escape

e cape REDESIGN AF OPLEVELSEN NØRREPORT STATION

Interaktionsdesign forår 2009 Grupppe 6: Nina Dam, Lea Letén, Mads Chr. Frederiksen, Jeppe Morgenthaler & Louise J. Leidersdorff McHenry Anslag: 22680

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning (Fælles)

6 Workshop med respondenter (Nina)

-Konceptbeskrivelse (Jeppe)

-PNOF-analyse af Nørreport (Nina)

-eScape (Mads)

-Mindstafet (Mads)

-Kortfattet metoderefleksion (Jeppe)

3 Etnografisk grundlag (Jeppe)

-Første observationstur

-Anden observationstur

-eScape (Louise)

7 Prototype -A dynamic paper prototype -Test af prototype (Louise)

9 Refleksion (Fælles) 4 Målgruppe (Nina)

-Personas

-De tre idealtyper

-Perspektivering 10 Litteraturliste -Oversigts- og speciallitteratur -Tidsskrifter

4 Post-it-brainstorming (Lea) 4 Cirkeltegning (Louise) 5 Cultural Probes (Lea)

-Evaluering af cultural probes

-Websites -Foredrag

10 Bilagsliste

(Mads)

INDLEDNING

eScape

Vi har valgt at lade os inspirere af Danmarks travleste togstation, Nørreport.

At stationen ligger under gadeniveau bevirker, at der udover travlheden også er en meget mørk og trist stemning. Derfor var Nørreport et oplagt sted at designe noget nyt og opsigtsvækkende til. Vi har arbejdet ud fra et mål om at redesigne venteoplevelsen på Nørreport.

For at finde på et godt og beskrivende navn til vores design gennemgik vi en associeringsøvelse. I denne øvelse skrev vi i fællesskab en navneliste ned, som vi synes afbildede vores design på en måde, som gav god mening. (Se bilag 2)

I starten af designprocessen ønskede vi, at folk skulle komme hinanden mere ved. (Se bilag 1) Vi ville ændre den gængse opfattelse af Nørreport som et sted, hvor man passivt står og venter. Vi ville undersøge, hvordan vi ved hjælp af interaktionsdesign kunne få mennesker til at interagere mere med hinanden.

Konceptbeskrivelse Vores design, eScape, er en to meter høj, seks meter lang fikseret videoskærm, der kan afspille forskellige stemningsmontager. Den er foldet i en bølge, så der opstår fire hulrum, hvori der er opstillet stole, formet i plast til at udgøre en individuel hvileplads i typisk tre-otte minutter.

Dertil er koblet et sæt hovedtelefoner, der hænger ned fra loftet og spiller afstressende musik tilpasset videotemaet. Slutteligt er der på skærmen monteret et interaktivt display, hvor den ventende kan markere, hvilket tog hun/han skal med, således at systemet gør den ventende opmærksom på, hvornår hendes/hans tog kommer.

Vi fandt frem til, at navnet eScape gav nogle sjove associationer. Det er et ord, som henleder tankerne på DSB’s S-togsskilte, og som samtidig kan forstås sådan, at man vil ud eller væk fra noget. Altså den tanke, som opstår i overvejelserne, mens man opholder sig på perronen, før man benytter eScape. Desuden var det vigtigt for os, at navnet så godt ud på skrift og senere ville kunne indgå i et logo. (Se forside)

Kortfattet metoderefleksion Vi valgte at holde processen åben og ikke fastlægge os på ét koncept før til sidst. Vi har haft for øje at bibeholde reflection on practice (Schön og Bennet 1996, s.175) igennem hele projektet, så vi ikke stirrede os blinde på én løsningsmodel.

Vi vil ikke i detaljer beskrive hele processen, men lave relevante nedslag på kernepunkter, hvor ny viden eller mærkbare forandringer har åbnet eller lukket for nye tankeretninger eller givet indsigt, der i retrospekt har været essentiel for designprocessen.

Vores proces er visualiseret i tidslinjen på følgende side .

1

1. observation

3D-sketching Model over S-togs perron

Post-it-øvelse Brainstorming: 40 ideer

Post-it-øvelse Brainstorming: Nørreport

2. observation

Udvikling af 3 personas

2D-sketching-øvelse Cirkeltegning

Culturel probes: Tankebobler

4 kategorier:

7 koncepter:

Isolation Fællesskab Leg Sanseoplevelse

Interaktiv bænk Trompe l’oile Natur indenfor Sms-spil Etch- a- sketch Sms-historie-væg Lys/lyd-kegle

Redesign af 3D-model over S-togsperron

Empiri fra culturel probes

Videosketching: Stop-motion-film 2 koncepter

http://www.youtube.com/ watch?v=yp0LmneMJD0

Afprøvning af low-fi prototype på S-togsperron

Informantworkshop

2

5 koncepter:

2 koncepter:

1 koncept:

eScape:

eScape:

Trompe l’oile Natur indenfor Sms-spil Etch- a- sketch Sms-historie-væg

Natur indenfor: Sanseoplevelse Sms-historie-væg: Leg og underholdning

Natur indenfor: Stemning, afslapning, fred, indflydelse, individuel oplevelse

Naturstemingsmontager, afstressende musik, afskærmning

“reflection on actions”

Udvikling af i dealtyper qua empiri

ETNOGRAFISK GRUNDLAG Første observationstur

Anden observationstur (Se bilag 3)

Vi fokuserede vores energi på to kerneproblematikker:

På baggrund af første observation (reflection on action: Schön og Bennet 1996, s. 173) valgte vi det meget afgrænsede område mellem de nederste trin af den centrale trappe og den første kiosk på S-togsperronen, fordi koncentrationen af mennesker var størst her, og derfor gav os mest materiale. Vi besluttede os for at studere folks adfærd på perronen og medbragte videokamera, for blandt andet at kunne foretage kvalitative sight without sound/sound without sight-øvelser. (Scherr 2008) På baggrund af disse optagelser kunne vi blandt andet konkludere:

1. Hvad kan vi overhovedet sige om Nørreport og de mennesker, der kommer der?

2. Hvordan dokumenterer vi det således, at empirien så problemfrit som muligt kan bruges i det videre forløb?

Det betød i første omgang, at der måtte sættes tid af til en indledende empiriindsamling, hvor vi udelukkende koncentrerede os om arbejdsspørgsmålene: Hvad kan vi undersøge og dokumentere og hvordan? Vi medbragte digitalkameraer, der også kunne optage video, samt blokke og kuglepenne til at skrive vores helt umiddelbare reaktioner og observationer ned. (Jvf. reflection in action: Schön og Bennet 1996, s. 172).

Disse feltnoter blev til en stor mængde brugbar data i form af både notater, billeder samt video, som vi efterfølgende har analyseret. (Emerson m.fl. 1995)

• at folk som oftest stod vendt mod skinnerne og bagvæggen uden at tale med hinanden. Forskelligt aktivitetsniveau blandt de ventende.

• at vi fik brug for cultural probes (Gaver m.fl. 1999), hvis vi ville have informationer om de rejsendes personlige opfattelse af stedet.

Grunden, til at vi ikke lagde ud med face-to-face interviews på perronen, var, at vi gerne ville fastholde en mere åben tilgang til forløbet så længe som muligt, og vi var bange for at blive låst af respondenters umiddelbare meninger, afgivet i en stresset situation på perronen.

Dette jævnfør Blombergs udsagn om inkognito observationer som det bedste grundlag for god empiri og en åben designproces. I vores tilfælde en observer-participantrolle, snarere end en participant-observer.

(Blomberg m.fl. 2003, s. 969)

3

MÅLGRUPPE Personas En konsekvens af vores observationer blev, at vi valgte at fokusere på de ventende på S-togsperronen, da disse befandt sig længst tid på perronen; fra et halvt minut til tretten minutter. De ankommende gik målrettet og hurtigt væk fra perronen. (Se bilag 3) Vi lavede tre personas på baggrund af observationsempirien, men da vores målgruppe var meget bred, var det svært for os at gøre vores personas helt konkrete. (Cooper 2003) (Se bilag 4)

C. Den aktivt udadvendte ventende, som enten fulgtes med andre personer, eller som var i kontakt med andre via sin mobiltelefon.

Denne person lagde typisk ikke mærke til sine omgivelser og bevægede sig en del mere rundt på perronen end de to andre typer af ventende.

Vi koncentrerede os om den selvaktiverede indadvendte ventende (B), fordi det var mere sandsynligt, at denne person ville gøre brug af en installation på perronen, da denne person i forvejen var vant til at aktivere sig selv. Da idealtype A og C ligeledes måtte forventes at blive eksponeret for vores koncept, udgjorde de den sekundære målgruppe.

De tre idealtyper Vi fandt dog også hurtigt ud af, at vi havde svært ved at bruge vores til dels uhåndgribelige personas. Samtidig kunne vi godt lide idéen om, at målgruppen ikke fastlåste konceptet, og at vi dermed kunne arbejde videre på et mere abstrakt plan.

Post-its organiseret i fire kategorier

Eftersom vores målgruppe ikke var karakteriseret ud fra køn, alder eller andre demografiske kendetegn, men ud fra deres ophold i et bestemt rum og deres adfærd i dette rum, besluttede vi os i stedet at udforme tre idealtypiske former for ventende personer, som vi kunne bruge i den videre designproces:

A. Den passivt ventende, som blot stod stille med armene ned langs siden, og som kiggede udtryksløst fremad mod væggen bag togskinnerne eller observerede de andre mennesker på perronen. Denne person var alene, talte ikke med nogen og aktiverede ikke sig selv på nogen måde.

B. Den selvaktiverede indadvendte ventende. Denne person havde aktiveret sig selv ved fx at læse i en avis eller lytte til en iPod. Han/hun var også alene, stod eller sad stille og talte heller ikke med nogen, men observerede højst de andre på perronen.

POST-IT-BRAINSTORM På baggrund af vores observationer gennemførte vi en skriftlig brainstorm, hvor vi kom med løse såvel som konkrete ideer til en forbedret oplevelse på Nørreport. Dette mundede ud i 40 post-its med forskelligartede forslag til, hvad man kunne tilbyde de ventende. Da vi evaluerede disse forslag, fandt vi, at der var fire forskellige former for oplevelser blandt idéerne og inddelte dem i følgende kategorier:

CIRKELTEGNING

Isolation: Brugeren har en oplevelse alene

Fællesskab: Brugeren interagerer med andre i oplevelsen

Leg: Brugeren bliver underholdt og aktiveret

Sanseoplevelse: Brugeren oplever en sanselig stemning 4

Visse kategorier udelukkede dog ikke hinanden, fx leg og fællesskab.

Dette skabte et mere konkret billede af, hvilke typer af oplevelser vi ville skelne imellem, og vi brugte denne inddeling til at målrette vores videre undersøgelse af respondenternes ønsker og behov.

