Louisiana Program Sommer 2012

Page 1

SOMMER 2012

PINK CAVIAR NEW NORDIC

ARKITEKTUR & IDENTITET

ED KIENHOLZ

FIVE CAR STUD

ASGER JORN

GENSYN & NYSYN

oversigtskort p책 bagsiden


ED KIENHOLZ

Five Car Stud – 6.6.-21.10. Kienholz var et af de allerstørste navne på kunstscenen i 1970’erne. Et nærmest sensationelt gensyn med et af hans bedste værker.

PINK CAVIAR LOUISIANA SOMMER

Ude i parken. På Calder-terrassen. Ved stranden. Inden for med masser af Pink Caviar. Ny nordisk arkitektur. Eller gensyn med Jorn. Det lunefulde danske vejr gør alle sommerdage til Louisiana-dage… FOR BØRN Du kan lege kunstdetektiv og gå på jagt i Louisianas samling og i Pink Caviar.

FOR VOKSNE Tag med på Billedværkstedet eller prøv en af sommerens kreative torsdagsworkshops.

Pink Caviar 24.5.-19.8. Værsgo at smage på den nye kunst: Louisiana byder på en sommerligt overdådig anretning af nye værker, som takket været generøse fonde og donatorer er blevet indsamlet til museet de seneste tre år.


MUSIK Fra koncerter i Skulpturparken til Flamencostjerner i salen & hyldest til en stor dansker.

NEW NORDIC

KUNSTDAGE Hvem er hot? Hvor rykker det? Og hvad skal man lægge mærke til? Få mere at vide om samtidskunsten. LITERATURE Til august er Louisiana igen ramme om fire dages fest for litteraturen. Glæd dig! LOUNGE Louisiana Cafe byder på god stemning, god mad og musik leveret af DJs og live-musikere.

New Nordic 29.6-21.10. Nordiske arkitekter gentænker og nytolker traditionelle værdier for at give originale bud på vor tids problemer og udfordringer. I tre store temaer samles tendenser, tanker og visioner, som præger den nye bølge af nordisk arkitektur.


PINK CAVIAR UDSTILLING 24.5.-19.8. Et overflødighedshorn af ny kunst, doneret til og erhvervet af museet i 2009-2011. Her er både de klassiske hovedværker, men især nye navne, som umiddelbart ikke er kendt af de fleste, “men som med tiden vil blive det,” siger Louisianas direktør.

Gerold Miller, født 1961 i Tyskland. Hans objekter befinder sig i et krydsfelt mellem skulptur og billede. Her Total Object 247 i lakeret aluminium, 2010. Erhvervet med støtte fra I. F. Lemvigh Müllers Fond. PINK CAVIAR er på spil i hele Sydfløjen og dele af Østfløjen. Åbningen af udstillingen markeres med en kunstfestival, Two Days Art, 25. og 26. maj. Se louisiana.dk.

På papiret er Pink Caviar i sig selv imponerende, både som præstation og præsentation. Et overdådigt opbud af ny kunst fra store dele af verden, en mangfoldighed af genrer – fotografi, installation, video, skulptur, tegning og maleri – fra hovedværker af Asger Jorn og Poul Gernes, Roni Horn, Erwin Wurm og Thomas Struth til væsentlige værker fra den nyeste generation. Et møde med 50 kunstnere, hvoraf de 30 er nye i Louisiana-sammenhæng, og mere end 180 værker. Men Pink Caviar er meget mere end det, for den er samtidig et signal om, hvad Louisiana gerne vil være, nemlig “et levende museum i stadig bevægelse,” forklarer direktør Poul Erik Tøjner og tilføjer, at titlen er udtryk for begejstring: “Lad os bare kalde det pink champagne og kaviar på væggene og i rummene, for det er jo en utrolig luksus, at det i disse år kan lykkes at samle i den skala, som Louisiana her kan fremvise. Og dét takket været støtte fra både fonde og private personer, der mener, at museets i forvejen ekstraordinære samling berettiger til fortsat udvidelse også i finansielt mindre gunstige tider.” Det er nemlig nødvendigt at blive ved med at samle, understreger han. For at supplere og lukke åbenlyse huller i den eksisterende samling, for at skabe nye muligheder og ikke mindst for at understrege museets engagement i samtidskunsten. Værker, som vedkommer samtiden, “gør os klogere på vores egen tid,” siger Tøjner, “men også på kunst i det hele taget, så vi bedre kan forstå den kunst, vi allerede har.”


