LHN Magasinet nr. 2 2019 by LHN Tinglev

17. ÅRGANG · NR. 2/19

magasinet

Mange muligheder for unge Rådgivere i felten Naturtjek - en øjenåbner

Politikerne kan ikke ophæve naturlovene Vi kan selvfølgelig ikke så efterafgrøderne, før den egentlige afgrøde er høstet! Jeg synes, Folketinget skulle lade sig inspirere af virkeligheden.

har jo megen magt og må også tage ansvar, prøv lige at se om ferien og velstandsforbruget også kan gøres klimaneutral.

Nu er de sidste afgrøder kommet i hus og samlet set, har avlen i høståret været rigtig god, ja, der er mange, der har høstet rekordudbytter om end at slutspurten blev ekstrem våd. Uanset konjunkturer så er udbyttet i mark og stald den største betingelse for et levedygtigt landbrug, ligesom topudbytter er en forudsætning for, at vi kan minimere tabet af næringsstoﬀer. Så her tjener høståret 2019 forhåbentlig til at dæmpe nogle af miljødiskussionerne, selv om der nok skal være nogle fanatikere, som får det vendt modsat. Landbruget vil levere, vil forbrugerne Klimadebatten sætter tidens dagsorden, i første omgang er den po-

sitive eﬀekt på vore breddegrader, at vækstperioden siden 1960 er forøget med ca. 15 dage. Det er jo rart, at unge mennesker engagerer sig ved protester og demonstrationer i klimadebatten mod os ældre. Landbruget både kan og vil levere vores andel, derfor mener jeg også, det var klogt at Landbrug og Fødevarer kom med konkrete klimaudspil før sommerens folketingsvalg. Vi hverken kan eller skal skrue tiden tilbage, men i stedet finde nye løsninger, så den produktivitets stigning, som vi fra landbruget hele tiden leverer, går direkte positivt ind i klimaregnskabet. Derfor må ingen gå i panik på landbrugets vegne. Forbrugerne

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Struktur-tornado Strukturudviklingen i landbruget raser som en tornado, og en af konsekvenserne er naturligt også påvirkningerne af vore organisationer. Det politiske arbejde bliver med sikkerhed ikke mindre, derfor vil vore kontingenter også blive højere. Det afgørende er dog, om vi får valuta for pengene. Jeg er ikke i tvivl om nødvendigheden og eﬀekten af den samlede indsats. I LHN går vi naturligvis heller ikke med skyklapper på, vi tilpasser løbende vores organisation og indgår rådgivningssamarbejde, hvor dette giver mening. Uden store armbevægelser eller kampagner har vi de senere år fået flere kunder i rådgivningsbutikken, det er vi selvfølgelig særdeles glade for, og tilgangen vidner om den kvalitet, vore medarbejdere leverer. Usikkerhed giver uro Her i efteråret har der været store protestaktioner fra landmænd i både Tyskland samt Holland.

Protesterne er overvejende et resultat af det politiske pres, der nærmest er over alt. Jeg håber, at EU- politikerne opfanger signalet. Som erhverv vil vi ikke på nogen måde betale prisen for den uro, der er i den internationale samhandel. I den nyligt indgåede handelsaftale mellem EU og Sydamerika bliver det påstået, at det er en handel med biler kontra kød. Dertil kommer usikkerheden udløst af tolduro med USA og det britiske brexit. Vi har meget på spil. Noget af det, der generer os allermest, er de bureaukratiske datoregler ved f.eks. efterafgrøderne. Politikerne lovede med tørkepakken at tage aﬀære, hvilket endnu til stor gene ikke er sket. Vi driver landbrug efter verdens strengeste love, nemlig naturlovene. Vi kan selvfølgelig ikke så efterafgrøderne, før den egentlige afgrøde er høstet! Jeg synes, at Folketinget skulle lade sig inspirere af virkeligheden. Jørgen Popp Petersen

vi leverer VISUEL KOMMUNIKATION DER SKABER

værdi

FOR VORE

KUNDER

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder 2

v/Iver Mørk A/S

Landmanden har krav på, at vi afprøver nye veje Også selv om forretningsmodellen ikke fra starten synes økonomisk lukrativ for foreningen, siger LHN’s direktør Tage Hansen -Som landboforening har vi pligt til at være med til at spotte nye trends, så vi er klar med et rådgivningstilbud, også selvom der ikke altid kan skabes en positiv bundlinje i starten. En dristig melding fra Tage Hansen i et erhverv, hvor bundlinje er så afgørende, men hvor det rigtige fokus, også på mange af de bløde parametre, får større og større betydning. Ikke desto mindre, er det en politik, som LHN - i et tæt samarbejde mellem bestyrelse og medarbejdere - ofte har ført ud i livet. -Jamen, det har da undertiden været op ad bakke i starten, inden succesen har været i hus, erkender Tage Hansen. -Men desto større er glæden, når det lykkes. Som eksempel peger han på økologien – en produktionsmetode, der stik imod forventningerne i økologiens spæde start, ikke blev levnet mange chancer, og heller ikke var specielt velset hverken politisk eller i landbrugskredse.

LHN fik øje for økologien sidst i 80’erne, hvor en rådgiver i kraft af det nære samarbejde med tyske kolleger, så hvor langt fremme økologien var dernede i forhold til Danmark. LHN etablerede en økologirådgivning. Herudfra udviklede økologirådgivningen sig til hele af landet, og resten er historie, som Tage Hansen siger. Bedriftens beredskabsplan Et andet eksempel er ”Bedriftens egen beredskabsplan”, som LHN lancerede midt i 2017. Planen er et stærkt redskab for den, der pludselig sidder med ansvaret, hvis landmanden sættes ud af spillet - midlertidig eller permanent. Beredskabsplanen skal ses som en problemløser i en svær periode, derfor laves den sammen med familien ud fra de specifikke driftsmæssige og private forhold på den pågældende bedrift. Svar, der kan tages fra hylden, når sygdom eller ulykke er ude. I dag er kreditinstitutterne også interesseret i at denne plan findes på gårdene.

Landmanden som naturplejer På det seneste har LHN i sommerens løb tilbudt landmænd et gratis naturtjek på deres ejendom. Med naturtjekket får landmand en synlig dokumentation på de naturværdier, han har på sin ejendom, og hvordan de kan opdateres. -Vi ved der er stor interesse hos mange landmænd for at få et overblik over mulighederne for naturpleje på ejendommen. Og jo større ejendommen er, des større muligheder kan der også være, forklarer Tage Hansen. – Derfor var det også helt naturligt, at vores miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann deltog i en særlig uddannelse i naturtjek, lanceret af Seges. Hun er dermed den eneste i det sønderjyske, som er autoriseret i at lave naturtjek.

dere på den daglige gåtur på et kvarter, som medarbejderne i de senere år har kunnet tage i arbejdstiden. Målet er at skabe så meget positiv energi, at der er en masse god energi tilbage, når man kører hjem efter en god indsats for LHN. I forvejen støtter LHN medarbejdernes deltagelse på holdbasis i eksterne arrangementer som løb, cykling, gang m.m. Endnu er strategien på tegnebrættet, men det ser spændende ud, mener Tage Hansen. -I LHN tror vi på, at jo bedre trivsel, vi kan skabe på arbejdspladsen, des bedre service yder vi overfor vore kunder, pointerer han. -Dermed er vi alle med til at skabe en bedre økonomisk og trivselsmæssig bundlinje hos både kunden og hos LHN.

Trivselsmæssig bundlinje Indad til i huset er også nye initiativer på vej. Her er man i gang med at skabe en sundheds- og motionsstrategi, der bygger vi-

5-års budgetter - en god krystalkugle Hermann Thomsen er ingen budgetfreak, men han holder meget at kende sit økonomiske råderum flere år frem i tiden

Hermann Thomsen lægger femårsbudgetter for sin svinebesætning ved Bylderup-Bov. Det er noget kreditgivere godt kan lide, hvis en landmand skal etablere sig eller bruge penge til investeringer på bedriften. Men Hermann Thomsen lægger flerårige budgetter for sin egen skyld. -Fordi 5-års budgetterne er et godt redskab, siger han. -De sætter mig i stand til at vurdere, hvordan det økonomiske råderum er

i budgetperioden. Derudfra kan jeg så lægge en strategi for bedriftens udvikling i årene fremover. Nu er fem-årsbudgetter ikke den skinbarlige sandhed, men en dog en ret god krystalkugle. -For, som han påpeger, - der er masser af forhold, som kan påvirke tingene gennem de fem år. Svingninger i pris, afsætning, udbytte eller vejret, altså ting man ikke er herre over selv. Så der er

absolut ingen garanti for, at budgettet rammer plet i år 5, men jeg har hele tiden et billede af, om fakta og forventninger passer sammen. Om der er en buﬀer til investeringer. Hvis det forventede råderum alligevel ikke er til stede, må jeg justere forventningerne.

ten. Det er nemlig ikke altid at den billigste løsning på sigt er den bedste, mener han.

En yderligere fordel ved budgetlægningen er, at den giver ro til at vurdere de forskellige løsninger, når der skal investeres på bedrif-

-Nej da. Når budgetterne er lagt sammen med en dygtig rådgiver, har de en vis robusthed, og det er nok for mig, siger han - dog med

Trods sin forkærlighed for langsigtede budgetter, vil Hermann Thomsen nødig fremstilles som en talnørd, der konstant hænger over skrivebordet.

den tilføjelse, at et succesrigt landbrug også er betinget af et vist held. Byggeri med forsigtighed Hermann Thomsen overtog bedriften efter sine forældre i 2009. Mens faderen havde været til kvæg, var sønnen til grise, en interesse og indsigt han havde samlet på svinebedrifter undervejs i uddannelsen. Ved hans overtagelse var køerne sat ud, og produktionen lagt om til planteavl. For ikke straks at kaste sig ud i store investeringer til nye driftsbygninger, inventar og besætning, fortsatte Hermann Thomsen derfor faderens planteavl. Først i 2014 blev spaden sat i jorden, og i marts 2015 rykkede grisene ind i tre nye stalde. Staldene opfylder naturligvis alle nuværende krav i forbindelse med sohold og produktion af smågrise. Men længere valgte Hermann Thomsen heller ikke at gå. Så de 750 søer ligger i traditionelle farestier med bøjler. Dikteret af et fornuftigt fravalg, og ikke ond vilje.

-Jeg ved godt, at der på et tidspunkt vil være krav om, at alle søer skal gå løse i farestien, siger han. -Men da vi byggede, var der mange forskellige løsningsmodeller på det punkt. Og fremfor at gribe til en model, der måske ikke var ideel for vores bedrift, vil jeg hellere afvente, at tingene

er grundigt gennemprøvet, så jeg kan vælge den sikre løsning, når det bliver aktuelt for mig. -Det er vigtigt at begynde i den rigtige ende, tilføjer han. Og grisene trives endda. Besætningen har en høj sundhedsstatus som A-grise.

Vækst er ikke mantraet Hos Hermann Thomsen er vækst ikke mantraet, og han sætter spørgsmålstegn ved det dogme, der i nogle år var fremherskende i landbrugskredse: Nemlig at manglende udvikling er lig med afvikling. -Jeg vil hellere optimere det, jeg har, end kaste mig ud i vækst bare for vækstens skyld, fastslår han. -Hvis det ødelægger min balance her på ejendommen mellem arbejds- og familieliv, er jeg ikke interesseret i at jagte stadig flere dyr og en højere produktion. I stedet vil Hermann Thomsen gerne arbejde henimod, at det fysiske arbejde i stalden bliver lettere for hans tre faste medarbejdere og ham selv. Evt. ved hjælp af robotter. Af kommende investeringer er også ønsket om at kunne tørre og opbevare – og ikke mindst selv blande – al foderet til både søer og smågrise. Hvis 5-årsbudgettet viser det nødvendige råderum.

Mange muligheder for unge Man behøver ikke give op, fordi banken siger nej, påpeger drifts- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard Det er ellers sådan historien lyder, når snakken falder på unges muligheder for at etablere sig som selvstændig landmand. Men spørger man Poul Erik Hedegaard, passer det ikke. -Der er så mange muligheder for de unge i dag, hvis de vil ind i landbruget, lyder svaret. Et svar, der kalder på en forklaring. Den giver Poul Erik Hedegaard gerne, endda i hele tre scenarier. Begynd i det små -Hvis de unge vil ind i landbruget, er der også en vej, fastslår han. Man kan f.eks. begynde i det små og købe en lille ejendom. Det kræver ikke nogen voldsom opsparing, og har man samtidig sørget for at skaﬀe sig noget ledelseserfaring ved at have arbejdet på gode bedrifter, tæller det også på plussiden. I nogen tilfælde også mere end opsparingens størrelse. -Er der tale om en økologisk produktion, kan det endda være muligt at tjene penge fra dag ét, tilføjer han. Nedslidt ejendom En anden mulighed er at købe en nedslidt ejendom, som en, evt. kreditgiveren gerne vil af. Ganske vist skal man se sig godt for i den

slags situationer, pointerer Hedegaard, der anbefaler, at den unge allierer sig med en god rådgiver. Uanset om ejendommen er lille eller nedslidt, skal udvidelser og renoveringer så ske i takt med, at man får sparet op til en ny stald eller en større besætning, lyder det gode råd. Poul Erik Hedegaard medgiver, at det kræver arbejde og en stram styring af økonomien i starten. Til gengæld slipper den unge for en voldsom gældsætning. Jo større gæld, des lettere kan svigtende priser eller dårlige konjunkturer slå benene væk under en. Den 3. vej Den tredje mulighed, Hedegaard skitserer, er lidt anderledes, men absolut brugbar. -Allierer dig med en ældre landmand, der gerne vil afhænde ejendommen for at gå på pension, siger han. Modellen er herefter, at den unge indgår en aftale med den ældre landmand om at blive ansat på ejendommen. Dermed lærer den unge bedriften nøje at kende inden et evt. køb. Samtidig får den unge en oplæring hos den erfarne landmand. Hvis der er tale om et familiemæssigt forhold kan overtagelsen ske,

