OmSLAget 5 - 2020

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Ã…rgang 2020 nr. 5

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Arkivsamvirket i Tønder ­Kommunes Genforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Slagelse Arkiverne løfter sin ­filmdigitalisering med fonds­midler fra VELUX FONDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Er jeres hjemmeside tilgængelig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Øl, erindring og hornmusik – En metode til forståelse af et jubilæums opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Vor mand i Havana – Asger Jorn-udsmykningen i arkivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kender du ArkiWiki og ArkibasWiki? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Brugen af arkiv.dk Siden åbningen 20. februar 2015 har arkiv.dk i skrivende stund (08.12.2020) haft

Bliv venner med SLA og Arkibas på Facebook

16,9 mio. besøg og 155,4 mio. sidevisninger – heraf alene 4,9 mio. besøg og 34,5 mio. sidevisninger inden for det seneste år.

Sammenslutningen af Lokalarkiver: www.facebook.com/groups/SLAarkiver

Der ligger 2.844.740 billeder online på arkiv.dk pr. 08.12.2020. Der er 4.855.127 ­registreringer i Arkibas og 3.936.526 ­registreringer på arkiv.dk

Arkiverne: www.facebook.com/arkiverne Arkivernes Dag: www.facebook.com/groups/arkivernesdag

Vi minder om, at brugerne selv på Arkibas­ forsiden kan finde statistik over brugen af deres eget materiale på arkiv.dk m.m.

Forsidefoto Da kong Christian X sammen med sin familie var på tur rundt i Sønderjylland i sommeren 1920, efter ­Sønderjylland var kommet hjem til Danmark, blev de mange steder modtaget af piger klædt i hvidt med røde bånd og blomster. I Tønder bestod velkomstkomiteen også af hvidklædte piger, som modtog konge­ parret under æresporten ved Sønderport den 12. juli 1920. Modtagelsen af kongeparret var et absolut højde­ punkt i festlighederne ved fejringen af Sønderjyllands genforening med Danmark. Her er nogle af pigerne foto­graferet på dagen (Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune).

2

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Arkibasbestyrelsen har besluttet at forhøje priserne for at bruge Arkibas (licenser og associeringsgebyr) med 8 % og forventer at måtte forhøje prisen i no­ genlunde samme takt næste år. Det er det korte og vigtige budskab efter bestyrelsesmødet 4. de­ cember, og her er baggrunden for beslutningen: Arkibas er udviklet gennem mange dedikerede menneskers lønnede arbejde og frivilliges indsats siden en gang i 1980’erne. Det bruges nu som re­ gistreringssystem på mere end 600 arkiver. Men det var nu alligevel et kvantespring, da arkiv.dk gik i luften i februar 2015 kort efter ibrugtagningen af Arkibas5. Springet var kun muliggjort, fordi SLA opnåede et betydeligt tilskud til udviklingsarbej­ det fra en af A.P. Møller-fondene, og arkiv.dk har givet et kæmpemæssigt boost i interessen for lo­ kal- og stadsarkivernes samlinger – se bare tallene på side 2 her i bladet.

Historien blev sådan set endnu bedre, da vi i 2017 for anden gang opnåede et (endnu større) tilskud fra A.P. Møller-fondene til videreudvikling af Arkibas og arkiv.dk. Udviklingsarbejdet for den første bevilling blev afsluttet i 2015, mens vi endnu ikke er i mål med alle de 13 delprojekter, som vi fik tilskud til i 2017. Det er der flere grunde til, men en væsentlig del af forklaringen er, at der ikke har væ­ ret mulighed for at reservere så mange penge på det årlige Arkibas-budget, som der var brug for, når vi selv skulle betale en tredjedel af de samlede udviklingsomkostninger – hvad vi har lovet i for­ bindelse med vore fondsansøgninger. Modsat mu­ seerne og bibliotekerne må vi nemlig selv sørge for finansering af det system, der gør det muligt for brugere at søge i vore samlinger!

SLA har i det seneste par år overført midler, som vi har sparet på driften, til Arkibas for at hjæl­ pe på situationen, og SLA’s styrelse har da også allerede besluttet at fortsætte den linje, så de fle­ ste af de midler, der ikke har kunnet anvendes på normal vis under corona-epidemien, nu i stedet kommer Arkibas-udviklingen til gode. Endelig har SLA også direkte lånt penge til Arkibas for at sikre fortsat udvikling.

10 af de 13 delprojekter, vi fik tilskud til at gen­ nemføre i anden omgang, er nu fuldført (langt de fleste efter det oprindeligt skønnede timeforbrug, i enkelte tilfælde også med overskridelser, hvor opgaverne har vist sig mere komplicerede end oprindelig antaget), men vi må se i øjnene, at Arki­ bas af sit årlige grundbudget ikke hurtigt nok kan fremtrylle de fornødne midler til at gøre de reste­

rende projekter færdige. For slet ikke at tale om andre og nye faciliteter, som vi også kunne tænke os at udvikle.

De ca. 250.000 kr., Arkibas hvert år har til rådig­ hed til nyudvikling, når der er betalt løn, drift, hus­ leje m.v., gør det simpelt hen ikke realistisk at følge med udviklingen – og slet ikke, fordi det stadig mere udbyggede system af naturlige årsager kræ­ ver mere og mere fokus på driften, for at alle bru­ gere fortsat kan have glæde af et system, der me­ get sjældent ”strejker”, og hvor svartiderne i langt de fleste tilfælde er acceptable. Fremover skal vi således bruge flere kræfter på at vedligeholde og hele tiden optimere systemerne, for at Arkibas fortsat kan blive opfattet som et hurtigt, stabilt og sikkert system.

For at drive Arkibas og arkiv.dk skal vi have et antal servere kørende, dels til at drive selve pro­ grammerne og søgemaskinen, dels til at lagre de data, som tastes ind i systemet, og de filer, som uploades. Hele dette serverset-up koster nu årligt i omegnen af 300.000 kr. Det er en pris, som igen­ nem årene er steget markant, efterhånden som vi har fået udviklet nye funktioner, opsat backup på alle lagrede filer m.v.

En af de ting, som nu også kommer til at koste Arkibas penge, er de lovgivningsmæssige krav, som er kommet til med GDPR-forordningen. Det er bl.a. krav om tekniske foranstaltninger i Arkibas for at beskytte systemet og de personoplysninger, som ligger her, krav til slettepolitikker for logfiler m.v.

Det er opgaver, som vi ikke kan komme uden om at løse, men som fra en brugervinkel nok er temmelig usynlige. Vi har netop nu her op til jul taget fat på at løse disse opgaver, for at systemet kan blive compli­ ant, som det så smukt hedder i GDPR-verdenen.

Hertil kommer så krav til, at vi skal udarbejde nye databehandleraftaler, sikkerhedspolitikker, risiko­ vurderinger, beredskabsplaner mv., og at vi får ud­ arbejdet en revisionserklæring om, at vi lever op til kravene i GDPR-lovgivningen. Der skal årligt følges op på alle disse opgaver for at se, om vi fortsat lever op til kravene, og gør vi det så ikke, skal vi ændre praksis. Det er en kæmpe opgave, som er yderst kompleks at give sig i kast med, og hvor vi har måt­ tet erkende, at vi må have ekstern hjælp til opga­ ven. Det er naturligvis kedelige penge at bruge på noget, som ikke rigtigt kommer arkiverne eller vore brugere på arkiv.dk til gode, men det er en opgave, som vi lovgivningsmæssigt er blevet pålagt i lighed med alle andre IT-virksomheder i hele EU.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

3

Arkibasbestyrelsen finder det derfor bydende nødvendigt at hæve licensen ud over det sæd­ vanlige, selv om vi udmærket kender til de be­ grænsede midler, mange arkiver råder over. Men prisforhøjelsen betyder også, at vi vil lægge os i selen for at forsøge at finde andre former for fi­ nansiering af drift og udvikling både på kort og på lidt længere sigt. Det kunne f.eks. være gen­ nem politiske initiativer, ved at finde nye samar­ bejdspartnere, nye brugere af Arkibas osv. Det er jo – som allerede antydet – dybt mærkeligt og inderligt urimeligt, at der ikke er en statslig grundfinansiering bag Arkibas/arkiv.dk og der­ med bag den allervigtigste vej for brugere til at finde ind til den værdifulde kulturarv, lokal- og stadsarkiver repræsenterer.

Vi drøfter også muligheden af at indføre beta­ ling for hosting af filer ud over de 100 GB, som føl­ ger med i licensen. Det er ikke noget, som bliver aktuelt i 2021, men vi vil kigge nærmere på det i

løbet af det kommende år og eventuelt tilbyde en egentlig opbevaringsløsning til en konkurrence­ dygtig pris i Arkibas til de arkiver, som ønsker at benytte systemet til lagring af store filer.

Ovenstående er – vil jeg gerne understrege – skrevet i forståelse med en enig Arkibasbestyrelse.

Vi håber, at alle de arkiver, øvrige institutioner og virksomheder, der bruger Arkibas og arkiv.dk, har forståelse for denne prisforhøjelse på 8 % i 2021 og en nogenlunde tilsvarende forhøjelse året efter, og vi er selvfølgelig til rådighed med alle de oplysnin­ ger, som man lokalt kunne ønske sig i forbindelse med prisforhøjelsen. Også ved de regionale mø­ der, som vi ikke kunne gennemføre i 2020, men som vi agter at gennemføre, så snart det bliver muligt i det nye år.

På vegne af SLA og Arkibas ApS ønsker jeg alle arkivfolk en rigtig glædelig jul og et godt nytår med en forhåbentlig snarlig tilbagevenden til arkiv­arbejdet på fuld kraft!

Et af de flere millioner billeder på arkiv.dk – deltagere i Dansk Kvindesamfunds fællesmøde i Odense år 1900 fotograferet under en udflugt til Skovpavillonen i Fruens Bøge uden for byen. Jeg har selv for ganske nylig brugt billedet til en artikel i vores byhistoriske årbog, Odensebogen, om kvindesagsforkæmperen Frida Schmidt, der ses i forreste række som nr. 5 fra venstre. Da hun ved folketingsvalget i 1890 forsøgte at stille spørgsmål til kandidaterne i Odense, afviste borgmester Koch hende med den simple forklaring, at det slet ikke kunne lade sig gøre. Ved det følgende valg kom Frida imidlertid igen, og nu var Koch blevet belært om, at sådan kunne han ikke behandle kvinderne. Han gav nu, som han sagde, ordet til Frida ”af galanteri mod damerne”, men det passede hende nu ikke, for, som hun sagde, det, kvinderne krævede, var retfærdighed. Mange år senere mindedes hun situationen: “Der blev mudder, da jeg begyndte at tale. Folk ville tale med. Men så sagde jeg: Nu er det mig, der har ordet, vil De behage at tie stille, og det hjalp. Der blev musestille”. Lige bag Frida ses en af de få mænd, der var til stede, nemlig Venstrepolitikeren Svend Høgsbro, der i en periode havde været med i kvindesamfundets bestyrelse (Odense Stadsarkiv).

4

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

AF BIRGITTE THOMSEN, TØNDER

Arkivsamvirket i Tønder ­Kommunes Genforening Det er ikke for meget sagt, at Genforeningen fik enorm betydning for Danmark gennem etablerin­ gen af den grænse mellem Danmark og Tyskland, vi har i dag, og Sønderjylland kom hjem til Dan­ mark som landsdel. Det er også en historie om, hvordan 1. verdenskrig og krigens afslutning førte til en fredelig og demokratisk løsning af spørgs­ målet om, hvor grænsen skulle gå. I den løsning havde de dansksindede sønderjyders kamp for at bevare danskheden siden nederlaget i 1864 beredt vejen. Der var en enorm glæde blandt mange over at være blevet genforenet med Danmark, og den kan stadig ses i dag, f.eks. i de mange Genfor­ enings-mindesten, der står spredt ud over Sønder­ jylland og Danmark. Det er vigtigt for sønderjyder, at den grænse, som ses i dag, ikke kom af sig selv og ikke blot blev slået som en streg på et kort. Der gik meget forud, og der kom meget bagefter, ikke mindst et tysk mindretal nord for grænsen og et dansk mindretal syd for grænsen.

I Sønderjylland var der derfor et stort behov for at markere, at det i 2020 var 100 år siden, at Søn­ derjylland blev genforenet med Danmark. Og det var vigtigt for Tønder Kommune at tage del i sådan en markering. Tønder Kommune er i dag meget mere end Tønder by, som i årene under tysk styre

var en tysksindet by. De stemmetal, der blev afgi­ vet ved afstemningen den 10. februar 1920, fortæl­ ler om, hvor befolkningen mente at høre til – dansk eller tysk. I Tønder stemte 761 dansk, mens 2.504 stemte tysk. Det samme gjaldt i Højer, hvor 219 stemte dansk og 581 stemte tysk – og i Sæd­Ubjerg, hvor 43 stemte dansk og 215 tysk. Til gen­ gæld stemte 712 dansk i Møgeltønder og 113 tysk.

Danskheden var stærk i Møgeltønder og nord om Tønder og nordpå i kommunen, som den ser ud i dag – men tallene fortæller historien om, at hjørnet af Sønderjylland med Tønder Kommune var delt.

Helt fra de første tanker om, at 2020 og der­ med 100-året for Genforeningen nærmede sig, var det vigtigt for Tønder Kommune at prioritere de lokalhistoriske foreninger og arkiver i kommunen i markeringen. Ud fra den betragtning, at det er på arkiverne, historien og historierne findes, det er der, den er blevet bevaret, og det er derfra, man kan bruge historierne. Tønder Kommune ønskede at støtte, at arkiverne dannede bunden i de man­ ge arrangementer og aktiviteter, der var med i markeringen af Genforeningen, fordi det er arki­ verne, der sørger for at huske.

I Sønderjylland havde arkiverne længe vidst, at 2020 ville blive et særligt år – det år, hvor 100-året

Den fælles arkivbaserede ­Genforeningsudstilling, opstillet i Schweizerhalle i Tønder i for­ bindelse med præsentationen 30. januar 2020 (Birgitte Thom­ sen fot., Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

5

Genforeningsudstil­ lingen er lavet i tre eksemplarer, så ved præsentationen i janu­ ar 2020 var der opstillet roll-ups flere steder i Schweizerhalle (Birgitte Thomsen fot., Lokal­ historisk Arkiv for Gl. T ­ ønder Kommune).

for Genforeningen ville blive markeret og fejret.

100-året skulle markeres og fejres nationalt, i Søn­ derjylland og lokalt, med så mange og så forskelli­ ge arrangementer og aktiviteter som muligt. Et præsidie med deltagelse af alle de store spillere blev nedsat, men med Tønder Kommunes tidlige beslutning om, at kommunen ved siden af den overordnede og brede Genforeningsmarkering ville reservere en særlig plads i markeringen af

Genforeningen til kommunens lokalhistoriske for­ eninger og arkiver, blev der fra efteråret 2018 ansat en koordinator, der særligt skulle tage vare på de lokalhistoriske foreninger og arkiver. Arkivsamvir­ ket i Tønder Kommune indledte derfor i efteråret 2018 en række møder for foreningernes og arkiver­ nes frivillige, som i begyndelsen handlede om, hvad foreningerne og arkiverne kunne tænke sig at sætte i gang. Flere foreninger havde planlagt afstemningsfester, som de i forvejen afholdt hvert år, men lagde så kræfter i at afvikle en særligt stor og indholdsmættet fest i 2020, mens andre for længst havde sat gang i forberedelserne til bog­ udgivelser og udstillinger.

Arkivernes fælles overvejelse var, at aktiviteten skulle give mening inden for det felt, foreningerne og arkiverne opererede indenfor, nemlig historien og formidlingen af den. Mange ideer blev derfor vurderet som bedre egnet til andre aktører end arkiverne og givet videre til en idébank, som Tøn­ der Kommunes koordinator for hele Genfor­ eningsmarkeringen samlede ind til. Det var ideer som koordineret klokkeringning fra alle kommu­ nens kirker, udgivelse af en erindringsmønt eller -medalje, flagning med Dannebrog fra samtlige flagstænger med overflyvning og fotografering af et rødt-hvidt landskab, ridning på tværs af græn­ sen med tysk-dansk deltagelse, sangaftener, søn­ derjyske kaffeborde, teater mv.

Arkiverne besluttede at holde sig inden for ski­ ven af det, de er bedst til, nemlig at dykke ned i

Forsiden af den bog, der kom ud af samarbejdet ­omkring Genforeningsmarkeringen – udgivet af ­lokalarkiverne i Tønder Kommune.

6

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

deres samlinger og bruge deres arkivalier til at fortælle historier fra deres eget arkivs område gennem en udstilling og en bogudgivelse, men besluttede samtidig at stille sig til rådighed for andre, der gerne ville bruge arkiverne og arkiver­ nes historier i andre arrangementer, aktiviteter og markeringer, hvor der var brug for en historisk platform. Siden kom spørgsmålet om finansieringen af samvirkets ønsker til, og her var det en fordel for samvirket, at koordinatoren kun­ ne samle brikkerne og stå for ansøgninger til kom­ mune og fonde. Gennem en koordineret indsats lykkedes det derfor at opnå finansiering til de akti­ viteter, samvirket ønskede at gennemføre.

Arkivsamvirket besluttede at udgive en bog om Genforeningen i Tønder Kommune med bidrag fra arkiverne, der hver især efter eget valg, ud fra kil­ der og materiale i deres arkiver og ud fra hvert ar­ kivs formåen og ønske, fortalte de historier fra af­ stemningstiden og Genforeningen, som var de mest vigtige, interessante og spændende fra hvert arkivs lokale område. På den måde fortalte arkiv­ samvirket historien om, hvordan afstemningen og Genforeningen foregik i Tønder Kommune, og hvil­ ken betydning den havde for dem, der boede i om­ rådet i 1920. Bidragene til udgivelsen blev skrevet af de frivillige medarbejdere på lokalarkiverne, som også samlede illustrationer fra de enkelte arkivers samlinger. Som redaktion nedsatte arkivsamvirket en arbejdsgruppe med tre repræsentanter for lo­ kalarkiverne, der varetog indsamling af bidrag,

kontakt til trykkeri, layout, korrektur, distribution mv. Bogen indeholder mange gode historier om en særlig begivenhed, nemlig kongens besøg i juli 1920, efter Sønderjylland havde stemt sig hjem, men også om, hvordan afstemningen foregik på afstemningsdagen, hvordan de stemmeberettige­ de rejste hjem for at stemme, og hvordan afstem­ ningen satte en streg under, hvor man hørte til – og alt sammen illustreret med mange fine fotos.

Bogen skulle matche en udstilling om Genfor­ eningen i Tønder Kommune, hvor historierne fra bogen også blev præsenteret, men i en kortere udgave. Udstillingen blev til på tilsvarende vis som bogen, med bidrag fra hvert af arkiverne i Tønder Kommune. Udstillingen og udgivelsen skulle sup­ plere hinanden, så bogen fulgte med, hvor udstil­ lingen blev vist. Udstillingen vises på 16 roll-ups, som blev produceret i tre eksemplarer, og som arkiverne skulle stå for at sætte op til og ved arran­ gementer og aktiviteter over hele Tønder Kommu­ ne i 2020 – blandt andet selvfølgelig også til Tøn­ der Kommunes planlagte store folkefest i flyhangaren på Zeppelin-basen den 27. juni 2020.

Udstillingen blev planlagt som en roll-up-udstil­ ling, fordi den så let og fleksibelt kunne sættes op mange forskellige steder og i mange forskellige anledninger i forbindelse med arrangementer og aktiviteter i Tønder Kommune. Udstillingen fortæl­ ler som indledning om baggrunden for Genfor­ eningen og afstemningstiden, dernæst følger ­historier og illustrationer fra hvert af de 13 arkiver i

Et sanghæfte fra afstemningstiden, trykt i Haderslev og nu bevaret i Toftlund Lokalhistoriske Arkiv. Af indholdsfortegnelsen fremgår det, hvad man dengang anså for de vigtigste sange i dansk-national sammenhæng.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

7

Der var trængsel i Schweizerhalle i Tønder på præsentationsdagen – både om kaffebordene og for at se den nye udstil­ ling (Helle Poulsen fot., Lokalhistorisk Arkiv for Arrild Sogn).

Tønder Kommune, og som afslutning fortælles om Genforeningens betydning for Tønder Kommune, Sønderjylland og Danmark, med perspektiv til ti­ den efter Genforeningen. Udstillingen var planlagt til at skulle kunne ses gennem hele 2020, og ger­ ne på så mange lokaliteter som muligt, også alle de usandsynlige steder, så den kunne ramme et stort antal borgere og på den måde yde et væ­ sentligt bidrag til formidlingen af historien om Genforeningen. Det var desuden håbet, at udstil­ lingen ville øge borgernes generelle kendskab til lokalarkiverne, til de muligheder, arkiverne kan tilbyde, samt de aktiviteter, lokalarkiverne kan sætte i verden. Både med hensyn til fremtidige afleveringer af arkivmateriale, synlighed i lokal­ samfund og kommunalt landskab, frivillig indsats samt bevidsthed om lokalhistorie og kulturarv.

Arkivsamvirket i Tønder Kommune præsentere­ de torsdag den 30. januar 2020 udstillingen og bogen i Schweizerhalle i Tønder ved et meget vel­ besøgt arrangement med deltagelse af politikere fra kulturudvalget, samarbejdspartnere fra nær og fjern, presse, arkivfolk af enhver karakter og arki­ vernes venner. Serveringen til kaffen af den søn­ derjyske brø’tort’, rugbrødslagkage med solbær og flødeskum, i særdeles rigelige mængder til kage­ glade sønderjyder, bidrog væsentligt til den gode stemning. Ved sådan en præsentation skal der selvfølgelig synges, som der blev det i 1920, og der­ for havde arkivsamvirket genoptrykt en original sangbog fra 1920, som blev brugt i Toftlund. Det var planen, at den kunne der synges fra på dagen og ved arrangementer og aktiviteter rundt om­ kring i Tønder Kommune i 2020. Og sunget blev

8

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

der, så det kunne høres! – de valgte sange var kendte og velkendte for gæsterne: Det haver så nyeligen regnet, I Danmark er jeg født, Vort modersmål er dejligt og Jeg elsker de grønne lunde.

Til alt held havde samvirket planlagt præsentati­ on af bog og udstilling i slutningen af januar 2020, så det lykkedes at komme ud med begge dele, in­ den coronaen lukkede ned for alting, ­herunder jo selvfølgelig alle de mange Genforeningsarrange­ menter og -aktiviteter i Tønder Kommune, og jo altså også det, som de lokalhistoriske foreninger og arkiver stod for. Men arkivsamvirket ligger nu inde med en stor portion sangbøger, der skulle have været brugt ved alle de mange forskellige afstem­ nings- og Genforeningsarrangementer og -aktivite­ ter i kommunen i løbet af foråret 2020, bl.a. folkefe­ sten for flere tusinde mennesker i slutningen af juni – som alle blev aflyst. Traditionen med at afvikle afstemningsfester er dog stadig levende i Sønder­ jylland, så håbet er, at sanghæfterne kan komme i brug i festlig sammenhæng igen.

Præsentationen var nok kulminationen på ind­ satsen, men den største gevinst var, at arkivernes frivillige medarbejdere lærte hinanden bedre at kende gennem samarbejdet om bogen og udstil­ lingen. De mange uformelle møder på kryds og tværs forskellige steder i kommunen var – udover at være virkelig hyggelige – også til stor nytte til erfaringsudveksling, gensidig inspiration og god arkivsnak; det ligger derfor i kortene, at sådan et fælles projekt også på langt sigt er yderst gavnligt for det gode samarbejde og sammenhold mellem arkiverne i kommunen og kan føre til større styrke på arkivområdet.

AF MARIA MEJER, ARKIVAR VED SLAGELSE ARKIVERNE

Slagelse Arkiverne løfter sin ­filmdigitalisering med fonds­midler fra VELUX FONDEN Slagelse Arkiverne har anvendt tilskuddet fra VELUX FONDEN til digitaliseringsudstyr til arkiver­ nes samlinger af blandt andet smalfilm. Den nye computer er tilpasset de frivilliges egenudviklede opstilling til digitalisering af gamle filmformater.

Digitaliseringen bevarer også filmene for efter­ tidens generationer, hvis vi gemmer dem i det rette filformat. Råfilmene bliver gemt til eftertiden i MPEG-4, som Rigsarkivet anbefaler. Der bliver afholdt filmaftener, hvor de frivillige selv har bear­ bejdet og redigeret filmene, der bliver vist.

I løbet af 2020 fik de arkivfrivillige sat systemet op og afprøvet det ved digitalisering af de første film. De arkivfrivillige er stadigvæk i gang med at lære det nye system at kende og at få det optime­ ret til vores brug. Det er desværre blevet forsinket på grund af corona-pandemien, der påvirker de arkivfrivilliges uundværlige arbejde og fremmøde på arkivet.

Slagelse Arkiverne består af Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, Skælskør Egnshistoriske Ar­ kiv og Slagelse Stads- og Lokalarkiv. Der er 34 fri­ villige tilknyttet de tre arkiver, i alderen 50-90 år.