Wolfgang Tillmans er født 1968 i Tyskland og en af sin generations mest markante fotokunstnere. Solo-udstilling på Louisiana i 2003. Freischwimmer 130, C-print, 2009. Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden. Herunder: Danske Jesper Just, født 1974, har markeret sig stærkt på den internationale samtids­kunstscene. A Question of Silence, 2008, viser en kvindes drøm om en erotisk hengivelse. Super 16 mm overført til HD video, farve og lyd. Donation: The Acid Cats Foundation.


KATALOG I forbindelse med udstillingen udgiver Louisiana en lille bog, “Erhvervelser 20092011”, der præsenterer de enkelte kunstnere med foto og tekst, skrevet af Poul Erik Tøjner.

PINK CAVIAR

“Og det er den sande glæde, for Louisiana og forhåbentlig for publikum, at alt dette materiale kan bruges til igen og igen at skabe nye fortællinger i Humlebæk om den tid vi lever i og lige har levet i. Velkommen til Pink Caviar – lad propperne springe, åbn låget og tag imod, der er masser at se på og lytte til, masser af stof til tanke, eftertanke, drømme, anfægtelse og helt sikkert glæde.”

Poul Erik Tøjner


Michel Majerus (1967-2002), Luxembourg, kombinerede maleri og digitale medier. ohne titel (studio wall), værk i 30 dele, 1996-2002. Akryl og silketryk på lærred. Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden. Modsatte side: Marilyn Minter, født 1948, USA. Green Pink Caviar, 2009. HD video, farve og lyd.


Chris Johanson er født 1968 i USA. Med en baggrund inden for street art og musik løfter han gadens og plankeværkernes sprog ind i museet. Untitled (That is something I can occupy my mind with) er fra 2009. Akryl på papir. Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden.

Matthew Day Jackson, amerikansk kunstner, årgang 1974. Han deltog på Louisianas store samtidskunstudstilling The World is Yours i 2009 og indgår nu med flere nye værker i samlingen, bl.a. Das Wochenendhaus, 2007. Dybtryk, archival ink-jet, silketryk, litografi og C-print. Værket består af 16 dele.

PINK CAVIAR



NEW NORDIC Arkitektur & identitet UDSTILLING 29.6.-21.10. Vi er knyttet sammen af et særligt naboskab og en fælles arv. Men hvordan manifesterer det nordiske sig i vor tids arkitektur og selvopfattelse? New Nordic er både et moderne blik og en mangfoldig fortælling om, hvordan vi bygger i Norden i dag. Og indretter os som både mennesker og samfund.

Herover: Tietgenkollegiet i Ørestaden, tegnet af Lundgaard & Tranberg (DK), opført 2004-2005. Med både plads til fællesskab og individualitet. Modsatte side: Reiulf Ramstad Arkitekter (N) har skabt et nyt, spektakulært besøgscenter på Trollstigen ved Geirangerfjorden. Foto: diephoto-designer.de.

Lyset, vandet, klipperne, træerne. Selvfølgelig er nordisk arkitektur tæt knyttet til landskaber og breddegrader – fra det bøgeflade helt op til de isklædte kapper – og tæt forbundet med en fornem sans for materialer, stolt byggeskik og gennemført enkelhed. Men når en ny nordisk bølge i dag både vækker genklang internationalt og har gennemslagskraft i en globaliseret verden, så hænger det i høj grad også sammen med vores særlige værdier og visioner. New Nordic fokuserer i tre hovedtemaer – det stedsbestemte, fællesskabet og det offentlige rum – på områder, hvor nordisk arkitektur virkelig har markeret sig i det første tiår af det nye årtusinde. Nyskabende bygninger og originale byrum vidner om en genfødt interesse for det lokale og regionale, men også om en klar afstandtagen fra den form for prestige-monumenter, der er opført så mange andre steder i verden. Antallet af kvadratmetre og facadernes signalværdi vægtes nemlig i Norden over for bygningers brugbarhed og forbrug – multifunktionalitet og miljø – og deres evne til at spille sammen med omgivelserne. Generelt er nordiske arkitekter nemlig optaget af at levere konkrete bud på tidens problemer og udfordringer ved at satse på bæredygtighed, ressource-forståelse og en klart menneskelig målestok, socialt og kulturelt.