når det passer parterne. Er den unge og den ældre ikke i familie med hinanden, kan overdragelse ske efter de ændrede regler, hvor betroede medarbejdere kan sidestilles med familie ved et generationsskifte. Sådan da. For der er visse regler, som skal overholdes. -Vigtigst er kravet om, at den unge landmand skal have arbejdet sammen med den ældre i tre år inden overdragelsen af landbruget, forklarer Poul Erik Hedegaard. -Det kan synes som lang tid, men er jo ikke længere tid, end så mange andre uddannelser. Lyt, lær, accepter Som Poul Erik Hedegaard påpeger, kræver et tæt samarbejde mellem to generationer - som måske end ikke er i familie med hinanden - forståelse, tolerance og accept. -Skal samarbejdet gå forholdsvis gnidningsfrit, skal begge parter kunne lytte til og lære af hinanden, siger han. -Selvfølgelig kan man ikke altid være enig, men det

er nødvendigt at acceptere andres holdning. Det er en del af læringsprocessen. Det gælder i øvrigt ikke bare i den aktuelle sammenhæng, mener han. Som selvstændig landmand får den unge også et ledelsesansvar, hvor han både skal vejlede sine medarbejdere og give plads til dem, og de ideer, de måtte have. Desuden kommer der mange forskellige personer inde på bedriften: Dyrlæge, rådgiver, kontrolløren, foderstoﬀen etc., og de skal selvfølgelig alle behandles med respekt. Ellers får man ikke oparbejdet det gode forhold til sine samarbejdspartnere, som er ret afgørende for landmanden. -Man kan lige så godt lære sig en vis tålmodighed, siger rådgiver Hedegaard. -For det hører med til jobbet som selvstændig landmand. Kontakt Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 / 2034 7334 E-mail peh@lhn.dk

I lære hos svigerfar Steffan Clausen var ikke afklaret om, landbruget var den rette vej for ham og kæresten Lis Det var i foråret 2016. LHN holdt et etableringsmøde for unge landmænd. Blandt deltagerne var Steffan Clausen, 24 år, – og slet ikke sikker på, han skulle ende med landbrug og egen bedrift. Se her, hvad han sagde: ”Jamen, vi har slet ikke så travlt. Vi bor i Århus, jeg er agrarøkonom og arbejder i et vikarbureau, min kæreste læser medievidenskab og er færdig næste sommer, og så tager vi den derfra. Det er vigtigt for os, at finde ud af, hvad der vil gøre os glade at arbejde med, og helst noget vi kan tjene penge på. Landbruget er en livsstil, Mine forældre er lønmodtagere med fast løn, ferier og fri i weekenderne, altså noget helt andet.” Det var dengang. I dag har Steffan Clausen og Lis foden under eget bord på en økologisk kvægbedrift med 85 malkekøer, et jordtilliggende på 75 ha plus 25 i forpagtning. Vejen mod beslutningen Bedriften blev købt med overtagelse 1. januar 2018, og vejen frem mod beslutningen var ikke den traditionelle. Til historien hører, at Steffan Clausen ikke var

en hel novice udi landbruget. Hans onkel har en ejendom, og kærestens forældre en gård ved Tinglev. Svigerfaderen var tæt på pensionsalderen og havde ikke noget imod at slippe tøjlerne. For at få prøvet af, om landbruget var noget for Steffan, indgik de to en særlig aftale. Steffan skulle ansættes på bedriften, mens svigerfar trak sig tilbage fra den daglige ledelse. Så kunne Steffan se, om landbruget var det rigtige valg for ham, og svigerfar kunne se, om Steffan var det rigtige valg til bedriften. -Det var en fin aftale og uden risiko for nogen af os, siger Steffan Clausen. -Jeg betalte husleje og fik løn. Hvis jeg ikke brød mig om arbejdet, kunne jeg sige op, ligesom på enhver anden arbejdsplads, og svigerfar kunne fortsætte, hvor han slap. Ansættelsesforholdet forløb godt, og Steffan fik prøvet sig selv af som leder, beslutningstager og arbejdsgiver i forhold til gårdens faste medhjælp. -Det var meget sundt, understreger han, -og det forberedte mig

godt til det endelige køb af ejendommen. Samtidig var det trygt at have svigerfar i baghånden og kunne konferere med ham, hvis jeg blev usikker på noget. Uden gnidninger Det er før set, at det kan give gnidninger, når den unge generation skal til at bestemme – og ikke mindst bestemme over eller bare i samspil med den garvede generation. Men ikke her. Når svigerfaderen eksempelvis havde været væk i weekenden, faldt det ham helt naturligt at bede Steffan om en opdatering mandag morgen. Samtidig gav han gradvist slip, og lod Steffans ansvar vokse tilsvarende. -Jeg tror, det blev en succes, fordi min svigerfar havde truffet sit valg, nemlig at afhænde bedriften, siger Steffan Clausen. -Derfor var det vigtigt for ham, at få mig sat ind i tingene på en fornuftig måde, og så jeg kunne se mig selv i landbruget fremover. Han har dog også andre stikord, der kan forklare det vellykkede ansættelsesforløb. Man skal lytte

og lære og respektere hinanden – selv hvis man ikke er enige. -I takt med jeg fik mere og mere ansvar, kunne jeg også se, hvor dygtig en landmand svigerfar var, tilføjer han eftertænksomt. Balance mellem økonomi og tryghed Steﬀan Clausen har ikke fortrudt, at han har indrulleret sig i landbrugets rækker. Men ham og Lis har gjort sig nogle faste forestillinger om, hvordan fremtiden skal være. I første omgang gælder det bare om at bibeholde det, der kører godt. Dernæst arbejde på at finde det niveau, hvor økonomi og tryghed går hånd i hånd. Måske skal der bygges ny stald og besætningen udvides, hvis opsparingen er til det. -Men, understreger han, -dét, man laver, skal hele tiden give mening. Derfor må man ind imellem lige stoppe op og vurdere, om balancen mellem udgifter og indtjening er, som vi finder rigtig. -Vi blev jo ikke selvstændige, Lis og jeg, for at sætte vores økonomiske frihed over styr, kommer det med fasthed i stemmen.

