3 minute read
Et naturligt værn mod dit forkølelsessår
AF MARIANNE PALM
Er du hurtigt ude, når du mærker de første prikkende fornemmelser på huden, og fanger et plaster i din skuffe, kan det være, at du får stoppet det irriterende udbrud med det samme. Det skal vel at mærke være af mærket Compeed, som med en særlig teknologi har skabt en ophelende mulighed.
Advertisement
Du kender sikkert allerede Compeedplastrene, hvis danseskoen har gnavet, eller der bliver ved med at opstå revner i fingrene, når det er frostvejr. Gælder det forkølelsessår, bliver man ekstra glad for muligheden, ikke kun fordi plastret er næsten usynligt, men også fordi det med sit indhold af hydrokolloidgel kan skabe hurtig heling, forebygge skorpedannelse og fortsætter med at virke gennem alle stadierne for at forhindre, at forkølelsessåret forværres.
Et skjold mod omverdenen
Det er ikke kun dig selv, der har glæde af det lille plaster. Ved at bruge det, så snart du mærker de første symptomer, hindrer du også herpes i at kunne smitte andre.
Hurtig opheling og færre symptomer
Et studie viser, at Compeed lindrer den kløende og brændende fornemmelse, der opstår i de blotlagte nerveender.
DU ER IKKE ALENE Vidste du, at omkring to tredjedele af alle mennesker under 50 år er inficeret med herpes simplex-virus type 1 (HSV-1), hvilket i Europa svarer til 200 millioner kvinder og 187 millioner mænd.
92 pct. af patienterne i et klinisk forsøg svarede, at det kløede og brændte mindre, og 81 pct. svarede, at der ikke blev dannet skorpe i modsætning til andre behandlingsformer.
For netop for hurtig skorpedannelse kan hindre forløbet i de fem faser, virus gennemgår i et normalt forløb. Normalt tager det syv til 12 dage for et sår at hele op og forsvinde. I forsøget svarede deltagerne, at deres sår helede op hurtigere med plastret end uden plaster.
Der er masser af god viden at hente på www.compeed.dk, hvor de grundigt, men letforståeligt gennemgår herpesvirus’ liv i vores kroppe.
Sørg samtidig for et sundt immunforsvar og et stærkt nervesystem
Heilpraktikere, ernæringsterapeuter, phytoterapeuter, biopater og naturopather i biologisk medicin. Fem titler på nogle af dem, der er bedst uddannet i Danmark. Blandt dem findes mange behandlere, der er vant til at arbejde med herpesudbrud. Ingen af dem påstår, at de kan helbrede herpes, for er den lille virus først trængt ind i kroppen, kan den gemme sig i nervevævet i små nerveklynger og bevæge sig via nervebanerne hen mod sin placering, fx på læben eller andre hudområder. Den stikker ofte sit fjæs frem, når man er allermest fortravlet eller har andre immunologiske udfordringer. Det kan være alt fra kulden om vinteren til dårligt indeklima, og især ser det ud til, at du godt kan gøre en del selv ved så mange dage om året som muligt at tage nogle sunde valg. Det gælder både mentalt og fysisk. Og det er her, at mange behandlere har erfaret, at ved at arbejde på immunforsvaret generelt og samtidig få hjulpet nervesystemet med at skabe ro og balance vil antallet af herpesudbrud klart kunne reduceres. Derfor kan det være en god ide at opsøge en behandler i dit område og få klarlagt, hvilke belastninger du måske er udsat for i dit liv, og hvilke du umiddelbart kan gøre noget ved.
På helsehylderne vil du kunne finde et væld af urter, der hver især og sammen kan hjælpe nervesystemet med at finde styrke til et fortravlet liv. Kig fx på de såkaldte adaptogene urter, sørg også for en god nattesøvn med fx magnesium og aminosyrer, der styrker din evne til at danne de rette signalstoffer.
Udefra og ind, indefra og ud
Den flittige læser af sundforskning (og tak for det, hvor er I mange!) har opdaget, at jeg ofte taler om at gøre noget både udefra og ind og indefra og ud. Det gælder også her, hvor plastret er det naturlige værn udefra, så herpes virus kan få lejlighed til at forsvinde igen uden for mange gener for dig som vært. Indefra kan du gøre meget ved altid at have UrtePensil, Echinaforce eller Kan Jang i dit husapotek. Sidstnævnte indeholder bl.a. Andrographis paniculata, som er et stærkt immunregulerende bekendtskab, og de små bitte tabletter er nemme at sluge – og spis gerne 12 af dem ad gangen! Det kan lyde voldsomt, men jo hurtigere du kan trille virus retur til dens gemmested, jo hurtigere kan du få kontrol over dine læber og din huds sundhed.
Sørg selvfølgelig også for at have nok af vitaminer og mineraler i kroppen, og skal nogle fremhæves, er det især Cvitamin, zink og silicium, der hver især kan hjælpe med at holde den lille skurk i skak.