Teknologi på museer

Teknologi

på

museer

SPECIALEFAG I KULTURELFORMIDLING, BEKLÆDNING OG TEKSTILTRYK

PROFESSIONSBACHELORPROJEKT AF LOUISE JÆGER LEIDERSDORFF McHENRY 0328 VEJLEDERE: BENTE BANG, GERTRUD BECKMANN OG NINA FEJERSKOV HÅNDARBEJDETS FREMMES SEMINARIUM JUNI 2008

INDHOLD 1

Indledning

2

3

4 5

7 8 9 10 11 12 13 14

15

16 17

Afgrænsning Metode Danmarkshistorier 1660-2000 Udstillingen Museers formål Museer på www En god oplevelse

Oplevelsesfaser Oplevelsesøkonomi

Kunst og kultur

Civilsamfundet Teknologi & tekstiler 2D koder Et perspektiv En god oplevelse & moderne teknologi?

Formål

Designmetode Designproces Kjole Tilskæring til kjole Jakke Tilskæring til jakke

18

19 20 21

Farver Materiale til kjole Materiale til jakke

Teksturtryk til jakken

Ændring af jakkedesign Tryk på kjolen

23

24

25 26 27

Farver

Monokromatisk harmoni

Klare, rene og mere intense farver

Kulde – varme kontrast

Valgte farvesammensætning

Trykbindere Trykproces Konklusion Kilder

Bøger

Artikler

www

TV- program

Illustrationskilder

TEKNOLOGI PÅ MUSEER

INDLEDNING

Min interesse for emnet er udsprunget af mine erfaringer som praktikant på Arbejdermuseet, freelancejob på diverse museer og talrige

En del år tilbage tog min tekstilinteresserede veninde og jeg på

museumsbesøg.

1

Nationalmuseet i København for at se udstillingen af det meget berømte, halvfjerds meter lange broderede Bayeuxtapet. Vi var begge spændte på, hvad vi nu skulle lære om fremstilling af et sådant kunstværk, men vi tog skuffede fra museet. Der var ikke med ét ord nævnt noget om fremstillingen af tapetet. Det kan godt være, at museumsformidlerens hensigt udelukkende var at fortælle historien, som er blevet billedliggjort i tapetet, men jeg stod alligevel tilbage med en undren: Kan museumsformidling gøres mere individualiseret, så forskellige gæster kan besøge samme udstilling og få hver deres oplevelse? Fx ville jeg som gæst gerne opnå mere viden om tekstiler.

For mig er et museumsbesøg ofte ensbetydende med en særdeles traditionel fremstillingsform, hvor jeg som modtager er henvist til tre liniers information ved den pågældende montre eller museumsgenstand.

Jeg kunne ønske mig, at oplevelsen gav mig flere indtryk end det rent informative fx ved hjælp af moderne teknologi.

Dette leder mig frem til min problemformulering: Hvordan kan man bruge moderne teknologi til formidling af tekstile genstande på museer?

AFGRÆNSNING

METODE

I min opgave vil jeg kort redegøre for begrebet oplevelsesøkonomi og de danske museers formål. Jeg vil diskutere forholdet mellem de to, og hvorfor det kan være relevant at anvende moderne teknologi til

For at svare på min problemformulering vil jeg, ved hjælp af informationer fra internettet, forklare den nye mobilteknologi. Jeg anvender

museumsformidling.

Jeg vil give en teoretisk forklaring på, hvad en god oplevelse kan indebære og give min vurdering på, hvorvidt den moderne teknologi kan anvendes til at fremme en god oplevelse på museer.

både internettet og almindelig litteratur til at definere begreberne oplevelsesøkonomi og ”en god oplevelse”. Jeg vil redegøre for museers formål ved brug af museumsloven, de museumsetiske regler og teorier om grundlæggende museologi.

Man kunne forestille sig, at Danmarkshistorier kunne eskalere i et nutidigt

Jeg forholder mig dog ikke til dannelses- eller læringsbegrebet i forhold til museumsoplevelser.

Jeg har valgt at bruge udstillingen Danmarkshistorier til at belyse min anvendte teori, men jeg vil ikke udføre en decideret analyse af udstillingen.

Museumsformen, jeg forholder mig til, vil først og fremmest være for historiske museer og ikke kunstmuseer eller lignende. Jeg vil kort forklare teknologien 2D koder/mobiltags og, hvordan jeg mener den kan bruges til formidling på museer.

Gennem en designproces og opsyning af en festkjole og jakke, giver jeg et eksempel på en designarbejdsproces. Denne skal dokumenteres og ved hjælp af teknologi formidles til gæsterne på et museum. Ligeledes skal mit produkt betragtes som en autentisk genstand og ikke en kunstgenstand, derfor bliver kjolen syet efter mine mål og ikke til en gennemsnitlig udstillingsgine.

Jeg vil i opgaven ikke forholde mig til layout og læsevenlighed af det formidlede materiale, men til eksamen, give et eksempel på den teknologiske formidlingsform med udgangspunkt i det opsyede produkt.

2008 produkt, og jeg vil bruge nogle af chemisekjolerne i udstillingen som inspiration i designprocessen af min festkjole og jakke. Derudover vil jeg bruge illustrationer og fotografier fra litteratur udgivet af flere museer som inspiration til kjolen.

For at løse beklædningsopgaven vil jeg anvende min design- og praktikerfaring til at udføre og dokumentere min designproces.

I tilskæringen til produktet vil jeg benytte Öbergs og Ersmans tilskæringsteknikker (Öberg og Ersman 2001) samt bruge eksperimenter til at skabe det ønskede udtryk.

Gennem eksperimenter og tidligere trykerfaring vil jeg trykke et tekstiltryk og et unikatryk til brug ved opsyning af beklædningsprodukterne.

2

DANMARKSHISTORIER 1660-2000 I starten af mit opgaveforløb holdt jeg et møde med Helle Leilund for at diskutere mulighederne for og relevansen af at introducere moderne teknologi i museumsverdenen. Helle Leilund er tidligere inspektør på Nationalmuseet og nuværende inspektør på Arbejdermuseet.

Helle Leilund foreslog, at jeg brugte den permanente udstilling Danmarkshistorier i min opgave, da hendes oprindelige håb for udstillingen blandt andet var, at der kunne laves tematiske rundture efter gæsternes interesseområder.

Hendes oprindelige ide, gik ud på at opstille en computer i udstillingen, hvor man kunne printe rundvisninger ud efter interesse, men det viste sig umuligt på grund af tekniske årsager og vedligeholdelsesproblemer.

Hun var enig i min opfattelse af, at en bredt dækkende udstilling som denne, let kan få gæsterne til at miste interessen og fokus, med mindre man forsøger sig med alternative og interessemålrettede informationer.

Der findes allerede tre tematiske ture til Danmarkshistorier på nationalmuseets hjemmeside. Det kræver dog fem klik med musen at finde oversigten, hvis man vel og mærke ved, hvad man leder efter. (www.natmus.dk) Man skal printe rundturen ud, inden man tager hjemmefra. Men printet viser kun, hvilke montre man kan gå til for at se noget om det aktuelle tema. Hvis man vil have uddybende information om de forskellige genstande på turen, skal man printe en side ud pr. genstand. Det betyder at man skal man printe 14 sider ud, hvis man vil lære om kvindeliv i Danmark 1660-2000.

Spørgsmålet er, hvor mange besøgende, der reelt vil benytte sig af dette tilbud. Der mangler en lettere måde at individualisere gæstens oplevelse på.

3

UDSTILLINGEN Den permanente udstilling Danmarkshistorier åbnede på Nationalmuseet i 2001. Udstillingen indeholder over 5000 genstande, der belyser Danmarkshistorier fra 1660 til 2000. Genstandene kommer fra vidt forskellige steder, miljøer og er af meget forskellig art. Udstillingen er sat op i montre, med plancher, frithængene genstande og genstande i naturlig regi som fx. stuemiljø, der kører lydbånd og videooptagelser flere steder.

Hvis man vil have uddybende information om udstillingen, mens man befinder sig i den, kan man få en trykt brochure på museet. Brochuren fører gæsten gennem udstillingen og giver lidt uddybende information om udvalgte emner. Det tager ca. en time at gå gennem udstillingen efter brochurens anvisninger. Derudover kan en bog om udstillingen købes til 98 kr. i butikken. Bogen gennemgår udstillingen kronologisk over 250 sider.

1. fotos fra udstillingen og et eksempel fra hjemmesiden

På nettet kan man i øvrigt også gennemgå udstillingen fra rum til rum og læse uddybende information. I hvert ”rum” på hjemmesiden er en genstand fra det fysiske rum visualiseret, og der er en uddybende tekst på to korte spalter.

4

MUSEERS FORMÅL Jeg vil i dette afsnit kort redegøre for danske museers formål og definere, hvad et museum er. International Counsil of Museums (ICOM) benytter denne definition: ”…en permanent institution med almennyttigt formål (non-profit), der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed.” (Floris og Vasström 1999 s.53) Statsanerkendte museer i Danmark har pligt til at rette sig efter den danske museumslov. Formålet med loven er at sikre Danmarks kulturarv. Sikringen af Danmarks kulturarv skal udføres ved hjælp af ”de fem søjler”, som også er beskrevet i loven og er meget lig ICOM’s definition: 1.

2.

3.

4.

5.

Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling

(www.retsinformation.dk) Arbejdet fra de fem søljer resulterer i en udstilling. Mange gæster dømmer højst sandsynligt museet på denne formidlingsform. (Floris og Vasström 1999) Men de fleste museer formidler også deres viden, opnået via de første fire søjler, gennem aktiviteter som omvisninger og foredrag. De udgiver ligeledes undervisningsmateriale og publikationer med mere.

Den sidste søjle er ligeledes den, som har mest fokus i offentligheden, men arbejdet før formidlingen kræver givetvis en lige så stor arbejdsindsats.

