1 minute read

Vickys kyllingedeller –

250 gram kyllingefars

– 100 gram grønne bønner

Advertisement

– 1 æg

Bønnerne snittes fint, og det hele blandes sammen. Små, ca. fire centimer, frikadeller rulles og lægges i stegepande. Der skal være nok smør eller olivenolie til, at dellerne steges godt, så helst sådan et godt lag, et par millimeter op ad kanten af frikadellerne. Steges på middel varme i ca. 10 minutter, indtil de er gennemstegt. De er små og nemme at holde og spise med pinde. Og der er en god portion grønt sammen med protein. Holder blodsukkeret stabilt og giver godt med fedt samtidigt.

Mens maden laves, og det er ulvetime …

Mens maden tilberedes, kan det være en god ide at stille en skål med grøntsagsstænger med dip frem til de små, så de kan gå og gnave lidt grønt imens. Fordelen er også, at de får grønt og proteiner i sig som det første, og når maden kommer på bordet, er deres blodsukker allerede mere stabilt. Jeg synes altid, det er nemmest at få det grønne spist, når det bliver serveret som det første, ellers vælges pastaen som oftest som det, der er vigtigst at spise fra tallerkenen.

Tager fem minutter at lave Skær pinde af agurk, gulerod og peberfrugt. Det kan forberedes på forhånd og opbevares på køl med lidt vand i en beholder. Lav en dip af enten mandelsmør eller peanutbutter, og så skal der dyppes og spises. Mandelsmør eller peanutbutter har 20 pct. protein i sig, så det er ret så mættende og stabiliserer blodsukkeret. Og jeg har set imponerende mængder grøntsager blive spist, bare der er en god dip til stede!

Ønsker dig og dine troldeunger et godt måltid, et stabilt blodsukker og en masse smil og glæde!

This article is from: