Billeder Billedanalyse
Billedanalyse; oversigt over punkterne. Der er en afsender af billedet = kunstneren Der er en modtager af billedet = dig I billedanalyse handler det om at; Bruge øjnene For at forstå og analysere et kunstværk, skal man bruge sine øjne, sin nysgerrighed, fantasi og viden. Man skal se på billedet og billedets motiv på forskellige niveauer. Niveau 1: Formen og motivet. At konstatere Hvad ser du på billedet, altså billedets form. Her beskrives billedet, som det ser ud uden en analyse og fortolkning af billedet. I motivet kan der være en historie, som man kan aflæse.
Niveau 2: Indhold og analyseredskaberne Er analysen af billedets indhold. Her ser man på, hvordan værket er lavet, og hvad værket omhandler. Her er det vigtigt at inddrage alle relevante analyseredskaber, fx komposition, farver og beskæring.
Billedanalyse Niveau 3: Fortolkning og symboler Fortolkningen Her samler man alle iagttagelserne og giver et bud på billedets hensigt og budskab. Symboler har ofte stor betydning for budskabet. Nogle symboler er mere direkte end andre, og kan bruges til at fortolke billedet. Symboler kan forstås ud fra deres tid, kultur eller kontekst.
Niveau 4: Perspektivering og genre Til slut kan billedet perspektiveres fx til andre billeder fra samme periode eller med samme tema. Undersøg, om billedet tilhører en bestemt genre. Man kan både perspektivere til kunstner, periode, genre eller tematik.
Niveau 1 Baggrundsviden Formen og motivet
Baggrundsviden Niveau 1
Hv-spørgsmål: Hvad forestiller værket? Hvem har lavet værket? Hvornår er det lavet? Hvordan er det lavet? Hvorfor er det lavet? Til hvem er det lavet?
Vær opmærksom på, at du svarer ud fra fakta, så du ikke kommer til at bevæge dig til niveau 2, hvor det handler om analyse.
Niveau 2 Komposition
Billedets komposition Billedets funktion Præsentation af motivet Vi skal opdage det mest væsentlige Derfor lægger kunstneren bestemte spor ind. Dvs. billedet opbygges på en speciel/gennemtænkt måde, fordi vi skal spores ind på en forståelse af billedets hensigt og tema.
Billedkompositioner
Forskellige kompositioner, dvs. opbygninger af billedet skaber forskellige fornemmelser. Måske ønskes der ro og orden, så bruger man bestemte tricks; Fx en trekant. Eller oval- og cirkelkomposition.
Ønskes der kaos, så benytter man sig af andre muligheder. Ønskes dramatik, kan man bruge en omvendt trekant
Kunstneren kan også benytte symmetri Dvs. der er lige vægt på begge sider af midteraksen Dette giver også en fornemmelse af harmoni
Billedets linjer
Kan være både lodrette, vandrette eller diagonale. De kommer fx fra personer, bygninger, blik eller bevægelsesretninger. Vandrette linjer skaber ofte harmoni og ro i billedet. Lodrette linjer i et billede kan virke meget magtfulde og voldsomme. Hvis billedet er bygget op om en diagonallinje, dvs. en linje fra et hjørne til det modsatte, virker billedet aktivt og dynamisk.
Det gyldne snit
I antikken forsøgte man at finde den mest harmoniske og guddommelige proportion. Det gyldne snit er et matematisk regnestykke, hvor det mest harmoniske linjer er udregnet. I antikken og renæssancen byggede billedkunstnere og arkitekter deres billeder omkring det gyldne snit. Denne billedkompositionsteknik bruges også meget i dag, både i kunstbilleder, fotografier og til reklamer.
Niveau 2 Billedets rum
Billedets rum Billedets rum og dybde er bygget op af flere elementer. Ting kan være tegnet tæt på og dermed se store ud, eller de kan være tegnet langt fra og derfor se små ud. Billedet kan på den måde få dybde, selvom det er fladt.
Billedets mange rum Et billede kan overordnet inddeles i tre dele, når man skal beskrive dets dybde og rum. De tre planer er forgrund, mellemgrund og baggrund.
Overlapning kan bruges til at skabe dybde i billedet. En anden måde at skabe dybde på er ved størrelsesgradienter. Det betyder, at ting af samme størrelse tegnes mindre og mindre, hvilket giver en dybde i billedet, fx en række af telefonpæle eller træer.
Kunstneren kan også vælge at lave fladebilleder, uden at skabe dybde i billedet. Så ser det ud som om, at alle billedelementer ligger på samme niveau.
Billedets perspektiv Billedets perspektiv er også med til at skabe dybde i billedet. Perspektivet kan være opbygget meget forskelligt. Farve- og luftperspektiv skaber dybdevirkning i billedet. Fx: I forgrunden placeres de varme farver, fx rød, gul og orange. I mellemgrunden de neutrale farver, fx grøn, og i baggrunden de kolde farver, som eksempelvis blå.
