Den duftende have

Naser Khader Fortolker

Den duftende have

Naser Khader fortolker Den Duftende have Copyright © 2018 Naser Khader og Forlaget EgoLibris All rights reserved Udgivet 2018 af Forlaget EgoLibris Forlagsredaktion: Eva Götzsche Sproglig bearbejdning af Den duftende have: Linda Nørgaard Forsidefoto: Camilla Hey Forsidedesign: Grafisk Genvej Illustrationer: I.D. Bogen er sat med: Baskerville og El Messiri Tryk: Toptryk Grafisk Printed in Denmark 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-93664-10-4 www.forlagetegolibris.dk Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i omtale eller anmeldelser.

Indledning Generelt om sex

Allah være lovet! Allah, der har placeret kilden til mandens største nydelse i kvindens kønsdele og kvindens største nydelse i mandens kønsdele!

Han, som har bestemt, at kvindens velbehag, tilfredsstillelse og afslapning skal være afhængig af, hvilken modtagelse hun giver penis, og at en mand ikke skal kunne slappe af, før han har gjort sin pligt!

Når den fælles aktivitet foregår, følges den af en energisk kamp mellem de to parter, som morer sig og kysser og omfavner hinanden. Nydelsen fra berøringen mellem de to kønsforhøjninger lader ikke vente på sig. Manden, der er stolt af sin styrke, arbejder som en støder i en morter, og kvinden hjælper ham dygtigt med lystne, bølgende bevægelser. Snart, alt for snart, kommer udløsning.

Allah har givet os kysset på munden, på kinderne og halsen og også muligheden for at suge med de søde læber for at sørge for erektion på det helt rigtige tidspunkt. Det er Ham, som i sin visdom har udstyret kvinden med bryster og har givet hendes hals en dobbelthage og pyntet hendes kinder med juveler og ædelstene. Han har også givet hende øjne, der kan tænde for erotikken, og øjenvipper så skarpe som nypudsede knivblade. Han har tilføjet lækre hofter og en yndig

16

navle til hendes let kurvede maves skønhed. Han har begavet hende med en perfekt formet bagdel og har understøttet det hele med flotte lår. Og mellem de lår har Han anbragt den kamparena, der ligner en løves hoved, når den er polstret ordentligt. Mennesker kalder den »vulva«. Hvor er der dog mange mænd, der er døde for den, og ofte de tapreste.

Allah har givet dette organ en mund, en tunge, to læber og en form, der minder om gazellens fodspor i ørkenens sand.

Alt dette, båret oppe af to vidunderlige søjler, vidner om Allahs magt og visdom. De er hverken for lange eller for korte, og de er pyntet med knæ og skinneben og ankler med juvelbesatte smykker. Den Almægtige har dyppet kvinden i et hav af pragt, lyst og fryd. Han har klædt hende i dyrt tøj og oplyst hendes ansigt med smil.

Allah være lovet, fordi Han har skabt kvinden i al sin skønhed og med tiltrækkende kropsformer, at Han har begavet hende med hår, talje og hals, svulmende bryster og erotisk kropssprog, som højner begæret.

Universets Herre har givet hende magt til at forføre alle mænd. Om de så er svage eller stærke, falder de for hendes elskovs trolddom. Et fælles liv afhænger af kvinden, for det er hende, der kontrollerer ankomster og afgange.

Når to forelskede ikke er i stand til at vise hinanden deres kærlighed gennem elskov, bliver de tynget med underdanighed, foragt og elendighed og forledt til alle mulige livforandringer som følge af deres lidenskab. Og alt dette er forårsaget af et brændende ønske om forening.

Jeg, Allahs tjener, takker Ham, fordi ingen mand kan modstå en smuk kvindes ynder, fordi ingen mand kan befri sig for begæret efter at eje.

Jeg er vidne på, at der ikke findes nogen anden gud end Allah. Han har ingen lige.

17

Dette vidnesbyrd fremsætter jeg med henblik på Dommens Dag. Jeg vidner også for vorherre og mester Muhammed, Allahs tjener og herre over profeterne (gid Allahs velsignelser og nåde må følge ham og hans!) Jeg sparer mine bønner og råb om velsignelse til gengældelsens dag. Må Allah sikre, at de bliver hørt.

Historien bag dette værk Jeg har bygget dette værk på en lille bog, der handler om gåderne bag slægtens videreførelse. Bogen hedder Universets fakkel og blev præsenteret af vesiren hos vores herre Abd el Aziz, regenten over det velbeskyttede Tunis. Den berømte vesir var hans husdigter, fælle, ven og sekretær. Han var klog, skarpsindig og tænksom, den mest lærde mand af alle på sin tid og den, hvis mening oftest blev hørt. Hans navn var Mohammed ben Ouana ez Zouaoui, og han tilhørte Zouaoua-stammen. Han var opvokset i Algier, og det var her, han havde stiftet bekendtskab med vores herre Abd el Aziz el Hafsi. På dagen for den spanske erobring af Algier (1510) flygtede vores herre med ham til Tunis (må Allah i sin almagt bevare ham indtil opstandelsens dag!) og udnævnte ham dér til storvesir.