Nykredit: Vi vil gerne have flere landmænd -Vi har en tro på, at dansk landbrug også vil klare sig fremover, siger Nykredits landbrugskundechef, Freddy Hansen. De forventelige krav om en markant reduktion af landbrugets CO2-udledning i forbindelse med regeringens klima-udspil, får ikke Freddy Hansen, landbrugskundechef hos Nykredit, til at vakle i troen på, at landbruget har en grundfæstet fremtid i Danmark. -Dansk landbrug er kendetegnet ved mange dygtige landmænd, som kan og vil gå nye veje, påpeger han. – Derfor er vi i Nykredit overbeviste om, at vi også i årene fremover vil have et innovativt landbrug i Danmark. Og overbevisningen understreges af Freddy Hansens næste sætning: -Vi har i forvejen mange dygtige landmænd hos os, men vi vil gerne have flere. Både unge, der står overfor at etablere sig, landmænd der vil udvide, og investeringslandbrug. Den - næsten - åbne invitation betyder ikke, at Freddy Hansen er blind for den store gældsætning, der er i landbruget. Men han ser den primært som efterdønningerne fra midt i nullerne, hvor mange havde foretaget store investeringer, kort før verdensøkonomien væltede. -Priserne på svin og mælk ligger fornuftigt, og jeg tror, at en del af de landmænd, der stadig slås med efterslæbet, inden længe har fået sig konsolideret eller er kommet ud af erhvervet, siger han.

- Generelt er der tale om en økonomisk sund sektor, som i perioder – lige som andre erhverv – er udfordret. Gerne 5-års budgetter Interessen i at få nye landmandskunder er dog ikke lig med at Nykredit udsteder en carte blanche check. En række kriterier skal stadig være opfyldt.

‘’

-Vi må erkende, at det er svært for den helt nyetablerede landmand at komme med en fornuftig egenkapital

-Vi kikker på landmandens regnskab og strategi, forklarer Freddy Hansen. -Hvis vi gennem årene kan se gode, stabile regnskaber, er vi naturligvis mere risikovillige også i forhold til dårlige år. Når det gælder nyetablerede landmænd, vil Nykredit som udgangspunkt typisk bede om 5-års budgetter. Ikke fordi man forventer, budgettet skal holde på kroner og ører gennem alle fem år, men fordi Nykredit dels gerne vil kende den plan, landmanden har lagt for sin bedrift, dels om han realiserer planen – eller i modsat fald, hvorfor ikke.

Freddy Hansen kender godt diskussionen om, at for mange unge landmænd bremses, fordi kreditinstitutterne sidder for hårdt på pengekassen. -Vi må erkende, at det er svært for den helt nyetablerede landmand at komme med en fornuftig egenkapital, men så må vi i snakken med ham, sikre, at hans set-up for bedriften er bæredygtig på den lange sigt, pointerer han. Soliditetsgrad på 20 pct. For igangværende landmænd er 5-års budgetter knapt så vigtige, men uanset om man er nyslået landmand eller gammel i gårde er udgangspunktet en soliditetsgrad på 20 pct. En lav soliditetsgrad giver en tilsvarende højere risiko for, om bedriften kan komme på fode igen efter svære tider. -Igen. Det er vigtigt både for landmandens og vores skyld, at vi sikrer bedriftens bæredygtighed på den lange bane, understreger han. - Vi skal have et case-flow, hvor likviditeten er til stede. Likviditeten er det vigtigste. Endelig er der endnu et parameter, som vurderes i forbindelse med långivning, nemlig hvordan landmanden ligger på en lang række nøgletal i forhold til branchen som helhed.

Freddy Hansen landbrugskundechef i Nykredit

Alle æg i én kurv Nykredit er både realkredit og bank. En fordel mener Freddy Hansen, så landmanden kun behøver ”handle et sted.” -Men hvorfor skulle landmanden lægge alle sine æg i en kurv, og dermed give Nykredit fuld råderum over långivning? Freddy Hansen tøver ikke med svaret. -Ganske enkelt, fordi vi kan rådgive landmanden bedre, når vi kender hans samlede engagement - både hvad angår kreditdelen og bankdelen, siger han. – Og det er ikke et krav, at han skal være både-og-kunde.

Bliv klogere efter et gratis markbesøg En rundtur i marken med en planteavlsrådgiver fra LHN kan være med til at forebygge skader på afgrøderne Rettidig omhu er bedre end akut krisehjælp. Ud fra den devise tilbyder LHN sine medlemmer ét gratis markbesøg. -Hensigten er naturligvis at gøre landmanden opmærksom på vigtigheden af at tage evt. problemer i opløbet, siger planteavlsrådgiver Kristian Petersen, -men også at en god planteavlsrådgivning gennem hele sæsonen er med til at optimere bedriftens planteavl. Du ringer, vi kommer Det gratis markbesøg for LHN medlemmer strækker sig over en time og kræver kun en telefonopringning til LHN. -Typisk ringer landmanden, fordi han står med et problem, under-

streger Kristian Petersen. -Men ikke nødvendigvis, han kan også blot ønske at bruge besøget til en orienterende rundtur i marken. I begge tilfælde aftaler rådgiver og landmand et besøg, hvor de sammen ser på det areal, landmanden har peget ud. Er der et specifikt problem på marken, kan rådgiveren ofte finde løsningen på stedet, fortæller Kristian Petersen. -Men, fortsætter han, – der kan også være ting, vi ikke umiddelbart kan give svar på. Så tager vi gerne et par billeder, og drøfter efterfølgende problemet med kollegerne her i huset eller på Seges. Går i dybden Et svampe- eller skadedyrsangreb kan ofte spottes med det blotte

Jordprøver kan være et godt redskab til at finde svaret på de aktuelle problemer, siger Kristian Petersen.

øje, men undertiden må der bogstaveligt talt gås i dybden og tages jordprøver for at løse problemer. Kniber det med planternes rodudvikling og hvorfor? Er svaret dræning, gødning eller andet sædskifte? En mere modstandsdygtig sort? Med andre ord et mindre detektivarbejde, som Kristian Petersen finder interessant. Og gevinsten ligger jo i at sikre landmandens afgrøde, påpeger han. Selv er han meget fokuseret på, at sædskiftet kommer til at spille en større rolle i planteavlen. Et er, at den samme afgrøde år efter år på samme mark kan øge problemukrudt som hanespore eller sygdomme som f.eks. kartoﬀelbrok. -Jeg ved godt, det kan være svært for nogle at gå i gang med et mere varieret sædskifte, fordi de skal bruge den specifikke afgrøde til foder eller biogasanlæg erkender han. -Men gentagen afgrøde på samme mark kan øge risikoen for udbyttenedgang. En time plus Det gratis markbesøg kan følges op med markplansmøder og udarbejdelse af gødningsplaner etc., ligesom besøget kan strækkes sig ud over den fastsatte time - nu hvor planteavlsrådgiveren er på bedriften. -Men, understreger Kristian Petersen med et smil, – så bliver vi altså nødt til at fakturere for den ekstra tid.