De tre kommunearkiver indgår i Arkiv Samvirket med de tre foreningsdrevne arkiver i kommunen.

På sigt kan de seks arkiver bruge det digitalise­ ringsværksted, som vi har valgt at sætte op i Korsør.

Det er her, hvor kompetencerne hos især to arkivfri­ villige er. Det er deres innovative mekaniske opstil­ ling, der er blevet opgraderet med fondsmidlerne.

Men de bliver først tilgængelige og brugbare, når de bliver digitaliseret til filer, som vi kan afspille på computeren og vise via arkiv.dk.

Hvad har vi så fået til Slagelse Arkiverne Smalfilmene i samlingen bliver med det nye ud­ styr digitaliseret næsten 1:1. Så en times smalfilm bliver digitaliseret på den tid, som det tager at køre smalfilmen igennem fremviseren, når først den rette lysstyrke og hastigheden er fundet. Vi kan komme hurtigere igennem digitaliseringen af samlingen af smalfilm. Vi er begyndt på den sam­ ling, der ligger på arkivet i Korsør.

Det var kærkomment, da vi fik mulighed for at søge gennem den samarbejdsaftale, som SLA har med VELUX FONDEN, og vi anvendte vejlednin­ gen. Vedlagt vores ansøgning var to gode bud på

Smalfilm på lokalarkiverne I samlingen på Korsør-arkivet har vi ca. 150 stk. 16 mm smalfilm, ca. 35 stk. standard 8 mm film og mere end 200 stk. super 8 mm film. Denne samling er skabt af en lokal amatørfotograf, K.B. Rasmussen.

Gennem mere end 50 år filmede K.B. ”alt, hvad der kunne bevæge sig” i Korsør. Efter hans død i 2010 arvede arkivet hans samling af smalfilm, som også omfatter over 250 timers optagelser med et video­ kamera. Læg dertil øvrige indkomster i Korsør og de andre arkiver i Slagelse Arkivernes samlinger.

Alle arkiver har allerede smalfilm fra private og foreninger liggende i magasinerne. Vi tager imod filmene på baggrund af, hvad de har optaget af lokalhistoriske begivenheder, steder og personer.

Efter mange forsøg har de arkivfrivillige Bent og Knud konstrueret en opstilling som vist på billedet (Maria Mejer fot., Slagelse Arkiverne).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

9

præcis, hvad vi havde tænkt os at anskaffe, skulle vi få bevilget pengene. Vi kendte vores behov og søgte direkte om at få dem opfyldt af fondsmidler­ ne. Gennem den bevilgede fondsansøgning fra september 2019 fik vi penge til en tiltrængt opgra­ dering af det gamle system.

Det gamle system, som blev opdateret Vi begynder med, hvad arkiverne havde i forvejen, før vores nye digitaliseringsudstyr blev introduceret på scenen og løftede vores digitaliseringsværksted.

Det er teknisk tale, men også enkelt og brugbart.

I 2012 fik arkivet i Korsør de økonomiske mulig­ heder for at købe udstyr til digitalisering af smalfilm.

Valget faldt på udstyr fra det tyske firma Film-Digi­ tal, efter at de arkivfrivillige havde deltaget i et SLA-seminar om digitalisering af film samme år.

Vi købte to fremvisere til smalfilm, der var om­ bygget af det tyske firma med variabel LED-lyskil­ de, vendeoptik, 3-fliget blænde og hastighedskor­ rigeret til 16 2/3 billeder pr. sekund. På det er der monteret et HDMI-videokamera. Det er med det moderne kamera, at filmen bliver digitaliseret.

Teknikken er: via vendeoptikken vises smalfil­ men direkte på videokameraet. Sådan er hele digi­ taliseringsprocessen uafhængig af lyset i lokalet.

Billedsignalet sendes fra HDMI-kameraet til en videokonverter. Sammen med en passende soft­ ware søger videokonverteren for, at filmen ender som en digital fil på en PC. Datamængden er me­ get stor, så vigtigt er også en hurtig computer og et lagringsmedie, som kan følge med. Her anven­ des en SSD-disk.

På de digitaliserede film er kulturarv - som denne med markarbejde i gamle dage med hestespand (Maria ­Mejer fot., Slagelse Arkiverne).

10

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

I det gamle system afleverede videokonverte­ ringsprogrammet en fabriksspecifik AVI-fil. Des­ værre ikke et filformat, som vores tilgængelige videoredigeringssoftware Pinnacle kan åbne. Der har ikke været en mulighed at købe en meget dyr videoredigeringssoftware, der kunne åbne disse AVI-filer. Det er heller ikke et anbefalet langtidsbe­ varingsformat for arkiver.

For overhovedet at åbne filen og anvende den til formidling var det nødvendigt med en større omvej. Først blev AVI-filerne konverteret til filfor­ matet MPEG-4 via Windows Movie Maker, et gratis program. Der foregik også den nødvendige ha­ stighedskorrektion, der ses ved gamle smalfilm.

Smalfilm er optaget med færre billeder pr. minut og filmformatet i 4:3. Videofilmenes størrelse blev også komprimeret i denne proces.

Det gamle system fungerede, men var besvær­ ligt og krævede tidsrøvende omveje. Længe har arkivet ønsket nyere udstyr for at undgå denne omvej for at kunne bearbejde videofilerne og i den sidste ende fremstille film til filmaftener og anden tilgængeliggørelse af arkivets film. Dertil ophørte supporten på vores Windows 7 PC ligesom opda­ teringen af videokonverteren.

Entré på scenen: det nye system Vi har selv lagt penge i købet af en Windows 10 PC, designet til videodigitalisering og bearbejdning af videofiler. Det betyder også, at vi har fået en video­ konverter, der kan arbejde direkte sammen med den helt nye videoredigeringssoftware. Ikke flere omveje. Vi kommer direkte frem.

Udsnit af arkivets mediesamling med et halvt århund­ redes filmformater, som mange måske genkender (Maria Mejer fot., Slagelse Arkiverne).

Vi har anvendt fondsmidlerne på udstyrets sva­ ge led: PC, videoredigeringsprogram og video­ konverter. Hele den mekaniske opbygning med smalfilmsfremviserne og HDMI-videokameraet er beholdt.

En del af de bevilgede fondsmidler gik også til at udvikle og sammensætte en løsning til lige net­ op vores behov. Det er gjort i et tæt samarbejde med det professionelle videofirma In-Site. Under hele forløbet med opgraderingen har deres råd, hjælp og vejledning været uundværlig. Det gæl­ der også on-site opsætning og test på arkivet med tilhørende vejledning og med mulighed for efter­ følgende telefonisk hjælp samt remote PC over­ vågning, hvis der skulle opstå problemer.

Det nye og tidssvarende udstyr til digitalise­ ringsafdelingen for film på Slagelse Arkiverne, som vi kalder det, har åbnet muligheder for os.

Det er en ny PC, der kan mere end det gamle vi­ deoredigeringsudstyr.

Det er også en investering i et stykke udstyr, der kan løfte os som arkiver. Vi kan digitalisere en stor del af den eksisterende samling til langtidsbeva­ ring. Vi har det digitalt, hvis filmrullerne skulle forgå.

Filmaftener I løbet af vinterhalvåret viser de arkivfrivillige film i serier af tre, ofte med et fælles tema. I 2020 har der været fem filmforestillinger. Siden de første filmfremvisninger i 2013 har arkivets frivillige af­ holdt 63 filmaftner.

Filmaftenerne er populære, trækker næsten altid fulde huse og skaber stor glæde for de frem­ mødte. De bliver afholdt på arkivet, på biblioteket, i Kulturhuset, på plejehjem og aktivitetscentre, for forskellige foreninger og ved skolejubilæer. Vi op­ lever at få brugbare oplysninger (metadata) til vo­ res registrering af filmene.

Digitalisering løfter lokalarkiverne Lokalarkiverne kan fortsætte digitaliseringen med et opgraderet system. Vi kan i langt højere grad tilgængeliggøre en del af vores samling, som vi længe har vidst var af stor lokalhistorisk værdi, for arkivets brugere. Og kommende brugere.

Digitaliseringen af filmene rækker videre end kun formidling eller kun bevaring. Filmene har også en værdi på sigt til eftertidens generationer, der overtager arkivet og lokalhistorien efter os. Arki­ verne kan allerede nu anvende flere digitaliserede film i egen formidling og bidrage til andres adgang til og anvendelse af de gamle lokalhistoriske film.

Vi kan bruge smalfilmene allerede nu, hvor vi så at sige overspiller gamle filmformater på de nuværende digitale formater, der er i brug. Arki­ verne er ikke nødsaget til at sende filmene ud af huset til professionelle firmaer og betale os fra at få de interessante lokalhistoriske film digitaliseret og tilgængeliggjorte. Vi har nu et fuldt udstyret digitaliseringsværksted ”inhouse”.

Allerede nu har vi bevidst engageret flere frivil­ lige under pensionsalderen på arkiverne. De er vores næste generation af frivillige. Ungdomshol­ det oplæres af arkivfrivillige, der har været del af arkivernes virke i årtier, og bringer nye evner til gruppen. På sigt kan de overtage opgaver og ud­ styr, når de fører arkivet videre.

Samarbejde mellem arkiverne Fondsmidlerne er en opgradering af Korsør­ arkivets eksisterende digitaliseringsudstyr, som vi længe har ønsket at opgradere. Det har også givet muligheder for de andre arkiver, som Korsør-arki­ vet i forvejen samarbejder med. Hvad vi ville opnå med fondsmidlerne, kunne vores naboarkiver også bruge. Hvorfor det var nærliggende at søge sammen, som vi gjorde. Økonomi er én ting. Men der er også videns- og erfaringsdeling at hente i samarbejder på tværs af arkiver.

KONTAKT OG SPØRGSMÅL Interesserede er altid velkomne til at besøge arkivet for at se vores digitaliseringssystem og samtidig diskutere digitalisering af smal­ film og video med de arkivfrivillige Bent ­Elgaard-Nielsen og Knud Frost. Kontakt arki­ vet på mail: korsoerlokalarkiv@slagelse.dk eller arkivaren på mamej@slagelse.dk

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

11

AF HENNING SØRENSEN, DRAGØR, OG DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS

Er jeres hjemmeside tilgængelig?

I de senere år har de nye regler om beskyttelse af persondata fyldt meget – også på arkiverne. Det hele udsprang af en EU-forordning, som også er blevet til dansk lov.

Der findes imidlertid en anden EU-forordning, der ikke har fået så megen opmærksomhed, men som også berører nogle af arkivernes arbejde. Den handler om hjemmesider og de muligheder, f.eks. synshandicappede har for at ”se” dem. I dag bruger mange blinde og svagtseende tekniske hjælpemid­ ler, som kan læse internettet op. Dermed bliver hjemmesider på nettet også tilgængelige for dem, der ikke har øjne at se med, og for brugere, som af andre grunde har vanskeligt ved at læse en tekst.

Fra 23. september 2020 blev det et krav, at hjemmesider drevet af offentlige virksomheder skulle efterleve en række krav, så de blev læsbare for alle.

Kravene indebærer bl.a., at man kan navigere rundt på en hjemmeside med tastaturet alene, så f.eks. valg af links ikke kræver brug af en mus. Det kræves også, at billeder kan opfattes af skærmlæ­ serprogrammer, så det ikke bare siger ”her er et billede” til brugeren, men læser en tekst, der for­ klarer, hvad billedet forestiller.

Loven om webtilgængelighed gælder i første omgang offentlige hjemmesider, men hvad der er ”offentligt”, defineres temmelig bredt. Reglerne

For en blind er livet i en seendes verden besværligt. Mang­ ler man synsindtryk, må man læne sig op af de andre san­ ser. I selskabslegen “blindebuk”, får man en fornemmelse af, hvor svært det er. I legen skal man med bind for øjnene og alene med brug af hørelsen forsøge at finde den anden i legen, som gemmer sig. Lærer med børn i rundkreds ved Sæby Forskole lidt nord for Lejre, ca. 1915 (Lejre Arkiv).

12

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

skal faktisk også følges af institutioner, hvor ho­ vedparten af driften finansieres af det offentlige.

Betaler kommunen for mere end halvdelen af drif­ ten af jeres arkiv, skal I altså læse videre her.

Hvordan gør vi vores hjemmeside tilgængelig?

Alfa og omega for webtilgængelighed er, at en hjemmeside er indrettet, så læseprogrammer kan læse den. En klar og tydelig opbygning er en god start. Hvis alle undersider er forskellige i deres struktur, bliver maskinlæsningen vanskeligere – og indholdet sværere at opfatte for brugerne.

For svagtseende er god kontrast mellem f.eks. tekster og baggrundsfarver væsentlige. Husk, at farver er vanskelige at se for synshandicappede.

En henvisning som ”Læs mere ved at klikke på den grønne knap” duer ikke, hvis man er farve­ blind.

Har man ikke øjne at se med, er det vanskeligt at navigere ud fra instruktioner som “Se boksen til højre”. Hellere skrive, hvad boksen indeholder, alt­ så f.eks. ”Se endvidere faktaboks med arkivets adresse og åbningstider”. Det samme gælder ind­ tastningsfelter, som skal have en vejledende tekst.

Altså ”Tast dit søgeord her” i stedet for ”Skriv”.

Overskrifter eller mellemrubrikker skal kunne genkendes som sådan af læseprogrammet, så deres indhold ikke bare flyder sammen med den løbende tekst. I mange hjemmesideprogrammer (f.eks. CMS-systemer) kan overskrifter formateres ligesom i Word. Brug denne mulighed og gør det konsekvent, så alle overskrifter på jeres side har samme størrelse.

Brødteksten, altså den løbende tekst, må gerne brydes op i mindre afsnit. Jo kortere afsnit, jo lette­ re er det for brugerne at læse dem og danne sig et overblik. I kan også bruge punktopstillinger for at gøre en opremsning tydeligere.

Når I linker til andre sider på nettet, så skriv en tekst, der umiddelbart kan forstås. Altså ”Klik for at læse mere om Besættelsestiden i Korsbæk” i ste­ det for ”Følg også dette link”.

Læseprogrammer kan ikke ”læse” billeder, men godt skelne, hvad der er billede og tekst. Derfor er det vigtigt, at billeder fortæller, hvad de forestiller.

I det program, hjemmesiden laves i, er der som regel en mulighed for at beskrive billedet med en bagvedliggende tekst (ALT-tekst), som ofte er den, der vises, når man holder musen hen over billedet på skærmen. ALT-teksten skal give et indtryk af,

Blindhed og synsnedsættelse var tidligt et handicap, man gjorde meget for at afhjælpe følgerne af. I midten af 1800-tallet opfandt den franske blindepædagog, Louis ­Braille, et punktalfabet, som satte blinde i stand til at læse med fingrene. I dag bruges det næsten ikke, men er erstat­ tet af software, der kan læse tekst op fra bøger og compu­ terskærme. For næsten 100 år siden blev produktion af bø­ ger på punktskrift sat i system af staten gennem Blindebiblioteket og Statens Trykkeri for Blinde, der genop­ trykte bøger med prikker og streger, der kunne læses med fingrene. Foto fra trykkeriet optaget af Holger Damgaard en gang i begyndelsen af 1900-tallet (Det Kongelige Bibliotek).

hvad billedet viser, så undgå derfor at bruge bille­ dets filnavn, som ofte vises, hvis man ikke selv skri­ ver en forklarende tekst. Den synshandicappede har ikke glæde af at få oplysningen om, at her vi­ ses arkivets ”B2345”, men bliver hjulpet, hvis I skri­ ver ”Hovedgaden i Korsbæk 1935”.

Selve navigeringen på en hjemmeside kan godt volde vanskeligheder for folk, der ikke er i stand til at bruge en mus. En god og tilgængelig side skal kunne bruges uden mus, så man f.eks. hopper rundt mellem de forskellige afsnit med tabulator­ tasten. Om det fungerer, afhænger af sidens tekni­ ske opbygning, og hvis det ikke gør, er det næppe noget, de fleste vil kunne løse selv. Men mange standard-hjemmesideprogrammer, f.eks. Word­ Press, har allerede funktionen indbygget.

Hvis I bruger SLA’s CMS-system, der bygger på WordPress, er der en god sandsynlighed for, at de fleste regler for webtilgængelighed vil være over­ holdt, og siden scorer da også 81 pct. i tilgængelig­ hed, mens Folketingets hjemmeside f.eks. kun scorer 65 pct. Det er dog stadig den webansvarli­ ges job at sikre, at f.eks. overskrifter er formateret som overskrifter, og at billeder har den fornødne ALT-tekst, når der tilføjes ny tekst og nye billeder til skabelonen.

for øjnene og så gå ombord i arkivets hjemmeside.

Det giver en meget god fornemmelse for, hvad webtilgængelighed drejer sig om.