Da den nævnte bog kom i hans besiddelse, sendte han mig en indtrængende opfordring til at komme og besøge ham. Jeg skyndte mig hen til hans bolig, hvor han modtog mig virkelig venligt. Tre dage senere viste han mig min lille bog og sagde: »Dette er dit værk!« Da jeg blev pinligt berørt, tilføjede han: »Du har ingen grund til at skamme dig, for alt det, du har skrevet, er sandt. Der er ikke noget, der kan skræmme nogen.

Desuden er du ikke den første, der har beskrevet disse ting,

18

og jeg sværger ved Allah, at den visdom, som bogen indeholder, vil blive kendt vidt omkring i verden. Kun de uvidende og de bange vil undgå den eller prøve at gøre grin med den.

Men der mangler nogle enkelte ting.

Jeg spurgte ham, hvad det så var, der manglede, og han svarede: »Jeg vil gerne tilføje en grundigere omtale af de metoder, du beskriver, en omtale, som tager alting med og ikke udelader noget. Du skal også beskrive årsagerne til det seksuelle samvær og de forhold, der besværliggør den. Du skal omtale de metoder, der bruges mod tabet af evnen til erektion, og de måder, hvorpå et lille lem kan blive større. Du skal også fortælle os, hvordan man fjerner dårlig lugt fra armhulerne og kvindens kønsdele, og hvordan man får disse til at trække sig sammen. Og sidst, men ikke mindst, skal du gennemgå emnet graviditet, så bogen kan blive helt perfekt, og så alle vores krav kan blive opfyldt.« »Herre!« svarede jeg, »alle dine krav vil være nemme at realisere, hvis værket finder nåde for Allahs åsyn.« Jeg begyndte straks at arbejde på at samle afhandlingen og bønfaldt Allah om hjælp (gid Han vil øse sine velsignelser over Profeten og give os frelse og nåde!)

Min bog har jeg givet titlen »Den duftende have«.

Jeg har desuden bedt Allah, som har skabt alting for vores skyld (der er kun én Gud, og alle gode ting kommer fra Ham!) om at støtte mig og lede mig på rette vej. Vores styrke og lykke hviler i Allah, den Almægtige og højeste!

For at lette studiet af bogen har jeg inddelt den i 21 kapitler, som hver omhandler et bestemt emne som for eksempel nyttige råd, små fortællinger eller kvinders list og forræderi.

19

Kapitel 1

der handler om eksemplariske mænd

»Når en ordentlig mand er i kvindeligt selskab, vokser hans lem og bliver stærkt, kraftigt og hårdt. Han er længe om at komme til udløsning, og efter den krampetrækning, som skabes, når hans sæd sprøjtes ud, får han øjeblikkeligt erektion igen.«

20

Vesir, du skal være opmærksom på (og må Guds velsignelser hvile hos dig!), at mænd og kvinder er forskellige. Nogle er eksemplariske, mens andre kun fortjener kritik.

Når en ordentlig mand er i kvindeligt selskab, vokser hans lem og bliver stærkt, kraftigt og hårdt. Han er længe om at komme til udløsning, og efter den krampetrækning, som skabes, når hans sæd sprøjtes ud, får han øjeblikkeligt erektion igen.

Sådan en mand bliver nydt og værdsat af kvinder, for de elsker kun manden for hans køn. Hans lem må derfor være veludviklet, og hans bryst må være let og hans bagdel spændstig. Han må være langsom til at komme til udløsning, men hurtig til at rejse sit lem. Hans lem må nå helt til bunden af skeden, og det må passe godt til den.

En så godt udrustet mand vil blive meget populær, for digteren siger: Sandelig, kvinder søger hos unge mænd kvaliteter, der er sjældne hos mænd.

Skønhed, formue, uselviskhed, styrke og et lem veludrustet med længde, altid parat til at rykke i felten, hurtigt til erektion og sent til at vige, bagdelen tung men brystet let, således er de våben, der vinder slaget.

Et langt favntag, kort efter gentaget, det er kvindens krav, når hendes vulva brænder.

Og den, der kan give disse velsignelser, vil ikke mangle lykke i dette liv.

De egenskaber, kvinden forventer af mænd Jeg har fået at vide, at Abd el Melik ben Merouan en dag opsøgte sin elskerinde Leila og udspurgte hende om mange

21

ting. Han spurgte hende blandt andet, hvilke egenskaber en kvinde ønsker at finde hos en mand.

Hun svarede: »Herre, de må have kinder som dine.« »Og hvad mere?« »Hår som dit. De må virkelig ligne dig, min prins, for en mand, der ikke er rig og magtfuld, gør ærlig talt ikke lykke hos kvinder.«

Angående længden af det mandlige lem For at et mandligt lem skal være tilfredsstillende for en kvinde, må dets længde være højst tre håndsbredder og mindst halvanden håndsbredde. Hvis en mand har en penis, der er mindre end to håndsbredder langt, vil han kun finde middelmådig lykke.

Om nytten af dufte under sex. Mosailamas historie Dufte er i stand til at vække et sanseligt begær hos både mand og kvinde. Når en kvinde indånder den duft, som en mand er dækket af, mister hun sin selvkontrol, og man vil ofte se, at manden her har et effektivt middel til at komme til at eje en kvinde.