Museumsloven sætter ydermere klar afstand mellem andre private samlinger og udstillinger, oplevelsescentre eller andre museallignende institutioner. Først og fremmest på videnskabeligheden, forskningen og ægtheden af genstandene. (Floris og Vasström 1999 s.56) I rapporten Udredning om museernes formidling udgivet af kulturministeriet gives forslag og vejledning til, hvad der skal fokuseres på for at udfylde formålet indenfor museumsbranchen i fremtiden.

Jeg har valgt et par punkter ud, som er relevante for min opgave: -Formidlingsudvalget anbefaler, at museerne støtter den digitale formidling til børn for at imødekomme børns store brug af nye medier og tilgodese fremtidige museumsgæster. (Udredning om museernes formidling 2006 s.120) -Der må tages højde for modtagerens alder, interesser, forudsætninger og eventuelt køn, klasse og etnisk tilhørsforhold, og der må gøres overvejelser om, hvad man vil opnå med sin formidling. (Udredning om museernes formidling 2006 s.80) I de museumsetiske regler står der på samme måde: ”Museerne har en vigtig forpligtelse til at udvikle deres formidling og til at tiltrække et bredt publikum fra det samfund, den lokalitet eller de befolkningsgrupper, de betjener. Samspillet med det omgivende samfund og formidlingen af dets arv er en integreret del af museets virksomhed”. (www.icomdanmark.dk)

5

MUSEER PÅ WWW Flere museer i Danmark udstiller deres genstande på internettet i såkaldte webudstillinger. På den måde kan man virtuelt gå på museum fra sin egen computer. Udviklingen tyder på, at endnu flere museer i fremtiden vil lave webudstillinger og at internettet i fremtiden i langt højere grad bliver en del af museernes formidlingsstrategi. (Museologi i cyberspace, Passepartout 2001 s.106) Her vil jeg kort give to eksempler på webudstillinger indeholdende tekstiler.

Kongedragter, er de danske kongers kronologiske samling på Rosenborg.

I webudstillingen kan man dreje dragterne 360 grader, zoome ind på detaljer fra alle vinkler, læse uddybende informationer og ved Dronning Margrethes kjole er der tillige lavet en 3D tegnefilm, hvor man kan se alle mønsterdelene og hvordan de er syet sammen.(www.kongedragter.dk) Tidens tøj, er Nationalmuseets modedragtudstilling Krop og forklædning, som er lavet til webudstilling. Om hver dragt kan man læse uddybende kulturhistoriske informationer samt om farver, materialer og snit. Man kan se dragten forfra og bagfra og forskellige detaljebilleder. Udstillingen har også zoomfunktion fra én vinkel. (www.tidenstoej.natmus.dk)

En god oplevelse er ofte et af de overordnede formål med et museumsbesøg. For at kunne vurdere om moderne teknologi kan tilføje til oplevelsen, vil jeg først definere, hvad en god oplevelse indebærer.

I dette afsnit anvender jeg hovedsagelig Lena Mossbergs teorier, som hun beskriver i bogen, Å skape opplevelser, fra OK til WOW. Bogen er en markedsføringsbog, som først og fremmest henvender sig til servicebranchen, men jeg vil give mit bud på at anvende teorien inden for museumsverdenen.

Amerikanske Pine og Gilmore, de mest refererede forfattere inden for oplevelsesøkonomi, har prøvet at definere en oplevelse med metaforen ”en teaterforestilling”. Det mener jeg dog er noget begrænsende, fordi jeg synes i en teaterforestilling, er publikum først og fremmest passive modtagere og sjældent aktivere deltagere.

For at sammenfatte Mossbergs teorier om foreningen af aspekter, som skaber en god oplevelse, bruger jeg hendes model: (Mossberg 2007 s.83-180)

2. Mossberg 2007

EN GOD OPLEVELSE I den senere tids debat om museers fremtid og udvikling har ordet oplevelsesøkonomi og forestillingen om gode oplevelser været meget fremme.

Men hvad er og skaber en god oplevelse? Det rette selskab, en god historie eller måske en kemisk reaktion i hjernen?

6 Hensigten med modellen er at illustrere at oplevelsen både er afhængig, og et resultat af interaktioner mellem kunden og disse: Oplevelsesrummet Ved oplevelsesrummet forstås de fysiske omgivelser og stimuli.

Atmosfæriske forhold; Er rummet imødekommende? Hvordan er lyden, lyset og lugten? Lokalets funktionalitet; Er det muligt at finde rundt? Stedets æstetik. Er der behagelige farver på væggen? Mossberg bruger udtrykket, om stedet er ”tilgængeligt for kunden”. I oplevelsesrummet er det specielt sanselige aspekter, som påvirker oplevelsen. De forskellige parametre kan bruges til at toneangive oplevelsen, eksempelvis en skræmmende eller afslappende tone, som opstår ved brug af sanselige virkemidler.

Guiderne kommer gæsten kun i kontakt med ved bestilte ture, og deres fremtoning og væremåde er ligeså vigtig som receptionistens og vagtens.

Altså færre sure miner, bedre engageret kommunikation osv.

•

Hvis jeg kigger på oplevelsesrummet i forhold til Danmarkshistorier, så skal dettes punkt specielt bruges til at toneangive oplevelsen. Så på det praktiske niveau vil størrelsen af de forskellige rum, farverne på væggene, lydene i baggrunden og lysniveauet alt sammen påvirke sanserne og opfattelsen af rummet. Alt dette er måske ikke noget som opfattes refleksivt, men ubevist påvirker det, via sanserne, kroppen og følelserne.

Personale Ved personalet forstås både de personer, ansat med kontakt til de besøgende samt de ansatte i administrationen. Den menneskelige interaktion har stor betydning for den samlede oplevelse. I udstillingen •

Danmarkshistorier møder gæsten personalet i flere situationer; Vagter/receptionist/ansatte ved cafe og butik. Hvis gæsten bliver mødt af uprofessionalisme, et surt ansigt, dårlig personlig fremtoning eller lignende kan det påvirke hele oplevelsen, selvom de andre aspekter af besøget ellers har været perfekte.

Andre kunder ”Andre kunder er viktige når kundens motiv er fornøyelse eller nytelse, og når kunden oppholder seg i opplevelsesrummet over lengre tid.” (Mossberg 2007 s.162) Hvis der er for mange eller for få kunder i oplevelsesrummet, kan det påvirke oplevelsen. På besøg på Danmarkshistorier, kan for mange gæster påvirke oplevelsen negativt. Eksempelvis i form af fysiske begrænsninger i de små rum eller larm fra andres snakken. Omvendt kan den tomme udstilling muligvis virke trist og næsten uhyggelig. (Mossberg 2007) •

Det sociale aspekt er vigtigt, når oplevelsen skal fordøjes og vurderes.

Det at dele en kulturel oplevelse med andre, skaber et grundlag for at forlænge oplevelsen i form af et kollektivt minde. Når oplevelsen skal evalueres, vurderes alle de forskellige aspekter, der har haft indspil i oplevelsen. Og hvis aspekterne har fungeret dynamisk og positivt, vil slutresultatet blive en god oplevelse og resultere i deltagelse fra kundens side.

7

Oplevelsesfaser Kommunikationslektor Christian Jantzen mener, at der er tre niveauer som danner strukturen i en oplevelse (Bærenholdt og Sundbo 2007 s.31): 3. Det vanebaserede niveau 2. Det evaluerende niveau 1. Det neurofysiologiske niveau Det neurofysiologiske niveau, alt det sanselige, er det første, man oplever.

Dette indtryk evalueres så i næste niveau; det behøver ikke være refleksivt, men kan være udelukkende kropslig evaluering. Hvis indtrykket har været positivt, kan det danne vane for fremtidig adfærd.

Hvis vi forestiller os en gæst kommer ind i Danmarkshistorier, så vil hun med det samme sanse farver, lyd, temperatur osv. og meget hurtigt evaluere på om det er en behagelig følelse. Dette første indtryk vil være dannende for helhedsindtrykket og ”hænge ved” resten af turen.

Mossbergs model omhandler de forskellige aspekter, som påvirker oplevelsen, hvor Jantzens mere handler om rækkefølgen i oplevelsen.

Hverken Mossberg eller Jantzens modeller tager forbehold for indholdet i oplevelsen. En anden faktor, som spiller ind på resultatet af oplevelsen, som ikke vises i Mossbergs model, er os selv. Christian Jantzen og Tove A. Rasmussen skriver om dette; ”Men arbejdet med at skaffe sig oplevelser og følelsen ved oplevelserne – glæden, skrækken, begejstringen etc. – er privat. Det kan man ikke købe sig til. Det må man selv tilvejebringe og ”opleve” i sin egen livsverden.

For det andet har oplevelser – hvilket Baudelaire allerede var pinligt bevidst om – en skyggeside: når oplevelsen udebliver, melder kedsomheden, tristessen og l’ennui sig”. (www.kommunikationsforum.dk)

Vores forventninger, erfaringer, fysiske tilstand og humør på oplevelsestidspunktet påvirker altså også, hvordan vi modtager, deltager og opfatter oplevelsen. Så selvom alle faser af oplevelsen (Jantzens model) og alle aspekter som påvirker den (Mossbergs model) har været godt afbalanceret, vil en dårlig forventning kunne påvirke opfattelsen negativt.

Det er derfor, at forudindtagelsen eller museets image er en vigtig del at iberegne i designet af oplevelsen. Hvis museet for eksempel beregnes for at være ”støvet og kedeligt”, vil der være et minus i balancen allerede inden oplevelsen starter. (www.formidlingsnet.dk) Lena Mossberg skriver dette om, hvorfor vi søger gode oplevelser, ”Mange opplevelser oppstår på grunn av en hedonistisk lengsel etter å skjemme bort seg selv, etter å gi etter for begjær, etter at forlate hverdagen – noe som er typisk for den postmoderne forbrukmåten…”.

