DEN SMIDIGE HEST
Styrk din ridning med smidiggørende øvelser til din hest Dyrlæge/kiropraktor Charlotte Beck Ascanius
EGOLIBRIS
Den smidige hest Af Charlotte Beck Ascenius Copyright EgoLibris 2015 2. oplag 2016 Redaktør: Eva Götzsche Omslag og sats: Lotte Lund, GrafiskGenvej Alle rettigheder forbeholdes ISBN: 978-87-93091-37-5
www.egolibris.com Forlaget EgoLibris Allerødvej 30 3450 Allerød Tlf: 86511900 Mail: info@egolibris.com
Forsidebilledet: Den smidige hest er 18 år gammel og går Intermediare 1 i dressur.
Indhold
Vigtigt inden du går i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Anatomi: Muskler, knogler og led . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hvordan strækkes musklerne . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Stræk af halsen 1.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Stræk af halsen 2.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Stræk af halsen 3.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Stræk af halsen 4.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Stræk af overlinien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Stræk af nakken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Stræk af skulderen 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Stræk af skulderen 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Stræk af brystmuskulatur 1.
. . . . . . . . . . . . . . . . .
30
Stræk af brystmuskulatur 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Bevæg brystbenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
Løft af brystkassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36
Løft af lænden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
Tilbagetrædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Stræk af ydersiden af bagben
. . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Stræk af inderlår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Stræk af bagpart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Stræk af hoftebøjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Vigtigt inden du går i gang
Ønsker du at forbedre præstationerne og få en mere smidig hest, er strækøvelser en stor hjælp og vejen frem.
Vigtigt inden du går i gang: • Hesten skal være sund og rask. • Strækøvelserne kan aldrig erstatte en dyrlæge. • H vis hesten ikke fungerer i ridningen, er halt, har ondt i ryggen eller andet, bør en dyrlæge kontaktes. • S trækøvelserne kan bruges som supplement til din ridning, genoptræning, kiropraktik. • Strækøvelser udføres altid på en opvarmet hest! • S portsfolk strækker ud efter motion. Din hest er en atlet og udstrækning af musklerne gavner også din hest. • S trækøvelserne giver dejligt samvær med din hest og knytter båndet imellem jer.
Pas på din egen ryg. Husk at holde ryggen rank.
Rigtig god fornøjelse!
6
Anatomi: Muskler, knogler og led
Hestens rygrad består af: 7 halshvirvler 18 brysthvirvler 6(5) lændehvirvler 5 sammenvoksede hvirvler danner korsbenet – og til sidst er der ca. 20 halehvirvler. Nakke
T1
Skulderblad Lændehvirvler Brysthvirvler
Korsben
Hofteled Halehvirvler
Halshvirvler Skulderled Albue
Knæ Brystben
Has
Kode
En kiropraktor undersøger og behandler alle kroppens led og de tilstødende strukturer omkring et led. Låsning af et led er, når leddet har nedsat funktion. Ved låsninger ses kontraktion af musklerne omkring leddet, og det medfører nedsat bevægelighed. 80% af støtten til leddet er muskler og sener, og 20% af støtten til leddet er blødt væv. Ved hjælp af kiropraktik kan leddet opnå normal bevægelighed igen. Ved at strække musklen, kan musklen afslappes, og der opstår normal ledbevægelighed igen. Strækøvelserne kan hjælpe med at smidiggøre og afspænde hesten, så der ikke så let opstår låsninger. 7
Anatomi: Muskler, knogler og led
Tre typer af bevægelse igennem rygraden Der kan kun ske bevægelse hen over et led. Bevægelser omkring leddene kan opdeles i tre typer, se figur 2. 1. Bøj og stræk
2. Side til side bevægelse
3. Rotation
Fig. 2
Generelt ses alle tre bevægelsestyper omkring hovedet og de første to halshvirvler. Bevægeligheden er størst mellem hoved og hals. Hovedet kan drejes på skrå, vippe op og ned og bevæges fra side til side. I resten af halsen er der kun sidebevægelser, og en vis grad af bøj og stræk. Hvert led har kun en lille bevægelighed, som det kan ses på figur 2. Summen af bevægelse over flere led udgør en større bevægelighed, fx kan halsen dreje mere end 180 grader til siden. Ryggen har begrænset bevægelighed og kan kun bevæges lidt til siderne og op og ned. Der er stor bevægelighed mellem den bagerste lændehvirvel og korsbenet (lumbosacralleddet) - det er her bækkenvippet – en stor del af samlingen sker. Generelt ses oftest låsninger de steder med stor bevægelighed.
