også i populærkulturen satte den sit aftryk. Fem år efter Anden Verdenskrigs afslutning sendte Hergé Tintin til månen i en raket, der ikke kan være baseret på andet end V-2. Selv i dag vil alle kunne genkende en ægte rumraket, når de ser en V-2. De våben, der blev udviklet til at være de mest frygtindgydende og ødelæggende i deres tid, er nu ikke meget mere end kuriositeter, men de fungerer stadig som vinduer til fortidens frygt, sorg og hævntørst. Tilbage i regnen mellem klitterne ved Skodbjerge. Trykbeholderen var meget medtaget. Den havde ligget længe på bunden af havet: den var gennemrustet, rurer farvede af rusten sad spredt ud over den og metaltråde var flere steder revet over. Gennem et hul var den blevet fyldt med sand. En gang under en storm brød havet igennem klitterne, og den skyllede op på land og blev siden dækket af sandet. Måske var den del af en testudgave, måske blev den på vej mod Storbritannien skudt i havet af allierede fly eller vippet ud af kurs, vinge mod vinge, af en af de mest vovemodige piloter. Den dag i regnen blev de sidste rester af en vildfaren V-1’er med stort møje og besvær kørt fra klitterne til konservering på Konserveringscenter Vest i Ølgod. Den fik et genstandsnummer og blev indlemmet i Ringkøbing-Skjern Museums samling, hvor den vil være gemt til eftertiden og fortælle sin historie til alle, der vil lytte. Minna Kanzler Hemmet kan kontaktes på minna_k_hemmet@hotmail.com
Det kræver fire stærke mænd at løfte en V-1-trykbeholder fyldt med sand. Attilio Donna, Gert Nørgaard Madsen, Christian Ringskou og Kim Andersen lægger kræfterne i, mens Jens Aarup Jensen bevarer overblikket.
Trykbeholderen som den blev indleveret hos Konserveringscenter Vest. Der ligger mange flere som den i havet syd for Storbritannien. Under de rigtige omstændigheder dukker de op og minder os om et indædt ønske om hævn.
Noter
10. Tysklands hemmelige Vaaben: Den førerløse Flyvemaskine er nu sat ind mod England. Ringkøbing Amts Dagblad, 17. juni 1944, forsiden.
1. Tak til Bent Antonisen, Søren Flensted, Bornholms Museum for udlån af materialer. 2. H.E. Bates: Flying Bombs over England. Kent 1994, s. 92.
11. Jack Dyer: A Schoolboy’s Air Diary – part 1. I: Winston Ramsey (red.): The Blitz Then and Now, vol. 3, Battle of Britain. London 1990, s. 388.
3. Fra hjemmesiden Rare Historical Photos. http://rarehistoricalphotos. com/v-1-buzz-bomb-plunging-toward-central-london-1945/.
12. Tysklands hemmelige Vaaben: Den førerløse Flyvemaskine er nu sat ind mod England. Ringkøbing Amts Dagblad, 17. juni 1944, s. 6.
4. Bates, s. 52.
13. Tysklands hemmelige Vaaben: Den førerløse Flyvemaskine er nu sat ind mod England. Ringkøbing Amts Dagblad, 17. juni 1944, s. 6.
5. Tysklands hemmelige Vaaben: Den førerløse Flyvemaskine er nu sat ind mod England. Ringkøbing Amts Dagblad, 17. juni 1944, forsiden. 6. Poul Groos: V-1 og V-2: Hitlers gengældelsesvåben. Militært Tidsskrift, 133. årgang, nr. 3, oktober 2004, s. 587.
14. Englænderne i Ringkøbing eksperimenterer med Radar. Ringkøbing Amts Dagblad, 3. oktober 1945. 15. Bates, s. 76.
7. Wikimedia Commons. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Royal_ Air_Force_Bomber_Command,_1942-1945._CL3400.jpg
16. SGM Herbert A. Friedman (Ret.): The German V1 Rocket Leaflet Campaign. Hjemmeside: http://psywarrior.com/V1RocketLeaf.html.
8. Wikimedia Commons. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:V-1_ cutaway.jpg
17. De nye Sprænglegemer: Maal og Virkning. Tysk propaganda-pamflet, juni 1944, Bornholms Museum, 1361X00031.
9. Eddy Bauer: Anden Verdenskrig – Krigen i luften. København 1990, s. 123.
18. Joachim Engelmann: V1 – The Flying Bomb. Atglen 1992, s. 32; Bauer, s. 119.
V for Vergeltungswaffe
35
19. Bates, s. 113ff. 20. Bates, s. 154. 21. De nye Raketbomber flyver i ca. 100 km.s Højde over Jorden. Ringkøbing Amts Dagblad, 11. november 1944, s. 5. 22. Bob Collins: The V2 against East Anglia. I: Winston Ramsey (red.): The Blitz Then and Now, vol. 3, Battle of Britain. London 1990, s. 467-468. 23. De nye Raketbomber flyver i ca. 100 km.s Højde over Jorden. Ringkøbing Amts Dagblad, 11. november 1944. s. 5. 24. Tyske Oplysninger om Vaabnet “V 2”. Ringkøbing Amts Dagblad, 10. november 1944, forsiden.
28. Søren C. Flensted: V 1 flying bomb landed in Tipperne 19/3 1945, Airwar over Denmark: http://www.flensted.eu.com/g1945043.shtml. 29. Chamberlain, s. 379. 30. Report on Operation “BACKFIRE”, Volume 5. Recording and Analysis of the Trajectory. The War Office, London S.W.I 1946. http://www.v2rocket.com/start/chapters/backfire.html. 31. Report on Operation “BACKFIRE”, Volume 5. Recording and Analysis of the Trajectory. The War Office, London S.W.I 1946, Plate 4. 32. Report on Operation “BACKFIRE”, Volume 5. Recording and Analysis of the Trajectory. The War Office, London S.W.I 1946, s. 9.
25. De nye Raketbomber flyver i ca. 100 km.s Højde over Jorden. Ringkøbing Amts Dagblad, 11. november 1944, forsiden.
33. V-Bomber over Vesterhavet. Ringkøbing Amts Dagblad, 2. oktober 1945, s. 6.
26. Indberetning fra Vestre Luftværnskommando til Landsmeldecentralen, 21/3 1945 Stockholmarkivet, Rigsarkivet.
34. Bates, s. 154. 35. Bates, s. 155.
27. Peter Chamberlain: V1 Fiesler Fi 103. I: Winston Ramsey (red.): The Blitz Then and Now, vol. 3, Battle of Britain, London 1990, s. 379.
36. Report on Operation “BACKFIRE” Volume 1. Scope & Organisation of the Operation. The War Office, London S.W.I 1946, s. 27.
36
Minna Kanzler Hemmet
Sct. Jacobi Kirkegård
Udgravningen af Vardes gamle kirkegård Af Sara Gjerlevsen
I sommeren og efteråret 2014 blev der foretaget arkæologiske udgravninger på det nuværende Varde Torv, da der skulle lægges ny belægning.1 En del af udgravningen berørte den gamle kirkegård, der indtil ca. 1810 lå placeret rundt om Sct. Jacobi Kirke.2 I alt blev der undersøgt 109 grave fra kirkegården, da disse ellers ville blive ødelagt under anlæggelsen af den nye belægning. Udgravningen og dens resultater præsenteres her.
samme lejlighed blev porten flyttet mod nord, så den nu var placeret symmetrisk på torvets vestlige langside, som det ses af kortet fra 1805. Nord for rådhuset var der endnu en lille indgang til kirkegården i form af en låge mellem to murede piller.5
Kirkegården Vardes såkaldte “gamle kirkegård” syd for Sct. Jacobi Kirke er etableret omkring 1810. Før denne tid lå kirkegården placeret længere mod nordøst, så den omgav kirken. Det er denne kirkegård, der var genstand for udgravninger i sommeren og efteråret 2014. I løbet af det første årti af 1700-tallet blev kirkegården indhegnet af et stendige med et plankeværk på toppen. Dette plankeværk blev i daglig tale kaldet “planken”. I hvert fald en del af den østlige mur, ud mod torvet, bestod dog af bindingsværk, hvori der mod syd var en portal bygget i tegl. Denne port kaldtes “ligporten” eller “stetten”. I 1778 nævnes en vestlig indgang. Denne var med rist og befandt sig i det nordvestlige hjørne ved klokkerboligen,3 og den eksisterede stadig i 1805, som det ses på kortet med den ny kirkegård projiceret. I forbindelse med opførelsen af rådhuset på torvets nordlige del i 1786, blev der lavet en ny mur omkring kirkegården. Det er uklart, om det var hele muren eller kun den østlige del, der blev fornyet på dette tidspunkt. Ved
Kort over Skt. Jacobi Kirkegård 1805 med forslag til den nye kirkegård indtegnet. Kort: K. Insp. Pk.4
Sct. Jacobi Kirkegård – Udgravningen af Vardes gamle kirkegård
37
I 1700-tallet henlå kirkegården som et grønt område, hvor gravene blot var markeret med græsgroede tuer. Først i 1780’erne begyndte man at markere gravene med mindesten samtidig med, at man plantede træer på kirkegården.6 Under udgravningen af Torvet i 2014 blev den østligste del af den gamle kirkegård berørt, inklusive det område, hvor den østlige kirkegårdsmur befandt sig, inden kirkegården blev nedlagt omkring 1810. Som beskrevet ovenfor bestod i hvert fald en del af den østlige mur på et tidspunkt af bindingsværk, og indgangsporten har været placeret to forskellige steder i løbet af brugstiden. Disse anlæg kan ikke have været specielt godt funderede, da der ikke fandtes spor af dem under udgravningen. Der er dog også noget, der tyder på, at der er foretaget en afgravning af området i senere tid, da kirkens fundament ligger noget hævet over det nuværende torvs niveau. Det kan være, at denne afgravning har fjernet eventuelle spor af kirkegårdsmurens fundamenter. Gravene lå dog pænt afgrænset mod øst og indikerede en forholdsvis lige afgrænsning af kirkegården. Muren må altså have været her. Gravene
En middelalderlig illumination viser hvordan den døde svøbes i et ligklæde, og derpå placeres i graven. Illustration: Book of hours, Paris ca. 1485-1490. Gengivet med tilladelse fra The Pierpont Morgan Library, New York. MS M.231, fol. 137r. Purchased by J. Pierpont Morgan (1837-1913) in 1902.
38
Sara Gjerlevsen
De i alt 109 grave, der blev undersøgt i større eller mindre grad, kan inddeles i to typer; langovale kisteløse nedgravninger og grave med trækister. 44 af gravene havde trækister eller spor deraf, mens 65 af gravene var kisteløse. Den langovale kisteløse gravtype bestod af et hul, hvori liget, formentlig indpakket i et ligklæde af den ene eller den anden art, blev nedsænket. Sådanne velbevarede ligklæder kendes fra udgravninger i England, hvor liget var indpakket i klædet og omvundet med snor. Illuminerede håndskrifter fra middelalderen viser også, hvorledes liget blev indpakket og et klæde syet fast omkring det.7 Der fandtes flere forskellige typer af trækister, fx plankekister eller tremmekister med rundkæppe eller
del af kirkegården. Kistepladerne, der var runde eller ovale, havde et glat felt i midten med ornamentik af bånd eller bladværk omkring. På to af de fundne kisteplader var det muligt at se, at der i dette glatte felt har været indgraveret tekst i form af navn, titel og årstal. De øvrige kisteplader har formentlig haft lignende indskrifter.9 På den ene kisteplade var det muligt at læse dele af indskriften under udgravning, inden pladen blev taget op i præparat og sendt til konservering. Den læselige del af indskriften lød således: Her Hviler...Varde...Rektor,,,?nd Termandsen... 1738...datter Ingeborg Margrethe
Detail af G53 med skelettets tæer presset op mod kistens gavl.
lameller som bund.8 Gravene på Varde Torv var dog generelt ret dårligt bevarede, og det var ofte ikke muligt at bestemme kistetypen nærmere. I nogle af gravene sås kun spor af kisten aftegnet som sort sand, mens enkelte havde pletter af meget dårligt bevaret træ. Hvor en kiste havde eksisteret var det dog ofte muligt at fremrense sporene af denne under udgravning af skelettet, men ud over at sige, at i hvert fald siderne bestod af planker og formen generelt var rektangulær, var det ofte ikke muligt at komme kistens konstruktionsdetaljer nærmere. Der fandtes dog en del søm og nagler under udgravningen, og disse stammer formentlig fra kister. Mange af gravene var forstyrrede af moderne nedgravninger eller andre grave, men hvor det var muligt at bestemme kistens størrelse, passede den i længden til skelettet. I én grav havde skelettet stadig tæerne presset op mod kistens gavl.
Det drejer sig næsten ganske sikkert om Terman Termansen, der var rektor på skolen i Varde fra 1713 indtil sin død i 1738.10 Før han kom til Varde, var han lektiehører i Ribe, hvor der i 1708 blev ført en sag imod ham grundet hans “usømmelige forhold”. Hvad forholdet indebar er ikke beskrevet nærmere. Rektoren havde tre børn, heriblandt en
Kisteplader I enkelte grave blev der fundet spor af forskellige kistebeslag. Desuden blev der fundet seks kisteplader, fem af jernblik og en af jern. Fire af de seks kister med kisteplade var begravet på række på den sydøstlige del af den udgravede
Detalje af Rektor Termandsen kisteplade.
Sct. Jacobi Kirkegård – Udgravningen af Vardes gamle kirkegård
39
datter ved navn Ingeborg Margrethe, som er nævnt på kistepladen. Måske hun bekostede den ved faderens død? Det er dog også muligt, at alle børnene er nævnt på kistepladen, da hele indskriften, som nævnt, ikke var læselig under udgravningen, og konserveringen i skrivende stund endnu ikke er afsluttet. Hovedgrave
De kisteløse grave er stort set alle sammen langovale, men to af gravene skiller sig ud, ved at være såkaldte hovedgrave. Den ene grav (G50) er formet som en såkaldt hovedgrav, hvor der er gravet et specifikt rum til hovedet. Rundt om nedgravningen ses enkelte steder et tyndt sort lag, som eventuelt kan være rester af et ligklæde eller muligvis blot er rester af ligfedtet. Det lader til, at nedgravningen kun lige er lavet stor nok til liget. Kun enkelte steder ses rester af en nedgravning få cm uden for det sorte lag. Denne form for kisteløs grav kan muligvis være tænkt som en billig kopi af de romanske stenkister med udvendigt hovedrum.11 Graven hører formentlig til blandt de ældre, da den var gravet meget dybt ned, og der lå andre grave oven på den. Skelettets arme lå placeret langs siden af kroppen. Denne placering af armene kan bruges til at datere graven meget løst, idet armstillingen ændrer sig over tid i middelalderen. I nyere tid bruges alle armstillinger tilsyneladende og derfor er det ikke muligt at datere nyere grave vha. armstillingen. I middelalderens ældre grave ses, at armene
G13 G9
G2
G6 G16 G10 G8 G15
Den såkaldte hovedgrav (G50).
40
Sara Gjerlevsen
G6, hovedgrav.
G11
G14
G7
er placeret langs siden, mens de i yngre grave gradvist bevæger sig op over bækkenet og maven og til sidst helt op på brystet. Placeringen af armene langs siden kaldes “armstilling A” og denne betegnes generelt som den ældste armstilling med en grov datering til 11-1200-tallet.12 Den gravlagte var en kvinde på 35-50 år med spor af kobber på skelettet. Dette stammer formentlig fra nåle i ligklædet.13 Endnu en grav (G6) er også noteret som en hovedgrav, men det er svært at se ud fra de billeder, der er tilgængelige af graven, hvorvidt denne tolkning er korrekt. Opmålingen ser dog ud til at støtte denne tolkning. Skelettet i denne grav var meget dårligt bevaret, mindre end en tredjedel af knoglerne var tilbage, og disse var meget skrøbelige. I den antropologiske rapport ses, at der er tale om et barn på 8-15 år. Da graven er næsten to meter lang må man gå ud fra, at barnet skal placeres i den mere voksne ende af skalaen, da de tilbageværende knogler udfylder gravens længde ganske fint. Gravgaver Ifølge kristen tradition bør grave ikke indeholde gravgaver, og det gør størstedelen af gravene på Varde Torv da heller ikke. Fraværet af gravgaver skulle sikre, at alle var lige i Guds Rige, og at alle fik en retfærdig dom på den sidste dag.14 Nogle af skeletterne på Varde Torv havde spor efter påvirkning af kobber eller kobberholdige metaller, som fx bronze. Denne påvirkning ses som en grønfarvning af skelettet, hvor metallet har siddet. Pletterne, der kan findes overalt på skelettet, men oftest ses på hovedet, kan stamme fra smykker eller pyntegenstande, men også fra nåle, som har været brugt til at holde ligklædet på plads.15 Disse bør ikke nødvendigvis betragtes som gravgaver, da de var en nødvendig bestanddel af ligklædet. En enkelt grav, G35, viste sig dog at indeholde en sømglatter af massivt glas, der må betegnes som en egentlig gravgave. Graven adskilte sig også ved at have et lag kalk
Kranie med spor af kobber.
spredt ud på bunden af kisten. Dette kendes fra andre kirkegårdsgravninger, fx Øm Kloster og Århus Domkirke,16 men formålet med dette kalklag er ukendt, og det fandtes ikke i de andre grave på Varde Torv. Nogle mener, at kalklaget skal betragtes som et underlag for udstillingen af kroppen, der kunne ligge på lit de parade i kisten i hjemmet eller på kirkegården,17 mens andre debatterer, om det har noget at gøre med ligets nedbrydning. Måske placerede man liget på kalken for at tage den værste lugt af den forrådnende krop. Kalk-laget findes som regel som en undtagelse på danske kirkegårde, og formålet kan altså endnu ikke bestemmes med sikkerhed. Den gravlagte i G35 var en kvinde på mellem 40 og 60 år. Som det ses på billedet, var der en trækiste, hvor det var muligt at fremrense
Sct. Jacobi Kirkegård – Udgravningen af Vardes gamle kirkegård
41
Sømglatteren af glas in situ ved skelettets skulder.
det meste af siderne. Østenden af graven var dog forstyrret af en moderne kabelgrøft, hvilket betød, at fra knæene og ned var skelettet ikke bevaret. Den resterende del af skelettet var i middel bevaringstilstand, og det var muligt at afgøre, at kvinden havde lidt af gigt.18 Muligvis har kvinden været en syerske, siden hun fik en sømglatter med sig i graven. Det er ikke muligt at give en sikker datering af graven, men den er formentlig en af de yngre på gravpladsen, da den indeholdt en forholdsvis velbevaret kiste med spor af søm eller nagler. Graven lå direkte under den gamle torvebelægning, og dette tyder også på, at den er en af de yngre grave på pladsen. Den skal formentlig dateres til engang i 1700-tallet, da grave yngre end det formentlig er forsvundet i forbindelse med afgravningen af området, som blev foretaget i starten af 1800-tallet, i forbindelse med opførelsen af kirkens korsarme. Datering af gravene
G35 med kalklaget renset frem.
42
Sara Gjerlevsen
Fraværet af gravgaver gør det svært at datere gravene præcist. Gravene på Sct. Jacobi kirkegården kan kun dateres relativt i forhold til hinanden ved hjælp af deres placering
over eller under hinanden (stratigrafi). Armstilling bruges ofte til at datere grave på middelalderlige kirkegårde, men mange af skeletterne på Varde Torv var for dårligt bevaret til at armstillingen kunne afgøres. Mange af gravene er formentlig også eftermiddelalderlige, hvorfor armstilling ikke kan bruges til at datere gravene med sikkerhed. Antropologien I den antropologiske rapport kan læses, at befolkningen, der blev begravet på Varde Torv, ikke adskiller sig fra, hvad vi ved generelt om befolkningen i sen middelalder/renæssance. Der er dog en stor andel af teenagere blandt de døde, hvilket er usædvanligt. Dette må forklares ved en akut sygdom som kopper eller kolera. Ser man bort fra teenager-gruppen, er
hovedparten af folkene på Varde Torv døde omkring 40-års alderen.19 Ud over disse betragtninger omkring de dødes alder er det svært at sige noget mere specifikt om den befolkningsgruppe, der ligger begravet på den gamle Sct. Jacobi Kirkegård, da sognet var et landsogn, hvilket vil sige, at det ikke kun er byboer, men også landsbyboere fra oplandet, der ligger begravet her. Da det er umuligt at vide hvilke skeletter, der har tilhørt hvilken gruppe, er det ikke muligt at bruge materialet til sammenligninger af forholdene mellem land og by eller lignende. Afrunding Udgravningerne på Varde Torv gav os nye informationer omkring Torvets topografi. Ikke kun kirkegården blev udgravet,
Sct. Jacobi Kirkegård – Udgravningen af Vardes gamle kirkegård
43
der fandtes også rester af Vardes ældste rådhus, som lå øst for kirkegårdsmuren. Dette fund omtales i opdatering 2014 i en artikel af Lars Chr. Bentsen.20 Før 1810, da man nedlagde kirkegården omkring Skt. Jacobi og flyttede den længere mod sydvest, fandtes torvet ikke, som vi kender det i dag. Omtrent halvdelen af pladsen var optaget af kirkegården, afgrænset ved en kirkegårdsmur, mens der på den østlige del lå flere forskellige bygninger gennem tiden. Hvad angår skeletterne, der blev gravet frem på torvet, bliver de opbevaret til fremtidig forskning på ADBOU, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet i Odense. Selvom en del af skeletterne var dårligt bevarede, er det håbet, at der i fremtiden udvikles metoder, der kan hive flere informationer ud af de bevarede knogler, end vi kan i dag. Sara Gjerlevsen kan kontaktes på snorres68@hotmail.com Noter
1. Udgravningen har journalnummer VAM 1869, og i udgravningen deltog museumsinspektør Lars Chr. Bentsen, arkæolog Sara Gjerlevsen, museumsinspektør Jens G. Lauridsen, museumsinspektør Karen B. Fisker, cand.scient. Louise Vigen Jørgensen og praktikant Christina Nielsen. 2. Danmarks Kirker. Ribe Amt bd. 2, hefte 11-12: Varde S. Jacobi Kirke. København 1985, s. 869-942. 3. Danmarks Kirker 1985, s. 870-872.
44
Sara Gjerlevsen
4. Kortet er gengivet fra Carl Lindberg Nielsen: Varde Bys Historie. Varde 1942, s. 200. 5. Danmarks Kirker 1985, s. 871-872. 6. Danmarks Kirker 1985, s. 872. 7. Roberta Gilchrist & Barney Sloane: Requiem. The Medieval Monastic Cemetery in Britain. London 2005, s. 106. 8. Bente Grundvad: Højmiddelalderens grave på Lindegården i Ribe. By, Marsk og Geest 25, 2013, s. 63-73. 9. Louise V. Jørgensen: VAM 1869 Varde Torv. Ikke udgivet antropologisk rapport, ADBOU, Syddansk Universitet 2014. 10. Dansk Demografisk Database: Nygaards sedler – opslag “Termansen” http://www.ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp. Hentet 30-01-2015. 11. http://www.middelalderskeletter.dk/begravelser.asp. Hentet 30-01-2015. 12. J.T. Christensen 1999: Døden skiller – om kirkegårdsskel og -skik under Skt. Knuds Plads. Fynske Minder 1999, s. 83-92; http://www. horsensmuseum.dk/~/media/Institutioner/HorsensMuseum/Billeder/ SkeletterFortaellerFiler/Gravskik_i_middelalderen_pdf.ashx?la=da. Hentet 8-12-2015. 13. Jørgensen 2014, s. 22 og 42. 14. Grundvad 2013, s. 64. 15. Jørgensen 2014, s. 22. 16. Jakob Kieffer-Olsen: Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark. 8 kirkegårdsudgravninger. Ph.d. afhandling, Aarhus Universitet, 1993, s. 165. 17. http://www.archaeologyuk.org/ba/ba84/feat2.shtml. Hentet 8-12-2015. 18. Jørgensen 2014, s. 41. 19. Jørgensen 2014, s. 11. 20. Lars Chr. Bentsen: Fem rådhuse i Varde. opdatering 2014, s. 131-140.
Torvet rundt
– med fotograferne i Ringkøbings dagligstue Af Christian Ringskou
I opdatering 2014 tog vi hul på et strejftog gennem Ringkøbing med gamle og knapt så gamle fotografier. Turen gik fra Østerport gennem Algade til Torvet, og den sluttede med noget så uforsigtigt som et løfte om at fortsætte rundturen ved en senere lejlighed. Her fortsætter vi, hvor vi slap. Vi træder ind på Torvet fra Algade og lader blikket vandre husrækken rundt. Det bliver et ganske behageligt bekendtskab med smukke gamle huse, der ved fælles indsats danner læ for vestenvind til glæde for handlende og turister. En fin
ramme om både begivenheder og hverdag. Men Torvet har nu ikke altid været lige hyggeligt. I 1790 – længe før de første fotografier – blev Torvet drøftet på en rådstueforsamling. Pladsen havde sikkert allerede da mindst 400 år på bagen, og det viste sig, at ingen længere vidste, om den var brolagt, eller om søle og støv – jord og hestepærer – var bundløst. Det var alligevel for meget for de eligerede borgere, og for en gangs skyld blev der bevilget penge. Kæmneren skulle leje folk og lade undersøge, hvad moradserne skjulte. Om fornødent skulle Torvet brolægges.1
Men vi vil ikke opholde os ved 1700-tallets hygiejnestandarter. Lad os i stedet starte med et overblik anno 1960. To forhold springer i øjnene ved et fugleperspektiv fra syd. Det ene er tidstypisk: Bilerne behersker pladsen. Det andet har givet Torvet karakter gennem århundreder: Kirken er gemt væk på skrå omme bagved, den er næsten sat i skammekrogen, mens rådhuset soler sig i centrum. Ringkøbing er om noget administrationsby. Postkort RIM5477F1
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
45
Ned på jorden. Torvet fotograferet fra Algade med lindetræet til venstre og rådhuset centralt i motivet er en rigtig fotografisk Ringkøbingklassiker, og vi kunne vise mindst 20 eksemplarer plus tegninger og malerier. Vi vælger et foto fra 1930’erne, der blandt andet viser, hvordan Torvet i bilismens barndom tjente som Ringkøbings rutebilholdeplads. Postkort RIM5515F183
For de læsere, der måtte være ukendte med Ringkøbings gader, og for at få helt styr på, hvor runden begynder, vender vi os om og ser det samme lindetræ den anden vej rundt. Bemærk hvor snæver indkørslen til Torvet var. Det blev skæbnen for både lindetræet og huset på hjørnet, der måtte vige pladsen i 1950’erne, da bilerne skulle frem. Desværre. Der er tale om den østre halvdel af en af Torvets store gamle gårde opført af købmand Berthel Kolbye i 1796.2 Foto: Jens Holm RIM6709F81
46
Christian Ringskou
Det gamle hus blev afløst af et mere tilbagetrukket, der fra opførelsen i 1958 husede byens missionshotel, en guldsmed og en købmandsbutik. Vi vil ikke påstå, at det nye hus blev bygget med den største respekt for Torvets øvrige arkitektur. Postkortforlæg, Stenders Forlæg RSM10593F145
Fotograf ukendt RSM10548F55
Senere flyttede den stolte gamle Ringkøbing og Omegns Laane- og Sparekasse ind. Den lokale sparekasse blev SDS, som blev Unibank, som blev Nordea. Fotografiet er fra 1977, hvor Jyllands-Posten kårede Ringkøbing som “Årets By”. SDS har flag på vinduerne og “ønsker byen hjertelig tillykke”.
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
47
Vi går en generation tilbage i tiden og tager et kig langs Torvets sydlige husrække. Her er hverken banker hoteller eller offentlige institutioner, så husene er pladsens mest beskedne med fine eksempler på 1800-tallets grundmurede vestjyske lave købstadshuse med høj rejsning langs gaden. Gavlen med den karakteristiske og noget påklistrede facade midt i motivet er den sidste ombyggede rest af Berthel Kolbyes købmandsgård fra 1796. Bemærk huset med Niels Hansens automobilværksted i baggrunden. Det skulle ikke overleve meget længere. Foto: Anders Grimstrup RIM5464F4
Men hov! Hvem er nu det, der optager to af de gode parkeringspladser overfor herrefrisøren og kiosken en sommerdag i 1963 eller 1964? De første tyske turister minsandten, og Folkevognen har endda kørt de 873 kilometer helt fra Mainz i RheinlandPfalz. Ford Taunus’en er fra Hamburg. Foto: Jens Dalgaard-Knudsen RIM5465F2
48
Christian Ringskou
Vi går videre til det smukke hus på hjørnet af Torvet og Vester Strandgade, fotograferet i 1938 eller 1939, mens Frederik Nielsen drev købmandsbutik. Vi er i emaljeskiltenes periode. De karakteristiske støbejernsvinduer til Torvet findes ikke på de ældste fotos af huset – se det næste. De kom i, da butikshandel og dermed udstillingsvinduer blev mere og mere vigtige for købstadens handelsliv i årene frem mod 1900. Foto: ukendt RIM6780F1
Nu må det være på tide, at komme rigtig langt tilbage i tid. Er det mon onsdag på dette foto fra omkring 1860? Måske. I hvert fald var onsdag fast torvedag, når vi går endnu længere tilbage i historien. Det var nu ikke nogen større succes. Bønderne ville hellere handle med en mellemmand, hvilket Berthel Kolbye og de andre købmænd i byen græd tørre tårer over.3 Det karakteristiske hus i baggrunden til venstre for Hotel Ringkøbing springer i øjnene – ja gør måske motivet svært at genkende i dag. Det er den rige og betydningsfulde konsul A.C. Husteds gård, der (med mange ombygninger) skulle overleve næsten 100 år efter denne torvedag, men som måtte vige i 1950’erne, da trafikforholdene vest ud af byen betød mere end historie og arkitektur.4 Foto: Formentlig Carl Christian Carlsen eller fotograf Poulsen RIM6214F3
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
49
Nu er vi nået til en af Torvets mest karakteristiske bygninger og langt den ældste. Hotel Ringkøbing, der sikkert var den lille købstads første rigtigt statelige renæssancegård, blev bygget i begyndelsen af 1600-årene. I 1700-tallet var den amtsforvaltergård og siden 1833 har den været gæstgiveri og hotel. På dagen for folketællingen i 1870 var der fire gæster. Tre fra Hamburg og en fra København – et udmærket lille billede på Vestjyllands handelsforbindelser i 1800-tallet, der gik mod syd langt mere end mod øst. Den lille tilbygning på husets facade ligner et trappetårn af den type, renæssancens stolte herregårde havde, men er snarere en yngre tilbygning, der siden er forsvundet igen.5 De tidlige fotografer måtte arbejde med meget lange lukketider. Derfor foretrak de mennesketomme gader. Men her har en enkelt dreng i træsko altså fået lov til at befolke Torvet. Foto: Formentlig Carl Christian Carlsen eller fotograf Poulsen RIM5464F1
50
Christian Ringskou
Næsten 100 år senere lykkedes det et postkortforlag at få bygningen til at se sådan her ud. Arkitektonisk er vi ved et lavpunkt i hotellets lange historie. Bindingsværk, selv renæssancebindingsværk med fornemt træskærerarbejde, havde længe lavstatus. Derfor var hotellets facade “camoufleret” som grundmur. Men Hotel Ringkøbing gik bedre tider i møde. Midt i 1960’erne blev bindingsværket istandsat og fritlagt. Desværre var meget af det originale træ så frønnet, at det måtte skiftes. De bedste dele kan nu ses på Dommerkontoret, Ringkøbing Museum. Postkort RIM6907F75
Videre rundt: Hotellets nabo mod nord på vej op i Vestergade er den fornemme købmandsgård, almindeligvis kendt som Den Gamle Borgmestergård, her på et tidligt foto optaget fra kirketårnet. Bemærk hvordan der bag baghusene er åbent land kun brudt af Gammelsogns Mølle. Foto: Formentlig Carl Christian Carlsen eller fotograf Poulsen RIM6214F4
Nu kan man naturligvis sige meget godt om fotografier, hvor det er til at se, hvad de forestiller, så vi tager et fra 1950’erne. På dette foto af Den gamle Borgmestergård er det M. Pedersen & Søn, der driver forretning i ejendommen. Før Pedersen hed købmanden Niels Birkedal. Han udvidede med yderligere butikslokaler og privatbolig i Priorgården overfor den gamle bygning. Foto: Anders Grimstrup RIMRIM6907F76
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
51
Engang var pladsen foran Den gamle Borgmestergård åben. Kun en lav havemur, et lysthus i præstens have og et pæretræ (mere om det senere), afgrænsede Torvet mod Vestergade og kirken. Foto: Formentlig Andreas Beiter RIM5464F2
Postkort RIM5073A
Men det blev anderledes, da købmand Birkedal opførte Priorgården, der stod færdig i 1913, billedet her er fra 1911. Bygningen er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, der var barnefødt i Vedersø Præstegård. Plesner satte præg på Ringkøbing med flere karakteristiske huse.6
52
Christian Ringskou
Ringkøbing-Skjern Museum har selvfølgelig bedre fotos af Priorgården end dette, men vi trænger efterhånden til et med mennesker på! Den smilende herre til venstre er sagfører Asmussen, der havde kontor i Østergade. Manden til højre er muligvis fotografens bror urmager Halvor Holm. Vi er ikke helt sikre. Måske er der nogen blandt opdaterings læsere, der kan hjælpe? Priorgården huser slagter Niels Bøgebjergs butik nu, og i baggrunden til højre kan vi se, at kirkens søndre korsarm er under opførelse. Det betyder, at fotografiet er optaget i 1934 eller 1935. Foto: Jens Holm RIM6907F77
Og så til pæretræet. Det har allerede været med på flere billeder, og her tager vi også et fotograferet med et kig ind på Torvet. Alting har en ende, et pæretræ har kun en. Det gamle træ gik til omkring 1940, men det levede på sin vis videre. Musikdirektør J. Vejen Larsen, der var en flittig træskærer i sin fritid, forvandlede stammen til skrin og relieffer, og han forsømte ikke at oplyse, når råmaterialet var det gamle pæretræ på Torvet. Flere af træskærerarbejderne findes nu i Ringkøbing-Skjern Museum. Billedet, der er optaget i 1919, viser også et hjørne af fangegården bag rådhuset. Foto: Hugo Matthiesen RIM7347F22
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
53
Så er vi fremme ved Rådhuset, der siden opførelsen i 1849 har været et af Torvets arkitektoniske omdrejningspunkter og byens stolthed. Et tidligt fotografi som dette viser, hvordan rådhuset før Priorgården og Landbobanken dominerede pladsen med sin højde, sit solide og alvorlige formsprog og sin let fremskudte plads. Der har været rådhus med rådstue, ret og arrest her siden byens første tider. Den nuværende bygning er formodentlig den fjerde.7 Foto: Formentlig Carl Christian Carlsen eller fotograf Poulsen RIM1496F
Foto: Ukendt RIM6951AG
Vi tager et foto med venstrehøvdingen I.C. Christensen på talerstolen foran Rådhuset i anledning af folketingsvalget den 29. maj 1906.8 I.C. Christensen repræsenterede Ringkøbing-kredsen i Folketinget 1890-1924, og her, hvor han er på toppen af sin karriere, vil ¾ af de forsamlede stemme på ham. Læg mærke til, hvordan næsten alle tilhørerne er mænd. Kvinderne fik først stemmeret i 1915, og fotografiet her giver et klart indtryk af, at politik ikke var en sag for det smukke køn. 54
Christian Ringskou
Samme sted, anderledes stemning. Vi har tidligere været inde på, at butikshandelen vandt frem, og at torvehandelen har haft svært ved at etablere sig i Ringkøbing. Dog, ingen regel uden undtagelse. På dette foto fra starten af 1920’erne har landslagtere fra Hee og Heager kørt deres salgsvogne til torvs. Foto: Ukendt RIM5466F1
Var der nogen, der lagde mærke til, at der var tremmer i vinduerne i rådhusets stueetage på de to ældste billeder? I dag er det måske lidt svært at forestille sig, men indtil retsreformen i 1919 var der arrest i rådhuset. På dagen for folketællingen 1870 husede rådhuset således den 70-årige rådhustjener og arrestforvarer Christen Enevoldsen, hans hustru og voksne datter samt to arrestanter. Dette fotografi er taget fra kirketårnet engang i årene omkring 1900. I forgrunden ser vi lidt af fangegården bag rådhuset. Foto: Andreas Beiter RIM5567F2
Rådhuset har set det hele. Her mødes Ringkøbings borgere med fakler foran et til lejligheden illumineret rådhus i anledning af befrielsen i 1945. Foto: Ukendt RSM10499F39
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
55
Hvad bygningerne umiddelbart øst for rådhuset angår, har der, som den opmærksomme læser allerede har set, været udskiftning i løbet af fotografiets tidsalder. På dette foto fra omkring 1900 har C.M. Christensens modehandel til huse i et gammelt hus på hjørnet af Torvet og Nygade. Foto: Andreas Beiter RIM5425F24
I 1923 var grunden imidlertid ryddet. Pladsen var attraktiv, og den skulle bruges til andet og mere end små beskedne bygninger fra de grundmurede købstadshuses første generation omkring 1800. Foto Jens Holm RIM6907F78
56
Christian Ringskou
I 1925 stod Ringkøbing Landbobanks nye imposante hovedbygning færdig.9 Gennem årene har en og anden nok antydet, at det var lige stærkt nok, at den private kapital sådan byggede højere end byens hus ved siden af. Men det kunne man, skulle det vise sig, have taget varsler af. I 2015-16 flytter landbobanken ind i rådhuset. Rådhusindretning fra byens stolte tid som Vestjyllands administrationscentrum bliver ofret, og endnu engang bliver der brug for RingkøbingSkjern Museum til at bevare og fortælle. Ny udstilling om rådhusets historie kan opleves på Dommerkontoret ved Ringkøbing Museum. Postkort RIM5515F175
Vi tager endnu et foto fra samme sted. Ikke fordi det tilføjer noget til historien om landbobanken, men fordi Ringkøbing-borgernes velkomst til de britiske befriere, som ventes til byen på denne majdag i 1945, rører os. Bemærk stavefejlen. Foto: Gunner Fomsgaard RIM5419F2
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
57
Så mangler vi bare Torvets østside med pladsens største bygning. Også dette hus er en købmandsgård med lang historie. I begyndelsen af 1800-tallet drev købmand Lauritz Buch sin betydelige handel, der inkluderede skibe i søen, tobaksfabrikation og pengeudlån, her. I 1857-58 opførte manufakturhandler og agent Christen Christensen den nuværende bygning, hvor han drev sin betydelige forretning frem til 1891.10 I folketællingen 1870 – og det må være tæt på året for optagelsen af dette fotografi – er hans husholdning den største på Torvet. Familie og personale tæller ni personer, alle i arbejdsduelig alder. Foto: Formentlig Carl Christian Carlsen eller fotograf Poulsen RIM6214F2
Vi går en generation frem i tid til bedre fotokvalitet og til nye tider. Efter ombygning 1902 er der flere butikker i huset: Ringkøbing Cyklemagasin og Crome & Goldschmidts Fabrikers Udsalg. Bygningen er nu blevet ramme om uldspinder Ole Glistrups virksomhed. Skorstenen bag huset hører til dampmaskinen, og i det midterste vindue har uldspinderiet udsalg.11 I folketællingen fra 1921 figurerer Glistrup med Torvets største indkomst, hele 30.042 kr. Hvad formue angår, må han imidlertid se sig distanceret til andenpladsen af den hovedrige 79 år gamle købmand Mads Mikkelsen i den vestre halvdel af Berthel Kolbyes gamle gård, altså gavlen helt til højre i billedet. Foto: Andreas Beiter RIM5425F36
58
Christian Ringskou
Denne artikel er skrevet i november, men som vi i rigt mål har illustreret, arbejder vi ikke med realtid her, så vi bestemmer os for sommersol og tager – efter læserens præferencer – en is, en fadøl eller en ristet hotdog. Torvet har det hele. Så kan vi i ro og mag overveje, om vi i næste års opdatering skal fortsætte ad Nygade eller måske ned mod havnen. Christian Ringskou kan kontaktes på cr@levendehistorie.dk Noter 1. Carl Lindberg Nielsen: Ringkjøbing Købstads Historie. Ringkøbing u.å., s. 168-69.
Og så er vi rundt. Vi kunne slå følge med den slagne tyske besættelsesmagt og forlade Torvet højre om Ole Glistrups hus, der nu er blevet sæde for Ringkjøbing Bank. Men vi ville nok finde selskabet og situationen deprimerende. Lad os i stedet blive på Torvet lidt endnu. Foto: Gunner Fomsgaard RIM5419F18
2. Jens Aarup Jensen: Jesper Malers Ringkøbing 1808-1847 – en billedbog med maler Jesper Kierkegaards farveprospekter af købstaden Ringkøbing. Ringkøbing 1993, s. 92. 3. Per Hauge Mortensen: Portræt af Ringkøbing omkring 1800 – Studier i Ringkøbings historie med særligt henblik på befolknings- og erhvervsforhold. Ringkøbing 1987, s. 75. 4. Jensen, s. 84. 5. Erik Westerby: Hotel Ringkøbing I – om et købstadshus og om by og folk i det 17. århundrede. Ringkøbing 1964. 6. Nina Dahlmann Olsen: Ulrik Plesners bygninger i midt- og Vestjylland. Hardsyssels Årbog 1986, s. 4-35. 7. Per Hauge Mortensen: Amtsrådhuset og dets forgængere. I: Amtsrådhuset – byens og amtets hus gennem 150 år. Ringkøbing 1999, s. 11-20. 8. Mortensen 1999, s. 12; Nielsen, s. 143. 9. Jon Høgh: Ringkjøbing Landbobanks historie i hundrede år. I: Henning Ringgaard Lauridsen (red.): Land, by og landbobank – En jubilæumsbog udsendt af Ringkjøbing Landbobank i anledning af hundredåret for dens oprettelse. Ringkøbing 1986. 10. Per Hauge Mortensen: Fra Buch til bank – Ringkjøbing Banks ejendom på Ringkøbing torv og de mennesker, som har boet der – Ringkjøbing Banks 125 års jubilæum 1997. Ringkøbing 1997, s. 9-20. 11. Mortensen 1997, s. 41-49.
Torvet rundt – med fotograferne i Ringkøbings dagligstue
59
Søviggaards historie i nyere tid Af Holger Grumme Nielsen
På skellet mellem Janderup og Outrup sogn ligger den lille herregård Søviggaard. Gårdens ældste historie er belyst af H.K. Kristensen,1 ligesom stedet kort er beskrevet i opdatering 2013.2 Imidlertid er stedets historie i 1900-tallet ret dårligt undersøgt, givetvis som følge af, at herregården i 1783 solgte bøndergodset fra, hvorved Søviggaard i juridisk og skattemæssig henseende ændrede karakter fra at være herregård til at blive en “almindelig” stor bondegård – en skæbne, der overgik næsten alle vestjyske herregårde. I den forbindelse ophørte hoveriforpligtelsen for de gårdmænd, der nu blev selvejende, men ellers har egnens beboere og de folk, der tjente på gården, nok ikke mærket de store ændringer. Søviggaard blev i de efterfølgende år handlet en del gange, og jordtilliggenet blev efterhånden reduceret til ca. 300 tdr. land. I 1900 blev ejendommen købt af brødrene Jens og Hans Christian Lyhne. I 1910 blev gården delt, hvorefter Jens sad som eneejer af gården. I 1961 overlod han gården til sin søn, der ligeledes hed Jens Lyhne. For nemheds skyld bliver sønnen derfor omtalt som Jens jr. her i artiklen. Jens Lyhne jr. ejede gården indtil sin død i 1992, hvorefter den i 1993 blev overtaget af Birgit Hviid Petersen og Arne Nielsen fra Esbjerg. Museet for Varde By og Omegn interviewede i 2014 efterkommerne af Lyhne-familien for at dokumentere Søviggaards historie i 1900-tallet. Disse interviews blev sammenholdt med arkivalier og lydoptagelser, som Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv havde optaget i 1991 – hvor Jens Lyhne jr. berettede om livet på den gamle gård. Artiklen er blevet til på baggrund af arkivalier fra Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv og efterkommerne af Jens 60
Holger Grumme Nielsen
og Sine Lyhne, samt interviews med Jens og Sines børnebørn Henning Lyhne og Knud Lyhne Sillesen. For at føre Søviggaards historie “up to date” har arkitekt Steffen M. Søndergaard i den efterfølgende artikel beskrevet den omfattende restaurering, som hovedbygningen undergik efter Arne Nielsen og Birgit Hviid Petersens overtagelse. Perioden op til Lyhnes overtagelse af gården I anden halvdel af 1800-tallet havde Søviggaard været inde i en nedgangsperiode. Flere af ejerne investerede i gården, dog uden at det kunne bremse den tidligere herregårds deroute. Således blev en del af jorden udstykket sidst i 1850’erne samtidig med, at der blev anlagt en vandmølle vest for Søviggaard. Disse initiativer kunne dog ikke forrente investeringerne, og ejeren døde som en fattig mand. Herpå blev gården sat på auktion i 1865. Den nye ejer indførte dyrkning af roer, ligesom han merglede markerne. I hans ejertid, i 1868, brændte avlsbygningerne. Året efter genopførte man staldbygningerne og laden, hvoraf sidstnævnte stadig findes. Kort efter blev gården atter solgt. Den ny ejer forsøgte at rette op på gårdens økonomi ved at forbedre vandmøllen. Møllen havde hidtil været drevet ved åens løb, men nu blev der gravet en kanal langs kanten af åen, og et stort engareal blev omdannet til mølledam. Dæmningen havde dog svært ved at holde, og ofte skulle den udbedres og forstærkes – selv om natten og i juledagene måtte gårdens folk arbejde hårdt for at undgå, at den brød sammen. Heller ikke disse tiltag kunne forbedre gårdens økonomi, og ejeren måtte efter 10 år sælge gården.
Herefter fulgte nogle hyppige ejerskifter, hvor gården blev handlet med to-tre års mellemrum. En af ejerne udbyggede gårdens mejeri og opkøbte mælk fra de omliggende gårde uden at dette kunne forhindre en konkurs. Efter yderligere nogle hurtige ejerskifter måtte Landmandsbanken konstatere, at den i 1900 stod med stumperne af endnu et konkursbo og en herregård, der var ret nedslidt.
tørveredskaber. I det forholdsvis nyindrettede mejeri fandtes en stor balje, en øltønde, fire mejerispande, en ostepresse, et bryggersbord, en smørkærne med hestegang og
Købet i 1900 I år 1900 blev gården sat på tvangsauktion. Køberne var brødrene Jens og Hans Christian Jensen Lyhne. Da de to brødre begge var umyndige på købstidspunktet, måtte deres fader indsættes som kurator for dem. Købssummen lød på 29.500 kr., hvoraf løsøret var sat til 9.000 kr. – ud over det firelængede bygningskompleks bestod gården af 150 tdr. land ager, 60 tdr. land eng, 80 tdr. land hede og mose samt 7 tdr. land veje og mergelgrave – i alt 300 tdr. land. Hertil et mindre dyrehold. Købssummen dækkede langt fra gælden i gården. Søviggaard, der 15 år tidligere var handlet for 100.000 kr., var altså faldet meget i værdi, hvilket bl.a. skyldtes, at der stor set ingen besætning var på gården. I forbindelse med auktionen blev der udarbejdet vurderingslister af besætning, redskaber, inventar m.m. De giver et indblik i gårdens stand. Vurderingslisterne begynder med at opremse kostaldens aktiver, hvor der bl.a. nævnes: 14 køer, 14 kalve og fem stude. I forhold til gårdens tidligere store besætning var dette antal kreaturer ret beskedent. Herudover værdisættes en malkestol, foderkurv, spande, vandtrug, staldlygter, foder samt tre gæs. I laden nævnes rensemaskine, en fork, et beskadiget tærskeværk med hestegang, vægt med lodder samt rive og plejl. I den vestre længe beskrives maskinerne, to brune heste, strigler, børste samt halm. Herefter nævnes en folkeseng med dyner, pude og lagner, hvilket vidner om, at der har været i et karlekammer i tilknytning til hestestalden. Herudover nævnes en so med to grise samt fire høleer og
Skødet fra købet i 1900.
