LHN Magasinet nr. 2 2016 by LHN Tinglev

14. ÅRGANG · NR. 2/16

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Tema:

Alternativ produktion Til de unge

- start på et lille landbrug

Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (H) Anders Tourlin Kolte (L) — Erik Steen Boe (H) Kirstine Marie Krag Andresen adv.fm. Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

www.advfink.dk

Telefon 74 77 50 24

E-mail: aab@advfink.dk Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf. 74 62 15 16 - Fax 74 62 47 86

sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Toftlund

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Brundtlandparken 5 6520 Toftlund Tlf. 73 83 20 44 toftlund@landsyd.dk

www.landsyd.dk

vi leverer VISUEL KOMMUNIKATION DER SKABER

værdi

FOR VORE

KUNDER Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

I dette nummer

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg

Mediekritikere gør ikke folk mætte .... 3 Derfor indgår LHN samarbejdsaftaler .................................... 4 Tema: Alternativ produktion .............. 6-9 De har fart på i LHN’s økologiteam ..... 10 God nyhed til deltidslandmænd ......... 12 Lads os få de unge ud på de små landbrug ..........................................13 Generationsskifte for »grå mestre« ..... 14 Keine Hexerei - kun rene fakta og analyser .................................................. 15

Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

Mediekritikere gør ikke folk mætte 2016 har været præget af håbløshed og magtesløshed suppleret med en pegen fingre og massiv kritik af landbruget. Heldigvis møder vi en anden virkelighed, når forbrugerne kommer ind på vores gårde

Jeg vil på dette sted gerne fremhæve det pres, som især konjunkturerne har lagt på de enkelte landbrugsfamilier - med et forhåbentligt vendepunkt i løbet af 2016. Men den bedrevidenhed og pegen fingre ad landbruget, som en del forskere/ politikere/fanatiske interesseorganisationer og medier lægger for dagen, gør belastningen endnu større. Det er altså ikke lovgivningen, der producerer fødevarer, eller mediekritikken der gør menneskene mætte. Nej, det er de hårdtarbejdende bønder og familier. Vi bør med rette kunne forvente mere respekt for vores arbejde fra Kolmos, Bisschop og Skipper, men der bliver forlangt og kritiseret fra alle sider. Hvor er pensionskasserne? Den nye fremtid skulle ellers bygge på pensionskassernes investeringer i landbrug. Men kun få bedrifter er blevet levedygtige ad den vej, og de, der er »pensionskasse-ejede«, drives med en landmand i førersædet. Hvorfor: Fordi en ejendom ikke kan drives uden bønder, og fordi pensionskasserne har erkendt, det er svært at tjene penge på landbrug. For mig viser det igen, at bønderne trods alt præsterer noget, ingen anden kan.

Markedskræfterne har vi ikke indflydelse på. Rammebetingelser er derimod politikernes valg - lige fra lønniveau til regler og forordninger. Med andre ord bestemmes priserne af de globale forsyninger og balancen mellem udbud og efterspørgsel, mens omkostningerne langt hen af vejen er bestemt af Folketinget. Verdens højeste miljø- og socialstandarder sætter sine naturlige spor på vores produktionsomkostninger. Tages som selvfølge Set i det lys vil jeg vove den påstand, at Københavns universitet og det tidligere Fødevareøkonomisk Institut så grueligt har svigtet. Det er jo dem, regering og folketing bruger som rådgivere ved lovarbejdet. Det er dem, der beregner diverse »virkemidler«, når der f.eks. skal miljøreguleres. Det faktum, at forbrugerne aldrig før har fået så billige, sikre og sunde fødevarer, bliver taget som en selvfølge. Glemt er den verdensomspændende fødevarekrise 2007 og 2008, hvor de meget dårlige kornudbytter på flere kontinenter fik de globale afgrødepriser til at stige op til det tre-dobbelte. Brakken blev afskaﬀet ved lov, og der var alvor-

lige diskussioner om fødevareforsyning kunne holde trit med befolkningsudviklingen. I Tyskland stoppede diskussionen om »Agrarwende« Sommerens CBS-rapport konkluderer, at rammevilkårene for dansk landbrug er konkurrenceforvridende og forringer den danske fødevareklynges vækst. Den danske særlovgivning har i gennemsnit kostet det enkelte landbrug 7,8-12,3 mio. kr. fra 1997 til 2016! Tal med andre Uanset årsagen, så må vi som bønder ikke lukke øjnene for, at der til stadighed er et enormt pres på erhvervet med en strukturudvikling til følge. Altså en »generel krise«, hvor der kun er plads til de mest eﬀektive bedrifter. Ny viden, nye tekniske løsninger (fra den grå Ferguson til traktorer med 400 HK ) gør, at dem, der af den ene eller anden grund ikke kan følge med tiden, bliver overflødige. Det gælder alle dele af samfundet, typograferne er for længst væk, og postbudene er på vej. For at forstå disse stærke kræfter, der rammer en, og for om muligt at agere, er det vigtigt at tale med

andre om problemerne. Du/ I er ikke de eneste. Alternativ - deltid Trods det kritiske mediebillede af landbruget, er der en anden virkelighed om gå-på-mod og iderigdom, som sjældent fortælles. Vi møder her i bladet tre landmænd, der alle er gået nye veje med alternative produktioner. Hos den ene dukkede ideen op i forbindelse med et fremtidigt generationsskifte. Og det er netop den unge generation formanden for deltidslandmændene har i tankerne med sin opfordring til de unge om at starte på de små brug, i stedet for at stå med en gæld på 40 mio. En tanke, der hjælpes godt på vej med SEGES projektet »Small Business Farmes. Vi må heller ikke glemme den begejstring vi møder hos børn, borgere og andre bønder til efterårets Åbent Landbrug. Det er en fantastisk oplevelse. Den begejstring skal vi være bedre til at modtage og selv give frit løb, for det smitter. Det er i virkeligheden åndelige vitaminer og sætter tingene i perspektiv. Det er en anden virkelighed end mediernes og de enøjedes. Jørgen Popp Petersen

Byggeri og Teknik:

Økologirådgivning Danmark:

Kun det kunden vil

Økologisk rådgivning fra mark til mælk

-Vi løser det, som kunden vil have os til at løse, fastslår Flemming Hedegaard, chefrådgiver Byggeri og Teknik I/S. – Og kun det. Ganske vist kan Byggeri og Teknik med sine 13 ansatte, der alle er specialister, sagtens forestå et byggeprojekt fra A til Z. Men firmaet påtager sig også delopgaver ved et projekt. En løs skitse, at tegne skallen omkring en staldindretning fra Jyden eller Gråkjær, eller for den sags skyld at stå for et byggeri efter andres tegninger. -Vi er meget fleksible, siger Flemming Hedegaard. –Det er kunden, der bestemmer, men vi rådgiver meget tæt ud fra de er-

faringer, vi gennem årene har samlet os. Fleksibiliteten betyder også, at Byggeri og Teknik på kundens anmodning kan tjekke pris og kvalitet på et tilbud, eller følge et byggeri på hans vegne, så han ikke ender med at betale mere, end fakturaerne lyder på, og at pengene ikke opkræves, før varen er leveret. -Men uanset hvilken grad opgaven har, lægger vi vægt på at have en tæt dialog med kunden, påpeger Flemming Hedegaard, ligesom vi altid inddrager kundens øvrige rådgivere i processen. Flemming Hedegaard understreger, at Byggeri og Tekniks ekspertise ikke kun omfatter stald- og driftsbygninger. Firmaet er lige så skarpe på at tegne et stuehus eller parcelhus, og kan i øvrigt også træde til som sagkyndig i akutte situationer, eksempelvis hvis stald eller bolig brænder.