I denne forbindelse fortælles det, at Mosailama, løgneprofeten, søn af Kais (må Allah forbande ham!) påstod, at han var synsk, og at han efterlignede Allahs Profet (må velsignelser og frelse være med ham!) Af denne grund pådrog han og mange arabere sig den Almægtiges vrede.

Mosailama forfalskede Koranen med sine løgne og bedragerier, og hvad angår det afsnit i Koranen, som englen Gabriel (Allah give ham evig frelse!) bragte til Profeten, fortælles det, at da nogle ubegavede mænd kom til Mosailama,

22

sagde han til dem: »Englen Gabriel har også bragt mig sådan et afsnit.« Han begyndte at latterliggøre afsnittet, som han kaldte »Elefanten«. Han sagde: »I afsnittet Elefanten ser jeg elefanten.

Hvad er en elefant? Hvad betegner den? Hvad er dette firbenede dyr? Den har en hale, en halespids og en snabel. Virkelig, den er én af Allah den Almægtiges skabninger.« Afsnittet om storsind blev også udsat for hans forvrængninger. Han sagde: »Vi har givet jer ædelstene, for at I kunne vælge selv, men pas på, at de ikke fører jer ud i forfængelighed.« På den måde har Mosailama forfalsket adskillige afsnit af Koranen med sine løgne og bedragerier. Mens han var optaget af disse ting, hørte han om Profeten (må Allahs nåde og barmhjertighed være med ham!) Han kunne konstatere, at når Profeten lagde sine fantastiske hænder på et skaldet hoved, voksede håret straks igen. Hvis han spyttede i en kilde, strømmede der masser af vand frem, og hvis det før havde været salt, blev det straks friskt og sødt. Hvis han spyttede i et blindt øje eller et, der var angrebet af øjenbetændelse, blev det straks raskt. Hvis han lagde sine hænder på et barns hoved og sagde: »Lev i hundrede år,« var den lille sikker på at komme til det.

Da Mosailamas disciple hørte disse ting, sagde de til ham: »Har du ikke hørt om Muhammed og de mirakler, han udfører?« Han svarede: »Jeg vil overgå ham.« Men Mosailama var én af Allahs fjender, og når han lagde sin ødelæggende hånd på et sparsomt behåret hoved, blev det omgående skaldet. Når han spyttede i en kilde med sødt vand, blev det øjeblikkelig salt. Når han spyttede i et betændt øje, blev det fuldstændig blindt, og når han lagde sin hånd på

23

et barns hoved og sagde: »Lev i hundrede år,« kunne barnet være sikker på at falde dødt om på stedet.

Se, brødre, hvad der sker med dem, hvis øjne er lukket for lyset, og som er afskåret fra den Almægtiges hjælp!

Nu skal I høre, hvad der skete med kvinden Sheya el Temimia, der tilhørte Beni-Temim-stammen. Hun påstod at have profetiske evner. Hun havde hørt om Mosailama, og han havde hørt om hende.

Denne kvinde havde magt, for Beni-Temim var en folkerig stamme. Hun sagde: »To personer kan ikke profetere. Enten må han være profet, og så vil jeg og mine disciple følge hans love, eller også må jeg være profet, og så må han og hans disciple følge mine.« Dette skete efter den sande Profets død (Allah velsigne ham!)

Sheya skrev følgende i et brev til Mosailama: Det er ikke holdbart, at to personer profeterer samtidig. Vi og vores disciple må mødes og undersøge vores læresætninger. Vi vil diskutere, hvad Allah har åbenbaret for os, og vi vil følge den persons love, som viser sig at være den sande profet.

Hun lukkede derefter brevet og gav det til et sendebud og sagde: »Bring dette budskab til el Yamama og giv Mosailama ben Kais det. Jeg følger efter med alle mine ledsagere.« Den næste dag steg den kvindelige profet op på sin hest og fulgte sammen med sine fæller i sin udsendings spor. Da buddet nåede Mosailama, hilste han og viste ham brevet.

Mosailama åbnede det, læste det og forstod, hvor vigtigt det var. Han var forfærdet over budskabet og rådførte sig straks med sit følge, men de var ikke i stand til at råde ham.

Mens han på den måde var forvirret, nærmede én af hans øverste disciple sig ham og sagde: »Mosailama, vær helt rolig! Jeg skal råde dig, som en far ville råde sin søn.«

24

»Tal, og lad dine ord være oprigtige,« svarede Mosailama. »I morgen tidlig skal du rejse et telt af farvestrålende brokade i udkanten af byen og møblere det rigt. Fyld det så med forskellige dejlige dufte: ambra, moskus og duftende blomster som orangeblomster, liljer, jasminer, hyacinter, nelliker og mange andre. Når det er gjort, skal du placere nogle gyldne skåle fyldt med for eksempel grøn aloe, grå ambra, nadd og andre vellugtende sager i teltet. Derpå skal teltet lukkes, så ingen af duftene kan undslippe, og når dampene er blevet tilstrækkeligt gennemtrængende til at mætte det vand, der er i teltet, skal du stige op på din trone og sende bud efter den kvindelige profet, som skal blive alene tilbage med dig i teltet.

Når hun indånder duftene, vil hun bliv ekstatisk, alle hendes led vil blive slappe, og hun vil falde om i afmagt. Når du har taget hende i besiddelse, vil du kunne slippe for yderligere besvær med hende.« »Dit råd er godt,« udbrød Mosailama. »Ved Allah, det er en udmærket idé!« Så sørgede han for, at planen blev bragt til udførelse. Så snart han mærkede, at dampene var gennemtrængende nok til at mætte vandet i teltet, steg han op på sin trone og sendte bud efter den kvindelige profet. Da han så hende nærme sig, gav han ordre om at vise hende ind i teltet. Hun kom ind, og da de var alene, talte han til hende.

Mens han talte, begyndte hun at virke fraværende. Hun så lamslået og bedøvet ud.

Da han så hende i denne tilstand, vidste han, at hun ønskede sex, og derfor sagde han: »Rejs dig, så jeg kan tage dig i besiddelse, for stedet her er blevet sat i stand med det formål for øje. Hvis du ønsker det, kan du ligge på ryggen eller på alle fire, eller du kan indtage den stilling, man bruger, når man beder, med hovedet på jor-

25

den og din bagdel i vejret som en trefod. Sig, hvilken stilling du foretrækker, og du skal blive tilfredsstillet.« »Jeg ønsker det på alle måderne,« svarede den kvindelige profet. »Lad Allahs åbenbaring komme ind i mig, du den Almægtiges Profet!« Han kastede sig straks over hende og morede sig, som han ville, og bagefter sagde hun: »Når jeg går herfra, så bed mit følge om at måtte tage mig til ægte.« Derpå forlod hun teltet og gik tilbage til sine disciple, der spurgte hende om udfaldet af samtalen. Hun svarede: »Mosailama har vist mig alt, hvad der er blevet åbenbaret for ham, og jeg ved, at det er sandheden, så adlyd ham!« Mosailama bad om at måtte ægte hende, og hans anmodning blev imødekommet. Da disciplene spurgte ham om den fremtidige bruds medgift, svarede han: »Jeg fritager jer for at bede eftermiddagsbønnen.« Når Beni-Temim-stammen nu bliver spurgt, hvorfor de ikke beder denne bøn, svarer de: »På grund af vores profet. Kun hun kender sandhedens vej.« Og de anerkender virkelig ikke andre profeter end hende. Det er i forbindelse med dette, at en digter har sagt: En kvindelig profet viste sig for os, og vi fulgte hendes bud, men for resten af menneskeheden er det mandlige profeter, der råder.

Mosailamas død blev bekendtgjort gennem en profeti af Abou Beker (må Allah begunstige ham!) I virkeligheden blev han dræbt af Zeid ben Khettab. Andre siger, at det var én af hans disciple ved navn Ousha, der gjorde det. Den pågældende har endda selv udtalt: »I min uvidenhed har jeg dræbt

26

den bedste af alle mænd, Hamza ben Abt el Motaleb, og jeg har også dræbt den værste, Mosailama. Jeg håber, at Allah vil tilgive mig den ene af mine handlinger på baggrund af den anden.« Hvad angår Sheya, så angrede hun og blev rettroende. Senere giftede hun sig med en discipel af Profeten (må Herren se i nåde til hendes mand!)

Således ender historien.

Hvis en mand skal have heldet med sig hos kvinder, må han give dem masser af opmærksomhed. Hans påklædning skal være flot, hans krop skal være elegant, og hans udseende må udmærke ham frem for andre mænd. Han skal tale sandt og mene det, han siger. Han skal være gavmild og modig. Han må ikke være forfængelig, og han skal være behagelig at være sammen med. Han skal være sit ords slave. Når han aflægger et løfte, skal han holde det. Han skal altid tale sandhed og aldrig undlade at gennemføre det, han begynder på. Den, der praler af sine forhold til kvinder, er foragtelig – det følgende afsnit handler om disse mænd.

Det fortælles, at der engang var en konge, der hed Mamoun, og som havde en hofnar ved navn Bahloul. En dag kom narren ind i de kongelige gemakker, hvor kongen sad.

Kongen bad ham sætte sig ned og sagde: »Hvorfor kommer du, skøgesøn?« »Jeg kommer for at høre, hvad der er sket med min herre (må Allah give ham sejr!)« »Og hvad er der sket med dig selv?« spurgte kongen, »hvordan går det med din gamle og din nye kone?« For Bahloul, der ikke var tilfreds med sin første kone, havde taget sig en til. »Herre, jeg er ikke lykkelig med nogen af dem. Og derudover er jeg tynget af fattigdom.«

27

»Kan du fremføre nogle strofer for mig om det?« bad kongen.

Hofnarren bekræftede, og da Mamoun gav ham ordre til at deklamere, begyndte han sådan: Af fattigdom er jeg svært ramt, og elendighed har lænket mig rædsomt, besvær og ulykke er overalt omkring mig, og jeg er afskyet af alle mennesker.

Allahs velsignelser hviler ikke på mig, og folk fordømmer min fattigdom som skam, og hvis min ulykkelige tilstand varer ved, må jeg forlade mit hjem for altid. »Hvor ville du gå hen?« spurgte Mamoun. »Til Allah og hans Profet, du de troendes behersker.« »Korrekt,« svarede kongen. »Vi vil beskytte ham, der søger tilflugt hos Allah og hans Profet og derefter hos os. Men kan du fremføre nogle strofer om dine to hustruer og om, hvad der er sket med dig på grund af dem?« »Ja da,« sagde Bahloul. »Så lad os høre, hvad du har at sige.« Bahloul begyndte da som følger: Forledt af uvished ægtede jeg to hustruer.

Hvad klager du over, dobbelt giftede?

Ak, jeg troede, at jeg som et yndlingslam kunne boltre mig ved begge kvinders bryst, men nu er jeg et får mellem to ulvinder.

Hverken dag eller nat bringer mig den mindste trøst.

Viser jeg den ene den mindste smule opmærksomhed, føler den anden sig meget krænket, og mit liv er splittet mellem de to.

Lad ham, der altid vil bevare sin frihed,

28

forblive ugift – eller lad én hustru være nok.

Selv om én mand ikke kan slukke en kvindes brand, to hære kan hun udmatte, før hun giver op!

Da Mamoun hørte disse ord, lo han, til han trillede rundt i morskab. Derefter ville han gerne give Bahloul et bevis på sin venlighed, og han forærede ham det fineste af alt sit tøj, en guldbroderet kjole.

Bahloul drog afsted i højt humør i retning af storvesirens bolig. Så skete der det, at den skønne Hamdouna fik øje på ham fra taget af sit palads. Hun sagde til sin mørklødede tjenestepige: »Ved templets og Mekkas Gud! Se Bahloul klædt i en smuk, gylden kjole. Hvilken list skal jeg bruge for at få fat i den?« »Herskerinde, du får aldrig den kjole,« sagde den mørklødede pige. »Jeg tror, jeg har en idé til et trick,« svarede Hamdouna. »Bahloul er en snedig fyr,« sagde pigen. »Mange tror, de kan narre ham, men i stedet narrer han dem. Du må hellere give op, frue. Jeg er bange for, at du bliver fanget i din egen fælde.« »Nej, jeg vil nu altså prøve,« svarede Hamdouna.

Derfor sendte hun pigen ud for at bede Bahloul komme til hende.

Det ville han gerne, og Hamdouna tog imod ham og sagde: »Bahloul, jeg tænker, du er kommet her for at høre mig synge.« »Præcis, min frue,« svarede han, for Hamdouna havde vidunderlige evner som sangerinde. »Og når du har hørt mig synge, vil du nok gerne nyde en forfriskning?« »Ja,« svarede han.

29

Så begyndte hun at synge vidunderlig smukt, og alle, der hørte hende, var ved at dø af kærlighed.

Da Bahloul havde lyttet til hendes sange, blev der bragt forfriskninger ind til ham. »Jeg ved ikke, hvad der har fået mig til at tro, at du gerne vil forære mig din kjole.« »Min frue, jeg har svoret en ed på, at jeg kun vil give den til hende, som jeg har gjort dét med, som en mand nu gør med en kvinde.« »Undskyld, hvad? Ved du overhovedet, hvad det er, Bahloul?« »Ja da?« svarede han. »Det er mig, der belærer alle mænd om det. Det er mig, der forener dem i kærlighed, mig, der lærer dem om de glæder, kvinden giver. Hvordan de skal kærtegne, og hvilke ting der tænder og tilfredsstiller. Helt ærligt, hvem skulle forstå sig på sex hvis ikke jeg?« Hamdouna var datter af Mamoun og storvesirens hustru.

Hun var begavet med perfekt skønhed, og hendes elegante kropfortryllede den, der så på hende. Hun var simpelthen sin tids smukkeste kvinde. Når en helt så hende, blev han ydmyg og underdanig og slog sine øjne ned for at undgå fristelsen.

Enhver mand, der så hende, blev udsat for svære prøvelser, og selv Bahloul havde hidtil undgået hende af frygt for at falde for hende. Hun havde sendt bud efter ham adskillige gange tidligere, men han havde været bange for at miste sin ligevægt, så dette var første gang, han besøgte hende.

Bahloul begyndte at tale til hende. Indimellem så han på hende, og indimellem slog han øjnene ned, fordi han var bange for at miste kontrollen med sin lidenskab. Hamdouna brændte af begær efter kjolen, men han var fast besluttet på ikke at opgive den, medmindre hun betalte hans pris. »Hvad er din pris?« spurgte hun. »Sex, min øjesten!«

30

»Er det noget, du har forstand på?« »Ingen forstår kvinden bedre end jeg. Jeg ved, hvad de kan lide. Du skal vide, frue, at i denne verden går mænd ind i forskellige brancher, alt efter hvad de er til. Nogle tager, andre giver. Én sælger, en anden køber. Men den slags er ikke noget for mig. Jeg tænker kun på kærlighed og på at tage dejlige kvinder i besiddelse. Jeg helbreder dem, der lider under kærlighed, og bringer lindring til den tørstende vulva.« Hamdouna blev forbløffet over Bahlouls ord og hans søde måde at sige det på. Hun spurgte ham, om han ikke kunne fremføre et par strofer om emnet, og han svarede, at det kunne han. »Så lad mig høre,« sagde hun.

Bahloul fremsagde følgende: Ofte ser vi mandens jordiske virke bestemt af smag og tilbøjelighed, selv finder jeg kær fornøjelse i kvinders varme skød.

Når mit lem står oprejst, pines jeg indtil vanvid.

Se, nu rejser det sit hoved!

Nyd dets flammerøde skær!

Elskovs hede glød vil det dulme og lindre stedet med lægende balsam!

Min elskede! Min dronning!

Et værdigere våben er aldrig set!

Afvis mig ikke, jeg bønfalder dig, jeg lover dig førhen ukendte glæder.

Skynd dig, lad mig fæstne mit øje på dig, lad din kjole falde, du vil ikke fortryde!

31

Da Hamdouna hørte disse ord, blev hun ophidset og stirrede nysgerrigt på Bahlouls lem, der stolt havde rejst sit hoved.

Først tænkte hun: Jeg giver efter, dernæst: Jeg afviser ham. Men mens hun tøvede, mærkede hun en lækker følelse mellem sine lår, for elskovens fugtige forløber var begyndt at flyde. Hun kunne ikke længere modstå tanken om sex, så hun beroligede sig selv med, at ingen ville tro på Bahloul, hvis han senere pralede af sin sejr over hende. Hun bad ham derfor tage sin kjole af og komme ind i sovekammeret. Men Bahloul svarede: »Jeg tager den først af, når mit begær er stillet, min øjesten!« Skælvende af ophidselse rejste Hamdouna sig, løste sit bælte og forlod stuen.

Bahloul fulgte hende og sagde til sig selv: »Er jeg vågen, eller drømmer jeg?« Da de kom ind i soveværelset, kastede hun sig ned på en silkebetrukken himmelseng, og trak dirrende over hele kroppen sin kjole op over lårene, indtil alt det smukke, Allah havde givet hende, var synligt for Bahloul. Han studerede hendes mave, der var yndigt buet, og han lod sit blik hvile på hendes navle, der lignede en perle i en gylden skål, men da han lod sine øjne vandre længere ned, så han det mest vidunderlige, der er skabt, og to velformede, blændende hvide lår.

Han greb Hamdouna i en passioneret omfavnelse, og snart kunne han se alt liv forsvinde fra hendes ansigt. Hun sank ned under ham og holdt hans lem fast i sine hænder og tændte det med sin egen ild. Da sagde Bahloul: »Hvorfor er du så urolig? Hvorfor er du ude af dig selv?« »Du leder mig i fordærv. Jeg er som en hoppe i brunst, og du ophidser mig stadig med dine ord. Og hvilke ord! De ville kunne friste den kyskeste kvinde i verden. Ønsker du at dræbe mig med dine ord og dine vers?«

32

»Er jeg ikke som din ægtemand?« »Jo, men enhver kvinde opildnes af enhver mand, hvad enten det er hendes ægtemand eller ej, ligesom en hoppe opildnes af en hvilken som helst hingst. Der er bare denne forskel: En hoppe bliver kun tændt af hingsten på visse tider af året, og kun da tager hun imod ham. En kvinde kan derimod altid blive tændt af lidenskabelige elskovsord. Det forklarer min holdning over for dig. Du må altså ikke udsætte det, for min mand kommer snart hjem.« »Min frue, mine lænder er svage, og jeg kan ikke bestige dig. Du må bestige mig og spille mandens rolle. Derefter kan du tage min kjole, og så skal jeg nok gå.« Da han havde sagt dette, lagde han sig i den stilling, der normalt indtages af kvinden, og hans stav løftede sit hoved mellem hans lår.

Så kastede Hamdouna sig oven på Bahloul, greb hans lem og undersøgte det omhyggeligt. Hun blev forbløffet over dets størrelse og pragtfulde form, og styrken og hårdheden fascinerede hende. »Det her er årsagen til kvinders fald og kilden til megen uro! Bahloul, jeg har aldrig set et kraftigere redskab.« Hun fortsatte imidlertid med at holde det og gned dets hoved mod læberne på sine kønsdele, og det bevirkede, at det snart begyndte at græde. Og så var det, som om hendes vulva sagde: »Lem, kom ind!« Da førte Bahloul sin penis ind i sultanens datters skede, og hun fik ham til at trænge fuldstændigt ind i ildstedet, da hun samtidig sænkede sin krop ned over ham. Der var ikke noget, der forblev udenfor. End ikke den mindste smule kunne ses, og hun råbte: »Hvor er kvinder fordærvede, og hvor har Allah dog skabt dem utrættelige i deres jagt på nydelse.« Hun begyndte nu at bevæge sig frem og tilbage som en sigte, der var i brug, og – virkelig – aldrig før var så yndefulde

33

bevægelser set. Og hun blev ved med det, indtil Bahlouls glædes begær var fuldstændigt. Det lyksalige øjeblik ville snart komme, for hendes skede sluttede tæt og pumpede Bahlouls lem og udsugede det, som et barn sutter ved sin mors bryst.