Søviggaards historie i nyere tid
61
4-5.000 kr. og var steget i værdi, mens kreditforeningslånet var bragt ned. Jens Lyhnes bankbog fra det første år på Søviggaard findes stadig, og det ser ud til, at de to brødre har fået gårdens økonomi rettet op, i hvert fald bliver der sat penge i banken dette år. Samtidig er der efterladt korrespondance med et firma i København, hvortil der blev afgivet ordre om at sende linoleumstjære med jernbanen til tagbelægning på avlsbygningerne, ligesom hovedbygningens tegltag, der på dette tidspunkt var meget utæt, blev udskiftet med stråtag i 1908. Deling af gården og nye staldbygninger
Søviggård kort efter 1900, da Jens og Hans Christian Lyhne overtog gården.
flødetønde, smørtrug, fem blikmælkefade samt forskellige kar og baljer. Udenfor bygningerne beskrives halmstokke, 150 læs møg på møddingen, to slibesten samt seks får og en vædder. I køkkenet nævnes tre borde og tre bænke, en flødetønde, en brødskærer, en pigeseng med dyner, pude og lagner samt en rulle. Vurderingslisterne slutter af med sætningen: “Videre forefindes intet af megen værdi”. I betragtning af, at vurderingslisterne er udtømmende for, hvad der fandtes på Søviggaard i året 1900, er det ret tydeligt, at gården har været dårligt udstyret. Selv efter tidens forhold må det antages, at den lave købesum skyldes, at de nye ejere måtte investere en del i maskiner, redskaber, besætning m.m. for at få gården bragt i drift. Jens spøgte også sidenhen med, at det eneste, der fandtes på gården da de overtog den, var rotterne. De to brødre tog fat på arbejdet og tre år efter kunne de oplyse, at besætningen nu bestod af otte heste, 45 hornkvæg, 14 får, 19 svin samt 20 høns. I forbindelse med ansættelsen af ejendomsskylden samme år vurderes det, at gården havde en omsætning på 62
Holger Grumme Nielsen
Rundt om Søviggaard lå store hedearealer som Outrup Hede, Orten Hede og Søvig Hede. I 1910 valgte de to brødre at dele Søviggaard, hvorved Hans Christian fik de nordligste arealer, i alt 148 tdr. land som mest bestod af hede. Her opførte han Søvig Nygaard samme år. Jens, der få år forinden havde giftet sig med Sine Søndergaard, beholdt den gamle hovedgård med et jordareal på 136 tdr. land. Samtidig valgte man at nedrive en del af de gamle staldlænger, der på dette tidspunkt var meget brøstfældige. I den forbindelse blev mejeriet, der siden 1900 ikke havde været i brug, nedlagt. En kraftig storm havde blæst taget af laden, fordi vinden kunne komme ind gennem porten og løfte taget op. Derfor valgte man at mure gennemkørslen til, hvorved man samtidig fik mere plads i laden. Skaderne var så omfattende, at folk kom kørende for at besigtige omfanget af stormes hærgen. Deling af gården og de store ombygninger gjorde det nødvendigt for Jens at optage nye kreditforeningslån i gården. Generelt kan det være svært at danne sig et overblik over gårdens drift og økonomi i disse år. I de efterladte papirer ses det, at Jens Lyhne handlede en del med obligationer. I breve fra hans sagfører H.C. Hack i Varde, bliver han høfligt bedt om at betale diverse regninger, så man kunne få forskellige sager afsluttet. Jens lånte penge af mange forskellige mennesker i disse år. Man får den opfattelse, at
Jens Lyhne var solvent, men at han meget nødigt ville af med de likvide midler, han var i besiddelse af. Bygningerne Stuehuset, der på dette tidspunkt allerede havde en anselig alder, var præget af tidens tand og trængte til en renovering. I 1939 besøgte en journalist fra Vestkysten den gamle herregård og beskrev da hovedbygningen som en gammel røvergaard, der virker smuk og malerisk i sit forfald med de store huller i stråtaget. Samme år modtog Jens Lyhne en skrivelse fra “Det særlige bygningssyn”, der meddeler, at bygningen er blevet fredet i klasse B. Fredningen betød, at der fremover skulle søges tilladelse til ændringer af bygningen, ligesom det blev muligt at søge tilskud hertil. Året efter besluttede Jens sig for at sætte hovedbygningen i stand. I december 1940 indsendte han en udførlig beskrivelse af byggearbejdet og priserne herpå. I beskrivelsen fremgik det, at han atter ønskede at få tegltag på bygningen, men at tagkonstruktionen, samt bjælker var rådne og derfor måtte udskiftes. Ligeledes beskrev han, hvorledes murværket nogle steder skulle ommures, og at det var hensigten at samtlige facader stænkpudses. Yderligere beskrev han, at kvisten mod gårdssiden skulle nedtages, men at navnetræk med bygherrens og fruens navnetræk samt årstallet 1766 skulle bevares. Lidt utraditionelt indeholder beskrivelsen af malerarbejdet, ud over en del gipsarbejde og kitning af vinduer, også maling af to senge, servante samt lakering af et chatol. De samlede omkostninger var ansat til 4.014,97 kr. Jens Lyhne modtog til ombygningen et tilskud på 1.157 kr. fra Finansministeriet samt et lån på 1.807 kr. mod at Finansministeriet fik pant i gården. Med økonomisk tilskud iværksatte Jens Lyhne den ombygning, som eftertiden siden har beklaget, da en del detaljer på de smukke bygninger gik tabt og hovedbygningen efterfølgende blev affredet. Selvom en del rum blev istandsat var huset stadigvæk gammeldags og upraktisk. Vinduer og døre var fortsat
utætte, og der var altid koldt og fugtigt i huset. Maden blev tilberedt på det store jernkomfur, og helt frem til 1993 var der hverken elektrisk ovn eller køleskab på gården. Ligeledes var der ingen brændeovne i stuerne – kun en flytbar el-radiator, som man tog med ind i det rum, man opholdt sig i. Storstuen var indrettet med store grønne plysmøbler, som aldrig blev udskiftet, og pga. den manglende opvarmning i stuerne blev disse kun benyttet i sommerhalvåret. I den østligste ende af huset fandtes den såkaldte gartnerlejlighed, som der ikke var direkte forbindelse til fra den resterende del af stuehuset. Gartnerlejligheden kom man ind i via en lille gavldør. Rummene blev anvendt til opbevaring af frugt og grøntsager samt pulterkammer. At stuehuset således var delt, betød også, at Søviggaard i løbet af 1900-tallet ikke indeholdt nogen form for store, repræsentative rum. Blandt de få moderniseringer, der blev lavet på gården, var der et i 1956 indrettet badeværelse med indmuret badekar, hvor vandet blev opvarmet via el. I den forbindelse blev der også indrettet et værelse til sønnen Jens jr., som dermed i en alder af 49 år skiftede karlekammeret i hestestalden ud med et værelse i stuehuset.
Hovedbygningen før den store ombygning i 1941.
Søviggaards historie i nyere tid
63
Landbruget I de første mange år havde Jens karle til at hjælpe med landbrugsbedriften, men efterhånden som de ældste sønner blev store, gled de ind i arbejdet. Jens’ underlige dagsrytme med at sove det meste af formiddagen og så arbejde til langt ud på natten har givetvis ikke altid gjort det let at være karl på Søviggaard. Hertil kom den meget gammeldags måde, som Jens drev landbrug på. Således kom der aldrig en traktor på gården, og markerne blev aldrig tilført kalk eller kunstgødning. Dette medførte, at udbyttet
Søviggaard efter ombygning af hovedbygningen i 1940’erne.
64
Holger Grumme Nielsen
blev begrænset. På Søviggaard opbyggede Jens gennem årene en korthornsbesætning, som i sommerhalvåret græssede ude, hvorved markarbejdet blev begrænset til produktion af vinterfoder til besætningen. På de store engarealer blev der slået hø, ligesom man avlede korn og roer; men Jens’ manglende interesse for markarbejdet betød, at man altid var bagud – særligt med udtynding og rensning af roerne, som hvert år groede til. Flere steder var landbrugsarealerne præget af fortidens aktiviteter, således var der øst for gården nogle store lergrave, hvor man
tidligere havde hentet ler til den teglproduktion, der førhen havde været på Søviggaard. I tilknytning hertil lå også en stensætning, hvor teglværkets ælteplads havde været. Allerede i 1956 valgte Jens at bortforpagte en del af agerjorden, hvorved landbruget blev reduceret. Sidenhen lejede man maskinstationen til det grove markarbejde. Den manglende interesse for landbrugsdriften fik naturligvis betydning for økonomien, og i 1940’erne måtte Jens bede om henstand hos kreditforeningen. På enkelte områder fornyede han dog gårdens drift. I 1943 fik han bevilget et tilskud fra Ministeriet for Landbrug og Fiskeri til opførelse af et maskinhus og reparation af de øvrige driftsbygninger. Ligeledes investerede han i midten af 1950’erne i en malkemaskine, som blev brugt frem til 1993. På Søviggaard var der også et stort haveanlæg med frugttræer, hvorimod en prydhave med stauder ikke fandtes. Haven var karakteriseret af de mange gamle æble-, pære- og blommetræer samt en mængde solbær-, ribs- og stikkelsbærbuske. Haven blev passet af en ældre mand, der sørgede for at der altid var nydeligt revet jord under frugttræerne, ligesom han slog græsplænen med le. Jens og Sine Sine og Jens fik seks børn – Jens, Christian, Christel, Astrid, Villiam og Eva. Sønnen Christian var mentalt tilbagestående og giftede sig aldrig. Han blev hele livet boende hjemme på Søviggaard hos sine forældre og siden hos broderen, da han overtog gården. Udover de otte familiemedlemmer har Søviggaard været hjem for et antal karle og tjenestepiger, hvor karlene sov ovre i hestestalden, mens pigerne sov i stuehuset. I 1911 døde Jens og Sines yngste datter Eva og i den forbindelse skrev Jens et fint indlæg i avisen, hvor han beskrev sorgen over den lille piges tidlige bortgang. Jens og Sine indrettede et familiegravsted lige udenfor indgangen til Outrup kirke, hvor datteren var den første som blev begravet. Hjemme i haven på Søviggaard blev der anlagt et
Stensætning ved husets østgavl, der blev anlagt i forbindelse med Eva´s død.
stort stenbed til minde om Eva. Dette stenbed findes stadig som en del af haveanlægget. I de følgende år levede Jens og Sine med børnene som så mange andre landbofamilier i Outrup Sogn. I et interview fortæller børnebørnene om bedsteforældrenes tid på gården. De mindes, hvorledes Sine, der var tunghør og Søviggaards historie i nyere tid
65
Jens og Sine.
meget stille af sind, stod op hver morgenen kl. 5.00 og tog en snaps, inden hun gik i gang med dagens arbejde. På grund af den gammeldags facon, der prægede gården og dens indretning, var hun ofte bagud med arbejdet, og en moderne opfindelse som en støvsuger fik hun aldrig. Hun fik hjælp til husarbejdet af en ugift kone, der ofte kom cyklende til Søviggaard, men ellers klarede hun det daglige arbejde selv. Hun var et udpræget hjemmemenneske, der kun sjældent var i Varde og aldrig kom uden for Jyllands grænser. Jens var, som sagt, udpræget B-menneske og blev liggende i sengen til op ad formiddagen. Han var levemand, der røg store cigarer, spillede kort og gik på værtshus. I Varde kunne han godt være stor i slaget og føre sig frem som herremanden fra Søviggaard, men han havde ikke fine fornemmelser. I sommerhalvåret kørte han på knallert til marked i Varde og kom ofte hjem med en kæp i øret. Dette blev han ved med og blev i en alder af 88 år stoppet af politiet, fordi han sad bag på en knallert på vej hjem. Først da han som 90-årig brækkede benet, fordi han i beruset tilstand kørte galt, stoppede han med at køre på knallert. Han inviterede ofte gæster til Søviggaard til kortspil og 66
Holger Grumme Nielsen
kaffe, men på grund af husets mangel på køleskab, elkomfur m.m. inviterede han meget sjældent folk til middag. Jens var en meget dominerende person, og da Sine aldrig gav ham modspil, fik hans særheder frit spil. I forbindelse med deres guldbryllup i 1956 indrykkede Jens en stor annonce i avisen med teksten: “Hjertelig tak for opmærksomheden ved vort Guldbryllup – NB. 4 drægtige søer til salg”. Såvel Sine som de nu voksne børn syntes, det var meget flovt, men det var utænkeligt, at man påpegede dette over for faderen. Hver søndag hørte Jens gudstjeneste i radioen kl 10.00. Dette var meget vigtigt for ham, og kom der uindbudte gæster, skulle de være stille, og gæsterne blev først budt velkommen, når gudstjenesten var færdig. Særhederne til trods var han meget vellidt. Efterhånden som Jens og Sine blev ældre, fik de brug for mere hjælp. De to hjemmeboende sønner Jens jr. og Christian passede landbruget i faderens ånd, mens døtrene Christel og Astrid ugentligt kom hjem og gjorde huset rent og sørgede for, at der var pænt, hvis der skulle komme gæster. Et rengjort hus var dog ikke noget, hverken den ældre Jens eller de to sønner gik op i. Selvom gulvet var nyvasket,
Jens lytter til gudstjeneste i radioen i dagligstuen på Søviggaard.
gik de lige ind med store beskidte støvler på, ligesom de aldrig skiftede tøj, når de kom ind fra stalden. Det betød, at der altid lå halm på gulvet og lugtede af stald i huset. Sønnen tager over Jens og Sines ældste søn Jens jr. havde som de andre søskende gået i skole i Vittarp, indtil han flyttede til Rønde, hvor han som den eneste af børnene fik studentereksamen. Flere af Jens og Sines børn beskrev sidenhen som voksne, at de først, da de kom ud som tjenestepiger og karle hos andre familier, blev bevidste om, hvor gammeldags alting var på Søviggaard. Måske som følge af denne indsigt valgte Jens jr. efter studentereksamen at rejse til Argentina, hvor han boede fra 1925 til 1936. Selvom han arbejdede hårdt i Argentina, medførte opholdet ikke den forventede rigdom, og da han atter vendte hjem til Danmark, havde han ikke andet valg end at flytte hjem til forældrene på Søviggård og tage arbejde som karl. I 1961 overgik Søviggaard fra far til søn. Købesummen var ansat til 170.000 kr., hvoraf sønnen skulle betale 8.000
Jens jr. i gang med dagens arbejde.
Alt forblev ved det gamle efter at Jens jr. overtog gården efter sin far.
kr. kontant og overtage restgælden på 90.000 kr., mens de tre søskende Christel, Astrid og William hver fik et pantebrev i gården på 10.000 kr. Den mentalt tilbagestående Christian modtog derimod intet i forbindelse med handlen, men fik til gengæld lov at blive boende på gården resten af sit liv. Det resterende beløb på knap 50.000 kr. blev i skødet noteret som gave fra sælger til køber. Handlen fik ikke den store betydning på Søviggaard, hvor driften fortsatte som hidtil. I 1966 døde Sine og få år efter flyttede den ældre Jens på alderdomshjem, hvor han boede indtil sin død i 1974. Sønnerne Jens jr. og Christian blev boende på Søviggaard, hvor intet blev ændret. Forældrenes møbler blev stående, ja selv breve, telegrammer m.m. fik lov at blive liggende i stuen, hvor de altid havde ligget, og søstrene Christel og Astrid kom stadigvæk hjem til de to ugifte brødre og gjorde rent. I 1992 døde Jens jr. på Søviggaard, hvor han havde boet de sidste år alene, idet broderen Christian var død nogle år forinden. Til det sidste passede han besætningen af korthornet kvæg, malkede, mugede ud og fodrede dyrene. De sidste år sov han i sit gamle værelse over hestestalden for at være tæt på dyrene. Ved Jens’ død blev det hans søskendebørns Søviggaards historie i nyere tid
67
Perspektivskitse af Søviggaards hovedbygning og to små sidefløje, der skal rumme fyr- og diverse udenomsrum. Skitse: Steffen M. Søndergaard.
opgave at sælge den gamle herregård med de tilbageværende 100 tdr. land. I den forbindelse arbejdede, nu forhenværende museumsdirektør, Ole Faber fra Museet for Varde By og Omegn, energisk på at få stuehuset fredet og finde en køber, der ville overtage den historiske bygning og restaurere den efter alle kunstens regler. Kredsen af arvinger viste sig meget forstående for stedets særlige historie og afstod fra et økonomisk fordelagtigt købstilbud på gårdens landbrugsarealer. Museet arrangerede møder med Statens Bygningsfredningsfond, Arkitektskolen i Århus, Skov- og Naturstyrelsen samt lokale politikere i håbet om at finde en løsning. Desuden fik man arkitekt Steffen M. Søndergaard til at udføre en række skitser til, hvordan bygningen efter en restaurering kunne fremstå. Med udgangspunkt i skitserne
68
Holger Grumme Nielsen
averterede man i lokale aviser efter en køber, og dette resulterede i to interesserede købere. Arvingerne valgte at sælge gården til den lavestbydende, fordi denne viste sig interesseret i at bevare og restaurere ejendommen. Køberen blev således Arne Nielsen og Birgit Hviid Petersen, der straks søgte ekspertbistand med henblik på en gennemgribende restaurering. Holger Grumme Nilesen kan kontaktes på hgn@vardemuseum.dk Noter 1. H.K. Kristensen: Ovtrup Sogn i Vester Horne Herred. Varde 1933-1935. 2. Mariann Ploug & John V. Jensen: Kulturmiljøer i Varde Kommune. opdatering 2013, s. 120-123. Søviggaard efter restaureringen i 1993.
Søviggaard
– bygningshistorie og restaurering Af arkitekt MAA Steffen M. Søndergaard
Herregården Søviggaards hovedbygning fra 1766 var en af borgegårdens tre fløje, men i takt med jordtilliggendets reduktion fra slutningen af 1700-årene forsvandt de to andre fløje og den gamle avlsgård. En række forsimplende ombygninger kulminerede kort før midten af 1900-årene med den fremtræden, der fremgår af side 76. Birgit Hviid Petersen og Arne Nielsens erhvervelse i 1993 muliggjorde imidlertid tiltrængt istandsættelse og rehabilitering, og det blev på denne baggrund forsøgt at få bygningen fredet efter Bygningsfredningsloven. Desværre uden held – men nu forsøges det igen. På baggrund af egne, bygningshistoriske iagttagelser under istandsættelses- og restaureringsarbejderne præsenteres hermed bygningshistorien og restaureringen. Søevig, i Outrup Sogn Vesterherred, ligger ved Enden af den store Filsøe. Den er 1639 af tvende Bøndergaarde indrettet til Herregaard af Oberste Christopher Hvas til Hennegaard, og har siden tilhørt Familien til 1710. De sidste Eiere: Etatsraad Oluf Krabbe til Bierre. Amtsforvalter Rasmus Bondesen 1723. Nu hans Svigersøn Thöger Sterm, som selv bruger og beboer Gaarden. Bygningen er af Muur og Bindingsverk, i Stand sat og tildeels nye opbygt af Bondesen… oplyser “Danske Atlas”.1 Det her gengivne udsnit af Søviggaards matrikelkort fra 1819 giver et indtryk af bygningsanlægget, som det må have fremtrådt fra 1766, hvor Thøger Reenberg Sterm, der havde overtaget Søviggaard i 1762, afsluttede opførelsen af den nuværende hovedbygning, som dengang var den
Udsnit af Søviggaards matrikelkort. Nord er opad. Nordre sidefløj på kortet er den nuværende hovedbygning. Original 1 Søviggård 1819-1887.
nordre af borgegårdens tre fløje. At dømme efter avlsgårdens og havens placering må den oprindelige hovedbygning have ligget mod øst. I givet fald må den søndre fløj være den, der skal være opført af Sterms svigerfar, Rasmus Bundesen i 1720’erne. Vest for den trefløjede borgegård, hvis voldsted omsluttes af en grav, ses ladegården, der på traditionel vis er disponeret med laden som den største bygning i midten og smallere længer – formentlig stalde – på begge sider. Søviggaard – bygningshistorie og restaurering
69
Ældste, kendte foto af hovedbygningen. De oprindelige vinduer er afløst af korspostvinduer. Foto: Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Rekonstruktion af hovedfacade og plandisposition. Skravering markerer registrerede forhold. Skitser: Steffen M. Søndergaard.
Sterms bygning er 15 fag lang og grundmuret i én etage med en midterplaceret, tre-fags gavlkvist i begge facader og med anvendelse af formsten i sokkel og gesims. Gavlkvistene var helvalmede – dvs. med skråt afskårne, tagstensdækkede gavltrekanter lige som bl.a. havesidens gavlkvist på Hesselmed fra 1745 og hovedfacadens gavlkvist i Den Kampmannske Gaard i Varde fra slutningen af 1700-årene. Gavlene var derimod halvvalmede som begge de nævnte bygningers. Begge facader var stramt og symmetrisk disponerede. Hovedfacaden mod gårdspladsen havde tre indgangsdøre i stolpekarme, flankeret af murpiller, og for den midterste dørs vedkommende kronet af en gavltrekant på gavlkvistens forside. På denne var desuden ejerparrets initialer TRS og GB (Gertrud Bundesen) samt opførelsesåret 1766 markeret med pynteankre. Over hver af de tre døre var der udført en slags trepasformet, blyopsprosset vindue. Havesiden havde ingen døre, men derimod tre fladbuede murhuller i soklen i de fag, der havde døre mod gårdspladsen. At murhullerne var oprindelige, fremgik af, at den formstensafsluttede sokkel var
forskudt omkring dem. I de samme fag var der højere oppe et lille fladbuet, tilmuret murhul, hvor der må have siddet et lille vindue eller en luge. Af husets oprindelige vinduer var kun karme og poste i havesidens gavlkvist bevaret før restaureringen. Rammerne har måske været blyopsprossede. Bag hovedfacadens midterste dør var der en fagbred forstue med trappe til tagetagen. Bag den østre dør må der have været en tilsvarende, fagbred forstue, men i stedet for en trappe var der her spor efter et ildsted i hvis østvange, der var bevaret et tilmuret indfyringshul til en bilæggerovn i gavlrummet mod øst. Skorstenens vestvange var for længst fjernet, men det er nærliggende at forestille sig en vange med en tilsvarende indfyringsåbning her. Tilsvarende forhold bag den vestre dør ville give mulighed for at opvarme de fire rum bag hovedfacaden med bilæggerovne, hvori man fyrede fra et ildsted i den lille forstue. Denne opvarmningsmåde var ikke usædvanlig. På Hesselmed fra 1745 var der et tilsvarende, fagbredt ildsted mellem de to kamre bag østgavlen, og herfra har man
70
Steffen M. Søndergaard
Nye vinduer med oprindelig profilering af poste og karme. Tegning: Steffen M. Søndergaard.
kunnet fyre i bilæggerovne i de to kamre samt i en bilæggerovn i Hesselmeds sal eller storstue.2 Søviggaards rum havde fra første færd bræddelofter på synlige bjælker, men det mest bemærkelsesværdige rumudstyr er en række prægtige barokdøre med forkrøppede gerichter (dvs., at indfatningernes profilering er parallelforskudt med retvinklede retningsændringer), der nu er enestående i det tidligere Ribe Amt. Enfyldingsdøre med tilsvarende gerichter fandtes dog også på herregården Visselbjerg, hvis hovedbygning fra 1762 blev revet ned i 1975.3 Trappen til overetagen havde barokke bræddebalustre lige som Hesselmeds. Sterms nordlænge på Søviggaard synes udelukkende at have været indrettet til beboelse med opholdsrum mod gårdspladsen samt med sengekamre og aftrædelsesrum mod haven. Den oprindelige hovedbygning i bygningsanlæggets midterakse var på dette tidspunkt knap 130 år gammel og havde oplevet krig omkring midten af 1600-årene, og dens tilstand er ukendt. Umiddelbart må den dog antages at have indeholdt Søviggaards
Søviggaards barokdøre med kasselåse og tilhørende gerichter. Foto: Steffen M. Søndergaard.
Søviggaard – bygningshistorie og restaurering
71
repræsentative rum, men den kan have været upraktisk som bolig. Anvendelsen af Rasmus Bundesens fløj fra 1720’erne er ukendt. Man kan forestille sig bryggers og køkken – måske også folkestue? – mv. Havesidens murhuller i de tre fag med trappe og skorsten bag hovedfacadens døre må tolkes som spor efter lokummer med en tømningsåbning i soklen og et vindue eller en luge højere oppe i ydervæggen. Også her er der en parallel til Hesselmed, idet der under istandsættelsesarbejderne i 2008-09 under udgravning for nyt terrændæk blev påtruffet en muret kumme på havesidens inderside. Kummen var nedbrudt til under gulvniveau, men kan
tidligere have været højere og afsluttet med et bræddedække med hul i samt have haft afløb gennem ydermuren. Ud over Visselbjergs jævngamle hovedbygning har Søviggaards hovedbygning træk fælles med Nørre Vosborgs nogenlunde samtidige vestfløj, ligeledes med tre symmetrisk placerede indgangsdøre mod gårdspladsen. Nørre Vosborgs vestfløj er dog opført oven på en ældre, høj kælder, og trapper fører derfor op til de tre døre. Fra kongebesøget på Nørre Vosborg i 1861 kendes en planlægningsskitse, der omfatter alle borgegårdens bygninger. Her vises kun vestfløjen, som på dette tidspunkt var ca. 100 år gammel og indrettet til kontor og bibliotek i den sydlige del. Skitsen
Nørre Vosborgs vestlænge med spor efter lokumsafløb samt principskitse. Foto og principskitse: Steffen M. Søndergaard.
Et af Søviggaards tre lokumsafløb samt principskitse. Foto og principskitse: Steffen M. Søndergaard.
72
Steffen M. Søndergaard
Søviggaards haveside efter restaureringen. Foto: Steffen M. Søndergaard.
Nørre Vosborgs vestlænges og Søviggaards planer i samme målestok.
viser imidlertid for vestfløjens vedkommende en rumstruktur, der kan minde om Søviggaards med opvarmelige beboelsesrum mod gårdspladsen og en zone med mere sekundære rum i fløjens bagside. På denne bagsides yderside er der en tilmuring, som i det store to-binds værk om Nørre Vosborg betegnes som tilmuret vindue. Placeringen ud for bjælkelaget mellem stueetagen og kælderen er dog
uforenelig med et vindue, og der er snarere også her tale om en tilmuret kanal fra et oprindeligt lokum, som kan være blevet overflødiggjort i 1840’erne ved opførelsen af den såkaldte klosetbygning i hjørnet mellem vestfløjen og sydfløjen. Thøger Reenberg Sterm skal desuden have opført en helt ny ladegård mod vest, “temmelig stor i Begreb”, og
Søviggaards hovedfacade efter restaurering. Bemærk lighederne med Nørre Vosborgs vestlænge. Foto: Steffen M. Søndergaard.
Nørre Vosborgs vestlænge, hovedfacade. Foto: Steffen M. Søndergaard.
Søviggaard – bygningshistorie og restaurering
73
Søviggaard 1922 med avlsbygninger fra 1870. Avlsgårdens østlænge er fjernet. Foto: Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Søviggaard omkring 1922. Foto: Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Søviggaard synes i det hele taget at have haft sin bedste tid i Bundesens ejerperiode og i den første del af Sterms. Allerede i 1780’erne påbegyndte samme Sterm imidlertid udparcelleringen af Søviggaards tilliggende, og efter hans død i 1785 fortsattes den af efterfølgende ejere. I første halvdel af 1800-årene endte Søviggaard derfor med at ændre status fra herregård til bondegård. Borgegårdens to ældste fløje blev revet ned, og ladegården blev reduceret – bl.a. ved frasalg af dele af bindingsværkslængerne – hvorefter resterne blev flyttet. Det må være den flyttede avlsgård, der refereres til i brandtaksationen fra Chr. Jensen Alsings ejertid 1855-65. Her har stuehuset betegnelsen “ikke farlig”, hvilket refererer til tagmaterialet, som derfor må have været tegl. De to længer i nord og syd samt længen i øst og vest – over for stuehuset – har derimod betegnelsen “farlig”, hvilket betyder, at de er stråtækte. Efter Søren Efsens erhvervelse i 1866 følger en mere detaljeret taksation: Litra a, stuehus i øst og vest, til beboelse er grundmuret og har tegltag. Litra b, vestre længe med beboelse, bryggers, bageovn og fåresti er i bindingsværk og med stråtag. Litra c, søndre længe med stald og lade, er
dels i bindingsværk, dels i grundmur og stråtækt. Litra d, østre længe med lade er i bindingsværk og stråtækt. Hertil kommer litra e, en smedje i bindingsværk og med stråtag vest for gården og litra f, en grundmuret og stråtækt svinesti mod nord. Litra e og f er takseret væsentligt lavere end de øvrige. Bindingsværket stammede formentlig fra resterne af Sterms avlsgård, da man på dette tidspunkt var holdt op med at bygge nyt i bindingsværk. I 1869 brændte gården bortset fra stuehuset. De nyopførte længer mod øst og vest er beskrevet i en detaljeret taksation fra 1870, som oplyser, at de nye bygninger er “gjenopførte på Brandtomten i de afbrændtes Sted”. Vestlængens placering i forhold til stuehuset må skyldes graven, der tidligere adskilte avlsgården og borgegården. De nye avlsbygninger er grundmurede og har “asfalteret Filttag”, dvs. tagpaptag. Den efterfølgende taksation af alle bygningerne samme år oplyser om avlsbygningerne, at østlængen er på 20 fag og rummer stald og lo. I sydlængen er der lade og port. I vestlængen på 25 fag er der bryggers, mælkestue, materialkammer, svinesti, brændsel, gæstestald og vognport. Vest for gården er der bagehus.
74
Steffen M. Søndergaard
Taksationen fra 1883 oplyser, at østlængen er på 25 fag og rummer ko- og hestestald. Sydlængen er på 21 fag og rummer lade samt port. Vestlængens antal af fag er ikke oplyst her, men den rummer vognport, svinesti, mælkestue og bryggers. Desuden er der opført en gang mellem stuehuset og vestlængen: 12 alen lang, 3 alen dyb og 3 ¼ alen høj.4 På fotografiet, der angiveligt er fra 1922, mangler østlængen. Den er formentlig nedrevet, efter Søviggaard i 1907 var blevet delt mellem brødrene Jensen Lyhne, der havde erhvervet den i 1900. Efter delingen indrettede den ene af brødrene Søviggaards vestlænge til stald, mens den anden opførte Søvig Nygaard – måske bl.a. med materialer fra østlængen på Søviggaard. På dette tidspunkt var hovedbygningens tegltag blevet afløst af stråtag, og en skorstensattrap var blevet opsat
midt på taget, så en fremtræden med tre skorstenspiber var opnået. Desuden var facadens to yderste hoveddøre blevet afløst af vinduer, og dens klassicistiske korspostvinduer var blevet afløst af smårudede. Inde i huset var den vestlige del af stuehuset blevet omdisponeret i forbindelse med etableringen af forbindelsesgangen i 1883, og i den modsatte ende af huset blev forstuen bag den sløjfede, østre yderdør lagt til en af stuerne. Restaureringen Efter den sidste Lyhnes død i begyndelsen af 1990’erne så det sort ud for Søviggaard: Bygningerne var forfaldne – hovedbygningen oven i købet stærkt ombygget som det fremgår af fotografiet på næste side, hvor gavlkvisten og
Skitsemæssige oversigtsplaner af Søviggaard. Til venstre fra det tidspunkt i første halvdel af 1800-årene, hvor reduktionen af Søviggaard var gennemført, og indtil 1870. I midten som på fotografierne fra 1922. Til højre efter fjernelse af stald samt tilføjelse af to små sidelænger. Skitser: Steffen M. Søndergaard.
Søviggaard – bygningshistorie og restaurering
75
halvvalmene er væk – og mens der næppe ville mangle købere til jordtilliggendet på knap 100 tdr. land, forekom det ret usandsynligt, at der ville være liebhavere med øje for den gamle bygnings kvaliteter og med evne til at bringe den på fode igen. Det viste der sig heldigvis at være, idet Birgit Hviid Petersen og Arne Nielsen købte Søviggaard, anlagde Søvig Skov på noget af dens areal og gennemførte en gennemgribende restaurering og istandsættelse af hovedbygningen samt en bearbejdelse af selve bygningsanlægget. Arbejdet blev indledt med sikring og istandsættelse af bjælkelag og tagværk. Det viste sig nødvendigt at skarre nye ender i næsten alle bjælkerne samt at udskifte adskillige spær som indledning til tagomlægningen med røde vingetegl på underlag af brædder og pap. Herefter fulgte en omfattende murværksistandsættelse, herunder ommuring af murkrone og gesimser, og i denne forbindelse blev den sløjfede gavlkvist mod gården retableret, og havesidens
Forslag til nyindretning af Søviggaard. Skitser: Steffen M. Søndergaard 1996.
Søviggaard 1993 umiddelbart før restaurering og istandsættelse. Foto: Steffen M. Søndergaard.
gavlkvist fik sin oprindelige tagform tilbage, lige som gavlenes halvvalm blev retableret. Ydermurene, der havde fremstået i “blank” mur af røde sten og med hvidkalkede murværksdetaljer, havde kort før midten af 1900-årene fået et lag sprutpuds, og selv om det viste sig muligt at fjerne det meste af sprutpudsen, var det ikke nok til at ydermurene igen kunne fremstå i “blank” mur. De blev derfor gjort hvide og har dermed undergået samme udviklingsforløb som kalket murværk i historiske bygninger generelt. Ved murværksistandsættelsen retableredes størrelsen på vindueshullerne og det midterste dørhul mod syd. De flankerende, tilmurede dørhuller blev genåbnet, og det trepasformede vindue ovenover de to døre blev genskabt på baggrund af det bevarede vindue over den midterste dør. De to vinduer i havesidens gavlkvist var oprindelige, og med udgangspunkt i deres barokudformning af lodpost og karm blev nye, koblede vinduer med udvendig kitfals udført. På det ældste, kendte foto kan man i forstørrelse ane en såkaldt “flammeret” beklædning på den
76
Steffen M. Søndergaard
midterste yderdør. Dvs., at selve døren er en glat revledør, hvorpå der er lagt et mønster af profilerede brædder. Denne udformning fik alle tre døre, og på deres inderside blev der udført store, smedede kasselåse. Staldlængen fra 1870, der var placeret alt for tæt på hovedbygningen, blev fjernet. Den samtidige lade syd for hovedbygningen blev bevaret og forsynet med en portgennemkørsel, og der blev tilføjet et par små sidelænger. Et stykke af voldgraven mod nord blev retableret, og et haveanlæg blev etableret efter forslag fra landskabsarkitekten I.P. Junggreen-Have. Steffen M. Søndergaard kan kontaktes på ark.sms@c.dk
Noter 1. Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas, bd. 5, kap. 7, s. 715. (Danmarksbeskrivelse udg. 1763-1781). 2. Arkitekt Hans Henrik Engqvist foretog i 1954 en registrering af bevaringsværdier og bygningshistoriske spor i Hesselmeds hovedbygning. Baggrunden for registreringen var, at bygningen skulle indrettes til alderdomshjem, og den daværende fredning i klasse B sikrede alene bygningens facade, men hverken dens øvrige sider eller indretning. Man prøvede på denne måde at bevare kendskabet til bygningshistorien, selv om en del af de registrerede forhold måtte forventes at ville gå tabt i forbindelse med den nye anvendelse. 3. H.K. Kristensen: Til Visselbjergs bygningshistorie. Fra Ribe Amt, Bd. 20, nr. 1 (1976). 4. Brandtaksationsarkivalierne findes i Landsarkivet i Viborg. BrD 38, lb.nr. 4 og 10.
Søviggaard efter restaurering og istandsættelse. Foto: Steffen M. Søndergaard.
Søviggaard – bygningshistorie og restaurering
77
Et tværsnit gennem kendt og ukendt land Fra Houstrup til Endrup med Horns Rev 3 Af Karen Bjelke Fisker
I april 2015 satte Arkæologi Vestjylland gang i forundersøgelserne af den ca. 40 km lange og 7 meter brede strækning, hvor landkablet til Horns Rev 3 havmøllepark skulle etableres.1 Undersøgelserne er udført i tæt samarbejde med Energinet.dk, der har ansvar for etablering af de tekniske anlæg, som fører elektriciteten fra Horns Rev 3 ind i elnettet.2 Denne type udgravning var ikke ukendt for os, da vi i 2008 foretog lignende undersøgelser forud for etableringen af Horns Rev 2. På den største del af strækningen havde Energinet.dk valgt en anden linjeføring end i 2008. Vi fik dermed både mulighed for at undersøge nye områder samt at følge op på flere af de spændende resultater, som vi nåede frem til i 2008. I det følgende præsenteres et udvalg af de foreløbige resultater af undersøgelserne. Tracéudgravninger – et tveægget sværd Selvom undersøgelsesformen ikke var ukendt for os, er der alligevel vanskeligheder forbundet med den. Udfordringen, set med arkæologiske briller, er, at anlægsarbejdet, og dermed udgravningen, foregår inden for en smal og relativt tilfældigt udvalgt stribe i landskabet. Det betyder i praksis, at oldtidssporene oftest ikke kan følges i deres fulde udstrækning. Det påvirker naturligvis vores muligheder for at få en samlet forståelse af en given fundplads og dens udbredelse. Når vi alligevel er ret begejstrede for tracéudgravningerne, er det netop på grund af deres tilfældige snit igennem forskellige landskabstyper. I modsætning til 78
Karen Bjelke Fisker
de større fladeafdækkende udgravninger giver tracéudgravninger os mulighed for at opdage mere overordnede mønstre. De kan altså hjælpe os til at sammenstykke et billede af landskabsudnyttelsen i oldtiden og bosættelsesmønsterets udvikling gennem tiderne. Den detaljerede viden, man må give afkald på ved det enkelte fundsted, kompenseres af den viden, man opnår om det overordnede billede. Gensyn med Houstrup De vestligste af vores udgravninger fandt sted ved Houstrup, som er et af de områder, vi kendte fra undersøgelserne i 2008.3 Som dengang fandt vi også i 2015 affaldslag fra bondestenalderen med en større mængde flintredskaber, blandt andet i form af pilespidser, bor og skrabere samt smukt dekoreret keramik. Det er relativt sjældent, at der gøres fund fra stenalderen på Varde-egnen, men det er lige spændende hver gang, man står med fund i hånden, der er
Pilespidser fundet ved Houstrup.
Havmølleparkerne på Horns Rev Hvor meget strøm kommer møllerne til at producere i forhold til Horns Rev 1 og 2? Den nye Horns Rev 3 havvindmøllepark vil med sine 400 MW kunne producere strøm svarende til forbruget fra ca. 400.000 husstande. Der er i forvejen to andre havmølleparker ved Horns Rev. Horns Rev 1 blev sat i drift i 2002, og den har en effekt på 160 MW. Horns Rev 2 blev sat i drift i 2009 og har en effekt på 209 MW. Hvor placeres Horns Rev i forhold til Horns Rev 1 og 2? Horns Rev 3 ligger nord for havmølleparkerne Horns Rev 1 og Horns Rev 2. Møllerne i Horns Rev 3 Havmøllepark vil komme til at stå i en afstand af mellem 18 og 40 km fra kysten. Askær
Stovstrup
Hvad er Energinet.dk’s rolle? Det er Energinet.dk’s opgave at bygge og drive de tekniske anlæg, som skal transportere strømmen fra havmølleparken ind i elnettet på landjorden. Energinet.dk skal derfor etablere ilandføringsanlæggene på havet (transformerplatform og søkabel) og på landjorden (kabelanlæg). Herudover er der brug for at udbygge det eksisterende elnet, så det kan aftage den øgede mængde strøm fra havmøllerne. Derfor skal de eksisterende stationsanlæg i Blåbjerg Klitplantage, ved Endrup, Holsted og Revsing ud- og ombygges. Endelig skal det eksisterende luftledningsanlæg mellem transformerstation Endrup og Revsing ombygges, så det fremover kan bære to 400 kV luftledninger. Masterne er forberedte til dette. Thyregod
Blåbjerg 3 Karlsgårde 2
Endrup
Horns Rev
Holsted
Esbjergværket
Revsing Andst Tyrstrup
Ribe Magstrup
Et tværsnit gennem kendt og ukendt land
79
Dekoreret keramik fra bondestenalder.
mere end 5.000 år gamle. Håbet var, at vi ved dette års undersøgelser kunne være heldige også at finde de huse, som vi forventede måtte høre til affaldslagene. Huse fra denne periode er nogle af de sværeste at lokalisere. Generelt er sporene efter husene ret nedbrudte og dermed svære at iagttage. De er derfor bedst bevaret i de områder, hvor landskabsudnyttelsen ikke har været alt for intensiv i senere perioder af historien, samt når de ligger beskyttet under gravhøje og affaldslag. Heldet var med os, og netop under affaldslagene dukkede stolpehuller og andre oldtidsspor frem. Flere af stolpehullerne indeholdt keramik, som ud fra dekorationsstilen ret præcist kunne dateres til 3.200 f.Kr.
De keramikholdige stolpehuller så ud til at danne forløb af lineære rækker og kunne kun tolkes som rester af huse. Bondestenalderens huse har én række tagbærende stolper placeret centralt i husets længdeakse og benævnes ofte som to-skibede. De ser sådan ud frem til ældre bronzealder, hvor en ekstra række tagbærende stolper tilføjes. Husene betegnes herefter som tre-skibede, og dem fandt vi også ved Houstrup. Foruden et antal huse fra ældre jernalder fremkom, omtrent på områdets højeste punkt, spor af en bygning fra ældre bronzealder. Undersøgelser af husets vægforløb afslørede, at der var tale om bulvægge. Det er en type opbygning, som vi ikke tidligere har fundet ret mange beviser på i vores område. Som det senere viste sig, var Houstrup ikke det eneste sted, hvor vi fandt sådanne vægkonstruktioner. De dukkede også op ca. 40 km længere mod sydøst ved Bryndumsager, men mere om dette og bulvæggene senere. På mange måder er Houstrup altså en spændende lokalitet, ikke mindst fordi man får indtryk af, at området har været beboet nærmest kontinuerligt fra yngre stenalder til ældre jernalder. Et ukendt hulbælte dukker op
To-skibet hus Treskibet hus. Illustrationer: Odense Bys Museer. Kulturarv som Værdi.
80
Karen Bjelke Fisker
Ca. 4 km øst for Outrup dukkede et hulbælte op.4 Et hulbælte er en anlægstype, som består af flere rækker gravede huller i et bælte på nogle meters bredde. Hullerne har været åbentstående og imellem dem er der i nogle tilfælde
fundet tilspidsede pinde. Hulbælterne er ofte anlagt i lige linjer på tværs af naturlige færdselskorridorer i landskabet, men udgravninger har vist, at de også kan have omkranset landsbyer. Funktionen af hulbælterne har de senere år været omdiskuteret. Formentlig er der flere forklaringsmuligheder afhængigt af hulbæltets udformning og placering. I de tilfælde, hvor hulbælterne ligger i tæt forbindelse med landsbyer, er det nærliggende at tolke dem som elementer i en forsvarsstrategi. Nogle af de lineære anlæg kan have været færdselsregulerende foranstaltninger mens andre måske skal opfattes som en form for territoriemarkeringer. Tidsmæssigt hører hulbælterne til i den tidlige del af jernalderen. I Arkæologi Vestjyllands ansvarsområde er hulbælterne på ingen måde et ukendt fænomen. Hidtil har de dog overvejende været at finde i ansvarsområdets nordlige del. Med Horns Rev 3-undersøgelserne har vi fordoblet antallet i ansvarsområdets sydlige geografi. Vi kender nu to anlæg af denne type her.5
Det fundne hulbælte var ikke velbevaret, men der kunne alligevel tælles op til otte rækker huller i tre meters bredde. Det bar ikke spor efter flere faser eller genopgravninger af hullerne, som ellers kan iagttages i flere andre tilfælde. Der er heller ikke fundet bebyggelsesspor i umiddelbar nærhed af anlægget. Hulbæltet var anlagt på et mindre højdedrag omgivet af vådområder, hvor der findes en naturlig korridor i landskabet. Det antyder, at anlægget
Hulbælterne er overfløjet med drone og fotoregistreret.
Et tværsnit gennem kendt og ukendt land
81
kan have været anvendt til at regulere og måske kontrollere færdslen på dette sted. Ved Gunderup var der gensyn med områdets første hulbælte, som var noget bedre bevaret. Der kunne udskilles seks-syv rækker i tre meters bredde. Dette hulbælte lå placeret for foden af en bakke ned mod et mindre vådområde. I modsætning til hulbæltet ved Outrup har man her fundet jernalderbebyggelse i umiddelbar nærhed af hulbæltet på toppen af bakken. Om de to hører sammen, og om hulbæltet har omkranset bopladsen, er svært at afgøre. Dels ved vi ikke, om de to er samtidige, og dels har vi kun haft mulighed for at følge en ganske lille del af hulbæltets formodede udbredelse. Det prøvede man dog i 2008 at råde bod på ved at anvende magnetometer-undersøgelser. Et magnetometer kan måle variationer i jordens naturlige magnetfelt og vil derfor kunne hjælpe til at afsløre visse typer af bebyggelsesspor under jorden uden at skulle rømme mulden af. Desværre kunne man heller ikke afklare hulbæltets forløb med denne metode. I begge tilfælde kunne det være spændende at følge anlæggene yderligere for bedre at være i stand til forstå og bedømme deres kontekst. I Gunderup vil det også være interessant at få afklaret, om hulbæltet har spillet en rolle i forbindelse med den store tuegravplads, som også ligger i nærområdet. I udkanten af Årre Med projektet strejfede vi også et af områdets mest kendte fundsteder, nemlig urnegravpladsen ved Årre.6 Gravpladsen er en tuegravplads, hvor de enkelte grave har været markeret med små lave høje omgivet af ringgrøfter og med en urne, med de brændte rester af den døde, placeret omtrent i midten. Vi regner med, at der er nedsat op mod 1.000 urner på denne gravplads, der dækker ca. 12 ha. Denne gang bevægede vi os i den østligste udkant af gravpladsen og fik udgravet fem urner, herunder en af de største, som er fundet på gravpladsen. Bevaringstilstanden var svingende, og flere af urnerne var ramt af ploven i 82
Karen Bjelke Fisker
Bunden af en nyopgravet urne. En af de største der endnu er fundet ved Årre.
toppen, men selv i beskadigede urner kan vi være heldige at finde bevaret dragtudstyr og knoglemateriale. I enkelte tilfælde kunne vi, ved hjælp af den karakteristiske udgravningsstil, konstatere, at urnerne allerede var taget op under tidligere tiders udgravningseventyr ved Årre i 1953-54.7 Det er planen, at urner fra årets udgravninger skal CT-scannes. Metoden er tidligere anvendt, med stor succes på urner fra Årre, og det har vist sig at være en god og nænsom måde at få indblik i urnens indhold på. Både oldsager og knogler kan tage skade ved udgravning, men med CT-scanning får man et fint billede af begge dele inden man graver urnen ud. Måske bliver det på sigt muligt, at 3D-printe dele af indholdet i urnerne. I tracéet fremkom også et mindre antal urner nord for Tingvejen.8 Det videre arbejde vil måske vise hvilken relation, de kan have til tuegravpladsen. Vikingetid ved Skonager Skonager ligger på et fladt plateau med flere mindre tilløb til Varde Å. Området har siden oldtiden været et godt og eftertragtet sted at bosætte sig, hvilket stedets mange fund vidner om. I området findes blandt andet et stort
antal gravhøje samt bosættelser fra jernalder til renæssance. Området har da også status af kulturarvsareal.9 Det kan derfor ikke undre, at forventningerne var høje, da vi nåede til Skonager, og vi blev ikke skuffede. Foruden huse fra ældre jernalder dukkede der huse fra den sene vikingetid op i tracéet.10 Et af husene var et såkaldt Trelleborghus. Hustypen har fået navn efter ringborgen Trelleborg, fordi de første gang dukkede op under udgravninger af denne. Trelleborghuset er en videreudvikling af det almindelige tre-skibede langhus med mange indre tagbærende stolper. Det nye ved denne konstruktionstype er, at antallet af de indre tagbærende stolper, bliver reduceret til to sæt og der sker en forskydning af tagets vægt fra de tagbærende stolper til væggene. Denne vægtforskydning resulterer i en forstærkning af væggen med skrå støttestolper langs væggens yderside. Fordelen var, at man kunne nøjes med at have få tagbærende stolper inde i huset. Det er ikke første gang, vi finder vikingetidshuse ved Skonager. Faktisk fandt vi, så sent som i sommeren 2014,
0
900 m
De to vikingetidsbebyggelser adskilt af et vandløb.
bebyggelse fra vikingetiden mindre end 200 meter derfra.11 Langhuse og grubehuse (værkstedshytter) dukkede op i forbindelse med en tracégravning. De to bebyggelser, som i dag er adskilt af en bæk, ser ud til at kunne være
Rekonstruktion af Trelleborghus ved Fyrkat. Foto: Martin8381.12
Et tværsnit gennem kendt og ukendt land
83
nogenlunde samtidige. Hvis man sammenholder det med den beskedne afstand mellem dem, giver det naturligvis anledning til at overveje, om de har hørt sammen eller om bækken også dengang har tjent som en naturlig adskillelse mellem de to. Bronzealderhuse med nye briller På den sidste del af kabeltracéet, syd for Bryndumsager, gravede vi igen parallelt med Horns Rev 2 tracéet. Vi forventede at støde på tre af de fire bronzealderhuse, som blev lokaliseret i det område i 2008.13 Det gjorde vi også, og i tilgift fandt vi dele af endnu et hus fra perioden samt halvdelen af en overpløjet gravhøj. Med undersøgelserne i 2008 var det kun muligt at afdække en ganske lille del af husene. Denne gang fik vi mulighed for at afdække endnu en bid. Man kunne fristes til at spørge, om det nu var nødvendigt at undersøge de samme huse én gang til. Svaret er ja. Blandt andet fordi bronzealderhusene ved Bryndumsager er et godt eksempel på, hvad vi kan få ud af at kigge på et kendt fund med nye øjne. Ved at benytte en anderledes teknik til at undersøge stolperne i husets
Spor efter bulkonstruktion i vægstolpe.
84
Karen Bjelke Fisker
Bulhus. Illustration: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland.
vægforløb kunne vi iagttage samme særlige træk som i Houstrup, altså bulvægskonstruktion. Karakteristisk ved bulvæggene er, at der i nedgravningerne til stolperne kan iagttages spor af to stolper, antagelig kløvet tømmer, placeret således, at der i hver vægstolpe er plads imellem de to kløvede stolper til en planke eller lignende liggende i væggens længderetning. Der gik en del træ til at opføre et hus som dette. Bulvægskonstruktionen var almindelig i ældre bronzealder, men efterhånden som skovarealer blev ryddet til fordel for agerbruget, blev træ en mere sparsom ressource, og andre konstruktionstyper blev fremherskende. Foruden udgravningen af bronzealderhusene fik vi også mulighed for at lægge et snit i en overpløjet gravhøj. Vi havde i 2008 held med at udgrave en overpløjet høj lige ved siden af. På trods af at den var meget nedpløjet, var der bevaret hele otte grave i højen.14 Ved undersøgelserne fik vi et spændende indblik i bondestenalderes gravskik og gravhøjens sindrige opbygning. Med vores undersøgelser ramte vi da også den formodede centralgrav, men desværre fik vi en lang næse, for den var ganske udpløjet, og intet var tilbage af den oprindelige gravlæggelse. Derimod var vi heldige at finde rester af keramik og brændte ben i den nordlige og østlige del af gravhøjen. Den bedste forklaring på fundene er, at man i løbet af bronzealderen eller ældre jernalder igen har udset sig højen som begravelsessted. Vi kender sådanne sekundære begravelser fra mange andre gravhøje, så det er formentlig også det
fænomen, vi ser her. Årsagen kan være, at man har ønsket at skabe samhørighed og nærhed til de forfædre, som man vidste, lå begravet i gravhøjene.
2. Energinet.dk var bygherre på projektet og har finansieret undersøgelserne. Arkæologi Vestjylland takker for godt samarbejde.
En god appetitvækker
4. Udgravningsleder ARV 71 Øster Debel Sara Gjerlevsen. Sara Gjerlevsen & Torben Egeberg: 40. Øster Debel. I: Palle Eriksen & Per Ole Rindel (red.): Hulbælter – forsvarsanlæg fra ældre jernealder. (Under udarbejdelse. Bogen forventes at udkomme 2017). Udgravningsleder VAM 1602 Gunderup Erik M. Jensen, ARV 96 Gunderup Malene A. Nielsen. Tine Lorange & Malene A. Nielsen: 18. Gunderup. I: Palle Eriksen & Per Ole Rindel (red.): Hulbælter – forsvarsanlæg fra ældre jernealder. (Under udarbejdelse. Bogen forventes at udkomme 2017).
Med gravhøj og bronzealderhuse sluttede vores undersøgelser på Horns Rev 3-projektet. Den sidste kilometer frem til sognediget var gabende tom. Projektet har budt på overraskelser og glædelige gensyn. Vi kan se tilbage på mødet med 31 fundsteder, hvoraf de 16 udviklede sig til større og mindre udgravninger. De 10 af fundstederne var helt nye, mens der også var gensyn med seks af de områder, vi stiftede bekendtskab med under Horns Rev 2-projektet. Vi har undersøgt et bredt spektrum af fund fra de fleste perioder af oldtiden i form af huse, grave, veje, ovne, forsvarsværker, kulturlag og meget mere. Forude venter stadig en del af det arkæologiske analysearbejde samt en mængde naturvidenskabelige undersøgelser, der skal supplere vores iagttagelser under feltarbejdet. En masse nye spørgsmål er opstået, mens andre er blevet besvaret. En tracégravning som denne virker som en god appetitvækker, der efterlader os med stor lyst til at udvide vores viden om størsteparten af fundstederne. Læs mere på om Horns Rev 2 og 3 på www.vardemuseum.dk Karen Bjelke Fisker kan kontaktes på kbf@arkvest.dk Noter 1. Undersøgelserne er samlet under det overordnede journalnummer ARV 56. I undersøgelserne deltog foruden forfatteren, arkæolog Sara Gjerlevsen, arkæolog Malene A. Nielsen, arkæolog Malene Byø, arkæolog Jesper Brodal, arkæolog Katrine M. Riis, museumsinspektør Torben Egeberg, museumsinspektør Jens G. Lauridsen, museumsinspektør Esben S. Mauritsen, museumsinspektør Poul K. Jørgensen, museumsinspektør Lene B. Frandsen, museumsinspektør Lars C. Bentsen, museumsinspektør Tine B. Lorange, museumsinspektør Stina T. Andresen, udgravningstekniker Søren L. Christensen og udgravningstekniker Attilio Dona. Maskinen blev ført af Henning L. Jepsen. Jeg er de enkelte udgravningsledere tak skyldig for at måtte bringe deres foreløbige udgravningsresultater her.