ØkologiRådgivning Danmark ApS er født af et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Jysk Landbrugsrådgivning. Økologirådgivningen – i daglig tale ØRD – har blot ni måneder på bagen, men rådgivningen består af garvede folk med stor erfaring indenfor økologi. -Samarbejdet med LHN handler om økologisk kvæg og grovfoder, siger Erik Andersen, chef for kvæg og økonomi i ØRD, og en del af den tre mand store ledelse. -Til det formål har vi seks rådgivere, der alene arbejder med mælke- og kødproduktion, og

rådgiver om økonomisk og økologisk fodring i hele kæden fra mark til mælk, understreger han. Det betyder at ØRD kan opmåle grovfoderlagre, analysere og optimerere foderplaner, planlægge fodringstrategier men også afgræsning, græsmarkstyring, hø og høtørring hører med til specialerne. LHN’s kunder kan kontakte ØRD direkte, siger Erik Andersen, men han pointerer samtidig, at det er enhver rådgivers pligt at samarbejde med de rådgivere, der i øvrigt er tilknyttet landmanden. -Det handler om at skabe sig et helhedsbillede af bedriften for at opnå den bedste eﬀektivitet og indtjening, siger han, - og det kan vi ikke uden drifts- og økonomirådgiverne er med. Erik Andersen og de andre rådgivere glæder sig til at møde LHN’s mange økologiske kvægproducenter.

Byggeri og Teknik spænder vidt. Lige fra kontrol af en gyllebeholder, til byggeri af en ejendom med stuehus og driftsbygninger - plus alt derimellem, siger chefrådgiver Flemming Hedegaard.

ØRD har i alt 21 rådgivere, hvoraf de seks kun beskæftiger sig med kød og mælkeproduktion, fortæller Chef Økologisk kvæg og økonomi Erik Andersen.

Derfor indgår LHN samarbejdsaftaler i stedet for at tale om fusion

Brug din nøglerådgiver i LHN som en meget hurtig vej til en af vores nye specialrådgivere, anbefaler Tage Hansen.

SvineRådgivningen:

SAGRO - den nye kvægrådgivning

Ser frem til at møde LHN’s svineproducenter Kompetence fusion -Mit hovedmål er at forbedre bundlinjen hos svineproducenterne i LHN, siger direktør Kjeld Askjær, SvineRådgivningen I/S. -Vi er meget fokuserede på, hvordan vi, i samarbejde med landmandens andre rådgivere, kan eﬀektivisere produktionen og dermed optimere indtjeningen, påpeger han. SvineRådgivningen I/S er en selvstændig virksomhed med 13 medarbejdere, der besidder alle specialer indenfor svineproduktionsrådgivning. Rådgivningen har kunder i hele Danmark, plus Polen og Slovakiet.

Adgang til ERFA og arrangementer Samarbejdsaftalen med LHN dækker bredt. Svinerådgivning indenfor økologi/friland, produktionsoptimering, foderrådgivning, LEAN på staldgangen og E-kontrol er blot en del af kompetencerne. Der tilbydes endvidere gårdkurser og staldskoler, og LHN’s svineproducenter får desuden adgang til både Svinerådgivningens mange ERFAgrupper for ejere og medarbejdere, samt til møder og arrangementer.

»Vi er ikke sat i verden, fordi vi skal være den største kvægrådgivning – men fordi vi skal være den dygtigste«. Udsagnet kommer fra Erling Kristensen, Kvægchef i SAGRO (fusionen Jysk Landbrugsrådgiv ning/ Heden & Fjorden). Men der er volumen bag SAGROs kvægrådgivning: 23 kvægrådgivere, fem kvægdyrlæger og 18 grovfoderkonsulenter. Det betyder, at der er en specialist til at dække hvert et hjørne af kvæg-, grovfoder- og mælkeproduktionen.

Kjeld Askjær understreger, at rådgivningen er i øjenhøjde. -Vi hjælper med at sætte realistiske mål, og vi forfølger målene, så landmanden står med en succes, siger Kjeld Askjær, der i øvrigt selv kender til praktisk landbrug.

Rapporten indeholder flere modeller for en styrket rådgivning, hvor de vigtigste anbefalinger er nye samarbejdsmodeller, direkte fusion mellem flere foreninger eller tværgående samarbejder med eller uden fælles bundlinje. -Med vores stærke historik og forretningsplan er det naturligt for LHN at fortsætte den model, vi kender godt i forvejen, nemlig

samarbejder på tværs uden fælles bundlinje, siger Tage Hansen. Han understreger, at LHN er meget stærk på de klassiske rådgivningsområder; Regnskab, Skat, Drift og Strategi, Planteavl, Miljø, Natur og Økologi. LHN har ligeledes en række meget stærke kompetencer på Ejendom & Jura, på deltidsområdet, på tilskudsområdet og på udlandsrådgivningen. -Men fortsætter han, - der er også delelementer, hvor vi ikke er stærke nok. Der går vi samarbejde med andre, der har den nødvendige spidskompetence. Det er ud fra den devise, at LHN har lavet aftaler med eksterne

Men ambitionerne går længere. SAGRO, Kvæg skal ikke alene være formidlere af ny viden. Vi skal også være vidensskabende. Dels via input fra vores egne kunder og dels ved at samle og samarbejde med dedikerede og fagligt dygtige rådgivere og forskere, siger Erling Kristensen. LHN’s mælkeproducenter kan henvende sig direkte til SAGRO, Kvæg, hvor de vil blive modtaget fuldstændigt på lige fod med SAGROs egne kunder.

SAGRO Kvæg har kontorer i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg, fortæller Kvægchef Erling Kristensen.

Kjeld Askjær er direktør for SvineRådgivningen I/S, der har domicil i Herning.

LHN er vant til at stå på egne ben, og det ændrer rapporten »Fremtidens rådgivning« ikke på. Fadder til rapporten er Landbrug og Fødevarer, men en af fødselshjælperne har været LHN’s egen direktør, Tage Hansen, der har siddet i arbejdsgruppen.