Glæden kom simultant til dem, og de følte sig begge rigeligt belønnede.

Derpå tog Hamdouna fat i lemmet for at trække det frem, og hun gjorde det med kærlig omhu. Hun så på det og sagde: »Det er kendetegnet for en tappet mand!« Så tørrede hun både det og sig selv med et silketørklæde og rejste sig bagefter.

Bahloul rejste sig også op og begyndte at gå ud, men hun sagde: »Hvad med kjolen?« »Altså, du har nydt det privilegium at ride mig, og nu vil du have gaver.« »Men sagde du ikke, at du ikke kunne bestige mig, fordi du har smerter i dine lænder?« »Lige meget!« svarede Bahloul, »første gang var for dig, anden gang bliver for min skyld. Det er prisen for kjolen, og så skal jeg nok gå.« Hamdouna tænkte ved sig selv: Når han er beg yndt, kan han lige så godt fortsætte, og så går han vel.

Med denne tanke lagde hun sig ned, men Bahloul sagde: »Jeg vil ikke være sammen med dig, medmindre du tager alt dit tøj af.« Derfor tog hun alle sine klæder af, og Bahloul blev meget ophidset ved synet af hendes skønhed og perfekte krop.

Han begyndte at undersøge hende i alle detaljer. Han betragtede hendes statuelignende lår og hendes yndige navle.

Hendes hvidhed, der var som elfenben, hendes mave blidt buet, hendes velformede bryst, hvor den smukke barm lignede blomsterbægre. Hendes hals var som gazellens hals, hendes mund som en ring og hendes friske, røde læber som

34

et bloddryppende sværd. Hendes tænder var som perler, og hendes kinder var som roser. Hendes øjne var sorte og smukt indrammede, og hendes øjenbryn dannede en yndig bue.

Bahloul begyndte at omfavne hende, at suge på hendes læber, at kysse hendes hals og lade sine læber vandre over hendes kinder. Han nippede til hendes bryster, drak hendes søde mundvand og bed i hendes lår. Han fortsatte, indtil hun var helt henført og ikke længere kunne tale eller holde sine øjne åbne. Så kyssede han hendes vulva, og hun kunne hverken bevæge hånd eller fod. Han lod kærligt sine øjne dvæle ved hendes kønsdele. Der var som et tempel. Deres midte lyste purpurrødt. »Alle mænds fristelse!« råbte han, men han holdt ikke op med at kysse og bide, før han mærkede, at hun gjorde det, han forsøgte at tilskynde hende til. Hamdouna fordoblede sine suk, og hun greb Bahlouls lem og førte det ind. Nu måtte han bevæge sin bagdel, og hun måtte følge ham i deres kærlighedsduet. Og det gjorde hun så glødende, at deres glæde kom på samme tid.

Så rejste Bahloul sig. Han tørrede sin penis, og hun tørrede sin vulva. Nu ville han gå, men Hamdouna sagde: »Hvor er kjolen? Laver du sjov du med mig?« »Herskerinde, jeg vil kun udlevere den, hvis du betaler prisen.« »Men hvad er din pris?« »Du har fået det, du gerne ville have, og det har jeg også.

Første gang var for dig, anden gang for mig, og den tredje gang skal være for kjolen.« Bahloul tog så kjolen af, foldede den sammen og gav den til Hamdouna, der lagde sig igen og sagde: »Gør som du vil!« Han kastede sig straks over hende og begravede sit lem fuldstændigt med et eneste stød. Så begyndte han at arbejde

35

som en støder i en morter, og hun begyndte at ryste sine lænder, og sådan fortsatte de, indtil begge udløsninger kom. Da rejste han sig, tørrede sit lem, lod kjolen ligge og gik.

Den mørklødede pige sagde til Hamdouna: »Herskerinde, havde jeg ikke ret? Bahloul er en ond mand, og det lykkedes dig ikke at lure ham. Folk gør grin med ham, men det er i virkeligheden ham, der narrer dem. Hvorfor ville du ikke høre, hvad jeg sagde?« »Pas på ikke at kede mig med dine bemærkninger. Jeg forventede netop det, der skete, for over enhver vulva står der navnet på ham, der må komme ind, om det så er lovligt eller ej. Det er uafhængigt af kærlighed eller had. Hvis Bahlouls navn ikke havde stået over min vulva, ville han ikke være kommet ind, ikke engang hvis han havde givet mig hele verden og alle dens rigdomme.« Mens de talte sammen, bankede det på døren. Pigen spurgte, hvem det var, og hun hørte Bahloul svare: »Det er mig.« Hamdouna undrede sig over, hvad narren nu ville, og begyndte at blive bange.

Pigen spurgte, hvad han ville, og han sagde: »Hent noget vand til mig!« Hun hentede vand til ham, og da han havde drukket, kastede han bægeret på gulvet, så det gik i stykker. Pigen lukkede døren og efterlod Bahloul på dørtrinet, og dér blev han siddende, indtil Hamdounas mand kom hjem og sagde til ham: »Hvorfor er du dog her, Bahloul?« »Herre, jeg var på vej hen ad gaden, da jeg pludselig blev meget tørstig. En sort pige kom og gav mig et bæger vand.