T.v. Rasteplads Flydalsjuvet, 2006, 3RW arkitekter (N). T.h. Privatbolig opført 2008. Jarmund/ Vigsnæs (N). Modsatte side: Kastrup Søbad, 2004, tegnet af nordiske White Arkitekter. Teater- og koncerthus i Kristianssand, tegnet af ALA (FIN).

NEW NORDIC

Det særligt nordiske. Hvad er det egentlig? Og hvilken rolle spiller det i dag? Ved indgangen til New Nordic giver kunstnere, designere og kulturpersonligheder fra alle de nordiske “verdenshjørner” deres bud på netop de spørgsmål. Som et panorama af personlige scenerier, der samlet tegner et broget billede af nordisk identitet i stadig bevægelse. Og fører os frem til udstillingens første hovedtema, der sætter stedets betydning i nyt perspektiv. Helt konkret og fysisk i form af huse, som er tegnet og opført specielt til udstillingen af Johan Celsing (S), Jarmund/Vigsnæs (N), Studio Granda (IS), Lassila Hirvilammi (FIN) samt Lundgaard & Tranberg (DK). Fællesskab og velfærd er værdier, der traditionelt forbindes med Norden, men hvordan manifesterer idealerne sig i dag? New Nordics andet tema belyser netop forsøgene på at bygge og indrette samlingspunkter, der kan tjene som ramme om nye former for samvær og fællesskab.



Västra Hamnen i Malmö, oprindelig opført til BoO1-messen. Foto: Gehl Architects. UDSTILLINGEN kan ses i Vestfløjen. Det er den første i en ny serie af tre om arkitektur, identitet og kultur. Til New Nordic udgives et katalog på både dansk og engelsk.

NEW NORDIC

En by, der omfavner mennesker. En by, der indretter sig efter vores behov og medvirker til social interaktion. New Nordic rundes af med bud på, hvordan vi skaber byrum og -miljøer, som alle kan nyde godt af, og alle har lige ret til. Dette demokratiske aspekt i arkitekturen har i årtier været drivkraft for den danske arkitekt Jan Gehl og hans tegnestue. Gehl, der har arbejdet og høstet anerkendelse i hele verden, er rundet af den nordiske tradition for velfærdsidealer og hans visioner er her samlet i en spektakulær rumlig installation, hvor vi træder ind i en rundskærms-fortælling – billeder, film, lyd – om den trygge, levende by som et mødested for mennesker. Også det danske byudviklingsfirma SLA har bidraget til temaet på nederste etage i Vestfløjen. SLA er kendt for at nytænke bl.a. natur og infrastruktur til at skabe moderne, oplevelsesrige og bæredygtige byrum.


10% RABAT med dit KLUBKORT

LOUISIANA CAFE danske sommerfristelser Spis ad libitum: Ny buffetmenu hver uge – med udgangspunkt i det moderne danske køkken. Alt på buffet'en er frisktilberedt og indbyrdes afstemt, så du kan sammensætte din frokost eller middag efter, hvor meget og hvor sundt, du vil spise. Uanset om du foretrækker fisk, kød, begge dele eller udelukkende grønt. Råvarerne er sæsonaktuelle og ofte fra kvalitetsproducenter som Grambogård, Søren Wiuff og Slagter Munk i Skagen. De enkelte retter er udviklet og tilberedt fra grunden af cafeens dygtige kokke, og det ledsagende brød er selvfølgelig hjemmebagt. Det høje kvalitetsniveau gælder også kaffen, filterbrygget på friskbrændte bønner fra mikroristeriet Kontra. Den nøje udvalgte, brasilianske bønne giver en fyldig kaffe med nøddeagtig smag. Kagerne er ægte håndværk – leveret af familiebageriet Reinhard van Hauen. De legendariske, smørbagte scones og den friskbagte kringle er altid er på kortet, mens det fristende kagesortiment veksler med årstiden. Spis sommerfrokosten eller middagen i det fri og nyd vuet over Sundet på den solrige Calder-terrasse.


ED KIENHOLZ FIVE CAR STUD

UDSTILLING 6.6.-21.10. I næsten 40 år har Five Car Stud af den amerikanske kunstner Ed Kienholz været skjult i en kælder. Nu er det fremme i lyset igen. Et skelsættende værk. Rystende. Og mørkt.