Vi valgte ligeledes langt hen i processen at berøre alle kategorier i vores tilbageblivende konceptidéer, så vores respondenter kunne designe den oplevelse, de selv ønskede.

På baggrund af en 2D-3D sketchingworkshop valgte vi at arbejde videre med metoden cirkeltegning. (Hansen 2009) Metoden gik ud på, at vi i stilhed tegnede individuelt ud fra en given kategori i halvandet minut, og derefter tegnede vi videre på hinandens tegninger.

Vi erfarede under workshoppen, at det var en god metode til at brainstorme videre på hinandens idéer. Det interessante ved denne metode var ligeledes, at vores tegninger kunne fortolkes på forskellige måder, og derved opstod der endnu flere idéer. Metoden ekstensiverede en individuel reflection in action, som vi efterfølgende kunne diskutere mundtligt i fællesskab.

Efter cirkeltegningsmetoden endte vi med ca. 30 åbne koncepter. Gennem en diskussion af ligheder og forskelle kunne vi lægge flere ideer sammen og skære dem ned til syv.

Her gjorde vi holdt, stop and think (Schön og Bennet 1996, s.173) eller reflection on action, og anvendte vores idealtyper som redskab for at sikre, at vi ikke låste os fast på idéer, vi selv yndede. Ergo var vi igen opmærksomme på vores egen reflection on practice. Følgeligt skar vi de syv idéer ned til fem.

Metoden cirkeltegning medførte, at vi fik mere konkrete idéer på banen, så derfor overvejede vi at anvende metoden under respondentworkshoppen.

Vi erfarede dog, at det tog tid at smide sine hæmninger, hvis man ikke var vant til at tegne. Da vi kun havde tre timer til at udføre workshoppen, besluttede vi os for, at metoden ikke var brugbar her.

CULTUREL PROBES Som nævnt ønskede vi at få indblik i, hvordan brugerne af Nørreport oplevede stationen, og vi benyttede os derfor af cultural probes som indgangsvinkel. Vi udformede en række tale- og tankebobler i pap, som vores seks respondenter skulle udfylde under deres daglige venten på perronen.

På pappet blev de bedt om at beskrive, hvad de forestillede sig, at andre mennesker på perronen tænkte på. Materialet blev leveret i en indbydende kuvert sammen med forklaring, et brev med tak og et forklarende billede.

(Eriksen 2006, s. 2) Vi ønskede at skabe en uformel tone, der gav plads til, at respondenterne kunne skrive det, der faldt dem ind, uden at de følte, de skulle leve op til en akademisk stil.

Derfor var alt materialet udformet i en humoristisk tegneserieagtig stil.

(Gaver mfl. 1999, s. 103) Desuden gav taleboblerne plads til åbne udsagn, som vi ikke påvirkede med direkte spørgsmål. Vi anvendte projektiv interviewteknik ved at lade respondenterne beskrive, hvad naboen tænkte.

(Andersen 2006, s. 153)

Vi valgte at lade respondenterne projicere deres egne motiver på andre for at opnå en højere grad af ærlighed. Det kan virke anonymt og mindre hæmmende at redegøre for andres tanker, ligesom det kan åbne op for tacit knowledge. (Dourish 2004, s. 119)

Evaluering af cultural probes Gennem 24 levende og forskelligartede udsagn, som fx ”Så flyt dig dog!” og ”Der er faktisk rygning forbudt her”, (Se bilag 4) kom vi frem til, at der var en række problemstillinger, respondenterne gentagne gange berørte: • • • • •

Behov for information Kedsomhed Vrede mod andre Utryghed Ønske om mere lys

Vi sammenholdte vores fem konceptidéer med disse problemstillinger og kunne på den baggrund udvælge to af disse idéer, som vi arbejdede videre med.

Idé 1: sms-væg, hvor de ventende kunne byde ind med tanker, fortsætte en fortælling eller andet. Denne konceptramme kunne virke som underholdning og evt. mindske vreden blandt folk ved at give de ventende et indtryk af, at deres medpassagerer også er mennesker.

Idé 2: mere åben og handlede om at skabe en behagelig naturoplevelse på Nørreport, hvilket ville være en sanseoplevelse, der kunne lette den truende og mørke stemning, vi fik beskrevet via vores cultural probes.

5

Vi anvendte i denne proces også vores idealtyper og diskuterede, hvilke løsningsforslag de ville trives med. Vi fandt det ikke sandsynligt, at nogen af vores idealtyper ville ønske at folde sig ud i leg eller andre aktiviteter, der ville henlede andres opmærksomhed på dem, og vi udelukkede derfor flere af vores egne idéer.

Informationsbehovet så vi ikke relevant i forhold til at skabe en kulturel oplevelse, og vi fokuserede derfor på de resterende problemstillinger.

WORKSHOP MED RESPONDENTER Da responsen fra vores cultural probes ikke var ment som validering af konceptet, men derimod som inspiration samt en metode til at fremme vores eksplorative proces (Gaver m.fl. 1999, s. 25), og da vi fra starten af processen ønskede at involvere respondenterne i vores designproces, havde vi planlagt en deltagende designworkshop.

Øvelsen foregik som en brainstorm, hvor vi tog en kategori ad gangen og bad respondenterne skrive deres idéer ned på post-its.

Efterfølgende delte vi udsagnene op vha. affinity diagramming (Löwgren og Stolterman 2004, s. 72), så vi kunne få samling på alle udsagnene og få en idé om, hvad der for dem karakteriserede venteoplevelsen på Nørreport.