En kunde, der kommer igen Når det var gratis, var der jo ikke noget forgjort ved at prøve. Udsagnet kommer fra Mikael Bagger Jensen, der er godt halvandet år inde i karrieren som selvstændig landmand. Ikke fordi han havde store problemer i marken, men det kunne da være rart med en eksperts vurdering, konkluderede han, og tog imod tilbuddet om et gratis markbesøg. -Men, siger han efterfølgende, - jeg blev i hvert fald en del klogere. Bl.a. omkring svampeangreb i vårbyggen, ligesom vi fik vendt andre ting om planteavlen og afgrøderne under vores tur rundt på markerne. Mikael Bagger Jensen kalder besøget for godt, og råder gerne andre til at sige ja og tak til LHN’s tilbud. Selv er han ikke i tvivl. Han regner med at vende tilbage efter mere planteavlsrådgivning også selv om gratis-tilbuddet nu er brugt op.

Kontakt Kristian Petersen Tlf. 7364 2920 / 2835 2128 E-mail krp@lhn.dk

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

www.landsyd.dk

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

Pas på den natur, du har Og det er faktisk let, siger LHN’s miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann. For det gælder om at gøre så lidt som muligt, når biodiversiteten skal blomstre Som en af bare otte lokale rådgivere på landsplan har Louise H. Riemann deltaget i en særlig uddannelse søsat af SEGES. Hensigten er, at rådgiverne skal kunne udpege og vurdere en ejendoms naturværdier, og derudfra foreslå, hvordan naturværdierne – hvis landmanden ønsker det – kan blive endnu bedre. Et spændende projekt. En øjenåbner, kalder Louis Riemann projektet. -Landmanden er ikke nødvendigvis selv opmærksom på de muligheder for større naturindhold, som ejendommen gemmer på, siger hun. -Ved hjælp af naturtjekket kan vi udpege de områder for ham, og så efterfølgende i fællesskab finde ud af, om og hvordan områdernes naturindhold og biodiversitet kan øges. Konkret redskab -Med naturtjekket får landmanden faktisk et konkret redskab, han kan tage i hånden og arbejde efter og med, siger Louise Riemann. Rent praktisk består naturtjekket af et oversigtskort, hvor de vigtigste naturområder på ejendommen er indtegnet. Hvert naturområde beskrives med en generel kommentar – eksempelvis, at ”skovsumpe og

skove med naturlig hydrologi er en mangelvare i Danmark.” Dernæst noteres den specifikke status for det givne naturområde på bedriften og slutteligt anbefalinger for, hvordan området kan forbedres. Hvert naturområde tildeles 1-10 stjerner sat i forhold til tiltag og areal. 10 stjerner er udtryk for den højst opnåelige naturværdi for den pågældende naturtype. -For det er ikke alle naturområder, der kan score 10 stjerner, forklarer Louise Riemann. -F.eks. vil en natur- og artsrig eng altid have en højere naturværdi end et læhegn, som derfor rangerer lavere på listen. Men hun understreger samtidigt, at uanset hvilken naturtype der er tale om, og hvor mange stjerner den kan opnå, er det vigtigt at prioritere hensynet til naturen, så naturværdien øges på ejendommen. Lad motorsaven stå Pointsystemet skal guide både landmand og rådgiver til at vælge de mest eﬀektive virkemidler i stedet for de mest populære. Blomsterstriber er populære, fordi de pynter i landskabet, men de bliver som oftest omlagt hvert år. Dermed når frø og insekter

ikke rigtigt fodfæste. Så er det bedre at etablere noget mere permanent. -På samme måde er der mere naturværdi i at lade udgåede træer stå, i stedet for at gribe til motorsaven, siger Louise Riemann. Døde træer og dødt er leve- og bosted for insekter og fugle, som måske ellers ikke vil etablere sig. Da naturtjek-projektet er støttet af bl.a. Fonden for Økologisk landbrug, retter projektet sig i første omgang til økologer. -Men, som Louise Riemann påpeger, - er modellen skræddersyet til at kunne bruges på alle typer landbrug – også de konventionelle. De LHN-kunder, Louise Riemann har lavet naturtjek-plan for i år får et opfølgende besøg i 2020, hvor der kan følges op på evt. spørgsmål.

Kom til gratis erfadag om naturværdier LHN vil gerne udbrede kendskabet til naturtjek, da det er et hurtigt og godt redskab til at fremme naturindholdet på bedriften. Vi inviterer derfor til erfadag fredag den 15. november kl. 13-15. Hvis du er interesseret i at deltage, skal du hurtigst muligt kontakte naturrådgiver

Louise H. Riemann, tlf. 24 77 67 28 eller på mail lhr@lhn.dk Se mere på www.lhn.dk

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! ᅚ Indretning og projektering af kvæg- og svinestaldsbyggeri ᅚ ᅚ ᅚ ᅚ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ᅚ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ᅚ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.skovgaard.as

Det var sørme en øjenåbner For Erik Sondrup ved Aabenraa var det en aha-oplevelse at få lavet et naturtjek på ejendommen

Erik Sondrup har altid interesseret sig for meget naturen, og gennem årene har han da også lavet et par større naturgenopretningsprojekter på sin ejendom, den tidligere Feldsbæk Mølle. Så han mente nok, han vidste, hvad de 46 ha rummede. Men da først miljø- og naturrådgiver, Louise Riemann, LHN, havde foretaget et naturtjek på ejendommen, blev han alligevel overrasket over, hvor mange naturværdier, der var. -Det skal da lige fordøjes, siger han, mens han og Louise Riemann over en kop formiddagskaﬀe gransker den oversigtsplan, naturtjekket er mundet ud i. Otte fokusområder Planen viser, at Louise Riemann har fundet otte områder, hvor naturværdien fortjener ekstra opmærksomhed. De otte fokusom-

råder er ikke alene plottet ind på et kort, Erik Sondrup får også en beskrivelse af, hvad han kan gøre for at højne naturen yderligere de pågældende steder. Hvert område er markeret med op til 10 stjerner tildelt på basis af det aktuelle naturindhold, og med den beskrevne ekstra indsats kan både naturværdien og antallet af stjerner øges. -Jamen, hvad skal jeg dog med alle de stjerner, griner Sondrup, der straks er parat til at vurdere planens første fokuspunkt, nemlig en eng, der mod øst scorer ni stjerner og mod vest sølle to. Den vestlige del af engen slås en gang om året og er domineret af græsser og brændenælder, ikke noget der scorer højt på stjernebarometeret. Den østlige del af engen - den med de ni stjerner –afgræsses i sommermånederne og gødes kun med det, kreaturerne taber. Engen har mange insekter og en stor tæthed og variation af vilde blomster, blandt andet Trævlekrone og orkideen Maj-gøgeurt. Erik Sondrup har for nylig spottet Skorstensfejeren, en dagaktiv nattesværmer. Isfuglene hører og ser han jævnligt. Men herlighederne kan være truet. Redningsplanen -Jeg har hidtil fået tilskud til den