SAGRO, Kvæg dækker rådgivningsmæssigt omkring 30 pct. af den danske mælkeproduktion.

samarbejdspartnere, som vi har så stort kendskab og tillid til, at vi vil inddrage dem i rådgivningen af vores landmænd og kunder. - Og et meget væsentligt element er, at der ikke er nogen fælles bundlinje mellem os. Dvs. ingen fordyrende mellemled, og dermed sikres landmændene stærke priser til gavn for deres egen bundlinje. I kraft af de nye samarbejdsaftaler får LHN stor styrke indenfor byggeri og teknik, konventionel og økologisk kvæg- og svineproduktion. Når en tilsvarende samarbejdsparter er fundet indenfor konventionel og økologisk fjerkræproduktion er ringen slut-

tet i første omgang, i forhold til LHN’s kundeportefølje, udtaler Tage Hansen. Tage Hansen understreger, at der er tale om dynamiske samarbejder, og at kunderne er frit stillet. Der er tale om nogen af landets største partnere på hver sit felt, og dermed er det et meget stærkt tilbud til kunderne. Jeg anbefaler at man kontakter sin nøglerådgiver i LHN for at få vist en meget hurtig vej ind til én af de nye specialrådgivere.

TEMA: Alternativ produktion På de følgende sider har LHN-magasinet besøgt tre landmænd med alternative produktioner, som – trods forskelligheden – har fundet en stabil kundegruppe til deres produktion.

Er alternative produktioner en gangbar vej? Ja, hvis de er økonomisk bæredygtige, lyder svaret fra seniorforsker Henning Otte Hansen, Københavns Universitet Med vendingen »økonomisk bæredygtig« tager Henning Otte Hansen præcist fat om nældens rod. -Forbrugerne kan sagtens – undertiden godt suppleret af supermarkedskæderne - efterlyse lokale, unikke, alternative fødevarer. Men meget ofte bliver prisniveauet for højt, fordi efterspørgslen er meget lille eller meget lokal, siger Henning Otte Hansen. Som landmand handler det derfor om at kunne afsætte et tilpas stort volumen, til at produktionen er rentabel. Og frem for alt er det vigtigt, at han har flere afsætningskanaler, påpeger seniorforskeren. Processen er nemlig den, at en supermarkedskæde, der – meget

naturligt - gerne vil sælge en vare, som adskiller sig fra konkurrenternes, tilbyder et nicheprodukt at få plads på hylderne. Men aftalen indebærer ofte et krav fra supermarkedets side om eneforhandling af varen. Når eller hvis kunderne efter den første introduktion/nysgerrighed så ikke vil blive ved at betale merpris for varen, ryger den typisk ud igen. Sorteper er landmanden, mens det er gratis og uforpligtende for kunden og supermarkedet at forlange alternative produkter. -Men opfylder produktet et reelt og længerevarende behov hos forbrugeren, kan selv en lille eller smal nicheproduktion leve, vurderer Henning Otte Hansen.

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17 www.kreditbanken.dk

Antiglobaliserings-reaktion Han kalder det positivt, at landmænd finder nye veje, - og et par af

dansk landbrugs verdensomspændende succeser er netop startet som nicheproduktioner, fortæller han. Nemlig mink og frø. I begge tilfælde skyldes succesen blandt andet en stærk bagvedliggende organisation, der kunne sikre forædling, udveksling af avlsdyr, afsætning og ikke mindst udvikling af et globalt marked. Gennem de senere år er der kommet en trend - en slags antiglobaliserings-reaktion. En trang til at vende tilbage til rødderne. Man vil vide, hvad man spiser, hvor det er lavet og af hvem, siger Henning Otte Hansen. Verden udvikler sig mere og mere i retning af et diﬀerentieret marked, hvor masseproduktion vælges fra til fordel for de lokale og egnsmærkede produkter. -Men, fastslår seniorforskeren, der ikke er bange for at gå imod vinden, - trods antiglobaliseringen kan vi ikke undvære masseproduktion af fødevarer. Hel-

digvis for dansk landbrug kan verden ikke leve af lokale produkter. Tallene taler deres eget sprog. På Yaras konferencen Feeding the Future i september kunne Henning Otte Hansen påvise to ting: På verdensplan er landbrugsarealet siden 1960 faldet fra 0.45 ha til lige godt 0,2 ha pr. indbygger. Et fald, der fortsætter. Kravet er derfor en fordobling af landbrugsproduktionen indenfor de næste 40 år.

På de yderste diger

Peter Sönnichsens får læmmer indendørs, så de små lam er beskyttet mod ræve og rovfugle

Peter Sönnichsen sagde farvel til bankverdenen for at overtage forældrenes produktion af vadehavslam I hårde vintre suppleres med foder, ligesom Peter Sönnichsen i staldperioden giver dyrene selvhøstet hø, mens får med lam får kraftfoder for at holde mælken.

Umiddelbart kan der synes langt fra håndteringen af bankudlån og kundekonti til øremærkning og klipning af 700 moderfår. Men ikke for Peter Sönnichsen. Han er født og opvokset med får på forældrenes ejendom på de yderste diger ved Højer. For syv år siden overtog han ejendommen. De tilhørende 200 ha er fordelt på begge sider af digerne, hvor fårene og årets tillæg af lam render rundt. Ægte Vadehavslam om noget - men det betyder ikke, at Peter Sönnichsen kan lægge ekstra tykke seddelbundter i lommen. Kødet fra hans lam sælges på lige fod med alle andre lam. Ikke fordi, han er en dårlig forretningsmand, men fordi det er bøvlet, besværligt og dyrt at få beskyttet betegnelsen »Vadehavslam« i bureaukratiet herhjemme og i EU.

Selv organisationen Vadehav, Marsk og Mad, der tæller en lille snes landmænd med salg til COOP, må erkende, at kunderne hellere køber en billig, australsk lammekølle, end den, der har gået med udsigt til Vesterhavet. -Det er jo ikke noget nyt, konstaterer Peter Sönnichen med et tørt smil. Han ligger dog ikke søvnløs af den grund. Han får 800 kr. for et lam solgt til Villes slagtehus i Christiansfeld. En god pris, siger han selv. Desuden han kan lide at arbejde med får. Læmmer indendørs Fårenes fornemmeste opgave er afgræsning af digerne og kogene. Afgræsningen kunne blive bedre, hvis får og køer vekslede, mener

Sönnichsen, men det er ikke tilladt. Normalt går får udendørs året rundt, det giver også den bedste uld. Men rovfugle og ræve er hårde især ved de mindre lam. Derfor vælger han at holde alle dyrene på stald fra midten af marts til 1. maj. Så kan fårene blive klippet, få ordnet øremærker, og moderdyrene kan læmme. Spildet er for stort, hvis fårene læmmer på marken, siger han med en dødelighed på 5-10 pct. I september tages lammene fra, nye moderdyr af egen avl sættes ind. Hundyrene bedækkes i november. Peter Sönnnichsen har krydset Texel med de sorthovedede Suﬀolk, det giver gode kødfulde slagtelam med en god tilvækst.

Kun lammene tæller I snit får et får 1 ½ lam om året, men rent faktisk er tvillinger eller trillinger ikke velsete. -Det ene af lammene bliver næsten altid lidt skravlet, siger Sönnichsen, der har omkring 1000 lam på årsbasis. Og det er netop lammene, der tæller på bundlinjen. »Rest«produkterne bidrager ikke med meget. Ulden sælges til en uldfiberfabrik, men prisen kan kun lige dække klippernes løn, og den sorte uld er slet ikke efterspurgt, fordi den ikke kan farves. Når fåret efter 7-8 år tages ud af avlen – ender det som hovedregel hos Daka, selv om dyret, og kødet er i orden. Lidt sælges til en lokal slagter, der laver fårepølser, men generelt er danskerne ikke til fårekød. End ikke familien Sönnichsen bryder sig om det! Undertiden får Peter Sönnichsen henvendelser fra folk, der gerne op til de store muslimske helligdage vil købe får hos ham. En mulig alternativ indtægtskilde, erkender han, men af princip sælger han ikke levende dyr. Der skal være orden i tingene, og dyrlægekontrol på det kød, der kommer fra ejendommen ved det yderste dige.

Kunderne gør ikke det, de siger Han kunne nok høste en merpris for sine Vadehavslam ved direkte salg til kunderne, vurderer han. Men det ville kræve investering i køle- og lagerfaciliteter, ligesom der skulle indhentes de nødvendige tilladelser og stables et salgsapparat på benene. Men end ikke det, er en garanti. Han kender kollegaer, som har brækket halsen på forsøget.

TEMA: Alternativ produktion

Fra sorte danske til røde franske Da Jørgen Jørgensen skiftede malkekøerne ud på bedriften lidt syd for Tønder, satsede han på kødkvæg

Efter at have malket to gange dagligt siden 1979 syntes Jørgen Jørgensen i 2004, at han havde malket nok, også selv om ejendommen var udstyret med både løsdrift og malkegrav. Der skulle ske noget, og da malkekvoten kunne indfri gælden, havde han råd til at springe ud i noget mindre arbejdskrævende. Resultatet af overvejelserne blev, at de 70 sortbrogede i stalden blev skiftet ud med røde limousiner på marken. I dag tæller kødkvægsbesætningen omkring 170 dyr med 75 køer som grundstammen. Når Jørgen Jørgensen ikke slog over i en helt anden produktion, skyldes det, at jorden ikke rigtigt er egnet til pløjning.

-Den skal helst afgræsses, så vi valgte løsningen med kødkvæg, forklarer han. –Også fordi det er lettere at håndtere, når man bliver ældre, og derfor var mere fremtidsrettet for os, når børnene ikke har lyst til landbruget. Får var ikke rigtigt på tale, når man har levet med kvæg siden barndommen, og hjorte er mere til hobby- eller deltidsbrug, synes han. At det så netop blev limousine og ikke en anden kødrace havde flere årsager. Men i 2004 var fedtforskrækkelsen meget høj, og limousine er kendt for sit fedtfattige, mørke og smagfulde kød. Fra naboejendommen Jørgen Jørgensen er vokset op på naboejendommen, hvor hans mor stadig bor. Han overtog be-

driften i 1979, men i 1996 købte han og Christel Jørgensen ejendommen, hvor de bor i dag – side om side med barndomshjemmet - og de to ejendomme drives under et. De 100 ha står med græs og afgrøder, der helt og holdent anvendes til foder. Kun købes der lidt soja og mineraler, fortæller Jørgen Jørgensen. På nær nogle år med udearbejde har Christel som medhjælpende hustru taget del i gårdens drift. For kødkvæg skal bestemt også passes, som de siger, men efter Christel sidste år gik på efterløn, er Jørgen ene om arbejdet og dyrene. -Mig kender de og er rolige ved, forklarer han. – kommer der andre, trækker de væk.

-Selv når det er vores lille barnebarn, supplerer Christel. Fra november til maj går dyrene i løsdriftsstalden. Dels for at forhindre græsmarkerne æltes helt op i vintermånederne, dels fordi de fleste af køerne kælver i den periode. De fleste – fordi køerne ikke insemineres, det overlades til tyren. Så der kan komme kalve hele året. En mindre en af slagsen springer da også rundt på marken udenfor stuehuset, hvor de rødbrune dyr pynter i landskabet. I øvrigt er de slemt morsyge, fortæller Jørgen. Når kalvene skal skilles fra moderen, er der en hylen. -Det er lige før, de generer gæsterne i byens bed and breakfast, siger Christel. Supermarkederne bekymrer Alle tyrekalve sælges til Danish Crown ligesom de kviekalve, der ikke indgår i besætningen. Op til 16 måneders alderen indbringer de 800 kr. i kvotepris, plus en merpris pr. kilo. Jørgen Jørgensen får 25-26 kr. kiloet plus efterbetaling for kvier og ungdyr, en pris, der burde være noget højere og flugte med det, økologerne får, mener han. -Den eneste forskel på vores dyr og det økologiske kvæg er, at vi sprøjter kornmarkerne, ellers er forholdene de samme, siger Jørgen Jørgensen, der dog ikke har lyst til at bruge 3-4 år på at lægge om til økologi. -Vi kunne nok får mere for kødet, hvis vi solgte direkte til aftagerne, vurderer han. –Men det ville kræve en del investeringer, og vi har ingen sikkerhed for stabil afsætning. Skulle han tænke i andre baner, hvis kødkvæget en dag ikke er interessant for ham længere, kunne det gå i retning af økologisk planteavl og græsslæt. -Men det er jo supermarkederne, der bestemmer, siger Jørgen Jørgensen med både en vis bekymring og irritation. – Hvis de ligesom med burhønsene siger, at de kun vil sælge økologisk kød, kan vi jo ikke gøre noget. Men det er utroligt, at de tillader sig bare at bestemme, hvad kunderne må spise.

Natura 2000 satte skub i biogasanlæg Når over en tredjedel af jorden ligger i Natura 2000-område, er det ikke flere malkekøer, man skal satse på

Hans Martin Westergaard, Søgård ved Kliplev, måtte tænke i nye baner, da sønnike sidste år meddelte, at nu ville han godt hjem og tage del i bedriften frem for at finde en ny plads et andet sted. Naturligt nok, i betragtning af, at der var taget hul på snakken om et glidende generationsskifte. Men der var ikke basis for at udvide de 110 sortbrogede i stalden til 200. Ikke når 80 ud af bedriftens 200 ha ligger i et Natura 2000-område. I stedet for mere af samme slags havde de to generationer nogle år tidligere løseligt overvejet biogasproduktion med salg af strøm til elnettet. -På den måde kunne vi få en ny indtægtskilde ved siden af mælken, siger Kim. -Dermed bliver bedriften mere robust. Nu satte de to sig ned og begyndte en seriøs drøftelse af muligheden. Da der samtidig åbnedes mulighed for tilskud fra Miljøog Fødevareministeriets Biogasordning, kunne den resterende finansiering forholdsvis let skaﬀes. Beslutningen var i hus. Alt kan bruges I maj 2015 satte gravkoen grabben i jorden for - med JH Bioenergi som bygherre - at rejse biogasanlæggets tre tanke på matriklen. 12 uger tog byggefasen, og i august kunne Hans Martin og Kim åbne forsigtigt for hanerne. Det gik bedre end forventet. Fra dag ét var gasproduktionen i gang, og ved den oﬃcielle indvielse i oktober 2015 var produktionen oppe på næsten fuld styrke. Her godt et år efter starten har far og søn ikke et øjeblik fortrudt. -Men det gav da lidt sved på panden, efterhånden som der kom regninger på 1-2-3 mio., erkender Hans Martin Westergaard. Anlægget, der er udviklet i Tyskland, hvor der kører mere end