I linearperspektivet bruger man linjer til at konstruere billedrummets dybde. Det kan være direkte eller indirekte linjer, som mødes i et forsvindingspunkt. Hvis man trækker en vandret linje gennem forsvindingspunktet, får man horisonten.
I centralperspektivet ligger forsvindingspunktet på billedets lodrette midterakse. Det skaber symmetri og orden i billedet. Det er vigtigt i fortolkningen af billedet at finde frem til dets forsvindingspunkt.
Billedets synsvinkler Motivet på billedet er set fra en bestemt synsvinkel. Synsvinklen skaber et forhold mellem motivet og beskueren. Normalperspektiv = man ser lige ind på motivet. Det betyder, at motivet er i øjenhøjde.
Fugleperspektiv = man ser oppefra. Det betyder, at man ser ned på motivet. Det kan give en følelse af overblik.
Frøperspektiv = man ser nedefra og op på motivet. Det kan give en følelse af at være mindre end det, man ser på.
Niveau 2 Billedets farver Farverne kan understrege følelser og stemninger såsom varme, kulde, nært og fjernt. De kan også have symbolsk betydning, fx et rødt hjerte eller en hvid due
Farverne Kan sættes i system i farvetrekanten og farvecirklen. Her kan man tydeligt se farvekontrasterne og de kolde og varme farver.
Primærfarverne: Rød, blå og gul. Sekundærfarverne: Grøn, orange og lilla. Tertiærfarverne: Blandes af en primær- og en sekundærfarve. De neutrale farver: Sort, hvid og grå. De er ikke rigtige farver og indeholder ingen kulører. Komplementærfarverne: To farvemodsætninger, som blandes sammen, fx gul og blå.
Hvordan virker farverne?
Røde, gule og orange farver kaldes for de varme farver. De minder en om sol, ild og varme. På billedfladen virker det, som om de rykker frem i billedet.
De blå nuancer derimod betegnes som de kolde farver. De minder en om himmel og hav På billedfladen rykker de tilbage i billedet.
Farvekontraster
Farverne virker ind på hinanden. De kan forstærke hinanden og skabe variation. Hvis der er stor forskel mellem noget, kaldes det en kontrast, fx mellem sort og hvid.
Kunstneren bruger farvekontrasterne for at; skabe stemning, symbolik og rum i sine billeder.
Forskellige kontraster En kontrast er en modsætning. I forhold til kontrastfarver findes der mange forskellige modsætninger, men nogle er mere anvendte end andre. Ofte bruger kunstneren varme-kuldekontrasten, som er, når de varme røde og de kolde blå farver er sat overfor hinanden.
Komplementærkontrasten. Det er, når farver, der ligger overfor hinanden i farvecirklen, forstærker hinanden. Deres farve og lyskraft øges, fx rød og grøn.
I naturbillede ses ofte kvantitetskontrast. Det er, hvis der er stor forskel på størrelsen af farvefladen, fx en stor grøn mark med en lille rød blomst.
Lys-mørkekontrast. Kontrast mellem lys og mørke i billedet
Farvesymbolik Farver kan have en symbolsk betydning. Farven fortæller således ikke kun om tingen, den viser, men giver også en dybere mening. Kunstneren kan vælge at benytte bestemte farver, for at give en bestemt stemning, fx forbindes sort ofte med døden. Farvesymbolik anvendes over alt i verden, men det er ikke altid, at der er den samme forståelse for farvens symbolik
Niveau 3 Fortolkning og symboler
Fortolkning
Her samles alle iagttagelserne og du giver et bud på billedets hensigt og budskab. Er der symboler Hvad har de af betydning for budskabet?
Er det meget direkte symboler, og kan de bruges til at fortolke billedet? Er der særlige symboler, som kan forstås ud fra deres tid, kultur eller kontekst?
Fortolkning Hvad betyder billedet? Hvad kan vi bruge det til? Hvad vil kunstneren fortælle dig? Er der et budskab? Hvilket?
Er der noget særligt, du lægger mærke til?
Niveau 4 Perspektivering og genre
Perspektivering
Fx til andre billeder fra samme periode eller med samme tema.
Undersøg, om billedet tilhører en bestemt genre. Man kan både perspektivere til kunstner, periode, genre eller tematik.
Billeder fra historisk periodelæsning
Hvad kan vi nu tilføje af analyseelementer?
1) http://www.danskfaget.dk/uploads/tx_cliopolaroidphotoflex/Udsigt
2) http://www.danskfaget.dk/uploads/tx_cliopolaroidphotoflex/Sat_u. Hvilken periode repræsenterer de? Hvordan kan I se det – eller hvordan kan vi analysere os frem til det?