3. Udgravningsledere ARV 67, ARV 68 Houstrup Jens G. Lauridsen, VAM 1567 Houstrup Tine B. Lorange. Lene B. Frandsen: Årets arkæologi. opdatering 2008, s. 53.
5. For en grundigere indføring i hulbælternes tolkning se: Palle Eriksen & Esben Schlosser Mauritsen: Hulbælter – en “ny”, lang og farlig type anlæg fra ældre jernalder. opdatering 2011. 6. Udgravningsleder Årre (VAM 1600 og ARV 115) Tine B. Lorange. Fundet er blandt andet beskrevet nærmere i Lene B. Frandsen: Årets arkæologi. opdatering 2008, s. 60-61; Tine Lorange: Gensyn med tuegravpladsen ved Årre. opdatering 2009; Tine Lorange: Full-body CT-scan af nogle gamle vestjyder – udgravning af urner fra tuegravpladsen ved Årre. opdatering 2010; Tine Lorange: Det sakrale landskab ved Årre – Landskabets hukommelse gennem 4.000 års gravriter. I: Pernille Foss & Niels Algreen Møller (red.): De dødes landskab – Grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark. Beretning fra et colloquium i Ribe 19.-20. marts 2013. Arkæologiske Skrifter 13. København 2015, s. 21-36. 7. Becker, C.J. 1961. Gravpladsen ved Aare. I: Førromersk jernalder i Syd- og Midtjylland. København. 8. Udgravningsleder ARV 113 Årre, Tingvejen Sara Gjerlevsen. 9. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Arealerne kan ses på databasen Fund & Fortidsminder http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/. 10. Udgravningsleder Skonager Syd ARV 83 Jesper Brodal. 11. ARV 8 Karlsgårde-Ulvemosen tracé. 12. Wikimedia Commons. https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/60/Fyrkat_-_langhus.jpg. 13. Udgravningsledere ARV 116 Sønderhedevej Sara Gjerlevsen. VAM 1620 Lars C. Bentsen. Lars Chr. Bentsen: Med gravhøje som nabo. opdatering 2009. 14. Udgravningsleder VAM 1603 Niels A. Møller. Niels Algreen Møller: En gravhøj ved Årre. opdatering 2009.
Et tværsnit gennem kendt og ukendt land
85
Flyvere i natten
– allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45 Af Christian Ringskou
Som det vil være flittige læsere af opdatering bekendt, arbejder Ringkøbing-Skjern Museum i disse år en del med luftkrigen over Vestjylland 1940-45. Faktisk begyndte det hele her i årbogen, da vi i 2012 lavede et temanummer om Anden Verdenskrig. Dengang skrev vi en lille artikel om
86
Christian Ringskou
allierede bombefly over Vestjylland. Vi understregede, at der ikke var tale om et samlet overblik men nærmest kun en smagsprøve. Velbekomme – nu serverer vi hovedretten! Den lille artikel har vokset sig til en stor udstilling på Ringkøbing Museum, hvor bombeflyene har afløst
Hvad bunkeren gemte. Titlen Flyvere i natten opfandt vi allerede i den første årbogsartikel. Fondsfinansiering, studietur, uddybende research og udstillingsopbygning løb af stablen i 2014 og lidt ind i 2015. I februar åbnede vi så årets store udstilling, og gennem en god og lang første sæson har mere end 15.000 gæster set og hørt vores nye Avro Lancaster-attrap, studeret vragstumper og sprængstykker og fordybet sig i luftkrigens menneskeskæbner i Vestjylland, Storbritannien og Tyskland. I opdatering 2014 fortalte Christina Lindekilde om de få, men i visse tilfælde ganske voldsomme angreb, Royal Air Force satte ind mod mål i Vestjylland. I det følgende kan vi derfor koncentrere os om den anden side af sagen, nemlig de fly, der fløj over Vestjylland i transit, men som blev ofre for tyske jagere og antiluftskyts netop her hos os.1 19 allierede flystyrt I det følgende præsenteres 19 allierede flystyrt i RingkøbingSkjern Museums arbejdsområde – det vil sige næsten! Vi snyder lidt og tager et fly med, der nødlandede i Madum lige uden for kommunen, et hvor flyet endte i havet ud for Nymindegab, men hvor et overlevende besætningsmedlem landede med sin faldskærm lidt nordligere, samt et, der styrtede i havet. 18 af flyene var fra det britiske luftvåben Royal Air Force eller fra lande i tæt samarbejde og fælles kommandostruktur med Storbritannien. Solen gik aldrig ned i det
britiske imperium, og flyene var bemandende med både briter, canadiere, australiere og new zealændere. Et enkelt fly var amerikansk. De 16 af flyene var tunge firemotorede bombefly, nemlig syv Short Stirlings, seks Avro Lancasters, to Handley Page Halifaxes og en B 24 Liberator (USA). Disse fly blev alle skudt ned på natlige operationer. Derudover mistede briterne to lette bombefly, nemlig en De Havilland Mosquito og en Lockheed Hudson (amerikansk fly i britisk tjeneste), samt en enkelt jager, en P-51 Mustang (amerikansk fly i britisk tjeneste). De tyske natjagere var skyld i ni af nedskydningerne, men også antiluftskytset var farligt, det tegner sig for fem nedskydninger. De 19 styrt kostede 65 allierede besætningsmedlemmer livet. Dette tal er lavt. Der er en langt større andel af vellykkede nødlandinger og udspring med faldskærm i de vestjyske historier end i luftkrigen generelt. Flyenes missioner falder i tre hovedgrupper. Seks var på minelægning i de indre danske farvande. Fem var på bombetogt over Tyskland, og fem var over Danmark med nedkastninger til modstandsbevægelsen. De tre øvrige – det er de tre mindre fly, der styrtede om dagen – var på patrulje, raid og i eskorte. I det følgende præsenteres de nitten styrt hver med indledende citat fra den første kilde, der blev nedfældet, når et allieret fly var skudt ned over Danmark, en melding til Statens Civile Luftværn. Det er desuden muligt at citere øjenvidneberetninger fra næsten samtlige styrt, i nogle tilfælde et besætningsmedlem, i flere et vestjysk vidne.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
87
23. november 1941: LOCKHEED HUDSON V AM715, Skjern2 Skern melder Kl. 14.20. En engelsk Flyvemaskine er styrtet ned S.f. Skern. Ambulance er kørt til Stedet Nærmere følger
Lockheed Hudson V AM715 var på patrulje fra Horns Rev til Sydnorge, men noget gik galt, da flyet i lav højde fulgte jernbanen fra Tarm til Skjern. Lige syd for Skjern ramte flyet en telefonmast og styrtede. To ueksploderede bomber havnede lige syd for nedstyrtningsstedet. Flyet er et typisk eksempel på de allieredes samarbejde over Atlanten. Lockheed Hudson V AM715 fløj i det britiske Royal Air Force. Det var imidlertid amerikansk produceret, og Piloten George Noile Fullerton var fra Canada.
Jørgen Thorsted var til stede: En søndag, hvor jeg var ude at gå tur med min veninde i plantagerne ved Skjern, hørte vi pludselig motorlarm og så en række lyde som af træ, der splintredes. Da vi nåede ud til landevejen, så vi en engelsk bombemaskine ligge i en forhave. Mange mennesker stod og så på, at de to piloter kæmpede for at komme ud af cockpittet, men døren havde sat sig fast. Nogle ville prøve at hjælpe, men de blev forhindrede af politiet, som allerede var der. De sagde, at flyet ville sprænge i luften når som helst, hvad det også gjorde uden at nogen af tilskuerne kom noget til. Det var en barsk oplevelse at stå der uden at kunne hjælpe og se på piloternes desperate, men forgæves kamp for at komme ud af maskinen.
I 1941 gav tyskerne faldne allierede flyvere ærefulde begravelser. Besætningen fra Lockheed Hudson V AM715 blev begravet i Frederikshavn den 28. november 1941.
88
Christian Ringskou
18. maj 1942: SHORT STIRLING I N6071, Lyne Varde melder Kl. 0208. Kl. c. 0200 er en 4-motorers Bombe-maskine af Stirling-Typen styrtet ned ca 2 km S. f. Lyne, som ligger o. 14 km S. f. Tarm. Maskinen er fuldstændig splintret.
Short Stirling I N6071 skulle på minelægning i de østlige danske farvande men blev opdaget af en tysk Messerschmitt Bf 110 natjager. Anna Bech så det fra sit køkkenvindue i Lyne Husted: Så lød der pludselig en brummen, og det var nærved, kunne vi høre. Og så blev det mere lyst end den klareste dag. (...) Flyvemaskinen fortsatte mod vest, og så kunne jeg høre, at den faldt ned, bu-um. (...) Men så løb jeg ned og kiggede mod vest ud ad køkkenvinduet. Da kunne jeg se, at maskinen var faldet ned omme i nærheden af vores naboer og min svoger.
Short Stirling I N6071 blev knust ved styrtet. Men to søminer måtte uskadeliggøres. Besætningen sprang ud med faldskærm, og kun piloten Eliot R. Barnfather omkom. I 1942 fungerede samarbejdet mellem besættelsesmagt, politi og civilbefolkning udmærket. De seks overlevende flyvere blev taget til fange. Anna Bech fortsætter: Så siger Jens: Vi skal over at se til plagene, (...) men han kunne kun finde én. Den stod med tarmene ud af maven helt ned til jorden. (...) Den anden var væk. (...) Dagen efter fandt de den i en grøft med benene i vejret.
14. august 1942: SHORT STIRLING I W7579, havet ud for Nymindegab3 Ringkøbing Kl. 13.10. Strandfoged Jens Dahl, Bjerregaard melder Kl. 12.00, at en flyver er landet med Faldskærm i Bjerregaard paa Holmslands Klit.
Short Stirling I W7579 var på vej tilbage fra minelægning i Øresund, da den blev skudt ned af en natjager over Nordsøen umiddelbart syd for Nymindegab. Kun telegrafisten V.H. Sharp nåede at springe ud med faldskærm. Han blev taget til fange. De øvrige syv besætningsmedlemmer omkom. Tre er begravede i Esbjerg, fire betragtes som forsvundne i Nordsøen, men som det følgende viser, er én af dem formodentlig begravet på Holmsland Klit.
Strandfoged P. Chr. Dahl har skrevet om sine oplevelser langs kysten i dagene efter styrtet: Jeg fandt forskellige vragdele fra den nedskudte maskine. Der inddrev også et lemlæstet lig, som hverken havde tøj eller identitetsmærker på sig, hvorfor det ikke interesserede tyskerne. Liget blev begravet på Haurvig Kirkegård. Endvidere fandt jeg både arme og ben af en mand, lemmerne var skåret af som med en kniv, så ærmet sad på armen. Man kan deraf forstå, at de engelske flyvere er omkommet på frygtelig vis ved eksplosionen.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
89
24. september 1942: AVRO LANCASTER I R5905, Madum Flod Kl 0240 Ringkøbing Melder: en Flyvemaskine er skudt ned ved Ringkøbing. Position kan ikke opgives. Patruille udsendt.
Natten 23-24. september 1942 indvarslede et nyt kapitel. For første gang blev en Avro Lancaster skudt ned over Vestjylland, og for første gang var det nedskudte fly på bombetogt mod en by i det østlige Tyskland. Der var luftalarm i mere end tre timer i både Ringkøbing og Skjern. Avro Lancaster I R5905 var på bombetogt mod Wismar, men uvejr over Nordsøen tvang flyet ned i lav højde. Pilot William V.H. Richards var uheldig. Han fløj ud af uvejret lige over Ulfborg, og tyskernes antiluftskyts ved viadukten fik frit skud. Flyet blev ramt i den ene vinge, men det lykkedes Richards at foretage en perfekt nødlanding tæt ved ejendommen “Verdens Ende” i Madum Flod på grænsen mellem nuværende Holstebro Kommune og RingkøbingSkjern Kommune. Alle syv besætningsmedlemmer slap uden en skramme.
90
Christian Ringskou
Rygskytte John B. Vardy fortæller (i forfatterens oversættelse): Rickie siger, “Desværre, drenge, jeg bliver nødt til at sætte hende ned.” Vi siger alle “OK” og gør klar til mavelanding. (...) Jeg er nede fra mit skydetårn i “dragens” krop. Det er lyst som ved højlys dag, og brølet fra flammerne er ikke opmuntrende. (…) Og så er vi nede. Jeg læner mig mod et trin. Landingen er perfekt. Rickie trækker halen, før fronten når ned. En sky eller et bad af benzin slår mig i ansigtet. Drengene springer ud. (...) Jeg ser til venstre og ser Rickie springe ned fra vingen. Vi løber væk fra maskinen, every man accounted for. Besætningen fra Avro Lancaster I R5905 holdt sig på fri fod i næsten to døgn, men en landmand i Tvis tilkaldte politiet. John B. Vardy og de andre fik næsten tre år i tysk fangelejr.
20. april 1943: AVRO LANCASTER III ED620, Alrum i Stadil4 d. 21/4 kl. 02.38 ringkøbing melder: 1 eng. er kl. 00.00 styrtet nv. for stadil kirke ca. 11 km. n. f. ringkøbing.
Avro Lancaster III ED620 fløj ind over Danmark sammen med 338 andre tunge bombefly på vej med bomber til Stettin. Det gik galt. Avro Lancaster III ED620 nåede den danske kyst lige ved radarstillingen Ringelnatter nord for Ringkøbing. Flyet blev ramt af maskingeværild i den ene vingespids og brød i brand. Pilot Adam Anderson gennemførte en delvis vellykket nødlanding i engen nordøst for Stadil Kirke, men han selv og tre andre besætningsmedlemmer omkom. De blev begravede i Lemvig den 24. april 1943.
Niels Mortensen så det ske: Jeg var på vej hjem fra Stadil Mejeriby den aften. Mens jeg cyklede vest for byen, så jeg flyet blive ramt af det tyske projektil. Jeg hørte motoren sætte ud og kunne følge pilotens kamp for at få flyet nødlandet. Da det endelig gik ned ovre ved Alrum Bro, kunne jeg kun se et stort flammehav. Tre besætningsmedlemmer overlevede med nød og næppe. De måtte på hospitalet i Ringkøbing, før de kunne overføres til tyske krigsfangelejre.
I 1987 vendte agterskytte George Barclay tilbage til Stadil. Han lod sig fotografere på nedstyrtningsstedet med et maskingevær, der stammer fra det næste fly, skudt ned samme nat:
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
91
21. april 1943: AVRO LANCASTER ED709, Ringkøbing5 Ringkøbing 03.40 En Flyver skudt ned over Ringkøbing Fjord. Fluko6 Aarhus underrettet
Avro Lancaster ED709 var på vej retur fra et af de første store effektive britiske bombetogter mod tyske byer. Avro Lancaster ED709 blev ramt af antiluftskyts i Ringkøbing og styrtede i fjorden få hundrede meter fra havnen. Royal Air Force mistede 29 bombefly den nat. 19 styrtede i Danmark, to ved Ringkøbing (den anden er den ovenfor beskrevne ved Alrum).
med ild i faldskærmene. Den store Lancaster-maskine havde fuld drøn på motorerne, og tyskerne fortsatte med uformindsket kraft at beskyde den fortabte maskine og den ulykkelige besætning, der formentlig allerede nu kendte sin skæbne. Vi så, hvorledes maskinen helt uden styring flaksede ned i retning mod havnen, og pludselig var alt stille. Antiluftskytset tav. Vi tav. Tyskerne tav. Vi hørte ingen hurraråb. Fjendskabet slutter ved graven, siger man. Så er vi mennesker igen.
Erik Vejen Larsen har senere reflekteret over, hvad han oplevede den nat: Et flammehav kom sejlende imod os. En enorm ildhale, der oplyste alt, fulgte det brændende fly. Vi så, at maskinen var fortabt. (…) Brændende stykker faldt fra flyet, og vi troede, at det var besætningen, der sprang ud
Alle ombord omkom. Fem lig blev fundet forskellige steder i og ved Ringkøbing Fjord i de følgende uger og måneder. Agterskytte Reginald A. Whellams blev først identificeret og begravet i 1998, mens rygskytte Marcel Watkins aldrig er fundet.
Avro Lancaster ED709 ligger på få meter vand, og dykkere har bjerget stumper og dele gennem mange år.
92
Christian Ringskou
29. april 1943: SHORT STIRLING I EF356, Bindesbøll ved Ådum7 Tarm Kl: 0232 1 Maskine er styrtet ned 2 km S.f. Tarm D.T.V.8 i Ringkøbing og Fluko Aarhus underrettet.
På vej tilbage fra minelægning i Femern Bælt kom Short Stirling I EF356 i kamp med en natjager under radiokommando fra radarstillingen Ringelnatter ved Ringkøbing. Flyet blev skudt ned ved Ådum sydøst for Tarm. Hans Vestergaard (6 år i 1943) fortæller: Jeg husker tydeligt, at vi midt om natten blev vækket. Det var min mor, som sagde, at vi skulle op. Vi så fra vinduet, at der kom ligesom et stort Skt. Hansbål susende forbi. Agterskytte Harry Bliss sprang ud med faldskærm. Han blev anmeldt til sognefogeden, hos hvem han blev fotograferet. Bliss døde senere i tysk krigsfangenskab. De seks øvrige besætningsmedlemmer ligger begravet på Ådum Kirkegård og i Esbjerg.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
93
4. september 1943: AVRO LANCASTER III EE138, Fuglbjerg i Stadil9 Ringkøbing melder Kl. 09.16: En engelsk Flyvemaskine af ukendt Type er Kl. ca 03.53 styrtet ned ved Vesterager, ca 10 Km NNV f. Ringkøbing. Maskinen er fuldstændig sprængt. Alle ombordværende formodes dræbt. Dele af Lig og Tøjrester ligger spredt rundt om.
På vej tilbage fra bombetogt over Berlin blev Avro Lancaster III EE138 angrebet af en JU 88C-6 natjager. Flyet styrtede med en voldsom eksplosion i Fuglbjerg vest for Stadil. De otte ombord kunne ikke identificeres, og de hviler stadig i den bløde engjord. Avro Lancaster III EE138 var et af tre Lancaster-styrt i Danmark den nat. Ingemann Halkjær, som senere var aktiv ved rejsningen af mindestenen, så det ske: Vi vågnede ved at høre motorlarm fra to maskiner, og samtidig kunne vi høre, at der blev skudt. Jeg stod op og kunne høre flyene komme fra syd og passere hen over hovedet på os, mens ildtungerne fra den tyske natjager viste, at der blev skudt. Kort efter kom flyene tilbage igen. Englænderen var blevet ramt, og lige syd for Fuglbjerg tippede flyet en halv omgang og styrtede lodret ned.
I de første år var nedstyrtningsstedet markeret med et simpelt kors: 3-9 // 1943 // Minde over faldne allierede Flyvere Men sognets beboere samlede ind til en mindesten, der blev afsløret i 1950. I 2008 afslørede den australske ambassadør en mindeplade i messing, og i 2013 blev et propelblad fra flyet stillet op. Flyvergraven i Stadil har været ramme om en række mindehøjtideligheder.
94
Christian Ringskou
1. december 1943: SHORT STIRLING III EF191, Hemmet10 Tarm melder: Ved Hemmet ca 10 km S.V. f Tarm er nedstyrtet en engelsk Maskine Den tyske Værnemagt er paa Nedstyrtningsstedet Fluko Aarhus underrettet
Short Stirling III EF191 var på vej på minelægning i Kattegat, men flyet kom i luftkamp med en natjager Ju 88C-6 ved indflyvningen over Vestjylland. Short Stirling III EF191 styrtede brændende mod Hemmet, men drejede i sidste øjeblik ud over de øde Houm Enge, hvor det styrtede. Den syv mand store besætning omkom på denne deres første mission. De er begravede i Esbjerg. Styrtet var meget voldsomt, og besættelsesmagten måtte bjærge det værdifulde aluminium i små stumper. Jørgen S. Damgaard Hansen fortæller: Ca. 15 grader over zenit så vi noget, der lignede en stor stjerne, men vi blev hurtigt klar over, at det var en flyvemaskine, der var skudt i brand. (...) Så med et, ligesom en skygge, så vi en anden maskine komme ud af tusmørket (...). Den begyndte straks at skyde ind i den brændende maskine. (...) Få minutter – måske sekunder efter eksploderede maskinen nogle få hundrede meter over mosen. En vinge brækkede af – en motor styrtede ned – brændende dele spredtes over engen.
Juleaften 1943 rejste Jørgen S. Damgaard Hansen og Jens Jørgensen alias “Store Jens” et trækors, hvor det styrtede fly havde skabt et vandhul i den bløde eng. I dag er Flyvergraven i Hemmet en stemningsfuld lille lund omkring vandhullet fra flyets nedslag.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
95
7. maj 1944: B 24DSA 42-40530, Vognbjerg ved Skjern11 Skern Kl. 1010 Angaaende nedstyrtet Maskine ved Dejbjerg kan yderligere oplyses: 1) Det antages at være en 4 Motors amerikansk Liberator Maskine...
24DSA 42-40530 var over Danmark med udstyr til modstandsbevægelsen. Efter vellykket nedkastning over Fyn blev flyet skudt ned af en Messerschmitt Bf 110-natjager. Det styrtede i Vognbjerg ved Skjern med en voldsom eksplosion, men alle otte besætningsmedlemmer var sprunget ud. Syv overlevede, og to blev hjulpet til Sverige. De deltog begge i D-dag mindre end en måned efter styrtet. Pilot George Pipkin fortæller: Lige da vi fik kysten i sigte, sagde en af os – jeg husker ikke hvem: “Hvor er månen smuk i nat!” Så eksploderede vores verden. (...) Motorerne mistede kraft, to af dem brød i brand. Det hydrauliske system satte ud, og
96
Christian Ringskou
det krævede overmenneskelige kræfter at holde flyet oppe. (...) Vi sejlede mod jorden med brændende motorer i en stor cirkel. Jeg gav ordre til at forlade flyet. B 24DSA 42-40530 adskiller sig fra tidligere vestjyske styrt. For første gang var flyets ærinde nedkastning til den voksende danske modstandsbevægelse. Og for første gang lykkedes det samme modstandsbevægelse at smugle to overlevende til Sverige. B 24DSA 42-40530, der var del af specialenheden “The Carpetbaggers”, der nedkastede våben og agenter i det besatte Europa, er desuden det eneste amerikanske fly blandt de 19 allierede, hvis historier fortælles her.
25. juni 1944: DE HAVILLAND MOSQUITO FBVI LR373, Haurvig12 Ringkøbing Kl 1400 Syd for Haurvig c 20 km SSV for Ringkøbing er en engelsk Maskine skudt ned.
Mosquito FBVI LR373 var på dagraid på vej til Barth mellem Rostock og Stralsund, men flyet blev observeret, og der var ikke en sky på himlen. Pilot John R.D. Braham vendte om. På vej tilbage over Sjælland angreb Braham en bil. Chaufføren og en kreaturhandler blev dræbt. Over Vestjylland kom Mosquito FBVI LR373 i kamp med to Focke-Wulf 190-jagere. Braham måtte nødlande langs kysten ved Haurvig. Braham og hans telegrafist overlevede og kom i tysk krigsfangenskab. Det var ikke hvem som helst, tyskerne fik ram på den dag. John R.D. Braham skød mindst 30 tyske fly ned, heraf 19 om natten. Han var Royal Air Force’s mest succesrige flyvere i tomotorers fly. I sine krigsmemoirer fortæller Braham om sin sidste luftkamp (i forfatterens oversættelse): Han var så tæt på, at hele næsen på hans FW så ud til at være i brand, da hans maskingeværer fyrede løs. Jeg blev tør i munden. Bagbords motor og vinge brød i brand, og jeg ventede hvert øjeblik en tilintetgørende eksplosion. (...) Jeg vidste, der ingen redning var i luften, og vores eneste chance for overlevelse var “en pandekage” på den sandede kyst. (...) Vi ramte med et brag, der kastede os begge mod vores sikkerhedsseler. Flyet hoppede og ramte igen med 150 mph. (...) Den ene vinge endte i vandet, den anden på stranden.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
97
30. august 1944: AVRO LANCASTER III LM479, Dejbjerg13 Ringkøbing Kl 04,46: 1 Maskine styrtet ned S for Lem Station ca. 11 km SSØ for Ringkøbing. Politi kørt til stedet. Fluko Aarhus underrettet.
Avro Lancaster III LM479 blev angrebet af en JU 88-natjager på vej tilbage fra et meget langt bombetogt til det østligste Tyskland. Flyet eksploderede i et voldsomt styrt ved Dejbjerg Kjærgaard, og alle otte ombord omkom. Natten mellem 29. og 30. august 1944 var en af de mest hektiske og blodige over Danmark. Over 600 britiske bombefly angreb Stettin og Königsberg. Royal Air Force mistede 38 fly, 12 over Danmark. Et ikke identificeret øjenvidne, der underskriver sig “jpm”, har fortalt følgende: Vi vågnede ved, at der var meget oplyst udenfor. Vi kaldte på far og gik ud. Her kunne vi høre nogle jagere som udkastede lysbomber, og sydvest for gården kunne vi se en ildebrand. Vi troede, at det var Karen Sandagers korn, som stod i stok, der var ild i, så vi gik i seng igen. Kort efter kom der nogle tyske biler farende forbi. Vi stod op igen og fandt hurtigt ud af, at det var et fly, som var styrtet ned.
Efter de blodige bombardementer af Tysklands storbyer var Nazityskland holdt op med at give allierede flyvere ærefulde begravelser. Helt i overensstemmelse med nye retningslinjer blev resterne af de otte lig smidt i et hul i jorden. Men senere blev ligdelene ført til Dejbjerg Kirke, hvor pastor Hans Pedersen forestod ceremonien ved en velbesøgt begravelse den 14. september. Præsten og sognefogeden blev anholdt og taget til forhør, men ligene blev, hvor de var. Det siger i øvrigt meget om styrtets voldsomhed, at der kun var brug for fire kister til de otte døde.
Efter krigen blev en stor mindesten over “The glorious dead” rejst. Pastor Hans Pedersen talte ved afsløringen. Stenen blev hentet på marken, hvor Lancaster III LM479 styrtede.
98
Christian Ringskou
3. december 1944: SHORT STIRLING IV LK143 NF-B, Havet syd for Søndervig
For dette styrt lader det sig, som det fremgår af følgende, hverken gøre at citere fra Statens Civile Luftværns meldinger eller fra øjenvidneberetning: Short Stirling MK IV LK143 NF-B var på vej til Danmark med nedkastninger til modstandsbevægelsen. Flyet forsvandt sporløst over Nordsøen, og de syv mand ombord er aldrig fundet. I mange år var flyets skæbne ukendt, men i 1970’erne skyllede en vingespante fra Short Stirling MK IV K143 NF-B i land syd for Søndervig. Fiskere fra Hvide Sande har også bjerget en motor og en propel syd for Søndervig. Begge dele stammer formodentlig fra Short Stirlings, så der kan være tale om MK IV LK143 NF-B.
I 1969 fik kutter RI 35 “Duen” denne stjernemotor kilet fast i skovlbladet til trawlet, så den måtte med til Hvide Sande. Her ser ud til at være tale om en Bristol stjernemotor, og den kan godt stamme fra Short Stirling MK IV LK143 NF-B. Men det er gætværk, flystyrt i havet er langt fra så veldokumenterede som dem på land.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
99
14. februar 1945: HANDLEY PAGE HALIFAX II MZ355, Knaplund ved Hoven14 Tarm Kl. 23,30. Flyver af ukendt Nationalitet styrtet ned ved Højmosegaard. Maskinen brænder. Der er Fare for en nærliggende Plantage
Den 14. februar 1945 var 54 britiske bombefly over Danmark med søminer. Det blev en blodig nat, hvor Royal Air Force mistede seks af flyene. Et af dem var Halifax II MZ355, der på hjemvejen blev angrebet af en natjager JU 88G-6 i stor højde. Flyets ene side brød i brand, og besætningen sprang ud med faldskærm. Fem af syv mand overlevede og kom i tysk fangenskab. De to maskingeværskytter Everett M. Ford og John F. Peak (som havde de vanskeligste adgange til at komme ud med faldskærm) nåede ikke ud.
Hver onsdag aften var der folkedans i gymnastiksalen ved Knaplund skole, også denne. Som så ofte kunne man høre brølet fra engelske flyvere, der tungt lastet kom ind vestfra, og som senere fløj ud igen. Men denne aften blev det anderledes og væsentligt mere uhyggeligt. Det har Peder og Maren Elisabeth Hansen, der cyklede hjem til deres gård i Knaplund, fortalt. Himlen var oplyst i retning mod Hoven. Det de så, var lyset fra det brændende fly. Ildskæret var så kraftigt, at Peter Hansen et øjeblik troede, at Hoven stod i brand.
Besættelsesmagten gravede ligene af de to skytter ned ved nedstyrtningsstedet og satte et kors. I december 1945 blev ligene genbegravede på Hoven Kirkegård. Det britiske militær deltog, og sognets beboere mødte talstærkt op. Efter en lokal indsamling blev en mindesten over de to maskingeværskytter afsløret i 1946. I begyndelsen med navnene skrevet på et propelblad fra Halifax II MZ355.
100
Christian Ringskou
5. marts 1945: SHORT STIRLING IV LJ999, Tippepold15 Tarm melder KL. 1045. D.D. er der paa Tipperne I Ringkøbing Fjord paa den sydligste Del af Tipper-Polden mellem Værneengene og Tipperne fundet en engelsk Lancaster fire-Motors-Maskine. Besætningens Skæbne ukendt.
Den første melding er ikke præcis. Der var ikke tale om en Avro Lancaster men om Short Stirling IV LJ999, der var over Danmark med nedkastninger til modstandsbevægelsen. Efter nedkastning over Karise på Sjælland var flyet på vej tilbage vest på, da det i lav højde blev ramt af let luftværnsskyts ved artilleristillingen i Stauning. Piloten Leslie Gordon Sleven mistede kontrol over højderoret. Short Stirling IV LJ999 nåede næsten tværs over Ringkøbing Fjord men ramte det lave vand nordligst ved Tipperne. Landingen var ukontrolleret men meget heldig. De syv besætningsmedlemmer forlod flyet i forventning
om en dødsensfarlig tur i den iskolde Nordsø. Stor var deres overraskelse og lettelse, da det viste sig, at de var på en meters vand lige ved fjordkysten. De tilbragte krigens sidste måneder i fangenskab. I 1997 genså Sleven nedstyrtningsstedet, og han fortalte: Vi fløj i ca. 30 meters højde, da vi pludselig uden varsel blev ramt af en radarstyret tysk flakkanon i Stauning syd for Ringkøbing. Der gik ild i flyet – og jeg tabte hurtigt styringen og nåede lige at udbryde: “Hvilket dumt sted at lande!” da vi temmelig hårdt ramte vandet. Jeg troede, det var Nordsøen, men det viste sig, at vi var havnet på lavt vand i Ringkøbing Fjord.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
101
12. marts 1945: AVRO LANCASTER I ME449, Østergårde ved Tarm16 Tarm Kl 22,35 En tomotors engelsk Bombemaskine er nedstyrtet. Ingen saarede, 2 dræbte er medbragt til Tarm Sygehus.
Her er den første melding igen upræcis. Der var ikke tale om et tomotorsfly, men om Avro Lancaster I ME449, der var på vej retur fra minelægning i det nordlige Øresund sammen med tre andre Lancasters. Over Vestjylland blev det gennemhullet af en natjager JU 88 D5 + AL. Knud Raunkjær var til stede: Pludselig kom der et engelsk Lancaster-bombefly frem fra sydvest. (...) Det så grangiveligt ud som om, det ville styrte lige ned i vores gård. Det var blevet beskudt af en tysk natjager. (...) Jeg fik den ene lempet ud, han var skudt i hovedet og døde. Vi lagde ham under den ene vinge. Den anden var død ved flystyrtet. (...) Der var fem soldater fra flyet, som nåede at hoppe ud med faldskærm. Jeg kunne høre dem gå ovre i Vallund og fløjte efter hinanden.
102
Christian Ringskou
De to døde var Agterskytte Donald Morris og rygskytte Harvey J. Porter. Besættelsesmagten gravede ligene ned tæt på nedstyrtningsstedet. I august 1945 blev stedet fredlyst. En britisk deling og 800 lokale deltog i begravelsen, og Egvad Sogneråd påtog sig den fremtidige vedligeholdelse. “Englændergraven” var den 12. marts 2015 ramme om en højtidelighed i anledning af 70-året for styrtet. Dagen efter besøgte pårørende til de syv besætningsmedlemmer udstillingen Flyvere i natten på Ringkøbing Museum. Pilot Stan Slater og telegrafist Thomas Fairclough blev hjulpet i Ølgod og kom via Fredericia til Sverige. Ingeniør Ken Foster kom via Lyne og Ølgod til Sverige. Bombeskytte Mervyn H. Bertie og Navigatør Stoney Mitchell nåede Sverige via Funder, Ikast, Herning og Ebeltoft.
21. marts 1945: P-51 MUSTANG III KH446, Lønborg17 Tarm melder Kl. 13.40: Ved Lønborg ca. 26 km. S.Ø. for Ringkøbing er der styrtet en engelsk Jagermaskine ned. Føreren uskadt og taget i forvaring af den tyske Værnemagt i Tarm.
Royal Air Force angreb Gestapos hovedkvarter Shellhuset i København den 21. marts 1945. Præcisionsangrebet blev udført af 18 de Havilland Mosquitos og 28 P-51 Mustangs. Shellhuset blev ødelagt, men en stor del af bomberne blev kastet over Den Franske Skole. 104 civile omkom, 86 var børn. Royal Air Force mistede syv fly. Et af dem var Robert C. Hamiltons P-51 Mustang. Over København blev flyet ramt af antiluftskyts i den ene vinge. Hamilton fortsatte, men da formationen fløj tilbage over Jylland, måtte han nødlande før havet. P-51 Mustang III KH446 endte i engen nordøst for Lønborg. Hamilton blev taget til fange og tilbragte krigens sidste 1½ måned i krigsfangelejren Stalag Luft 1 i Barth ved Rostock.
Da Hamilton i 1950 søgte job i Royal Australian Air Force, skrev han: Under min tjeneste hos RAF var jeg så uheldig at få flere skader forårsaget i det første tilfælde af et motorstop ved start, og i anden omgang var jeg så uheldig at blive skudt ned over København ved et angreb på Gestapos hovedkvarter. Disse hændelser kostede mig nær ved 12 måneders pause med flyvning. Fra eskadrillens OPERATIONS RECORD BOOK (i forfatterens oversættelse): P/O Hamilton blev også ramt men kunne fortsætte, indtil maskinfejl tvang ham til at nødlande nær Ringkøbing på vej ud. Målet blev ramt flere gange og blev forladt brændende, dele af bygningen kollapsede. A good job, well done.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
103
27. april 1945: HANDLEY PAGE HALIFAX NA 672, Skaven18 Tarm melder Kl 11,50 Under Varslinger Gaars Aften Kl ca. 24,00 er 1 Fire-motores-Bombemaskine styrtet ned i Ringkøbing Fjord. ca 400 m Nord for Skaven ca. 8 km Syd-Vest for Tarm.
Handley Page Halifax VII NA672 var over Danmark med nedkastninger til modstandsbevægelsen på Lolland. På vej tilbage blev flyet beskudt, måske fra batteriet i Stauning. Pilot Harry James Christian fløj undvigemanøvrer i lav højde men ramte fjordens vandspejl. Det endte med en utilsigtet men meget heldig mavelanding på 1½ meter vand. Alle seks ombord kunne selv forlade Handley Page Halifax VII NA672. To besætningsmedlemmer blev taget til fange. De andre blev holdt skjult frem til befrielsen den 4. maj, hvor de alle seks blev fejret som befriere. Agterskytte Robert L. MacDougall blev sammen med navigatør Mervyn Albert Roberts hyldet i Vejle. De lokale aviser refererede, hvordan
104
Christian Ringskou
MacDougall lavede peace-tegn og lod sig bære i kongestol. Derimod lod han sig ikke bevæge til at holde tale fra byens rådhus. Jeg er naturligvis glad over, at det blev Danmark, jeg kom til, når vi endelig skulde interneres, og det var en overvældende modtagelse, vi fik af borgerne her i byen for et øjeblik siden. (…) Jeg glæder mig sammen med danskerne over den allierede sejr. Vraget af Handley Page Halifax VII NA672 blev liggende i flere år. Flyet blev et yndet udflugtsmål, og man kunne ligefrem leje en robåd. I sommeren 1949 blev vraget fjernet og solgt som skrot af ingeniør Vagn Jacobsen, mekaniker Hans Frahm og Falckredder Uhre, alle fra Skjern.
27. april 1945: SHORT STIRLING IV LJ950, Tipperne19 Tarm. 0807. Den 27-4 om Aftenen er en engelsk Maskine nødlandet paa Tipperne ca 20 km Vest for Tarm. Maskinen er nødlandet paa tysk Spærreomraade.
Short Stirling IV LJ950 var på vej retur fra våbennedkastning sydøst for Odense. Lige efter midnat (og altså ikke den 27. april om aftenen, som meldingen fejlagtigt anfører, men i de første minutter af den 27. april) blev flyet beskudt fra Stauningbatteriet. I forsøg på at undvige kom pilot Thomas H. Griffiths i kontakt med vandoverfladen. Det endte med en utilsigtet landing i Nymindegabstrømmen vest for Tipperne. Bombekaster Charles G. Smale blev alvorligt såret. Han døde 8. maj. Frihedskæmpere bar kisten ved begravelsen
på Horne Kirkegård den 10. maj. To flyvere fra ovenfor omtalte styrt Handley Page Halifax NA 672 deltog også. De fem øvrige besætningsmedlemmer var i god behold, også navigatør Eric R. Goodare. Men det vidste hans mor ikke, da hun modtog dette kortfattede men formodentlig skrækindjagende telegram (i forfatterens oversættelse): 27 APRIL BEKLAGER AT MÅTTE MEDDELE AT DERES SØN F/SGT20 ERIC ROBERT GOODARE SAVNES EFTER OPERATIONER 26 APRIL 1945 STOP
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
105
Bomber over Tyskland I oktober 2014 var holdet bag Flyvere i natten på studietur i England. Her besøgte vi en række museer, der fortæller luftkrigens historie. De ellers meget forskellige museer havde et fællestræk: Der var fokus på fly og flytyper, på besætninger og organisation og på tyske bombardementer af Storbritannien i krigens første år. Men der var ikke
ret mange oplysninger om de tunge bombeflys tyske mål 1943-45 og om de ødelæggelser, de forårsagede. Denne vægtning er forventelig og på mange måder helt på sin plads i en britisk kontekst. Royal Air Force spillede en vigtig rolle i demokratiets sejr over nazismen, der blev vundet med så store ofre. Briterne vandt en historisk ret til at fejre sig selv som krigens helte.
Foto: Bundesarchiv, Bild 183-J30142.
106
Christian Ringskou
I en vestjysk sammenhæng forholder det sig anderledes. I Danmark er vi vant til at se Anden Verdenskrig i et moralsk dobbeltblik. På den ene side satte danskerne sig op mod besættelsesmagten, hvilket fremgår allerede af det forhold, at fem af de ovenfor omtalte flystyrt skete i forbindelse med nedkastninger til modstandsbevægelsen. Men på den anden side var det besatte Danmark integreret i Nazitysklands bestræbelser på at skabe et nyt Europa. Regering og folketing samarbejdede, bønder og fiskere afsatte deres varer til dem, der ville købe, og Vestkystens tyske forsvarsværker blev byggede af danske arbejdere. Danmark har således en ganske særlig mellemposition, når det kommer til selvbillede og forståelse af begivenhederne 1940-45. Vi kan ikke sole os i en helterolle som den britiske, men vi dukker heller ikke nakken i skam, som tyskerne har gjort i generationer. Udstillingen på Ringkøbing Museum fokuserer som det ovenstående langt hen ad vejen på luftkrigen i et allieret perspektiv, men vi slipper ikke historien uden også at fortælle, i hvilket ærinde størstedelen af Royal Air Force’s tunge bombefly gik på vingerne: Bombning af Tysklands byer. Disse missioner var ikke nålestik. De blev udført nat efter nat af armadaer af fly, som hver sendte tonsvis af brand- og sprængbomber over Hamburg, Berlin og – ikke at forglemme – alle Tysklands mellemstore byer. Flyvere i natten under kritik I februar 2015 modtog Ringkøbing-Skjern Museum et brev fra Australien. Afsenderen er nevø af telegrafist Ewin G. Carthew, der som 21-årig mistede livet i styrtet ved Stadil den 4. september 1943. Han havde fulgt pressedækningen af den nye udstilling, og han var på det kraftigste stødt over, at vi lod ordet “krigsforbrydelse” optræde i forbindelse med omtale af allieret krigsindsats. Det vrede brev var en lektie til denne artikels forfatter. I sikker forvisning om, at vi henvendte os til en dansk offentlighed, der jævnligt diskuterer Anden Verdenskrig i
Foto: Bundesarchiv, Bild183-J31411 / Hoffmann.
moralske termer, havde vi vinklet en del af vores pressemateriale i forhold til ødelæggelserne i Tyskland. Det blev en succes. Udstillingen gav anledning til nuanceret debat i radioens P1, Weekendavisen og Dagbladet RingkøbingSkjern. Men vi var uforsigtige. Vi lod det samme materiale gå ud til alle samarbejdspartnere, også dem der i højere
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
107
grad copy-paster end redigerer, bearbejder og diskuterer. Flere steder på det internet, der er langt mere tilgængeligt i Australien, end radio og aviser, kom pressemeddelelsens mest følsomme udsagn til at stå gengivet isoleret og ukommenteret. Det var uklædeligt, og det kunne have været undgået. Var kritikken således berettiget i forhold til vores håndtering af et følsomt emne i en fortravlet lancering,21 må vi imidlertid insistere på det centrale. Historien om nedskudte allierede bombefly over Vestjylland er en side af den store historie om natlige britiske bombetogter, der afkortede den tyske krigsindsats væsentligt, men som kostede hundredetusindvis af civile liv og gigantiske ødelæggelser. Fremgangsmåden var kontroversiel i forhold til krigens internationale lov, og ifølge de tillægsprotokoller til konventionerne, der blev vedtaget efter Anden Verdenskrig, ville en tilsvarende kampagne i dag være en krigsforbrydelse. Krig er frygtelig, også når den er nødvendig. Svaret på brevskriverens afsluttende og ikke så lidt retoriske spørgsmål til denne artikels forfatter er let, men for så vidt også ved siden af diskussionens omdrejningspunkt (oversat til dansk): “Spørg dig selv, hvem der har haft det bedste liv, siden han var 21 år? Ewin Carthew fra Australien eller Christian Ringskou fra Danmark.” Tyske øjenvidner Det må således være på sin plads at lade øjenvidner, der oplevede luftkrigen i dens fulde konsekvens, få de sidste ord:22 Mens bomberne faldt og spredte død og ødelæggelse, var der åndløst stille blandt os. Et sted begyndte det at buldre. En frygtelig, rullende torden, der kommer nærmere. Bunkeren dirrer, men holder stand, og tordenen fortoner sig. Men straks efter opstår der en ny torden med frygtelige drøn, som igen synes at rulle mod os. Den kommer nærmere, men eksploderer så længere borte. Længe efter den sidste eksplosion hersker der fuldstændig tavshed i bunkeren, både blandt unge og gamle. Endelig går det op for os, at det er overstået. – Karl Deutman 108
Christian Ringskou
Man havde en følelse af, at ens hoved ville blive revet af. Vi var begravet til midt på livet. Mellem brokkerne klemte jeg min mors hånd. Hun klemte tilbage, så jeg kunne forstå, at hun var i live. Vi ventede på at blive reddet. Endelig blev der banket på væggen af folk på den anden side af døren, og vi bankede tilbage. Så slog de hul i væggen og trak os ud en ad gangen. – Renate Knispel Vi falder på knæ, glider hen over gulvet som angrende syndere, hen mod den søjle der alene støtter væggen (…) der ligger knust glas spredt omkring os. Mørkegråt støv fyger gennem luften. Røg, flammer, svovlfarvet tåge (…) Vi er ved at kvæles og hoster. Ild til højre. Ild til venstre. En syndflod af flammer til alle sider (…) Tiden står stille. Nogle sten ramler ned; et vindstød kaster en hvirvel af gløder ind gennem de knuste ruder. – Ruth Andreas-Friedrich Nu og da går lyset ud. Jeg tænker på, om det skyldes en bombe, der er faldet tæt på. Ved siden af mig siddet er lille barn helt stille. Han forstår ingenting. Bliver vi kvalt her? Eller bliver vi langsomt ristet, ligesom folk blev det i bunkerne i Hamburg? En ubehagelig tanke. (…) Mon mit hus stadig står der? I så fald kommer “de” sikkert tilbage i morgen. – Ursula von Kardorff Christian Ringskou kan kontaktes på cr@levendehistorie.dk Noter 1. Projektet Flyvere i natten er realiseret med hjælp fra en lang række dedikerede samarbejdspartnere. Søren Flensted har beredvilligt stillet sin viden og sit imponerende arkiv til rådighed. En stor del af både oplysninger og fotos i denne artikel er hentet her. Anders Straarup har hjulpet med oplysninger, bistand og sparring gennem hele processen, og Bent Baagøe Anthonisen har stillet sin viden om en række flystyrt til rådighed. Mange flere har hjulpet. De som har stillet samlinger af arkivalier til rådighed krediteres i det følgende. De mange, der har udlånt genstande og fotos fra de enkelte styrt fortjener også Ringkøbing-Skjern Museums store tak. Det samme gør de dygtige frivillige, der hjalp med udstillingsopbygningen. Pladsen tillader imidlertid ikke, at alle nævnes her. Af samme grund er der kun henvist til oplysninger trykt i bøger, mens alt det, der er hentet i aviser, notater og arkivalier ikke har selvstændige noter i det følgende. Alt materiale findes imidlertid i kopi på Ringkøbing-Skjern Museum, og vi står til rådighed for uddybende spørgsmål.
12. John R.D. Braham: Scramble! London 1961, s. 15-25 og 196-203; Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed & Frank Weber: Bomber over Danmark – vestallierede luftangreb under 2. verdenskrig, anden udgave. København 2012, s. 549-69; Petersen 1989, s. 25-37.
2. Louise Wilkinson: The Kipper Patrol. Dartford, United Kingdom 2009, s. 70. Dette styrt er beskrevet af Keld Vinther på hjemmesiden http:// www.skjernguiden.dk 3. P. Chr. Dahl: Strandinger og strandingsgods – livet på Gammel Bjerregaard 1796-1963 Bd. 2. Bearbejdet af Allan Hjorth Rasmussen, Fiskeri- og Søfartsmuseet 1974, s. 93-94. 4. Carsten Petersen: Luftkrig over Danmark Bd. IV. Ringkøbing 1989, s. 12-14; Bent Baagøe Anthonisen og Jens Holm (red.): Fem lange år – beretninger fra Ringkøbing under besættelsen 1940-45. Ringkøbing 1984, s. 48; Bent Baagøe Anthonisen: Fæstningsværker fra Thyborøn til Nymindegab (anden forøgede udgave). Ringkøbing 2013, s. 55-56; Ove Lund Knudsgaard: En dreng i Alrum 1940-45. Hardsyssels Årbog 2001, s. 13-14. For dette styrt skylder Ringkøbing-Skjern Museum desuden tak til Stadil Lokalhistorisk Arkiv for udlån af materiale. 5. Helge William Gram: Shot down over Denmark 1940-45. København 1998, s. 108; Carsten Petersen: Luftkrig over Danmark Bd. V. Ringkøbing 1990, s. 32-33; J.I. Bøgner: Ringkjøbing under Besættelsen 1940-45 – bidrag til Ringkjøbing Bys Historie. Tillæg II (trykt efter manuskript færdiggjort 1950). Ringkøbing 2009, s. 50-51; Anthonisen & Holm, s. 73-75. 6. Besættelsesmagtens Flugmeldekommando. 7. Anders Bjørnvad: Faldne allierede flyvere 1939-1945. Odense 1995, s. 166-67; Petersen 1990, s. 39. 8. Den tyske værnemagt. 9. Lundsgaard, s. 16-17, Bjørnvad, s. 171. Dette styrt har sin egen udførlige hjemmeside http://www.ee138.net. For dette styrt skylder Ringkøbing-Skjern Museum desuden tak til Stadil Lokalhistorisk Arkiv, Grethe Møllerhøj og Ejvind Stougård for udlån af materiale. 10. Niels A. Jensen: 50 år efter – beretning om flystyrtet i Houm Enge og modstandskampen i Hemmet – Sdr. Vium – Bork og Nr. Nebel. Tarm 1995; Radio Ådalen: Glimt fra 2. verdenskrig 1 (CD-udgivelse) 2000. 11. H. Bork-Larsen: Modstandsbevægelsen i Ringkøbing (manuskript fra 1945 publiceret af Jens Aarup Jensen) Ringkøbing 2001, s. 7; Anthonisen & Holm, s. 80. For dette styrt skylder Ringkøbing-Skjern Museum desuden tak til Dejbjerg Lokalhistoriske Arkiv for udlån af materiale.
13. John W. Chalmers & John J.N. Chalmers: Navigator Brothers – The Story of Two Brothers in the RCAF – One Flew, One Fell. Edmonton, Alberta 2008; Bjørnvad, s. 77. For dette styrt skylder RingkøbingSkjern Museum desuden tak til Dejbjerg Lokalhistoriske Arkiv for udlån af materiale. 14. Niels Aage Thomsen: Canadiske krigsflyvere (manuskript til endnu ikke færdiggjort lokalhistorisk udgivelse); Bjørnvad, s. 107. For dette styrt skylder Ringkøbing-Skjern Museum desuden tak til Jørgen Bøgebjerg for udlån af materiale. 15. Inger Hansen: Stirling bombefly styrtede ned på Tippepold i Ringkøbing Fjord 5. marts 1945. Tarm 2010; Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed og Frank Weber: Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig. Aarhus 1988, s. 587. 16. Bjørnvad, s. 152-53. Dette styrt har sin egen udførlige hjemmeside: www.shotdownindenmark.com. 17. Inger Hansen: Nødlanding i Lønborg Enge. Tarm 2011. 18. Søren Flensted og Inger Hansen: Flystyrt ved Skaven den 27. april 1945. Tarm 2010; Jon Vedel: Gøglerpræsten – en bog om Anders Bork Hansen. København 1994, s. 30-41; Jens Chr. Jensen: Teglbrænderens Erindringer – fisker og jæger ved Skjern Å og Ringkøbing Fjord 1901-85. Skjern 2002, s. 67-70. 19. Bjørnvad, s. 106. 20. Flight sergeant. 21. Denne artikels forfatter har ført brevveksling med brevets afsender, hvor jeg har undskyldt for dele af vores presselancering men samtidig insisteret på det rimelige i udstillingens prioriteringer. Ringkøbing-Skjern Museum er naturligvis bekendt med brevskriverens navn, som vi af almindelige høflighedshensyn finder det rigtigst ikke at nævne. 22. Citeret efter Roger Moorhouse: Berlin i krig – Liv og død i Hitlers hovedstad 1939-45 (oversat af Peter Dürrfeld). København 2012, s. 353-62.