afgræssede del af engen, forklarer Sondrup. -Imidlertid blev flere arealer underkendt ved den sidste kontrol, selv om de efterhånden er blevet for våde til, at dyrene kan gå der. ”Den mest værdifulde natur på bedriften”, har Louise Riemann skrevet om øst-engen i sin naturtjekplan, og hun har forslag til, hvordan arealet stadig kan afgræsses, så Sondrup kan fastholde både tilskuddet og den rige natur. I stedet for sommergræsningen, der kontrolleres efter tæt, lavt plantedække, foreslår hun helårsgræsning med fast græsningstryk på øst-engen. Ved også at afgræsse vest-engen kan den del af området samtidig få en højere naturværdi. Erik Sondrup lytter opmærksomt, men ryster på tøvende på hoveFokuspunkterne på Feldsbæk Mølle Eng Ellesump og kildevæld Møllesøen Levende hegn Vandløb Strandeng Haven Fritstående træer – nye og gamle

det. Hensynet til dyrevelfærden hos de græssende Hereford vejer meget tungt. Det gamle træ, o lad det stå Til gengæld er han og Louise Riemann helt i takt, da hun tager fat på fokuspunkterne levende hegn og fritstående træer. ”Det gamle træ, o lad det stå,” digtede H.C. Andersen, og det er præcist, hvad hun råder Erik Sondrup til. For de døde træer er føde-og bosteder for insekter og fugle. -Jeg har ellers længe tænkt, at nu skulle det der altså væk, siger han og peger gennem køkkenvinduet på et udgået asketræ. -Det pynter ikke, og vi er jo opdraget til, at der skal se pænt ud på ejendommen. Men som Louise Riemann påpeger gang på gang: 1: Det er vigtigt at passe på den natur, man har. 2: Gør så lidt som muligt. 3: Øg gerne naturværdierne med mange varierede tiltag. Erik Sondrup nikker. Til trods for han selv har reetableret Møllesøen for at øge fuglelivet, og ført Rudbæk udenom søen, så fiskene kan trække op og gyde, kalder han det en aha-oplevelse, at have været på naturtjek med Louise Riemann -Jeg har fået et andet perspektiv på tingene.

Rådgivere i felten Hos LHN er praktik vejen frem, hvis man som rådgiver mangler indsigt i hverdagslivet hos landmanden – det er alfa og omega for den gode relation mellem rådgiver og landmand Skatterådgiver Carina Berndsen stødte med jævne mellemrum på begreber som fx laktationsperiode, heattime-sensor og plansilo i hendes arbejde med sine kunders regnskaber og hun havde ingen anelse om begrebernes hvordan, hvorfor og hvortil. Derfor gik hun til sin arbejdsgiver og spurgte om det var muligt at komme i praktik hos en landmand og det var det. Kvægbonde Frank Johannsen fra Tinglev tog imod udfordringen og Carina kom i en uges praktik på bedriften. Rådgiveren tæt på bedriften Ugen blev en meget positiv oplevelse for både landmand og rådgiver. - Det har været helt fantastisk at få lov til at prøve tingene ude på bedriften og jeg har virkeligt mærket hverdagen her hos Frank og Birgit. Ikke nok med at Frank har ladet mig køre nogle af maskinerne, så har han også givet sig tid til at forklare mig, hvordan nogle af de forskellige teknologier virker, fortæller Carina Berndsen. - Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, hvor meget teknologi, der findes på et landbrug i dag. Jeg skulle f.eks. indstille malkerobotten til en ko, der lige havde

kælvet. Dette foregik via en fjernbetjening, som jeg skulle styre. Jeg var glad for Frank sad ved siden af. Det ville jo ikke være så godt, hvis den ene sugekop endte på koens hale, næste gang hun skulle malkes, siger Carina med et smil. Frank Johannsen supplerer - Kan jeg, blot ved at have Carina i praktik, få vist hende nogle af de teknologier, vi benytter os af og lade hende gøre noget af arbejdet, så ved jeg, at Carina har meget nemmere ved at forstå, hvad jeg mener næste gang vi snakker landbrug. For mig er det en stor styrke at få min rådgiver knyttet tættere på bedriften. Workout fra morgenstunden Klokken er fem morgen og skatterådgiver Mette Grønvold er i erhvervspraktik på Harro Marquardsens kvægbedrift. Malkemaskinerne summer i den store 2x24 side by side-malkestald og gårdens fodermester forklarer Mette, hvordan maskinen skal på. - Der malkes i et roligt tempo og køerne ved lige præcis hvad de skal. Måske lige med undtagelse af én, som sørgede for at svinge halen i den helt rigtige retning med det resultat, at jeg fik et pænt lag komøg i ansigtet, fortæller Mette Grønvold med et smil.

Under vejledning fra Harro Marquardsen prøver Mette kræfter med minilæseren.

- Og tænk en gang - fodermesteren kender alle bedriftens 350 køers særheder. Så fordi jeg har lært at sætte én maskine på, så kan fremgangsmåden for den næste ko være helt anderledes, fortsætter Mette. Som dagen skrider frem og musklerne er rørt mærkes trætheden komme snigende. Der er blevet malket, fodret kalve, strøget halm og vasket trug. - Jeg er imponeret over hvor meget man er i gang hele tiden. Det er som om, der hele tiden er noget nyt, der lige skal gøres. Og så ovenikøbet forfra igen den

næste dag. Jeg kan godt forstå, at vores landmænd er fysisk fit - jeg har hvert fald ikke brug for at komme i mit fitnesscenter i aften, griner Mette. Win-win Som sin kollega Carina Berndsen, sad Mette Grønvold også tit i den situation, at der var fagbegreber indenfor landbruget hun ikke kendte til. Hvad er et slæt, hvad skal en mælketaxa i en stald eller hvad er en side by side-malkestald? Og kvægbonde Harro Marquardsen tog imod udfordringen. - For mig er det ikke så vigtigt, at min rådgiver ved alt om slætgræs, mælketaxaen eller en robotskraber. Derimod har det været min intention at komme tættere på rådgiveren og at give hende et indblik i vores hverdag på gården. Så når vi næste gang snakker om nye investeringer, er det første spørgsmål ikke; hvad er det, hvad bruges det til og hvorfor? Fordelen for mig er, at min rådgiver har en fornemmelse for, hvad det skal bruges til og om det passer ind i min investeringsplan og profil, fortæller Harro.

Carina indstiller malkerobotten, mens Frank Johannsen kigger på.

