SIBO kan være en uønsket gæst i dine tyndtarme

AF EVA LYDEKING

SIBO står for „Small Intestinal Bacterial Overgrowth“ eller bakterieovervækst i tyndtarmen, BOT, kunne man sige.

Tyndtarmen er et af de vigtigste organer i kroppen, for uden en god tyndtarmsfunktion er ernæringsoptagelsen kompromitteret, og dermed lider alle andre organer, hjerne, nervesystem, hjerte, lever og muskler, alle celler i hele kroppen kommer i underskud og ubalance, hvis ikke tyndtarmen holdes glad.

Samtidig er tyndtarmen godt gemt af vejen, dybt inde i kroppen. Man kan nå lidt ned med en kikkertundersøgelse af mavesækken, men ikke se tyndtarmen med en kikkertundersøgelse af tyktarmen.Tyndtarmen har en kæmpe celleoverflade, ca. 250-300 kvadratmeter, fordelt på otte til ni meter hos voksne, svarende til et celleareal som en tennisbane. En stor del af immunsystemet, minimum 60-70 pct., bor i tyndtarmens slimhinde. Det er gennem tyndtarmsslimhinden, at sansningen (dendritceller, M-celler, Toll-lignende-Receptorer, TLRs og stationære lymfocytter) fortæller resten af kroppen, om der er et venligt, gunstigt miljø i tarmen – eller krig, ballade og fare-på-færde, så der skal skrues op for inflammationsforsvaret.

Nedsat galdeproduktion og svækket fordøjelse

Svækket fordøjelse og motilitet

Nedsat blodforsyning og manglende næringsstoffer til tarmen Svækket afgiftning, førende til generel inflammation

Sammenvoksninger/ arvæv fra kirurgi

Svækket hjerne-tarm -kommunikation

Svækket immunitet og tarmgennemtrængeligheds-forstyrrelser

Nedsat motorik i tarmen HPA akse dysfunktion (hypofysebinyre-akse)

Nedsat funktion i hjernetarm-aksen Stofskifteforstyrrelse

Leverinflammation

Tidligere kirurgi i mavetarmkanalen Forstyrrelser i tarmfloraen pga. fx kviksølv og bly

Immunsystem dysfunktion og forstyrrelser i tarmens gennemtrængelighed

Tungmetalbelastning Leverbelastning og nedsat afgiftning

Dysfunktion i tarmmotorikken (migrerende motor complex)

Nedsat blodforsyning og manglende næringsstoffer til tarmen

Forstyrret hjerne-tarmkommunikation

Øget modtagelighed for skadelige mikroorganismer Lav mavesyre BIDRAGENDE ÅRSAGER TIL SIBO

Mad-forgiftings -episode(r) Tyktarmsdysbiose

Tarminflammation (glutenintolerans, colitis, Crohns, mikrocolitis) Dysfunktion i tarmmotorikken (migrerende motor complex)

Endotoxiner, (LPS) og inflammation i tarm og nervesystem

Nervesystems-irritation og forstyrret vagusnerve-funktion

Nerve-skader og MMC dysfunktion

Nedsat frigivelse af enzymer og hormoner i fordøjelses-processen

Dysfunktion i tarmmotorikken (migrerende motor complex) Skader på tarmslimhinden Immunsystem dysfunktion og forstyrrelser i tarmens gennemtrængelighed

SIBO er i høj grad kludder i tarmens bevægelsesmønster

Peristaltikken i tyndtarmen er segmenteringsbevægelser, hvor indholdet skubbes frem og tilbage via det migrerende motor complex (MMC) – men dog i nedadgående retning – så tarmindholdet blandes godt, og næringsstofferne kan komme i kontakt med celleoverfladen til optagelse, enten gennem cellerne (transcellulært) eller mellem cellerne (paracellulært). Passagetiden er typisk langsom, selvom afføringen kan være tynd/uformet.

I den øvre tyndtarm (jejunum) dannes ca. to liter fordøjelsessekret med enzymer, og ca. 85 pct. af næringsstofferne optages. Der er normalt næsten ingen vækst af bakterier i dette stykke af tarmen.