PNOF-analyse af Nørreport

Positive sider ved Nørreport Negative sider ved Nørreport Hvodan kan man Optimere Nørreport Hvad gør det svært at Forbedre Nørreport

Mindstafet

Vi havde planlagt at workshoppens format skulle være uformel. Håbet med dette var, at respondenterne ville føle sig mere afslappede og dermed være åbne for at komme med idéer og udtalelser. (Blomberg m.fl. 2003, s.

971) For at varme respondenterne op lagde vi ud med en PNOF-analyse; vores modererede udgave af en SWOT-analyse.

Herefter begyndte konceptudviklingsfasen i workshoppen, hvor vi lagde ud med at præsentere vores to forproducerede idérammer, Naturen indenfor og sms-væggen. Vi bad respondenterne bruge idéudviklingsværktøjet Mindstafet (Alt4Kreativ) med udgangspunkt i hver idéramme.

Meningen med denne øvelse var, ligesom cirkeltegningsmetoden, at få genereret en masse idéer hurtigt på en legende facon.

Gennem denne øvelse kom deltagerne frem til seks koncepter, som vi efterfølgende diskuterede i fællesskab. (Se bilag 6)

Det blev undervejs klart, at respondenterne ikke havde et ønske om at interagere med andre ventende og helst ville være i fred. De begrundede dette med den danske kultur og mente ikke, at dette stod til at ændre. De ønskede ikke at fremstå asociale, men holdt fast i ønsket om et kort privat afbræk fra det hektiske liv på perronen.

eScape

6 Dagen efter workshoppen arbejdede vi i gruppen videre på idéen om et loungeområde, og med afsæt i de konkrete respondentudtalelser udviklede vi den organiske s-formede skærm; et design, vi ikke var kommet frem til, havde det ikke været for vores respondenters udtalelser.

For at undgå den situation at vi udelukkende havde designet til os selv, havde vi hele tiden empirien i tankerne, når vi gik videre i designprocessen og var derfor også opmærksomme på at teste designet på respondenter, vi ikke kendte i forvejen.

Respondenternes idéer pegede i retning af et individuelt loungeområde, hvor den ventende kunne få ro fra andre og nyde en naturoplevelse efter eget valg. Essensen var, at det blev en individuel oplevelse, og at man ikke blev påtvunget andres valg.

Første mock-up

(Se brugsscenariesketches på næste side)

PROTOTYPE A dynamic paper prototype På baggrund af hele vores designproces begyndte vi at udforme en 1:1 prototype af eScape. Vi valgte at lave en dynamic paper prototype (Löwgren og Stolterman 2004, s. 85), da vi mente at en hi-fi prototype, ville være for lukket og fuldstændig udformet og derved forhøje risikoen for, at respondenterne ikke ville komme med nye idéforslag.

Vi fokuserede først og fremmest på sanseligheden og interaktionen i prototypen. Vi byggede den s-formede skærm af papir og påklistrede et stort naturbillede, som vi havde rastereret (The Rasterbator) for at emulere et skærmudtryk.

Med henvisning til Löwgren og Stoltermans idéer om hvad prototyping er, udformede vi et antal skitser, som visualiserede de forskellige interaktionsstadier i brugergrænsefladen (se bilag 7), som illustrerede et kontrolpanel. (Se test af prototypen på næste side)

�The person using the prototype pretends to press a button or type input to a field, and the designer presents the appropriate resulting picture depending on the input that is given.�

(LĂśwgren og Stolterman 2004, s. 85)

7

Test af prototype Vi udformede en semistruktureret interviewguide til testen. (Andersen, s.

168) (Se bilag 7) Vi besøgte Nørreport for at afprøve eScape på ti tilfældige forbipasserende i aldersgruppen 15-60 år.

De var generelt meget positive og taknemmelige og syntes, det var et positivt tiltag. En enkelt respondent var negativ og havde ikke et ønske om at tilbringe tid i eScape, fordi han var ”glad for det pulserende byliv”. (Se bilag 9) Grunden til vi ikke fik mere negativ feedback til prototypen, kan skyldes flere ting.

En mulighed kunne være, at respondenterne, som Blomberg udtrykker det, ”(...) may respond to a question in a particular way in an attempt to please the researcher”.

(Blomberg m.fl. 2003, s. 969) Det kan ligeledes skyldes, at vores prototype alligevel har været for færdigudformet, selvom vi forsøgte at undgå dette.

Da vi har haft en dynamisk eksplorativ proces i udbytterigt samarbejde med vores respondenter, er en sidste mulighed også, at vi har fået udformet et design, som virkelig passer til Nørreport og vores målgruppe.

”People become aware of bad design in its not working.”

(Schön og Bennet 1996, s. 178)

8

REFLEKTION Vi valgte fra projektets start at holde vores konceptrammer åbne og konkretiserede først meget sent i processen et egentligt design. Samtidig har vi benyttet en iterativ model gennem hele processen, da det ikke var muligt at benytte en stringent vandfaldsmodel, der tager udgangspunkt i en kravspecifikation.

pissoir.

Ligeledes ville sikkerheden være et element, man skulle overveje, da afskærmningen ikke blot giver brugeren ro, men også giver mulighed for overfald mm. Dette kunne evt. afhjælpes ved at anvende overvågningskameraer eller lukke for brugen af eScape om aftenen. eScape kan implementeres i diverse transitområder, eksempelvis lufthavne, hvor de ventende kunne ønske at trække sig tilbage.

Vores forståelse af hvilke problemstillinger og dermed hvilke krav, der fandtes til et design på Nørreport, kom løbende i designprocessen. Der findes elementer af vandfaldsmodellen i flere delprocesser af vores forløb.

Eksempelvis var vores design af cultural probes, udformningen af idéer gennem cirkeltegning osv. gennemført i planlagte målrettede forløb.

Vi har ved processens afslutning fået en forståelse for, hvordan de anvendte metoder har bidraget positivt til vores appreciative system. (Schön og Bennet 1996, s. 6) Gennem ”seeingà moving à seeing” (Schön 1992, s. 5) vurderede vi løbende vores valg, og på baggrund af denne reflection on action valgte vi flere gange at forkaste idéer, vi personligt fandt spændende, da de ikke harmonerede med målgruppens ønsker. (Schön og Bennet 1996, s. 263) Vi har efterstræbt et design, hvor idé og funktion smelter sammen.

(Folkmann 2009) Designet kræver minimal introduktion og er samtidig stemningsanvisende i sin organiske form.

Perspektivering På trods af den omfattende proces forud for designet af eScape er der stadig en række problemstillinger, man kan overveje ved implementeringen.

Det mest synlige problem, der kunne opstå, er rengøring. Området omkring Nørreport huser en del hjemløse, og det mærkes på stanken af urin. Der skulle derfor sørges for, at skærmen ikke ville blive brugt som

9

LITTERATURLISTE

Websites Alt4Kreativ: ”Mindstafet”:

Oversigts- og speciallitteratur Andersen, Ib (2006): Den skinbarlige virkelighed – virkelighedsproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Forlaget Samfundslitteratur Blomberg, J., Burrel M. og Guest, G. (2003): ”An Ethnographic Approach to Design”, i Jacko, J.A. og Sears, A. (eds.): The Human-Computer Interaction Handbook: Fundamentals, Evolving Technologies and Emerging Applications, Human Factors and Ergonomics, Lawrence Erlbaum Ass, Mahwah, NJ Dourish, Paul (2004): Where the Action Is. The Foundations of Embodied Interaction, MIT Press Emerson, R., Fretz, R. og Shaw, L. (1995): ”Processing Fieldnotes: Coding and Memoing”, i Writing Ethnographic Fieldnotes Löwgren, Jonas og Stolterman, Erik (2004): Thoughtful Interaction Design. A Design Perspective on Information Technology, MIT Press Schön, D.A.og Bennet, J. (1996): ”Reflective Conversations with Materials (Interview)”, i Winograd, T. (ed.): Bringing Software to Design, ACM Press

http://alt4kreativ.dk/29386/Værktøjer%20til%20systematisk%20kreativitet (set 9. maj 2009).

Cooper, Alan (2003): ”The Origin of Personas”: http://www.cooper.com/journal/2003/08/the_origin_of_personas.html (set 9. maj 2009).

Folkmann, Mads Nygaard (2009): “Artefakternes tavse viden”, i Mind Design, nr. 16, Danish Centre for Design Research http://www.dcdr.dk/dk/Menu/ Aktuelt/Netmagasin/Artikelarkiv/Artefakternes+tavse+viden (set 8. maj 2009).

Rastorbator, The: http://homokaasu.org/rasterbator/ (set 9. maj 2009).

Tidsskrifter

Scherr, Mary Woods (2008): “Qualitative Research Methods”:

Eriksen, Mette Agger (2006): ”Material Means... ’Re-representing’ – important explicit design activity”, i K3, vol. 2, Computer Professionals for Social Responsibility

http://www.sandiego.edu/uploads/38319/155728cc1eed86fd784eaa66779 f7ed7.pdf (set 9. maj 2009).

Gaver, B., Dunne T. og Pacenti, E. (1999): ”Design: Cultural Probes”, i interactions, vol. 6, issue 1, ACM Schön, D.A. (1992): ”Designing as Reflective Conversations with the Materials of a Design Situation”, i Knowledge-Based Systems, vol. 5, number 1, Elsevier

Foredrag Hansen, Jakob Esben (11. marts 2009): ”Forskellige øvelser med 2D-sketching”, IT-Universitetet

BILAGSLISTE Bilag 1 – Brainstorm på rum Bilag 2 – Navneforslag til eScape Bilag 3 – Observationsnoter Bilag 4 – Personas Bilag 5 – Udsagn fra cultural probes Bilag 6 – Noter fra respondentworkshop Bilag 7 – Brugsscenarie Bilag 8 – Interviewguide Bilag 9 – uddrag fra prototypeinterview

10

BILAG 1

Snak og powow d. 6. februar 2009-02-06 Skal vi være over eller under jorden?

Observer folks følelser omkring oplevelsen af at komme nedefra og op i den friske luft Mennesker kommer fra mange stedet i byen som små myrer, annonyme, og samles så på Nørreport med det fælles mål at komme videre/hjem Lær dine naboer og kende, sætte navn på pendleren overfor dig, det kunne være din nye bedste ven Mangel på ”civility”, høflighed Byen er hektisk og annonym Smil gør glad Umiddelbar målgruppe: travle forretningsfolk, der tager toget Holde dørene for andre, ældre og mødre. ”Har du talt med din sidemand i dag?”