Der skal stadig bo folk på landet Heltids- og deltidslandmænd har en fælles opgave, mener Jens Simonsen, formand for deltidslandmændene. Nemlig at holde liv i landdistrikterne I runde tal er der knap 10.000 heltidsbedrifter i Danmark og 17.000 deltidsbedrifter. Ifølge statistikkerne bliver der færre af begge dele, til gengæld vokser de sig større. Med andre ord følger heltids- og deltidsbedrifterne samme strukturudvikling. -Udviklingen betyder altså, at vi sammenlagt bliver færre og færre til at tale landbrugets sag overfor den øvrige del af befolkningen, understreger Jens Simonsen. -Derfor bliver det også mere vigtigt, at vi gør det i fællesskab. Vi skal jo stadig have, at der er folk, som gerne vil slå sig ned på landet. Rollen som ambassadør overfor byboer og andre gode mennesker hviler meget naturligt på deltidslandmanden, mener han. I kraft af deres arbejde ved siden af landbruget kommer de i kontakt med mange erhverv, som ikke nødvendigvis kender til landbruget og livet på landet. -Men, jeg kunne godt tænke mig, det blev en fælles mission, siger han. Jens Simonsen opfordrer derfor bl.a. landmænd, som udvider med naboejendommen, til at lade bygningsparcellen stå med en 10 ha. -Det vil være ideelt udgangspunkt for en deltidsbruger, påpeger han. -Og så får landmanden sig en kollega i stedet for skiftende lejere eller tomme bygninger.

Underrepræsenteret Jens Simonsen beklager, at deltidslandmændene rent organisatorisk spiller en mindre rolle end tidligere i Landbrug og Fødevarer. I 2015 nedlagde Landbrug og Fødevarer organisationen Danske Deltidslandmænd og det tilhørende udvalg, i stedet fik deltidsbrugerne en enkelt plads i den 26-mand store primærbestyrelsen. -Det er jo stort set 2/3 af landbrugserhvervet, som dårligt nok er repræsenteret i landbrugets kompetente forsamlinger, siger han. Og det er ikke fordi, deltidslandmændene ikke har tid og lyst til organisatorisk arbejde efter en dag på jobbet. Tværtimod er der ganske god tilslutning til de møder for deltidslandmænd, som Simonsen i det forløbne år har holdt rundt om i regionerne. Også den lukkede facebookgruppe og foreningens nyhedsbrev har voksende tilslutning. -Men, det er et problem, at vi ikke har et stærkt centralt talerør, så vi bliver hørt, siger han. -Vi har samme overordnede mål med vores bedrift som vores fuldtidskolleger, nemlig at skabe et overskud. Når man mangler stemmen er det svært at kommunikere, og det gøre det endnu sværere at få sat vores tanker og ideer i system.

Afgræsning og naturpleje Med en gennemsnitsstørrelse på 34 ha er deltidsbrugene efterhånden vokset til andet og mere end tre afgræssende Hereford på en eng. Nøgletallene for deltidslandbrug dækker over et erhverv med vækst og potentiale på flere områder. Med den stærke fokus, der er på naturpleje, kan Jens Simonsen dog godt forestille sig, at naturpleje med eller uden afgræsning kan være et område i stadig vækst for deltidslandmanden Nøgletal for deltidslandbrug Direkte effekter Produktion 14,5 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelse 14.058 Brutto værditilvækst 4,2 mia. kr.

Totale effekter 24,8 mia. kr. 21.388 8,2 mia. kr.

Rapport fra 2014 udarbejdet af Niras, Center for regional og turismeudvikling, og Videncenter for Landbrug (nu Seges)

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

Ø90 har fået en lillesøster LHN kunder uden for landbruget får nu tilbudt et regnskabssystem skræddersyet til dem Det velprøvede og gedigne regnskabssystem, Ø90, der er udviklet til landbrugskunder, har fået en lillesøster i LHN. E-conomic, hedder hun og er målrettet kunder uden for landbruget. Altså fx tømrermesteren, frisøren, restauratøren eller den kreative freelance-grafiker. -Hidtil har vi taget udgangspunkt i Ø90, når vi betjente vores kunder udenfor landbruget, forklarer skatterådgiver Carsten Schmidt, LHN Erhverv. -Ø90 er et godt system, men ulempen ved at bruge det i denne sammenhæng er, at kunderne får en masse kolonner med f.eks. dækningsbidrag og andet, som relaterede sig til land-

bruget, men er uvedkommende for deres virksomhed. Noget, der både kan skabe forvirring og let irritation, mener han. Derfor er han og hans kollega, regnskabsassistent Annika Maria Lorenzen, glade for e-conomic. -Kunden får nu et regnskabssystem, der udelukkende rummer de oplysninger, som er nødvendige og relevante for hans/hendes virksomhed, pointerer de. – Det er rart, at kunne tilbyde kunderne noget, som er lavet specifikt til dem. En vurdering, som kunderne tilsyneladende er enige i. I hvert fald er der kommet flere kunder fra andre erhverv til, efter e-conomic er blevet introduceret.

Vælg selv E-conomic er et dansk udviklet, modulopbygget regnskabssystem, der kan fungere næsten som et tag-selv-bord. Det er nemlig op til kunden, hvor meget og hvor lidt LHN skal stå for af papirarbejdet, og hvad kunden selv vil lave, understreger de to regnskabsfolk. -E-conomic er forholdsvis let at sætte sig ind i, derfor kan de kunder, der ønsker det, selv løfte en del af det papirarbejde, der følger med at drive egen virksomhed, siger Carsten Schmidt. En del af kunderne skriver således selv fakturaerne ud, hvorefter LHN tager over, tjekker, at betalingen finder sted, og bogfører den. Enkelte kunder foretrækker derimod at LHN kun står for selve årsrapporten, mens de selv klarer den daglige bogføring, lønregnskab, moms, skat etc. -Så variationerne er mange, påpeger Annika Maria Lorenzen men tilføjer, at LHN selvfølgelig også kan tage sig af faktura-udsendelsen, hvis kunden skulle ønske det. Gør det, du er bedst til Samarbejdet i e-conomic mellem kunden og LHN kræver, at kunden giver LHN adgang til sin e-conomic-konto, hvorved LHN får direkte adgang til bogholderiet -Vi laver som regel et tilbud, hvor fordelingen af opgaverne mellem

kunden og os aftales, siger Carsten Schmidt. -Ønsker kunden efterfølgende at lægge flere af opgaverne fra sig, kan aftalen naturligvis justeres. Annika og Carsten er ikke ukendt med, at kunden ofte betragter papirarbejdet som et nødvendigt onde. Dels fordi det som regel skal laves efter fyraften eller i weekenden. Dels fordi det kan være bøvlet eller ikke nødvendigvis interesserer den enkelte virksomhedsejer. Derfor har de også et godt råd til kunderne: Nøjes med at lave den del af papirarbejdet, du synes, er overkommeligt, og koncentrer dig i stedet for om det, du er god til. Altså dér, hvor du skal tjene dine penge. Og så har Carsten Schmidt og Annika Maria Lorenzen lige en sidste oplysning: Nej. Man behøver ikke være medlem af LHN for at få ordnet sit regnskab i rådgivningshuset. Kontakt: Annika Maria Lorenzen Tlf. 7364 2917 E-Mail aml@lhn.dk Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 / 4042 4904 E-mail cas@lhn.dk