Kilder:

Andrew C. Dukowicz, Brian E. Lacy, and Gary M. Levine

Small Intestinal Bacterial Overgrowth A Comprehensive Review Gastroenterol Hepatol (N Y). 2007 Feb; 3(2): 112–122. PMCID: PMC3099351 PMID: 21960820

Grace E, Shaw C, Whelan K, Andreyev H. Review article: small intestinal bacterial overgrowth – prevalence, clinical features, current and developing diagnostic tests, and treatment. Alimentary Pharmacology & Therapeutics. 2013;38(7):674-688. doi:10.1111/apt.12456. Rezaie A, Pimentel M, Rao S. How to Test and Treat Small Intestinal Bacterial Overgrowth: an Evidence-Based Approach. Current Gastroenterology Reports. 2016;18(2). doi:10.1007/ s11894-015-0482-9.

Sandberg-Lewis S. SIBO: Dysbiosis Has A New Name. The Townsend Letter. 2015;(Feb/ March 2015). Available at: http://www.townsendletter.com/FebMarch2015/sibo0215.html. Chedid V, Dhalla S, Clarke J et al. Herbal Therapy is Equivalent to Rifaximin for the Treatment of Small Intestinal Bacterial Overgrowth. Global Advances in Health and Medicine. 2014;3(3):16-24. doi:10.7453/ gahmj.2014.019. Vantrappen G, Janssens J, Hellemans J, Ghoos Y. The Interdigestive Motor Complex of Normal Subjects and Patients with Bacterial Overgrowth of the Small Intestine. Journal of Clinical Investigation. 1977;59(6):1158-1166. doi:10.1172/jci108740. http://www.siboinfo.com https://www.byronherbalist.com.au/herbal-medicine/prokinetic-herbs Pimentel M, et al. (2004). A 14-day elemental diet is highly effective in normalizing the lactulose breath test. ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/14992438 Soifer LO, et al. (2010). Comparative clinical efficacy of a probiotic vs. an antibiotic in the treatment of patients with intestinal bacterial overgrowth and chronic abdominal functional distension: A pilot study.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/21381407

fortsætter på næste side ...

biopat & naturopath ibm

INGEN ENERGI? MANGLENDE SØVN? SVAGT IMMUNFORSVAR? DÅRLIG FORDØJELSE? SUKKERCRAVINGS? Hvad er din udfordring? Lad mig hjælpe dig!

GRATIS INTRO SAMTALE Book mig til en gratis samtale, hvor du kan få afklaring på, hvordan jeg kan hjælpe dig.

anjaballegaard.dk tlf. 30337240 mail: kontakt@anjaballegaard.dk lystrupmindevej 2, 8654 bryrup

Fordøjelse uden fornøjelse?

Så prøv Lepicol

3-i-1 produktet med mælkesyrebakterier, fibre og præbiotika

Indtages dagligt for at øge fiberindtaget. Bidrager til at vedligeholde normal tarmtransit.

Bakterieovervækst

Der er ingen helt fast definition på SIBO, og i Danmark undersøger sundhedsvæsenet kun uvilligt for SIBO.

I mavesækken er der typisk 10–100 bakterier pr. milliliter indhold, i tolvfingertarmen, normalt 1000–10.000 pr. milliliter, men ved SIBO stiger dette tal (+100.000–1 million), og det medfører en række symptomer:

→ Luftdannelse, opspiling, bøvsen, prutten, som enten er der døgnet rundt eller starter ca. en time efter måltidet og bliver bedre efter ca. 10 timer eller er bedre om morgenen. → Smerter, spænding, kramper, kvalme. → Ændret afføringsmønster, løs afføring/diarre eller træg afføring/forstoppelse eller begge. → Fedt i afføringen. → Ernæringsmæssige mangler, fx B12, jern, zink (trods fornuftigt indtag). → Træthed, vægttab, hovedpine, ledsmerter, hudproblemer. → Hjernetåge og humørproblemer. → Mange intolerancer for mad og miljø, og de kan veksle fra dag til dag. Typisk mønster er, at hvis noget indtages flere dage i træk, oparbejdes en reaktion. Rotation er derfor ofte nødvendigt af både mad og tilskud.