Ed Kienholz Five Car Stud, 1969-1972, mixed media tableau. Kawamura Memorial DIC Museum, Japan. Courtesy: L.A. Louver, Venice, CA & Pace Gallery, N.Y. Foto: © Tom Vinetz

LOUISIANA viste i 1979 en stor udstilling med Ed Kienholz (1927–1994) og har tre af hans værker i samlingen.

Kun lygterne fra fem amerikanerbiler lyser op i Store Sal. Når vi som tilskuere bevæger os rundt mellem de figurer og elementer, der udgør Five Car Stud, rejser vi nemlig i mørkets hjerteløshed. Vi kommer tæt, helt tæt, på en gruppe mænd med monstermasker, der er ved at lynche og kastrere en sort mand. Også en fortvivlet dreng, der ser på fra en af bilerne, og en kvinde, der kaster op i en af de andre, indgår i tableauet, som er udført i naturlig størrelse af Ed Kienholz i 19691972. Så kontroversielt var Five Car Stud dengang, at det ikke kunne udstilles i Kienholz’ hjemby Los Angeles. Det blev vist én gang, på Documenta V i Kassel i 1972, købt af en japansk privatsamler og “forsvandt”. Først efter 38 år i samlerens kælder og to års restaurering kan det nu ses igen: et skræmmende, evigt aktuelt vidnesbyrd om had og overgreb.



Asger Jorn (1914-1973) Formio og Cigalette, 1961, olie på lærred. Et såkaldt luksus-billede, der viser nye, mere konceptuelt betonede sider af Jorn i Humlebæk. Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden. Modsatte side: Etwas bleibt, 1963, olie på lærred. Her mødes Jorns virtuose vitalitet med et psykisk drama i form af den sorte skygge. Erhvervet med midler fra C.L. Davids Fond og Samling.

ASGER JORN STÆRKT COMEBACK Nyophængning. Louisianas fornemme samling af Asger Jorns værker har genindtaget Nordfløjen. Rummet er nyindrettet for at byde velkommen til tre væsentlige nye “Jorn’er”, som samlingen er styrket med. Og som nu gør det muligt at fremvise et endnu mere komplet billede af denne helt centrale skikkelse i dansk kunst.



VÆLG DET KORT DER PASSER DIG

få meget mere sommer med dit klubkort

louisiana klubben


FESTIVAL SOMMER Louisiana Dance i Skulpturparken ved Dansk Danseteater, 18., 20. og 26. maj. Two Days Art – kunstfestival med samtaler, performance, film, musik mm. 25.-26. maj. Louisiana Literature byder på en perlerække af danske og internationale navne, bl.a. rocksangeren Patti Smith. 23.-26. august. MUSIKALSK SOMMER Per Nørgård fylder 80 år og fejres med en portrætkoncert 1. juni. Flamenco-stjerner i Koncertsalen 7.-8. juni. Koncerter i Skulpturparken med bl.a. Riessler og Mikkelborg sidst i juli og først i august. KUNSTDAGE To dage med fokus på Pink Caviar og samtidskunsten. 16.-17. august. WORKSHOPS FOR VOKSNE Aftener i juni-august med fokus på teknikker og kunstnere, bl.a. Giacometti, Jorn og Tal R. BILLEDSKOLER Former, materialer og teknikker undersøges og afprøves på sommerens fire billedskoler for børn og et billedværksted for voksne. BØRNEHUSET Byder i sommerferien bl.a. på familieomvisninger, sommerjagt i Pink Caviar og mulighed for at lege kunstdetektiv og jagte spor og værker i samlingen.

SOMMER

OMVISNINGER Tirsdage kl. 13 – Pink Caviar. Fra juli: Louisianas arkitektur og New Nordic. Onsdag kl. 19 – Pink Caviar. Torsdag kl. 14 – omvisninger i juni, juli og august på svensk om Louisiana highlights. Omvisningerne er gratis for museets gæster.


LOUISIANA BUTIK Skulpturelt træhus Dansk design: Applicata Håndlavet i massivt egetræ med farvelakeret tag Højde 9 cm: Kr. 129 / klubpris kr. 116 Højde 12 cm: Kr. 149 / klubpris kr. 134 Højde 15 cm: Kr. 179 / klubpris kr. 161

DESIGN kataloger TASKER BØGER TØJ SMYKKER PLAKATER LEGETØJ GREJ GAVER


rummelig og robust Plasttaske Svensk design: Hinza Oprindelig designet i 1955 Vælg mellem 8 farver Kr. 164 / klubpris kr. 147

Pude med print Dansk design: Lisbeth Gertz for Base212 55 x 55 cm, bomuldskanvas Vælg mellem 2 varianter Kr. 459 / klubpris kr. 413

Art Tiles LOUiSIANA KOLLEKTION Dansk design: Anette Nørmark & Trine Galschiøt Hånddekoreret kanvasflise til opklæb på væg, enkeltvis eller i flok Vælg mellem flere mønstre Kr. 299 / klubpris kr. 269

shop helt til kl. 22 tirsdag-fredag i louisiana butik Stribet sommertørklæde Dansk design: Mathlau 180 x 50 cm, 70% hør + 30% bomuld Kr. 359 / klubpris kr. 323


neonfarveBLYANTER I METALÆSKE LOUISIANA DESIGN 7 farver Kr. 85 / klubpris kr. 76

Solbriller i trælook Dansk design: Monkey Glasses Acetat med bomuldsfibre Vælg mellem 2 modeller og stelfarverne lys brun, brun, sort Kr. 675 / klubpris kr. 607

Foto: Lars Ranek Forbehold for udsolgte og forsinkede varer

Masters and their Pieces Best of furniture design Af Manuela Roth Forlaget Braun. 336 sider Kr. 479 / klubpris kr.431

Silketørklæde, Dragonfly Dansk design: Bella Ballou 114 x 114 cm Kr. 599 / klubpris kr. 539


Dokumentpung Engelsk design: Undercover Recycled læder, håndlavet i England Vælg mellem mange farver. 12 x 18 cm Kr. 115 / klubpris kr. 103

LILLE stempelkande LOUISIANA UDGAVE MED LOUISIANA LOGO Dansk design: Bodum Indeholder 3,5 dl Kr. 169 / klubpris kr. 152 Korkbakke Dansk design: Ferm Living 30 x 20 cm Kr. 179 / klubpris kr. 161

Porcelænskop Dansk design: Rikke Hagen for DesignerShip Hvid yderside, kulørt inderside Farver: Tomat, gul, blomme, turkis og hvid Højde 7 cm, kr. 119 / klubpris kr. 107 Højde 9,5 cm, kr. 156 / klubpris kr. 140

stort udvalg af tasker, tilbehør, tøj i Louisiana butik Armbåndsur Svensk design: Lambretta Diameter 44 mm, læderrem Farver: Sort, grå og brændt orange Kr. 699 / klubpris kr. 629


Skulpturelle vaser Dansk design: Camilla Hvidberg Porcelæn i følgende farver: petrol, grøn og turkis Højde 10 cm, kr. 99 / klubpris kr. 89 Højde 17 cm, kr. 199 / klubpris kr. 179

Trælastbil med kulørte ringe Fransk design: Janod Længde 30 cm Kr. 315 / klubpris kr. 283

Nordic Light Modern Scandinavian Architecture Af Henry Plummer Thames and Hudson. 256 sider Kr. 329 / klubpris kr. 296

Lille flad skuldertaske i skind Italiensk design og produktion: Maxima 25 x 23 cm Farver: Sort, grå, muldvarp og gul Kr. 595 / klubpris kr. 535


Kulørt læsebrille Svensk design: Thorberg Vælg mellem 9 farver Styrker: +1, +1,5 og +2,5 Kr. 249 / klubpris kr. 224

Batiktørklæde Dansk design: B'fair Fairtrade fra Ghana 200 x 55 cm, 100% bomuld Mange varianter Kr. 399 / klubpris kr. 359

Lille rundt træbord Dansk design: HAY Fremstillet i eg – vælg mellem natur eller bejdset orange, sort eller bordeaux Diam 45 cm, højde 40 eller 50 cm Kr. 1299 / klubpris kr. 1169

10% rabat med dit klubkort I LOUISIANA BUTIK Smørebrik Dansk design: Base212 19 x 14 cm, silkemat laminat Gul, mint, tomat, lysegrå og petrol Kr. 89 / klubpris kr. 80


LOUISIANA er et førende internationalt museum for moderne kunst. Men det er også et levende kulturhus og et helt særligt sted, hvor kunsten, arkitekturen, parken og beliggenheden ud til Øresund udgør en enestående helhed.