Gasproduktionen var i gang fra dag ét, fortæller Hans Martin og sønnen Kim

1000 af slagsen, er – stort set – altædende. Dermed adskiller det sig fra mange andre, der har svært ved at kapere fast biomasse. Ind hældes dagligt 20 tons dybstrøelse, gylle, kløvergræsensilage, helsædsensilage, hønsemøg, majs og lignende. Ud kommer 250 kW el i timen, plus langt mere varme end familien Westergaard skal bruge i bolig, stald, til mælketank etc etc. Hurtig tilbagebetaling Anlægget har kostet ni mio. Med en pris på 1,23 kr. pr. kWh solgt strøm til elnettet plus sparede penge til varme og varmt vand, er tilbagebetalingstiden 5-7 år. - Vi håber, det er en god forretning, nikker Hans Martin og Kim Westergaard. Den 250 kW store gasmotor kan producere 1,9 mio. kWh om året

– eller nok til at forsyne 400 parcelhuse med strøm. Til gengæld forsvinder 80 pct. af varmen ud i den blå luft. Der er ingen bebyggelse eller fjernvarmenet tæt på til at aftage varmen. Eneste mulighed er en større spejderlejr en kilometers penge borte. Men det vil koste to mio. kr. at lægge en ledning dertil, så den tanke forfølges ikke yderligere pt. Bytter kvælstof Kim Westergaard kan anlæggets tekniske specifikationer på fingrene. Han passer det til dagligt. Det tager omkring en halv time, derudover hjælper han på resten af bedriften. Han understreger, at han godt kan lide at passe køer, men det er sjovt også at arbejde med noget helt andet. Samtidig sikrer indtjeningen fra el-salget, at bedriften med den

nuværende besætning har en fremtid som fuldtidsbrug, også den dag han har overtaget ejendommen. Det miljømæssige aspekt, som biogasanlægget bringer med sig, må heller ikke glemmes, minder Westergaard senior og junior om. Den afgassede gylle giver 20-40 pct. mindre udledning af drivhusgassen metan, og kan bruges på økologiske bedrifter. Endelig har anlægget udløst nabohjælp i og omkring Søgård. Der er en daglig trafik af traktorer fra andre bedrifter med dybstrøelse, ensilage og andet organisk aﬀald til indfyring i anlægget. Til gengæld får naboerne lige så meget kvælstof retur i form af afgasset gylle, som de kommer med.

De har fart på i LHN’s økologiteam Men der skal også løbes stærkt. Med den nye startpakke for økologer har de en ambition om at besøge flest mulige nye omlæggere inden nytår, holde gruppemøder og etablere en erfagruppe

Der er to årsager til travlheden – den ene er en følge af den anden. For det første har LHN indenfor det seneste års tid besøgt 25 konventionelle landmænd med tilbud om gratis omlægningstjek til økologi. Langt de fleste er påbegyndt omlægningen. For det andet har LHN fået del i projektet »Kom godt igang med økologisk produktion«, der bl.a. er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Målgruppen for projektet er netop landmænd, som indenfor det seneste år har lagt om eller er i gang med det. Men projektperioden løber kun august-december 2016, så det er ret mange,

der skal besøges på de tre måneder, der er til rådighed. Undgå faldgrupper Økologirådgiver Christian Petersen og Lise Moeskjær, planteavlsog økokologirådgiver, kunne da også godt ønske sig, der var lidt mere tid at give af - eller allerhelst, at projektet fortsatte løbende, fordi startpakken er en god håndsrækning til nye økologer. -Omlægningen skulle gerne blive en succes, påpeger Lise Moeskjær.- Derfor er det vigtigt at sikre, landmændene fra starten kommer rigtigt ind i forløbet. Ellers er der risiko for at de giver op undervejs, fordi det hele bliver for kompliceret.

-Det er jo ikke lettere at være økolog end konventionel landmand, tilføjer Christian Petersen. –Dermed er risikoen for at blive fanget i en fælde også større. Bl.a. ligger det i startpakken, at vi forbereder de nye økologer på det første kontrolbesøg, så evt. fejl kan minimeres eller helt undgås. Halv pris Startpakken rummer tre tiltag. Individuel rådgivning på bedriften, hvor der lægges en plan for, hvordan den nye økolog kommer gennem omlægningsfasen på den fagligt og økonomisk bedste måde.

Grupperådgivning til produktionslandmænd, hvor der flyttes viden fra erfarne til nye økologer, bl.a. gennem bedriftsbesøg og besøg hos virksomheder, der kan aftage de økologiske varer. Det tredje tiltag er grupperådgivning til deltidslandmanden, hvor det også gælder om at optimere bedrifter under og efter omlægningen. Desuden vil der være fokus på direkte salg fra landmand til kunde. Mens det er gratis at deltage i grupperådgivningerne, betaler landmanden kun halv pris for den individuelle rådgivning på bedriften. Erfagrupper Interessen for at deltage er stor hos de landmænd, de to rådgivere har nået at besøge. Derfor er Lise Moeskjær og Christian Petersen fortrøstningsfulde, når det gælder planen om at etablere mindst én erfagruppe – gerne på tværs af husdyrgrupper. Nogle har sagt ja allerede. Når først erfagruppen er dannet, er det målet, at den skal være selvkørende. Altså ikke noget med, at en rådgiver skal sidde for bordenden, planlægge og styre mødets gang. -Det er gruppen selv, der står for hvornår og hvordan, understreger Christian Petersen.

LHN’s økologiteam kan afdække de spørgsmål, du måtte have. Fra venstre er det Poul Erik Hedegaard, Lise Moeskjær og Christian Petersen.

LHN’s økologi-team Økologien har altid haft en vigtig plads i rådgivningen i LHN, og vi er ikke bange for at udfordre dig på hele paletten omkring de økologiske produktionsmetoder og ikke mindst økonomien. LHN’s økologiteam er et stærkt hold, der kan afdække de spørgs-

mål, du måtte have. Teamet består af driftsøkonomi- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard, planteavlsog økologirådgiver Lise Moeskjær samt Christian Petersen, der er én af de mest erfarne økologirådgivere i Danmark.

LHN er grænseoverskridende på flere måder, bl.a. med rigtig gode samhandelskontakter henover grænsen for landmænd uanset produktion. Seneste skud på stammen er en stærk indkøbsklub - også for økologer

Kontakt Økologirådgiver Christian Petersen Tlf. 73 64 29 36 / 53 82 11 60 Planteavls- og økologirådgiver Lise Moeskjær Tlf. 73 64 29 24 / 51 68 01 13 Driftsøkonomi- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard Tlf. 73 64 29 04 / 20 34 73 34

Interesser syd for grænsen? Samhandel og kontakt over grænsen er LHN Udlands spidskompetence LHN’s team Udland: Fra venstre Peter Lorenzen, Kristian Nørr Olsen, Ina Iwersen, Hugo Schmidt og Christian Festersen.