Flyvere i natten – allierede flystyrt i Vestjylland 1940-45
109
Begravet af flyvesand
– En 5000 år gammel “genopdaget” stendysse ved Børsmose Af Stina Troldtoft Andresen
Engang for længe siden i en tid, der fortaber sig i bondestenalderens dis, opførte man i tusindevis af store stenbyggede gravmonumenter – i dag kalder vi dem dysser og jættestuer. De blev sat som gravminder for de døde og som helligedomme, hvor de levende kunne opretholde
forbindelsen til de døde. Man finder dem over et enormt område fra Spanien i syd til det sydligste Norge, hvor de står som en fjern hilsen fra vores forfædre. I dag er der måske kun en tiendedel tilbage af det oprindelig antal. Og i det stenfattige Vestjylland er antallet endnu mindre, hvilket sandsynligvis skyldes stenplyndringer. Sten har været værdifulde som byggematerialer. De store gravmonumenter er dermed forsvundet og med dem en værdifuld viden om den tid, hvor landbruget og dermed grundstenen til det samfund, vi kender i dag, blev lagt. Hurra for sandflugt!
Børm
osev ej
ervej
Kær går d
vej
Guldag
æs Pr ej sv rd gå te
0
500 m
Området ved Børsmose set i fugleperspektiv med de mange kampvognsspor der præger området. Den røde prik angiver gravmonumentets placering.
110
Stina Troldtoft Andresen
I Vestjylland har sandflugt været en plage igennem mange århundreder. Mange af de lokale har måttet opgive deres marker, huse og bopladser, og været nødt til at flytte væk. Men flyvesandet har vist sig at være lidt af en gevinst for arkæologien. Nogle steder ligger det som metertykke beskyttende lag og har været med til bevare fortidens bopladser og begravelsespladser. Flyvesandet har altså været med til at forsegle fortidens landskaber. Vest for Oksbøl ligger et af Danmarks største militære øvelsesområder. Det er et område, som har været stærkt præget af sandflugt og klitdannelser, men i dag bærer lige så meget præg af de militære øvelser i området. I forbindelse med militærets kørsel og aktiviteter er det ofte sket, at stenlægninger og ældre kulturlag er blevet blotlagt. Takket være lokale historisk interesserede folk er mange af disse blevet opdaget i tide. Dette var tilfældet,
da en af militærets buldozere ved et tilfælde blotlagde en stenlægning ved Børsmose tilbage i 1985. En meddelelse blev sendt til Museet for Varde By og Omegn, og efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, blandt andet med militæret, blev der iværksat en arkæologisk undersøgelse af den blotlagte stenlægning.1
De to stencirkler, som dukkede op ved Børsmose, set fra en af militærets helikoptere. Fotoet er taget fra nord mod syd.
Begravet af flyvesand – En 5000 år gammel ”genopdaget” stendysse ved Børsmose
111
En “oldgammel” sag Først for nylig dukkede sagen op igen. Af flere forskellige årsager var fundet aldrig blevet bearbejdet efter udgravningen i 1985. Dette blev påpeget af Kulturstyrelsen, som bad om, at museet udarbejdede en rapport over de 30 år gamle udgravninger. Udgravningerne blev i sin tid forestået af museets mangeårige men nu pensionerede leder Ole Faber. Derfor blev det pålagt artiklens forfatter at efterbearbejde materialet og udarbejde den manglende rapport. Det viste sig at være lidt af et detektivarbejde, men samtaler med Ole Faber og sammenhold mellem fotos,
0
optegnelser, tegninger og fundene fra udgravningen vidnede om et ganske interessant fund set med vestjyske briller. Udgravningen havde nemlig påvist, at stenlægningen dækkede over et gravmonument, opført tilbage i bondestenalderen og brugt som begravelsesplads igennem årtusinder. På udgravningstidspunktet fremstod området med stenlægningerne som en svag forhøjning i landskabet. Militærets bulldozer havde afgravet et flyvesandslag, der havde ligget som en beskyttende dyne hen over stenlægningen. Langsomt fik man sig arbejdet nedad – lag efter lag
3m Tegning af de to stencirkler set fra syd.
112
Stina Troldtoft Andresen
blev gravet væk med skovl og kørt væk i trillebør. Sten efter sten blev fritlagt. Og da området var helt afdækket, viste det sig, at stenlægningen dækkede over to gravhøje, hver med en cirkulær stenlægning. Imellem de to stencirkler var der også en stenlægning, som så ud til at forbinde de to gravhøje. Set i fugleperspektiv fra en af militærets helikoptere var det dog tydeligt, at en del af stenene manglede. Om stenene er blevet fjernet i forbindelse med afrømning af området eller om det er sket tidligere er svært at afgøre. Udgravningen viste, at de to gravhøje ikke var samtidige. Den vestligste er ældst. Det er resterne af en stendysse, som er opført i bondestenalderen – for godt 5.200 år siden. En stor granitsten, knap en meter i bredden, lå inde i gravhøjen og udgjorde den sidste rest af et gravkammer, som har været dækket af en lav jordhøj, der igen har været dækket af et fint lag sten. Selve gravkammeret har sandsynligvis været bygget op af store granitsten, men ud over nogle grøfter og aftrykket af endnu en stor sten var der ikke mange spor tilbage af selve gravkammeret. Og af de gravlagte var der intet tilbage. På et eller andet tidspunkt er gravkammeret altså blevet fjernet. Fire ravperler og flere fint dekorerede potteskår fundet inden for gravkammeret var de eneste rester af gravgaver. Potteskårene var spredt over et større område især lige nord for gravkammeret. Fra andre udgravninger af stendysser ved man, at det var normalt at ofre lerkar ved indgangen til gravkamrene, så gravkammerets indgang har højst sandsynlig været mod nord. Bondestenalderens rituelle landskab Folkene, som stod bag byggeriet af stendyssen, tilhørte en kultur, vi i dag kalder Tragtbægerkulturen opkaldt efter deres tragtformede lerkar. De betragtes som de første bønder i Danmark og er også kendt for at have fremstillet store smukt slebne flintøkser. I det danske område blev agerbrug indført for ca. 6.000 år siden, men bliver først almindeligt for ca. 5.500 år siden. Man går nu fra en ren nomadetilværelse til at bosætte sig mere permanent i større
Tragtbægerkultur Tragtbægerkulturen (3.900-2.800 f.Kr.) har fået sit navn fra lerkar med tragtformet hals, der dukker op i hele den nordlige del af Europa omkring 4000 f.Kr. Lerkarrene er ofte rigt dekoreret. Perioden er kendt for de mange storstensgrave, dysserne og jættestuerne. Der har oprindeligt været omkring 30.000 storstensgrave i Danmark, i dag er kun 10 % bevaret. I begyndelsen boede man i toskibede huse på små bopladser omgivet af ganske små opdyrkede områder. I løbet af perioden bliver bopladserne større og landbruget udvikles, blandt andet med ard og brugen af trækokser. Tragtbægerkulturen havde et rigt rituelt liv hvor ofringer af lerkar, dyr og mennesker i søer og moser eller på store samlingspladser spillede en vigtig rolle.
bosættelser. Med dette skete der også en ændring i den måde, man anskuede sig selv, sin klan og hele samfundet på. Og man fik et stærkt tilhørsforhold til jorden. Stendysserne er opført som monumenter, der har været knyttet til en kult omkring de døde forfædre. Men de var også med til at besegle bøndernes tilhørsforhold til jorden og var en måde at markere sig på i forhold til naboerne. Et stærkt fællesskab var vigtigt i bestræbelsen på klanens opretholdelse. Opførelsen af stendysserne var også en vigtig måde at markere dette fællesskab på. For det har været en kæmpe opgave at fragte de mange store granitsten frem til stedet, hvor stendyssen skulle opføres, og kæmpe arealer må være blevet rippet for de store granitsten. Det har været nødvendigt at organisere og samarbejde om disse opgaver. I reglen finder man ikke, som man kunne regne med, hele skeletter i stendysserne. I stedet vidner skeletterne om, at de er blevet udsat for indviklede begravelsesritualer
Begravet af flyvesand – En 5000 år gammel ”genopdaget” stendysse ved Børsmose
113
inden de er blevet endeligt placeret i gravkamrene.2 Der er aldrig fundet rester af hele menneskeskeletter, og ofte er skeletdelene fragmenterede eller har været udsat for ildpåvirkning. Sandsynligvis blev resterne af de døde først placeret i gravkammeret, efter at hud og kød var rådnet bort. Dette kan være sket på store kultiske samlingspladser som fx den der er fundet ved Gammeltoft Odde i den nordøstlige del af Filsø ca. 7 km nord for Børsmose.3 Område med rituelle ofringer I dag kan vi have svært ved at sætte os ind i de kulturelle normer og de religiøse tanker, som lå bag bygningen af de store stengrave og de rituelle ofringer. Ritualer indgår i alle religioner. Et af de ritualer, som tydeligst kommer til udtryk i forhistorien, er ofringer. At ofre til en gud er noget, der praktisereres i mange religioner og specielt for den type religioner, som ofte kaldes naturreligioner. Man ofrede forskellige gaver til guderne, som regel for at opnå noget fx en god høst. Offerhandlingerne var samtidig en anledning
til at demonstrere sin egen status. Under udgravninger af stendysser er man stødt på lag der tolkes som offerlag, hvor man blandt andet har ofret lerkar og redskaber af flint. Ofringerne var sandsynligvis en del af de ritualer, som blev udført i forbindelse med begravelserne. Men nogle gange er man vendt tilbage på et senere tidspunkt og har foretaget flere ofringer. Ved Børsmose var der imellem de to stencirkler en mellemliggende stenlægning. Lige nord for denne blev der i udkanten fundet resterne af et næsten helt tragtbæger, der sandsynligvis er sat som et offer, måske indeholdende mad eller drikke. Det var dekoreret med lodrette afstribninger, som var indridset i lerkarrets sider med en spids genstand. Dekorationerne viser, at lerkarret sandsynligvis er fra tidlig tragtbægerkultur og dermed ældre end de potteskår, der blev fundet inde i gravkammeret. Det tyder på, at der måske har været et gravanlæg på stedet, som er ældre end stendyssen, men det får vi nok desværre aldrig opklaret. I området sydøst for stendyssen og lige syd for den anden gravhøj fandt arkæologerne et større offerområde med en stor mængde knuste potteskår og enkelte redskaber af flint. En del af potteskårene var fint dekorerede og er fra samme periode som de lerkar, man fandt rester af inde i stendyssen. I området var der også en del sten, hvoraf nogle var ret store. Større sten er ikke normalt forekommende i undergrunden i området, så stenene må være tilført. Som nævnt fandt ofringer hovedsageligt sted uden for indgangen til gravkammeret. Ved Børsmose lå offerlaget dog et stykke væk fra stendyssen lige syd for den anden gravhøj. Landskabet omkring Børsmose i stenalderen
Fund af ofret lerkar ved stendyssen ved Børsmose.
114
Stina Troldtoft Andresen
Det kan være svært at rekonstruere et landskab, der er så præget af sandflugt, som det i området ved Børsmose. Stendyssen ved Børsmose ligger ca. 4 km øst for den nuværende Vesterhavskyst ved Blåvand – Jyllands vestligste punkt. Den er dermed en af Danmarks vestligste kendte stendysser. Ca. 500 meter nord for dyssen er der fundet
Gravkammer
Stendysse
Enkeltgrav
Ardspor
Offerområde
0
3m
Oversigt over stenlægninger og grave. De orange pletter markerer fund af urner, mens den røde prik angiver fundsted for et helt ofret lerkar.
Begravet af flyvesand – En 5000 år gammel ”genopdaget” stendysse ved Børsmose
115
spor efter en boplads fra bondestenalderen samt en samtidig gravhøj med randstenskæde. ca. 1 km mod vest ligger Tane sø, der er en del af en nord-syd-gående lavning, som indtil ca. 800 f.Kr. menes at have været afløb for Filsø, der ligger ca. 2 km længere mod nord. Så området har været rimelig tæt befolket i stenalderen. Og udgravningerne ved Børsmose viste, at jorden også har været frugtbar nok til at opdyrke. Ardspor under gravhøjen Under den sydøstlige gravhøj fandtes ved udgravningen et lille område med spor efter stenalderbøndernes plov. Det var en primitiv plovtype som kaldes en ard, og sporene kaldes derfor ardspor. Ardsporene kunne kun iagttages i et ganske lille område på 3,5 x ca. 2 m, men de vidner om, at området sandsynligvis har været opdyrket inden man valgte at lægge sin gravplads på dette sted. Ardspor forekommer ofte under gravhøje, og det har været diskuteret, om de stammer fra ældre marksystemer eller om de er udtryk for en rituel pløjning forud for anlæggelsen af gravhøjene. Ved Børsmose er området med ardspor så lille, at det
Ardspor fundet under den sydøstlige gravhøj ved Børsmose
116
Stina Troldtoft Andresen
kan være svært at afgøre. Men de er ældre end gravhøjen og sandsynligvis de ældste kulturspor i området. Fra fællesskab til individualitet Hen imod slutningen af bondestenalderen for 4.800 år siden skete der store forandringer. Bøndernes stadig mere intensive udnyttelse af jorden medførte udpining, hvilket især kom til udtryk på de sandede vestjyske egne. Græsog hedearealerne begyndte at brede sig. Her medførte landskabsforandringerne, at husdyrene og især kvæg fik en langt større betydning. Samtidig flyttede man fra de større bopladser til små og mere spredtliggende bosættelser. Det betød også, at man fik et andet syn på individets status, hvilket især kommer til udtryk i den måde, hvorpå man begravede de døde. Den mest udbredte form for begravelse er nu enkeltmandsgrave som regel med en lille gravhøj over. Det er også derfra navnet på den nye kultur stammer – nemlig enkeltgravskulturen. Ved Børsmose blev der i den anden gravhøj, som lå mod sydøst, fundet en sådan enkeltgrav. Ca. midt i gravhøjen, fandt arkæologerne et stensat gravkammer. Selve graven var ca. 4,5 meter lang og 1,5 meter bred. Selv om man kalder det enkeltgravskultur, hændte det, at man begravede to individer i den samme grav. Størrelsen taget i betragtning, er her sandsynligvis tale om en dobbeltgrav. På bunden af graven lå en fin stridsøkse, som er meget almindelig i enkeltgravskulturen, og som sandsynligvis har været næsten hvermandseje. Økserne har fået deres navn fordi man formoder at de blev brugt som våbenøkser. De har ikke nogen skarp æg og har derfor været umulige at fælde træer med. De skal nok snarere ses som en art statussymbol, for man finder dem ofte i gravene sammen med bl.a. knive af flint. Sandsynligvis er det den dødes personlige udstyr, som er fulgt med i graven. Der blev ikke fundet andre gravgaver i enkeltgraven ved Børsmose. Derimod sås resterne af den trækiste, som har udgjort rammen for graven. Rundt om den var der en
Udgravning af enkeltgrav i tre stadier. På fotografiet til venstre ses den stendækkede grav. I midten ses gravens stensatte bundlag, med fundet af stridsøksen midt i graven. Til højre ses bunden af graven med kløvede sten langs kanten som har støttet kisten.
række kløvede sten, som har holdt brædderne i kisten på plads. Graven, som var gravet ca. 80 cm ned under den oprindelige undergrund, var dækket af et tykt stenlag. Henover graven var der anlagt en høj, bygget af græstørv og dækket af en fin stenlægning. Mange af stenene var meget store granitsten, og nogle af dem var endda genbrugte kværnsten, som tidligere havde været brugt til at male korn på. Genbrug af sten har været et typisk fænomen i det stenfattige Vestjylland, og derfor er det heller ikke helt utænkeligt, at man allerede på dette tidspunkt har plyndret nogle af de store sten fra stendyssen lige ved siden af og brugt dem til at bygge den nye grav. Et offer til kornguden? Nogle af de første fund man gjorde i forbindelse med udgravningen ved Børsmose var to kornsegl af flint, som blev fundet øverst i gravanlæggets centrale del. De var meget fint tildannede og vidner om godt flinthåndværk, hvilket er kendetegnende for den allersidste del af bondestenalderen.
Fotografi og tegning af stridsøkse fundet i enkeltgrav ved Børsmose.
Begravet af flyvesand – En 5000 år gammel ”genopdaget” stendysse ved Børsmose
117
Enkeltgravskultur Enkeltgravskulturen (2.800-2.400 f.Kr.) kaldes sådan fordi man i modsætning til den forudgående tragtbægerkultur begyndte at begrave de døde enkeltvist i trækamre dækket af en lav høj. Denne gravform var fremherskende i Jylland, mens man i den øvrige del af landet fortsatte man med at gravlægge folk i storstensgravene. Perioden er også kendt som Stridsøksetid fordi mændene begraves med deres statussymbol – en stridsøkse. Store områder af landet var ryddet for skov og opdyrket, og i Jylland begyndte hedestrækninger at brede sig. Kvæghold spillede en vigtig rolle og fund af sikar viser, at man begyndte at omdanne mælken til ost.
Seglene lå helt tæt sammen, og er helt sikkert gravet ned i højen på samme tid. Måske som et offer til en gud med en bøn om at sørge for at høsten blev god. Sandsynligvis har gravmonumentet ved Børsmose været betragtet som et helligt sted, hvor man også tog hen, når man skulle i kontakt med de guder, man tilbad.
sfære, men den store ændring fra jordfæstegrav til brandgrav viser at man har ændret opfattelse af livet efter døden. Man fik stadigvæk gravgaver med sig, men antallet svinder ind. Og de bronzealderurner, man fandt begravet ved Børsmose, indeholdt kun de brændte ben, hvilket dog kan skyldes at urnerne var meget dårligt bevaret. Skålstenens hellige tegn Et andet vigtigt fund ved Børsmose er fundet af en helleristningssten med skåltegn. Helleristninger er billeder af blandt andet heste, skibe og solsymboler, som er indhugget i klipper og sten, knyttes normalt sammen med bronzealderens mytologiske verden. Omdrejningspunktet i bronzealderens religion er solen. Men en af de typer af helleristninger, som forekommer oftest, nemlig skåltegn, har rødder helt tilbage i bondestenalderen. Skåltegn er små cirkulære skålformede indhugninger som er hugget ind i større sten eller klipper med en hård sten. Sten med skåltegn findes ofte i forbindelse med gravmonumenter, og selve indhugningen af tegnene menes at være et led i begravelsesritualerne. Helt præcist hvad tegnene skal symbolisere, er det svært at sige noget om. Helleristninger
Bronzealderens nye gravskik Begravelsesmonumentet ved Børsmose bibeholdt sin status som begravelsesplads helt op i bronzealder og den tidlige jernalder knap 3.000 år efter det blev opført. I udkanten af de to stencirkler og i toppen af den ene gravhøj har man i bronzealderen og igen i jernalderen nedsat tre-fire urner. I bronzealderens sene del for ca. 3.000 år siden gik man bort fra skikken med at begrave de døde i kister under gravhøjene. Det skete samtidig med indførslen af en ny gravskik, nemlig skikken med at brænde den døde og begrave de brændte ben i en urne, der efterfølgende blev nedsat i kanten af en gravhøj. Gravhøjene indgik altså stadigvæk i bronzealderens religiøse 118
Stina Troldtoft Andresen
To kornsegl lavet af flint som blev fundet i toppen af gravkomplekset.
i Vestjylland er fåtallige, men fundet ved Børmose understreger stedets religiøse betydning. Gravplads gennem næsten 3.000 år Den sidste begravelse, som er foretaget på begravelsespladsen ved Børsmose, er også en urnebegravelse, men fra den ældste del af jernalderen for ca. 2.500 år siden. Urnen var nedsat i den nordlige udkant af stendyssen og var næsten hel, da den blev udgravet. Den indeholdt de brændte knogler fra den døde samt en form for kæde bestående af en bronzering og tre jernringe. Kæden kan have været del af den dødes dragtudstyr. Kæder er ret almindelige i urner fra den tidlige jernalder og kobles ofte sammen med dragten, hvor kæden sandsynligvis har holdt sammen på en kappe eller lignende. Afslutning Med nedsættelsen af denne urne ser det ud til at være slut med betydningen af begravelsespladsen ved Børsmose. Det skyldes højst sandsynligt, at sandflugt blev for stort et problem i området. Fra undersøgelser lavet ved Vejers ved vi, at sandflugten for alvor tog sin begyndelse for 5.000 år siden i bondestenalderen.4 Men perioden fra omkring 800-500 f.Kr.,
Skålsten fundet ved Børsmose.
altså fra den første del af jernalderen og indtil ca. år 1900 er den periode, hvor sandflugt havde det største omfang og skabte flest problemer for den lokale befolkning. Det passer meget godt med, at gravkomplekset ved Børsmose mister sin betydning. Igennem 3.000 år lå det der – den hellige begravelsesplads ved Børsmose, inden det blev opslugt af fygesand og gik i glemmebogen for en tid. Der skulle gå henved 2.500 år før hele gravkomplekset ved Børsmose blev genopdaget og igen så dagens lys i forbindelse med udgravningerne i 1985. Og nu er det altså igen dukket op til ære og værdighed, denne gang fra museets dunkle gemmer – 30 år efter at det blev udgravet. Stina Troldtoft Andresen kan kontaktes på sta@arkvest.dk Noter
1. Udgravningen har journalnummer VAM 1011 Børmose. Udgravningsleder museumsinspektør Ole Faber. 2. Palle Eriksen & Niels H. Andersen: Stendysser – Arkitektur og funktion. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 85. Højbjerg 2014, s. 284. 3. Stina Andresen: Gammeltoft Odde – en kultisk samlingsplads ved Filsø fra Bondestenalderen. opdatering 2012, s. 202. Metalkæde fundet i urne. Th. ses de originale sammenvitrede ringe som de blev fundet i urnen. Tv. en rekonstruktion af kæden.
4. Lars Clemmensen: Sandflugt ved Jyllands vestkyst gennem årtusinder. Geoviden – Geologi og Geografi 2005, nr. 3, s. 10-15.
Begravet af flyvesand – En 5000 år gammel ”genopdaget” stendysse ved Børsmose
119
Otto Frello og Det skjulte billede Af John V. Jensen
Tegneren, kunstmaleren og Vardes eneste æresborger Otto Frello døde i marts i år. Helt i Frellos ånd fandt begravelsen sted den første april. Derfor kom det heller ikke som nogen egentlig overraskelse for os, der kendte ham, at vi ikke havde hørt det sidste. Gennem adskillige år havde der nemlig verseret rygter om, at Frello for mange år siden skjulte et maleri i væggen et sted i sit gamle hus. Så kunne den, der engang overtog huset efter ham, en skønne dag få sig en lille overraskelse. Ingen, udover Frello selv, vidste med sikkerhed, hvor, i hvilket hulrum i det gamle hus, maleriet var gemt til eftertiden. Der er rigtig mange rum og endnu flere vægge i det gamle hus i Brolæggerstræde 2 i det indre København. Hvor gemte billedet sig? Og hvad var det for et billede?
Thomas Frello og John V. Jensen fra Varde Museum fuld gang med at afdække “Det skjulte billede” af Otto Frello. Foto: Niels A. Hansen.
120
John V. Jensen
Da Frellos hustru Stence Frello og deres søn Thomas efter Otto Frellos død besluttede at sælge huset, bestemte de sig samtidig for at finde det skjulte maleri. Stence Frello har fortalt, at hun for mange år siden spurgte Otto, hvor billedet var blevet af, fordi han havde talt om at gemme det. Til svar fik hun at vide: “at det var et sted i huset. Det var ikke blevet væk, det var bare gemt”. Selve tanken om at have et skjult billede passede Frello rigtig godt, og det kunne ifølge Stence Frello godt være den egentlige årsag til, at maleriet blev gemt inde i en væg. Nu mange år senere ville Thomas prøve at finde det billede, han sidst havde set som dreng. Han måtte derfor rundt i det meste af huset og banke på væggene. Med lidt hjælp fra Stence lykkedes det dem at finde frem til den rigtige væg, og da de havde lokaliseret væggen i stueetagen i rummet ved siden af “stukstuen”, var Thomas oven i købet så venlig at kontakte Museet for Varde By og Omegn, der straks var med på hans idé om at overvære og eventuelt hjælpe med til at bringe maleriet frem fra gemmestedet og ved samme lejlighed filme befrielsesaktionen. Den 18. august 2015 indfandt filmfotograf Niels A. Hansen og undertegnede sig i Brolæggerstræde. Niels A. Hansen kender både familien og ikke mindst husets krinkelkroge; det var nemlig ham, der tog billederne af husets mange rum, som kan ses i bogen Otto Frello – I fantasiens landskab. Øjeblikket skulle nu foreviges. Aktionen gik i gang under Thomas Frellos kyndige ledelse. Efter lidt besværligheder lykkedes det endelig at få et glimt af maleriet. Det første, der kom til syne var maleriets bagside, hvor
Frello havde været så venlig, at skrive: “FORSIGTIG MALERI”, som var det for at forhindre, at en klodset museumsmand, mange år senere, fik det ødelagt. Et øjeblik senere kunne vi på maleriets blændramme læse: “Billedet blev opsat her 26. august 1981. På grund af pladsmangel. Otto Frello”. En morsom kommentar, når man tænker på, at huset i Brolæggerstræde er over 600 m2 stort! I næsten 35 år stod maleriet altså gemt væk i en væg. Egentlig utroligt, at Frello aldrig faldt for fristelsen til at hente det frem, da hans popularitet og udstillingsfrekvens steg i løbet i 1990’erne. Nej, maleriet forblev skjult og blev en del af den underfundighed, der omgav Otto Frello. I løbet af september blev maleriet fragtet fra København til Varde for at blive klargjort sammen med de øvrige genstande, som museet arvede efter Otto Frello. Klargøringen bestod blandt andet i at få lavet en ramme til maleriet. Denne ramme skulle naturligvis laves i Frellos ånd, hvor vi valgte af lægge os op ad en af hans mere enkle rammer; det vil sige, at museets blæksprutte Jørn Nielsen, helt i Frellos ånd, kørte i byggemarkedet og anskaffede en gerigt til en dør, der blev malet sort og sat sammen til en billedramme. Inspirationen til rammen kom i øvrigt fra maleriet Domhuset, der netop også har en gerigt som ramme. Blandt arvestykkerne var blandt andet Otto Frellos gamle malerkasse, det håndspejl, han altid brugte, når han malede. Spejlet blev taget i anvendelse, når han under maleprocessen havde stirret sig blind på motivet, og ved at holde spejlet op for motivet kunne han iagttage motivet på en ny og fremmed måde og kunne derved opdage eventuelle perspektiviske fejl og ad den vej komme videre. Derudover var der Ostwalds farvelære samt en række afstøbninger og detaljer fra den såkaldte Hus-model eller Frello-huset, som det også kaldes. Allersjovest var måske Avislæserens hoved. Avislæseren var et maleri, der bevægede sig i retning af en installation. Det vil sige, at det var et maleri af Rådhuspladsen i København, i baggrunden så man lurblæserne og rådhustårnet. I forgrunden til venstre stod så avislæseren med sin
avis. Meningen var nu, at avislæseren via en elektrisk anordning skulle kunne bevæge hovedet – sådan ryste lidt på hovedet eller nikke lidt til de nyheder, han læste. Desværre levede Avislæseren aldrig helt op til Frellos egne krav, hvorfor han senere destruerede maleriet. Inden da var der heldigvis taget en række fotos af det, så eftertiden kan få en idé om, hvordan det særprægede billede tog sig ud. Siden omtalte Frello Avislæseren som et mislykket billede, han havde destrueret. Imidlertid tyder det på, at beslutningen om at kassere billedet var svær, i hvert fald tog han selv en række billeder, af den sagesløse avislæsers vej til containeren. Hvad ingen vidste, før det dukkede op i gemmerne, var, at han havde reddet avislæserens hoved. Hovedet er således det eneste, der er tilbage af et af de mest besynderlige af Frellos værker. Alt dette var på plads i montren den 30. oktober 2015, da det nyligt fundne maleri skulle afsløres på Varde Museum.
Bestyrelsesformanden for Museet for Varde By og Omegn Lisbet Rosendahl og Thomas Frello afslører “Det skjulte billede”.
Otto Frello og Det skjulte billede
121
Æresgæsterne ved afsløringen af Otto Frellos “Det skjulte billede”, Terkel Christensen (Ottos storebror), Stence og Thomas Frello.
Interessen for Det skjulte billede viste sig at være større end nogen havde ventet, således var selve afsløringen velbesøgt, og 120 gæster var lige ved at være mere end lokalerne kunne rumme. Samtidig var den lokale verdenspresse TV SYD, ESTV og JydskeVestkysten på pletten. Vigtigst var det dog, at Stence og Thomas Frello lagde vejen forbi og blev festlighedernes naturlige centrum. Efter et par taler kunne formanden for Museet for Varde By og Omegns bestyrelse lade forhænget falde til det fortjente bifald fra publikum. Det drejer sig om et relativt stort billede ca. 160 x 90 cm, dateret 1978. Billedets titel er Frokost i det grønne og alluderer til den berømte franske maler Édouard Manets (1832-1883) maleri af samme titel (fr. Le Déjeuner sur l’herbe). Der er tale om en frokost i det grønne med en række frelloske personer, der indtager frokosten til venstre i billedet, mens de til højre i billedet flankeres af et kranie og andre skeletdele fra et menneske, der ligeledes befinder sig i det grønne græs. I baggrunden ses et landskab med en futuristisk by lidt i stil med det vi kender fra maleriet Sofastykke. Således repræsenterer frokostselskabet alle livsaldrene fra babyen over ungdommen til den midaldrende med glubende appetit (på livet) og 122
John V. Jensen
gamlingen, mens skelettet og graven markerer det jordiske livs sidste stadie. I virkeligheden, tror jeg, at både Thomas, Stence og jeg selv var overraskede over, at billedet var så godt, at det sagtens måler sig, ikke med de bedste Frellomalerier, men så dog med nogle af de bedre værker. Ser man nærmere på det, er det også tydeligt, at motivet og stilen vidner om, at det stammer fra en periode kort inden, Frello helt fandt sin stil. Motivisk ligger det tæt op ad Den ny model fra 1976, der i mange år også hang i al ubemærkethed på institutionen Jonstrupvang Bebyggelsen ved Værløse. Også dette billede dukkede op længe efter, at Otto Frello havde haft sine første udstillinger, og de første oversigter over hans værker var blevet trykt. Det tyder derfor på, at Den ny model ligesom Frokost i det grønne var billeder, som Frello ikke helt var tilfreds med. Begge skiller de sig stilmæssigt lidt ud fra de ældste billeder, men også de efterfølgende. De har ikke helt den grad af detaljer som de værker, der tidsmæssigt omgiver dem. Og det kunne være en anden forklaring på, hvorfor billedet blev gemt godt af vejen. Et lidt andet bud på, hvorfor billedet blev gemt af vejen, gav Thomas Frello til TV SYD. Nemlig at hans far syntes, at der var for meget “død” i billedet. Således ligger der over for det spisende selskab, der flankeres af en kravlende baby med en blå sut i munden, noget der ligner en åben grav med skeletresterne af et menneske liggende ved siden af. Denne åbenlyse hentydning til død og forgængelighed finder man nemlig ellers ikke meget af i Otto Frellos malerier, så også det er en sandsynlig forklaring på, at maleriet blev gemt væk. I forbindelse med afsløringen af maleriet var der desuden premiere på den fem minutter lange video “Otto Frello – Det skjulte billede”, der er produceret med internettet for øje. Videoen blev samme aften lagt på Facebook, hvor interessen viste sig langt større end nogen havde kunnet forudse. I løbet af tre-fire døgn var den blevet vist mere end 20.000 gange. Interessen var så stor, at ikke blot de lokale og regionale medier var med, men også boulevardpressen var
der i form af BT, som bragte historien og linkede til videoen. Videoen “Otto Frello – Det skjulte billede” kan i øvrigt ses på: www.youtube.com/watch?v=85m7lGfABMU Sammenfaldende med afsløringen af Det skjulte billede lancerede TV SYD et nyt multimedie-tema med titlen: “Otto Frello – Kender du kunstneren?”. På hjemmesiden, der bl.a. er lavet af Søren Vesterby, TV SYD, ligger der flere klip og videoer med Frello, ligesom der er interviews med Museet for Varde By og Omegns tidligere direktør Ole Faber, der fortæller om, hvordan han ved et tilfælde opdagede Otto Frellos malerier under et besøg hos maleren for mange år siden, hvorefter han fik den første udstilling på benene. Undertegnede begiver sig ud i forklaringer omkring, hvorvidt Frello først og fremmest var en ekvilibristisk illustrator
eller en “rigtig” kunstner. Hjemmesiden kan ses på: www. tvsyd.dk/tema/otto-frello og er bestemt et besøg værd, for den, der vil vide lidt mere om kunstneren. Afsløringen af Det skjulte billede samt TV SYDs nye multimediesatsning skabte i løbet af november stor interesse for Otto Frello både i de regionale medier og på Facebook; en interesse som også museet mærkede til i form af flere besøgende, der ville se Det skjulte billede. Efterfølgende er Det skjulte billede eller Frokost i det grønne blev lavet som plakat. Desuden er Frellos ejendom i Brolæggerstræde 2, 1211 K blevet solgt, og dermed er en epoke endegyldigt slut. John V. Jensen kan kontaktes på jvj@vardemuseum.dk
Otto Frello og Det skjulte billede
123
Fjorden rundt – cykelturisme i verdensklasse Et projekt der rykker ved grænserne for, hvad der er muligt inden for landskabsformidling Af Sabine Jensen & René Hankelbjerg
Naturvejlederne ved Ringkøbing-Skjern Museum har som hovedopgave at formidle det vestjyske landskab og dets natur- og kulturhistorie. Det vestjyske landskab er af en unik karakter og indeholder bl.a. rørskove, fjorde, klit, hav og heder. Naturvejlederne ved Ringkøbing-Skjern Museum har altid forsøgt at være innovative, fx bruger vi både udklædning som grøn skovnisse og rød ræv, kajaksejlads, cykel, digitale medier som Facebook-siden Natur i verdensklasse samt fotografering. Med Fjorden Rundt på cykel-projektet opstod der en fantastisk mulighed for at kombinere innovativ formidling og en forbedret infrastruktur i form af et cykelstinetværk rundt om fjorden.
Over Skjern Åens vande med trækfærge.
124
Sabine Jensen & René Hankelbjerg
Projektet: Fjorden rundt, cykelturisme i verdensklasse Ringkøbing-Skjern Kommune har sat sig som mål at blive en cyklende turistkommune, men hvordan skulle det så lade sig gøre? Med det storstilede projekt Fjorden Rundt på cykel vil man skabe cykelturisme i verdensklasse. Projektet er støttet af Vejdirektoratets cykelstipulje og er således også en del af en national satsning for fremme af cyklismen. Projektet skal binde Ringkøbing-Skjern Kommunes seværdigheder og spændende lokaliteter sammen i et finmasket cykelstinetværk. Med cykelstinetværket som kerne vil man udbygge faciliteter og attraktioner på turen rundt om Ringkøbing Fjord og gøre den til et sandt cykelparadis af gode oplevelser. I forbindelse med projektet er nogle af de mange fine tiltag blevet formidlet til borgere og turister i RingkøbingSkjern Kommune gennem en række guidede cykelture, og det er her naturvejledningen ved Ringkøbing-Skjern Museum og Ringkøbing-Skjern Kommune er kommet ind i billedet. Ved et møde på Bundsbæk Mølle fødtes idéen til en række guidede cykelture, der skulle få borgere og turister op på cyklen. På dette møde opstod tanken ligeledes om at rykke ved grænserne for landskabsformidling. Det blev besluttet at prøve at nå nogle målgrupper, som normalt ikke cykler. Alle turene havde projekt Fjorden Rundt på cykel som omdrejningspunkt, men havde forskellige temaer.
Ukrudt er noget vi spiser
Blinde cykelende på Kalvholm, Skjern å-deltaets største ø.
I et samarbejde mellem naturvejledningen, RingkøbingSkjern Kommune og TV-kokken Carsten Olsen, bedre kendt som Den Skaldede Kok, lykkedes det at give denne turs gæster en oplevelse af, at man let kan samle lækre spiselige urter langs cykelstierne rundt om fjorden. Om morgen havde naturvejleder René Hankelbjerg indsamlet en række forskellige urter, som blev overdraget til Den Skaldede Kok, der straks gik i gang med at skabe et måltid ud af dem. Gæsterne mødte op og afsted på cyklerne gik det med stop undervejs, hvor de spiselige urter blev formidlet. Da gruppen vendte tilbage til udgangspunktet, havde kokken kreeret et dejligt måltid, og alle gik ombord i en herlig middag med naturens urter i fokus.
Kan blinde cykle? Nogle målgrupper er sværere at få ud at cykle end andre, men Vestjysk Tandemklub, der består af blinde og svagtseende, var friske på en cykeltur ad stierne omkring Skjern Enge. Naturvejleder Sabine Jensen stod for turen, hvor seks blinde og svagtseende kørte på tandemcykler, sammen med frivillige hjælpere. Med start fra Pumpestation Nord var ruten på ca. 10 km rundt i Skjern Enge. Turen gik gennem Skjern Ådal, ad diger og med trækfærger, og undervejs blev Skjern Ås spændende historie fortalt, krydret med dufte, lyde, føleog smagsoplevelser. Erfaringsmæssigt kan en del af naturvejlederens normale tricks bruges i forbindelse med denne målgruppe, specielt inddragelse af føle/røre-aktiviteter. Derfor fik deltagerne også stukket et lysesiv, som står i store tuer i Skjern Enge, i hånden undervejs. Herved kunne de få en fornemmelse af selve sivet, men også forsøge at få marven fra lysesivet ud, den blev nemlig brugt som væge i olielamper før i tiden. Der blev også smagt på vandmynte og almindelig syre og med vinden i håret og fuglekvidder i ørerne fik de 12 deltagere en anderledes cykeloplevelse.
En lille én. Smagning af snapse lavet på naturens urter ved Lyngvig Fyr.
Fjorden rundt – cykelturisme i verdensklasse
125
Snapsetur på cykel Langs de fine cykelstier, der ligger så langt mod vest, som man kan komme, ligger den smukke klithede. Klitheden er fyldt med spændende urter som kan bruges til hjemmelavet kryddersnaps, så hvorfor ikke springe på cyklen og indsamle urterne. Igen blev projekt Fjorden Rundt på cykel involveret, og 39 glade cyklister tog med på snapsetur fra Lyngvig Fyr til Hvide Sande. Naturvejleder Sabine Jensen, der har mange års erfaring med snapsebrygningens kunst, fortalte om trækketider, filtrering, fortynding og sødning, og deltagerne fik sand mellem tæerne og Vesterhavets sus i håret. Anden Verdenskrig skal da opleves fra cyklen! På Ringkøbing Museum kan man opleve to succesfulde udstillinger om Anden Verdenskrig: Hvad bunkeren gemte, der åbnede 2012 og Flyvere i natten der åbnede i 2015. I forbindelse med disse udstillinger har Ringkøbing-Skjern Museum oplevet en stigende interesse for guidede bunkerture til
Fortælling om bunkerne ved kartoffelkulen i Krylen. Foto: Karoline Linneberg Reenberg.
126
Sabine Jensen & René Hankelbjerg
Houvig-fæstningen. Derfor var det oplagt i anledningen af 70-års jubilæet for krigens afslutning at binde udstillinger og bunkertur sammen med en cykeltur. Turen startede i Ringkøbing Museums udstilling med en rundvisning, som kortvarigt blev afbrudt af en ældre herre, der ville indskyde, at udstillingen præcist fortalte, hvordan han havde oplevet det for over 70 år siden! Han fortalte, at han kunne huske Avro Lancasterens karakteristiske høje lyd over deres gårds rugmarker. Efter museumsrundvisningen gik det over Kloster på cykel, hvor der undervejs blev fortalt om luftkrigen over Europa, og til slut blev gæsterne vist rundt i bunkerne i de to stillinger Ringelnatter og Kryle ved Houvig. Nydanskere får cykelben For at nå ud til en bredere målgruppe, blev det besluttet at lave en tur for kommunens og landets nyeste borgere, nemlig flygtninge og indvandrere. Turen blev slået op på opslagstavlen hos Lærdansks afdeling i Skjern, og hurtigt var der deltagere tilmeldt. Turen foregik på tre sprog, hvilket i sig selv var en spændende udfordring. Naturvejleder René Hankelbjerg, der afholdt cykelturen, fortalte på både dansk og engelsk, mens en af deltagerne oversatte til arabisk. Der var flere af deltagerne, der ikke ejede en cykel, men det problem blev løst ved, at der var lejet ekstra cykler, så turen kunne gennemføres. Flere af deltagerne havde ikke cyklet i årevis, og enkelte havde aldrig prøvet at cykle offentligt før, hvilket gjorde turen lidt småfarlig i starten. Da gruppen kom ud på de sikre cykelstier mellem Ringkøbing og Søndervig, kunne naturvejlederen ånde lettet op. På trods af to små styrt var humøret højt. Undervejs fik de syriske flygtninge mulighed for at dele deres krigsoplevelser på en ny måde, og det virkede som en lettelse for dem at få ord på oplevelser, vi andre næsten ikke kan forestille os. Journalisten Carsten Bille Petersen fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern skrev om turen: “Uanset om det var kursister fra Ukraine, Rumænien, Syrien, Egypten,
Polen, Filippinerne, Moldova, Indonesien eller Slovakiet, var det tydeligt, at hver og én fik både historie, kultur, sprog, natur, cykelben, samvær og sjov med hjem.”1 Hvad byder fremtiden på? Samarbejdet mellem projekt Fjorden Rundt på cykel, RingkøbingSkjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Museum omkring de guidede ture til formidlingen af landskabet og cykelstinetværket har været en stor succes. På de fem arrangerede ture deltog i alt 149 gæster, og i samtlige evalueringsskemaer udfyld efter turene gav gæsterne positive tilbagemeldinger.
På baggrund af succesen vil samarbejdet omkring projekt Fjorden Rundt på cykel fortsætte i 2016 med at promovere cykelstierne, indtænke nye målgrupper og forsætte med at skubbe grænsen for det mulige inden for landskabsformidling. Sabine Jensen kan kontaktes på sj@levendehistorie.dk René Hankelbjerg kan kontaktes på rh@levendehistorie.dk Noter
1. Carsten Bille Petersen: Nydanskere på besøg ved bunkerne. Dagbladet Ringkøbing Skjern 2015-08-29.
På cykel gennem klitheden i solens stråler. Foto: Svend Erik Lembcke.
Fjorden rundt – cykelturisme i verdensklasse
127
Da de kom hjem
– en chauffør fra de hvide busser fortæller Af Martin Kirkegaard Redaktionel indledning I marts 2014 havde Ringkøbing-Skjern Museum besøg af Kaj og Jens Kirkegård. Brødrene kom for at forære museet et materiale om og af deres far Martin Kirkegaard, der fra 1940 var driftsleder på busruten Nørre Nebel – Tarm – Skjern.1 Martin Kirkegaard var med, da danske og svenske rutebiler hentede fanger hjem fra KZ-lejren Neuengamme i det bevægede forår 1945. På de følgende sider bringer vi hans beretning, der ikke alene er dramatisk og sine steder ganske uhyggelig, men også giver et førstehåndsindtryk af luftkrigens sidste fase og af den desperate flygtningesituation ved krigens slutning – emner der netop i disse år har særlig bevågenhed på Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn.
Fra Bismarcks gamle slot Friedrichsruh ved Hamborg dirigerede Bernadotte Røde Kors-ekspeditionerne. Ved slottet blev der opført en teltlejr med depoter for mad, brændstof og reservedele til de svenske busser, der kørte på benzin eller dieselolie. Fra midten af marts 1945 hentede de svenske Røde Kors-busser de skandinaviske fanger fra forskellige koncentrationslejre og samlede dem i Neuengamme. Men eftersom de allierede hære hurtigt nærmede sig hinanden, blev Bernadotte klar over, at han ikke kunne klare
Vi overlader scenen til Martin Kirkegaard: Da de allieredes hære for alvor brød ind over Hitlers – Tysklands – grænser – englænderne og amerikanerne fra vest og russerne fra øst, frygtede man det værste for de tusinder af indespærrede mennesker i koncentrationslejrene, de der overlevede tortur, sult og gaskamrene, nu truedes de af de kæmpende hære. Så var det, at svenskeren grev Folke Bernadotte satte ind som leder af Svensk Røde Kors. Efter forhandling med nazismens øverste, der indså, at slaget var tabt, udvirkede han fangernes hjemtransport ved personligt vovemod og glimrende forhandlingsevne. 128
Martin Kirkegaard
Denne Opel Blitz købt 1940 var den første rutebil Nørre Nebel-Tarm-Skjern Rutebiler købte. Den blev senere monteret med gasgenerator. I april 1945 var bussen i Neuengamme for at hente skandinaviske fanger hjem. Ved den lejlighed blev bilen kalket hvid.
hjemkørslen af de skandinaviske fanger med de busser, han havde rådighed over, før det var for sent. Gennem Dansk Røde Kors henvendte han sig til landsforeningen Danmarks Bilruter om at stille busser til rådighed. Den 17. april 1945 ringede Charles Nielsen, Spjald, formand for Danmarks Bilruter, 16. kreds og spurgte, om vi ville deltage i hjemkørsel af koncentrationslejrfanger fra Neuengamme. Vi svarede straks ja. Busserne skulle møde i gennemgangslejren i Padborg samme aften. Bussen skulle være hvidkalket med et stort dannebrogsflag på taget, så vi fik travlt med at gøre bussen klar. Da vi kørte med gasgenerator, skulle vi have nogle sække træ med, men hen under aften, da vi var klar til at køre, kom der besked om, at vi skulle vente til næste morgen. Vi ankom til Padborg ved middagstid, og vi parkerede på stadion. I løbet af eftermiddagen var der samlet 90 busser. Vi blev opdelt i seks hold med 15 i hver med to færdselsbetjente i personbil som ledere af hvert hold. Der var rejst et stort telt, hvor vi spiste sammen, læger, sygeplejersker og de mange frivillige. De svenske busser havde hentet fanger fra forskellige koncentrationslejre, så den dag var der fanger fra 31 nationer. Om aftenen kom der nogle svenske busser, hvor stolene var taget ud, og der var ophængt bårer i tre etager. En af de svenske chauffører spurgte, om jeg ville hjælpe med at bære fangerne ind. Jeg tog ved den ene side af en båre, men svenskeren sagde, han først skulle have en indsprøjtning. Lidt efter kom lægen, men der var ikke så meget kød på fangen, at lægen kunne give ham en indsprøjtning. Vi skulle sove i busserne. Om aftenen var vi nogle stykker, der sad oppe på taget af busserne. Vi kunne høre den ene formation af bombeflyvere efter den anden undervejs mod Tyskland. Pludselig blev der skudt efter flyverne. En af jagerne vendte om og kastede en lysbombe, så det blev lige så lyst som ved dag, hvorefter han beskød et militærtog, der holdt på Padborg station, som lå ved siden af stadion. Vi, som sad oppe på busserne, sprang ned og krøb ind under dem. Ingen af busserne blev ramt.
Samme bus, nu fotograferet i 1945 efter turen til Neuengamme. Udstyret foran køleren og under motoren hører til gasgeneratoren.
Næste dags morgen den 20. april, Hitlers fødselsdag, kørte vi af sted. Vi fik hver en Røde Kors-pakke udleveret. Den indeholdt knækbrød, konserves, marmelade, ost og to pakker amerikanske cigaretter. Vi kørte over FlensborgSlesvig-Rendsburg-Neumünster-Lübeck til Neuengamme. Vi var ikke kommet ret langt ned i Tyskland, før vi mødte flygtninge på vej nordpå mod Danmark. Længere sydpå mødte vi tyske militærbiler, men lidt før vi kom til dem, gjorde de holdt, og soldaterne sprang ud af bilerne og krøb i dækning i vejgrøften og ved træerne. Så sagde jeg til min kollega, prøv lige at lukke døren, jeg tror, der er en flyver over os. Og ganske rigtigt, der kredsede en engelsk flyver over os. Da vi var passeret, kunne vi høre, at tyskerne blev beskudt. Herefter var vi klar over, at de engelske flyvere vidste, det var danske Røde Kors-busser. Lidt efter skulle vi over jernbanen, men der holdt et tog, som var skudt i brand. Vi måtte køre ad nogle små grusveje for at komme over banen et andet sted. Vi kom over Lübeck. En del af byen var helt udbrændt. Gaderne var fulde af granathuller. Vand-, gas- og kloakledninger var ødelagte.
Da de kom hjem – en chauffør fra de hvide busser fortæller
129
Efter at vi var kommet godt igennem Lübeck fortsatte vi mod Neuengamme, hvor vi ankom hen under aften. Det havde jo taget lang tid at køre derned på grund af flygtninge, omkørsel og de dårlige veje. Det var meningen, vi skulle overnatte ved den svenske Røde Kors-lejr, men vi fik besked på at hente fangerne om aftenen. Vi kørte ned langs siden af lejren. Det var en meget stor plads omgivet af et tre til fire meter højt pigtrådshegn med et net af stærkstrømsledninger og vagttårne med regelmæssige mellemrum bemandet med SS-soldater og armeret med maskingeværer, så de kunne beskyde hele pladsen. Vi kørte gennem hovedindgangen. Ned til højre mod Elben lå der mange træbarakker, hvor fangerne boede-. De skandinaviske fanger, der nu var kommet under Røde Korsforplejning, boede for sig selv i nogle rødstensbygninger, som lå op til venstre i lejren. De sad udenfor og ventede på os, og det havde de gjort siden kl. 5 om morgenen. Det første, de sagde til os, var, “det var godt I kom i aften, for i morgen er det ikke sikkert, at vi var levende.” Der var 4.200 fanger, og vi var 90 busser samt nogle svenske.
1946: Gasgeneratoren er afmonteret, og bilen er sat pænt i stand efter de turbulente krigsår.
130
Martin Kirkegaard
Busserne var ikke så store, der var fra 25 til 30 pladser i hver, så for at få dem alle sammen med var vi nødt til at have mange til at stå op. De var ikke så afkræftede som mange af dem, vi så i gennemgangslejren i Padborg, men de havde jo også levet ved Røde Kors-pakker den sidste måned. Da alle fanger var læssede, fik vi besked på at køre ud i Friederichsruh skov, hvor vi skulle holde natten over med alt lyset slukket. Vi måtte ikke ryge. Der var et lille vandløb, men vi måtte ikke drikke af det eller vaske os. Imens kunne vi høre englænderne rykke frem både nord og syd for os. Det var meningen, at vi skulle køre over Hamborg på vejen hjem, men da englænderne var gået over Elben mellem Neuengamme og Hamborg, kunne vi ikke køre den vej uden at komme igennem krigszonen, det var for farligt, så vi måtte over Lübeck i stedet. Der var ellers sendt lastbiler med generatortræ til Hamborg til os, men i stedet for sendte de nogle andre imod os. Der var kommet nogle flere busser og lastbiler i løbet af natten, så nu var der siddeplads til de fleste. Kl. 4 om morgenen fik vi ordre til at gøre os klar til at køre, men lidt efter kom der kontraordre, at vi skulle vente til kl. 6, men lidt før 6 fik vi besked på, at vi ikke måtte køre. Endelig kl. 8 fik vi ordre til at køre. Vi skulle ikke køre i kolonne. Hver bus skulle passe sig selv. Dersom en bus kørte i stå, måtte vi ikke holde og hjælpe. Jeg kørte dernede fra som nr. 56, men var ved grænsen som nummer syv. Men jeg havde også træ med til hele turen, så vi skulle ikke holde og vente til lastbilerne kom. Vi kørte på nogle små veje, hvor vi mødte nogle store tankvogne med benzin, som skulle ud til fronten. Men vejen var så smal, at vi ikke kunne komme forbi hverandre. Svensk Røde Kors havde nogle motorcykelordinanser, og mens vi holdt der, kom en af dem og kommanderede tankbilerne ind på en mark, så vi kunne komme forbi. Dette var et bevis på, hvor opgivende tyskerne var. Vi fortsatte nordpå. I Rendsborg skulle vi under banen, men lidt før underkørslen var vejen spærret. Min kollega stod ud af bussen for at se, hvad der var galt, men i det samme blev der blæst luftalarm, så han kom hurtigt
tilbage. Det var et uheldigt sted, vi holdt, hvis banen skulle blive bombet. Jeg kunne se, at dersom vi kørte ind gennem en have, kunne vi komme under banen. Så vi kørte gennem hækken over blomsterbed og græsplæne. Det gik lidt nedad, så der var ikke så stor fare for at køre fast. De mange flygtninge på vejene gjorde, at det tog lang tid at køre hjem. Vi kom til Padborg ved 7-tiden om aftenen, og vi gjorde holdt lige efter, vi var kommet over grænsen. Mens vi holdt der, kom en dame hen og spurgte, om hendes mand var med her. Jeg svarede, nej, det tror jeg ikke, det er ene nordmænd, “men prøv at spørge i bussen bagved, det er ene danskere.” Da hun kom hen til bagenden af min bus, træder hendes mand ud af bussen bagved. Det eneste, hun sagde, var: “Du lever.” Mens vi holdt der, prøvede jeg at ringe hjem, men alle telefoner var optaget. De fanger, vi havde med, skulle til Møgelkjær, det ligger lidt syd for Horsens. Da vi kom til Åbenrå, var gaderne fyldt med mennesker, som bød fangerne velkommen. Vi måtte køre ganske langsomt for at komme igennem. Der blev rakt mad og blomster ind ad vinduerne til dem. Jeg skrev
min kones navn og telefonnummer på en seddel og gav den til en og bad ham ringe hjem, at vi var kommet godt tilbage til Danmark. Vi fortsatte nordpå gennem Haderslev, Christiansfeld, Kolding og Vejle, hvor vi fik den samme modtagelse som i Åbenrå – på nær i Kolding, hvor vi havde fået besked om ikke at holde. Tyskerne sørgede for, at der ingen danskere var på gaderne. Lidt syd for Horsens gjorde vi holdt ved en lille kro, hvor der blev budt på en lille forfriskning. Der blev holdt taler og sunget danske og norske nationalsange. Jeg regnede med, at det var folk fra modstandsbevægelsen i Horsens, som stod for det. Derefter kørte vi til Møgelkjærlejren, hvor vi var fremme ved 1-tiden. Derfra kørte vi hjem til Tarm, hvor vi var ved firetiden. Min kone fortalte, at det var en købmand, som havde ringet og sagt, at vi var kommet godt tilbage. Efter vi havde fået udsovet – vi havde kun fået et par timers søvn de sidste døgn – startede vi mod Frøslevlejren for at køre fanger til Nyborg, hvorfra de skulle videre til Sverige. Redaktionelt: Herefter fortsætter Martin Kirkegaard sin beretning, men historien om turen til Neuengamme er slut, så vi stopper her. Næsten. For vi skal lige have en sidste bemærkning med, som kommer længere nede i teksten: Dagen efter vi var kørt fra Neuengamme, fik de andre fanger ordre til at gå mod øst ud til Østersøen, hvor de skulle indskibes. Der var fjorten tusinde, som nåede frem. Hvor mange, der døde undervejs, ved man ikke. De skulle om bord på fire skibe. Da de to af dem sejlede ud af havnen, blev de bombet af englænderne, som troede, at det var troppetransportskibe. Først da de så flygtningene strømme i land fra de skibe, som lå ved kajen, blev de klar over, at det var flygtninge. Der omkom syv tusinde.
Martin Kirkegaard blev tildelt fortjenstmedaljer fra både norsk og dansk Røde Kors for sin tur gennem det krigshærgede Nordtyskland efter KZ-fanger i Neuengamme.
Noter 1. Materialet er registreret i Ringkøbing-Skjern Museum som RSM10598.
Da de kom hjem – en chauffør fra de hvide busser fortæller
131
Dejbjerg Præstegårdsmose Vognenes fundsted genopfriskes Af Torben Egeberg
Dejbjergsvognsfundet i mosen i Dejbjerg blev gjort i to omgange tilbage i 1880’erne. Snart blev det ejendommelige fund af to udsmykkede pragtvogne kendt i ind- og udland. Men det var ikke bare i mosen her i Dejbjerg, at bemærkelsesværdige fund dukkede op i de år. I jyske og fynske moser fandt man store mængder våbenudstyr, der har tilhørt jernalderkrigere, hvis militære udstyr er blevet kastet i moserne. Krigerne har hidtil været anonyme, da de tilsyneladende ikke fulgte med i mosen. Nu viser nye og overraskende fund her i vort århundrede, at de også kunne ende samme
steder som de ofrede våben. I Alken Enge i det midtjyske Søhøjland er knogler af et stort antal dræbte personer således blevet kastet i vandet for omkring 2.000 år siden, hvilket vil sige på Dejbjergvognenes tid. Det er ikke moselig eller druknede, der er fundet, men større eller mindre samlinger af knogler af mange individer, hvoraf flere bærer spor af en voldelig død. Fundet er blevet kaldt “Hæren i søen”, fordi de mange rester menes at være fra besejrede krigere.1 Dejbjergvognene og deres mose giver på denne baggrund et mærkeligt tavst modspil. Her er der ingen synlige spor af krig eller konflikt. Men det skyldes nok, at det ikke er den vestjyske virkelighed, vi ser. Egnens gravpladser fra vognenes tid rummer da også skjolde og lanser til den videre færd hinsides. Den nærmeste af disse gravpladser ligger endda kun en kilometer fra vognfundet.2 Ny sti og nye skilte ved det gammelkendte fundsted
Den nye sti til vognenes fundsted indvies af Marianne Rasmussen, projektchef, Danmarks Oldtid i Landskabet.
132
Torben Egeberg
Dejbjergvognene hører til blandt de mest omtalte danske oldtidsfund. En god snes af de mest kendte fundsteder i Danmark er gennem tiden blevet synliggjort med opstilling af mindesten.3 I Dejbjerg skete det ved en stor folkefest i 1933, i 50-året for fundet af de sidste vogndele. Længe stod stenen ensomt ude i engen, i en vis afstand fra selve fundstedet, indtil en sti derud blev oprettet i 1980’erne. Nu er der opstået en heldig mulighed for at få Dejbjerg-fundstedet frem i rampelyset igen i kraft af projektet Danmarks Oldtid i Landskabet.4 I dette stort anlagte, landsdækkende tiltag er omkring 100 af de bedste
fortidsminder blevet udvalgt. Blandt disse er også andre vestjyske: Jernaldermarkerne på Øster Lem Hede, den befæstede Lyngsmose-landsby og den meget store jernaldergravplads ved Årre. Ved mosen i Dejbjerg er stien ud til mindestenen nu blevet forbedret, så den er handicapvenlig. Ude ved mindestenen er opsat nye informationskilte med historien om vognene og deres samtid. Lidt derfra er rejst to symbolske pæle, der med gyldne bånd i toppen markerer hvert af fundstederne fra 1881 og 1883. Tekst og billeder på skiltene er blevet til ved, at de gamle oplysninger fra udgravningen er blevet kigget igennem igen. Der er også blevet kigget på landskabet, på mosens oprindelige udstrækning og de andre arkæologiske fundsteder. Det er der kommet et nyt overblik ud af, ikke mindst fordi det i dag er muligt at samle mange forskellige slags oplysninger fra arkiver og kort digitalt. Landskabet og mosen mellem Dejbjerg og fjorden Dejbjergvognene er fundet ved kanten af et 10 km langt moseområde, der i to tunger strækker sig ud til Ringkøbing Fjord. Her har strandvolde med tiden været med til at hindre vandets frie afløb. En meget stor tørvemose voksede op, og tørven nåede en tykkelse af op til 1,5-1,8 m. Træstubbe i tørven viser, at der tidligere voksede træer her. Mosens fremvækst har efterhånden hævet vandspejlet så meget, at træerne er gået ud. Med tiden blev landskabet således mere og mere utilgængeligt, efterhånden som tørvevæksten bredte sig. I 1870’erne var mosens samlede areal godt 20 km2, hvilket er ganske betragteligt. På dette tidspunkt var afvanding, dræning og opdyrkning dog i fuld gang, hvorfor de mosedækkede områder har været endnu større. Når vi i dag står på fundstedet og andre steder i dette store landskab, står vi på den bund, hvor tørvedannelsen begyndte engang i fortiden. Vognene blev lagt ned inde ved den sydøstlige ende af dette store moseområde.
Mindestenen ved fundstedet har fået farverne i sit relief genopfrisket. I baggrunden ses en af de to nye, symbolske vognstænger, der står hvor de to vogne faktisk blev udgravet. Foto: Kulturstyrelsen/Marianne Rasmussen.
Fundstedet ligger bemærkelsesværdige 10 m over havet ved foden af det markante landskab, som Dejbjerg ligger på i dag. Her er vi på kanten mellem mose og tørt land. Denne beliggenhed leder tanken hen på, at stedet åbenbart skulle være et synligt sted, i modsætning til et afsides, utilgængeligt sted. Skulle man for 2.000 år siden færdes mellem de forskellige jernalderbosættelser omkring den store mose, rundede man således af nødvendige grunde
Dejbjerg Præstegårdsmose – Vognenes fundsted genopfriskes
133
0
2 km
Engang dækkede moser (grøn) landskabet ud mod Ringkøbing Fjord, adskilt af strandvolde (blå). Ved tørvegravning er mange genstande fra fortiden kommet frem, først og fremmest Dejbjergvognene (stor blå cirkel), men også fund fra bondestenalder (rød), bronzealder (grøn) og jernalder (blå). Baggrundskortet er målebordsbladene fra 1871.
134
Torben Egeberg
stedet, hvor vognene befandt sig. Her var der en naturlig passage, brugbar for både gående og kørende. Vi har kendskab til, at der dengang lå bopladser forskellige steder i Stauning, Skindbjerg, Dejbjerg og Højmark. Netop det at placere sine jernalderofringer på særlige steder, hvor mange mennesker færdedes og måtte forbi, genfindes fx i Alken Enge-offerstedet. Andre fund i mosen Blandt de interessante fund er en bronzehalsring fra en tid lidt ældre end vognene. Det er ikke et nyt fund, da det længe har været opbevaret på Nationalmuseet. Derimod har ringens fundsted aldrig været præcist afsat på et kort. Det blev gjort tilbage i 1986, da det daværende Skjern-Egvad Museum sammen med finderen Alfred Kousgaard tog ud til findestedet i det nu forsvundne mosebassin. Finderen kunne stadigvæk huske ret præcist, hvor han med spaden ramte ringen en meter nede i tørven i forsommeren 1931. Dette fundsted ligger i forhold til Dejbjergvognenes fundsted en kilometer længere ud i mosen mod nordvest.5 Foruden den flotte halsring er der også fundet forskellige mere hverdags-prægede genstande, som jernaldertørvespader og et særdeles fint og velbevaret åg af træ. Det var tørvearbejderne, der i juni 1895 fandt det omkring 25 meter fra fast land i et tørveskær. Fundstedet ligger nord for Store Skindbjerg og er så detaljeret beskrevet, at det kan afsættes meget præcist på et kort, omtrent to kilometer vest for Dejbjergvognenes fundsted. Proprietær Viggo Bruhn på Store Skindbjerg stod for at få sendt det nyfundne åg over til Nationalmuseet. Hans interesse for fundene fra mosen var vakt, fordi han ligesom præsten og
Ofret halsring fra jernalderen. Ringen består i virkeligheden af to stykker, der kan løsnes fra hinanden (pil), så ringen lader sig tage på. Nederst i den runde skive sidder en låsestift.
forpagteren på præstegården medvirkede i undersøgelserne, da Dejbjergvognene i sin tid blev udgravet. Åget fra Dejbjerg er mærkeligt nok et af de få bevarede danske jernalder-åg. Det er udformet som åg skulle se ud i datiden, og de er ret ens, uanset om vi er i Nord- eller Mellemeuropa. De manglende åg i Dejbjergvognsfundet kunne derfor godt have set omtrent sådan ud, men de har utvivlsomt været anderledes fint udsmykket med fine metalbeslag som på vognene.
Intakt træåg fra Dejbjerg mose. Foto: Nationalmuseet.
Dejbjerg Præstegårdsmose – Vognenes fundsted genopfriskes
135
Vognofring rekonstrueret – og vogn destrueret. Scene i forbindelse med etablering af vognudstillingen i Dejbjerg Jernalder.
Mosen mellem Dejbjerg og fjorden har i øvrigt været offersted siden bondestenalderen. Det viser fund af flintøkser, flintdolke, bronzeøkser og jernalderlerkar. Fundene er nu blevet kortlagt i forbindelse med den nye formidling af Dejbjergvognene.
de blot ofret til Guderne. Eller måske, endte vognene her på den jyske halvø som keltiske antikviteter, der ikke passede til en ny tids romerske modestrømninger?
Vognene i fremtiden
Noter
Dejbjergvognene er stadig lige gådefulde, og det bemærkelsesværdige fundsted fortjener derfor at blive holdt i fokus. Den nye formidling i mosen skulle gerne betyde, at stedet også fortsat vil være et besøg værd, kombineret med et kig på den nøjagtige kopi af en vogn i udstillingsbygningen i det nærliggende Dejbjerg Jernalder. Den arkæologiske forskning omkring Dejbjergvognene og jernalderens pragtvogne er heller ikke et afsluttet kapitel. Selve vognfundet har for nylig fået sin egen, nye publikation med særdeles flotte farvebilleder af de originale vogndele.6 Dejbjergvognenes europæiske baggrund diskuteres stadig. Om deres rolle i Vestjylland kan man på de nye skilte læse, at måske var de krigsbytte eller måske var de gaver fra sydlige høvdinge og hærførere. Eller måske blev
1. Mads Kähler Holst: Hæren i søen. I: Carlsbergfondet. Aarsskrift, Vol. 2014, 2014, s. 28-31.
136
Torben Egeberg
Torben Egeberg kan kontaktes på tb@arkvest.dk
2. Torben Egeberg: Store Skindbjerg og Lønhøjvej. To store gravpladser i Vestjylland. I Pernille Foss & Niels Algreen Møller (red): De dødes landskab – grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark. Arkæologiske Skrifter 13. Københavns 2015, s. 89-102. 3. Jes Wienberg 2007: Kanon og glemsel. Arkæologiens mindesmærker. KUML 2007, s. 237-282. 4. DOiL-projektbeskrivelse og slutrapport 2015. Tak til Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen for udvælgelse af fundstedet. Ligeledes stor tak til Dejbjerg Menighedsråd, der som lodsejer velvilligt har givet tilladelse til gennemførelse af det nye formidlingsprojekt. 5. Dette og alle de andre, stedfæstede fund fra det store mosebassin kan ses på siden Kulturstyrelsen webside Fund og Fortidsminder. 6. Per Ole Schousboe: Dejbjergvognene. Keltiske impulser i førromersk jernalder. Højbjerg 2010.
Under Sandet
– lidt om filmisk og historisk virkelighed Af John V. Jensen Ventet med spænding Af flere grunde var filminstruktøren Martin Zandvliets nye film Under Sandet ventet med stor spænding. For det første er det altid interessant med film, der skildrer historiske forløb eller hændelser. For det andet er netop denne film delvist optaget i klitlandskabet mellem Blåvand og Vejers, nærmere betegnet i skydeterrænet på Kallesmærsk Hede i området ved Langslade Rende. Og set fra et lokalt perspektiv gør denne omstændighed jo filmen interessant i sig selv. For det tredje er det en film, som Varde Kommune engagerede sig i såvel moralsk som økonomisk, velsagtens ud fra en betragtning om at få kommunen og ikke mindst områdets natur på Danmarkskortet via en film- og publikumssucces. Filmen fik efterfølgende meget fine anmeldelser og er endda blevet nævnt som Danmarks bud på en Oscarkandidat. Da filmen tager sit udgangspunkt i historiske begivenheder, medførte dette øjeblikkeligt en debat omkring fremstilling af virkeligheder på film. I den kampzone stillede besættelsestidshistorikerne sig på den ene side og fremhævede, at filmfolk som historiefortællere i høj grad er medskabere af historiebevidsthed i befolkningen. Derfor bærer filmfolk også et ansvar og bør i det mindste ikke lave om på de grundlæggende fakta for at få et bestemt budskab igennem. Fra modsat hold forsvarede filminstruktør Martin Zandvliet sin og andre instruktørers frihed til at skabe et både spændende og medrivende drama. En ret tilsvarende diskussion oplevede vi med Ole Bornedals TVserie om 1864. Under sandet – lidt om filmisk og historisk virkelighed
137
Foto: Niels Linnebjerg.
Under indspilning af filmen i 2014 blev stranden ved Langslade Rende “mineret” igen. Foto: Jens Henning Jensen.
138
John V. Jensen
Når diskussionen er relevant, skyldes det, at film på den ene side kan skabe interesse for et emne, men på den anden side også kan medvirke til at generere myter, som efterfølgende næsten ikke er til at udrydde igen. Således er det sikkert en kendt sag for de fleste, at TV-serien Matador har sat sit præg på danskernes bevidsthed og viden om perioden 1929-47. I tilfældet Matador kan man fx godt diskutere, om ikke serien underbetoner de konflikter, der også eksistererede i mellemkrigstidens og besættelsestidens Danmark. Men serien holder alligevel, blandt andet fordi den er godt lavet med et solidt kendskab til mange af historiens små detaljer.
Under Sandet sætter gang i en diskussion om minerydningen på den jyske vestkyst efter krigen. Er der tale om et betændt eller ligefrem sort kapitel i danmarkshistorien, og som tilmed delvist udspillede sig lokalt? Det skal vi selvfølgelig have klarhed omkring! Under Sandet Under Sandet er på én gang en meget smuk, men også en grusom film. Den skildrer minerydningen på den jyske vestkyst i tiden umiddelbart efter befrielsen. Den lægger ikke fingrene mellem i skildringen af det dødsensfarlige arbejde. Filmen lægger ikke mindst vægt på at fremstille datidens dansk-tyske modsætningsforhold, der i filmen fungerer som en af hovedforklaringerne på, hvorfor så mange tyske mineryddere mistede livet. For at understrege denne modsætning har instruktøren ladet en lille deling af meget unge tyske soldater være under kommando af en dansk befalingsmand, Carl Leopold Rasmussen, spillet meget overbevisende af Roland Møller. Som publikum følger vi de unge mineryddere, der lever deres liv i det, der vel bedst kan betegnes som et lille faldefærdigt skur lige bag den yderste klitrække. Her opholder de sig, når de ikke arbejder i minefelterne, og når natten falder på, låser sergenten dem inde. Om dagen arbejder minerydderne på stranden med at søge efter miner til demontering, optagning og destruktion. Arbejdet er farligt og medfører en række ulykker med dødelig udgang. De tyske soldater er reduceret til ret viljeløse personer, hvor man kigger langt efter den disciplin og tro på egen overlegenhed, som Det Tredje Rige ellers var kendt for at indprente sine soldater. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at filmens unge soldater skulle have været en del af den samme frygtede krigsmaskine, der deltog i den Anden Verdenskrigs store slag. Lad gå, at de tyske soldater har tabt krigen, og derfor har lidt et knæk, men de er fremstillet skrøbelige på en måde, som jeg tror, deres soldaterkollegaer fra dengang ikke ville have bifaldet.
Skuespilleren Roland Møller og tre af de tyske drenge foran kameraet. Foto: Jens Henning Jensen.
Med andre ord: den ubehagelige og med gode grunde berygtede nazistiske “herrefolksmentalitet” er pillet helt ud af dem. Disse greb betyder, at sympatien i filmen lander på tyskernes side. Dette sørger de danske soldater imidlertid også for. Sergent Rasmussen starter med at fremstå som en gemen voldsmand, da han i filmens begyndelse gennemtæver en tysk soldat, fordi han går med et Dannebrog. Den danske sergents engelske uniform røber desuden, at han sikkert har oplevet krigen på nærmeste hold i modsætning til sin overordnede løjtnant Ebbe Jensen, spillet af Mikkel Boe Følsgaard, der filmen igennem optræder usympatisk og urokkelig i sin kulde over for tyskerne. Til forskel fra sergenten oplever løjtnanten fortrinsvis de tyske soldater på afstand, og det gør en forskel i filmen. De fra begyndelsen skarpt optrukne forhold ændrer sig gennem filmen. Således udvikler forholdet sig mellem den danske sergent og de tyske mineryddere gennem flere episoder med op- og nedture til det bedre. For at kunne holde sit løfte til minerydderne om, at de må Under sandet – lidt om filmisk og historisk virkelighed
139
blive hjemsendt (og dermed redde livet), udvirker sergenten personligt, at de kan stikke af til Tyskland i stedet for at blive forflyttet til Skallingen, hvor der stadig lå miner til optagning. Smukt og ædelt. Midt i al brutaliteten er der altså et håb, når sergenten ender med at sige fra, fordi han har opdaget mennesket bag fjenden. Filmens budskab er vel dybest set, at nationalisme og krig får os til at holde op med at regne mennesker for mennesker, men derimod se dem som en slags laverestående væsner uden selvstændig værdi – en tilstand, som det kun med besvær er mulig at overskride. Det er dog, som det ses i filmen, faktisk muligt. Filmen bliver derved en kritik af national selvtilstrækkelighed og nationalt had, men efterlader os også med et forestilling om, at det kan være anderledes. I sig selv et udmærket budskab. Danskere er ikke bedre end andre mennesker og kan også være dumme svin. Et faktum, der ikke skal bestrides her.
Sigtet i Under Sandet er derfor dobbelt. Filmen tager afsæt i en konkret historie, men overordnet set er temaet universelt. Fra i begyndelsen kun at have set en fjende i tyskerne ender den danske sergent med at se et medmenneske i tyskerne. På den måde forholder filmen sig kritisk til den danske håndtering af de tyske mineryddere, fordi den var drevet af had. Et had, som altså sergenten formår at overvinde i løbet af filmen. Mere overordnet er det en film om, hvordan hadet mellem de tidligere fjender langsomt opløses i kraft af deres fællesskab. Et smukt budskab, hvis rigtighed man sikkert vil kunne finde mange eksempler på i forbindelse med mange andre konflikter. Under Sandet – mellem dokumentar og fiktion Filmen blev helt overvejende vel modtaget af filmanmelderne, hvoraf nogle fandt, at filmen var et (velfortjent)
Special effects. En tysk soldat med afrevne arme. Heldigvis har han et par friske under jakken. Foto: Jens Henning Jensen.
140
John V. Jensen
spark til den danske selvforståelse, eksempelvis Per Juul Carlsens: Et spark i skridtet på den danske nationalfølelse. Jyllands-Postens Michael Enggaard ramte et af filmens budskaber ret præcist med overskriften: “Vi danskere er ikke bare gode, der er had og mørke sider i os”. Sådanne overskrifter sælger sikkert også billetter, hvis man ikke har noget imod at blive udfordret på vaneforestillingerne. Og det må en god biograffilm jo gerne gøre. Blandt historikere og historieentusiaster var man, som nævnt, måske knap så begejstrede. Det skyldes, at Under Sandet på mange måder er overbevisende, men nok især hvis man intet kender til historien om minerydningen. Filmen tager således en “rigtig” historisk begivenhed som sit afsæt. Det vil sige, at filmen indgår en slags kontrakt med publikum om, at dette har fundet sted. Der er gjort meget ud af både kulisser og uniformer. Den grundige research førte da også filmfolkene til Ringkøbing-Skjern Museum, hvor man lånte en pram til optagelserne. Og hos en anden af vores samarbejdspartnere, “Gilleleje-gruppen” i Nordsjælland, lånte man en “ambulance” VW Typ 82. Publikum ved naturligvis godt, at det drejer sig om en spillefilm, og at instruktøren derfor godt kan tillade sig at tage nogle friheder, uden at det nødvendigvis forringer oplevelsen. Det er også en del af kontrakten, for det er jo en spillefilm (underholdning) og ikke en dokumentarfilm (oplysning). Problemet opstår, fordi publikum undervejs ikke ved og ikke kan vide, hvornår instruktøren bryder kontrakten, og man lader sig derfor let forføre til ukritisk at sluge hele filmen som historieformidling. Det mest markante af disse “kontraktbrud” er, at instruktøren gør den brutale sergent Carl Leopold Rasmussen til dansker. Dette er problematisk, fordi de tyske minerydderes direkte foresatte var tyske befalingsmænd og officerer – ikke danskere. Først i næste kommandoled kom danskerne ind i billedet, som opsynsmænd og kontrollanter, men uden direkte indflydelse på arbejdet. Over det hele stod britiske styrker, som udstak de overordnede regler for minerydningen i Danmark.
Ombytningen fra tysk til dansk sergent betyder, at instruktørens pointe går helt rent ind, men det fortegner også forholdene og opbygger en national konflikt mellem tysk og dansk, der er håndfast indtil det forudsigelige. På den måde lykkes det instruktøren at få publikum i biografsalen til at svæve mellem forargelse og skamfuldhed over vore datidige landsmænd. Det er slet ikke forkert, at der efter befrielsen fandtes en stærk aversion mod tyskerne. Det vil således være meget enkelt at dokumentere, at flertallet af danskere følte, at der var begået et overgreb mod Danmark – i sig selv en triviel observation. Det går, efter min mening, galt for filmen, fordi vi, i kraft af vores “kontrakt” med instruktøren, forventer, at han i det mindste har grundhistorien på plads, dvs. de overordnede fakta. I stedet vil han på den ene side have os med på, at dette er virkelige hændelser, og på den anden side fifler han med disse. Så bliver filmen manipulerende, fordi vi som publikum midt i spændingen glemmer, at det er en spillefilm. Ved samtidig at benytte sig af en meget kras realisme begiver filmen sig ind på en svær balancegang mellem dokumentar og fiktion. Ombytningen af den tyske sergent med en dansk er dog så meget mere besynderlig, hvis nogen skulle finde på at hævde, at denne historie er blevet glemt i den nationale selvgodheds tegn, og det er i virkeligheden selvmodsigende, at man er nødt til at lave om på historien for at kreere det fornødne drama. Det skaber en mistanke om, at instruktøren selv kan have tvivlet på, hvorvidt historien nu også var stærk nok til at fremkalde anfægtelser hos publikum, hvis man holdt sig til det, vi ved, om emnet. Ombytningen af rollerne betyder desværre også, at filmen i stedet for at fremkalde tvivl hos publikum i stedet får en ideologisk og moralsk slagside. I Under Sandet bliver publikum ganske håndfast mindet om, at vi som nation og folk også har blod på hænderne og ikke skal være for selvglade. På den måde skriver filmen sig ind en den revisionistiske og national-kritiske tradition, der har været en delt af historiedebatten herhjemme siden 1990’erne, da Under sandet – lidt om filmisk og historisk virkelighed
141
Helge Hagemanns artikler og bog “Under tvang” udkom. Det er i sig selv ikke problematisk, tværtimod har det været motor for fornyet diskussion af en række vigtige begivenheder, men det er problematisk, når man som instruktøren på den ene side vil historien og på den anden side ikke rigtigt vil den. Der er en ubalance i filmen, som publikum ikke har en chance for at finde, medmindre de går hjem og sætter sig ind i stoffet. Det generelle billede bliver misvisende, fordi det følelsesmæssige, det brutale og det blodige i den grad har forrang over for de fornuftige beslutninger, der også blev taget den gang. I stedet for at kalde tvivlen frem, fordi der trods alt er meget, vi ikke ved, vil mange gå hjem og skamme sig over datidens danskere, hvilket er typisk for vores tid, men som også kan være både overfladisk, hyklerisk og misforstået. Men kan Under Sandet anspore til debat og refleksion, der kan nuancere problemstillingen og få os til at spekulere over, at vores valg altid har konsekvenser, og at historien, ligesom den nutidige virkelighed, er et spind af, nogle gange meget komplicerede beslutninger og hensyn med forskellige konsekvenser. Og at historien i sig selv ikke har nogen moral, men at det er noget, vi, af mangfoldige årsager, tilfører den? Og kan Under Sandet bidrage til dette, er det godt. Hvad skal vi så med historien, hvis den er både amoralsk og uopbyggelig? Det korte svar er vel blot, at vi gerne vil vide besked om, hvordan mennesker reagerer og har reageret i bestemte situationer i tidens løb. Med andre ord vi vil gerne kende sandheden. Når alt dette er sagt, så er filmens billedside fremragende og spændingen i top. Som sagt spilles den bærende rolle meget overbevisende, og det samme gør de tyske drenge. Således var jeg så heldig at være til gallapremiere i Imperial i hovedstaden, og her levede jeg mig så meget ind i filmen, at jeg tog jeg mig selv i at ånde lettet op, da drengene, der også befandt sig i biografen, efterfølgende kom på scenen til en velfortjent hyldest. De var 142
John V. Jensen
ikke sprængt i stumper og stykker som i filmen, heldigvis! Dette skyldes naturligvis også instruktøren, godt skuespil og gode stunts. Turistmagnet? Hvorvidt filmen i sidste ende har potentiale som turistmagnet for Varde Kommune er et indtil videre ubesvaret spørgsmål. Under filmen glæder man sig over, hvor flot den jyske vestkyst og natur faktisk tager sig ud i Under Sandet, og det vil man også lægge mærke til i de lande, hvor filmen vil blive vist. Ved andet gennemsyn af filmen, sad jeg i biografsædet og spejdede forgæves efter Blåvand Fyr. Det er givetvis i denne sammenhæng en svaghed, at filmens smukke landskabsbilleder kunne være filmet rigtig mange steder på vestkysten, så det kun er absolut lokalt kendte, der kan udpege lokaliteterne. Kan filmen medvirke til at endnu flere får øjnene op for vestkysten i det hele taget, er det jo godt. Der er dog ikke i Under Sandet, som i eksempelvis filmatiseringen af Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet (2006), tale om helt konkrete lokaliteter fx Louvre, Paris og Temple Church i London, som fans af bog og film kan opsøge og har opsøgt i tusindvis som en slags moderne pilgrimme. Derfor rummer Under Sandet næppe samme turistmæssige potentiale, som eksempelvis Anne Grethe BjarupRiis’ film Hvidstengruppen (2012). Her oplevede ejeren af Hvidsten Kro efterfølgende en massiv interesse for kroens menu (og historie naturligvis), hvilket i de efterfølgende år kunne mærkes dels på øget travlhed og dels positivt på bundlinjen. Interessen var på et plan, hvor kroens ansatte alle måtte have en indføring i historien om Marius Fiil, Hvidstengruppen og Hvidsten Kro, så de kunne besvare gæsternes spørgsmål. Under Sandet er, som allerede nævnt, en grusom film om en grusom historie, og måske er det ikke alle, der føler sig lige motiveret til at planlægge deres næste sommerferie
Scenografien er i top. Den vestjyske gård ser aldeles virkelig ud. På det lille billede ser man, at både gården og ambulancen er illusioner af krydsfinér og gaffatape. Foto: Jens Henning Jensen.
for at gå på opdagelse i de gamle minefelter. Ikke desto mindre har vi på Museet for Varde By og Omegn netop tænkt os at lave nogle ture ud i det pågældende landskab for at fortælle denne historie til alle, der har lyst til at høre den. Hvorvidt Under Sandet ligefrem ender med at generere en øget turisme og interesse for vores egn, med andre ord om den er den kommunale investering værd, er endnu uvist. Under Sandet har i skrivende stund modtaget seks Robert-priser, bl.a. for bedste film. Så lad os håbe på fortsat filmisk og kunstnerisk succes, gerne en international filmpris til Under Sandet, fordi det er modigt og godt, at Varde Kommune engagerer sig i sådanne spændende projekter, der vækker opmærksomhed rundt omkring i landet og verden. Og forhåbentligt bliver det ikke sidste gang, kommunen viser den slags mod. John V. Jensen kan kontaktes på jvj@vardemuseum.dk Under sandet – lidt om filmisk og historisk virkelighed
143
Der er mere Under Sandet – minerydningen efter besættelsen Af John V. Jensen Minefeltet i baghaven I forbindelse med lanceringen og promoveringen af filmen Under Sandet kunne man læse, at der her var tale om et sort kapitel i dansk historie og en hidtil ufortalt historie. Det er da også helt korrekt, at historien om minerydningen ikke hører til blandt danmarkshistoriens store paradenumre. Det er imidlertid ikke det samme som, at historien var ukendt, eller som man næsten kunne få på fornemmelsen, at nogen havde forsøgt at skjule sandheden for befolkningen, fordi den var for grum og for kompromitterende for danskerne.
Havde man i det øvrige Danmark glemt historien om de tyske miner, var der i hvert fald et sted i kongeriget, hvor man aldrig helt havde glemt det – og det var i området, der indtil 2007 hed Blåvandshuk Kommune. Her blev man med mellemrum mindet om den, hvis man besøgte Skallingen eller åbnede en avis en gang imellem. Det skyldtes de miner, som man i 1946 havde opgivet at rydde på Skallingen på grund af de komplicerede geografiske forhold, og som først helt var fjernet i 2012. Den lokale interesse for emnet koncentrerede sig naturligt nok først og fremmest om sikkerhedsspørgsmålet på Skallingen, mens de historiske Afspærringen på Skallingen i forbindelse med minerydningen, der blev afsluttet i 2012. Foto: Kystdirektoratet, Lemvig.
144
John V. Jensen
Gammel tysk tellermine (pansermine) M42 fundet i forbindelse med oprydningen i 2006-2012. Foto: Kystdirektoratet, Lemvig.
På den måde levede historien om de tyske miner fortsat lokalt, men under afslappede former, mens det i det øvrige Danmark sikkert løb mange koldt ned af ryggen, når man hørte og læste, at vi i Danmark havde et af Europas sidste minefelter lige i baghaven (det var før Balkan-krigene i 1990’erne). Set med lokale øjne var det derfor også med nogen hovedrysten, da nyheden i 2005 kom, at det var blevet besluttet at rydde Danmarks sidste minefelt. En trecifret millionudgift på noget, der ikke længere var farligt. Det gav ikke meget mening! Sagen skal imidlertid ses i en større perspektiv, nemlig at beslutningen var en følge af den såkaldte Ottawakonvention fra 1997, som Danmark tiltrådte i 1999. Ifølge denne konvention ville man fremover forbyde fremstillingen
detaljer – kontroversielle eller ej – fyldte mindre. Var det farligt at besøge Skallingen, eller var det ikke? Ikke mindst “Stoffer” alias Hans Peter Christoffersen, der med sin indsats i forbindelse med minerydningen, stod som den ubestridte, lokale ekspert, og kunne derfor med stor vægt udtale sig om emnet, når det en gang i mellem dukkede op i medierne. Stoffer mente allerede i 1966, at minerne var uskadelige. Da der var gået 20 år, som var det åremål, man af sikkerhedsmæssige grunde havde valgt at afspærre området på Skallingen for offentligheden.1 En lignende holdning gav Aage Skovbjerg, der var fårehyrde på Skallingen, udtryk for i en avisartikel Randers Amtsavis. Skovbjerg fortalte til journalistens gru, at han løbende samlede masser af rustne miner op, og når han havde tilstrækkeligt mange, ringede han til en sprængningsekspert, der så sørgede for at få dem væk.2 Fårehyrden delte tilsyneladende hverken journalistens eller myndigheders angst. Generelt kan man vel sige, at de fleste med lokalt kendskab til Skallingen delte disse synspunkter. Således kan man jo også i dag konstatere, at der gennem 60 år aldrig indtraf en mineulykke derude.
Den lokale mineekspert Hans Peter Christoffersen bedre kendt som “Stoffer”, der deltog i minerydningen på Skallingen fra 1945. Billedet stammer fra en artikel i Vestkysten juni 1985. Blaavandshuk Lokalhistoriske Arkiv.
Der er mere skjult Under Sandet
145
af landminer. Samtidig forpligtede de lande, der underskrev konventionen, sig til at fjerne og destruere miner på eget område.3 Skallingen skulle ryddes for miner, og i 2012 var Danmarks sidste minefelt ryddet. Den endelige pris blev, ifølge et brev fra Kystdirektoratet til Transportudvalget, på 195 millioner kr.4 Ved arbejdets begyndelse havde der ganske vist været bekymrede røster fremme om, at det ville tage 10 år at rydde minerne, og prisen ville blive på 300 millioner kr.5 Minerydningen på Skallingen fandt sted i flere etaper, og daværende transportminister Carina Christensen (K) besøgte i april 2008 Skallingen i forbindelse med afslutningen på en af delfaserne. Her udtalte hun til Jyske Vestkysten, at hun syntes, “at pengene er givet godt ud, […] selv om en del skeptikere har peget på, at der har været masser af trafik og ingen minesprængninger på naturhalvøen siden Anden Verdenskrig.” Hun tilføjede – ikke uden et glimt i øjet, at: “det var en eksplosiv sag, der landede hos min forgænger. Vi kan ikke tillade, at besøgende i et
af Danmarks smukkeste naturområder udsættes for risiko. Det skal jo ikke være actionferie at vandre her.”6 Ministeren hæftede sig således ved, at risikoen ved at opholde sig på Skallingen helt ville forsvinde, og det var netop det, som skulle siges “politisk”. Ikke desto mindre er det tydeligt, at minerydningen på Skallingen efter årtusindskiftet først og fremmest var en politisk nødvendighed, fremkaldt af Danmarks tiltrædelse af Ottawa-konventionen og ikke, som man let kunne tro, en sikkerhedsmæssig, som det gav mening at bruge næsten 200 millioner kroner på. Havde man villet investere i sikkerhed i området, havde pengene utvivlsomt været givet bedre ud på yderligere oprensning af Grindstedværkets giftforurening i Kjærgård plantage. På den måde havde historien om minerydningen været en del af den lokale bevidsthed nærmest siden den tyske kapitulation, men, som sagt, handlede det lokalt mere om sikkerhed og mindre om et kritisk blik på den danske selvforståelse. Denne kritiske vending kom ikke mindst i kølvandet på Helge Hagemanns bog Under tvang fra 1998, hvor forfatteren argumenterede for, at Danmark i forbindelse med minerydningen begik en krigsforbrydelse. Den kritiske debat og debatten om vores nationale selvforståelse dukkede imidlertid også op lokalt, og også her har man været nødt til stille spørgsmålet, hvor betændt denne del af historien var, og om der vitterligt foregik krigsforbrydelser lokalt? Minerydningen på museum
Minerydningen var livsfarlig. Det er uklart nøjagtigt, hvor mange tyske mineryddere, der mistede livet i Danmark efter befrielsen. Tallet er omkring 200.
146
John V. Jensen
Historien om minerydningen på den jyske vestkyst skal på museum! Den første særudstilling på det ny Tirpitzmuseum kommer til at handle om minerydningen i fortid og nutid. Det vil sige, at udstillingen vil tage fat på en lang række aspekter af minerydningen. Det være sig teknologien, det være sig miner som et nutidigt problem, minerydningen efter besættelsen og historien om rydningen af Skallingen 2005-2012 m.m.
I de tilfælde, hvor minekortene ikke stemte overens med antallet af optagne miner, blev minefelterne indhegnet og forsynet med advarselsskilte som dette.
I den forbindelse har jeg, blandt andet tilskyndet af den ny film Under Sandet, arbejdet med emnet for at få klarhed over, hvad der er op og ned i den sag. Der kan næppe herske megen tvivl om, at det er minerydningen efter besættelsen, som er det mest komplicerede af de aspekter, som den ny udstilling tager op. Det gør imidlertid ikke de øvrige elementer mindre relevante, men især to spørgsmål melder sig, når vi taler om minerydningen efter besættelsen. Hvordan kunne det gå til, at over 200 tyske mineryddere omkom i Danmark efter besættelsen? Og begik danskerne krigsforbrydelser i den forbindelse? Det skal vi have svar på.
Langs Nordsøens og Atlanterhavets kyster nedlagde tyskerne millioner af miner (land- og søminer) både før og efter den allierede landgang i Normandiet. Landminefelterne udgjorde et bælte bl.a. langs den jyske vestkyst og var sammen med pigtrådsspærringer og betonbunkers væsentlige led i den tyske forsvarsstrategi mod en landgang fra vest. Hele den jyske vestkyst blev mineret med omkring 1.500.000 miner og i særdeleshed strækningen fra Esbjerg til Nymindegab, hvor ca. 620.000 miner var nedlagt svarende til ca. 40 % af samtlige miner i Danmark.8 Faktisk skulle de øvrige danske kyster også have været mineret, men det nåede man ikke, inden krigen var forbi. Det er efterfølgende blevet hævdet, at den vigtigste opgave efter kapitulationen, næst efter at få de tyske soldater ud af landet, var at befri landet for de udlagte miner.9 Således fik langt størsteparten af de over 200.000 tyske tropper i Danmark næsten øjeblikkelig marchordre, og i løbet af nogle få dage forlod de landet.10 I modsætning til besættelsesmagten kapitulerede minerne ikke. De mange
Minerne kapitulerede ikke Fra omkring 1943 og indtil befrielsen forberedte den tyske besættelsesmagt sig i stigende grad på at kunne forsvare sig mod en allieret landgang fra vest. Det betød igangsætning af byggeriet af et enormt forsvarsværk fra Nordkap til den fransk-spanske grænse. I Danmark anså besættelsesmagten den jyske vestkyst for at være det mest oplagte mål for en allieret landsætning. Den landsætning, der endte med at blive realiseret med Operation Overlord på Normandiets strande tirsdag den 6. juni 1944 (D-dag).7
“Ørkenræven” eller feltmarskal Erwin Rommel i Vejers december 1943 – i baggrunden Vejers Strandhotel. Rommel havde på dette tidspunkt ansvaret for forsvaret af den vesteuropæiske kyst mod en allieret landgang.
Der er mere skjult Under Sandet
147
minefelter lå tilbage; de udgjorde en samfundsmæssig trussel og gjorde store dele af den jyske vestkyst næsten utilgængelig. Kaptajn og chef for Den Danske Brigades pionerkommando Dietrich Anselmo Wieth-Knudsen skønnede efterfølgende, at et areal på ca. 100.000 ha (1.000 km2) var indhegnet til minefelter, og heraf var ca. 1/10 egentligt minebelagte.11 Opgaven var nu at sikre, at disse arealer igen blev tilgængelige for den danske befolkning. Halvanden million miner var et stort antal, alligevel vurderede Wieth-Knudsen det i 1946 som ringe i forhold til andre besatte lande.12 Umiddelbart efter befrielsen fremsatte det danske Krigsministerium over for de engelske militærmyndigheder spørgsmålet om fjernelse af landminerne ved den tyske besættelsesmagts egen foranstaltning inden dennes afmarch her fra landet.13 Og den 9. maj 1945 befalede den britiske overkommando i Danmark under general Dewing rydningen af minefelterne først og fremmest i Jylland og på Fyn. Af befalingen fremgik det desuden, at alle tyske soldater, der var uddannede i minerydning dvs. pionerer
Den britiske major Stanley Holland ses her til højre. Major Holland var chef for minerydningen efter krigen. Stillbillede fra filmen “Livsfare miner” fra 1946 – optaget 1945.
148
John V. Jensen
Danske, britiske og tyske officerer. På billedet ses som nr. to fra venstre major Stanley Holland, dernæst en ukendt enarmet tysk officer. Nr. fire fra venstre i lys skjorte er Hauptmann (kaptajn) Geuer, der ledede de tyske mineryddere under engelsk kommando og dansk kontrol. Foto: Gillelejegruppen.
og infanteripionerer, skulle tages ud af marchgrupperne og ledes af pionerofficerer, så arbejdet kunne gå i gang hurtigst muligt.14 Hensigten var, at fremskaffe det størst mulige antal soldater med kendskab til minering og minerydning. Dette kunne naturligvis kun være et ønske, og det er sikkert, at det kun var en del af de soldater, der blev sat til at rydde minerne, der tilhørte pionertropperne. Allerede i dagene omkring den tyske kapitulation havde englænderne fået overdraget mineplanerne af tyskerne. Og den 10. maj 1945 dannede tyskerne “Minenkommando Dänemark”, der skulle foretage rydningen af minerne under S.H.A.E.F.’s (de vestallieredes) kontrol. Dette var blevet aftalt under forhandlingerne mellem briterne og værnemagten på Hotel D’Angleterre i København. Allerede den 11. juli optoges de første miner, skriver Wieth-Knudsen.15 Det blev de britiske styrker, og ikke Den Danske Brigade, der var kommet tilbage fra Håtunaholm i Sverige, der altså tilskyndet af den nydannede danske samlingsregering og
det danske krigsministerium skulle sørge for, at besættelsesmagten selv kom til at forestå det farlige arbejde. I spidsen for minerydningen stod den britiske major Stanley Holland, og af hans udsendte kommando fremgår den tysk-britiske aftale, nemlig at tyske styrker selv skulle forestå minerydningen. Det fremgår også, at tyskerne havde frie hænder til at løse opgaven efter eget ønske, men “målet var at afslutte minerydningen i Danmark på den kortest mulige tid”, som der står i major Hollands Orientering vedrørende Minenkommando Dänemark.16 De danske myndigheder var imidlertid ikke sikre på, at minerydningen blev udført forsvarligt, når tyskerne arbejdede alene. Derfor blev det på dansk foranledning bestemt af S.H.A.E.F., at tyskerne skulle kontrolleres. Til assistance havde major Holland et mindre britisk kontrolmandskab i Danmark, der slet ikke havde kapacitet til at håndtere den omfattende opgave. Han overdrog derfor opgaven til Brigaden.17 Det blev derfor Den Danske Brigade, der i de første måneder kom til at bistå briterne i dette arbejde og fra 10. juli 1945, efter Brigadens opløsning og hjemsendelse, blev opgaven overtaget af indkaldte danske menige og deres befalingsmænd. Den tyske chef for minerydningen blev kaptajn (Hauptmann) Geuer fra pionerskolen i Horsens. Han var som de øvrige tyskere underordnet major Holland. Ifølge den afsluttede rapport fra Dienstgruppe Dänemarks virksomhed, sandsynligvis skrevet ultimo 1948, anføres det i øvrigt, at Minenkommando Dänemark bestod af Armeepionierschule, Horsens, die Infanteriepionierzüge, Aalborg og endvidere Pionerbataljon 325, Nørresundby/Oksbøl og Panserpionerbataljon 208 samt Pionerbataljonerne 1060 og 1066, Oksbøl og Pionerbataljon 1233, Rom (Lemvig) og senere Blåvand.18 I Oksbøl var Pionerbataljonens tre kompagnier fordelt i Esbjerg, Børsmose og i den gamle danske lejr (Sydlejren).19 I første omgang bestod styrken i Danmark af 1.000 tilbageværende tyske pionersoldater, befalingsmænd og menige, og dette tal blev siden forøget først til 1.800
Den Danske Brigade på cykel foran Ringkøbing Museum og Kreditforeningsbygningen. Brigaden var efter befrielsen kommet hjem fra Sverige. Brigadens folk varetog kontrollen for minerydningen indtil 10. juli 1945, da den blev hjemsendt. Herefter bestod det danske kontrolkorps af genindkaldte soldater og frivillige brigadefolk. Foto: Folke Petersson.
mand og den sidste halvanden måned yderligere til 2.5002.600.20 Af denne styrke var to tredjedele svarende til omkring 1.700 mand beskæftiget med minerydning, mens de resterende havde stabsfunktioner.21 De tyske befalingsmænd skulle i øvrigt have ledt minerydningen med meget streng disciplin, som den tidligere omtalte “Stoffer”, der selv var involveret i minerydningen på Skallingen, fortalte til dagbladet Aktuelt mange år senere. Udsagnet virker plausibelt; Hitler-Tysklands effektive og hårde krigsførelse over det meste af verden taget i betragtning. Krigsfanger og krigsfangelejre i Danmark? Disse mere end to tusind tyske soldater, der var tilbageholdt i Danmark, havde ikke status af krigsfanger, men var, som den tyske historiker Helmut Wolff gør opmærksom på, “surrendered enemy personnel” (SEP), idet briterne ikke tog Der er mere skjult Under Sandet
149
krigsfanger i hverken Danmark eller Norge.22 At der ikke var tale om egentlige krigsfanger betød, at minerydningsordren ikke var i konflikt med Genevekonventionerne, som var underskrevet af både Storbritannien og Danmark. Der er i øvrigt heller ikke noget, der tyder på, at befalingen om, at tyskerne selv skulle rydde minerne, blev underskrevet under tysk protest. Krigen var tabt, og sejrherren stillede betingelserne. Således anføres det sidst i Dienstgruppe Dänemarks afsluttende rapport, “at de faldne deres pligt tro har gjort deres til genopbygningen af Europa.”23 Det er en vældig
interessant sætning, fordi den stammer fra tyskerne selv, og fordi den understreger en opfattelse af, at ofrene ikke var forgæves men havde en mening, der rakte ud over den enkelte og ind i fremtiden og til genopbygningen af Europa. Samtidig synes den at afspejle en anden tid, hvor det, at 214 soldater gav deres eget liv for at redde civile, blev opfattet som både acceptabelt og meningsfuldt måske først og fremmest fra dansk side, men altså også fra nogle tyskeres side.24 Det var netop sådanne synspunkter, der gennem mange år dannede normen for, hvordan man opfattede historien
Tyske pionerer fra Ringkøbingområdet i 1945. Der var ikke tale om børnesoldater, men pionererne bestod af unge mænd. De yngste var omkring 16 år og havde i reglen allerede været indkaldt til tysk krigstjeneste inden turen gik til Danmark. Foto: Folke Petersson.