8
Anatomi: Muskler, knogler og led
Halsmuskler Nakke og halsbevægelser influerer på hestens balance og vægtfordeling. Musklerne på oversiden af halsen løfter bl.a. nakke og hals. De øverste nakkemuskler løfter nakken (Splenius). Basis af halsen løftes af musklen nederst på halsen (Serratus ventralis cervicis). Musklerne på undersiden af halsen sænker bl.a. halsen (Brachiocephalicus, Sternocephalicus, Omotransversarius). Ved forkert brug af halsmuskulaturen kan ses mangel af overliniemuskulatur, underhals samt manglende muskelfylde i halsens bredde.
Fig. 3
L øf
Splenius
ha
ls en
Rhomboideus
ter
Serratus ventralis cervicis Trapezius Latissimus dorsi
Sternocephalicus Brachiocephalicus
er nk Sæ
Omotransversarius
ha lse n
Pectoral
Serratus ventralis thoracis Triceps 9
Anatomi: Muskler, knogler og led
Muskler omkring brystkassen (Pectoral, Subclavius, Serratus Ventralis, Trapezius) Skulderbladene og dermed forbenene sidder kun fast på kroppen med muskler. Der er muskler, der sidder fast på ribbenene og halshvirvlerne og hæfter på indersiden af skulderbladet. Disse muskler holder skulderen ind til kroppen. Fig. 4 T1
Skulderblad
Skulderblad
Trapezius Serratus ventralis Subclavius Pectoralis
Skulderled
Brystben
Bringemuskulaturen sidder på indersiden af skulderbladet og øverst på forben og brystben. Den forbinder forbenene til den nederste del af brystkassen og er med til at løfte mankestykket (især T1, se side 9) imellem skulderbladene. Et væsentligt element i samling, en flot halsholdning og frihed fortil. Se afspændt og spændt bringemuskulatur på figur 5 på næste side.
10
Anatomi: Muskler, knogler og led
Den første brysthvirvel (T1, se også figur 1) er det dybeste punkt på rygsøjlen. Den er en vigtig faktor, når hesten skal lære at fordele sin vægt anderledes, dvs. lægge mere vægt på bagparten efterhånden som uddannelsen skrider frem. Hesten skal kunne løfte T1 for at kunne løfte brystkassen. Hoftebøjerne (som er beskrevet på side 12) skal være afspændte for, at hesten kan føre kraften bagfra og frem, og T1 skal løftes for at opnå mere vægt på bagparten og højere samlingsgrad. Hvis de bagerste halshvirvler og de forreste brysthvirvler med T1 i centrum ikke løftes, vil hesten gå på forparten. Her vil der også være tendens til fremskudt brystben. Se forskellen på brystmuskulaturen og T1 på figur 5. Når brystmuskulaturen er aktiv, løftes brystkassen. Fig. 5
T1
Løft af T1 (aktiv)
Fremskudt brystben (inaktiv)
Det kan være svært at mærke i ridningen, om hesten løfter T1 og om hoftebøjerne er afspændte. Det er ofte omkring T1, der ses låsninger, og det er her strækøvelserne kan gå ind og hjælpe. Flere af strækøvelserne vil hjælpe med at aktivere disse muskler. Der er øvelser til at løfte T1 og til at afspænde hoftebøjerne. For hver gang det øves fra jorden, bliver det også lettere for hesten at udføre det under rytter. 11
Anatomi: Muskler, knogler og led
Mavemuskler Der findes både lige og skrå mavemuskler, som ses på figur 6. Mavemusklerne bruges til at få ryggen op og til at bøje ryggen til siderne. Det at få ryggen op er i virkeligheden en dynamisk bevægelse af ryggen, så den svinger op og ned (The swinging back). Når ryggen svinger rigtigt, får hesten også en mere fjedrende gang. Fig. 6
Mavemuskler: Lige og skrå
Mavemuskler: Lige og skrå
Mavemuskler: Lige og transverse
Hoftebøjere: Iliopsoas og psoas minor
Hoftebøjerne (Iliopsoas og psoas minor) Løber på undersiden af bryst- og lændehvirvler til bækkenet og lårbensknoglen. Disse muskler er vigtige for stabilisering af rygraden, bækkenet og sammenbøjning af hoften. Hoftebøjerne arbejder sammen med mavemusklerne om, at løfte brystkassen og lænden og bøje i leddet mellem lænd og korsben (lumbosacralleddet). Optimal funktion af hoftebøjerne er meget vigtig i forhold til ridning og samlingsgrad af hesten. Hoftebøjerne overfører kraften bagfra og frem, dvs. de er indirekte med til at løfte forparten. 12
Anatomi: Muskler, knogler og led
Bagparts muskler (Gluteus, Tensor fascie latae, Biceps femoris, Adduktor, Semitendinosus, Semimembranosus, Gracilis). Hoftebøjerne (Iliopsoas, Psoas, se også figur 6) og den øvrige bagpartsmuskulatur stabiliserer hofteled og bækken. Ustabilitet i disse muskler kan give hesten problemer med at holde balancen, især når den skal stå på et ben og vende samtidig som i fx piruetter.
Fig. 7
Gluteus Biceps femoris Semitendinosus Semimembranosus Gracilis Tensor fascie latae
13
Anatomi: Muskler, knogler og led
Muskler omkring rygsøjlen Musklerne (Multifidi), der ligger langs rygsøjlen, stabiliserer rygraden. Disse muskler samt mavemusklerne og hoftebøjerne arbejder koordineret sammen, således at ryggen kan rundes, bøjes og stabiliseres og føre kraften fra bagparten frem igennem kroppen til forparten. Samarbejdet mellem disse muskler er en forudsætning for, at hesten kan arbejde samlet. Fig. 8 Multifidus Hale Hals
Brystkasse
Lænd
Korsben
Selve rygsøjlen kan ikke tåle at bære vægt, det er derfor nødvendigt med veltrænede muskler langs rygsøjlen. Normalt fungerende muskler har en dynamisk bevægelse med sammentrækning og afslapning, der medfører god blodcirkulation og muskeludvikling. Når hesten har ondt i ryggen sammentrækkes rygmusklerne, hvilket hæmmer rytmen i ryggen (The swinging back) og øger risikoen for udvikling af kissing spine. Når musklerne spænder, sammentrækkes de, det medfører utilstrækkelig blodforsyning og musklerne bliver mindre. Når musklerne bliver mindre, har de sværere ved at stabilisere rygsøjlen. Kiropraktik og strækøvelserne hjælper med at øge blodforsyningen og dermed give en stærkere ryg. Kontakt altid dyrlægen, ved mistanke om at hesten har ondt i ryggen!
14
Hvordan strækkes musklerne
Hvordan strækkes musklerne Koldt væv, som har lav blodforsyning er mere følsomt for skader. Derfor er det nødvendigt, at hesten er varm, når der udføres strækøvelser. Det er i øvrigt også derfor, at hesten altid skal varmes godt op inden der stilles store krav i ridningen. Udfør aldrig strækøvelser på kolde muskler! •
Begynd langsomt.
•
iv fibrene lov til at slappe af, før der strækkes lidt mere, start G med 5 sekunder, før du øger strækket.
•
år musklen strækkes maksimalt, holdes strækket i max 20 seN kunder.
•
Arbejd det ind som en daglig rutine.
•
Vær tålmodig, du vil opleve, at din hest bliver mere smidig, hvis du udfører øvelserne regelmæssigt.
•
Generelt skal øvelserne udføres min. 3-5 gange pr. øvelse og mindst 4 gange om ugen for at få optimal effekt.
Fordele ved strækning af muskler • Ø ger skridtlængden, graden af bevægelighed, fleksibilitet, smidighed og beskæftigelse. • Reducerer muskelømhed, spændthed og stivhed. • Reducerer risikoen for skader af led, muskler og sener. • Forbedrer koordinationen. • Øger mental og fysisk afslappelse. • Øger blodcirkulationen. • Fremmer kropsbevidstheden.
15
Stræk af halsen 1
Halsøvelser
Mule til gjordleje
Stimulerer leddene midt på halsen og strækker ydersiden af musklerne på halsen.
16
Stræk af halsen 1
Formål • Musklerne på ydersiden af den bøjede hals strækkes. • Musklerne på indersiden sammentrækkes. • Musklerne strækkes på hele halsen. • Stimulerer leddene på midten af halsen.
Hvordan udføres øvelsen Du lokker med en godbid og prøver at få hesten til at stå stille. Du kan enten stille dig lige bagved gjordlejet som på billedet, eller du kan stille dig ved forbenet, så hesten skal række rundt om dig. Hold strækket i 5-10 sekunder og gentag 3-5 gange.
Gode råd Sørg for at hesten ikke sætter hovedet på skrå.
17
Stræk af halsen 2
Halsøvelser
Mule til flanke
Stimulerer leddene nederst på halsen og strækker musklerne på ydersiden af halsen, mankestykket og ryggen. Hesten må gerne strække sig endnu længere ned imod flanken end på billedet.
18
Stræk af halsen 2
Formål •
Musklerne på ydersiden af halsen strækkes.
•
Musklerne på halsen, mankestykket og ryggen strækkes.
•
øjning af nederste halshvirvel og overgangen mellem hals og B brystkasse (T1).
Hvordan udføres øvelsen Du lokker med en godbid og prøver at få hesten til at stå stille, imens den strækker halsen. Du kan enten stille dig ved forbenet, så hesten skal række rundt om dig eller ved hoften som på billedet. Hold godbidden hen til flanken. Hold strækket i 5-10 sekunder og gentag 3-5 gange.
Gode råd Hvis hesten drejer rundt, er det en god ide at gøre det på staldgangen eller i en boks op ad en væg.
19