METTE BOE CHRISTENSEN
Sirius, min ven
Sirius, min ven
Sirius, min ven © Mette Boe Christensen, 2016 1. udgave, 1. oplag, 2016 Redaktører: Jørn Sørensen og Stine H. Tarp Omslag og sats: Lotte Lund, GrafiskGenvej Trykt hos Toptryk Grafisk ApS Alle rettigheder forbeholdes ISBN: 978-87-998863-0-2 Projektledelse: Forlaget Snepryd www.snepryd.dk
”Denne tryksag er fremstillet på et miljøcertificeret trykkeri”
Indhold DEL 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Mareridtet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vrede i afmagten . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Eremitkrebsene . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Tægerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Den rigtige psykopat . . . . . . . . . . . . . . 14 Den kolde martssol . . . . . . . . . . . . . . . 16 Den sidste dag . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Opgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 Genspejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Det sidste år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 Ryggen i tågen . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 I årene efter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 DEL 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Den dag det blæste med varme . . . . . . . 34 Splinter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 Flugten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Under faldlemmen . . . . . . . . . . . . . . . .39
Den individuelle sandhed . . . . . . . . . . . .40 Mine store vinger . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Slusen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44 En anden sti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Stille, stille nat . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46 Morgenlyset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Snart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48 Vinter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49 Lænken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51 Billedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 DEL 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Drømmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 Giv mig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59 De kaldte igen i dag . . . . . . . . . . . . . . .60 Aften med Lucia . . . . . . . . . . . . . . . . .62 Skibet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64 Min eneste veninde . . . . . . . . . . . . . . .65 Bjørnene i byen . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Savner dig nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68 Digtet der forsvandt . . . . . . . . . . . . . . .70 Stormfloden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Isfloden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72 November . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Tåren og tanken . . . . . . . . . . . . . . . . .76
Krogene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77 De store tårne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 DEL 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Stilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82 Rensdyrstalden . . . . . . . . . . . . . . . . . .83 Svinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Det største ord i verden . . . . . . . . . . . . .86 Tordendage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Det inderste rum . . . . . . . . . . . . . . . . .90 Det eneste ord . . . . . . . . . . . . . . . . . .92 Hvidtjørnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 Kærlighedsspiren . . . . . . . . . . . . . . . . .95 Du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97 Min indre bjergbestiger . . . . . . . . . . . . .99 Hjemrejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Det nye land . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Stjerneskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Sirius, min ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
DEL 1
Mareridtet
Når fornægtelsen befænger, bliver det sådan endnu, man vil stadig befri sig, man bruger stadig det mindst forståelige. Man udviser alt fra sin inderste sjæl, men det lyver på vej ud. Vejen tilbage, dér fanger mareridtet dig, det samme om og om igen, hvor skrigene bliver siddende i halsen, hvor skrigene kun er halve, hvor dine hænder ikke kan være hurtige nok til at finde en fatning til en pære for at tænde for lyset, mens der står nogen og venter på at slå dig ihjel.
8
Vrede i afmagten
Jeg tænker tilbage på gaden med had. Bare fordi jeg ikke blev stordranker i H-mol, blev I alle sammen sure, blev I ligeglade. I havde flaget på min grav og hyldet mine efterladenskaber smukt, hvis jeg var død. Hvorfor skulle jeg ikke spotte jer lidt? Og hvor er jeg indgroet med, at alting er så synd for alle andre end mig selv, og hvor blev jeg stopfodret med sprut, som I alle sammen nød mig i, og hvad bilder jeg mig i grunden ind at give mig selv skylden for alting? Og forsvarene, hvor de stinker af gammel tjære, så de aldrig kan pustes ud, og hvor I maler dem stort op i de klogeste ting: - Nej, man kan sgu ikke forenes med sit sind uden nogle bajere. Hvor er den dejlig, den gamle melodi, hvor er den grim, den møgbeskidte spilledåse. 9
Skal man male det onde? Skal man forklare det, man ikke kan lide? Skal man skrue volumen op på det, man synes er smukt? Hvad med ødelæggelsen? Destruktionen? Klemmen er vendt tilbage, jeg kan ikke tåle min egen vejrtrækning. Og hvad gør jeg ved følelser, når jeg slukker radioen, bare på grund af en smule musik? Fordi, fordi I står og drikker, og hvis I ikke drikker, venter I på, at jeg skal begynde, I ønsker det så meget, at min modtagelse af jeres hån og kritik, for der er ikke andet, har antenner så store som radaranlæg ud i alle retninger. Lydmuren er brudt sammen ud til universet, transistoren på køkkenbordet spiller diskant ud i mørket helt alene.
10
Eremitkrebsene
De bor i huler under store sten som eremitkrebse i skaller på glemte steder. Her har de samlet et uendeligt forråd af flasker. Her lirker solen kun lidt i glimt mod de duggede ruder. Her er sandet koldt og vådt, og det rådne dynd vugger i dønninger op ad de lukkede døre. Deres øjne spejler ingenting. Deres fingre er holdt op med at række efter noget, for deres forsvar er flækket på tværs, og de grusomste ting siver ud og forhekser alting. Drankerlandet er stort. Men de synker i, så snart de tror, de kan nå hinanden under deres klipper. De venter på et tidevand som aldrig finder dem, så længe de gemmer sig for det.
11
Tægerne
De råbte, hun var en narrefisse, en finte og en højprostitueret frøken til himmelens kongelige gemakker. De råbte, at hun bare skulle pumpes, at hun var en skønjomfru på yderste tå, at hun holdt sig for god til selv den bedste, og de skreg, at hun var smurt og stank af ældgammel honning. De savlede som store hanhunde i deres søberi og ventede på hende som aldrig kom, de ønskede så meget, at det skulle være sådan og håbede på det mindste vink, som aldrig skete. Men hun blødte aldrig i sine mensesdage, hun brugte bare toiletpapir en halv dag, hun fyldte sit hoved med øl for at glemme den incest i baglandet, der drev hende på flugt fra sig selv, mens hun drømte om ham der var god, ham der kunne vente og holde døre, men han var altid en andens.
12
De sidder stadig som tæger i væggene. De håber på at kunne stikke og suge, når hun nærmer sig. De hvisker Mær i kor, til hun klapper sig for ørerne, når hun går forbi.
13