Bægeret gled i min hånd og gik i stykker, og for at få betaling for skaden tog din hustru Hamdouna min kjole fra mig, som jeg havde fået af selveste sultanen.« »Lad ham få sin kjole tilbage,« beordrede vesiren.

36

I samme øjeblik kom Hamdouna ud af huset, og hendes mand spurgte hende, om det var sandt, at hun havde taget den gyldne kjole som betaling for et bæger.

Rystende af skræk udbrød Hamdouna: »Hvad har du gjort, Bahloul?« »Jeg har talt til din mand i tåbernes sprog, tal du nu klogt til ham.« Hun var begejstret over det trick, han havde lavet med dem, og derfor gav hun ham kjolen og lod ham gå.

37

KAPITEL 2

der handler om eksemplariske kvinder

»Når man forfra ser en kvinde, der besidder disse egenskaber, er synet fascinerende.

Bagfra er det skæbnesvangert! Ser man hende sidde, er hun som en rundet kuppel, liggende er hun som en indbydende seng, stående er hun en søjle.«

38

Du skal vide, vesir (Allahs velsignelse være med dig!), at der findes forskellige slags kvinder. Nogle fortjener ros, andre fortjener foragt.

For at en kvinde skal betage en mand, skal hun have en smuk krop, der er fyldig og kurvet. Hendes hår skal være sort og hendes pande bred. Hendes øjenbryn skal være sorte som en etiopiers. Hendes øjne skal være store og dunkle, og det hvide i dem skal være rent. Hendes kinder skal danne en perfekt oval. Hun skal have en fint formet næse og en yndefuld mund. Hendes læber skal være cinnoberrøde ligesom hendes tunge. Hendes ånde skal være behagelig, og hendes hals skal være lang og velformet. Hendes barm og hofter skal være brede. Hendes bryster skal være faste og fylde godt. Hendes mave skal være velskabt og hendes navle smukt formet og dyb. Hendes vulva skal være fremtrædende og fyldig fra Venusbjerget til bagdelen. Indgangen skal være snæver, fri for fugtighed, blød at røre ved, varm og fri for lugt af rådne æg. Hendes lår skal være faste, og det samme skal hendes bag. Hendes talje skal være slank. Hendes hænder og fødder skal være bemærkelsesværdigt pæne. Hendes arme skal være godt polstrede og skuldrene stærke. Når man forfra ser en kvinde, der besidder disse egenskaber, er synet fascinerende.

Bagfra er det skæbnesvangert! Ser man hende sidde, er hun som en rundet kuppel, liggende er hun som en indbydende seng, stående er hun en søjle. Når hun går, kan hendes kønsdele ses under hendes tøj. Hun taler eller ler sjældent og aldrig uden grund. Hun forlader aldrig huset, end ikke for at besøge naboerne. Hun har ingen veninder. Hun betror sig ikke til nogen, og hendes ægtemand er hendes eneste støtte.

Hun modtager ingen gaver undtagen fra sin mand og hans slægtninge. Hvis nogle af hans slægtninge bor i huset, blander hun sig ikke i deres anliggender. Hun er ikke utro og har ingen fejl at skjule. Hun driller ingen. Når hendes mand

39

antyder, at han ønsker at opfylde sine ægteskabelige pligter, bøjer hun sig for hans krav, og nogle gange kommer hun ham i forkøbet. Hun hjælper ham med det, han skal have ordnet.

Hun holder igen med bebrejdelser og tårer. Hun ler ikke, når hun ser, at hendes mand er trist eller bedrøvet. Hun deler hans bekymringer og kæler for ham, til de forsvinder, og under sig ingen hvile, før hun ser, at han er tilfreds. Hun giver sig ikke hen til andre end sin mand. Selv ikke hvis hendes afholdenhed skulle forårsage hendes død. Hun skjuler synet af sine kønsdele. Hun opretholder perfekt hygiejne og skjuler alt det, der kunne krænke hendes mand. Hun salver sig, bruger antimon ved sit toilette og renser sine tænder med valnøddebark.

En sådan kvinde vil blive værdsat af alle mænd.

Historien om den mørklødede Doreram Det fortælles – Allah må vide, om det er sandt – at der engang var en mægtig konge, der havde et udstrakt rige, en stor hær og mange forbundsfæller. Han hed Ali ben Diremi. En nat, da han ikke kunne sove, tilkaldte han sin vesir, lederen af byvagten og sin hærfører og bad dem gribe deres våben. De adlød straks og spurgte så, hvad de skulle. Kongen svarede: »Jeg kan ikke sove, så derfor vil jeg en tur gennem byen, og jeg vil have jer med.« »At høre er at adlyde,« svarede de. »I Allahs navn! Må Profetens velsignelse og nåde og frelse være med os!« sagde kongen, da han forlod sit palads.

Hans følge ledsagede ham gennem gaderne, og mens de gik, hørte de støj og så en utroligt vred mand ligge på jorden og slå sig på brystet med en sten, mens han råbte: »Der er ikke mere retfærdighed til i verden! Vil ingen fortælle kongen, hvad der foregår i hans rige? Retfærdigheden er død, og verden er sorgfuld.«

40