Grisen, der gerne ville ha’ været en lille pige Skrevet og illustreret af Asta Hedeager Copyright EgoLibris 2015 Redaktør: Eva Götzsche Grafisk layout: Lotte Lund, GrafiskGenvej Alle rettigheder forbeholdes ISBN: 978-87-93091-61-0 www.egolibris.com Forlaget EgoLibris Allerødvej 30 3450 Allerød Tlf: 86511900 Mail: info@egolibris.com
ge
G rise
e pi
n,
li l l
de
te n
e rg
ill e h a ’ v Ì r v e e rn
Asta Hedeager
Kan DU binde en sløjfe?
Ude i den store skov boede der en lille glad gris inde under et væltet træ. Trækronen dannede en pæn stor hule, hvor der var god plads til grisen. Selv når det regnede, var der tørt og rart i hulen. Grisen havde haft meget travlt, den havde skubbet en stor stak blade ind i det ene hjørne af hulen. Når den blev træt, sprang den på hovedet op i stakken, møffede lidt rundt og faldt i søvn. Det var en smaddergod hule, hvor den lille glade gris boede godt. Der var kun en ting, som grisen var ked af: Den havde altid haft en drøm om, at den gerne ville have været en lille pige. Derfor havde den altid en sløjfe på.
Hvor mange ben har en edderkop?
Den lille glade gris var ikke alene i hulen. Oppe imellem de øverste grene boede der en edderkop. Det var faktisk rart at have selskab. Grisen og edderkoppen var rigtig gode venner, selvom grisen ikke altid var så flink overfor ham. Heldigvis tog edderkoppen det pænt, og han kravlede tit ned ad en lang edderkoppesnor, som han lavede med bagbenene. Når det var godt vejr, elskede de at gå en lille tur. Edderkoppen kravlede op på ryggen af grisen, for når han sad der, kom de hurtigere fremad. Den lille gris syntes, det var ret fjollet, at edderkoppen havde så mange ben, når han alligevel ikke kunne løbe hurtigere.
Hvad for en leg kan DU bedst lide at lege?