Udstillingerne Hvert år byder Louisiana på 4-6 udstillinger. Udstillingsprogrammet er alsidigt med vægt på den internationale, moderne og samtidige kunst. Louisiana har desuden en lang tradition for kulturhistoriske udstillinger og for at præsentere store internationale foto-, design-, og arkitekturudstillinger. Det internationale udsyn er en vigtig præmis for Louisianas udstillinger og fastholder museet som et af verdens mest respekterede udstillingssteder. Den status betyder, at Louisiana kan tiltrække udstillinger og kunstnere på et niveau, som få andre skandinaviske museer har mulighed for.

Samlingen Louisianas samling tager afsæt i tiden fra 1945 og fremefter og indeholder stort set alle genrer – med hovedvægt på maleri og skulptur. I samlingen findes hovedværker af Picasso, Giacometti, Moore, Dubuffet, Warhol, Rauschenberg, Bourgeois, Jorn, Kiefer, Lichtenstein, Pollock og Kirkeby. Med sine over 3.000 værker er museets samling blandt de største i Skandinavien. Arkitekturen Louisiana regnes for et enestående arkitektonisk hovedværk, rundet af de sene 1950’eres diskrete modernisme. Museet fremtræder som et horisontalt og lavmælt bygningskompleks, der føjer sig


INFO diskret ind i landskabet. Arkitekturen er intim og forvalter samspillet mellem natur og kultur på en yndefuld, skønhedssøgende måde. Skulpturparken Louisiana er omkranset af en skulpturpark med panoramaudsigt over Øresund. Parkens skulpturer er en vigtig del af museets samling, og hver eneste skulptur er nøje placeret, så den kommer helt og fuldt til sin ret. Skulpturparken rummer værker af blandt andre Moore, Calder, Ernst, Serra, Arp, Laurens, Shapiro, Sekine og danske Heerup. Historien Louisiana åbnede i 1958. Grundlæggeren, Knud W. Jensen, ønskede at skabe et landliggeragtigt og dynamisk udflugtsmål, et fristed for ånden med musik og debat og passende rammer om den moderne danske billedkunst fra 1920’erne og frem til samtidens Cobra-malere og abstrakte konstruktivister. Allerede i 1959 fik Knud W. Jensen det såkalde ’Documenta-chok’ ved mødet med en række af de toneangivende amerikanske samtidskunstnere, bl.a. Rothko, de Kooning, Pollock, Calder, Francis og Rauschenberg. Knud W. Jensen skiftede resolut kurs: Louisiana skulle ikke være et dansk museum, det skulle være et internationalt museum i Danmark! Louisiana sprængte fra starten de kendte normer for, hvad et kunstmuseum kunne være. Snarere end et traditionelt kunstmuseum, blev Louisiana et samlingssted for kunstinteresserede – et omdrejningspunkt for den kulturelle debat i Danmark.

ÅBNINGSTIDER Tirsdag-fredag 11-22 Lørdag-søndag 11-18 Helligdage 11-18 Mandag lukket ENTRE Pr. person kr. 95 Studerende med studiekort kr. 85 Børn op til 18 år fri entré Grupper (min. 15 pers.): Pr. person kr. 90. Studerende kr. 80 Klubmedlemmer fri entré OMVISNINGER Få mere ud af museets udstillinger og samling. Gratis omvisning. Tirsdage kl. 13 og onsdage kl. 19 samt torsdage kl. 14 (svensk). Mødested i foyeren ved indgangen. Tilmelding er ikke nødvendig. Grupper på mere end seks personer bedes bestille privat omvisning. Se mere på louisiana.dk eller på museet Privat omvisning. Kan bestilles i den aktuelle udstilling eller samlingen og museets arkitektur. For grupper på max 30 deltagere. Prisen er kr. 925 ekskl. entré til museet, og omvisningen varer ca. 45 min. Omvisningen skal bestilles senest en uge før. Der arrangeres ikke omvisninger søn- og helligdage, og kun i begrænset omfang lørdage. Louisiana for to. Få en eksklusiv kunstoplevelse. En omvisning for to er en god gaveidé. Tidspunkter og bestilling på louisiana.dk