Hjemløse bliver overset og ignoreret Travlhed Forhindringsbane rundt om nørreport Alle snakker om vejret Få folk til at tale sammen Før i tiden talte man mere sammen i toget Interviewe ældre personer om hvordan det var at køre i tog før Det skal være frivilligt Hilsepligt på Vesterbro, for tvangsagtigt Kulturelle koder er nedslidt Tage fotos af folk, bliver transmiteret til stor fototavle

11

BILAG 2

12

BILAG 3

13

BILAG 4

14

BILAG 5

Udsagn fra cultural probes

Rasmus 24 år: ”Hvor er jeg . Bare her skete noget uventet, der kunne kvikke mig lidt op.”

-Mand, 25 år

”Hvor er det bare skønt med en kop varm morgenkaffe mens man venter” -Kvinde, 38 år

”Bare her var lidt varmere - jeg fryser sådan i dag” -Mand, 60 år

Jesper, 28 år

”Bare her var noget ordentlig musik i højttalerne” - Fyr, 20 år

”Der er faktisk rygning forbudt her!”

- Kvinde, 50 år

”Han har da ellers råd til at købe et blad” - Hjemløs, 45 år

Jacob, 26 år ”Hvorfor er der så smalt her? Der er jo kun to skridt til kanten.

Man kan jo nemt blive skubbet ud ved et tilfælde” - Dame, 64 år

”Jeg forstår ikke hvorfor danskerne ikke har en bedre transportkultur?

Folk tager ikke hensyn. Folk går ind i toget før folkene inde i toget er kommet ud! Det er dårlig stil! Og så er der alt for mange mennesker på en alt for lille plads. Så bumler man tit ind i folk. Mere plads! Og kiosker på perronen.

- Amerikansk turist, mand, 44 år ”Bare her var lys! Når jeg står her i smoggen og hoster, så er her alt for kunstig mørkt. Metrostationerne har ovenlys. Hér føler jeg mig tryg. Det gør jeg ikke her. Her er uhumsk og fyldt med os. Ikke særligt behageligt for en gammel dame som mig!”

- Dame, 81 år

”Det er for sygt smart at man lige kan smutte over til metro eller S-tog.

Altså ”3-i-én”. Det er pisse smart. og jeg bliver så stolt og glad, når jeg får udenlandske gæster. De tager toget fra lufthavnen direkte til Nørreport.

Og nu kan de jo også tage metroen og om nogle år bliver cityringen færdig. Så bliver København en rigtig storby! Det er der format over!

Respekt! Kollektiv transport er vejen frem! Fuck privatbilisme. Nørreport er for folket.”

- Mandlig Nørebroer, 25 år

Jette, 29 år ”Så flyt dig dog!”

- Mand, 35 år

”Mine børn keder sig, er der ingen underholdning til dem - tegnefilm, musik, spil?”

- Ukendt

”Bare her var følelsen af sollys/dag” - her er så mørkt. Hvor ville jeg gerne være der på billedet på rejseplakaten.”

15

- Ukendt

skal spørge Kirsten om.

Pige 30’erne

”Togene larmer - kan der gøres noget?”

- Ukendt ”Neeej, kunne de modeblade i kiosken blive levende?”

- Ukendt

Cecilie, 23 år

Mon de kan se, at jeg har to børn? Jeg skal have tabt mig. Ej hvor er jeg sulten.

Hvor er jeg træt. Kom nu tog. Jeg vil bare hjem nu. Så lad dog være med at smaske – idiot. Jeg hader andre mennesker. Sikke noget lort det her. Måske skal vi til Mallorca på ferie eller Grønland. Mmm ham fyren der er da lidt lækker. Styr dig nu.

Dine hormoner går amok. Du er lykkelig. Måske skal jeg gå lidt tættere på. Han har nok bare købt skijakken, for at se sej ud. Jeg kunne også tage til London med Iben? Nej, vil hellere gå lange ture på fjeldet aaah. Nå nej ikke med børnene. Sälen måske. Tjekker det i aften på nettet. Hvorfor skal hun nu gå ind foran. Folk er da nogle idioter. Møgtøs.

Høj, ung fyr 18 år ca.

”Jeg hader ventetiden” - Mand, 30 år

So I’m gonna buy a gun and start a war, If you can tell me something worth fighting for, I’m gonna buy this place is what I said, Blame it upon a rush of blood to the head, Oh to the head.

”Gad vide om han ved at der er rygeforbud” - Kvinde, 60

Honey, all the movements you’re starting to make, See me crumble and fall on my face, And I know the mistakes that I’ve made, See it all disappear without a trace, And they call as they beckon you on,They say start as you need to go on, As you need to go on, As you need to go on mmm mmm mmm

”Jeg kunne godt tænke mig at toget kom lidt hurtigere” - Kvinde 25 år Pige 20’erne Dame midt 40’erne Hvorfor skal nogen se så mærkelige ud? Ved han ikke, at han gør folk skræmte.

Bare han ikke skal med mit tog, så tager jeg det næste. Nej, det er også for dumt.

Styr dig nu! Hvorfor bliver jeg altid bange. Det er for åndsvagt. Træk vejret, tænk på lagkager – kom nu. Fedt han ikke skulle med toget. Ham der ser nu mærkelig ud…

Mand 50’erne med skæg …men hvad mente han så egentlig, gid jeg havde fundet på det spørgsmål.

Hvorfor vi ikke bare kan acceptere alt som en magtkonstruktion – og hende den lyshårede, sad bare der og klukkede. Det er ærgerligt, for hun kunne nok have svaret bedre, hvis hun ikke havde været så selvudslettende. Ja, godt det er det jeg

Jeg skulle sgu have taget cyklen. Måske skulle jeg bare have tage bukserne på.