(Mossberg 2007 s.24) Jeg tror, at da de fleste i dag får dækket deres basale materialistiske behov, efterspørges gode oplevelser både som selvrealisering, men også i søgen efter og bekræftelse af identitet. Hvad oplevelser gør for vores identitet vil jeg ikke udforske i denne opgave, men hvis, som Mossberg skriver, at oplevelser opstår på grund af hedonistiske længsler, tror jeg ligeledes, at der er kommet mere fokus på forbrug af oplevelser. Dette i takt med nutidens samfunds mere individualistiske fremgangsmetode til kulturelle oplevelser. (Kom igen 2008)

8 Altså, skal oplevelsen indeholde noget, som er relevant for vores følelser og identitet. Ifølge Pine og Gilmores beskrivelser bliver hver oplevelse unik, i og med at den skabes på baggrund af hver enkelt forbrugers erfaringsgrundlag. (www.cbs.dk) Ovenstående betyder jo meget for, hvordan museer skal ”designe” de oplevelser, de udbyder.

Hvis gæsternes interesse i oplevelsen er baseret på et individualistisk behov, skal oplevelsen også have mulighed for at opstå forskelligt og på gæsternes præmisser. Men samtidig med forståelse for, at hver gæst vil opleve forskelligt.

OPLEVELSESØKONOMI Jeg vil i næste afsnit kort give et bud på en definition af begrebet oplevelsesøkonomi og forklare, hvorfor det er relevant for museumsverdenen.

Hvis man skal se på det firkantet og simplificeret, så handler det om at tjene penge på oplevelser, eller omvendt at bruge oplevelser til at tjene penge. Inden for museumsbranchen er begrebet interessant: For uden gæster og indtjening, er der vel ingen museer? Så spørgsmålet er, om museumsudstillinger skal opsættes for gæsternes skyld, eller om de skal opsættes for emnet, som formidles skyld? Introduktionen af begrebet har gjort, at museumsverdenen har fået mere fokus på at skabe oplevelser for gæsterne.

Der er flere diskurser inden for begrebet oplevelsesøkonomi, Jon Sundbo beskriver dem i overskrifterne; Kunst og kultur

•

Hvordan skaber man oplevelser (design)? Hvad betyder teknologien? Vil oplevelsesdiskursen ødelægge kunstnernes frihed og deres rolle som samfundskritikere?

Stedsmæssig erhvervsudvikling

•

Hvordan kan lokalområder, regioner og lande få en erhvervsmæssig udvikling, når meget industri og serviceproduktion forsvinder?

Erhvervsøkonomisk

•

Hvordan skaber virksomheder større overskud ved at levere oplevelser? Hvordan kan man markedsføre produkter og serviceydelser gennem oplevelser?

Civilsamfundslivet

•

Hvorledes vil oplevelsesøkonomien påvirke folks adfærd, fritid (leisure), kulturforbrug og andre adfærdsformer? Vil oplevelsessamfundet skabe nye sociale stratificeringsmønstre?

Hvilke nye adfærdsformer og sociale mønstre skaber teknologier, der kan bruges til at distribuere oplevelser, så som mobiltelefoner og Internettet? (www.ruc.dk)

Alle ovenstående punkter er relevante i forhold til museer, men overskrifterne om ”kunst og kultur” og ”civilsamfundslivet” finder jeg mest interessante i forhold til min problemformulering. Og jeg vil i næste afsnit diskutere nogle af problemstillingerne i forhold til museumsformidling og museers fremtid.

Museer har altid været i oplevelsesbranchen. Introduktionen af begrebet oplevelsesøkonomi kan museer bruge til at sætte mere fokus på oplevelser, og det at museerne skal konkurrere om forbrugeres tid og penge på lige fod med andre oplevelsesinstitutioner og forbrugsgoder.

9 Teorier om en god oplevelse kan bruges til at sætte fokus på, hvordan oplevelsen for den enkelte kan individualiseres, og hvordan oplevelsen ikke kun består af turen gennem en udstilling, men er en samlet pakke, der inkluderer mødet med vagten, lugten på toilettet og udvalget i butikken med videre. Det gælder altså om, for museerne, at tilbyde de rigtige rammer og stimuli, for at hver enkelt gæst kan få en god oplevelse.

Kunst og kultur Hvis jeg kigger på diskursen ”Kunst og kultur” i forhold til museer, så mener jeg diskussionen i høj grad ligger inden for bevaring af autensiteten i formidlingen. Hvis museerne skal overleve i fremtiden, må de forholde sig til fremtidens gæst og dennes forventninger.

bevare mere traditionel museumsformidling. Museerne kan differentiere sig fra oplevelsescentre ved at tilbyde en individualiseret oplevelse og mulighed for fordybelse.

Jeg har beskrevet, at en god oplevelse er struktureret af mange dele, og hvis museerne skal overleve i fremtiden, må det være ved at bevare deres niche som ægte historieformidlere. Men det er vigtigt, at museerne er åbne og tilgængelige for alle målgrupper i det moderne samfund, igen må museerne kunne tilbyde en individualistisk oplevelse.

Det betyder for mig ikke nødvendigvis, at museer ikke kan arbejde med at levendegøre på samme måde som oplevelsescentre, men at det kan ske i mere traditionel museumsregi.

Lene Floris og Annette Vasström skriver, ”…og for fremtidens museer bliver det nødvendigt at tage udfordringen op fra de mange oplevelsesprægede historiske centre og parker uden at sætte videnskabeligheden og troværdigheden overstyr.” (Floris og Vasström 1999 s.57) Jeg ved både fra mit arbejde på Arbejdermuseet og fra at have fulgt med i diskussionerne på blandt andet www.formidlingsnet.dk, at der er stor fokus på, hvad introduktionen af oplevelsesøkonomi betyder for museumsformidlingen. Museumsleder Merete Ibsen fra Kvindemuseet siger, ”I jagten på publikum og indtjening må troværdigheden ikke gå fløjten og det hele ende i en omgang tivolisering.” (Kronsted 2006) Og tivolisering er et fyord inden for museumsbranchen.

.

For at forklare dette synspunkt, vil jeg give et eksempel fra USA. På Plymouth Plantation i Massachusetts, som er en form for frilandsmuseum, bruger man levendegørelse med skuespillere. I en rekonstruktion af en bosættelse, optræder udklædte aktører i roller som virkelige personer, der formidler direkte til gæsterne. Alle genstande anvendt i rekonstruktionen er kopier, men levendegørelsesmomentet går hånd i hånd med en traditionel genstandsudstilling.

Det gælder, for mig at se, om at fastholde fagligheden om at skabe fokus på de ægte genstande, som udstilles. Når det er sagt, så mener jeg, at der er mange måder at opnå dette på.

Larsen 2005 s.109-113)

Jeg tror netop på, at anvendelsen af teknologi kan betyde, at man kan

Denne proces fra kopi, i en rekonstruktion, til traditionel udstilling, betyder at gæsterne formår at genkende de originale genstande i udstillingen og derefter sætte dem i deres oprindelige sammenhæng. (Ingemann og Hejlskov Igen hvis jeg forholder mig til Danmarkshistorier, så hører en stor rekonstruktion næppe hjemme her. Mens idéen om en konceptuel formidling virker tillokkende ved så omfattende en udstilling som Danmarkshistorier.

10 Man kunne forestille sig, at man kunne gøre det omvendte af Plymouth Plantation; ved at anvende moderne teknologi til at vise genstanden i sin oprindelige sammenhæng, mens man fysisk befinder sig overfor den ægte genstand.

Jeg mener, at det kunne være en måde, hvorpå man kunne bevare autensiteten samtidig med, at man favner fremtidens teknologi og imødekommer ønsket om gode oplevelser.

Når fremtidens forbrugeres hverdag i højere grad er baseret på teknologi, vil størstedelen højst sandsynligt forvente også at møde det på museer.

Jens Roland chefanalytiker for Innovation Lab, som forsker i fremtidens teknologiske tendenser, mener dette om museers fremtid i forhold til moderne forbrugere, ” Faktum er, at det fysiske besøg kræver tid, energi og penge, hvad enten det handler om museumsbesøget, høflighedsvisitten eller de daglige gøremål, og de sidste 100 år har vi taget imod de teknologiske alternativer med kyshånd.” (Roland 2007)

Civilsamfundet Hvis jeg går videre til Jon Sundbos diskurs om ”Civilsamfundet”, er det også essentielt for museer at undersøge, hvem deres gæster egentlig er, og hvordan de ynder at opleve.

I løbet af de sidste par år har større museer i Danmark udarbejdet flere og flere gæsteundersøgelser. Noget som ikke før har været tradition for i branchen. (Tema: publikum 2007 s.15) Det har nok noget at gøre med ovenstående introduktion af oplevelsesøkonomien, og at der før ikke har været så meget fokus på gæsten, som på den udstillede genstand.

Nationalmuseet gennemførte i 2001 deres første store publikumsundersøgelse, og fandt ud af mange geografiske og statistiskanvendelige fakta. Mens sådan en undersøgelse kan fortælle meget om de gæster, der besøger museet, kan den i høj grad også fortælle om de, der vælger museet fra. Ved hjælp af undersøgelserne kan museerne lave oplevelser, som passer til gæsternes interesseområder, men de kan også lave oplevelser rettet mod ikke-brugerne og på den måde forhåbentlig ”skaffe nye kunder.”

Jens Rolands mening er, at museer vil uddø, hvis de ikke imødekommer, det han kalder ”tech-sperience”, altså en teknologisk oplevelse. Inden for museumsbranchen henviser han til Le Louvre i Paris, som har fremstillet en digital 3D model af Mona Lisa, så man nu kan komme endnu tættere på maleriet end øjet formår og det uden at rejse sig fra sin kontorstol.

Han foreslår, at museer i fremtiden skal lave flere virtuelle samlinger, have IMAX teatre med immersive mutimedieoplevelser samt Augmented Reality. (www.nanovidensbank.dk) Jeg er enig med Jens Roland et stykke af vejen. Han lægger vægt på, at oplevelser på museer skal kunne individualiseres, så de fænger den enkelte. Rolands mening om, at disse oplevelser ligeså godt kan opleves hjemmefra computeren, da et fysisk museumsbesøg kræver kostbar tid, er jeg ikke enig i.