Testmetoder

Den bedste metode p.t. er at hente tarmindhold fra den øvre del af tyndtarmen og undersøge mængden og ikke mindst typen af bakterier. Problemet med denne metode er, at de ikke-iltkrævende bakterier, som der typisk er tale om, ikke let kan dyrkes/identificeres.

Udåndingstest kan afsløre unormal omsætning af sukkerarter, enten glucose, lactulose eller lactose, hvor man måler brint- og metangasser i udåndingsluften over nogle timer, men de er ikke topsikre, da fx stafylokokker, streptokokker, pseudomonas og gruppen af enterokokker (som er dem, der typisk er i overvækst målt på gode afføringsprøver) ikke danner brintgasser ud fra sukker, men metan. „Respons på antibiotika“ kan også bekræfte mistanken om SIBO, forudsat at man vælger det rette antibiotika, oftest rifaximin, men det er ikke risikofrit, da man relativt nemt kan bytte SIBO ud med fx Clostridie- eller svampeovervækst. Brint-dominant-bakterieovervækst er ofte associeret med diarre og metandominans, oftest med træg passage, langsomt flow.

Behandlingsstrategi

HVIS man kan få håndteret de underliggende årsager til SIBO, er det selvfølgelig at foretrække. SIBO-håndtering er komplekst, langvarigt og besværligt, men det kan gøres med tålmodighed og lytten, individuel tilpasning og gerne rotationsprincipper for mad og tilskud samt stædig brug af urter, der kan rydde op.

1. Første trin er at finde passagetiden, da den er udtryk for, hvordan det migrerende motor complex og vagusnerven virker i samspil med (den gode del af) tarmfloraen. Slug 2-3 spsk. sesamfrø med et glas vand, og tæl timer, til de kommer ud igen. Det er „normalt“ med 24-30 timer, men i forhold til SIBO er det ønskeligt med 12-18 timers passagetid, så man får ryddet op og skubbet problematisk tarmindhold ud.

Alle tricks gælder, for at få tarmen til at arbejde: magnesium, højdosis C-vitamin, zoneterapi, forskellige urter: ingefær, malurt, pebermynte, citronmelisse, koriander, lakridsrod og marietidsel.

2. Dernæst den barske proces med at lave måltidsafstand og finde en kost, der kan fordøjes

a. Hver gang man spiser, stopper tyndtarmsmotorikken op, så mavesyren kan virke på maden, og systemet går i gang igen mellem måltiderne.

MINDST fire til fem timer mellem måltider, ingen snacks indimellem. Optimalt med kun to måltider dagligt og 11-12 timers nattepause.

Hele MMC, som skubber føden fremad i tarmen, kan kickstartes ved at spise/drikke noget

KOLDT, enten før måltidet eller en time efter.

Tarmfloraen falder af, hvis man faster tre til fire dage på vand, miso og urteteer (husk salt og mineraler), helt uden sukker/safter. Men gør det med en professionelt uddannet behandler i fasteteknikker.

b. Kosten alene er ikke nok til at behandle SIBO, det er nødvendigt at tage noget, der dræber bakterierne, ligesom det må anbefales at få tjekket/behandlet eventuelle parasitter og svamp. Kosten skal skæres helt ned i sukker, især frugtsukker og andre svært fordøjelige kulhydrater, som fermenteres af de forkert placerede bakterier. Kosten kan være af GAPS- eller FODMAP-typen uden laktose og glutenholdige korn de første par måneder, mens man arbejder med de øvrige områder. Der kan så forhåbentlig trappes op efterfølgende, under skarp observation af tålsomhed.

Meget alvorlige situationer, hvor „ingenting tåles“, kan have glæde af en type „astronautkost“ de første to til fire uger. Den kræver ordination på en blå ernæringsrecept. Man kan også bruge rotationsdiæt i starten.

3. Fornuftige kosttilskud, dvs. minimum dække ind, hvad der måtte være i underskud og gerne vejledt af en DNA-test i forhold til specielle behov for typen af B-vitaminer, fedtopløselige vitaminer og deres optagelse/omsætning, da de er temmelig afgørende, for at få immunsystemet i tyndtarmen til at sparke de uønskede beboere ud. Det er typisk tyktarmsbakterier, der har sneget sig i ly i tyndtarmens fem millioner tarmtrevler, hvor der er meget mere mad at mæske sig med. Zink og øvrige spormineraler er nødvendige for at hele slimhinden.

4. Reducere og dræbe uønsket tarmflora. Den konventionelle behandling af SIBO er at bruge antibiotika i 1-2-3 uger for at nedbringe bakteriemængden hurtigt, men det holder ikke ret længe, medmindre der er styr på passagetiden og kosten.

Der kan bruges ciprofloxacin (men den kan have bruskbivirkninger hos enkelte, og der er resistensudviklingsrisiko), metronidazol (da det typisk er ikke-iltkrævende bakterier, der dominerer), og så det relativt nye stof, rifaximin (Xifaxan), som ikke optages overhovedet, det virker kun i tarmen og tåles godt.

Urter kan være virkelig hjælpsomme i forhold til at tage det seje træk med at få ændret tarmfloraen i tyndtarmen, men det tager typisk 6-12 måneder:

Det altafgørende for, om „noget virker“, er, at alt, hvad der bruges i denne situation ...

... indtages FLYDENDE og minimum tre gange dagligt, gerne fire eller fem. Tyndtarmen har en meget stor overflade med en skidt fordøjelse ved SIBO. Kun flydende ting vil brede sig ud over slimhinden og nå derhen, hvor de skal virke.

... passagetiden gennem tyndtarmen er relativt hurtig, fire til ni timer, så for at der er „aktiv og konstant behandling til stede“, skal der tankes op meget hyppigt.

... der er ingen kostplan, som alene kan sulte

SIBO ud, så alt, hvad der indtages, vil stimulere bakterierne. Jeg anbefaler, at der kun er to måltider, maksimum tre, og at der før måltidet tages nogle bitre fordøjelsesstimulerende urter, og efter måltidet tages det, man bruger for at dræbe bakterierne (dette gøres minimum tre gange om dagen) og så probiotika

Sib-X til natten.

Hverken antibiotika eller urter forholder sig til underliggende årsager (tænk fysiske traumer, nakke, kiropraktor, tungmetaller, skimmelsvampe, kronisk stress, antibiotika-overforbrug m.m.), man er nødt til at komme hele vejen rundt.

De urter/tilskud, der virker dræbende på bakterierne, er

→ NDS Olivenbladsekstrakt, 2 kapsler åbnes, overhældes med kogende vand og drikkes som te 2-3 gange dagligt → Neem-kapsler (fås i udlandet). Tages på samme måde

→ Berberis (udlandet) → Kinesisk malurt eller gråbynke i kure af en uges varighed → Oreganoolie → Grapefrugtkerne-ekstrakt → Rå hvidløg til de metanproducerende bakterier

Det er en god ide at køre med to til tre ting i fire til seks uger, en der skubber motorikken, og en til to, der dræber bakterierne og så skifte til to til tre andre nogle uger og rotere på den måde.

Probiotika til SIBO, som også virker på histaminintolerance – og uden inulin

Der er delte meninger og erfaringer med probiotika til SIBO (og histaminintolerance, som ganske ofte følger med), og én af teorierne, der er i spil, er, at Lactobacillus-arterne producerer D-laktat, som forstyrrer energiproduktionen i cellerne.

Analyser af organiske syrer på danske prøver har sjældent fundet D-laktat-produktion. Da der er FOS og inulin i mange probiotika, er det snarere dem, der reageres på, så nu har NDS lavet et nyt produkt, der er skræddersyet til SIBO og histaminintolerance, NDS Probiotic Sib-X:

Bifido Infantis, Bifido Lactis, Bifido Breve M116 v og Bifido Longum M153, Lactobacillus Casei, Lactobacillus Paracasei, Lactobacillus Rhamnosus + Rhamnosus XD 011 og Lactobacillus Salivarius.

Der er ingen FOS og ingen inulin i, ligesom mængden af maltodextrin er minimeret, for at bakterierne vågner af frysetørringen „med en lille madpakke“. Der er ikke meget tilbage, når pulveret har stået i vand ca. 10–15 minutter, for at bakterierne bliver metabolisk aktive.

Det er mange forskellige bakterier, der kan være i spil, fx vil bakterier, der de-konjugerer galdesalte, producere et symptombillede domineret af fedtet afføring og malabsorption. De, der primært fermenterer kulhydrater til kortkædede fedtsyrer og gasarter, giver ikke diarre, kun oppustethed og responderer på FODMAP-kostplan. Gram-negative bakterier som Klebsiella skader slimhinden, så der opstår inflammation, malabsorption og ofte diarre. På et omfattende antal afføringsprøver ser jeg oftest streptokokovervækst med Klebsiella, Citrobacter, Pseudomonas o.lign. indblandet. Og mangel på Lactobacillus, som skulle have holdt dem under kontrol.

NDS Ulmus rubra, elmebark (og lakridsrod), er oplagt til at øge en bred vifte af gode bakterier, fordi den gradvis kan mindske Citrobacter, Enterobacter, Enterokokker, Klebisiella og andre dysbiosebakterier. Det er ikke alle, der tåler fuld dosis i starten, men en tredjedel dosis hver anden dag kan være begyndelsen til effektiv heling af den sarte tarm. Lakridsrod må ikke anvendes til personer, der lider af for højt blodtryk eller nyreinsufficiens.

May Day – en forening, der arbejder for din sundhed

Foreningen May Day blev dannet i maj 1995 for at bevare retten til selv at bestemme over eget helbred.

Kontakt os på www.mayday-info.dk

Foreningens formål er at sikre fri vidensformidling om livsvilkår, menneskerettigheder, sundhed og livskvalitet til gavn for menneskers oplysthed, valgfrihed og selvforvaltning.

May Day ønsker at fremme anvendelse af holistiske, alternative og integrerede forebyggelses- og behandlingsmetoder, samt alt hvad der kan forbedre menneskers livskvalitet, og arbejder for, at mennesker kan få adgang til information om de mange faktorer, som kan føre til et bedre helbred.

Foreningen støtter den frie adgang til kosttilskud, urter og andre næringssubstanser og mener, at sygdomsforebyggelse og behandling er et personligt anliggende og et frit valg og bør være frit tilgængeligt i et frit samfund.

May Day har gennem årene arrangeret mange foredrag, workshops og konferencer. I 2020 blev det til et stort heldagsarrangement med den britiske ernæringsforsker Patrick Holford. Patrick er et overflødighedshorn af viden og en meget dygtig og underholdende formidler, og det hele blev filmet professionelt og lagt på May Days hjemmeside: https://www.mayday-info.dk/ patrick-holford-i-danmark/ Patrick er også kendt for sine øvrige foredrag, som du ligeledes kan finde på vores hjemmeside.

May Day arbejder bredt og kigger derfor også på forskningen i 5G om mulige problemer i forbindelse med mobilstråling og arbejder i det hele taget for at tage emner op, som måske har svært ved at finde plads i de danske medier, både fordi de kan være svære at formidle og også kan være kontroversielle. Bl.a. har May Day i det forgangne år deltaget i et bredt europæisk samarbejde om at formulere et europæisk borgerinitiativ (ECI) med henblik på at få EU til at ændre lovgivning på området med øget mobilstråling. Ifølge EU’s regler kan borgere på tværs af medlemsstater gå sammen om et initiativ, der går ud på at ændre eksisterende EU-love. Der skal samles en million underskrifter i mindst syv EU-lande, før Kommissionen vil gå videre med det. Initiativet er i august blevet registreret i EU.

Vi tror på, at vores arbejde vil bære frugt i form af øget bevidsthed om optimal naturlig sundhed for alle. Få vores gratis nyhedsbrev, eller bliv medlem – og vær med til at skabe mere sundhedsbevidsthed.