150
John V. Jensen
om minerydningen. Synspunktet har ændret sig siden, antageligt fordi fokus i højere grad har skiftet fra det kollektive til det individuelle, hvilket får uretfærdigheden til at træde tydeligere frem i hvert enkelt tilfælde i dag mange år senere. Minerydderstyrken udgjorde, som nævnt, først blot 1.000 mand og voksede siden til omkring 2.600. Dette var muligt, fordi nye folk blev hentet op fra fangelejrene syd for grænsen i Slesvig, som Wieth-Knudsen skriver.25 I både de britiske såvel som de amerikanske interneringslejre betød det store antal internerede og den dårlige forsyningssituation, at fangernes kost var spartansk og bestod af te, erstatningskaffe, brød og suppe. Den engelske historiker Richard Bessel, der har undersøgt sagen, skriver, at selvom fangerne ikke ligefrem sultede i lejrene, tabte de sig betydeligt og blev modtagelige over for sygdomme. Mange af de vestallieredes krigsfanger blev i øvrigt sendt videre til lejre i Storbritannien, hvorfra de ofte blev sendt videre til lejre i USA og Canada.26 I det danske tilfælde blev minerydderne eller soldaterne, som nævnt, hentet fra fangelejrene, og de kom sandsynligvis alt overvejende fra de britisk kontrollerede lejre først og fremmest Eiderstedt ca. 25 km sydvest for Husum, hvor mange af besættelsesmagtens soldater fra netop Danmark var internerede.27 Derudover eventuelt også fra Esterwegen ca. 80 km vest for Bremen og Neuengamme ved Hamburg. Dette gælder eksempelvis den kun 16-årige Armin Sütel, der kort før den tyske kapitulation var blevet uddannet til pionertjeneste i Værnemagten. Herefter var han med besættelsesmagten kommet til Danmark. Allerede den 6. maj 1945 deltog Sütel med de øvrige tyske soldater i udmarchen fra Danmark. Den 12. maj noterede han i sin dagbog, at han var ankommet til Eiderstedt, som han betegnede som en “militær-koncentrationslejr”. Knap 14 dage senere den 25. maj 1945 kl. 6.00 om morgenen befandt han sig på en lastbil, fordi hans gamle enhed “Panzer Pionier Bataljon 1233” skulle tilbage til Danmark for at optage miner, som han skriver.28 Den 29. maj 1945
Et afslappet øjeblik. En tysk minerydder og den danske kontrollant “Stoffer”. Bemærk den tyske minerydders uniform (tv), hvor det nazistiske ørneemblem er fjernet, og kun skyggen er tilbage. Foto: Blaavandshuk Lokalhistoriske Arkiv.
afgang mod Danmark. Hvis Sütel var imod overflytningen fra krigsfangelejren til minerydning i Danmark, er hans dagbog tavs derom. I Danmark udstationeredes han først i Hansted og kom snart efter til Nymindegab og derfra videre til Skallingen. Den 20. juni 1945 noterede han: “I løbet af tre dage 5 døde, 2 hårdtsårede og 1 letsåret”.29 Tabene er til at få øje på, og den 7. juli noterede han: “Panzer Pionier Bataljon 1233 er nu oppe på: 9 døde, 17 sårede”. Armin Sütel hørte til det store flertal, der klarede opgaven og var altså med den 22. september 1945, da minerydningen afsluttedes. Sütels indsats havde tilsyneladende været tilfredsstillende, i hvert fald nævner han, at han var blevet udnævnt til korporal. Den 31. september 1945 var der afgang til Tyskland fra Varde Banegård. Et par dage senere var han hjemme. Den 1. november 1945 blev han hjemsendt, og hans tjenestetid var forbi.30 Krigsfangelejre som Eiderstedt, Neuengamme etc. kender vi for det første intet til i Danmark efter befrielsen: For det andet betød forholdene i Tyskland, at soldaterne antageligt gerne ville ud af lejrene, der på grund af Der er mere skjult Under Sandet
151
den sparsomme kost og sygdom også kunne være farlige. Minerydningen i Danmark bød på den måde en mulighed for at vende tilbage til soldaterlivet, som jo for mange var deres identitet og det eneste erhverv, de i virkeligheden kendte. Desuden viser Sütels eksempel også, at han trods sine blot 16 år allerede var indrulleret i Værnemagten, men også at han vendte tilbage til sin gamle enhed. Tilsyneladende business as usual blandt de tyske tropper. Noget lignende ville ikke have forekommet i regulære krigsfangelejre. En mulig vej ud af de britiske fangelejre var simpelthen at komme til Danmark for at rydde miner på den jyske vestkyst. Efter ankomsten til Danmark indgik fangerne i minekommandoen, og tiden som interneret krigsfange i Tyskland var forbi. Pest eller kolera kan man sige, men for nogle var dette et acceptabelt alternativ. Interessant er i den sammenhæng en udtalelse af den britiske major Stanley Holland fra 1992, altså mange år senere, hvor han fortalte, at situationen dengang havde været sensationel, fordi man aldrig før i noget land havde anvendt besejrede styrker til at rydde op efter egne gerninger. Derefter berettede Holland, at madrationerne til krigsfanger var fastlagt i alle civiliserede lande, og at minerydningsarbejdet var krævende og fordrede koncentration, hvorfor han beordrede, at soldaterne skulle modtage øgede rationer med højt kalorieindhold.31 Interessant, at Holland mange år senere omtalte de tyske mineryddere som netop krigsfanger, hvilket de altså teknisk set ikke var. Holland fremhævede ved en anden lejlighed, at den tyske chef for Dienstgruppe Dänemark oberst Toepke ved Hollands afrejse fra Danmark havde takket for det hensyn, “jeg havde vist dem som krigsfanger”.32 Hollands erindring om krigsfanger er interessant, da den jo egentlig gør ham selv til krigsforbryder. Sagen er dog den, at de tyske styrker i Danmark ikke var internerede bag pigtråd eller sad bag lås og slå, sådan som det havde været tilfældet, hvis de havde været internerede krigsfanger som i Tyskland. Tyskerne indkvarteredes af modstandsbevægelsens lokale repræsentanter 152
John V. Jensen
eller, hvis de ikke formåede dette, ved egen eller gruppechefernes foranstaltning. Det skete for det meste i lejre eller barakker, som tidligere havde været brugt af den tyske hær, skriver Wieth-Knudsen.33 Især i starten voldte det problemer med at få såvel danske kontrollanter som de tyske styrker indkvarteret, fordi hverken myndighederne eller befolkningen ville have noget med tyskerne at gøre efter kapitulationen.34 Arbejdsdagen var typisk på otte timer, men ofte kun 5-6 timer, og der blev ikke arbejdet søn- og helligdage.35 Desuden anføres det i “Instruktionen” til de danske kontrollanter under Særlige forhold, at: “Tysk Personel i Minekommando “Dänemark” har Tilladelse til at være ude til Kl. 21.” Hvilket først og fremmest vækker mindelse om livet på en almindelig militærkaserne og ikke en fangelejr, og den næste sætning understreger yderligere, at der ikke var tale om fanger “De tyske befalingsmænd har ret til at bære Vaaben”.36 Hvorom alting er: krigsfangelejre, som de kendes fra hele Tyskland i tiden efter krigsafslutningen, kendes ikke i Danmark. Interneringslejre for landsforrædere og flygtningelejre for civile tyskere havde man derimod i Danmark, men det er en anden historie. At der ikke var tale om krigsfanger, gør naturligvis ikke tabene mindre, men som chefen for det dengang eksisterende Dienstgruppe Dänemark den tyske oberstløjtnant Günter Toepke,37 sagde til Henrik Havrehed, så betød det efter hans opfattelse meget, at soldaterne blev kommanderet af deres egne folk, at de var i uniform (og bevæbnede), og at de kunne fortsætte inden for deres vante rammer og militære strukturer.38 Krigsfanger eller ej? Spørgsmålet er ikke kun interessant, fordi det ville kunne bringe Storbritannien og måske også Danmark i konflikt med Genevekonventionerne, men også fordi det er vigtigt at slå fast, at der ikke fandtes krigsfangelejre med internerede tyske soldater i Danmark efter krigen. Derfor var der ikke tale om en konventionsstridig brug af krigsfanger til minerydningen.39 Således fandt der efter min overbevisning ikke egentlige krigsforbrydelser sted i forbindelse med minerydningen, hverken nationalt
eller lokalt. Tilbage står derfor, det måske i virkeligheden mindst lige så interessante og relevante spørgsmål, hvordan omkring 200 mand kunne miste livet i forbindelse med minerydningsopgaven? “paa Rekordtid” Minerydningen begyndte få dage efter befrielsen og ophørte officielt den 1. oktober 1945 – da havde man fjernet 1.389.281 miner. Det kunne være et yderst farligt arbejde, og meget tyder da også på, at især de første måneder maj, juni og juli blev ramt af mange ulykker. Og måske også selvmord?40 Når minerydningen blev farlig, var det efter Folke Peterssons mening på grund af det opskruede tempo. Det gik simpelthen for stærkt, og det gik ud over sikkerheden. Folke Petersson fungerede som dansk kontrollant helt fra starten i 1945, først som en del af brigaden og siden som frivillig indtil årsskiftet 1946-47. Synspunktet understøttes af flere kilder. Af den tidligere omtalte tyske pioners dagbog fremgår det, at tempoet på Skallingen, der var det sidste og samtidig vanskeligste sted at rydde for miner, mod slutningen blev skruet i vejret. Den 21. august 1945 noterede han, at den mindste præstation pr. mand, pr. dag var 70 m2. Kort efter den 30. august 1945 noterede han, at den mindste præstation pr. mand pr. dag efter ordre fra major Holland nu var 200 m2.41 Og noget kunne tyde på, at det var englændernes beslutning, at nu skulle arbejdet være færdigt.42 Denne forøgelse af tempoet skulle ifølge Uffe Bregendahl, der har lavet en dokumentarfilm om minerydningen til TV-MidtVest, have betydet, at antallet af mineulykker steg voldsomt. Interessant er imidlertid det diagram over optagne miner, som Wieth-Knudsen bringer i sin artikel Minerydning i Danmark hvoraf det fremgår, at det faktisk var i slutningen af juni og starten af juli 1945, der blev optaget flest miner med ca. 27.000 om dagen, hvorefter det faldt støt med en lille stigning i begyndelsen af august og derefter en mindre slutspurt i september 1945, hvor antallet ellers var nede på
Tyske minerydder i aktion i et panserminefelt. Foto: Blaavandshuk Lokalhistoriske Arkiv.
3.500-4.000, men så til sidst stiger til ca. 8.000 miner dagligt – altså langt under niveauet i juni-juli.43 Slutspurten kan være faldet sammen med, at de sidste felter var mere besværlige og antallet af utrænede soldater også var højt, hvorfor denne periode oplevedes ekstra hård af den dagbogsførende pioner. Det kan i sidste ende også have været lokale forhold, der har spillet ind. Vi kan måske komme det en smule nærmere, fordi de dræbte minerydderes jordiske rester ligger fordelt på de tyske krigskirkegårde i Danmark. På gravstenene er soldatens rang eller våbenart ofte anført. Ved at undersøge de knap 12.000 soldater- og flygtningegrave, som findes i Jylland, får vi en strømpil, der kan antyde nogle tendenser. I denne sammenhæng er ikke mindst Vestjylland interessant, fordi de pionerer, der var blandt minerydderne, der mistede livet i forbindelse med minerydningen på vestkysten, blev begravet her.44 Hvad afspejler så “de døde pionerer” på de tyske krigskirkegårde i Danmark? Ser vi på antallet af døde fordelt på år, var 1945 ikke overraskende det voldsomste år, med 85 døde, hvoraf de 21 var døde inden befrielsen, mens 64 Der er mere skjult Under Sandet
153
Opsamlingsplads for desarmerede miner, personel- såvel som panserminer. Billedet stammer fra Ole Palsbos film “Livsfare – Miner!” fra 1946.
døde efter. Disse 64 fordeler sig igen på især to måneder og i forhold til ovenstående forudsigeligt, nemlig juni og juli med henholdsvis 26 og 20 døde, mens de omkringliggende måneder maj og august tegnede sig for 11 og 9. Ser vi på de øvrige år, er der 31 døde pionerer i 1944, 9 døde i 1943 og én enkelt i 1942 mod tre døde pionerer i 1946. Tallene kan imidlertid skjule flere dræbte mineryddere i august og september, fordi der har været tale om ikke-uddannede pionerer. Alligevel er sammenfaldet mellem antallet af optagne miner i juni og juli 1945 og antallet af døde i samme tidsrum påfaldende. Jeg har ikke fundet en fortegnelse over ulykkerne opgjort eksempelvis måned for måned. Det opskruede tempo bekræftes imidlertid også af Dienstgruppe Dänemarks afsluttende rapport, hvori det understreges, at arbejdet skulle udføres hurtigt bl.a. på grund af den trængte økonomiske situation i et nødlidende Europa, hvorfor landbrugsområder hurtigst muligt skulle reetableres, men også for at undgå unødvendige uheld. Det var i hvert fald den mere eller mindre officielle forklaring på, at man havde så travlt.45 I rapporten anføres 154
John V. Jensen
det, at det var et ønske fra både dansk og engelsk side, at minerne skulle fjernes hurtigt. Argumentationen forekommer umiddelbart korrekt og rimelig, ikke mindst i forhold til bekymringen for unødvendige (civile) ofre. Spørgsmålet er naturligvis, hvor meget den minerede landbrugsjord reelt ville betyde i den store europæiske sammenhæng. Mere indlysende er det, at både danskere og briter ville have glæde af at arealet blev ryddet hurtigt. Den akutte fare for civile mineulykker ville blive elimineret. Landbrugsjord ville kunne blive reetableret og forsyningsmulighederne fra Danmark til Tyskland og Storbritannien ville blive forbedret, og den danske tilbagevenden til førkrigstidens forhold ville få et stort boost. Det høje tempo og de mange forskellige minetyper komplicerede også opgaven. S-minerne (M35) var de mest frygtede, fordi de ved blot et par kilos tryk sprang ca. 75 cm op i luften, hvor de splintredes, og metalstykker fløj gennem luften. Denne mine var særligt svært at få øje på ikke mindst i bevoksede områder, og skulle efter værnemagtens forskrifter ryddes liggende på maven. Det
En tysk pioner (tv) og en dansk kontrollant studerer et af de uundværlige tyske minekort. Foto: Folke Petersson.
var således forbudt at lede efter denne mine-type med minesonder og minesøgere. Derudover måtte der af sikkerhedsmæssige årsager kun være tre mand i nærheden. Sikkerhedsforskrifterne var tidskrævende og blev ikke brugt af Hauptmann Geuer, og i den afsluttende rapport fra Dienstgruppe Dänemark anføres det, at mange af ulykkerne kunne føres tilbage til netop denne minetype, men altså også tempoet. Trods svære betingelser kørte Hauptmann Geuer på briternes og major Hollands tilskyndelse alligevel på med største hast, hvilket fik uheldige følger. Kun gennem pionerernes hårde indsats og med svære tab i form af døde og sårede lykkedes det at blive færdig med opgaven, som der står i den tyske afrapportering. Den tyske rapport placerede således ansvaret for det høje tempo hos briterne. Fra major Holland har vi imidlertid en interessant redegørelse fra hans inspektion i Oksbøllejren 7. september 1945, der i dansk oversættelse lyder: “at det er af störste Betydning, at enhver lægger alle kræfter i, for at söge dette arbejde fuldfört paa Rekordtid. Der presses hårdt på fra de danske Myndigheder for at faa befriet Landet for den Byrde, Indkvartering og Forplejning af det tyske Minekommando repræsenterer for Kommunerne.” Interessant nok antyder Holland altså, at det høje tempo i virkeligheden skyldtes dansk utålmodighed. Arbejdspresset er dog ikke hele forklaringen. Således ændrede tyskerne også deres arbejdsmetode. Man havde i begyndelsen forsøgt at rydde minerne ved at arbejde i række og geled. Denne metode viste sig imidlertid for farlig, hvorfor det blev almindeligt at arbejde i flere felter samtidigt i mindre hold og med større afstand, hvorved man nedsatte antallet af tab betydeligt.46 Kaptajn WiethKnudsen anførte desuden i sin beretning, at de ulykker, der skete her i landet, som regel skyldtes minørernes (pionerernes) mangelfulde uddannelse, idet en del, som nævnt, aldrig havde arbejdet med miner før. Mange ulykker kan dog kun forklares ved skader, tekniske mangler eller defekter i tændere, der udløstes ved den mindste berøring.47
Tyske pionerer på ladet af en lastvogn. Bagved ses ambulancen, der kunne rekvireres i forbindelse med en ulykke. Pionererne blev desuden altid ledsaget af tyske sanitetssoldater. Foto: Folke Petersson.
Fodfolksminerne var de farligste at rydde, mens panserminefelterne var mindre farlige, men når ulykken indtraf, var tabene større.48 Dertil kom unøjagtigheder i minekortene, der gjorde rydningen langsommere og mere usikker. Sådanne forhold gjorde, at tyskerne ikke kunne opfylde det af englænderne opstillede krav om at rydde gennemsnitlig én mine på fem minutter, som Wieth-Knudsen skriver. De danske kontrollanter havde kun tre sårede, hvilket Wieth-Knudsen anså for rent held.49 Af nogle rapporter fra Dansk Minekontrol fra slutningen af september 1945 fremgår det enstemmigt, at det havde været uhensigtsmæssigt, at de tyske styrker ikke i alle henseender var underlagt de danske kontrollanter. Samt at de danske kontrollanter (ikke pionererne fra brigaden, men især de genindkaldte) skulle have været udvalgt med større omhu og have haft en bedre uddannelse. Rapporterne er i øvrigt ligeledes enige om, at samarbejdet med de tyske officerer og befalingsmænd har været upåklageligt.50 Der er mere skjult Under Sandet
155
Døde pionereres klub I filmen Under Sandet antydes det, at de tyske minerydderes unge alder og deres uerfarenhed også skal have medvirket til de mange ulykker. Denne opfattelse lægger sig jo fint i forlængelse af Wieth-Knudsen, men er ikke hele forklaringen. Folke Petersson mener, at det fortrinsvis drejede sig om unge mænd omkring de 20 år, men der var, efter hans mening, ikke tale om hverken børn eller store drenge omkring konfirmationsalderen. Igen kan undersøgelsen af gravstenene måske kaste lidt lys over spørgsmålet omkring mineryddernes alder. Gravstenene fortæller naturligvis intet om det store flertal, som trods alt overlevede, og altså heller ikke om de mineryddere, der ikke var pionerer eller hvis denne betegnelse af en eller anden grund ikke kom med på gravstenen.
En dræbt tysk artillerist og en pioner fra februar 1944. Vi ved, at nedlæggelsen af minerne også var farligt arbejde, og at tyskerne selv oplevede en del ulykker i den forbindelse. Fovrfeld Gravlund, Esbjerg.
156
John V. Jensen
Således kan man ved at besøge kirkegårdene se, at pionererne er begravet ved siden af grenadiere, feldwebler, gefreiter etc. Det kunne tyde på, at de også havde mistet livet i forbindelse med minerydningen, men det ved vi bare intet sikkert om. Alligevel kan undersøgelsen give et vink, og den fastslår, at det var unge folk med en gennemsnitsalder på 17-18 år, der arbejdede i minefelterne både før og efter den tyske kapitulation. Dette forhold skal formentlig delvist forklares med, at de tyske soldater, som krigen skred frem blev yngre og yngre og med et stadig kortere uddannelsesforløb. Tallene peger på, at det ikke var usædvanligt, at den tyske værnemagt under besættelsen benyttede soldater fra 17-års alderen. At der ikke forekommer 16-årige blandt de døde inden befrielsen kan bero på en tilfældighed. Til gengæld var det ikke usædvanligt, at en
En tysk pioner på 19 år og en menig på 21 år, som døde med en dags mellemrum. Samme ulykke eller to forskellige? Vi ved det ikke. I juni og juli 1945 led de tyske pionerer de største tab.
En tysk pioner, der døde et par måneder efter sin 17-års fødselsdag, blev formentlig dræbt i forbindelse minerydningen efter befrielsen. Det samme kunne gælde underofficeren (Uffz.). Det kan måske endda dreje sig om samme ulykke.
minerydder på omkring 20 år allerede havde gjort fronttjeneste ved Østfronten. Et enkelt eksempel kunne være Paul Koch, født 14.10.1922, som altså var 22 år, og i hvis papirer er anført, at han havde mistet sit kørekort i forbindelse med “Fronteinsatz in Russland”.51 Paul Koch vil blot være et af mange eksempler. For at perspektivere dette, kan det nævnes, at årgang 1928 var den sidste årgang, der blev indkaldt til krigstjeneste i Det Tredje Rige. Samtidig ved vi også, at der i Folkestormen i Berlin i krigens absolutte slutfase deltog drenge helt ned omkring 14-15 års-alderen (årgang 1930-31).52 Måske var forplejningen heller ikke altid tilstrækkelig. I hvert fald kender vi en klage dateret den 28. juli 1945 fra den tyske kaptajn Geuer til den danske major Florian-Hansen, hvor den tyske kaptajn klager over kritisable forhold. Geuer klagede over, at der er disciplinære problemer mellem de tyske mineryddere og deres officerer, da disse ikke kunne holde deres løfter over for deres underordnede, hvilket igen skyldtes, at man fra dansk side ikke holdt sine løfter. Desuden understregede Geuer i sit brev, at madrationerne ikke alle steder var tilstrækkelige, og derfor måtte han bl.a. bede om forhøjelse af kødrationerne til 1. og 3. kompagni fra 1233. bataljon.53 At det ikke blot var tomme fraser bekræftes af gruppechef Thomsen (Oksbøl), der i sin afrapportering oplyser, at forsyningerne i begyndelsen ikke var tilstrækkelige på grund af det farlige og opslidende arbejde, og at Thomsen og hans gruppe hos Pionerkommandoet forsøgte at hæve tildelingen af dette og hint – men forgæves.54 Geuers ulykkesstatistik taler også sit tydelige sprog: “Indtil den 25. juli 1945 havde regimentet 117 døde, 123 hårdt sårede og 148 let sårede. Disse tal behøver ingen forklaring, da de taler for sig selv”.55 Frustrationerne var til at tage og føle på, og det er klart, at de mange dødsfald og de medfølgende disciplinære problemer ikke havde en gavnlig effekt på moralen. Af den tyske rapport fra Dienstgruppe Dänemark fremgår imidlertid også andre grunde som komplicerede opgaven – at eksempelvis flyvesand og oversvømmelser komplicerede
minerydningen yderligere, idet det betød, at minekortene derfor ikke længere passede.56 Det medvirkede antageligt til, at arbejdspres og tempo blev sat i vejret, fordi opgaven således kun blev vanskeligere, som tiden gik.57 Op til 12.000 miner blev dagligt ryddet, og dette hastværk betød, at felterne skulle kontrolleres igen. De tyske dødstal er imidlertid besværlige at få hold på. Major Stanley Holland angav selv ved afslutningen den 21. september 1945 antallet af dræbte til 158, alvorligt sårede 180 og lettere sårede 184. Det vil sige i alt 522 tilfælde. 58 Tallene er næppe helt forkerte, men dog lidt anderledes end de tal som kendes fra en meddelelse fra Pionerkommandoet af 4. oktober 1945, altså umiddelbart efter afslutningen. Papiret er højst sandsynligt dikteret af Wieth-Knudsen og her står 149 dræbte, 165 hårdtsårede og 167 letsårede altså i alt 481.59 Dienstgruppe Dänemarks rapport kom senere end major Hollands tal, og her gøres regnestykket op til 179 døde tyske soldater, mens 165 blev hårdt såret og 167 let sårede (mistet arm eller ben).60 Det vil sige i alt 511 i perioden 10. maj til 1. september 1945. Det samlede antal (Minen- samt Sprengkommando) opgør rapporten til 214 dræbte og 377 registrerede ulykkestilfælde.61 Det vil sige godt 7 % blev dræbt, hvis vi holder os til 179 dræbte fra minekommandoen ud af de 2.500 pionerer. Hvis vi derimod udregner tabsprocenten med de tal, som Wieth-Knudsen og Skjoldager angav som antallet af egentlige mineryddere, altså 2/3 af 2.500-2.600 dvs. ca. 1.700, så er tabsprocenten omkring 10,5 %. Tal som Wieth-Knudsen i 1946 vurderede som små i forhold til tabene i andre lande.62 Der var ingen tab blandt de danske kontrollanter, kun tre sårede og så et dødfald, der ikke havde relation til minerydningen.63 Regner vi med Wieth-Knudsens 149, er tallet knap 6 % eller 8,7 %. Wieth-Knudsen skrev selv, at de tyske tab var hver femte minør/pioner, fordi han regnede både dræbte og sårede som tab. Det har således ikke været muligt endegyldigt at afgøre, hvorvidt 149, 158 eller 179 dræbte er det mest korrekte. Der er mere skjult Under Sandet
157
Notits i Aalborg Stiftstidende 30. juni 1945, der beskriver en mineulykke, som de kunne gå for sig overalt, hvor der ryddedes miner.
Personligt hælder jeg mest til Wieth-Knudsens tal, fordi det er de ældste, og fordi han efterfølgende udsendte flere skrifter, hvor han anførte 149 dræbte, og således flere gange havde muligheden for at rette tallet, hvis der var tale om en trykfejl. Dertil kommer dog også civile danske tab. Således husker Folke Petersson et par lokale unge mænd fra Ringkøbing-området, der hjalp til med transporten af miner på deres vogn hen over klitterne og ned til stranden. De blev dræbt i forbindelse med sådanne transporter, fordi en mine af uvisse årsager detonerede.64 En anden af sikkert væsentlig flere episoder med civile danske ofre, var en ulykke ved Outrup den 3. juni 1945, hvor tre brødre blev dræbt af en mine i Orten plantage nord for Varde. Grundet opmærksomhed på afmærkning og indhegning af minefelterne fra bl.a. de danske myndigheders side, undgik man formentlig et endnu større antal civile dræbte. Interessant er det imidlertid at konstatere, at penneføreren i den tyske rapport om Dienstgruppe Dänemarks arbejde rettede sin anklage mod den britisk ledede fase af 158
John V. Jensen
minerydningen og det forcerede arbejdstempo, der næppe altid tillod den nødvendige forsigtighed. Og ansvaret for de store menneskelige omkostninger i forbindelse med minerydningen placeredes hos major Holland og englænderne. Danskerne spiller slet ingen rolle i rapporten, hvilket også er en interessant observation set i forhold til debatten omkring et dansk ansvar. Alt synes dog at pege på, at det først og fremmest var det høje tempo, som gjorde minerydningen langt farligere, end den burde have været. Det er mere uklart, hvorvidt danskerne kunne have gjort mere for at få major Holland til at sænke tempoet, men begge parter havde dengang interesse i at få opgaven afsluttet hurtigt. Tværtimod peger Hollands udsagn på det modsatte, nemlig at de danske myndigheder pressede ham til at sætte tempoet i vejret. Det havde naturligvis set godt ud i dag, hvis de danske myndigheder havde forsøgt at få briterne til at sætte tempoet ned, men det har jeg ikke fundet noget, der tyder på, at de forsøgte. Briterne var sejrherrer, befriere og blev opfattet med stor sympati, og blandt andet derfor modsatte danskerne sig vel ikke deres ordrer. Minerydningens afslutning Minerydningen var med enkelte undtagelser i hovedsagen løst allerede den 22. september 1945, herefter opløste englænderne enheden, og 2.059 mand med fuld udrustning og køretøjer blev overført til yderligere opgaver til Tyskland. Samtidig overførtes 270 mand til den såkaldte Sprengkommando samt til en mindre arbejdskommando.65 Således manglede man i foråret 1946 endnu efterkontrol af en række felter. Det drejede sig især om strækningen fra Nymindegab til nord for Blåvandshuk og hele Skallingen. Opgaven bestod først og fremmest i at rense den for dansk økonomi så vigtige landbrugsjord, så også disse områder igen kunne åbnes for landbruget og offentligheden. Til dette formål havde man grupper på to, der var indkvarterede privat hos bønderne. Disse skulle nu med hest
og plov gennempløje for at sikre at jorden var 100 % fri for miner. Denne opgave krævede ifølge den tyske rapport et helt særligt mod og koldblodighed. Opgaven var yderst nervepirrende, fordi minerydderen i tilfælde af en detonation ville blive dræbt. I den forbindelse spillede de dårlige erfaringer fra det forhastede minerydningsarbejde
fra det forgående år ind. Kun takket været sikkerhedsforanstaltninger krævede dette arbejde kun ét offer.66 I det samme tidsrum arbejdede panserkommandoen, hjemmehørende i Oksbøllejren, i klitlandskabet og i det sumpede terræn på Skallingen. Her kørte de tyske kampvogne hen over minerne og detonerede dem, hvilket som regel
Tyske mineryddere fra MIKO (Minekommando Dänemark) i Sydlejren i Oksbøl, 1946. Måske et søndagsbillede. I hvert fald er soldaternes uniformer meget forskellige bl.a. ses kampvognsfolk i sorte uniformer. De to officerer ser ud at komme fra henholdsvis hæren og luftvåbnet. Officererne har lov til at bære deres ordner, og man aner en pistol hos officeren, der er nummer fem i forreste række fra venstre. Foto: Museumscenter Hanstholm.
Der er mere skjult Under Sandet
159
Strøminerfelterne på Skallingen var de mest komplicerede felter at rydde. Skallingen blev aldrig ryddet færdig og blev derfor afspærret for offentligheden. Blaavandhuk Lokalhistoriske Arkiv.
resulterede i kvæstelser. Dertil anføres det i den tyske rapport, at ud over minerne kæmpede de modige folk, som der står i Dienstgruppe Dänemarks rapport, med varmeog myggeplage i det fugtige område. Skallingen var kun blevet ryddet yderst overfladisk og skabte store problemer for panserkommandoen.67 I Oksbøl fortsatte arbejdet på vestkysten og Skallingen indtil 21. juni 1947. Derudover havde man foretaget efterkontrol på en lang række lokaliteter, bl.a. Vejers Strand, Blåvand, Oksbøl, Oksby, Børsmose, Grærup, Henne Strand, Nymindegab, Stauning, Thyborøn og Hansted.68 Den 1. januar 1948 blev minekommandoen i Oksbøl, der nu kun bestod af seks mand, hjemsendt til Tyskland. En lille restgruppe stod herefter for den sidste oprydning af miner indtil oktober 1948.69 Konklusion Historien om minerydningen gik muligvis i glemmebogen i det meste af Danmark, men i den nuværende Varde Kommune levede den videre, fordi en lille rest af tyskernes 160
John V. Jensen
minering af den jyske vestkyst blev opgivet og derfor blev tilbage på Skallingen, hvorfra de sidste miner forsvandt i 2012. Synet på minerydningen tog en kritisk vending med Helge Hagemanns bog Under tvang, hvori han hævdede at Danmark dengang havde begået krigsforbrydelser. Det skyldtes, at det var tyske soldater, som efter besættelsen blev beordret til at rydde den jyske vestkyst for miner, hvorved mellem 150-200 omkom. En nærmere undersøgelse af sagen viser imidlertid, at briterne ingen krigsfangelejre og dermed heller ingen krigsfanger havde i Danmark. Derfor var der ikke i egentlig forstand tale om, at briterne eller danskerne brugte krigsfanger til farligt arbejde og derved kom i konflikt med Genevekonventionerne, som både Danmark og Storbritannien havde underskrevet. I første omgang beordrede briterne de tyske pionerer ud af marchgrupperne, der kort efter befrielsen var på vej ud af Danmark, siden supplerede man med soldater hentet fra britiske krigsfangelejre i Tyskland. Alle tyske soldater, der deltog i minerydningen, hørte under den såkaldte Minenkommando, som var en militær enhed, der i princippet fungerede som under krigen og besættelsen blot under britisk og dansk kontrol. Derfor var der ikke tale om brug af krigsfanger til minerydning i traditionel forstand. Det gør imidlertid ikke tabene mindre, og uanset hvordan vi vender og drejer det, så mistede mange tyske mineryddere livet. Krigsfanger eller ej – tabene er de samme. Alt synes at pege på, at hovedårsagen til de mange dræbte skal findes i det opskruede arbejdstempo. Tempoet fastsattes af den britiske major Stanley Holland, der efter eget udsagn reagerede på et pres fra de danske myndigheder. Dette giver altså danskerne andel i, at tabene blev så høje. I den tyske rapport fra 1948 blev anklagen imidlertid rettet direkte mod den britisk ledede fase af minerydningen (1945) og det forcerede arbejdstempo, der ikke tillod den nødvendige forsigtighed. Sagen var jo den, at både briter og danskere havde interesse i af få afsluttet minerydning hurtigst muligt. Det høje
tempo gjorde helt givet minerydningen langt farligere end den burde have været, og må anses som hovedårsagen til de mange dræbte. Dertil kom en række andre årsager, fx tyder det på, at forplejningen næppe altid var tilstrækkelig i forhold til det farlige arbejde. Ydermere var der påvirkninger af vind og vejr. Ansvaret for de store menneskelige omkostninger i forbindelse med minerydningen placerede tyskerne selv efterfølgende hos major Holland og ikke hos danskerne. Som tiden går, udviskes mellemregningerne. Besøger man den jyske vestkyst i 2015, vil man mange steder kun blive mindet om Anden Verdenskrig og den tyske besættelse i form af de betonbunkers, der ligger strøet i vandkanten. Hvorimod de lange afspærringer med pigtråd, tjekkiske pindsvin og selve minefelterne er væk – og heldigvis for det! Meget forsvinder med tiden, og vi vænner os til tingene, som de ser ud for os her og nu.
Den kritik af minerydningen, der blev rejst i Danmark i 1990’erne, skal nok især forklares med, at vi i de mellemliggende år radikalt har ændret vores syn på blandt andet Tyskland og tyskere. I tilfældet omkring minerydningen på den jyske vestkyst er det min fornemmelse, at tiden har været medvirkende årsag til, at begivenhederne siden er kommet til at stå i et mere dystert skær. Når minerydningen i dag opleves som et grumt og stødende kapitel, er det fordi verden har ændret sig meget, og fordi den gamle fjende nu er en venligtsindet nabo. Og godt også for det! En anden grund kunne være, at vi siden Anden Verdenskrig har vænnet os til, at freden er vejen til fremtiden. Sådan var det ikke dengang. Nazismen ville krigen, den ville udslette Sovjetunionen og begik folkedrab på jøderne. Det er svært, mange år senere at fatte dette vanvid, men det var formentlig en årsag til, at den danske befolkning i mange år fandt det i sin orden, at tyskerne,
En Panzer III på kontrolkørsel på Skallingen. Denne form for rydning af panserminer var ikke ufarlig, men på den anden side heller ikke livsfarlig. Eksplosionerne kunne undertiden være så kraftige, at det kunne slå føreren af køretøjet bevidstløs, og han kunne pådrage sig nogle kvæstelser. Foto: Blaavandshuk Lokalhistoriske Arkiv.
Kontrolkørsel med tyske kampvogne. Rydningen foregik ved, at køretøjerne kørte ind i minefeltet først med det højre bælte, mens det venstre var i minefrit terræn. Kampvognene trak nu tre svære ståltromler (fremstillet på Varde Stålværk), og disse detonerede nu de miner, der befandt sig i området mellem de to bælter. Foto: Blaavandshuk Lokalhistoriske Arkiv.
Der er mere skjult Under Sandet
161
på briternes foranledning, selv skulle rydde minefelterne i Danmark efter krigen. Anden Verdenskrig havde været ufattelig blodig, og de tab, der var i forbindelse med minerydningen, var høje i fredstid og efter dansk målestok i særdeleshed, men set i den store sammenhæng måtte man acceptere dem. For 70 år siden var rollerne meget anderledes, og samfundets værdier har også ændret sig. Historiske fakta kommer derfor ofte til at stå i et anderledes og måske ligefrem stødende lys, og når mellemregningerne langsomt forsvinder, kan et mørkt kapitel med tiden let blive endnu mørkere. Der er mere Under Sandet end en dramatisk film lader os ane, men kan den få os til at påskønne den enorme værdi af det farlige arbejde, som unge tyske soldater udførte med livet som indsats, for at befri Danmark for miner, er det vel passende. John V. Jensen kan kontaktes på jvj@vardemuseum.dk Noter
1. Aktuelt 1966. Minefare på Skallingen er skrivebordsteorier. 2. Randers Amtsavis 11.12.1965. Børn graver i sprængstof. Turisterne morer sig i tyske minefelter.
efterretningstjeneste, materiale vedr. Dienstgruppe Dänemark, 1353, Rigsarkivet. 11. D.A. Wieth-Knudsen: Minerydning i Danmark. Folk og Værn 1946, s. 136. 12. Wieth-Knudsen 1946, s. 136. 13. Rigsdagstidende, tillæg A 1945, 14. maj 1945 sp. 161f. 14. Kriegstagebuch des Wehrmachtsbefehlhaber Dänemark, 9.5.1945. 15. Wieth-Knudsen 1946, s. 137; D.A. Wieth-Knudsen: Den danske Brigades Pionerkommando i Sverige. Militært Tidsskrift 76. årg. 1947, s. 256. 16. Orientering vedr. Minekommando Danmark signeret af Stanley Holland. Udateret (antageligt maj 1945). 17. Wieth-Knudsen 1947, s. 256. 18. Afsluttende rapport fra Dienstgruppe Dänemark ultimo 1948, s. 4-5; 10. En bataljon består af 400-1000 soldater. 19. Wieth-Knudsen 1943-45, s. 137. 20. Wieth-Knudsen 1947, s. 258. W-K skriver 2600. I den tyske rapport fra Dienstgruppe Dänemark er tallet 2500, s. 10. 21. H.J. Skjoldagers rapport, s. 1. Forsvarets arkiver, RA 1010, Rigsarkivet. 22. Helmut Wolff: Deutsche Kriegsgefangenen in britischer Hand. Ein Überblick. München 1974, s. 84. 23. Afsluttende rapport fra Dienstgruppe Dänemark ultimo 1948. Min oversættelse. Man kan naturligvis indvende, at det bare er tyske floskler for at tækkes danskerne. Jeg tror dog, at det er oprigtigt ment, men det er klart, at det har taget sig anderledes ud for den soldat, der mistede sin kammerat o.l.
3. Se Ottawa Treaty: www.icrc.org/ihl/INTRO/580.
24. Der står ganske vist 240, men dette må være et diktionsfejl på tysk lyder 214 og 240 næsten ens, således står der 214 døde lige inden.
4. Transportudvalget 2011-12, TRU alm. del Bilag 420. Brev fra Kystdirektoratet.16.08. 2012.
25. Wieth-Knudsen 1946, s. 137.
5. Jyllands-Posten 14.07.2005. Minerydning på Skallingen for 300 mio. kr. Se i øvrigt Peter Borberg & Thorsten Asbjørn Lauritsen: Minerydning Skallingen. Historien om Danmarks sidste minefelt. Aarhus 2012. 6. JydskeVestkysten 11.04.2008. Minerydning på Skallingen kostede 100 millioner kroner. 7. John V. Jensen & Christian Ringskou: Anden Verdenskrig i Vestljylland – en introduktion til årets tema. opdatering 2012, s. 17-29. 8. Dansk Minekontrol v. Jydsk-Fynske Kommando, Aarhus december 1945. Hovedpunkter til Orientering for Pressen ved Møde i December 1945. 9. D.A. Wieth-Knudsen: Minerydning i Danmark. Tidsskrift for Ingeniørofficerer 14. årg. 1943-45, s. 134. 10. Afsluttende rapport fra Dienstgruppe Dänemark ultimo 1948. Rapporten må være udarbejdet af lederen af Dienstgruppe Dänemark Günter Toepke og hans tyske stab. Politiets
162
John V. Jensen
26. Richard Bessel: Germany 1945. From war to peace. New York 2009. 27. Wieth-Knudsen 1943-45, s. 137. 28. Tagebuch Pionier Armin Sütel, 1. kop. Panzer Pionier Bataljon 1233 (Mineräumbataillon). 29. Tagebuch Pionier Armin Sütel, 1. kop. Panzer Pionier Bataljon 1233 (Mineräumbataillon). 30. Tagebuch Pionier Armin Sütel, 1. kop. Panzer Pionier Bataljon 1233 (Mineräumbataillon). 31. Stanley Holland: Den danske brigade – som jeg oplevede den. Brigadebladet april 1992. Hollands erindring modsiges i øvrigt af nogle af de danske gruppeføreres afrapportering fra oktober 1945. 32. Holland, s. 9. 33. Wieth-Knudsen 1943-45, s. 137. 34. Meddelelse fra oversergent E. Frost 21.9. 1945.
35. Herbert Marcus: Den danske Brigade i Sverige 1943-45. Pionerkommandoet. Den Danske Brigadeforening (DANFORCE) 1995, s. 34; H.J. Skjoldagers rapport, s. 1; Forsvarets arkiver, RA.
52. Peter Doyle: World War II in Numbers. London 2013, s. 211.
36. Wieth-Knudsen 1947, s. 139.
54. Meddelelse fra reserveofficer F.C. Thomsen 25.9. 1945.
37. Se også John V. Jensen: Danmark en god mand – eller soldaten fra Stalingrad, der sparede Danmark for millioner og hjalp tidligere nazividenskabmænd på flugt. opdatering 2013, s. 85-94. 38. Interview med Günter Toepke v/Henrik Havrehed 18.-19. april 1983 samt 4.-5. november 1983. Rigsarkivet. 39. Der fandtes ganske vist mindre interneringslejre for kriminelle tyske elementer i Danmark som Pilhuslejren ved Karup, Masnedø og Mosede ved Køge. Intet tyder dog på, at disse leverede soldater til minerydningen. 40. Wieth-Knudsen 1943-45, s. 142; Dienstgruppe Dänemarks rapport s. 16. Rapporten er skrevet senere og har et lidt højere tal: 1.391.413 ryddede miner. 41. Tagebuch Pion. A. Sütel, 1. kop. Pa. Pi. Bltl. 1233. Oplysningen stammer fra Uffe Bregendahls dokumentar “Den skjulte død” www. tvmidtvest.dk/bunkerne/bunkerne-9-den-skjulte-dod#player, hvor dagbogsbladet gengives. 42. Synspunktet fremsættes af Bent Anthonisen i “Den skjulte død”. 43. Wieth-Knudsen 1943-45, bilag 5. Gennemsnittet var ca. 8.500 optagne miner dagligt fra 1.6.-22.9.1945. 44. Tak til Leif Sepstrup, der venligst har sendt et dokument med en oversigt over alle grave på de tyske flygtninge- og krigskirkegårde i Jylland. I alt 11.695 grave. 45. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA, s. 9. 46. Wieth-Knudsen 1947, s. 259. 47. Wieth-Knudsen 1947, s. 262. 48. Wieth-Knudsen 1943-45, s. 146; meddelelse fra oversergent E. Frost 21.9. 1945.
53. Dette forhold bekræftes af Meddelelser fra henholdsvis oversergent E. Frost og reserveløjtnant Thomsen fra oktober 1945. 55. Notatet er optrykt i Helge Hagemann: Under tvang. Minerydning ved den jyske vestkyst i 1945. København 1998, s. 57. Originalen findes på Rigsarkivet. Min oversættelse. 56. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA, s. 10. 57. Tilsvarende kunne man i forbindelse med massive regnskyl på Balkan i maj 2014 læse i aviserne, at oversvømmelserne også forstyrrede omkring 120.000 ueksploderede miner fra krigen i Bosnien 1992-95 og desuden flyttede advarselsmarkeringerne ved felterne. Se fx www.independent. co.uk/news/world/europe/balkan-floods-land-mines-dislodged-as3000-landslides-hit-towns-in-bosnia-and-serbia-9394118.html. 58. Marcus, s. 40. De 158 dræbte er således højere end de 149, som har været standard i de danske beretninger. 59. Meddelelse fra Pionerkommandoet, København, den 4. oktober 1945 og de samme tal gentages i Dansk Minekontrol v. Jydsk-Fynske Kommando, Aarhus december 1945. Hovedpunkter til Orientering for Pressen ved Møde i December 1945. 60. Tallet 179 døde stammer fra Dienstgruppe Dänemarks egen rapport, mens D.A. Wieth Knudsen skriver 149 døde, men har det samme antal hårdt- og letsårede. Der synes at være at tale om en trykfejl, men tallet er i virkeligheden usikkert, da jeg ikke har kunnet finde nogen liste med optegnelser over de dræbte. 61. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA s. 11. 62. Wieth-Knudsen 1946, s. 137f. 63. Marcus, s. 41. 64. Folke Petersson interview 15.12. 2015. 65. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA s. 5.
49. Wieth-Knudsen 1943-45, s. 147ff.
66. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA s. 11.
50. Meddelelser fra henholdsvis oversergent E. Frost og reserveløjtnant Thomsen.
67. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA s. 12. 68. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA s. 12.
51. Politiets efterretningstjeneste, Materiale vedr. Dienstgruppe Dänemark, RA 1353, ks. 6.
69. Dienstgruppe Dänemark Rapport, RA s. 13.
Der er mere skjult Under Sandet
163
En pavelig bulle fra Hodde Af Lars Chr. Bentsen
De ivrige detektorførere, som bruger hundredevis af timer af deres fritid, gør jævnligt fund, som forøger den viden, museerne har om hele ansvarsområdet i oldtid og middelalder. Det hænder dog, at enkelte fund påkalder sig lidt større opmærksomhed, oftest som følge af fundets sjældenhed, og det er ikke altid et spørgsmål om prangende genstande i guld og sølv. Som det skal vises i det følgende, kan en forholdsvis beskedent udseende blygenstand vise sig at fortælle en spændende historie. Danmark var i middelalderen et katolsk land, og der var et naturligt behov for kommunikation mellem ærkebisper, bisper, konger og i sjældnere tilfælde paven. Det kunne ske på to måder. Man kunne rejse til kurien i Rom og få audiens hos paven, eller man kunne kommunikere skriftligt. Skulle man i audiens, var rejseformen til fods eller til hest, og breve blev bragt frem på samme måde. Det virker uforståeligt langsomt i et moderne informationssamfund, men sådan var vilkårene. Det tog lang tid at bringe bud fra Danmark til den pavelige kurie i Rom. For at sikre modtageren af et brev, at afsender nu også var, hvem afsender gav sig ud for at være, blev breve behæftet med et segl. Præster, adelige, konger og standspersoner, havde et personligt segl, af hvilket der blev vedhæftet en kopi i voks under det givne brev. Seglet var den eneste garanti for, at brevet var ægte, og i mange tilfælde blev også vidners segl hæftet under et dokument – det sikrede yderligere, at der ikke blev begået svindel og identitetstyveri. Modsat de vokssegl, som præster, konger og adelige hæftede under dokumenter, forsynede den hellige romerske pave sine breve med en såkaldt “bulle” – et segl 164
Lars Chr. Bentsen
i bly, som sikrede modtager, at dokumentet vitterligt var afsendt fra den pavelige kurie. Med begrebet bulle skelnes der ikke altid mellem selve genstanden, blyseglet, og det dokument eller den besked, som det beseglede.1 Vigtigheden af seglet anes af et brev, som Ribe kapitel udstedte den 18. december 1311, hvor ægtheden af en pavelig bulle bekræftes: “Ribe Kapitel til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud. I skal vide, at vi har set et Brev af den højhellige Fader Herr Pave Clemens, med den rigtige bulle og ubeskadiget Seglsnor, uskrabet, ustunget, ufordærvet og i enhver Henseende ubeskadiget af følgende Ordlyd:” Brevet fortsætter med en gengivelse af ordlyden i brevet fra paven. Der lægges i bekræftelsen vægt på, at blyseglet ikke har været manipuleret på nogen måde. Fund i Hodde I september 2015 blev jeg kontaktet af detektorfører Lasse Rahbek Ottesen, som havde fundet en blygenstand på en mark i Hodde tilhørende Thomas Sørensen. Genstanden viste sig at være en pavelig bulle udstedt af Clemens V, som var pave 1305-1314. På den ene side angives pavens navn – i dette tilfælde Clemens, let læseligt. Herunder læses bogstaverne “PP”, som er en forkortelse for det latinske “Pastor Pastorum”, hvilket betyder “hyrdernes hyrde”. En hyrde vogter og leder sin hjord eller sin flok, og på samme måde opfattes en præst (pastor) som hyrde for sin menighed. Ultimativt er paven dermed “hyrdernes hyrde”. I denne analogi findes også forklaringen på, at et af biskoppens værdighedstegn, bispestaven, er udført som en hyrdestav.
Eksempel på et velbevaret pavebrev med den pavelige bulle vedhæftet nedenunder. I dette tilfælde et brev i forbindelse med striden mellem kong Erik Plovpenning og Biskop Niels Stigsøn i 1249. Efter Salmonsens Konversationsleksikon.
Bullens modstående side viser to ansigter i “halvprofil”, som identificeres ved den forkortede indskrift, som er at læse over ansigterne. “SPASPE” er en forkortelse af S. Paulus og S. Petrus, (apostlen Peter og apostlen Paulus), som begge er meget væsentlige personer i den tidlige kristendom. Paulus var en af den tidlige kristne kirkes vigtigste tænkere
og den vigtigste næst efter Kristus,2 og Petrus anerkendes af den romersk-katolske kirke som Roms første biskop, og dermed den første pave.3 Dette udseende – med apostlene Peter og Paulus på den ene side, og pavens navn og ordningsnummer på den anden – blev etableret af Pave Paschalis II (pave fra 1099-1118), og En pavelig bulle fra Hodde
165
Den pavelige bulle fra Hodde. På den ene side ses de to apostle Paulus og Petrus (Peter), og på den anden side pavens navn og ordningsnummer samt “PP”. Øverst ses hullet, hvor snoren, der bandt bullen til pergamentet, gik gennem bullen. Bullen var fæstnet med enten silkesnor eller hampesnor, alt efter om brevet tilstod modtageren en rettighed, eller om modtageren blev pålagt noget. Med andre ord: man kunne se, om det var godt eller dårligt nyt uden at bryde seglet og åbne brevet. Bullen er næsten cirkulær og måler 23,9 x 32,1 mm.
holdt sig med meget få ændringer indtil man i 1500-tallet begyndte at anvende det pavelige våben i stedet.4 Pavelige buller er meget sjældne som jordfund, og det er ikke let at danne sig et komplet overblik over, hvor mange der findes i Danmark. Der findes omkring 10 i danske museers samlinger. Hertil kommer de bevarede i Rigsarkivet, hvor blyseglet stadig hænger. Man må undre sig over, hvordan en pavelig bulle ender i jorden i Hodde. Det mest sandsynlige er, at den er tabt på en af Ribebiskoppens mange rejser, men det kan ikke afvises, at den er stjålet, eller at biskoppen for den sags skyld kan have foræret den væk. Et paveligt segl må have været en særligt hellig genstand og derfor meget eftertragtet. Paven sendte ikke breve til hvem som helst – modtagerne var i de fleste tilfælde ærkebispen, biskopper, abbeder på de større klostre, kongen og, i sjældne tilfælde, præster. Det er rimeligt at antage, at bullen har siddet på et brev sendt til biskoppen i Ribe Stift. Pave Clemens V var
166
Lars Chr. Bentsen
generelt en flittig brevskriver, og vi kender til 144 breve med indhold relevant for Danmark; så selvom man sorterer de breve ud, som er sendt til Ribe Stift, er det ikke muligt at indsnævre præcist, hvilken besked bullen medbragte.5 Pave Clemens V (1285-1314). huskes primært for, at han, under stort politisk pres, bistod den franske Kong Philip IV i retssagerne, der endte med at opløse Tempelridderordenen, og alene i den proces blev der sendt mange breve til ærkebiskopper i hele den kristne verden. Blandt andet med baggrund i processen mod tempelridderne (som vist primært havde til formål at sikre den franske konge tempelriddernes enorme værdier) flyttede Clemens V den pavelige kurie fra Rom til Avignon i Frankrig i 1308.6 Kurien vendte først tilbage til Rom igen i 1378. Aldrig før eller siden har kurien haft fast opholdssted uden for Italien.7 Bullen er fundet ikke langt fra Hodde Kirke, og en kirkelig sammenhæng anes. I samme område er der ydermere fundet en række spændende genstande fra samme periode, heriblandt et par seglstamper, hvoraf den ene har tilhørt en præst. En samlet analyse af detektorfundene fra området må med tiden vise, om der kan kastes bedre lys over, hvilke aktiviteter der var i området i 1300-tallet, og måske sætte bullen ind i en større sammenhæng. Lars Chr. Bentsen kan kontaktes på lcb@arkvest.dk Noter 1. Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, 2. oplag. Viborg 1980, opslag: “bulla”, spalte 360-362. 2. Niels Knud Liebgott: Hellige Mænd og Kvinder. Højbjerg 1981, s. 187. 3. Liebgott, s. 188. 4. Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave. København 1916, opslag: “bulle”, s. 250-252. 5. Brevene fra Clemens V er publiceret i Danmarks Riges Breve, 2. række, 5.-7. bind. 6. A. Mollat: The Popes at Avignon. Edinburgh 1949, s. xvii-xxii; Sophia Menache: Clement V. Cambridge 1998, s. 19. 7. Mollat, s. 23-30.
Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg Af Per Lunde Lauridsen
Fortællingen om rakkerne har en stærk tradition i Dejbjergområdet nord for Skjern. På Bundsbæk Mølle er der normalt en udstilling om emnet, og i Bjørnemosen er det såkaldte “Rakkerhus” genopført. Der er blevet gennemført mange historiske vandringer i området mellem Bundsbæk og Dejbjerg Hede, hvor der bliver fortalt om denne gruppe af mennesker, som levede i udkanten af samfundet helt op til starten af 1900-tallet. Rakkerne eller natmændene og deres familier blev opfattet som urene og uærlige på grund af deres arbejde med at flå selvdøde dyr, hjælpe bødlen med afstraffelser og med tømning af latriner m.m. Derfor havde denne gruppe ikke normalt samkvem med resten af befolkningen. Det resulterede i langdistancerelationer mellem rakkerfamilier rundt om i hele landet. Denne artikel vil omhandle denne del af emnet. I Dejbjerg blev der i 1600-tallet ansat en rakker ved navn Niels Clemmensen. Han skulle efter overleveringen have været soldat i hæren. Grunden til, at han deserterede derfra, skulle have været, at han blev enkemand. Da han ikke kunne passe sine børn samtidig med at være soldat, valgte han efter sigende at forlade hæren. Dette blev selvfølgelig ikke accepteret af militæret, og han blev eftersøgt og ville få en voldsom fysisk afstraffelse, hvis han blev pågrebet. Det fortælles, at han i desperation valgte at drage sin sabel og begynde at flå en gammel mager og udslidt død hest, som lå i vejkanten, for derved at gøre sig selv uren. Denne æresfortabende gerning kunne aldrig genoprettes, og da hæren ikke kunne bruge uærlige soldater, blev Niels opgivet. Fortællingen er fra en levnedsbeskrivelse af eller ved Christen Simonsen, Stauning.1 Han var født i
slutningen af 1700-tallet og havde informationerne fra sin oldefar. Fortællingen underbygges af, at der er flere fortællinger om netop soldater, som vælger rakkerarbejdet frem for det hårde liv i militæret. Ud over denne “stamfader”-fortælling, kendes der ikke yderligere informationer om Niels Clemmensen – bortset fra at han skulle have bosat sig i området med stednavnet Leding. Det var et hedeområde tæt på Bundsbæk Mølle. Sønnen Jens Nielsen overtog faderens arbejde på et tidspunkt i starten af 1700-tallet. Jens var blevet gift med Anne Marie Joensdatter, hvis fader var natmand i Ulvig ved Holbæk på Sjælland. Informationerne er få, og vi møder
Det rekonstruerede “Rakkerhus” i Bjørnemosen ved Bundsbæk Mølle.
Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg
167
først familien i arkiverne i 1723, da en konflikt opstod i sognet. I dette år sendte rakker Jens Nielsen et af sine børn i den lokale skole i landsbyen Gammel Dejbjerg, hos degnen Daniel Pedersen. I begyndelsen af 1700-tallet havde statsmagten udsendt flere lovgivnings-rescripter angående rakkerarbejdet. Målsætningen var, at få bønderne til selv at udføre arbejdet for derved at opløse de fordomme der var mod fx at flå selvdøde dyr. Motivationen bag disse påbud var sandsynligvis, at rakkergruppen skabte større og større problemer for samfundet. Det forhold, at ingen ordentlige mennesker ville ansætte unge rakkerbørn, resulterede i en voksende gruppe af omstrejfende og arbejdsløse “rakkerpack”, som udgjorde en trussel mod lokalsamfundene. I 1717 skrev amtmand Lund, Lundenæs og Bøvling amter (det som i 1794 blev til Ringkøbing Amt), en detaljeret beskrivelse af problemstillingerne til det kongelige kancelli.2 Heri beskrev han den omvandrende gruppe af rakkerpack og natmandsfolk, som ugudelige og truende mod befolkningen. Sagen går videre til stiftamtmændene. Der er ingen tvivl om at emnet var på dagsordenen på højeste sted. Det kan tænkes, at Jens Nielsen ønskede, at hans børn skulle lære at læse og skrive for at kunne blive gode kristne borgere og lære Luthers katekismus. Måske ville han give sine børn en bedre fremtid end at blive omvandrende ugudelige rakkerpack, som end ikke kunne deres fadervor. Det kan også være at han havde fornemmelsen af, at der ikke var en fremtid i at blive rakker, hvis bønderne fulgte lovgivningen og begyndte at flå deres egne selvdøde dyr. Men beslutningen skulle vise sig at tage en anden drejning, end Jens Nielsen havde håbet. Da rakkerens barn kom i skole, valgte alle de andre skolebørns forældre at trække deres børn hjem og holde dem væk fra skolen. Da sognepræst J.K. Lang havde ansvaret for skolen, blev han involveret i sagen. Han tog kontakt til alle forældrene for at finde en løsning. Konflikten bestod i, at ingen af forældrene ville have, at deres børn skulle gå i skole med rakkerens barn. Den urenhed og uærlighed, 168
Per Lunde Lauridsen
som rakkerfamilien var blevet besmittet med, kunne i befolkningens øjne overføres til dem og deres børn. Blev man på nogen måde associeret med rakkerne, faldt ens status og rygte – dvs. ens ære eller ærbarhed. Æren og det gode navn og rygte var vigtigere end noget andet i 1700-tallet – kun overgået af troen på det kristne budskab. Var ens ære blevet beklikket, kunne man miste muligheder for et godt ægteskab, en god fæstegård eller nogen form for rolle i samfundet. Derfor turde ingen af skoleelevernes forældre lade deres børn gå i skole med rakkernes børn. I samtalerne mellem præsten og forældrene kommer der mange forskellige versioner af denne begrundelse. Bonden Peder Mortensen beskrev det mest tydeligt med udtalelsen om at hans børn: “iche skal gaa i floch med Nat Mandens Børn”. Det var ikke kun i Dejbjerg, denne situation opstod. Der kendes lignede skolesager fra købstæderne Århus og Randers i samme periode. Resultatet blev, at rakkerens børn ikke blev accepterede som elever i skolen. Enden på det hele blev, at Jens Nielsen to år efter i 1725 opgav sit arbejde og bolig i Dejbjerg sogn. Han valgte det omstrejfende liv. Måske fordi han var blevet desillusioneret over fremtidsmulighederne som rakker. Det kan også skyldes, at han blev opsagt som rakker af den nye godsejer i sognet. I 1724 købte Christian Krarup godset Dejbjerglund af kommandør Hans Kaas til Rybjerg i Velling. Hermed begynder historien om relationerne mellem Dejbjerg og Outrup. Christian Krarup stammer formodentlig fra Krarup i Hodde sogn, hvor hans morfar Hans Larsen Krarup var bonde. Det er vigtig for historien at vide, at morfaderens broder Christen Larsen Krarup drog til København og blev kornskriver på proviantgården ved Københavns Slot. Senere blev han handelsmand og derigennem meget rig. Pengene lånte han ud til blandt andre herremænd, med pant i deres godser. Derved blev han godsejer af Vindumovergaard på Viborgegnen. Denne hovedrige Christen Larsen Krarup fik ingen børn. Grandnevøen Christian Krarup var født i 1699, kort efter faderens død, og måske derfor tog godsejeren den unge mand til sig på godset. Christian blev som
18årig student ved Viborgs katedralskole i 1717, hvorefter han valgte landbrugsvejen. Han blev samme år forpagter af Søviggaard i Outrup.3 I 1717 havde adelsmanden Etatsraad Ole Krabbe købt Søviggaard for den medgift, han havde fået, da han giftede sig med en rig købmandsdatter fra Viborg. I den forbindelse må han have ansat Christian Krarup som forpagter. Samme år blev der udskilt en jordlod fra Søndertang til en natmand.4 Dermed virker det som om, det er første gang der engageres en rakker til godset. Amtmand Lund havde samme år tydeliggjort, at det i Vestjylland var proprietærerne – dvs. godsejerne, som anviste rakkerne bopladser på udhederne. Det passer overens med mange af de kendte relationer mellem hovedgårde og natmandshuse. Ved
Lemvig var det godset Kabbel, som ansatte rakkeren, og ved Skive var det Estvadsgård. Det underbygges ligeledes ved, at det ofte var godsejeren og dennes familie, der stod fadder ved rakkernes barnedåb.5 Opgaven som Christian Krarup ønskede, at denne rakker skulle udføre, var at være “Skorstensfejer og Natmand og forrette alt deslige paa Søvig uden Betaling”.6 Manden som blev ansat til dette hed Jørgen Christensen. Han kan være den Jørgen, som blev født i Rønbjerg ved Skive i 1694, søn af natmand Christen Nielsen Natmand i Rønbjerg. Han blev i 1715 gift med Else Jørgensdatter i Estvad Kirke. I 1717 var de klar til at overtage et rakkerembede i Outrup. Grunden til at forpagteren Christian Krarup ønskede en rakker tilknyttet godset var formentlig, at godset havde store
Søviggaard.
Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg
169
Kort over stedet hvor de tre sogne mødes og hvor rakkeren byggede Kvembjerghus.
engarealer og dermed mulighed for stort kvæghold. Til opgaverne med at kastrere tyre til stude, flå selvdøde dyr fx på grund af kvægpest og lignende var det nødvendigt med en rakker – for disse opgaver fandt bønderne urene og uærlige. En effektiv drift at et kvæggods krævede derfor en rakker. Da kommandør Hans Kaas satte godset Dejbjerglund til salg, må Christian Krarup have følt sig klar til at påtage sig opgaven som godsejer. Hans grandonkel ved Viborg 170
Per Lunde Lauridsen
døde barnløs, og hans formue blev uddelt til blandt andre hans brors efterkommere. Via denne arv kunne Christian Krarup i 1724 købe et gods og blive proprietær. Samme år var Christian blevet gift med Constance Bygum af Viumgård, og de var nu sammen klar til stifte familie i Dejbjerg. Denne Christian Krarup anses som stamfaderen til hele Krarup slægten i Danmark. En efterslægt som har sat markante spor i Danmark og i Vestjylland – og helt til dagens politiske landskab. Den nye godsejer havde erhvervet sig et kvæggods ligesom Søviggaard, og fra optegnelser kan vi se, at Dejbjerglund gods i 1700-tallet havde et ganske stort dyrehold. Besætningens størrelse har vi ikke nogen direkte viden om, men omkring 1769 blev hoveriet for fæstebønder fastlagt, så bønderne var sikre i forholdet til deres herre. På dette tidspunkt berettedes det, at Dejbjerglund havde et høavl på engene, som resulterede i ca. 500 vognlæs.7 Når man sammenligner dette med de andre hovedgårde i Vestjylland, er det en meget stor produktion af hø. Dette viser, at Krarup havde intention om at drive et gods med en stor studeproduktion til salg via drivvejen til de nordtyske markeder. På det tidspunkt var Jens Nielsen stadig rakker i Dejbjerg, men Krarup havde nye planer. I 1725 bliver der etableret et nyt rakkersystem i området. Sognene Skjern, Stauning og Dejbjerg-Hanning går sammen om at ansætte en ny rakker ved navn Jørgen Christensen. Der bliver opført et rakkerhus præcist i sogneskellet mellem de tre sogne i området med stednavnet Kvembjerg.8 At det netop var denne Jørgen Christensen underbygges af anden mundtlig overlevering, som Laurids Korsholm berettede i 1800-tallet,9 om at Jørgen kom fra Outrup ved Varde. At det er en Jørgen Christensen som nævnes begge steder, at godsejeren er den samme, og at gamle Korsholm beretter det, gør det plausibelt, at det er samme rakker, der tales om. Christian Krarup må have været tilfreds med Jørgen Christensens indsats og sørgede derfor for at få ham med fra Outrup. I 1732 holdes der dåb over et af Jørgen Christensen Kvembjergs børn, og det er Christian
Krarup, som står fadder.10 Dette forhold kendes særligt de steder, hvor godsejer og rakker havde en form for relation. Sønnen Niels Jørgensen Kvembjerg bliver senere natmand i Bryndum ved Varde. Han har muligvis boet på kirkebolet i Forum.11 Ansættelsesforholdet blev udarbejde i en overenskomst – en form for kontrakt. I en bevaret fattigprotokol fra Skjern sogn fra 1742 står der skrevet at “Natmanden Jørgen Christensen nyder korn efter vedtægt, som i Stauning og Deiberg saa og i Schiern”.12 Hvad vedtægten mere præcist bestod i er derimod mere usikkert. De eneste informationer herom findes hos 1800-tallets mundtlige beretniger,
og det er med en vis usikkerhed, at disse vidner om rakkernes tidlige ansættelsesforhold. Ifølge beretningerne bestod arbejdsforholdene for rakkeren i, at gårdejerne betalte et årligt beløb for rakkerens tilstedeværelse mod en rimelig pris ved udførelse af enkeltarbejde. Akkordbetalingen for de konkrete opgaver, som han udførte for den enkelte bonde, kom ud over den kollektive aflønning. Dermed var bønderne sikret fast og ordentlig udførelse af de ønskede funktioner, samtidig med at fællesskabet ikke betalte for de større gårdes hyppigere brug af bestillingen. Ifølge Jens Pallesen Fløe var den årlige betaling fra hver af sognenes bønder til rakker Jørgen
Natmandens lod
Original 1-kort for Allerslev, Outrup sogn fra 1768. Natmandens lod er overstreget ved en senere opdatering. Omtrendt samme punkt er markeret på luftfoto.
Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg
171
Christensen Kvembjerg: 1 fjerdingskar rug samt 1 brød, 1 stykke kød, 2 lys og ½ pægl brændevin op til Jul. Laurids Korsholm nævnte ligesom Fløe og Simonsen, at rakkeren skulle have ¼ skæppe rug, hvilket er det samme som ét fjerdingskar, til jul samt en liden julegave. At hovedindtægten var korn underbygges af den tidligere nævnte fattigprotokol, og at beløbene med god sandsynlighed er korrekte for perioden omkring år 1800, støttes af Jens Jørgensen Kvembjergs søn Anders’ udtalelser i 1847, hvor han berettede til Bølling-Nr. Herreds politi, at hans fader fik ét fjerdingskar korn af hver mand i de tre sogne. Akkorden derudover var 12 skilling for at flå ét stort dyr, det vil nok sige heste og kvæg. Sammenligner man med lønningerne for en vestjysk arbejdsmand på egen kost i perioden 1740-1760, som om sommeren var 12-16 skilling og om vinteren 10-12 skilling pr. dag, så fik rakkeren, hvad der svarede til en normal dagsløn for arbejdet. 13 For at få en fornemmelse af, hvor stor den årlige indtægt var, har jeg undersøgt antallet af bøndergårde i de tre Epitafium over Christian Krarup og frue i Dejbjerg Kirke opsat i 1928 af en apoteker Krarup fra Holbæk.
Rakkerbænke i Dejbjerg Kirke.
172
Per Lunde Lauridsen
kirkesogne. Ud fra folketællingen i 1787 kan man udlede, hvor mange gårde der fandtes. Der blev nemlig differentieret mellem gårdmænd (gårdbeboere) og husmænd i folketællingerne for Dejbjerg og Skjern. Gennemgangen viste, at der i Dejbjerg var 32 gårde, Skjern 56 og Stauning 74 gårde. Det samlede antal var 162 gårdmænd. Den faste årlige indtægt ville ud fra disse forudsætninger blive omkring 700 liter korn, 162 stk. brød og kød, 324 lys og 81 pægl brændevin. For de penge skulle rakkerne udføre kastrering af deres kalve, lam og grise. Derudover kom akkorden. I 1700-tallet klarede rakkerne sig for det de blev betalt for arbejdet. Der er ikke noget, som indikerer, at de havde økonomiske problemer. Men der var store kulturelle og sociale adskillelser og forskelle mellem den almene
befolkning og rakkerfamilierne. I Dejbjerg kirke findes stadigvæk bevarede rakkerbænke, hvor den udstødte familie var henvist til at sidde. Det kendes fra flere kirker rundt i Danmark fx i Gørding og Darum kirker. Denne adskillelse har medvirket til, at rakkergruppen udviklede sin egen kultur med traditioner og et særligt sprog kaldet skøjersproget. Jørgen Christensen Kvembjerg fik tilnavnet Loddel. Det var været ganske kompliceret at finde ud af, hvad dette betød. Den jyske ordbog kunne ikke hjælpe, og at det på tysk betyder alfons giver ikke rigtig mening. Men en redaktør fra Ordbog over det danske sprog kom med en udlægning der kan give mening – nemlig at det kan betyde “vandring”. Det passer godt på rakkergruppen og har nok betydet, at Jørgen ikke helt kunne undvære at vandre rundt og føle friheden fjernt fra det omgivende samfund. Jørgen blev stamfaderen til Dejbjergrakkerne med tilnavnet Kvembjerg. Hans søn og sønnesøn fungerede som rakkere i området indtil starten af 1800-tallet, hvor behovet forsvandt. Hans oldebarn og tipoldebarn gik under Kvembjergnavnet, og Niels Kristian Kvembjerg Jensen boede i Rakkerhuset i Bjørnemosen bag Bundsbæk Mølle indtil 1930-erne, hvor betegnelsen “rakker” forsvandt i almindelig omtale, og en egentlig integration af gruppen i samfundet fandt sted. Per Lunde Lauridsen kan kontaktes på pll@levendehistorie.dk
Noter
1. Poul Bjerge: Christen Simonsens Historier. Aarbog for Dansk Kulturhistorie 1893; J.P. Fløe: Træk af Natmændenes Liv i Jylland. Samlinger til jydsk Historie og Topografi bd. 2. 1868-1869. 2. Rigsarkivet, Danske Kancelli, Indlæg til Jydske Tegnelser, F20, Sag nr. 40. 3. Sten Krarup: Hvem var forældre til Christian Krarup, Dejbjerglund? Upubliceret artikel 2011; Lise Lund: Var Hans Thomesen og Inger Hansdatter Krarup forældre til Christian Krarup? Personalhistorisk Tidsskrift 2007, nr. 1, s. 89-104. 4. H.K. Kristensen: Ovtrup Sogn i Vester Horne Herred. Varde 1933-1935, s. 332. 5. Jeppe Aakjær: Rakkerhuset i Vroue. Skivebogen bd. 13, 1921, s. 103. 6. Kristensen, s. 445. 7. Per Lunde Lauridsen: Rakkerne og Samfundet. Upubliceret speciale, Københavns Universitet 2005, s. 40, 44 og 50; Esbern Jespersen: Hoveri i Vestjylland. Hardsyssels Årbog 1944, s. 5-78. 8. Samme konstellation med et rakkerhus i sogneskel fandtes også ved landsbyen Forum i Ribe Amt. Karl Hansen: Rakkerhuset i Forum. Fra Ribe Amt 1923, s. 79-81. 9. Joh. Faurschou: Gamle Laurids Korsholm. Hardsyssels Årbog 1916, s. 71-75. 10. Skjern Kommunekontor: Protocoll over de Fattiges væsen udi Schiern Sogn fra Skt. Mickelsdag Anno 1742, Afd. IV. b. Nr. 1.; DejbjergHanning sogns kirkebog. 11. Historisk Atlas. 12. Skjern Kommunekontor: Protocoll over de Fattiges væsen udi Schiern Sogn fra Skt. Mickelsdag Anno 1742, Afd. IV. b. Nr. 1. 13. Fløe kan have tallet på rugen fra Christen Simonsen, men de andre informationer har Simonsen ikke med. Desuden beretter Simonsen at de mindre gårde betalte i byg, en mindre værdifuld kornsort. Faurschou, s. 73; 6/9 1847, LfN, Bølling-Nr. Herreds politiprotokol, B081.
Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg
173
Tirpitz under forandring Af Claus Kjeld Jensen
En længe næret drøm er ved at gå i opfyldelse i klitterne ved Blåvand. Her bygges lige nu et nyt museum, der i indhold og arkitektur skal kunne matche det fantastiske landskab og de ligeså fantastiske historier, det gemmer. Museumscenter Blåvand er arbejdstitlen på det nye museum, der er tegnet af BIG Bjarke Ingels Group, men hvad museet kommer til at hedde når det går løs, er et af de mange spørgsmål, der skal afklares, inden museet efter planen åbner i maj 2017. Mens denne årbog skrives, arbejdes der på højtryk både med byggeri og med udstillinger. Byggeriet styres af BIG sammen med det Varde-baserede ingeniørfirma Johannesen og Kalstrup og foretages i praksis af tolv forskellige firmaer. Sideløbende med byggeriet arbejdes der lige så intenst blandt museets medarbejdere med at skabe de udstillinger, der ikke bare skal fortælle alle historierne, men også gøre det så publikum, når de går ud i landskabet igen, vil set det på en helt ny måde og få øjnene op for de mange lag af historier derude. Lige nu arbejder cirka ti personer på museet med udstillingerne i samarbejde med det hollandske udstillingsfirma Tinker Imagineers. Det har heldigvis været muligt at holde Tirpitz-bunkeren åben for publikum både i sommeren 2015 og igen i 2016, så man kan komme tæt på byggepladsen og følge med på nærmeste hold. Og det er der rigtig mange, der benytter sig af. Selv i vintermånederne er der dagligt en jævn strøm af interesserede, der følger byggeriet fra klitterne rundt om byggepladsen. Og selvom man med stor utålmodighed glæder sig til museet står færdigt i 2017, har det også været fascinerende at følge byggeriet: fra det første 174
Claus Kjeld Jensen
spadestik i klitterne, over udgravning af den store byggegrube, støbning af fundamenter, rejsning af vægge og til nu, hvor det første tag skal støbes. Vi valgte derfor at lade vores dygtige dronefotograf i Arkæologi Vestjylland, Esben Schlosser Mauritsen, følge byggeriet med jævne mellemrum, for at vi med dronens majestætiske overblik kunne fastholde byggeriet i landskabet sammen med årstidernes skiften. Det er der kommet en stribe flotte billeder ud af, som sammen med enkelte mere jordbundne optagelser her skal fortælle historien om projektet, der lige nu er ved at blive realiseret. Både som en forsmag på hvad der venter os alle sammen derude. Og som en fastholdelse af en positiv og givende proces, hvor arkitekter, ingeniører, håndværkere, designere og museumsfolk i fællesskab skaber noget fantastisk.
Esben og dronen på arbejde. Her er det på en arkæologisk udgravning.
November 2014: Stort foto: Tirpitz-bunkeren i det vidtstrakte landskab med klitter, plantage og Vesterhavet i horisonten. Bunkeren ligger stort set, som den blev forladt i maj 1945. Dengang var den en byggeplads som en brik i et megalomant bygningsværk, der aldrig blev færdigt. I forgrunden af billedet ses den rampe, der blev lavet som fundament for den store traverskran, der skulle løfte kanonen på plads. Rampen blev bygget og kranen sat op. Men kanonrørene lå på Guldager Station, da krigen sluttede den 4. maj 1945. Glaskuplen på bunkerens top sidder, hvor kanontårnet med de to løb skulle have været, hvis bunkeren var blevet færdig. Den lille tilbygning til venstre for bunkeren er ankomstbygningen, som blev bygget, da bunkeren blev museum i 1990. Lille foto: Tirpitzbunkeren set fra sydøst med rampen i baggrunden og et langt kig op mod hede og plantage. Her ses, hvordan den lille ankomstbygning fra 1990 står på det oprindelige fundament til bunkerens østlige del, der aldrig
blev bygget. Det er også forklaringen på bunkerens meget plane østside, som adskiller sig fra de tre andre sider, der er afvalmede.
Tirpitz under forandring
175
Der graves et hul Den 16. december 2014: Første spadestik tages med stor symbolik i et godt samarbejde mellem fra venstre Henrik Tvarnø, direktør i A.P. Møller Fonden, Lisbet Rosendahl, formand for Varde Museums bestyrelse og Erik Buhl Nielsen, borgmester i Varde Kommune. I forbindelse med markeringen blev det fra alle sider fremhævet, at projektet her var et forbilledligt samarbejde mellem kommune, museum og fond, men også mellem bygherre og arkitekter. I hele processen fra den første idé blev undfanget på museet, har
176
Claus Kjeld Jensen
Varde Kommune været en særdeles positiv medspiller. Og A.P. Møller Fondens engagement i projektet har naturligvis været helt afgørende for gennemførelsen. Ikke alene på grund af det store, økonomiske bidrag til projektet men i lige så høj grad på den store erfaring fondens medarbejdere besidder i byggeprojekter som dette. Årsskiftet 2014/15: Ganske kort tid efter første spadestik, så der således ud. Som et knivskarpt snit i landskabet fremstod konturerne af byggegruben som hvidt sand mod de omkringliggende klitters bevoksning. Den lille tilbygning
mod øst er revet ned, og man er gået i gang med at skære en tunnel gennem det østlige betonfundament, hvor huset stod. I nederste venstre hjørne på billedet til venstre ses to skråtstillede plantekasser. Det er et forsøg på at få hjelme til at gro på tre forskellige typer net, så man kan finde den helt rigtige løsning, når landskabet skal reetableres, og der skal gro hjelme henover museets tag. På billedet til højre ses byggepladsen fra nord med Vesterhavet i horisonten.
Tirpitz under forandring
177
Byggeriet skrider fremad Forår 2015: Byggegruben er etableret. Cirka 40.000 m3 sand er kørt bort. Det meste opbevares i et depot lidt længere østpå ad Tane Hedevej, for at det kan køres tilbage, når landskabet skal reetableres. Det nye museums tag skal dækkes med sand og beplantes med de samme planter, som findes i det omgivende landskab. Oprindeligt var det planen, at hele byggegruben skulle afgrænses med spunsvægge, som det ses lige nord for bunkeren. Men for størsteparten af byggegruben valgtes at etablere en 45 graders hældning, der blev fastholdt med plastik, brædder
178
Claus Kjeld Jensen
og sandsække, som en væsentligt billigere løsning end spunsvæggene. Kun mod sydvest, hvor en lille bestand af markfirben havde deres levested, valgtes spunsvæggene for at gøre mindst muligt indgreb. Foruden de 40.000 m3 sand, er der også fjernet en del beton. Dels inde fra rampen, hvor der var en kraftig betonkonstruktion som støtte for traverskranen. Dels beskedne 200 m3 som et tværsnit gennem fundamentet på bunkerens østdel. På billedet ser man nu to åbninger i bunkernes østvæg: Dels oppe, hvor indgangen til bunkeren fra ankomstbygningen var fra 1990 til 2014, dels nede, hvor
udgangen fra bunkeren var i samme periode, og hvor indgangen fremover vil være. Bunkeren forbindes med det nye museum via en underjordisk tunnel, der går hen til denne indgang. Når der er skåret en tunnel hele vejen gennem betonfundamentet (hvor de ydre vægge var jernarmerede og op til fire meter tykke), skyldes det, at tunnelen føres helt igennem til parkeringspladsen mod syd og kommer til at fungere som vareindlevering. De to små gravemaskiner længst til venstre i billedet holder nede i udgravningen til tunnelens forlængelse mod syd.
Tirpitz under forandring
179
Udfordringer under vejs
Foto (begge firben): Mogens Espensen.
180
Claus Kjeld Jensen
Udover alle de små og store overraskelser, som ethvert byggeri byder på, og som et byggeri, der helt åbenlyst bryder med konventioner for, hvordan et hus skal bygges, er rigt på, har byggeriet i klitterne ved Tirpitz givet sine helt egne overraskelser og udfordringer. Den første kom allerede ved miljøscreeningen inden byggeriet gik i gang. Den lille æglæggende øgle, kaldet markfirben, som både er sjælden og fredet, havde åbenbart fundet de helt rigtige levebetingelser på rampen bag Tirpitz-bunkeren. Selv efter en grundig screening af området i en radius af 500 meter fra bunkeren, var der kun fundet markfirben ét sted: På rampens skråning mod sydvest. For at sikre bestandens overlevelse blev det derfor besluttet dels at lave et “markfirbensrefugium” oppe ved Tirpitz’ søsterbunker, cirka 400 meter mod nord, dels at friholde en del af rampens skråning mod sydvest for byggeri, så der også ville kunne leve firben her, mens byggeriet stod på. Efter etableringen af refugiet er der foretaget en indsamling af firben, der er flyttet hertil. Nu er det håbet, at der er firben, der overlever begge steder, og at de kan flytte tilbage på taget af det nye museum, når det åbner.
Den anden store udfordring var en stor bombe, der helt umotiveret dukkede op, da vi gravede sand væk. Ved nærmere undersøgelse viste den sig at være en britisk sømine beregnet til udlægning fra fly. Den har med andre ord aldrig været tiltænkt klitterne ved Tirpitz. Det bedste gæt er, at den er kommet fra et britisk mineudlægningsfly, der er blevet beskudt over Vestjylland, og har kastet sin last for at undgå nødlanding med minerne ombord. En sådan episode fandt faktisk sted i 1943, hvor et britisk mineudlægningsfly blev beskudt ved Blåvand og endte med at styrte i havet
ved Rømø. Måske er det dette fly, der kastede en del af sin last, før det faldt i havet? Historien om de mange fly med bomber og søminer er jo i øvrigt temaet for både Christian Ringskous artikel på side 86 i denne årbog og en stor udstilling på Ringkøbing Museum. Selvom “vores” sømine jo kunne opfattes som en spændende museumsgenstand, blev den alligevel bortsprængt af søværnets minørtjeneste på Kallesmærsk Hede. Og ved nærmere kig på det krater, sprængningen efterlod i sandet, var det nok en ganske klog beslutning…
Fotos: Forsvaret/Christian Gammeltoft.
Tirpitz under forandring
181
Juni 2015: Byggepladsen set fra sydvest. Fundamenterne er støbt, og væggene begynder at markere sig. Billedet er taget lige før bunkeren genåbner som udstillingssted. Der er støbt tag over den del af tunnelen, der skærer sig igennem bunkerfundamentet, ligesom tunnelrøret mod syd er etableret og tildækket med sand, mens tunnelen mellem bunker og museum endnu ikke er støbt. Den oprindelige
182
Claus Kjeld Jensen
ankomstbygnings funktioner er midlertidigt overtaget af den grå skurvogn ved bunkerens sydøsthjørne. Et byggepladshegn leder de besøgende hen over den nye tunnels tag til den øvre indgang i bunkeren, og et stillads ved bunkerens nordøstre hjørne gør det muligt for publikum at følge byggeriet på nærmeste hold.
Ultimo august 2015: De første gulve er støbt, og som skulpturer på række rejser sig armeringen til vestvæggens crosswalls. De rustrøde, økseformede konstruktioner i armeringsjern er solidt forankrede i fundamenterne, og de angiver formen på de støttevægge, der sammen med selve væggen skal bære tagets vægt.
Tirpitz under forandring
183
September 2015: Museet er åbent! Altså den gamle udstilling i bunkeren. Fra skurvognens gavldør kan man spadsere ad den nystøbte betonsti til indgangen i bunkeren eller bestige stilladset ved bunkerens hjørne, der alene er opstillet for publikums skyld. På billedet er tunnelen mellem bunker og museum støbt og tydelig, ligesom den første væg er støbt og forskallingen ved at blive fjernet. Den nystøbte beton blev behørigt beundret og aet. Den vestre væg var reelt det første helt færdige element i byggeriet: Den væg vil komme til at se præcis sådan ud i det færdige museum også.
184
Claus Kjeld Jensen
Modsatte side: Samme situation men lidt mere fra oven. Nu kan man ane de fire, rektangulære rum, hvoraf det nordvestre (øverst) er det tydeligste. På billedet ses tunnelen nederst til venstre og fire forskellige faser af rummenes tilblivelse. Nederst i billedet ses et rum, hvor gulvet et støbt, og man er i færd med at sætte armering op til støttevæggene. Til højre i billedet er alle støttevæggenes armering rejst. Til venstre i billedet er man i færd med at sætte forskallingsplader op omkring armeringen og øverst er væggene støbt, og forskallingen ved at blive fjernet.
Tirpitz under forandring
185
November 2015: Glade arkitekter pü besøg. Fotos: JydskeVestkysten/Christer Holte.
186
Claus Kjeld Jensen
Januar 2016: Understøttelse til forskalling af det første loft er ved at være plads. De 300-400 m2 store betonlofter kommer til at virke “svævende”, fordi de kun hviler på ydervæggene. Lofterne kommer til at veje mellem 720 og 1090 ton hver i sær og kræver en del understøtning i støbefasen. Det første tagdæk, der er gjort klar til støbning af på billedet, får en vægt på 950 ton. På dette tidspunkt er reetableringen af landskabet allerede godt i gang. Mod vest (til højre i billedet) lægger en gravemaskine sand mod
museets vestvæg, og mellem museum og bunker er der nu fyldt så meget sand på, at tunnelen stort set er skjult. På billedet ses den færdigstøbte østvæg med støttepillerne tydeligt. Her mangler nu kun den yderste væg, som bare skal holde sandet ude og skabe den “teknikgang”, hvor alle rør til el, vand, varme og ventilation kommer til at løbe. Det store runde hul i muren nederst i billedet er det sted, hvorigennem alle ventilationsrør for adgang til det fri.
Tirpitz under forandring
187
Januar 2016.
188
Claus Kjeld Jensen
Januar 2016.
Tirpitz under forandring
189
Januar 2016: Det store overblik, som dronen muliggør. Et sidste guddommeligt smugkig ned i det nye museum lige før forskallingspladerne lægges ud til støbning af det første tag. Når næste droneoptagelse finder sted, vil man ikke længere kunne kigge direkte ned i den del af museet, der ligger nederst i billedet her.
190
Claus Kjeld Jensen
Og sådan kommer det til at se ud i 2017, når museet er færdigt og landskabet reetableret. Vi glæder os til at tage imod gæster i udstillingen, som børn glæder sig til juleaften. Glæden over at være en del af projektets fremadskriden har vist sig at være langt større end vi havde drømt om. Og forhåbentlig har ovenstående givet en fornemmelse af den glæde.
Tirpitz under forandring
191
Broeng og Kærgård
To udgravninger af bopladser ved Ho Bugt Af Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
Landskabet ved bunden af Ho Bugt er præget af grusgravning. Nedlagte grusgrave henligger som menneskeskabte søer side om side med fungerende grusgrave. Nye råstofindvindinger startes fortsat op, mens gamle og tømte forekomster ligger tilbage som omskabte naturområder. To af de nye råstofområder skal snart tages i brug, og derfor har Arkæologi Vestjylland været i gang. Vi forventede fund af bopladser, da der tidligere er fremkommet flere på graveområder ved Ho Bugt. I første omgang gravede vi derfor lange søgegrøfter for at få afgrænset eventuelle fundområder. Grundigere udgravninger blev udført, hvor
der gemte sig stolpehuller og andre spor fra fortiden. Det kom til at dreje sig om den sydlige del af den nye grusgrav i Broeng.1 Godt en kilometer mod øst i et bakket landskab i Kjelst ligger den anden udgravning. Den er opkaldt efter nærliggende Billum Kærgård, og for nemheds skyld kalder vi den blot Kærgård.2 Her er første etape af et ret stort udgravningsområde nu afsluttet, mens resten bliver lavet i de kommende år, sådan at hele området kan tages i brug til indvinding. I det følgende fortæller vi nærmere om resultaterne af vores arbejde. Dronefoto fra prøvegravningen i Broeng, i baggrunden se marsken og Ho Bugt.
192
Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
Broeng På kanten mellem marskengene og den højere geest ligger bopladsområdet i Broeng. Her oppe på den sydvendte skråning har der været opført en større samling jernaldergårde. De første huse blev bygget for mere end 2.000 år siden, mens vi ikke har fundet spor af aktiviteter fra bronzealder eller ældre perioder af oldtiden. De ældste huse var ret små og spinkelt byggede. Bygningerne var rejst på en kompakt, stenet undergrund, der
0
må have voldt store problemer for jernalderbønderne, da man kun har haft træspader til rådighed, når der skulle graves huller til det bærende tømmer. Selvom kun få spor af indretningen af husene er bevarede, tror vi, at alle langhusene har været indrettet med bolig og stald. I en enkelt hustomt var dele af det stampede lergulv og rester af den brolagte stald stadig bevaret. Omkring flere af husene har man i sin tid gravet grøfter. De er altid anlagt i nogen afstand fra ydervæggenes forløb, hvorfor vi tror, at der på
100 m
Broeng på matrikelkort fra 1819. Dengang og også før lå der to gårde her, og det gør der stadig, markeret som hvide felter på kortet. Langs den gamle vej op til Oksbøl lå i middelalderen et par gårde (sort) og før dem mange jernalderhuse (grå). Det stiplede område er udgravningsområdet.
Broeng og Kærgård – To udgravninger af bopladser ved Ho Bugt
193
den mellemliggende plads har været stablet tørvevægge op omkring mange, hvis ikke alle bygninger. Med et åbent ildsted, tag af rør og hø og halm i stalden skete det ofte, at et hus brændte. Det er også sket i Broeng. Arkæologisk set er sådan et hus spændende. Det forkullede materiale, der kan findes i en brandtomt, er meget velegnet til at give os indblik i de anvendte byggematerialer og i, hvad der er foregået ved ildstedet og i de andre rum i bygningen. Under mikroskop kan de forkullede rester af
korn, frø og trækul undersøges og bestemmes nærmere. I andre tilfælde er der sket det ulykkelige, at dyr og mennesker er brændt inde. I en stald ved Nørre Tranders i Nordjylland blev der fundet rester af mindst 19 dyr og fem mennesker. De kan være omkommet i forsøg på at redde dyrene fra flammerne.3 Fortidens tragedie giver viden om sammensætningen af jernalderens husdyrhold og om, hvor dyrene havde deres pladser i stalden. Sådan må virkeligheden også have været i Broeng.
En af de nedgravede hyttetomter. Den indvæltede tørvevæg i vestgavlen ses som en trekantet, grå flade med flere mørke bånd. Det er vækstlagene i de enkelte tørv. Bygningens gulvlag ligger dybere nede.
194
Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
De sidste jernalderhuse i Broeng er opført i den romerske jernalder. Nu er staldene blevet længere med plads til flere dyreenheder. En anden nyhed er, at der nu bliver bygget nedgravede værkstedshytter. Det er en byggeskik, der har sine rødder længere mod syd, og som nu introduceres for første gang her i området. Arkæologerne kalder dem grubehuse. Det er simple bygninger, hvor et teltformet tag har været båret af to stolper, én i hver ende af gulvfladen. Langt op i tid anvendtes samme bygningsform som såkaldte spændhuse og esehuse eller esehytter. Sidstnævnte svarer til de små bygninger med tørvevægge, der nu kan ses i det genskabte fiskerlejemiljø ved Nymindegab. Der er udgravet fem grubehuse i Broeng. De har været brugt til forskellige typer af håndværk og måske også som beboelse. I gulvlagene er der fundet redskaber til tekstilfremstilling. Det drejer sig om tenvægte til brug ved spinding med håndten, og vævevægte, som skulle holde trendtråden i væven udspændt. Vi kan se, at grubehusene lige som langhusene er blevet holdt ved lige og repareret. Et af grubehusene er til sidst blevet repareret uden brug af tagstolper og i stedet er der stablet tørv op til at bære taget. Da bygningen blev opgivet, væltede tørvevæggene ind i bygningens rum. Udgravningsområdet i Broeng blev igen bebygget i 11-1200-tallet, da Ål kirke blev opført. Der er udgravet to ældre gårde længst nede ad skråningen mod den nutidige bebyggelse. Da den sydligste af disse gårde blev nedlagt, blev byggegrunden jævnet og pløjet. Disse pløjespor var stadig fint bevarede. Længere oppe på fladen var der spor af to andre gårde, der har stået her gennem noget længere tid, nok det meste af middelalderen. Nye bygninger er således flere gange blevet opført på de gamle byggegrunde, hvilket har gjort udredningen af hver grundplan til en udfordring for arkæologerne. Byggeskikken var, at der i hver gård blev opført en bygning, anvendt til boligformål. Disse hovedbygninger har været 16-18 m lange, hvilket er meget almindeligt for tidens gårde. De ældre hovedbygninger havde krumme vægforløb som i vikingetidens
Tenvægte fra gulvlag i grubehus.
byggeskik, mens de yngre havde rette vægge. Gårdene ser ud til at have været omgivet af grøfter som skelmarkering. Grøfterne var fysiske markeringer, der skulle afgrænse middelalderbøndernes gårdspladser. I hver gård tror vi, at der også har stået stalde og lader, selv om vi kun har fundet få bevarede spor af disse. Forklaringen kan være, at der blev bygget med tørvevægge og i mindre grad med jordgravede stolper. Vi fandt mange skelgrøfter i forbindelse med gårdene langs vestsiden af den nuværende vej til Broeng. I dette område fandt vi også hjulspor, hvilket viser, at der allerede dengang var vej ned til overfartsstedet i Broeng. Herfra lod det sig normalt ved lavvande gøre at køre over til Marbæk. Kærgård Udgravningsområdet ved Kærgård ligger lidt mere tilbagetrukket fra marsken og hedder på gamle kort fra omkring år 1800 “Nørre Hedeland” og “Sønder Hedeland”. Her var der altså hede for et par hundrede år siden. Alligevel ved vi nu, at der før da har stået jernaldergårde her. De første af disse blev bygget for op mod 2.500 år siden. Bygningerne er 10-12 m lange med den kendte opdeling
Broeng og Kærgård – To udgravninger af bopladser ved Ho Bugt
195
i bolig og stald med fine spor af båseskillerum. Gennem de følgende århundreder har der stået nogle enkelte gårde her, og fremme i den romerske jernalder er der kommet velstand med meget store huse, op til 24 m lange og stadig indrettet med bolig og stald. I stalden har der i det største hus, når dyrene ellers var inde, været plads til ikke mindre end 28 dyr. Ligesom ovre i Broeng opføres der også
0
her i Kærgård vævehytter på denne tid. I tomterne af de to, der er fundet, fandt vi forskelligt affald, blandt andet mange knogler af husdyr. Når knoglerne bliver undersøgt nærmere af eksperter, kan vi få et indblik i, hvad man fortærede på gårdene her ved Ho Bugt. Vi gætter allerede nu på, at der nok står okse og kalv samt får og lam på menuen. Derimod har vi ikke fundet spor af fiskeknogler, men det
100 m
Kærgård med hele udgravningsfeltet stående åbent. Spor af stolpehuller efter hustomternes fundamenter er vist med sort streg. Kistegravene i nederste venstre hjørne er markeret med hvid farve og brandgravene mod nord er indrammet med hvide cirkler. Søgegrøfterne fra forundersøgelsen ses også som lyse, parallelle striber i den grønne mark mellem udgravningsfelterne. Ortofoto forår 2015.
196
Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
kan skyldes dårlige bevaringsforhold, og det skulle undre, hvis ikke flyndere og andre fisk ikke blev fanget på bestemte årstider. Vi har kigget efter nedsynk til fiskegarn uden at finde nogen. De kendes ellers i flere tilfælde fra jernalderbopladser langs Vestkysten. Ved Kærgård er der fremkommet ni brandgrave spredt ved gårdene i den nordlige del af undersøgelsesområdet samt to rækker med i alt syv kistegrave med ubrændte lig mod syd. Brandgravene er omkring 2.000 år gamle, mens kistegravene er lidt yngre, fra den tidligste del af vor tidsregning. Lerkarrene fra flere af brandgravene er hjemtaget i hel tilstand, og derfor kender vi ikke indhold af gravgaver endnu. I nogle kistegrave kunne vi se, at de anvendte egeplanker i gravrummets sider og låg var forkullede i overfladen, som om de var blevet “renset” inden anvendelsen. Vi tror, at den bevidste brug af ild er en del af gravritualet, og brug af ild var i endnu højere grad en del af gravritualet i den foregående tid, hvor de døde blev brændt på ligbålet.
Brandgrav i en særlig fin udgave, hvor der foruden lerkarret med de brændte rester af den døde er medgivet to små bægre.
Kistegrav med tydelige spor af en kiste, der har været bygget af planker med forkullede overflader. Kun svage spor af den begravede person kan spores. Liget har ligget på siden med hovedet ved lerkarrene og med ansigtet vendt væk fra disse. De hvide mærkesedler er til brug for fotodokumentation.
Broeng og Kærgård – To udgravninger af bopladser ved Ho Bugt
197
Til sammen rummer brandgravene og kistegravene i Kærgård kun nogle få generationers dødsfald, og næppe alle. Dertil er antallet af fundne grave for lille. Men måske er nogle af beboerne blevet begravet på skråningerne længere mod vest. Her stødte vi ved prøvegravningen på en samling brandgrave, også omkring 2.000 år gamle. En træfattig egn med rige enge Jernaldergårdene i Broeng og i Kærgård har stået her gennem et mere end 500-årigt forløb af jernalderen fordelt med nogle århundrede på begge sider af vor tidsregnings begyndelse. Når vi tager i betragtning, at et jernalderhus næppe holder mere end én generation, står der nok kun nogle få gårde på samme tid hvert sted. Dermed får vi med de to nye udgravninger et fint indblik i, hvad landskabet kunne bære med det landbrug, der blev drevet i jernalderen. Vi må også sige, at der åbenbart foregik flytninger eller måske endda opstod kriser. Men Oksbøl og Kjelstområderne affolkes ikke. Det ved vi, fordi der foreligger mange bopladsfund fra jernalder, vikingetid, middelalder, sikkert endda med fortsat bebyggelse frem til nutiden.4 Fælles for disse fund er dog, at de ligger længere tilbage fra Ho Bugt. Hvis dette er rigtigt set, må vi sige, at vi endnu ikke kender den præcise årsag. På mange måder er husene ens jernalderen igennem. Kigger man nærmere på deres grundplaner, vil der alligevel være forskelle at spore fra århundrede til århundrede og fra egn til egn. Jernaldermenneskene har tilpasset sig den natur, de boede i, og der kan være stor forskel på hvilke byggematerialer, der var til rådighed. Disse forhold har på forskellig vis sat sig spor i husenes opbygning. Ved at kigge nærmere på grundplanerne fra Broeng og Kærgård, kan vi pege på en række bemærkelsesværdige fællestræk mellem de to. Træk som vi ikke umiddelbart genkender fra den byggeskik, der ellers kendetegner Syd- og Vestjylland. En af de markante forskelle er det anvendte byggemateriale. Flere steder har vi fundet spor efter ganske tynde 198
Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
stolper, nærmest blot tykke grene. Det fortæller os, at der sandsynligvis har været mangel på egnet bygningstømmer på denne egn. Vi har flere eksempler på, at man langs Vestkysten i jernalderen måtte bruge de materialer, der var for hånden. Ved Bjerre i Thy har man udgravet en bronzealderhustomt med bevarede rester af tagstolperne. Der var brugt fyr, el og pil, træsorter som ikke egner sig synderligt godt til husbyggeri. I et af husene var stolpen tilmed af lærketræ, som må være drivtømmer helt fra Sibirien. Analyser af pollen fra træer og planter i moser fra området viser, at landskabet omkring Bjerre var særdeles træfattigt i denne periode.5 Lidt længere nede ad Vestkysten i Nørre Fjand har man i jernalderen måttet bruge selv en hvalkæbe som tagbærende stolpe i et hus.6 Stolpestørrelserne i Kærgård har vi kunnet måle i en brandtomt, hvor sporene står tydeligt tilbage i stolpehullerne. Der er en overdrivelse at kalde tømmeret for stolper, da diameteren er under 10 cm. På denne baggrund er det bemærkelsesværdigt, at det alligevel har ladet sig gøre at skaffe træ i store dimensioner. Det har vi set i de planker, der er skaffet til brug for opbygning af kistegravene. Et nyttigt byggemateriale i jernalderen er tørv i form af græstørv, ikke mosetørv. Langs den jyske vestkyst og i Thy var husene således omsat med tørv langs med ydervæggene. I resten af landet var det mere normalt at bruge fletværk og lerklining som ydervægge. Sådan har væggene sikkert også været opbygget i Broeng og Kærgård. Men der er detaljer, der får os til at tro, at der var suppleret med tørv omkring bygningerne. Herpå tyder, at der ofte ud for de normale dørstolper i ydervæggene ses endnu et sæt stolpehuller ca. 1 meter længere ude. Vi tror, at de markerer adgangen gennem tørvemurene, der førte ind i bygningerne. Tørv kan i det hele taget have været et langt mere anvendt byggemateriale end vi forestiller os.7 Tørv har haft en god isolerende effekt, der i nogen grad kunne sikre beboerne imod træk og kulde. Tørvene har også en anden værdi, da de kan blandes op med gødning og bruges til at gøde markerne med.
Brug af tørvevægge som i Broeng og Kærgård er fortsat frem i nyere tid. Esehytterne med deres tørvevægge ved Nymindegab er her fastholdt på Laurids Tuxens maleri fra 1879.