Hvis vi søger oplevelser, nu og i fremtiden, som en del af en selvrealisation og, som Mossberg skriver, for at ”forlade vores hverdag”, har jeg svært ved at se, hvordan det sker uden at forlade vores skrivebord Hvis jeg tager udgangspunkt i både Jantzens og Mossbergs teorier, mangler der jo flere elementer i det at opleve museer virtuelt hjemmefra sin computer.

11 Mest åbenlyst, sanseoplevelsen. Fra computerskærmen kan man jo endnu ikke hverken se den fysiske genstand, fornemme stemningen, farverne eller lugten på museet.

Tøjet er det tætteste vi har på kroppen, og jeg synes det må være essentielt i formidlingen af Danmarkshistorier.

En anden vigtig grund til at sætte fokus på tekstilerne i Danmarkshistorier

Ifølge Jantzens teori vil man så aldrig nå et fuldendt neurofysiologisk niveau, hvor sanserne bliver pirret og oplevelsen kickstartet.

Et andet element som mangler, er det sociale. Som Mossberg skriver, er andre gæster jo vigtige i forhold til at opnå en god oplevelse, både mens oplevelsen foregår og ved efterfølgende evaluering og vanedannelse for fremtidige besøg.

TEKNOLOGI & TEKSTILER Da jeg som tekstilformidler mener, at tekstiler spiller en stor rolle i formidlingen på museer, er det et problem, at genstandene ikke kan undersøges og sættes i oprindelig sammenhæng af publikum. Hvis jeg igen kigger på Danmarkshistorier, så er formålet med udstillingen, at sætte ” … (i høj grad) fokus på det nære liv. Hvordan var det at være bonde, borger, adelig, arbejder, håndværker, husmor, teenager, eller kort sagt: mand, kvinde og barn gennem 340 år?” (www.natmus.dk) Men hvordan skal man på kort tid kunne forholde sig til 5000 genstande fra 340 år hverdagsliv, hvoraf de fleste er udgået fra vores nutidige hverdag?

Jeg mener, at beklædningen kan være behjælpelig med en stor del af denne formidling, da tøj jo er noget, vi har på dagligt, og som vi alle kan forholde os til. Tøj kan vække fantasien og få gæsten til at drømme om en forgangen tid. Gennem tøjet kan vi fortælle historien om hvem, som bar det, hvordan og af hvilke materialer det var fremstillet; om det var billigt eller eksklusivt for tiden og så videre.

er, at jeg tror, mange gæster, både danskere og udenlandske turister, bruger Nationalmuseet i København, samt Danmarkshistorier, som en mulighed for at få en oplevelse af Danmarks historie samlet og derved også klædedragtens historie. Der står tillige i museumsloven, at Nationalmuseet er at betragte som Danmarks hovedmuseum. (www.retsinformation.dk) Der er ikke mange steder i Danmark, hvor danskerne kan lære om sin historie gennem tekstiler.

Den eneste reelle tekstiludstilling findes i Brede, en afdeling gæsterne muligvis vælger fra, både på grund af den geografiske placering, men også den begrænsede formidlingsmængde.

Dette er ligeledes noget, jeg har diskuteret med museumsinspektør Helle Leilund og hun fortalte mig, at hun har måttet kæmpe en hård kamp for overhovedet at få lov til at bevare udstillingen i Brede, netop på grund af ovenstående.

Dette, synes jeg, cementerer vigtigheden af, ved hjælp af teknologien, at sætte fokus på og udvide formidlingsmaterialet om tekstilerne i Danmarkshistorier.

Der er en hel del beklædningsgenstande i udstillingen. Nogle er på giner, på dukker, nogle hænger fladt. Nogle er sat ind i en naturtro sammenhæng og andre udstillet i montre. Men fælles for dem alle er, at informationerne om dem begrænser sig til et par linier på et skilt.

12 En museumsgenstand må ikke berøres. Hvis gæsten er interesseret i en nærmere undersøgelse af beklædningsgenstanden, kan visualisering i form af yderligere fotos, skitser eller video og audiospor være behjælpelig med denne og måske næsten ligeså effektiv som berøring. Men det er en fysisk umulighed i en traditionel genstandsudstilling, at udstille al denne ekstra information. Som tidligere beskrevet er mange museer derfor begyndt at lave webudstillinger så gæsterne kan få adgang til denne information. Men så er valgmuligheden enten at kigge på webudstillingen, inden man tager hjemmefra, hvis man er så velforberedt, eller at se websiden, når man er kommet hjem. Begge løsninger kræver en ret god hukommelse og giver en ufuldstændig og usammenhængende oplevelse.

2D KODER

3. 2d KODE

Som beskrevet, tror jeg på en teknologisk løsning, hvor man har mulighed for at bevare den traditionelle museumsudstilling, mens man fysisk befinder sig i udstillingen. Jeg mener ikke, at den ene formidlingsform udelukker den anden. De skal integreres og herved skabe en god individuel oplevelse.

I dette afsnit vil jeg kort forklare, hvad teknologien 2D koder omhandler, og hvordan og hvor man allerede bruger den i dag. Denne form for teknologi finder jeg interessant i denne sammenhæng, da den ikke kræver andet end en mobiltelefon med internetadgang.

En 2D kode er en todimensional stregkode. Stregkoden adskiller sig fra en almindelig horisontal stregkode ved at indeholde informationer både horisontalt og vertikalt. Det betyder, at en 2D kode kan indeholde mange flere informationer, og at disse også kan aflæses meget hurtigere end en almindelig stregkode. (www.denso-wave.com) Deraf også navnet QR Code, som betyder Quick Responce Code. (www.en.wikipedia.org) 2D koden skal skannes ligesom en almindelig stregkode og til det formål kan bruges forskellige skannerværktøjer eksempelvis en mobiltelefon, dette kaldes ”mobiltagging”. Tagging betyder i dette tilfælde at identificere, altså at aflæse 2D koden. Når man bruger mobiltelefonen kræver det software, som dog kan downloades til telefonen gratis. Ved mobiltagging er det ofte en URL som aflæses, altså en adresse på Internettet. (URL betyder Uniform Ressource Locater) Teknologien blev opfundet i Japan i 1990’erne og blev i begyndelsen mest brugt i erhvervsøjemed til at holde orden på lager og reservedele i produktion. I Japan er mobiltagging blevet betydeligt udbredt de seneste par år og bruges i hverdagen på forretningskort, i aviser, på filmplakater, i reklamer, magasiner og sågar på gravstene til at give sit personlige eftermæle. (www.harper.wirelessink.com og www.labconfidential.dk) En del tyder på, at det er et spørgsmål om tid, før vil i Europa også vil anvende 2D koder i vores dagligdag: “The vision behind mobile tagging is the idea of an absolute convergence between information media. Mobile tagging connects static information carriers with the Internet and encourages the interactive behaviour of the user. At least this is not the only reason why leading experts are firmly convinced that performance in the European markets will almost reach Asian levels in the foreseeable future.” (www.en.wikipedia.org)

ET PERSPEKTIV Det fysiske tag er smart fordi det kan printes på meget forskellige materialer som fx en T-shirt eller en reklame på en bygning. Selvom en lille del af tagget bliver bleget eller går i stykker kan det stadig aflæses, så det er meget slidsstærkt og tidsholdbart.

Jeg har lavet denne model for at visualisere, hvordan jeg forestiller mig, at mobiltagging kunne fungere i en udstilling: 2D koden er som sagt meget slidstærk og da den fysisk ikke fylder meget og ikke kræver vedligeholdelse, mener jeg, at det er realistisk at bruge det til museumsformidling. Det som skal vedligeholdes er webudstillingen, men noget tyder på, som skrevet, at dette alligevel er fremtiden og en fremtidig del af museers faste budget.

13

Jeg forholder mig i min opgave til historiske museer, men det er kun fantasien, som sætter grænser for anvendelsen af mobilteknologien.

Ved indførelsen af denne teknologi er der eksempelvis også mulighed for at tage samfundsrelevante temaer op i permanente udstillinger, hvilket som beskrevet i de etiske regler, er et af formålene med museer. For at kunne sætte fokus på samfundsrelevante temaer i en udstilling vil man jo ”bare” skulle opdatere en hjemmeside med ny viden, og det kan ske hurtigt og billigt sammenlignet med de kæmpe resurser det tager at sætte en særudstilling op. Dette vil også betyde, at en ældre permanent udstilling, ville kunne bevare sin relevans for nutidens gæster, og at gæsterne så vil komme igen og igen.

Man kunne også lave tematiske gennemgange ud fra interesser, som så kunne afsluttes med et link til andre kulturelle eller historiske institutioner, hvor man kunne foresætte sin fordybelse i emnet.

www

Man kunne ligeledes forestille sig, at teknologien kunne bruges på museer, som udstiller samtidsgenstande eller kunst. Man kunne for eksempel bede kunstnere om at dokumentere hele sin arbejdsproces under udarbejdelsen af et kunstværk.

Hvis man bruger denne teknologi, mener jeg også, at det kunne åbne muligheder for at nå mange flere målgrupper, igen er det er kun fantasien der sætter grænsen. En hjemmeside kan udføres med forskellige kommunikationsformer som skrift, billeder, video eller audiospor. På den måde kan gæsten selv bestemme, hvordan han vil opleve eller lære.

Nogle vil gerne læse i eget tempo, nogle vil gerne lytte, andre oplever bedst visuelt fx. ved hjælp af video osv. Man kan også forstille sig at hjemmesiden kan laves på mange sprog. Derved kan også turister få adgang til oplysningerne.

FORMÅL Jeg tror også, at de kommende generationer, som bliver mere vandt til at anvende moderne teknologi i deres hverdag vil forvente og kræve den på museer.

EN GOD OPLEVELSE &

MODERNE

TEKNOLOGI?

Hvis jeg igen vender tilbage til Mossbergs og Jantzens model omhandlende den gode oplevelse, så mener jeg ikke indførelsen af denne teknologi vil have nogen negativ indflydelse.