INFO Louisiana Live Engagerende kulturaftener med debat, dialog, engagement og udfordring. Mød kulturlivets markante personligheder – live. Værter er Synne Rifbjerg (Weekendavisen) og Marie Tetzlaff (Politiken). Arrangementerne finder sted i Louisianas koncertsal 
– oftest tirsdag eller torsdag kl. 19.30. Billetbestilling tilrådes. Hold øje med LIVE-kalenderen på louisiana.dk Koncerter Louisianas koncertprogram har internationalt ry, ikke mindst når det gælder kammermusikken. Hver sæson byder både på genhør med nogle af musikkens største navne og mulighed for at lytte til morgendagens musikalske stjerner. Se koncertkalenderen på louisiana.dk Fredagslounge i Louisiana CafE Udvalgte fredag aftener gæster gode DJ’s og live-musikere Louisiana Cafe og skaber en afslappet musikalsk ramme om din middag. Se lounge-programmet på louisiana.dk Louisiana Børnehus Et fristed i tre etager, hvor børn og unge kan bruge deres fantasi og sanser og derfor har ene­stående muligheder for at arbejde kreativt. Åbne værksteder dagligt kl. 11-17.30. Tematisk anlagt, ofte med udgangspunkt i museets aktuelle udstillinger. Søndagsværksteder hver søn kl. 11.30-13. Indledes med omvisning efterfulgt af kreativt arbejde i værkstedet. Vær opmærksom på, at der er begrænset plads, tilmelding i Børnehuset nødvendig.

Hør gode historier i Børnehusets runde fortællerum hver torsdag kl. 15-16. Børnehusets åbningstider: Tirs-søn kl. 11-18 Aktiviteterne lukker kl. 17.30 Se Børnehusets aktuelle aktiviteter på louisiana.dk og i Louisianas nyhedsbrev Louisiana CafE Panoramaudsigt over Øresund og udendørs terrasse, når vejret tillader. Køkkenet er dansk i en nutidig udgave, baseret på friske, sæsonaktuelle råvarer. Dansk buffet frokost og aften, ny menu hver uge. Cafeen byder også på sandwiches, salater, kager og sødt. Medbragt mad må ikke nydes i cafeen. Cafeens åbningstider: Tirs-fre kl. 11-21.30 
 Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-17.30
 Frokostbuffet kl. 12-15 Aftenbuffet kl. 17.30-20.30 Se de aktuelle spisekort på louisiana.dk Meld dig ind i Louisiana Klubben og få 10% rabat i Louisiana Cafe. Hav venligst klubkortet klar ved kassen Louisiana Butik En af Danmarks førende designbutikker med hovedvægt på dansk og skandinavisk design. Og samtidig en stor, velassorteret boghandel med kataloger og plakater fra aktuelle og tidligere udstillinger samt bøger om kunst, design og arkitektur. Meld dig ind i Louisiana Klubben og få 10% rabat i Louisiana Butik og op til 50% på aktuelle udstillingskataloger Få nyt om varer, aktiviteter og udsalg i butikken via Louisianas nyhedsbrev



Robert Brady Museum, Cuernavaca, Mexico. Foto: Antonio Berlanga.

Selvportrætter gennem 100 år viser udviklingen og mangfoldigheden i kunstneres selvportrætter fra den tidlige modernisme til i dag. Her Frida Kahlo, Self-portrait with Monkey, 1945.

HVEM ER JEG?

Fra Picasso, Chagall og Warhol og frem til i dag. Glæd dig til efterårets store udstilling om selvportrætter. Åbner 14.9.


LOUISIANA KLUBBEN KLUBKORT 1 og klubkort 1+1 giver dig meget mere Louisiana. få fri entré til kunst- og kulturoplevelser et helt år, inkl. 200 aftener + en lang række klubfordele. FRI ENTRÉ til Louisiana og alle museets udstillinger + op til 4 gæster til reduceret pris, kr. 75. BLIV OPDATERET 2 gange årligt får du tilsendt udstillingskataloget Louisiana Revy og 2 gange årligt kulturmagasinet Louisiana Magasin. Det medfølgende Louisiana Program giver overblik over sæsonens udstillinger og aktiviteter. RABAT Få 10% i Louisiana Butik og Cafe og op til 50% på udstillingskataloger til Louisianas udstillinger. PREVIEWS OG ÅBNINGER Bliv inviteret til udstillingsåbninger eller previews 3-5 gange årligt. AKTIVITETER Louisiana byder på et stort aktivitetsprogram året rundt – omvisninger, foredrag, Louisiana Live, Fredagslounge, Louisiana Literature, workshops mm. KUN FOR MEDLEMMER Private Views, særomvisninger, særarrangementer og andet kun for medlemmer. Med et 1+1 klubkort kan du tage en gæst med. GIV ET KLUBKORT I GAVE Køb det på museet eller bestil på louisiana.dk. Et gavemedlemskab leveres indpakket med det aktuelle Louisiana Magasin og evt. Louisiana Revy.