Erfaren mand er god at gæste, siges der, og ønsker man at knytte kontakter tværs over den dansk-tyske grænse er den erfarne mand Christian Festersen, teamkoordinator LHN Udland. Eller rettere en af dem. For teamet tæller i alt fem mennesker, som på hvert sit felt, kan klare de hurdler, der kan opstå ved handelsmæssigt samkvem mellem nord og syd.

-F. eks. kan der være stor forskel på den danske og den tyske lovgivning, forklarer Christian Festersen, og peger på, at en tysk landmand, der forpagter jord heroppe, skal udstyres med Nem-id eller digital signatur, CVR-nummer og skattenummer. Det er selvfølgelig op til den tyske landmand at få orden på de ting.

–Men, tilføjer Christian Festersen, - det er jo ærgerligt for den danske landmand i den anden ende af handlen, hvis aftalen falder på gulvet eller bliver stærkt forsinket, fordi man ikke var opmærksom på forskellighederne. Det er her LHN Udland er en vigtig sparringspartner. Teamet kan sikre, at alle nødvendige papirer og tilladelser er på plads, men de kan også med juridiske øjne efterse kontrakter og aftaler for

evt. smuthuller og forglemmelser. Det samme gælder, hvis det er hensigtsmæssigt, at en revisor, en skatterådgiver eller for den sags skyld en planteavlsrådgiver er inde over. Og det gælder for alle landmænd, understreger teamlederen. Både hollænderen, der vil etablere sig i Danmark, tyskeren der forpagter jord nord for grænsen, eller danskeren, der søger tysk arbejdskraft. Drejer det sig om direkte afsætning kan teamet også knytte kontakter mellem f.eks. en dansk smågriseproducent og en tysk slagtesvineproducent. Flere sprog og stort netværk Medarbejderne i LHN Udland er fuldbefarne i det tyske – også når det gælder de faglige vendinger og termer. Dertil kommer, at temaet dels har tæt kontakt til tyske organisationer og firmaer, dels har et stort netværk at trække på, og på den vis hjælpe landmanden med at finde en tysk samarbejdspartner eller aftager. I øvrigt mestrer teamet også hollandsk og naturligvis engelsk.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf. Sidste frist for ansøgning: 1. december 2016 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk

LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev. Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til

opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan. Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

God nyhed til deltidslandmænd Muligheden for at afskrive på driftsbygninger gælder nu alle deltidslandmænd – med tilbagevirkende kraft

Den gode nyhed til deltidsbedrifterne skyldes en næsten spritny afgørelse i Landsskatteretten, en afgørelse, som Annelise Schack Stensgaard, LHN Deltid, med stor tilfredshed formidler. -Landsskatteretten har afgjort, at alle deltidsbedrifter nu kan afskrive på driftsbygningerne, endda med tilbagevirkende kraft fra 2011, siger hun. –Dvs. deltidsbedrifter på det punkt er sidestillet med fuldtidsbedrifter. Muligheden for afskrivning havde nogle deltidslandmand dog også før afgørelsen - alt afhængig af, om ejendommen var vurderet som en driftsejendom eller beboelsesejendom. De første kunne afskrive på bygninger, de sidste måtte ikke. -Nu vil man i stedet kikke på anvendelse af bygningerne, understreger Annelise Schack Stensgaard. –Det er virkelig et skridt i den rigtige retning. Foran hende ligger nu et større arbejde med at gennemgå de mange deltidslandmænd, LHN har i kundekredsen. Hun vil nemlig sikre sig, at de, der har fået stemplet »beboelsesejendom«, får rettet i papirerne, så de kan udnytte den nye afskrivningsmulighed. Men ellers er folk meget velkommen til selv at kontakte hende, understreger hun.

En advarsel Den gode nyhed til trods gælder det om stadig at have fokus på SKAT’s beslutninger. En af de nyeste er, at den oﬀentlige pension, som deltidslandmanden måtte modtage, tidligere blev beregnet ud fra årsopgørelsen. Det er nu ændret. Oﬀentlige pensioner beregnes nu ud fra øvrige tal på forskudsopgørelsen. Er der sket ændringer i ens indkomstgrundlag, er det derfor vigtigt at få det rettet i forskudsopgørelsen. Det følsomme emne Et emne, det altid er følsomt at berøre, er generationsskiftet. Men Annelise Schack Stensgaard råder sine kunder til at tage hul på snakken laaang tid før, generationsskiftet er aktuelt. På den måde kan landmandsparret i god ro overveje mulighederne, og hvad de selv kunne tænke sig den dag, de skal fra ejendommen. Skal ejendommen overtages af et barn eller en 3. person, eller er det mest hensigtsmæssigt at sælge jorden fra? -Mange forlader sig på, at sønnike nok er klar til at tage over, når de ikke selv kan mere, men hvis det aldrig er drøftet med ham, kan han jo have etableret sig et andet sted, når genera-

tionsskiftet bliver aktuelt, påpeger hun. Hvad kan I? Annelise Schack Stensgaard får ofte henvendelser fra deltidslandmænd, der bare lige vil høre, hvad LHN har at tilbyde. -Vi kan jo det hele, siger hun. –Vi er en del af LHN og kan dermed trække på de øvrige rådgivere i huset. Planteavl, økologi, miljørådgivning, jura, driftsøkonomi med mere. Selv er hun skatterevisor og skatterådgiver. -Vi vil gerne deltidslandmænd, fortsætter hun, - de sidder ofte med nogle andre udfordringer end fuldtidslandmænd gør. Derfor har vi også skræddersyet nogle produkter netop til dem. Det gælder f.eks. Flexmark, der sikrer, at deltidslandmanden får udarbejdet mark- og gødningsplan, indberettet sprøjtejournal og indsendt gødningsregnskab og ansøgning om enkeltbetaling.

prisen naturligvis afhænger af, hvor meget af regnskabsdelen, landmanden selv ønsker at stå for. Men LHN tjekker tal og bilag, står for det endelige årsregnskab og indberetter til SKAT. Ris, ros og ideer Men LHN Deltid gør ikke krav på at have fundet den hele og fulde sandhed om deltidslandmændenes behov. Derfor efterlyser Annelise Schack Stensgaard ris og ros fra kundekredsen og modtager gerne gode ideer. -Er der noget, I savner i deltidsrådgivningen, så giv endelig lyd, siger hun. – Det er vores opgave at varetage deltidslandmændenes interesser, og det kan vi kun gøre bedre, hvis vi får nogle tilbagemeldinger at operere ud fra.

Et andet skræddersyet tilbud er Flex-Regnskab. Her får deltidslandmanden regnskabet til en fast pris, men han forpligter sig samtidig til selv at holde styr på bilagene efter en aftalt fremgangsmåde, siger Annelise Schack Stensgaard. Hun understreger, at

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid! - Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

Lad os få de unge ud på de små landbrug Hvorfor starte med en gæld på 40 mio. kr., når du kan blive landmand for en brøkdel af beløbet?