Tværtimod, så mener jeg, at det er en mulighed for at kombinere to museale verdener, som allerede findes; den fysiske udstilling og den virtuelle. Fordelen vil være, at man både kan individualisere sin oplevelse samtidig med, at man kan bevare de andre aspekter som spiller ind på den gode oplevelse. Specielt, som beskrevet, det sanselige og det sociale.

Man må dog overveje, hvad det at opleve på en mobiltelefons skærm betyder for oplevelsen, bliver den måske en del mere smalsporet? Jeg kan ikke afprøve eller udføre den omfattende undersøgelse her, men jeg har været i kontakt med frilandsmuseet, som har brugt mobilteknologi og GPS til rollespillet ”Mulighedernes land?” (www.mulighedernesland.natmus.dk) Deres erfaringer er, at teknologien åbner for intressen for, hvad den formidler.

De har dog fundet ud af, at forberedelse før besøget er yderst vigtigt for oplvelsen, så gæsten er sat ind i rollespillet og kan fokusere ud over teknologien. At opleve gennem mobilteknologien har museets besøgende skoleklasser ingen problemer med, da de allerede anvender mobil til andre oplevelsestjenester. (Telefonisk samtale med Inge Mette Petersen fra Skoletjenesten 6.5.2008)

14

Da jeg arbejder indenfor den tekstile verden forestiller jeg mig, at en tekstiltematisk rundtur i udstillingen kunne afsluttes med en nutidig kjole, hvor arbejdsprocessen er blevet dokumenteret med henblik på at formidle processen bag kjolen.

Designmetode Da jeg var i praktik som designer og var med til at designe dele af vinterkollektionen 2006 for det danske mærke By Groth (www.bygroth.com), erfarede jeg, hvordan man i en designproces kan tage udgangspunkt i fortidens mode for at designe nutidens mode. Som praktikant var jeg med på inspirationsturen til museum og biblioteker for at finde bøger med dragtsamlinger og mønstre.

I artiklen ”Fra skitse til dit klædeskab” (Nørgaard Schou 2008) beskrives den danske designer, Trine Skollers (www.stella-nova.dk), arbejdsproces fra første inspiration til det endelige produkt. Trine Skoller bruger blandt andet, ligesom By Groth, bøger om historiske klædedragter som inspiration, men hun bruger også vintagetøj, som hun finder i antikvitetsbutikker og på loppemarkeder. Derudfra sammensætter hun et inspirationsmateriale og designer kollektionen.

Med afsæt i denne artikel og min erfaring fra praktikken vil jeg udføre en designproces og opsy en kjole og jakke.

Da jeg arbejder med Danmarkshistorier som eksempel i min opgave, har jeg valgt, blandt andet, at bruge nogle af udstillingens tekstile genstande som inspiration til mine produkter

DESIGNPROCES Jeg vil, som beskrevet, dokumentere min design- og produktionsproces med det formål at formidle det til gæster på et museum.

Jeg anvender dokumentationsformerne skitser, tekst, inspirationsplancher, fotografi og video/audiofiler. Det er former som personligt ikke ødelægger min kreative proces og, som jeg mener, kan anvendes til teknologisk formidling. Ønsket udtryk En hel del af de udstillede beklædningsgenstande i udstillingen er kjoler fra ca. 1790-1850, de såkaldte chemisekjoler. Jeg har taget udgangspunkt i disse. Kjolernes snit er inspireret af de romerske søjler og blev moderne efter udgravningen af Pompeji i 1948. (www.tidenstoej.natmus.dk)

Kjolerne er skåret under barmen, og på de fleste er skørtet meget vidt og rynket til bærestykket. Jeg bruger bogen, Danske Dragter, Moden 17901840, om Nationalmuseets samling af beklædningsstykker fra samme periode, for at få uddybende illustrationer og informationer fra perioden.

Kjolernes udtryk, det yndige, lette, frie og romantiske, vil jeg bruge som inspiration til min kjoles form, farve og materiale. Altså en kjole, der låner historiske elementer, men som bevarer et nutidigt og moderne udtryk. Jeg vil ligeledes gerne have, at kjolen stadig udtrykker en vis elegance, da det er en festkjole.

4. Kvindebeklædning 1790-1840

15

KJOLE Efter skitseprocessen, har jeg valgt at bevare silhuettet fra min inspiration og skære kjolen under barmen. Jeg fravælger ærmer på kjolen, fordi jeg synes det giver kjolen et mere nutidigt udtryk. Jeg har ikke observeret en eneste kjole fra perioden uden ærmer.

Jeg er inspireret af kontrasten mellem det glatte og det teksturerede udtryk

Bærestykket bliver fast med stivere og snorelukning MB. Kjolens skørt rynkes på hele bagstykket og på et mindre stykke over MF. Skørtet vil bestå af to lag, og der vil være foer på bærestykket.

Inspireret af en lukning forpå på en af nationalmuseets kjoler, har jeg valgt at lave en form for ”smæk” på bagstykket, med lignende funktion som en brystsmæk. Smækken vil kunne tages af og på, så man kan dække snorelukningen, hvis det ønskes.

Mønsteret er lavet ud fra Öberg og Ersmans grundmodel og tilskåret efter Öberg og Ersmans tilskæringsteknikker. Mønsteret er syet op i stout og derefter tilrettet af flere omgange. Kjolen vil blive syet efter traditionelle og moderne syteknikker.

som jeg observerer i flere af inspirationskjolerne, og det vil jeg visualisere på bærestykket af kjolen. Jeg forsøger mig frem med polstrede knapper, flæser og tekstureret stof.

VALGTE MODEL

SKITSEFORLØB

TILSKÆRING TIL KJOLE

Corsage/bærestykke

Tilskæring til kjole og jakke er vist for at skabe en forståelse for de endelige mønsterdele i forhold til grundmønsteret.

Tilretningsfaser og flytning af indsnit er ikke visualiseret.

16

Forstykke skørt

Bagstykke skørt

JAKKE Da kjolen ikke har ærmer, har jeg designet en kort bolerojakke med lange ærmer. Ærmerne vil blive to-sømsærmer. Jeg synes de er mere elegante end enkeltsømsærmer, og på den måde fås lidt mere form på ærmerne som på de historiske. Jeg har valgt dette og en tæt pasform i jakken inspireret af de korte tætte jakker fra Danske Dragter.

Kontrasten mellem glat og tekstureret vil jeg også gerne få frem i jakken. I mit skitseforløb afprøvede jeg flere muligheder. Jeg synes om ideen med at sy flere tynde baner af tekstureret stof, men det ville ikke blive tydeligt nok i denne udgave. Derfor har jeg valgt at lave en mønsterdel midt på forstykket, som skal syes i stoffet. Mønsterdelen er buet, så den følger jakkens bue MF.

JAKKEMODEL

Kraven er en kort ståkrave, som går i et med forstykket. Jeg synes, det ser elegant ud mod den bare hals. Jakken får belægning og foer. Mønsteret er lavet fra Öberg og Ersmans grundmønster og efter Öberg og Ersmans tilskæringsteknikker. Bortset fra kraven, hvor har jeg benyttet bogen En visuel guide til - drapering/tilskæring. Jakken vil blive syet efter traditionelle og moderne syteknikker.

VALGTE UDTRYK

17

TILSKÆRING TIL JAKKE

BOLERo

ærmer

FARVER Mange af kjolerne fra Danske Dragter og Danmarkshistorier er hvide eller en brækket hvid. Jeg har fravalgt at udnytte det mere yndige udtryk pastelfarver skaber, ved at bruge akromatiske farver til både jakke og kjole.

Altså hvid, grå og sort. (Bækgaard 2000) Jeg vil gerne stadig bevare det lette udtryk med en meget lys farve, derfor har jeg valgt at kjolen skal være meget lys grå med lille valør, og have hvidt foer.

For at differentiere jakken fra kjolen, så det fremstår tydeligere, at det er to dele, har jeg valgt en mørkere bleg grå med middel valør. Jakken har en sort mønsterdel, og vil derfor fremstå med en tydelig lys-mørke kontrast, selvom den grå fra jakken har højere valør end den grå fra kjolen. Jakken vil også i sig selv skabe en lys-mørke kontrast til kjolen. Jeg har brugt en akromatisk farveskala til at vurdere valøren på mit stof. (Bækgaard 2000) I jakken har jeg ligeledes valgt hvidt foer for at skabe sammenhæng til foeret i kjolen. Jeg vil trykke sorte områder i mit endelige tryk på kjolen for at skabe harmoni mellem kjolen, jakken og trykket.

5. akramatisk farveskala

18

MATERIALE TIL KJOLE

MATERIALE TIL JAKKE

Kjolerne, som jeg har brugt til inspiration, er lavet i lette organiske stoffer oftest bomuldsmol, men også netteldug og andre næsten gazeagtige stoffer. (www.tidenstoej.natmus.dk)

Da kjolestoffet er meget let i udtrykket, vil jeg gerne skabe en kontrast med

Jeg vurderer dog, at en molkvalitet er lidt for gennemsigtig til min kjole, derfor bruger jeg en voile, som er meget lig molkvaliteten i fald og udtryk, dog en smule mindre gennemsigtig. Voilen er også en anelse glattere end mollen, så den er mere hensigtsmæssig til tekstiltryk. Voilen egner sig godt til det ønskede udtryk, da den er let og luftig og falder let.

Voilen er lærredsvævet bomuld. Bomulden er den mest brugte fibre i inspirationsmaterialet, og jeg har valgt kvaliteten, fordi den er behagelig at have på kroppen og har en mat overflade.

Bomulden optager også let farvestof, er meget slidstærk og vaskeægte og det er vigtigt, når jeg skal indfarve stoffet og trykke på det. Derudover kan det tåle varmen som jeg, for at fiksere trykket, må udsætte stoffet for.

Den største ulempe ved bomuldsvoilen er, at den krøller og krymper meget ved vask og indfarvning. (Textil, Brugsegenskaber og vedligeholdelse 2000)

jakkestoffet, og har derfor valgt at stryge et let indlægningsmateriale på alle mønsterdelene for at gøre stoffet stivere.