Vi forestiller os også, at tørv kan have været brugt til at afgrænse gårdens område, når der ikke var træ nok til rådighed. Formodet brug af tørvediger kan forklare, hvorfor vi ikke har fundet spor af stolpehegn om gårdene, hvilket er det normale længere væk fra kysten. Når nu meget tyder på, at det ikke var optimalt at bygge her i fortiden, så har der været andet, der var af større betydning. Vi tror, at det var engene ud til Ho Bugt, der fik
jernalderfolk til at bosætte sig her. Her kunne der holdes kreaturer det meste af året.8 Kornavlen er foregået i små marker oppe på det højere land, uden at vi dog lige her i Broeng og Kærgård har fundet spor af disse marker inden for udgravningsområderne. Dyrene og deres gødning har holdt kornavlen i gang. Uanset hvordan det foregik i praksis i jernalderen, er det stort set de samme livsvilkår, som landbruget her har haft i nyere tid. Det er engene, der
Broeng og Kærgård – To udgravninger af bopladser ved Ho Bugt
199
er “agers moder”. De to udgravninger har været med til at give os indsigt i fortiden ved Ho Bugt. Vi oplever stadig jernalderbondens måde at bruge landskabet på, når vi ser kreaturerne, der græsser i marsken. Karen Bjelke Fisker kontaktes på kbf@arkvest.dk Torben Egeberg kan kontaktes på te@arkvest.dk Noter
1. VAM 1743 Broeng. I udgravningen deltog museumsinspektør Jens G. Lauridsen, arkæolog Sara Gjerlevsen, museumsinspektør Torben Egeberg, museumsinspektør Esben Schlosser Mauritsen, udgravningstekniker Søren L. Christensen, udgravningstekniker Attilio Dona og daglig leder, museumsinspektør Karen Bjelke Fisker. Lodsejer og maskinfører Poul Andersen, Dan-Grit A/S. Arkæologi Vestjylland takker for det gode samarbejde. 2. VAM 1849 Kærgård. I udgravningen deltog museumsinspektør Jens G. Lauridsen, udgravningstekniker Attilio Dona, udgravningstekniker Søren L. Christensen, arkæolog Sara Gjerlevsen, museumsinspektør Poul Krogh Jørgensen, museumsinspektør Esben Schlosser Mauritsen, arkæologerne Malene Aagren Nielsen, Malene Byø, Katrine
Moberg Riis og Jesper Brodal og daglig leder, museumsinspektør Torben Egeberg. Desuden har et hold elever fra Konservatorskolen, København medvirket sammen med konservator Annemette Bruselius Scharff og lektor Jane Richter som del af en uddannelsesgravning. Gravemaskinen blev ført af Carsten Termansen fra firmaet Ho Bugt Sand & Grus A/S. Lodsejer Johannes Nielsen. Arkæologi Vestjylland takker også her for det gode samarbejde. 3. Jens N. Nielsen: Flammernes bytte. Skalk 2002: 6, s. 5-10. 4. Niels Algreen Møller: Dynamiske bebyggelser. Vestjylland i ældre jernalder. Upubliceret Ph.d.-afhandling. Det humanistiske fakultet. Københavns Universitet 2013. 5. Jens-Henrik Bech: Et bronzealderlandskab ved Bjerre i Nordthy. Om arkæologiske udgravninger forud for en planlagt motorbane. MIV, Museerne i Viborg amt, Nr. 16 (1991), s. 41-48. 6. Gudmund Hatt: Nørre Fjand. An early iron-age village site in west Jutland. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter, Bind 2, Nr. 2. København 1957. 7. Peter Hambro Mikkelsen & Claus Kjeld Jensen: Skonager, den førromerske bebyggelse. Mark og Montre 1996, s. 43-47. Se også AnneLouise Haack-Olesen: Af Tørvehusets Saga. Skalk 2005:4, s. 20-27. 8. Niels Algreen Møller: På kanten af marsken. opdatering 2011, s. 199-208.
Arbejdsbilleder fra udgravningerne. I Broeng førte lodsejer Poul Andersen selv maskinen ved arkæologernes afgravning, mens lodsejer Johannes Nielsen ofte kom på besøg for at følge med i, hvad der gemte sig på hans jord.
200
Karen Bjelke Fisker & Torben Egeberg
Modeshow i Nymindegab
– lidt om jernalderkvinder og frivilligt engagement Af Tine Lorange, med bidrag af Marianne Voel Jensen
Den røde løber er rullet ud. Solen skinner fra en skyfri himmel. Publikum er mødt talstærkt op til dagens store begivenhed, og summer rundt på plænen og kigger nysgerrigt på de mange spændende boder, der er stillet op rundt omkring. Nogle skeler lidt utålmodigt til uret mens de af til kigger op mod døren. Kommer de mon ikke snart? Back-stage er modellerne ved at få sat hår, og der er næsten lige så mange assistenter som modeller, for det er svært at komme i tøjet selv. Man skal have hjælp. Der er
Der er travlhed back-stage inden modellerne skal på catwalk’en.
nerver på, for det er en helt særlig kollektion, der i dag skal vises på catwalk’en, og intet må gå galt. Nej, vi er ikke til Modeuge i København, men til jernalderkvindetræf i Nymindegab. Det er en længe ventet kollektion, der har været næsten fem år undervejs, der skal vises frem i dag. Den kommer ikke fra Paris eller Milano, men fra den gode jydske muld, stærkt inspireret af de modestrømninger, der gjorde sig gældende i Rom for 2.000 år siden, på Kejser Augustus’ tid. Forud for dagens begivenhed ligger nemlig hundredevis af arbejdstimer; langt de fleste ydet af ganske frivillige hænder. 1 Siden 2011 har de tre museer Museum Midtjylland, Museum Silkeborg og Museet for Varde By og Omegn arbejdet på at genskabe tre kvindedragter fra jernalderen ud fra arkæologiske fund. Mere end 30 frivillige har i årenes løb ydet en kæmpe indsats for at skabe alle de forskellige dele, der indgår i jernalderkvindernes dragter. Først og fremmest er der blevet vævet, for der går meget stof til tre gange tre dragter. Hvert museum skulle nemlig ende med at have én af hver. Men der er også blevet garvet fåreskind, for én af dragterne har nemlig en flot skindkappe, der også skulle rekonstrueres helt fra bunden. Skindene er blevet doneret af venlige fåreavlere, og de frivillige har herefter lagt kræfter i at fedtgarve dem – en proces der kræver en del råstyrke, for fedtet skal bankes ind i skindene. Og det er efter de er blevet saltet og vasket. Til sidst er de blevet klippet i småstykker for endelig at blive syet sammen igen til tre flotte og meget varme kapper.
Modeshow i Nymindegab – lidt om jernalderkvinder og frivilligt engagement
201
Somme tider er det de mindste ting, der kræver det største arbejde. Det har også været tilfældet med dele af de tre jernalderdragter. Her er det nemlig de flotte brikvævede bånd, som pynter alle tre kjoler, der har slugt flest timer. Men hvor er de også blevet smukke. Det er som bekendt detaljerne, der kendetegner de bedste kollektioner; det er jernaldermoden et strålende eksempel på. For at fuldende det helt rigtige look, skal der naturligvis også de helt rigtige accessoires til. Her taler vi de dragtnåle, der skal holde tøjet på plads, fremstillet af ægte slåentorne og hvalbarte, for slet ikke at nævne fibler af sølv og bronze.
Der er også fremstillet smykker af rav, og for at fuldende looket naturligvis sko skåret ud af læder og holdt sammen med snører. Og nu kommer de endelig! Øjeblikket vi har ventet på i fem år. En for en træder modellerne ud på den røde løber, og der går et sus gennem publikum. For hvor er de flotte vores dragter. Og sikke nogle farver! Tænk at de i jernalderen formåede at fremstille så klar en blå og så dyb en rød. Først på catwalk’en kommer de tre Ellingpiger. Disse dragter er fremstillet på baggrund af et mosefund gjort ved Bjældskovdal ved Silkeborg i 1938. Ellingpigen har
Jernalderkvinder og frivillige på Nymindegab Museum “Og det skete i de dage, da kejser Augustus udstedte den befaling, at alverden skulle skrives i mandtal”. Tine Lorange citerede Bibelen, da hun speakede til catwalk’en lørdag den 29. august 2015 på Nymindegab Museum. Anledningen var fremvisning af nye rekonstruktioner af dragter fra jernalderen. På Augustus’ tid var det danske land ikke en del af “alverden”, dvs. Romerriget. Folket var frit, og kvinderne skabte de smukkeste klæder. Flere af datidens dragter blev bevaret i vore sure jorde gennem 2.000 år, indtil tre af dem blev fundet ved Elling, Hammerum og Lønnehede. Det gode vejr tillod, at museets gæster, ansatte og frivillige kunne arbejde og hygge sig udendørs med plantefarvning, filtning, hækling, strikning, slyngning og vævning med brikker og på oprette/vandrette væve. I formødrenes tradition... Jernalderdragterne var blevet genskabt af frivillige ved museerne i Nymindegab, Herning og Silkeborg. Gennem mere end tre år. De frivilliges indsats i museernes formidling af kulturarven får mere og mere fokus. Tine Lorange er koordinator for os frivillige, og vi får diverse tilbud om kurser. Med stor glæde har jeg deltaget
202
Tine Lorange
i flere begivenheder, bl.a. hårflettedag på Textilforum i Herning omkring jernalderkvinderne. Her så jeg de fantastiske klædefund, de imponerende og indviklede hårfund og selve museet. Desuden mødte jeg frivillige og eksperter fra andre museer. Dragternes borter inspirerede mig til at lære brikvævning. Jernalderforedrag på Nymindegab Museum. Om aftenen den 20. august fortalte Tine om jernalderen. Vi begyndte i udstillingen, hvor vi fik indkredset jernalderen og med afsæt i Lønnehedepigen fik fortalt om arkæologi og forskning. Derefter gennemgik hun fundene ved Elling og Hammerum med PC-dias. Jeg følte mig godt klædt på til jernalder-modeshowet. På Nymindegab Museum mødes vi frivillige hver torsdag i sæsonen og “levendegør” Tømrer Larsens mølle, hus og have; vi finder på aktiviteter, der er en del af stedets kulturhistorie: gafprams-bygning, uldarbejde, natur/have-til-bord-mad m.m.m. På de særlige temadage gør vi lidt ekstra ud af vore indsatser, og for mig er det en stor glæde at være en del af Nymindegab-ånden. Marianne Voel Jensen, Frivillig på Nym. Mus.
Modeller på catwalk’en. Forrest ses tre Ellingpiger og bagerst tre Lønnepiger. I baggrunden står væven op af møllens væg, og der er gjort klar til plantefarvning ved bordet. En stor kurv med uld, står klar til, at publikum kan prøve at karte og spinde.
muligvis kendt Tollundmanden, for de er fundet blot 80 m fra hinanden og er begge blevet ofret i mosen ca. 280 f.Kr. Ellingpigen blev fundet med blot et vævet bælte om livet og en skindkappe svøbt om kroppen. Af hensyn til modellerne på catwalk’en i dag, har vi valgt at rekonstruere hendes dragt med en kjole af hør, for teoretisk set kunne hun godt have haft en sådan en på. Den kunne også have været lavet af brændenælde, men ingen af de to materialer ville være bevaret i den sure mose. Ellingpigen havde meget langt, kunstfærdigt flettet hår. Til daglig er hun at finde i udstillingen på Museum Silkeborg.
De næste på løberen er de tre Hammerumpiger. Dragterne her er rekonstrueret ud fra et gravfund, gjort cirka fem kilometer øst for Herning i 1993. Hammerumpigens grav var særdeles velbevaret, og ud over hendes rød- og hvidstribede kjole og snehvide sjal, var også hendes frisure bevaret. Det er ganske tydeligt, at hendes kjole er stærkt inspireret af den romerske peplos, men også frisuren bærer træk, som kan ses på samtidige romerske portrætter. Særligt er der en del ligheder med den, på den tid, populære kejserinde Faustina den Yngre, der var gift med Marcus Aurelius, som regerede i årene 161-180 e.Kr.
Modeshow i Nymindegab – lidt om jernalderkvinder og frivilligt engagement
203
Gæsterne prøver kjolerne på. De har også fået sat håret i jernalderfrisure.
Hammerumpigens grav er udstillet på Textilforum i Herning (Museum Midtjylland). De sidste modeller i dagens opvisning er vores helt egne Lønnepiger. Lønnepigen hører jo til på Nymindegab Museum, fordi hun er fundet lige i nærheden, på Lønnehede. Lønnepigen blev udgravet i 1969, og var det første danske gravfund fra jernalderen med bevarede tekstiler. Hendes dragt er allerede rekonstrueret et utal af gange og findes rundt om på museer i hele landet. Vi har derfor haft en del erfaring at trække på i forbindelse med fremstillingen af de blå peplos med røde kantebånd, nederdelene med brede brikvævede bånd, de rød- og blåternede sjaler og de rød- og hvidstribede hovedtørklæder. Til Lønnepigens dragt hører også fibler af sølv og bronze. De ni piger går turen op og ned af catwalk’en et par gange. Publikum er begejstrede og ivrige efter selv at prøve 204
Tine Lorange
kjolerne og få håret sat i en af de kunstfærdige frisurer. De vil også gerne vide noget mere om processen fra uld til klæde, høre om hvordan man plantefarver garn, og selv prøve at brikvæve et flot bånd. Og i dag kan alt lade sig gøre. Modellerne modtager de sidste bifald, og skynder sig ud til de mange stande, hvor de kan få sig en snak med publikum. For flere af modellerne er de selvsamme frivillige, som vælger at bruge en del af deres fritid på at berige museumsoplevelsen for vores publikum på Nymindegab Museum. Det er dygtige mennesker, der synes aldrig at løbe tør for energi eller gode idéer. Det er ildsjæle, der interesserer sig levende for historien, og med deres iver og entusiasme gør historien levende for vores publikum. Uden de mange frivillige kunne det aldrig lade sig gøre at lade tre jernalderkvinder møde hinanden “live” til modeshow i Nymindegab. Resten af dagen er der en summen af aktivitet, og det varer ikke længe inden alle små piger har fletninger i håret – præcis som Hammerumpigen. Dagen er markeringen og fejringen af afslutningen på et langvarigt projekt, men det slutter selvfølgelig ikke her. Nu hvor dragterne er færdige kommer de til at indgå i udstillingerne på de tre museer og får forhåbentlig et langt liv her. Og hvem ved, måske kan de tre jernalderkvinder mødes igen en gang imellem og lufte kjolerne. Tine Lorange kan kontaktes på tbl@vardemuseum.dk Noter
1. Ud over de tre museumsinspektører, Tinna Møbjerg fra Museum Midtjylland, der også har været leder af projektet, Karen Margrethe Boe fra Museum Silkeborg samt undertegnede, har der også været flere eksperter tilknyttet: Ulla Mannering fra CTR, Københavns Universitet, Lise Ræder Knudsen fra Konserveringscentret i Vejle og Ida Demant fra Sagnlandet Lejre. I et sideløbende projekt er der også blevet udviklet skolemateriale til 4., 5. og 6. klasse. Her er der lavet et jernalderspil og oplæg til forskellige work-shops, der relaterer sig til jernalderen og kejser Augustus’ tid. Her er det Stina Troldtoft Andresen og Anja Høegh fra Museet for Varde By og Omegn, der har været de drivende kræfter. Projekterne er støttet af Kulturstyrelsen, Egetæpper og Kresten Høys Fond.
Årets udgravninger Af arkæologerne i ArkVest
I det følgende beskrives kort de udgravninger og undersøgelser, Arkæologi Vestjylland har foretaget i 2015. De er listet i kronologisk rækkefølge i de arkæologiske hovedperioder: stenalder (12.500-1700 f.Kr.), bronzealder (1700-500 f.Kr.), jernalder (500 f.Kr.-750 e.Kr.), vikingetid (750-1050) samt middelalder og nyere tid (tiden efter 1050). På mange udgravninger er der gjort fund fra flere perioder, og her beskrives undersøgelsen i den periode, hvorfra de fleste eller væsentligste fund stammer. Indledningsvis findes en kort beskrivelse af tracégravninger og til slut en oversigt over de forundersøgelser, hvor der ikke blev gjort nævneværdige fund af kulturhistorisk interesse.
Tracéeudgravninger Horns Rev 3 ARV 56 I 2015 begyndte anlægsarbejdet i forbindelse med det jordkabel, som skal føre elektricitet fra den kommende havvindmøllepark Horns Rev 3 til transformatorstationen i Endrup. Ca. 50 km af ledningstracéet ligger i ArkVests ansvarsområde. Den arkivalske kontrol forud for anlægsarbejdet, havde vist ni områder (hotspots), hvor chancerne for at støde på fortidsminder var særligt gode. Disse blev forundersøgt. Endvidere fulgte én eller to arkæologer en gravemaskine som fjernede mulden i en 3-4 meter bred grøft langs hele
Afgravning af muldlaget i forbindelse med Horns Rev 3-ledningen. Her på et af hotspot-områderne, hvor søgegrøften udvides fra ca. 4 til 7 m.
Årets udgravninger
205
Bavnhøj blev en ny bebyggelse fra ældre romersk jernalder dokumenteret, og endelig kunne en hustomt fra førromersk jernalder dokumenteres ved Dyreby. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Biogastracé Gundesbølvej – Tarm ARV 46 Følgning og gennemførelse af mindre undersøgelser, areal 16.000 m2, fordelt på en 13 km lang strækning. Der fremkom en kogestensgrube og hjulspor i flere faser. Lange strækninger var desværre dybdepløjet med stor hedeplov. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. Karen Fisker beskriver trelleborghuset ved Skonager. Som projektleder for Horns Rev 3 styrede hun mest slagets gang fra skrivebordet, så i 2015 var det ikke så ofte hun fik tid til at grave.
strækningen, denne blev udvidet, når der dukkede fortidsminder op. Feltarbejdet tog godt et halvt år og strakte sig fra april til oktober. Resultatet af de mange større eller mindre undersøgelser beskrives herunder. Se ogsåartiklen af Karen Bjelke Fisker side 78 her i opdatering 2015. Undersøgelsen var finasieret af Energinet.dk, der på alle måder i hele forløbet var en god samarbejdspartner. Udgravningsleder: Karen Bjelke Fisker. Vestbanen ARV 58 I forbindelse med lukning af en række mindre overskæringer på Vestbanen blev det nødvendigt at etablere en række nye adgangsveje til både marker, gårde og huse. Ved anlæg af nye veje overvågede ArkVest anlægsarbejdet, og der blev registreret en række nye lokaliteter. En ny lokalitet med en relativt velbevaret hustomt, formentlig fra romersk jernalder, blev dokumenteret ved Hyllerslev. Ved Janderup lokaliseredes en ny brandgravplads, og en urne og en brandgrav blev optaget. Ved 206
Arkæologerne i ArkVest
Tistrup-Hodde cykelsti, Etape 1 ARV 125 Overvågning i forbindelse med anlæggelse af cykelsti mellem Tistrup og Hodde. På den første del nærmest Tistrup blev der ikke gjort fund af kulturhistorisk interesse. Undersøgelsen fortsætter i 2016. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen.
ARV 58. Urne med brændte ben fra jernalderen, fundet ved Hyllerslev mellem Varde og Janderup.
Transportledningstracé Skårupvej ARV 63 I forbindelse med etablering af en større vandledning har ArkVest fulgt anlægsarbejde fra Rækker Mølle til Skjern. Ved Skårupvej øst for Hanning fandtes et dårligt bevaret hulbælte fra førromersk jernalder. Lige nord for Rækker Møllevej, vest for Rækker Mølle, fandt vi en større mængde stolpehuller, som dog desværre ikke kunne tolkes sikkert, men utvivlsomt er en del af en større bebyggelse, muligvis med relation til hulbæltet nord for. Vest for Bølling fandtes et større kompleks af lertagningsgruber, som ikke kunne dateres med sikkerhed. Lidt længere mod syd, også vest for Bølling, kom undersøgelsens vigtigste resultat i form af en meget velbevaret gård fra germansk jernalder. Der kunne dokumenteres hovedhuse, hegn og en økonomibygning – alt sammen fra samme gårdsenhed. Herudover blev der dokumenteret et hegnsforløb ved et vådområde. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Søndervig tracé ARV 55 I forbindelse med at Vestjyske Net skulle jordlægge en 60 kV ledning, foretog ArkVest en forundersøgelse af en del af tracéet. Den vestlige del af tracéet løb igennem tidligere vådområder, og blev derfor fravalgt. I forundersøgelsen blev der fundet et grubehus, få stolper fra et formodet treskibet hus samt et brændt lergulv. Alt kunne bevares in situ. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Holmsland Tracé ARV 101 ArkVest har foretaget forundersøgelser i forbindelse med anlægsarbejdet til vandtransportledning fra Ringkøbing til Holmsland. Ved Mejlby blev dokumenteret rester af to hustomter, som formentlig skal ses i forbindelse med en større bebyggelse fra jernalderen i selve Mejlby. Ved Kloster
ARV 63. Oversigtsbillede af hulbælte ved Hanning.
kunne den ene halvdel af et hus fra førromersk jernalder dokumenteres i tracéet. Bygherrebetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Årets udgravninger
207
Sønder Lyngvig. Fortidsminder, tidligere dækket af havklitter og nu frilagt efter storm november 2015. Tørvebygget dige ses til højre.
Nørre Lyngvig. Opmåling af tørvelag og gamle muldoverflader, frilagt ved klitfoden, januar 2015.
Sønder Lyngvig. Faststående tørv med dyrespor. November 2015.
208
Arkæologerne i ArkVest
Vestkysten ARV 50 I januar 2015 foretog ArkVest den første systematiske registrering af erosionstruede fortidsminder på i alt tre 5 km lange strækninger inden for Ringkøbing-Skjern Museums ansvarsområde langs vestkysten. De foreløbige resultater viser, at der tilbagevendende eksponeres tørvelag og gamle overflader på lange strækninger, især fra Sønder Haurvig til Houvig.1 Efter november-stormen i 2015 blev et tørvebygget dige observeret og anmeldt til ArkVest. Anlægget blev opmålt efter endnu en storm, der på én nat tog 4 m af klitfoden. Ved en opfølgende rekognoscering blev en muldfjeldspløjet markflade opmålt. Pløjningen er foregået som en enkelt hændelse med fine parallelle plovspor i toppen af et gammelt muldlag, der indtil nu har været dækket af havklitter. Der blev lavet 3D-dokumentation af plovfurerne. Desuden blev store mængder dyrespor i frilagte tørveflader på forstranden opmålt og fotograferet. Undersøgelserne er betalt af Kulturstyrelsens pulje til dyrknings- og erosionstruede fortidsminder. Udgravningsleder: Torben Egeberg.
Stenalder Houstrup Øst ARV 68 I forbindelse med forundersøgelsen af Horns Rev 3 tracéet fandt vi ved Houstrup fortsættelsen af en stenalderboplads, som Varde Muesum allerede havde været i kontakt med i 2008, da Horns Rev 2-jordkablet blev gravet.2 Resultatet var som ved forrige undersøgelse, at der blev fundet en stor mængde bearbejdet flint og keramik i et kulturlag. Under dette fremkom også en del nedgravninger i form af gruber og stolpespor ligeledes indeholdende keramik og flint fra yngre stenalder. Sporene kan tolkes som rester af hustomter. Således ser det ud til, at der er tale om mindst to faser af en hustomt fra bondestenalderen. Ud over stolpehuller og anlæg fra yngre stenalder er der i samme område fremkommet en mindre hustomt fra den tidligste jernalder. Omtrent på lokalitetens højeste punkt fremkom spor af et hus, der typologisk set stammer fra sidste halvdel af ældre bronzealder. Et specielt træk ved hustomten er, at der i nedgravningerne til stolperne kunne iagttages spor af to stolper, antagelig kløvet tømmer placeret således, at der i hver vægstolpe var plads imellem de to kløvede stolper til en planke, der fulgte husets længderetning, en såkaldt bul-konstruktion. Houstrup-området er spændende, idet man får indtryk af, at lokaliteten har været beboet nærmest kontinuerligt fra yngre stenalder til og med ældre jernalder. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Jens Lauridsen. Kildebakken, Tistrup ARV 123 Forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af bedriften. Udgravningen resulterede i vejspor fra nyere tid, en udateret kogestensgrube og et 2,5 m langt og 1,5 m bredt gravlignende anlæg, som kunne følges til en dybde af 1,23 m. Her er muligvis tale et af de “dybe gravlignende anlæg” fra yngre stenalder, som Lars Grundvad har beskrevet fra udgravninger i Nørre Holsted.3 Typen kendes fra flere
Bronzealderhuset fundet ved Houstrup. Stolpesporene er malet op med mel.
udgravninger i Jylland, og der findes mange tolkninger, da det ikke entydigt kan afgøres om der er tale om jordfæstegrave, brønde eller lignende. Et tilsvarende anlæg blev fundet ved Gunderup, se ARV 96, side 216. Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen.
Bronzealder Gl. Landevej ARV 82 I forbindelse med forundersøgelsen af tracéet til Horns Rev 3-landkablet fra Houstrup til Endrup blev der ved lokaliteten Gl. Landevej, lidt sydøst for jættestuen i Mejls, fundet en del stolpehuller og gruber, der kan tolkes som rester af et treskibet hus; det er dog svært at sige med sikkerhed, da konstruktionen i så fald fortsætter uden for feltgrænsen. Enkelte skår kan muligvis dateres til bronzealder. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Katrine Moberg Riis. Årets udgravninger
209
Torbøl ARV 79 I forbindelse med prøvegravningen forud for Horns Rev 3-landkablet fremkom der ved Torbøl et område med aktivitetsspor, som viste sig at være fra bronzealder og vikingetid. Aktivitetssporene blev tolket som et fire-stolpe-anlæg og et grubehus. Dertil en grøft og to dybe stolper, som ikke umiddelbart indgår i en konstruktion. Udgravningen blev afsluttet på en enkelt dag og grøften blev tildækket med det samme. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. Sønderhedevej, Årre ARV 116 I forbindelse med forundersøgelsen af tracéet til Horns Rev 3-landkablet blev der sydøst for Årre gravet på en lokalitet, som man havde fundet allerede i forbindelse med Horns Rev 2-kablet.4 Der blev nu lejlighed til at se nærmere på i alt fem bronzealderhuse og en overpløjet gravhøj. Med goodwill fra Energinet.dk blev det muligt at udvide feltet, så to af husene kunne totalt udgraves, og væsentligt flere detaljer blev registreret. Ved de nye undersøgelser kunne det konstateres, at husene var opført med bulkonstruktion. Desuden blev en overpløjet gravhøj med rester af tre urnegrave
0
5m
ARV 116. Et af bronzealderhusene fra Sønderhedevej i Årre, hvis vestende blev fundet i 2008 og resten afdækket i 2015.
210
Arkæologerne i ArkVest
0
8m
ARV 53. Plantegning fra udgravningen ved Tim Kirkevej øst for Vedersø. De lilla stolpespor angiver et hus fra yngre bronze-alder, mens et hus fra yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder er markeret med orange. Stolpespor i de to huse er markeret med gult.
undersøgt. Gravhøjen var totalt udpløjet, og centralgraven var væk, men brandgravene som sad i gravhøjens periferi kunne dateres til bronzealder. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. Tim Kirkevej 39 ARV 53 Forundersøgelse af 3.000 m2 byggefelt forud for etablering af plansilo. ArkVest undersøgte fire huse fra yngre bronzealder, to-tre huse fra førromersk jernalder, to huse og et grubehus fra overgangen mellem yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder (ca. 375 e.Kr.). Undersøgelsen er særlig interessant, da husene fra bronzealderen og slutningen af ældre jernalder har gennemgående ens byggetræk på trods af 700-900 års tidsforskel. Det er sjældent, at vi finder disse huse på samme lokalitet, og det var hermed muligt at sammenligne konstruktionsdetaljerne på nærmeste hold. Endvidere var bevaringsforholdende rigtig gode. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Poul Krogh Jørgensen.
Jernalder Billum Kærgård VAM 1849 Undersøgelse af gravplads med syv jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder. Gravene lå på to nord-syd orienterede rækker. Både voksengrave og børnegrave bedømt ud fra kistestørrelser. Der var bevarede skeletspor i nogle grave. Flere kistespor havde brændte overflader indvendigt og udvendigt. Undersøgelsen blev gennemført som uddannelsesgravning i samarbejde Konservatorskolen i København, hvor et hold elever samt konservator Annemette Bruselius Scharff og lektor Jane Richter deltog. Undersøgelsen er bygherrebetalt med tilskud fra Kulturstyrelsen. Udgravningsleder: Torben Egeberg.
VAM 1849. Uddannelsesgravning på jernaldergravpladsen Billum Kærgård.
Årets udgravninger
211
Løvsøgård RSM 10.478 Forundersøgelse af et 10 ha stort areal, forud for lokalplansbehandling. Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede forud for en evt. erhvervelse at kende omfanget af skjulte fortidsminder, der skulle undersøges ved en efterfølgende arkæologisk udgravning, hvis området skulle bebygges. Der blev ved forundersøgelsen påvist en stor bebyggelse
fra ældre jernalder beliggende på den sydlige og centrale del af det areal, kommunen overvejer at købe. Desuden afdækkedes tomten af et hovedhus fra tidlig middelalder. Endvidere fremkom en stor lavning, opfyldt med ildskørnede sten. Mod syd langs hovedvej A15 utallige formationer af hjulspor. Undersøgelsen er bygherrebetalt. Udgravningsleder: Torben Egebjerg.
0
200 m
Oversigtsplan, forundersøgelsen ved Løvsøgård. Hustomter, ældre jernalder (mørk lilla), hustomt, tidlig middelalder (rød), lavning med ildskørnede sten (blå).
212
Arkæologerne i ArkVest
Ho bugt vej 1 ARV 62 Forundersøgelse i forbindelse med etablering af stald. Der blev fundet flere gruber, både kogestensgruber og affaldsgruber med keramik fra ældre førromersk jernalder. Fundet blev ikke vurderet så væsentligt, at der blev iværksat en større udgravning. Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lene B. Frandsen. Blåbjergvej Øst ARV 64 Under forundersøgelsen af tracéet til Horns Rev 3-landkablet fremkom øst for Blåbjergvej ved Houstrup anlægsspor fra oldtiden. Området blev udvalgt til en egentlig udgravning, og her fandt man rester af et hegn, et delvist bevaret hus og et firstolpeanlæg sandsynligvis fra førromersk jernalder. Efter endt udgravning blev området frigivet til videre anlægsarbejde. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. Tyrehøj ARV 65 I forbindelse med den arkæologiske undersøgelse forud for etableringen af landkablet til Horns Rev 3-havvindmølleparken fandtes rester af et hus fra ældre jernalder syd for Nr. Nebel. Huset måler ca. 10 x 4,5 m og har kun væggrøft i staldende, hvilket er et typisk træk for ældre førromersk jernalder. Huset blev ikke fuldt afdækket, da det lå delvist uden for tracéet. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Jesper Brodal. Klintingvej ARV 66 I forbindelse med forundersøgelsen af Horns Rev 3-kabeltracéet stødte man på et område ved Klintingvej 115, hvor der var forskellige aktivitetsspor. I den vestlige del fandtes spor af et treskibet hus, og i den østlige del fandtes spor af forholdsvis moderne bygninger, som ikke blev undersøgt
ARV 62. Et lille arkæologbarn på sin første udgravning – Stina og Alfred besigtiger udgravningen, som lå i deres baghave.
nærmere. Efter en hurtig undersøgelse grundet tidspres blev området frigivet til anlægsarbejdet. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. Houstrup Vest ARV 67 I forbindelse med udgravningerne til jordkablet Horns Rev 3, og allerede registreret i forbindelse med Horns Rev 2-undersøgelsen i 2008, udgravedes dele af en velbevaret jernalderboplads. Bopladsen opstår tilsyneladende på et østvestgående højdedrag, på kanten af udstrakte vådområder. Udgravningen kunne afsløre en fortsættelse af bebyggelsen mod nordvest, men kunne også påvise en afgrænsning eller Årets udgravninger
213
ARV 67. Velbevarede krydspløjede ardspor ved Houstrup.
måske spor af en åben forte. Et hus fra bopladsens ældste fase og antagelig grundlæggerfasen omkring 3-2 årh. f.Kr. overrasker ved sin størrelse. Huset er ikke afdækket i sin fulde længde, da det strækker sig uden for kabeltracéet mod nordvest. Den afdækkede del af huset er 17,4 m lang. Huset har antageligt været 18-20 m langt, hvilket er usædvanligt stort. Til sammenligning er ingen af de yngre gårde, 214
Arkæologerne i ArkVest
der følger efter denne fase, over 14 m. Yngste fase af bopladsen er indtil videre sen førromersk jernalder, dog er der gjort fund af keramik fra ældre romersk jernalder, så mon ikke der ligger bebyggelse fra 1. århundrede i nærheden? På lokaliteten fremkom også et område med tydelige pløjespor af ard, oldtidens plov. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Jens Lauridsen.
Wassardgård ARV 69 I forbindelse med prøvegravningen forud for anlæggelsen af Horns Rev 3-landkablet fremkom tæt på ejendommen Wassardgård, syd for Lunde et aktivitetsområde med kogestensgruber og stolpehuller, anlæg med myremalm og slagge samt en mulig urnegrav. Stedet synes at have været i brug i løbet af jernalderen – ét skår kan dateres til sen førromersk jernalder. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Katrine Moberg Riis.
Karlsgårde Søvej ARV 92 I forbindelse med forundersøgelsen af tracéet til Horns Rev 3-landkablet fremkom der ved Karlsgårde Søvej sporene af to huse, der typologisk dateres til førromersk jernalder. Det ene med bevaret gavlgrøft og det andet med bevarede båseskillerum. Desuden blev der fundet en udateret hulvej. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsledere: Malene Byø og Katrine Moberg Riis.
Øster Debel ARV 71 Forud for nedlæggelsen af landkablet til Horns Rev 3-havvindmølleparken fremkom, syd for Frøstrup, spor af et dårligt bevaret hulbælte fra ældre jernalder. Hulbælter er en type forsvarsværk, bestående af en række huller i et bælte på nogle meters bredde. Andre steder har man mellem hullerne fundet spidse træpinde, der sammen med hullerne har vanskeliggjort fjendens fremmarch. Øst for hulbæltet fremkom flere aktivitetsspor i form af en kogestensgrube og stolpehuller, hvoraf nogle muligvis indgår i et såkaldt firestolpe-anlæg. Disse spor kunne ikke dateres nærmere. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. Blåbjergvej Vest ARV 72 I forbindelse med prøvegravningen forud for anlæggelsen af Horns Rev 3-landkablet fremkom der vest for Blåbjergvej ved Houstrup et lille velbevaret førromersk hus 11,5 m langt og 4,5 m bredt. Det nordvestlige hjørne af huset blev dog ikke frilagt, da det lå uden for ledningstracéet. Huset havde fem sæt tagbærende stolper, i østenden – stalddelen – var der væggrøft og spor af båseskillerum, samt en grube i det ene hjørne, muligvis et ildsted. Det er ikke almindeligt med ildsted i stalden. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen.
ARV 71. Hulbæltet ved Øster Debel.
Årets udgravninger
215
Gunderup ARV 96 I forbindelse med forundersøgelsen af tracéet til Horns Rev 3-landkablet blev der igen gravet på lokaliteten Gunderup, som fandtes i forbindelse med Horns Rev 2-udgravningen i 2008. Dengang fremkom en jernalderboplads befæstet med et hulbælte. Hulbælter er tætstillede rækker af huller, imellem dem har der formodentlig også været tilspidsede pæle. Det har været vanskeligt at passere til fods og helt umuligt for en rytter. Ved denne undersøgelse fremkom, foruden en fortsættelse af hulbæltet, en formodet jordfæstegrav fra yngre stenalder. Graven lå under hulbæltet. Desuden var der spor efter to to-skibede huse fra yngre stenalder samt 16 kogestengruber og to større grubekomplekser med et righoldigt keramikmateriale fra førromersk jernalder. Bygherrebetalt undersøgelse: Udgravningsleder: Malene Aagreen Nielsen.
ARV 96. Det meget dybe anlæg, der tolkes som en grav fra yngre stenalder, fremkom under hulbæltet.
ARV 96. Malene og Katrine opmåler hulbæltet ved Gunderup.
216
Arkæologerne i ArkVest
Tingvejen, Årre ARV 113 I forbindelse med anlægsarbejdet forud for nedlægningen af landkablet til Horns Rev 3 blev marken nord for Tingvejen undersøgt. Der fremkom fire urnegrave, der ved hjælp af keramikken kunne dateres til tidlig førromersk jernalder. Urnegravene var nedsat under flad mark i stenpakkede nedgravninger. Interessant da dette tilsyneladende repræsenterer en lidt anderledes gravskik end den der ses 100 m længere mod syd på den velkendte Årre tuegravplads. Desuden fandtes fire grøftforløb, som ikke kan dateres nærmere end til at de er yngre end urnegravene. Tre af urnerne blev optaget i præparat og afventer CT-scanning. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. Årre, tuegravpladsen ARV 115 Udgravning i forbindelse med Horns Rev 3-kabelføringen. Undersøgelsen gav anledning til at afdække endnu en lille del af den store tuegravplads ved Årre. Kabeltracéet blev ført igennem den nordøstlige udkant af gravpladsen parallelt med tracéet fra Horns Rev 2, udgravet i 2008. Der blev fundet ti grave, bestående af ringgrøfter hver anlagt omkring en urnegrav. Mange af gravene i dette område blev undersøgt af C.J. Becker i 1954,5 men der kunne tages fem urner med hjem til nærmere undersøgelse. En af dem var usædvanligt stor og tillige ret velbevaret. Planen er, at de skal CT-scannes inden endelig udgravning. Museet for Varde By og Omegn har hidtil foretaget undersøgelser på gravpladsen i 2008, 2010 og 2012.6 Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Tine Lorange. Møgelbjergvej 7, Næsbjerg ARV 23 Forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af bedriften. Der blev fundet spor af et lille hus fra førromersk jernalder med væggrøft i stalddelen. Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen.
ARV 115. To urner fra tuegravpladsen. Læg mærke til størrelsesforskellen.
Årets udgravninger
217
Vikingetid Skonager Syd ARV 83 I forbindelse med forundersøgelsen af tracéet til Horns Rev 3-landkablet blev der ved Skonager nordvest for Næsbjerg over en længere strækning gjort flere væsentlige fund. Området er da også arkæologisk velkendt og udpeget som kulturarvsareal.7 Ved undersøgelserne fremkom to huse fra førromersk jernalder samt fire huse fra sen vikingetid og tidlig middelalder, herunder enkelte hegnsgrøfter, der
0
synes at indhegne bebyggelsen. Desuden var der fund af en udateret hulvej samt dyrkningsspor i form af pløjning med muldfjælsplov og ardspor. Ved selve udgravningen fremkom en dårligt bevaret kobbermønt, formodentlig fra middelalderen. Det formodes at bebyggelsen strækker sig yderligere mod i hvert fald nord og syd, og muligvis kan der på et senere tidspunkt etableres et kontaktpunkt med den samtidige bebyggelse mod nord. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Jesper Brodal.
20 m
ARV 83. Skonager Syd. Mod vest ses et Trelleborghus fra sen vikingetid (mørk lilla) og mod øst to huse formodentlig fra tidlig middelalder (rød og grøn).
218
Arkæologerne i ArkVest
Skovrejsning ARV 91 ArkVest er i skrivende stund ved at forundersøge årets skovrejsninger, og ved Hemmet er fundet en større bebyggelse fra sen vikingetid eller tidlig middelalder med bebyggelse i flere faser. Undersøgelsen er finasieret af Kulturstyrelsen. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen.
Middelalder og nyere tid Henne By. Gl. Strandvej 33 ARV 114 Forundersøgelse i forbindelse med salg af sommerhusgrund. Der blev ikke fundet spor af væsentlige fortidsminder, kun enkelte jydepotteskår. Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lene B. Frandsen. Hybenvangen, Sig ARV 70 I forbindelse med udstykning af byggegrunde i Sig by, nord for Varde, foretog ArkVest en forundersøgelse af det berørte areal efter ønske fra Varde Kommune. Ved forundersøgelsen blev der registreret spor efter agerbrug i efterreformatorisk tid i form af agerrener. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Møllegårdsvej, Tistrup ARV 74 I forbindelse med et byggeri på Møllegårdsvej i Sig har ArkVest foretaget en forundersøgelse. Der blev registreret nyere stolpehuller og nedgravninger samt en løbegrav fra Anden Verdenskrig. Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Ølstrup ARV 134 I forbindelse med udvidelse af en stald foretog ArkVest en forundersøgelse af det berørte areal, hvor der blev
ARV 74. Løbegrav på Møllegårdsvej i Tistrup.
registeret bunden af en agerren, som viser at der har været agerbrug på lokaliteten, formentlig i nyere tid. Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. Mælkevejen, Videbæk RSM 10.308 Forud for ny udstykning ved ARLA i Videbæk, fortog museet en større forundersøgelse. I forundersøgelsen blev en nyere tids teglovn undersøgt, men ellers fremkom ingen væsentlige fortidsminder. Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Esben S. Mauritsen. Årets udgravninger
219
Forundersøgelser uden spor af fortidsminder I betragtning af, at vi i 2015 har gravet på ca. 50 lokaliteter, er det selvfølgelig klart, at der har været nogle nitter imellem.8 Selvom det kan virke nedslående at stå time efter time bag en maskine, som ikke fremdrager et eneste oldtidsspor, er det bestemt ikke formålsløst. Dels giver det bygherren en forsikring om, at han trygt kan gå i gang med anlægsarbejdet, uden senere at skulle bremses af en arkæologisk udgravning, dels giver bebyggelsestomme områder os arkæologer brikker til en forståelse af kulturlandskabets udnyttelse. Vi sammenholder med landskabstyper, jordbundstyper og gamle kort og bliver
Lars Bjarke Christensen (Kulturstyrelsen) og Torben Egeberg (ArkVest) borer i en af de to “gravhøje”. I baggrunden, til venstre i billedet ses den anden højning, som viste sig heller ikke at være en gravhøj.
220
Arkæologerne i ArkVest
for hver undersøgelse en smule klogere på, hvor man valgte at bosætte sig i de forskellige perioder. Foruden de mange forundersøgelser forud for anlægsarbejde har vi også været med til at affrede et par gravhøje sammen med Kulturstyrelsen.9 I foråret blev Kulturstyrelsen via ArkVest spurgt, hvorvidt to højninger på landmand Harald Olesens marker var gravhøje eller naturlige. Landmanden havde nemlig pløjet disse skånsomt i alle årene men ville gerne vide, om det fortsat var nødvendigt. Den 15. juli foretog Kulturstyrelsen boringer og kunne konstatere, at der ikke var tale om gravhøje men naturlige sandbanker. Så Olesen kan i fremtiden pløje disse områder med god samvittighed. Både Kulturstyrelsen og ArkVest var meget glade for den ansvarsbevidste landmands kontakt.
Torvet 1, Ringkøbing ARV 120 I forbindelse med nedrivningen af den gamle Borger- og Realskole blev der foretaget en besigtigelse af afgravede flader og profiler for evt. synlige spor af fortidsminder, først
og fremmest begravelser, idet Ringkøbing kirkes gamle kirkegård skulle strække til det aktuelle område. Ingen uforstyrrede anlæg blev dog iagttaget. Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg.
Den gamle Borger- og Realskole og dens kælder er fjernet og den intakte undergrund under kælderniveau ses afrenset.
Årets udgravninger
221
Noter
1. Det er ikke første gang, der bliver fundet spor fra oldtiden i vandkanten efter storm. I 1967 undersøgte Jens Aarup Jensen en lignende lokalitet ved Klegod. Jens Aarup Jensen: Huse i havstokken: Jernalderhuse fundet i Holmsland Klit. Skalk 1974: 6, s. 3-9. 2. Første udgravningskampagne J.nr. VAM 1567, se Lene B. Frandsen: Årets arkæologi. opdatering 2008, s. 53. 3. Lars Grundvad: Dybe gravlignende anlæg fra sen yngre stenalder. Arkæologi i Slesvig/Archäologie in Schleswig 15, 2014, s. 11-20. 4. Lars Chr. Bentsen: Med gravhøje som nabo. opdatering 2009, s. 112116; Niels Algreen Møller: En gravhøj ved Årre. opdatering 2009, s. 106-111. 5. C.J. Becker: Førromersk jernalder i Syd- og Midtjylland. København 1961. 6. Lene B. Frandsen: Årets arkæologi. opdatering 2008, s. 53; Tine Lorange: Gensyn med tuegravpladsen ved Årre. opdatering 2009, s. 97-105; Full-body CT-scan af nogle gamle vestjyder – udgravning af urner fra tuegravpladsen ved Årre. opdatering 2010, s. 139-145; Det sakrale landskab ved Årre – Landskabets hukommelse gennem 4.000 års gravriter. I: Pernille Foss & Niels Algreen Møller (red.): De dødes landskab. Grav og gravskik i ældre jernalder i Danmark. Beretning fra et colloquium i Ribe 19.20. marts 2013. Arkæologiske Skrifter 13. København 2015, s. 21-36. 7. I 2014 fandtes flere huse og grubehuse fra vikingetid og germansk jernalder samt enkelte konstruktioner fra førromersk jernalder, J.nr. ARV 8. Der er også foretaget større udgravninger i 1982 og 1994 i området, J.nr. VAM 1264. 8. Hvert år foretages der forundersøgelser og overvågninger, uden at der bliver fundet spor af kulturhistorisk interesse. Disse områder frigives straks til de anlægsarbejder, der har forårsaget arkæologernes tilstedeværelse. Selvom der ikke bliver fundet noget, har der ofte været omfattende sagsbehandling og arkivalsk kontrol forud for undersøgelsen. Disse undersøgelser vil ikke blive nærmere omtalt. ARV 127 Stauning Whisky Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Poul K. Jørgensen.
222
Arkæologerne i ArkVest
ARV 52 Østergade, Ringkøbing Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. ARV 57 Holmen, Janderup Egenbetalt undersøgelse. Udgravnings leder: Torben Egeberg. ARV 73 Tulsmarksvej 42, Alslev Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. ARV 118 Ølstrup sandgrav Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. ARV 119 Vasevej 28, Ringkøbing Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. ARV 132 Klap Mølle Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. RSM 10.458 Regnvandsbassiner, Tarm Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Torben Egeberg. ARV 44 Ommegårdsvej, Grønbjerg Bygherrebetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. ARV 48 Herningvej, Ølgod, Industrigrund Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Sara Gjerlevsen. ARV 59 Vognbjergvej Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. ARV 80 Ho Bugtvej 53 Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lene B. Frandsen. ARV 104 Lundvej 130 Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lene B. Frandsen. ARV 117 Klintingvej 115 Egenbetalt forundersøgelse. Udgravningsleder: Lene B. Frandsen. ARV 77 Lønne Hedevej Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Lars Chr. Bentsen. ARV 129 Bellisvej, Varde Egenbetalt undersøgelse. Udgravningsleder: Jens G. Lauridsen. 9. J.nr. ARV 60 ved Ølgodvej 60, Ådum. Ansvarlige: Lars Bjarke Christensen (Kulturstyrelsen) & Poul Krogh Jørgensen (ArkVest).
Kølvrå Husby
Ulfborg
537
Vedersø Klit
Staby Vedersø
Nybro ARV 53 Tim
Vildbjerg Forundersøgelser uden fund Skibbild Arkæologiske udgravninger Timring Gullestrup 471
ARV 44 Grønbjerg Stadil Fjord Hindø
ARV 120 ARV 52
Ringkøbing
Herning No
ARV 119 RSM 10.478 RSM 10.470
Barde
Videbæk
ARV 118
Hvide Sande
NDS MSLA
ARV 50
HOL
Skjern Enge
Skodbjerge
S
RSM 10.458
Tarm
Om
ARV 46
Å
ARV 91
Værnenge
Nymindegab Lønne
411
Ådum
Blåhøj
ARV 60
HemmetARV 46
Nørre Bork Sdr. Bork
Stakroge
me
Bork Havn
Brande
Sønder Felding
Uhre
423
Fugletårn
439
Vorgod Å
Å kjern
Lønborg Vostrup
Tipperne
Hoven
Give Sønder Omme
Sdr. Vium
Lyne
Oksbøl
Janderup Billum ARV 58 ARV 58 Varde eÅ ARV V57 ard ARV 62 Alslev
Å
Billund
NordenskovStarup 475 ARV 92 475 ARV 104 ARV 83 Næsbjerg ARV 23 ARV 129
D VA T
n
ge
in
all
Sk
E AV
EH
Grimstrup
Tofterup Vorbasse 469
425
Lindknud
Bække
Gesten
Vejrup Endrup E20
Esbjerg
Holsted Årets udgravninger
191
223 Brørup
Tjæreborg
417
Hovbjerg
Glejbjerg
Vester Nebel Skads
Hejnsvig
Agerbæk
Fåborg ARVÅrre 96 ARV 113 ARV 115 ARV 116
Tarp
Stenderup
30
Holm
eÅ
ARV 73
Vandel
Ansager Ansager
d
Tistrup ARV 125 Hodde
463
Oksby
30
Gr
Horne Horne ARV 74
Grindsted
487
Skovlund
ind ste
ARV 123
Karlsgårde Karlsgårde
ARV 58
Blåvand
Farre 30
ARV 82 Sig Sig ARV 70
Jegum Ferieland Tinghøj Øster Vrøgum
VAM 1849 ARV 80
Grønbjerg
487
ARV 77 67 181 ARV 58 ARV 68 ARV Kvong Lunde ARV 64 ARV 117 ARV 65 ARV 66 ARV 69 Henne Strand ARV 79 ARV 114 Outrup ARV 71 Henne Kirkeby ARV 58 Henne Stationsby Filsø Filsø Filsø ARV46558
431
473
Filskov
ARV 48
Ølgod
Nørre Nebel
Vejers Strand
439
Skarrild
Borris
Skjern
Sønder Havrvig
Bjerregård
Troldhede
ARV 127
Fasterholt 184
ARV 63 Bølling
ARV 59 Stauning
RINGKØBING FJORD
Arnborg
Astrup
Dejbjerg
RINGKØBING FJORD
Kibæk
Rækker Mølle
Hanning
Kølkær
Høgild
Herborg 467
Isenvad
Nørre Kollund
Studsgård Fjelstervang
RSMVorgod 10.308
181
Lem
Ikast
195
Spjald
Ølstrup ARV 134
ARV 132 Højmark Velling
KLIT
ARV 50
Klegod
Tulstrup
467
Hee
Kloster Kloster ARV 101 ARV 101
ARV 55 Søndervig
185
Sunds
Ørnhøj
Vest Stadil Fjord
Houvig Fæstningen
Ilskov
Sinding
Stadil
Hovvig
Simmelkær
Aulum
Sørvad
Vind
Bramming
Gørding
Vejen Askov
Store An 32
2000
Historisk tid 1000
Subatlantisk Jernalder
Kr.f.
Middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder
1000
2000
Nyere tid
Bronzealder
Subboreal
Tidstavle Yngre stenalder (Bondestenalder)
3000
1536 1050 700 375 0 500 1000
Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur
1800 2400 2800
Tragtbægerkultur 3900
4000
Ertebøllekultur 5000 5400
Atlantisk Kongemosekultur
6000
6400 7000
Boreal
Maglemosekultur
8000
Præboreal 9000
10.000
Yngre Dryas
Ældre stenalder (Jægerstenalder)
8900
Ahrensburgkultur 10.500
Brommekultur
11.000
Allerød 12.000
13.000
224
Ældre Dryas
Federmesserkultur
Bølling
Hamburgkultur
Postglacial
Palæolitikum
Arkæologerne i ArkVest
11.500 12.000 12.500