Hvad mon han synes? Sorgfuglen. Hov, hvor er den nu fra. Sorgfuglen synger i sin ensomhed. Det var ligesom med Erik. Lad nu være med at få vand i øjnene.

Det var dig, der var en sæk. Eller måske var han bare uheldig dum. ..ved at se de to den elsker få bort sammen. Det kommer aldrig til at ske. Åndsvagt digt. Når nu jeg tænker på dig er du altid nøgen, men bliver det ikke lidt koldt i længden. Mon han er dum? Må prøve at få ham med på Louisiana i weekenden. Og vi skal bolle.. mmm måske i dag. Mon han vil. Måske skulle jeg for en gangs skyld lade være.

Hvad fanden. Hvis han er dum er det måske bedst. Ellers kunne vi tage i biffen og se slumfilmen?

16

BILAG 6

Noter fra workshop 19. april 2009

Diskussion efter PNOF-analysen af Nørreport

Diskussion af de seks koncepter

Lounge/wellness

• belysningen + luften er dårlig

• med stillezone

• belysningsmæssigt er metroen en del bedre

• der kan købes god mad eller juice

• man tænker ikke så meget over, at man keder sig, man tænker mere over, at man bare vil væk fra stationen hurtigst muligt, fordi det er ubehageligt at være på den

• det kunne være/blive et mødested

• det er meget stresset

• et opholdssted

• det er en kamp om at komme frem; for mange mennesker

• man kunne sætte sine egne ørebøffer i et stik og høre musik

• man vil helst være i fred og ikke snakke med andre; sådan er kulturen i DK, (selvom man måske har det lidt dårligt med at være sådan; man vil helst ikke skilte med det)

• evt. bruge mobilen som et redskab til noget, da man hele tiden har den med sig

• med netopkobling

• gerne en sms før toget kommer (”alarm”)

• man bliver hurtigt frustreret over andres opførsel; man tager det til sig på trods af, at man som sådan ikke er knyttet til stedet • det er et meget intimt rum, da der ikke er så meget plads, så man kommer hinanden ved • storbyagtigt på den gode måde

Tag-wall • hvis man er alene (hvilket man altid er), så ville man ikke bruge den • køleskabsmagneter er jo altid sjovt • det afhænger meget af formatet, om man gider at bruge den

Seks koncepter efter Mind-stafetten

Duftområder

1. Duftområder 2. Wellness 3. Lounge + stillezone (mere plads, ro) 4. Naturoplevelse (lys, luft, sol, græs) 5. Tag-wall (evt. à la køleskabsmagneter) 6. Skærme m/ natur eller dyr

• fx. temaer: Kina, skov mm.

• det må ikke være syntetisk!

• der er måske for mange dufte på Nørreport i forvejen • grønne planter kunne hjælpe meget på luften dernede

17

Generelt

Samtale på baggrund af SWOT: Luft og lys savnes. Nørreport skulle males i lysere farver.

• det må ikke begrænse rummet yderligere med hensyn til plads • det kunne evt. være et venteværelse under perronen

Det er sjældent man når at kede sig rigtigt, selvom kort tid føles som lang tid på Nørreport.

• det må ikke skabe flere flaskehalse; der skal være bedre indgange/ udgange til perronen

Der findes en generel vrede mod andre, på grund af den manglende plads, travlheden og at de koder, der findes for at færdes så tæt, brydes. Man bliver nemmere sur over småting dernede.

• det skal være noget, man gider at gøre igen, når man kommer anden gang

Respondenterne ville generelt bare være i fred og ikke interagere med andre.

• det må ikke være kommercielt eller være noget med en konkurrence • man gider kun at interagere på sine egne præmisser • selvbestemmelse!

• man gider ikke påtvungne ting/ting der bliver trukket ned over hovedet på én

Der var et generelt ønske om at blive en del af mængden og ikke skille sig ud.

De nød kortfilmene der blev vist i metroen.

Reklamer var bandlyst, og konkurrencer ville være irriterende.

Respons på mind-stafet-ideer: (som kan ses på mind-stafetterne)

• man passer sig selv; sådan er den danske kultur

Lounge:

• transporttiden bruges til at slappe af

Stillebar. Det ville være oplagt med en stillezone. Dejlige behagelige stole, og mulighed for at gå på nettet. Fri for røg og støj. Lækker wellnesmad, der var sund og indbydende. Dog adskilt fra stillezonen, da den skulle være helt snak-fri.

• det kunne være godt med en opsynsmand, da man er mere tilbøjelig til at overholde visse regler, hvis man har fået det at vide af en person, end hvis man bare har set det på et skilt

Evaluering • det var godt med to timer • der var en god vekselvirkning i opgaverne undervejs • der kunne godt være en mere styret koordinering i gruppen (eller også skulle vi have fortalt, at det var meningen, det hele var ret casual, og at det var okay, at de ikke helt vidste, hvad vi ville have ud af dem) • vi skulle måske være mere bevidste om, hvad vi stillede ind i rummet • god opvartning

Man kunne bruge den døde ende af Nørreport til dette. Det må ikke være til gene for dem der skal hurtigt til deres tog. Det kunne blive et nyt mødested, i stedet for mellem de to kiosker.

Evt. en trappe til et opholdsrum under perronen. Placering af udgangene essentielle for stedets flow.

Komfort er primært ønsket.

Evt en sms service, så man får en sms lige før ens tog kører.