Jeg anvender en form af kiperbundet bomuldskvalitet i 98% bomuld og 2% lycra, som yderstof. Da det er en fast jakke, udnytter jeg ikke elasticiteten i stoffet men stryger indlægsmateriale på, som stabiliserer mønsterdelene.

Stoffet er altså valgt, på trods af elasticiteten, og først og fremmest på grund af farven og overfladen, som jeg synes har et eksklusivt udtryk.

Foeret er lærredsbundet japonettefoer i acetat, det har en fin ensartet overflade, som jeg synes egner sig godt til en jakke.

Den sorte detalje på jakken bliver udført i det teksturerede stof, hvilket beskrives i næste afsnit. Da det teksturerede stof også er elastisk, vil det blive stabiliseret med silkeorganza på vrangsiden.

Til foer bruges den samme voile. I corsagedelen bruges bomuldslærred til foer. Bomuldslærredet, mener jeg, er mere hensigtsmæssigt end glat foer, da corsagedelen ikke har stropper til at holde kjolen oppe. Jeg anvender metalstivere og corsagelærred til corsagedelen.

Kjolestof bomuldsvoile

corsagefoer bomuldslærred

jakkestof bomuldskiper

jakkefor acetat

Teksturtryk til jakken Teksturtrykket er inspireret af de mange stoffer jeg har set i bogen, Historical Fashion in Detail, The 17th and 18th centuries og tekstiler fra Danmarkshistorier. I mit studie af de gamle tekstiler og kjoler, har jeg bidt mærke i, at de på flere måder var meget teksturerede sammenlignet med nutidens. Teknikkerne som blev brugt til at teksturere, var blandt andet vaffelsyning, broderi, biesering med mere.

Jeg blev opmærksom på en trykteknik, brugt på det Kongelige Teaters trykværksted, som kunne bruges til at skabe et tekstureret udtryk.

Da jeg ikke kunne finde litteratur om teknikken, og kun fik refereret teknikken mundtligt, måtte jeg udføre en del eksperimenter for at finde det ønskede udtryk.

Teknikken går ud på at bruge lim til at fæstne et elastisk tekstil til et fast.

Man spænder det faste stof nederst på trykbordet med vrangsiden op, derefter spændes det elastiske stof stramt ovenpå. Til sidst trykker man lim øverst i et ønsket mønster.

6. hat 1800

7. kjoledetalje 1770

8. kjoledetalje 1770

9. manchetdetalje 1775

19

Først afprøvede jeg forskellige mønstre, materialer, antal rakeltag og limtyper.

Igennem disse eksperimenter fandt jeg ud af, at resultatet blev bedst, hvis det faste stof var tyndt og åbenvævet, i dette tilfælde har jeg brugt en bomuldsvoile. Det højelastiske stof er en sports stretch med 20% lycra og 80% polyamid.

Jeg afprøvede både rammelim og binderen D20/80. Rammelimen virkede umiddelbart mest effektiv, den bandt stofferne fint sammen, men efter at have ødelagt en ramme, fandt jeg ud af, at den tørrede for hurtigt til at kunne lave mere end et tryk ad gangen.

Selvom rammelimen gjorde trykprocessen meget langsom, har jeg alligevel valgt at bruge den til det endelig tryk, da den giver det bedste udtryk.

Limen blev trykt i et prikmønster og i striber. Efterfølgende vurderede jeg, at prikmønsteret fungerede bedst. Det blev mest tekstureret og ensartet, hvorimod striberne nærmere mindede om læg.

bomuldslærred (striber)

bomuldslærred (striber)

silkeorganza (striber)

bomuldsvoile (prikker)

Da jeg havde fundet det bedste materiale, lim og mønster, afprøvede jeg, hvor stor en betydning antal af rakeltag, havde for det endelig udtryk.

Jeg trykte fire forskellige antal af rakeltag. Følgende fandt jeg ud af, at få rakeltag, 4-8, gav et udtryk fuldstændigt lig vaffelsyning.

Trykket med 12-16 rakeltag var det mest interessante. Ved denne prøve kunne man tydeligere se prikkerne, jeg havde trykt.

Derudover, synes jeg, trykket blev mere unikt, fordi det netop ikke mindede om en syteknik som eksempelvis vaffelsyning. Da et af formålene er at formidle denne proces, mener jeg, at det er mest interessant, hvis jeg vælger et udtryk, som ikke nødvendigvis kan gennemskues, men får beskueren til at undres. Jeg synes også, at det er et sofistikeret udtryk, der passer til et festsæt.

4-8 rakeltag

12-16 rakeltag

20 En anden uforudset fordel ved udtrykket var, at limen nogle steder skinnede igennem stoffet og skabte et spil og en kontrast til den matte voile.

Det eneste problem med dette fænomen var, at det ikke kunne styres.

Jeg har prøvet at fremprovokere det i det endelige stof, ved at bruge større mængder af lim og det har virket i visse områder.

Jeg havde en del problemer, da jeg skulle trykke det endelige teksturtryk.

Først prøvede jeg at trykke en metervare på 1,2x1,2 meter. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da stoffet ikke kunne strammes tilstrækkeligt over så stort et stykke, og limen ikke fæstnedes. Derefter afprøvede jeg mindre stykker stof, som stadig kunne dække to mønsterdele. Jeg gjorde seks forsøg, hvor jeg ændrede alle variabler, men kunne ikke få det til at blive perfekt med den mængde stof jeg skulle bruge.

Derfor besluttede jeg mig at ændre designet på jakken, så jeg kunne lave mindre mønsterdele og stadig anvende teksturtrykket.

Jeg tror, at det som gik galt med trykket var, at rammelimen blev åbnet og lukket så mange gange, i og med jeg kun trykte et tryk ad gangen. Efter et stykke tid mistede det sin effekt og fæstnede ikke stoffet. Hvis jeg skulle trykke dette en anden gang, ville jeg anvende mindre beholdere med lim, så limen ikke bliver iltet.

Ændring af jakkedesign På grund af overstående problemer ændrede jeg designet således, at den teksturerede del blev den mindre mønsterdel under ærmet. Det betød dog, at jeg ikke synes, der var en god balance mellem det sorte og det grå i jakken. For at skabe et afbalanceret udtryk, valgte jeg, at placere en sort tittekant i syningen mellem mønsterdelen til MF og delen ved siden af på forstykket. jakkemodel med tittekant

TRYK PÅ KJOLEN Det er svært at komme helt tæt på de udstillede chemisekjoler i Danmarkshistorier, da de er stillet op et stykke fra beskueren i en stue. Så jeg bruger bogen The Victoria & Albert Museum’s Textile Collection, som inspiration til mit design. Bogen indeholder illustrationer af trykte tekstiler fra samme periode som chemisekjolerne.

De fleste tryk på tekstilerne var metervaretryk eller sirlige og helt symmetriske pynteborte. Derfor kunne jeg godt tænke mig at lave et stort asymmetrisk unikatryk med kulørte farver. Jeg forestiller mig, at skørtet på kjolen agerer lærred for trykket. Og i og med, at jeg har brugt akromatiske farver til kjolen og jakken, vil trykket også blive fokuspunkt i stedet for at falde i et med den farveneutrale baggrund.

Jeg benytter mig af de meget sirlige og naturalistiske blomstertryk som inspiration. Jeg synes de, ligesom farverne og formen på de historiske kjoler, udtrykker samme yndighed og romantik. Men jeg vil prøve at gøre dem mere nutidige.

Dette vil jeg gøre ved at bevare formen, så de er genkendelige, men gøre dem mere grafiske og stiliserede. Det synes jeg giver et mere nutidigt og moderne udtryk. Et udtryk som jeg gerne vil have, skal stå i kontrast til den lette og yndige kjole.

Jeg bruger disse to tryk, vist nedenfor, af den engelske printdesigner William Kilburn fra 1790. Trykkene er tidstypiske på grund af dynamikken, den lyse baggrund og de meget naturalistiske elementer. De er lig flere trykdesign på kjoler fra Nationalmuseets samling. (www.tidentoej.natmus.dk)

10. TEKSTILTRYK 1790

11. TEKSTILTRYK 1790

21 Jeg har ligeledes valgt William Kilburns design, da jeg specielt kan lide den müde, han har integreret vandplanter og bladskeletter i designet og alligevel skaber en naturlig samhørighed. Derfor har jeg valgt at anvende disse, og forskellige blomster fra trykkene, som udgangspunkt for mine trykelementer.

Blomsterne i de grĂĽ cirkler anvender jeg ikke, da jeg synes de er for uelegante, bastante og ikke giver et harmonisk udtryk sammensat med de andre.

Jeg har ydermere fravalgt at bruge grenene i disse tryk som udgangspunkt for den gren, som skal sammenfatte blomsterne nedenfor. Jeg vil gerne lave noget mere kantet, unaturalistisk og grafisk.

22 Billedet til højre fandt jeg i The Victoria & Albert Museum’s Textile Collection. Printet er fra 1831. Det er et boligtekstil og designeren er ikke nævnt. Jeg anvender det som inspiration for den gren, jeg har designet.

Jeg har gjort udtrykket mere nutidigt og grafisk. I og med, at grenen er så kantet, synes jeg, den afbalancerer de mere yndige blomster, som har en naturalistisk form.

Det er vigtigt for mig, at trykket ikke bliver for symmetrisk og ikke er sammensat af gentagede mønstre. Derfor designer jeg grenen, så der ikke er ens dele.

Jeg har valgt at bruge tredie udgave af grenen, da jeg synes den er mest dynamisk og ikke minder om nogen speciel form, som eksempelvis anden udgave, der ligner et løbende træ. Grenen skal ses som det, der forbinder blomsterne, og derfor er første udgave ikke anvendelig, da den er for tæt.

Blomsterne skal fordeles sporadisk omkring grenen.

1. udgave

2. udgave

12. TEKSTILTRYK 1831 3. udgave - valgte design

FARVER Trykket skal skabe sammenhæng mellem kjolen og jakken, og derfor har jeg valgt, at grenen, dele af bladskelettet og dele af vandplanten og blomsterne skal være sorte. På denne måde skabes en parallel mellem den sorte detalje på jakken og trykket.