Forslaget kommer fra Klaus Høeg, deltidslandmændenes førstemand i Landbrug og Fødevarer. Han ved godt, at ambitionsniveauet hos mange unge landmænd er langt større end et par håndfulde hektarer. Men det er risikoen så også, påpeger han. Til gengæld nævner han gerne fordelene ved at starte i det små. Dels er det lettere at skaﬀe penge til køb af en mindre ejendom, dels får man afprøvet drømmen om fod på egen jord uden at være tynget af en gæld på 40 mio. Desuden kan den lille ejendom vokse i takt med at den unge landmandsfamilie får tid og penge - eller ejendommen kan blive startkapitalen ved køb af noget større. -Der er megen fleksibilitet i at begynde i det små, fastslår Klaus Høeg - og tilføjer at jo flere landbrug med liv, des mere liv på landet. Piloten kom ned på jorden Selv er Klaus Høeg den glade ejer af et mindre landbrug, midt ude i en formidabel natur – med kun syv minutters kørsel til Viborg centrum. Han købte ejendommen i 1988. Ni hektar med et par dådyr og lidt får fra den tidligere ejer. Som jagerpilot og siden chefpilot i SAS vidste Høeg meget om flyvning og ledelse og meget lidt om jord og dyr. Men inden flyvningen bragte ham på afveje, havde han drømt om at blive biolog, så efter nogle år i byen overtalte han familien til at flytte på landet.

I dag er ejendommen udvidet til 41 ha., der render 10 øremærkede moderdyr med dåkalve rundt på markerne sammen med avlshjorten, der er en fuldskuﬀelhjort. Small Business Farmers Som deltidslandmand er Klaus Høeg en varm fortaler for projektet Small Business Farmers. Måske lige bortset fra den engelsk-smarte titel, mumler han - men han kan godt lide den medfølgende guide til livet på landet. Et godt værktøj, mener han, fordi guiden både peger på de mange ting, der kan produceres på en mindre ejendom, og gennemgår de nødvendige overvejelser inden valg af ejendom. Skal vægten lægges på dyr, planteavl, forarbejdede fødevarer evt. med gårdbutik, oplevelse/-

turisme? Hvordan er mulighederne for produktion og afsætning? Hvad skal man se efter, og hvad skal man passe på? –Den proces ville jeg godt have været igennem, da jeg købte stedet her, understreger Klaus Høeg. -Jeg kunne godt have vidst mere om jordbonitet, arrondering, og hvad det kræver arbejdsmæssigt at drive et landbrug forskriftsmæssigt. Ligesom mange andre troede jeg f.eks., at får passede sig selv. Men det gør de ikke.

Ejendommens 41 ha bruges til forskellige vinter- og vårafgrøder, afgræsning og miljøbrak. Dåvildtet går under hegn. Bestanden fornyes gennem afskydning om efteråret og tillæg af egne kalve. Slagtningen foregår på et mindre slagteri, hvor kroppene parteres, pakkes og sendes direkte ud til kunderne. Et dådyr vejer omkring 30 kg slagtet vægt og sælges for 45 kr. kiloet.

Ulighederne står i kø Den nye førstemand for deltidsområdet, Klaus Høeg, blæser til kamp for synliggørelse af deltidssegmentet -Det er helt urimeligt, at deltidslandmændene i f.eks. dagpengespørgsmål er ringere stillet end lønmodtagere. Det må vi da gøre noget ved, mener Klaus Høeg, deltidsområdets repræsentant i Landbrug og Fødevares primærbestyrelse – for nu at få den helt korrekte titel med. -Skal vi ændre på det og andre urimeligheder, er vi nødt til at være synlige, deltage i debatterne og gøre opmærksom på, at vi er her, siger han. –Det kræver, at vi er velinformerede om, hvad der sker.

Til det formål har han lavet en mailgruppe, hvor han i nyhedsbreve orienterer deltidsrepræsentanterne i de enkelte foreninger om beslutninger truﬀet på Axelborg, ligesom han har lavet en lukket facebookgruppe for deltidslandmænd. Han skriver læserbreve, opfordrer andre til at gøre ligeså, og har indledt en række regionsmøder, hvor deltidsproblematikken er i centrum. Møder han vil gentage et par gange om året.

Lettere at generationsskifte for »grå mestre« Nu kan andre end børnene overtage virksomheden på fordelagtige vilkår overdragelsen. Den skatteforpligtelse påhviler herefter køberen. Til overflod har sælger mulighed for at give køber en vis rabat på prisen, fordi køber overtager skatten - uden rabatten bliver betragtet som gave.

Ifølge Dansk Håndværk står 20.000 håndværksvirksomheder overfor at skulle generationsskifte indenfor de næste 10 år. Hidtil har generationsskifte i familiekredsen været omfattet af særlige fordelagtige vilkår. Men med ændringer i lovgivningen udvides den personkreds, der kan overtage virksomheden på samme vilkår som børnene, betydeligt. -Dermed kan problemet løses for de »grå mestre«, der ikke har børn, eller hvor børnene ikke ønsker at videreføre virksomheden, forklarer registreret revisor og skatterådgiver Carsten Schmidt, LHN Erhverv. – I stedet for at sætte virksomheden til salg på det åbne marked, kan generationsskiftet foregå til det, der er i lovgivningen betegnes som »nær medarbejder«.

4.212 timer -Reelt er der kun én betingelse for at en medarbejder kan anses som nær medarbejder, siger Carsten Schmidt. –Nemlig, at vedkommende har været ansat fuldtids i virksomheden i mindst tre år ud af de seneste fem regnet fra den dato, overdragelsen finder sted. Omsat i timer svarer fuldtidsbeskæftigelse til 117 timer om måneden. Det vil sige, at tre års fuldtidsbeskæftigelse løber op i 4.212 timer. Skatten skubbes Fordelen for både ejeren og den nære medarbejder er åbenbar, siger Carsten Schmidt. Det skyldes, at køberen ved en succession overtager alle de forpligtelser, som sælgeren har i forhold til skattemyndighederne. Konkret vil det sige, at sælger slipper for at betale skat ved

-Fordelen for køberen er, at han ikke skal lægge så mange penge på bordet ved handlen, fordi sælger ikke skal svare sine forpligtelser til skat, og dermed kan sælge ejendommen billigere, påpeger Carsten Schmidt. –Desuden kan køber skubbe skattebetalingen, til han selv sælger – eller generationsskifter virksomheden. Uden køber – ingenting værd Men der standser fordelene ikke, mener han. Den nye ejer overtager en igangværende virksomhed med lagerbeholdning, kundekartotek, bygninger og eksisterende goodwill. Noget der kan koste lang tid og mange penge, hvis køber skulle starte fra bunden. -Sælger får på sin side en køber, der vil virksomheden, siger Carsten Schmidt, der finder det naturligt, at en ejer vil have mest mulig ud af salg. -Men lidt barsk sagt, er en virksomhed uden køber ingenting værd, pointerer han.

Han har også forståelse for, et en ejer kan have svært ved at slippe tøjlerne og derfor udskyder et salg længst muligt. En dårlig ide synes han. For jo før man begynder at tænke på et generationsskifte, des bedre kan det planlægges. -Hvis man ved, man skal stoppe indenfor de næste 10 år, så kik efter en kronprins nu, lyder hans råd. -Det giver tid til at finde den rigtige arvtager, og så længe salgsaftalen ikke er underskrevet, er der mulighed for at springe fra – for begge parter.

