2 minute read

Kan for lidt C-vitamin være årsag til metabolisk syndrom?

VIDEN & VIDENSKAB

Kan for lidt C-vitamin være årsag til metabolisk syndrom?

Advertisement

Omtrent 25 procent af befolkningen i vestlige lande lider af metabolisk syndrom, som er en række kliniske symptomer, der kan føre til diabetes. Nu har kinesiske forskere ved at granske et stort antal videnskabelige studier fundet frem til, at problemet kan være relateret til et lavt indtag af C-vitamin.

AF BJØRN FALCK MADSEN

Hos mange af os strammer bukserne lidt. Måske er blodtrykket en anelse for højt. Det kan være, at blodsukkeret driller. Eller måske er vores kolesteroltal krøbet lidt for langt op på skalaen. Når man har flere af disse symptomer på samme tid – mindst tre for at være helt nøjagtig – lider man af noget, som kaldes for metabolisk syndrom. Det er et almindeligt forekommende fænomen, som cirka hver fjerde person i den udviklede verden døjer med. Problemet med metabolisk syndrom er, at det med tiden udvikler sig til diabetes. Nu har en gruppe kinesiske forskere imidlertid fundet ud af, at folk med lavt indtag af Cvitamin eller lavt indhold af Cvitamin i blodet er mere udsatte.

Granskede tal fra 28 undersøgelser

Der findes mange observationsundersøgelser, som har vist en omvendt sammenhæng imellem Cvitamin og metabolisk syndrom, men ifølge de kinesiske forskere bag den nye publikation er dette første gang, man har påvist relationen i en metaanalyse – altså en grundig og gennemgribende gennemgang af videnskabelige studier. For at danne sig et klart og repræsentativt indtryk udvalgte forskerne i alt 28 offentliggjorte undersøgelser. Der var tale om humanforsøg udført som observationsundersøgelser og ikke randomiserede, kliniske forsøg. 23 af forsøgene kiggede på Cvitaminindholdet i kosten, hvor de resterende 11 forsøg handlede om mængden af cirkulerende Cvitamin i blodet. I alt 110.000 personer var med i den samlede pulje af forsøg, og der tegnede sig et pænt og tydeligt billede, som viste, at når Cvitaminindholdet i kosten eller i blodet faldt, steg risikoen for metabolisk syndrom.

Beskytter mod oxidativ stress

De fleste af os tænker på Cvitamin i forbindelse med immunforsvaret, men vitaminet har en række andre mindst lige så vigtige funktioner. En af dem er at beskytte mod oxidativ stress, som er, når frie radikaler får frit spil i kroppen. Forskerne bag metaanalysen påpeger, at det er her, man skal kigge for at forstå, hvorfor netop Cvitamin er vigtig. En af de ting, som kendetegner metabolisk syndrom, er nemlig øget inflammatorisk respons i kroppens væv. For

This article is from: