PROBIOTIKA til børn og følsomme voksne

Helbredsproblemer hos børn og unge

Danmarks befolkning er godt 5,8 mio., og heraf er 20–21 pct. børn og unge op til 18 år.

Flertallet har det relativt godt, men når emnet er børn og unge, må man medtænke, at ca. 65–70 pct. af voksenbefolkningen har kroniske lidelser, der ganske vist overvejende formodes at komme med alderen, men de vaner og biologiske ressourcer grundlægges i barn- og ungdommen.

En relativt stor del af børn og unge har problemer med helbredet og den generelle trivsel.

– 16 pct. af 0–9-årige børn i Danmark (98–100.000) oplever betydelige mentale- og trivselsmæssige problemer, heraf bliver otte pct. (49–50.000) diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder 10 år.

–

Allergier i form af børneeksem, astma og høfeber forekommer hos ca. en tredjedel af både børn og voksne og starter typisk før 5-årsalderen (370–400.000 af de under-18-årige, hvor ca. en mio. danskere lever med forskellige allergier).

– Fordøjelsesbesvær i en bred vifte, fra ustabil fordøjelse til luftdannelse, koliksmerter, ubehag og forstoppelse, forekommer hos minimum 20 pct. af befolkningen generelt (1,1–1,2 mio.), samme tal for de 4–18-årige. Forstoppelse hos småbørn er almindeligt.

– Opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og AAD forekommer hos to til tre pct. førskolebørn, fire til fem pct. fra 10–24 år og to til tre pct. hos voksne. Symptomerne starter før 7-årsalderen.

Fælles for disse hyppige folkesundhedsproblemer er, at der må sættes bredt ind ift. bedre normeringer/flere ressourcer i pasningstilbud, undervisningsinstitutioner og andre børnesammenhænge, fordi disse vigtige opvækst- og modningsår er med til at forme helbredet i mange år frem. Det er trist, at der er en høj grad af selvmedicinering med tobak og alkohol hos teenagere, og at mange har fysiske symptomer som hovedpine, ondt i maven/ryggen med en generel følelse af ikke at passe ind socialt. Angst, humørsvingninger, stress og tristhed er ikke usædvanligt.

I aldersgrupperne 6–8 år, 9–13 år samt 14–16 år er henholdsvis 12 pct., 18 pct. og 19 pct. af børnene overvægtige, og ca. 10 pct. har motoriske vanskeligheder ved skolestart.

Mange af de helbredsproblemer, børn, unge og deres familier kæmper med, kan kædes sammen med grundlæggende forstyrrelser i ernæringen (fx mangel på D-vitamin, olier og visse spormineraler) og forstyrrelser i tarmens mikroflora – som i væsentlig grad styrer både fordøjelsen og samspillet i nerve-, hormon- og immunsystem.

Antibiotikaforbruget i Danmark er ganske højt (op til 20–25 pct. hos børn, unge og unge voksne, hvert år), hvilket skubber den naturlige, sunde kommunikation mellem bakteriefloraen og resten af kroppens væv og celler.

Tarmfloraens indflydelse på helbredet

Børn fødes med en tarm, hvor der ikke bor nogen bakterier og „podes“ med den bakterieflora, mor har under fødslen, og når der ammes. Modermælk indeholder bifidogene faktorer, der stimulerer bifidobakterier i babyens tarm og slimhinder.

Bifidobakterierne giver normal babyafføring den karakteristiske remouladefarve og yoghurtduft, og de udgør næsten 100 pct. af babytarmfloraen.

Hos babyer, der ammes eller får tilskud med bifidobakterier, ændres tarmfloraen i mere voksen retning med introduktion af skemad. Mange faktorer i opvæksten og gennem livet er medvirkende til, om der udvikles en robust, sund tarmflora og et fleksibelt helbred på den lange bane – eller det modsatte.

Probiotika er levende, venlige bakterier, der har en gunstig effekt på helbredet, når de bliver indtaget i tilstrækkelig mængde.

Det meste forskning i probiotika er lavet med voksne, hvor der er dokumentation for effekt på irriteret tyktarm, ustabil fordøjelse, diarre, forstoppelse, infektionstendens, mundhulesundhed/huller i tænderne, men også områder, der ligger uden for fordøjelsen som hovedpine/migræne, humørstabilitet, allergier og overfølsomheder, leverens sundhed, vægtproblemer, inflammatoriske tilstande.

De første 1.000 dage

De første 1.000 dage refererer til, at barnets vilkår fra forældrenes sundheds- og livsstilstilstand seks måneder før undfangelsen (180 dage), hele graviditeten (270 dage) og frem til 2-årsalderen (720 dage) lægger fundamentet for den langsigtede sundheds- og ressourceprofil mht. risiko for udvikling af helbredsproblemer. Effekten er størst, jo tidligere gode vaner og gode bakterier der indføres.

Mikrobiotaen i hele kroppen: Mundhule, luftveje, tarme, underliv, urinveje og hud – er en af de store kodnings- og styringsfaktorer i vores biologi.

NDS probiotika

Venlige bakterier konkurrerer med de problematiske bakterier, virus, svampe og parasitter. Venlige bakterier koder immunsystemet til at være roligt, effektivt og kompetent, så allergisk forskrækkelse og stressmønstre dæmpes.

NDS probiotika er dels generelt virkende ift. at genoprette og opretholde en god fordøjelse og dermed helbred (Panda 2, Classic), dels er de indikationsspecifikke (henvender sig til særlige tilstande) og findes i to versioner, ift. hvilken basis bakterierne er blandet i:

Classic, Probiolax, ILD, W-8 og AAD har en madpakke med, som sikrer, at de vækkes af frysetørringsdvalen i levende tilstand: Frugtoligo-sakkarier og inulin, som begge er præbiotika, dvs. opformerer gode bakterier. Desuden lidt ikke-GMO majsstivelse og maltodextrin, kulhydrater, der giver mad til bakterierne, og en mineralblanding med lidt enzym (amylase, det samme som vi har i munden). Den samlede mængde af disse hjælpestoffer er under 2,5 gram pr. teskefuld produkt.

Alligevel er der nogen mennesker, der har besvær med de to præbiotika, da de får luft i tarmene og ubehag, selv af små mængder. Det skyldes som regel en fejlvækst af bakterier i den allerede eksisterende tarmflora.

Panda 1, Panda 2, Barrier, Performance, S-60 og SIB-X er lavet uden FOS/inulin og kun med en smule ikke-GMO ris- eller majsstivelse samt amylase og mineralblanding. Disse henvender sig til babyer, meget små børn, sarte og traumatiserede voksne, men kan bruges af alle, afhængigt af behovet.

Alle varianterne virker optimalt ved at blive opløst i lidt lunt vand et kvarter før, de indtages på tom mave. Derved passerer de hurtigt igennem mavesækken ned i tyndog tyktarmen, hvor de skal virke.

Figur 1. opsummerer børnerelaterede tilstande, hvor NDS probiotika kan medvirke til forbedring og heling.