Har arkivet en hjemmeside lavet i WordPress, så findes der også forskellige plugins og værktøjer, som kan installeres og hjælpe med at gøre ens side mere tilgængelig og analysere siden, men det skal dog siges, at de fleste af disse hjælpepro­ grammer er på engelsk. Er man interesseret i at finde disse programmer og måske læse en kort anmeldelse af dem, så kan man søge på webac­ cessability WordPress top 10.

Og vil du blive klogere på reglerne om webtil­ gængelighed, så er Digitaliseringsstyrelsens hjem­ meside – https://digst.dk/digital-service/webtilgaengelighed/ – et godt sted at starte. Her kan man f.eks. læse om og få gode råd til, hvordan man la­ ver en deklaration på sin hjemmeside, så det for brugerne er klart, hvad man har gjort for at over­ holde reglerne. Det er der nemlig også nu et krav om, at man gør.

Hvad gør vi nu?

Det er en god idé at få lavet et check af arkivets hjemmeside for at få overblik over, hvor godt den lever op til reglerne om webtilgængelighed.

En del firmaer tilbyder en gennemgang af hjemmesiden, og enkelte har endda en gratis test­ mulighed. Én af dem kan du prøve her: https:// siteimprove.com/da-dk/accessibility/accessibility-website-checker/. Resultatet leveres som en score, der fortæller, hvor mange procent man er tilgængelig, samt en oversigt over de punkter, hvor det halter.

På https://achecker.ca/ kan I også få foretaget en test, men resultatet kan være lidt svært at tolke, hvis man ikke er en ørn til html og programmering.

En anden mulighed er at hente et læsepro­ gram, f.eks. fra www.nvda.dk/hent-nvda, tage bind

En del arkiver bruger SLA’s hjemmesideprogram, der er et såkaldt CMS-system baseret på WordPress-software.

Selv om WordPress nok er det mest udbredte hjemmesi­ deværktøj i verden, der ovenikøbet lover at overholde standarderne for webtilgængelighed, slipper man nok ikke for at tilrette sin hjemmeside hist og her. Laver man en tilgængelighedstest på demo-versionen af SLA-CMS, får den en score på 81%.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

13

AF ASGER FREUD-BLÆSBJERG, TIDL. MUSEUMSINSPEKTØR OG EVENTKOORDINATOR FOR GENFORENINGEN 2020 I AABENRAA KOMMUNE

Øl, erindring og hornmusik En metode til forståelse af et jubilæums opbygning Jeg begynder med at bringe en advarsel: I denne artikel får du ikke svaret på, hvorfor nationalstater, kejserriger og verdensreligioner afholder jubilæer og mindefester. Du får heller ikke den store histo­ riefaglige gennemgang om tabte slangeskind og erindringssteder. Som professionel iscenesætter af jubilæer og historiske festivaler er jeg interesseret i at præsentere en metode til at forstå jubilæets praktiske opbygning. Med udgangspunkt i egen forskning og praktisk erfaring som eventkoordina­ tor og iscenesætter forsøger jeg at give et overblik over et jubilæums bestanddele. Der er altså ikke tale om en guide til at afholde jubilæer, snarere en vejledning til at forstå, hvad jubilæet i sin form be­ står af. Dette gør jeg med ønsket om at vise, at når et sønderjysk forsamlingshus fejrer 100-års af­ stemningsfest for Genforeningen 1920, eller U.S. Virgin Islands’ regering markerer 100-året for sal­ get af de danske kolonier med militariserede mar­ cher og flaghejsning, så følger arrangørerne et mønster. Et mønster, der også kan gælde for den lokale fragtmands 50-års jubilæum eller festen for min fasters 25-års jubilæum som teatermaler.

Et mønster, jeg opdeler i tre dele med inspirati­ on fra nyere performanceforskning: Jubilæums­ netværk, jubilæumiscenesættelse og jubilæums­ afvikling. De to første dele trækker på forskning og feltstudier gjort på St. Thomas i april 2017 un­ der afviklingen af 100-året for Transfer Day, hvor salget af de danske kolonier blev stadfæstet. Den tredje del trækker primært på praktisk erfaring, jeg har gjort mig som kommunal embedsmand og eventkoordinator for Genforeningen 2020 i Aabenraa i perioden 2018-2020.

Jubilæumsnetværk Et jubilæums organisation kan udefra se simpelt ud: I 2016 beslutter bestyrelsen i et sønderjysk for­ samlingshus at arrangere en fest og en lille udstil­ ling til minde om 100-året for Genforeningen i 2020, og måske skulle man få renset mindestenen foran kirken. Dette kan gøres uden det store be­ hov for en jubilæumsorganisation, og netværket består af lokale ildsjæle, lokalarkivet og handels­ standsforeningen. Hvis det bare var i det sønder­ jyske forsamlingshus, at folk ønskede at markere

“Der skydes”. Indvielsen af Genforeningsparken i Aabenraa den 15. juni 2020 (aabenraa.dk/genforeningen2020).

14

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

Figur 1: Model over de netværk, der præger og præges af et jubilæum med inspiration fra Latours Aktør Netværk Teori (Freud-Blæsbjerg 2017).

Kommune Plejehjem

Stat

Forsamlingshus

Lokalarkivet

Myndigheder

Børnehaver

Jubilæum

Lokale medier

Kirken

Sportsforeninger

Borgergrupper

Kulturforeninger

Lokale Skoler Museum

Genforeningen. Men hov, nu bliver det sværere.

For det viser sig, at Museum Sønderjylland også planlægger en udstilling om Genforeningen. Og nu viser det sig, at de syv syd- og sønderjyske kommuner er gået sammen i et arrangørnetværk for kvalitetssikring af hele jubilæet i samarbejde med stat og kongehus. Men hvem skal betale, og hvem deltager, og hvem har egentlig styr på, hvor man kan søge om støtte? Det er altså ikke altid til at gennemskue, hvordan et jubilæum organiseres og administreres, så frygt ikke, hvis det efter endt læsning stadig er svært at finde hoved og hale i.

Men der en måde til at få lidt styr på det.

Antropologen Bruno Latour præsenterede i 1960’erne en teori for organisatorisk forståelse, der fokuserede på punkter frem for samlede kasser.

Aktør Netværk Teori betragter det, man nu skal undersøge, i vores tilfælde jubilæet, som en aktør.

Aktøren påvirkes af netværk, der hver især ønsker at præge aktøren. Dette er en forsimplet fremstil­ ling, men hvis vi ser jubilæet som det væsentlige og netværkene som noget udenom, så fremstår der lige pludselig et mønster. Det ser lidt ud som en bold, der ligger i midten af en cirkel af menne­ sker. Hvis fodboldkampen er organiseret med en linjedommer og nogle velforberedte trænere, så

bliver jubilæet sparket fra netværk til netværk og fremstår nuanceret. Uden organisation kan det ende som i figuren ovenfor, hvor alle spillere på én gang tonser mod bolden. Jeg siger det bare, for­ vent næseblod og hovedpine, for det kan blive en grim omgang.

Uanset hvordan et jubilæum organiseres, så opstår der et behov for at placere det overordnede organisationsansvar ét sted. 100-året for Genfor­ eningen er således blevet organiseret under et politisk præsidium, der refererer til Folketinget, staten, kongehuset og relevante forskningsinstitu­ tioner (genforeningen2020.dk). Et projektsekreta­ riat tager sig af det organisatoriske ansvar og for­ deler projektansvaret ud til embedsmænd i de kommuner, der udgør præsidiet. 100-året for Gen­ foreningen blev med Bruno Latours ord maskini­ seret, hvilket vil sige at det blev samlet under en fælles ledelse, der i samarbejde med alle de invol­ verede netværk spillede jubilæet i samme retning og sikrede kvaliteten af det samlede jubilæum1.

Jubilæumsiscenesættelse Netværkene spiller nu jubilæet frem og tilbage mellem hinanden, og projektorganisationen sørger for, at der er penge nok, og spillerne behandler hin­

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

15

anden pænt. Men netværkene spiller stadig vidt forskelligt. Ligesom min fasters jubilæum er bygget op om spisning og måske et indslag med hendes barnebarn, der er klassisk guitarist, er det historiske jubilæum bygget op om en form for iscenesættel­ se. En udstilling, bogudgivelse, ceremoni med ritu­ aler og et særligt måltid. Konkret kan man dele ju­ bilæets iscenesættelser op i tre typer, da der er stor forskel på, om der er tale om, at dele af jubilæet markeres af et museum, af staten eller af ildsjælene på det lokale arkiv. Jeg har udviklet tre begreber, jeg forsimplet betegner som professionel, politisk, og frivillig jubilæums-iscenesættelse.

