Opskrifter
Skipper skrå cookies 120 g smør 1/2 tsk salt 2 dl sukker 1 æg 3 dl hvedemel 1/2 tsk bagepulver 1 tsk kogende vand 110 g hakkede mandler 180 g Haribo Skipper Skrå
Tænd ovnen på 175 grader. Skær Skipper Skrå ud i tynde skiver, og læg dem til side. Bland alle ingredienserne i en skål og rør det hele sammen til en smidig dej. Til slut tilsættes lakridsen. Fordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i 12-15 grader, til de er gyldne.
Lakridspopcorn
1 dl. majskerner 1-2 tsk lakridspulver 1 spsk. smagsneutral olie 1 tsk salt Opvarm olien kort i en stor gryde (gerne omkring 6 liter). Tilsæt majskernerne og kom låg på gryden. Pop kernerne mens gryden ofte rystes. Når kernerne er poppet tilsættes salt og lakridspulver efter smag. Server!
Lakridskugler
(ca. 15 lakridskugler) 100 g marcipan 1 spsk lakridssirup Flormelis efter behov Lidt citronsaft 150 g chokolade (til overtræk) Lakridspulver Bland marcipanen med lakridssirupen og flormelis så massen ikke længere er så klisteret. Form massen til små kugler og sæt dem på en tallerken. Smelt chokolade imens kuglerne er på køl. Dyp kuglerne i chokolade og lad dem tørre en lille smule. Inden chokoladen er helt stiv, trilles de i lakrids.
Lakridsdressing
1 spsk. Citronsaft 1 tsk. Sweet Liqourice Syrup ® 1 spsk. olivenolie Bland ingredienserne. Hæld den over din favoritsalat.
Lakrids skyr
50 ml skyr, 1 tsk lakridssirup Bland ingredienserne til de er ensfarvet. Top med nogle hindbær.
Lakridsrødkål
Et lille rødkålshoved 2 dl eddike 3 spsk sød lakridssirup 1½ spsk salt lakridssirup Friskkværnet sort peber Et laurbærblad. Rødkålet snittes i fine, tynde strimler. Sauter det meget kort i en stor gryde med en smule olie. Tilsæt eddike, sirup og laurbærblad og lad det simre i en times tid. Smag til med peber. Inden servering varmes kålen op og der tilsættes lidt ekstra sød lakridssirup.
Koldskål med rabarber og lakrids 4 pasteuriserede æggeblommer 1 spsk lakridssirup 2 spsk sirup 1 vaniljestang 1 dl koncentreret rabarbersaft 1½ tsk lakridspulver 150 g skyr 5 dl kærnemælk
Æggeblommerne piskes til en skummende æggesnaps med sirupen og vanillemarven. Lakridspulveret opløses i rabarbersaften og piskes sammen med skyren. Rør skyrblandingen og kærnemælken sammen med æggesnapsen. Juster sur/sød-balancen med lidt ekstra rabarbersaft eller sirup. Køl ned og server med vanillebagte rabarber og mini kammerjunkere.
Hjemmelavede A lakridser Sød finsk lakrids Lys chokolade Engelsk lakridspulver
Chokoladen hakkes groft og 2/3 smeltes over vandbad. Når det er smeltet, kommes resten af chokoladen i, og smeltes sammen. Lad chokolade stå i 5 min. til den er lettere afkølet. Lakridsen skæres ud i mindre stykker og kommes op i små portioner af chokoladen. Lad det stå lidt til chokoladen bliver lidt tyk og fisk dem op, og læg dem over på et stykke bagepapir med lakridspulver på og drys med lakridspulver over. Sørg for at de bliver trillet, så de er dækket helt af pulver. Til dem helt runde, mens chokoladen stadig er blød.
Lakridstrøfler
175 g kagerester 1 1/2 spsk hindbærmarmelade 2 tsk sød lakridssirup 1 tsk lakridspulver Lakridspulver til at trille i Smuldr kageresterne til en meget fint masse, der minder om rasp. Kom hindbærmarmelade, sirup og lakridspulver i og bland det til en ensartet masse. Tril massen til mindre kugler og stil dem på køl i 15 min. Tril dem derefter i lakridspulver og server.
Hjemmelavet lakridssirup Salt lakridssirup: 1 pose piratos (a 170 g.) 4,5 dl. vand Sød lakridssirup: 1 pose rotella (a 170 g.) 6 dl. vand Vandet koges op i en tykbundet gryde, hvorefter lakridserne dumpes i. Rør godt rundt i blandingen, indtil alle lakridser er opløst i vandet med et piskeris, da det på den måde er nemmere at fordele lakridserne rundt i vandet. Sirupen bliver automatisk tyk, men der kan tilsættes mere vand, hvis den bliver for tyk og klumperne ikke er rørt helt ud.
Chokoladebars m. lakrids 300 g. mælkechokolade 100 g. mørk chokolade 1 pose Haribo Rotella lakrids 15 mariekiks, knust groft
Smelt først chokoladen over vandbad, og knus imens mariekiksene groft i en plastikpose. Hak eller klip rotella lakridsen i små stykker og vende hele herligheden op i den smeltede chokolade. Hæld massen over i et fad, beklædt med bagepapir, og stil så på køl i en times tid, til hele massen er størknet og godt kold. Vend den store bar ud af formen/fadet, træk bagepapiret af og skær den så ud i ca. 18 mindre og mundrette bars.