Har du fået kik på huset Så husk at få anført et advokat- eller rådgiverforbehold i købsaftalen, lyder rådet fra Inger Aagaard, LHN’s ejendomsrådgiver Inger Aagaard har gennem sine år i LHN beskæftiget sig med alt indenfor køb og salg af fast ejendom. Hun kender derfor også vigtigheden af at få indført et advokat- eller rådgiverforbehold i en købsaftale - uanset om der er tale om en landbrugsejendom, et sommerhus, byggegrunden til ønskehuset eller ejerlejligheden i byen. Forbeholdet sikrer for det første, at aftalen først er endelig, når købers advokat eller rådgiver har godkendt den skriftligt. For det andet giver det advokaten/rådgiveren mulighed for at gennemgå købsaftalen punkt for punkt og afklare evt. tvivlsspørgsmål eller uklarheden, pointerer hun -Hvor ejendomsmægleren er sælgers part i sagen, går vi så ind og bliver køberens, siger Inger Aagaard, der i sin gennemgang af papirerne især kikker efter, hvad der kan ligge af fremtidige udgifter, som køber måske ikke er opmærksom på. Er der f.eks. slitage på ejendommen, som indenfor de næste 5-10 år kræver penge til tag eller murværk, er kloaksystemet opdateret eller er kommunen på vej med krav om regnvandsseparering eller tilslutning til renseanlæg? På samme vis gennemgår hun tilstandsrapporten og sikrer, at

køber har set, hvad der kan ligge af udgifter til udbedringer af mulige K1, K2 og K3’ere. -Det er vigtigt at tage de merudgifter med i beregninger, især for førstegangskøbere, hvor økonomien kan være mere anstrengt, end hos flergangskøbere, påpeger hun. Skatten og testamentet Når købsaftalen er i hus, kan rådgiveren sørge for den videre ekspedition til myndigheder, bank og ejendomsmægler, så køber slutteligt står med et tinglyst skøde. Dernæst skal selvangivelsen rettes, og afhængig af om parret er gift eller ej, er det en god ide både at tage højde for bodeling ved skilsmisse og at snakke testamente. -Det med testamente er ikke noget, som ligger først for, slet ikke hos yngre mennesker, siger Inger Aagaard, - men emnet kan pludselig blive sørgeligt aktuelt. Derfor er det nødvendigt i det mindste at spørge, så der sættes tanker i gang hos parret. Hun understreger, at hun som ejendomsrådgiver selvsagt også kan gå ind på sælgers vegne eller give uvildig sparring. I de tilfælde hvor sælger selv finder en køber, kan hun også ekspedere hele handlen fra start til slut. Én rolle,

hun dog aldrig påtager sig, er den som ejendomsmægler. Det lader hun de autoriserede ejendomsmæglere om, som i hun i øvrigt har et godt samarbejde med, ligesom hun overlader særligt komplicerede juridiske spørgsmål til advokat Lars Rafn fra Kolding Herreds Landboforening. Samarbejdsaftalen mellem Lars Rafn og LHN betyder, at han kan trækkes til LHN-huset, hvis det er nødvendigt, men ellers fast kommer en gang hver anden uge, hvor han og Inger Aagaard kan mødes med kunderne eller sammen vende tingene. Kan meget andet Inger Aagaard tegner LHN’s afdeling for Ejendom og Jura, der rummer en bred palette af tilbud til både landmandskunder, kunder fra andre erhverv samt private – og både indenfor erhvervs- og samlivsforhold. Blandt andet kan Inger Aagaard gennemgå og vurdere de kontrak-

ter og aftaler, som kunden har eller vil indgå. Er det gået galt, kan Inger Aagaard også stå for genforhandling eller ophævelse af kontrakter indenfor en række juridiske områder. -Fordelen ved, at vi er et hus med mange rådgivere indenfor mange områder, er, at vi kan give en næsten all-round vurdering af de problemer, kunderne står med, siger hun. -Men, tilføjer hun opfordrende, ring og få en uforpligtende snak. Så kan du selv vurdere. Kontakt Inger Aagaard Tlf. 7364 2926 E-mail ik@lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid! - Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

TILSKUD - MILJØTEKNOLOGI 2019 KVÆG OG GARTNERI

Ny medarbejder hos LHN

Gevinst for din bedrift og det med tilskud!

LHN har udvidet medarbejderstaben med driftsøkonomirådgiver Holger Mikkelsen.

En investering med 40 procent i tilskud og teknologier, der kan spare dig for meget i hverdagen. Det kan faktisk lade sig gøre med ordningen Miljøteknologi 2019 – Kvæg og gartneri, som er åben indtil 5. december Har du ikke allerede en brovægt, så skal du måske benytte dig af lejligheden nu. Du får en god lagerstyring og en sikker styring op til næste fodersæson. Eller hvad med den mark, som du måske forpagter lidt for langt væk. Måske en rigtig dårlig forretning når transportudgifterne sammenholdes med det udbytte, som den enkelte mark rent faktisk giver. Også sådan noget som Heatime/SenseHub er på listen over tilskudsmuligheder.

Vi har travlt i LHN og har i de senere år oplevet en markant fremgang i antallet af arbejdsopgaver. Vi glæder os derfor over, at vi har fået Holger med på LHN holdet.

En sikker nøjagtighed på reproduktion og bedre resultater på individuel sundhedsovervågning. Altså et godt tjek på besætningen.

Holger Mikkelsen er landmand og uddannet HA(jur.) fra Aalborg Universitet. Han har tidligere undervist på de økonomiske linjer på Asmildkloster Landbrugsskole.

Eller automatisk fodring og frisk foder på foderbordet med det resultat af at det giver mere ro og bedre trivsel i stalden.

Holger har et stort netværk og bor i Simmersted. Han har været selvstændig landmand siden 1998 og driver i dag en planteavlsejendom på godt 200 ha.

Gevinster der ligger væsentligt over omkostningerne til investering og drift. Tag kontakt til LHN hvis du overvejer at investere i ny teknologi.

Holger Mikkelsen er 53 år, gift og har 2 døtre på henholdsvis 10 og 17 år. I sin fritid bruger han en del tid på byrådsarbejde i Haderslev Kommune, hvor han er formand for voksenudvalget.

Ansøg LHN Fonden LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formålsparagraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«. Kontakt Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915 / 2477 6728 E-mail lhr@lhn.dk

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490 E-mail: rnf@lhn.dk

Kontakt Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 / 2034 7334 E-mail peh@lhn.dk

Sidste frist for ansøgning: 1. december 2019 Ansøgningen skal sendes til: LHN Fonden, att. Direktør Tage Hansen på e-mail tah@lhn.dk

OPLAG 6000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på