Stik til høretelefoner. Man skal selv kunne fravælge og vælge præcis hvad man vil høre/se. Sidemandens valg, skal ikke have indflydelse på ens egen oplevelse. Man skal ikke tvinges til at være interaktiv, men det skal være på brugerens præmisser.

Evt en kombo med naturoplevelsen

18

(note – mærkeligt at de talte så meget om natur under SWOT og mindstafet og ikke kom mere ind på den i idéudviklingsfasen. ) Tag-wall: Kort nyhedsværdi. Ville aldrig bruge en tag-wall alene, men kun hvis man kom som del af en gruppe.

Skærmgulve: Skærme i gulvet ville ikke fungere, da man ville gå ind i folk, hvis man ikke så sig for.

Duftområder: Kunne evt. være tilpasset tema, som Kina, Skov osv. Måtte ikke være syntetisk.

Svært at gennemføre, da Nørreport i forvejen har mange lugte. Planter kunne dog både sprede duft og give en bedre luft.

Generelt: Individuelle valg frem for alt. Man skal kunne blive fri.

Evt. kan flertallet bestemme hvilken form for oplevelse man tilbydes, men man skal kunne fravælge denne oplevelse. Fravalg frem for tilvalg.

Transporttid er for mange afslapning.

Vores kultur er således, at enhver passer sig selv, og vi finder det mærkeligt, hvis vi skal interagere med fremmede mennesker. Vi skal respektere dette, frem for at forsøge at lave det om.

19

BILAG 7

20

21

BILAG 8

Spørgsmål til ventende passagerer (2 min.)

Hej! Har du to minutter? Vil du være med til at afprøve vores design? Det er et nyt design vi selv har udviklet, som vi synes kunne være en god ide at indføre på Nørreport S-togs perron. Vi er studerende fra IT-Universitetet. Vores tanker bag projektet har været, at vi ville være med til at ændre venteoplevelsen af Nørreport St.

6.Mangler der noget på panelet?

1.Hvor ofte benytter du Nørreport St.?

7.Mangler der noget generelt (oplevelsen, teknik, forslag)?

__________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ ___________________________________________________________

__________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ ___________________________________________________________ 2.Hvorfor er du her?

__________________________________________________________________________ _____________

8.Hvad kunne få dig til at bruge dette ”design”?

3.Hvad synes du om Nørreport?

__________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ ___________________________________________________________

9.Hvad kunne få dig til ikke at benytte designet?

4.Kunne du finde på at bruge dette ”design”? __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ _______________________________________

5.Hvordan synes du oplevelsen er? __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ ___________________________________________________________

__________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ ___________________________________________________________

Egne noter __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ ___________________________________________________________

22

BILAG 9

Uddrag af prototypeinterview

- Beroligende musik vil få ham til at bruge løsningen

28.04.09 Afprøvning af prototype

- Stort set intet ville afholde ham, bortset fra tid, fra at bruge designet, da alt vil forbedre venteoplevelsen på Nørreport - Vil gerne have en bedre stol

Kvinde med cykel, i starten af 40’erne: - Var meget åben og søgte selv mod os - Benytter Nørreport station hver dag - Et break i dagligdagen, dejligt - Nok med musik, billeder kunne måske bare virke forstyrrende

Dreng ca. 15 år: - Bruger ikke ofte Nørreport - Kunne finde på at bruge venteløsningen, synes den er god ”svedig” - Mangler en udsøgningsløsning i designet for at give frisk luft

- Oplevelsen er dejlig - Skærmen kunne måske være en anelse lavere - Formen må ikke lukkes omkring en, man skal kunne se andre folk

Mand 26 år: - Benytter Nørreport et par gange om ugen Kan lide Nørreport og det pulserende liv

Mand i 50’erne: - Benytter Nørreport hver dag

- Har ikke rigtig overvejet hvad han synes om det at vente, tænker ikke noget negativt om det

- Havde egentlig ikke tid men endte at springe 2 togafgange over for at snakke med os

- Kunne ikke finde på at sætte sig ned i vores design, vil hellere være blandt andre mennesker og se på folk

- Synes Nørreport er forfærdelig, ulækker og grim

- Der mangler umiddelbart sikkerhed ved oplevelsen, kan kameraerne se hvad som foregår bagved skærmen?

- Kunne helt klart finde på at bruge vores design ”for satan da, ja!

- Synes oplevelsen er dejlig og beroligende - Synes designet har en god højde, vil ikke have andre skal kunne kigge ind

- Tror det ville være ulækkert og folk vil tisse i designet

23

Kvinde slutningen af 30’erne: - Benytter Nørreport ofte - Synes venteoplevelsen er ”frygtelig” - Synes den designede venteoplevelse er ”fantastisk”, meget positiv, ”skønt at komme ind i sig selv og falde ned” - Meget vigtigt at skærmen og høretelefonerne holder en opdateret om hvornår ens tog kommer, så man rigtig kan slappe af, ville være nervøs for at blive så afslappet at man gik glip af sit tog ellers - Kunne ønske en blødere stol og en fodskammel, ”man slapper bedre af med fødderne oppe”

Mand 26 år: - Benytter Nørreport ca. Hver 14. dag - Synes at venteoplevelsen er ubehagelig på Nørreport og tager gerne til anden station for ikke at vente på Nørreport - Kan godt lide den nye oplevelse, kan godt lige baggrundslydene, ex. cafelyde - Vil godt have stilhed og frisk luft - Designet må gerne være endnu mere lukket, så man kan få endnu mere privatliv

24