Kontakt Skatterådgiver og teamkoordinator LHN Erhverv Carsten Schmidt Tlf. 73 64 29 09 E-mail: cas@lhn.dk

Udgivelser fra

Agro Markets Keine Hexerei – kun rene fakta og analyser Normalt er det forbundet med spåkoneri, at forudsige fremtiden, men ikke hos AgroMarkets

Man skal stå tidligt op for at holde trit med AgroMarkets. Hver dag mellem kl. 5 og 8 skaber en håndfuld morgenduelige mennesker sig et overblik over det seneste døgn globale udvikling indenfor priser, markeder, rente, valutaer og andet, der er af vital interesse for landbruget. Ud af denne hoben af informationer kommer de med en række vurderinger baseret på globalt anerkendte tekniske og fundamentale analyser. -Og de gør det ganske godt, fastslår Frank Andersen og Uwe David, henholdsvis drifts- og strategirådgiver og projektrådgiver i LHN. Som eksempel peger de på, at AgroMarkets tidligt i finanskrisen meldte ud, at den lave rente ville fortsætte frem til 2020. Lige siden har mange økonomer spået, at NU ville renten stige. -Men, som Frank Andersen tilføjer, -vi skriver snart 2017, og renten er stadig i bund. God føling med markedet Bag AgroMarkets står Seges, der har kontakt med en række er-

farne og uvildige analytikere, som dagligt overvåger finans- og råvaremarkeder verden over. Analyserne fra AgroMarkets ligger ved arbejdsdagens start klar til brug for landbrugets økonomirådgivere og de landmænd, der selv vil konkludere på tallene. -Med analyserne fra AgroMarkets får vi en god føling med markedet, siger Frank Andersen, - vi opnår en større viden, end vi selv kunne hente hjem, og dermed også et bedre grundlag for rådgivningen af vore landmænd og kunder. En rådgivning, der bl.a. kan handle om, hvornår det er hensigtsmæssigt at købe eller sælge afgrøder, sojaskrå, olie, foder, kød, mælk mv. Kan der spares bare 10 øre pr. kg foder ved at vente til det rette tidspunkt, er det også værd at tage med, når man bruger 300.000 kg årligt. Handlet billigst En yderligere styrke ved AgroMarkets daglige opdateringer er, at de suppleres med vurdering af, hvor-

dan tingene forventes at udvikle sig på sigt. Hvis prisen på sojaolie ser ud til at falde, er der ingen grund til at købe stort ind. -Det har stor betydning, når budgettet lægges, at man kan se, hvor prisen forventes at udvikle sig et år frem, siger Frank Andersen. Selvfølgelig kan det gå anderledes, end AgroMarkets skønner, men i gennemsnit over en årrække har AgroMarket faktisk formået at handle til de billigste priser.

Udover de daglige opdateringer har AgroMarkets også: • Ugentlige opdateringer af det finansielle marked og råvaremarkedet, bl.a. med afgrøderapporteringer fra USA. Primært til lederen. • Midtuge-opdateringen om udvikling, børser og priser • Råvare- og finans Update, som er aktuelle priser i grovvarehandlen målrettet driftslederen.

Ny mand på driftsøkonomien

Både han og Uwe David understreger, at AgroMarkets er et virkelig godt værktøj med stærke analyser, et værktøj de anvender meget - men ikke slavisk. -Det er jo ikke sådan, at vi sidder med næsen i skærmen dagen igennem, siger de, - vi forholder os konkret til AgroMarkets analyser, og inddrager dem i den viden vi ellers samler, når vi driftsøkonomisk skal rådgive kunden ud fra hans aktuelle behov og situation.

Frank Andersen er ny mand i LHN’s driftsøkonomiske og strategiske team. Frank Andersen – fynbo af fødsel kender en landbrugsbedrift indefra. Er uddannet landmand og landbrugstekniker og har arbejdet med rådgivning i landboforeninger samt salg og vejledning indenfor SPF-besætninger. Desuden ansat i banksektoren med rådgivning af landbrugs- og erhvervskunder. Hele vejen igennem karriereforløbet har Frank Andersen sat landmanden i centrum – både med henblik på det produktionstekniske og det produktionsøkonomiske afkast. Kontakt Drifts- og strategirådgiver Frank Andersen Tlf. 73 64 30 09 E-mail: fa@lhn.dk 15

Vil du have optimeret din opsparing og være up to date på finanserne? Så deltag på vores kombinerede finansierings- og pensionstjekmøde.

Onsdag den 16. november kl. 19.00 på LHN-centret, Industriparken 1, 6360 Tinglev

Program • Velkommen v/Drifts- og strategirådgiver Frank Andersen, LHN • AgroMarkets v/Analytiker Hans Fink, AgroMarkets Opdatering af finans- og råvaremarkedet aktuelt og på sigt. • Pensionstjek v/Skatterådgiver Annelise Stensgaard, LHNFå overblik over dine pensionsopsparinger og læg strategien, så den passer til dine ønsker for din pensionisttilværelse med LHN Pensionstjek. • Landmandspension v/Assurandør Jørn Erik Juul, Tryg En gunstig pensionsordning. • AgroMarkets v/Analytiker Hans Fink, AgroMarkets Hvad skjuler der sig egentlig bag analyserne og hvad kan vi bruge dem til? Få et indblik i baggrund og fortolkning af de mange nyttige markedsanalyser og hvordan de eﬀektivt kan gavne din bedrift og indtjening!

Mødet er gratis og alle er velkomne. Tilmeld dig senest den 15. november – ring til LHN på tlf. 73 64 30 00.

MAGASINETS REDAKTION Direktør Tage Hansen, tah@lhn.dk Afdelingschef - Sekretariat og Projektrådgivning Rikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

OPLAG 7500 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk lhn.dk

LHN Pensionstjek - er du på rette spor? Hos LHN mener vi, det er vigtigt, at alle vore kunder forholder sig til både fremtiden og til hvordan tingene kunne se ud, når man går på efterløn eller på pension. Vi er klar over, at det kan være vanskeligt at få overblik over sine pensionsordninger og øvrige private formue. For at sikre at man hele tiden er på rette spor, bør disse emner gennemgås hvert år i forbindelse med den årlige regnskabsgennemgang. Som regnskabskunde ved LHN tilbyder vi dig derfor et 100 % uvildigt pensionstjek, som giver dig et overblik og finder eventuelle optimeringsgevinster. LHN – pensionstjek kan sætte fokus på: • Din økonomiske situation ved overgang til pensionstilværelsen • Dine nuværende pensionsopsparinger • Muligheder nu og fremadrettet • Dine valg for fremtiden • Din private formue som kan indeholde hus, båd, bil, værdipapirer, sommerhus etc. • Hvordan får jeg afviklet min virksomhedsordning • Er der noget tilbage til mine arvinger Resultatet af et pensionstjek er et 20-års budget, der viser dit rådighedsbeløb efter skat i alle årene med en beregning og anvisning af den mulige økonomiske gevinst. Vi laver en detaljeret handlingsplan over de ændringer, der kan foretages. Kontakt: Skatterådgiver Annelise Schack Stensgaard Tlf: 73 64 29 29 Mail: as@lhn.dk