Den professionelle jubilæumsiscenesættelse er en faglig og forskningsbegrundet formidling af den begivenhed, jubilæet markerer. Det vil sige, at Rigsarkivet eksempelvis har gjort samtli­ ge vestindiske arkivalier fra de tidligere kolonier tilgængelige for både U.S. Virgin Islanders og danskere. Forskningsbaseret formidling kan komme til at udelukke vinkler, der ville gøre jubi­ læet mere nuanceret, det kan handle om tid eller manglende midler, mangelfuldt kildemateriale el.lign. Bestræbelsen mod en så korrekt og lige­

værdig formidling af fortiden som muligt må dog siges at definere den professionelle jubilæums­ iscenesættelse.

Den politiske jubilæumsiscenesættelse er be­ tegnelsen for en iscenesættelse, der er ansporet af et politisk initiativ. Det kan eksempelvis være en særlig 100-års ceremoni på St. Thomas med ceremoniel march, flaghejsning og derefter et kulturelt program præget af afrocaribiske indslag.

Der vil i høj grad være tale om jubilæumsfejrin­ ger, taler, politiske officielle konferencer, ceremo­ nier og andre events skabt på politisk initiativ.

Performanceteoretikeren Richard Schechner fremhæver fire elementer, der umiddelbart pas­ ser på enhver iscenesættelse, men i særlig grad passer den på den typiske politiske iscenesættel­ se af et jubilæum: 1. Samlingssted for en inviteret gruppe mennesker2 2. Indtag af mad3. Kulturelle indslag3 4. Et samlingssted, der ikke fungerer som hjem for deltagerne4. I den politiske iscenesættel­ se, blandt andet fordi den tit dækkes af pressen, er der brug for, at udtryk for magt – f.eks. ved valg af lokation, traditionelle tilhørsforhold, eks. musik­ valg og mad og politiske ståsteder – er umulige at misforstå. En mindeceremoni er groft sagt et di­ rekte levn fra fortidens religiøse mindefester. Der indgår særlige ritualer, og tit afholdes arrange­ mentet i en bestemt orden, og derfor passer min­ deceremonien fint ind i den politiske iscenesæt­ telse af et jubilæum.

Frivillig jubilæumsiscenesættelse er i min defi­ nition iscenesættelser, der ikke nødvendigvis ud­ føres af fagpersoner eller politikere, men af frivilli­ ge kræfter. Som frivillig iscenesætter er man ikke nødvendigvis bundet af de samme faglige restrik­ tioner som den professionelle iscenesætter og har derfor meget større frihed til at sætte præcis det præg på jubilæet, som man ønsker. Er projektor­ ganisationen af det overordnede jubilæum vidt­ rækkende nok, kan de frivillige iscenesættelser få muligheden for at få faglig hjælp fra museer og arkiver og en kommunal eventkoordinator, der kan sparre med arrangørerne, om de skal lave en re-enactment, altså gengivelse af en særlig begi­ venhed knyttet til jubilæet – eller måske prøve et særligt rekordforsøg med verdens længste søn­ derjyske kaffebord.

Jubilæumsafvikling

Bambouladansere mindes heltefigurer fra Fireburnop­ standen - Transfer Day Centennial 2017, St. Thomas, ­Legislature Grounds (Asger Freud-Blæsbjerg fot.).

16

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

Til min fasters 25-års jubilæum tager min kusine sig af gæstelisten, min fasters lærling er toastma­ ster, min far og onkel sætter telte op i haven foran sommerhuset, og mine to andre fastre laver ma­ den. I en større jubilæumsorganisation er der også forskellige afviklingsopgaver. Under 100-året for Genforeningen står projektlederen for det samle­ de jubilæum og dennes stab for et trykt og digitalt

Indvielse af Genforeningsparken i Aabenraa 2020 (aabenraa.dk/genforeningen2020).

program, og en løbende underretning af præsidi­ um, kongehus og stat. De forskellige kommuner står hver især for individuelle folkefester, uddeling af puljemidler og organiseringen af særlige besøg af f.eks. statsministeren til en parkindvielse samt kontakt til lokale aktører og foreninger. Samtidig er der tale om to jubilæer: 100-året for Genforenin­ gen og 100-året for det tyske mindretals opståen.

Dette betyder, at det tyske mindretals hovedorga­ nisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, afsæt­ ter økonomiske midler, sidder med i det sønderjy­ ske præsidium og afvikler events på lige fod med de kommunale arrangører.

Når et jubilæum af national karakter som 100året for Genforeningen skal afvikles over hele lan­ det og med deltagelse af mange mennesker, bli­ ver det nødvendigt at involvere myndighederne.

Dette gælder, uanset om en global pandemi hær­ ger landet med forsamlingsforbud eller ej, og det er en opgave, som de kommunale tovholdere og koordinatorer også skal løfte. Krav om særlige skil­ teplaner, terrorsikringer, lejlighedsbevillinger og Koda-afgifter er en naturlig del af store events og festivaler, men når DGI Sønderjylland arrangerer et stafetløb gennem hele Sønderjylland, folkefe­ ster forventer deltagertal på flere tusinde menne­ sker, og flere ringriderheste skal lunte i optog i flere forskellige byer, og det hele skal afvikles over cirka 1,5 måned, så kræver det et tæt samarbejde med politi, beredskab og lokale kommunale myn­ digheder. Det gør det for de kommunale arrangø­ rer, men i høj grad også for de professionelle og frivillige. Her har kommunerne især været binde­ leddet mellem myndighed og menigmand. Økonomi spiller også ind, for som min gamle musiklærermor plejer at sige: Ingen penge, ingen balloner.

Under et jubilæum af 100-året for Genforenin­ gens størrelse kræver samtlige store projekter so­ lid finansiering. Store danske og sønderjyske fon­ de, Kulturministeriet, Region Syddanmark samt kommunerne selv har bidraget med midler til an­ lægsprojekter, kunstinstallationer, teaterprodukti­ oner, TV-produktioner o.lign. Økonomien kan også spille ind på, hvilke sider af jubilæet der bliver fremhævet, og det er ikke uvæsentligt, når lokale fonde med særlig tilknytning til jubilæet, i Genfor­ eningens tilfælde Sønderjylland, vælger at støtte arrangementer af særlig tysk eller dansk karakter.

Projektledelsen organiserer derudover medie­ dækningen af det samlede jubilæum og har gjort et effektivt forarbejde, der har resulteret i flere TV­ programmer, radioindslag og w ­ eb-dokumentarer

om Genforeningen og grænselandet, alt sammen noget, der breder jubilæet ud på nationalt plan.

Som en opsummering på de tre dele: Netværk, iscenesættelse og afvikling, giver det mening, at en jubilæumsorganisation igangsættes tidligt, og at jubilæumsbolden kontrolleret trilles mellem professionelle, frivillige, myndighederne og kom­ muner. Jo strammere en organisation, desto strammere et resultat, og når der er tale om store nationale jubilæer, vil jeg vove den påstand, at uanset hvor organiseret jubilæet er, så gør de man­ ge spillere, at udtrykket i sidste ende bliver en godt blandet erindringsslikskål, hvor der bliver noget for både min faster, Dronningen og alle os andre.

Noter 1. I skrivende stund er jubilæet for Genfor­ eningen stadig under afvikling, og projekt­ organisationen består fortsat (red.).

2. Teatersal eller særlig festplads eksempelvis.

3. F.eks. indslag, der knytter sig til jubilæet, en særlig dans eller brudstykker fra et skuespil eller en rap på en særlig dialekt.

4. For at understrege den ceremonielle ­karakter og gøre alle deltagere mere lige.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

17

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Vor mand i Havana Asger Jorn-udsmykningen i arkivet For meget længe siden – altså før coronaen – be­ søgte jeg Cuba, både i juni 2019 og i februar-marts i år. Jeg havde aldrig været der før, så det var na­ turligt at kigge grundigt i guidebøgerne, og mit blik faldt hurtigt over, at den verdensberømte danske billedkunstner Asger Jorn (1914-1973) hav­ de lavet en stor udsmykning i Revolutionsarkivet i Havana. Dansk kunst – og så i et arkiv – det ville jeg selvfølgelig se. Inden jeg nåede det, nærmest faldt jeg over stadsarkivar Jesper Thomassen fra Aalborg på en af Havanas mest befærdede ind­ købsgader og kunne så også filosofere over, hvor lille verden dog er blevet.