nu også 10% rabat i cafE og butik med klubkort2 5

HVERV ET NYT MEDLEM Er du medlem og finder et nyt medlem til Louisiana Klubben, får du som tak en gave. (Det hvervede medlem må ikke have været medlem inden for det seneste år). Se de aktuelle hvervegaver på museet eller på louisiana.dk. Hvervning af Klubkort 25 udløser ikke hvervegave.

KLUBKORT

1

Klubkort for 1 person + ekstrakort kr. 1 40 – ialt

kr. 475 kr. 615

+ ekstrakort kr. 200 – ialt

kr. 595 kr. 795

1+1 Klubkort for 1 person + 1 gæst

Klubkortet er personligt og må kun benyttes af den person, det er udstedt til. Ekstra kort giver alle klubfordele og er ligeledes personligt. Kan kun udstedes til en person i samme husstand. Pensionistrabat kr. 100 Køb dit klubkort på museet og få entrébilletten refunderet eller bestil på louisiana.dk Husk at tilmelde dig Louisianas nyhedsbrev

klubKORT 25 Unge 18-25 år

kr. 125

Kom så tit du vil – du får fri entré til museets udstillinger og samling, 10% rabat i butik og café + 200 aftener spækket med aktiviteter. Køb KLUBKORT 25 på museet og få entrébilletten refunderet eller bestil på louisiana.dk. Fødselsdato skal oplyses. Husk at tilmelde dig Louisianas nyhedsbrev


MELD DIG IND I LOUISIANA KLUBBEN 

1

Klubkort for 1 person

+ ekstrakort kr. 140 – ialt

1+1

Klubkort for 1 person + 1 gæst

+ ekstrakort kr. 200 – ialt

Jeg/Vi er pensionist(er) – rabat kr. 100

25

kr. 475 kr. 615 kr. 595 kr. 795 kr. 125

Klubkort for 1 person

Gælder kun for unge 18-25 år

Jeg tilmelder mig Louisianas nyhedsbrev og bliver opdateret om alt, hvad der sker på museet, inkl. ’kun for medlemmer’

Klubkortet kan også købes på museet, så refunderes entrébilletten.

Navn og adresse (benyt venligst blokbogstaver) Navn: Navn 2: (ved ekstrakort) Adresse: Postnummer: By: Land:

Fødselsdato (Klubkort 25)

Telefonnr: E-mail: Underskrift: Louisiana Klubben klub@louisiana.dk Tlf: 4919 0719 3050 Humlebæk Gl. Strandvej 13 www.louisiana.dk

Dato


@

SIDSTE NYT FRA LOUSIANA DIREKTE I DIN INBOX

TILMELD DIG LOUISIANAS NYHEDSBREV

SÅ ER DU ALTID OPDATERET OM ÅBNINGER, AKTIVITETER OG SÆRLIGE TILBUD

VIDSTE DU? DU KAN OGSÅ BLIVE FAN

AF LOUISIANA PÅ FACEBOOK

Louisiana støtteS i 2012 AF BLANDT ANDRE:

HOVEDSPONSOR

augustinus fonden


SØHAVE

NORDFLØJ GIACOMETTI JORN

BØRNEHUS

VESTFLØJ BIOGRAF

GL. STRANDVEJ

KONCERTSAL CAFE

BUTIK

SKULPTURPARK

i

store sal

ØSTFLØJ

(UNDER TERRÆN)

HENRY MOORE

VESTFLØJ

New Nordic 29.6.-21.10.

NORDFLØJ

Gensyn med Asger Jorn

ØSTFLØJ

Ed Kienholz 6.6.-21.10. Pink Caviar 24.5-19.8. Klassikere fra samlingen

SYDFLØJ

Pink Caviar 24.5.-19.8. Kusama: Gleaming Lights of the Souls

Med forbehold for ændringer

ØRESUND

SYDFLØJ

Gl. Strandvej 13 3050 Humlebæk +45 4919 0719 www.louisiana.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.