Jeg synes også, at valget af den sorte farve gør udtrykket mere grafisk og unaturalistisk, hvilket er det udtryk jeg søger. Trykket kommer, ligeså, i fokus på grund af lys-mørke kontrasten mellem den lysegrå baggrund og det sorte tryk. For at afbalancere det sorte, og skabe yderligere fokus på trykket, har jeg valgt kulørte farver til trykelementerne.

Jeg har brugt disse billeder som inspiration til mit farvevalg. Jeg observerede, da jeg kiggede på tryk fra samme periode som chemisekjolerne, hvor forskelligt og farverigt trykket var. Derfor har jeg forsøgt mig med flere forskellige farvesammensætninger til trykket. Jeg visualiserer nogle af dem i følgende illustrationer. For at spare tid er en del at min farvevalgsproces foregået på computeren.

17. tekstiltryk 1818

15. tekstiltryk 1818 13. tekstiltryk 1791

18. tekstiltryk 1791

14. tekstiltryk 1818 16. tekstiltryk 1818

23

Monokromatisk harmoni

Klare, rene og mere intense farver

Flere udgaver af blå tilsat forskellige mængder af sort og hvid.

I den monokromatiske harmoni, syntes jeg, at udtrykket blev for svagt.

Selvom de har forskellig valør, udvisker de hinanden, fordi de er så beslægtede. Jeg synes ikke, de springer nok frem. De går mere i ét med baggrunden og skaber ikke nok kontrast til det akromatiske farvevalg i beklædningsdelene.

Derefter afprøvede jeg renene og klarere farver, både på computeren og gennem trykprøver. Denne udgave synes jeg dog blev for kraftig og uharmonisk i udtrykket i relation til formen og udtrykket af kjolen. Ved denne prøve fandt jeg ligeledes ud af, at der skal være en vis valørforskel til de elementer, for at detaljerne bliver tydelige.

Kulde-varme kontrast

Valgte farvesammensætning

Jeg afprøvede derefter en kulde-varme kontrast med lignende valør. Da jeg

Jeg har valgt at lægge flere farver til, så der er seks i alt, for at skabe et endnu mere dynamisk udtryk.

synes dette gav et fint udtryk, som passede med det ønskede, byggede jeg det endelig farvevalg på denne prøve.

24

Trykbindere Jeg har fravalgt at bruge Remazolfarve, da jeg af erfaring ikke synes det fungerer optimalt, når man skal trykke på samme motiv af flere omgange.

Til trykket er det hensigtsmæssigt at bruge en tyk og fyldig binder, så farven ikke flyder ud under stencilen.

Ligeledes, da dele af mit design har et grafisk udtryk og jeg anvender meget åbentvævet stof, er det vigtigt med en fyldig binder, så jeg kan få en skarp kontur.

farvetrykprøver

Pigmentbinderen er rigtig god til disse formål. En pigmentbinder er også mere farveægte, hvilket er vigtigt, så jeg kan få så klare farver som muligt.

Pigmentbinderen er dog ikke ligeså vaskeægte som remazol, men det mener jeg ikke er et problem, da det er til en festkjole, som man ikke må forvente vaskes ofte.

I dette eksempel, hvor jeg bruger et åbenvævet og meget let stof med et meget stort tryk, må jeg veje greb over udtryk.

Jeg har derfor valgt at bruge, binderen Sof-t MB 550% frem for D50. D50 giver en lidt skarpere kontur men er fravalgt på grund af, den umiddelbart gør stoffet for stift. En anden grund til at bruge Sof-t MB er, at den trænger dybere ned i fiberen, og skaber et integreret udtryk med stoffet.

D50

sof-t mb 550%

TRYKPROCES Jeg eksperimenterede også med svulmebinderen EXP, da jeg overvejede at kombinere det med Sof-t MB, igen for at skabe kontrast mellem glat og tekstureret. Binderen gav et utrolig fint udtryk ved de tynde streger, men grebet blev for stift og ujævnt ved større overflader. Da jeg har få tynde streger i mit design, vurderede jeg, at det var irrelevant at anvende EXP.

exp trykprøve

stencil fordelt på ti a3

Det var et omfattende arbejde at trykke den endelige gren. Da mønsteret er stort og ikke bliver gentaget nogle steder, ville jeg skulle have lavet 10 forskellige trykrammer for at trykke det. Det mener jeg er et stort resursespild, derfor besluttede jeg at lave én stor stencil.

stencil udskæres

dobbeltklæbende tape påføres

stencil rulles på stof

25

Jeg fordelte designet på ti A3 papirer, som jeg skar ud med en hobby kniv og fæstnede med tape. Gennem nogle små forsøg fandt jeg ud af, at det var bedst at lime papiret på stoffet med selvklæbende tape og påføre farven gennem en tom trykramme, og ikke med en svamp.

Da jeg havde dækket stencilen med tape, rullede jeg den langsomt på stoffet mens jeg løbende fjernede papiret fra tapen. Derefter trykte jeg malingen, gennem den tomme ramme ned på stencilen, ad flere omgange.

Til slut fjernede jeg hele stencilen fra stoffet.

stencil fastsat på stof

binder trykkes gennem tom ramme

Trykket er blevet som jeg ønskede det, men hvis jeg skulle trykke det igen, ville jeg overveje at lave ti rammer i stedet for en stencil. Dels pga. den enorme arbejdsbyrde og dels pga. risikoen for, at malingen løber.

Derefter trykte jeg blomsterne, bladene og vandplanten enkeltvis og, i anden arbejdsgang, de sorte detaljer.

Jeg måtte trykke designet af 25 arbejdsgange, da rammerne skulle vaskes efter hvert tryk.

det endelige grentryk

kulørte elementer trykkes

det færdige tryk

26

KONKLUSION Jeg har søgt at svare på spørgsmålet om, hvordan man kan bruge moderne teknologi til formidling af tekstile genstande på museer.

Jeg har set på museumsloven, oplevelsesøkonomi og især ideen om ”en god oplevelse”.

Herunder, hvad oplevelsen skal indeholde, hvordan den er struktureret og hvilken rolle oplevelsesøkonomi har for museer.

Nu vil jeg tillade mig at konkludere, at tiden er moden for forandring og der er i høj grad behov for moderne teknologi i museumsformidlingen.

Mit forslag med 2D koder, vil på let vis kunne indføres og hele den personaliserede formidling vil for få midler kunne sættes i værk.

Hvis vi skal følge med fremtidens publikum, skal museernes service afspejle tidens ånd og brugerens behov, hvilket noget tyder på, især er en øget fokus på den aktive individualiserede museumsoplevelse frem for den inaktive og generelle.

Når museer skal designe oplevelser for deres gæster må de tage forbehold for at gæster oplever på forskellige måder og har forskellige interesser.

Specielt de sanselige og sociale aspekter betyder meget for gæsternes oplevelse.

Flere fremtidsforskere tror på en mere teknologisk og digital museumsform, eksempelvis webudstillinger. Jeg mener ikke, at den ene museumsform skal udelukke den anden, men fusioneres for at skabe et mere rummeligt museumsbegreb. Den fysiske form kombineres med den digitale og man kan opnå det bedste fra begge verdener.

Hvis historiske museer skal overleve, så skal de bevare deres videnskabelighed og historiske autensitet, for det er deres niche.

Museer i dag konkurrerer mod flere former for oplevelsesudbydere. Og da mange gæster desværre opfatter museer som tørre og kedelige, virker det som en konkurrence museerne kan tabe, hvis de ikke fokuserer på at individualisere museumsoplevelsen. Introduktionen af begrebet oplevelsesøkonomi har skabt mere fokus på dette.

Man vil kunne anvende moderne teknologi til at skabe levendegørelse og muligheden for tematiske rundture i en traditionel genstandsudstilling.

På den måde konkurreres med andre oplevelsesbrancher uden at miste autensiteten.

Hvis man bruger teknologien på denne måde, kan man opnå en god oplevelse, da de forskellige elementer, som påvirker og kickstarter oplevelsen bevares.

Jeg har brugt Danmarkshistorier som eksempel i min opgave, da jeg mener den er et typisk eksempel på det manglende fokus, der er på tekstiler i mange udstillinger. Jeg ser dette som et problem, da beklædningsgenstande ofte er let genkendelige genstande i en udstilling, og derfor lettere at forholde sig til og forstå sin oprindelige sammenhæng.

Jeg har designet en kjole med unikatryk og jakke med indsyet tekstureret stof. Udtrykkets form, farve og materialer har hentet inspiration fra Danmarkshistorier og andre museale samlinger. Kjolen og jakken har bevaret et nutidigt udtryk, og design- og produktionsprocessen er dokumenteret med formidlingsformål.

Kjolen vil kunne udstilles afsluttende i Danmarkshistorier, og arbejdsprocessen bag, formidles via 2D koder.

KILDER Bøger

Artikler

Andersen, Ellen, Danske dragter, Moden 1790-1840, Nationalmuseet Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986 Beckmann, Gertrud, En visuel guide til – drapering/tilskæring, 2001 Bækgaard, Jette, Farveværktøjet BCW, til den professionelle bruger, TEKO Center Danmark 2000 Bærenholdt, Jørgen Ole og Sundbo, Ole, Oplevelsesøkonomi, produktion, forbrug, kultur, Forlaget Samfundslitteratur 2007 Danmarkshistorier 1660-2000, Nationalmuseet 2003 Floris, Lene og Vasström, Annette, På museum, Roskilde Universitetsforlag 1999 Hart, Avril og North, Susan, Historical Fashion in Detail, The 17th and 18th centuries, V&A Publications 1998.