Af Turen går til Cuba fremgår det, at der er ad­ gang til Revolutionsarkivet inden for bestemte tids­ rum, og jeg fik derfor bekendte til at kontakte arki­ vet, og det andet forsøg – hvor jeg fik hjælp af en engelskkyndig cubaner – gav bonus. Så den 9. marts troppede jeg op på arkivet på den mondæne adresse Linea 1009 i Havanas mondæne Vedado­ bydel. Revolutionsarkivet er indrettet i en bygning, som havde tilhørt en amerikansk bank, der var ble­ vet nationaliseret efter revolutionen i slutningen af 1950’erne, og arkivar Armando Gomez ­Carballo tog imod. Det var perfekt, for min cubanske kollega var for det første uddannet i kunsthistorie. Han havde desuden for fem år siden været en måneds tid i

En af Asger Jorns vægudsmykninger i arkivet. Det lille felt til højre med den ­naturalistiske ­palme er udført af Celia ­Sanchez (Jørgen Thomsen fot., ­Revolutionsarkivet).

18

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

Danmark for at studere Jorn i dennes fædreland, og endelig talte han flydende engelsk. Så jeg fik mere end en times rundvisning – og samtidig ori­ entering om det arkiv, som drives i bygningen, op­ rindelig for en stor dels vedkommende tilvejebragt af Celia Sanchez, der som Fidel Castros privatsekre­ tær havde påbegyndt indsamlingen af materiale, allerede inden Castro-bevægelsen i 1959 havde vundet magten i landet og fordrevet den korrupte militærdiktator, Fulgencio Batista.

I 1967 blev Asger Jorn gennem sin cubanske ven, maleren Wifredo Lam, inviteret til kulturkon­ ference i Havana i begyndelsen af januar 1968.

Jorn var blevet opmærksom på Lams kunst i Paris helt tilbage i 1946 og havde senere lært den cu­ banske kunstner personligt at kende, ja de fik begge hus og arbejdede i den italienske middel­ havsby Albisola.

Besøget i 1968 var den første og eneste gang, Jorn kom til Cuba, men det der med at sidde og høre på lange diskussioner om kunst eller politik var bare ikke noget, der faldt i Jorns smag, så gen­ nem Wifredo Lam fik han lov til at udsmykke den relativt nye arkivbygning, og det blev til en eksplo­ sion af farver og former i et hus, der var præget af den funktionalistiske arkitekturopfattelse, som Jorn havde mødt tilbage fra sine studieår i

Højtsiddende maske i en trappeopgang – Asger Jorn 1968 (Jørgen Thomsen fot., Revolutionsarkivet).

1930’erne. Det var noget af en udfordring for ham, men på lidt over en uge blev ni vægge, en trappe­ opgang og to bærende søjler i bygningen dækket med en overdådig masse af Jorns originale maleri­ er. Der var ikke lavet skitser på forhånd, og en skruetrækker blev brugt til at ridse i væggen, så der kunne blive bare lidt hold på motiverne.

Jorn ville tydeligvis ikke bare male en enkelt vægdekoration, men ville omskabe bygningen så at sige fra gulv til loft. Strømudtag blev eksempel­ vis malet over, og Jorn var også storsindet nok til at lade en spansk kollega, Antonio Saura, dekorere et af vægfelterne. Endelig kom Celia Sanchez på besøg, mens Jorn arbejdede i bygningen, og hun fik lov til at give et mere beskedent bidrag til ud­ smykningen.

Alt i alt er det spændende at være på opda­ gelse i Jorns univers og se de mange malerier, som op til 2011 blev restaureret, takket være bi­ drag fra danske fonde. Det er tydeligt, hvad kunsthistorikeren Troels Andersen har beskrevet i bogen Jorn i Havana fra 2005, at Jorn med sin udsmykning i Havana fulgte op på en hovedlinje i sin produktion – ornamenter og billeder skulle ikke bare være en tilføjelse, men gribe ind i og omforme brugernes oplevelse af bygninger eller genstande. Og udsmykningen i Havana viste også noget andet: Jorn havde allerede før 2. ver­ denskrig vendt sig fra den socialagitatoriske kunst, som dengang var udbredt. For ham skulle billedet ikke være en politisk deklamation – ”Dets revolutionære kraft beroede ikke på en fortæl­ ling, men var i sig selv udtryk for oplevelsen af frihed”. For Jorn rakte kunsten længere end til øjeblikkets agitation.

Ved et møde et par dage senere med direktø­ ren for Revolutionsarkivet fik jeg også lejlighed til at fortælle om lokalarkivarbejdet i Danmark, så nu er viden om arkiv.dk netop spredt viden om. Jeg håber at få lejlighed til at fortælle mere om det ved mit næste besøg på arkivet i Havana, men så bliver det utvivlsomt nødvendigt med ny hjælp fra Armando, der vil kunne bistå som tolk.

Begiver du dig til Cuba, kan jeg kun anbefale at besøge arkivet og se en af verdens mest originale arkivudsmykninger. Tilmed i en bygning, hvor publikum og ansatte nærmest sidder og går op og ned af verdenskunsten.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redakti­ onelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 569 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 38 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Chri­ stiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

19

AF DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS

Kender du ArkiWiki og ArkibasWiki?

SLA har for nogle år siden lanceret to online­ tjenester med vejledninger til arkiverne. På Arki­ Wiki finder man generelle vejledninger om arkiv­ drift, registreringsprincipper, bevaring og formidling. Denne wiki er en afløser for SLA’s Gule Håndbog, som igennem mange år var grundste­ nen i alt arkivarbejdet.

På ArkibasWiki kan man finde vejledninger i brugen af Arkibas - og de skulle gerne hjælpe Arki­ basbrugerne med at finde svar på spørgsmål om, hvordan forskellige funktioner i systemet fungerer.

Har du spørgsmål til den generelle arkivdrift eller til brugen af Arkibas, så opfordrer vi til, at du først kigger i wiki’erne efter et svar, inden du rin­ ger eller skriver til sekretariatet. Specielt i Arkibas bruger vi rigtig megen tid på at besvare henven­ delser om funktioner, som er meget velbeskrevne i ArkibasWiki.

Du kan finde SLA’s wiki’er på www.arkiwiki.dk og www.arkibaswiki.dk. Du kan også finde links fra SLA’s hjemmeside og direkte fra Arkibas under menupunktet Hjælp.

Nu og i de kommende måneder er vi travlt be­ skæftiget med at opdatere de eksisterende artik­ ler og skrive nye, så kig forbi – måske du finder svar på dine arkivspørgsmål.

Herunder bringer vi en kort artikel fra Arkibas­ Wiki fra kategorien Tips og Tricks.

Fold ind / Fold ud Indholdsoversigter Når man registrerer indhold i arkivfonde, emnesam­ linger m.v., placerer man registreringen af de enkel­ te arkivalier under overskrifter, der angiver typen (f.eks. regnskabsmateriale eller personlige papirer).

Overskrifter bruges også i registrering af billedserier, lyd, film, aviser og tidsskrifter og emnesamlinger.

Hvis der er mange indholdsblokke under hver overskrift, bliver listen for lang til at kunne ses på en gang i vinduet. Indholdet kan derfor foldes sam­ men, så man kun ser overskrifterne. På den måde kan man hurtigt orientere sig om det samlede ind­ hold. Derefter kan man folde den overskrift ud, hvis indhold man er interesseret i at finde.

NB: Når man gemmer eller genåbner en registre­ ring, folder alle overskrifter automatisk sammen.

Fold alle overskrifter ud Brug knappen Fold ud, som er placeret over ind­ holdsblokkene til at folde alt indhold ud.

20

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 5

Vis detaljer Når overskrifterne er foldet ud, skifter knappen navn til Vis detaljer. Som udgangspunkt vises kun en linjes tekst for hver indholdsblok. Hvis teksten i en indholdsblok er for lang til at vises på en linje, vises det med… i slutningen af linjen.

Et klik på Vis detaljer folder indholdsblokkene helt ud, så man kan læse alle linjer.

Fold alt ind Når alt indholdet er foldet ud i detaljer, så skifter knappen navn til Fold ind, og man kan med end­ nu et klik på knappen folde alt indhold ind igen, så kun overskrifterne vises.

Fold en enkelt overskrift ud eller ind Peg på overskriften med musen. I højre side af fel­ tet ses en menuboks (firkant med streger). Peg på den og vælg Fold ind/ud. Nu foldes kun denne ene overskrifts underblokke ud. Fold alle blokkene sammen igen efter samme fremgangsmåde.