Hefford, Wendy, The Victoria & Albert Museum’s Textile Collection, Victoria & Albert Museum 1992 Ingemann, Bruno og Hejlskov Larsen, Ane, Ny dansk museologi, Aarhus Universitetsforlag 2005 Mossberg, Lena, Å skape opplevelser, Fra OK til WOW, Fagbokforlaget 2007 Passepartout, Skrifter for kunsthistorie, nr. 17, Institut for kunsthistorie 2001 Tema: Publikum, Nyhedsbrev 16, MID Marts 2007 Textil, Brugsegenskaber og vedligeholdelse, Teknologisk Institut, Beklædning og Textil 2000 Udredning om museernes formidling, Kulturministeriet April 2006 Öberg, Inger og Ersman Hervor, Ny mønsterkonstruktion for kvinder, med grundmønstre i hel størrelse, Borgens Forlag 2001

Kronsted, Peter, Museumsmoral skal til debat, Jyllandsposten 14.11.2006 Nørgaard Schou, Carina, Fra skitse til dit klædeskab, Costume nr. 71 2008 Roland, Jens, Fremtidens museum findes ikke, det traditionelle museum ligger i montren ved siden af Tollundmanden, Expector, december 2007

WWW www.bygroth.com www.cbs.dk www.cbs.dk/content/download/53395/753418/file/Oplæg%20om%20opleve lsesøkonomi.pdf – 19.5.2008 10:55 www.denso-wave.com www.denso-wave.com/qrcode/aboutqr-e.html 7.4.2008 kl. 11:10 www.en.wikipedia.org http://en.wikipedia.org/wiki/QR_Code 7.4.2008 11:20 http://en.wikipedia.org/wiki/Mobile_Tagging 7.4.2008 12:40 www.formidlingsnet.dk www.formidlingsnet.dk/arkiv/tanker-om-begrebet-museum. 22.5.2008 20:00 www.harper.wirelessink.com http://harper.wirelessink.com/2006/03/29/mainstream-america-is-ready-forbar-codes-converging-realspace-and-mobilespace/ 7.4.2008 12:00 www.icomdanmark.dk www.icomdanmark.dk/etiske/ICOM_etiske_regler.pdf 1.4.2008 13:00 www.jp.dk www.kommunikationsforum.dk www.kommunikationsforum.dk/artikler.asp?articleid=11655 19.5.2008 11:05 www.kongedragter.dk www.kongedragter.dk/ 4.4.2008 kl. 14:20

27 www.labconfidential.dk www.labconfidential.dk/index.php/qr-code-pa-gravstenen-sikrer-digitaltefterm%c3%a6le/ 20.5.2008 13:10 www.mulighedernesland.natmus.dk http://mulighedernesland.natmus.dk 25.5.2008 21:00 www.nanovidensbank.dk www.nanovidensbank.dk/sw28672.asp www.natmus.dk www.natmus.dk/sw19054.asp 19.5.2008 15:30 www.natmus.dk/sw8502.asp 7.4.2008 13:00 www.retsinformation.dk www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802 www.ruc.dk www.ruc.dk/mol/oplevelsesoekonomi/ 10.4.2008 13:00 www.stella-nova.dk www.tidentoej.natmus.dk www.tidentoej.natmus.dk 5.4.2008 http://tidenstoej.natmus.dk/periode1/dragt.asp?ID=76 7.4.2008 14:00 www.wikipedia.dk

TV-program Kom igen, DR 2, 25.5.2008 (Indeholdende interview med Jon Sundbo)

Illustrationskilder 1. Egne fotos og foto fra hjemmeside www.natmus.dk/sw19033.asp 2. Mossberg, Lena, Å skape opplevelser, Fra OK til WOW, Fagbokforlaget 2007 s.185 3. www.labconfidential.dk/index.php/sema-hvaffor-noget/

4. www.tidenstoej.natmus.dk og Andersen, Ellen, Danske dragter, Moden 1790-1840, Nationalmuseet Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986. S. 116, 175 og 179 5. Bækgaard, Jette, Farveværktøjet BCW, til den professionelle bruger, TEKO Center Danmark 2000 6. Eget foto 7.-9. Hart, Avril og North, Susan, Historical Fashion in Detail, The 17th and 18th centuries, V&A Publications 1998. S. 135,40 og 94 10.-18. Hefford, Wendy, The Victoria & Albert Museum’s Textile Collection, Victoria & Albert Museum 1992. S. 82, 83, 141, 90, 125, 124, 124, 125 og 91

Håndarbejdets Fremmes Seminarium

CVU København og Nordsjælland Professionsbachelorprojekt i tekstile fag og formidling

Eksamenstermin juni 2008 Godkendelse af problemformulering Louise Jæger Leidersdorff McHenry 0328 Mobilteknologi på museer?

Mit emne er udsprunget af en blanding af mine erfaringer som praktikant på Arbejdermuseet, freelancejob på diverse museer og mine egne museumsbesøg; Indledning/problemstilling.

Jeg og min ligeledes tekstilinteresserede veninde tog på Nationalmuseet i København for at se udstillingen af det meget berømte halvfjerds meter lange broderede Bayeuxtapet. Vi var begge spændte på, hvad vi nu skulle lære om fremstilling af sådan et kunstværk, men vi tog fra museet med en yderst flad fornemmelse. Der var ikke med et ord nævnt noget om udførelsen af tapetet. Det kan godt være at museumsformidlerens hensigt udelukkende var at fortælle historien, som er blevet billedliggjort i tapetet, men jeg står alligevel tilbage med en undren; Hvordan kan man gøre museumsformidling mere individualiseret, så adskillige gæster kan gå i samme udstilling og få hver deres oplevelse? Jeg vil altid gerne høre mere om eventuelle tekstiler i udstillingen.

Jeg har spurgt mig selv om, hvorfor jeg ikke går på museum oftere og svaret må være, at jeg mangler noget ved museumsoplevelsen. Det er en ofte en kedelig oplevelse for mig, at se en museumsgenstand og læse de tre linier, der står på skiltet nedenunder. Jeg higer, som sikkert nok så mange andre i min generation efter en oplevelse, der vækker MIG og giver uddybende informationer.

Så hvad kan gøres for at nå et højere besøgsantal, en bredere målgruppe og en tilfredsstillende oplevelse?

Jeg betænker ikke radikalt at ændre på den traditionelle museumsform, for jeg synes museerne udstiller interessante genstande og jeg synes, de er blevet bedre til at skabe oplevelser, eksempelvis i form af levendegørelse.

Men jeg undrer mig over, om det kunne være muligt at tilføje en ekstra dimension i form af teknologi, så gæsten i højre grad selv kan styre sin museumsoplevelse.

Problemstillingen ligger i spændingsfeltet mellem at favne fremtidens teknologi på museer og stadig bevare autensiteten i formidlingen.

Disse spørgsmål leder mig frem til min problemformulering: Hvordan kan man bruge moderne teknologi til formidling af tekstile genstande på museer?

Afgrænsning: I min opgave vil jeg kort redegøre for begrebet oplevelsesøkonomi og de danske museers formål. Jeg vil diskutere forholdet mellem de to og hvorfor det kan være relevant at anvende moderne teknologi til museumsformidling.

Jeg vil kort forklare teknologien 2D koder/mobiltags og hvordan, jeg mener, den kan bruges til formidling på museer.

Jeg vil give en kort teoretisk forklaring på, hvad en god oplevelse kan indebære og give min vurdering på om den moderne teknologi kan

anvendes til at fremme en bedre oplevelse på museer.

Jeg vil udføre en designproces og opsy et produkt for at give et eksempel på, hvordan en arbejdsproces kan dokumenteres og ved hjælp af teknologi formidles til gæsterne på et museum.

I opgaven vil give eksempler på forskellige dokumentationsformer og indhold i formidlingen, men jeg vil først til eksamen forholde mig til layout.

Til eksamen vil jeg ligeledes give et eksempel på den teknologiske formidlingsform med udgangspunkt i det opsyede produkt.

Metode: For at løse min problemformulering vil jeg, ved hjælp af informationer fra Internettet, forklare nye den teknologi. Jeg vil anvende litteratur til at definere oplevelsesøkonomi og ”en god oplevelse”. Jeg vil redegøre for museers formål ved brug af museumsloven, de museumsetiske regler og teori om grundlæggende museologi.

For at løse beklædningsopgaven vil jeg anvende min design- og praktikerfaring til at udføre og dokumentere min designproces. I tilskæringen til produktet vil jeg benytte Øbergs tilskæringsteknikker samt bruge eksperimenter til at skabe det ønskede udtryk. Gennem eksperimenter og tidligere trykerfaring vil jeg trykke et tekstil til brug ved opsyning af beklædningsproduktet.

Disposition til skriftlig del i titeloversigt: Indledning/problemstilling /problemformulering Afgrænsning/Metode Museers formål Oplevelsesøkonomi En god oplevelse Diskussion af balancegangen mellem de tre

2D koder Anvendelse af koder Opfylder teknologien formålet/krav til museer og gæster Problemer?

Formål med den tekstile genstand Dokumentationsformer Designproces Farver/form/tilskæring Tryk Konklusion Litteratur: Danmarkshistorier 1660-2000, Nationalmuseet 2003 Danske dragter, Moden 1790-1840, Ellen Andersen, Nationalmuseet Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986 Ny dansk museologi, Bruno Ingemann m.fl., Aarhus Universitetsforlag 2005 Nyhedsbrev 16 Tema: Publikum, MID Marts 2007 Ny mønsterkonstruktion for kvinder, Inger Øberg m. fl., Borgens Forlag 2001 Oplevelsesøkonomi, Jørgen Ole Bærenholdt m.fl., Forlaget Samfundslitteratur 2007 Passepartout, Skrifter for kunsthistorie, nr. 17, Institut for kunsthistorie 2001 På museum, Lene Floris m.fl., Roskilde Universitetsforlag 1999 The Victoria & Albert Museum’s Textile Collection, Wendy Hefford, Victoria & Albert Museum 1992 Udredning om museernes formidling, Kulturministeriet April 2006

Professionsbachelorprojektets emne og problemformulering er godkendt af vejleder: ____________________________ __________ Dato og vejleders underskrift Projektet må efter endt bedømmelse (forudsat ”bestået”) gøres tilgængeligt for udlån: Ja □ Nej □

_____________ _________________________ Dato og studerendes underskrift